1. Nøgleindikatorer

2. Højdepunkter

3. Fokus på digital uddannelse

Folkeskolerne er generelt veludstyrede med digitale enheder og højhastighedsinternet. Det gælder hele 90 % af de danske folkeskoler, fra 0.-10. klasse. Tallet er dermed væsentligt højere end gennemsnittet for hele EU, som ligger på 35 % for 0.-6. klasse og 52 % for 7.-10. Danske skoler har langt oftere internetforbindelser med hastigheder over 100 Mbit/s. På ISCED 2- og 3-niveau¹ bruger over 90 % af eleverne digitale enheder (stationære og bærbare computere) i læringssammenhænge mindst én gang om ugen. For hele EU ligger gennemsnittet på hhv. 52 % og 59 %. Omkring 80-90 % bruger deres egen bærbare computer i skolen, sammenlignet med 12 % og 15 % på EU-plan (Europa-Kommissionen, 2019d). I 2011 iværksatte Danmarks regering sammen med kommunerne et initiativ til 500 millioner DKK (67 millioner EUR) for IT i folkeskolen. Investeringen fortsatte i hele 2016 og 2017 og inkluderede en række obligatoriske læringsplatforme.

Danmark har fulgt en strategisk tilgang til udvikling af digital infrastruktur, onlineressourcer og elevers og læreres digitale færdigheder. I 2011 blev der igangsat en indsats for øget brug af IT i folkeskolen, og der blev investeret 45 mio. DKK (6 mio. EUR) i udvikling af digitale ressourcer (med yderligere investeringer i 2015 og 2016), et digitalt lærernetværk og en offentlig digitaliseringsstrategi i 2016. Den seneste handlingsplan for digitalisering i folkeskolen blev iværksat i 2018 og har introduceret et nyt fag, (teknologiforstaelse) der i øjeblikket testes både som en del af et andet fag og som et selvstændigt fag.

Elever har gode digitale færdigheder, og lærere føler sig sikre ved at bruge IT i klassen, selv om ikke alle har modtaget formel uddannelse. Hvad angår computer- og IT-færdigheder præsterede de danske elever igen bedst i ICILS' internationale undersøgelse 2018 (553 point i gennemsnit, en stigning på 11 i forhold til 2013 og nåede med 3 % det højeste kompetenceniveau) (Fraillon et al., 2019). Digitale færdigheder vurderes for alle elever i nationale prøver både på grundskoleniveau og på overbygningen (Europa-Kommissionen 2019c). Elevernes socioøkonomiske og etniske baggrund samt manglende adgang til IT-udstyr i hjemmet spiller en mindre rolle i Danmark end i andre lande (Fraillon et al., 2019). Ifølge OECD's TALIS er anvendelsen af IT i forbindelse med projektarbejde i klassen mest udbredt på 7.-10. klassetrin i 2018 (90,4 %, hvilket er en stigning på 16,6 procentpoint på 5 år). I 0.-6. klasse er det tilsvarende tal 58,3. 41 % af lærerne i 0.-6. klasse og 58 % af lærerne i 7.-10. klasse oplyser, at de er blevet formelt uddannet i at bruge IT i undervisningen, hvilket er mere end i andre europæiske lande. Ifølge TALIS følte kun 39,5 % af alle lærere sig velforberedte i forhold til brugen af IT. For dem, der afsluttede deres uddannelse mere end 5 år tidligere ligger andelen dog på 52,2 %. En evaluering fra 2017 (Rambøll) påviser en klar sammenhæng mellem lærernes tillid til IT og deres effektivitet i forhold til IT-undervisning og peger på, at der er et behov for kontinuerlig opkvalificering.

