Verden har ændret sig markant i de seneste år. Som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, konflikten i Gaza, den mere aggressive og illoyale økonomiske konkurrence fra Kina, forholdet til USA og fremkomsten af splittende politik har Den Europæiske Union arbejdet på at forsvare og fremme en regelbaseret verdensorden, opbygge effektive handelspartnerskaber og styrke de globale institutioners rolle. EU er fortsat stærkt engageret i effektiv multilateralisme med De Forenede Nationer i centrum med støtte fra andre internationale institutioner såsom Verdenshandelsorganisationen. EU er fortsat den største yder af udviklingsbistand og blandt de førende ydere af humanitær bistand i verden.

Udvidelse er en strategisk investering i Europas fred, stabilitet og velstand på lang sigt og er afgørende for at øge EU’s indflydelse på den globale scene. EU evaluerer regelmæssigt alle udvidelseslandenes fremskridt, herunder inden for rammerne af den årlige udvidelsespakke - åbn en ny fane.. Med en gradvis integration af måske kommende medlemmer i specifikke områder af EU’s politikker, herunder dele af det indre marked, styrkes forbindelserne med EU inden deres tiltrædelse.

Europa-Kommissionen støtter navnlig udvidelseslandenes bestræbelser på at tilslutte sig det fælles eurobetalingsområde - åbn en ny fane. og roaming til hjemmetakst - åbn en ny fane.-området. Med vækstplanen for Moldova - åbn en ny fane., vækstplanen for Vestbalkan - åbn en ny fane. og Ukrainefaciliteten - åbn en ny fane. fremmes denne proces og de investeringer og reformer, der er nødvendige for at forberede udvidelseslandene på deres tiltrædelse af EU.

Det Østlige Partnerskab og Sortehavsregionen

Med et regionalt samarbejde inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab - åbn en ny fane. tager EU, Armenien - åbn en ny fane., Aserbajdsjan - åbn en ny fane., Belarus - åbn en ny fane., Georgien - åbn en ny fane., Moldova - åbn en ny fane. og Ukraine - åbn en ny fane. fat på fælles udfordringer og forfølger fælles mål. Belarus suspenderede sin deltagelse i 2021 efter den drastisk forværrede situation for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforholdene i landet i forberedelserne op til, afviklingen af og tiden efter valget i august 2020. Samarbejdet fortsætter med vigtige belarusiske ikkestatslige interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og de demokratiske kræfter for et demokratisk Belarus. Det regionale samarbejde i Det Østlige Partnerskab bidrager også til gennemførelsen af EU’s strategiske tilgang til Sortehavsregionen, - åbn en ny fane. der blev vedtaget i maj 2025. Med Ruslands angrebskrig mod Ukraine som bagtæppe vil strategien også styrke EU’s geopolitiske rolle som en pålidelig aktør i Sortehavsregionen.

I oktober blev der fremlagt en tværregional konnektivitetsdagsorden - åbn en ny fane. med det formål at koordinere strategiske investeringer for at styrke handel, transport, energi og digitale forbindelser mellem Europa og Centralasien via Tyrkiet, landene ved Sortehavet og landene i Sydkaukasus. I dagsordenen afspejles EU’s strategiske bestræbelser på at indgå partnerskaber og fremme tværregionalt samarbejde.

Mellemøsten og Nordafrika

Et velstående, forbundet, modstandsdygtigt og sikkert Middelhavsområde er af strategisk interesse for EU i forbindelse med bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen, øge sikkerheden og styre migrationen. Med pagten for Middelhavsområdet - åbn en ny fane., der blev iværksat af medlemsstaterne og partnerne i det sydlige Middelhavsområde, fornyes og forstærkes EU’s ambition om at indgå i et tættere samarbejde med lande i hele regionen for at stimulere investeringer og skabe merværdi for mennesker og økonomier i alle lande i Middelhavsområdet. I pagten foreslås flagskibsprojekter under dens tre søjler: mennesker, økonomi og sikkerhed.

