KAPITEL 9

Styrkelse af demokratiet

Medlemmer af Europa-Parlamentet sidder på rækker i et stort auditorium. Nogle af dem rækker hånden op for at stemme. Vis billedtekst
Medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer under et plenarmøde i Parlamentet om en ny EU-forordning om mediefrihed, der har til formål at beskytte journalister mod politisk indblanding og forbedre gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab, Strasbourg, Frankrig, den 13. marts 2024.

I 2024 arbejdede Den Europæiske Unions institutioner og organer tæt sammen om at fremme EU’s fælles interesser og skabe resultater for borgerne. Der blev fortsat gjort en indsats for at forbedre EU’s lovgivningsproces og reformere forvaltningerne, så de i højere grad er forberedt på mulighederne og udfordringerne i en verden i forandring. Arbejdet fortsatte også med at opbygge mere modstandsdygtige demokratier i hele EU ved at fremme frie og retfærdige valg, styrke mediefriheden og bekæmpe desinformation. Det er et fælles mål at opnå bedre resultater for borgerne ved at forbedre EU-reglerne, og det er alle EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar. Det indebærer, at borgerne får mulighed for at deltage aktivt i den demokratiske proces.

Stærke institutioner

EU’s institutionelle struktur er unik, og dets beslutningsproces er i konstant udvikling. I princippet fremsætter Europa-Kommissionen forslag til ny lovgivning i overenstemmelse med de politiske retningslinjer fra Det Europæiske Råd, og Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, der er de to lovgivere, vedtager disse forslag. Medlemsstaterne gennemfører derefter lovgivningen, og Kommissionen sikrer, at den anvendes korrekt. Disse institutioners arbejde suppleres af andre institutioner og organer - åbn en ny fane..

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union går på skift mellem medlemsstaterne hver sjette måned. I 2024 blev formandskabet først varetaget af Belgien og dernæst af Ungarn.

Fire talere sidder på et podium og deltager i en paneldiskussion med titlen »Media Freedom in Europe« (Mediefrihed i Europa). I baggrunden ses titlen på arrangementet sammen med en tegneseriefigur. Publikum sidder i forgrunden.
Et panel vedrørende mediefrihed, der blev arrangeret under det belgiske formandskab for Rådet for at markere verdensdagen for pressefrihed, med medieekspert Katrien Thienpont (til højre), den ukrainske journalist Olena Abramovych (anden fra venstre) og den belgiske karikaturtegner Philippe Geluck (anden fra højre), Bruxelles, Belgien, den 3. maj 2024. © Thierry Monasse/Getty Images News via Getty Images
En gruppe unge sidder på en trappe i en afslappet debat. Nogle sidder med en bærbar computer, mens andre tager noter. På den blå baggrund ses logoet for det ungarske formandskab i 2024 flankeret af EU-flag og ungarske flag.
EU’s ungdomskonference blev afholdt af det ungarske formandskab for Rådet som led i EU’s ungdomsdialog, der giver unge i Europa mulighed for personligt at udveksle synspunkter med beslutningstagerne om de spørgsmål og udfordringer, der vedrører dem. Budapest, Ungarn, den 9. september 2024.
António Costa, Ursula von der Leyen og andre EU-ledere er stillet op til et officielt gruppefoto i en glasbygning. De er flankeret af EU-flag, og der er et rødt tæppe i forgrunden.
Det Europæiske Råd repræsenteret ved EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer, António Costa, formand for Det Europæiske Råd (forreste række, femte til højre), og Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen (forreste række, tredje fra højre), Bruxelles, Belgien, 19. december 2024. I december blev 50-året - åbn en ny fane. for oprettelsen af Det Europæiske Råd fejret.

EU’s institutionelle cyklus begynder på ny hvert femte år med valget til Europa-Parlamentet. Dette valg og den efterfølgende udnævnelse af en ny Kommission er væsentlige dele af EU’s demokratiske proces som fastsat i traktaterne - åbn en ny fane.. I det sidste år af cyklussen 2019-2024 nåede EU-institutionerne deres ambitiøse mål, der var fastsat for denne periode, og banede vejen for en gnidningsløs start på den nye politiske cyklus 2024-2029 (se kapitel 0).

Det er afgørende, at EU’s interinstitutionelle processer, herunder inddragelsen af medlemsstaternes nationale parlamenter og EU’s rådgivende udvalg og decentrale agenturer, fungerer korrekt, så der kan træffes vellykkede politiske beslutninger på EU-plan. I 2024 fokuserede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg på at styrke deres samarbejde med civilsamfundsaktører og lokale og regionale myndigheder i EU-kandidatlandene som forberedelse på en eventuel fremtidig udvidelse af EU. Samtidig fortsatte EU-institutionerne drøftelserne om de reformer, der er nødvendige - åbn en ny fane. for at gøre EU klar til fremtiden, både hvad angår yderligere udvidelser og behovet for at reagere på stadig mere komplekse globale udfordringer.

