KAPITEL 2

Et bæredygtigt, velstående og konkurrencedygtigt Europa

En kvindelig ansat arbejder ved samlebåndet på en bilfabrik. Vis billedtekst
En ansat ved samlebåndet for elbiler på Renaults fabrik i Douai, Frankrig, den 5. marts 2025. © Den Europæiske Union. Videreanvendelse kun tilladt til uddannelses- og informationsformål.

Europas velstand afhænger af en konkurrencedygtig, bæredygtig og modstandsdygtig økonomi, der skaber muligheder for borgerne og virksomhederne nu og i fremtiden. I 2025 styrkede Den Europæiske Union sit industrigrundlag, fremskyndede den rene og den digitale omstilling og uddybede det indre marked. Med udgangspunkt i konkurrenceevnekompasset og aftalen om ren industri arbejdede Unionen på at mindske innovationskløften, mindske afhængigheden og afstemme klimaambitionerne og den økonomiske vækst. Nye initiativer til at mindske bureaukratiet, modernisere beskatningen og støtte fair konkurrence vil hjælpe virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, med at trives på tværs af grænserne. Strategiske investeringer i rene teknologier, digital innovation og kritiske råstoffer er drivkraften bag den langsigtede konkurrenceevne, mens opsparings- og investeringsunionen og Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne sammen med Horisont Europa har til formål at kanalisere mere kapital til Europas fremtidige industrier. Mennesker spiller fortsat en central rolle i et konkurrencedygtigt Europa, og færdighedsunionen, der blev lanceret i 2025, skal udstyre dem med de færdigheder, der er nødvendige for en økonomi i forandring (se kapitel 4).

Konkurrenceevnekompasset

Konkurrenceevnekompasset - åbn en ny fane. er den køreplan, der vil være retningsgivende for EU’s arbejde med konkurrenceevnen i de næste fem år. Det er baseret på Draghi - åbn en ny fane.- og Letta - åbn en ny fane.-rapporterne og følger tre retningsgivende principper - åbn en ny fane.: mindskelse af innovationskløften, en fælles plan for dekarboniseringen og konkurrenceevnen og styrkelse af den økonomiske sikkerhed ved at mindske overdreven afhængighed. Disse principper understøttes af horisontale foranstaltninger, der skal styrke og øge konkurrenceevnen i hele EU’s økonomi.

Horisontale katalysatorer
for EU’s konkurrenceevne

  1. Mindre bureaukrati.
  2. Fjernelse af hindringer i det indre marked.
  3. Mulighed for mere effektiv finansiering af investeringer.
  4. Fremme af færdigheder og kvalitetsjob.
  5. Bedre koordinering af politikker mellem EU og medlemsstaterne.

Fuldførelse af det indre marked

Selv om kompasset udstikker den strategiske kurs (innovation, dekarbonisering, sikkerhed) på vejen mod en forbedret konkurrenceevne, sikrer fuldførelsen af det indre marked, at vejen er hindringsfri. Den 21. maj foreslog Kommissionen en strategi for det indre marked - åbn en ny fane. for at gøre det lettere at drive virksomhed i EU. Strategien har fokus på at gøre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og den grænseoverskridende bevægelighed for varer mere gnidningsløs og på at sikre, at reglerne for det indre marked håndhæves på en hurtig og effektiv måde. Det indre marked har bidraget til at øge EU’s bruttonationalprodukt med mindst 3-4 % og skabt 3,6 mio. arbejdspladser siden oprettelsen. Fuld integration af det indre marked vil fordoble de allerede opnåede gevinster og gøre EU mere konkurrencedygtigt.

I den forbindelse har Kommissionen offentliggjort beretningen om konkurrencepolitikken 2024 - åbn en ny fane.. Den offentliggjorde også årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 2025 - åbn en ny fane., som følger EU’s fremskridt på tværs af ni centrale drivkræfter for konkurrenceevne.

Stéphane Séjourné på talerstolen. På skærmen bag ham ses ordene »A simpler Single Market for more business in the EU« (et enklere indre marked for flere virksomheder i EU).
Stéphane Séjourné, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for velstand og industristrategi, på en pressekonference om strategien for det indre marked og det fjerde omnibusforslag om små midcapselskaber, Bruxelles, Belgien, den 21. maj 2025.

De vigtigste foranstaltninger i strategien for det indre marked

  • Afvikling af de 10 mest skadelige hindringer, de såkaldte »terrible ten - åbn en ny fane.«, som bremser den gnidningsløse strøm af varer og tjenesteydelser i det indre marked.
  • Håndtering af de udfordringer, som bestemte servicesektorer står over for, når de opererer på tværs af grænserne.
  • Lettere adgang for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til at operere på det indre marked.
  • Forenkling af erhvervsmiljøet gennem digitalisering.
  • Styrkelse af medlemsstaternes samarbejde om at håndhæve reglerne for det indre marked.

I juli blev Bulgariens indførelse af euroen pr. 1. januar 2026 godkendt, hvilket gør landet til den 21. medlemsstat i euroområdet.

En person holder en stor model af den bulgarske én-euromønt med underskrifter på.
En model af den bulgarske én-euromønt underskrevet af Valdis Dombrovskis, kommissær med ansvar for økonomi og produktivitet samt for gennemførelse og forenkling, Luis de Guindos Jurado, næstformand for Den Europæiske Centralbank, Temenuzhka Petkova, Bulgariens finansminister, Stephanie Lose, Danmarks økonomiminister, og Paschal Donohoe, Irlands daværende finansminister, som var til stede ved den officielle ceremoni for Bulgariens tiltrædelse af euroområdet, Bruxelles, Belgien, den 8. juli 2025.

Modernisering og forenkling af toldprocedurer for e-handelsvarer

I november nåede medlemsstaterne til enighed om at afskaffe tærsklen for toldfritagelse på 150 EUR - åbn en ny fane., ændre den måde, hvorpå e-handelsvarer håndteres, og sigte mod at skabe lige vilkår mellem e-handel og traditionel detailhandel. Dette er det første resultat af forslaget til toldreform - åbn en ny fane. fra 2023, som har til formål at tackle de e-handelsudfordringer, der opstår som følge af stigningen i varer af lav værdi, der ankommer direkte med EU’s forbrugere fra lande uden for EU.

Modernisering af momsreglerne for den digitale tidsalder

I maj nåede Rådet for Den Europæiske Union til enighed om en ny plan - åbn en ny fane. for momsregler. Ændringerne har fokus på e-handelsimport og beskatning af varer, der sælges fra lande uden for EU. Målet er at tilskynde til anvendelse af en »one-stop-shop« på momsområdet - åbn en ny fane., som forenkler momsangivelsen og -opkrævningen, mindsker papirarbejdet for EU’s virksomheder og støtter bestræbelserne på at bekæmpe momssvig.

