Konflikter, humanitære kriser og naturkatastrofer udgjorde i 2024 fortsat en udfordring i hele verden. Den Europæiske Union spillede en aktiv rolle og bekræftede på ny sit engagement i fred, sikkerhed og menneskelig værdighed. I det tredje år med Ruslands aggression mod Ukraine fortsatte EU med at styrke sit forsvar og sin sikkerhed. EU samarbejdede også med kandidatlande, herunder Ukraine, om de reformer, de er nødt til at gennemføre, samt med potentielle kandidatlande om deres forberedelser med henblik på fremtidig tiltrædelse. EU er fortsat fast besluttet på at finde løsninger på de forskellige kriser i Mellemøsten, herunder i Gaza og Syrien, og yder i den forbindelse humanitær bistand. I årets løb styrkede EU sine internationale partnerskaber, hjalp mennesker i nød og reagerede på katastrofer rundt om i verden. Ved at tilpasse sin nødhjælp til nye risici og opbygge stærkere partnerskaber konsoliderede EU sin førende rolle, når det drejer sig om global bistand. Denne fælles tilgang har vist EU’s modstandsdygtighed og vision om et åbent og velstående kontinent, selv i lyset af de udfordringer, der er på verdensplan.

Udvidelse

De aktuelle geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine, har fremhævet udvidelsespolitikkens betydning. Udvidelse er en investering i varig fred, sikkerhed og stabilitet på vores kontinent. Hver enkelt ny medlemsstat styrker EU’s økonomi og skaber vækst og beskæftigelse.

2024 markerede 20-året for EU’s udvidelse i 2004, som er den største i EU’s historie. For 20 år siden bød EU 10 nye medlemsstater velkommen og blev dermed ét af verdens største indre markeder. Siden da har millioner af mennesker nydt godt af nye muligheder, job og programmer i hele EU.

VIDEO: Hvorfor er det så vigtigt at fejre udvidelsen af EU i 2004?

• Over 2,7 millioner unge fra de 10 medlemsstater, der tiltrådte i 2004, har deltaget i Erasmus+-programmet siden 2004.
• 26 millioner nye arbejdspladser er blevet skabt i hele EU siden 2004.
• 79 % af borgerne i disse medlemsstater mener, at deres land har nydt godt af EU-medlemskab.

Døren til medlemskab er stadig åben for europæiske lande, der tager EU’s værdier til sig og opfylder centrale kriterier. Lande, der gerne vil være medlem af EU, skal bl.a. kunne påvise stærk demokratisk praksis, respektere retsstatsprincippet, holde deres økonomier stabile og forbedre deres regeringsførelse (se også kapitel 9).

EU evaluerer regelmæssigt alle udvidelseslandenes fremskridt. I oktober offentliggjorde EU sin årlige udvidelsespakke - åbn en ny fane., hvori der redegøres for fremskridtene i kandidatlandene (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og det potentielle kandidatland Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring). I årsrapporterne fokuseres der på centrale reformer på områder såsom retsstatsprincippet, offentlig forvaltning, demokratiske institutioner og opfyldelse af de økonomiske kriterier for tiltrædelse af EU.

Når tiltrædelsesforhandlingerne er indledt, finder de sted på regeringskonferencer mellem medlemsstaternes ministre og ambassadører og det kandidatland, der forhandler om tiltrædelse. Den første konference med Moldova - åbn en ny fane. og Ukraine - åbn en ny fane. fandt sted i juni 2024 og indledte formelt disse landes tiltrædelsesforhandlinger. Screeningprocessen - åbn en ny fane. begyndte i juli og vil fortsætte i 2025, hvor Moldova og Ukraine skal vise, hvordan de planlægger at vedtage og gennemføre EU’s regler og politikker, og redegøre for deres planer for yderligere tilpasning.

Vestbalkans fremskridt i 2024 hen imod EU-medlemskab

Albanien og Nordmakedonien - åbn en ny fane. afsluttede screeningprocessen, som er det første skridt i retning af EU-medlemskab.

• Der blev fremlagt en screeningrapport om den første af seks klynger af regler, for hvilke de to lande skal opfylde specifikke krav (benchmarks), f.eks. reformer af deres retsvæsen, offentlige forvaltning, regeringsførelse osv.
• På en regeringskonference i oktober blev der taget hul på den første klynge med Albanien.
• Indledningen af den første klynge med Nordmakedonien vil finde sted, når landet opfylder de nødvendige betingelser.

Bosnien-Hercegovina - åbn en ny fane. indledte sine EU-tiltrædelsesforhandlinger i marts. Herefter blev de reformer, som er nødvendige for at indlede de næste skridt, drøftet i et forum på højt plan.