Strategiske og omfattende partnerskaber

EU vil fortsat forsvare og fremme en regelbaseret verdensorden og bestræber sig på at styrke de globale institutioners rolle. Dette har til formål at sikre, at EU’s værdier opretholdes, og at Europa står stærkt i en mere turbulent og ustabil verden.

Forud for FN’s 80. generalforsamling bekræftede EU på ny sit engagement - åbn en ny fane. i multilateralisme baseret på folkeretten, herunder FN-pagten, og anerkendte den tætte sammenhæng mellem fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling. EU vil fortsat være en forudsigelig, pålidelig og troværdig partner, der er fast besluttet på at finde globale løsninger på fælles udfordringer, herunder ved at gennemføre pagten for fremtiden - åbn en ny fane.. EU er også fast besluttet på at fremskynde bestræbelserne på at opfylde 2030-dagsordenen og nå verdensmålene for bæredygtig udvikling samt støtte den igangværende FN-reformproces.

Økonomisk sikkerhed

En ny økonomisk udenrigspolitik, der fokuserer på økonomisk sikkerhed, handel og investeringer i partnerskaber, er afgørende for Europas velstand. Åben handel kan skabe vækst og arbejdspladser, men der skal være fair konkurrence og lige konkurrencevilkår mellem indenlandske og udenlandske producenter. Handelsbeskyttelsesværktøjer vil fortsat beskytte arbejdspladser i EU ved at fremme et retfærdigt erhvervsmiljø for EU’s virksomheder.

For at forhindre, at udgående investeringer påvirker EU’s økonomiske sikkerhed negativt, har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at gennemgå sådanne investeringer - åbn en ny fane. i lande uden for EU foretaget af virksomheder på deres område i forbindelse med tre områder af strategisk betydning for EU: halvledere, kunstig intelligens og kvanteteknologier. Dette vil danne grundlag for at afgøre, om der er behov for eventuelle fremtidige tiltag på dette område. Desuden blev de interinstitutionelle forhandlinger - åbn en ny fane. om forbedring af EU’s ramme for screening af udenlandske direkte investeringer afsluttet i december for at gøre screening af investeringer til et stærkere og mere sammenhængende strategisk instrument.

Internationale partnerskaber

Internationale partnerskaber er et centralt element i EU’s eksterne politik. Global Gateway-strategien - åbn en ny fane., der trækker på finansielle værktøjer såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — Et globalt Europa - åbn en ny fane., er EU’s bidrag til at mindske det globale investeringsunderskud i fuld overensstemmelse med FN’s 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling og med Parisaftalen - åbn en ny fane.. Den er blevet en pålidelig kilde til investeringer over hele verden, der skaber gode lokale job og merværdi over hele kloden, samtidig med at den styrker EU’s konkurrenceevne og sikkerhed. Indtil videre har Global Gateway mobiliseret 306 mia. EUR i offentlige og private investeringer, hvilket overstiger det oprindelige mål på 300 mia. EUR senest i 2027.

Global Gateway-investeringsknudepunktet - åbn en ny fane., der blev lanceret i oktober, vil bidrage væsentligt til denne indsats ved at lette EU-virksomheders investeringsprojekter på tværs af partnerlande. For at konsolidere og styrke EU’s rolle som global aktør har Kommissionen foreslået at øge effektiviteten af garantien for foranstaltninger udadtil - åbn en ny fane. ved at mindske bureaukratiet og indføre forenklingsforanstaltninger. Garantien for foranstaltninger udadtil er et centralt finansielt redskab under Global Gateway-strategien, der tilbyder billigere lån for at skabe adgang til investeringer og opbygge handelsforbindelser med partnerlande rundt om i verden.

Internationale topmøder

EU deltog i flere topmøder med partnerlande i 2025. På G7-topmødet - PDF-fil, åbn en ny fane. i juni i Canada drøftede lederne, hvordan støtten til Ukraine kan øges, og de gentog deres tilsagn om engagement i fred og stabilitet i Mellemøsten. Andre centrale emner, der blev drøftet på topmødet, omfattede styrkelse af den økonomiske koordinering, sikker forsyning af kritiske mineraler, nye teknologier (kunstig intelligens og kvanteteknologi), energiomstillingen og metoder til bedre at forebygge og afbøde naturbrande.

