KAPITEL 4

Støtte til mennesker og styrkelse af samfund

Tre unge kvinder sidder ved et kurvet konferencebord. De har hver en mikrofon foran sig, og to har åbne bærbare computere. Vis billedtekst
Unge deltagere i en ungdomspolitisk dialog om internationale partnerskaber, Bruxelles, Belgien, den 6. marts 2025.

Inden for de sidste par år, som har været kendetegnet ved globale udfordringer, høje leveomkostninger, klimaforandringer og kompleksiteten ved den digitale omstilling, har Den Europæiske Union øget sine bestræbelser på at beskytte mennesker og samfund og styrke deres position. I 2025 fortsatte EU sin ihærdige indsats for at forbedre leve- og arbejdsvilkår for alle. Året var præget af initiativer, som skal afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og dermed støtte EU’s bæredygtige og inklusive vækst og sikre dets konkurrenceevne. EU ydede fortsat støtte til nye foranstaltninger, så arbejdstagerne kan nyde deres sociale rettigheder. Desuden var det fortsat en central prioritet at sikre, at alle borgere behandles retfærdigt uanset baggrund. Således blev der fastsat en afgørende ramme for bekæmpelse af kønsbaseret vold og fremlagt planer om at styrke forbrugernes rettigheder.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder - åbn en ny fane. fungerer som et kompas, der leder EU frem imod et stærkt, socialt Europa, der er retfærdigt, inklusivt og giver lige muligheder for alle. I 2025 foretog Europa-Kommissionen en revision af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder - åbn en ny fane. med henblik på en bedre gennemførelse af søjlen og omsatte dens 20 nøgleprincipper - åbn en ny fane. til konkret handling til gavn for borgerne. Sideløbende hermed begyndte Kommissionen at arbejde på - åbn en ny fane. den kommende EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom, som er den første af sin art på EU-plan.

Den sociale dialog spiller en afgørende rolle med hensyn til at bevare de europæiske virksomheders konkurrenceevne, øge deres produktivitet, skabe kvalitetsjob og sikre social retfærdighed. Den 5. marts underskrev Kommissionen og de tværfaglige arbejdsmarkedsparter en ny pagt for den europæiske sociale dialog - åbn en ny fane. for at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle i udformningen af arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik. Desuden nåede Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i løbet af året til politisk enighed om det reviderede direktiv om europæiske samarbejdsudvalg - åbn en ny fane., som styrker den meningsfulde inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes beslutninger. Dette skal hjælpe med at håndtere forandringer i tværnationale sammenhænge.

Den sociale økonomi har solidt etableret sig som en integreret del af EU’s økonomi og samfund og bidrager til Europas velstand, konkurrenceevne og modstandsdygtighed. I 2025 iværksatte Kommissionen midtvejsevalueringen - åbn en ny fane. af sin handlingsplan for den sociale økonomi 2021-2030 - åbn en ny fane.. Allerede nu gennemfører mere end 4,3 millioner foreninger, kooperativer, gensidige selskaber, fonde og sociale virksomheder aktiviteter, der prioriterer sociale og miljømæssige mål frem for fortjeneste.

EU-mål for 2030

  • Mindst 78 % af de 20-64-årige bør være i beskæftigelse.
  • Mindst 60 % af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år.
  • Mindst 15 millioner færre mennesker bør være i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

Færdigheder til gavn for EU’s velstand og økonomiske og samfundsmæssige modstandsdygtighed

Menneskelig kapital er afgørende for EU’s velstand, demokrati, økonomiske og samfundsmæssige modstandsdygtighed og unikke sociale markedsøkonomi. For at være konkurrencedygtig og forberedt på fremtiden er EU nødt til at støtte og klæde sine borgere på med de færdigheder, der skal til for at få succes med uddannelse, arbejde og dagligdagen, som det fremhæves i konkurrenceevnekompasset - åbn en ny fane. (se kapitel 2).

Derfor lancerede Kommissionen i marts færdighedsunionen - åbn en ny fane., en omfattende strategi, der har til formål at støtte udviklingen af inkluderende og fleksible uddannelses- og kvalifikationssystemer af høj kvalitet for at øge EU’s konkurrenceevne. Øget viden om færdigheder på EU-plan vil i denne sammenhæng være af afgørende betydning for at opnå effektive og målrettede politikker. Færdighedsunionen bygger også på og fungerer i synergi med de foranstaltninger, der allerede er truffet inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde.

Roxana Mînzatu står sammen med to kvinder foran et antal servere. En af kvinderne holder et ark papir.
Roxana Mînzatu, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed (til venstre), besøger Institut for fysik ved Stockholms universitet, Stockholm, Sverige, den 10. oktober 2025.

Færdighedsunionen

  • Opbygning af færdigheder for at skabe gode liv og job.
  • Opkvalificering og omskoling til den digitale og den grønne omstilling.
  • Sikring af, at færdigheder kan cirkulere i hele EU for at støtte konkurrenceevnen.
  • Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af talenter til gavn for Europas fremtid.

