I 2024 nåede Den Europæiske Union vigtige milepæle i dens bestræbelser på at styrke økonomien og fremme modstandsdygtigheden som reaktion på de seneste globale udfordringer. Midtvejs i genopretningsplanen NextGenerationEU foretog EU en vurdering af planens virkning i medlemsstaterne, som fortsatte med at gøre fremskridt med gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Derudover trådte den reformerede ramme for økonomisk styring i kraft, og der blev gjort fremskridt med hensyn til skattereformer og modernisering af toldunionen. Alle disse reformer var med til at styrke konkurrenceevnen på lang sigt samt fremme den økonomiske vækst og samtidig sikre gældsholdbarheden. EU indførte også nye rammer vedrørende klimarisici, skatteunddragelse og virksomheders bæredygtighed. Disse initiativer viser EU’s engagement i bæredygtig vækst, innovation og i at vise globalt lederskab og sikrer, at medlemsstaterne forbliver konkurrencedygtige i deres økonomiske, miljømæssige og sociale omstillinger.

Tendenser

I 2024 kom der igen gang i væksten i EU’s økonomi - åbn en ny fane., og BNP steg med 0,9 %. Den samlede inflation faldt til 2,6 %, hvilket var et betydeligt fald fra 6,4 % i 2023. I løbet af de næste to år forventes den økonomiske aktivitet at tage fart, mens der forventes yderligere nedgang i inflationen. EU’s arbejdsmarked forblev stærkt med støt stigende beskæftigelse og historisk lav arbejdsløshed (5,9 % i oktober).

Usikkerheden og risiciene er imidlertid blevet forværret som følge af tiltagende geopolitiske spændinger (se kapitel 1 og 8) og indenrigspolitisk splittelse. Hyppigheden og omfanget af naturkatastrofer er stigende (se kapitel 4), hvilket også udgør en udfordring for den økonomiske aktivitet.

Genopretnings- og resiliensfacilitetens succes

I 2021 oprettede EU NextGenerationEU - åbn en ny fane. — en hidtil uset plan, der har til formål at frigøre midler, som skal hjælpe medlemsstaterne med at komme på fode igen efter de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre dem mere modstandsdygtige. Siden da har det ved hjælp af planen også været muligt at afhjælpe de socioøkonomiske udfordringer, der følger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, såsom energikrisen.

Størstedelen af NextGenerationEU-midlerne fordeles til medlemsstaterne via genopretnings- og resiliensfaciliteten - åbn en ny fane.. Genopretnings- og resiliensfaciliteten har til formål at støtte medlemsstaterne i deres socioøkonomiske genopretning, øge deres konkurrenceevne og samtidig hjælpe dem i den grønne og den digitale omstilling. Midlerne udbetales på grundlag af, hvor godt medlemsstaterne gennemfører de reformer og investeringer, de har fastsat i deres genopretnings- og resiliensplaner.

I 2024 var første halvdel af forløbet med genopretningsplanen gået - åbn en ny fane., og det var derfor tid til at vurdere gennemførelsen heraf. Evalueringen - åbn en ny fane. viste, at EU’s økonomi i tredje kvartal af 2021 var tilbage på samme produktionsniveau som før pandemien takket være NextGenerationEU — genopretningen var gået meget hurtigere end efter den økonomiske og finansielle krise i 2007-2008, hvor det tog syv år at genoprette økonomien fuldt ud. Takket være anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten var EU’s BNP desuden 0,4 % højere i 2022, end det ville have været uden disse midler.

Evalueringen viste også, at NextGenerationEU potentielt kan øge EU’s reale BNP med op til 1,4 % i 2026 sammenlignet med et scenarie, hvori planen ikke indgår. Her medtages ikke de positive virkninger af de reformer, der gennemføres ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som i løbet af de næste par år gradvist vil blive mere fremtrædende.

Størrelsen af de udbetalte midler siger også noget om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved udgangen af 2024 var 306 mia. EUR (47 %) af de midler, der er indgået forpligtelser for, blevet udbetalt.