Veludviklet IT-infrastruktur kombineret med stærke digitale kompetencer hos lærere og elever muliggjorde en hurtig tilpasning til fjernundervisning efter covid-19-udbruddet. Al førskoleundervisning og alle børneinstitutioner (ECEC), skoler og videregående uddannelsesinstitutioner lukkede i midten af marts 2020. De begyndte gradvist at åbne igen fra midten af april (de videregående uddannelser forventes at genåbne i september). Skoler, lærere og elever var forholdsvis godt forberedt på den pludselige overgang til hjemmeundervisning med en central kommunikationsplatform, forskellige læringsplatforme, digitale strategier og lærere, elever og studerende, som generelt har gode IT-færdigheder. De første forskningsresultater viser, at lærere i stor udstrækning formåede at skabe en god dynamik i det virtuelle læringsmiljø (Gymnasieskolen, 2020a). Ifølge en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet blandt over 10 000 elever i tredje og niende klasse og deres forældre vidste 80 % af eleverne, hvad lærerne ønskede af dem, og de følte sig som en del af et læringsfællesskab. Forældrene spillede en vigtig rolle. 80 % af eleverne modtog støtte fra dem, mere end halvdelen fra lærere og venner. Mindre end 10 % mente, at de ikke fik støtte i hjemmet. Alligevel havde skolelukninger en stor indflydelse på elevernes trivsel: Over 90 % savnede venner og jævnaldrende (60 % deres lærere) og 20 % oplyste, at de havde problemer med at lære tingene online. For at imødegå disse udfordringer tog administrationen en række forskellige forholdsregler og bad lærerne om at være ekstra opmærksomme på at nå ud til særligt udsatte elever. Det var desuden en udfordring at give eleverne tilstrækkeligt med struktur, tilbyde dem varieret undervisningsmateriale, undgå overbelastning af IT og give dem tilstrækkelige muligheder for at arbejde sammen med hinanden.

4. Investering i uddannelse

I forhold til BNP faldt de offentlige udgifter til uddannelse yderligere til 6,4 % i 2018, hvilket dog stadig er langt over EU-gennemsnittet (4,6 %). Udgifterne til uddannelse udgjorde 12,6 % af de samlede offentlige udgifter i 2018, hvilket igen er et pænt stykke over EU-gennemsnittet på 9,9 %. Efter at være faldet i både 2016 og 2017 (henholdsvis 0,6 % og 2,7 %) steg udgifterne i faste priser igen let i 2018 (+ 0,6 %), primært inden for de lange videregående uddannelser (2,3 %), de mellemlange videregående uddannelser og inden for ungdomsuddannelserne. Udgifterne til lærernes løn, 51 %, udgør en langt mindre andel af udgifterne end gennemsnittet for EU, som ligger på 65 %. Danmark bruger en markant større andel på førskole- og grundskoleundervisning (45,5 %) end EU-gennemsnittet (34,1 %) og på de videregående uddannelser (24,6 %; EU-gennemsnittet er 16,4 %).

De seneste investeringer fokuserer på førskole- og grundskoleundervisning. Budgettet for grundskoleundervisningen stiger med 275 mio. DKK (37 mio. EUR) i 2020 og vil stige yderligere med 800 mio. DKK (104 mio. EUR) i 2023. Udgifterne til ECEC vil stige med 828 mio. DKK (107,6 mio. EUR) i 2020 og muliggør implementering af minimumsstandarder og ansættelse af mere kvalificeret personale i kommunalt regi. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bliver tidligere varslede nedskæringer på 678 mio. DKK (91 mio. EUR) i 2020 ikke gennemført. Attraktiviteten ved lønnen for folkeskolelærere og lærere på ungdomsuddannelserne gik tilbage i 2011-2017 i modsætning til tendensen i de fleste andre EU-lande (OECD 2019a). 127,5 mio. DKK (17 mio. EUR), der tidligere var øremærket til et talentprogram for elever, er blevet omfordelt med henblik på at forbedre læreruddannelsen.

5. Modernisering af førskoleundervisning og folkeskoleundervisning

Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning er høj. Alle børn fra og med 4 år på førskoleniveau og i grundskolen er omfattet af pasningsordninger (100 % i 2018). Ifølge EU-SILK er andelen af børn under 3 år, der modtager pasning, også høj og ligger stabilt på omkring 66 % (2019), næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet. Flertallet (58 %) passes i mere end 30 timer om ugen, hvilket er længere end EU-gennemsnittet. Børn over 26 uger har krav på offentligt finansieret fuldtidspasning (Europa-Kommissionen, 2019e). Der er praktisk talt ingen forskel på dårligt og bedre stillede børn i forhold til omfanget af pasning (OECD, 2019b).