Den skelsættende pakke om moms i den digitale tidsalder - åbn en ny fane. blev vedtaget - åbn en ny fane. i marts og markerede et betydeligt skridt fremad med hensyn til digitalisering og modernisering af EU’s momssystem. Det vil gøre systemet mere erhvervsvenligt, mere striks med hensyn til svig og bedre rustet til at tackle udfordringerne i den voksende platformsøkonomi.

Reduktion af administrative byrder

Et gunstigt erhvervsklima indebærer også en lempelse af de administrative krav, navnlig for SMV’er. I stedet for 27 forskellige nationale love ønsker EU at skabe en fælles, fakultativ EU-dækkende selskabsret, den såkaldte 28. ordning - åbn en ny fane., for at gøre det lettere og hurtigere for virksomheder at etablere sig og operere hvor som helst i EU ved hjælp af digitale værktøjer og strømlinede procedurer. Formålet er at forenkle den grænseoverskridende handel og gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække investeringer.

EU støtter også SMV’er i at håndtere den kompleksitet, der er forbundet med sanktioner. EU har indført mere end 40 sanktionsordninger - åbn en ny fane. for at forebygge konflikter eller reagere på kriser. I marts søsatte Kommissionen EU’s helpdesk for sanktioner - åbn en ny fane., der er en »one-stop-shop«, der tilbyder ressourcer, arrangementer og en støttetjeneste i forbindelse med overholdelse. Helpdesken hjælper SMV’er med at forstå og overholde sanktioner og vejleder ved udfordringer med at udføre due diligence uafhængigt.

De foreslåede europæiske virksomhedstegnebøger - åbn en ny fane. er digitale værktøjer, der vil gøre det lettere for virksomheder af alle størrelser at interagere og kommunikere sikkert med offentlige myndigheder og andre virksomheder overalt i EU. Virksomheder og offentlige myndigheder vil kunne identificere, autentificere og udveksle data med fuld retsvirkning i hele EU. De europæiske virksomhedstegnebøger bygger på den europæiske ramme for digital identitet - åbn en ny fane. og er en del af den bredere forenklingsdagsorden.

For at mindske skattekompleksiteten vedtog Rådet en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet - åbn en ny fane. (DAC9 - åbn en ny fane.). Det giver multinationale koncerner mulighed for at indgive et enkelt skema om ekstraskat for hele koncernen i stedet for at være nødt til at indgive flere skemaer i hver enkelt retskreds. Det vil også være en fordel for skattemyndighederne at have et standardiseret system til udveksling af oplysninger.

Gennem instrumentet for teknisk støtte - åbn en ny fane. vil EU støtte 109 reformer - åbn en ny fane. for at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre forretningsvilkårene, mindske innovationskløften, opbygge en nulemissionsøkonomi og styrke EU’s økonomiske sikkerhed. Heraf skal 38 af reformerne specifikt lette byrden for SMV’er og støtte nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.

Endelig er EU også i færd med at revidere sine egne regler for at fjerne administrative hindringer i det indre marked (se afsnittet »Forenkling af EU-reglerne« i kapitel 8).

Konkurrencepolitik

EU beskytter konkurrenceevnen på lang sigt og et velfungerende indre marked ved at sikre en konsekvent håndhævelse af regler, der fremmer fair konkurrence - åbn en ny fane. mellem virksomheder i alle medlemsstaterne. Gennem håndhævelsen af sine konkurrencepolitiske instrumenter (kartellovgivning, kontrol med fusioner og statsstøtte) opretholder Kommissionen lige konkurrencevilkår i det indre marked og tilskynder virksomhederne til at investere, innovere og vokse og til at tilbyde forbrugerne varer og tjenesteydelser på de mest gunstige vilkår.

Kommissionen er i færd med at revidere EU’s retningslinjer for fusioner, navnlig med hensyn til innovation, modstandsdygtighed, investeringer, bæredygtighed og effektivitet. Den vil tage hensyn til bredere tendenser, der er relevante for produktiviteten og konkurrenceevnen i EU’s økonomi som helhed.

Desuden er Kommissionen i færd med at foretage en gennemgang - åbn en ny fane. af gennemførelsen af forordningen om udenlandske subsidier - åbn en ny fane. med henblik på at imødegå markedsforvridninger som følge af udenlandske subsidier. En rapport om emnet forventes at være klar i juli 2026. I mellemtiden fortsætter håndhævelsen. I november godkendte Kommissionen f.eks. Abu Dhabi National Oil Companys overtagelse af Covestro - åbn en ny fane. efter en tilbundsgående undersøgelse - åbn en ny fane. med forbehold af bindende tilsagn fra de to parter.

Sikring af fair konkurrence

  • 370 fusionsafgørelser blev truffet i 2025.
  • 350 afgørelser om statsstøtte blev truffet i 2025.
  • 3,97 mia. EUR i bøder blev givet til virksomheder, der overtræder EU’s konkurrencelovgivning.
ANIMATION:Hvordan gør EU’s konkurrencepolitik hverdagen bedre?

Fremme af en ren og konkurrencedygtig industri

I lyset af den tredobbelte globale krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening (se kapitel 5), og eftersom 2024 ifølge Den europæiske klimastatusrapport 2024 - åbn en ny fane. er det varmeste år, der nogensinde er registreret, er EU fortsat fast besluttet på at omdanne sin reaktion på disse udfordringer til muligheder for bæredygtig vækst og globalt lederskab i omstillingen til ren energi. Aftalen om ren industri - åbn en ny fane. er afgørende for denne indsats og tilpasser klimapolitikken til konkurrenceevnen og den strategiske uafhængighed. Den skal fremskynde den industrielle dekarbonisering og bidrage til at sikre, at målet om klimaneutralitet senest i 2050 nås som fastsat i den europæiske klimalov - åbn en ny fane..

EU gør fortsat målbare fremskridt med klimaindsatsen. Ifølge statusrapporten om klimaindsatsen 2025 - åbn en ny fane. faldt EU’s samlede nettodrivhusgasemissioner med 2,5 % i 2024 i forhold til 2023. Emissionerne ligger nu mere end 37 % under 1990-niveauet eller 39 % alene for emissioner i EU, mens EU’s økonomi er 71 % større end i 1990. Den fortsatte afkobling af emissioner fra økonomisk vækst bekræfter, at der kan opnås en effektiv klimaindsats sideløbende med vedvarende økonomisk velstand.