Montenegro - åbn en ny fane. gjorde fremskridt i sin EU-tiltrædelsesproces og opfyldte i juni centrale krav med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder som bekræftet i landerapporten. Siden da har EU midlertidigt afsluttet forhandlingskapitlerne efter opfyldelsen af de relevante betingelser, idet der blev afsluttet tre kapitler i december.

I januar blev der indført visumfri indrejse i EU for Kosovo - åbn en ny fane., hvilket betyder, at landets borgere nu kan rejse ind i EU uden visum med henblik på kortvarigt ophold.

Serbien - åbn en ny fane. har gjort fremskridt med hensyn til reformer af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, men mangler stadig at fuldføre gennemførelsen af medielove, tilnærme sig EU’s udenrigspolitik bedre, støtte civilsamfundet og medierne og opfylde sit tilsagn om at normalisere forbindelserne med Kosovo.

Hvad angår Georgiens EU-tiltrædelsesproces, skete der i 2024 imidlertid et tilbageskridt, da der blev vedtaget en kontroversiel lov rettet mod udenlandsk finansierede organisationer, hvilket gav anledning til bekymring over den bevidste undertrykkelse af uafhængige røster og indskrænkningen af demokratiske frihedsrettigheder. Som følge af denne og anden negativ udvikling i Georgiens fremskridt hen imod EU-medlemskab er tiltrædelsesprocessen reelt gået i stå.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet har siden 2018 ligget stille på grund af vedvarende bekymringer med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og respekten for de grundlæggende rettigheder.

Udsigterne til et større EU vil indvirke på den måde, EU fungerer på. Med henblik herpå blev der i marts vedtaget en meddelelse om førudvidelsesreformer og gennemgang af politikker - åbn en ny fane., hvori der på områderne værdier, politikker, budget og forvaltning ses nærmere på konsekvenserne af et større EU. Formålet med denne proaktive tilgang er at sikre, at EU er forberedt på en fremtidig udvidelse.

Reform-, vækst- og integrationsstøtte til udvidelseslande

En indsnævring af den økonomiske kløft mellem EU og fremtidige medlemsstater hjælper sidstnævnte med at forberede sig på en mere gnidningsløs overgang. EU støtter aktivt udviklingen i fremtidige medlemsstater ved hjælp af nye finansieringsværktøjer, f.eks. Ukrainefaciliteten (se kapitel 1), vækstplanen for Moldova - åbn en ny fane. og vækstplanen for Vestbalkan - åbn en ny fane., og yder ekspertise fra nuværende medlemsstater med henblik på at fremskynde reformer.

Siden 2021 har EU ydet 2,2 mia. EUR i finansiel bistand til Moldova til støtte for energiuafhængighed, reformer af retsvæsenet og stærkere forbindelser med EU. Med op mod 1,8 mia. EUR i perioden 2025-2027 vil den nye vækstplan, der blev foreslået i oktober, støtte Moldovas bestræbelser på at blive optaget i EU, særligt hvad angår økonomisk vækst og fremme af EU-tiltrædelsesreformer.

Som følge af de demokratiske tilbageskridt i Georgien har EU mindsket de politiske kontakter og suspenderet 30 mio. EUR under den europæiske fredsfacilitet og 121 mio. EUR i direkte bistand til landets regering. Dette er ikke gået ud over EU’s støtte til civilsamfundet og uafhængige medier, da de er afgørende for at opretholde demokratiet. Den 20. december 2024 foreslog - åbn en ny fane. EU desuden, at georgiske diplomater og embedsmænd, herunder deres familiemedlemmer, med diplomatpas eller officielt pas skal have visum for at rejse til EU med henblik på kortvarigt ophold.

Til trods for deres tiltrædelsesfremskridt har landene på Vestbalkan et bruttonationalprodukt pr. person på mellem en fjerdedel og halvdelen af EU-gennemsnittet. For at mindske denne kløft vedtog EU vækstplanen for Vestbalkan, der har til formål at styrke de økonomiske bånd med EU såvel som internt i regionen og potentielt fordoble økonomierne på Vestbalkan inden for et årti. Gennemførelsen af vækstplanen er gået i gang, og reform- og vækstfaciliteten på 6 mia. EUR trådte i kraft i maj. Fem af de seks partnere på Vestbalkan har siden da fremlagt ambitiøse reformdagsordener med en detaljeret beskrivelse af de vigtigste forbedringer, der skal gøres på områder såsom retsstatsprincippet, regeringsførelse, menneskelig kapital, energiomstilling, digital omstilling og den private sektor, samt en vejledende liste over investeringsprojekter. Disse reformdagsordener blev godkendt i oktober.

I årets løb afholdt lederne på Vestbalkan flere ministermøder om vækstplanen for at drøfte integrationsindsatsen (i Nordmakedonien i januar, i Albanien i februar og i Montenegro i maj). Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, besøgte de seks partnere på Vestbalkan i efteråret, hvorefter topmødet mellem EU og Vestbalkan - åbn en ny fane. fandt sted den 18. december.

