KAPITEL 3
Styrkelse af Europas forsvar og sikkerhed
Vis billedtekst
De seneste år har været en kraftig påmindelse om, hvor skrøbelig fred er, samt en brat opvågning for Europa. Den Europæiske Union optrapper sin indsats for at beskytte borgerne og sikre, at Europa har midlerne til at opretholde fred gennem troværdig afskrækkelse. I 2025 iværksatte EU en række nye initiativer for at hjælpe medlemsstaterne med at reagere på det kortsigtede presserende behov for at støtte Ukraine og samtidig imødekomme det presserende langsigtede behov for at styrke Europas sikkerheds- og forsvarsberedskab. Sideløbende hermed fastlagde EU en ny strategi for en beredskabsunion.
Europæernes syn på sikkerhed og forsvar
69 %
ser EU som et sted med stabilitet i en uroplaget verden.
78 %
er bekymret over EU’s forsvar og sikkerhed i de næste fem år.
81 %
støtter en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik mellem medlemsstaterne.
77 %
er enige i, at Ruslands invasion af Ukraine er en trussel mod EU’s sikkerhed.
Kilde: Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer-undersøgelse 103 - åbn en ny fane., maj 2025.
EU’s ambition er at styrke medlemsstaternes samarbejde på forsvarsområdet og udnytte den merværdi, som EU og det indre marked giver, hvad angår opbygning af en ægte forsvarsunion. NATO udgør fortsat en hjørnesten i Europas sikkerhed og forsvar, idet 23 medlemsstater også er NATO-allierede. EU påtager sig imidlertid et større ansvar for sin egen sikkerhed og tog i løbet af 2025 store skridt i denne retning.
I 2025 indgik EU desuden to centrale sikkerheds- og forsvarspartnerskaber - åbn en ny fane. med Canada og Det Forenede Kongerige og viste dermed et fælles tilsagn om at styrke den globale fred og sikkerhed og optrappede en fælles indsats på områder såsom krisestyring, cyberspørgsmål, maritim sikkerhed, terrorbekæmpelse og kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.
Øget investering i forsvar
I 2025 øgede EU kraftigt investeringerne i forsvar gennem Beredskab 2030 - åbn en ny fane., en omfattende plan om at mobilisere op mod 800 mia. EUR til sikkerhed og forsvar via to centrale søjler, nemlig instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) og den nye nationale undtagelsesklausul. Inden for rammerne af SAFE vil der blive ydet op mod 150 mia. EUR i lån til støtte for fælles indkøb af forsvarsmateriel og til styrkelse af Europas industrielle og operationelle beredskab, mens den nationale undtagelsesklausul vil gøre det muligt for medlemsstaterne at mobilisere yderligere 650 mia. EUR i forsvarsinvesteringer uden at overtræde EU’s finanspolitiske regler i henhold til stabilitets- og vækstpagten - åbn en ny fane..
Yderligere investeringer omfatter over 1 mia. EUR til samarbejdsbaseret forskning og udvikling på forsvarsområdet inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond - åbn en ny fane., hvilket vil dække alle militære områder, samt 300 mio. EUR som led i instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb - åbn en ny fane. til støtte for fem grænseoverskridende projekter inden for f.eks. ammunition, luft- og missilforsvar og forældede platforme. Køreplanen for omstilling af forsvarsindustrien - åbn en ny fane. skal forbedre forsvarsvirksomheders adgang til finansiering gennem en fond på op til 1 mia. EUR, gøre udbud og markedsintroduktionen hurtigere, navnlig for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, og styrke færdigheds- og talentudviklingen i hele forsvarssektoren.