Den nye ramme for økonomisk styring

EU’s mest ambitiøse og vidtrækkende reform af rammen for økonomisk styring - åbn en ny fane. siden krisen i 2007-2008 trådte i kraft i 2024. Denne ramme omfatter de regler og procedurer, der gælder for medlemsstaternes makroøkonomiske politikker.

Den reformerede ramme, som i øjeblikket er ved at blive gennemført, sikrer, at medlemsstaternes økonomier er stabile, og at man stræber efter at nå fælles mål såsom forebyggelse af overdreven gæld og uforholdsmæssigt store underskud, samtidig med at bæredygtig og inklusiv vækst fremmes ved hjælp af reformer og investeringer. Gennemførelse af den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at EU’s modstandsdygtighed og konkurrenceevne styrkes, kræver betydelige og vedvarende investeringer, herunder fra offentlige enheder.

Reformen afhjælper mangler ved den gamle ramme; den er nu enklere, mere gennemsigtig og mere effektiv og indebærer større national inddragelse og bedre håndhævelse. I den nye ramme skelnes der desuden mellem medlemsstaterne ud fra deres pågældende situation, og der gives mulighed for en langsommere finanspolitisk tilpasning, hvis den understøttes af tilsagn om reformer og investeringer, der fremmer vækst, finanspolitisk holdbarhed og EU’s prioriteter. På denne måde forhindres den finanspolitiske tendens til at forstærke de økonomiske udsving, og i stedet stabiliseres økonomien.

Kernen i den nye ramme er mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, der samler finanspolitiske mål, reformmål og investeringsmål i en fælles tilgang. Den fælles tilgang strømliner processen og tilpasser den nationale reform- og investeringsindsats til genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket sikrer overensstemmelse mellem nationale politikker og EU-politikker. I planerne er der fokus på at give medlemsstaterne ejerskab og større fleksibilitet med hensyn til at fastlægge deres finanspolitiske tilpasningskurs og tilsagn til reformer og investeringer.

Det europæiske semester

Det europæiske semester er en årlig proces, hvor EU afdækker de mest presserende økonomiske og sociale udfordringer, som medlemsstaterne står over for, og udstikker politiske retningslinjer for at hjælpe dem med at udnytte deres fulde potentiale.

I forårspakken for det europæiske semester 2024 - åbn en ny fane. var fokus på EU’s og medlemsstaternes konkurrenceevne og velstand på lang sigt. Der blev desuden gjort status over medlemsstaternes gennemførelse af deres genopretnings- og resiliensplaner og samhørighedspolitiske programmer. På grundlag af denne analyse foreslog Kommissionen landespecifikke henstillinger for at vejlede medlemsstaterne i, hvordan de kunne håndtere centrale udfordringer.

Desuden intensiverede EU sine bestræbelser på at mindske de sociale forskelle mellem regionerne og medlemsstaterne og diversificere energiforsyningen. For første gang omfattede semestret en styrket vurdering af fremskridtene med at gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder - åbn en ny fane. samt en ramme - åbn en ny fane. for afdækning af risici for social konvergens. I denne analyse, som indgår i den fælles beskæftigelsesrapport for 2024 - åbn en ny fane., indgik en vurdering af arbejdsmarkedets funktionsmåde og af færdigheder og sociale udfordringer i alle medlemsstaterne for at afdække mulige risici for opadgående social konvergens.

Endelig foretog Kommissionen en vurdering af forekomsten af makroøkonomiske ubalancer for 12 medlemsstater, for hvilke det i rapporten om varslingsmekanismen 2024 - åbn en ny fane. blev besluttet at foretage dybdegående undersøgelser. Kommissionen foreslog også at indlede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for syv medlemsstater på grundlag af sin samlede rapport - åbn en ny fane..

