DE OVERORDNEDE REVISIONSORGANER I EU OG MED LEMSSTATERNE – ET OVERBLIK

INDLEDNING

Offentlig kontrol er en integrerende del af demokratiske systemer. Alle de 27 lande, der nu udgør Den Europæiske Union (EU), har indført ordninger, der skal sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og et robust tilsyn i forbindelse med de offentlige udgifter. Her kommer de overordnede revisionsorganer (OR'erne) ind i billedet som eksterne offentlige revisorer.

OR'erne foretager uafhængige undersøgelser af, om anvendelsen af de offentlige ressourcer er produktiv, effektiv og sparsommelig, og om de offentlige udgifter og indtægter forvaltes i overensstemmelse med de gældende regler. Med deres faktabaserede, objektive og upartiske revisionsberetninger støtter de den parlamentariske kontrol med regeringen og bidrager dermed til at forbedre politikker og programmer samt den offentlige administration og forvaltningen af statens finanser. Dette er med til at opbygge borgernes tillid til kontrolstrukturerne i vores samfund og til at videreudvikle velfungerende demokratier.

Ud over at fremme og udvikle ansvarlighed og gennemsigtighed i forvaltningen spiller OR'erne i EU også en aktiv rolle med hensyn til at støtte kapacitetsopbygning i offentlige revisionsorganer i tredjelande.

Mange af de OR'er, som er omtalt her, kan bryste sig af en rig historie (der somme tider går flere hundrede år tilbage), mens andre først for nylig er blevet oprettet i deres nuværende form. Det gælder for de fleste OR'er, at deres struktur, mandat og beføjelser har udviklet sig over tid, somme tider på grund af politiske ændringer eller reformer af den offentlige administration. Det er en forudsætning for EU-tiltrædelse, at et land har et uafhængigt OR.

OR-TYPER
OG OR-LEDELSE

OR'er kan klassificeres på forskellige måder. De inddeles traditionelt i tre grupper efter deres forskellige organisationsstrukturer, der er forankret i henholdsvis en fransk/latinsk, en angelsaksisk og en germansk tradition. I dag skelnes der imidlertid hovedsagelig mellem organer med domstolsmyndighed og organer uden domstolsmyndighed. Der kan også skelnes mellem monokratiske OR'er, som ledes af en enkelt person (formand, rigsrevisor eller Comptroller and Auditor General), og OR'er, som ledes af et kollegialt organ (f.eks. bestyrelse, kollegium, senat eller plenarforsamling).

Inden for dette brede spektrum kunne der foretages yderligere sondringer, f.eks. baseret på OR'ernes beføjelser til også at udføre revisioner på de lavere forvaltningsniveauer eller forholdet mellem OR'erne og de nationale parlamenter.

UAFHÆNGIGHED

OR'erne i EU er uafhængige offentlige organer. Deres uafhængighed af den lovgivende, udøvende og dømmende magt er forfatningssikret. Afhængigt af deres mandat kan OR'erne udføre forudgående eller efterfølgende kontrol for at vurdere indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed såvel som politikkers, programmers og foranstaltningers sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller den offentlige administrations funktionsmåde. Nogle OR'er evaluerer også effekten af offentlige politikker og programmer.

FORHOLD
TIL PARLAMENTET

Forbindelserne mellem OR'erne og parlamenterne i EU er lige så forskellige som de offentlige revisionsorganer selv. Alle OR'erne er uafhængige organer, men nogle af dem indgår i strukturen for parlamentarisk kontrol.

Trods mangfoldigheden er det et fællestræk, at OR'erne i EU og medlemsstaterne generelt opretholder tætte forbindelser med deres parlamenter. Der er som regel tale om et rapporteringsforhold, hvor OR'et sender sine revisionsberetninger til parlamentet. Disse beretninger drøftes normalt af et særligt udvalg og somme tider - afhængigt af revisionens genstand - også af udvalg, der beskæftiger sig med specifikke emner. Generelt har repræsentanter for OR'et ret til at overvære og/eller deltage i disse drøftelser. I nogle medlemsstater har OR'ets leder også ret til at blive hørt i parlamentariske drøftelser om emner af relevans for OR'ets arbejde.

Parlamentet spiller ofte en afgørende rolle ved indstillingen og/eller udnævnelsen af OR'ets formand/rigsrevisor eller ledelsesorgan. Hertil kommer, at nogle parlamenter også udarbejder og godkender OR'ets budget eller udpeger en ekstern revisor til at revidere OR'ets regnskab.

Endelig har nogle, men ikke alle OR'er beføjelse til at revidere de nationale parlamenters administrationsudgifter.

PERSONALE OG BUDGETTER

OR'ernes menneskelige og finansielle ressourcer varierer betydeligt fra land til land, selv når de betragtes i forhold til antallet af indbyggere eller det reviderede budget. Disse forskelle afspejler ikke blot de enkelte OR'ers mandat og organisation, men også mere generelle træk ved medlemsstaterne og deres nationale forvaltning.

I alt arbejder over 15 000 personer for OR'erne i EU og medlemsstaterne. OR'erne i de fire største EU-medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien - med næsten 260 millioner indbyggere) beskæftiger tilsammen omkring 5 000 personer, mens OR'erne i de resterende medlemsstater (med 190 millioner indbyggere) beskæftiger omkring 9 500 personer.

I EU som helhed er der én OR-medarbejder for en median på 20 000 borgere. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Det gælder for næsten alle OR'er, at deres eget budget udgør under 0,1 % af det samlede offentlige budget.

REVIDEREDE ENHEDER

OR'erne i EU spiller en central rolle i forbindelse med offentlig ansvarlighed. Som eksterne revisorer af den udøvende myndighed er det deres opgave at vurdere, i hvilket omfang regeringens politik og udgifter når de tilsigtede mål, at kontrollere forvaltningen af de offentlige finanser og at rapportere om de offentlige organers regnskaber og dermed give parlamentet uafhængig information og sikkerhed.

OR'erne undersøger de statslige indtægter og udgifter på centralt eller føderalt niveau og kan i nogle medlemsstater også udføre revisioner på regionalt, lokalt eller kommunalt plan. Selv om OR-revisioner primært fokuserer på ministerier og statslige organer, kan de reviderede enheder også være statsejede virksomheder såsom radio- og tv-selskaber, højere læreanstalter og nationalbanker.

De fleste OR'er har ret til at revidere alle offentlige indtægter og udgifter, også hos private virksomheder og individuelle modtagere.

