Inden for de seneste mange år, som har været præget af globale udfordringer som covid-19-pandemien, høje leveomkostninger, klimaforandringer og den digitale omstilling, har Den Europæiske Union fordoblet bestræbelserne på at beskytte mennesker og samfund og styrke deres position. I 2024 fortsatte EU sin ihærdige indsats for at forbedre leve- og arbejdsvilkår for alle. Da det europæiske år for færdigheder sluttede, fremlagde Europa-Kommissionen en ny handlingsplan, der skal afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og derigennem bidrage til at fremme EU’s bæredygtige og inklusive vækst og sikre dets konkurrenceevne. EU ydede fortsat støtte til nye foranstaltninger, så arbejdstagerne kan nyde deres sociale rettigheder. Som eksempel kan nævnes, at nye regler efterhånden sikrer arbejdstagere en rimelig mindsteløn, og at nye rettigheder og bedre beskyttelse sikrer bedre vilkår for arbejdstagere i underholdningsindustrien. EU godkendte derudover en banebrydende lov til bekæmpelse af vold mod kvinder og indførte nye kort, der vil gøre det lettere for personer med handicap at rejse.

EU har sat en ambitiøs kurs mod et retfærdigt og inklusivt Europa, der beskytter sine borgere og skaber muligheder. Dets politikker har til formål at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for alle i EU ved at fremme flere og bedre job, færdigheder, ligestilling og social beskyttelse og inklusion.

De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder - åbn en ny fane. — og handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder - åbn en ny fane., som skal omsætte disse principper til konkrete foranstaltninger —, er på disse centrale områder rettesnor for EU og de nationale politikker. I april blev der afholdt en konference på højt plan - åbn en ny fane. i La Hulpe, Belgien, hvor EU, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på ny udtrykte deres vilje til at skabe et socialt stærkere Europa ved at undertegne en erklæring, der bekræfter, at søjlen er den vejledende ramme for EU’s socialpolitikker. I La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder hilses den kommende gennemgang af den tilhørende handlingsplan i 2025 også velkommen. Gennemgangen skal også danne grundlag for, hvilke yderligere foranstaltninger der eventuelt skal træffes for at nå de overordnede EU-mål og nationale mål for 2030 med hensyn til beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse.

Fremskridtene på EU-plan og på nationalt plan følges nøje i den årlige »fælles beskæftigelsesrapport«. Det fremgår af den seneste rapport - åbn en ny fane., at EU er godt på vej til at opfylde sit beskæftigelsesmål efter en genopretning, der har skabt beskæftigelse. Der skal dog stadig gøres betydelige fremskridt for at at nå målet om at bekæmpe fattigdom, selv om der på trods af de forskellige kriser i de seneste år er gjort visse fremskridt på dette område. Der er også brug for at gøre fremskridt inden for voksenuddannelse, idet EU’s politiske indsats på dette område endnu ikke er mærkbart i de fleste medlemsstater.

Tre EU-omspændende mål

• Mindst 78 % af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år bør være i beskæftigelse senest i 2030.
• Mindst 60 % af alle voksne bør hvert år deltage i efteruddannelse senest i 2030.
• Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør falde med mindst 15 millioner senest i 2030.

Hjemløshed er én af de mest ekstreme former for social udstødelse og finder sted i alle medlemsstater. I februar fandt en uformel ministerkonference - åbn en ny fane. sted, hvor repræsentanter fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet mødtes med eksperter og sammenslutninger, der aktivt bekæmper hjemløshed. Delegerede gav udtryk for, at de bakkede op om den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed - åbn en ny fane., og at de var begejstrede for den indsats, der hidtil er gjort. De understregede behovet for at øge indsatsen, det politiske engagement og de ressourcer, der afsættes til at bekæmpe hjemløshed med henblik på at nå målet i Lissabonerklæringen om at få udryddet hjemløshed senest i 2030. Konklusionerne fra konferencen blev afspejlet i La Hulpe-erklæringen.

Der blev i 2024 iværksat flere projekter, der supplerer det arbejde, der gøres via den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed og støttes af EU, bl.a. en europæisk kortlægning af antallet af hjemløse »European Homelessness Count - åbn en ny fane.«, OECD’s værktøj til bekæmpelse af hjemløshed »Toolkit to Combat Homelessness« - åbn en ny fane. og fire pilotprojekter til bekæmpelse af hjemløshed.