I efterårspakken for det europæiske semester 2024 - åbn en ny fane. var fokus på at sikre sunde offentlige finanser samt bæredygtig og inklusiv vækst. Med pakken blev gennemførelsen af en ny ramme for økonomisk styring iværksat med henstillinger om mellemfristede finanspolitiske planer og vurderinger af budgetplanerne for euroområdet. Kommissionen så nærmere på, om EU’s regel om et underskud på 3 % af BNP var blevet overholdt, og udarbejdede henstillinger om håndtering af uforholdsmæssigt store underskud i otte medlemsstater og rapporter om overvågning efter programgennemførelsen for fem medlemsstater. I pakken skitseredes desuden de økonomiske og socialpolitiske prioriteter for 2025, herunder forslag til euroområdets politikker, beskæftigelse og varslinger vedrørende økonomien.

I henstillingen til euroområdet 2025 opfordredes medlemsstaterne til at handle både individuelt — herunder ved at gennemføre deres genopretnings- og resiliensplaner — og i fællesskab i Eurogruppen for at forbedre konkurrenceevnen, fremme den økonomiske modstandsdygtighed og fortsat sikre makroøkonomisk og finansiel stabilitet.

EU-budgettet: gør EU klar til nuværende og fremtidige udfordringer

EU har siden vedtagelsen af Den Europæiske Unions langsigtede budget for 2021-2027 - åbn en ny fane. i 2020 stået over for ekstraordinære udfordringer. Konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, en kraftig stigning i rentesatserne og migrationspresset har alt sammen ført til større krav til budgettet - åbn en ny fane.. Som reaktion herpå nåede Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union til enighed om den første midtvejsrevision nogensinde af EU’s langsigtede budget (også kendt som den flerårige finansielle ramme). Som følge heraf stilles der yderligere midler på 64,6 mia. EUR til rådighed til håndtering af de nye udfordringer og opfyldelse af EU’s retlige forpligtelser, hvilket ikke længere var muligt inden for de oprindelige budgetlofter.

I november blev der vedtaget - åbn en ny fane. et EU-budget for 2025 på 192,8 mia. EUR. Budgettet vil blive suppleret med udbetalinger inden for rammerne af NextGenerationEU på 72 mia. EUR. I budgetforslaget for 2025 er der afsat midler til de områder, hvor de kan gøre den største forskel: den grønne og den digitale omstilling, jobskabelse samt styrkelse af Europas strategiske autonomi og globale rolle. Der vil også blive afsat midler til kritiske teknologier gennem platformen for strategiske teknologier for Europa, og der vil fortsat blive ydet støtte til flygtninge, nabolande og Ukraine.

En sammenhængende Europæisk Union

Den 9. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed - åbn en ny fane. viste, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til at mindske de territoriale, sociale og økonomiske forskelle i EU. I rapporten blev der konstateret betydelige fremskridt i nyere medlemsstater, hvor BNP pr. person var steget fra 52 % af EU-gennemsnittet i 2004 til næsten 80 % i 2023.

Samhørighedspolitikken har bidraget til at gøre EU’s økonomi mere konkurrencedygtig og bæredygtig ved at støtte forskning og udvikling, innovation og den grønne og den digitale omstilling i alle medlemsstaterne. Den har også forbedret borgernes liv ved at finansiere gennemførelsen af vigtige infrastrukturprojekter, der tidligere har manglet, såsom kritiske transport- og forsyningsforbindelser. Med den gradvise udrulning af Talent Booster-mekanismen - åbn en ny fane. ydes der desuden støtte til regionerne i form af teknisk bistand og andre tiltag for at afbøde virkningerne af demografiske ændringer og hjerneflugt.

EU’s indre marked udgør fortsat en hjørnesten i økonomisk stabilitet og vækst og muliggør fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i alle medlemsstaterne, samtidig med at EU-industriernes konkurrenceevne styrkes.