For at øge regional økonomisk integration, der også er en vigtig målsætning i vækstplanen, blev der på topmødet om Berlinprocessen - åbn en ny fane. i 2024 vedtaget en ny handlingsplan for det fælles regionale marked.

- åbn en ny fane.

VIDEO: Med støtte fra EU kan tusindvis af projekter sætte fokus på Vestbalkans levende og enestående kulturarv og fremme kreativitet og samarbejde.

Efter spændinger om ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav er EU gradvist ved at genopbygge forbindelserne med Tyrkiet gennem besøg på højt plan og dialoger om sundhed, forskning, innovation og handel. Herudover gav EU tilsagn om betydelige finansielle ressourcer til støtte for landet på forskellige områder i 2024.

De østlige partnerlande

EU bidrager også til at styrke økonomierne i de østlige nabolande og til at knytte dem tættere sammen med Den Europæiske Union.

I april blev der på et møde på højt plan mellem EU, USA og Armenien bebudet - åbn en ny fane. en genopretnings- og vækstplan på 270 mio. EUR for Armenien. Formålet med dette initiativ er at styrke Armeniens økonomi og støtte fordrevne personer. Forhandlingerne om en dagsorden for partnerskabet mellem EU og Armenien sigter også mod at styrke samarbejdet gennem en dristigere køreplan for partnerskabet.

Aserbajdsjan er fortsat en værdsat energipartner, når det gælder om at omlægge EU’s gasforsyning væk fra russiske kilder. EU’s igangværende støtte til den aserbajdsjanske sektor for vedvarende energi i forbindelse med FN’s 29. klimakonference (COP29) i Baku fremmer et tættere samarbejde om den grønne omstilling.

EU er fortsat fast besluttet på at støtte fredsforhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan og finansierer fredsbestræbelser, bl.a. støtte til fredsdividender, gennem den økonomiske plan og investeringsplanen. Formålet hermed er at skabe håndgribelige økonomiske og sociale fordele, der fremmer varig fred i regionen.

De tætte økonomiske bånd mellem Belarus og Rusland har gjort det muligt for Rusland at omgå nogle af de sanktioner, der er pålagt landet. Som reaktion på Lukasjenkoregimets indblanding i krigen mod Ukraine blev der i juni 2024 indført yderligere sanktioner mod Belarus. Disse nye foranstaltninger over for Belarus afspejler mange af de foranstaltninger, der allerede er indført over for Rusland, og gør EU’s sanktioner mod Rusland endnu mere effektive (se kapitel 1).

EU’s investeringer i Det Østlige Partnerskab siden 2021

Siden 2021 er EU's finansiering til Det Østlige Partnerskab nået op på 2,539 milliarder euro, idet de forventede mobiliserede investeringer beløber sig til i alt 13,919 milliarder euro. Dette markerer betydelige fremskridt hen imod målet på 17 milliarder euro i forventede mobiliserede investeringer inden udgangen af 2027, idet der stadig er behov for 3,081 milliarder euro for at nå målet.

Det sydlige naboskab

Der blev lagt større vægt på omfattende partnerskaber med de sydlige nabolande for at forbedre levestandarden og øge den makroøkonomiske stabilitet i disse lande. Disse skræddersyede partnerskaber gør regionen mere sikker ved at tackle de grundlæggende årsager til migration og åbent håndtere komplekse spørgsmål såsom sikkerhed.

I marts indgik EU og Egypten et omfattende partnerskab, der dækker politiske forbindelser, migration, økonomisk stabilitet, bæredygtige investeringer og handel. I juni blev der afholdt en investeringskonference mellem EU og Egypten - åbn en ny fane., som tiltrak nye investeringer til en værdi af 49 mia. EUR.

Undertegnelsen af et vigtigt omfattende partnerskab med Tunesien i 2023 førte til en større investeringskonference mellem EU og Tunesien - åbn en ny fane. i juni, hvor der blev indgået et aftalememorandum (en formel samarbejdsramme) med fokus på energi, herunder vedvarende energi.

De seneste begivenheder i Mellemøsten har øget usikkerheden omkring den politiske, sociale og økonomiske stabilitet i regionen. EU og Den Palæstinensiske Myndighed nåede til enighed om en kortsigtet finansiel nødhjælpspakke på 400 mio. EUR til sidstnævnte for at imødekomme dens mest presserende finansielle behov og støtte reformer. Denne kortsigtede finansielle støtte vil bane vejen for et flerårigt program, der har til formål at sikre Den Palæstinensiske Myndigheds langsigtede finansielle stabilitet og gennemførelsen af dens reformdagsorden.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen gav Libanon - åbn en ny fane. tilsagn om 1 mia. EUR, da hun besøgte landet i maj. Den første del på 500 mio. EUR, der blev vedtaget i august, skal støtte Libanon i 2024 og 2025. Midlerne vil være målrettet basale tjenester såsom sundhed, uddannelse og social beskyttelse samt vand, sanitet og hygiejne for sårbare grupper, herunder syriske flygtninge og sårbare libanesere. De vil også gå til støtte til centrale reformer, sikkerhedssektoren, grænseforvaltning (herunder bekæmpelse af menneskehandel og -smugling), økonomisk modstandsdygtighed og den grønne omstilling. Desuden har EU fortsat opfyldt sit tilsagn om at støtte syriske flygtninge gennem den igangværende humanitære bistand og udviklingsbistand (se afsnittet om humanitær bistand og civilbeskyttelse nedenfor).