Manglen på en overordnet ramme for kvaliteten af børnepasningen og forskelle i grader af professionalisering i forhold til personalet kan medføre kvalitetsudsving. Kommunerne er ansvarlige for børnepasningsordningerne. En nylig rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut påpegede, at der var betydelige forskelle mellem de 98 kommuner, f.eks. med hensyn til forhold mellem børn og ansatte, kvalifikationer og personalesammensætning (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020). Dagtilbudsloven opstiller ikke minimumskrav til pædagogernes og pædagogmedhjælpernes uddannelse eller til deres fortsatte faglige udvikling. Der findes heller ingen minimumskrav til lederstillinger. Medarbejdernes startløn er høj i forhold til internationale standarder, men forbliver stort set uændret gennem hele karrieren, hvilket har en negativ indvirkning på fagets popularitet. Dette kan resultere i personalemangel på længere sigt, især i betragtning af at man forventer, at antallet af børn vil stige med 60 000 i løbet af de næste 10 år. I 2018 havde kun ca. 60 % af personalet en professionsbachelor i "pædagogik", og ca. 7 % har en formel uddannelse som pædagogmedhjælper. Et højere uddannelsesniveau inden ansættelse har tendens til at medføre bedre interaktion mellem børnene og personalet, hvilket er en nøglefaktor for gode børnepasningsordninger. Som led i finansloven for 2020 vil der frem mod 2025 gradvist blive indfaset lovbundne minimumsnormeringer (tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver). I Danmark har man imidlertid vedtaget en revideret pædagogisk læreplan for de 0-6-årige, der skal gennemføres på tværs af alle førskoleinstitutioner inden 2020.

Især af hensyn til dårligt stillede børn er det vigtigt at lette overgangen fra førskolen til grundskolen. For dårligt stillede børn, som sandsynligvis også har brug for støtte i forbindelse med overgangen til grundskolen, er det vigtigt, at børnepasningsordningerne på førskoleniveau er af høj kvalitet. Det overordnede mål om at facilitere overgangen er fastlagt i loven, og der findes en række almindelige metoder, f.eks. udviklingsrapporter, men der er store forskelle på, hvad man gør på lokalt niveau (OECD, 2019b), og det medfører store forskelle i støtten. Regeringen investerer 1,6 mia. DKK (208 mio. EUR) i at skaffe flere pædagogiske medarbejdere i områder, hvor der er særligt mange udsatte børn, og opkvalificere det pædagogiske personale. Ikke desto mindre er der behov for mere opmærksomhed for at facilitere overgangen, især ved at forbedre samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder.

Elever demonstrerer gode solide grundlæggende færdigheder, og andelen af elever, der præsterer dårligt, er lav. Andelen af 15-årige, der præsterer dårligt i forhold til de grundlæggende færdigheder, som målt i OECD's Program for International Student Assessment (PISA) 2018, ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet og bedre end eller tæt på EU-benchmarket på 15 % (matematik 14,6 %, læsning 16,0 % og naturfag 18,7 %). Andelen af elever, der ikke klarer sig godt nok i matematik, læsning og naturfag, er stort set uændret siden 2012. Andelen af elever, der klarer sig fremragende, ligger tæt på EU-gennemsnittet, og selv om dette stort set er uændret for matematik og naturfag (henholdsvis 11,6 % og 5,5 %), er tallet for læsning næsten fordoblet inden for det sidste årti (nu 8,4 %).

Der er fortsat socioøkonomiske uligheder og en vis kønsspecifik uligevægt. Ifølge PISA klarer elever med migrantbaggrund sig betydeligt dårligere i læsning (-65 point) end elever med etnisk dansk baggrund. Selv efter at have taget højde for den socioøkonomiske ulighed ligger forskellen på -34 point, hvilket er ca. det dobbelte af EU-gennemsnittet (18,3). Andelen af dårlige læsere blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk er også meget høj. Den ligger på 38,3 % mod blot 13,3 % blandt elever med etnisk dansk baggrund. For 2.-generationsindvandrere drejer det sig om 34,6 %, hvilket altså kun er 4 procentpoint lavere. Dette er en væsentlig udfordring, da ca. 10,7 % af eleverne i de danske skoler har migrantbaggrund (OECD, 2019c). 66 % af de elever, der er født udenfor Danmark, og 44 % af de elever, der er 2.-generationsindvandrere, taler ikke dansk i hjemmet. Siden 2009 er kløften inden for læsning blandt den første generation blevet lidt større (+12) og har næsten ikke ændret sig for 2. generation (+1). Der er en markant forskel mellem kønnene, især hvad angår læsning, hvor andelen af dårlige læsere er 9,8 procentpoint lavere blandt piger end blandt drenge. I perioden 2015 til 2018 er denne forskel øget med 3,9 procentpoint.