For at sikre, at det indre marked forbliver modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og førende inden for den globale grønne og digitale omstilling, har EU samarbejdet med partnere fra industrien om at skabe skræddersyede omstillingsforløb for hvert industrielt økosystem - åbn en ny fane.. Ved hjælp af disse økosystemer - åbn en ny fane. samles virksomheder, forskere, politiske beslutningstagere og tjenesteudbydere om at nå fælles økonomiske mål og imødekomme specifikke markedsbehov. Omstillingsforløbene giver strategisk vejledning til hver sektor om, hvordan de kan tage innovative teknologier til sig, mindske deres CO₂-aftryk og forbedre deres digitale kapacitet.

Hvis det indre marked skal fungere effektivt, skal reglerne desuden gennemføres og håndhæves korrekt. EU fokuserer på områder, der vil skabe flere investeringer, fremskynde genopretningen og forbedre konkurrenceevnen, såsom forebyggelse af forsinkede betalinger - åbn en ny fane. fra offentlige myndigheder til virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Ved hjælp af taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked - åbn en ny fane. har Kommissionen og medlemsstaterne fjernet hindringer, blandt andet ved at lette den faglige mobilitet inden for EU og tage fat på administrative hindringer inden for vedvarende energi. Kommissionen forbedrer også gennemsigtigheden og de eksisterende reguleringsværktøjer for at forebygge, at der opstår nye hindringer.

EU ønsker også at sikre, at SMV’er støttes i alle medlemsstaterne. Derfor analyserede man den økonomiske situation for SMV’er i hele EU og offentliggjorde den årlige SMV-præstationsvurdering - åbn en ny fane. i juli.

Det indre marked er ikke kun vigtigt for EU’s virksomheder, men også for dets 450 millioner forbrugere. I løbet af året indførte EU regler for at gøre produkter, der sælges i EU, mere bæredygtige, - åbn en ny fane. styrke forbrugernes rolle i forbindelse med den grønne omstilling - åbn en ny fane. og den digitale omstilling og gøre det let og attraktivt at reparere varer - åbn en ny fane.. Reglerne vil sikre bedre produktoplysninger til forbrugerne og vil omhandle grønvaskning og planlagt forældelse (se kapitel 4).

Endelig fortsætter væksten i det indre marked i takt med den gradvise tiltrædelse af kandidatlande. Udvidelsen skaber betydelige muligheder for EU’s virksomheder ved at styrke de grænseoverskridende forsyningskæder og mindske handelsomkostningerne. Desuden giver udvidelsen husholdninger i både nye og eksisterende medlemsstater lettere adgang til varer og tjenesteydelser til mere overkommelige priser, hvilket medfører en højere levestandard. Eksempelvis spares der med initiativet om grønne baner mellem EU og Vestbalkan - PDF-fil, åbn en ny fane. 20 års ventetid om året for passagerer og gods. Desuden indgår regionerne nu i alliancen for kritiske lægemidler - åbn en ny fane., hvilket har udvidet EU’s værdikæder og fremmet vækst og effektivitet.

Kapitalmarkedsunionen

EU arbejder også på at videreudvikle det indre marked for at muliggøre bedre kapitalstrømme på tværs af grænserne. Dette kaldes kapitalmarkedsunionen - åbn en ny fane.. En mere fri kapitalbevægelighed i EU betyder lavere transaktionsomkostninger, en reduceret regelbyrde og stærkere markeder, hvilket igen giver EU-virksomheder, herunder SMV’er, adgang til flere finansieringskilder og gør EU mere konkurrencedygtigt.

I 2024 blev der vedtaget foranstaltninger - åbn en ny fane., der vil styrke kapitalmarkedsunionen og bidrage til EU’s mål om at forenkle indberetningsforpligtelserne og reducere de administrative byrder (se kapitel 9). Med den nye lovgivning om børsnotering - åbn en ny fane. ændres reglerne om prospekter, markedsmisbrug, investeringsanalyser og strukturer med aktier med flere stemmer. Dette vil lempe de krav, som virksomhederne skal opfylde både på tidspunktet for børsnoteringen og efter deres børsnotering, og samtidig sikre gennemsigtigheden, investorbeskyttelsen og markedsintegriteten. Denne lovpakke tager også fat på problemet med uensartede nationale regler, der begrænser selskabernes fleksibilitet med hensyn til udstedelse af aktier med flere stemmer efter børsintroduktionen. Dette vil særligt være til gavn for innovative vækstvirksomheder.

