KAPITEL 8

Europa forbereder sig til fremtiden

Et konferencelokale med deltagere, der står foran en skærm med ordene »European Citizens Panel« (»EU-borgerpanel«). Vis billedtekst
EU-borgerpanelet om det nye EU-budget, Bruxelles, Belgien, den 28. marts 2025.

I 2025 fokuserede Den Europæiske Union på at forberede sig til det kommende årtis udfordringer og muligheder. Dens institutioner arbejdede sammen om at styrke modstandsdygtigheden, forenkle reglerne og sikre, at politikkerne skaber konkrete resultater for både mennesker og virksomheder. En central søjle i disse bestræbelser var udarbejdelsen af den nye flerårige finansielle ramme for perioden 2028-2034, som var udformet med henblik på at skabe et enklere, mere fleksibelt og fremtidssikret budget. Samtidig fremlagde EU reformer for at mindske bureaukratiet, reducere omkostningerne og forbedre den finansielle risikostyring. EU er i færd med at opbygge en ramme for velstand og sikkerhed på lang sigt gennem fremsyn, stærkere partnerskaber og effektiv håndhævelse.

Den flerårige finansielle ramme 2028-2034

EU’s langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme (FFR), støtter borgere, landbrugere, forskere, virksomheder og regioner både i og uden for EU. Den nuværende FFR (for perioden 2021-2027) har sammen med genopretningsplanen NextGenerationEU - åbn en ny fane. været afgørende for at tackle covid-19-pandemien og energikrisen, beskytte millioner af job og fremme omstillingen til ren energi og den digitale omstilling. Den har også leveret hidtil uset støtte til Ukraine og styrket Europas sikkerhed i lyset af Ruslands angrebskrig.

I 2025 vedtog Kommissionen sit forslag til FFR 2028-2034 - åbn en ny fane., der har til formål at reagere på voksende geopolitiske, økonomiske og bæredygtighedsmæssige udfordringer. Med næsten 2 bio. EUR (svarende til 1,26 % af EU’s bruttonationalindkomst) vil det give et enklere, mere fleksibelt og mere målrettet budget til støtte for EU’s uafhængighed, sikkerhed, velstand, inklusion og modstandsdygtighed i det kommende årti.

EN MERE INKLUSIV OG DEMOKRATISK PROCES

Kommissionen gennemførte i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet en EU-dækkende kampagne, der havde til formål at indsamle input fra interessenter på alle niveauer, fra de nationale regeringer til borgerne.

Piotr Serafin og Nikos Christodoulides sidder midt i en diskussion ved et bord. Andre hænder på bordet angiver tilstedeværelsen af deltagere lige uden for billedet.
I 2025 foretog Piotr Serafin, kommissær med ansvar for budget, offentlig forvaltning og bekæmpelse af svig (til venstre), en rundrejse i Europa for at fremme en bred og inklusiv debat på hele kontinentet, hvilket understreger Kommissionens tilsagn om at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne. Under sit besøg i Nicosia mødtes han med Nikos Christodoulides, Cyperns præsident (til højre), og andre højtstående embedsmænd. Besøget forud for det cypriotiske formandskab for Rådet, der begynder i januar 2026, fremhævede landets strategiske rolle på et afgørende tidspunkt i forhandlingerne om FFR. Nicosia, Cypern, den 4. september 2025.
En video, der viser deltagerne i EU-borgerpanelet tale om, hvad de ønsker, der skal opnås med det nye EU-budget.
VIDEO:Deltagerne i EU-borgerpanelet om det nye EU-budget fortæller, hvad de ønsker af EU-budgettet, hvordan pengene skal bruges, og hvad der skal støttes.