Værten Aidas Palubinskas taler med Olena Loboiko om EU's nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De drøfter, hvordan myndigheden vil styrke tilsynet, forbedre samarbejdet og sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne for at beskytte borgerne og det finansielle system.
PODCAST: En podcast om Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme.

I juni blev der oprettet et nyt decentralt agentur for bedre at beskytte EU-borgerne og EU’s finansielle system mod hvidvask af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme. Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme - åbn en ny fane. er ét af en række agenturer, der er spredt over hele EU, og som bidrager til gennemførelsen af EU’s politikker.

En video i anledning af 30-årsjubilæet for Det Europæiske Regionsudvalg. Den viser, hvordan over én million lokale og regionale beslutningstagere hjælper lokalsamfund med at klare udfordringer såsom covid-19, den russiske angrebskrig i Ukraine og klimaændringer.
VIDEO: 2024 markerede 30-årsjubilæet for Det Europæiske Regionsudvalg.

Strategisk fremsynethed

Strategisk fremsynethed - åbn en ny fane. støtter EU’s fremadrettede politikudformning og strategiske planlægning ved at undersøge fremtidige tendenser, der forventes at få betydelig indvirkning på EU, og bidrager til at forudse både risici og muligheder for udformningen af Europas fremtid. Rapporten om globale tendenser fra 2024 - PDF-fil, åbn en ny fane. — et fælles projekt mellem ni EU-institutioner og -organer inden for rammerne af det europæiske strategi- og politikanalysesystem — skitserer de vigtigste mellem- og langsigtede tendenser og giver EU’s ledere indsigt i de vigtigste strategiske valg for de kommende år (se kapitel 0).

I årets løb styrkede EU-institutionerne takket være det EU-dækkende fremsynsnetværk deres samarbejde med medlemsstaterne om strategiske drøftelser på EU-plan. I forbindelse hermed er der gjort en indsats for at modernisere de offentlige forvaltninger i hele Europa, der fortsatte i 2024 inden for rammerne af ComPAct - åbn en ny fane.-initiativet. Ud over at bistå medlemsstaterne med at mindske kvalifikationskløfter og opfylde målet om, at samtlige centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online senest i 2030, har initiativet også til formål at gøre de offentlige forvaltninger mindre bureaukratiske, hurtigere til at levere tjenester og mere gennemsigtige samt at bringe dem tættere på borgerne. I 2024 bidrog initiativet også til, at nationale og regionale forvaltninger (f.eks. i Italien, Litauen og Malta) kunne opbygge fremsynskapacitet og anvende fremsynsteknikker til at udvikle nye politiske tilgange på områder såsom sundhed, socialpolitik og uddannelse.

EU’s institutioner og organer investerede fortsat i deres fremsynskapacitet. F.eks. oprettede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sin interne strategiske fremsynsramme, og Det Europæiske Regionsudvalg styrkede fremsynssamarbejdet med interesserede regioner. Ved at forudse nye udfordringer og muligheder sikrer disse bestræbelser, at politikker er fremtidssikrede og fortsat vil forbedre livskvaliteten for nuværende og kommende generationer af borgere.

God forvaltning

Gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed er de vigtigste kendetegn ved et demokrati baseret på retsstatsprincippet. De fremmer god forvaltningsskik og skaber tillid til den politiske beslutningsproces.

For yderligere at styrke offentlighedens tillid til EU’s institutioner og organer og for at skabe en fælles etisk kultur undertegnede otte af dem en aftale - åbn en ny fane. om at oprette et interinstitutionelt etisk organ - åbn en ny fane. med mandat til at udvikle fælles standarder for medlemmernes etiske adfærd og oprette en formel mekanisme for koordinering af etiske krav.

Den fornyede DORIE - åbn en ny fane.-database (dokumentation og forskning vedrørende EU-institutionerne) giver nu brugerne mulighed for at søge efter dokumenter om EU’s institutionelle anliggender på alle officielle EU-sprog.

