KAPITEL 4
Mod et klimaneutralt Europa
Vis billedtekst
Den europæiske grønne pagt er Den Europæiske Unions reaktion på den tredobbelte verdensomspændende krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening. For at beskytte mennesker og planeten er EU fast besluttet på senest i 2050 at blive klimaneutralt, dvs. en økonomi med nettonulemissioner og uden skadelig forurening, hovedsagelig ved at reducere emissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte det naturlige miljø. Dette er en del af en ny vækstmodel for Europa på grundlag af en ren og cirkulær økonomi, der fremmer omstillingen til ren energi, som er økonomisk sund og socialt retfærdig. I 2024 var fokus været på at gennemføre den retlige ramme for den europæiske grønne pagt for at nå EU’s klimamål for 2030 og bane vejen for et mål for 2040 i henhold til den europæiske klimalov. I endnu et år, der var præget af ekstreme vejrforhold og de ødelæggende virkninger heraf, blev betydningen af at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer understreget med offentliggørelsen af den europæiske klimarisikovurdering, som blev fulgt af bebudelsen af en europæisk klimatilpasningsplan.
I endnu et år med nye rekorder, hvad angår globale temperaturer, var Europa fortsat udsat for de barske realiteter, der er forbundet med et klima i hastig forandring. EU’s medlemsstater og regioner var udsat for adskillige ekstreme klimaforhold, fra vedvarende tørke i Sydeuropa og alvorlige naturbrande i Portugal og ved Middelhavet til dødbringende oversvømmelser i Central- og Østeuropa og i Spanien, hvilket tilsammen kostede over 250 mennesker livet.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbn en ny fane. blev aktiveret væsentligt flere gange som reaktion på ekstreme vejrforhold. Disse tendenser understreger de tiltagende virkninger af klimaændringer på kontinentet, hvilket skaber et større behov for et koordineret katastrofeberedskab. Da virkningerne fra klimaændringer bliver stadig kraftigere, har de europæiske nationer øget deres samarbejde og udvist solidaritet i krisetider. I 2024 traf EU yderligere foranstaltninger til at styrke sin civilbeskyttelsesmekanisme med henblik på at være bedre forberedt på katastrofer i hele EU og uden for EU og for at kunne forebygge og reagere på sådanne katastrofer. Dette omfatter en styrkelse af rescEU’s - åbn en ny fane. brandslukningsflåde og strategisk placering af brandfolk på vigtige steder i Europa til støtte for lokale brandkorps.
I den årlige europæiske klimastatusrapport - PDF-fil, åbn en ny fane. understregedes den alarmerende tendens med stigende temperaturer, idet temperaturstigningen i Europa sker dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, og behovet for, at EU bliver klimaneutralt og modstandsdygtigt over for klimaændringer. Ekstreme vejrforhold er blevet hyppigere og mere alvorlige, hvilket fører til stigninger i antallet af dødsfald på grund af varme, alvorlige marine hedebølger og forstyrrelser i landbruget, vandforsyningen og infrastrukturen.
Mod større modstandsdygtighed over for klimaændringer
De ødelæggelser, som skyldes ekstreme vejrforhold, understreger det presserende behov for bedre forberedelse til at kunne foregribe og reagere på virkningerne af klimaændringer. Ligesom EU gør en indsats for at reducere sine drivhusgasemissioner og begrænse klimaændringerne, må EU også opbygge modstandsdygtighed over for de virkninger, som er uundgåelige. Som reaktion på den første europæiske klimarisikovurdering - åbn en ny fane. nogensinde, som blev offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur, tog Europa-Kommissionen vigtige initiativer - åbn en ny fane. til styring af klimarisici og opbygning af et Europa, der er mere modstandsdygtigt over for klimaændringer for at beskytte mennesker og velstand.
Den politiske ramme for styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer
FORVALTNING
- Større klarhed om ansvar og om, hvilke risici der håndteres på EU-plan, og hvilke risici der håndteres på medlemsstatsniveau.
- Processer på EU-plan til bedre at indarbejde klimarisici i planlægning og politikudformning.
- Medlemsstaterne skal sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødegå risici.
STRUKTURPOLITIKKER
- Medlemsstaterne skal afspejle klimarisici i beslutninger om fysisk planlægning og foranstaltninger til beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- Stærkere EU-solidaritetsmekanismer for bedre at tilskynde til foregribelse af risici.
VÆRKTØJER
- Forbedret adgang til data, modeller og scenarier, der er nødvendige for en informeret beslutningstagning, fra systemer for tidlig varsling til langsigtet planlægning.
- Fortsat støtte til kapacitetsopbygning og udarbejdelse af retningslinjer og bedre anvendelse af eksisterende værktøjer.
FINANSIEL MODSTANDSDYGTIGHED
- Sikre, at modstandsdygtighed over for klimaændringer er kernen i alle EU’s udgiftsbeslutninger.
- Offentlige og private institutioner og industrien bør forbedre mobiliseringen af private investeringer.
- Medlemsstaterne bør tage højde for modstandsdygtighed i deres offentlige udbud.
Dette arbejde bygger på gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 - åbn en ny fane., som er godt i gang. Medlemsstaterne medtager modstandsdygtighed over for klimaændringer i deres udkast til nationale energi- og klimaplaner - åbn en ny fane. og har modtaget Kommissionens henstillinger om forbedring af deres tilpasningsforanstaltninger i overenstemmelse med den europæiske klimalov - åbn en ny fane.. Den særlige EU-mission om tilpasning til klimaændringer - åbn en ny fane. har til formål at vejlede mindst 150 regioner og lokalsamfund udi forståelse af klimarisici og udvikling af muligheder for udarbejdelse og gennemførelse af innovative løsninger i senest 2030.
I Revisionsrettens særberetning om klimatilpasning i EU - åbn en ny fane., som blev offentliggjort i oktober, konkluderede den, at der er risiko for, at EU’s tilpasningspolitik ikke holder trit med klimaændringerne. I beretningen blev der fremsat flere anbefalinger: forbedring af den måde, hvorpå medlemsstaterne rapporterer om klimatilpasning, bedre brug af EU’s tilpasningsrelaterede redskaber og fremtidssikring af EU-finansiering til klimatilpasning. Kommissionen har accepteret eller delvist accepteret disse anbefalinger. En af den nye Kommissions prioriteter vil være at foreslå en europæisk klimatilpasningsplan til at bistå medlemsstaterne og EU med i væsentlig grad at styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer.
