I løbet af de seneste år har Europa tilpasset sig det digitale landskab i hastig forandring ved at arbejde for at sikre, at samfundet drager fordel af teknologi, og at innovation styrker Den Europæiske Unions konkurrenceevne og teknologiske suverænitet, alt imens risikoen for borgerne minimeres. Der er blevet investeret milliarder af euro i udvidelsen af fiberoptik og 5G for at forbedre konnektiviteten i hele EU, og arbejdstagerne udstyres med de færdigheder, de skal bruge i den digitale fremtid. De banebrydende forordninger om digitale tjenester og digitale markeder gør allerede det digitale rum mere sikkert og retfærdigt for alle og sikrer, at teknologigiganterne tager ansvar for deres betydelige påvirkning af samfundet og økonomien. EU går også forrest med hensyn til at gøre kunstig intelligens (AI) mere sikker og pålidelig og samtidig tackle de risici, som er forbundet med misbrug heraf. For at fremme innovation er samarbejdet mellem forskningsorganisationer og universiteter blevet styrket, og investeringerne i banebrydende teknologier såsom supercomputere, halvledere, kvantedatabehandling og rumteknologi er blevet øget betydeligt.

Næsten halvvejs gennem Europas digitale årti - åbn en ny fane. vurderede EU fremskridtene hen imod målene for EU’s digitale omstilling. Med en fælles plan og klart definerede mål, der skal nås inden 2030 skal teknologi integreres i alle dele af samfundet, lige fra skoler og hospitaler til store og små virksomheder, og EU’s borgere skal udstyres med de redskaber, der er nødvendige for at få mest muligt ud af alt det, internettet tilbyder.

Statusrapporten - åbn en ny fane. for 2024 om det digitale årti viser, hvor langt EU er nået med hensyn til at nå disse mål. Samtidig lægges der ikke skjul på, at der stadig er plads til forbedring. I rapporten opfordres alle medlemsstater til yderligere at støtte lokale nystartede virksomheder, fremme digitale færdigheder i deres lokalsamfund og forbedre udbredelsen af kunstig intelligens og dataanalyse i virksomheder og inden for fremstilling af halvledere. EU har også ajourført sine henstillinger for hver medlemsstat under hensyntagen til de forskellige styrker og udfordringer i EU.

Kunstig intelligens, virtuelle verdener og supercomputere

Kunstig intelligens er en forandringskraft for det europæiske samfund og den europæiske økonomi. Fra produktion til sundhedspleje og uddannelse — kunstig intelligens ændrer centrale processer og forretningsmodeller på tværs af alle sektorer og lover større effektivitet og vækst. Det medfører imidlertid også udfordringer med hensyn til etisk udvikling, grundlæggende rettigheder og cybersikkerhed. Politikkerne skal være nøje afbalanceret, så vi kan udnytte teknologiens fulde potentiale og løse de dermed forbundne problemer.

EU ønsker at spille en ledende rolle inden for kunstig intelligens, men ikke for enhver pris. Det slår til lyd for ansvarlig kunstig intelligens, hvor mennesket er i centrum. Som verdens første reelle forsøg på at regulere denne teknologi fastsættes der i EU’s forordning om kunstig intelligens - åbn en ny fane., som trådte i kraft i august, klare regler og retningslinjer for, hvordan kunstig intelligens kan anvendes, og hvordan den bør udvikles. Dette vil sikre, at AI-systemer er pålidelige, retfærdige og upartiske, og at de beskytter menneskers grundlæggende rettigheder. Et harmoniseret regelsæt vil gøre det lettere for virksomheder, der udvikler kunstig intelligens, at mindske bureaukratiet og tilskynde til innovation. Reglerne vil også gøre det klart for virksomhederne, hvad de kan forvente.