Miljøforringelse og klimaændringer udgør også trusler mod freden, stabiliteten og sikkerheden. I 2025 blev denne sammenhæng undersøgt i EU’s statusrapport - åbn en ny fane. om gennemførelsen af den fælles meddelelse om klima og sikkerhed - åbn en ny fane., og det blev fremhævet, hvordan disse spørgsmål nu indtager en fremtrædende plads i EU’s udvekslinger med partnerlande og internationale organisationer, og hvordan dette styrkede fokus fremmer konkrete initiativer.

I juni vedtog Kommissionen rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri - åbn en ny fane.. De gør det muligt for medlemsstaterne at fremme ren energi, industriel dekarbonisering og fremstilling af ren teknologi på forenklede betingelser, og de yder målrettet støtte til elomkostninger til energiintensive brugere. Desuden blev EU’s globale klima- og energivision - åbn en ny fane. fremlagt i oktober for at styrke EU’s position på de globale markeder. Ved at uddybe eksisterende partnerskaber og opbygge nye, gensidigt fordelagtige partnerskaber med internationale partnere tilføjer strategien en ekstern dimension til aftalen om ren industri og har til formål at fremme en global klimarobust omstilling til ren energi.

Teresa Ribera taler på talerstolen. Bag hende viser en skærm et diagram med ordene »The clean industrial deal State aid framework« (rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri) i midten. Den midterste del er forbundet med fem punkter: »facilitates industrial decarbonisation« (fremmer industriel dekarbonisering), »accelerates clean energy rollout« (fremmer udrulningen af ren energi), »reduces private investors risks« (reducerer risiciene for private investorer), »boosts clean tech manufacturing« (sætter skub i fremstilling af ren teknologi) og »supports energy intensive users« (støtter energiintensive brugere). Ordene »Clean Industrial Deal« (aftale om ren industri) står under diagrammet og angiver kilden til ovennævnte oplysninger, ligesom Europa-Kommissionens logo fremgår.
Teresa Ribera, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling, på en pressekonference om rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri, Bruxelles, Belgien, den 25. juni 2025.

Vigtigste indsatsområder til håndtering af udfordringerne for industrien

Sikring af energi til mere overkommelige priser (se afsnittet »Ren og økonomisk overkommelig energi« nedenfor).

Fremme af udbuddet og stimulering af markedsefterspørgslen efter rene produkter og materialer.

Mobilisering af finansielle ressourcer til at investere i dekarboniseringen og konkurrenceevnen.

Sikring af adgang til råstoffer ved at fremme EU’s cirkulære økonomi.

Etablering af internationale partnerskaber for at få adgang til globale markeder (se kapitel 7).

Opbygning af en arbejdsstyrke, der er egnet til en dekarboniseret industri, skabelse af kvalitetsjob og sikring af en retfærdig omstilling (se kapitel 4).

Initiativer rettet mod industrier, der står over for helt særlige udfordringer

Dette er en køreplan for reduktion af energiomkostningerne, styrkelse af den handelspolitiske beskyttelse, forebyggelse af kulstoflækage, fremme af cirkularitet, mobilisering af investeringer og beskyttelse af arbejdspladser. Som led i planen har Kommissionen fremlagt et forslag - åbn en ny fane. for at beskytte EU’s stålsektor mod de urimelige virkninger af global overkapacitet.

Denne plan indeholder foranstaltninger, der skal bidrage til at sænke energi- og råvareomkostningerne, støtte rene og cirkulære teknologier, skabe en alliance for kritiske kemikalier, forenkle de lovgivningsmæssige krav og håndtere skadelige stoffer såsom PFAS (»evighedsstoffer«).

Denne plan skal støtte omstillingen til rene, opkoblede og automatiserede køretøjer og bidrage til at udnytte sektorens innovative potentiale. Der er foreslået - åbn en ny fane. en fleksibilitetsforanstaltning - åbn en ny fane. for at hjælpe fabrikanterne til at opfylde 2025-målene for CO2-emissioner fra nye biler og varevogne. Handlingsplanen omfatter lanceringen af en »battery booster«-investeringspakke, hvormed der stilles 1,8 mia. EUR til rådighed for at hjælpe EU’s batteriproducenter med at opskalere og øge deres produktionskapacitet. Kommissionen har også fremlagt en bilpakke - åbn en ny fane., herunder et forslag til revision af CO2-standarderne for biler og varevogne, et forslag om rene virksomhedsflåder, en batteriboosterstrategi og et omnibusforslag til bilindustrien.

2025-initiativer til at fremme omstillingen til ren energi

Wopke Hoekstra bærer en hvid laboratoriekittel på et industrianlæg. I baggrunden ses metalrør.
Wopke Hoekstra, kommissær med ansvar for klima, nettonul og ren vækst, under et besøg på et anlæg, der producerer elektrolyseceller med fast oxid til grøn brint og e-brændstoffer, Kongens Lyngby, Danmark, den 7. maj 2025.
Stéphane Séjourné står i forgrunden iført sikkerhedshjelm. Fire andre personer befinder sig i baggrunden og bærer enten allerede sikkerhedsveste, sikkerhedshjelme og -briller eller er ved at tage det på.
En gruppe på fem personer i varmebeskyttende beklædning ser på en del af et stålværk.
Stéphane Séjourné, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for velstand og industristrategi (tredje fra højre), besøger thyssenkrupp Steel og fremlægger handlingsplanen for europæisk stål på en pressekonference i Duisburg, Tyskland, den 20. marts 2025.

Ren og økonomisk overkommelig energi

For at gennemføre aftalen om ren industri har EU brug for økonomisk overkommelig energi. I februar fremlagde Kommissionen en handlingsplan for energi til overkommelige priser - åbn en ny fane., hvorved der indføres kortsigtede foranstaltninger til at reducere energiomkostningerne ved at fremrykke fordelene ved vedvarende energi, energibesparelser, dybere markedsintegration og bedre energisammenkoblinger. Planen har til formål at yde støtte til husholdninger med høje energiregninger, og til sektorer, der kæmper med høje produktionsomkostninger. De samlede besparelser forventes at blive på 45 mia. EUR i 2025, stige til 130 mia. EUR om året i 2030 og ligge på 260 mia. EUR i 2040.

Med EU’s »REPowerEU«-plan - åbn en ny fane., der blev lanceret i 2022, er der allerede gjort betydelige fremskridt med hensyn til at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til energi, der er økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig. Kommissionen offentliggjorde »REPowerEU«-køreplanen - åbn en ny fane. i maj efterfulgt af et lovgivningsforslag - åbn en ny fane. i juni om udfasning af importen af russisk gas og olie inden udgangen af 2027 for at bringe afhængigheden af russiske fossile brændstoffer til ophør og styrke EU’s strategiske autonomi. Parlamentet og Rådet nåede til foreløbig politisk enighed - åbn en ny fane. om initiativet i december.