Den 15. juli højtideligholdt EU for anden gang den årlige EU-dag for ofrene for den globale klimakrise til ære for dem, der er blevet påvirket at klimakrisen, og for at fremme en indsats, som skal afbøde virkningerne af fremtidige katastrofer. Mange medlemsstater er endnu ved at komme på fode efter katastrofale vejrforhold. I august fremsatte Kommissionen forslag - åbn en ny fane. om over 1 mia. EUR i bistand fra EU’s solidaritetsfond - åbn en ny fane. til Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Slovenien til at håndtere virkningerne af oversvømmelserne i 2023. Som reaktion på de ødelæggende oversvømmelser og naturbrande, som ramte Central-, Øst- og Sydeuropa i efteråret 2024, foreslog Kommissionen at lette brugen af Samhørighedsfonden - åbn en ny fane. for at hjælpe de medlemsstater, der er blevet påvirket af klimarelaterede katastrofer. I november blev en hjælpepakke på 116 mio. EUR - åbn en ny fane. fra EU’s Solidaritetsfond godkendt til støtte for Tyskland og Italien efter de ødelæggende naturkatastrofer i foråret.
Klimaændringer og sundhed
Næsten 500 forskere, beslutningstagere og finansieringsorganisationer fra hele verden samledes i februar til en konference på højt niveau i Bruxelles - åbn en ny fane., Belgien, for at overveje, hvilke forskningsbehov der er, når det drejer sig om klimaændringer og sundhed. Deltagerne drøftede de vigtigste udfordringer og prioriteter på dette område og indledte det forberedende arbejde til en ambitiøs, fremadskuende og inkluderende europæisk forsknings- og innovationsdagsorden med et globalt fokus.
Virkningerne af klimaændringer har ført til en øget forekomst i Europa af myg, som kan overføre alvorlige sygdomme. Som reaktion har EU godkendt - åbn en ny fane. den første vaccine nogensinde mod Chikungunya-virus. I en rapport - åbn en ny fane. fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme blev det bekræftet, at Aedes albopictus-myggen, som overfører Chikungunya, forekommer i 13 europæiske lande. Aedes aegypti-myggen, hvis forekomst for nylig er blevet konstateret på Cypern, kan også bidrage til spredningen af Chikungunya foruden zikavirussygdom, denguefeber og gul feber. Godkendelse blev enstemmigt vedtaget af medlemsstaterne efter en grundig vurdering - åbn en ny fane. foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur. For at begrænse risikoen for, at myggebårne sygdomme spredes i Europa, bebudede Kommissionen finansiering på 500 000 EUR fra EU4Health-programmet til et pilotprojekt, som skal bidrage til at udrydde Aedes aegypti-myggen på Cypern.
Se mere hos Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium - åbn en ny fane. for flere oplysninger om, hvordan Europa opbygger modstandsdygtighed over for sundhedsmæssige risici, der er knyttet til klimaændringer.
Den europæiske grønne pagt - åbn en ny fane. skaber de ændringer, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Den lovgivning, der er nødvendig for at nå eller endda nå videre end EU’s mellemliggende mål om at reducere drivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 er nu på plads.
Med vedtagelsen af den europæiske klimalov - åbn en ny fane. og lovgivningen vedrørende den europæiske grønne pagt - åbn en ny fane. har EU nu retligt bindende klimamål, som omfatter alle nøglesektorer i økonomien. Den bringer EU på ret kurs mod at nå 2030-målene på en retfærdig, omkostningseffektiv og konkurrencedygtig måde. For at sikre lige vilkår for europæiske virksomheder sikrer en ny mekanisme - åbn en ny fane., at der betales en tilsvarende kulstofpris for importerede varer i de omfattede sektorer. I de mest påvirkede regioner vil der desuden være støtte til arbejdstagere til at udvikle nye færdigheder samt social støtte for sårbare borgere og virksomheder.
Som det næste skridt hen imod klimaneutralitet har Kommissionen fremlagt - åbn en ny fane. sin vurdering om et 2040-klimamål for EU. I vurderingen anbefales en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % i senest 2040 i forhold til 1990-niveauet, hvilket er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning og EU’ s forpligtelser i henhold til Parisaftalen - åbn en ny fane.. Vurderingen vil danne grundlaget, når den nye Kommission skal udarbejde sit lovgivningsforslag til 2040-målet i henhold til den europæiske klimalov.
Ligesom en omfattende og vedvarende reduktion af emissionerne kræver foranstaltninger, således kræver opnåelsen af den anbefalede reduktion på 90 % også foranstaltninger til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Det betyder, at EU får behov for teknologier, som kan opsamle kuldioxid eller direkte fjerne den fra atmosfæren og derefter oplagre eller anvende den. I strategien for industriel CO2-forvaltning - åbn en ny fane., der blev fremlagt i marts, peges der på en række initiativer, der skal tages på EU-plan og nationalt plan for at muliggøre udbredelsen af disse teknologier og den nødvendige infrastruktur til etablering af et indre marked for CO2 i Europa i de kommende årtier. I november blev en forordning - åbn en ny fane. vedtaget - åbn en ny fane., hvorved den første frivillige EU-ramme for certificering af kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og CO2-lagring i produkter i hele Europa oprettes. Dette vil lette investeringer i både innovative teknologier til kulstoffjernelse og bæredygtige løsninger for kulstofbindende dyrkning - åbn en ny fane..
Hjælp til EU’s industri med at opnå nettonulemissioner
Med forordningen om nettonulindustri - åbn en ny fane., som trådte i kraft i juni, skabes en lovgivningsmæssig ramme, som fremmer konkurrencedygtighed for industrien og de teknologier, som skal bidrage til, at EU når sine klimamål. Forordningen bringer EU på rette spor, når det drejer sig om at styrke fremstillingen af vigtige rene teknologier internt i EU. Ved at skabe et forenet og forudsigeligt erhvervsklima for sektoren for fremstilling af rene teknologier vil forordningen skabe øget sikkerhed i forbindelse med planlægning og investeringer og støtte skabelsen af job af god kvalitet og en kvalificeret arbejdsstyrke (se også kapitel 2).
I efteråret begyndte EU at tage imod ansøgninger - åbn en ny fane. vedrørende projekter til fremstilling af ren teknologi, der skal udpeges som »strategiske projekter inden for nettonulteknologi« i henhold til forordningen om nettonulindustri. Godkendte projekter vil fremme EU’s sektor for rene teknologier, øge konkurrenceevnen og fremme klimaindsatsen, samtidig med at projekterne nyder godt af hurtigere udstedelse af tilladelser, prioriteret behandling på nationalt plan og vejledning om finansiering.
Lanceringen af European Solar Academy - åbn en ny fane. i juni vil spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at give arbejdstagere de færdigheder, der kræves i sektoren for solcelleenergi, hvilket er afgørende for at nå EU’s mål for vedvarende energi. Det er den første i en række af EU-akademier, der oprettes i henhold til forordningen.
Det globale marked for nettonulteknologier forventes at tredobles senest i 2030 med en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR.