Mod et samfund, hvor levetiden bliver længere

I takt med at europæerne lever længere og sundere, må EU’s politikker og de nationale politikker være mere fremadskuende, så folk i alle aldre har indflydelse, og de kommende generationers velfærd sikres. Dette betyder, at der skal lægges politikker, der fremmer aktiv og sund aldring og har en positiv indflydelse på, hvordan europæerne ældes. Med udgangspunkt i resultaterne i 2024-rapporten om befolkningens aldring - åbn en ny fane. og 2024-rapporten om pensioners tilstrækkelighed - åbn en ny fane. mødtes eksperter og interessenter for at drøfte de største udfordringer, der er forbundet med en længere levetid i Europa. Deltagerne konstaterede, at der er behov for yderligere reformer, hvis der skal sikres en passende og bæredygtig alderspension, og hvis de samfundsøkonomiske og kønsrelaterede uligheder skal afhjælpes i alderdommen. Investeringer i aktiv og sund aldring, et længere arbejdsliv og fremme af tilpassede og fleksible arbejdsordninger vil være en del af løsningen sammen med effektive pensions- og langtidsplejesystemer.

Afhjælpning af manglen på arbejdskraft og færdigheder

Manglen på arbejdskraft og færdigheder har været et stigende problem i alle medlemsstater i næsten et årti. Dette skyldes især demografiske ændringer og en stigende efterspørgsel efter færdigheder i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, samt ringe arbejdsvilkår inden for visse fag og sektorer. Kommissionen har identificeret mere end 40 erhverv i forskellige sektorer, der lider under manglerne i hele EU - åbn en ny fane., med visse forskelle mellem medlemsstaterne. Det er vigtigt at få afhjulpet disse mangler, hvis EU skal øge innovationskapaciteten, udnytte vækstpotentialet, øge konkurrenceevnen, skabe kvalitetsjob og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed.

• I 2030 forventes der at blive skabt 3,5 millioner nye arbejdspladser i sektorerne for vedvarende energi.
• Næsten to tredjedele (63 %) små og mellemstore virksomheder kan ikke skaffe de kvalifikationer, de har brug for.
• 42 erhverv lider under manglerne i hele EU.

For at finde en løsning forelagde Kommissionen i marts en handlingsplan - åbn en ny fane., der var udarbejdet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsparterne, som er dem, der er tættest på arbejdsmarkedet og derfor spiller en afgørende rolle, når løsningerne skal gennemføres. I planen udstikkes en omfattende ramme for, hvordan manglerne inden for fire overordnede politikområder kan håndteres på EU-plan, på nationalt plan og mellem arbejdsmarkedets parter.

Gennemførelsen af handlingsplanen har afgørende betydning for, om EU når sine overordnede mål for beskæftigelse og færdigheder senest i 2030. Planen bygger på de mange politikker og finansieringsforanstaltninger, der allerede findes på EU-plan, f.eks. pagten for færdigheder - åbn en ny fane.. Færdighedspartnerskaber har forpligtet sig til at tilbyde omskolings- og opkvalificeringsmuligheder for mere end 25 millioner mennesker i den erhvervsaktive alder i hele EU senest i 2030. Derudover har medlemmerne af færdighedspagten siden dens indgåelse i 2020 tilsammen investeret mere end 150 mio. EUR i opkvalificerings- og omskolingsaktiviteter. EU har desuden investeret ca. 65 mia. EUR i programmer vedrørende færdigheder, hovedsagelig via genopretnings- og resiliensfaciliteten - åbn en ny fane. (se kapitel 3) og Den Europæiske Socialfond Plus - åbn en ny fane..

Det europæiske år for færdigheder, som løb fra den 9. maj 2023 til den 8. maj 2024, pustede nyt liv i livslang læring ved at sætte fokus på færdigheder og hjælpe med at afstemme folks ambitioner og færdigheder med mulighederne på arbejdsmarkedet. Lokale oplysningskampagner nåede ud til millioner af mennesker og bidrog til at skabe betydeligt større kendskab til EU’s politikker for udvikling af færdigheder.

VIDEO: Det europæiske år for færdigheder — vejen frem mod en mere kvalificeret arbejdsstyrke.