En stigning på blot 0,1 % i investeringer i kvalifikationer for unge arbejdstagere kan øge beskæftigelsen med 0,25 % og øge bruttonationalproduktet med 0,18 % (GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, »Employment and Social Developments in Europe 2024 - åbn en ny fane.«, 2024).

I perioden 2021-2027 investerer EU over 150 mia. EUR for at støtte mennesker, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre med at udvikle den uddannelse og de færdigheder, der er nødvendige for en blomstrende og konkurrencedygtig europæisk økonomi. I den nye flerårige finansielle ramme (se kapitel 8), der dækker perioden 2028-2034, foreslår Kommissionen, at mindst 14 % af midlerne under nationale og regionale partnerskabsplaner - åbn en ny fane. (bortset fra øremærkede beløb til landbrug og til Den Sociale Klimafond) afsættes til udgifter på det sociale område. Det nye budget vil bidrage til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at investere i mennesker gennem kvalitetsjob, social inklusion, uddannelse, færdigheder, sundhed, boliger og social infrastruktur.

Investering i mennesker, anerkendelse af deres færdigheder og tiltrækning af talenter i hele Europa er centrale søjler i færdighedsunionen. I 2025 fejrede Kommissionen 20 år med Europass - åbn en ny fane., en gratis og sikker onlineplatform, der støtter borgerne i deres erhvervsmæssige udvikling.

© kite_rin – stock.adobe.com

Tiltrækning af talenter fra lande uden for EU er ét af færdighedsunionens vigtigste mål. I november nåede Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union også til politisk enighed om EU-talentpuljen - åbn en ny fane., som er et vigtigt redskab til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i EU. Det vil være en brugervenlig, moderne og pålidelig platform til at matche jobsøgende fra lande uden for EU med arbejdsgivere i EU. Desuden blev pilotprojektet »MSCA Choose Europe«, der er en del af Marie Skłodowska-Curie-aktionerne, iværksat i 2025 for at gøre europæiske forskerkarrierer mere attraktive ved at løse problemet med usikre arbejdsforhold og ved at tilbyde fremragende vilkår.

Tilvejebringelse af kvalitetsjob

Sikring af tilgængeligheden af kvalitetsjob bidrager ikke blot til at fremme social retfærdighed, det bidrager også til et robust og konkurrencedygtigt industrilandskab. Kommissionen vedtog i december planen for kvalitetsjob - åbn en ny fane.. Den er udarbejdet med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fokuserer på at skabe og bevare kvalitetsjob, navnlig under omstillingen til ren energi og den digitale omstilling, samtidig med at det sikres, at arbejdstagernes rettigheder holder trit med en moderne økonomi. Planen opfordrer også til håndhævelse af eksisterende rettigheder, kvalitetstjenester for alle og på tværs af regioner, tilstrækkelig finansiering og en styrket social dialog samt kollektive overenskomstforhandlinger. I forbindelse hermed iværksatte Kommissionen den første fase af høringen om en retsakt om kvalitetsjob - PDF-fil, åbn en ny fane. for at indhente arbejdsmarkedsparternes synspunkter om et potentielt initiativ på dette område.

Støtte til arbejdstagere

Selv om digitale værktøjer giver både arbejdstagere og arbejdsgivere større fleksibilitet, hvilket giver øget autonomi og innovation, slås der også i stigende grad til lyd for sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at digitaliseringen ikke svækker arbejdstagernes rettigheder. I 2025 fortsatte Kommissionen med at tage skridt til at forsvare arbejdstagernes ret til at være offline og til rimelige hjemmearbejdsvilkår og afsluttede anden fase af høringerne med arbejdsmarkedets parter. Ved årets udgang havde Kommissionen endvidere med succes afsluttet arbejdet i arbejdsgruppen om gennemførelse af direktivet om platformsarbejde - åbn en ny fane. i national lovgivning, hvilket medlemsstaterne er forpligtet til at gøre inden december 2026.

I juli foreslog Kommissionen stærkere beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagere, der eksponeres for farlige stoffer med nye grænseværdier for kemisk eksponering - åbn en ny fane.. Foranstaltningerne forventes at forebygge ca. 1 700 tilfælde af lungekræft og 19 000 andre alvorlige sygdomme i løbet af de næste 40 år, hvilket kan betyde en besparelse på op til 1,16 mia. EUR i sundhedsudgifter. Kommissionens forslag skal drøftes i Parlamentet og Rådet. På samme måde offentliggjorde EU også en ny vejledende liste over farlige lægemidler - åbn en ny fane. sammen med retningslinjer for håndtering af sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med asbest - åbn en ny fane..

I et stadig mere udfordrende geopolitisk miljø fortsatte Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere - åbn en ny fane. med at bistå arbejdstagere, der blev afskediget som følge af større omstruktureringer. Som et flagskibsinitiativ i handlingsplanen for bilindustriens fremtid - åbn en ny fane. foreslog Kommissionen at ændre fonden for at give virksomhederne mulighed for at anmode om støtte til arbejdstagere, der står over for en nært forestående afskedigelse.