Kommissionen arbejder på en revision af EU’s ramme for energisikkerhed med henblik på yderligere at styrke EU’s energisikkerhed. I december foreslog - åbn en ny fane. Kommissionen endvidere at modernisere og udvide EU’s netinfrastruktur gennem pakken om europæiske net og initiativet om energimotorveje.

I juli udbetalte Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank 3,66 mia. EUR - åbn en ny fane. fra Moderniseringsfonden - åbn en ny fane. til at støtte 34 projekter vedrørende ren energi, hvoraf visse af dem har fokus på energieffektivitet. I september lancerede de initiativet om energieffektivitet i små og mellemstore virksomheder - åbn en ny fane., som er et finansieringsprogram på 17,5 mia. EUR, der forventes at hjælpe mere end 350 000 virksomheder med at reducere deres energiforbrug.

Den 9. februar synkroniserede Estland, Letland og Litauen deres elnet med nettet i det kontinentale Europa i samarbejde med Polen. EU støttede dette strategiske europæiske projekt med finansiering på mere end 1,3 mia. EUR, hvilket svarer til 75 % af investeringsomkostningerne. Hermed er de baltiske stater fuldt ud integreret i EU’s energimarked. Med dette skridt er der blevet sat en stopper for afhængigheden af belarusiske og russiske systemer samtidig med, at den regionale og europæiske energimodstandsdygtighed er blevet styrket.

Der blev fortsat gjort fremskridt inden for vedvarende energi i EU, idet vedvarende energi tegnede sig for 47 % af elproduktionen i 2024. I 2025 blev der fremlagt en fælles EU-metode - åbn en ny fane. til beregning af livscyklusemissioner fra kulstoffattige brændsler. Næsten 1 mia. EUR fra Innovationsfonden, der finansieres gennem indtægter fra EU’s emissionshandelssystem, er blevet tildelt 15 projekter vedrørende vedvarende brint - åbn en ny fane.. Med disse projekter forventes der en produktion på op mod 2,2 mio. ton vedvarende brint over 10 år, hvilket betyder, at der spares 15 mio. ton CO2-emissioner.

Medlemsstaterne har fortsat ret til at vælge deres eget energimiks, og for nogle er kerneenergi fortsat afgørende for dekarbonisering, industriel konkurrenceevne og energisikkerhed. I maj lancerede Det Fælles Forskningscenter et digitalt modelleringsknudepunkt - åbn en ny fane. for at støtte innovationen på områder som små modulære reaktorer og energiplanlægning. Kommissionen har også offentliggjort en ajourført meddelelse om det vejledende kerneenergiprogram - åbn en ny fane., der giver et overblik over udviklingstendenser på atomkraftområdet og investeringsbehov i hele EU sammen med vejledninger om nuklear sikkerhed, affaldshåndtering, færdigheder og internationalt samarbejde.

Ursula von der Leyen på talerstolen på et podium. Seks andre personer, som sidder ned, deler podiet med hende. Publikum sidder i forgrunden vendt mod podiet.
Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen (til venstre) og internationale partnere, lancerer forummet for global energiomstilling på Det Verdensøkonomiske Forum i Davos, Schweiz, den 23. januar 2025. Forummet samler globale partnere for at fremme klimamål og støtte lande, der står over for større omstillingsudfordringer.

Den cirkulære økonomi er afgørende for at styrke EU’s økonomiske sikkerhed, modstandsdygtighed, konkurrenceevne og dekarbonisering. For at fremskynde omstillingen til cirkularitet bebudede EU et forslag til en retsakt om cirkulær økonomi i 2026, der bygger på den anden handlingsplan for den cirkulære økonomi - åbn en ny fane.. Målet er at etablere et indre marked for sekundært råmateriale, øge udbuddet af genanvendte materialer af høj kvalitet og stimulere efterspørgslen efter disse materialer i EU.

  • I 2024 nåede EU’s cirkularitetsgrad op på
    12,2 %.
  • Målet er en fordobling til
    24 % senest i 2030.

Kommissionen vedtog desuden arbejdsplanen for 2025-2030 - åbn en ny fane. for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter - åbn en ny fane. og forordningen om energimærkning - åbn en ny fane.. Planen indeholder en liste over produkter, der skal prioriteres med henblik på indførelse af krav til miljøvenligt design og energimærkning i løbet af de næste fem år for at gøre dem bæredygtige, reparérbare, cirkulære og energieffektive. Reviderede regler om elektriske apparaters energiforbrug i standbytilstand, slukket tilstand og netværksforbundet standbytilstand - åbn en ny fane. trådte desuden i kraft den 9. maj.

Andre bestræbelser på yderligere at fremme EU’s cirkulære økonomi

En mand i hvid kittel og med høreværn hængende om halsen ser på, at en maskine demonterer dele af et gammelt solpanel.

En evaluering - åbn en ny fane. af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr - åbn en ny fane. fremhævede mangler i forbindelse med indsamling af e-affald, nyttiggørelse af kritiske råstoffer og ordninger for udvidet producentansvar.

Det EU-finansierede innovationsprojekt Photorama - åbn en ny fane. har til formål at øge cirkulariteten ved at genvinde råmaterialer såsom glas, aluminium, kobber, sølv, indium og silicium fra gamle solpaneler. Tangermünde, Tyskland, den 15. april 2025. © Den Europæiske Union. Videreanvendelse kun tilladt til uddannelses- og informationsformål.

Bæredygtig transport

For at forblive konkurrencedygtig har EU brug for et bæredygtigt og velforbundet transportnet, der styrker regional integration og mobilitet. I 2025 udvalgte Kommissionen 94 transportprojekter - åbn en ny fane. til at modtage næsten 2,8 mia. EUR i EU-tilskud under »Connecting Europe«-faciliteten - åbn en ny fane. til modernisering af jernbaner, indre vandveje og søruter på tværs af det transeuropæiske transportnet - åbn en ny fane.. Den udvalgte også mere end 100 projekter, der vil modtage ca. 1 mia. EUR i tilskud fra faciliteten for infrastruktur for alternative drivmidler - åbn en ny fane. til støtte for udbredelsen af infrastruktur for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i havne og lufthavne og langs vigtige vejstrækninger.