FFR-forslaget bygger på flere centrale drivkræfter i erkendelse af, at status quo ikke længere er tilstrækkelig:

at skabe et budget, der er enklere, mere smidigt og mere virkningsfuldt

at imødekomme behovet for at investere i fælles strategiske prioriteter, herunder forsvar, konkurrenceevne, sikkerhed og omstillingen til ren energi og den digitale omstilling

at modernisere de fælles politikker såsom den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed

at skabe balance mellem forudsigelighed — for langsigtet investeringsstøtte, landbrugere og regioner — og fleksibilitet, hvor det er nødvendigt i en verden i hastig forandring

at sende et klart budskab om EU’s enhed, uafhængighed og engagement i at fremme og forsvare sine kerneværdier

at sikre EU’s troværdighed ved at udstikke en klar kurs for tilbagebetalinger under NextGenerationEU.

Inden for rammerne af det foreslåede budget:

  • vil et minimum på ca. 296 mia. EUR blive øremærket til at understøtte landbrugernes og fiskernes indkomst, og der vil være et mål på 10 % for landdistrikterne i henhold til planerne for nationalt og regionalt partnerskab
  • vil 35 % af de samlede udgifter blive afsat til klima- og miljømål, idet der vil blive mobiliseret mindst 700 mia. EUR
  • vil næsten 220 mia. EUR blive øremærket til investeringer i mindre udviklede regioner sammen med stabil og forudsigelig finansiering til overgangsregioner og mere udviklede regioner
  • vil overholdelse af retsstatsprincippet og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - åbn en ny fane. fortsat ikke være til forhandling
  • vil budgettet for Erasmus+-programmet - åbn en ny fane. blive øget med 50 %
  • vil budgettet til transportinfrastruktur blive fordoblet for at forbedre forbindelserne på tværs af kontinentet og tilpasse nettet til militære formål
  • vil 131 mia. EUR blive afsat til forsvar og rummet — fem gange mere end under den nuværende FFR
  • vil et socialt mål på 14 % af det samlede budget til nationale og regionale partnerskabsplaner — med undtagelse af hvad der er øremærket til landbrugere og fiskere, og midler fra Den Sociale Klimafond — støtte udvikling af færdigheder, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion
  • vil budgettet for forsknings- og innovationsaktiviteter næsten blive fordoblet for at styrke EU’s konkurrenceevne og vil blive øget fra de nuværende 95 mia. EUR til 175 mia. EUR.

Da EU står over for stigende finansielle behov, et stigende pres på de nationale budgetter og den kommende start på tilbagebetalinger af lån under NextGenerationEU-instrumentet i 2028, har Kommissionen foreslået nye metoder til at øge EU’s egne indtægter med henblik på at generere over 58,2 mia. EUR om året (i 2025-priser) gennem nye og reviderede indtægtsstrømme.

Kommissionen foreslår i sit forslag til den næste FFR, at der oprettes tre hovedfonde: en europæisk fond for økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, landdistrikter, fiskeri, det maritime område, velstand og sikkerhed - åbn en ny fane., en europæisk fond for konkurrenceevne - åbn en ny fane., der skal understøtte udviklingen, opskaleringen og udbredelsen af strategiske teknologier, og instrumentet Et Globalt Europa - åbn en ny fane., der vil give mulighed for at opnå en mere strategisk finansiering af foranstaltninger udadtil på verdensplan.

Midtvejsevalueringen af EU’s samhørighedspolitik - åbn en ny fane., der blev vedtaget i 2025, tilpasser finansieringen fra FFR 2021-2027 for at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at omfordele ressourcer til nye strategiske prioriteter, herunder konkurrenceevne, sikkerhed og forsvar, civilt beredskab, boliger, vandresiliens og energiomstillingen.

Beskyttelse af EU-budgettet mod svig

For at sikre, at EU-budgettet skaber resultater for borgerne, er det afgørende at beskytte hver eneste euro. I juli iværksatte Kommissionen en revision af EU’s struktur til bekæmpelse af svig - åbn en ny fane. for at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle interesser som reaktion på nye trusler. Disse omfatter grænseoverskridende svig, organiseret kriminalitet rettet mod EU-midler og misbrug af avancerede teknologier såsom kunstig intelligens og kryptovalutaer.