Finansiering under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere

  • 8 mio. EUR til støtte for 2 400 arbejdstagere, der blev afskediget efter den belgiske busproducent Van Hools konkurs.
  • 1 mio. EUR til støtte for 417 tidligere ansatte i Belgien efter lukningen af chipproducenten BelGaNs fabrik.
  • 3 mio. EUR til at hjælpe 915 arbejdstagere, der blev afskediget efter lukningen af Goodyears produktionsanlæg i den tyske by Fulda og den delvise lukning af anlægget i Hanau.
  • 8,5 mio. EUR til støtte for 5 800 arbejdstagere, der blev afskediget efter den svenske batteriproducent Northvolts konkurs.

Desuden undertegnede fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer fra fem sektorer i maj retningslinjer - åbn en ny fane. for forebyggelse og bekæmpelse af vold og chikane i forbindelse med arbejde. Disse udvider anvendelsesområdet for de eksisterende retningslinjer til at omfatte cybervold og understreger principperne om ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling.

Økonomisk overkommelige boliger og energi

Økonomisk uoverkommelige boliger er blevet et udbredt og presserende problem i hele Europa, som gør det vanskeligere for folk at flytte for at studere eller arbejde. Det er med til at underminere EU’s konkurrenceevne og økonomiske velstand. Efter en konference - åbn en ny fane. den 24. marts arrangeret i fællesskab af Parlamentet og Kommissionen begyndte processen med at udvikle den første europæiske plan for betalbare boliger - åbn en ny fane. nogensinde. Planen blev vedtaget i slutningen af 2025 og bygger bl.a. på input fra et nyt boligrådgivningsorgan - åbn en ny fane.. Planen hjælper medlemsstater, regioner og byer med at takle strukturelle udfordringer og udnytte offentlige og private investeringer og i sidste ende forbedre adgangen til bæredygtige, betalbare kvalitetsboliger, herunder socialt boligbyggeri.

For

40 %

af de unge er leveomkostningerne den mest presserende bekymring for fremtiden.

Planen indeholder også forslag til foranstaltninger, der skal fremme en mere produktiv og innovativ bygge- og renoveringssektor, der ved hjælp af den europæiske strategi for boligbyggeri - åbn en ny fane. skal afhjælpe misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter boliger. Med til at styrke dette er det nye europæiske Bauhaus - åbn en ny fane.-initiativ, i forbindelse med hvilket Kommissionen i december vedtog en meddelelse og et forslag til Rådets henstilling - åbn en ny fane. sammen med den europæiske plan for betalbare boliger. Initiativet har til formål at fremme bæredygtige, inklusive og æstetisk behagelige rum, produkter og livsstile i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og aftalen om ren industri, samtidig med at forskellige kulturer og traditioner respekteres.

Udfordringen med at finde boliger til overkommelige priser er ikke begrænset til lavindkomstgrupper. Derfor foreslog Kommissionen i 2025 at revidere afgørelsen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse - åbn en ny fane. med henblik på at sikre, at statsstøttereglerne letter investeringer i både betalbare boliger og socialt boligbyggeri. Kommissionen vil samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder om at forenkle de regler og procedurer, der begrænser boligudbuddet, med særligt fokus på planlægning og tilladelser. Et nyt lovgivningsinitiativ om korttidsudlejning har til formål at støtte områder, hvor boligmarkedet er presset.

Ved at tackle de underliggende årsager til boligkrisen på en helhedsorienteret måde skal planen navnlig være til gavn for dem, der er hårdest ramt, nemlig unge, studerende, arbejdstagere i kritiske funktioner, mennesker med lav indkomst og andre dårligt stillede grupper. Kommissionen vil mobilisere nye investeringer i studenterboliger og socialt boligbyggeri og hjælpe medlemsstaterne med at indføre bedre løsninger for hjemløse baseret på »bolig først«-princippet.

EU arbejder ikke kun på at gøre boliger mere økonomisk overkommelige, men også på at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiomkostninger. Handlingsplanen for energi til overkommelige priser - åbn en ny fane. vil hjælpe husholdninger og virksomheder, der står over for høje energiregninger (se kapitel 2), og besparelserne ved at mindske Europas afhængighed af fossile brændstoffer vil potentielt nå op på 130 mia. EUR senest i 2030. Yderligere skræddersyede løsninger udviklet i løbet af året, såsom de reviderede regler om elektriske apparaters energiforbrug i standbytilstand - åbn en ny fane., der har fundet anvendelse siden den 9. maj, vil reducere energiforbruget yderligere.

De ajourførte regler for standbytilstand forventes at spare EU’s forbrugere for ca. 530 mio. EUR om året frem til 2030.

Den Sociale Klimafond - åbn en ny fane. vil mobilisere mindst 86,7 mia. EUR til udgifter i medlemsstaterne for perioden 2026-2032. Fonden tilvejebringer ressourcer, der skal støtte borgerne i omstillingen til ren energi og afhjælpe de potentielle sociale konsekvenser, som det nye emissionshandelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer - åbn en ny fane. (ETS2) kan få for sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. Dertil kommer, at Kommissionen i december godkendte den første sociale klimaplan - åbn en ny fane., som blev indgivet af Sverige.