Roman Schremser, Alessandro Chiocchetti, Willem Van de Voorde, Věra Jourová, Koen Lenaerts, Tony Murphy, Oliver Röpke og Luca Menesini er stillet op til et officielt foto stående foran EU-flaget. Věra Jourová har et åbent dokument i hånden.
Fra venstre mod højre: Roman Schremser, Chief Compliance and Governance Officer i Den Europæiske Centralbank, Alessandro Chiocchetti, generalsekretær for Europa-Parlamentet, Willem Van de Voorde, Belgiens ambassadør og faste repræsentant ved EU som rådsformandskab, Věra Jourová, daværende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Koen Lenaerts, præsident for Den Europæiske Unions Domstol, Tony Murphy, formand for Den Europæiske Revisionsret, Oliver Röpke, formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og Luca Menesini, næstformand for Det Europæiske Regionsudvalg, ved undertegnelsesceremonien for oprettelsen af det interinstitutionelle etiske organ, Bruxelles, Belgien, den 15. maj 2024.

Den Europæiske Ombudsmand - åbn en ny fane. er det organ, der er ansvarligt for at undersøge klager over fejl og forsømmelser i forbindelse med EU-institutionernes aktiviteter. I 2024 var der meget få tilfælde af fejl eller forsømmelser (ca. 5 %), og omkring tre fjerdedele af Ombudsmandens henstillinger blev gennemført med tilfredsstillende resultat.

Gennem dagsordenen for bedre regulering - åbn en ny fane. fortsatte EU også sit arbejde med at sikre effektiv lovgivning og mindske de administrative byrder uden at underminere de politiske mål. Med »én ind, én ud«-princippet sikres det, at nyligt indførte byrder udlignes ved at fjerne en tilsvarende byrde inden for samme politikområde. Dette princip supplerer programmet for målrettet og effektiv regulering - åbn en ny fane., som har til formål at kortlægge og fjerne bureaukrati og unødvendige omkostninger, når EU-lovgivningen revideres og evalueres.

Arbejdet fortsatte også med at forbedre EU-institutionernes miljøpræstationer - åbn en ny fane., spare energi og optimere ressourceudnyttelsen.

FORENKLINGS-/
RATIONALISERINGSINITIATIVER I 2024
FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE
FORENKLINGS-/
RATIONALISERINGSINITIATIVER I 2024

Forenklingsforanstaltninger for landbrugere - åbn en ny fane.

FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE

En reduktion af de administrative omkostninger på 165 mio. EUR

FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE

En reduktion af den administrative byrde på 259 mio. EUR

FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE

Besparelser på 530 mio. EUR om året

FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE

Besparelser på 120 mio. EUR om året

FORENKLINGS-/
RATIONALISERINGSINITIATIVER I 2024

Støtte til bæredygtighedsrapportering og due diligence - åbn en ny fane.

FORVENTEDE
BESPARELSER/FORDELE

Forebyggelse af afsmittende virkning på små og mellemstore virksomheder samt overdreven overholdelse

Sikre, at EU-reglerne anvendes

Den banebrydende lovgivning, der blev vedtaget i løbet af cyklussen 2019-2024, f.eks. den lovgivning, der bidrager til den grønne og den digitale omstilling af vores samfund, vil kun opnå sine tilsigtede virkninger og fordele, hvis den gennemføres fuldt ud og anvendes korrekt. Kommissionens opgave er at sikre, at dette gøres af alle medlemsstater, i første omgang ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og om nødvendigt ved at indlede traktatbrudssager - åbn en ny fane.. Formålet med en traktatbrudssag er at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten korrekt. Der lægges særlig vægt på overtrædelser, der berører mange borgere eller virksomheder. Hvis de konstaterede overtrædelser ikke kan afhjælpes, kan Kommissionen indbringe sagerne for Den Europæiske Unions Domstol, som kan pålægge den pågældende medlemsstat økonomiske sanktioner.

  • Der blev indledt 568 nye traktatbrudssager i 2024.
  • 52 sager vedrørende 19 medlemsstater blev indbragt for Domstolen.
  • I 10 tilfælde blev der begæret økonomiske sanktioner.
  • 542 traktatbrudssager blev afsluttet.
  • 93 % af dem i de tidlige faser af proceduren, hvilket sparer tid for borgere og virksomheder.
  • Disse foranstaltninger vil medføre konkrete fordele på tværs af forskellige politikområder og vil føre til bedre beskyttelse af forbruger- og borgerrettigheder.

EU fortsatte også sit arbejde med at forhindre overtrædelser i overhovedet at finde sted ved at yde tidlig støtte i form af praktisk vejledning, møder, uddannelse og teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten inden for alle de vigtigste politikområder. Kommissionen hjalp f.eks. medlemsstaterne med at gennemføre det reviderede direktiv om vedvarende energi ved at lette digitaliseringen af de nationale tilladelsesprocesser gennem Accele-RES-initiativet - åbn en ny fane.. Dette initiativ omfatter finansiel og teknisk støtte, retningslinjer og regelmæssige drøftelser om gennemførelsen.