Styrkelse af EU’s ramme for styring af finansielle risici

EU’s ramme for styring af finansielle risici omfatter risici i forbindelse med EU-budgettet, NextGenerationEU og andre finansielle instrumenter. I 2025 styrkede Kommissionen denne ramme ved at udvide den uafhængige risikochefs rolle - åbn en ny fane., så den nu omfatter tilsyn med alle EU’s finansielle transaktioner, herunder låntagning, långivning, budgetgarantier og kapitalforvaltning. Denne ændring er en reaktion på Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger - åbn en ny fane. om at styrke tilsynet med og risikostyringen af EU’s låntagning, garantier og relaterede finansielle instrumenter.

Det europæiske semester

Det europæiske semester - åbn en ny fane. spiller en vigtig rolle i EU’s økonomiske styring. Forårspakken 2025 - åbn en ny fane. markerer afslutningen på den første fulde årlige cyklus af makroøkonomisk overvågning inden for den reformerede ramme for økonomisk styring - åbn en ny fane., som trådte i kraft i april 2024. Dette styrker semestrets rolle ikke kun som en kanal til styring af reformer og investeringer, men også som rygraden i EU’s finanspolitiske tilsyn.

I 2025 blev medlemsstaterne i de landespecifikke henstillinger - åbn en ny fane. opfordret til at fokusere på emnerne konkurrenceevne og sikkerhed. For første gang indeholdt semesterpakken også centrale henstillinger om færdigheder og kvalitetsjob og om samtidig at sikre social retfærdighed.

Landerapporterne - åbn en ny fane. indeholdt en analyse af medlemsstaternes og regionernes skatte- og afgifts-, innovations-, klima- og miljøpolitikker samt deres arbejdsmarkeds-, social- og sundhedspolitikker. De omfattede også en gennemgang af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplaner og samhørighedspolitiske programmer.

Valdis Dombrovskis på talerstolen. På skærmen bag ham ses teksten »European Semester 2025 — Spring Package« (det europæiske semesters forårspakke 2025).
Valdis Dombrovskis, kommissær med ansvar for økonomi og produktivitet samt for gennemførelse og forenkling, på pressekonferencen om det europæiske semester 2025, Bruxelles, Belgien, den 4. juni 2025.

Genopretnings- og resiliensfacilitetens succes

En video, der forklarer, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten hjælper mennesker i hele EU ved at fremme bæredygtig vækst gennem forandringsskabende reformer og centrale projekter.
VIDEO:2025-opdatering om fremskridtene med genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, der nærmer sig sin slutdato i 2026, fremmer fortsat reformer og investeringer i hele EU. I 2025 opfordrede Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til at blive hurtigere til at gøre fremskridt og samtidig forenkle deres processer og banede vejen - åbn en ny fane. for en gnidningsløs og vellykket afslutning af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er det centrale element i NextGenerationEU, udbetalte 394 mia. EUR til medlemsstaterne inden udgangen af 2025 til støtte for økonomisk og social modstandsdygtighed samt omstillingen til ren energi og den digitale omstilling.

Den fjerde årsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten - åbn en ny fane. viste, at faciliteten øgede de offentlige investeringer — der forventes at nå op på 3,8 % af bruttonationalproduktet i 2025, hvilket er en stigning fra 3,2 % i 2019. Det gjorde den ved bl.a. at støtte dekarbonisering og digitalisering af industriproduktion og -tjenester, etablering af over 900 000 ladestationer til renere køretøjer og tilslutning af 16 millioner husstande til højhastighedsinternet. Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen - åbn en ny fane. anslås den samlede finansielle virkning af genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2020-2030 til 892 mia. EUR, med en direkte virkning på mere end 546 mia. EUR og afsmittende virkninger på mere end 345 mia. EUR på tværs af medlemsstaternes økonomier.

