1. Nøgleindikatorer

2. Hovedpunkter

3. Fokus på trivsel i uddannelsessystemet

Danmark tager fat på trivsel gennem en etableret politik, der dækker alle uddannelsesniveauer. Landet indførte formelt trivsel som et centralt politisk mål på primær- og sekundærtrinnet ved folkeskolereformen i 2013 og ved den generelle reform af ungdomsuddannelserne i 2017. Siden 2018 er trivsel også blevet en politisk prioritet for videregående uddannelse med bedre overvågningsordninger, forbedret dataindsamling og politikudformning. Det danske trivselsbegreb blev udviklet af en ekspertgruppe for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, som blev lanceret i 2014, og identificerer tre aspekter: (1) psykisk og fysisk trivsel, (2) elevernes selvevaluering af deres færdigheder, navnlig tro på egne evner, robusthed og sociale kompetencer, samt deres evne til at deltage i og bidrage væsentligt til skoleaktiviteter, og endelig (3) om elevernes miljø (herunder forældre, jævnaldrende og lærere) støtter og inspirerer dem (Undervisningsministeriet, 2014).

Elevernes trivsel overvåges nøje gennem regelmæssige undersøgelser. Det er obligatorisk for alle skoler på primær- og sekundærtrinnet (siden 2014) og gymnasieskoler (siden 2017) at måle elevernes trivsel. Overvågningen foretages årligt gennem en onlineundersøgelse. De aggregerede resultater gøres tilgængelige online, og hver skole har adgang til sine aggregerede data. Resultaterne af trivselsundersøgelsen anvendes ikke kun af skoler og kommuner, men indgår også i Børne- og Undervisningsministeriets årlige statusrapport (Undervisningsministeriet, 2017a). Desuden skal skolerne mindst hvert tredje år måle uddannelsesmiljøet og offentliggøre en vurdering heraf. Hver skole skal offentliggøre et sæt værdier, herunder strategier for håndtering af mobning og digital mobning, og vejledning om forholdet mellem lærere og elever som fastsat i den nationale lovgivning om uddannelsesmiljø (Undervisningsministeret, 7b). Danmarks Evalueringsinstitut har inden for videregående uddannelse indsamlet data om trivsel siden 2016 i sin årlige undersøgelse af frafaldsprocenter. Der er afsat et budget på 25 mio. DKK (3,35 mio. EUR) til pilotinitiativer inden for videregående uddannelse, herunder indsamling af dokumentation og politikker, som har til formål at forbedre elevernes trivsel (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019b).

Trods en betydelig politisk indsats i de seneste år synes danske elevers generelle trivsel ikke at være blevet bedre. Folkeskolereformen i 2013 blev ledsaget af et omfattende forskningsprogram. Ifølge evalueringsrapporten fra 2020 er der ikke gjort generelle fremskridt med hensyn til elevernes trivsel, på trods af at reformen hovedsagelig fokuserer på trivsel (VIVE, 2020a). Børne- og undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse 2020/2021 bekræftede et stabilt trivselsniveau på primær- og sekundærtrinnet. En anden undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om elevers trivsel på gymnasieniveau, der blev offentliggjort i 2019, viste, at mange elever følte sig udfordret og oplevede negative følelser i længere perioder, hvilket igen havde en negativ indvirkning på deres akademiske resultater (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019a). En anden undersøgelse af trivsel på de videregående uddannelser, der blev gennemført i 2018, viste ligeledes, at hver femte studerende klarede sig dårligt og udviste symptomer på stress (21,2 % af de kvindelige studerende i forhold til 13,6 % af de mandlige studerende fortalte om meget hyppige kraftige stresssymptomer) (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2019). En undersøgelse offentliggjort af Danmarks Evalueringsinstitut i 2019 viser en klar sammenhæng mellem de studerendes følelse af frustration i forhold til deres studier og en øget risiko for, at de ikke trives og dropper ud (Danmarks Evalueringsinstitut, 9b).

