EU er mest af alt en række værdier, der gør, at vi kan leve sammen på trods af vores forskellige sprog, kulturer, religioner og skikke.
Det er ikke let for den cirka halve milliard mennesker, der bor i EU, at forstå folk fra nabolandene eller de lande, der ligger længere væk.
Værdier som solidaritet, tolerance, frihed, lighed og respekt er vigtige for at leve i fælleskab.
Solidaritet betyder, at man vil hjælpe hinanden, og at være tolerant betyder, at man forstår, at folk kan leve og tænke på forskellige måder.
Disse fælles menneskelige værdier gør det muligt for os at samles og føle os som en del af det fælles projekt, som EU er.
Fred længe leve!
I 2012 modtog Den Europæiske Union Nobels fredspris. EU besluttede at bruge pengene fra prisen på børn, som ikke kan vokse op i fred. Indtil videre er der allerede tusindvis af fattige børn, som har fået glæde af uddannelsesprojekterne.
For mig betyder solidaritet:
For mig betyder tolerance:
EU-borgerne er også forbrugere, der køber mange forskellige varer og tjenesteydelser, som de enten har brug for eller bare gerne vil have.
Vi har alle sammen et ansvar for at tænke over, hvad vi bruger, og hvordan vi rejser. Når vi træffer gode valg og gør små miljøvenlige ting i vores hverdag, bidrager vi til en bæredygtig udvikling.
EU gør meget for at opfordre de 27 EU-lande til at lave bæredygtig politik, der kan gøre gavn for alle borgere i Europa — og i hele verden.
Hvad er bæredygtig udvikling?
Bæredygtig udvikling er en mere respektfuld måde at forbruge på: vi opfylder vores egne behov nu, men tænker på dem, der kommer efter. Det er vigtigt, at vi efterlader en ren planet til vores børn. Bæredygtig udvikling handler om miljø, økonomi og livet i et samfund.
VAND
Det regner hele tiden! Så jeg lader bare vandet løbe og tager det ikke så tungt.
JA
NEJ
MAD
Jeg vil hellere spise frisk mad og lokale grøntsager, end jeg vil købe jordbær, midt om vinteren.
JA
NEJ
ENERGI
Jeg lader lyset være tændt hele tiden, fordi det giver en hyggelig stemning derhjemme.
JA
NEJ
TRANSPORT
Når jeg kan, kører jeg på cykel i stedet for at blive kørt i bil.
JA
NEJ
For at vi kan leve godt sammen, er det vigtigt, at vi passer på miljøet: vand, luft, planter og dyr. Nogle gange gør vi mennesker noget, som forstyrrer naturens balance. Derfor skal vi ændre på noget af det, vi gør. EU bekæmper forurening og den globale opvarmning.
Hver person i EU smider over et kilo skrald i skraldespanden om dagen. Og der er næsten 447 millioner af os!
Heldigvis har vi i flere år være gode til at genbruge en masse ting: plastikflasker, dåser, glas, papir og pap. Mange engangsting af plast, f.eks. sugerør, bestik og tallerkener, er nu forbudt i EU. Det er simpelt, men det virker mod forurening.
Det her garanterer, at varen er miljøvenlig.
Det, der viser, hvor meget energi et elektronisk apparat bruger.
- Mærkning
Kender du CE-mærket? Det skal være der på mange ting. Det viser, at varen opfylder EU’s krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Du kan finde CE-mærket på mange ting derhjemme, også på legetøj. Se selv efter!
Forurening har ingen grænser. Her på Jorden forsvinder der hvert sekund et stykke skov på størrelse med en fodboldbane, fordi det bliver brugt til at lave træ eller papir. Denne forurening ødelægger Jordens »grønne lunger« og danner alt for meget drivhusgas.
Solens stråler går igennem atmosfæren og opvarmer vores planet. Men ligesom i et drivhus, hvor man dyrker planter eller grøntsager, slipper en del af solens stråler ikke væk fra jorden. Dette naturfænomen kaldes for drivhuseffekten.
Grønne planter optager drivhusgasserne ved hjælp af klorofyl og afgiver ilt. Mennesker, og biler, gør det modsatte: de optager ilt og afgiver CO2, også kaldet kuldioxid. Det er denne gas, som har det meste af skylden for drivhuseffekten og den globale opvarmning. Så vi gør det modsatte af planterne. Og hvis vi ødelægger planterne, ødelægger vi de grønne lunger, der giver os ilt til at leve.
Beskyt naturen
Miljøet og klimaet har betydning for hele verden. EU arbejder hårdt for at stoppe klimaændringerne. EU vil gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i verden inden år 2050.
Derfor er EU-landene blevet enige om, at de inden 2030 f.eks. vil:
At spise godt betyder, at vi skal spise lidt af hvert indtil vi ikke er sultne længere — hverken mere eller mindre. Derfor ville det bedste være, hvis vores landmænd og opdrættere kunne producere mange forskellige fødevarer — og nok til os alle.
I 1957 besluttede de seks stiftende lande — Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland — at man aldrig mere skulle sulte i Europa. I 1962 indførte de den fælles landbrugspolitik.
Man skulle have nok mad til alle og være sikre på, at landmændene kunne leve af deres jord. De europæiske landmænd fik økonomisk støtte og kunne lave lige så meget, som de ville. Men fordi de lavede så meget, var der pludselig mange ton mad, som ingen ville købe. Sikke et spild!
Fra 1980’erne har landmændene ikke bare kunnet lave, hvad de ville og som de ville. Nu har vi brug for mad af god kvalitet. Der er også lavet regler for at sikre, at dyrene bliver bedre behandlet. Europa opfordrer landmændene til at prøve nye ting.