Desuden udgør investeringsplanen for bæredygtig transport - åbn en ny fane. en strategisk ramme for fremskyndelse af dekarboniseringen af transport i EU ved at fremme investeringer i vedvarende og kulstoffattige brændstoffer til luftfarts- og vandvejstransportsektorerne. De foranstaltninger, der præsenteres i planen, forventes at mobilisere mindst 2,9 mia. EUR inden udgangen af 2027. Som et centralt initiativ i planen blev der lanceret en koalition af pionérmedlemsstater for at støtte produktionen og udbredelsen af syntetiske flybrændstoffer. Denne gruppe har til hensigt at afholde dobbeltsidede auktioner, der giver langsigtet indtægtssikkerhed for producenterne og konkurrencedygtige kortfristede kontrakter for aftagere af brændstof. Den første auktion er planlagt til at finde sted i 2026.

Kommissionen fremlagde også en ambitiøs plan - åbn en ny fane. med henblik på at fremskynde udviklingen af højhastighedstog og afkorte togrejsetiden i hele EU betydeligt.

Planen for højhastighedstog
Et rødt tog holder stille ved en station med en blå godsvogn ved siden af.
Opgraderingen af Sloveniens jernbanelinje Ljubljana-Brezovica-Borovnica, der medfinansieres af »NextGenerationEU« gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og »Connecting Europe«-faciliteten, øgede konnektiviteten i Middelhavs-korridoren og Østersøen-Adriaterhavet-korridoren i det transeuropæiske transportnet, fjernede flaskehalse og forbedrede interoperabiliteten efter færdiggørelsen i 2025. Borovnica, Slovenien, den 3. juni 2025.

En anden vigtig milepæl blev nået med gennembruddet i forbindelse med boringen af Brennerbasistunnelen - åbn en ny fane., en 56 km lang jernbaneforbindelse mellem Østrig og Italien, som er en del af det transeuropæiske transportnets Skandinavien-Middelhavs-korridor. EU har gennem »Connecting Europe«-faciliteten ydet mere end 2,3 mia. EUR i finansiering til tunnelen og dens adgangsveje. Den Europæiske Investeringsbank har også undertegnet en finansieringsaftale til en værdi af 875 mio. EUR - åbn en ny fane., der understøttes af »InvestEU - åbn en ny fane.«, til Portugals højhastighedsjernbanelinje Lissabon-Porto.

I 2025 gik det støt fremad med gennemførelsen af pakken om grønnere godstransport fra 2023 - åbn en ny fane.. Der blev opnået politisk enighed om reglerne for anvendelsen af jernbaneinfrastrukturkapacitet - åbn en ny fane. og om »CountEmissionsEU«-forordningen - åbn en ny fane.. Disse foranstaltninger vil gøre godstransporten mere effektiv og bæredygtig ved at skabe stærkere incitamenter for lastbiler med lave emissioner, forbedre forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen og øge tilgængeligheden af oplysninger om transportrelaterede drivhusgasemissioner.

For at tilskynde til bæredygtig vejtransport foreslog - åbn en ny fane. Kommissionen at undtage tunge nulemissionskøretøjer fra vejafgifter indtil juni 2031 og udsendte en meddelelse - åbn en ny fane. og et lovgivningforslag - åbn en ny fane. med henblik på at bidrage til at fremskynde udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer i virksomhedsflåder, som tegner sig for ca. 60 % af alle bilregistreringer i EU. Desuden har initiativet om en korridor for ren transport - åbn en ny fane., der er godkendt af ni medlemsstater, til formål at fremskynde etableringen af opladningsinfrastruktur til tunge køretøjer langs centrale godstogskorridorer. For at forbedre luftkvaliteten og trafiksikkerheden i hele EU foreslog Kommissionen også en omfattende revision af EU’s regler om trafiksikkerhed og køretøjsregistrering - åbn en ny fane..

Bilindustriens omstilling til ren energi og den digitale omstilling understøttes yderligere af forskning og innovation. Tre partnerskaber - åbn en ny fane., »2Zero«, »CCAM« og »BATT4EU«, har undertegnet et aftalememorandum - PDF-fil, åbn en ny fane. om at samarbejde om en fælles forsknings- og innovationsdagsorden under Horisont Europa - åbn en ny fane. (se afsnittet »Støtte til forskning og innovation« nedenfor). Horisont Europas arbejdsprogram for forskning og innovation samler også 1 mia. EUR mellem 2025 og 2027 for at støtte initiativer på områder som selvkørende biler, næste generation af lithiumbaserede batterier og flåder af tunge elektriske køretøjer.

Apostolos Tzitzikostas står ved et samlebånd på en bilfabrik og taler med en ansat.
Apostolos Tzitzikostas, kommissær med ansvar for bæredygtig transport og turisme (til venstre), besøger BMW’s hovedkvarter i München, Tyskland, den 3. april 2025.

Kommissionen indledte i løbet af året arbejdet med en EU-havnestrategi - åbn en ny fane. og en maritim industristrategi for EU - åbn en ny fane. for at øge konkurrenceevnen, bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU’s vandvejssystem og forbinde havne, søfartssektoren og industrien. En ny uformel vejledning - åbn en ny fane. om fælles indkøb og standarder for elektrisk udstyr til håndtering af containere i havne har til formål at fremskynde overgangen fra diesel til elektriske maskiner og reducere emissionerne.

Endelig blev der iværksat flere initiativer med det formål at gøre transportkarrierer mere attraktive for at bevare transportsektorens konkurrenceevne og afhjælpe manglen på arbejdskraft. Disse omfatter anbefalinger - åbn en ny fane. om at tiltrække kvinder til, og fastholde dem i, transportsektoren, platformen »Kvinder og transport« - åbn en ny fane., aktiviteter gennemført af netværket af ambassadører for mangfoldighed inden for transport - åbn en ny fane. og en konference - åbn en ny fane. om at gøre transporterhvervene mere attraktive for unge.

Investering i banebrydende teknologier

EU’s konkurrenceevne på lang sigt afhænger af en førerposition inden for kritiske teknologier såsom supercomputing, kunstig intelligens (AI) og kvantedatabehandling. For at styrke denne førerposition vil Kommissionen afsætte 1,3 mia. EUR - åbn en ny fane. under programmet for et digitalt Europa - åbn en ny fane. til at udrulle teknologier, der er afgørende for EU’s fremtid og teknologiske suverænitet.

I rapporten om status over det digitale årti 2025 - åbn en ny fane. blev der gjort status over fremskridtene hen imod EU’s digitale mål for 2030. Selv om der var gjort fremskridt på områder som grundlæggende 5G-dækning og udrulning af »edge«, fremhævede rapporten de fortsatte mangler inden for grundlæggende teknologier, digitale færdigheder og beskyttelse af sårbare grupper og understregede behovet for større offentlige og private investeringer.

