EUROPA Stå sammen!

EU-INSTITUTIONERNE

Fælles beslutninger

EU er ikke et land ligesom f.eks. Bulgarien, Italien eller Spanien. Det er en frivillig gruppe af europæiske lande, der har bestemt sig for at lave projekter sammen.

EU har stærke institutioner, som landene har valgt at give noget af deres magt til. Hver institution har sin egen rolle og ledes af en formand.

Hvordan fungerer EU?

Det Europæiske Råd 1: her mødes lederne af de europæiske lande

Det Europæiske Råd består af EU-medlemsstaterne stats- og regeringschefer. De mødes i princippet fire gange om året. Disse møder hedder »EU-topmøder«, og her snakker de om alt det, der sker i Europa, og bestemmer, hvordan EU’s politik mest skal være.

Rådet holder til i Bruxelles (Belgien).

Europa-Kommissionen 2

Kommissionen er EU’s regering. Den foreslår nye love og holder øje med, at de bliver overholdt.

Den består af 27 kommissærer (én pr. land), og hver kommissær har ansvar for ét eller flere områder (f.eks. miljø, transport eller uddannelse).

Europa-Kommissionen holder til i Bruxelles.

Europa-Parlamentet 3

Europa-Parlamentet er de europæiske borgeres stemme. Medlemmerne vælges af befolkningen i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet.

Det vedtager EU’s love og budget sammen med Rådet for Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentet holder til i Strasbourg (Frankrig), Bruxelles og Luxembourg.

Rådet for Den Europæiske Union eller Ministerrådet 1

Ministerrådet består af ministre fra EU-medlemsstaterne. Der er én minister for hvert land. Men det er ikke altid den samme, for det kommer an på det emne, de skal tale om.

Hvis det f.eks. handler om landbrug, er det landbrugsministeren fra hvert land, der deltager.

Ministerrådet vedtager EU’s love og budget sammen med Europa-Parlamentet.

Ministerrådet holder til i Bruxelles.

EU’s institutionelle trekant

Hvad er et demokrati?

Et demokrati er et politisk system, hvor magten hører til hele landets befolkning. I et demokrati kalder man folk for »borgere«. Alle myndige borgere har ret til at stemme ved valgene.

RETTIGHEDER OG MEDBORGERSKAB

Respekt for hinandens forskelle

I EU har alle myndige borgere ret til at stemme på de politikere, der stiller op til valg. Borgernes stemmeret er en vigtig del af ethvert demokrati.

Retten til at stemme ... og til at blive beskyttet.

Alle borgere i EU har rettigheder og friheder. Disse rettigheder og friheder er samlet i ét dokument, der hedder »EU’s charter om grundlæggende rettigheder«. Alle skal overholde dette charter.

Børns særlige rettigheder

Børn er også EU-borgere. De udgør næsten en femtedel af EU’s befolkning.

Chartret om grundlæggende rettigheder er vigtigt, fordi det giver børn en masse særlige rettigheder: retten til at gå i skole, retten til at udtrykke sig, retten til beskyttelse og til sundhedspleje osv.

Du kan læse om dine rettigheder her: Den Europæiske Unions plan for børns rettigheder

Domstolen

EU-domstolens opgave er at sikre, at EU’s love bliver overholdt og brugt på den samme måde i hele EU. Domstolen har én dommer fra hvert EU-land og holder til i Luxembourg.

UNGE I EU

Lyt til de unge

Unge europæere er også borgere, så de har ret til at blive hørt. Og det gør de også! I mange EU-lande kan de unge sige deres mening i f.eks. et ungdomsfolketing. EU-institutionerne spørger også unge og ungdomsorganisationer om ting, der interesserer dem, gennem EU's ungdomsdialog.

Omkring 40 børn sidder i en forsamling og forsøger at træffe fælles beslutninger. En dreng råber, at det er hans tur til at tale. En anden dreng siger »Mere chokolademousse!«, mens en pige tilføjer »og is!«

Hvad vil du gerne sige?

Lav et miniparlament i jeres klasse, og tal om emner, som påvirker jer direkte. For eksempel:

Hvordan kan vi bedre leve sammen i hverdagen?
Hvordan kan vi bedre bruge og beskytte børns rettigheder?

