KAPITEL 1
EU’s støtte til Ukraine
Vis billedtekst
© Yan Dobronosov/Global Images Ukraine via Getty Images
Den Europæiske Union er fortsat fast besluttet på at støtte Ukraine i lyset af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod landet og dets ulovlige forsøg på at annektere ukrainsk territorium. Ukraines frihed er Europas frihed, og derfor vil EU i samordning med ligesindede partnere og allierede fortsat yde omfattende politisk, finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine og dets befolkning.
EU har ydet militær støtte til Ukraines væbnede styrker i hidtil uset omfang og taget imod mere end fire millioner ukrainere, der har søgt tilflugt i medlemsstaterne. EU støtter også Ukraines reformer på landets vej mod EU-medlemskab, herunder ved at fremme Ukraines gradvise integration i det indre marked. Desuden har EU ydet et væsentligt finansielt bidrag til at styrke landets modstandsdygtighed, genopretning og genopbygning. Endelig vil Europa-Kommissionen fortsat presse på for at opnå en retfærdig og varig fred i overensstemmelse med folkeretten — herunder principperne i FN-pagten — der bevarer Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet.
Der er gået næsten fire år, siden Rusland indledte sin omfattende angrebskrig mod Ukraine. EU er fortsat fast besluttet på at støtte Ukraine og dets befolkning, så længe det er nødvendigt. Denne indsats fortsatte i 2025 — i den faste overbevisning, at Ukraine snart vil være et fredeligt og velstående hjemland for alle sine borgere og fuldt integreret i EU. Ved udgangen af 2025 beløb den støtte, som EU og dets medlemsstater har ydet - åbn en ny fane. siden krigens begyndelse, sig til 193,3 mia. EUR. Alene i 2025 dækkede EU 84 % af Ukraines eksterne finansieringsbehov. Kommissionen koordinerede fortsat sin bistand med andre vigtige støtteydere gennem donorplatformen for Ukraine. På Det Europæiske Råds møde den 18.-19. december besluttede EU’s ledere at mobilisere yderligere 90 mia. EUR for 2026-2027, der finansieres gennem fælles låntagning og garanteres over EU-budgettet.
EU ydede fortsat livsvigtig humanitær bistand i både Ukraine og Moldova, herunder midler til nødhjælp. I september blev der således afsat 40 mio. EUR - åbn en ny fane. for at hjælpe ukrainerne med at komme igennem den fjerde vinter under Ruslands angrebskrig og ligeledes bistå EU’s humanitære bistandspartnere med at levere indkvarteringsudstyr, udbedre beskadigede boliger og centre for fordrevne og forbedre adgangen til vand, sanitet og opvarmning.
Siden Ruslands omfattende invasion i februar 2022 har Kommissionen afsat over 1 mia. EUR til humanitære bistandsprogrammer i Ukraine, herunder 220 mio. EUR i 2025.
For at yde nødhjælp til ukrainere koordinerer EU sin største aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbn en ny fane.. Indtil videre har alle 27 medlemsstater sammen med seks deltagende lande (Island, Moldova, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet) tilbudt bistand i naturalier, lige fra medicinsk udstyr og indkvarteringsudstyr til køretøjer og energiudstyr. Ukraine har i alt modtaget over 156 000 ton bistand. Derudover er mere end 4 700 patienter siden 2022 blevet overført til behandling på hospitaler i hele Europa.
Støtte til Ukraine og ukrainerne (2022-2025)
Diagrammet illustrerer den støtte, som EU ydede til Ukraine og den ukrainske befolkning i perioden 2022-2025, og som beløber sig til mere end 193,3 mia. euro. Størstedelen, nærmere bestemt mere end 103,3 mia. euro, var finansiel, økonomisk og humanitær bistand, mens militær støtte udgjorde 69,36 mia. euro. Der blev stillet yderligere 17 mia. euro til rådighed for medlemsstaterne for at hjælpe mennesker, der flygtede fra krigen, mens der blev mobiliseret 3,7 mia. euro fra indtægterne fra immobiliserede russiske aktiver.
