KAPITEL 5

Opretholdelse af livskvali­teten i Europa

En mark med afgrøder, over hvilken der hænger en række solpaneler. Vis billedtekst
Solcelleanlægget over afgrøderne er det første af sin art og er medfinansieret af EU’s Innovationsfond for at fremme anvendelsen af innovative og energieffektive løsninger i europæisk landbrug. Ud over at beskytte afgrøder og producere energi omfatter systemet en innovativ kunstvandingskomponent, der reducerer vandforbruget med 30 %. Picardiet, Frankrig, den 11. juli 2025.

Europas livskvalitet afhænger af funktionelle økosystemer, som sikrer vores sundhed og økonomiske aktiviteter og en sikker og økonomisk overkommelig forsyning af fødevarer af høj kvalitet. Europa nyder godt af fødevarer, der er nogle af de sundeste og af den højeste kvalitet i verden, og det er takket være vores landbrugere, fiskere og hele landbrugsfødevaresektoren. I 2025 fortsatte Den Europæiske Union sit arbejde med at sikre, at landbruget forbliver en central del af den europæiske levevis, samtidig med at den reagerer på klimaændringer for at sikre fødevare- og vandsikkerheden. Vand er en tværgående ressource. Investering i en vandintelligent økonomi vil styrke EU’s økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne og samtidig fremme forskning, innovation, nye teknologier og udvikling af færdigheder for at bevare EU’s førerposition som videnleverandør.

Visionen for landbrug og fødevarer

Landbruget er en helt central del af livet i Europa. Med udgangspunkt i rapporten fra den strategiske dialog om fremtiden for EU’s landbrug - åbn en ny fane. og i samråd med det nye Europæiske Udvalg for Landbrug og Fødevarer - åbn en ny fane. foreslog Europa-Kommissionen i februar visionen for landbrug og fødevarer - åbn en ny fane., som har til formål at sikre langsigtet konkurrenceevne og bæredygtighed i EU’s landbrugs- og fødevaresektor.

De fire prioriterede områder i visionen for landbrug og fødevarer

  1. Tiltrækningskraft. Gøre landbruget til en levedygtig og attraktiv karrierevej.
  2. Konkurrenceevne. Styrke sektorens position på de globale markeder.
  3. Fremtidssikring. Fremme innovation og bæredygtighed med henblik på langsigtet modstandsdygtighed.
  4. Forbindelser. Værdsætte fødevarer og fremme af rimelige leve- og arbejdsvilkår i landdistrikter.
Kvæg står på en solbeskinnet mark omgivet af træer med en rød stald i baggrunden.

EU er i gang med en reform af den fælles landbrugspolitik - åbn en ny fane., der sikrer en stabil forsyning af fødevarer, beskytter landbrugernes indtægter, værner om miljøet og bevarer aktiviteten i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik vil efter reformen øremærke mindst 300 mia. EUR til indkomst- og krisestøtte, der er rettet mod dem, der har mest brug for det, herunder unge landbrugere, små og blandede landbrug og dem, der opererer i områder med naturbetingede begrænsninger.

Forenklingspakken for den fælles landbrugspolitik - åbn en ny fane., der blev vedtaget i december, støtter landbrugssektorens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og digitalisering og især unge og økologiske landbrugere. Foranstaltningerne kan spare landbrugerne for op til 1,58 mia. EUR om året og de nationale forvaltninger for 210 mio. EUR, samtidig med at betalingerne og visse krav og kriseværktøjer gøres mere fleksible og lettere at forvalte.

For at forberede sig til fremtiden træffer EU foranstaltninger til at skabe en evidensbaseret ramme for tilpasning af politikker både inden for og uden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Som led i denne indsats blev der i maj indledt et nyt arbejdsområde om husdyr - åbn en ny fane. for at støtte denne sektor, som er særlig sårbar over for forskellige chok og den globale konkurrence. Der er andre faktorer, som også i høj grad påvirker landbrugssektoren, lige fra skiftende forbrugerforventninger til klima- og miljøkrav.

Kommissionen har også fremlagt en strategi for generationsskifte - åbn en ny fane. for at støtte den næste generation af landbrugere ved at tackle de største hindringer, som unge og nye landbrugere står over for, og gøre livet i landdistrikterne mere attraktivt.