Styrkelse af EU’s modstandsdygtighed

EU skal styrke sin modstandsdygtighed for at beskytte sine borgere og sin velstand i lyset af de voksende sikkerhedstrusler, en skiftende verdensorden og de omsiggribende konsekvenser af klimaændringer og miljøforringelse. Den strategiske fremsynsrapport 2025 - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i september, fastsatte de skridt, der er nødvendige for at sikre, at EU i en tid med turbulens og usikkerhed forbliver fredeligt, tro mod sine værdier og engageret i sine indbyggeres trivsel.

Rapporten foreslår otte indsatsområder:
  1. opbygning af en sammenhængende global vision for EU
  2. styrkelse af den indre og ydre sikkerhed
  3. udnyttelse af kunstig intelligens og teknologiens og forskningens potentiale
  4. styrkelse af den økonomiske modstandsdygtighed på lang sigt og forberedelse af omvæltninger på arbejdsmarkedet
  5. støtte til bæredygtig og inklusiv velfærd
  6. nytænkning af uddannelse og færdigheder
  7. beskyttelse af demokratiet
  8. foregribelse af demografiske forandringer og fremme af retfærdighed mellem generationerne.

I rapporten fremhæves behovet for at overveje endnu ukendte eller utænkelige scenarier og gøre fremsyn til et fast element i EU’s politiske beslutningsproces. Fra 2026 vil de årlige fremsynsrapporter gå videre end blot en analyse af tendenser og vil også omfatte stresstest af politikker i forhold til forskellige scenarier for at sikre, at EU er bedre forberedt på fremtiden.

Forenkling af EU-reglerne

For at skabe et EU, der er klar til fremtiden, skal modstandsdygtighed og større handleevne gå hånd i hånd med at mindske bureaukratiet og få reglerne til at fungere bedre i praksis. EU fortsatte sit arbejde inden for rammerne af dagsordenen for bedre regulering - åbn en ny fane. og intensiverede i løbet af året sine bestræbelser på at forenkle politikker og lovgivning - åbn en ny fane., som skitseret i meddelelsen om et enklere og hurtigere Europa - åbn en ny fane.. Disse bestræbelser omfattede gennemførelsesdialoger - åbn en ny fane., som er et forum på politisk plan, hvor kommissærerne kan indsamle praktisk feedback fra interessenter om, hvordan EU’s regler og programmer fungerer i praksis. Hver kommissær udarbejdede som supplement til disse dialoger en årlig statusrapport om forenkling, gennemførelse og håndhævelse - åbn en ny fane. for første halvdel af 2025, der skitserede fremskridt, udfordringer og konkrete næste skridt inden for deres respektive porteføljer.

EU’s tilsagn om bedre regulering har allerede givet resultater. EU indtager ifølge OECD Regulatory Policy Outlook 2025 - åbn en ny fane. førstepladsen i en analyse af gennemsigtighed, inddragelse af interessenter og konsekvensanalyse af lovgivningen foretaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

De 10 forenklingspakker - åbn en ny fane., der blev vedtaget i 2025, vil medføre besparelser på ca. 12 mia. EUR i årlige administrative omkostninger. Kommissionen sigter mod senest i 2029 at reducere de administrative byrder med mindst 25 % for alle virksomheder og 35 % for små og mellemstore virksomheder.

Raffaele Fitto står ved siden af en anden mand foran døre af træ og glas.
Raffaele Fitto, ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for samhørighed og reformer (til venstre), besøger det EU-finansierede projekt »BUSINESS Station« i Alūksne, Letland, den 10. juni 2025.