Trivslen blandt eleverne er forholdsvis høj og ligger på et stabilt leje. Ifølge PISA fortæller 72 % af eleverne, at de har det godt i skolen (kun 28 % siger, at de ikke har det godt, hvilket er 7,2 procentpoint under EU-gennemsnittet). Men for dem, der ikke har det godt, har det en negativ indflydelse på deres læsefærdigheder, som ligger under gennemsnittet. Mobning er et problem, men har en beskeden negativ indflydelse på læsefærdighederne (-3 for studerende og -9 for folkeskoleelever). Værdierne har ligget stabilt i perioden 2015 til 2018. Fraværsprocenten er den samme for drenge og piger og er tættere knyttet til social ulighed og migrantbaggrund end EU-gennemsnittet. Velvære var et omdrejningspunkt for folkeskolereformen i 2013; ikke desto mindre viste de seneste evalueringer ingen tegn på store forbedringer hverken i trivsel eller i uddannelsesresultater. Reformerne på dette område er endnu ikke implementeret fuldt ud.

Manglen på kvalificerede lærere og supplerende personale risikerer at påvirke undervisningskvaliteten i nogen grad. OECD's TALIS-undersøgelse fra 2018 viser, at danske lærere har en høj grad af "self-efficacy" (dvs. tro på egne ressourcer og egen evne til at gennemføre en handling) fra starten af karrieren. En række faktorer påvirker undervisningens kvalitet. Skolerne er generelt ca. halvt så store som EU-27-gennemsnittet, antallet af elever pr. lærer er også gunstigt med 11,9, og undervisningsmetoderne har ændret sig til mere autonomi og større ansvarlighed blandt eleverne. Danske lærere bruger mere tid på at undervise i klassen end deres kolleger i andre EU-lande. Skoleledere anser manglen på kvalificerede lærere og supplerende personale til elever med særlige uddannelsesbehov samt mangel på tilstrækkelig tid sammen med eleverne som de største hindringer for at højne kvaliteten af undervisningen. På finansloven for 2020 er der øremærket i alt 275 mio. DKK (37 mio. EUR) til ansættelse af flere lærere på offentlige skoler. Beløbet øges til 800 mio. DKK (107 mio. EUR) i 2023. Fjernelsen af loftet for videregående uddannelser (uddannelsesloftet) vil give videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at tilbyde flere studiepladser til lærere (Europa-Kommissionen, 2020).

Lærere vælger deres karriere af interesse for børn og ikke på grund af økonomisk sikkerhed, men mange forlader faget tidligt. Danske lærere fortæller, at de primært vælger deres fag for at påvirke børns og unges udvikling (94,2 %) og ud fra andre personlige præferencer (61,1 %); løn eller jobsikkerhed motiverer deres valg mindre. Ca. 20 % af lærerne under 50 år agter dog at stoppe som lærere inden for de næste 5 år (dobbelt så mange som EU-gennemsnittet). Lærernes startløn er forholdsvis høj. Men den er stadig lavere end lønnen for andre arbejdstagere med en videregående uddannelse og er blevet mindre attraktiv over tid (OECD 2019a). Lønstrukturen er ret flad, og lønningerne stiger kun lidt i løbet af karrieren. Lærere på offentlige skoler er ofte mere tilfredse med deres økonomiske situation end lærere på privatskoler. Men for skolelederne (TALIS) er det omvendt. Deres lønninger fastlægges af den enkelte skole på basis af lokale forhold. Danske skoler har en høj grad af autonomi. En skoleleder har afgørende indflydelse på personalepolitikker, skolens budget og på den administrative og pædagogiske ledelse af skolen.