DET INDRE MARKED

Samarbejde med vores naboer

Europa er et kæmpe område på næsten 4 millioner km², hvor forskellige kulturer bor side om side. For at gøre europæernes liv lettere har de fleste EU-lande afskaffet paskontrollen ved grænserne. Så alle, der bor i et EU-land, kan frit rejse, bo og arbejde i et hvilket som helst andet EU-land.

Det gælder også de unge!

Unge kan også rejse frit rundt i Europa takket være et program, der hedder Erasmus+. Programmet giver studerende og unge mulighed for at rejse til et andet land for at læse, være frivillig eller gå i praktik der.

Når vi rejser, kan vi lære flere sprog. En af fordelene ved EU er de mange sprog, man taler her. Jo flere sprog, vi taler, jo bedre kan vi forstå hinanden, og jo bedre kan vi hjælpe hinanden.

Ved du, hvor mange officielle sprog der er i EU?

Vidste du?

Schengenområdet er et område med fri bevægelighed for personer mellem de lande, der har underskrevet Schengenaftalen (Schengen er en by i Luxembourg). Schengenområdet dækker 27 lande: 23 EU-lande og fire lande, som ikke er med i EU. Schengenområdet kan alle fra EU (og alle andre steder) krydse grænserne til de andre Schengenlande uden at skulle vise pas.

Kan du nævne nogle af EU’s officielle sprog (¹)?

(¹) Se tabellen for svar.

DEN FÆLLES VALUTA OG EUROOMRÅDET

Gør det let at handle

En fælles valuta

Siden 1. januar 2002 har nogle EU-lande haft en fælles valuta: euroen (det bestemte de med Maastrichttraktaten i 1992). I øjeblikket anvender 20 lande euroen: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

Sammen er de »euroområdet«. De andre lande — dvs. Bulgarien, Danmark, Ungarn, Polen, Rumænien, Sverige og Tjekkiet — bruger stadig deres nationale valuta.

Vidste du?

Eurosymbolet (€) kommer fra det græske bogstav epsilon og henviser til det første bogstav i ordet »Europa«. De to små parallelle streger i symbolet ligner to andre meget kendte valutaer, nemlig dollar og yen.

Hvilke lande er disse mønter fra?

Euromønten har alle en side, som viser et kort over Europa, og som er den samme for alle lande. På den anden side har hvert land sit eget design. Her er nogle eksempler: 1-euromønten i Finland viser to flyvende svaner. 1- og 2-euromønterne i Malta viser et emblem kaldet malteserkorset. De italienske 1-euromønter viser en af Leonardo da Vincis berømte tegninger med menneskekroppens ideelle proportioner. Den græske 2-euromønt viser Europa, der bortføres af Zeus, som har taget form af en tyr. Europa er en figur fra græsk mytologi, som kontinentet Europa er opkaldt efter.

1 Finland — 2 Malta — 3 Italien — 4 Slovenien — 5 Estland — 6 Tyskland — 7 Grækenland — 8 Spanien

Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank (ECB) holder øje med, at euroen fungerer korrekt, og giver landene i euroområdet tilladelse til at trykke eurosedler. Banken holder til i Frankfurt (Tyskland).

Denne 2-euromønt er den mest eftertragtede blandt samlere. Ved du, hvor den er fra?

Der er en berømt østrigsk komponist på 1-euromønten fra Østrig. Kan du gætte, hvem det er?
svar: Wolfgang Amadeus Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart, Østrig.

EU-BUDGETTET

Invester i fremtiden

EU investerer i mange områder: uddannelse, miljø, forskning i ny teknologi, landbrug osv. Men for at kunne investere, er der brug for penge. Man skal også planlægge, hvordan pengene skal bruges. Det er det, vi kalder et »budget«.

Hvor kommer EU’s penge fra?

Det meste af EU’s budget kommer fra EU-landene.

Budgettet bruges til at betale for en masse projekter i hele Europa (veje og broer, skoler og universiteter, forskningscentre, museer, hospitaler, fabrikker), men det bruges også til at hjælpe unge med at komme på udveksling, til at skabe job i Europa og til at beskytte miljøet.