VALG AF
REVISIONSEMNER
OG PROGRAMMERING

I forbindelse med valg af revisionsemner og planlægning tages der hensyn til forskellige kriterier såsom risiko og effekt og den fremtidige udvikling på specifikke politikområder. Mange OR'er arbejder med årlige programmeringsprocedurer og revisionsplaner, som de udarbejder på grundlag af en flerårig strategi og årlige risikovurderinger. Denne kombination af mellem- og langsigtet planlægning giver mulighed for fleksibilitet og sætter OR'erne i stand til at reagere på uforudsete udviklinger.

I nogle lande kan parlamentet (medlemmer og/eller udvalg), ministre eller endog privatpersoner/organisationer anmode OR'erne om at udføre bestemte revisioner. Med nogle få undtagelser er OR'erne imidlertid ikke forpligtet til at udføre sådanne revisioner.

I OR'er, der ledes af en enkelt person, er det generelt denne person, der træffer endelig beslutning om, hvilke revisioner der skal udføres. I alle andre tilfælde besluttes dette kollektivt af bestyrelsen eller kollegiet.

BEVIS
OG OPFØLGNING

OR'erne indsamler revisionsbevis ved at undersøge dokumenter, analysere data, gennemføre samtaler eller foretage kontrol på stedet, f.eks. i den reviderede enheds lokaler eller på en projektlokalitet. For at muliggøre dette har OR'erne adgangsret til alle de oplysninger, som de anser for at være nødvendige for udførelsen af deres opgaver, og de ansatte i de reviderede enheder er forpligtet til at samarbejde med OR'ernes revisorer.

Som modvægt til denne adgangsret er OR'erne og deres personale underlagt særlige fortrolighedsbestemmelser med hensyn til de oplysninger, de indhenter under deres revisioner.

RAPPORTERING

På grundlag af deres revisioner udarbejder OR'erne udkast til beretninger, hvor de fremlægger deres revisionsresultater og bemærkninger, påpeger uregelmæssigheder, drager revisionskonklusioner og fremsætter anbefalinger med henblik på at afhjælpe mangler. Disse anbefalinger er et vigtigt element i enhver revisionsberetning, da de indeholder værdifuld rådgivning til de politiske beslutningstagere. Rådgivningen kan hjælpe beslutningstagerne til at forbedre effektiviteten, produktiviteten og sparsommeligheden i forbindelse med de offentlige udgifter og overholdelsen af de gældende regler samt bidrage til at forebygge fejl, uregelmæssigheder og uhensigtsmæssige udgifter.

Nogle OR'er har også ret til at afgive udtalelse om (udkast til) lovgivning om emner, der henhører under deres ansvarsområde, f.eks. økonomisk forvaltning, enten på eget initiativ eller efter specifik anmodning fra den lovgivende myndighed.

PUBLIKATIONER

OR'erne offentliggør normalt årlige beretninger om deres revision af statens årsregnskab og gennemførelsen af statsbudgettet. Derudover offentliggør nogle OR'er beretninger om regnskaberne for bestemte institutioner eller organer (f.eks. parlamentet, statsoverhovedet eller de sociale velfærdssystemer). Nogle OR'er afgiver også revisionserklæringer om disse regnskaber.

Endvidere udsender OR'erne revisionsberetninger om specifikke emner, udtalelser om (udkast til) lovgivning, analysebaserede publikationer og opfølgningsrapporter. Adskillige OR'er offentliggør også debatoplæg, analyser, undersøgelser og dokumenter med baggrundsinformation om revisioner vedrørende aktuelle emner.

Derudover offentliggør nogle OR'er regelmæssigt beretninger om forvaltningen og gennemførelsen af EU-midler i deres respektive lande.

Endelig offentliggør flere OR'er årlige aktivitetsrapporter, tidsskrifter eller andre dokumenter med baggrundsinformation om deres arbejde.

MEDDELELSE AF RESULTATER

OR'erne forelægger normalt deres beretninger for parlamentet, generelt for de udvalg, der har ansvaret for budgetspørgsmål og/eller de andre emner, der er omfattet af revisionerne. Normalt offentliggør OR'erne også de fleste af deres revisionsberetninger. Undtagelser kan dog gælde beretninger, der omhandler områder, som er følsomme (f.eks. forsvaret), eller hvor der gælder særlige fortrolighedsbestemmelser.

De sociale medier anvendes i vid udstrækning til at inddrage borgerne og interagere direkte med dem og medierne.

SAMARBEJDE

Samarbejde med andre OR'er

Samarbejde mellem OR'erne i EU

Der er et stærkt netværkssamarbejde mellem EU-medlemsstaternes OR'er og Revisionsretten. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen, som består af formændene for OR'erne i EU og Revisionsretten. Kontaktkomitéen kan nedsætte arbejdsgrupper og taskforcer vedrørende specifikke EU-relaterede revisionsemner og udgør et aktivt netværk for faglig kontakt mellem personale i de forskellige OR'er i EU.

Den artikel i TEUF, der pålægger Revisionsretten at samarbejde med OR'erne i EU-medlemsstaterne, giver også disse organers revisorer mulighed for at deltage (som observatører) i de revisioner, som Revisionsretten udfører på deres nationale territorium. Der er en standardprocedure, hvorved Revisionsretten informerer det nationale OR om hvert kontrolbesøg, der er planlagt i det pågældende land. Det nationale OR kan derefter beslutte, om det vil sende medarbejdere ud sammen med Revisionsrettens revisorer under deres besøg på stedet. OR'erne i EU kan desuden udføre fælles eller koordinerede revisioner vedrørende udvalgte emner.

Derudover samarbejder OR'erne i EU også på traditionel, bilateral vis. Det kan f.eks. gælde deling af revisionsmetoder og -resultater samt midlertidig udveksling af revisionspersonale.

Samarbejde med OR'er uden for EU

OR'erne i EU kan gennemføre peer reviews eller deltage i kapacitetsopbyggende aktiviteter såsom twinningprojekter, der har til formål at hjælpe OR'er i tredjelande til at udvikle deres retlige og institutionelle grundlag.

Der er oprettet et specifikt netværk, der skal støtte OR'erne i EU-udvidelseslandene ved at fremme og lette samarbejdet mellem EU-medlemsstater, EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande, navnlig gennem små samarbejdsprojekter af praktisk og konkret karakter.

En række af OR'erne i EU arbejder også tæt sammen med offentlige revisionsorganer i lande, som deres respektive medlemsstater af historiske årsager har tætte forbindelser til, og/eller som er en del af deres sprogsamfund.