EU tager også fortsat imod mennesker, der flygter fra krigen. Medlemsstaterne blev i 2025 enige om at forlænge den nuværende midlertidige beskyttelsesstatus - åbn en ny fane., der giver ukrainere mulighed for at bo, arbejde og studere i EU, indtil den 4. marts 2027. Siden 2022 har medlemsstaterne taget imod mere end fire millioner mennesker. I juni foreslog Kommissionen, at medlemsstaterne så småt skulle indlede forberedelserne til en overgang væk fra systemet for midlertidig beskyttelse til andre muligheder for retlig status, og at de skulle lette tilbagesendelse og reintegration af dem, der ønsker at vende hjem til Ukraine.
I juli bebudede Kommissionen også sit tilsagn om at tilbyde Ukraine associeret medlemskab af Erasmus+-programmet for at udvide uddannelses- og mobilitetsmulighederne for ukrainske studerende og lærere. Desuden vil der i skoleåret 2025/2026 inden for rammerne af Erasmus+ blive uddelt to millioner nye lærebøger til ukrainske elever.
EU-støtte til uddannelse, kultur og civilsamfund i Ukraine (2022-2025)
- 100 mio. EUR til sikker adgang til uddannelse for børn i Ukraine.
- Mobilitet for mere end 52 000 ukrainske borgere på områderne uddannelse, ungdom og idræt inden for rammerne af Erasmus+.
- 60 mio. EUR til projekter for opbygning af kapacitet til ukrainske universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner samt sports- og ungdomsorganisationer inden for rammerne af Erasmus+.
- 65 mio. EUR til gratis, sunde skolefrokoster for 700 000 grundskoleelever i Ukraine.
- Donation af mere end 380 skolebusser.
- Uddeling af 1,5 millioner lærebøger til studerende.
- Mere end 50 mio. EUR i støtte til Ukraines kulturelle og kreative sektorer, herunder over 11,5 mio. EUR til kulturarv.
- »Team Europe«-initiativet for Ukraines kulturarv med 75 initiativer fra 24 medlemsstater og Kommissionen.
- Mobilitetsstipendier til en værdi af mere end 700 000 EUR til kunstnere og kulturarbejdere.
- 123 mio. EUR til civilsamfundsorganisationer i Ukraine.
Ukraines sikkerhed er uløseligt forbundet med Europas sikkerhed. Det er derfor en topprioritet for EU at bringe Ruslands angrebskrig og dets ulovlige forsøg på at annektere ukrainsk territorium til ophør og sikre en retfærdig og varig fred. I løbet af 2025 traf EU en række betydelige foranstaltninger hen imod dette meget udfordrende og komplekse mål. Blandt andet ydede EU fortsat militær støtte og pålagde sanktioner i flere på hinanden følgende pakker, der virkelig har haft negative konsekvenser på Ruslands økonomi.
Med de nye sanktioner har EU yderligere begrænset Ruslands adgang til krigsteknologier, svækket landets militær-industrielle kompleks og intensiveret kampen mod dets skyggeflåde. Desuden har EU strammet restriktionerne på Ruslands energiindtægter og indført et forbud mod import af russisk flydende naturgas fra den 1. januar 2027.
Siden begyndelsen af Ruslands omfattende militære aggression mod Ukraine har EU og dets medlemsstater ydet ca. 66 mia. EUR i militær støtte, hvoraf 6,4 mia. EUR er blevet kanaliseret via den europæiske fredsfacilitet - åbn en ny fane.. EU har også stillet 3,4 mia. EUR til rådighed fra indtægterne fra russiske immobiliserede aktiver og deltager samtidig i vidt omfang i uddannelsen af Ukraines væbnede styrker gennem Den Europæiske Unions militære bistandsmission til støtte for Ukraine - åbn en ny fane., der indtil videre har uddannet ca. 85 000 ukrainske militærpersoner. Alle disse former for militær støtte bidrager til at styrke Ukraine på slagmarken og ved forhandlingsbordet og beskytter menneskeliv i Ukraine.