Det nye europæiske Bauhaus-akademi - åbn en ny fane., som har til formål at fremme færdigheder i byggesektoren, blev lanceret i april. Akademiet vil kombinere værdier som bæredygtighed, æstetik og inklusion og støtte gennemførelsen af den europæiske grønne pagt - åbn en ny fane.. I løbet af de næste to år vil det samle fagfolk på uddannelsesområdet og forbinde fem lokale og regionale knudepunkter i hele Europa.

Støtte til medlemsstaterne

EU’s instrument for teknisk støtte - åbn en ny fane. bistår 12 medlemsstater med deres reformer vedrørende færdigheder. Den støtte, der ydes, spænder fra hjælp til at udarbejde et kompetencebaseret curriculum og udvikle mikroeksamensbeviser (som attesterer resultatet af korte uddannelsesforløb) til at integrere flygtningebørn i uddannelsessystemet.

Eksempel på et projekt

Der blev via instrumentet ydet støtte til et toårigt projekt i Belgien for at bistå skoler med at udnytte IKT effektivt til læring og undervisning. Målet var at sætte skolerne i stand til at udvikle gruppebaserede tilgange til IKT-koordinering og digital uddannelse.

- åbn en ny fane.

VIDEO: Digital omstilling i det flamske uddannelsessystem. © Knowledge Centre Digisprong

Støtte til arbejdstagere

Nye regler - åbn en ny fane., der skal sikre, at de nationale mindstelønninger sikrer arbejdstagerne rimelige levevilkår, skulle indarbejdes i national ret senest den 15. november. Størstedelen af medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at det er sket. Gennemførelsen af direktivet om passende mindstelønninger vil bidrage til bedre leve- og arbejdsvilkår ved at forbedre de lovbestemte mindstelønninger og fremme kollektive overenskomstforhandlinger om løn. Det vil også forbedre arbejdstagernes adgang til mindstelønsbeskyttelse gennem bedre håndhævelse, mere oplysning og klagemekanismer. Direktivet er allerede begyndt at give positive resultater, idet det har skabt debat på nationalt plan om, hvorvidt mindstelønningerne er tilstrækkelige. I de seneste to år er de lovpligtige mindstelønninger derfor steget betydeligt i de fleste medlemsstater, hvilket bidrager til at kompensere for den høje inflations indvirkning på lavtlønnedes købekraft.

I juli 2024 varierede mindstelønnen i EU-medlemsstaterne fra 477 EUR om måneden i Bulgarien til 2 571 EUR om måneden i Luxembourg.

EU indførte nye regler - åbn en ny fane. i 2024 for at forbedre arbejdsvilkårene for 28 millioner platformarbejdere i EU. Direktivet om platformsarbejde skal sikre, at personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, får klassificeret deres beskæftigelsesstatus korrekt. Når deres beskæftigelsesstatus er klassificeret korrekt, vil de kunne nyde de arbejdstagerrettigheder og sociale fordele, som de er berettigede til. De nye regler fremmer også større gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til automatiserede systemer, som støtter eller erstatter ledelsesfunktioner på arbejdspladsen, herunder retten til at anfægte algoritmebaserede beslutninger. Medlemsstaterne har to år til at gennemføre de nye regler i national lovgivning.

Derudover blev der i 2024 gjort fremskridt med bestræbelserne på at styrke organer, der repræsenterer europæiske arbejdstagere i multinationale virksomheder. Et nyt forslag - åbn en ny fane. om at tage de gældende regler op til revision har til formål at styrke de europæiske samarbejdsudvalgs - åbn en ny fane.rolle, da de hører arbejdstagerne og holder dem orienteret om beslutninger, der kan påvirke deres ansættelses- eller arbejdsvilkår. Formålet er at gøre det lettere at oprette disse organer, forbedre deres kønsbalance og sikre, at arbejdstagerne høres, inden der træffes beslutninger.

Det er blevet udbredt at arbejde hjemmefra, navnlig siden covid-19-pandemien. Ifølge EU’s arbejdsstyrkeundersøgelse - åbn en ny fane. er den samlede andel af personer, der arbejder hjemmefra i EU, mere end fordoblet i de seneste år fra 11,1 % i 2019 til 22,4 % i 2023. Samtidig er der blevet set mere på, hvilke konsekvenser det har for de ansattes mentale sundhed, at der hersker en vis forventning om, at »de altid er på«. I marts blev der iværksat - åbn en ny fane. en høring i to faser med arbejdsmarkedet om rimelige hjemmearbejdsvilkår og retten til at være offline.