Det nye Europæiske Kontor for Kunstig Intelligens - åbn en ny fane., der blev oprettet i maj, vil skabe klare retningslinjer for virksomheder og udviklere, der arbejder med kunstig intelligens, og sikre ensartet gennemførelse af de nye regler i hele EU. Som centrum for AI-ekspertise for hele EU vil det også få indflydelse på, hvordan AI-modeller godkendes, og kan endda blokere for anvendelsen af kunstig intelligens, der anses for at være forudindtaget eller usikker. I september lancerede EU AI-pagten - åbn en ny fane. for at tilskynde organisationer til at planlægge og begynde at opfylde kravene forud for den lovbestemte frist.

AI-innovationspakke til støtte for nystartede AI-virksomheder og små og mellemstore virksomheder

Denne pakke af foranstaltninger, der blev lanceret i januar 2024, vil støtte nystartede virksomheder i EU og små og mellemstore virksomheder i udviklingen af pålidelig kunstig intelligens.

Ved at kombinere forskning og regulering indtager EU sin plads i det globale teknologiske landskab. Forordningen om kunstig intelligens fastsætter en global standard og positionerer EU som pioner. I september undertegnede EU Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens - åbn en ny fane., som er den første juridisk bindende internationale aftale om kunstig intelligens, der er i fuld overensstemmelse med AI-forordningen.

EU gør også en målrettet indsats - åbn en ny fane. for åbne og tilgængelige markeder, navnlig for virtuelle verdener og generativ kunstig intelligens, for at skabe lige vilkår og forhindre monopoler i at kvæle innovation. Målet er at skabe et miljø, hvor mindre virksomheder og nystartede virksomheder kan konkurrere med teknologigiganterne.

Selv om kunstig intelligens og virtuelle verdener presser grænserne for digital innovation, er den computerkraft, der er nødvendig for at fremme disse teknologier, i høj grad afhængig af stærke computere. I september 2024 offentliggjorde EU en indkaldelse af forslag med henblik på at opgradere eksisterende supercomputere og erhverve flere nye med AI-kapacitet, hvilket yderligere udvider det største offentlige netværk af supercomputere i verden. Disse computere tackler nogle af menneskehedens største udfordringer, f.eks. ved at fremskynde opdagelsen af lægemidler eller forbedre klimamodelleringen.

EU ser også ud over exaskalatabehandling og planlægger en fremtid, hvor videnskabelige gennembrud kan ske i et hidtil uset tempo med den næste generation af kvantecomputere. Da kvantecomputere imidlertid også kan bryde nutidens krypteringssystemer, fremsatte EU i maj en henstilling - åbn en ny fane., hvori den opfordrede medlemsstaterne til at forbedre krypteringsmetoderne for at beskytte kritiske data.

Konnektivitet

I 2024 fortsatte EU med at investere i digital infrastruktur. Der blev stillet 420 mio. EUR til rådighed gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF Digital) - åbn en ny fane., EU’s finansieringsprogram, der støtter udrulningen af digitale tjenester. Gennem CEF’s nye digitale arbejdsprogram - åbn en ny fane. vil der blive stillet yderligere 865 mio. EUR til rådighed i perioden 2024-2027 til støtte for både udrulningen af 5G i lokalsamfund og langs større transportruter og udlægning af undersøiske kabler for at styrke EU’s centrale net — datalinjer med høj kapacitet, som udgør kernen i EU’s internetinfrastruktur.

I februar offentliggjorde EU en henstilling - åbn en ny fane. om beskyttelse af undersøiske kabler og anerkendte dem som kritisk infrastruktur. Disse undersøiske kabler indeholder de fleste af verdens data, men er sårbare over for skader og sabotage. Det er derfor afgørende for den globale kommunikation og økonomiske sikkerhed at beskytte dem.