Offentlig støtte til den fælles landbrugspolitik

78 %

af befolkningen i EU er bekendt med den fælles landbrugspolitik, hvilket er det højeste niveau siden 2007.

77 %

af EU’s befolkning er enige i, at den fælles landbrugspolitik hjælper EU med at sikre en stabil fødevareforsyning til enhver tid.

71 %

af EU’s befolkning er enige i, at den fælles landbrugspolitik hjælper EU med at levere sikre, sunde og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet.

Christophe Hansen klapper en ko i en stald.
Christophe Hansen, kommissær med ansvar for landbrug og fødevarer, besøger en malkekvægbedrift i Swieqi, Malta, den 13. oktober 2025.

2025-initiativer til støtte for landbrugere i katastroferamte regioner

  • 109 mio. EUR i nødhjælp til landbrugere, der er berørt af klimaændringer og naturkatastrofer i Tjekkiet, Spanien, Kroatien, Cypern, Letland, Ungarn og Slovenien.
  • 5 mio. EUR i ekstraordinær støtte til mælke- og svinekødssektorerne i Tyskland.
  • 50 mio. EUR i nødhjælp til frugt-, nødde- og grøntsagsproducenter, der er berørt af klimaændringer i Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien.
  • 14 mio. EUR som hjælp til at kompensere landbrugere i områder, der er ramt af udbrud af aviær influenza i Polen.
  • Ekstraordinære ændringer af POSEI-ordningen - åbn en ny fane. for at hjælpe landbrugerne på Mayotte med at genoptage produktionen efter cyklonen Chido.
  • Mindskelse af bureaukratiet for at hjælpe frugt- og grøntsagsproducenter og vinproducenter i Valencia i Spanien med at komme sig efter usædvanlige vejrforhold, der førte til beskadigede afgrøder og produktionsfaciliteter.

Kommissionen har foreslået en række foranstaltninger - åbn en ny fane., der skal sikre, at EU’s vinsektor i de kommende årtier forbliver konkurrencedygtig og modstandsdygtig, og at den fortsat vil være en afgørende økonomisk styrke. Sektoren står over for forskellige udfordringer såsom skiftende forbrugertendenser, klimaændringer og markedsusikkerhed.

Europas vandforsyning er i stigende grad truet. Omkring 20 % af kontinentets territorium og 30 % af dets befolkning påvirkes hvert år af vandstress.

Vand er et fundament for liv og økonomien og spiller en afgørende rolle inden for landbrug, fiskeri, industriproduktionsprocesser og sanitet. Rapporter fra 2025 viste imidlertid, at Europas vand er under betydeligt pres - åbn en ny fane., herunder som følge af forurening, oversvømmelser, knaphed og tørke.

Den europæiske strategi for vandresiliens - åbn en ny fane., der blev vedtaget i juni, har til formål at genoprette og beskytte vandkredsløbet, opbygge en vandmæssigt intelligent økonomi for at styrke konkurrenceevnen og sikre rent og økonomisk overkommeligt vand og sanitet for alle. Strategien indeholder mere end 50 specifikke foranstaltninger - åbn en ny fane. på fem prioriterede områder for at beskytte mennesker, aktiver og vital infrastruktur mod øgede oversvømmelsesrisici.

Prioriterede områder for EU’s indsats for vandresiliens

  • Governance og gennemførelse for at øge bevidstheden og fremme forandring.
  • Øget EU-finansiering og samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank for at sikre investeringer og modernisere infrastrukturen.
  • Digitalisering og anvendelse af kunstig intelligens for at gøre det hurtigere og lettere at gennemføre effektive vandforvaltningsteknikker.
  • Forskning og innovation med henblik på en mere konkurrencedygtig vandsektor.
  • Sikkerhed og beredskab for at mindske risikoen for katastrofer og styrke den kollektive modstandsdygtighed.
Jessika Roswall smiler på et podium foran en stor skærm med ordene »EU Water Package« (»EU’s vandpakke«).
Jessika Roswall, kommissær med ansvar for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, på en pressekonference om EU’s vandpakke, Bruxelles, Belgien, den 4. februar 2025.