Væsentlige nettonulteknologier
- SOLCELLE- OG SOLVARMESYSTEMER
- ELEKTROLYSØRER OG BRÆNDSELSCELLER
- VEDVARENDE ENERGI FRA ONSHORE- OG OFFSHOREKILDER
- BÆREDYGTIG BIOGAS/BIOMETHAN
- BATTERIER OG OPLAGRING
- OPSAMLING OG LAGRING AF CO2
- VARMEPUMPER OG GEOTERMISK ENERGI
- FORSYNINGSNETTEKNOLOGIER
Fremskyndelse af omstillingen til ren energi
Som reaktion på forstyrrelserne på det globale energimarked og de vanskeligheder, der skyldes Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine i 2022, har EU iværksat REPowerEU-planen - åbn en ny fane., som skal fremskynde omstillingen til ren energi og hurtigt reducere EU’s afhængighed af russiske fossile brændstoffer. I løbet af de seneste to år har REPowerEU hjulpet EU til at spare på energien, diversificere sine forsyninger, producere ren energi og på intelligent vis kombinere investeringer og reformer.
Energibesparelser og forbedringer af energieffektiviteten har bidraget til at reducere forbruget. Der er også gjort betydelige fremskridt med hensyn til vedvarende energi. I første halvår af 2024 kom 50 % af elektriciteten i EU fra vedvarende kilder. Norge har afløst Rusland som EU’s primære leverandør af gas. Der er også sket et væsentligt skift i retning af import af flydende naturgas, idet USA nu er EU’s førende leverandør. Det er afgørende, at EU har formået at modstå kritiske risici for sin energiforsyningssikkerhed, genvinde kontrollen over energimarkedet og -priserne og fremskynde omstillingen til klimaneutralitet.
- I 2024 overhalede vindkraft for første gang gas og blev den næststørste enkelte kilde til elektricitet i EU efter atomkraft.
- Russisk gasimport (rørledning og flydende naturgas) faldt fra en andel på 45 % af EU’s samlede import i 2021 til blot 19 % i 2024.
- EU opnåede en reduktion af efterspørgslen efter gas på 18 % mellem august 2022 og november 2024. Dette resulterede i en besparelse på omkring 165 milliarder kubikmeter (mia. m3) gas.
- Foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan har lønnet sig, og priserne på elektricitet og gas er nu meget lavere og mere stabile, end da energikrisen var på sit højeste.
- Samtidig er EU’s drivhusgasemissioner faldet med 37 % i forhold til 1990, mens økonomien er vokset med 68 % i samme periode.
Reform af elektricitetsmarkedet
Energimarkederne er vendt tilbage til mere stabile forhold med priser, der er lavere end i 2022 og 2023. Med vedtagelsen af ny lovgivning som f.eks. den nye forordning og det nye direktiv om reformen af elektricitetsmarkedet - åbn en ny fane. skulle detailpriserne være mere uafhængige af kortsigtede markedspriser. Selv i tilfælde af en fremtidig gaspriskrise kan medlemsstaterne indføre foranstaltninger til at beskytte forbrugerne og sikre adgang til energi til overkommelige priser og til væsentlige sociale tjenester. Reformen af elektricitetsmarkedet giver også forbrugerne et bredere udvalg af kontrakter og tydeligere information inden undertegnelse af kontrakten. Fremtidssikrede energimarkeder vil også stimulere investeringer i ren energi og muliggøre lavere og mere stabile priser, som er afgørende for at gøre EU’s erhvervsliv mere konkurrencedygtigt.
Reformen af EU’s elektricitetsmarked vil:
- fremme investeringer i vedvarende energi
- beskytte og styrke forbrugerne i EU mere
- forbedre EU’s erhvervslivs konkurrenceevne.
Øget energieffektivitet i bygninger
Byggesektoren er afgørende, når det drejer sig om at nå EU’s energi- og klimamål. Det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne - åbn en ny fane., som trådte i kraft i maj, vil bidrage til at øge renoveringsprocenten i EU, særlig når det drejer sig om de bygninger, der har den ringeste ydeevne. I den nye lovgivning fastsættes en ny ramme for medlemsstater til at reducere emissioner fra og energiforbrug i bygninger, fra hjem til erhvervslokaler og offentlige bygninger, bidrage til at forbedre menneskers sundhed og livskvalitet og give lavere regninger.
- Ca. 40 % af den energi, der forbruges i EU, bruges i bygninger.
- Over en tredjedel af EU’s energirelaterede drivhusgasemissioner kommer fra bygninger.
- Ca. 80 % af den energi, der bruges i hjem i EU, går til opvarmning, køling og varmt vand.
Fremme af det europæiske brintmarked
Dekarboniseringen af EU’s gassektor og skabelsen af et brintmarked vil yde et væsentligt bidrag til opnå klimaneutralitet i senest 2050. Nye regler - åbn en ny fane. om brint og kulstoffattig gas, som EU vedtog i maj, herunder om et europæisk net af netoperatører for brint - åbn en ny fane. og en pilotmekanisme - åbn en ny fane., som skal hjælpe med at forbinde købere og leverandører, vil fremme brintmarkedet. Nye incitamenter vedrørende vedvarende brint, som f.eks. den første auktion inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank - åbn en ny fane. og godkendelsen - åbn en ny fane. af fire vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse - åbn en ny fane. i forbindelse med brint, forventes at skabe flere investeringer. EU har forpligtet sig til senest i 2030 at have etableret mindst 50 brintknudepunkter - åbn en ny fane., hvor ren brint vil blive produceret lokalt og anvendt i husstande, transportsektoren og industrien.
Statsstøtteregler som f.eks. retningslinjerne for statsstøtte på områderne klima, energi og miljø - åbn en ny fane. hjælper medlemsstaterne med at nå målene i den europæiske grønne pagt. Retningslinjerne støtter udrulningen af vedvarende energi ved at give medlemsstaterne mulighed for at tildele offentlig finansiering til virksomheder, som foretager de nødvendige investeringer med de lavest mulige omkostninger for skatteyderne og uden unødigt at fordreje konkurrencen.
Fremskyndelse af handlingsplanen for nulforurening
Forureningen udgør adskillige risici for menneskers, dyrs og økosystemers sundhed. For at gøre fremskridt i retning af at nå sine mål om nulforurening træffer EU foranstaltninger for på bedre vis at overvåge, rapportere om, forebygge og afhjælpe luft-, vand- og jordbundsforurening og skader forårsaget af kemikalier.
VAND
I 2024 blev der vedtaget adskillige nye foranstaltninger til at sikre kvaliteten af drikkevandet for alle i EU. Nye standarder og procedurer - åbn en ny fane.for materialer og produkter, som kommer i kontakt med drikkevand, har til formål at forhindre mikrobiel vækst og reducere risikoen for, at skadelige stoffer fra materialerne udvaskes i drikkevandet. Der blev også vedtaget en ny metode - åbn en ny fane. til måling af mikroplast, og der blev fastsat tekniske retningslinjer - åbn en ny fane. for overvågning af evighedskemikalier.