Forordningen om gigabitinfrastruktur - åbn en ny fane., der blev vedtaget i 2024, har til formål at fremskynde og lette udbredelsen af højkapacitetsnet såsom fibernet og 5G for virksomheder. Retsakten fjerner besværligt papirarbejde, godkendelser og bestemmelser, der hidtil har bremset udrulningen af netværk, og sikrer hurtigere internet, øget konnektivitet og bedre tjenester for alle. Gigabithenstillingen - åbn en ny fane., der blev vedtaget på samme tidspunkt, fremmer konkurrencen mellem udbydere og giver forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser. Der blev også opnået enighed om reglerne for opkald og tekstbeskeder fra en medlemsstat til en anden, som sikrer, at sårbare forbrugere indtil 2032 er beskyttet mod potentielt høje omkostninger ved sådanne tjenester.

EU’s halvlederindustri

Halvledere, almindeligvis kaldet chips, driver de enheder, der definerer vores moderne liv — det være sig alt fra smartphones til biler. Ved at investere i forskning, produktionsfaciliteter og infrastruktur arbejder EU på at blive mere selvforsynende inden for fremstilling af halvledere.

Digital forretning

Virksomheder, der ekspanderer til andre medlemsstater, skal ofte bevise over for myndighederne i disse lande, at de er en EU-virksomhed, og indsende oplysninger, f.eks. oplysninger om deres vedtægtsmæssige hjemsted eller navne på deres retlige repræsentanter, selv om disse data allerede er tilgængelige i selskabsregistret i deres egen medlemsstat. Nye EU-virksomhedsregler - åbn en ny fane., der blev vedtaget i december, vil indføre digitale værktøjer for at lette denne administrative byrde. Virksomhederne vil ikke længere skulle genindsende dokumenter, når de opretter datterselskaber eller filialer i andre medlemsstater, da disse oplysninger vil blive udvekslet direkte mellem selskabsregistrene i henhold til engangsprincippet. Desuden vil et flersproget EU-virksomhedscertifikat — dvs. et EU-virksomhedsidentitetskort — gøre det let for virksomheder at bevise, at de er lovligt registreret i EU, mens en EU-fuldmagt vil gøre det muligt for repræsentanter at forvalte retlige og forretningsmæssige spørgsmål på tværs af grænserne.

EU er også i færd med at skabe bedre forbundne offentlige forvaltninger, f.eks. ved at forbinde sit system til sammenkobling af selskabsregistre - åbn en ny fane., som forbinder selskabsregistre i hele EU, med registrene over reelt ejerskab - åbn en ny fane. og insolvensregistrene - åbn en ny fane.. Dette vil også lette adgangen til selskabsoplysninger i det indre marked.

Kommissionen og medlemsstaterne arbejder også på at udvikle en fælles digital indberetningsportal - åbn en ny fane. for at mindske den administrative byrde for virksomheder (herunder små og mellemstore virksomheder), der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstat. Et nyt onlinesystem vil hjælpe virksomhederne med at overholde de nationale rapporteringsregler, når de sender arbejdstagere til andre medlemsstater. Det vil være tilgængeligt på alle officielle EU-sprog, være enkelt at bruge og give brugerne mulighed for at genbruge oplysninger fra tidligere rapporter.

Digital transport og mobilitet

EU tager skridt til at forbedre den måde, hvorpå vi bevæger os rundt i vores byer. Datadelingsprojektet DeployEMDS - åbn en ny fane. er en hjørnesten i EU’s bestræbelser på at skabe et fælles mobilitetsdataområde - åbn en ny fane.. Formålet er at oprette et system, der gør det muligt for byerne at udveksle realtidsoplysninger om trafikstrømme og offentlig transport. Dette intelligente netværk, som allerede er ved at blive afprøvet i ni byer og regioner, vil bidrage til at identificere og tackle problemer med bytrafik i hele EU.