Dan Jørgensen på talerstolen. I baggrunden er der en stor blå skærm med ordene »An Action Plan to ensure all Europeans have access to affordable energy, 26 February 2025« (en handlingsplan, der skal sikre, at alle europæere har adgang til energi til en overkommelig pris) og Europa-Kommissionens logo.
Dan Jørgensen, kommissær med ansvar for energi og boliger, på en pressekonference om handlingsplanen for energi til overkommelige priser, Bruxelles, Belgien, den 26. februar 2025.

Styrkelse af forbrugerbeskyttelsen

Takket være EU’s forbrugerbeskyttelsesregler er forbrugerne godt beskyttet mod urimelig praksis og har ret til klare oplysninger om de produkter og tjenester, de køber. Fremkomsten af den digitale økonomi og e-handel har imidlertid skabt nye udfordringer for forbrugerne online.

Den nye forbrugerdagsorden - åbn en ny fane. for 2025-2030, der blev vedtaget den 19. november, fokuserer på at styrke forbrugerrettighederne i det indre marked. Dette vil forbedre håndhævelsen, fremme konkurrenceevnen og den bæredygtige velstand, beskytte sårbare forbrugere, mindske de administrative byrder og fremme en retfærdig, grøn og digital økonomi. Et vigtigt element på dagsordenen vil være retsakten om digital retfærdighed - åbn en ny fane., der forventes vedtaget i sidste halvdel af 2026, og som specifikt har til formål at bekæmpe skadelig praksis såsom mørke mønstre og vildledende influencermarkedsføring på tværs af onlinemiljøer med særligt fokus på mindreårige. Den vil også undersøge mulighederne for forenkling og reduktion af byrder uden at forringe forbrugerbeskyttelsen. Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse om e-handel - åbn en ny fane. for at tackle de sundheds- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med en kraftig stigning i importen af varer af lav værdi til EU’s markeder.

Det europæiske forbrugertopmøde 2025 - åbn en ny fane. samlede politiske beslutningstagere, virksomheder og civilsamfundet for at drøfte forbrugerbeskyttelse, grænseoverskridende e-handel og digitale markeder, udformning af den nye forbrugerdagsorden og den tilhørende handlingsplan. Under arrangementet tilsluttede to nye e-handelsplatforme sig forbrugerbeskyttelsestilsagnet - åbn en ny fane., hvormed de sammen med de 10 eksisterende underskrivere forpligter sig til at gå videre end de retlige krav for at beskytte forbrugerne og deres digitale rettigheder.

Konklusioner af EU’s resultattavle for forbrugerforhold 2025 - åbn en ny fane.

Hvis man shopper på nettet, er man 60 % mere tilbøjelig til at opleve problemer, end hvis man handler i fysiske butikker.

93 % er bekymrede over målrettet reklame, herunder:

  • indsamling af personoplysninger uden samtykke (71 %)
  • overdreven reklame (67 %)
  • uundgåelig personalisering (63 %).

45 % er stødt på onlinesvindel i det foregående år.

Mange er blevet udsat for urimelig praksis, f.eks.:

  • falske anmeldelser (66 %)
  • vildledende rabatter (61 %).
En forsker i hvid kittel står bøjet over et mikroskop og kigger ind i det.
En forsker inspicerer et produkt i mikroskop på SGS-laboratoriet i Bruxelles, Belgien, den 4. april 2025. Der udføres sikkerhedstest på dette laboratorium for at sikre, at forbrugerprodukter opfylder EU’s sikkerhedsstandarder. Gennem EU’s »Safety Gate«-system kan medlemsstaterne hurtigt udveksle oplysninger om farlige nonfoodprodukter og således beskytte forbrugere i hele Europa. I Kommissionens årlige »Safety Gate-rapport for 2024« - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i 2025, var der registreret 4 137 varslinger om usikre produkter, hvilket førte til en hurtig indsats fra de nationale markedsovervågningsmyndigheders side for at fjerne dem fra markedet.

Andre forbruger­beskyttelses­foranstal­tninger i 2025

En video, der forklarer årsagerne til udarbejdelsen af adfærdskodeksen og de fordele, den medfører for de europæiske forbrugere.
VIDEO:Sammen om pålidelige onlineanmeldelser.

For at sikre, at forbrugerne har adgang til pålidelige anmeldelser og vurderinger af turistindkvartering, har EU støttet bookingplatforme, hoteloperatører og forbrugerorganisationer i udviklingen af en ny adfærdskodeks - åbn en ny fane..

Inddragelse af unge og unges deltagelse

De unges betydning for udformningen af EU’s fremtid er afspejlet i Kommissionens politiske retningslinjer - åbn en ny fane. for 2024-2029. EU er fast besluttet på at høre, hvad unge har at sige og på at tage sig direkte af unges bekymringer.