Byspildevand er en af de væsentligste kilder til vandforurening, hvis det ikke indsamles og behandles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Der blev indgået en aftale - åbn en ny fane. om nye regler for yderligere at reducere forurening fra bymæssige kilder og håndtere nyfremkomne forurenende stoffer, herunder mikroplast og mikroforurenende stoffer. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, er der blevet indført et udvidet producentansvar. Det betyder, at forureneren skal dække omkostningerne til rensningen for at fjerne mikroforurenende stoffer. Der blev udsendt nye retningslinjer - åbn en ny fane. til myndighederne i medlemsstaterne for at sikre, at genbrug af spildevand i landbruget er sikkert.
EU’s årsrapport - åbn en ny fane. om strandes og badeområders tilstand viste, at Europas badevand fortsat er sikkert, idet over 85 % lever op til standarden for »udmærket« vandkvalitet.
EU vedtog - åbn en ny fane. fire nye stykker lovgivning, som vil give EU nye værktøjer til at støtte ren og moderne skibsfart. Reglerne har også til formål at bidrage til at forhindre ulovlig udtømning og bevare havøkosystemerne.
LUFT
En ny retsakt - åbn en ny fane., som skal styrke EU’s luftkvalitetsnormer for 2030, således at de på bedre vis beskytter menneskers sundhed og miljøet, trådte i kraft - åbn en ny fane. i december. Med de reviderede regler sænkes den årlige grænseværdi for det væsentligste forurenende stof — fine partikler — med over halvdelen. Mennesker, der lider af helbredsskader som følge af luftforurening, har også ret til at modtage kompensation, hvis EU-reglerne om luftkvalitet overtrædes.
INDUSTRIEMISSIONER
En stor del af forureningen i EU stammer fra industrielle produktionsprocesser, herunder emissioner af luftforurenende stoffer, spildevandsudledning og affaldsproduktion. Nye regler - åbn en ny fane. vil yderligere reducere mængden af luft-, vand- og jordforurenende stoffer, da de omfatter yderligere emissionskilder og strømliner bestemmelserne for tildeling af driftstilladelser til de pågældende industrianlæg og landbrug. Med reglerne indføres forpligtelser og foranstaltninger, som vil forbedre offentligt tilgængelige oplysninger om emissioner fra og ressourceanvendelse i EU’s største industrianlæg. Innovationscentret for Industriel Omstilling og Industrielle Emissioner - åbn en ny fane., som indledte sit arbejde i juli, har til formål at fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative løsninger til forureningskontrol.
JORDBUNDEN
Som led i indsatsen for at gøre Europas jordbund sundere har EU til hensigt at etablere 100 levende laboratorier - åbn en ny fane. og fyrtårnsprojekter - åbn en ny fane. (steder, hvor eksemplariske løsninger demonstreres) i senest 2030. Inden for rammerne af EU’s mission jordbund - åbn en ny fane.-initiativ er de første 25 levende laboratorier, hvor adskillige partnere samles for at skabe og afprøve løsninger og forretningsmodeller under virkelige forhold, blevet udvalgt og iværksat. Desuden vedrører 10 projekter inden for rammerne af mission jordbund-initiativet specifikt udviklingen af oprydningsstrategier, modeller og løsninger til at overvåge og håndtere forurening og rensning af jord og vand i by-, land- og kystområder.
KEMIKALIER
EU har fastsat vejledende principper - åbn en ny fane. til at bestemme, hvad der udgør »uundværlig brug« af de kemikalier, der er mest skadelige for samfundet. Formålet er at opnå en hurtigere udfasning af de mest skadelige stoffer, som ikke er strengt nødvendige, mens der gives længere tid til udfasningen i de anvendelser, hvor de er uundværlige for samfundet, og hvor der endnu ikke findes alternativer.
Nye regler - åbn en ny fane., som forbyder de sidste resterende bevidste anvendelser af kviksølv, begyndte at finde anvendelse i EU i 2024. Med de nye regler forbydes brug og eksport af tandfyldningsamalgam fra den 1. januar 2025. Medlemsstater, der har behov for længere tid til at tilpasse deres nationale sundhedssystemer, kan få en begrænset og midlertidig undtagelse for brug, fremstilling og import af tandfyldningsamalgam (indtil den 30. juni 2026). Derefter vil tandfyldninger være fri for kviksølv undtagen ved særlige behov, når en læge anser det for at være strengt nødvendigt.
EU har også vedtaget - åbn en ny fane. nye foranstaltninger til at begrænse visse skadelige evighedskemikalier i produkter som f.eks. tekstiler, kosmetik og emballage for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Revideret lovgivning om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier trådte i kraft - åbn en ny fane. i december. Med disse nye regler har EU til hensigt at beskytte arbejdstagere, forbrugere og miljøet mod farlige kemikalier ved bedre at kommunikere om de risici, der findes i hele forsyningskæden.
EU fortsatte med at gøre fremskridt hen imod en cirkulær økonomi i 2024 med det formål at mindske presset på naturressourcerne, reducere affaldsmængden og skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Nyligt vedtaget lovgivning vil bidrage til at øge ressourceproduktiviteten, konkurrenceevnen på lang sigt og modstandsdygtigheden i EU’s økonomi.
78 %
af EU’s befolkning mener, at miljøet har en direkte indvirkning på deres dagligdag og sundhed.
De mener, at den mest effektive måde at håndtere miljøproblemer på, er:
17 %
fremme af den cirkulære økonomi ved at reducere mængden af affald og genbruge eller genanvende produkter
15 %
genopretning af naturen
14 %
sikring af, at miljølovgivningen overholdes
14 %
sikring af, produkter, der sælges på EU-markedet, ikke bidrager til at skade miljøet
Kilde: Europa-Kommissionen, Special Eurobarometer-undersøgelse 550 - åbn en ny fane., maj 2024.
Bæredygtige produkter skal være normen
Produkter og den måde, vi bruger dem på, kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, men takket være de nye EU-regler vil bæredygtige produkter gradvist blive normen. Det følger af ikrafttrædelsen af nye regler - åbn en ny fane., som skal sikre, at almindelige varer til husholdningsbrug og industriprodukter holder længere, bruger energi og ressourcer mere effektivt, er lettere at reparere og genanvende og indeholder mere genanvendt materiale. Handlende vil også kunne foretage mere bæredygtige valg takket være digitale produktpas - åbn en ny fane., som er mærker, der kan scannes, og som sidder på produkter og giver nem adgang til oplysninger om bæredygtighed. Ødelæggelse af tøj og fodtøj, der ikke er solgt, vil blive forbudt i henhold til de nye regler.