Med den hurtige udvikling inden for droneteknologi er klare regler på området blevet afgørende. EU har vedtaget nye foranstaltninger - åbn en ny fane. for at tackle de unikke sikkerhedsudfordringer i forbindelse med nye flymobilitetstjenester. Målet går i to retninger, nemlig at strømline reguleringsprocesserne og samtidig opretholde høje sikkerhedsstandarder og harmonisere reglerne i alle medlemsstaterne. Disse harmoniserede regler vil gøre livet lettere for droneudviklere og -brugere. Klare og konsekvente regler vil også give virksomhederne tillid til at investere i nye droneteknologier, hvilket vil fremme innovation i hele EU.

Mere sikre onlinetjenester

Selv om internettet er uvurderligt, rummer det også udfordringer såsom misinformation, ulovlig hadefuld tale og andre former for ulovligt indhold og ulovlig praksis. For at rette op på denne praksis og forbedre onlinesikkerheden har EU vedtaget to centrale retsakter, nemlig forordningen om digitale tjenester - åbn en ny fane. og forordningen om digitale markeder - åbn en ny fane..

Det er fastsat i forordningen om digitale tjenester, at onlineplatforme skal være mere proaktive med hensyn til at fjerne ulovligt indhold, øge gennemsigtigheden af deres algoritmer og forbyde visse typer målrettet reklame. Forordningen begyndte at finde anvendelse i hele EU i februar 2024, og nye regler for onlineplatforme, sociale medier og e-handelssteder trådte i kraft. Større platforme, kendt som meget store onlineplatforme, skal overholde strengere regler på grund af deres større indflydelse.

Beskyttelse af børn har været omdrejningspunkt for håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester og har ført til tiltag mod tre store platforme pga. deres utilstrækkelige alderskontrol og udsættelse af mindreårige for skadeligt indhold. Sideløbende hermed uddannes lærere som vogtere af forordningen om digitale tjenester - åbn en ny fane., hvor de hjælper eleverne gennem onlineudfordringer såsom cybermobning og misinformation, hvilket skaber et mere sikkert digitalt rum for unge brugere. 2024 markerede også toårsdagen for strategien for et bedre internet for børn - åbn en ny fane. med offentliggørelsen af et selvevalueringsværktøj, der skal hjælpe platforme med at beskytte børn bedre online.

Forordningen om digitale tjenester bidrager til at beskytte integriteten af valg mod onlinetrusler, herunder AI-genereret indhold, ved at stressteste - åbn en ny fane. platformenes parathed og ved at udstede retningslinjer - åbn en ny fane. for risikobegrænsning og klar mærkning af AI-indhold. Supplerende regler - åbn en ny fane., der blev vedtaget i marts, vil begrænse anvendelsen af personoplysninger i politisk reklame, både online og offline. De kræver, at politiske annoncer omfatter gennemsigtighedsmærker, kræver udtrykkeligt samtykke til målretning online og forbyder profilering baseret på følsomme personoplysninger. Et europæisk register vil indeholde oplysninger om alle politiske annoncer og deres målretningsmetoder, hvilket mindsker risikoen for manipulation og udenlandsk indblanding. Annoncer på vegne af aktører uden for EU forbydes i en periode på tre måneder før et valg.

Der blev fremsat forslag - åbn en ny fane.om en revision af reglerne om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn med henblik på at tackle nye trusler vedrørende seksuelt misbrug af børn online såsom deepfakes og pædofile fora. De nye regler vil også styrke forebyggelsen og støtten til ofre og fastsætte minimumsstandarder for retsforfølgning i EU. En midlertidig retlig foranstaltning til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online er blevet forlænget indtil 2026 for at give mulighed for, at igangværende frivillige foranstaltninger kan opdage og fjerne misbrugsrelateret indhold. Disse bestræbelser bidrager til at beskytte børn online, mens EU udvikler mere permanent lovgivning med henblik på at løse disse problemer på effektiv vis.

Den stigende tendens til intolerance online er ikke blot i strid med EU’s grundlæggende principper, men den udgør også en alvorlig trussel mod ofrene og bringer ytringsfriheden og den demokratiske debat i fare. Sociale medieplatforme er nu underlagt strengere tilsyn, da EU har indgået partnerskaber med tilsynsmyndigheder for at beskytte mindreårige, gøre platforme mere gennemsigtige, bekæmpe ulovligt indhold og systemisk desinformation og forbedre håndhævelsen gennem fælles uddannelse, drøftelser og forskning.