For eksempel:
I dag skal landmænd og fødevarebutikker sætte logoer og mærkater på fødevareemballagen »fra jord til bord«. Disse mærkater viser, hvordan fødevarerne er lavet, og fra hvilken dato man ikke længere kan spise produktet, osv.
F.eks. har æg altid en kode, der viser, i hvilket land de blev lagt, og om hønsene levede udendørs eller i bur.
Mange varer har også EU-logoer, som beviser kvaliteten eller hvor de kommer fra.
Logoet »beskyttet oprindelsesbetegnelse« betyder, at varen skal være lavet, behandlet og tilberedt på et bestemt sted eller i en bestemt region.
For eksempel: Kalamata-olivenolie (Grækenland), Mel do Alentejo-honning (Portugal), Herve-ost (Belgien) og Stupavské zelé-surkål (Slovakiet).
Logoet »beskyttet geografisk betegnelse« betyder, at mindst én af delene i at lave en vare (produktion, behandling eller tilberedning) skal være på et bestemt sted eller i en bestemt region.
For eksempel: Kiełbasa piaszczańska-svinekødspølse (Polen) og Asparago di Cantello-asparges (Italien).
Dette logo garanterer, at 95 % af ingredienserne er økologiske, og viser producentens eller sælgerens navn.
Over halvdelen af alle voksne i EU er overvægtige. Hvis vi ikke gør noget, vil der opstå en egentlig fedmeepidemi i Europa inden 2030. Børn og unge mærker det også: i 2019 var én ud af fem unge i EU overvægtig eller fed.
Nogle skoler har forbudt burgere, chips, pomfritter, pizza og sodavand. Med EU-programmet for frugtordninger i skolerne uddeles der gratis frugt og grøntsager til eleverne, og de opfordres til at spise sundt.
Vi skal spise fem stykker frugt og grønt om dagen for at være sunde.
Det lyder måske af meget, men man kan godt!
Kultur er et udtryk for vores måde at leve på. Kultur afspejler vores forskellige traditioner, skikke og værdier. Den omfatter de sprog, vi taler, kunst, arkitektur, uddannelse og en hel masse andre ting.
Når vi udforsker vores egen og andres kultur, lærer vi bedre at forstå hinanden og leve bedre sammen.
EU støtter udviklingen af mange kulturelle og audiovisuelle områder i de 27 EU-lande. Dets mål er at gøre opmærksom på de mange talentfulde kunstnere i EU-landene og at skabe mange jobs inden for alle kulturelle områder: biografer, TV, computerspil, museer, musik, bøger osv.
Vidste du?
Hvert år udvælges nogle europæiske byer til at være europæiske kulturhovedstæder. Har en by i din region allerede haft den titel?
Takket være internettet kan du spille onlinespil, høre musik og finde videoer og information, når du skal lave lektier. Det er også sjovt at chatte med sine venner eller dele billeder.
Med sociale netværk som Instagram eller Snapchat kan du holde kontakt med alle dine venner, høre nyt fra din familie, tage sjove billeder og nogle gange få nye venner. Der er mange der tror, at jo flere venner de har, jo mere populære er de.
Det er vigtigt altid at huske et vigtigt råd: Giv aldrig meget personlige oplysninger til nye »venner« — og slet ikke til folk, du næsten ikke kender. Du skal beskytte det, man kalder dit »privatliv«. Og også din families og dine venners privatliv.
Når du er på nettet, på sociale netværk eller sender beskeder, kan der være folk med skumle bagtanker, der vil forsøge at narre dig eller komme for tæt på dig.
EU har lavet programmet »Sikkert Internet« for at beskytte unge mod farerne og udfordringerne på nettet og gøre dem mere ansvarlige.
Spam eller junkmail er en besked fra nogen, der lader som om, at de kender dig. Det er som regel for at sælge dig noget eller bede dig om penge.
Som vi har set, er én af EU’s vigtigste værdier solidaritet. Et eksempel er kampen mod fattigdom, som i 2019 stadig ramte én ud af fem europæere.
Og vi er ikke alene i verden. Vidste du, at ca. 700 millioner mennesker lever for omkring 1,5 EUR om dagen? Mange lande i Afrika, Asien og Latinamerika lider under denne slags fattigdom. Der er stadig for mange mennesker på Jorden, som ikke har adgang til drikkevand, sundhedspleje eller uddannelse. Vi har pligt til at handle!
EU og EU-landene giver til sammen næsten halvdelen af al nødhjælp i verden.
I hele verden er der hvert år millioner af mennesker, som bliver ramt af naturkatastrofer, konflikter eller krige.
EU’s nødhjælp redder liv og giver mad, husly, medicin og drikkevand til dem, der har behov for det. Med nødhjælpen kan vi støtte de familier, der er nødt til at forlade deres krigshærgede land, eller genopbygge ødelagte bygninger, der er blevet ødelagt.
At leve sammen handler både om at dele de lykkelige tider, men også om at bekymre sig om sine naboers små og store problemer, uanset om naboerne bor tæt på eller langt væk. Solidaritet er en af vores europæiske værdier!
leve bedre sammen med hinanden?
Hvad kan du gøre i din hverdag, for at I kan leve bedre sammen i dit lokalsamfund, i din familie, i din skole eller på den vej, hvor du bor?
For bedre at forstå hvordan Europa står sammen og fungerer i hverdagen, kan du læse de to foldere:
Denne online publikation er tilgængelig på 24 sprog og i følgende formater:
>
Manuskript afsluttet i marts 2023 af
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Kontoret for redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles
BELGIEN
Luxembourg, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023
op.europa.eu/da/publications
Har du kunnet bruge denne brochure? Fortæl os om det:
comm-publi-feedback@ec.europa.eu
© Den Europæiske Union, 2023
Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.
Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.
Alle billeder © Den Europæiske Union, medmindre andet er angivet.