I 2024 blev der med et forslag til nye regler - åbn en ny fane. mod illoyal handelspraksis i landbrugssektoren også gjort en øget indsats for at forbedre grænseoverskridende retshåndhævelse. Reglerne vil styrke de svageste aktører i forsyningskæden, navnlig landbrugere (se også kapitel 4), og navnlig ved at sikre, at de håndhævende myndigheder har de fornødne værktøjer til at efterforske, indsamle bevismateriale og træffe foranstaltninger over for købere i en anden medlemsstat.

En gruppe mennesker spadserer udendørs på en solrig dag. I forgrunden taler Maroš Šefčovič og to andre mænd sammen. I baggrunden ses et landligt miljø med marker og huse.
I forgrunden, fra venstre mod højre: Maroš Šefčovič, daværende ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt, interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, besøger den belgiske landbruger Jonas Lemaire-Taelemans’ bedrift sammen med Peter Meedendorp, formand for Europæisk Råd for Unge Landmænd, Lennik, Belgien, den 9. januar 2024.

EU fortsatte også med at finansiere uddannelse af retlige aktører og andet personale inden for retsvæsenet i civil- og strafferetlige sager i overensstemmelse med den europæiske strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører - åbn en ny fane.. Formålet med strategien er at fremme fælles uddannelsesarrangementer for personale fra flere medlemsstater med henblik på netværkssamarbejde og øget gensidig tillid. Målet er at styrke det grænseoverskridende retlige samarbejde og sikre en standardiseret anvendelse af lovgivningen i hele EU.

Opretholdelse af retsstatsprincippet

I en stadig mere ustabil og polariseret verden er det afgørende, at demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet proaktivt forsvares og opretholdes i og uden for EU. Som et forebyggende værktøj ydede rapporten om retsstatssituationen 2024 - åbn en ny fane. et vigtigt bidrag hertil og viste, at 68 % af de henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2023, var blevet helt eller delvist efterkommet. Dette afspejler den betydelige indsats, som medlemsstaterne i øjeblikket gør for at gennemføre de nødvendige reformer med henblik på at styrke retsstatsprincippet på centrale områder såsom retsvæsenet, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed og institutionelle kontrolforanstaltninger. Rapporten fra 2024 omfattede for første gang også fire udvidelseslande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien) med henblik på at støtte deres reformbestræbelser. Rapporten danner grundlag for en regelmæssig dialog mellem ministrene i Rådet for Almindelige Anliggender - åbn en ny fane. og blandt medlemmer af Europa-Parlamentet. Kommissionen tilrettelægger også nationale dialoger om retsstatsprincippet med interessenter i medlemsstaterne.

En video, der beskriver, hvordan Europa-Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen udarbejdes i samarbejde med medlemsstaterne, offentlige myndigheder, dommere, journalister og civilsamfundet. I videoen fremhæves den inklusive proces, igennem hvilken forskellige perspektiver indsamles med henblik på at udarbejde omfattende vurderinger.
VIDEO: Samarbejdet om den årlige rapport om retsstatssituationen.

Et andet vigtigt EU-værktøj - PDF-fil, åbn en ny fane. til beskyttelse af retsstatsprincippet mod medlemsstaternes overtrædelser er muligheden for reaktivt at udløse artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union. Denne procedure, som i sidste ende kan føre til suspension af medlemskabsrettighederne, blev indledt mod Polen i 2017 og Ungarn i 2018. I 2024 blev proceduren afsluttet - åbn en ny fane. for Polen, efter at landet havde indført væsentlige foranstaltninger til beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og fornyet sit tilsagn om at afhjælpe de alvorlige retsstatsproblemer gennem en særlig handlingsplan - åbn en ny fane.. Dette fik Kommissionen til at konkludere, at der ikke længere var en klar risiko for en alvorlig overtrædelse af retsstatsprincippet i Polen. Proceduren - åbn en ny fane. vedrørende Ungarn er endnu ikke afsluttet.

Forsvar af demokratiet

I et sundt og velfungerende demokrati kan borgerne frit give udtryk for deres meninger, vælge deres politiske ledere og få indflydelse på deres fremtid. Demokratiet i EU er stærkt, men det står over for udfordringer såsom stigende ekstremisme, indblanding i valg, spredning af manipulerende information og trusler mod journalister, mediefrihed og pluralisme. Pakken om forsvar af demokratiet - åbn en ny fane., der blev vedtaget i slutningen af 2023, har til formål at tackle udfordringer såsom udenlandsk indblanding og opbygge modstandsdygtighed indefra ved at tilskynde til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse. Et centralt element i pakken er forslaget - åbn en ny fane. om at øge gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed ved at kaste lys over skjult udenlandsk indflydelse. Parlamentet og Rådet påbegyndte drøftelserne af dette forslag i 2024. Ved hjælp af fælles standarder for interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, vil foranstaltningerne også forbedre det indre markeds funktion.