Regeringen omstrukturerer adgangen til læreruddannelsen for at øge kvaliteten og mindske frafaldet. Regeringen har omlagt optagelsesprocessen til læreruddannelsen for at sikre en bedre sammenhæng mellem ansøgere og jobkrav og dermed mindske frafaldet, som lå på 41 % i 2005. Med denne omlægning introduceres der et kvalitativt element i adgangen til læreruddannelsen, som afbalancerer institutionernes økonomiske incitament til at maksimere antallet af studerende (OECD, 2019a). Læreruddannelsen er stærk inden for områder som pædagogik, men mindre god, når det gælder om at forberede lærerne på at undervise i et multikulturelt eller flersproget miljø. Mulighederne for faglig udvikling ligger tæt på EU-gennemsnittet, men i forhold til multikulturel og flersproget undervisning og særlige behov er der en række mangler. Ifølge OECD's TALIS-undersøgelse har lærernes kompetencer inden for disse områder ikke forbedret sig i perioden 2013-2018.

Danmark skiftede hurtigt til digital læring under covid-krisen, men hjemmeundervisning har især været en udfordring for de yngre elever. Det viste sig hurtigt, at hjemmeundervisning var en udfordring, især for de mindre børn, der har brug for den struktur, skolerne tilbyder, og for børn med lavere socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund. Undervisningsministeren bad derfor tidligt i nedlukningen lærerne om at nå ud til eleverne på andre måder, hvis de ikke deltog i onlineundervisningen. Ansøgningsprocedurerne for videregående uddannelse blev ændret, og den afsluttende eksamen på gymnasierne blev reduceret til to skriftlige og en mundtlig eksamen. De første forskningsresultater viser, at forældre til børn i folkeskolen havde svært ved at yde den nødvendige støtte til hjemmeundervisning, især når de selv arbejdede hjemmefra. Ikke desto mindre har flere forældre også fortalt, at de har fået en bedre forståelse af deres børns læring og et tættere samarbejde med lærerne. Hjemmeundervisning gav også lærerne nogle udfordringer, især med hensyn til at holde kontakten med eleverne og tilpasse kravene til omstændighederne. Da eleverne vendte tilbage til skolen, medførte det en række nye udfordringer i forhold til hygiejne og fysisk afstand. Administrationen samarbejdede tæt med alle interessenter. Fjernundervisningen havde især haft en negativ indvirkning på motivationen hos eleverne på ungdomsuddannelserne, som var nogle af de sidste, der fik lov til at vende tilbage. Der er blevet afsat 5 millioner DKK (670 000 EUR) til at øge disse elevers motivation gennem yderligere personlig interaktion med lærerne.

6. Modernisering af erhvervsuddannelser

Antallet af elever på erhvervsuddannelserne ligger under den nationale målsætning, og frafaldet er for stort. I 2018 blev 37,7 % af eleverne på ungdomsuddannelserne optaget på en erhvervsrettet uddannelse, og det er under EU-gennemsnittet, som ligger på 48,4 %. De regionale forskelle er markante, og man finder den laveste andel i de større byer (Cedefop, 2020). Ifølge nationale data har erhvervsuddannelserne de højeste frafaldsprocenter sammenlignet med andre uddannelsesforløb. (Danmarks Statistik, 2019). Ifølge de senest tilgængelige data fra EU's undersøgelse af arbejdsstyrken i 2016 eksponeres eleverne på erhvervsuddannelserne i lavere grad for arbejdsbaseret læring under deres uddannelsesforløb end EU-gennemsnittet (53,1 % mod 59,5 %). Danmark ligger dog over EU-gennemsnittet i forhold til lærepladser, som repræsenterer en omfattende måde at integrere arbejdsbaseret læring i erhvervsuddannelserne på. Beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede fra erhvervsuddannelserne faldt en anelse fra 85,0 % i 2018 til 84,7 % i 2019, men ligger stadig over EU-gennemsnittet på 79,1 %.