Herudover foreslog Kommissionen at øge forsvars- og rumbudgettet til 131 mia. EUR - åbn en ny fane. inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne som led i EU’s næste langsigtede budget (se kapitel 8) — en femdobling i forhold til det nuværende budget. Sideløbende hermed fremmer EU en ambitiøs forenklingsdagsorden for at fremskynde udviklingen af og investeringerne i forsvarskapabilitet. De vigtigste foranstaltninger i 2025 omfattede forslag til strømlining af reglerne for forsvarsinvesteringer - åbn en ny fane., omnibuspakken om forsvarsberedskab - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i juni for at forenkle EU-lovgivningen og muliggøre investeringer på op mod 800 mia. EUR over de næste fire år, samt køreplanen for forsvarsberedskab - åbn en ny fane., der fastsætter klare mål, milepæle og indikatorer for at opnå beredskab senest i 2030 og samtidig fremhæver betydningen af forskning og innovation med dobbelt anvendelse som fastsat i hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar - åbn en ny fane.. Disse foranstaltninger suppleres af pakken om militær mobilitet - åbn en ny fane..
Øget sikkerhed i luftrummet og havene
Eftersom rummet og satellitter spiller en stadig større strategisk rolle i vores dagligdag, blev der i juni vedtaget et forslag til en EU-forordning om rummet - åbn en ny fane.. Formålet er at etablere en harmoniseret, ensartet lovgivningsmæssig ramme for rumaktiviteter i EU med det primære mål at øge sikkerheden, bæredygtigheden, cybersikkerheden og modstandsdygtigheden i hele EU’s rumøkosystem. Sideløbende hermed blev der i visionen for den europæiske rumøkonomi - åbn en ny fane. fastlagt en strategisk ramme for at styrke Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed og strategiske autonomi på det globale rummarked med en forventet værdi på 1,6 bio. EUR senest i 2035.
Som den første af sin slags i verden blev »Galileo Open Service Navigation Message Authentication - åbn en ny fane.«-funktionen erklæret operationel i juli 2025. Den indfører en mekanisme til kontrol af ægtheden af navigationsdata, der overføres fra Galileosatellitter, hvilket bidrager til at beskytte mod spoofing (overførsel af falske signaler), og øger i væsentlig grad tilliden til EU’s Galileosatellitsystem, som er det eneste system i verden med dette sikkerhedselement. I Den Internationale Luftfartssammenslutnings sikkerhedsrapport fra 2024 blev der registreret en stigning på 500 % i antallet af spoofinghændelser inden for kommerciel luftfart, hvor 1 500 flyvninger om dagen blev påvirket. Den statslige jordobservationstjeneste blev også annonceret i november og vil forbedre rekognosceringskapaciteten.
Sikkerhed i havene var også et centralt emne, som EU fulgte op på i 2025 med EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed - åbn en ny fane., der blev vedtaget i februar. I løbet af året blev der offentliggjort en skelsættende rapport om kabelinfrastruktur - åbn en ny fane. sammen med tilvejebringelsen af ny finansiering til en værdi af 20 mio. EUR til styrkelse af sikkerheden af Europas undersøiske kabler - åbn en ny fane.. Denne finansiering under programmet for et digitalt Europa - åbn en ny fane. vil støtte oprettelsen af regionale kabelknudepunkter og stresstest af undersøiske kabelinfrastrukturers modstandsdygtighed.
På grundlag af anbefalingerne i Niinistörapporten - åbn en ny fane. fremlagde den højtstående repræsentant og Kommissionen i 2025 en strategi for en beredskabsunion - åbn en ny fane. med 30 centrale foranstaltninger med fokus på at styrke EU’s beredskab og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Målet er at styrke EU’s kollektive kapacitet til effektivt at håndtere udfordringer såsom pandemier, virkningerne af klimaændringer, hybride trusler og geopolitisk ustabilitet. Dette vil inddrage alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt, nationalt og EU) samt borgere, lokalsamfund og civilsamfundet, virksomheder og arbejdsmarkedets parter samt videnskabelige og akademiske kredse.