Formandens Ungdomsrådgivningsudvalg - åbn en ny fane., de årlige ungdomspolitiske dialoger - åbn en ny fane. og Kommissionens ungdomstjek - åbn en ny fane. er med til at sætte unge i centrum for EU’s politiske beslutningsproces. I 2025 gennemførte Kommissionen for første gang et ungdomstjek i forbindelse med sit årlige arbejdsprogram, hvor den rådførte sig med både unge og ungdomscivilsamfundet om vigtige initiativer, der har stor betydning for unge. Herudover arrangerede alle kommissærer ungdomspolitiske dialoger for at opfordre unge til at dele deres synspunkter, og for at sikre, at unge høres på det højeste niveau i EU’s beslutningstagningsproces.

Formandens Ungdomsrådgivningsudvalg består af en ung repræsentant fra hver medlemsstats nationale ungdomsråd og en repræsentant fra Det Europæiske Ungdomsforum - åbn en ny fane. samt observatører fra kandidatlande og potentielle kandidatlande. Udvalget rådgiver formanden om de spørgsmål, der betyder mest for unge, deler sit syn på Kommissionens politikker og sætter unge i centrum for EU’s politiske beslutningsproces.

En video, der forklarer oprettelsen, sammensætningen og funktionen af samt ansvarsområderne for Formandens Ungdomsrådgivningsudvalg. Videoen afsluttes med en række vidnesbyrd fra medlemmer af udvalget, der fremhæver dets værdi.
VIDEO:Formandens Ungdomsrådgivningsudvalg.

Alle kommissærer arrangerede deres første ungdomspolitiske dialoger i løbet af de første 100 dage i den nye mandatperiode, og de fortsatte med at inddrage unge europæere hele året.

Der er blevet afholdt
41 dialoger
siden begyndelsen af denne mandatperiode.

9 dialoger
bidrog med værdifuldt input til initiativer, der indgår i ungdomstjekket, såsom det europæiske demokratiskjold, den europæiske havpagt og visionen for landbrug og fødevarer.

Raffaele Fitto står med en mikrofon i hånden. Raffaele Fitto sidder ved et bord på en scene med fire andre personer i et auditorium fuld af unge.
Raffaele Fitto, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for samhørighed og reform (i midten), ved en ungdomspolitisk dialog, hvor han drøftede emner som EU’s værdier og indvirkningen af Kommissionens politikker og programmer på EU-borgernes dagligdag, Modena, Italien, den 7. marts 2025.

Nye retningslinjer - åbn en ny fane. for beskyttelse af mindreårige er blevet fremsat inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester - åbn en ny fane. for at beskytte børn og unge mod onlinerisici som f.eks. grooming, skadeligt indhold, problematisk og vanedannende adfærd samt digital mobning og skadelig handelspraksis.

Kommissionens politiske retningslinjer fremhæver også, hvor vigtigt det er at sikre retfærdighed mellem generationerne. De fokuserer på at sikre, at de afgørelser, der træffes i dag, ikke er til skade for fremtidige generationer, og de fremmer solidariteten og samhørigheden mellem forskellige aldersgrupper. I 2025 afholdt Kommissionen et europæisk borgerpanel (se kapitel 6) og en række strategiske dialoger med borgere, institutioner og civilsamfundet med sigte på at bidrage til den fremtidige strategi for retfærdighed mellem generationerne - åbn en ny fane..

Støtte til uddannelse og brobygning

Færdighedsunionen bygger på og bliver gennemført sammen med det europæiske uddannelsesområde - åbn en ny fane. — et initiativ, der skal hjælpe medlemsstaterne med at opbygge mere inkluderende og modstandsdygtige uddannelsessystemer. I juni offentliggjorde Kommissionen en rapport om den mellemliggende evaluering af det europæiske uddannelsesområde - åbn en ny fane., der skal danne grundlag for Rådets godkendelse af en ny strategiramme for 2026-2030.

En handlingsplan for grundlæggende færdigheder - åbn en ny fane. og en strategisk plan for STEM-uddannelser - åbn en ny fane. vil også høre under færdighedsunionen. Handlingsplanen og den strategiske plan har både til formål at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at sikre at alle — fra tidlig barndom til voksenlivet — har stærke grundlæggende færdigheder. Desuden skal andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-uddannelser (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) øges, med særligt fokus på kvindelige studerende.

For at der kan ske en vellykket udrulning af færdighedsunionen og det europæiske uddannelsesområde, skal uddannelsesområdet modtage solid støtte. Erasmus+ - åbn en ny fane. er en varig succeshistorie i EU og har i næsten 40 år haft indflydelse på mere end 16 millioner menneskers personlige og akademiske udvikling. Kommissionen foreslog i den forbindelse at øge budgettet for Erasmus+-programmet med 50 % for at hjælpe unge, voksenstuderende og personale med at have læringsmobilitetserfaringer i andre medlemsstater for derved at styrke følelsen af tilknytning, de fælles EU-værdier og borgernes deltagelse. Forslaget tager også sigte på at udvide programmets omfang, så det også dækker frivilligt arbejde og derved samler alle EU-finansierede ungdomsprojekter og initiativer under ét.