Danske skoler scorer omkring EU-gennemsnittet i forbindelse med mobning og fagmiljø, men med en negativ tendens. Ifølge OECD's program for international elevevaluering (PISA) oplyser hver femte elev (21,4 %), at de bliver mobbet mindst nogle få gange om måneden (EU: 22,1 %), piger i mindre grad (19,7 %) end drenge (23,1 %), hvor der ikke er nogen væsentlig forskel på socioøkonomisk status eller indvandrerstatus, der også kun har ringe indvirkning på læsefærdighederne. Det overordnede faglige miljø svarer stort set til EU-gennemsnittet, men lærerne melder om en betydelig forværring af alle relaterede indikatorer siden 2009. I overensstemmelse med tendenserne i EU registrerer de gunstigt stillede skoler og privatskolerne mindre fravær, og de har et bedre fagligt miljø, selv om kløften er lidt mindre end i andre EU-lande. Gunstigt stillede elever rapporterer, at de modtager mere akademisk støtte end dårligt stillede elever. Disse forskellige støtteniveauer kan til dels forklare, hvorfor unge med indvandrerbaggrund har mindre gunstige uddannelsesmæssige resultater, selv om de i samme grad deltager i førskoleundervisning og børnepasning, og hvorfor gunstigt stillede elever langt sjældnere dropper ud af skolen.

Under pandemien lagde lærerne stor vægt på elevernes trivsel. Skoleledere og lærere understregede, at trivsel og opretholdelse af relationer var et centralt mål. Under nedlukningen fokuserede nogle skoler derfor mere på elevernes trivsel end på en fuldstændig opfyldelse af kravene til læseplaner (Danmarks Lærerforening, 2020). Da skolerne i foråret 2020 genåbnede for elever i femte klasse, oprettede nogle skoler f.eks. mindre grupper for at opnå tættere kontakt mellem elever og lærere.

Danmark har iværksat en række politiske initiativer understøttet af betydelige midler for at afbøde virkningerne af krisen. I februar 2021 afsatte regeringen 600 mio. DKK (80,7 mio. EUR) til kriserelaterede foranstaltninger i uddannelsessektoren. Af dette beløb blev 65 % afsat til at fremme elevernes læring og forberede eleverne på de afsluttende sommereksaminer i 2021 gennem omorganiserede og lokalt tilpassede læringsmuligheder. 20 % har til formål at kompensere for tabt praktisk uddannelse i vekseluddannelse, og 15 % er blevet afsat til at forbedre elevernes trivsel. Der investeres yderligere 295 mio. DKK (39,7 mio. EUR) i håndtering af akademiske udfordringer efter covid-19 i 2021, og skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner har fået større frihed til at tilrettelægge og tilpasse undervisningen til de lokale forhold. (Undervisningsministeriet, 2021). Uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren arrangerede også et interessenttopmøde for at undersøge, hvordan man kan forbedre elevernes trivsel under pandemien.

Pandemien har påvirket elevernes trivsel på trods af de foranstaltninger, der er truffet. 33 % af de adspurgte skoleledere mener, at nedlukningen har haft en negativ indvirkning på elevernes trivsel. Lærerne og eleverne er i vid udstrækning enige i deres vurdering af situationen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021a). Omkring halvdelen af de adspurgte elever var mere deprimerede og følte sig mere ensomme (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021b). Den nationale trivselsundersøgelse af elever på primær- og sekundærtrinnet 2020/2021 viste, at indikatorerne var ret stabile over tid. Også på de videregående uddannelser voksede følelsen af ensomhed blandt nye studerende fra 56 % i 2017 til 63 % (målt indtil udgangen af 2020). Denne tendens var mere udtalt for førsteårsstuderende, idet andelen af studerende, der nemt kunne komme i kontakt med andre, faldt med 30 procentpoint til 43 % i samme periode i 2020. Desuden oplevede de studerende økonomisk stress som følge af tabet af typiske studenterjob (Denmarks Evalueringsinstitut, 2021c). Pandemien har vist, at personlig læring i højere grad understøtter de sociale aspekter af læring i hele uddannelsessektoren.

Udfordringer med trivslen under nedlukningen påvirkede læringsresultater, og risikoen var højere for lavt præsterende elever. 88 % af de adspurgte skoleledere rapporterede, at pandemien havde haft negative konsekvenser for akademisk svage elever, mens 19 % mente, at højt præsterende elever blev berørt. På grundskoleniveau blev det rapporteret, at regelmæssig kontakt med lærere og jævnaldrende og det at have forældre med en positiv holdning styrkede elevernes robusthed. To tredjedele af eleverne på ungdomsuddannelserne berettede om ringere uddannelsesresultater og motivation under nedlukninger af skolerne, mens en lille gruppe mente, at de havde klaret sig bedre end normalt (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021b). Omkring to tredjedele af de studerende på videregående uddannelser foretrækker direkte undervisning frem for fjernundervisning, og en tredjedel foretrækker en hybridmodel (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021c).