Med EU-strategien for lageropbygning - åbn en ny fane. indfører EU for første gang en samlet tilgang til beskyttelse af vigtige varer såsom fødevarer, vand, brændstof og lægemidler i krisetider. Sideløbende hermed vil strategien for medicinske modforanstaltninger styrke Europas sundhedssikkerhed ved at fremskynde udviklingen, produktionen og tilgængeligheden af livsvigtigt medicinsk udstyr. Forslaget til forordning om kritiske lægemidler - åbn en ny fane. vil også forbedre tilgængeligheden af kritiske lægemidler i EU ved at tilskynde til diversificering af forsyningskæden og styrke lægemiddelproduktionen i EU. Endelig fremsatte Kommissionen som led i EU’s bredere ramme for beredskab og krisestyring to flagskibsinitiativer — den europæiske strategi for vandresiliens - åbn en ny fane. og den europæiske havpagt - åbn en ny fane., der begge blev vedtaget i juni — for at styrke EU’s kapacitet til at foregribe, forebygge og reagere på stigende miljø- og klimarelaterede risici.
Største risici og trusler
- Naturkatastrofer:
oversvømmelser, naturbrande, jordskælv og ekstreme vejrforhold. - Menneskeskabte katastrofer:
industriulykker, tekniske nedbrud og pandemier. - Hybride trusler:
cyberangreb, desinformationskampagner, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt sabotage af kritisk infrastruktur. - Geopolitiske kriser:
væbnede konflikter, herunder væbnet aggression mod medlemsstater.
Yderligere oplysninger findes i Kommissionens omfattende analyse: Analysis of Risks Europe is Facing - åbn en ny fane..
Katastrofeberedskabskoordinationscentret - åbn en ny fane., der er operationelt døgnet rundt alle ugens dage, sikrer hurtig indsættelse af nødhjælp og fungerer som koordineringsknudepunkt for medlemsstaterne, 10 yderligere deltagende stater, det berørte land og eksperter i civilbeskyttelse og humanitær bistand. I 2025 blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbn en ny fane. aktiveret 64 gange rundt om i verden, mens centret siden 2001 samlet set har koordineret bistand mere end 830 gange.
Klimakriseforanstaltninger i 2025 i tal
EU-civilbeskyttelsesmekanismen blev aktiveret 18 gange med henblik på at bekæmpe naturbrande i og uden for Europa — det største antal registrerede aktiveringer nogensinde for naturbrande i et givet år.
58 luftfartøjer — 38 fly og 20 helikoptere — og mere end 740 brand- og redningsfolk blev indsat i løbet af sommeren for at bekæmpe skovbrande i 11 medlemsstater.
Der blev fremsat et forslag om at afsætte 280 mio. EUR fra Solidaritetsfonden til støtte for genopretningsindsatsen i Bosnien-Hercegovina, Moldova, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Østrig efter oversvømmelserne i 2024 som følge af stormen Boris.
650 brandfolk fra 14 medlemsstater blev sendt til højrisikoområder i Grækenland, Spanien, Frankrig og Portugal som beredskab - åbn en ny fane. til sommeren.
Et forskud på 100 mio. EUR fra EU’s Solidaritetsfond - åbn en ny fane. blev tildelt Spanien som økonomisk støtte til landets genopretningsindsats efter den storm, der forårsagede katastrofale oversvømmelser i Valencia i 2024.
For at imødegå stigende sikkerhedstrusler og hybride trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og angreb på kritisk infrastruktur har EU brug for en ny tilgang til sin indre sikkerhed, grænsekontrol og migrationsstyring. EU’s støtte på disse områder har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre pagten om migration og asyl - åbn en ny fane., som træder i kraft i juni 2026 (f.eks. ved at indføre hurtigere asylprocedurer og sikre mere effektive tilbagesendelser). Den har også til formål at støtte medlemsstaterne i digitaliseringen af grænsekontrollen, udstyre grænsevagterne bedre og styrke samarbejdet med tredjelande. Endelig sigter den mod at udstyre de retshåndhævende myndigheder med moderniserede redskaber til at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet både online og offline.