Roxana Mînzatu på talerstolen. På talerstolen og på et stort lilla skilt bag hende ser man ordene »Europa, wake-up call?« (Opvågning for Europa?)
Roxana Mînzatu, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed (til venstre), modtager prisen »Cercle d’Economia European Integration award« i Barcelona, Spanien, den 7. maj 2025.

I 2025 modtog Erasmus+-programmet Cercle d’Economia-prisen for europæisk integration - åbn en ny fane..

Topmødet for europæiske uddannelser og færdigheder i 2025 - åbn en ny fane., der som tema havde styrkelse af Europas vækst, fokuserede på at gøre de europæiske uddannelsessystemer klar til hastig samfundsmæssig og økonomisk forandring. Ministre, politiske beslutningstagere, undervisere, studerende, arbejdsmarkedsparter og industriledere drøftede, hvordan uddannelse kan styrke Europas konkurrenceevne, sammenhæng og demokratiske værdier. Kommissionen fremlagde også den seneste rapport om uddannelsesovervågning - åbn en ny fane. og årsrapporten for 2024 for Erasmus+ - åbn en ny fane..

Med en urokkelig interesse i at sikre et solidt europæisk uddannelsesområde indkaldte Kommissionen i 2025 til det første forum for den europæiske grad - åbn en ny fane. i Firenze i Italien. Forummet samlede mere end 160 repræsentanter fra nationale myndigheder, universiteter, kvalitetssikringsorganer og studenterorganisationer for at gøre klar til udrulningen af det fælles mærke for en europæisk grad inden for rammerne af Firenze-løftet.

Uddannelse og udvikling af færdigheder er dog ikke kun begrænset til universiteter. En række interessenter, som f.eks. udbydere af erhvervsuddannelser, skoler og arbejdsmarkedsinteressenter, drager fordel af læringsmobilitets- og samarbejdsprojekter inden for rammerne af Erasmus+. Erhvervsekspertisecentrene - åbn en ny fane., som udgør et Erasmus+-flagskibsinitiativ inden for erhvervsuddannelsesområdet, modtog et rekordhøjt antal ansøgninger i 2025. I alt 303 ansøgninger blev modtaget i modsætning til 132 ansøgninger det foregående år. Under Erasmus+-programmet er der tildelt et vejledende budget på 400 mio. EUR til finansieringen af disse centre i perioden 2021-2027. I indkaldelsen af interessetilkendegivelser i 2025 giver det tilgængelige budget mulighed for at finansiere mindst 15 nye Erasmus+-projekter.

Herningerklæringen om attraktiv og inkluderende erhvervsrettet uddannelse med henblik på øget konkurrenceevne og kvalitetsjob 2026-2030

Herningerklæringen - PDF-fil, åbn en ny fane. blev godkendt den 12. september 2025 af medlemsstaternes ministre med ansvar for erhvervsuddannelse og af EU-kandidatlandene, EØS-landene, europæiske arbejdsmarkedsparter og Kommissionen. Erklæringen fornyer og styrker den koordinerede indsats for at reformere erhvervsuddannelser i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets nye behov. Erklæringen udgør et vigtigt bidrag til den kommende europæiske strategi for erhvervsuddannelser, der blev meddelt inden for rammerne af færdighedsunionen, og skal hjælpe med at fastlægge en ny politisk ramme for dette område for perioden 2026-2030.

I løbet af sommeren var den europæiske alliance for lærlingeuddannelser - åbn en ny fane. vært for det seneste højniveauarrangement - åbn en ny fane., som samlede mere end 230 deltagere. Vigtige interessenter, politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedsparter, uddannelsesudbydere, virksomheder og lærlinge var samlet for at undersøge, hvordan lærlingeuddannelser kan fremme Europas omstilling til ren energi og være med til at udvikle en faglært og modstandsdygtig arbejdsstyrke for fremtiden. Sammen med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut - åbn en ny fane. organiserede Alliancen også et seminar for partnerlande i Montenegro - åbn en ny fane. i oktober.

Med handlingsplanen for grundlæggende færdigheder, der er en del af færdighedsunionen, blev borgerfærdigheder for første gang også anerkendt sideløbende med færdigheder inden for læsning, matematik og videnskab. Med dette in mente havde 2025-udgaven af prisen for europæisk innovativ undervisning - åbn en ny fane. temaet »folkeoplysning — deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og borgernes deltagelse«. Med »Erasmus+ Jean Monnet-undervisning i EU-fag - åbn en ny fane.« blev 106 forslag i løbet af året udvalgt til at udbyde undervisning i EU’s demokrati og værdier på minimum 120 timers varighed per skole over en 3-årig periode. Jean Monnet-netværkene for skoler blev også udvidet i 2025. Disse netværk består af institutioner i mindst tre medlemsstater, og de hjælper med at integrere EU-emner i folkeskolers og erhvervsskolers klasseundervisning.