Mens forordningen om digitale tjenester fokuserer på at beskytte brugerne og bekæmpe ulovligt indhold, sikrer forordningen om digitale markeder, at vores digitale marked forbliver retfærdigt og konkurrencedygtigt. Forordningen om digitale markeder udgør ét af de første redskaber til at regulere store digitale virksomheders magt. Den fungerer sideløbende med EU’s konkurrencelovgivning, som stadig finder fuld anvendelse. Den fastsætter klare kriterier for udpegelse af gatekeepere — store digitale platforme såsom søgemaskiner, appbutikker og meddelelsestjenester. Fra marts 2024 skal gatekeeperne (som der i øjeblikket er syv af) overholde - åbn en ny fane. alle regler i forordningen om digitale markeder med det formål at forhindre dem i at hæmme konkurrencen. Dette vil sikre, at mindre virksomheder har en fair chance for at konkurrere, og at forbrugerne får et bredere udvalg og mere rimelige priser.

Hvordan håndhævede EU forordningen om digitale markeder i 2024?

Der blev indført to whistleblowerværktøjer i 2024, som giver enkeltpersoner mulighed for at indgive oplysninger, der bidrager til at identificere og afsløre skadelig praksis fra platformenes side, samtidig med at disse personer beskyttes mod repressalier. Gennemsigtighed er afgørende for at styrke forbrugernes tillid til den digitale markedsplads, navnlig når det gælder onlineinfluencere og detailplatforme.

En screening (eller et »sweep«) af opslag på sociale medier viste, at onlineinfluencere sjældent oplyser den kommercielle karakter af det indhold, de producerer:

• 97 % af influencerne lavede opslag med kommercielt indhold men
• kun 1 ud af 5 angav det konsekvent som reklame.

Onlinemarkedspladser bliver stadig mere populære, men det konstateres, at de vildleder forbrugerne om priser og vilkår. Efter en fælles indsats fra de nationale forbrugermyndigheder og EU har flere onlineplatforme forpligtet sig til at forbedre deres handelspraksis.

Problematisk markedsføringspraksis viser, at der er behov for bedre lovgivning for at beskytte forbrugerne online. I oktober blev der ved en evaluering - åbn en ny fane. konstateret mangler i EU’s forbrugerbeskyttelsesregler, såsom uklar lovgivning, regler, der anvendes forskelligt i forskellige lande, og svag håndhævelse. Specifikke områder, der skal forbedres, vil blive vurderet i detaljer i 2025.

Cybersikkerhed

Få hændelser kan underminere forbrugernes tillid, markedernes stabilitet og institutionernes troværdighed så meget som brud på datasikkerheden eller nedlukning af onlinetjenester. Cybersikkerhed er derfor blevet et kritisk anliggende for alle.

Lovgivning om foranstaltninger, som har til formål at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i alle medlemsstater (kendt som NIS2-direktivet - åbn en ny fane.) trådte i kraft i oktober. Den indeholder retlige foranstaltninger med henblik på at øge det overordnede cybersikkerhedsniveau i EU og udvider cybersikkerhedsreglernes anvendelsesområde til yderligere kritiske sektorer og enheder. Disse sektorer omfatter offentlig elektronisk kommunikation, digitale tjenester, spildevands- og affaldshåndtering, rumfart, posttjenester og offentlig forvaltning.

EU nåede også til politisk enighed - åbn en ny fane. om regler, der skal forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre deres evne til at opdage samt forberede sig og reagere på cybertrusler (forordningen om cybersolidaritet). Disse regler vil være en afgørende faktor i opdagelsen af cybertrusler samt i forbindelse med beredskabet og indsatsen i tilfælde af hændelser på tværs af EU, da den foreløbige aftale omfatter planer om et cybersikkerhedsadvarselssystem, en beredskabsmekanisme og certificering af styrede sikkerhedstjenester.