Bedre indre sikkerhed
Kriminalitet foregår i højere tempo og bliver mere digital og bedre organiseret. Hybride trusler underminerer vores demokratier og samfund. Terrortrusselsniveauet er fortsat højt som følge af regionale kriser. I overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter - åbn en ny fane. kom en stor del af EU’s reaktion på denne nye realitet til udtryk i foråret 2025 med lanceringen af »ProtectEU - åbn en ny fane.« den 1. april om EU’s nye strategi for indre sikkerhed. Denne omfattende tilgang, som inddrager hele samfundet, til sikkerhedstrusler online og offline (herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, angreb på kritisk infrastruktur og hybride trusler) omfatter borgere, virksomheder, forskere og civilsamfundet. Den vil også sikre, at sikkerhed integreres i EU’s lovgivning og politikker.
Kort om »ProtectEU«
Centrale principper
En tilgang, der inddrager hele samfundet, herunder borgere, virksomheder, civilsamfund, forskning, den akademiske verden og private enheder.
Integrering af sikkerhed i alle EU-initiativer med et indbygget sikkerhedstjek af nye initiativer.
Øget investering i sikkerhed med flere ressourcer til retshåndhævelse, bedre udstyr, investering i teknologi samt stærkere EU-agenturer.
Prioritetsområder og centrale foranstaltninger
Øget trusselsbevidsthed som følge af en forbedret udveksling af efterretninger.
Øget retshåndhævelseskapacitet, herunder at gøre Europol til et reelt operationelt politiagentur og styrke Frontex med op til 30 000 flere medarbejdere over tid.
Opbygning af modstandsdygtighed over for hybride trusler, herunder støtte til medlemsstaterne i bestræbelserne på at sikre al fysisk og digital kritisk infrastruktur.
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder bedre beskyttelse af unge.
Terrorbekæmpelse, herunder en ny værktøjskasse til forebyggelse af radikalisering.
Styrkelse af det globale samarbejde, herunder en fremskyndet integration af kandidatlande i EU’s sikkerhedsarkitektur.
EU har styrket sit engagement i at beskytte borgerne, forhindre fremtidige angreb og fremme et sikrere og tryggere Europa for alle med en investering på 30 mio. EUR under Fonden for Intern Sikkerhed - åbn en ny fane. til 13 udvalgte projekter - PDF-fil, åbn en ny fane.. Dette vil medvirke til at styrke beskyttelsen af offentlige steder som f.eks. indkøbscentre, offentlig transport, underholdningssteder og religiøse samlingssteder.
Foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikahandel, organiseret kriminalitet og terrorisme
- En ny EU-handlingsplan for bekæmpelse af narkotikahandel - åbn en ny fane. fokuserer på operationelle foranstaltninger på seks prioriterede områder: tilpasning til de nye ruter og metoder, der anvendes af kriminelle netværk, forebyggelse af kriminalitet og mindskelse af narkotikarelateret vold, intensivering af samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet og toldmyndigheder, håndtering af udfordringen med syntetiske stoffer og narkotikaprækursorer, fremme af forskning, udvikling og innovation, herunder med et nyt sikkerheds- og innovationscampus, der skal lanceres i 2026, og styrkelse af det internationale samarbejde.
- Aftaler om overførsel af passagerlisteoplysninger blev underskrevet i oktober med Island - åbn en ny fane. og Norge - åbn en ny fane. i tilknytning til samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) for at styrke retshåndhævelsessamarbejdet og intensivere den fælles bekæmpelse af terrorisme og grov og organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med narkotika og skydevåben og menneskehandel.
- En EU-plan for cybersikkerhedsstyring - åbn en ny fane. er blevet vedtaget for at udstikke retningslinjer for EU’s reaktion på omfattende cybersikkerhedshændelser eller cyberkriser.
- En ny handlingsplan - åbn en ny fane., der styrker cybersikkerheden på hospitaler og hos sundhedstjenesteydere, vil skabe et sikrere miljø for patienter og sundhedsmedarbejdere.
- De første skridt - åbn en ny fane. er blevet taget henimod EU’s undertegnelse og ratificering af FN’s konvention om bekæmpelse af cyberkriminalitet.
- Et fælles kontaktpunkt - åbn en ny fane. for virksomheder til indberetning af cybersikkerhedshændelser under flere love vil mindske byrden for enhederne og styrke cybersikkerheden ved at satte fart i og strømline indberetningsprocessen.