Herudover iværksatte Kommissionen 2 DiscoverEU - åbn en ny fane.-ansøgningsrunder i 2025, hvor mere end 75 000 rejsekort blev uddelt til 18-årige i hele Europa. DiscoverEU hjælper unge med at udforske kontinentets fælles kulturarv og med at opnå færdigheder og kompetencer, som de kan trække på gennem hele livet. Ansøgningsrunderne blev iværksat i forbindelse med 40-årsdagen for Schengenaftalen — en markering af fire årtier med fri bevægelighed i en stor del af Europa.

Et kulturkompas for Europa

I en tid med hurtige forandringer er det afgørende at anerkende og fuldt ud udnytte kulturens potentiale og imødegå de udfordringer, som de kulturelle og kreative sektorer og industrier står over for. Kommissionen har derfor fremlagt et kulturkompas for Europa - åbn en ny fane., hvori den opstiller en vision og anviser, hvordan kultur kan sættes i centrum for EU’s politiske beslutningsproces. Kompassets ambitioner understøttes af 20 flagskibsinitiativer, herunder et forslag til et EU-charter for kunstnere, der skal forbedre kunstneres og kulturmedarbejderes arbejdsforhold.

Glenn Micallef står ved en blå talerstol og holder en mappe med overskriften »Culture Compass« (kulturkompas). På skærmen bagved ses Europa-Kommissionens logo.
Glenn Micallef, kommissær med ansvar for intergenerationel retfærdighed, ungdom, kultur og idræt, præsenterer kulturkompasset for Europa efter dets vedtagelse, Bruxelles, Belgien, den 12. november 2025.

I 2025 fortsatte EU med at arbejde hen imod en Union med lige muligheder. I denne sammenhæng var det en vigtig milepæl, da Kommissionen i marts afslørede sin køreplan for kvinders rettigheder - åbn en ny fane.. Køreplanen beskriver en langsigtet vision for at opnå ligestilling mellem kønnene og tager sigte på at opretholde og fremme kvinders rettigheder og imødegå udfordringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene, herunder forskelsbehandling, vold og teknologifaciliterede fordomme. Den 16. oktober samledes repræsentanter fra EU-institutioner, medlemsstater og kvinderettighedsorganisationer i Bruxelles, Belgien, for officielt at godkende erklæringen om principper for et samfund med ligestilling mellem kønnene (findes som bilag til køreplanen). Erklæringen bygger på de betydelige fremskridt, der blev gjort inden for rammerne af strategien for ligestilling mellem kønnene - åbn en ny fane. 2020-2025 om at arbejde hen imod et samfund, hvor kvinder og piger kan have et liv uden forskelsbehandling og vold.

  • 1 ud af 3 kvinder har været udsat for fysisk eller seksuel vold som voksen.
  • 1 ud af 5 kvinder har været udsat for vold i hjemmet.
  • 1 ud af 6 kvinder har været udsat for seksuel vold.

Herudover fremsatte Kommissionen også sin strategi for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030 - åbn en ny fane. i oktober, hvori målrettede foranstaltninger kombineres med en styrket indsats for at integrere LGBTIQ+-personers ligestilling i alle EU-politikker. Den sociale accept af LGBTIQ+-personer er vokset i EU i de seneste fem år. Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen om forskelsbehandling i EU - åbn en ny fane. svarer omkring 75 %, at de vil have det fint med at have homo- eller biseksuelle kolleger. Alligevel oplever LGBTIQ+-personer fortsat uforholdsmæssigt høje og uacceptable niveauer af had.

  • 1 ud af 2 LGBTIQ+-personer udsættes stadig for hadmotiveret chikane.
Et Intersex-Inclusive Progress Pride-flag og to europæiske flag vajer foran Berlaymont-bygningen på en klar, solrig dag. På bygningen hænger et banner med teksten »United for our future 2024-2029« (sammen om vores fremtid 2024-2029).
Europæiske flag og et Intersex-Inclusive Progress Pride-flag vajer foran Berlaymont-bygningen i Bruxelles, Belgien, den 15. maj 2025. © Den Europæiske Union. Arkitekter: Lucien De Vestel, Jean Gilson, A & J Polak. Renovering: Berlaymont 2000

Bekæmpelse af forskelsbehandling

I 2025 udgjorde bekæmpelse af antisemitisme et andet vigtigt fokusområde for EU, da Europa oplevede en markant stigning i antisemitiske hadefulde hændelser og voldshandlinger rettet mod jødiske personer i kølvandet på angrebene den 7. oktober 2023. I april var Kommissionen vært for det andet civilsamfundsforum om bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv - åbn en ny fane., som samlede 250 eksperter og aktivister for at drøfte, hvilke konkrete foranstaltninger, der kan sættes i værk for at styrke bekæmpelsen af antisemitisme i EU. I lyset af de åbenlyse trusler vil EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv 2021-2030 - åbn en ny fane. fortsat være retningsgivende for Kommissionens indsats for at beskytte det jødiske samfund.

Racismebekæmpelse og tilgængelighed var også på dagsordenen i 2025. I april iværksatte Kommissionen en ny offentlig høring - åbn en ny fane., der havde til formål at udforme den kommende EU-strategi mod racisme 2026-2030. Denne nye strategi indfører foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for racisme, herunder sinti-fjendtlighed og antimuslimsk had. Den bygger på den linje, der er fastsat i EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 - åbn en ny fane., som tager sigte på at styrke indsatsen for at bekæmpe racisme på både individuelt og strukturelt plan.