I løbet af året skete der også fremskridt med hensyn til at skabe de rette betingelser for, at udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er) kan levere et konsolideret overblik over handelen i hele EU. Den 16. december offentliggjorde Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed - åbn en ny fane. en rapport om tekniske standarder for udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er) - PDF-fil, åbn en ny fane.. I rapporten skitseres de endelige tekniske standarder for CTP’er, der har til formål at forbedre markedsgennemsigtigheden og datakvaliteten og dermed støtte kapitalmarkedsunionen ved at fremme et mere integreret og effektivt finansielt marked.

Desuden gjorde EU fremskridt med hensyn til at tackle de hindringer, der opstår som følge af, at medlemsstaterne ikke har den samme nationale insolvenslovgivning. Forskellig lovgivning fører til en fragmenteret kapitalmarkedsunion. For at fjerne hindringer og øge konkurrenceevnen foreslog Kommissionen i 2022 at harmonisere medlemsstaternes materielle insolvenslovgivning. Det Europæiske Råds konklusioner fra april 2024 har skabt yderligere fremdrift og fremskyndet forhandlingerne.

Endelig øger EU sine clearingydelsers tiltrækningskraft og modstandsdygtighed - åbn en ny fane. for at sikre, at kapitalmarkedsunionen fungerer effektivt. Der er tale om tjenesteydelser, der tilbydes af centrale modparter (CCP’er), som intervenerer mellem modparter i transaktioner med finansielle instrumenter og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for hver køber. I tilfælde af misligholdelse garanterer CCP’er opfyldelsen af kontraktlige forpligtelser og er således afgørende for opretholdelse af markedsstabiliteten, mindskelse af systemiske risici og styrkelse af tilliden til markedet.

I februar 2024 blev der opnået politisk enighed om en pakke af foranstaltninger - åbn en ny fane., der vil gøre det muligt for CCP’er hurtigere at bringe nye produkter på EU-markedet og tilskynde markedsdeltagerne til at cleare og opbygge likviditet hos CCP’er i EU. Pakken vil også styrke EU’s tilsynsramme for CCP’er og øge clearingsystemernes sikkerhed og modstandsdygtighed. Rammen vil mindske den overdrevne afhængighed af systemisk vigtige CCP’er i lande uden for EU, idet alle relevante markedsdeltagere forpligtes til at føre aktive konti hos CCP’er i EU og cleare en repræsentativ del af visse systemiske derivataftaler i det indre marked.

Digital finans

Nye regler - åbn en ny fane., der skal gøre straksbetalinger i euro tilgængelige for alle borgere og virksomheder med en bankkonto i EU, trådte i kraft - åbn en ny fane. i april og vil blive anvendt gradvist fra januar 2025. Disse regler har til formål at sikre, at straksbetalinger i euro er økonomisk overkommelige, sikre og gennemføres uden hindringer i hele EU.

Straksbetalinger tilbyder hurtige og bekvemme løsninger for folk i dagligdagen, f.eks. hurtig modtagelse af midler (på under 10 sekunder) i nødsituationer, betaling for køb af varer og tjenesteydelser online og i butikker samt øjeblikkelig opdeling af delte udgifter i sociale sammenhænge. De forbedrer også likviditetsstyringen for offentlige forvaltninger og virksomheder, navnlig SMV’er, gør det muligt for velgørende og ikkestatslige organisationer hurtigt at få adgang til midler og tilskynder banker og andre betalingstjenesteudbydere til at udvikle innovative finansielle tjenester og produkter.