For at støtte havbevarelse, havforskning, bæredygtigt fiskeri, akvakultur og den blå økonomi bebudede Kommissionen på FN’s havkonference i 2025 sit flagskibsinitiativ, den europæiske havpagt - åbn en ny fane., sammen med 1 mia. EUR i investeringer - åbn en ny fane. i havene. Pagten samler EU’s havpolitikker under en fælles referenceramme og udvikler en omfattende strategi for at tackle mulighederne for og truslerne mod havene, kystsamfundene, øerne og regionerne i EU’s yderste periferi.

De seks nøgleprioriteter i den europæiske havpagt

  1. Beskyttelse og genoprettelse af havenes sundhed.
  2. Fremme af konkurrenceevnen i EU’s bæredygtige blå økonomi.
  3. Støtte til EU’s kystsamfund, øer og regioner i den yderste periferi.
  4. Fremme af forskning, viden, færdigheder og innovation vedrørende havene.
  5. Styrkelse af maritim sikkerhed og forsvar.
  6. Styrkelse af EU’s havdiplomati og international havforvaltning.

Den blå økonomi

EU’s blå økonomi er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst og innovation. Den spiller en central rolle i EU’s industri- og sikkerhedsstrategier og omfatter traditionelle sektorer såsom fiskeri og skibsfart samt nye områder såsom vedvarende energi og blå bioteknologi.

Havets dag i Europa - åbn en ny fane. er en mulighed for at sætte fokus på EU’s maritime sektorer og aktiviteter. AquaWind - åbn en ny fane. er et sådant projekt, der blev præsenteret ved arrangementet i 2025. Det er en innovativ prototype, der kombinerer offshorevindenergi og akvakultur.

To både slæber en innovativ prototype af en kombineret vindmølle- og akvakulturstruktur til dens position i havet. © EnerOcean S.L.

Akvakultur — opdræt af fisk, skaldyr, alger osv. — fører an inden for bæredygtig fødevareproduktion i EU. I juli foreslog Kommissionen at forenkle dataindsamlingen om akvakultur og fiskeri - åbn en ny fane., så rapporteringsbyrden for medlemsstaterne mindskes. Dyrkning af alger kan bidrage til Europas blå bioøkonomi, fødevaresikkerhed, klimaneutralitet og genopretning af havet. Det andet EU-topmøde om algebevidsthed - åbn en ny fane., der fandt sted i Berlin i Tyskland i oktober, fremhævede de økonomiske og miljømæssige fordele ved algedyrkning.

En video, der viser akvakulturproducenter fra hele EU, og hvordan hver enkelt har sin unikke historie og et dybt engagement i bæredygtig akvakultur, hvad enten det er en traditionelt drevet familievirksomhed eller en højteknologisk virksomhed.
VIDEO:Akvakultur i EU.

Have og farvande

Statusrapporten fra 2025 om havenes tilstand - åbn en ny fane. fremhæver den tredobbelte verdensomspændende krise med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet, hvor de globale havoverfladetemperaturer nåede et rekordhøjt niveau på 21 °C i 2024.

I henhold til havstrategirammedirektivet - åbn en ny fane. skal medlemsstaterne overvåge, beskytte og træffe foranstaltninger til at forbedre miljøtilstanden i deres have. Mange EU-politikker har bidraget til at reducere luftforurening, pesticidanvendelse og plastaffald i havet, men der kan gøres mere for at bekæmpe skadelig støj, udledning af mikroplast i miljøet, næringsstofforurening og affald, som det fremgår af Overvågnings- og prognoserapporten om nulforurening 2025 - åbn en ny fane. og den fjerde rapport om perspektiverne for ren luft - åbn en ny fane.. Resultattavlen for nulforurening - åbn en ny fane. følger fremskridtene i regioner og udvalgte byer.

EU-missionen om genopretning af vores oceaner og farvande - åbn en ny fane. har nu støttet mere end 1 000 initiativer - åbn en ny fane. til beskyttelse og genopretning af marine økosystemer og ferskvandsøkosystemer. Ved missionen fastlægges en systemisk tilgang til beskyttelse og genopretning af oceanerne og Europas have og farvande frem til 2030. I 2025 investerede EU 116 mio. EUR i 13 nye projekter - åbn en ny fane., der fokuserer på at beskytte levesteder for vandrende fisk, mindske fiskeriets miljøpåvirkning og sætte lokalsamfundene i stand til at lede genopretningsindsatsen. På FN’s tredje havkonference - åbn en ny fane. foreslog EU også et nyt initiativ om havobservation og lancerede prototypen for platformen European Digital Twin Ocean - åbn en ny fane., som er et digitalt værktøj, der skal bidrage til bedre at forstå, forvalte og beskytte havet.