I september fremlagde Kommissionen en europæisk strategi for forsknings- og teknologiinfrastrukturer - åbn en ny fane. med henblik på at styrke EU’s forsknings- og teknologikapacitet, der dækker alt fra avancerede laboratorier, store videnskabelige instrumenter og datacentre til pilotlinjer, prøvebænke og rene rum. Denne infrastruktur er afgørende for EU’s videnskabelige ekspertise, konkurrenceevne og teknologiske suverænitet.

I april blev handlingsplanen for AI-kontinentet - åbn en ny fane. offentliggjort, og heri blev der fremsat planer om at udvikle AI-gigafabrikker udstyret med mere end 100 000 avancerede processorer. Der er modtaget i alt 77 interessetilkendegivelser om etablering af sådanne anlæg på 60 lokaliteter i 16 medlemsstater. Som led i handlingsplanen lancerede EU »InvestAI - åbn en ny fane.«, et nyt initiativ, der forventes at mobilisere op til 200 mia. EUR i offentlige og private investeringer i AI-infrastruktur. Der blev iværksat to strategier med henblik på at fremskynde udbredelsen af kunstig intelligens i den europæiske industri og videnskab, nemlig strategien for anvendelse af kunstig intelligens - åbn en ny fane. og den europæiske strategi for kunstig intelligens inden for videnskab - åbn en ny fane..

Det første topmøde om kunstig intelligens inden for videnskab - åbn en ny fane., der blev afholdt i november, markerede lanceringen af Det Europæiske Forskningsråd for Kunstig Intelligens - åbn en ny fane., et virtuelt institut, der vil støtte forskere med finansiering, databehandlingskapacitet, data og opbygning af talent og færdigheder.

I 2025 trådte de første regler i AI-forordningen - åbn en ny fane. og EU-reglerne om AI-modeller til almen brug - åbn en ny fane. også i kraft (se også kapitel 6). Dette markerede store fremskridt i det europæiske supercomputernetværk - åbn en ny fane., hvor »JUPITER - åbn en ny fane.« blev Europas første exaskalasupercomputer - åbn en ny fane.. Seks nye AI-fabrikker - åbn en ny fane. blev lanceret i løbet af året og sluttede sig til de 13, der allerede var på plads. Tretten lande - åbn en ny fane. blev også udvalgt til at oprette AI-fabriksantenner, der efter planen skal supplere eksisterende AI-fabrikker - åbn en ny fane.. Værtslandene for AI-fabrikkerne er Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien, Finland og Sverige. Danmark, Estland, Norge, Portugal og Tyrkiet er partnerlande for AI-fabrikker. Dette blev gjort under hensyntagen til de negative virkninger, som den stigende anvendelse af kunstig intelligens og udvidelsen af datacenterinfrastrukturen har på efterspørgslen efter energi og vand.

Værtslande for AI-fabrikker
Et diagram, der viser alle 19 AI-fabrikker i hele EU og deres værtslande

Diagrammet viser alle 19 AI-fabriksanlæg i 16 medlemsstater. Det drejer sig om Brain++ i Bulgarien, C Z A I i Tjekkiet, J A I F og Hammer Hai i Tyskland, Pharos i Grækenland, 1 Health AI og BSC A I F i Spanien, AI 2 F i Frankrig, Italia i Italien, Lit AI i Litauen, L-A I F i Luxembourg, N L A I F i Nederlandene, A T A I i Østrig, Gaia AI og Piast A I F i Polen, Ro AI i Rumænien, Slaif i Slovenien, Lumi A I F i Finland og Mimer i Sverige.

Sammen med kunstig intelligens vil kvanteteknologier ændre den måde, hvorpå vi tackler komplekse udfordringer, lige fra fremme af lægemidler til beskyttelse af kritisk infrastruktur. I juli fremlagde Kommissionen strategien for kvanteteknologi i Europa - åbn en ny fane., der har til formål at gøre Europa til en global leder på dette område senest i 2030 gennem øget forskning, stærkere økosystemer, større private investeringer og udvikling af kvantefærdigheder på hele kontinentet.

Henna Virkkunen betragter en guldfarvet kryostatenhed til kvantedatabehandling bestående af lagdelte metalkomponenter i et glaskabinet.
Henna Virkkunen, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati (til højre), under et besøg på »Barcelona Supercomputing Center« i Barcelona, Spanien, den 3. marts 2025.

I 2025 fortsatte EU også med gennemførelsen af forordningen om europæiske mikrochips - åbn en ny fane.. Kapaciteten til fremstilling af mikrochips blev yderligere udvidet, herunder gennem lanceringen af pilotlinjer - åbn en ny fane. under Mikrochips til Europa-initiativet.

Rumøkonomien — som omfatter alle økonomiske aktiviteter, der muliggøres af rumteknologier og -data, fra satellitinfrastruktur til de tjenester, der er afhængige heraf — er et andet område, hvor EU sigter mod at etablere sig som en global leder. Kommissionens initiativ om en vision for den europæiske rumøkonomi - åbn en ny fane. vil støtte dette mål, mens EU’s rumforordning - åbn en ny fane. vil harmonisere rumrelateret regulering på tværs af medlemsstaterne (se kapitel 3).

Styrkelse af brugere og virksomheder gennem dataunionen

I 2025 trådte EU’s dataforordning - åbn en ny fane. i kraft sideløbende med den igangværende udrulning af fælles europæiske dataområder - åbn en ny fane.. Dette giver brugerne større kontrol over data fra forbundne enheder og skaber nye muligheder for, at virksomhederne kan udvikle tjenester. Der blev også lanceret en strategi for en dataunion - åbn en ny fane. med henblik på at frigøre data til kunstig intelligens og sikre, at virksomhederne i EU har adgang til data af høj kvalitet med det formål at hjælpe dem med at konkurrere globalt og fremme innovation.

I henhold til forordningen om digitale tjenester - åbn en ny fane. (DSA) vil forskere, der opfylder en række specifikke betingelser, få adgang til interne data fra udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. En delegeret retsakt - åbn en ny fane. fastsætter de tekniske betingelser og procedurer, der er nødvendige for at muliggøre sikker adgang for godkendte forskere. Desuden understøtter DSA-dataadgangsportalen - åbn en ny fane. dataadgangsforvaltningssprocessen og letter udvekslingen af oplysninger.