På grundlag af den 18. europæiske platform for integration af romaer - åbn en ny fane. den 2. oktober afholdte Kommissionen en gennemførelsesdialog - åbn en ny fane. den 12. november for at indkredse de resterende udfordringer, mulighederne for forenkling og bedste praksis for at bidrage til opfyldelsen af målene i EU’s strategiske ramme for romaer - åbn en ny fane. 2020-2030.

70 %

af romaer lever i fattigdom. Om end dette er færre end i 2016 (80 %), er fattigdomsrisikoen fire gange højere for romaers familier end for den brede befolkning i EU.

Med hensyn til tilgængelighed sikrer det europæiske tilgængelighedsdirektiv - åbn en ny fane., som har fundet anvendelse i medlemsstaterne siden den 28. juni, at vigtige produkter og tjenester — såsom telefoner, computere, fjernsyn, bank- og betalingstjenester, offentlig transport, e-handelsplatforme og elektronisk kommunikation — er tilgængelige for personer med handicap, hvilket gør det nemmere for disse personer at deltage fuldt ud i samfundet.

I sit arbejdsprogram for 2026 - åbn en ny fane. offentliggjorde Kommissionen også en meddelelse om at styrke strategien for rettigheder for personer med handicap - åbn en ny fane.. Kommissionen iværksatte derefter i november en indkaldelse af feedback og en offentlig høring - åbn en ny fane. for at indsamle feedback om de aktuelle udfordringer og behov for at sikre lige rettigheder for personer med handicap i EU.

Vores byer gøres mere tilgængelige

Tilgængelige byrum er et afgørende første skridt i retning af at opnå ligestilling. I 2025 blev den 16. udgave af Access City-prisen - åbn en ny fane. markeret, og den indsats, som EU’s byer gør for at prioritere tilgængelighed for personer med handicap, blev anerkendt.

I december vandt Zaragoza, Spanien, Access City-prisen for 2026 for at være et enestående eksempel på, hvordan EU-byer med et vellykket resultat kan integrere tilgængelighed i alle bylivets forhold.

Udsigt over en stor, rigt udsmykket bygning med kupler og fliser på taget. På kuplerne er der spir prydet af spir med gyldne kugler og dekorationer. Den centrale kuppel er højere end resten og består af gule sten og blågrå fliser. De øvrige kupler er dekoreret med indviklede, gentagne mønstre i gule, hvide og grønne fliser. Flisernes motiver gentages i andre små detaljer på taget. I billedets venstre side ses en gade og ved siden af den en bred flod med træer langs bredden. En række broer i forskellige stilarter og fra forskellige perioder krydser floden. I baggrunden til højre ses en by med gule og hvide huse i sten. © rh2010 – stock.adobe.com

EU’s dedikerede indsats for at bekæmpe forskelsbehandling omfatter alle områder, også det digitale område. I 2025 blev den reviderede adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet+ - åbn en ny fane. vurderet positivt af Kommissionen efter artikel 45 i forordningen om digitale tjenester, og adfærdskodeksen blev derfor integreret i samreguleringsrammen for forordningen (se kapitel 6). Parterne, der har undertegnet adfærdskodeksen, er fast besluttet på at styrke deres systemer til påvisning og fjernelse af ulovlig hadefuld tale, som er med til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden, og de arbejder blandt andet tæt sammen med civilsamfundet for at hindre, at sådant indhold udbredes.

  • I 2025 øgede Kommissionen synligheden af sportsdrevne sociale initiativer gennem sine #BeActive-priser, som anerkender organisationer og enkeltpersoner, der bruger sport til bl.a. at fremme inklusion, ligestilling mellem kønnene og fred.

Fejring af inklusive samfund

Den europæiske mangfoldighedsmåned - åbn en ny fane., der fejres hvert år i maj, afspejler EU’s langsigtede engagement i forskelligartede og inkluderende arbejdspladser og samfund. I 2025 blev der afholdt mere end 500 arrangementer i hele EU.

Ét af højdepunkterne var den fjerde udgave af den årlige pris for europæiske hovedstæder for inklusion og mangfoldighed - åbn en ny fane., der anerkender det arbejde, som EU’s byer eller regioner har gjort for at fremme inklusion og skabe samfund uden forskelsbehandling.

Prismodtagerne i de forskellige kategorier var de følgende:

  • lokal myndighed med mere end 50 000 indbyggere: Utrecht, Nederlandene
  • lokal myndighed med mindre end 50 000 indbyggere: Mariehamn, Finland
  • særlig pris for inkluderende boliger: Braga, Portugal.
En mangfoldig gruppe af mænd og kvinder i løbetøj står i en halvcirkel og hepper. En mand, der også er i løbetøj, står midt i gruppen og løfter triumferende en finger i vejret. © Jacob Lund – stock.adobe.com