4. Investering i uddannelse

I 2019 så man den første reelle stigning på 1,1 % i de offentlige udgifter til uddannelse efter en periode med nedskæringer. Danmarks udgifter til uddannelse som andel af BNP ligger fortsat på 6,3 % — 1,6 procentpoint over EU-gennemsnittet — efter at være faldet mellem 2016 og 2019. Mens Danmarks bruttoinvesteringer og bruttoløn for ansatte ligger omkring EU-gennemsnittet, bruger Danmark betydeligt mere på forbrug i produktionen og dobbelt så meget på andre udgiftstyper (COFOG). Disse højere udgifter kan til dels forklares med højere støtte til studerende generelt.

Danmark øger finansieringen af uddannelse, navnlig på førskole- og primærtrinnet, med fokus på lærerstøtte. Uddannelse modtog 678 mio. DKK (91,2 mio. EUR), da omprioriteringsbidraget — en budgetbesparelsesmetode, der anvendes i Danmark — ophørte i 2020. Investeringerne er rettet mod dagtilbud og grundskoleuddannelse. I en regerings- og flerpartsaftale fra 2020 er der fastsat en yderligere årlig investering på ca. 1,8 mia. DKK (242 mio. EUR) fra 2024 for især at sikre et minimum af personale til førskoleundervisning og børnepasning. Samtidig steg bevillingerne til grunduddannelse (Folkeskolen) i 2020 med 275 mio. DKK (34,5 mio. EUR) årligt, og de stiger yderligere med 807 mio. DKK (108,5 mio. EUR) om året fra 2023. Disse supplerende midler skal gøre det muligt for kommunerne at forbedre forholdene på deres skoler, navnlig ved at øge antallet af lærere med mere end 1 000 i de kommende år. En række trepartsaftaler resulterede i investeringer på 6,1 mia. DKK (820,4 mio. EUR) i erhvervsuddannelse, hvoraf 500 mio. DKK (67,3 mio. EUR) om året er afsat til nye initiativer (Finansministeriet, 2021). De offentlige investeringer i videregående uddannelse beløb sig til 14 mia. DKK (1,88 mia. EUR) i 2019, hvilket er en stigning på ca. 23 % siden 2008. I samme periode steg optaget på de videregående uddannelser i Danmark dog med 42 %.

5. Modernisering af førskoleundervisning og folkeskoleundervisning

Deltagelsen i dagtilbud og børnepasning (ECEC) er fortsat høj. Næsten alle børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart går i dagtilbud (97,7 % i 2019), hvilket er over EU-målet på 96 %. Deltagelsen i formel børnepasning for børn under tre år er også høj, nemlig ca. 66 % (2019), næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet og den højeste deltagelsesprocent blandt alle EU-lande. Med 58,1 % er Danmark også førende i EU med hensyn til børn, der går i dagtilbud mere end 30 timer om ugen¹. Der er praktisk talt ingen forskel på dårligt og bedre stillede børn i forhold til omfanget af pasning (OECD, 2019).

Større investeringer og reformer har til formål at forbedre kvaliteten af dagtilbud. I december 2020 bebudede regeringen en aftale med flere partier i Folketinget om navnlig gradvist at øge antallet af ansatte i dagtilbud med yderligere ca. 3 900 lærere inden 2024. Denne aftale er knyttet til planen om fra 2024 at indføre en minimumsnormering på én medarbejder til tre børn i vuggestuer og én medarbejder til seks børn i børnehaver. Den samlede investering vil beløbe sig til ca. 1,8 mia. DKK (242,1 mio. EUR). Heraf vil en betydelig andel blive brugt til at uddanne flere undervisere og assistenter. Da kommunerne er ansvarlige for dagtilbud og børnepasning, kan kvaliteten variere. I en rapport fra 2020 fra Danmarks Evalueringsinstitut peges der på væsentlige forskelle mellem de 98 kommuner (Danmarks Evalueringsinstitut (2020)).