I marts trådte der nye EU-regler - åbn en ny fane. i kraft, hvormed forbrugernes rolle i den grønne omstilling styrkes. Det betyder, at forbrugere, inden de køber et produkt, vil modtage bedre oplysninger om produktets holdbarhed og reparationsmuligheder samt om deres rettigheder hvad angår den lovbestemte garanti. Virksomheder vil ikke længere kunne erklære, at produkter er »grønne«, hvis de ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer. Desuden vil urimelig handelspraksis, f.eks. i forbindelse med tidlig forældelse eller afgivelse af falske påstande om et produkts holdbarhed, blive forbudt. De nye regler begynder at finde anvendelse i september 2026.
Udbredelsen af reparation af varer bidrager til bæredygtigt forbrug. Nye regler - åbn en ny fane. om foranstaltninger til at øge mængden af varer, der repareres inden for og uden for den lovbestemte garantiperiode trådte i kraft i juli. Fabrikanter af produkter, der er underlagt krav om reparationsmuligheder i henhold til EU-lovgivningen (f.eks. køleskabe og smartphones), skal reparere produkter inden for en rimelig frist og til en rimelig pris. Så længe den lovbestemte garanti gælder, skal sælgere tilbyde reparation, medmindre det er dyrere end udskiftning. Efter udløbet af den lovbestemte garanti vil der blive stillet et nyt sæt rettigheder og redskaber til rådighed for forbrugerne med henblik på at gøre reparation til en let og tilgængelig mulighed: Forbrugerne vil også få ret til en forlængelse af den lovbestemte garanti med et år ekstra, hvis de vælger at reparere produktet i stedet for at udskifte det. De nye regler vil finde anvendelse fra juli 2026.
Genanvendelse sparer ikke alene energi og penge, men kan også være en god kilde til kritiske råstoffer. Pålidelig og uhindret adgang til visse råstoffer udgør et stadig større problem. I forordningen om kritiske råstoffer, som trådte i kraft - åbn en ny fane. i maj, fastsættes der et benchmark til sikring af, at mindst 25 % af EU’s årlige forbrug af disse materialer genanvendes. Forordningen omfatter desuden regler, der skal forbedre kritiske råstoffers bæredygtighed og cirkularitet på EU-markedet.
EU-borgerne producerer i gennemsnit ca. et halvt kilo emballageaffald hver dag. Nye regler - åbn en ny fane., der blev vedtaget i december, vil gøre emballage mere bæredygtig ved at mindske unødvendig emballage, begrænse overemballering og øge antallet af pant- og returordninger for plastflasker og metaldåser. Hver person kan spare op mod 100 EUR om året, hvis virksomhederne deler deres besparelser.
Eksporten af affald fra EU til tredjelande er steget med 88 % siden 2004 og nåede i 2023 op på 35 mio. ton. Nye regler til sikring af, at EU tager større ansvar for sit affald, trådte i kraft i maj. Formålet med den nye forordning - åbn en ny fane. er at sikre, at EU ikke eksporterer sit affald til tredjelande, og at EU bidrager til en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald.
Under festivalen for det nye europæiske Bauhaus i april blev besøgende inviteret til en særlig dag med fokus på bæredygtig mode, herunder et cirkulært og inklusivt modeshow med deltagelse af 16 internationale designere fra otte lande, som viste deres miljøvenlige kreationer frem. Ved arrangementet blev ikke alene den æstetiske tiltrækningskraft ved bæredygtig mode fremhævet, men også dens rolle, når det gælder om at fremme en livsstil i harmoni med vores miljø.
Miljø og natur
En midtvejsevaluering af det ottende miljøhandlingsprogram - åbn en ny fane., som vil være retningsgivende for den europæiske miljøpolitik frem til 2030, bekræfter, at EU’s mål i den europæiske grønne pagt kan nås, hvis alle de planlagte foranstaltninger gennemføres fuldt ud. De positive økonomiske og sociale virkninger af at nå klima- og miljømålene, bl.a. hvad angår trivsel, sundhed, modstandsdygtighed, konkurrenceevne og sikring af forsyningssikkerheden for alle materialer, fremhæves ligeledes i evalueringen.
EU’s banebrydende lovgivning om naturgenopretning - åbn en ny fane., som har til formål at vende den alvorlige forringelse af biodiversiteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer, trådte i kraft i august. Den bygger på EU’s biodiversitetsstrategi - åbn en ny fane. og fastsætter mål for genopretning af forringede økosystemer, især dem med størst potentiale for at optage og lagre kulstof og forebygge og reducere virkningen af naturkatastrofer. Med den nye lovgivning indføres der foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU’s land- og havområder senest i 2030. Senest i 2050 bør der være foranstaltninger på plads for alle økosystemer med behov for genopretning. Medlemsstaterne forventes senest i midten af 2026 at forelægge nationale genopretningsplaner med nærmere oplysninger om, hvordan de vil nå målene. Forordningen om naturgenopretning, der er den første af sin slags i verden, vil også hjælpe EU og dets medlemsstater med at opfylde deres internationale biodiversitetsforpligtelser i henhold til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet - åbn en ny fane..
LIFE-prisen for naturen gik i 2024 til et projekt - åbn en ny fane. vedrørende genopretning af floden Isar i Tyskland og dens flodsletter via et enestående samarbejde mellem de bayerske vand- og naturmyndigheder. Næsten ti år efter indledningen af projektet flyder floden igen frit, og truede arter er vendt tilbage.
Et EU-finansieret projekt - åbn en ny fane. bistår Danmark, Tyskland og Nederlandene med at overvåge og beskytte migrerende vandfugle langs den østatlantiske trækrute.
Natura 2000-nettet af beskyttede områder har i 30 år udgjort rygraden i EU’s naturbeskyttelsespolitik. I 2024 satte Natura 2000-priserne - åbn en ny fane. fokus på en lang række nye initiativer – fra bevarelse og forvaltning af den sorte stork i Polen til bevarelse af »blå skove« i Portugals havområder.
Støtten til fremme af eksisterende initiativer fortsatte også i 2024, f.eks. med offentliggørelsen af en ny vejledning - åbn en ny fane. om udformning af bedre politikker for arealanvendelse. Dette bør hjælpe alle relevante interessenter med at gøre sig bedre bekendt med lovgivningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, herunder anvendelse af god praksis. Sektoren er afgørende for at bevare naturen og tackle klimaændringer ved at fjerne kulstof i stort omfang. Forud for den internationale skovdag i marts var Kommissionen vært for en konference - åbn en ny fane. for at styrke bestræbelserne på at plante 3 milliarder træer - åbn en ny fane. inden 2030 med henblik på at gøre EU mere modstandsdygtigt over for klima- og miljøtrusler.