I september trådte Verdenshandelsorganisationens aftale om fiskerisubsidier - åbn en ny fane. i kraft med støtte fra EU — et vigtigt skridt fremad inden for havbeskyttelse, der er i nøje overensstemmelse med prioriteterne i den europæiske havpagt.

Den 20. september nåede aftalen om biologisk mangfoldighed uden for national jurisdiktion - åbn en ny fane., også kendt som traktaten om det åbne hav, op på 60 ratifikationer, hvilket udløser dens ikrafttræden i begyndelsen af 2026 — et skelsættende øjeblik for den globale havbevarelse. EU og dets medlemsstater har spillet en central rolle med hensyn til at fremme aftalen og har stået i spidsen for den højambitiøse koalition for biologisk mangfoldighed uden for national jurisdiktion - åbn en ny fane. — en gruppe på over 40 nationer, der har forpligtet sig til en ambitiøs, videnskabeligt baseret havforvaltning. Denne koalitions politiske lederskab har været afgørende for udformningen af traktaten og fremskyndelsen af dens ratificering.

Vigtige foranstaltninger til beskyttelse af havet i 2025

Fiskeri

Den fælles fiskeripolitik - åbn en ny fane. blev udviklet for at sikre, at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt bæredygtige og forvaltes i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele. I evalueringen af politikken i 2025 blev der foretaget en vurdering af resultaterne af den tilhørende forordning - åbn en ny fane., og om den fortsat er egnet til formålet, herunder omfattende høring af interessenter og anvendelse af dokumentation fra undersøgelser af emner som landingsforpligtelsen - åbn en ny fane..

I undersøgelsen om fiskernes fremtid, »Fishers of the future - åbn en ny fane.«, blev der foretaget en analyse af fiskernes rolle i samfundet i EU’s 22 kystmedlemsstater, og der blev opstillet fire potentielle scenarier frem til 2050 afhængigt af omfanget af klima- og biodiversitetsændringer i marine økosystemer og variationer i forbrugernes efterspørgsel og markedsdynamikken.

I 2025 blev der iværksat flere initiativer for at styrke rettighederne for europæiske fiskere, der fisker uden for EU-farvande. Der er blevet garanteret fuld gensidig adgang til farvande - åbn en ny fane. mellem EU og Det Forenede Kongerige for fiskeriaktiviteter indtil den 30. juni 2038, mens et nyt aftalememorandum med Island - åbn en ny fane. har styrket samarbejdet om bæredygtigt fiskeri og havanliggender. Desuden har fornyede partnerskaber om bæredygtigt fiskeri - åbn en ny fane. givet EU-fartøjer adgang til Elfenbenskystens - åbn en ny fane. og São Tomé og Príncipe - åbn en ny fane. i 4 år og til Cookøernes - åbn en ny fane. farvande i 7 år.

Costas Kadis, der bærer en redningsvest, tager en fisk op. Han sidder på et skib, som befinder sig på et gråt hav.
Costas Kadis, kommissær med ansvar for fiskeri og havet, besøger et akvakulturbrug i Loviisa, Finland, den 26. juni 2025.

Over halvdelen af de foranstaltninger, der er skitseret i biodiversitetsstrategien for 2030 - åbn en ny fane., er nu på plads, og de fleste af de resterende initiativer er undervejs, herunder gennem gennemførelsen af forordningen om naturgenopretning - åbn en ny fane..

Vedtagelsen af direktivet om jordbundsovervågning - åbn en ny fane., der er den første EU-lovgivning om jordbunden nogensinde, omhandler centrale jordbundsforringelsesprocesser såsom erosion, tab af organisk materiale, forsaltning, forurening, komprimering, arealbefæstelse og tab af jordbundens biodiversitet. Det nye direktiv - åbn en ny fane. har også til formål at medtage foranstaltninger vedrørende overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand.