Projekter, som EU støtter

I årenes løb er hundredtusindvis af projekter blevet støttet med EU-investeringer. Her er nogle eksempler — og du kan finde flere eksempler her: https://kohesio.ec.europa.eu/da/

Forbedring af energieffektiviteten i skolerne

Mange skoler i Europa bruger meget energi. Energy@School-projektet har hjulpet over 40 skoler i syv EU-lande — Italien, Kroatien, Polen, Slovenien, Tyskland, Ungarn og Østrig — med at spare energi. I projektet blev elever og lærere til »energivagter« for at få dem til at være med til at skabe »energismarte« skoler.

Kampen mod kræft hos børn

Den østrigske biotekvirksomhed Apeiron Biologics laver medicin til behandling af kræft, især de sjældne former der mest rammer børn. Et lån fra EU hjælper virksomheden med at udvide sin forskning og udvikle nye måder at kæmpe mod sygdommen på.

Intelligente legepladser for børn

Børn bruger i højere og højere grad deres tid på at spille på forskellige elektroniske enheder derhjemme frem for at have det sjovt på legepladsen. Usund mad og manglen på motion gør, at flere og flere lider af fedme. Med EU-støtte har det bulgarske firma Playground Energy udviklet legepladser, hvor den kinetiske energi bliver omdannet til lyd og lys. Det tilskynder børn til at bevæge sig mere og leve et sundere liv.

Hvad med hjemme hos dig? Kender du nogen projekter, som EU har støttet i dit land, din region eller din by?

TEST DIN VIDEN

Quiztid!

Der er 24 officielle sprog i EU. Selv om engelsk tit bliver brugt, vil EU gerne have, at de andre ikke bliver glemt, og opfordrer alle, der bor i EU, til at lære flere sprog, så de bedre kan forstå hinanden. Det er vigtigt at forstå hinanden, når man skal stå sammen!

Hello
I don’t understand — Un helado
Danke — ¡Hola! — Bitte — Entschuldigung
Tschüss — Thank you — Ein Eis
No entiendo — Sorry — Por favor — Hallo
Goodbye — Tengo hambre — Das verstehe ich nicht
Perdón — Please — Ich habe Hunger
How are you? — ¡Hasta pronto! — See you
Adiós — An ice cream — Bis bald
Gracias — Wie geht’s ? — I am hungry
¿Cómo estás?

Her er ordene for »godmorgen« og »tak« på alle de officielle EU-sprog. Kan du forbinde ordene med det rigtige sprog?

Bulgarsk: Dobro utro - добро утро, Blagodarya - Благодаря; Kroatisk: Dobro jutro, Hvala; Tjekkisk: Dobré ráno, Děkuji; Dansk: Godmorgen, Tak; Hollandsk: Goedemorgen, Bedankt; Engelsk: Good morning, Thank you; Estisk: Tere hommikust, Aitäh; Formål: Hyvää huomenta, Kiitos; Fransk: Bonjour, Merci; Tysk: Guten Tag, Danke; Græsk: Kalimera - Καλημέρα, Efkaristó - ευχαριστώ; Ungarsk: Jó reggelt, Köszönöm; Irsk: Dia dhuit, Go raibh maith agat; Italiensk: Buongiorno, Grazie; Lettisk: Labrīt, Paldies; Litauisk: Labas rytas, Ačiū; Maltesisk: L-għodwa t-tajba, Grazzi; Polere: Dzień dobry, Dziękuję; Portugisisk: Bom dia, Obrigado; Rumænsk: Buna dimineata, Mulțumesc; Slovakisk: Dobré ráno, Ďakujem; Slovensk: Dobro jutro, Hvala; Spansk: Buenos días, Gracias; Svensk: God morgon, Tack.

Hvis du vil lære om, hvor Europa kommer fra og hvordan det fungerer i hverdagen, kan du læse de to foldere:

Tilgængelige formater

Denne online publikation er tilgængelig på 24 sprog og i følgende formater:

Manuskript afsluttet i marts 2023 af

Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Kontoret for redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles
BELGIEN

Luxembourg, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023
op.europa.eu/da/publications

Har du kunne bruge denne brochure? Fortæl os om det:
comm-publi-feedback@ec.europa.eu

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

Til toppen ^