Desuden blev der med forordningen om markeder for kryptoaktiver - åbn en ny fane., der trådte i kraft i 2024, indført ensartede EU-markedsregler for kryptoaktiver. Dette vil fremme markedsintegriteten og innovation, da udbuddet til offentligheden af kryptoaktiver og kryptoaktivformidlere, der leverer tjenester til forbrugerne, reguleres, og det sikres, at de er bedre beskyttet mod de dermed forbundne risici.

Endvidere hjælper EU’s instrument for teknisk støtte 37 finansielle tilsynsmyndigheder fra 26 medlemsstater med at forbedre deres kapacitet til at styre risiciene ved digital finans. I løbet af 2024 afholdt EU’s Akademi for Tilsyn med Digital Finans (EU-SDFA) kurser med fysisk tilstedeværelse og onlinekurser for mere end 1 000 tilsynsmyndigheder i hele EU.

Bekæmpelse af hvidvask af penge

Lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) - åbn en ny fane. blev vedtaget i 2024 og omfatter den første AML/CFT-forordning - åbn en ny fane. og det sjette AML/CFT-direktiv - åbn en ny fane.. Disse forslag vil danne grundlag for arbejdet i Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme - åbn en ny fane..

De nye regler omfatter krav til den private sektor, der gælder for hele EU, således at der sikres en ensartet anvendelse af reglerne i hele det indre marked. De harmoniserer også de nationale tilsynsmyndigheders og finansielle efterretningsenheders opgaver og beføjelser for at muliggøre et effektivt grænseoverskridende samarbejde. Desuden styrker denne ramme de beføjelser, som registrene over reelt ejerskab har til at sikre gennemsigtighed med hensyn til dem, der ejer eller kontrollerer juridiske enheder og truster. Endelig harmoniserer den reglerne om adgang til disse oplysninger, så interessenter med en legitim interesse, herunder journalister og civilsamfundet, får mulighed for at bidrage til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.

Hvad vil den nye AML/CFT-ramme medføre?

Praktiske eksempler

I november vedtog Parlamentet og Rådet en forordning om forøgelse af gennemsigtigheden i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aktiviteter - åbn en ny fane., der skal håndtere betænkeligheder med hensyn til grønvaskning. Forordningen indgår i en større pakke - åbn en ny fane. af foranstaltninger, der skal udvikle grundlaget for EU’s ramme for bæredygtig finansiering og tilskynde til privat finansiering af omstillingsprojekter og -teknologier.

De nye regler vil give investorer og finansielle institutioner pålidelige data om virksomhedernes miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige resultater og hjælpe dem med at træffe mere informerede beslutninger om bæredygtige investeringer og risikostyringen i forbindelse med disse faktorer. Vurderingerne vil også skabe større klarhed om vurderingsleverandørernes aktiviteter, og om de har taget de nødvendige skridt til at forebygge og afbøde interessekonflikter.

Parlamentet og Rådet blev også enige - åbn en ny fane. om at udsætte fristen for vedtagelse af sektorspecifikke europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering fra medio 2024 til medio 2026. Det vil ikke alene give virksomhederne mere tid til at udvikle disse standarder, men også til at fokusere på gennemførelsen af den første række af horisontale standarder, der blev vedtaget i juli 2023.

Store virksomheder, der opfylder visse kriterier, skal ikke alene overholde rapporteringsstandarderne, men også udøve due diligence i forbindelse med deres egne aktiviteter — såvel som deres datterselskabers og forretningspartneres aktiviteter inden for deres globale aktivitetskæder — for at udpege og håndtere faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljøet og på menneskerettighederne. Ifølge det nye direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed - åbn en ny fane. skal virksomhederne foretage de nødvendige ændringer af deres overordnede strategier og aktiviteter, herunder indkøbspraksis, udformnings- og distributionspraksis. Manglende overholdelse kan føre til administrativ håndhævelse, herunder sanktioner og civilretligt ansvar.