Jordbundsmissionens - åbn en ny fane. fremskridt i 2025

Køreplanen mod naturkreditter - åbn en ny fane. er en mulighed for samtidig indkomstgenerering fra offentlige og private finansieringskilder til naturgenopretning. Den har til formål at fremme biodiversiteten og bevare levesteder ved at tilskynde til private investeringer, der genopretter og opretholder naturen.

I december vedtog Rådet for Den Europiske Union en målrettet revision - åbn en ny fane. af EU-forordningen om skovrydningsfrie produkter med henblik på at forenkle dens gennemførelse. Kommissionen offentliggjorde også den første benchmarkingliste - åbn en ny fane. i 2025, der er et redskab til at klassificere lande efter deres risiko for skovrydning som følge af produktion af kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ.

En gåsegrib kommer flyvende. © ASakoulis – stock.adobe.com

Takket være EU’s fugledirektiv - åbn en ny fane. og særlige projekter inden for LIFE-programmet - åbn en ny fane., skiller Europa sig ud som ét af de få steder, hvor mange rovfugle- og gribbebestande er ved at blive forbedret eller stabiliseret, herunder genopretning af gåsegribbe og munkegribbe og genoplivning af lammegribben i Alperne.

Efter stigningen i ulvebestandene i Europa i de seneste år har Europa-Parlamentet og Rådet godkendt en ændring af habitatdirektivet - åbn en ny fane. efter ændringen af ulvens beskyttelsesstatus i Bernkonventionen - åbn en ny fane., hvilket giver medlemsstaterne større fleksibilitet til at forvalte deres lokale ulvebestande.

Takket være direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn - åbn en ny fane. fortsatte emissionerne af luftforurenende stoffer med at falde - åbn en ny fane. i de fleste medlemsstater i løbet af året. Byspildevand er én af de væsentligste kilder til vandforurening, hvis det ikke indsamles og behandles i overensstemmelse med EU-reglerne. Det reviderede direktiv om rensning af byspildevand - åbn en ny fane., som trådte i kraft i januar 2025, tager fat på den resterende forurening og nye udfordringer i forbindelse med forvaltningen af byspildevand.

I 2025 blev prisen som Europas miljøhovedstad 2027 vundet af Heilbronn i Tyskland - åbn en ny fane., mens Assen i Nederlandene og Siena i Italien begge vandt European Green Leaf-prisen, hvilket viser, hvordan byer kan gå forrest med hensyn til at bekæmpe luft-, vand- og støjforurening, affaldshåndtering og den cirkulære økonomi samt øge biodiversiteten, mindske emissioner og tilpasse sig til klimaændringer.

Den nye forordning om emballage og emballageaffald - åbn en ny fane., som har til formål at bremse væksten i produktionen af emballageaffald, trådte i kraft i løbet af året. Dette vil fremme affaldsforebyggelse og fjerne problematiske stoffer fra værdikæden. I juli offentliggjorde Kommissionen revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne i 2025 - åbn en ny fane. for at støtte gennemførelsen af EU-reglerne og øge bevidstheden om deres betydning for at sikre et sundt miljø som drivkraft for velstand og konkurrenceevne på lang sigt for mennesker, der bor i EU. Kommissionen har også vedtaget retningslinjer - åbn en ny fane., der skal hjælpe medlemsstaterne med at anvende udvidet producentansvar på omkostningerne ved oprydning af henkastet affald.

Kommissionen fremlagde den nye handlingsplan for den europæiske kemiske industri - åbn en ny fane. i juli, som har til formål at styrke sektorens konkurrenceevne og fremme omstillingen til en sikker, bæredygtig og innovativ kemikalieproduktion. EU har også truffet foranstaltninger til at forbyde anvendelsen af skadelige kemikalier, hormonforstyrrende stoffer og bisphenoler i legetøj, der sælges i EU - åbn en ny fane., mens anvendelsen af PFAS (»evige kemikalier«) i brandslukningsskum er blevet begrænset - åbn en ny fane.. I april offentliggjorde Kommissionen en vejledning - åbn en ny fane. for at støtte virksomheder i at overholde de nye begrænsninger for mikroplast. Nye og klarere regler om vaske- og rengøringsmidler - åbn en ny fane., som fælleslovgiverne nåede til enighed om i juni, vil desuden bidrage til en bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

2025-foranstaltninger til overvågning af forurening

  • En politisk aftale - åbn en ny fane. om ajourføring af mandatet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Som led i sin styrkede rolle vil agenturet anvende forbedrede overvågningsværktøjer til at opdage og afskrække ulovlige udtømninger til søs, samtidig med at det udvikler sine systemer til emissionsovervågning.
  • Kommissionen vedtog en forordning om indførelse af et frivilligt flyveemissionsmærke - åbn en ny fane., der giver en klar og pålidelig metode til beregning af flyveemissioner. Dette vil hjælpe passagererne med at træffe informerede beslutninger og beskytte dem mod vildledende anprisninger i form af grønvask.