Pakken indeholder desuden to henstillinger: én om styrkelse af valgafviklingen - åbn en ny fane. i EU og en anden om fremme af borgernes og civilsamfundets inklusive deltagelse - åbn en ny fane. i den politiske beslutningsproces. I overensstemmelse med den første henstilling blev der udarbejdet en adfærdskodeks for valget til Europa-Parlamentet i 2024, som blev fremlagt i april med henblik på at sikre valgets integritet og retfærdige valgkampagner. Alle europæiske politiske partier nåede til enighed om den omfattende tjekliste, således at indsatsen for at forhindre udenlandsk indblanding og informationsmanipulation kunne øges.

De nye regler - åbn en ny fane. om gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame, der blev vedtaget i marts, vil også fremme ansvarligheden hvad angår brug af politiske annoncer, beskytte de grundlæggende rettigheder og bidrage til at modvirke informationsmanipulation og udenlandsk indblanding i valg. I henhold til de nye regler skal politiske annoncer mærkes tydeligt og indeholde oplysninger om, hvem der har betalt for dem, og hvor meget, hvilket valg, hvilken folkeafstemning eller lovgivningsproces de er knyttet til, samt om de er rettet mod en bestemt målgruppe.

I 2024 fortsatte EU med at beskytte og fremme menneskerettighederne i hele verden. Inden for rammerne af programmet for menneskerettigheder og demokrati under et globalt Europa - åbn en ny fane. (med en budgetramme på 1,5 mia. EUR) støttede EU blandt andet det globale initiativ til bekæmpelse af straffrihed, et initiativ fra civilsamfundet mod internationale forbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

María Corina Machado og Edmundo González Urrutia står på en udendørsscene og holder hænderne løftet i triumf, mens en stor menneskemængde står med flag og bannere i baggrunden.
María Corina Machado, den venezuelanske oppositions præsidentkandidat, og lederen af Venezuelas demokratiske kræfter, Edmundo González Urrutia, vandt Sakharovprisen 2024. Puerto La Cruz, Venezuela, den 10. juli 2024. © Miguel Gutiérrez / EFE

Sakharovprisen for tankefrihed - åbn en ny fane. — EU’s vigtigste hyldest til menneskerettighedsarbejde — blev i 2024 tildelt María Corina Machado og præsidentkandidat Edmundo González Urrutia for deres modige kamp for at genoprette frihed og demokrati i Venezuela.

Edmundo González Urrutia og Ana Corina Sosa viser deres indrammede priser frem. Roberta Metsola står imellem dem.
Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet (i midten), med Edmundo González Urrutia (til venstre) og María Corina Machados datter, Ana Corina Sosa (til højre), ved overrækkelsen af Sakharovprisen 2024, Bruxelles, Belgien, den 17. december 2024.

Mediefrihed

Uafhængige medier fungerer som offentlig vagthund og holder magthaverne ansvarlige. De udgør en central søjle i det europæiske demokrati og skal beskyttes. Den europæiske forordning om mediefrihed - åbn en ny fane., der trådte i kraft i maj, har til formål at beskytte medier og journalister bedre mod politisk indblanding og sikre, at de lettere kan operere på tværs af grænserne. De fleste af bestemmelserne i forordningen vil finde anvendelse fra august 2025.

I april vedtog EU endvidere nye regler - åbn en ny fane. for at beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod urimelige retssager, der har til formål at bringe dem til tavshed. Reglerne skal forhindre grundløse eller urimelige sagsanlæg, der betegnes strategiske retssager mod offentligt engagement eller SLAPP - åbn en ny fane., og som har til formål at bringe dem, der deltager i den offentlige debat om spørgsmål såsom grundlæggende rettigheder, miljøet og offentlig adgang til oplysninger, til tavshed. For første gang nogensinde er der indført et system med stærke retssikkerhedsgarantier i grænseoverskridende sager. Med disse garantier vil domstolene kunne håndtere urimelige retssager, og det vil også afskrække potentielle sagsøgere fra at deltage i en sådan praksis. Der blev også arbejdet videre med gennemførelsen af den relaterede henstilling om bekæmpelse af SLAPP - åbn en ny fane., der dækker de gældende rammer og omfatter uddannelse, oplysningsaktiviteter og støttemekanismer samt dataindsamling, rapportering og overvågning.