Der skønnes at være omkring 3,1 million praktikanter i EU. Praktikophold af høj kvalitet kan hjælpe unge med at få praktisk erhvervserfaring og nye færdigheder og samtidig sætte arbejdsgivere i stand til at tiltrække, uddanne og fastholde personale. I marts fremlagde Kommissionen et initiativ til at forbedre arbejdsvilkårene for praktikanter i EU, herunder løn, inklusion og kvaliteten af praktikophold. Udover at foreslå en fornyet gennemgang af den gældende kvalitetsramme for praktikophold - åbn en ny fane. for at løse spørgsmål som f.eks. rimelig løn og adgang til social beskyttelse foreslås det også at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbedre arbejdsvilkårene for praktikanter og bekæmpe beskæftigelse, der foregiver at være et praktikophold.

For at støtte arbejdsmarkedet yderligere indførte EU ny finansiering - åbn en ny fane. til en værdi af 23 mio. EUR via Den Europæiske Socialfond Plus til innovative projekter, der har til formål at nedbringe langtidsledighed og hjælpe arbejdsløse med at finde arbejde. Der blev også via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere - åbn en ny fane. ydet støtte til næsten 1 600 afskedigede arbejdstagere i Belgien, Danmark og Tyskland.

Styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen

Arbejdsmarkedsparterne — organisationer, der repræsenterer EU-arbejdstageres og EU-arbejdsgiveres interesser — spiller en vigtig rolle i indsatsen for at forbedre arbejdsvilkårene og produktiviteten, styrke EU-virksomhedernes konkurrenceevne og fremme EU’s velstand og modstandsdygtighed. Dette er særlig relevant i lyset af de ændringer, som nye teknologier medfører, og behovet for en retfærdig omstilling til klimaneutralitet. På mødet i januar i Val Duchesse, Bruxelles, Belgien nåede EU og arbejdsmarkedsparterne til enighed om at forny - åbn en ny fane. deres tilsagn om at styre arbejdsmarkedsdialogen på EU-plan og om sammen at tage fat på de største udfordringer for EU’s økonomier og arbejdsmarkeder. Arbejdsmarkedsparterne drøftede også udfordringerne på arbejdsmarkedet på det sociale trepartstopmøde - åbn en ny fane. i marts.

Det europæiske uddannelsesområde

Det europæiske uddannelsesområde - åbn en ny fane. er EU’s vigtigste politiske strategi for uddannelse, der skal hjælpe medlemsstaterne med sammen at opbygge mere inklusive og modstandsdygtige uddannelsessystemer. Det har til formål at fjerne hindringer for uddannelse og forbedre adgangen til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet for alle. Som led i denne vision iværksatte EU et initiativ, der skal skabe alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner rundt om i Europa.

VIDEO: Initiativet Europauniversiteter.

I løbet af de seneste fem år er initiativet - åbn en ny fane. Europauniversiteter - åbn en ny fane., som finansieres via Erasmus+ - åbn en ny fane., vokset og vokset. Med yderligere 14 nye alliancer - åbn en ny fane., som slutter sig til de 50, der tidligere er valgt, er målet - åbn en ny fane. med initiativet om at have mindst 60 alliancer af europæiske universiteter nået, og mere end 500 universiteter har deltaget siden midten af 2024. Takket være samarbejde og sammenlægning af ressourcer kan de videregående uddannelsesinstitutioner tilbyde innovative programmer og de banebrydende færdigheder, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling i hele EU. Universiteterne vil kunne udbyde attraktive og konkurrencedygtige fælles studieprogrammer og tiltrække og fastholde talenter fra hele verden.

Efter pres fra sektoren for videregående uddannelse, herunder mange alliancer af europæiske universiteter, om at få flere fælles programmer har Kommissionen fremsat forslag til en konkret kurs for samarbejdet - åbn en ny fane. mellem medlemsstaterne og sektoren om en europæisk grad. Planen - åbn en ny fane. for en ny type program, som skal gennemføres på nationalt, regionalt eller institutionelt niveau, bygger på seks projekter med deltagelse af mere end 140 videregående uddannelsesinstitutioner fra hele EU. Visionen for, hvordan den europæiske grad kan blive til virkelighed, blev fremlagt sammen med to forslag til rådshenstillinger for at støtte sektoren for videregående uddannelse. Det første - åbn en ny fane. har til formål at forbedre kvalitetssikringsprocesser og den automatiske anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse og det andet - åbn en ny fane. at gøre akademiske karrierer mere attraktive og bæredygtige.

