KAPITEL 6
Opretholdelse af europæisk demokrati og europæiske værdier
Vis billedtekst
I et blomstrende demokrati kan borgerne frit give udtryk for deres synspunkter og danne deres egne meninger. De kan deltage i det demokratiske liv, vælge deres politiske repræsentanter og have indflydelse på deres fremtid i et offentligt rum, hvor der kan udtrykkes forskellige synspunkter, og hvor mangfoldighed anerkendes. I 2025 intensiverede Den Europæiske Union sit arbejde med at styrke demokratiet og dets modstandsdygtighed over for internt og eksternt pres. Det fortsatte også med at sætte borgerne i stand til at deltage aktivt i den demokratiske proces og udforme de politikker, der påvirker deres liv og lokalsamfund.
Det europæiske demokratiskjold
På grundlag af det arbejde, der allerede er udført inden for rammerne af handlingsplanen for europæisk demokrati - åbn en ny fane. og pakken om forsvar af demokratiet - åbn en ny fane., blev det europæiske demokratiskjold - åbn en ny fane. fremlagt i november. Det skal styrke de europæiske demokratier og sætte europæerne i stand til at udøve deres rettigheder, frit formulere og udtrykke deres holdninger og deltage aktivt og sikkert i EU’s demokratiske liv. Dets tiltag vil styrke de demokratiske institutioner, beskytte integriteten af valg og støtte mediefrihed og -pluralisme.
Hovedprioriteter for det europæiske demokratiskjold
- Øge situationsbevidstheden og støtte reaktionskapaciteten for at bevare informationsområdets integritet.
- Styrke demokratiske institutioner, frie og retfærdige valg samt frie og uafhængige medier.
- Opbygge samfundets modstandsdygtighed ved at støtte undervisning i medborgerkundskab, færdigheder med henblik på demokrati og mediekendskab og fremme borgernes engagement i det demokratiske liv.
Som et operationelt knudepunkt for det nye europæiske demokratiskjold skal der oprettes et europæisk center for demokratisk modstandsdygtighed med sigte på at foregribe og opdage trusler, udsende tidlige varslinger og koordinere hurtige reaktioner. Dette center, hvor medlemsstaterne står i centrum, skal fungere som en ramme for at lette informationsudvekslingen og opbygge kapacitet for at modstå nye fælles trusler, navnlig udenlandsk informationsmanipulation, samt indblanding og desinformation.
I 2025 gav Europa-Kommissionen også tilsagn om at intensivere sit engagement i, beskyttelse af og støtte til civilsamfundet i erkendelse af den vigtige rolle, civilsamfundet spiller med hensyn til at styrke demokratier og opbygge modstandsdygtige samfund. Den nye EU-strategi for civilsamfundet - åbn en ny fane. har følgende tre hovedmål:
Vigtige målsætninger for EU-strategien for civilsamfundet
- Styrke et effektivt og meningsfuldt samarbejde med civilsamfundet som partner inden for regeringsførelse.
- Sikre et åbent, sikkert og gunstigt civilt råderum ved at yde støtte og beskyttelse til civilsamfundsorganisationer.
- Støtte civilsamfundsorganisationer med tilstrækkelig, bæredygtig og gennemsigtig finansiering.
Sikring af informationsintegritet
Nye teknologier har gjort det muligt for fjendtlige aktører at agere og sprede desinformation i et omfang og med en hastighed, der aldrig er set før. Det er derfor meget vigtigt, at EU og medlemslandene bekæmper informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører og styrker vores modstandsdygtighed over for disse trusler.
EU’s adfærdskodeks om desinformation - åbn en ny fane., der blev indført i 2018, er verdens første frivillige selvreguleringsinstrument for onlineplatforme og søgemaskiner. Siden februar 2025 er instrumentet formelt blevet integreret - åbn en ny fane. i samreguleringsrammen for forordningen om digitale tjenester som en adfærdskodeks.
82 % af europæerne er enige i, at det er et problem for demokratiet, at der spredes nyheder og informationer, der giver et misvisende billede af virkeligheden eller endda er falske.
77 % af europæerne er enige i, at det er et problem, at der findes sådanne nyheder eller oplysninger i deres land.
Kilde: Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer-undersøgelse 102 - åbn en ny fane., november 2024.
