I 2024 har Den Europæiske Union gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke sin globale konkurrenceevne gennem en række initiativer til fremme af bæredygtig økonomisk vækst og industriel innovation. Stillet over for presserende udfordringer såsom økonomisk afhængighed, geopolitiske spændinger og voksende global konkurrence fokuserede EU på strategiske foranstaltninger til at sikre vitale ressourcer, fremme teknologisk lederskab og beskytte sine markeder. De vigtigste bestræbelser omfattede udvikling af handelspartnerskaber og -aftaler, reform af konkurrence- og handelspolitikken og sikring af en mere modstandsdygtig økonomi. Med en samlet tilgang sigtede EU mod at styrke sin position som global leder inden for bæredygtig og retfærdig handel og samtidig beskytte den økonomiske sikkerhed og fremme et konkurrencedygtigt industrielt miljø.

Fremtiden for EU’s konkurrenceevne var året igennem et presserende spørgsmål og blev udpeget som en af prioriteterne for den nye Kommission - åbn en ny fane. (se kapitel 0). Selv om Europa er en af de mest konkurrencedygtige og innovative regioner i verden, står det stadig over for flere strukturelle problemer. EU’s virksomheder opererer i en turbulent verden og står over for betydelige udfordringer såsom uretfærdig konkurrence, høje energipriser, mangel på færdigheder og arbejdskraft og vanskeligheder med at få adgang til kapital. I 2024 indførte den nye Kommission konkurrenceevnekompasset - åbn en ny fane., som er et vigtigt initiativ, der vil danne rammen for arbejdet med EU’s konkurrenceevne fremover.

EU’s konkurrenceevne er udfordret på talrige og komplekse måder, som derfor kræver en omfattende og sofistikeret reaktion. EU har allerede iværksat en række initiativer for at styrke virksomhedernes og industriens konkurrenceevne. Vidtgående foranstaltninger — fra foregribelse af fremtidige standardiseringsbehov - åbn en ny fane. på områder som råstoffer og kvanteteknologi til et instrument for teknisk støtte - åbn en ny fane. til støtte for vigtige projekter, der vil øge den industrielle produktionskapacitet — har f.eks. til formål at sætte EU i stand til at nå sit mål om at blive førende på verdensplan inden for strategiske teknologier.

En forbedret konkurrenceevne må dog ikke være på bekostning af mennesker eller planeten. EU sikrer, at tilgangen til vækst forbliver i overensstemmelse med EU’s værdier. Dette omfatter fremme af en cirkulær økonomi (se kapitel 4), bestræbelser på at føre an inden for strategiske og grønne teknologier (se kapitel 4 og 5) og sikring af, at arbejdsstyrken til stadighed er udstyret med de færdigheder, der er nødvendige for at imødekomme industriens skiftende behov (kapitel 6).

Årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen

For bedre at forstå og vurdere, hvordan det indre marked og EU’s konkurrenceevne fungerer, offentliggjorde Kommissionen 2024-udgaven af sin årsrapport om det indre marked og konkurrenceevnen - åbn en ny fane.. Sammenlignet med tidligere års rapporter havde denne udgave et mere detaljeret fokus på konkurrenceevnen. Rapporten fra 2024 bygger på de ni vigtigste indsatsområder for konkurrenceevnen, der blev identificeret i meddelelsen om EU’s konkurrenceevne på lang sigt fra 2023 - åbn en ny fane.. Disse indsatsområder vil blive brugt til at følge EU’s fremskridt fra år til år. I rapporten fremhævedes også det indre markeds styrker, som kan anvendes til at øge EU’s konkurrenceevne, og det blev understreget, at finansieringen af den grønne og den digitale omstilling kræver en intelligent blanding af værktøjer. Dette omfatter mere innovativ anvendelse af EU-finansiering til at fremme og beskytte private investeringer samt anvendelse af offentlige udbud til at fremme bæredygtighed, modstandsdygtighed, innovation og socialt ansvarlig praksis.

Letta- og Draghi-rapporterne

Ud over Kommissionens egne analyser blev der i 2024 udarbejdet to uafhængige rapporter med anbefalinger til styrkelse af det indre marked og EU’s konkurrenceevne. Rapporten Much More than a Market - åbn en ny fane., der blev udarbejdet af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta for det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, skitserede behovet for, at det indre marked udvikler sig og tager den digitale og grønne omstilling til sig, undersøger nye muligheder for udvidelse og forbedrer EU’s sikkerhed.