De seneste tilgængelige data om menneskehandel i EU
- 9 678 ofre for menneskehandel blev registreret i 2024.
-
Et fald på 8 %
i forhold til det foregående år. - 63 % var kvinder eller piger.
Kilde: Eurostat, »Trafficking in human beings statistics - åbn en ny fane.«, januar 2026.
Gennem »ProtectEU« satte Kommissionen sig for at udvikle en ny strategi for bekæmpelse af menneskehandel, der dækker alle faser fra forebyggelse til retsforfølgning.
Kommissær Magnus Brunner var under sit besøg i Egypten til stede ved ceremonien for undertegnelsen af samarbejdsordningen mellem Europol og Egypten - åbn en ny fane., som vil styrke retshåndhævelsessamarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, narkotikahandel, smugling af migranter og organiseret kriminalitet. Denne skelsættende aftale er den første af sin art i Nordafrika og vil styrke retshåndhævelsessamarbejdet mellem landene nord og syd for Middelhavet. Kommissæren deltog også i den anden ministerkonference om Khartoumprocessen, som fremmer samarbejdet mellem landene langs migrationsruterne mellem Afrikas Horn og Europa.
Styrkelse af de fælles grænser
EU’s vigtigste fokus med hensyn til de fælles grænser i 2025 var at gøre dem sikrere ved at indføre et fuldt funktionsdygtigt digitalt grænseforvaltningssystem, gennemføre en integreret tilgang til grænseforvaltning og en strategi for EU-visumpolitik og sikre et fuldstændigt og fuldt fungerende Schengenområde.
Der vil fortsat blive arbejdet videre på følgende områder:
- styrkelse af den politiske og operationelle forvaltning med en effektiv gennemførelse af de aftalte regler og anvendelse af fælles informationssystemer, ressourcer og infrastruktur, som stilles til rådighed af interoperabilitetsarkitekturen
- hurtigere gennemførelse af digitaliseringsrammen for at forhindre sikkerhedsrisici
- fortsatte investeringer i forskning og innovation
- fortsat tilpasning til det omskiftelige sikkerhedslandskab med et fælles efterretningsbillede, fælles operationelle tiltag og et stærkere samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, herunder i regioner ved de indre grænser
- effektive foranstaltninger til tilbagesendelse af personer uden ret til lovligt ophold i EU.
Kommissionen vil fortsat følge fremskridtene gennem den årlige Schengenresultattavle - åbn en ny fane. og konsolidere Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen - åbn en ny fane. yderligere. Dette omfatter systemer i både Schengenlande og EU-kandidatlande. Kommissionen vil med støtte fra Schengenkoordinatoren fortsat støtte medlemsstaterne for at sikre et effektivt samarbejde om grænseoverskridende operationel retshåndhævelse.
-
MAJ
- Europa markerer - åbn en ny fane. den første europæiske dag for sikker rejseaktivitet i udlandet.
- Den fælles biometriske matchtjeneste - åbn en ny fane. lanceres, hvilket er en vigtig milepæl i EU’s bestræbelser på at forbedre den indre sikkerhed, grænsekontrollen og migrationsstyringen.
-
JUNI
- En statusaftale - åbn en ny fane. undertegnes mellem Frontex og Bosnien-Hercegovina for at styrke samarbejdet om migration og grænseforvaltning.
- Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union når til enighed - åbn en ny fane. efter interinstitutionelle forhandlinger om regler for suspension af visumfri indrejse for statsborgere i lande uden for EU.
-
OKTOBER
- EU’s ind- og udrejsesystem - åbn en ny fane. lanceres gradvist. Systemet registrerer biometriske oplysninger som f.eks. fingeraftryk, ansigtsbillede og andre rejseoplysninger og vil gradvist erstatte det nuværende system med passtempling.
40 år med visumfri indrejse
Den 14. juni fejrede Europa 40-årsdagen for undertegnelsen af Schengenaftalen. Aftalen har i de sidste fire årtier skabt mere frihed, styrket sikkerheden og frigjort økonomiske muligheder. Schengenområdet er mere end et geografisk område: Det er et levende vidnesbyrd om Europas indsats for et frit, forenet, velstående og sikkert kontinent. Som verdens største område med fri bevægelighed på tværs af lande er Schengenområdet en grundpille i den europæiske identitet og et strategisk aktiv for Europa.