Der har været endnu et fald i andelen af unge, der forlader skolen tidligt, selv om lavpunktet i 2015 endnu ikke er nået. Efter en kraftig stigning i 2016 (7,5 %) og 2018 (10,4 %) er andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt, gradvist faldet til 9,3 % i 2020, hvilket er under EU-gennemsnittet (9,9 %), men lidt over EU-målet på 9 % inden 2030. Der er en stabil forskel på 4 procentpoint mellem de regioner, der klarer sig bedst, og de regioner, der klarer sig dårligst (henholdsvis Region Hovedstaden (7,9 %) og Sjælland (11,9 %)). Skolefrafaldet i byerne er næsten halveret i løbet af ti år, men der har kun været et lille fald i landdistrikterne. I 2020 droppede drenge ud af skolen 1,7 gange oftere end piger, hvilket er en kønsforskel på 4,9 procentpoint (1,1 procentpoint over EU-gennemsnittet). Der er ved at blive nedsat en regeringsekspertgruppe, der skal finde ud af, hvordan denne uddannelseskløft mellem drenge og piger kan mindskes. I løbet af de sidste 10 år har drenge reduceret kløften med 1,2 procentpoint. Der er en lille forskel mellem børn født i landet og børn født i udlandet på 1,4 procentpoint, hvilket er mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet. Dette kan til dels forklares ved, at næsten alle børn født i udlandet deltager i dagtilbud. Regeringen nedsatte for nylig en reformkommission, som også fokuserer på elever, der har problemer med at afslutte folkeskolen.

Forældrenes socioøkonomiske baggrund er stadig afgørende for uddannelsesresultaterne i Danmark. PISA-resultaterne viser, at danske elever generelt klarer sig godt (tæt på EU-målet på 15 % for andelen af lavt præsterende elever og over EU-gennemsnittet) inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Ikke desto mindre er andelen blandt dårligt stillede lavt præsterende elever inden for læsning 20 procentpoint højere end blandt de gunstigt stillede jævnaldrende (27 % mod 7 %), hvilket udgør en betydelig forskel, der dog stadig ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet (26,9 procentpoint). I en nylig undersøgelse fra Rockwool Fonden blev forbindelsen mellem elevernes og deres forældres uddannelsesmæssige resultater analyseret. Mens konsekvenserne af familiebaggrund faldt for personer født i 1950'erne og 1960'erne i forhold til 1940'erne, steg den igen for personer født i 70'erne og 80'erne². Dårlige ikke-kognitive færdigheder stiller i stigende grad studerende ringere (Rockwool 2021). Desuden har der været en langsom og konstant stigning i antallet af elever, der går på privatskoler, fra ca. 73 000 i 2015 til 79 000 i 2019, der dermed nåede op på 17 % af folkeskolen. Deres andel stiger til 30 % på grundskoleniveau og falder til 3,1 % i ungdomsuddannelserne.

De danske uddannelsesreformer har endnu ikke givet de ønskede resultater. I 2013 blev grundskolen og overbygningen reformeret med folkeskolereformen. Målet var at øge både de akademiske resultater og trivslen. Evalueringen fra 2020 viste, at der endnu ikke er sket nogen væsentlige forbedringer, hverken med hensyn til resultater eller trivsel. Der var ingen ændringer i de nationale grundskoleresultater og afgangsprøver i perioden fra 2012 til 2018. Der er ingen forskel i elevernes læringsresultater og trivsel mellem skoler, der er langt fremme med at gennemføre af reformen, og dem, der ikke er. Den socioøkonomiske baggrunds indvirkning på læringsresultaterne forblev også uændret (Vive, 2020a).

Det er fortsat en udfordring at tiltrække unge til lærerfaget i skoler og dagtilbud. Danmark har en relativt afbalanceret arbejdsstyrke for lærere med hensyn til alder, idet kun 32 % af lærerne på grundskoleniveau er over 50, og 26 % er under 34 år. Danmark lykkes også med at tiltrække en større andel af mandlige lærere i forhold til EU-gennemsnittet, idet 10,9 % af lærerne i dagtilbud og 31,6 % i grundskolen er mænd. Ifølge en Eurydice-undersøgelse er danske lærere mere stressede end deres europæiske kollegaer (6,7 procentpoint mere end EU-gennemsnittet for "samlet stress" og 8,2 procentpoint for "temmelig meget stress"). Mental sundhed er også et problem for én ud af tre lærere i Danmark (Europa-Kommissionen, 2021). Mangel på lærere og fuldt uddannede lærere er en udfordring. Der tiltrækkes for få unge til den grundlæggende læreruddannelse, og mange dropper ud under uddannelsen (Europa-Kommissionen, 2021). I forbindelse med folkeskolereformen steg antallet af obligatoriske undervisningstimer i grundskolen mellem 2014 og 2019 (med 39 % eller 2 080 timer) (OECD, 2020). På overbygningen steg undervisningstiden med 29 %, og fordelingen af den tid, der bruges på forskellige fag, har ændret sig betydeligt (OECD, 2020).