Læringsmobilitet

EU samarbejder også med regeringerne om at gøre videregående uddannelse i Europa mere inklusiv og tilgængelig gennem Bolognaprocessen - åbn en ny fane., som samler lande, der tilhører det europæiske område for videregående uddannelse, og Kommissionen. I maj bekræftede 47 repræsentanter for ministerier for videregående uddannelse og EU deres tilsagn om at støtte mobilitet blandt studerende og personale. I Tiranakommunikéet - åbn en ny fane. gjorde de status over samarbejdet om videregående uddannelse og satte kursen for 2025-2027. De nåede også til enighed om ajourførte tilsagn vedrørende fjernelse af hindringer for læringsmobilitet, internationalisering af videregående uddannelse og uddannelse af høj kvalitet og sikring af stærke forbindelser til EU’s flagskibsinitiativer såsom initiativet Europauniversiteter og planen for en europæisk kandidatgrad.

Erasmus+

EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt.

• 37 år med Erasmus+ - åbn en ny fane..
• Over 16 millioner deltagere i læringsmobilitetsprojekter.
• Mere end 900 000 organisationer har deltaget siden 2014.
• 2024-budgettet: 4,65 mia. EUR.

I 2024 markeredes Erasmus Mundus’ 20-årsjubilæum - åbn en ny fane., det europæiske samarbejde inden for videregående uddannelser, der finansieres af Erasmus+-programmet, og som støtter oprettelsen af internationale fælles mastergrader. Siden lanceringen har næsten 50 000 studerende fra 179 lande deltaget i Erasmus Mundus-masterprogrammerne. Over 34 000 studerende har modtaget et stipendium fra EU. Programmets resultater og dets bidrag til udviklingen af den internationale dimension af Erasmus+ blev markeret på en konference - åbn en ny fane. i maj.

Støtte til forskning og innovation

I 2024 blev det markeret, at det var 40 år siden - åbn en ny fane., at EU’s første finansieringsprogram for forskning og innovation blev lanceret. Siden 1984 har EU investeret over 280 mia. EUR i videnskab, forskning og innovation og ydet mere end 120 000 tilskud til ca. 75 000 støttemodtagere. Denne finansiering har skabt kvalitetsjob, støttet innovative virksomheder og styrket EU’s konkurrenceevne og teknologiske lederskab. I løbet af de seneste fire årtier har EU øget sine investeringer inden for forskning og innovation og udvidet sit fokus til at håndtere globale udfordringer, udnytte teknologiens potentiale og opfylde samfundets skiftende behov. Frugterne af dette arbejde er også blevet anerkendt ved tildelingen af mere end 30 Nobelpriser til EU-finansierede forskere.

VIDEO: Fejring af 40 års forskning og innovation.

»Støtte fra EU’s forskningsrammeprogrammer har været meget vigtig for mig gennem hele min karriere fra starten i Sverige og fremefter, da den har givet mig mulighed for at opbygge en forskningsgruppe, købe det nødvendige laboratorieudstyr og udforske innovative idéer.«

Professor Anne L’Huillier, vinder af Nobelprisen 2023 i fysik.

David Baker, der modtog støtte under EU’s Marie Skłodowska-Curie-program - åbn en ny fane., fik tildelt Nobelprisen i kemi i 2024 »for computerbaseret proteindesign« sammen med Demis Hassabis og John M. Jumper »for forudsigelse af proteinstrukturer«. Han kommer dermed på den fornemme liste over 18 stipendiater, videnskabsfolk og tilsynsførende fra programmet, som har modtaget en Nobelpris siden 2010.

Horisont 2020

Horisont Europa

Et nyt element i det nuværende rammeprogram for forskning og innovation for 2021-2027, Horisont Europa - åbn en ny fane., er indførelsen af strategiske planer, der er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, associerede lande og Parlamentet med input fra interessenter og borgere.