  • 8 projekter blev finansieret inden for rammerne af foranstaltningen »journalistiske partnerskaber« under programmet Et Kreativt Europa
  • 12 mio. EUR blev afsat til støtte for modstandsdygtigheden i nyhedsmediesektoren
  • 6 mio. EUR blev øremærket til andre projekter til fremme af mediefrihed og -pluralisme i EU.

Bekæmpelse af informationsmanipulation

EU-institutionerne er i færd med at styrke deres indsats over for desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding rettet mod EU’s politikker og det europæiske demokrati.

Indsatsen er fokuseret på fire centrale områder
  1. at udvikle strategier, som styrker de europæiske demokratier og gør det sværere at misbruge onlineplatforme til at sprede desinformation, og som beskytter journalister og mediepluralisme
  2. at bekæmpe udenlandsk indblanding og cyberangreb gennem bevidstgørelsesprojekter, avancerede teknologiske løsninger og forbedret koordinering
  3. at gøre vores samfund mere modstandsdygtige over for desinformation gennem mediekendskab og bevidstgørelse
  4. at samarbejde med institutioner, nationale myndigheder, civilsamfundet og andre organisationer

I 2024 var indsatsen bl.a. fokuseret på at øge situationsbevidstheden via den integrerede mekanisme for politisk kriserespons - åbn en ny fane. og særlige kampagner rettet mod borgerne.

2024 var det største valgår i historien, idet 72 lande gik til valgurnerne: halvdelen af verdens befolkning havde mulighed for at afgive deres stemme. Derfor blev der lagt særlig vægt på at styrke bevidstheden om valg og beskytte integriteten af valg, navnlig i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni.

Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk afholdt en række arrangementer for at udveksle praksis for bekæmpelse af desinformation.

En video, hvori EU-borgerne opfordres til at deltage i valget til Europa-Parlamentet og orientere sig ved at tjekke kilder, kontrollere onlineindhold og undgå at dele uverificerede oplysninger.
VIDEO: Opdag løgnene – sådan beskytter du dig mod vildledende indhold under EU-valget.

Forud for valget til Europa-Parlamentet iværksatte Kommissionen en fælles kommunikationskampagne sammen med Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester for at informere borgerne om de dermed forbundne risici, fremme kritisk tænkning og give praktiske tips til at opdage og bekæmpe desinformation.

I marts offentliggjorde Kommissionen retningslinjer med anbefalede foranstaltninger for meget store onlineplatforme og søgemaskiner for at mindske systemiske risici, der kan påvirke integriteten af valg. Ifølge en rapport efter valget - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i juli, blev der ikke fundet dokumentation for alvorlig desinformation eller udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet. Der vil i 2025 blive udarbejdet en udførlig rapport om valget.

De store onlineplatforme og de parter, der har undertegnet adfærdskodeksen om desinformation - åbn en ny fane., rapporterede om de foranstaltninger, de havde truffet til beskyttelse af integriteten af valget til Europa-Parlamentet. Dette omfatter, at annoncører eller ophavspersoner tydeligt skal angive, om en billed-, video- eller lydfil er oprettet eller ændret digitalt, samarbejde med faktatjekkende organisationer, fremme af pålidelige oplysninger af høj kvalitet til vælgerne samt udvikling af målrettede mediekendskabskampagner og kampagner vedrørende aflivning af falske nyheder (prebunking).

I løbet af året støttede Kommissionen på ny vigtige initiativer til bekæmpelse af desinformation, navnlig Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier - åbn en ny fane.. Observationscenteret og dets hubs spillede en central rolle med hensyn til at overvåge og afsløre desinformationskampagner, øge bevidstheden og fremme mediekendskab forud for valget til Europa-Parlamentet.

EU støtter fortsat Ukraines modstandsdygtighed for så vidt angår information og landets kontakt med globale partnere, navnlig for at fremme Ukraines fredsformel - åbn en ny fane.. Med henblik herpå anvender EU en tilgang, der inddrager hele samfundet, og samarbejder med offentlige institutioner, civilsamfundet, medieorganisationer og onlineplatforme. For at begrænse rækkevidden af russisk informationsmanipulation og propaganda har EU afbrudt en lang række russiske statsejede og Kremlvenlige desinformationskanalers udsendelsesaktiviteter. Med ikrafttrædelsen af forordningen om digitale tjenester skal udbydere af meget store onlineplatforme og onlinesøgemaskiner vurdere de mulige samfundsmæssige risici, som deres tjenester kan udgøre. Det kan være trusler mod ytringsfriheden og risikoen for, at deres tjenester benyttes til desinformationskampagner.