EU’s investeringer i de sydlige nabolande siden 2021

Siden 2021 er EU's finansiering til de sydlige nabolande nået op på 5,698 milliarder euro, idet de forventede mobiliserede investeringer beløber sig til i alt 26,686 milliarder euro. Dette markerer betydelige fremskridt hen imod målet på 30 milliarder euro i forventede mobiliserede investeringer inden udgangen af 2027, idet der stadig er behov for 3,314 milliarder euro for at nå målet.

Vesteuropæiske partnere

Forholdet mellem EU og Det Forenede Kongerige udgjorde i 2024 fortsat et centralt fokus baseret på en fuldstændig, loyal og rettidig gennemførelse af udtrædelsesaftalen, herunder Windsorrammen, og handels- og samarbejdsaftalen. Disse bestræbelser beskytter rettighederne for millioner af EU-borgere og britiske statsborgere, der bor i udlandet, støtter den økonomiske stabilitet og letter handelen. Forhandlingerne om at færdiggøre en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige vedrørende Gibraltar fortsatte også. EU indledte og afsluttede forhandlinger med Schweiz om en bred pakke af aftaler, der har til formål at uddybe og udvide de bilaterale forbindelser. Der blev også gjort fremskridt hen imod undertegnelsen af associeringsaftalen med Andorra og San Marino.

Oplysninger om handels- og teknologiaftaler findes i kapitel 2.

Global Gateway

I 2024 fortsatte EU gennem sin globale investeringsstrategi Global Gateway med at indgå partnerskaber rundt om i verden. Sammen sigter EU, dets medlemsstater, udviklingsbanker og europæiske finansieringsinstitutioner mod at yde op mod 300 mia. EUR i investeringer frem til 2027 for at mindske den globale investeringskløft og støtte den grønne og den digitale omstilling på verdensplan.

Global Gateway støtter projekter, der har til formål at forbedre den digitale konnektivitet, øge adgangen til bæredygtig energi, udvikle transportruter og styrke sundhed, uddannelse og forskning. Målet er varig velstand for både partnerlande og EU.

• Op mod 300 mia. EUR i investeringer fra 2021 til 2027.
• Over 200 flagskibsprojekter i hele verden indtil videre.
• 3,2 mia. EUR til projekter om vedvarende energi i Afrika.

• EU og medlemsstaterne er fortsat den største donor af officiel udviklingsbistand på verdensplan med 95,9 mia. EUR i bistand i 2023 (det seneste år, for hvilket der foreligger data), hvilket svarer til 42 % af det samlede beløb. EU er også den største bidragyder til Verdenshandelsorganisationens Aid for Trade-initiativ.

Afrika syd for Sahara

Med fokus på bæredygtig udvikling, sundhed og økonomisk vækst gjorde EU i 2024 betydelige fremskridt i sine partnerskaber med Afrika. EU gjorde fremskridt med udrulningen af Global Gateway-investeringspakken mellem Afrika og Europa på 150 mia. EUR, der er målrettet områder såsom ren energi, digital infrastruktur, transport, sundhed og uddannelse.

På Global Gateway-arrangementet på højt plan om uddannelse - åbn en ny fane. blev der til en samlet værdi af 245 mio. EUR indgået aftaler om programmer vedrørende:

• forsknings- og læringsmobilitet i Nigeria
• støtte til pigers uddannelse i Zambia
• et nyt Team Europe-initiativ om erhvervsuddannelse i Afrika
• lancering af et Afrika-Europa-ungdomsakademi
• 15 nye projekter for akademisk mobilitet på tværs af Afrika.

Disse initiativer afspejler EU’s fortsatte engagement i inklusiv uddannelse af høj kvalitet inden for rammerne af Global Gateway.

På det tredje erhvervsforum mellem Uganda og EU den 6.-7. marts blev der iværksat otte nye projekter til en værdi af over 200 mio. EUR. Formålet med disse projekter er at støtte små virksomheder, unge kvindelige iværksættere, landbrugsvirksomheder og digital infrastruktur. Forummet samlede 12 medlemsstater, otte finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank, og 193 europæiske virksomheder.