Modeller for kunstig intelligens (AI) til almen brug er ved at blive grundlaget for mange AI-systemer i EU. For at garantere sikker og pålidelig AI indføres der med forordningen om kunstig intelligens - åbn en ny fane. regler for udbydere af sådanne modeller. For at hjælpe industrien med at overholde disse regler, som trådte i kraft i august, blev der offentliggjort en frivillig adfærdskodeks - åbn en ny fane. med input fra over 1 000 interessenter, herunder modeludbydere, små og mellemstore virksomheder, akademikere, eksperter i AI-sikkerhed, rettighedshavere og civilsamfundsorganisationer.
Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier - åbn en ny fane. er en vigtig søjle i EU’s bestræbelser på at få indsigt i Europas informationsmiljø online og styrke samfundets modstandsdygtighed over for desinformation. Et nyt regionalt europæisk observatorium for digitale medier, kaldet FACT - åbn en ny fane., indledte sit arbejde i 2025 for bl.a. at støtte Moldova og Ukraine i bekæmpelsen af desinformation. Som led i sin mission overvågede FACT også stemmeafgivningsperioden i Moldova i 2025 og bidrog til at sikre landets valgintegritet.
Styrkelse af valgreglerne
Det er afgørende at lette valgdeltagelsen for alle borgere for at sikre et sundt demokrati og opbygge tillid til EU. Derfor vedtog EU i juni nye regler - åbn en ny fane. for at styrke mobile borgeres ret til at stemme og stille op som kandidater ved valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU de bor. Medlemsstaterne har nu indtil juni 2027 til at gennemføre direktivet i national ret.
Et centralt element i frie og retfærdige valg er vælgernes uhindrede adgang til information. EU’s nye regler om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame - åbn en ny fane., som har fundet anvendelse siden oktober, sikrer åben debat, retfærdige kampagner og frie valg. De støtter også de politiske aktørers ansvarlighed og borgernes ret til at blive informeret. I henhold til reglerne skal politiske reklamer tydeligt mærkes som sådanne, og det skal angives, hvem der har betalt for dem, hvor meget de har betalt, og om de er rettet mod et bestemt publikum. Dette vil gøre det muligt for borgerne let at identificere politiske annoncer og træffe informerede valg.
Europas demokrati, sikkerhed og økonomi bygger på retsstatsprincippet. Det er den måde, hvorpå EU’s værdier omsættes til håndgribelige fordele for dem, der bor i EU, ved at fremme stabilitet, social samhørighed, konkurrenceevne og økonomisk velstand. Respekten for retsstatsprincippet er også en forudsætning for EU-midler. Den Europæiske Union er fast besluttet på at opretholde retsstatsprincippet, således at mennesker og virksomheder i hele EU kan nyde godt af de rettigheder og friheder, de har ret til.
89 % af EU’s borgere mener, at det er vigtigt at respektere EU’s værdier, herunder retsstatsprincippet.
Kilde: Europa-Kommissionen, Special Eurobarometer-undersøgelse 553 - åbn en ny fane., juli 2024.
Rapporten om retsstatssituationen 2025 - åbn en ny fane., som ser på medlemsstaterne og fire kandidatlande — Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien — bekræftede, at der er en positiv kurs i mange medlemsstater, da der er gennemført vigtige reformer. Der er dog stadig udfordringer, og i nogle få tilfælde er situationen alvorlig. I rapporten blev der lagt særlig vægt på forhold vedrørende det indre marked for at bidrage til at kortlægge og behandle retsstatsspørgsmål, der har en direkte indvirkning på, hvordan virksomheder investerer, konkurrerer og vokser i Europa. EU’s resultattavle - åbn en ny fane. for 2025 indeholder også nye indikatorer, der er relevante for det indre marked, hvilket fremhæver den afgørende rolle, som effektive og uafhængige retssystemer spiller med hensyn til at fremme retfærdige og konkurrencedygtige markedsforhold.
I en international sammenhæng er EU fortsat en højborg for de frie medier og et forbillede for demokrati. Der er dog stadig mere bekymrende tendenser, der bekræfter behovet for, at EU træffer stærkere foranstaltninger for at beskytte dette princip i det europæiske demokrati. Med henblik herpå begyndte de fleste bestemmelser i den europæiske forordning om mediefrihed - åbn en ny fane. at finde anvendelse fra den 8. august. Reglerne har til formål at beskytte medier og journalister bedre mod politisk indblanding og sikre, at de lettere kan virke på tværs af grænserne uden unødigt pres. Det nye Europæiske Råd for Medietjenester - åbn en ny fane., der blev oprettet ved forordningen, har til formål at styrke samarbejdet på EU-plan, herunder mod udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, og fremme en effektiv og konsekvent anvendelse af EU’s medielovgivning.