G20-topmødet - åbn en ny fane. i Johannesburg, Sydafrika, markerede det første topmøde på det afrikanske kontinent og afsluttede G20’s første formandskabscyklus. På topmødet var der fokus på vigtige prioriteter for Europa og Afrika såsom energiomstillingen, kritiske mineraler og gældsbæredygtighed. Andre centrale emner, der blev drøftet, omfattede globale ubalancer, klimaindsatsen, modstandsdygtighed over for katastrofer samt kunstig intelligens.

EU bekræftede i løbet af året på ny sit tilsagn om at støtte det syriske folk og støtte Syriens overgang og genopretning. På den niende Bruxelleskonference »Vi står sammen med Syrien: opfyldelse af behovet for en vellykket overgang - åbn en ny fane.« meldte EU ud, at man forpligter sig til at støtte Syriens omstillingsproces og socioøkonomiske genopretning med op imod 2,5 mia. EUR i 2025 og 2026. Kommissionen ophævede også de økonomiske sanktioner mod Syrien - åbn en ny fane. med undtagelse af dem, der var begrundet i sikkerhedshensyn, og i 2025 blev den årlige dialogdag - åbn en ny fane. for første gang afholdt i Syrien. Efter genindførelsen af FN’s sanktioner over for Iran indvilligede Kommissionen i at genindføre en række sanktioner i forbindelse med landets nukleare spredningsaktiviteter.

Humanitær bistand

Når store naturkatastrofer eller konflikter rammer, er millioner af mennesker i fare. Humanitær bistand bliver en livline, der giver mad, husly og lægebehandling.

EU står sammen med sine medlemsstater i spidsen for disse nødhjælpsbestræbelser og var verdens største donor af humanitær bistand i 2025. EU yder livsvigtig bistand efter behov, opretholder beskyttelsen af humanitære hjælpearbejdere, beskytter internationale humanitære principper, beskytter civile og forsvarer den humanitære folkeret — alt sammen kerneværdier i det humanitære diplomati. I 2025 tildelte EU 2,56 mia. EUR til humanitær bistand og beskyttelse.

EU ydede humanitær bistand til sine umiddelbare nabolande, særligt Armenien, Moldova, Tyrkiet og Ukraine. Ud over Palæstina fokuserede EU’s humanitære bistand i Mellemøsten og Nordafrika på Syrien og imødekommelse af de syriske flygtninges behov i regionen.

EU er en global humanitær aktør. Krigen i Sudan - åbn en ny fane. og dens afsmittende virkninger på nabolandene, den komplekse og ustabile situation i regionen Afrikas Horn og i Vest- og Centralafrika - åbn en ny fane. og de ekstreme vejrforhold i det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean - åbn en ny fane. har resulteret i massefordrivelse, manglende fødevaresikring og endda hungersnød. Ved hjælp af EU’s humanitære bistand blev der ydet livsvigtig bistand til millioner af de mest sårbare og til dem, der er berørt af disse kriser.

I Asien fortsatte EU’s humanitære bistand med at håndtere langvarige humanitære kriser, f.eks. i Afghanistan - åbn en ny fane., Bangladesh og Myanmar/Burma - åbn en ny fane., samtidig med at den også reagerede på pludselige naturkatastrofer såsom oversvømmelser i Pakistan - åbn en ny fane. og tropiske cykloner i Filippinerne - åbn en ny fane. og Vietnam - åbn en ny fane..

I Latinamerika støttede EU’s humanitære bistand samfund, der er berørt af de igangværende kriser i lande som Colombia - åbn en ny fane., Haiti - åbn en ny fane. og Venezuela - åbn en ny fane., samt ofre for katastrofer som orkanen Melissa i Caribien.