Der afholdes afsluttende eksamener på erhvervsuddannelserne, hvis det er muligt. Er det ikke det, kan erhvervsskolerne stadig tildele eleverne et eksamensbevis. Erhvervsskolerne genåbnede den 20. april efter covid-19-nedlukningen i marts for studerende med mindre end et år til afgangseksamen. Elever, der ikke er i stand til at gennemføre deres uddannelsesforløb inden for normeret tid, har mulighed for at forlænge det. Under covid-19-pandemien har man i stigende grad benyttet sig af fjernundervisning på erhvervsuddannelserne. Lærere og elever har dog udtrykt deres bekymring over manglen på muligheder for at erhverve sig praktisk erfaring i forbindelse med de mere praktiske fagforløb. Evalueringer påpeger, at risikogrupper vil blive yderligere udfordret (Cedefop, 2020). Undervisningsministeriet har foretaget en generel evaluering af erhvervsuddannelsesinstitutionernes anvendelse af IT-platforme og konkluderet, at der er sket klare fremskridt.

Danmark fortsætter bestræbelserne på at afhjælpe manglen på lærepladser. Netværket af "fordelsprogrammer" blev udvidet fra 29 til 37 i 2019. Programmet yder økonomisk støtte til arbejdsgivere for derigennem at garantere lærepladser til elever, der har afsluttet deres erhvervsuddannelse (GF2) (Cedefop, 2020). Ifølge en analyse fra Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) vil covid-19-krisen dog have stor indflydelse på udbuddet af lærepladser. I det værst tænkelige scenarie reduceres antallet af lærepladser med 7 700 fra 35 500 i 2019 til 27 800 i 2020 (Dansk Byggeri, 2020). I foråret 2020 havde 14 500 elever, der havde afsluttet deres uddannelse, samt 500, der havde mistet deres læreplads under krisen, brug for en læreplads (Folketinget, 2020). Der er indgået en trepartsaftale for at omfordele et overskud på ca. 670 mio. EUR fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til en løntilskudsordning til lærepladserne. Fra 1. maj indtil udgangen af 2020 får virksomheder et tilskud på 75 % af lønnen til deres lærlinge. Løntilskuddet omfatter også nye aftaler: 45 % for korte aftaler og 90 % for almindelige uddannelsesaftaler. Derudover modtog alle arbejdsgivere et ekstraordinært tilskud som støtte til den fortsatte etablering af lærepladser (Beskæftigelsesministeriet, 2020).

7. Modernisering af de videregående uddannelser

Gennemførelsesprocenten på de videregående uddannelser er fortsat med at stige og lå på 49 % i 2019. For kvinderne er tallet 57,1 %, mens det for mænd ligger på 41,2 % og dermed noget lavere. Gennemførelsesprocenten på de videregående uddannelser varierer betydeligt mellem byer (65,7 %) og landdistrikter (32 %) – en forskel på 33,7 procentpoint, hvilket er dobbelt så højt som EU-gennemsnittet. Gennemførelsesprocenten for studerende med etnisk dansk baggrund (48,5 %) og for studerende med anden etnisk baggrund end dansk (51,5 %) er forholdsvis ens. For studerende, der er født uden for EU, ligger den noget lavere, nemlig på 45,1 %. På de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser stiger gennemførelsesprocenten fortsat langsomt. Med 22,4 % i 2018 ligger den dog fortsat under EU-gennemsnittet på 25,4 %. 32 % af de studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er kvinder mod 56 %, hvis man ser på samtlige studieområder. Begge tal ligger lige omkring EU-gennemsnittet.

De studerende har en relativt høj alder og er mere tilbøjelige til at gennemføre deres studier inden for den fastsatte tidsplan og fortsætte til mindst kandidatniveau. Danske studerende er generelt ældre end andre studerende i EU: 25,9 % af de studerende på bachelorniveau og 49,9 % af de studerende på kandidatniveau var 25 år eller ældre. Disse er dog mere tilbøjelige til at afslutte deres studier til tiden (50 %, og endnu 30 % efter yderligere 3 år), og få falder fra (mindre end 15 %) (OECD 2019f). Efter at have opnået en bachelorgrad fortsætter 99 % med en kandidatgrad. Det skyldes i høj grad SU-ordningen, som gør det nemmere for dem at fortsætte. Regeringen ønsker at tilskynde færdiguddannede bachelorer til at gå ind på arbejdsmarkedet, og har derfor gjort det muligt for de studerende at vente op til 3 år efter afsluttet bachelorgrad med at starte på en kandidatuddannelse, uden at de af den grund mister deres rettigheder. Den økonomiske gevinst ved at tage en videregående uddannelse er forholdsvis beskeden. Lønnen er således ca. 10 % højere for bachelorer, mens den er ca. 20 % højere for personer med en kandidatgrad (OECD 2019f).