I analysen med titlen The Future of European Competitiveness — A competitiveness strategy for Europe - åbn en ny fane., der er udarbejdet af den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, på anmodning af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, argumenteres det desuden for, at EU bør udnytte omstillingen til ren energi til at øge konkurrenceevnen og nedbringe energipriserne. Denne analyse understreger også behovet for at fremme innovation og fremskynde den digitale omstilling ved at mobilisere offentlige og private investeringer, forbedre erhvervsklimaet og mindske bureaukratiet og ved at udstyre arbejdstagere med færdigheder, der passer til nye jobmarkeder. Endelig fremhæves behovet for at forbedre EU’s overordnede modstandsdygtighed, forsvar og sikkerhed i betragtning af det nuværende geopolitiske billede.

Draghi-rapportens konklusioner bidrog til Kommissionens arbejde med en ny plan for Europas bæredygtige velstand og konkurrenceevne. Tre hovedpunkter - åbn en ny fane. i Draghi-rapporten vil også danne grundlag for ovennævnte konkurrenceevnekompas, nemlig at lukke innovationskløften mellem EU på den ene side og Kina og USA på den anden side, udarbejde en fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne og øge sikkerheden og mindske afhængighedsforhold. Rapporten vil også spille en central rolle i udviklingen af aftalen om ren industri for konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob.

En anden udfordring EU står over for, er at finde den rette balance mellem åben handel og økonomisk sikkerhed. For at forhindre, at EU bliver alt for afhængig af eneleverandører, skal det fremme sin konkurrenceevne, beskytte sig mod økonomiske risici og indgå partnerskaber med andre, der har samme økonomiske interesser.

Disse tre indsatsområder (fremme, beskytte og indgå partnerskaber) udgør grundlaget for strategien for økonomisk sikkerhed - åbn en ny fane.. Siden strategiens udarbejdelse i juni 2023, har Kommissionen taget flere skridt til at vurdere og reducere risici. Den har indledt den første gennemgang af risici i forbindelse med anvendelsen af økonomisk afhængighed eller økonomisk tvang som våben og har indledt en mere detaljeret analyse af disse spørgsmål.

Desuden er redskabet til bekæmpelse af tvang - åbn en ny fane. nu i kraft. Dette hjælper EU med at træffe foranstaltninger — i overensstemmelse med folkeretten — når lande uden for EU udøver økonomisk tvang over for EU eller dets medlemsstater.

Forskning og innovation er tværgående prioriteter og er afgørende ikke blot for EU’s konkurrenceevne - åbn en ny fane., men også for den grønne og den digitale omstilling, økonomisk sikkerhed og åben strategisk autonomi.

For at fremme innovation, navnlig deep tech-innovation, lancerede EU i 2022 den nye europæiske innovationsdagsorden - åbn en ny fane.. En rapport - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i 2024, viste, at 17 ud af dagsordenens 25 foranstaltninger er afsluttet, mens de resterende otte stadig er i gang. »Deep tech« er en betegnelse for teknologier, der er så innovative, at de ofte ender med at forstyrre eller helt ændre den måde, hvorpå industrier, økonomier eller endda hele samfund fungerer.

Desuden styrker EU’s finansieringsprogram for forskning og innovation, Horisont Europa - åbn en ny fane., fortsat EU’s konkurrenceevne ved at lette samarbejdet og styrke virkningen af forskning og innovation. Det støtter også skabelsen og udbredelsen af teknologier. (Se kapitel 6 for yderligere oplysninger om Horisont Europa). Det ovennævnte Europæiske Innovationsråd, som er et innovationsprogram, der har et budget på 10,1 mia. EUR til at identificere, udvikle og opskalere banebrydende teknologi og innovation - åbn en ny fane., er et af de initiativer, der er oprettet under Horisont Europa-programmet.

En anden vigtig del af styrkelsen af EU’s konkurrenceevne er EU’s konkurrencepolitik - åbn en ny fane., som er de regler og love, der skal sikre effektiv konkurrence mellem virksomheder. Ved at håndhæve konkurrencepolitikken skaber Kommissionen et miljø, der tilskynder virksomhederne til at være mere effektive, tilpasningsdygtige og innovative, hvilket fører til bedre og mere omkostningseffektive produkter for forbrugerne. Den forbereder også EU’s virksomheder på global succes ved at fremme investeringer i forskning, produktudvikling og processtrømlining for at opnå en præstationsfordel over konkurrenterne. Håndhævelsesforanstaltninger har en betydelig virkning med hensyn til at afholde virksomheder fra at deltage i konkurrencebegrænsende praksis.