Der foregår fortsat regelmæssig udveksling af information om krigen i Ukraine med underskriverne af EU’s adfærdskodeks om desinformation - åbn en ny fane.. Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier og dets nationale og regionale hubs overvåger og afslører krigsrelateret desinformation - åbn en ny fane., herunder sporing af andelen - åbn en ny fane. af den samlede mængde desinformation, der cirkulerer i EU. Dette suppleres af en bredere indsats for at bekæmpe desinformation såsom EUvsDisinfo - åbn en ny fane.-kampagnen, der anslås at have nået over 20 millioner mennesker i 2024, og systemet for hurtig varsling - PDF-fil, åbn en ny fane., der letter udvekslingen af viden vedrørende desinformationskampagner og bidrager til at koordinere modforanstaltningerne.

En demonstrant står foran en moderne bygning med et sort skilt med teksten »Stop Putin’s lies, save Ukrainian lives« (Stop Putins løgne, red ukrainske liv). Med mindre skrift nedenunder står teksten: »When the history books are written, don’t let your part be, »I helped Putin's propaganda reach billions«. Remove all Russian state-linked media« (Når historiebøgerne skrives, så undgå at dit bidrag bliver »Jeg hjalp Putins propaganda med at nå milliarder«. Fjern alle russiske statstilknyttede medier). I baggrunden står en anden person med et skilt med teksten: »Ukraine needs help« (Ukraine har brug for hjælp).
Demonstranter opfordrer sociale medievirksomheder til at gøre mere for at bekæmpe russisk desinformation om landets angrebskrig mod Ukraine, Dublin, Irland, den 2. marts 2022.
© Brian Lawless/PA Images via Getty Images

Større mulighed for indflydelse til borgerne

EU er fast besluttet på nøje at lytte til borgere og interessenter og åbne de politiske beslutningsprocesser op for offentligheden. Dette bidrager yderligere til at gøre EU mere gennemsigtigt, ansvarligt og effektivt. Platformen Deltag i debatten - åbn en ny fane. giver borgere og interessenter adgang til de tre vigtigste kanaler for borgerinddragelse: offentlige høringer og feedback - åbn en ny fane., det europæiske borgerinitiativ - åbn en ny fane. og EU-borgerpanelerne - åbn en ny fane.. Siden 2024 har borgerne også kunnet gå aktivt i dialog med hinanden, civilsamfundet og andre interessenter via medborgerplatformen - åbn en ny fane..

Borgerinddragelse i 2024
DER BLEV IVÆRKSAT 27 OFFENTLIGE HØRINGER.

DER BLEV GIVET FEEDBACK PÅ:

  • 60 dokumenter vedrørende indkaldelse af feedback
  • 12 forslag til lovgivning
  • 131 udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

DER BLEV REGISTRERET 11 NYE EUROPÆISKE BORGERINITIATIVER.

I initiativerne blev der opfordret til handling på forskellige områder: landbrug og fødevare- og vandsikkerhed, sikker abort, videospilleres forbrugerrettigheder mv.

En tegning, der viser et forurenet hav nær en storbys skyline. Havet er fyldt med forskellige former for plastaffald såsom poser, flasker og emballage.
Et stillbillede fra et af de vindende bidrag til ImagineEU-videokonkurrencen - åbn en ny fane.. Under konkurrencen blev skoler på sekundærtrinnet opfordret til at fremme den demokratiske deltagelse og det europæiske borgerinitiativ, der giver borgerne mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt, hvis tilstrækkeligt mange borgere støtter initiativet.
DER BLEV MODTAGET 30 000 SVAR/KOMMENTARER FRA BORGERE OG BERØRTE PARTER.

DER BLEV AFHOLDT 2 EU-BORGERPANELER OM:

Anbefalingerne fra de to borgerpaneler vil bidrage til udformningen af fremtidige EU-initiativer.

Et konferencelokale fyldt med deltagere, der sidder i rækker og holder grønne og gule kort.
Nogle af de 150 tilfældigt udvalgte borgere, der deltager i EU-borgerpanelet om energieffektivitet, Bruxelles, Belgien, den 14. april 2024. Borgerpaneler er ved at blive et fast element i det demokratiske liv i EU. Der lægges særlig vægt på at sikre, at de er repræsentative for EU’s befolkning og tilstrækkeligt forskelligartede til at afspejle et bredt spektrum af perspektiver og holdninger.

EU-prisen for borgerdrevet videnskab - åbn en ny fane. forbinder videnskab og samfund, fremmer inddragelse af offentligheden og skaber tillid til videnskabelige fremskridt. I 2024 blev prisen tildelt tre projekter med fokus på havforurening, biodiversitet i landbruget og mental sundhed.