Et sundt banksystem er afgørende for alle EU-borgere og for stabiliteten og velstanden i EU’s økonomi. Siden finanskrisen i 2007-2008 er europæiske og internationale ledere nået til enighed om internationale bankstandarder — de såkaldte Basel III-standarder - åbn en ny fane. — for at sikre, at bankerne er mere modstandsdygtige, og for at mindske sandsynligheden for finanskriser i fremtiden.

Den endelige tekst til den seneste bankpakke - åbn en ny fane. (kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet) trådte i kraft den 9. juli 2024 og udgør en vigtig milepæl hen imod en loyal gennemførelse af Basel III-standarderne i EU. Det bekræfter på ny EU’s vilje til at leve op til sit internationale tilsagn og til at gennemføre de nye tilsynsregler fra den 1. januar 2025 som tidligere bebudet. Ikke desto mindre er anvendelsesdatoen for en del af Basel III-standarderne — den grundlæggende revision af handelsbeholdningen - åbn en ny fane. — blevet udsat til den 1. januar 2026 for at bevare de lige vilkår på globalt plan for europæiske banker med internationale aktiviteter og for at tilpasse sig gennemførelsesfristerne i andre større lande og områder.

For at styrke bankerne yderligere vedtog både Parlamentet - åbn en ny fane. og Rådet - åbn en ny fane. deres holdninger og indledte forhandlinger om reformen af rammen for styring af bankkriser og indskudsforsikring - åbn en ny fane..

Desuden blev der i december 2023 opnået enighed om det reviderede Solvens II-direktiv. De nye regler - åbn en ny fane. styrker de lovgivningsmæssige rammer for forsikring, idet de skaber bedre incitamenter for forsikrings- og genforsikringssektoren (dvs. forsikring af forsikringsselskaber) til at investere i langsigtet kapital. Med de nye regler vil der i højere grad blive taget hensyn til makroøkonomiske risici, herunder risici i forbindelse med klimaændringer, og forsikringsselskabernes finansielle situation vil blive mindre følsom over for kortsigtede markedsudsving. Ajourføringen vil også sikre, at denne sektor forbliver stærk i vanskelige økonomiske tider og beskytter forbrugernes interesser.

Samtidig blev der opnået enighed om et nyt direktiv om genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber - åbn en ny fane.. Dette direktiv sikrer den finansielle stabilitet og beskytter forsikringstagere og skatteydere i tilfælde af et forsikringsselskabs eller et genforsikringsselskabs sammenbrud. I henhold til direktivet skal forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber udvælges på grundlag af risikobaserede kriterier, og deres afviklingsmyndigheder skal udarbejde forebyggende genopretningsplaner og afviklingsplaner for at sikre, at de er forberedt på kriser.

Reform af toldunionen

Reformen af EU’s toldunion - åbn en ny fane., der blev foreslået i 2023, omfatter et datadrevet toldsystem, der er førende i verden, og som i væsentlig grad vil forenkle toldprocesserne for virksomhederne og samtidig give myndighederne de nødvendige værktøjer til at standse import, der udgør en reel risiko for EU, dets borgere og dets økonomi. I 2024 blev der gjort fremskridt - åbn en ny fane. med forslaget om at oprette en EU-toldmyndighed og et centraliseret datacenter, som er de vigtigste søjler i de tre centrale elementer i reformen (sammen med e-handel).

Som supplement hertil blev EU’s kvikskrankemiljø på toldområdet - åbn en ny fane. oprettet. Kvikskrankemiljøet er allerede gradvist ved at blive gennemført og har til formål at harmonisere de administrative procedurer mellem toldvæsenet og andre sektorer såsom sundhed og miljø. Dette vil forbedre den digitale udveksling af oplysninger mellem regeringer ved EU’s grænser og strømline processen for fortoldning af varer.

Desuden kræver importkontrolsystemet (ICS2) - åbn en ny fane. nu, at de erhvervsdrivende skal indsende sikkerhedsdata for alle transportformer. Takket være dette system kunne de belgiske toldmyndigheder i marts i samarbejde med andre medlemsstater foretage deres hidtil største beslaglæggelser af narkotikaprækursorer (kemikalier, der anvendes til fremstilling af ulovlige narkotiske stoffer) i Liège lufthavn.