Igennem hele 2025 fortsatte EU med at sikre, at de russiske ledere drages til ansvar for de masseforbrydelser, der er begået i og mod Ukraine. I februar skabte Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådet og Ukraine sammen med 37 andre lande grundlaget for oprettelsen af Den Særlige Domstol for Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. Aftalen mellem Europarådet og Ukraine om oprettelse af domstolen blev undertegnet i juni. Denne domstol vil have beføjelse til at stille Ruslands politiske og militære ledere til ansvar. De bærer det største ansvar for de grusomheder, der er begået i Ukraine. I december undertegnede Kommissionen konventionen om oprettelse af Den Internationale Kravskommission for Ukraine på EU’s vegne. Undertegnelsen markerede et vigtigt øjeblik i Europas fælles indsats for at sikre ansvarlighed og retfærdighed for Ukraine og det ukrainske folk og sikre, at ofrene for Ruslands brutale angrebskrig får en passende erstatning.
For at sikre, at EU’s sanktioner gennemføres fuldt ud, har medlemsstaterne i henhold til de skærpede EU-regler fået mulighed for at konfiskere aktiver, der er knyttet til strafbare handlinger. Takket være »Freeze and Seize«-taskforcen - åbn en ny fane. havde medlemsstaterne ved udgangen af 2025 indefrosset mere end 27 mia. EUR i private aktiver, der tilhører russiske og belarusiske oligarker og deres partnere.
- Ukraine efterforsker 200 302 tilfælde af påståede internationale forbrydelser, og det faktiske antal grusomheder formodes at være endnu højere.
- Ved udgangen af 2025 var der indgivet mere end 65 000 krav i 13 kategorier til skadesregistret for Ukraine.
- 18 medlemsstater har allerede indledt nationale efterforskninger af internationale forbrydelser begået i Ukraine.
- Seks medlemsstater indgår i et fælles efterforskningshold, der støttes af Eurojust — sammen med Ukraine, Den Internationale Straffedomstol og Europol — for at koordinere indsamlingen af bevismateriale og efterforskningen af de alvorligste internationale forbrydelser begået i Ukraine.
- Fem medlemsstater deltager sammen med Ukraine i Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, et arbejde som også Den Internationale Straffedomstol er tæt inddraget i.
EU har med Ukrainefaciliteten - åbn en ny fane. oprettet et særligt finansieringsinstrument på op til 50 mia. EUR for i perioden 2024-2027 at yde forudsigelig og fleksibel støtte til Ukraine til støtte for landets genopretning, genopbygning og modernisering, også med henblik på landets tiltrædelse af EU.
I februar 2025 tilbød EU Ukraine en ny støttepakke - åbn en ny fane. for at muliggøre landets — og Moldovas — fulde integration i det europæiske energimarked senest i begyndelsen af 2027 samt yderligere integration i EU’s gassektor, forudsat at Ukraine betydeligt fremskynder de nødvendige markedsreformer.
Sideløbende hermed har EU fortsat fremmet Ukraines gradvise integration i det indre marked, navnlig gennem de muligheder, som det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Ukraine giver. Som følge heraf tilsluttede Ukraine sig roaming til hjemmetakst - åbn en ny fane.-området den 1. januar 2026. Desuden har EU og Ukraine forlænget deres aftale om vejtransport - åbn en ny fane. indtil marts 2027, hvilket muliggør en mere gnidningsløs grænseoverskridende godstransport til gavn for begge økonomier. For at bidrage til at dække befolkningens energibehov har Kommissionen endvidere transporteret et helt termisk kraftværk fra Litauen til Ukraine — den hidtil største enkeltstående operation inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Via solidaritetsbanerne - åbn en ny fane., der blev oprettet i maj 2022, kan Ukraine fortsat importere de varer, landet har brug for, og eksportere visse landbrugsprodukter og andre produkter. Solidaritetsbanerne var afgørende for Ukraines landbrugseksport indtil midten af 2023, men Ukraine har siden formået at forsvare sin Sortehavskorridor mod Rusland. Da EU støtter denne korridor kan ukrainske fartøjer fortsat varetage eksporten af varer, og EU støtter således Ukraines handel over Sortehavet. Samtidig har EU investeret i infrastruktur og koordinering for at holde denne sørute levedygtig og sikker.