EU bidrog i årets løb til at styrke afrikansk landbrug ved at beskytte lokale fødevarer med geografiske betegnelser, nemlig kvalitetsmærker, der beviser et produkts oprindelse og giver adgang til det europæiske marked. Partnerskabet vedrørende fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug - åbn en ny fane. arbejdede hen imod oprettelsen af et forskningskonsortium vedrørende klimaændringer, biodiversitet og kønsligestilling inden for landbruget med fokus på praktiske landbrugsløsninger og videndeling.

Kommissionen og Sydafrika har sammen med Global Citizen, en international interessegruppe, lanceret en etårig donorkampagne vedrørende opskalering af vedvarende energi i Afrika - åbn en ny fane.. Der vil blive mobiliseret offentlige og private investeringer for at fremskynde projekter inden for vedvarende energi på hele kontinentet med henblik på at give afrikanske borgere adgang til energi til overkommelige priser og bidrage til at reducere de globale emissioner i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev bebudet på FN’s klimakonference i 2023 (COP28).

Asien og Stillehavsområdet

Som led i Global Gateway-initiativet arbejder EU også på at omdanne den transkaspiske transportkorridor til en hurtig, moderne rute, der forbinder Europa og Asien. EU har med undertegnelsen af en ny partnerskabsaftale med Kirgisistan - åbn en ny fane. og et aftalememorandum og en handlingsplan om kritiske råstoffer med Usbekistan - åbn en ny fane. også styrket sine forbindelser med lande i regionen.

EU uddybede også sit partnerskab med Sydøstasien, herunder gennem tættere samarbejde med Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, til støtte for projekter på områder såsom færdigheder og jobtræning i Cambodja - åbn en ny fane., bæredygtigt landbrug og istandsættelse af en hovedvej i Laos - åbn en ny fane. og en pakke vedrørende digital økonomi i Filippinerne - åbn en ny fane..

Desuden har EU yderligere udvidet sit samarbejde i Asien. En vigtig politikdialog med Japan - åbn en ny fane. om uddannelse, kultur og sport fandt sted i Tokyo i april, mens Sydkorea - åbn en ny fane. blev tilføjet EU’s forsknings- og innovationsprogram inden for rammerne af Horisont Europa.

Med lanceringen af den regionale protokol for Stillehavsområdet, en regional aftale inden for rammerne af Samoaaftalen - åbn en ny fane. (EU’s 20-årige partnerskabsramme med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der blev undertegnet i 2023), styrkedes partnerskabet mellem EU og Stillehavsområdet. EU fortsatte med at støtte østaterne i Stillehavet på områderne modstandsdygtighed over for klimaændringer, den blå økonomi og bæredygtigt landbrug.

Nord-, Syd- og Mellemamerika og Caribien

EU gjorde i 2024 fremskridt med sin Global Gateway-investeringsdagsorden - åbn en ny fane. i Latinamerika og Caribien ved at lancere et initiativ til støtte for retfærdige og inklusive samfund. EU lancerede også EL PAcCTO 2.0 - åbn en ny fane., et program til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Det støtter retshåndhævelse og retssystemer i håndteringen af udfordringer såsom narkotikahandel, menneskehandel og cyberkriminalitet. Sammen med projekter om narkotikapolitik (samarbejdsprogrammet mellem Latinamerika, Caribien og Den Europæiske Union om narkotikapolitik - åbn en ny fane.) og grænseforvaltning (Eurofront - åbn en ny fane.) bidrager disse bestræbelser til mere sikre samfund og stærkere partnerskaber på tværs af regionen.

Oversøiske lande og territorier

EU undertegnede fem nye samarbejdsaftaler med de oversøiske lande og territorier med fokus på digitalisering, vand og sanitet, beskyttelse af marine økosystemer, bæredygtig turisme og intraregionalt samarbejde. Som led i EU’s strategi for Arktis - åbn en ny fane. blev der etableret et nyt EU-kontor i Nuuk, Grønland, for at styrke partnerskabet mellem EU og området.

På G7- og G20-topmøderne mødes stats- og regeringscheferne for verdens vigtigste økonomier for at tackle globale udfordringer, koordinere politiske foranstaltninger og give vigtige tilsagn om globale spørgsmål.

På G7-topmødet - åbn en ny fane. i juni i Fasano, Puglia, Italien, bekræftede G7 sin solide støtte til Ukraine. Lederne blev enige om at yde et yderligere lån på 45 mia. EUR til Ukraine ved at trække på ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske statsejede aktiver. G7-lederne iværksatte også initiativer til at styrke den økonomiske sikkerhed, styrke samarbejdet i energisektoren (navnlig med Afrika), forbedre fødevaresikkerheden og bekæmpe menneskesmugling.