Nye regler - åbn en ny fane. til fremme af EU-institutionernes cybersikkerhed trådte i kraft i januar 2024. De indeholder klare retningslinjer for institutionerne om etablering af interne rammer for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici. Disse foranstaltninger vil bidrage til at forebygge brud på datasikkerheden og cyberangreb, der kan påvirke offentlige tjenester, personoplysninger og den overordnede tillid til digitale systemer.

Der skal også indbygges sikkerhed i alle de digitale produkter, som folk bruger. Det skal ske med forordningen om cyberrobusthed - åbn en ny fane., der blev vedtaget i oktober (og som vil finde anvendelse fra slutningen af 2027), og som skal sørge for mere sikker hardware og software. Producenterne skal gennemføre sikkerhedsforanstaltninger i alle produkter med digitale komponenter, lige fra smartphones til kaffemaskiner. Reglerne præciserer behovet for sikkerhedsvurderinger, sårbarhedshåndtering og softwareopdateringer i hele et produkts livscyklus.

I forbindelse med en cybersikkerhedsøvelse i juni blev EU’s parathed til et omfattende cyberangreb afprøvet ved at simulere et angreb på energisektoren. Dette blev efterfulgt af rapporter og anbefalinger om cybersikkerhed inden for telekommunikations-, el- og kommunikationsnet. EU vedtog den første cybersikkerhedscertificeringsordning - åbn en ny fane., som fastsætter EU-dækkende regler for certificering af IKT-produkter i hele deres livscyklus. EU investerer også over 210 mio. EUR - åbn en ny fane. i styrkelse af cyberforsvar og digitale kapaciteter i hele Europa.

Forvaltning og beskyttelse af data i EU

Data er drivkraften i den moderne økonomi, og alle brancher er afhængige af den frie informationsstrøm. Denne konnektivitet åbner globale markeder for virksomheder af alle størrelser, men skaber også udfordringer med hensyn til sikker og retfærdig håndtering og deling af data.

Ny lovgivning - åbn en ny fane. trådte i kraft i januar med det formål at gøre datadelingen i EU mere gennemsigtig og tilgængelig. Dataforordningen definerer, hvem der får adgang til data og på hvilke betingelser, og giver virksomhederne sikker adgang til vigtige data. Bedre adgang til industrielle data fremmer konkurrence og innovation, navnlig for mindre virksomheder. Dette vil gøre dem i stand til at udvikle nye produkter og tjenesteydelser og konkurrere med større virksomheder. I maj blev der også truffet retlige foranstaltninger - åbn en ny fane. mod 18 medlemsstater, der ikke havde oprettet passende myndigheder til at føre tilsyn med forordningen om datastyring - åbn en ny fane., som fastsætter regler for datadeling i hele EU.

Der vil nu være flere offentlige datasæt - åbn en ny fane. til rådighed til genanvendelse takket være nye regler, der trådte i kraft i juni. Reglerne finder anvendelse på datasæt af høj værdi - åbn en ny fane., der indeholder oplysninger om seks tematiske områder, herunder geospatiale data, jordobservation og mobilitet, og vil fremme innovation på områder som kunstig intelligens. Oprettelsen af et europæisk sundhedsdataområde - åbn en ny fane. vil give borgerne fuld kontrol over deres sundhedsdata og samtidig tillade, at de anvendes til at fremme forskning og folkesundhed på strenge betingelser.

Sundhedsdataøkonomiens vækstpotentiale

• 5,5 mia. EUR i besparelser for EU over 10 år som følge af bedre adgang til og udveksling af sundhedsdata inden for sundhedsvæsenet.
• 20-30 % yderligere vækst på det digitale sundhedsmarked.
• 5,4 mia. EUR i besparelser i EU i løbet af 10 år som følge af bedre anvendelse af sundhedsdata, som skal anvendes i forbindelse med forskning, innovation og politisk beslutningstagning.