Samarbejde med andre offentlige revisionsorganer på nationalt niveau

EU's medlemsstater har - afhængigt af deres statslige struktur - overdraget den offentlige revision til organer, som opererer på føderalt niveau, nationalt niveau, regionsniveau, provinsniveau eller kommuneniveau. I lande med fuldt udbyggede regionale revisionsorganer fokuserer OR'erne normalt på centralforvaltningen i deres revisioner og samarbejder efter behov med de andre offentlige revisionsorganer i deres respektive medlemsstater.

Samarbejde med internationale organisationer

Alle OR'erne i EU er medlemmer af INTOSAI og EUROSAI.

OR'erne i EU deltager endvidere i projekter, der gennemføres af en bred vifte af organisationer inden for offentlig revision, og nogle fungerer som eksterne revisorer for internationale, mellemstatslige eller overnationale organisationer såsom FN og de specialiserede FN-agenturer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Derved sikrer de også, at deres respektive landes bidrag til disse organisationer anvendes korrekt og effektivt.

Endelig er det almindelig praksis, at OR'erne i EU deltager i samarbejdsinitiativer med internationale organisationer (f.eks. OECD, Den Interparlamentariske Union (IPU), Institute of Internal Auditors (IIA) og International Federation of Accountants (IFAC)). Denne type samarbejde fokuserer normalt på aktuelle spørgsmål vedrørende offentlig revision og kan omfatte udstationeringer, kurser, vidensdeling og andre former for faglig udveksling.

FAKTABLADE

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Europæiske Revisionsret undersøger alle de indtægter og udgifter, som EU og EU's organer, kontorer og agenturer har.

Den vurderer, om EU's finanser er blevet forvaltet forsvarligt, og om alle indtægter og udgifter er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Revisionsretten afgiver en årlig revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om lovligheden og den formelle rigtighed af EU-midlernes anvendelse. Den rapporterer også om eventuelle konstaterede uregelmæssigheder.

Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Den kan også når som helst fremsætte bemærkninger om særlige spørgsmål, navnlig i form af særberetninger, og afgive udtalelser.

VIGTIG LOVGIVNING

• Artikel 285-287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
• Forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

REVIDEREDE ENHEDER

Revisionsretten reviderer alle aspekter af EU-budgettets gennemførelse. Europa-Kommissionen er Revisionsrettens vigtigste reviderede enhed, og den holdes orienteret om Revisionsrettens revisionsarbejde og -tilgang og om de relevante resultater.

Revisionsretten reviderer foruden Europa-Kommissionens generaldirektorater også:

• de europæiske udviklingsfonde
• EU's agenturer og forvaltningsorganer, fællesforetagender og andre organer
• Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
• Den Europæiske Centralbank
• EU's lånoptagelse og långivning (f.eks. den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme)
• den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Revisionsretten er Den Europæiske Unions eksterne revisor. Den er en af syv EU-institutioner og er fuldstændig uafhængig i udførelsen af sine revisioner.

Revisionsretten udarbejder sin egen forretningsorden. Forretningsordenen skal godkendes af Rådet.

FORHOLD TIL
EUROPA-PARLAMENTET/RÅDET/MEDLEMSSTATERNES PARLAMENTER

Revisionsretten præsenterer alle sine beretninger og udtalelser, herunder årsberetningen, for Europa-Parlamentet og Rådet. Disse beretninger danner grundlaget for den årlige dechargeprocedure vedrørende EU-budgettet og kan anvendes af lovgiverne i deres løbende arbejde.

EUROPA-PARLAMENTET

Revisionsrettens formand fremlægger årsberetningen for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) og dets plenarforsamling og indbydes til at deltage i Europa-Parlamentets plenardebat om dechargen. Revisionsrettens medlemmer indbydes regelmæssigt til at fremlægge relevante beretninger for CONT samt andre udvalg og arbejdsorganer i Europa-Parlamentet.

EU-RÅDET

Revisionsrettens formand fremlægger årsberetningen for Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) og kan blive indbudt til at fremlægge udvalgte særberetninger af særlig interesse.

På arbejdsniveau er Revisionsrettens vigtigste samtalepartner Rådets Budgetudvalg, der behandler alle finansielle spørgsmål, herunder dechargeproceduren. Revisionsrettens beretninger præsenteres for Rådets relevante forberedende organer, der når til enighed om udkast til Rådets konklusioner, som derefter vedtages på et højere rådsniveau.

EU-MEDLEMSSTATERNES PARLAMENTER

Revisionsretten formidler sine beretninger og udtalelser til medlemsstaternes relevante parlamentariske udvalg. Revisionsrettens medlemmer kan endvidere præsentere Revisionsrettens publikationer, navnlig års- og særberetninger, i medlemsstaternes parlamenter.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Et kollegialt organ bestående af 27 medlemmer, ét fra hver medlemsstat.

Revisionsrettens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU's almene interesse. Ved deres tiltræden aflægger de ed om dette for EU-Domstolen.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

EU-Rådet udnævner Revisionsrettens medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af de respektive medlemsstaters indstilling.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Revisionsretten er organiseret i fem revisionsafdelinger samt Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen, Administrationsudvalget og Generalsekretariatet. Formanden, revisionsafdelingerne og Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen støttes alle af direktorater, som revisionspersonalet fordeles på.

Hele kollegiet på 27 medlemmer ledes af formanden, og det mødes normalt to gange om måneden for at drøfte og vedtage dokumenter, f.eks. beretningerne om EU's almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde, som er Revisionsrettens vigtigste årlige publikationer.

FORMANDENS KONTOR

Formanden støttes af direktoratet under formandens kontor, der er ansvarligt for strategisk udvikling, arbejdsprogrammering, planlægning og resultatstyring, institutionelle forbindelser, kommunikation og medierelationer.

Endvidere rapporterer den juridiske tjeneste og den interne revisionstjeneste direkte til formanden.

REVISIONSAFDELINGERNE

Revisionsrettens medlemmer knyttes til én af de fem revisionsafdelinger.

Hver afdeling har et EU-politikbaseret tema som rettesnor for sit arbejde og ledes af en formand, som vælges blandt og af afdelingens medlemmer for en periode på to år med mulighed for forlængelse. Hvert medlem er ansvarligt for specifikke revisionsopgaver.

Hver afdeling har to ansvarsområder:

• at vedtage særberetninger, særlige årsberetninger og udtalelser
• at bidrage til årsberetningerne om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, der skal vedtages af Revisionsrettens kollegium.

UDVALGET FOR KVALITETSKONTROL AF REVISIONEN

Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen er sammensat af medlemmet med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen og fem andre medlemmer (én repræsentant for hver revisionsafdeling). Det beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det har ansvaret for metodologiske aspekter og foretager kvalitetskontroller i Revisionsretten.

ADMINISTRATIONSUDVALGET

Afgørelser om bredere spørgsmål af strategisk og administrativ art træffes af Administrationsudvalget og, hvis det er relevant, af kollegiet.