Miljøkriminalitet er et voksende problem, der forårsager betydelig skade på miljøet, borgernes sundhed og økonomien, både i og uden for EU. Med revideret lovgivning - åbn en ny fane., der trådte i kraft i maj, vil der blive taget fat på de mest alvorlige overtrædelser af EU’s miljøforpligtelser. Der er indført flere nye kategorier af lovovertrædelser, f.eks. ulovlig skibsophugning og vandindvinding. De nye regler vil styrke håndhævelseskæden og støtte miljøforkæmpere og fagfolk i kampen mod miljøkriminalitet. Medlemsstaterne har to år til at tilpasse deres nationale lovgivning.
Miljøkriminalitet:
- er den fjerdestørste form for organiseret kriminalitet i verden
- vokser med 5-7 % om året
- medfører et årligt tab på 80-230 mia. EUR i hele verden
Kilde: De Forenede Nationers Miljøprogram, The Rise of Environmental Crime – A growing threat to natural resources, peace, development and security - åbn en ny fane., 2016.
Støtte til Europas landbrugere
I løbet af de seneste år har Europas landbrugere været udsat for usædvanligt mange udfordringer og stor usikkerhed, fra en pandemi og en kraftig stigning i energipriserne forværret af Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine til stadig hyppigere ekstreme vejrforhold. EU fortsatte i 2024 med at yde støtte til dem og hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, der er opstået siden reformen af den fælles landbrugspolitik - åbn en ny fane..
I marts foreslog Kommissionen at ændre visse bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, samtidig med at den fastholdt sin rolle med hensyn til at støtte omstillingen af europæisk landbrug til bæredygtigt landbrug. Dette blev ledsaget af yderligere foranstaltninger til mindskning af den administrative byrde for landbrugerne som led i en bredere politik til rationalisering af rapporteringsforpligtelserne, der blev iværksat i 2023. På en onlinehøring, hvor der blev modtaget 27 000 svar, fik landbrugere i EU mulighed for at give deres mening om de administrative byrder i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, herunder rapporteringsforpligtelser, til kende.
Støtte til EU’s landbrugere
- Mindst 50 % færre besøg af nationale myndigheder på landbrugsbedrifter i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.
- 98 mia. EUR afsat til frivillige foranstaltninger til gavn for miljøet, klimaet og dyrevelfærden.
- Landbrugsbedrifter på under 10 hektar undtaget fra kontrol og sanktioner forbundet med konditionalitetskrav - åbn en ny fane..
Kilde: Europa-Kommissionen, EU actions to address farmers’ concerns - åbn en ny fane., 2024.
Herudover foreslog Kommissionen foranstaltninger til forbedring af landbrugernes indtægter. EU’s observatorium for fødevarekæden - åbn en ny fane. blev lanceret i juli med henblik på at se nærmere på produktionsomkostninger, margener og handelspraksis. Målet er at styrke gennemsigtigheden og tilliden mellem interessenterne ved at offentliggøre data og udveksle oplysninger. Der blev også præsenteret muligheder for nye regler til korrigering af ubalancer i fødevareforsyningskæden. I april fremlagde Kommissionen også en rapport - åbn en ny fane. om gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis - åbn en ny fane. i fødevareforsyningskæden, som vil indgå i en løbende evaluering af lovgivningen. I december fremsatte Kommissionen forslag til nye foranstaltninger - åbn en ny fane. for at styrke landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og forbedre håndhævelsen af reglerne mod urimelig handelspraksis på tværs af grænserne.
I 2024 blev der ydet 233 mio. EUR i støtte til landbrugere ramt af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold i Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Italien, Østrig, Polen, Rumænien og Slovenien. Der blev også indført støtteforanstaltninger for at afhjælpe markedsforstyrrelserne i vinsektoren i Portugal samt de negative virkninger på markederne for fjerkræ og æg som følge af fugleinfluenza i Italien.
Den strategiske dialog om fremtiden for EU’s landbrug - åbn en ny fane. blev indledt i januar og samlede 29 centrale interessenter på landbrugsfødevareområdet med henblik på at udvikle en fælles vision for fremtiden for EU’s landbrugs- og fødevaresystem.
I september blev den endelige rapport om dialogen fremlagt. Rapporten med titlen A shared prospect for farming and food in Europe - åbn en ny fane. (fælles perspektiver for landbrug og fødevarer i Europa) indeholder en vurdering af udfordringer og muligheder efterfulgt af en række anbefalinger. Disse forslag vil være retningsgivende for Kommissionens arbejde med udformningen af sin vision for landbrugs- og fødevaresystemet, som skal fremlægges i løbet af de første 100 dage af den nye politiske mandatperiode (se kapitel 0).
Den nye forordning om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter - åbn en ny fane. trådte i kraft i maj. Herved skabes der et fælles sæt regler og procedurer for beskyttelse af alle geografiske betegnelser for landbrugsprodukter. Den styrker også deres beskyttelse, navnlig online og i internetdomænenavne.
I 2024 forhandlede EU sig frem til at få fjernet handelshindringer for irsk og fransk eksport af oksekød til Sydkorea, hvilket giver producenter fra disse medlemsstater adgang til ét af verdens største importmarkeder for oksekød.
Bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur
Klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening af have og ferskvand truer fiskeri- og akvakulturressourcernes bæredygtighed. Med fiskeri- og havpakken - åbn en ny fane. fra 2023 fremlagde Kommissionen en række foranstaltninger til håndtering af disse udfordringer gennem gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik - åbn en ny fane.. Der blev indledt en høring - åbn en ny fane. med henblik på at evaluere forordningen om den fælles fiskeripolitik, og en rapport forventes inden udgangen af 2025.
For at gennemføre den fælles fiskeripolitik, navnlig for at overvåge udnyttelsen af fiskekvoter og sikre, at uønskede fangster ikke ulovligt smides ud på havet, er det afgørende med kontrolregler. I januar trådte der for både EU-fartøjer og tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, nye regler - åbn en ny fane. i kraft med henblik på at modernisere den måde, som fiskeriet kontrolleres på. Disse regler vil bidrage til at forebygge overfiskning, skabe et mere effektivt og harmoniseret fiskerikontrolsystem og sikre lige vilkår for de forskellige havområder og flåder. Reglerne vil også lette den administrative byrde gennem digitalisering og fremme anvendelsen af teknologier.
I december nåede EU’s fiskeriministre til enighed - åbn en ny fane. om fiskerimuligheder for 2025. De blev enige om 12 bæredygtighedsforanstaltninger - åbn en ny fane., der, hvis de anvendes, vil give væsentligt flere fiskedage.
Kommissionen fulgte også opfordringer til at mindske den administrative byrde i forbindelse med etablering og drift af akvakulturanlæg i EU. Det gjorde den ved at yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske retningslinjer, så akvakultur gøres mere bæredygtig og konkurrencedygtig.
Mod et bæredygtigt hav
Med et beløb på 3,5 mia. EUR i EU-støtte udtrykte EU på ny sit engagement i international havforvaltning ved at forelægge 40 forpligtelser til handling for 2024 - åbn en ny fane. på Our Ocean-konferencen - åbn en ny fane. i Grækenland. Forpligtelserne fokuserer på områder såsom bæredygtigt fiskeri, beskyttede havområder, hav og klimaændringer, bæredygtige blå økonomier og havforurening.
Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er en af de mest alvorlige trusler mod den bæredygtige udnyttelse af levende havressourcer og bringer både den globale indsats for at fremme en bedre havforvaltning og EU’s fælles fiskeripolitik i fare. I maj udstedte EU et »gult kort - åbn en ny fane.« til Senegal, nemlig en meddelelse om behovet for at intensivere indsatsen i kampen mod sådant fiskeri. Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri anslås at koste årligt mellem 10 og 20 mia. EUR på verdensplan. Hvert år fanges der mellem 11 og 26 millioner ton fisk på ulovlig vis, hvilket svarer til mindst 15 % af fangsterne på verdensplan.
Vigtige beslutninger - åbn en ny fane., bl.a. om forvaltning af flydende anordninger til fangst af tun og andre fisk, vil bidrage til at gøre fiskeriet i Det Indiske Ocean mere bæredygtigt. På grundlag af et forslag fra EU blev der på det 28. årsmøde i Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean i maj vedtaget en resolution om gradvist at indføre fuldt bionedbrydelige drivende anordninger til tiltrækning af fisk senest i 2030. For at øge sporbarheden og overholdelsen af reglerne blev de lovgivningsmæssige rammer for sådant udstyr også forbedret.
EU er klar til at ratificere traktaten om det åbne hav - åbn en ny fane., nemlig aftalen om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion. Traktaten vil blive ratificeret sammen med flere medlemsstater inden FN’s tredje havkonference i juni 2025. Formålet med traktaten er at beskytte havene, fremme lighed og retfærdighed, tackle miljøforringelse, bekæmpe klimaændringer og forebygge tab af biodiversitet i det åbne hav. Den træder i kraft, når 60 parter har ratificeret den. EU forbereder sig aktivt på gennemførelsen af traktaten og støtter andre lande i deres bestræbelser på at ratificere og gennemføre den.
Transport tegner sig for næsten en fjerdedel af EU’s drivhusgasemissioner. I henhold til den europæiske grønne pagt vil EU reducere transportrelaterede emissioner med 90 % inden 2050. Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet - åbn en ny fane. omfatter en køreplan for at opnå disse ambitiøse emissionsreduktioner. I løbet af de seneste fem år er der gjort betydelige fremskridt med at gøre EU’s transportsektor mere bæredygtig.
Over 90 % af de 82 initiativer, der indgår i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, er enten blevet fuldendt eller er i gang.
Der er afsat over 21,2 mia. EUR til 630 transportinfrastrukturprojekter rundt om i EU inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten for perioden 2021-2027.
Medlemsstaterne har som led i deres nationale genopretningsplaner afsat næsten 100 mia. EUR til transport.
Der er investeret 4 mia. EUR i forskning og innovation på transportområdet.
ReFuelEU Aviation-forordningen - åbn en ny fane. fremmer anvendelsen af bæredygtige flybrændstoffer og vil medføre en betydelig reduktion af CO2-emissionerne på mere end 60 % senest i 2050 i forhold til 1990-niveauerne. Forordningen trådte i kraft i januar 2024.
En frivillig mærkningsordning - åbn en ny fane. til beregning af flyveemissioner, der blev oprettet ved forordningen, vil gøre det muligt for passagerer at træffe informerede valg, når de sammenligner forskellige flyrejsemuligheder.
FuelEU Maritime-forordningen - åbn en ny fane. vil bidrage til at reducere emissioner fra skibsfart ved at fremme anvendelsen af vedvarende, kulstoffattige brændstoffer og rene energiteknologier til skibe. Den finder anvendelse fra januar 2025.
Med forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler - åbn en ny fane. vil antallet af elektriske ladestandere og brinttankstationer blive forøget. Forordningen begyndte at finde anvendelse i april.
I årets løb blev der udvalgt 42 nye projekter til at modtage 424 mio. EUR i EU-støtte - åbn en ny fane. til etablering af infrastruktur for alternative drivmidler (etablering af elektriske ladestandere og brinttankstationer samt elektrificering af lufthavnsoperationer).
REDUKTION
AF TRANSPORTEMISSIONER
Reviderede mål for reduktion af CO2-emissioner for tunge køretøjer (lastbiler og busser), som trådte i kraft i juli, vil reducere emissionerne med 45 % inden 2030, 65 % inden 2035 og 90 % inden 2040.
Nye regler - åbn en ny fane., der fastsætter emissionsgrænser for vejkøretøjer og krav til batteriers holdbarhed, vil regulere partikler fra bremser og dæk på alle køretøjer, hvilket vil reducere emissioner og mikroplast.
Transport ad indre vandveje er energieffektiv og næsten uden trafikal trængsel. Et nyt forslag - åbn en ny fane. til forbedring af trafikreguleringen på EU’s floder og kanaler vil øge effektiviteten og pålideligheden af transporten ad indre vandveje og bidrage til EU’s mål om at skifte til mere godstransport ad Europas floder og kanaler.
EU har med vedtagelsen af den europæiske erklæring om cykling - åbn en ny fane., hvori cykling officielt anerkendes som en bæredygtig, tilgængelig og økonomisk overkommelig transportform, også gjort betydelige fremskridt med at reducere transportemissionerne.
Medlemmerne af alliancen for nulemissionsluftfart - åbn en ny fane. fremlagde et ambitiøst mål om, at mellem 36 % og 68 % af alle flyvninger inden for EU foretages med brint- og eldrevne luftfartøjer inden 2050. Dette kan reducere CO2-emissionerne på disse ruter med mellem 12 % og 31 %. EU lancerede alliancen som et frivilligt initiativ for at gøre det muligt for private og offentlige partnere at samarbejde om at gøre nye former for bæredygtig transport til en realitet for rejsende i Europa.
Et bæredygtigt og modstandsdygtigt transportnet
For at forbedre transportforbindelserne i hele Europa har EU investeret et rekordhøjt beløb på 7 mia. EUR - åbn en ny fane. i bæredygtig, sikker og intelligent transportinfrastruktur. Mere end 80 % af midlerne skal støtte projekter, der bidrager til at nå EU’s klimamål ved at forbedre og modernisere EU’s net af jernbaner, indre vandveje og søruter. Der vil blive ydet støtte til store projekter til forbedring af grænseoverskridende jernbaneforbindelser. Dette omfatter Rail Baltica-projektet, som vil forbinde de baltiske lande Estland, Letland og Litauen - åbn en ny fane., samt Femern Bælt-tunnelprojektet - åbn en ny fane., som vil forbinde Tyskland og Danmark.