Sikring af en effektiv gennemførelse af EU-retten

Love når først deres fulde potentiale, når de er gennemført og anvendt fuldt ud. Med henblik herpå arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne for at hjælpe dem med at gennemføre EU’s lovgivning og politikker - åbn en ny fane.. Hvis medlemsstaterne ikke gør det, kan Kommissionen indlede traktatbrudsprocedurer - åbn en ny fane. mod dem. Kommissionen arbejder imidlertid hårdt på at forhindre, at der overhovedet sker overtrædelser, ved at tilbyde praktisk vejledning, møder, uddannelse og teknisk bistand. Gennem den nye vejledning om batterirelateret datadeling - åbn en ny fane. hjalp Kommissionen f.eks. medlemsstaterne med at anvende de ajourførte bestemmelser i direktivet om vedvarende energi - åbn en ny fane.. Denne vejledning hjælper medlemsstaterne med at harmonisere tilgangen til udveksling af oplysninger såsom et batteris ladetilstand, sundhed og placering. Den giver praktiske præciseringer og teknisk støtte med henblik på at sikre en konsekvent gennemførelse på tværs af hele EU.

  • Der blev indledt
    552
    nye traktatbrudsprocedurer i 2025.
  • 554 traktatbrudsprocedurer blev afsluttet.
  • 71 sager blev indbragt for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende 21 medlemsstater.
  • I 20 tilfælde blev der begæret økonomiske sanktioner.

EU’s institutionelle ramme udvikler sig fortsat som reaktion på nye politiske og strategiske prioriteter. I 2025 varetog først Polen og derefter Danmark det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, og de lagde hver især særlig vægt på sikkerhed og modstandsdygtighed.

Efterhånden som Kommissionen fremsatte lovgivningsforslag, handlede Europa-Parlamentet og Rådet som fælleslovgivere for at opfylde fælles prioriteter. Medlemsstaterne sikrede med støtte fra Kommissionen i dens tilsynsrolle og gennem arbejdet i andre EU-institutioner og -organer - åbn en ny fane. en effektiv gennemførelse i hele EU.

For at EU kan fungere som et demokrati, er det afgørende at have et stærkt og gennemsigtigt samarbejde mellem dets institutioner. I september afsluttede Parlamentet og Kommissionen forhandlingerne - åbn en ny fane. om en ajourført rammeaftale med det formål at forbedre de interinstitutionelle forbindelser, tilliden, gennemsigtigheden og dialogen. Aftalen er baseret på ni politiske principper - åbn en ny fane., som formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Europa-Kommissionen nåede til enighed om i oktober 2024.

Donald Tusk og Mette Frederiksen giver hånd i et rum med hvide vægge. Der er marmorstatuer bagved på begge sider. Bag dem ses flere EU-flag og danske flag.
Donald Tusk, Polens premierminister (til venstre), og Mette Frederiksen, Danmarks statsminister (til højre), på et uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, hvor EU’s ledere drøftede, hvordan Europas fælles forsvar af og støtte til Ukraine kan styrkes. København, Danmark, den 1. oktober 2025. © Getty Images, Liselotte Sabroe
António Costa, Roberta Metsola og Ursula von der Leyen står leende sammen og taler i Europa-Parlamentets plenarsal.
Fra venstre mod højre: António Costa, formand for Det Europæiske Råd, Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, og Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, på et plenarmøde i Europa-Parlamentet i Strasbourg, Frankrig, den 1. april 2025.

75-årsdagen for Schumanerklæringen

Hvert år den 9. maj fejrer EU Europadagen. I 2025 havde begivenheden særlig betydning, da den markerede 75-årsdagen for Schumanerklæringen - åbn en ny fane.. Erklæringen blev fremsat af den franske udenrigsminister Robert Schuman den 9. maj 1950 og indeholdt et forslag om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som er forgængeren for det nuværende EU.

Ursula von der Leyen, Roberta Metsola, António Costa og Luc Frieden står side om side og holder et indrammet dokument.
Fra venstre mod højre: Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, António Costa, formand for Det Europæiske Råd, og Luc Frieden, Luxembourgs premierminister, i Robert Schumans hus, Luxembourg, Luxembourg, den 9. maj 2025.