I Danmark er lærere ikke lovmæssigt forpligtet til at deltage i løbende faglig udvikling, og sammenlignet med deres kollegaer i andre lande er de generelt mindre tilfredse med den uddannelse, der er til rådighed. Kommunerne skal udarbejde faglige udviklingsplaner, og skolelederne er ansvarlige for den faglige udvikling af deres medarbejderne. På grundlag af lærernes kollektive overenskomst forventes skolelederen og den enkelte lærer at drøfte den konkrete plan. Lærere på overbygningen er mindre tilfredse med deres muligheder for fortsat faglig udvikling end deres europæiske kollegaer. Kun 70,9 % af de lærere, der deltog i uddannelseskurser, følte, at de havde en positiv indvirkning på deres undervisningspraksis (7 procentpoint under EU-23). Sammenlignet med deres europæiske kollegaer mener danske lærere, at det specifikke kursusindhold i mindre grad er tilpasset deres behov, har en mindre sammenhængende struktur og ikke giver tilstrækkelige uddannelsesmuligheder for aktiv eller samarbejdsorienteret læring. Ikke desto mindre er danske lærere blandt de europæiske lærere (sammen med italienske, hollandske og svenske lærere), der bruger mest tid på teamwork (Europa-Kommissionen, 2021).

6. Modernisering af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og voksenuddannelse

Det danske arbejdsmarked står over for et sektorspecifikt misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Selv om misforhold har været mindre tydelige under pandemien, lader de til at være strukturelle. Dette gælder især udbuddet af færdiguddannede fra erhvervsrettede grund- og efteruddannelser, som fortsat er lavt. De erhvervsrettede grund- og efteruddannelser tiltrækker ikke et tilstrækkeligt antal unge, idet andelen af unge, der starter på en erhvervsrettet grund- og efteruddannelse umiddelbart efter den obligatoriske skolegang, stagnerer med ca. 20 %, hvilket er betydeligt under regeringens 2025-mål på 30 %.

I den forbindelse fortsætter Danmark sine bestræbelser på at løse et af de vigtigste problemer: manglen på lærepladser. Dette kræver, at der både tiltrækkes flere unge til vekseluddannelse, og at andelen af frafald fra de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser nedbringes, hvilket til dels vil ske gennem en trepartsaftale, der blev underskrevet i november 2020. Yderligere midler fra arbejdsgiverne vil blive investeret i lærlingekontrakter via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I foråret 2020 udvidede Folketinget Studievalg Danmarks mandat. Ud over at tilbyde vejledning om videregående uddannelser vil den nu også vejlede de studerende om erhvervsrettede grund- og efteruddannelser. Studievalg Danmark modtager 5 mio. DKK (670 000 EUR) (Cedefop, 2020a) til denne udvidede rolle. I 2020 var dets supplerende aktiviteter: (1) e-vejledning og webinarer til elever og forældre, (2) informationsbreve til forældre og (3) ny peer-to-peer-vejledning blandt elever (Cedefop, 2021).

I forbindelse med covid-19-krisen blev ansvaret for at tilrettelægge lærlingekontrakter flyttet fra eleverne til skolerne. Denne nye opgave for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser fritager eleverne for en konstant udfordring og kan bidrage til at øge interessen for vekseluddannelse (Cedefop, 2021). Desuden blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at yde tilskud til lærlingelønninger for at sikre lærlingepladser (Cedefop, 2020c).

Under krisen lagde Danmark særlig vægt på lærende med de mest sårbare baggrunde, navnlig elever med særlige uddannelsesbehov. Skolerne havde pligt til at yde ekstra støtte og sikre, at de var i daglig kontakt med barnet og dets familie. Visse regelmæssige aktiviteter på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser, som f.eks. at sikre, at alle elever er i tæt kontakt med en voksen på skolen, kunne imidlertid ikke opretholdes (Cedefop, 2020b).