- 29 lande udgør Schengenområdet (25 EU-medlemsstater og fire associerede lande).
- Over 450 millioner mennesker bor i Schengenområdet.
- Mere end 3,5 millioner mennesker krydser hver dag de indre grænser.
- Over 32 millioner virksomheder i Schengenområdet nyder godt af hurtigere transport, lavere omkostninger og øget handelsvolumen.
En beslutsom og retfærdig styring af migrationen
Migration er fortsat en europæisk udfordring, som kræver en europæisk løsning med solidaritet i centrum. Migrationsmønstrene ændrer sig kontinuerligt. Antallet af irregulære indrejser i Schengenområdet er støt faldende, men det pres, der har samlet sig på Europa i årenes løb, dræner fortsat ressourcerne i medlemsstaterne. Skønt presset varierer fra sted til sted, er virkningerne de samme: Skoler, boliger og lokale tjenester er direkte påvirket, og lokalsamfundene er under pres.
Det er afgørende at have en solid retlig ramme, der anvendes på en afbalanceret måde i hele EU. I 2025 var der behov for en intensiveret indsats på politisk og teknisk plan for at sikre, at alle medlemsstater er tilstrækkeligt forberedte til at gennemføre de retsakter, der udgør pagten om migration og asyl, i forbindelse med den fælles gennemførelsesplan - åbn en ny fane., som Kommissionen har forelagt. EU fortsatte med at gøre betydelige fremskridt med gennemførelsen af de retsakter, der udgør pagten, og Kommissionen har til stadighed ydet effektiv støtte til medlemsstaterne. Sidstnævnte foreslog en række foranstaltninger for at sætte skub i gennemførelsesplanen. Disse foranstaltninger omfattede indførelse af to vigtige regler i pagten for at lette anvendelsen af begrebet »sikkert tredjeland«, gøre asylprocesserne hurtigere og mindske presset på asylsystemerne, samtidig med at de retlige garantier for ansøgere bevares, og det sikres, at de grundlæggende rettigheder overholdes.
Kommissionen fremsatte også forslag om, at der for første gang oprettes en EU-liste over sikre oprindelseslande - åbn en ny fane.. Nogle medlemsstater har allerede nationale lister, og en EU-liste vil supplere disse lister og støtte en mere ensartet anvendelse af begrebet. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at behandle asylansøgninger fra statsborgere fra lande på listen ved hjælp af en fremskyndet procedure med den begrundelse, at deres ansøgning sandsynligvis ikke vil blive imødekommet.
Nye centrale regler, der skal sætte fart i asylprocesserne
- En 20 %-tærskel for anerkendelsesprocenten. Medlemsstaterne kan anvende grænseproceduren eller en fremskyndet procedure for personer, der kommer fra lande, hvor i gennemsnit 20 % eller færre af ansøgerne tildeles international beskyttelse i EU.
- Sikre tredjelande og sikre oprindelseslande kan gives undtagelser. Dette giver medlemsstaterne større fleksibilitet ved at udelukke specifikke regioner eller klart identificerbare kategorier af personer.
I marts foreslog Kommissionen at indføre et fælles europæisk system for tilbagesendelser - åbn en ny fane. med hurtigere, enklere og mere effektive tilbagesendelsesprocedurer i hele EU. De foreslåede regler om tilbagesendelse indeholder bestemmelser om personer, der udgør en sikkerhedstrussel. De giver også mulighed for at sende personer tilbage til lande uden for EU på grundlag af en aftale eller ordning på betingelser, der sikrer overholdelse af internationale menneskerettighedsnormer og princippet om ikke at sende personer tilbage, hvis de risikerer forfølgelse (princippet om nonrefoulement).
Et fælles europæisk system for tilbagesendelser
Ét EU-system
- Regulering har til formål at indføre et fælles system for tilbagesendelser og harmonisere reglerne om tilbagesendelse yderligere.