Administrationsudvalget består af Revisionsrettens formand (udvalgsformand), afdelingsformændene, medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser og medlemmet med ansvar for kvalitetskontrol af revisionen. Det beskæftiger sig med alle administrative spørgsmål og afgørelser om forhold vedrørende strategi, eksterne forbindelser og kommunikation.

GENERALSEKRETÆREN

Revisionsrettens kollegium udnævner en generalsekretær for en periode på seks år, der kan forlænges.

Generalsekretæren er hovedsagelig ansvarlig for Revisionsrettens Sekretariat og tjenester vedrørende støtte til revisionsarbejdet (Menneskelige Ressourcer, Finanser og Generelle Tjenester; Information, Arbejdsplads og Innovation; Oversættelse, Sproglige Tjenester og Publikation).

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 980 (svarende til 969 fuldtidsækvivalenter) (31.12.2022) (59 % beskæftiget med revision)
• De ansatte kommer fra alle EU's medlemsstater og rekrutteres generelt gennem åbne EU-udvælgelsesprøver
• Balance mellem kønnene: ♂ 48 %; ♀ 52 %. Gennemsnitsalder: 47,4

BUDGET

• Revisionsretten finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.
• 175,06 millioner euro (2023), udelukkende administrationsudgifter.
• Revisionsrettens budget udgør under 0,1 % af EU's samlede udgifter og ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter.

REVISIONSARBEJDE

— REVISIONSBEFØJELSER

Revisionerne er bilagsbaserede og udføres om nødvendigt på stedet i de andre EU-institutioner og i de organer, kontorer eller agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på vegne af EU. Særlige ordninger gælder Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktiviteter vedrørende forvaltning af EU-indtægter og -udgifter.

Revision i medlemsstaterne udføres i samarbejde med de nationale OR'er eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten samarbejder med medlemsstaternes OR'er på grundlag af tillid, men samtidig således, at parterne bevarer deres uafhængighed.

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisionsretten fastsætter selv sit arbejdsprogram. Den har en årlig programmeringsprocedure, der er baseret på en flerårig risikovurdering for de forskellige politikområder.

Europa-Parlamentet og Rådet kan foreslå potentielle revisionsemner for Revisionsretten.

Revisionsretten offentliggør sit arbejdsprogram på sit websted.

— REVISIONSMETODER

Revisionsretten undersøger gennem sit arbejde, i hvilket omfang EU's politikmål opfyldes, og vurderer status for EU's budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning.

Revisionsretten udfører forskellige typer revisioner:

• forvaltningsrevisioner vedrørende effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU's politikker og programmer. Disse "value-for-money"-revisioner fokuserer på specifikke forvaltnings- eller budgetspørgsmål. De udvælges på grundlag af kriterier såsom offentlig interesse, potentiale for forbedringer, risiko for dårlig performance eller risiko for uregelmæssigheder
• finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (navnlig revisionserklæringen) samt vurderinger af, om systemer og transaktioner inden for specifikke budgetområder overholder de regler og bestemmelser, der gælder for dem.

Revisionsretten udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og etiske regler og med sin forpligtelse til at følge disse rammer, navnlig INTOSAI's Framework of Professional Pronouncements (IFPP), de Internationale Standarder om Revision (ISA'erne) samt INTOSAI's og IFAC's etiske regler.

Den relevante revisionsmetode og -vejledning er tilgængelig på en onlineplatform (AWARE, Accessible Web-based Audit Resource for the ECA), som er udformet med henblik på at hjælpe Revisionsrettens revisorer med at udvælge, planlægge, udføre og rapportere om juridisk-kritiske revisioner, finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner samt andre opgaver (analyser og udtalelser) i en EU-sammenhæng.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Revisionsrettens portefølje af publikationer omfatter:

• årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel revision og juridisk-kritisk revision vedrørende EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, men også vedrørende budgetforvaltning og performance
• særlige årsberetninger om EU's agenturer, decentrale organer, fællesforetagender og andre organer
• særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- og forvaltningsspørgsmål
• udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på Revisionsrettens eget initiativ
• analyser, hvis formål er at give generelle beskrivelser - ofte fra et tværgående perspektiv og baseret på tidligere revisionsarbejde og andre offentligt tilgængelige oplysninger.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle Revisionsrettens publikationer er offentligt tilgængelige på dens websted på alle de officielle EU-sprog. Revisionsretten formidler også aktivt sine beretninger via forskellige kanaler, bl.a. på de sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Revisionsretten har tætte forbindelser til nationale OR'er og internationale revisionsorganisationer, gennemfører peer reviews, samarbejder med tænketanke og forskningsinstitutioner og deltager i den akademiske debat.

Ved INTOSAI-kongres nr. XXIV i november 2022 overtog Revisionsretten formandskabet for INTOSAI's udvalg vedrørende faglige standarder (PSC) fra Brasiliens OR. Det betyder, at Revisionsretten også er medlem af INTOSAI's bestyrelse.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den belgiske revisionsret (CCREK) reviderer indtægter og udgifter og den udøvende myndigheds gennemførelse af politikker. CCREK har også en retlig funktion for så vidt angår offentlige regnskabsførere og udfører andre specifikke opgaver.

CCREK har under udførelsen af sine opgaver ret til at få adgang til alle de dokumenter og oplysninger, den anser for nødvendige. Den har også mulighed for at foretage kontrol på stedet

VIGTIG LOVGIVNING

• Den belgiske forfatning af 1831: artikel 180
• Særlig lov af 16. januar 1989 om finansieringen af fællesskaber og regioner: artikel 50 og 71
• Lov af 29. oktober 1846 om organisering af CCREK
• Lov af 16 maj 2003 om generelle bestemmelser vedrørende budgetter, kontrol af subsidier og regnskaberne for fællesskaberne og regionerne samt organiseringen af CCREK's revision: artikel 2 og 10
• CCREK's forretningsorden
• Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: artikel 287, stk. 3.

REVIDEREDE ENHEDER

CCREK reviderer:

• forbundsstaten
• fællesskaberne
• regionerne
• provinserne
• de offentlige tjenesteinstanser på ovennævnte administrative niveauer.

Revisionen af kommunerne falder uden for CCREK's beføjelser.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial overordnet revisionsinstitution med domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCREK er uafhængig af de organer, den reviderer. Den er også uafhængig af parlamentariske forsamlinger: Den fastsætter sine egne prioriteter vedrørende udførelsen af sin opgave og vælger sine revisionsemner ved anvendelse af objektive udvælgelseskriterier.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

CCREK reviderer offentlige myndigheder og evaluerer gennemførelsen og effekten af offentlige politikker med henblik på at informere de parlamentariske forsamlinger.