Danmarks voksenuddannelsessystem fungerer generelt godt. Den høje deltagelsesprocent er imidlertid faldet med tiden, og den afhjælper ikke fuldt ud manglen på kvalificeret arbejdskraft. I løbet af de sidste 10 år er deltagelsen faldet med en tredjedel fra 32,7 % til 20 % i 2020, mens finansieringen samlet set har været stabil (figur 4). Den reducerede uddannelseskapacitet kan begrænse Danmarks evne til at klare den dobbelte digitale og grønne omstilling. Regeringen lancerede imidlertid en plan for opkvalificering af arbejdsløse voksne i 2020, som giver dem mulighed for at modtage 110 % af deres arbejdsløshedsunderstøttelse under uddannelse som et incitament til omskoling og opkvalificering (Cedefop, 2021).

I løbet af 2000 lempede Danmark reglerne for den eksisterende voksenlærlingeordning. Dette gjorde det muligt for arbejdsløse faglærte arbejdstagere at starte på voksenlærepladser efter tre i stedet for seks måneders arbejdsløshed og dermed hjælpe dem med at finde et job i sektorer med mangel på arbejdskraft. Ufaglærte og faglærte arbejdstagere med en forældet uddannelse kan modtage højere arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de følger en erhvervsuddannelse. Dette omfatter uddannelse til plejesektoren og til grønne job. Danmark har forbedret og forenklet mulighederne for erhvervsuddannelse for alle arbejdsløse for at sikre fleksible overgange til nye job og brancher og for at øge mulighederne for voksenuddannelse blandt arbejdsløse.

7. Modernisering af de videregående uddannelser

Selv om gennemførelsesprocenten for videregående uddannelser er stabil, har Danmark færre færdiguddannede med STEM- og kandidatuddannelser end andre EU-lande. I 2020 lå gennemførelsesprocenten for videregående uddannelser (25-34) i Danmark stabilt på 47,1 %, hvilket var over EU-gennemsnittet (tabel over nøgleindikatorer). Over 10 år er den steget med 9,5 procentpoint og ligger nu over det nye EU-mål på 45 %. Forskellen mellem kønnene ligger på 16,5 procentpoint, hvilket er klart over EU-gennemsnittet (10 procentpoint). Andelen af færdiguddannede fra STEM-uddannelser (22,5 %) er lavere end i Finland (28,4 %) og Sverige (27,3 %). Antallet af studerende på offentlige videregående uddannelsesinstitutioner fortsatte med at stige indtil 2017, men faldt i 2018 og igen i 2019, hvor det nåede 307 400. Efter at have svinget mellem 83 % og 85 % frem til 2017 steg beskæftigelsesfrekvensen for kandidater med en videregående uddannelse over 2 år til 86,9 % i 2018 og til 87,9 % i 2019, inden den faldt til 85 % i 2020 [edat_lfse_24], sandsynligvis som følge af pandemien. Forskellen mellem færdiguddannede (25-34) fra byer og landdistrikter ligger ca. 50 % over EU-gennemsnittet, hvilket også skyldes landets lille størrelse.

Danmark har indført politikker, der skal øge kvinders deltagelse i digitale studier og job. Det er fortsat en central udfordring at motivere kvinder til at give sig i kast med digitale job, karrierer og iværksætteri inden for IKT og dermed øge den samlede andel af IKT-specialister i arbejdsstyrken. I april 2019 lancerede uddannelses- og forskningsministeriet også en "National handlingsplan for digitale kompetencer" baseret på idéer og erfaringer fra videregående uddannelsesinstitutioner. Disse aktiviteter hjalp de videregående uddannelsesinstitutioner med at klare udfordringerne i forbindelse med pandemien. Nedlukninger tvang mange uddannelsesinstitutioner til at gå over til fjernundervisning. Dette øgede i løbet af kort tid brugen af digitale værktøjer med en faktor på op til 200. I 2020 afsatte ministeriet 6 mio. DKK (0,8 mio. EUR) til ni projekter til fremme af digitale kompetencer blandt lærere på videregående uddannelser³. Ekstra offentlig støtte på 102 mio. DKK (13,71 mio. EUR) resulterede i yderligere 1 380 studerende (+ 9 %) i 2020/2021, et vigtigt skridt i retning af at øge deltagelsen i STEM-fag.