Den anden strategiske plan for - åbn en ny fane. Horisont Europa - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i marts, sætter fokus på programmets sidste tre år (2025-2027). Den vil styre finansieringen af forskning og innovation i og uden for Europa for at håndtere centrale globale udfordringer såsom klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet, den digitale omstilling og en aldrende befolkning. Med denne nye strategiske plan øger EU programmets ambition om biodiversitet ved at forpligte sig til at afsætte 10 % af Horisont Europas samlede budget for 2025-2027 til biodiversitetsrelaterede emner. Dette supplerer de eksisterende mål for klimaudgifter (35 % i Horisont Europas levetid) og de vigtigste digitale aktiviteter (13 mia. EUR i samme periode).

Med den strategiske plan indføres også den nye facilitet for det europæiske Bauhaus - åbn en ny fane., som er et nyt finansieringsværktøj, der er skal puste liv i lokalområder i og uden for EU. Fra 2025 til 2027 vil der blive via Horisont Europa blive afsat 120 mio. EUR om året til nyt europæisk Bauhaus-projekter om forskning og innovation, og der forventes et tilsvarende finansiering fra andre EU-projekter til støtte for udrulningen. Dette nyt europæisk Bauhaus-initiativ bringer borgere, offentlige myndigheder, specialister, erhvervslivet, universiteter og institutioner sammen om at gentænke og i fællesskab fremme bæredygtig og inklusiv levevis.

Under Horisont Europa-programmet hjælper Det Europæiske Forskningsråd - åbn en ny fane. med at flytte grænserne for viden på tværs af alle videnskabelige områder og stipendier gennem sine meget anerkendte støtteordninger. Der blev i 2024 ydet støtte til en samlet værdi af 2,3 mia. EUR til projekter, der blev udvalgt på grundlag af deres videnskabelige kvalitet.

I løbet af året blev der bebudet 1,25 mia. EUR i støtte til forskning under Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, som er EU’s flagskibsprogram for doktorale og postdoktorale uddannelser. Finansieringen vil støtte og skabe job til omkring 10 000 talentfulde forskere fra hele verden i alle faser af deres karriere.

Talentplatformen for det europæiske forskningsrum - åbn en ny fane. blev lanceret i juni for at forbedre betingelserne for karriereudvikling og tiltrække og fastholde forskere i Europa. Den vil fungere som et centralt knudepunkt, der giver forskere let adgang til karriereudvikling, finansiering og internationale samarbejdsværktøjer, som fremmer deres mobilitet og karriereudvikling i hele Europa.

Ligestilling og ikkeforskelsbehandling er kerneværdier og grundlæggende rettigheder i EU. Unionen har indført en række målrettede strategier med konkrete foranstaltninger og midler til at gøre en forskel for menneskers liv i hele EU for at sikre åbne og inklusive samfund.

EU-dækkende parkeringskort for mennesker med handicap

Nye regler om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap blev godkendt - åbn en ny fane. i oktober. Kortene vil gælde for EU-borgere og familiemedlemmer med anerkendte handicap og for tredjelandsstatsborgere med anerkendte handicap, der bor i EU.

Når en indehaver af EU-handicapkortet rejser i andre medlemsstater, vil kortet give lige adgang til en lang række tjenesters særlige vilkår og positive særbehandling. Disse kan f.eks. omfatte prioriteret eller gratis adgang, personlig bistand på stedet, braille- eller lydguider samt gratis billetter eller nedsatte billetpriser. Indehavere af EU-parkeringskort vil kunne få adgang til parkeringsvilkår og -faciliteter for personer med handicap i andre medlemsstater. De nye regler vil gælde for kortvarige ophold på op til tre måneder eller i visse tilfælde for længere perioder, f.eks. for kortindehavere, der deltager i EU’s mobilitetsprogrammer (såsom projekter under Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps - åbn en ny fane.). Medlemsstaterne kan også anvende direktivet i længere perioder for andre kortindehavere.

EU-handicapkortet vil supplere nationale handicapkort eller -attester, og det nye parkeringskort vil erstatte det nuværende EU-parkeringskort for personer med handicap. Begge kort forventes at tages i brug i hele EU i 2028.

Gøre vores byer mere tilgængelige

Tilgængelige byrum er et afgørende første skridt i retning af at opnå ligestilling. I 2024 blev 15-årsjubilæet for Access City-prisen - åbn en ny fane. markeret. Med denne prestigefyldte pris anerkendes den enestående indsats, som EU’s byer gør for at prioritere tilgængelighed for personer med handicap.