Kartelregler

Håndhævelsen af kartel- og monopolreglerne - åbn en ny fane. vedrører typisk virksomhedspraksis, der har til formål at skubbe konkurrenter ud af markedet, hvilket i sidste ende skader forbrugerne. Dette er almindeligt forekommende i sektoren for digital teknologi, navnlig med store teknologivirksomheder. For eksempel pålagde Kommissionen i 2024 Meta en bøde på 797,72 mio. EUR - åbn en ny fane. for at have misbrugt sin dominerende stilling til, gennem kombinationssalg og indførelse af urimelige handelsbetingelser for udbydere af onlineannoncetjenester, at begunstige virksomhedens egen platform. I en anden sag accepterede Kommissionen Apples foreslåede tilsagn - åbn en ny fane. om at fjerne hindringer for adgang til teknologien til kontaktløse betalinger via mobile enheder.

Konkurrencereglerne kan også anvendes til at gribe direkte ind over for høje priser og urimelige handelsvilkår, der hæmmer konkurrencen til skade for forbrugerne. I løbet af året pålagde Kommissionen Apple en bøde på over 1,8 mia. EUR - åbn en ny fane. ved at pålægge udviklere af musikapps urimelige handelsbetingelser, hvilket potentielt kunne medføre at brugerne skulle betale betydeligt højere priser for musikstreamingabonnementer.

Kommissionens indsats på kartel- og monopolområdet er ikke begrænset til tech-virksomheder. I maj pålagde den Mondelēz en bøde på 337,5 mio. EUR i henhold til kartel- og monopolreglerne - åbn en ny fane. for at hindre handelen inden for EU med selskabets chokolade- og kiksprodukter (velkendte mærker der kontrolleres af Mondelēz omfatter Milka, Côte d’Or, Toblerone, Oreo, LU og Belvita).

I en anden væsentlig sag fra 2024 pålagde Kommissionen medicinalvirksomheden Teva en bøde - åbn en ny fane. på 462,6 mio. EUR for at forsinke konkurrencen til dens multipel sklerosebehandling, Copaxone. Teva gjorde dette ved kunstigt at udvide Copaxons patentbeskyttelse og systematisk sprede vildledende oplysninger om et konkurrerende produkt for at hindre dettes adgang til markedet.

Fusioner

EU beskytter også konkurrenceprægede markeder gennem kontrol med fusioner. Uanset om der er tale om horisontale fusioner mellem direkte konkurrenter, vertikale fusioner langs forsyningskæder eller konglomeratfusioner, der involverer komplementære produkter eller tjenesteydelser, foretager Kommissionen undersøgelser for at forhindre negative resultater såsom prisstigninger og hæmning af innovation.

EU’s fusionsforordning, som havde 20-års jubilæum i 2024 - åbn en ny fane., er retsgrundlaget for Kommissionens gennemgang af fusioner med en EU-dimension og bestemmelsen af deres forenelighed med det indre marked. I løbet af året trak Amazon sin plan om at købe iRobot tilbage - åbn en ny fane., efter at Kommissionen havde udtrykt bekymring for, at aftalen kunne mindske konkurrencen ved at begrænse andre leverandørers adgang til Amazons markedsplads, hvilket potentielt kunne føre til højere priser, lavere kvalitet og reduceret innovation for forbrugerne. Derimod er fusionen mellem Microsoft og Activision - åbn en ny fane. et eksempel på, at Kommissionen godkender en transaktion med forbehold af tilsagn. De fusionerende parter afgav tilsagn, der adresserede alle konkurrenceproblemer, og indførte foranstaltninger, der i væsentlig grad forbedrer cloud-streamingen af spil i forhold til den nuværende situation.

Kommissionen vedtog også en revideret meddelelse om markedsafgrænsning - åbn en ny fane. i februar for at holde trit med markedsdynamikken. Ved den reviderede meddelelse ajourføres vejledningen om afgrænsning af relevante markeder i forbindelse med fusioner og kartelsager. Dette gør det lettere for virksomhederne at forstå, hvordan Kommissionen håndhæver konkurrencelovgivningen og forbedrer overholdelsen.

Statsstøtte

Forordningen om udenlandske subsidier

EU sikrer ikke blot, at den interne konkurrence er fair, men kontrollerer også, at virksomhederne i EU har en rimelig chance for at klare sig, når de udsættes for international konkurrence. Forordningen om udenlandske subsidier - åbn en ny fane., som trådte i kraft i juli 2023, adresserer mulige fordrejninger i det indre marked forårsaget af udenlandske subsidier. Sådanne subsidier kan give virksomheder en urimelig fordel i forbindelse med erhvervelse af EU-baserede virksomheder, deltagelse i offentlige indkøb eller træfning af investerings- og forretningsbeslutninger på EU’s markeder.