8. Referencer

Cedefop ReferNet Denmark (2020a). Denmark: new guidelines for national educational guidance. https://www.cedefop.europa.eu/en/news-and-press/news/denmark-new-guidelines-national-educational-guidance

Cedefop ReferNet Denmark (2020b). Denmark: reactions to the COVID-19 outbreak. https://www.cedefop.europa.eu/en/news-and-press/news/denmark-reactions-covid-19-outbreak

Cedefop ReferNet Denmark (2020c). Denmark: political agreement secures apprenticeships during and after COVID-19 crisis. https://www.cedefop.europa.eu/en/news-and-press/news/denmark-political-agreement-secures-apprenticeships-during-and-after-covid-19-crisis

Cedefop; ReferNet (2021). VET REF: developments in vocational education and training policy database. Cedefops overvågning og analyse af erhvervsuddannelsespolitikker. (Ikke offentliggjort)

Finansministeriet. (2021). Danmarks genopretnings- og resiliensplan http
s://en.fm.dk/publications/2021/april/denmarks-recovery-and-resilience-plan/

Danmarks Evalueringsinstitut. (2019a). Elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser. København: Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut. (2019b). Et nyt perspektiv på trivsel- Studierelaterede følelser på de videregående uddannelser. København, EVA.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021a). Grundskolers erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien. København, EVA.

Danmarks Evalueringsinstitut (2020). Kvalitet i Dagtilbud, s.l.: EVA.Danmarks statistik Erhvervsuddannelser i Danmark 2019. https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/undersoegelse-kvalitet-dagtilbud

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021b). Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under COVID-19. København, EVA.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021c). Minianalyse - trivsel blandt nystartede studerende 2020. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2021-02/Minianalyse%20om%20studietrivsel%20under%20COVID-19.pdf

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021d). Opsamling af erfaringer gjort under COVID-19 i danske dagtilbud - april til juni 2020, Danmarks Evalueringsinstitut | EVA Vi gør uddannelser og dagtilbud bedre

Danmarks Lærerforening, (2020). Lærerenes oplevelse af trivslen og undervisningen under COVID 19 forløbet. Medlemsundersøgelse, s.l.: Danmarks Lærerfore.

European Kommissionen/EACEA/Eurydice (2021), Teachers in Europe: Careers, Development and Well-being.

European Kommissionen. (2020). 2020 Tilstandsrapport om uddannelse.

Kristensen, R. M. (2019). Denmark TIMSS 2019 Encyclopea, Danish School of Education, Aarhus Universitet.

OECD (2019). Starting strong 2018. Paris, OECD Publishing. http://www.oecd.org/education/school/startingstrong.htm

OECD (2020). Education at a Glance 2020. Paris, OECD Publishing.
https://www.oecd-ilibrary.org/education/education-at-a-glance-2020_69096873-en

Nielsen, C., Jensen, V., Kjer, M., Mikkel and Arend, K (2020), Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen. En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018. VIVE.

Rockwood Fonden.(2021). Forsking. Den sociale arv i uddannelse er steget markant gennem de sidste 20 år. NYT FRA RFF February 2021. https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2021/02/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf

Uddannelses- og forskningsministeriet, 2019. Stress og Trivsels Notat. https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/naesten-hver-5-studerende-oplever-stress-i-hverdagen

Undervisningsministeriet, 2014. Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger. https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/trivsel-og-undervisningsmiljoe/ekspertgruppen-om-elevernes-trivsel

Undervisningsministeriet, 2017a. Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. LBK nr 316 af 05/04/2017. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316

Undervisningsministeriet, 2017b. LBK nr 316 af 05/04/2017. Undervisningsmiljøloven.

Undervisningsministeriet, 2019. Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i de gymnasiale uddannelser. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1086

Undervisningsministeriet, 2021e. 10 millioner på vej til børns trivsel. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/mar/210331-10-millioner-paa-vej-til-boerns-trivsel

Vive. (2020a). Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen. En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018.

VIVE. (2020). Genåbning af børnehaver efter coronavirus/COVID19, København, VIVE.

Wistoft, K., Christensen, J. H. & Qvortrup, L. (2020). Elevernes trivsel og mentale sundhed. Hvad har vi lært af nødundervisningen under Corona nedlukningen. København, Learning Tech.

Bilag I: Kilder til nøgleindikatorer

Bilag II: Uddannelsessystemets opbygning