Sikring af trygge, retfærdige og åbne digitale markeder

EU fortsatte med at styrke sin digitale ramme via gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder - åbn en ny fane.. Tilsammen sikrer disse love et tryggere onlinemiljø for brugerne og lige vilkår for virksomhederne, hvilket styrker gennemsigtighed, ansvarlighed og retfærdige og åbne markeder i hele EU’s digitale landskab. Yderligere oplysninger om, hvordan EU gør onlinemiljøer mere sikre, herunder ved at beskytte mindreårige gennem forordningen om digitale tjenester, findes i kapitel 6.

Hvordan håndhævede EU forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester i 2025?

FORORDNINGEN OM
DIGITALE MARKEDER
Nye undersøgelser:
  • undersøgelse af Alphabet vedrørende potentiel nedgradering af medieudgiveres indhold i Google Search
  • markedsundersøgelse af Amazon Web Services og Microsoft Azure som mulige vigtige gateways.
Igangværende undersøgelser:

I løbet af 2025 afholdt Kommissionen reguleringsrelaterede dialoger med de store teknologivirksomheder, der er udpeget som gatekeepere, for at tilskynde til tidlig overholdelse af kravene i forordningen om digitale markeder. Når der var nødvendigt, traf den også håndhævelsesforanstaltninger.

Den 23. april vedtog Kommissionen sine første afgørelser om manglende overholdelse, idet den pålagde Apple en bøde på 500 mio. EUR for overtrædelse af lovens regler om bekæmpelse af styring og Meta en bøde på 200 mio. EUR for ikke at tilbyde brugerne et mindre dataintensivt alternativ til personaliseret reklame.

FORORDNINGEN OM
DIGITALE TJENESTER
Igangværende undersøgelser:

Forskning, innovation, videnskab og teknologi skal stå i centrum for EU’s økonomi for at fremme konkurrenceevnen. I 2025 støttede Horisont Europa-finansieringen fortsat forskere og innovatorer, navnlig nystartede virksomheder i sektorer som kvanteteknologi, bioteknologi og ren teknologi. I arbejdsprogrammer i Horisont Europa for 2025 - åbn en ny fane. og for 2026-2027 - åbn en ny fane. blev mere end henholdsvis 7 mia. EUR og 14 mia. EUR øremærket til støtte for forskning og innovation.

For hver euro, der investeres i Horisont Europa, forbedres EU’s økonomi med op til 11 euro - åbn en ny fane..

Ud over støtte gennem finansiering skaber EU også et bedre forsknings- og innovationsmiljø gennem den politiske dagsorden for det europæiske forskningsrum for 2025-2027 - åbn en ny fane.. Den nyligt lancerede europæiske strategi for forsknings- og teknologiinfrastrukturer vil gøre det lettere at samle ressourcer, bidrage til at undgå dobbeltarbejde og styrke tilgængeligheden af og samarbejdet på tværs af grænserne vedrørende sådanne infrastrukturer (se også afsnittet »Investering i frontlinjeteknologier« ovenfor).

Vigtig forskningsfinansiering under Horisont Europa

Dr. Martha C. Mayorquín-Torres iført kittel. I hænderne holder hun en pipette og en rundbundet kolbe, mens hun undersøger væsken deri.
Dr. Martha C. Mayorquín-Torres, mexicansk forsker, forsker i vedvarende ressourcer til bæredygtig lægemiddelproduktion. Hun er i øjeblikket forsker ved universitetet i Gent og arbejder på et projekt, der finansieres af Horisont Europa under »Choose Europe«-initiativet. Gent, Belgien, den 23. maj 2025. © Den Europæiske Union. Videreanvendelse kun tilladt til uddannelses- og informationsformål.

Vælg Europa

EU arbejder på at blive verdens mest attraktive destination for forskere og innovatorer. »Choose Europe«-initiativet - åbn en ny fane., en pakke af foranstaltninger til en værdi af 500 mio. EUR, der blev fremlagt i maj, har til formål at tiltrække og fastholde de bedste videnskabelige talenter fra hele verden ved at tilbyde solid og stabil finansiering, større forskningsfrihed og attraktive levevilkår. Der blev bebudet yderligere foranstaltninger i de følgende måneder, hvilket bringer det samlede beløb op på 874 mio. EUR. Initiativet har vist sig at være meget attraktivt, hvilket har resulteret i et rekordstort antal ansøgninger om tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie-stipendier. Forskere kan få adgang til finansieringsmuligheder til en værdi af milliarder af euro gennem »EURAXESS«-platformen - åbn en ny fane..

Strategien for europæisk biovidenskab

Biovidenskab bidrager med næsten 1,5 bio. EUR til EU’s økonomi og beskæftiger 29 mio. arbejdstagere. Med førende universiteter, gode patentresultater og en voksende rolle inden for sundhed, fødevarer og bæredygtighed er denne sektor afgørende for EU’s konkurrenceevne. Strategien for europæisk biovidenskab - åbn en ny fane. har til formål at gøre EU til verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030.

Den trefasede tilgang i strategien for europæisk biovidenskab

  1. Optimering af forskning og innovation med henblik på at styrke den globale konkurrenceevne.
  2. Sikring af hurtig markedsadgang for innovationer inden for biovidenskab.
  3. Styrkelse af tilliden til samt udbredelsen og anvendelsen af disse innovationer.
Ekaterina Zaharieva på talerstolen. Skærmen bag hende viser ordene »For life sciences — a strategy for European life sciences« (for biovidenskab — en strategi for europæisk biovidenskab) ved siden af et europæisk flag.
Ekaterina Zaharieva, kommissær med ansvar for startups, forskning og innovation, på en pressekonference om strategien for europæisk biovidenskab, Bruxelles, Belgien, den 2. juli 2025.

Den foreslåede EU-retsakt om bioteknologi - PDF-fil, åbn en ny fane., som er et af de vigtigste initiativer i strategien, har til formål at styrke EU’s konkurrenceevne inden for bioteknologi ved at gøre det lettere at omsætte forskning til markedsparate innovationer. Den vil strømline kliniske forsøg og skabe et mere gunstigt miljø for virksomheder og innovatorer og hjælpe banebrydende behandlinger med at nå hurtigere ud til patienter i EU.

Dette suppleres af initiativer såsom »HERA Invest - åbn en ny fane.«, hvorigennem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank yder risikovillig kapital med det formål at hjælpe SMV’er med at udvikle strategiske medicinske værktøjer og teknologier med henblik på et sikrere og sundere EU. Der blev også oprettet et nyt center for bioteknologi og bioproduktion - åbn en ny fane. med henblik på at støtte innovative virksomheder, navnlig nystartede virksomheder og SMV’er, i markedsføringen af nye produkter og idéer.