EU-støtte til de frie medier
900 000 EUR til at styrke presse- og medierådenes position i et ændret mediemiljø.
500 000 EUR til gennemførelse af et overvågningssystem for medieejerskab - åbn en ny fane. med henblik på oprettelse af en landebaseret database.
2 mio. EUR i tilskud til at støtte innovation i lokale og regionale medier og fremme pluralisme.
3 mio. EUR til en mekanisme til hurtig reaktion - åbn en ny fane., der yder praktisk hjælp til at beskytte truede journalister.
1,1 mio. EUR til at gennemføre et observatorium for mediepluralisme - åbn en ny fane., der skal finde frem til mulige risici for mediepluralismen.
5,2 mio. EUR til at støtte omfordeling til mediesektorer af særlig relevans for demokratiet - åbn en ny fane. (såsom lokal og undersøgende journalistik, journalistik af almen interesse og ikke-kommercielle medier).
2,9 mio. EUR til et mediefrihedsforum - åbn en ny fane., der skal understøtte eksisterende og etablerede uafhængige belarusiske og russiske medier, der arbejder i EU.
3 mio. EUR til en europæisk festival for journalistik og mediefrihed - åbn en ny fane..
Sakharovprisen 2025
Hvert år uddeler Europa-Parlamentet Sakharovprisen, der har til formål at hylde exceptionelle enkeltpersoner og organisationer, som forsvarer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, beskytter mindretals rettigheder og kæmper for overholdelse af folkeretten, demokratiet og retsstatsprincippet.
Sakharovprisen for tankefrihed 2025 blev tildelt Andrzej Poczobut fra Belarus og Mzia Amaglobeli fra Georgien, to journalister, der blev fængslet for at udfordre magten, og som begge er ved at blive symboler på kampen for frihed og demokrati. EU står sammen med dem og med alle dem, der fortsat kræver frihed.
Nøglen til et sundt demokrati er handlekraftige borgere. EU er fast besluttet på at lytte nøje til borgere og interessenter og inddrage offentligheden i den politiske beslutningsproces. Dette opnås gennem en række initiativer såsom offentlige høringer og feedback - åbn en ny fane., det europæiske borgerinitiativ - åbn en ny fane. og de europæiske borgerpaneler - åbn en ny fane.. Sidstnævnte, som nu er en fast del af det demokratiske liv i EU, samler 150 tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 medlemsstater for at drøfte kritiske langsigtede udfordringer og fremsætte anbefalinger til de politiske beslutningstagere. I løbet af året indledte EU også strategiske dialoger med centrale industrisektorer og skabte et inklusivt forum til håndtering af specifikke udfordringer.
I 2025 fulgte Kommissionen også op på det vellykkede europæiske borgerinitiativ fra 2023 »Stop finning — Stop handelen«, der opfordrede EU til at træffe foranstaltninger til at bringe den internationale handel med løse hajfinner til ophør. I januar 2025 havde EU intensiveret overvågningen af handelen med hajprodukter takket være 13 nye toldkoder for hajer og finner.
-
Der blev iværksat 98 offentlige høringer i 2025
Modtaget feedback for:
- 201 dokumenter vedrørende indkaldelse af feedback
- 51 forslag til lovgivning
- 224 udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
-
Der blev registreret 4 nye europæiske borgerinitiativer
- »HouseEurope! Renovering for fuld kraft«
- »Mad er en menneskeret for alle! Sikring af sunde, retfærdige og bæredygtige fødevaresystemer«
- »Stå på din ret og stå på flyet«
- »Begæring om fuldstændig suspension af associeringsaftalen mellem EU og Israel set i lyset af Israels krænkelser af menneskerettighederne«.
-
Der blev afholdt 2 nye borgerpaneler
- EU-borgerpanelet om EU-budgettet
- EU-borgerpanelet om retfærdighed mellem generationerne.
Strategiske dialoger i 2025
-
30. JANUAR
Bilindustri (første dialog - åbn en ny fane.)
-
3. MARTS
Bilindustri (anden dialog - åbn en ny fane.)
-
4. MARTS
-
8. APRIL
-
15. APRIL
-
2. JULI
-
12. SEPTEMBER
Bilindustri (tredje dialog - åbn en ny fane.)