I november vandt Wien, Østrig, Access City Award for 2025 - åbn en ny fane. for at være et enestående eksempel på, hvordan store hovedstæder med succes kan integrere tilgængelighed i alle bylivets forhold. I forbindelse med fejringen af De Olympiske og De Paralympiske Lege i 2024 fik Nürnberg, Tyskland en særlig omtale for tilgængelig idrætsinfrastruktur og investering i inkluderende idrætscentre med tilpasset udstyr, uddannelse af trænere i tilpassede idrætstilbud og inkluderende svømmeprogrammer.

VIDEO: San Cristóbal de La Laguna, Spanien — vinder af Access City-prisen 2024. © Adobe Stock

Repræsentanter fra byer, der har vundet tidligere, organisationer, som repræsenterer personer med handicap, og interessentsammenslutninger mødtes for at markere 15-årsjubilæet for Access City-prisen og for at udveksle bedste praksis. De indsamlede også feedback til anden fase af den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 - åbn en ny fane..

Ligestilling mellem kønnene

EU har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene i de seneste år. Milepælene omfatter nye regler om løngennemsigtighed - åbn en ny fane. for at styrke anvendelsen af princippet om lige løn for lige arbejde, nye rettigheder til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv - åbn en ny fane. og mål om at forbedre kønsbalancen i bestyrelser - åbn en ny fane..

På trods af betydelige fremskridt er der dog stadig lang vej igen for at opnå ligestilling mellem kønnene. Ifølge rapporten fra 2024 om ligestilling mellem kønnene i EU - PDF-fil, åbn en ny fane. er der stadig betydelige kønsforskelle på arbejdsmarkedet og i beslutningstagende stillinger, herunder politisk repræsentation, mens kønsstereotyper om kvinders rolle i samfundet fortsat er en udfordring. Desuden er kvinder og piger fortsat særligt sårbare over for konsekvenserne af krig og konflikt. Rapporten bemærker også øgede hindringer for ytringsfriheden, navnlig online, og et voksende tilbageslag for kvinders rettigheder i forskellige dele af verden.

I 2024 blev der vedtaget banebrydende EU-lovgivning - åbn en ny fane. om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Den nye lov gør visse former for vold mod kvinder til særlige kriminelle handlinger, navnlig kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskab og de mest udbredte former for cybervold (f.eks. deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke, cyberstalking og cyberchikane) samt kønsbaseret tilskyndelser på internettet til vold eller had.

1 ud af 3 kvinder i EU har været udsat for fysisk vold, seksuel vold eller trusler.

Kun 1 ud af 8 kvinder, der har været udsat for vold, har anmeldt hændelsen til politiet.

Kun 1 ud af 5 kvinder, der har været udsat for vold, har kontaktet en sundhedstjenesteyder eller social tjeneste for at få hjælp.

Kilder: Eurostat - åbn en ny fane., Det Europæiske Ligestillingsinstitut - åbn en ny fane., Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder - åbn en ny fane..

Nye standarder for ligestillingsorganer

Styrkelse af LGBTIQ-ligestillingen i Europa

Resultaterne af den tredje LGBTIQ-undersøgelse - åbn en ny fane., der blev offentliggjort i maj af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder - åbn en ny fane., viser, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ) er mere åbne omkring deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika i deres sociale miljø end tidligere. De udsættes dog for mere chikane og vold. Samtidig er der fortsat mange tilfælde af forskelsbehandling, vold og chikane, der ikke anmeldes.

En rapport - PDF-fil, åbn en ny fane. om gennemførelsen af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer viser, at den har haft en positiv indvirkning på LGBTIQ-personers situation i EU. 12 medlemsstater har indført strategier eller handlingsplaner for ligestilling af LGBTIQ-personer, der supplerer EU-strategien, mens andre i øjeblikket er i færd med at udarbejde deres første særlige nationale strategier eller handlingsplaner. Samarbejdet med medlemsstaterne vil blive styrket gennem udvekslingen af god praksis i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale handlingsplaner.

1 ud af 2 LGBTIQ-personer er nu åbne omkring, hvem de er.

1 ud af 3 LGBTIQ-personer udsættes for forskelsbehandling.