G7 er også fast besluttet på at fremme sikker og pålidelig kunstig intelligens (AI). G7 planlægger at iværksætte en handlingsplan for anvendelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen og udvikle et mærke til støtte for den internationale adfærdskodeks for organisationer, der udvikler avancerede AI-systemer. I EU’s forordning om kunstig intelligens (se kapitel 5) og EU’s undertegnelse - åbn en ny fane. af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens fastsættes der rammer til sikring af, at menneskerettighederne og de demokratiske værdier respekteres i forbindelse med kunstig intelligens.

På G20-topmødet - åbn en ny fane. i Rio de Janeiro, Brasilien, i november fokuserede lederne på ulighed, en global styringsreform og klimaændringer og lancerede den globale alliance mod sult og fattigdom. EU tilsluttede sig alliancen som stiftende medlem sammen med 82 lande, Den Afrikanske Union, 24 internationale organisationer, 9 internationale finansielle institutioner og 31 filantropiske organisationer og ikkestatslige organisationer. På topmødet bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen lanceringen af den årelange donorkampagne om vedvarende energi i Afrika. For at understøtte forskellige fremskridt hen imod de mål, der blev vedtaget på COP28, opfordrede Ursula von der Leyen G20-lederne og andre ledere til at gå sammen i et nyt forum for global energiomstilling. Dette vil samle regeringer, internationale organisationer og finansielle aktører i bestræbelserne på at styrke gennemførelsesindsatsen.

På grundlag af idealerne om fred og samarbejde fortsatte EU med at samarbejde med sine allierede om at tackle store globale udfordringer med henblik på at opretholde freden, styrke forsvaret og beskytte sit folk. I denne ånd fik partnerskabet mellem EU og NATO - åbn en ny fane. fornyet vigtighed i 2024 ved at bidrage til at bevare stabiliteten på begge sider af Atlanten og yde støtte til Ukraine. EU og NATO arbejdede på bedre at koordinere civile og militære aktioner, gøre vital infrastruktur mere modstandsdygtig og forbedre den måde, hvorpå de forstår og reagerer på kriser og katastrofer. Nye strukturerede dialoger omfatter nu også spørgsmål såsom cybertrusler, rumaktiviteter, disruptive teknologier, konsekvenser af klimaændringer og forsvarsindustrien.

FN er en anden vigtig partner for EU i kampen for fred, sikkerhed og stabilitet. Sammen arbejder de på at forebygge konflikter, støtte fredsbevarende missioner og fremme genopbygning efter konflikter rundt om i verden. Det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fredsstøttende operationer og krisestyring for 2022-2024 udviklede sig i løbet af året.

EU anerkender, at en beslutsom indsats er afgørende for at opretholde fred og stabilitet, navnlig i krisetider. Begivenheder uden for EU’s grænser kan have en direkte indvirkning på befolkningens sikkerhed i EU. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik gør det muligt for EU at reagere på sikkerhedsudfordringer ved deployering af missioner og operationer i udlandet. I den forbindelse bidrager EU til at forebygge konflikter, forbedrer partnerlandenes evne til at håndtere sikkerhedsspørgsmål og minimerer trusler, der kan ramme Europa.

Som led i denne politik lancerede EU i 2024 et sikkerheds- og forsvarsinitiativ - åbn en ny fane. for at støtte vestafrikanske lande langs Guineabugtens kyst og hjælpe dem med at håndtere sikkerhedsproblemer fra Sahel, f.eks. terrorisme og illegale aktiviteter.

EU’s sikkerheds- og forsvarsengagement rundt om i verden

• 5 igangværende militære missioner/operationer
• 12 igangværende civile missioner
• 3 igangværende militære flådeoperationer
• 1 civilt og militært initiativ
• Integreret tilgang EU’s sikkerheds- og forsvarsforanstaltninger iværksættes og gennemføres i samarbejde med andre EU-værktøjer og -instrumenter for at opnå strategisk virkning.
• Målsætninger Fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, styrkelse af den internationale sikkerhed, støtte til retsstatsprincippet, forebyggelse af menneskehandel og pirateri, bidrag til maritim sikkerhed og levering af militært udstyr og sikkerhedsinfrastruktur til EU’s partnere.

I februar 2024 lancerede EU også Eunavfor Operation Aspides - åbn en ny fane., en flådeoperation til beskyttelse af skibe i Det Røde hav mod angreb fra houti-oprørere, en væbnet gruppe i Yemen. Denne operation bidrager til at sikre, at skibe kan sejle sikkert, og styrker sikkerheden i Det Røde Hav og i den nærliggende Golfregion.

Krisen i Mellemøsten

Den humanitære situation i Gazastriben er blevet drastisk forværret siden oktober 2023, hvor Hamas’ brutale terrorangreb mod Israel, den efterfølgende optrapning af fjendtlighederne mellem parterne og omfattende israelske militæroperationer forværrede en allerede eksisterende krise.