I november fremlagde Kommissionen bioøkonomistrategien - åbn en ny fane., som beskriver, hvordan EU’s biologiske ressourcer, videnskabelige ekspertise og industrigrundlag kan udnyttes bedre til at dekarbonisere økonomien og erstatte fossilbaserede materialer og produkter.

Opstarts- og vækstvirksomheder

I maj lancerede Kommissionen EU’s strategi for opstarts- og vækstvirksomheder - åbn en ny fane., der skal gøre Europa til et godt sted at starte og udvikle globale teknologidrevne virksomheder. I overensstemmelse med »Choose Europe«-initiativet har strategien til formål at styrke EU’s konkurrenceevne ved at støtte innovative virksomheder i hele deres livscyklus, fra etablering og vækst til modenhed i EU.

I oktober bebudede Kommissionen også »Scaleup Europe«-fonden - åbn en ny fane., en ny fond, der råder over flere milliarder euro, og som er oprettet i partnerskab med private investorer for at støtte lovende »deep tech«-virksomheder i EU. Fonden forventes at blive lanceret i 2026 og vil fokusere på vækstkapital og investeringer i den sene fase på tværs af en bred vifte af EU’s strategiske teknologivirksomheder inden for områder som kunstig intelligens, kvanteteknologier, halvledere, robotteknologi og autonome systemer.

Kommissionen iværksatte også en undersøgelse for at indsamle offentlig feedback - åbn en ny fane. om det kommende charter om industrielle brugeres adgang til forsknings- og teknologiinfrastrukturer. Chartret har til formål at forbedre virksomhedernes adgang til disse infrastrukturer og sætte dem i stand til hurtigere at afprøve, opskalere og validere nye produkter.

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret

EU yder finansiel støtte til SMV’er, så de bedre kan forvalte og beskytte deres immaterielle aktiver. I løbet af året lancerede Kommissionen og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret - åbn en ny fane. SMV-fonden 2025 - åbn en ny fane., en tilskudsordning, der har til formål at hjælpe SMV’er med at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker, industrielle design og nye plantesorter.

Der blev også iværksat en vellykket - åbn en ny fane. proces - åbn en ny fane. med henblik på at muliggøre frie og sikre datastrømme mellem EU og Den Europæiske Patentorganisation. Dette vil forenkle patentbeskyttelsesprocessen for europæiske innovatorer og bidrage til vækst og konkurrenceevne på EU-markedet.

Opsparings- og investeringsunionen

Som en horisontal katalysator for konkurrenceevnekompasset er en stærk opsparings- og investeringsunion afgørende for opbygningen af et dybere, mere likvidt og mere integreret finansielt system i EU, der bedre opfylder EU-borgernes og -virksomhedernes behov. Ved at styrke det finansielle systems evne til at bygge bro mellem opsparinger og produktive investeringer sigter EU mod at støtte medlemsstaternes store investeringsbehov på centrale områder såsom digital innovation, klimaomstilling og forsvar.

I marts fremlagde Kommissionen strategien for opsparings- og investeringsunionen - åbn en ny fane. med det formål at frigøre det fulde potentiale på EU’s kapitalmarkeder og forbinde sparere, der søger bedre investeringsmuligheder, med virksomheder med behov for kapital. Strategien har til formål at sætte sparere i stand til at øge deres finansielle velstand og hjælpe virksomheder med at opskalere og dermed styrke EU’s økonomi og konkurrenceevne. Dette omfatter fjernelse af hindringer for det indre marked, herunder gennem håndhævelse af EU-reglerne.

Målrettede foranstaltninger vil fokusere på at give borgerne de rette værktøjer til at understøtte deres økonomiske velfærd, gøre det lettere for virksomheder at få adgang til diversificerede finansieringskilder, herunder på tværs af grænserne, fjerne hindringer for et fuldt integreret kapitalmarked og sikre et stærkere og mere harmoniseret tilsyn med de finansielle markeder.

EU tog også flere andre skridt til at udvikle opsparings- og investeringsunionen. Disse skridt omfattede opnåelse af en politisk aftale - åbn en ny fane. om at afkorte afviklingscyklussen for værdipapirer, fremsættelse af et forslag - åbn en ny fane., der har til formål at genoplive securitisering til støtte for banklån og tilskyndelse til større detaildeltagelse på kapitalmarkederne gennem bedre initiativer vedrørende opsparing, investeringer og finansiel forståelse - åbn en ny fane.. Yderligere foranstaltninger fokuserede på hjælp til borgerne med at sikre en tilstrækkelig pensionsindkomst ved at forbedre adgangen til bedre supplerende pensioner - åbn en ny fane., opnåelse af politisk enighed - åbn en ny fane. om detailinvesteringsstrategien og styrkelse af integrationen af og tilsynet med EU’s kapitalmarkeder - åbn en ny fane.. Disse reformer har til formål at forenkle reglerne, støtte innovation og fjerne grænseoverskridende hindringer i EU’s finansielle system.

Elementer i opsparings- og investeringsunionen
  1. Borgere og opsparing.
  2. Integration og omfang.
  3. Investering og finansiering.
  4. Effektivt tilsyn med det indre marked.
Maria Luís Albuquerque står på børsen i Frankfurt og ser på skærme med markedsdata i realtid.
Maria Luís Albuquerque, kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen (til højre), besøger børsen i Frankfurt am Main, Tyskland, den 26. juni 2025.

Banksektoren

For at bevare konkurrenceevnen og stabiliteten på EU’s finansielle markeder foreslog - åbn en ny fane. Kommissionen at opretholde den nuværende likviditetsbehandling af kortfristede værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til kapitalkravsforordningen - åbn en ny fane.. Den har også udskudt - åbn en ny fane. anvendelse af Basel III-reglerne om markedsrisici - åbn en ny fane. (grundlæggende revision af handelsbeholdningen) til den 1. januar 2027. Tilsammen har disse foranstaltninger til formål at sikre lige vilkår for EU’s banker på verdensplan, beskytte markedslikviditeten og tilpasse EU’s tilsynsmæssige rammer til den internationale udvikling.

I 2025 fejrede platformen for strategiske teknologier for Europa - åbn en ny fane. sit etårsjubilæum. Initiativet støtter investeringer i kritiske teknologier på tre hovedområder: digital teknologi og »deep tech«, rene og ressourceeffektive teknologier samt bioteknologier. I løbet af det seneste år har den mobiliseret mere end 13,1 mia. EUR ved at samle investeringer fra 11 EU-programmer med det formål at styrke EU’s konkurrenceevne på disse tre områder.

Teresa Ribera står ved siden af Christine Lagarde foran EU-flaget.
Teresa Ribera, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling (til venstre), og Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank (til højre), Bruxelles, Belgien, den 23. juni 2025.