- Den europæiske tilbagesendelsesordre standardiserer procedurerne.
Gensidig anerkendelse
- Afgørelser om tilbagesendelse, der kan anerkendes i alle medlemsstater.
- Obligatorisk fra juli 2027.
Frivillig tilbagevenden først og tvungen tilbagevenden, hvis det er nødvendigt
- Incitamenter til frivillig tilbagevenden.
- Obligatorisk tvungen tilbagevenden i tilfælde af manglende samarbejde, forsvinden eller sikkerhedsrisici.
Klare forpligtelser og konsekvenser
- Samarbejde med myndighederne er påkrævet.
- Sanktioner for manglende samarbejde.
- Incitamenter til at samarbejde: støtte til frivillig tilbagevenden.
Garantier og rettigheder
- Ret til effektiv retsbeskyttelse.
- Beskyttelse af sårbare personer, mindreårige og familier.
- Fuld overholdelse af menneskerettighederne og princippet om nonrefoulement.
Værktøjer til strengere håndhævelse
- Økonomiske garantier og rapporteringsforpligtelser.
- Særlige bopælskrav.
- Frihedsberøvelse i op til 24 måneder (kan forlænges ved sikkerhedsrisici).
Bestemmelser om sikkerhedsrisici
- Tidlig screening for trusler.
- Længere indrejseforbud og strengere regler om frihedsberøvelse.
- Obligatorisk tvungen tilbagevenden ved konstaterede risici.
Knudepunkter for tilbagetagelse og tilbagesendelse
- Systematiske anmodninger om tilbagetagelse sendes til lande uden for EU.
- Sikker datadeling med henblik på håndhævelse.
- Tilbagesendelse på grundlag af aftaler eller ordninger (undtagen for mindreårige og familier).
Den første årlige europæiske asyl- og migrationsrapport - åbn en ny fane. viser en fortsat forbedring af migrationssituationen i rapporteringsperioden (juli 2024 til juni 2025) med et fald i antallet af ulovlige grænsepassager på 35 %, til dels som følge af et øget samarbejde med partnerlande.
Et vigtigt skridt i retning mod fuld gennemførelse af pagten var lanceringen af den første årlige migrationsstyringscyklus og den nye solidaritetsmekanisme, som kombinerer obligatorisk solidaritet med fleksibilitet. Dette betyder større støtte til medlemsstater, der er udsat for migrationspres, og større fleksibilitet for bidragydende medlemsstater med hensyn til at vælge, hvor meget de vil bidrage. Bidragene omfatter omfordeling af personer, der har ansøgt om international beskyttelse og personer med international beskyttelse, finansielle bidrag, herunder til tiltag i eller i forbindelse med lande uden for EU, og alternative solidaritetsforanstaltninger såsom udsendelse af personale eller foranstaltninger med fokus på kapacitetsopbygning.
Kommissionen fortsatte også samarbejdet med medlemsstaterne om at åbne lovlige migrationsveje baseret på deres økonomiers og regioners kvalifikationsbehov. I juni viste initiativet om partnerskaber om og finansiering af inklusion af migranter - åbn en ny fane., hvordan nye finansieringsmåder og samarbejde kan lette integrationen af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne.
Initiativet om partnerskaber om og finansiering af inklusion af migranter fremmer integrationen af migranter i Europa
- 4 pilotprojekter (Belgien, Italien, Nederlandene og Finland).
- Over 600 migrantfamilier tog del i integrationsaktiviteter.
- 848 fagfolk blev uddannet i finansiel inklusion af migranter.
- Over 1 200 migranter nød godt af skræddersyet støtte, herunder uddannelse og coaching.
- 77 mikrolån blev udstedt for at fremme selvstændig erhvervsvirksomhed og økonomisk uafhængighed.
Nedbrydning af hindringer for:
- integration på arbejdsmarkedet
- social inklusion og bekæmpelse af forskelsbehandling
- adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse
- håndtering af administrative og juridiske hindringer.