1 ud af 2 LGBTIQ-personer er ofre for chikane.

2 ud af 3 LGBTIQ-personer blev udsat for mobning i deres skoletid.

1 ud af 7 LGBTIQ-personer udsættes for vold.

Kilde: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, »LGBTIQ equality at a crossroads: Progress and challenges - åbn en ny fane.«, 2024.

Bekæmpelse af alle former for racisme

Den første statusrapport - åbn en ny fane. om EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv 2021-2030 blev offentliggjort i 2024. Rapporten viser, at Europa siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende krig mod Gaza har været udsat for de højeste niveauer af hadefulde hændelser og vold rettet mod jøder siden oprettelsen af EU. Ifølge en undersøgels - åbn en ny fane.e fra 2023 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder var niveauet af antisemitisme allerede højt, selv før Hamas’ angreb, forværret af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. I rapporten beskrives det, hvordan EU og dets medlemsstater arbejder på at bekæmpe antisemitisme, og de foranstaltninger, de har truffet for at styrke sikkerheden i jødiske samfund. Den belyser fremskridtene med hensyn til at opbygge bæredygtige EU-strukturer og nationale strukturer til forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisme. Som følge af EU-strategien har 23 medlemsstater vedtaget en national strategi mod antisemitisme, og 20 har udpeget en national koordinator for antisemitisme.

Ifølge rapporten Being Muslim in the EU — Experiences of Muslims - PDF-fil, åbn en ny fane., som blev offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i oktober, møder næsten én ud af to muslimer i EU racisme og forskelsbehandling i deres dagligdag — en kraftig stigning siden 2016. Muslimske kvinder, mænd og børn er mål, både online og offline, ikke kun på grund af deres religion, men også på grund af deres hudfarve og etniske baggrund eller indvandrerbaggrund. De tal, der blev anvendt i rapporten, blev indsamlet før Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig mod Gaza, som øgede hadet mod muslimer.

I en rapport om gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaer - åbn en ny fane.fremhæves de fremskridt, som medlemsstaterne og udvidelseslandene har gjort for at etablere de strukturer, processer og programmer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af deres nationale rammer for romaer. Selv om disse bestræbelser markerer et vigtigt skridt fremad, er der stadig plads til øgede ambitioner om fuldt ud at nå EU’s mål for 2030 - åbn en ny fane., som overvåger, hvor godt målene i EU’s strategiske ramme for romaer er nået på områderne ligestilling, socioøkonomisk inklusion og romaernes meningsfulde deltagelse. EU er fortsat fast besluttet på at støtte medlemsstaterne med vejledning og ved at overvåge gennemførelsen af deres nationale rammer for romaer.

Markering af inklusive samfund

Den europæiske mangfoldighedsmåned i maj afspejler EU’s langsigtede engagement i forskelligartede og inklusive arbejdspladser og samfund. Der blev afholdt mere end 50 arrangementer i hele EU i 2024. Ét af højdepunkterne var den tredje udgave af den årlige pris for europæiske hovedstæder for inklusion og mangfoldighed - åbn en ny fane., der anerkender det arbejde, som EU’s byer og regioner har gjort for at fremme inklusion og skabe samfund uden forskelsbehandling. Der blev i år medtaget en særlig priskategori for myndigheder, der gør en indsats for at skabe sikre byer og regioner ved at bekæmpe vold mod kvinder.

Vinderne af prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed i 2024 - åbn en ny fane.

LOKALE MYNDIGHEDER — OVER 50 000 INDBYGGERE

Zagreb, Kroatien
© Adobe Stock

Växjö kommune, Sverige
© Marcus Lindstrom/E+ via Getty Images

La Laguna, Spanien
© Adobe Stock

LOKALE MYNDIGHEDER — UNDER 50 000 INDBYGGERE

Corbetta, Italien
© AleksandarGeorgiev/E+ via Getty Images

Miranda de Ebro, Spanien
© Abuela Pinocho/Moment Open via Getty Images

Casares, Spanien
© Adobe Stock

SÆRLIG PRIS

Ljubljana, Slovenien
© Adobe Stock

Miranda de Ebro, Spanien
© Abuela Pinocho/Moment Open via Getty Images

Växjö kommune, Sverige
© Marcus Lindstrom/E+ via Getty Images