85 %

af EU’s befolkning mener, at klimaændringerne er et alvorligt problem.

81 %

af befoldkningen i EU støtter det EU-dækkende mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

77 %

af befolkningen i EU er enige i, at de økonomiske omkostninger ved skader som følge af klimaændringer er meget højere end de investeringer, der er nødvendige for en nettonulomstilling.

Den europæiske klimastatusrapport 2024 - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i 2025, viste, at 2024 var det varmeste år, der nogensinde er registreret, og også var det første år med en gennemsnitstemperatur på over 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

Europa oplevede rekordhøje temperaturer i de centrale, østlige og sydøstlige regioner. Voldsomme storme og omfattende oversvømmelser - åbn en ny fane. kostede mindst 335 menneskeliv i 2024 og berørte ca. 413 000 mennesker.

Der er dokumentation - åbn en ny fane. for, at alle dele af havet nu er truet af klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening, hvilket påvirker økosystemer, fødevaresikkerhed, økonomier, kystsamfund og den globale klimaregulering.

Strategien for en beredskabsunion - åbn en ny fane. (se kapitel 3) anerkender også klimaændringer som en central risikofaktor og understreger betydningen af foregribelse og forebyggelse og en holistisk tilgang til risikostyring. Med henblik herpå er arbejdet med den integrerede ramme for EU’s modstandsdygtighed over for klimaændringer og risikostyring - åbn en ny fane. påbegyndt.

EU-missionen om tilpasning til klimaændringer - åbn en ny fane. under Horisont Europa - åbn en ny fane. omsætter EU’s tilpasningsstrategi - åbn en ny fane. til konkret handling. I 2025 blev der iværksat 18 nye missionsprojekter - åbn en ny fane. for at opskalere gennemprøvede tilgange, integrere tilpasning på tværs af forvaltningsniveauer, fremme systemiske og tværsektorielle løsninger og støtte de mest sårbare sociale grupper.

Med et samlet budget på 2,3 mia. EUR har finansieringsmulighederne for 2025-2027 inden for LIFE-programmet - åbn en ny fane. til formål at fremme EU’s omstilling til en ren, cirkulær, konkurrencedygtig og klimarobust økonomi. Kommissionen har desuden investeret 86 mio. EUR i nye strategiske integrerede projekter - åbn en ny fane., der har fokus på at forbedre vandkvaliteten og ‑tilgængeligheden, rense forurenede floder, forbedre brand- og oversvømmelsesbeskyttelsen og reducere drivhusgasemissionerne. Den europæiske strategi for vandresiliens håndterer også virkningerne af klimaændringer såsom oversvømmelser og tørke.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbn en ny fane. har til formål at styrke civilbeskyttelsessamarbejdet mellem medlemsstaterne og de deltagende lande for at forbedre katastrofeforebyggelse, ‑beredskab og indsats, herunder klimahændelser (se kapitel 3).

EU har opbygget en stærk europæisk sundhedsunion - åbn en ny fane., hvor medicinske forsyninger er tilgængelige, økonomisk overkommelige og innovative, hvor alle medlemsstater er forberedt på sundhedskriser og reagerer på dem i fællesskab, og hvor medlemsstaterne arbejder på at forbedre forebyggelsen, behandlingen og efterbehandlingen af sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Kommissionen fremsatte inden for de første 100 dage af sit mandat forslag til en forordning om kritiske lægemidler - åbn en ny fane. for at forbedre tilgængeligheden, forsyningen og produktionen af kritiske lægemidler i EU. Denne forordning skal sikre, at patienter har adgang til de lægemidler, de har brug for, når de har brug for dem. Som supplement til forordningen om kritiske lægemidler er der opnået politisk enighed om lægemiddelpakken - åbn en ny fane.. Dette er den første større reform af EU’s lægemiddellovgivning siden 2004.