Vedrørende budgettet har CCREK specifikt til opgave at forelægge oplysninger for de parlamentariske forsamlinger.

Den vurderer også de offentlige myndigheders regnskaber.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Generalforsamlingen, der består af 12 medlemmer, omfatter et fransktalende kammer og et nederlandsktalende kammer. Hvert kammer består af en formand, fire rådgivere og en generalsekretær. Den formand, der har den længste anciennitet, udpeges som "Premier Président" eller "Eerste Voorzitter", og den generalsekretær, der har den længste anciennitet, udpeges som "Greffier en chef" eller "Hoofdgriffier".

EMBEDSPERIODE

Medlemmerne af CCREK udpeges for en periode på seks år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne af CCREK vælges af Repræsentantkammeret.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CCREK's tjenester består af ti direktorater, som hver ledes af en overordnet revisionsdirektør, og er opdelt i tre sektorer.

Opdelingen i sektorer er på linje med de beføjelser, som er tillagt generalforsamlingen og det fransktalende og det nederlandsktalende kammer.

CCREK's generalforsamling er ansvarlig for spørgsmål, der vedrører forbundsstaten, hovedstadsregionen Bruxelles, fællesskabskommissionen i Bruxelles og det tysksprogede fællesskab samt for fortolkningen af EU-regler og regler på forbundsplan.

Det fransktalende kammer har enekompetence i forbindelse med spørgsmål, der vedrører det franske fællesskab, kommissionen for Det Franske Fællesskab i Bruxelles, regionen Vallonien, provinserne i denne region og de dertil knyttede offentlige tjenesteinstanser.

Det nederlandsktalende kammer har enekompetence i forbindelse med anliggender, der vedrører det flamske fællesskab, regionen Flandern, de dertil knyttede offentlige institutioner og de flamske provinser.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 452,45 fuldtidsækvivalenter (2023) (ca. 71 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 59 %; ♀ 41 %. Gennemsnitsalder: 48,7

BUDGET

• CCREK finansieres over forbundsstatens budget.
• 60,4 millioner euro (2023), udelukkende til administrationsudgifter.
• < 0,05 % af forbundsstatens samlede budget (2023).

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCREK planlægger sit arbejde i tre typer dokumenter:

• en flerårig strategisk plan
• årlige operationelle planer (én for hvert direktorat)
• årlige forvaltningsplaner (én for hver tjeneste).

Den udarbejder disse planer under hensyntagen til:

• sine retlige forpligtelser
• risikoanalyser
• parlamentariske henvendelser
• finansielle og sociale interesser
• revisionens merværdi
• de tilgængelige ressourcer
• dækningen af revisionsområdet.

— REVISIONSMETODER

CCREK udfører forvaltningsrevisioner, finansielle revisioner samt revisioner vedrørende lovlighed og formel rigtighed.

Den har standardiseret sine revisionspraksis ved hjælp af håndbøger og elektroniske sagsmapper.

CCREK udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI'erne).

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CCREK offentliggør:

• årlige revisionsberetninger
• særberetninger om specifikke emner
• udtalelser om budgetudkast
• årlige aktivitetsrapporter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCREK underretter de parlamentariske forsamlinger, ministrene og de offentlige myndigheder om resultaterne af sine revisioner. Alle CCREK's beretninger findes på dens websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CCREK offentliggør generelle oplysninger om sin strategi, sine arbejdsmetoder og resultaterne af sine revisioner på sit websted, i sine publikationer og i forbindelse med temadage.

Den er i regelmæssig kontakt med andre aktører inden for offentlig revision i Belgien, navnlig for at udveksle nyttige erfaringer og planlægge sine revisionsaktiviteter.

Den gennemfører udvekslingsprogrammer og afholder revisionskurser sammen med Den Europæiske Revisionsret og overordnede revisionsorganer i andre lande. Den bidrager til arbejde udført af internationale organisationer.

CCREK er aktivt engageret i udvikling på sit revisions- og aktivitetsområde. 

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Bulgariens overordnede revisionsorgan (BOR) kontrollerer gennemførelsen af budgettet og andre offentlige midler og aktiviteter i overensstemmelse med loven om det nationale overordnede revisionsorgan og internationalt accepterede revisionsstandarder.

BOR's vigtigste opgave er at kontrollere, at budgetorganisationers regnskaber er rigtige og ægte, og at de offentlige midler og aktiviteter forvaltes lovligt, effektivt, produktivt og sparsommeligt, samt at give nationalforsamlingen pålidelige og objektive oplysninger om sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

• Artikel 91 i Republikken Bulgariens forfatning (1991)
• Lov om det nationale overordnede revisionsorgan af 13. februar 2015

REVIDEREDE ENHEDER

BOR reviderer:

• statsbudgettet, socialsikringsordningens budget, den nationale sygeforsikringsfonds budget, 265 kommuners budgetter, andre budgetter vedtaget af Nationalforsamlingen samt udgiftsenhedernes budgetter og forvaltning af ejendom
• det bulgarske videnskabsakademis budget, de statslige videregående uddannelsesinstitutioners budgetter, den bulgarske telegrafmyndigheds budget, det bulgarske nationale fjernsynsselskabs budget og den bulgarske nationale radiofonis budget
• offentlige midler ydet til personer, som udfører en økonomisk aktivitet, og regnskaber vedrørende EU-fonde og internationale programmer og aftaler, herunder relevante organers og slutbrugeres forvaltning af de involverede midler
• budgetudgifterne for den bulgarske nationalbank og dens forvaltning, dens årlige indtægtsoverskud i forhold til de omkostninger, der er opført for den i statsbudgettet, og dens øvrige forbindelser til statsbudgettet
• kilderne til og forvaltningen af statsgæld, statsgaranteret gæld, kommunal gæld og anvendelsen af gældsinstrumenter
• privatisering og koncessionering af statslig og kommunal ejendom samt offentlige midler og aktiver, der overdrages til personer uden for den offentlige sektor
• gennemførelse af internationale aftaler, kontrakter, konventioner eller andre internationale retsakter, hvis dette er fastsat i den pågældende internationale retsakt, eller hvis BOR har fået tildelt revisionen af et bemyndiget organ
• statsejede virksomheder, som ikke er handelsvirksomheder
• handelsvirksomheder, hvor mindst 50 % af kapitalen ejes af staten og/eller en kommune
• juridiske personer med forpligtelser, der er garanteret af staten eller med sikkerhed i statslig og/eller kommunal ejendom
• andre offentlige midler, aktiver og aktiviteter, hvis BOR har fået tildelt revisionen ved en retsakt.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en formand.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

BOR's aktiviteter er uafhængige af alle regeringsorganer.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

BOR rapporterer til parlamentet om sine aktiviteter i det foregående år.