I en verden med stadig mere omfattende datadeling sikrer EU’s databeskyttelseslovgivning, den generelle forordning om databeskyttelse - åbn en ny fane. (GDPR), også, at fremskridt ikke sker på bekostning af privatlivets fred. GDPR er fortsat en hjørnesten i alle EU’s digitale politikker vedrørende personoplysninger. Forordningen giver folk kontrol over deres personoplysninger og over, hvem der får adgang til dem. GDPR er fortsat det førende eksempel på databeskyttelsesrammer i hele verden. Samtidig pegede rapporten fra 2024 om anvendelsen af GDPR - åbn en ny fane. på visse områder, hvor der er plads til forbedringer, herunder håndtering af grænseoverskridende sager. Der var allerede blevet sat fokus herpå gennem den foreslåede forordning om procedureregler inden for rammerne af GDPR, som har til formål at strømline samarbejdet mellem databeskyttelsesmyndighederne i forbindelse med håndhævelsen af GDPR i grænseoverskridende sager.

Betydningen af den generelle forordning om databeskyttelse rækker også ud over EU’s grænser. Da virksomhederne i stigende grad er afhængige af grænseoverskridende datastrømme, indeholder GDPR værktøjer til at beskytte personoplysninger, selv når de forlader EU, og kan endda begrænse overførsler til lande med lavere standarder. Én af de mekanismer, der anvendes til at sikre, at data nyder samme beskyttelsesniveau uden for EU, er afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, som anerkender tredjelande, der yder tilstrækkelig databeskyttelse. Indtil videre er der vedtaget 16 afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, som regelmæssigt revideres. Efter en revision i januar 2024 bekræftede EU, at data fortsat kan strømme frit til 11 partnerlande og -territorier - åbn en ny fane..

På grundlag af en ny afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet - åbn en ny fane. for databeskyttelsesrammen mellem EU og USA kan personoplysninger strømme sikkert fra EU til amerikanske virksomheder uden yderligere databeskyttelsesgarantier. Den giver også folk i EU ret til at appellere til en ny domstol, der er oprettet for at løse EU’s klager over de amerikanske efterretningstjenesters aktiviteter. Evalueringsrapporten - åbn en ny fane. fra oktober 2024 bekræftede, at de amerikanske myndigheder har indført de nødvendige strukturer og procedurer med henblik på at sikre, at den fungerer effektivt. Disse garantier beskytter data i alle transatlantiske overførsler, herunder dem, der foretages på grundlag af virksomhedsaftaler eller interne politikker.

Digitale offentlige tjenester

Offentlige og private tjenester bliver stadig mere digitale, men niveauet for privatlivets fred og sikkerhed på internettet lever ikke altid op til den krævede standard, hvilket gør enkeltpersoner sårbare over for identitetstyveri og uønsket profilering. Nye regler - åbn en ny fane. trådte i kraft i maj og banede vejen for, at alle EU-borgere og personer med bopæl i EU kan få en personlig europæisk digital Identitetstegnebog - åbn en ny fane. senest i 2026. Dette vil gøre hverdagens opgaver lettere og mere sikre. Brugerne vil kunne bevise deres identitet på sikker vis, udveksle digitale dokumenter såsom recepter, og foretage betalinger — alt sammen via en fælles app. Brugerne bevarer den fulde kontrol over deres personoplysninger.

EU er i øjeblikket ved at udarbejde retlige retningslinjer med henblik på at sikre, at tegnebøgerne opfylder de højeste sikkerhedsstandarder og fungerer problemfrit i hele EU. I november blev der vedtaget fem gennemførelsesforordninger - åbn en ny fane., der fastsætter regler for de centrale funktioner og certificering af tegnebøger.

