KAPITEL 0
I 2024 sluttede en 5-årig institutionel periode, og den næste begyndte. Efter valget til Europa-Parlamentet i juni indledte EU-institutionerne den politiske cyklus 2024-2029 med et tilsagn om at arbejde sammen om at skabe et sikkert, konkurrencedygtigt og velstående EU, der står for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Dette kapitel omhandler overgangen fra den ene periode til den næste og skitserer de vigtigste prioriteter for den nye cyklus. Resten af publikationen (kapitel 1-9) indeholder oplysninger om, hvordan EU har opfyldt sine prioriteter i det sidste år af mandatperioden 2019-2024.
2024 afsluttede den foregående femårige politiske cyklus, som trods presset forårsaget af flere kriser betød, at EU opfyldte sine ambitiøse mål på tværs af politikområder (se kapitel 1-9). I løbet af mandatperioden blev der gjort fremskridt hen imod en ny vækstmodel, der beskytter både mennesker og planeten, som er økonomisk forsvarlig og socialt retfærdig, og som sikrer, at teknologien fortsat skaber fordele for borgerne uden at bringe dem i fare. EU-institutionerne har også banet vejen for begyndelsen af den næste cyklus ved at fastlægge nye politiske prioriteter for perioden 2024-2029 i overensstemmelse med borgernes centrale bekymringer.
Valget til Europa-Parlamentet, der finder sted hvert femte år, er verdens største tværnationale demokratiske øvelse. Valgdeltagelsen ved valget i juni var den højeste i de seneste 30 år (50,74 %). At afgive sin stemme ved valg til Europa-Parlamentet er blevet en vigtig demokratisk handling for mange borgere, idet 46 % af de adspurgte nævner, at de altid stemmer, og 42 % siger, at de mener, at det er en borgerpligt at stemme.
Borgerne er fortsat optimistiske med hensyn til EU’s fremtid og har fortsat et positivt indtryk af EU og dets institutioner. Tilliden til EU ligger på det højeste niveau siden 2007 - åbn en ny fane. (se kapitel 9). EU’s undersøgelse efter valget - åbn en ny fane. viser, at 7 ud af 10 europæere mener, at deres land har nydt godt af at være medlem af EU, et tal, der har været stabilt i de seneste år. De hyppigst nævnte grunde til at anse EU-medlemskab for at være gavnligt omfatter øget samarbejde mellem medlemsstaterne, beskyttelse af freden og styrkelse af sikkerheden, EU’s bidrag til økonomisk vækst og skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder.
42 %
Stigende priser, leveomkostninger
41 %
Den økonomiske situation
34 %
Den internationale situation
32 %
Demokrati og
retsstatsprincippet
28 %
Migration og asyl
28 %
Miljø og klimaændringer
28 %
EU’s forsvar og sikkerhed
Kilde: Europa-Parlamentet, Eurobarometer — EU’s undersøgelse efter valget 2024 - åbn en ny fane., oktober 2024.
I juli genvalgte det nykonstituerede Parlament - åbn en ny fane. Roberta Metsola - åbn en ny fane. som formand. Efter forslag fra Det Europæiske Råd valgte Parlamentet også Ursula von der Leyen - åbn en ny fane. til formand for Europa-Kommissionen for endnu en valgperiode. Efter de vellykkede bekræftelseshøringer i de berørte udvalg i Parlamentet, godkendte Parlamentet i slutningen af november Kommissionens nye sammensætning - åbn en ny fane., herunder den nye højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas. Det nye kommissærkollegium tiltrådte den 1. december som udnævnt af Det Europæiske Råd. Samtidig overtog António Costa - åbn en ny fane. posten som formand for Det Europæiske Råd fra Charles Michel.
EU’s arbejde i den nye institutionelle cyklus vil være styret af den strategiske dagsorden 2024-2029 - åbn en ny fane., som EU’s ledere vedtog i juni. Den strategiske dagsorden har til formål at ruste Europa bedre til at håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer ved at fokusere på tre centrale områder.
I overensstemmelse med den strategiske dagsorden fastlagde formanden for Europa-Kommissionen Kommissionens prioriteter for perioden 2024-2029 - åbn en ny fane. på grundlag af de politiske retningslinjer - åbn en ny fane., der blev forelagt Parlamentet. De fastsætter syv ambitiøse politiske prioriteter, der skal gøre Europa stærkere, sikrere og mere retfærdigt.
En ny plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne.
En ny tid for europæisk forsvar og sikkerhed.
Støtte til mennesker og styrkelse af vores samfund og vores sociale model.
Opretholdelse af vores livskvalitet: fødevaresikkerhed, vand og natur.
Beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier.
Et globalt Europa: udnyttelse af vores indflydelse og partnerskaber.
Opnå resultater sammen og forberede vores Union på fremtiden.
En ny aftale om ren industri med henblik på at skabe konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob.
En hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar med henblik på at identificere investeringsbehov.
Et initiativ vedrørende AI-fabrikker, med henblik på at sikre adgang til ny, skræddersyet supercomputerkapacitet for nystartede AI-virksomheder og AI-industrien.
En europæisk handlingsplan for cybersikkerhed for hospitaler og sundhedstjenesteydere med henblik på at forbedre opdagelsen af trusler og styrke beredskabet og kriseresponsen.
En vision for landbrug og fødevarer for at sikre landbrugssektorens konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt.
Gennemgang af politikken forud for en udvidelse med henblik på bedre forberedelse på fremtidige tiltrædelser.
Ungdomspolitiske dialoger med alle kommissærer med henblik på at give unge større frihed og ansvar i EU’s samfund og demokratier.