I 2024 opfordrede EU uafladeligt om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, en betingelsesløs frigivelse af alle gidsler, en hurtig forøgelse af den humanitære bistand til Gaza og en varig afslutning på fjendtlighederne. EU opfordrede også gentagne gange alle parter, herunder Israel, til at overholde folkeretten og den humanitære folkeret, navnlig Genèvekonventionerne, og til at gøre alt, hvad der er muligt, for at beskytte og ikke skade uskyldige civile. EU arbejder utrætteligt på at forhindre yderligere afsmitning af konflikten på resten af regionen. EU er fortsat engageret i en varig og holdbar fred baseret på en tostatsløsning og de relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd gennem en forstærket indsats i fredsprocessen i Mellemøsten.

Menneskelige omkostninger som følge af krisen i Gaza (pr. september 2024)

• 40 000dødsfald
• 88 000kvæstede
• 1,9 millionerfordrevne

Mere end 2,2 millioner mennesker er berørte, og hundredtusindvis står over for alvorlig mangel på basale fornødenheder såsom mad, vand og husly. Skader på skole- og hospitalsinfrastruktur har yderligere påvirket adgangen til livsvigtige tjenester. Børn bærer den største byrde, og mange af dem vil få både fysiske og psykiske traumer. Situationen på Vestbredden er blevet forværret, da øget bosættervold - åbn en ny fane. giver yderligere behov for humanitær bistand i de palæstinensiske samfund.

Midt i disse udfordringer er EU fortsat engageret i sin humanitære mission og yder en livline gennem direkte bistand og betydelig finansiel støtte. Denne omfattende bistand består af basale tjenester — lige fra mad og rent vand til lægebehandling, husly, uddannelse og beskyttelse — til dem med størst behov i de berørte områder. EU’s nødresponsordning, EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbn en ny fane., blev aktiveret 10 gange i 2024 for at yde bistand til Gaza, koordinere evakueringer og støtte nabolande, der er berørt af krisen.

Trods betydelige sikkerhedsrisici fortsætter EU med at yde bistand som led i mekanismen, herunder via den cypriotiske søkorridor - åbn en ny fane., en vigtig søvej, hvorigennem Tyskland, Cypern, Rumænien og Slovakiet har sendt fødevarer og materialer til husly. Ni medlemsstater har støttet det egyptiske sundhedsministerium med bistand i naturalier. Mekanismen yder også støtte til sine partnere ved at sende eksperter og koordinerer medicinske evakueringer - åbn en ny fane. af alvorligt syge palæstinensiske patienter til Europa.

Over 20 års EU-støtte til palæstinensere

EU er den største internationale donor til det palæstinensiske folk.

STØTTE TIL UDVIKLING

• 2014-20202,2 mia. EUR tildelt.
• 2021-20241,36 mia. EUR tildelt (hvoraf mere end 920 mio. EUR er blevet godkendt).

HUMANITÆR BISTAND

• Efter 2000 Mere end1,1 mia. EUR
• I 2024Der er indgået forpligtelser for 238 mio. EUR i humanitær bistand (*).Mere end 4 000 ton humanitære forsyninger til palæstinensere i nød i Gaza.

(*) Inklusive det supplerende beløb på 45 mio. EUR, som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i september.

VIDEO: Hjælp til Gaza — medicinsk støtte til palæstinensere i nød. © WHO

På Vestbredden arbejder EU og flere medlemsstater sammen med humanitære partnere på stedet for at beskytte samfund, der risikerer tvangsfordrivelse og bosættervold.

VIDEO: Rent vand til palæstinenserne på Vestbredden – EU har sammen med 13 andre lande anlagt vandnet som det i Masafer Yatta, så tusindvis af palæstinensere har fået adgang til rent vand til en overkommelig pris. © West Bank Protection Consortium

Humanitær bistand

Ved naturkatastrofer eller konflikter er millioner af mennesker i fare. Humanitær bistand bliver derefter en livline, der giver mad, husly og lægebehandling til de mest sårbare.

EU står i spidsen for denne nødhjælpsindsats og er en af verdens førende donorer af humanitær bistand. EU yder behovsbaseret bistand til mennesker, der er ramt af menneskeskabte kriser og naturkatastrofer rundt om i verden. I 2024 afsatte EU 2,49 mia. EUR til at hjælpe mere end 300 millioner mennesker i nød.

Kommissionen lancerer en ny humanitær luftbro for dem med størst behov i Syrien med henblik på at levere akut sundhedspleje og andre vigtige forsyninger og øger sin humanitære finansiering.