I 2024 iværksatte Kommissionen en række undersøgelser inden for rammerne af offentlige udbud, hvilket førte til, at de kinesiske virksomheder, der var genstand for undersøgelsen, trak sig fra de relaterede udbudsprocedurer. Kommissionen indledte også en indledende undersøgelse af mulige udenlandske subsidier i EU’s vindsektor. Denne indledende undersøgelse pågår.

Desuden gennemførte Kommissionen en tilbundsgående undersøgelse af den planlagte erhvervelse af PPF Telecom Group B.V., en EU-baseret teleoperatør i Bulgarien, Ungarn og Slovakiet, foretaget af e&, en teleoperatør, der er etableret i De Forenede Arabiske Emirater. Kommissionen havde foreløbige betænkeligheder med hensyn til, om e& kan have modtaget udenlandske subsidier, der kunne forvride det indre marked. I september godkendte Kommissionen denne transaktion med forbehold af en række tilsagn afgivet af de involverede parter med henblik på at imødekomme de betænkeligheder, der var blevet rejst.

Industripolitik - åbn en ny fane. omfatter generelt politikker, der fremmer økonomisk aktivitet. Det kan omfatte alt lige fra gennemførelse af strukturelle ændringer i forskellige industrier og skabelse af et miljø, der understøtter virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, til bedre udnyttelse af det industrielle potentiale i forskning, nye teknologier og innovation. EU’s industripolitik - åbn en ny fane. har til formål at styrke den europæiske industris konkurrenceevne og fremme en mere bæredygtig, modstandsdygtig og digitaliseret økonomi, som skaber arbejdspladser.

I løbet af året moderniserede EU sin industripolitiske ramme, da en række retsakter og forordninger trådte i kraft. Forordningen om kritiske råstoffer - åbn en ny fane. sikrer adgang til strategiske råstoffer, mens forordningen om nettonulindustri - åbn en ny fane. ansporer til fremstilling af ren teknologi. Disse to retsakter er en del af industriplanen for den grønne pagt - åbn en ny fane., som blev lanceret i 2023, og som har til formål at øge konkurrenceevnen for nettonulteknologierne i EU og støtte en hurtig omstilling til klimaneutralitet. Desuden indfører forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter - åbn en ny fane. nye krav til produktdesign og genanvendelse, og det reviderede direktiv om industrielle emissioner - åbn en ny fane. styrker kontrollen med forurening. Endelig understøtter meddelelsen om avancerede materialer som middel til industrielt lederskab - åbn en ny fane. forskning og innovation inden for banebrydende materialer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt (se kapitel 4) og industrielle mål.

Disse initiativer er afgørende for styrkelsen af EU’s konkurrenceevne og lederskab med hensyn til den globale omstilling til en bæredygtig økonomi. EU’s industripolitikker er udformet med henblik på at opfylde EU-markedets skiftende behov og sikre, at EU fortsat er førende med hensyn til den grønne omstilling.

Industripolitikken er også afgørende for såvel en effektiv gennemførelse af den europæiske grønne pagt som for muligheden for at drage fordel heraf. I 2024 gjorde EU status over dialogerne om omstillingen til ren energi - åbn en ny fane., der blev lanceret i 2023 som en ny måde, hvorpå EU kan samarbejde med industrien og arbejdsmarkedets parter med det formål både at forstå deres aktuelle udfordringer og styrke og støtte gennemførelsen af den grønne pagt. Der er gennemført ni dialoger med fokus på sektorerne for brint, energiintensive industrier, ren teknologi, energiinfrastruktur, kritiske råstoffer, den skovbaserede bioøkonomi, byer, ren mobilitet og stål. Dialogerne afdækkede behovet for forenklet regulering, rigelig adgang til ren energi til overkommelige priser, moderne infrastruktur, lettere adgang til finansiering og et stærkere indre marked i et globalt konkurrencepræget miljø.

Råstofdiplomati

Adgang til råstoffer - åbn en ny fane. på de globale markeder er en af EU’s prioriteter. I 2024 tog EU væsentlige skridt til at udvide samarbejdet med internationale partnere om kritiske råstoffer, som er afgørende for den globale grønne og digitale omstilling.

I april bebudede EU, USA og landene i partnerskabet om mineralsikkerhed, der fik selskab af Kasakhstan, Namibia, Ukraine og Usbekistan, lanceringen af partnerskabsforummet om mineralsikkerhed - åbn en ny fane., som er en ny platform for samarbejde om kritiske råstoffer. Yderligere elleve lande og territorier sluttede sig til i 2024: Argentina, Den Demokratiske Republik Congo, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Filippinerne, Grønland, Mexico, Peru, Serbien, Tyrkiet og Zambia.