BOR's årsregnskab revideres af en uafhængig kommission af registrerede revisorer, som udpeges af parlamentet.

Nationalforsamlingen kan hvert år tildele BOR op til fem revisioner.

BOR forelægger parlamentet beretninger om udførelsen af de revisioner, som det tildeles af parlamentet, foruden de revisionsberetninger og udtalelser, som det er retligt forpligtet til at forelægge.

De revisionsberetninger, der er af stor betydning for at forbedre budgetdisciplinen og forvaltningen af budgettet og andre offentlige midler og aktiviteter, forelægger BOR på eget initiativ eller efter anmodning fra Nationalforsamlingen til behandling i parlamentariske udvalg.

I Nationalforsamlingens finans- og budgetudvalg er der oprettet et permanent underudvalg for ansvarlighed i den offentlige sektor med henblik på at sikre tættere samarbejde og forbindelser mellem BOR og parlamentet.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

BOR's ledelsesteam består af en formand, to næstformænd og to medlemmer, som repræsenterer foreningen af statsautoriserede revisorer og foreningen af interne revisorer.

Ledelsesteamet er sammensat efter princippet om offentlighed i forvaltningen.

EMBEDSPERIODE

Næstformænd: 7 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformændene og medlemmerne vælges af parlamentet efter forslag fra BOR's formand.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

BOR er opdelt i seks direktorater (to vedrørende finansielle revisioner, to vedrørende juridisk-kritiske revisioner inden for økonomisk forvaltning, ét vedrørende forvaltningsrevisioner og ét vedrørende særlige revisioner).

De to næstformænd er hver især ansvarlig for tre direktorater. Der er endvidere syv direktorater med forskellige administrative ansvarsområder; de hører alle direkte under BOR's formand.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 398 fuldtidsækvivalenter (2023) (76 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 23 %; ♀ 77 %. Gennemsnitsalder: 49

BUDGET

• BOR finansieres over det nationale budget
• 12,044 millioner euro (2022-budgettet fremført til 2023)
• 0,112 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

BOR fastsætter uafhængigt sit arbejdsprogram. Det vedtager et årligt program for sin revisionsaktivitet baseret på prioriterede områder og kriterier.

Det har en årlig programmeringsprocedure, der er baseret på en treårig strategisk revisionsplan, som fastlægger de revisionsområder, hvorfra der årligt udvælges særlige revisionsopgaver til det årlige revisionsprogram. Udvælgelsen af revisionsopgaver er baseret på kriterier, der vedtages af BOR.

Parlamentet kan også tildele BOR op til fem yderligere revisioner om året.

BOR offentliggør sit arbejdsprogram på sit websted.

— REVISIONSMETODER

BOR udfører:

• finansielle revisioner
• juridisk-kritiske revisioner
• forvaltningsrevisioner
• særlige revisioner.

BOR udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI'erne) og god praksis.

BOR har udviklet sin revisionsvejledning med henblik på gennemførelse af de internationalt anerkendte revisionsstandarder og udførelse af sine revisionsaktiviteter.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

BOR offentliggør:

• alle de revisionsberetninger, der er omtalt i loven om det nationale overordnede revisionsorgan, bortset fra dem, der indeholder klassificerede oplysninger, og dele af beretninger, der videresendes til anklagemyndigheden
• en årlig beretning om sine aktiviteter
• en revisionsberetning om dets årsregnskab
• oplysninger om forelæggelsen af udkast til revisionsberetninger - en procedure, der giver mulighed for at underrette tidligere ledere i de reviderede organisationer, når en revision vedrørende deres ledelsesperiode er blevet udført
• beretninger om gennemførelsen af dets anbefalinger, herunder oplysninger om de anbefalinger, der ikke er blevet gennemført
• de politiske partiers årsregnskaber og lister over deres donorer
• beretninger om den finansielle kontrol af de politiske partier i henhold til loven om politiske partier
• de oplysninger, der opbevares i det samlede offentlige register over partier, partikoalitioner og initiativkomitéer, som er registreret med henblik på deltagelse i valg. Oplysningerne omfatter også finansieringen af valgkampagner, herunder donorer, reklamebureauer osv.
• revisionsberetninger vedrørende finansieringen af valgkampagner i henhold til valgloven
• sammenfattende revisionsberetninger om årsregnskaber
• beretninger med udtalelser om erklæringer vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet, socialsikringsbudgettet, den nationale sygeforsikringsfonds budget og den bulgarske nationalbanks budgetudgifter for det foregående år
• ISSAI'erne oversat til bulgarsk.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle BOR's publikationer, herunder alle revisionsberetninger, er offentligt tilgængelige på BOR's websted, der er den vigtigste platform for PR og gennemsigtighed og offentlige oplysninger om dets samlede aktiviteter.

BOR offentliggør pressemeddelelser og udsender korte videoklip om sine revisionsberetninger og tilrettelægger pressekonferencer og uformelle møder med medierne. Det deltager i TV-programmer og interview og tager initiativ til og deltager i rundbordsdiskussioner og konferencer.

BOR er aktivt på de sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

BOR samarbejder med andre offentlige myndigheder om at øge effektiviteten af kontrolsystemet og bekæmpe kriminalitet og korruption samt med faglige organisationer og NGO'er om at udveksle god praksis og fremme faglig udvikling.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

I henhold til forfatningen reviderer Republikken Cyperns overordnede revisionsorgan (COR) den offentlige sektors samlede indtægter og udgifter samt alle den offentlige sektors monetære aktiver og andre aktiver. Det kan også revidere alle de forpligtelser, der indgås af republikken eller på vegne af republikken.

Der er ingen begrænsninger i omfanget af de revisioner, COR kan udføre, og det har ret til at få adgang til alle de regnskaber, dokumenter og aktiver, som det finder nødvendige for at udføre sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

• Republikken Cyperns forfatning (1960): del 6, kapitel 2, artikel 115-117
• lov om finanspolitisk ansvarlighed og finansielle rammer (lov nr. 20(I)/2014)
• lov om fremlæggelse af dokumentation og oplysninger for rigsrevisor (lov nr. 113(I)/2002)
• lovgivning om offentlige udbud.