EU’s nuværende papirbaserede retssystem gør behandlingen af grænseoverskridende sager kompliceret og dyr. For at løse dette problem vil der i alle medlemsstater blive indført et onlinesystem - åbn en ny fane. til forvaltning af retlige spørgsmål. Uanset om det drejer sig om arv eller forretningsaftaler, vil personer og virksomheder kunne indsende dokumenter, kommunikere med domstolene, deltage i retsmøder og betale gebyrer — alt sammen elektronisk.

Takket være det EU-dækkende datadelingssystem - åbn en ny fane. er det nu lettere for borgerne at studere, flytte, arbejde, gå på pension eller gøre forretninger i hele EU. Myndighederne i forskellige medlemsstater kan på borgernes anmodning udveksle dokumenter med hinanden, så de ikke længere skal give de samme oplysninger flere gange. Dette system vil blive integreret i den fælles digitale portal, som forbinder nationale portaler med det formål at levere oplysninger, onlinetjenester og støtte til borgere og virksomheder i alle medlemsstater. I 2024 blev det muligt for medlemsstaterne at indgive ajourførte og pålidelige oplysninger om nationale godkendelsesprocedurer for industriprojekter inden for nettonulteknologi via portalen Dit Europa - åbn en ny fane. med det formål at hjælpe virksomhederne med at spare tid, når de ansøger om tilladelser.

Digitale færdigheder

For at kunne tilgå offentlige onlinetjenester, studere, arbejde, kommunikere og finde pålidelige oplysninger skal folk i EU have digitale færdigheder. Kun 56 % - åbn en ny fane. af EU’s befolkning i alderen 16-74 år har som minimum grundlæggende digitale færdigheder.

For at øge denne andel har EU fastsat et mål om, at 80 % af alle voksne skal kunne anvende teknologi til hverdagsopgaver, og at 20 millioner mennesker skal ansættes inden for det teknologiske område senest i 2030 med fokus på at tiltrække flere kvinder til området. Det nye Women TechEU - åbn en ny fane.-initiativ er afgørende for denne indsats. Initiativet tilbyder kvinder, der leder nystartede teknologivirksomheder, mentorordninger, coaching og finansiel støtte som hjælp til at udvikle deres virksomheder.

Det fælles europæisk dataområde for færdigheder, der blev lanceret i 2024, vil gøre det muligt at dele og få adgang til færdighedsrelaterede data. Dataene kan anvendes til en række formål, f.eks. analyse af tendenser, udformning af strategier og udvikling af nye applikationer, samtidig med at etik, mangfoldighed og databeskyttelse prioriteres.

Rumpolitikken driver innovation, øger sikkerheden og fremmer økonomisk vækst på tværs af flere sektorer. I erkendelse af disse væsentlige fordele har EU i 2024 iværksat nye og udvidet eksisterende programmer.

Af afgørende betydning for denne indsats var oprettelsen af EU’s center for udveksling og analyse af ruminformation - åbn en ny fane., et knudepunkt, hvor regerings- og brancheeksperter kan samarbejde om rumsikkerhedsspørgsmål (se også kapitel 7). Der blev også offentliggjort en detaljeret strategi for luft- og rumfartsvirksomheder - åbn en ny fane., der skitserer skridt mod en grønnere og mere teknologisk avanceret industri.

Selv om satellitter er i kredsløb langt over os, er deres indvirkning tættere på, end vi tror. For alt fra smartphones i vores lommer til fly i luftrummet sikrer disse vagtposter i kredsløb, at vores verden er forbundet og bevæger sig fremad.

IRIS² - åbn en ny fane. (infrastruktur for modstandsdygtighed, sammenkobling og sikkerhed via satellit), EU’s sikre satellitnet tilbyder sikker kommunikation i forbindelse med opgaver som grænsekontrol og krisestyring og er samtidig en del af indsatsen for at levere højhastighedsinternet til fjerntliggende områder og forbedre Europas digitale sikkerhed.