Klubben for kritiske råstoffer, der blev bebudet i 2023, er blevet en del af partnerskabsforummet om mineralsikkerhed. Forummet samler ressourcerige lande og lande, hvor der er stor efterspørgsel efter disse ressourcer.

EU undertegnede også bilaterale aftalememoranda med Australien, Norge, Rwanda, Serbien og Usbekistan, og udvidede således sit netværk af partnere inden for kritiske råstoffer og sikrede en diversificeret og bæredygtig forsyning af sådanne materialer til både EU og dets partnerlande.

Bedre aftaler med henblik på at lette handelen

Diversificering af EU-virksomhedernes adgang til handelspartnere gennem handelsaftaler styrker EU-økonomiens modstandsdygtighed i et stadig mere usikkert geopolitisk klima. Mere end 30 millioner arbejdspladser i EU understøttes af eksport, og næsten 10 millioner. er et resultat af udenlandske investeringer i det indre marked.

I 2024 indgik EU en aftale om digital handel med Singapore - åbn en ny fane., som vil fremme de grænseoverskridende datastrømme og være til gavn for virksomheder og forbrugere, der beskæftiger sig med digital handel. Dette er den første EU-aftale af sin art.

Kommissionen afsluttede også forhandlingerne - åbn en ny fane. om en banebrydende EU–Mercosur partnerskabsaftale - åbn en ny fane.. Denne aftale kommer på et kritisk tidspunkt for begge parter og skaber betydelige muligheder for gensidige fordele gennem et styrket geopolitisk, økonomisk, bæredygtighedsrelateret og sikkerhedsmæssigt samarbejde.

EU styrkede også sine forbindelser med ligesindede partnere, herunder Canada - åbn en ny fane. og lande i den indopacifiske region, med henblik på at fremme en retfærdig digital omstilling, der respekterer de grundlæggende rettigheder.

Den 26. marts afholdt EU og Sydkorea det andet møde i Rådet for Det Digitale Partnerskab - åbn en ny fane. i Bruxelles, Belgien, og bekræftede deres tilsagn om at samarbejde om centrale digitale teknologier til gavn for borgere og økonomier.

Beskyttelse af EU’s virksomheder mod urimelig handelspraksis

I 2024 traf EU betydelige foranstaltninger for at beskytte EU’s virksomheder mod urimelig handelspraksis. I alt indledte Kommissionen 33 nye sager inden for rammerne af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter - åbn en ny fane. i løbet af året, hvilket bragte det samlede antal sager, herunder sager under fornyet behandling, op på 63. Dette er en betydelig stigning i forhold til de 12 nye sager, der blev indledt i 2023. Kommissionen indførte også 10 midlertidige foranstaltninger (herunder en kompensationsforanstaltning) og syv endelige foranstaltninger (herunder en kompensationsforanstaltning). Disse sager og foranstaltninger spiller en central rolle med hensyn til at sikre EU’s konkurrenceevne og arbejdspladser, idet 629 655 arbejdspladser blev beskyttet i 2024.

Kommissionen indførte også en endelig udligningstold på importen af batteridrevne elektriske køretøjer - åbn en ny fane. fra Kina. Afgørelsen fulgte efter en undersøgelse, der viste, at værdikæden for batteridrevne elektriske køretøjer i Kina nyder godt af urimelig statsstøtte, hvilket risikerer at skade EU-producenterne økonomisk. Kontakten på teknisk plan mellem EU og Kina fortsætter i bestræbelserne på at opnå et muligt forhandlingsresultat vedrørende pristilsagn. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at finde en gensidigt acceptabel løsning, samtidig med at den konsekvent forsvarer EU’s virksomheder mod uberettigede gengældelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne i forbindelse med import af stål - åbn en ny fane. blev også forlænget med yderligere to år for at beskytte EU’s stålproducenter mod den store globale overkapacitet inden for stålproduktion.

Der blev også gjort yderligere fremskridt med hensyn til at fjerne hindringer for EU’s eksport til lande uden for EU, og det lykkes at fjerne 41 hindringer, der påvirker varer på tværs af sektorer såsom landbrug, lægemidler og bilindustrien. Kommissionen adresserede navnlig på vellykket vis tyrkisk lovgivning, der har diskrimineret mod EU’s eksport af traktorer, og sikrede derved adgang til et marked til en værdi af 2,5 mia. EUR.