Der er mange internationale studerende i Danmark, især på ph.d.-niveau, og universiteterne har en høj videnskabelig produktion. På ph.d.-niveau er ca. 36,2 % internationale studerende, på kandidatniveau er det 19,6 %, på korte videregående uddannelser 12,98 % og på bachelorniveau 5,79 %. De mange kurser, der udbydes på engelsk, de ikkeeksisterende studieafgifter kombineret med uddannelsesstøtten gør Danmark til et meget attraktivt studieland for internationale studerende. Da det imidlertid kun er et fåtal af de udenlandske kandidater, der bliver boende i landet for at arbejde efter uddannelsen, har regeringen besluttet at reducere antallet af kurser på engelsk. Med den store tilstrømning af videnskabelige talenter var Danmark i 2015 blandt de mest produktive lande med hensyn til videnskabelige publikationer (OECD 2019f).

8. Styrkelse af voksenuddannelse

Voksnes deltagelse i læring er faldet markant i de senere år, men er stadig blandt de højeste i EU. Kvoten er faldet fra 31,3 % i 2015 til 25,3 % i 2019, hvilket er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for de 27 EU-lande (10,8 %). Faldet kan skyldes den store økonomiske aktivitet, hvor arbejdsgiverne har givet deres medarbejdere mindre tid til uddannelse – den kendsgerning, at deltagelse for folk i beskæftigelse er faldet mere end for arbejdsløse, understøtter denne hypotese. Blandt de 25,3 %, der deltager i voksenuddannelse, er der ingen signifikante forskelle i forhold til kvalifikationsniveau eller uddannelsesmæssig baggrund. Der er dog en markant forskel mellem kønnene, idet kun ca. 20,7 % af mændene deltager i voksenuddannelse, mens tallet for kvindernes vedkommende ligger på 30,0 % (Cedefop, 2020).

Med indgåelsen af en politisk aftale (oktober 2019) er der blevet øremærket 102 mio. DKK (13,7 mio. EUR) til opkvalificering af ufaglærte arbejdstagere. Det overordnede mål er at lette overgangen fra ufaglært til faglært arbejde og afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at sikre tilstrækkelig tilgang af kvalificerede arbejdstagere med de nødvendige kompetencer. Det blev også aftalt at fortsætte jobrotationsordningen i 2020, så ufaglærte i bestemte sektorer (f.eks. sundhedssektoren) kan deltage i uddannelse og opkvalificere sig til at blive faglærte inden for samme felt, mens en nyrekrutteret, tidligere arbejdsløs udfylder stillingen, så længe uddannelsen finder sted. Den nationale koalition for digitale færdigheder og job blev lanceret i februar 2019 og sigter mod at fremme digitale færdigheder. Den har over 10 000 medlemmer og støtter tiltag, der skal fremme tilgangen af kvalificerede kandidater i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov (Cedefop, 2020). Voksnes digitale færdigheder er bedre end EU-gennemsnittet, og meget få danskere har ingen digitale færdigheder (DESI 2019).

9. Litteraturfortegnelse

Beskaeftigelsesministeriet Danmark (2020). Trepartsaftale skal sikre flere lære- og elevpladser. https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/covid-19/

Cedefop ReferNet Denmark (2019). Danmark: et nyt initiativ/en ny lov for erhvervsuddannelser.. https://www.cedefop.europa.eu/el/news-and-press/news/denmark-new-vet-initiativelaw

Cedefop ReferNet Denmark (2020). Denmark: Bedre muligheder for studerende til at gå videre fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse.. https://www.cedefop.europa.eu/el/news-and-press/news/denmark-better-opportunities-vet-students-progression-higher-education

Cedefop ReferNet Denmark (2020a). Denmark: introductory basic education for people under 25 consolidated. https://www.cedefop.europa.eu/el/news-and-press/news/denmark-introductory-basic-education-people-under-25-consolidated

Danmarks Evalueringsinstitut (2020). Kvalitet i Dagtilbud, s.l.: EVA.Danmarks statistik Erhvervsuddannelser i Danmark 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=32526

Kommissionen og EACEA/Eurydice (2017), Citizenship Education at School in Europe — 2017. Eurydice Report. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor. Citizenship Education at School in Europe — 2017. Eurydice Report. Luxembourg: Publications Office of the European Union.