© Adobe Stock

Hovedprisen:
60 000 EUR

INCREASE - åbn en ny fane.-projektet for fremme af viden om opbevaring af frø gennem styrkelse af civilsamfundet og borgerne, navnlig i landdistrikter.

© Adobe Stock

Prisen for digitale fællesskaber:
20 000 EUR

CoAct for Mental Health - åbn en ny fane. (CoAct for mental sundhed) for dens brug af digitale teknologier til udvikling af en personlig tilgang og til forbedring af livskvaliteten for personer, der har problemer med deres mentale sundhed.

© Adobe Stock

Prisen for mangfoldighed og samarbejde:
20 000 EUR

SeaPaCS – Participatory Citizen Science against Marine Pollution - åbn en ny fane. (SeaPaCS — deltagelsesbaserede borgervidenskabsaktiviteter mod havforurening) for at skabe transformativ viden, der bygger bro over den eksisterende kognitive og følelsesmæssige kløfter mellem samfundet og havet.

Forbedring af forbrugernes stilling

Takket være EU’s forbrugerbeskyttelsesregler er forbrugerne godt beskyttet og har ret til klare oplysninger om de produkter og tjenesteydelser, de køber. Siden den 13. december har nye regler - åbn en ny fane. sikret, at alle nonfoodprodukter på EU-markedet er »safe-by-design«, hvilket vil sige, at sikkerhed er tænkt ind i produktudviklingsprocessen helt fra start. De nye regler har til formål at tage højde for de store samfundsmæssige og markedsmæssige ændringer, der i de seneste to årtier har påvirket forbrugerproduktsikkerheden, og i øget omfang sørge for, at alle typer produkter er sikre, uanset om de sælges offline eller online. Desuden vil forbrugerne med de nye regler stå stærkere i den grønne omstilling, således at de kan vælge produkter, der er mere holdbare og kan repareres (se kapitel 4).

Sikre børn og unge større indflydelse
Margaritis Schinas og andre deltagere ved en konference sidder i halvcirkel ved et bord med mikrofoner og navneskilte. Bag dem ses flere EU-flag.
Margaritis Schinas, daværende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for fremme af vores europæiske levevis (første fra højre), var vært for en ungdomspolitisk dialog om den europæiske levevis, som understregede EU’s engagement i at fremme demokrati, menneskerettigheder og solidaritet, Bruxelles, Belgien, den 9. april 2024.

For at blive aktive borgere er der behov for, at unge forstår, hvordan demokratiet fungerer, og hvilke rettigheder og forpligtelser de har. De har også brug for særlige værktøjer til at samarbejde med beslutningstagerne. Med dette in mente giver den ungdomspolitiske dialog - åbn en ny fane. og ungdomsrådet - åbn en ny fane. unge voksne mulighed for at komme til orde, mens EU’s platform for børns deltagelse - åbn en ny fane. giver 10-17-årige et sikkert rum, hvor de kan give deres mening til kende om de europæiske love og politikker, der vedrører dem. I 2024 blev mere end 1 000 børn aktivt hørt om henstillingen om integrerede børnebeskyttelsessystemer - åbn en ny fane..

I løbet af året bebudede EU 60 foranstaltninger - åbn en ny fane., der vil give unge større indflydelse på de beslutninger, der berører dem, og afspejle ungdomsperspektivet på en række af EU’s politikområder. En af disse foranstaltninger er det såkaldte »ungdomstjek«, der skal sikre, at der ved udformningen af nye EU-politikker systematisk tages hensyn til disses indvirkning på unge.

Borgere i alle aldre og med forskellige baggrunde bør spille en ledende og aktiv rolle ved fastsættelsen af prioriteterne og ambitionsniveauet for EU’s politikker. Jo mere de deltager i udformningen af politikker, desto mere effektivt og produktivt vil EU-lovgivningen bidrage til at gøre en forskel for menneskers liv. Derfor har EU-institutionerne arbejdet aktivt på at give europæerne en stærkere rolle i EU’s politiske beslutningsproces, og dette arbejde vil fortsætte i den nye politiske cyklus (se kapitel 0).

Hvad mener børn om demokrati?

BØRN OG TEENAGERE
ØNSKER:

  • en større rolle med hensyn til at påvirke beslutninger, der har direkte indflydelse på deres liv
  • flere oplysninger om den demokratiske proces og tilskyndelse til at deltage i den
  • 1 921 børn fra 23 medlemsstater besvarede onlineundersøgelsen
  • 28 børn og tre unge aktivister blev interviewet
  • 122 børn deltog i fokusgrupper