Det europæiske sundhedsdataområde - åbn en ny fane. trådte i kraft i løbet af året. Det er en hjørnesten i den europæiske sundhedsunion og en milepæl i EU’s digitale omstilling. Kommissionen fremlagde også handlingsplanen for cybersikkerhed for hospitaler og sundhedstjenesteydere - åbn en ny fane. i januar for yderligere at styrke den digitale sikkerhed i vores sundhedssystemer.

I december fremlagde Kommissionen EU’s første plan for hjerte-kar-sundhed - åbn en ny fane. nogensinde for at tackle den hyppigste dødsårsag i Europa. Den nye plan har til formål at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme i EU gennem bedre forebyggelse og tidlig påvisning, behandling og håndtering af disse sygdomme.

Kommissionen fremlagde en EU-forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan - åbn en ny fane. som en værktøjskasse for politiske beslutningstagere og kriseledere, der arbejder med sundhedskriser. Det er en nøgleaktion i forbindelse med gennemførelsen af strategien for en beredskabsunion i sundhedssektoren. Kommissionen fremmer fortsat vigtige projekter for at styrke EU’s beredskab over for fremtidige sundhedskriser ved at indvie et nyt udviklingsknudepunkt for vacciner - åbn en ny fane. og lette adgangen til lægemidler gennem nye aftaler om fælles indkøb.

Kommissionen har også fremlagt strategien for medicinske modforanstaltninger - åbn en ny fane. for at styrke EU’s beskyttelse mod prioriterede sundhedstrusler, herunder virus med pandemisk potentiale, antimikrobiel resistens, sundhedstrusler forårsaget af klimaændringer, trusler i forbindelse med væbnede konflikter og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler.

Olivér Várhelyi på talerstolen. I baggrunden ses et stort skilt med Europa-Parlamentets logo.
Olivér Várhelyi, kommissær med ansvar for sundhed og dyrevelfærd, taler ved fremlæggelsen af forslaget til retsakt om kritiske lægemidler i Europa-Parlamentet, Strasbourg, Frankrig, den 11. marts 2025.

Foranstaltninger til forebyggelse og behandling af sygdomme

EU har takket være sin globale sundhedsstrategi - åbn en ny fane. gjort betydelige fremskridt - åbn en ny fane. med hensyn til at styrke sundhedssystemerne og udvide den universelle sundhedsdækning og forbedre beredskabet og indsatsen over for grænseoverskridende sundhedstrusler. I den forbindelse undertegnede Kommissionen i 2025 nye aftaler med Health Emergency Readiness Canada - åbn en ny fane. og med Den Panamerikanske Sundhedsorganisation - åbn en ny fane.. Kommissionen ydede også 9,4 mio. EUR i støtte til partnerskabet til fremskyndelse af mpox-test og -sekventering i Afrika - åbn en ny fane.. Dette vil styrke påvisning og overvågning af mpox og samtidig støtte innovative test.

Det 12. Forum for Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg - åbn en ny fane., der blev afholdt i Kigali i Rwanda, gennemgik de fremskridt, der er gjort gennem dette skelsættende partnerskab med Afrika om kliniske forsøg. Partnerskabet har nu brugt over 1,5 mia. EUR på 477 kliniske undersøgelser, som har ført til nye lægemidler, f.eks. verdens to første malariavacciner.

EU støtter Verdenssundhedsorganisationen - åbn en ny fane. (WHO), der sidder inde med den største viden om global sundhed i FN-systemet. Siden 2020 har EU været en aktiv og engageret partner, der har arbejdet sammen med WHO-lande og andre relevante organer om en ambitiøs pandemiaftale - åbn en ny fane.. Aftalen, der blev vedtaget i 2025, har til formål at forbedre forebyggelsen af, beredskabet over for og indsatsen over for fremtidige globale pandemier. WHO lancerede version 2.0 af systemet Epidemic Intelligence from Open Sources - åbn en ny fane. på WHO’s pandemiknudepunkt i Berlin i Tyskland med tæt støtte fra EU og dets medlemsstater. EU er også involveret i det igangværende arbejde med systemet Pathogen Access and Benefit Sharing - åbn en ny fane..