European Commission (2019a), Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI)..

European Commission, (2019b), Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI), Landerapport 2019 for Danmark.. https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/digital-economy-and-society-index-desi-2019

European Commission (2019c), Digital Education at School in Europe, Eurydice. https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d7834ad0-ddac-11e9-9c4e-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-105790537

European Commission (2019d) 2nd Survey of Schools: ICT in education – Denmark Country Report. https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/2nd-survey-schools-ict-education

European Commission/ECEA/Eurydice (2019e), Key Data on Early Childhood Education and Care (2019), Key Data on Early Childhood Education and Care (2019)

European Commission, (2019f). PISA 2018 and the EU. Striving for fairness through education. https://ec.europa.eu/education/news/pisa-2018_en

Commission (2020) European Semester, Country Report Denmark. https://ec.europa.eu/info/publications/2020-european-semester-country-reports_en

Eurostat. https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Early_leavers_from_education_and_training

Fagbladet boligen: https://fagbladetboligen.dk/artikler/2020/april/dansk-byggeri-7700-faerre-praktikpladser-i-2020/

Fraillon, J. et al (2019) Preparing for Life in a Digital World, IEA International Computer and Information Literacy Study 2018. https://www.springer.com/gp/book/9783319142210

Gymnasieskolen (2020) Digitalisering må ikke overlades til den enkelte. [Online].
https://gymnasieskolen.dk/digitalisering-maa-ikke-overlades-til-den-enkelte

Nyt fra Danmarks Statistik 12. marts 2020 - Nr. 98 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30304

Rambøll, (2017), kortlægning af e-læring i de videregående uddannelser, Uddanelses-og Forskningsstyreslen. https://ufm.dk/publikationer/2017/kortlaegning-af-e-laering-ved-de-videregaende-uddannelser

OECD (2018): Engaging Young Children – Lessons from Research about Quality in Early Childhood Education and Care. http://www.oecd.org/education/engaging-young-children-9789264085145-en.htm

OECD (2019a), Working and Learning Together: Rethinking Human Resource Policy for Schools, OECD Reviews of School Resources, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/b7aaf050-en

OECD (2019b). Starting strong 2018, Paris: OECD Publishing. http://www.oecd.org/education/school/startingstrong.htm

OECD (2019c), PISA 2018 Results (Volume I): What Students Know and Can Do, PISA, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/5f07c754-en

OECD (2019), PISA 2018 Results (Volume II): Where All Students Can Succeed, PISA, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/b5fd1b8f-en

OECD (2019h), PISA 2018 Results (Volume III): What School Life Means for Students’ Lives, PISA, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/acd78851-en

OECD (2019d) PISA 2018 Country Note: Denmark https://www.oecd.org/pisa/publications/PISA2018_CN_DNK.pdf

OECD (2019g) Reviews of School Resources. Working and Learning Together: Six policy approaches to support effective working environments in schools. 2019. http://www.oecd.org/education/school-resources-review/Six-Policy-Approaches-to-Support-Effective-Working-Environments-in-Schools.pdf

OECD (2019e), TALIS 2018 Results (Volume I): Teachers and School Leaders as Lifelong Learners, TALIS, OECD Publishing, Paris. https://doi.org/10.1787/1d0bc92a-en

OECD (2019f) Benchmarking Higher Education Systems Performance, Higher Education, OECD Publishing, Paris. https://doi.org/10.1787/be5514d7-en

OECD (2020), TALIS 2018 Results (Volume II): Teachers and School Leaders as Valued Professionals, TALIS, OECD Publishing, Paris. https://doi.org/10.1787/19cf08df-en

Folketinget https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1184/index.htm

Folketinget https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1125/index.htm

Bilag I: Kilder til nøgleindikatorer