REVIDEREDE ENHEDER

COR reviderer:

• offentlige organer:
  • ministerier
  • statslige kontorer, tjenester og agenturer
• lovbestemte organer
• lokale offentlige myndigheder:
  • fællesskaber
  • kommuner
• andre organisationer, virksomheder eller fonde i den offentlige sektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

COR er et uafhængigt statsligt organ.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

COR er strukturelt uafhængigt af parlamentet, men de to organer arbejder tæt sammen. Det parlamentariske udvalg om udviklingsplaner og kontrol med de offentlige udgifter undersøger regelmæssigt COR's anbefalinger og bemærkninger med henblik på at overvåge, hvordan de reviderede agenturer følger op på dem .

Desuden anmoder næsten alle parlamentariske udvalg regelmæssigt COR om bistand i spørgsmål, der vedrører dets ansvarsområder. Lejlighedsvis bidrager COR til lovgivningsprocessen. Parlamentet kan anmode COR om at foretage særlige undersøgelser eller revisioner.

COR udfører revisioner, udsender særberetninger og forelægger en årsberetning for Republikken Cyperns præsident.

COR's budget skal godkendes af ministerrådet og parlamentet. Dette begrænser dets uafhængighed.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

I henhold til forfatningen ledes COR udelukkende af rigsrevisor. Der er intet andet ledelsesorgan. Revisionsdirektiverne fastsætter dog, at der med henblik på godkendelse af COR's særberetninger og årsberetning skal nedsættes et ledelseshold bestående af rigsrevisor, den assisterende rigsrevisor, revisionsdirektørene og direktøren for teknisk revision.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

COR er opdelt i 17 sektioner, der beskæftiger sig med finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner.

Der er tre afdelinger med hver tre sektioner og to kontorer med hver to eller tre sektioner. Yderligere to afdelinger rapporterer direkte til den assisterende rigsrevisor. Hver afdeling ledes af en revisionsdirektør, mens kontorernes ledere er overordnede revisorer.

Direktøren for teknisk revision leder afdelingen for teknisk revision, som er ansvarlig for alle revisioner af denne art.

Derudover har COR en metode- og kvalitetssikringsenhed samt støtteenheder, f.eks. med ansvar for administration og regnskabsføring.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 137 fuldtidsækvivalenter (marts 2023) [84 % beskæftiget med revision, 16 % i støttefunktioner (arkivansatte m.v.)]
• Balance mellem kønnene: ♂ 40 %; ♀ 60 %. Gennemsnitsalder: 49

BUDGET

• COR finansieres over statsbudgettet.
• 8,0 millioner euro (2023).
• Ca. 92 % vedrører personaleomkostninger, og resten vedrører driftsudgifter.
• Ca. 0,07 % af de samlede budgetterede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisionen af de centrale statslige regnskaber, som indebærer juridisk-kritisk revision, koordineres centralt i COR, men planlægges og udføres af de relevante revisionsafdelinger i de enkelte ministerier.

Forvaltningsrevisioner og eventuelle yderligere juridisk-kritiske revisioner planlægges, programmeres og udføres særskilt af COR's afdelinger og afdelingen for teknisk revision.

Planlægningen omfatter en oversigt over de budgetterede dage for hver planlagt revision, som er udarbejdet på grundlag af antallet af tilgængeligt personale, omfanget og betydningen af det pågældende arbejde, revisionsrisikoen og tidligere resultater.

— REVISIONSMETODER

COR udfører forskellige typer revisioner:

• finansielle revisioner
• juridisk-kritiske revisioner (myndighedskontrol)
• forvaltningsrevisioner
• tekniske revisioner, som primært er revisioner af praksis vedrørende offentlige udbud (vilkår og betingelser i udbudsdokumenter, vurdering af projektomkostninger og evalueringsrapporter), revisioner på stedet af igangværende byggeprojekter, revisioner af kontrakter om leje af ejendomme, der skal huse offentlige myndigheder, og IT-revisioner (dvs. revisioner af IT-systemer/elektroniske databehandlingssystemer)
• miljørevisioner, som normalt indebærer et mix af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision vedrørende et specifikt emne inden for miljøforvaltning. De udføres i overensstemmelse med specialiserede metodologiske retningslinjer og standarder, der er udstedt af INTOSAI
• særlige undersøgelser, der normalt indledes enten efter specifik anmodning fra parlamentet, som følge af klager eller efter anmodning fra politiet om bistand i forbindelse med efterforskning af potentielle straffesager.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

COR offentliggør hovedsagelig:

• en årsberetning, der primært indeholder henvisninger til særberetninger, der er udsendt i løbet af året, og revisionsresultater vedrørende Republikken Cyperns regnskaber
• en revisionserklæring om Republikken Cyperns regnskaber
• en udtalelse om årsregnskabet
• særberetninger, der udsendes efter afslutningen af store revisioner, herunder revisioner af offentlige organer, lovbestemte organer og/eller lokale myndigheder, såvel som forvaltningsrevisioner og miljørevisioner.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

COR rapporterer om resultaterne af sine revisioner direkte til de relevante enheder og fremsætter relevante anbefalinger.

Årsberetningen forelægges for Republikken Cyperns præsident og parlamentet.

Derudover offentliggør COR alle ikkeklassificerede revisionsberetninger på sit websted og udsender relevante pressemeddelelser efter behov. Desuden anvendes der sociale medier til oplysning af borgerne, og der er udnævnt en pressemedarbejder til at kommunikere med medierne.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Ud over sit tætte samarbejde med parlamentet samarbejder COR også med borgere, eksperter og civilsamfundsorganisationer for at få indsigt i revisionsemner.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet og undersøger, om statens midler forvaltes efter Folketingets hensigt og i overensstemmelse med dets beslutninger.

Rigsrevisionen har ret til at få adgang til alle de oplysninger, den behøver for at udføre sit arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

Rigsrevisorloven. Den oprindelige udgave er fra 1976 og den aktuelle udgave fra 2012.

REVIDEREDE ENHEDER

Rigsrevisionen reviderer:

• statens regnskaber
  • ministerier: 21 (pr. december 2022)
  • offentlige myndigheder: 135
• regnskaber for institutioner, foreninger og fonde, hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes helt eller delvist ved statstilskud
• regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov
• regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten deltager direkte eller indirekte som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Rigsrevisionens mandat omfatter ikke revision af Nationalbanken.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Rigsrevisionen er en uafhængig organisation under Folketinget. Rigsrevisor må ikke være medlem af Folketinget.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Rigsrevisionen udfører sine opgaver helt uafhængigt. Statsrevisorerne, der vælges af Folketinget, er de eneste, der kan anmode Rigsrevisionen om at udføre en revision af et særligt område.

Rigsrevisionen forelægger alle sine beretninger for Statsrevisorerne, og rigsrevisor præsenterer beretningerne på Statsrevisorernes månedlige møder.