Hurtigere jernbanehastigheder er på vej takket være nye regler - åbn en ny fane., der fastsætter ambitiøse mål for den europæiske transportinfrastruktur. Senest i 2040 skal passagerjernbanelinjer på EU’s vigtigste passagerjernbaneforbindelser kunne understøtte tog, der kører med mindst 160 km/t.
Vores veje skal gøres sikrere
Trafiksikkerheden i EU er i de seneste årtier blevet væsentligt bedre, idet antallet af trafikdræbte på vejene i EU er faldet fra ca. 50 000 for 20 år siden til omkring 20 400 i dag. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats - åbn en ny fane. på europæisk, nationalt og lokalt plan for at nå EU’s mål om nul dødsfald senest i 2050.
Nye regler - åbn en ny fane. til forbedring af den generelle sikkerhed ved køretøjer er trådt i kraft for alle motorkøretøjer, der sælges i EU. Reglerne kræver en række nye teknologier og avancerede førerstøttesystemer i alle nye køretøjer. Siden de første gang begyndte at finde anvendelse på nye køretøjsmodeller i 2022, har foranstaltningerne medvirket til at forbedre beskyttelsen af passagerer, fodgængere og cyklister i hele EU. Reglerne forventes i 2038 at have reddet over 25 000 menneskeliv og forhindret mindst 140 000 alvorlige kvæstelser.
Samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet - åbn en ny fane. er afgørende for at gøre Europas transport grønnere, sikrere og mere konkurrencedygtig. EU investerer i samarbejde med private partnere 500 mio. EUR via Horisont Europa med henblik på at fremme forskningen inden for denne teknologi.
EU’s samarbejde med vigtige internationale partnere om at imødegå den tredobbelte krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening fortsatte i 2024. Tre store multilaterale forhandlinger fandt sted — FN’s klimakonference i Aserbajdsjan, FN’s biodiversitetskonference i Colombia og FN’s konference om ørkendannelse i Saudi-Arabien.
De Forenede Nationers klimakonference
FN’s 29. klimakonference (COP29) fandt sted den 11.-24. november i Baku i Aserbajdsjan. Topmødet samlede parterne med henblik på at fremskynde indsatsen for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
Konferencen fokuserede på at sikre de betydelige finansielle investeringer, der er nødvendige for at reducere emissionerne og beskytte sårbare befolkningsgrupper. EU spillede en afgørende rolle - åbn en ny fane. med hensyn til at nå til enighed om et nyt klimafinansieringsmål til støtte for udviklingslandenes klimaindsats.
Parterne fastsatte et nyt ambitiøst kollektivt kvantificeret mål om at opskalere alle kilder til klimafinansiering til 1,3 bio. USD om året frem til 2035. Som led i dette bredere mål forpligtede industrilande sig til at gå forrest og mobilisere mindst 300 mia. USD om året frem til 2035. Med målet udvidedes også den globale bidragyderbase, idet flere lande blev opfordret til at bidrage på en måde, der afspejler deres øgede andel af emissioner og økonomiske vægt. Multilaterale bankers forandringsskabende rolle med hensyn til at øge klimaindsatsen blev også fremhævet.
Herudover spillede EU en vigtig rolle i færdiggørelsen af Parisaftalens regelsæt for CO2-markeder. Med aftalen, som har været ni år undervejs, operationaliseres de internationale CO2-markeder - åbn en ny fane., og der sikres en solid ramme for gennemsigtighed, ansvarlighed og større miljømæssig integritet. Et andet vigtigt resultat var den vellykkede udvidelse af det styrkede Limaarbejdsprogram om køn, som lægger vægt på betydningen af en kønsorienteret klimaindsats blandt parterne.
Under COP29 offentliggjorde EU forud for fristen ved årets udgang sin allerførste toårige gennemsigtighedsrapport. Dette er en vigtig milepæl i gennemførelsen af Parisaftalen og markerer begyndelsen på en ny æra med ansvarlighed og samarbejde i den globale kamp mod klimaændringer.
De Forenede Nationers biodiversitetskonference
På den 16. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed i Cali i Colombia i oktober var der opmuntrende opbakning til at få gennemført den globale biodiversitetsramme - åbn en ny fane. for senest i 2030 at få standset og vendt tabet af biodiversitet. Med betegnelsen »folkets COP« blev der truffet flere vigtige beslutninger - åbn en ny fane., herunder en aftale om at udvide oprindelige folks og lokalsamfunds rolle, når det drejer sig om at redde biodiversitet, og en banebrydende aftale om, hvordan fordelene ved digital genetisk information kan deles. EU fremlagde en pakke med nye initiativer til en værdi af knap 160 mio. EUR til støtte for partnerlande og beskyttelse af biodiversiteten på globalt plan, hvilket viser et klart tilsagn om at nå de globale finansieringsmål for at beskytte naturen.
De Forenede Nationers konference om ørkendannelse
På den 16. partskonference under FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse arbejdede EU tæt sammen med internationale partnere om at opfylde de globale forpligtelser, der skal til for at tackle ørkendannelse, jordforringelse og tørke. Det første globale tørkeatlas - åbn en ny fane., der er udviklet af Kommissionens Fælles Forskningscenter og konventionen, blev præsenteret på konferencen. Formålet med atlasset er at illustrere alle dimensioner af tørke samt de stigende globale risici i forbindelse hermed. Ud over at redegøre for udfordringerne gives der også svar, som skal sætte de politiske beslutningstagere i stand til at træffe foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden over for tørke.
Større tørkehændelser med eksempler på berørte systemer (2022-2024)
I 2022 påvirkedes økosystemer, landbrug, vandkraft og vandforsyning i det vestlige USA. I Centralasien opstod der forstyrrelser i landbrug og vandforsyning, og i Østasien påvirkedes landbrug, indlandsskibsfart, industri og fremstillingsvirksomhed. Samme år opstod der også forstyrrelser i landbrug i Sydøstasien. I perioden 2022-2023 påvirkedes indlandsskibsfart, vandkraft, landbrug, vandforsyning, økosystemer og sundhed i Europa. I Vestafrika var der problemer med landbrug og fødevaresikkerhed, mens landbrug, fødevaresikkerhed og fordrivelse af mennesker udgjorde store problemer i Østafrika. I den ikke-tropiske del af Andesbjergene og La Plata-bækkenet opstod der vandmangel, forstyrrelser i indlandsskibsfart og påvirkninger af landbrug. I perioden 2023-2024 påvirkedes landbrug og vandforsyning i Mellemamerika og det nordlige Sydamerika. I Amazonasbækkenet i Brasilien påvirkedes økosystemer, indlandsskibsfart og vandkraft. I 2024 var der i Middelhavsområdet vandknaphed og landbrugsmæssige udfordringer, og i det sydlige Afrika og Zambezi-bækkenet påvirkedes landbrug, fødevaresikkerhed, vandkraft og økosystemer. I Afghanistan opstod der forstyrrelser i landbrug og vandforsyning.