For at støtte samhandelen fortsatte EU i løbet af året med at anvende eksportkreditgarantier. For eksempel blev den første aftale - åbn en ny fane. inden for rammerne af EU’s eksportkreditgarantifacilitet for Ukraine indgået i juni, hvorved der gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond blev stillet 20 mio. EUR i garantier for EU’s eksport til Ukraine.
EU’s vedholdende engagement i Ukraines genopbygning i 2025 omfattede finansielle instrumenter, garantier og tilskud samt reformer betinget af støtte for at styrke landets modstandsdygtighed og økonomiske stabilitet og støtte dets bæredygtige genopretning på lang sigt. Ukrainefaciliteten for perioden 2024-2027 er kernen i disse tiltag. Investeringsrammen for Ukraine — investeringsdelen af Ukrainefaciliteten — har modtaget i alt 9,5 mia. EUR i EU-støtte og skal tilvejebringe op til 40 mia. EUR i offentlige og private investeringer til genopretning og genopbygning af Ukraine. Indtil videre er der afsat 6,9 mia. EUR til finansiering af investeringsprogrammer, der er til direkte gavn for Ukraines befolkning: skabelse af nye arbejdspladser, levering af elektricitet, varme og rent vand, støtte til økonomisk overkommelige boliger, anlæggelse af beskyttelsesrum, udbedring af krigshærget infrastruktur osv.
I marts blev der iværksat en indkaldelse af forslag - åbn en ny fane. til støtte for små virksomheder, krigsramte samfund og investeringer i genopretning. Den havde til formål at udvide adgangen til finansiel støtte for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennem banker for at styrke Ukraines socioøkonomiske samhørighed. Dette blev efterfulgt af en ny indkaldelse af interessetilkendegivelser, der sluttede i oktober.
For at forbedre transportforbindelserne mellem EU, Ukraine og Moldova har EU indtil videre afsat mere end 2,3 mia. EUR, herunder 1,55 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte fra »Connecting Europe«-faciliteten. I september åbnede Ukraine således sin første jernbanelinje med europæisk standardsporvidde - åbn en ny fane., hvilket gjorde det muligt at rejse direkte med tog fra Ukraine til byer som Budapest i Ungarn og Wien i Østrig. I juli blev der inden for rammerne af faciliteten udvalgt et nyt projekt til 73,5 mio. EUR med henblik på at anlægge en jernbaneforbindelse med EU-standardsporvidde fra Polen til Sknylov (nær Lviv) i Ukraine. Dette vil bidrage til yderligere integration af Ukraine i EU’s jernbanenet.
Som led i genopbygningsprocessen fokuserer EU ikke alene på direkte finansiering, men også på strukturelle og institutionelle reformer. Ukraine har fået til opgave at gennemføre en genopretnings- og reformplan, respektere demokratiske mekanismer, overholde retsstatsprincippet og menneskerettighederne samt sikre en gennemsigtig og ansvarlig forvaltning.
Investeringer i Ukraines fremtid
De aftaler, der blev indgået på konferencen om Ukraines genopretning, har til formål at frigøre op til 10 mia. EUR i investeringer til at genopbygge boliger, genåbne hospitaler, genoplive virksomheder samt sikre energi og derfor dag for dag bringe Ukraine lidt tættere på EU. Disse bestræbelser afspejler visionen om genopbygning, der forbinder genopbygningen af fysiske rum med styrkelsen af Ukraines kapacitet til at tilslutte sig europæiske normer og værdier og tilnærme sig markeder.