Endelig blev den europæiske havnealliance - åbn en ny fane. iværksat inden for rammerne af EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet (se kapitel 7). Den vil forbedre koordineringen mellem toldmyndighederne og lette samarbejdet med andre retshåndhævende myndigheder og den private sektor.

Sikring af lige vilkår på beskatningsområdet

I januar 2024 indførte EU nye regler, der fastsætter en effektiv minimumsskattesats på 15 % - åbn en ny fane. for multinationale selskaber, der opererer inden for EU’s grænser. Med ikrafttrædelsen af disse regler formaliseres EU’s gennemførelse af søjle 2-rammen, der indgår i den historiske internationale aftale om en skattereform - åbn en ny fane., som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling nåede til enighed om i 2021. Næsten 140 lande og områder verden over har tilsluttet sig disse regler, og EU har været førende med hensyn til at omsætte dem til lovgivning. Disse regler afskrækker virksomheder fra at flytte overskud til jurisdiktioner med lav beskatning og sætter en stopper for det »kapløb mod bunden«, hvor visse lande sænker selskabsskattesatserne for at tiltrække investeringer.

Den 28. oktober vedtog Kommissionen et forslag - åbn en ny fane. om ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet - åbn en ny fane.. I det ændrede direktiv fastsættes der regler og procedurer, ifølge hvilke medlemsstaternes skattemyndigheder kan arbejde tæt sammen om direkte beskatning, hvilket gør det lettere for virksomhederne at opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til søjle 2-direktivet - åbn en ny fane., som gennemfører ovennævnte søjle 2-ramme.

Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig

Det centrale elektroniske system med betalingsoplysninger - åbn en ny fane. stiller nu data til rådighed for medlemsstaternes skattemyndigheder, således at de lettere kan opdage momssvig, navnlig i forbindelse med e-handelsaktiviteter. I henhold til de nye regler skal betalingstjenesteudbydere, der udbyder tjenester i EU, overvåge modtagerne af grænseoverskridende betalinger. De skal endvidere fremsende oplysninger om grænseoverskridende betalinger til medlemsstaternes skattemyndigheder.

Bekæmpelsen af skattesvig og skattemisbrug er også blevet styrket med en ny retsakt, der blev vedtaget i december. Med direktivet om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat - åbn en ny fane. indføres der regler, der vil gøre procedurerne for kildebeskatning i EU mere effektive og sikre for investorer, finansielle formidlere og nationale skattemyndigheder. Herved fremskyndes proceduren, med hvilken investorer kan opnå lempelse for overskydende kildeskat på grænseoverskridende udbytte- og rentebetalinger. Det vil også mindske risikoen for dobbeltbeskatning for skatteyderne og lette grænseoverskridende investeringer, hvorved kapitalmarkedsunionen styrkes.

Desuden fremmer EU den digitale omstilling for at bidrage til at bekæmpe svig og støtte virksomhederne i EU. Med forslaget om moms i den digitale tidsalder - åbn en ny fane., der blev vedtaget den 5. november, skal virksomhederne ikke længere i samme omfang momsregistrere sig flere gange i forskellige medlemsstater, da den eksisterende one-stop-shop-model udvides. Dette forslag vil også bidrage til at gøre brug af nye digitale teknologier såsom e-fakturering og digital indberetning til bekæmpelse af momssvig. Med de nye regler tages det første skridt i retning af at håndtere de udfordringer, der er forbundet med udviklingen af platformsøkonomien, og vil bidrage til at skabe lige vilkår for onlinebaserede og traditionelle tjenester inden for personbefordring og korttidsudlejning af indkvartering. De vil gavne medlemsstaternes offentlige finanser og mindske de administrative omkostninger og overholdelsesomkostningerne for erhvervsdrivende i EU.