EU’s humanitære bistand rundt om i verden i 2024

Budgettet for global humanitær bistand på 2,5 milliarder euro omfatter 956 milioner euro til Afrika syd for Sahara, 665 millioner euro til Mellemøsten og Nordafrika, 447 millioner euro til Asien, Latinamerika, Stillehavsområdet og Caribien, 214 millioner euro til Ukraine, Vestbalkan og Kaukasus og 205 millioner euro til ikkegeografiske tildelinger. I Sahelregionen, der er ramt af konflikter, klimakriser og epidemier, ydede EU afgørende støtte på områderne fejlernæring, fordrivelse, sundhed og uddannelse. EU støttede mennesker berørt af langvarige konflikter og ekstreme vejrforhold i det østlige og sydlige Afrika. I Afghanistan, hvor mere end halvdelen af befolkningen har behov for humanitær bistand på grund af konflikter, fattigdom og klimaændringer, ydede EU kritisk bistand både i landet og i nabolandene med fokus på fødevaresikkerhed, sundhedspleje og beskyttelse. Midt i den eskalerende konflikt i Myanmar/Burma hjalp EU med at opfylde lokalbefolkningens stigende behov og med at støtte rohingyaflygtninge i Bangladesh. Ofre for konflikter og katastrofer i Asien modtog også støtte. I Nord-, Syd- og Mellemamerika hjalp EU med at håndtere den humanitære krise i Venezuela, støttede ofre for konflikter i Colombia, hjalp personer berørt af vold og kriminalitet i Mellemamerika og andre steder, hjalp fordrevne personer i hele regionen og hjalp med at organisere den første humanitære luftbro til Haiti nogensinde i 2024 som reaktion på den stigende bandevold.

Den europæiske humanitære beredskabskapacitet i 2024

• 16 kriser i 17 lande (Afghanistan, Burkina Faso, Cuba, Den Demokratiske Republik Congo, Haiti, Laos, Libanon, Mali, Niger, Palæstina, Rwanda, Saint Vincent og Grenadinerne, Somalia, Sudan, Syrien, Tchad og Yemen).
• Den europæiske humanitære beredskabskapacitet støttede Team Europe-initiativer i  5 kriser og samarbejdede med 8 medlemsstater om fælles operationer.
• 93 chartrede flyvninger.
• 5 402 ton støtte transporteret (ad luft-, sø- og landvejen).
• 16 683 passagerer transporteret via EU’s humanitære flyvninger.
• 3 lagre åbnet.
• 817 ton mobiliseret fra lagre.
• 13 udsendte eksperter.

I løbet af 2024 afholdt EU også forskellige arrangementer på højt plan for at øge humanitær hjælp. I marts blev det tredje europæiske humanitære forum - åbn en ny fane. afholdt i Bruxelles, Belgien, hvor EU meddelte at ville afsætte over 7,7 mia. EUR til globale kriser i 2024.

Den følgende måned var EU, Tyskland og Frankrig medarrangør af en international konference om Sudan - åbn en ny fane.. I april 2023 brød borgerkrigen ud i landet, hvilket førte til omfattende fordrivelser og en alvorlig humanitær krise. Som svar på FN’s appel i februar 2024 gav internationale donorer tilsagn om mere end 2 mia. EUR på konferencen. Dette omfattede næsten 900 mio. EUR fra EU og medlemsstaterne til støtte for civilbefolkningen i Sudan og flygtninge i nabolandene.

Farchana i Tchad står over for en humanitær krise som følge af tilstrømningen af sudanesiske krigsflygtninge og virkningerne af tilbagevendende naturkatastrofer. Mere end 800 000 mennesker står nu over for akut fødevareusikkerhed og har behov for akut humanitær bistand. 28. og 29. april 2024.

EU fortsatte sit engagement i at tackle globale humanitære udfordringer og ledede i maj ministersegmentet på højt plan på den ottende Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid - åbn en ny fane.. Deltagerne understregede behovet for en fredelig politisk løsning på konflikten i Syrien og for fortsat finansiel støtte til de berørte. EU og medlemsstaterne gav tilsagn om 3,8 mia. EUR i tilskud og er fortsat den største donor af bistand til Syrien. Disse midler er øremærket de akutte behov hos syrere i Syrien, flygtninge i nabolandene og deres værtssamfund.

Krisen i Syrien har nu varet i 13 år, og landet står over for humanitære behov i et hidtil uset omfang. Omkring 7,2 millioner syrere er fortsat internt fordrevne, og behovet for humanitær bistand er på et rekordhøjt niveau. Kvinder og børn, som udgør mere end to tredjedele af den fordrevne befolkning, er stort set afskåret fra formel uddannelse på grund af den igangværende konflikt.

© GOAL

Hjælpe andre med katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats

EU’s tilsagn om at forme fremtiden for den globale krisestyring blev gjort klart i juni på civilbeskyttelsesforummet - åbn en ny fane. og krisestyringskonferencen - åbn en ny fane.. Dette engagement er i høj grad i tråd med den offentlige mening, som går ind for et fælles katastrofeberedskab.

I 2024 traf EU yderligere foranstaltninger til at styrke sin civilbeskyttelsesmekanisme for bedre at kunne forberede sig, forebygge og reagere på katastrofer i hele EU og resten af verden (se kapitel 4 og 7).