Rigsrevisionen arbejder tæt sammen med relevante ministerier og yder støtte i form af vejledning om deres procedurer for regnskabsføring og -kontrol.

Folketinget fastsætter Rigsrevisionens budget.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Rigsrevisionen ledes af rigsrevisor i samarbejde med et rådgivende organ - direktionen - der består af cheferne for Rigsrevisionens fire afdelinger.

EMBEDSPERIODE

Afdelingscheferne udnævnes ikke for en fast periode.

UDVÆLGELSESMETODE

Rigsrevisor udnævner afdelingscheferne.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Rigsrevisionen er opdelt i fire afdelinger, der hver ledes af en afdelingschef.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 269 (ved udgangen af 2022)
• Balance mellem kønnene: ♂ 46 %; ♀ 54 %

BUDGET

• Ca. 30 millioner euro (2022).
• 37 % af Rigsrevisionens revisionsressourcer tildeles arbejdet med større undersøgelser af specifikke områder (forvaltningsrevisioner), og 63 % tildeles arbejdet med den årlige revision af statens regnskaber.
• < 0,01 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Rigsrevisor og afdelingscheferne mødes ugentligt for at diskutere Rigsrevisionens strategi og aktivitetsplanlægning.

Rigsrevisionen er forpligtet til at undersøge og rapportere om forhold, når den anmodes herom af Statsrevisorerne. Disse opgaver udgør gennemsnitligt ca. en tredjedel af revisionsemnerne i Rigsrevisionens større undersøgelser.

Alle revisioner planlægges på grundlag af vurderinger af væsentlighed og risiko.

Rigsrevisionens årlige revisionsaktiviteter og større undersøgelser planlægges et år i forvejen. Planlægningen tilpasses dog løbende for at kunne reagere på ny udvikling.

— REVISIONSMETODER

Rigsrevisionen vælger uafhængigt sin revisionstilgang og -metode.

Den udfører sit arbejde i henhold til lovgivningen og Standarderne for offentlig revision (SOR), som er baseret på de internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI'erne).

Rigsrevisionen udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner.

Med henblik på at vurdere sine revisioners virkning kontrollerer Rigsrevisionen sammen med Statsrevisorerne, hvordan de reviderede enheder følger op på dens anbefalinger.

Endvidere er ministrene forpligtet ved lov til at reagere på Rigsrevisionens revisionsberetninger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Rigsrevisionen offentliggør:

• en årlig beretning om revisionen af statsregnskabet
• en årlig beretning om revisionen af statens forvaltning
• beretninger om større undersøgelser på særlige områder (ca. 20-22 om året)
• en årsrapport om Rigsrevisionens egne aktiviteter, resultater og regnskaber
• opfølgende notater om alle revisionsberetninger
• yderligere notater om bestemte emner
• Standarderne for offentlig revision (SOR).

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

I overensstemmelse med offentlighedsloven forelægger Rigsrevisionen notater og revisionsberetninger for Statsrevisorerne, inden den offentliggør dem på sit websted.

Det første kapitel af beretninger om større undersøgelser og udvalgte revisionsberetninger og notater oversættes til engelsk.

Rigsrevisionen fokuserer på ekstern vidensdeling for at øge kvaliteten af de tjenester, den yder den offentlige sektor.

Hvert år er Rigsrevisionen vært for 4-5 seminarer/informationsmøder for eksterne interessenter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Rigsrevisionen samarbejder med de interne revisionsafdelinger i ministerier og andre reviderede enheder.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Estlands overordnede revisionsorgan (RK) udfører revisioner vedrørende den offentlige sektor og kontrollerer, om de offentlige midler er blevet anvendt sparsommeligt, produktivt, effektivt og lovligt.

VIGTIG LOVGIVNING

• Lov om det overordnede revisionsorgan (2002)
• Kapitel XI i Republikken Estlands forfatning (1992) - om det overordnede revisionsorgan

REVIDEREDE ENHEDER

RK reviderer:

• parlamentets kancelli, præsidentens kontor, domstolene, Estlands centralbank, finanstilsyns- og afviklingsmyndigheden, regeringskontoret og justitskanslerens kontor
• offentlige og statslige myndigheder samt de enheder, som de forvalter
• lokale myndigheder for så vidt angår besiddelse, brug og afhændelse af kommunale aktiver (kun finansiel revision og juridisk-kritisk revision), fast ejendom og løsøre overført fra staten, øremærkede bevillinger og tilskud fra statsbudgettet samt midler tildelt med henblik på varetagelse af statslige funktioner (finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision)
• fonde og almennyttige foreninger, der er grundlagt af en lokal myndighed, eller hvor en lokal myndighed er medlem
• offentligretlige juridiske personer
• fonde og almennyttige foreninger, der er grundlagt af staten eller en offentligretlig juridisk person, eller hvor staten eller en offentligretlig juridisk person er medlem
• selskaber, hvor staten, offentligretlige juridiske personer eller ovennævnte fonde tilsammen eller hver for sig udøver bestemmende indflydelse gennem en majoritetsbesiddelse eller på anden måde, og sådanne selskabers datterselskaber
• selskaber, der har modtaget lån fra staten, eller hvis lån eller andre kontraktlige forpligtelser er sikret af staten
• selskaber, hvor en lokal myndighed udøver bestemmende indflydelse gennem en majoritetsbesiddelse eller på anden måde, og sådanne selskabers datterselskaber
• andre personer, der varetager offentlige funktioner i forbindelse med anvendelsen og bevarelsen af statslige aktiver.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RK er et uafhængigt statsligt organ omhandlet i den estiske forfatning.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

RK's budget godkendes af parlamentet.

RK er ansvarligt over for parlamentet og forelægger sine beretninger for parlamentets særlige udvalg for budgetkontrol.

Rigsrevisor kan deltage i regeringsmøder og har taleret i forbindelse med emner, der vedrører hans/hendes opgaver.

RK's aktiviteter revideres årligt af et revisionsfirma, der udpeges af Parlamentet efter forslag fra finansudvalget.

— ORGANISATION

LEDER

ORGANISATIONSSTRUKTUR

RK er opdelt i tre strukturelle enheder. Revisionsafdelingen udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner og består af syv revisionsgrupper. Analyseafdelingen foretager analyser og udfører særlige opgaver. Udviklings- og administrationstjenesten støtter revisionsafdelingen og rigsrevisor i udøvelsen af deres funktioner og koordinerer RK's arbejde.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 79,6 fuldtidsækvivalenter (2023) (74 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 32 %; ♀ 68 %. Gennemsnitsalder: 44

BUDGET

• 5,86 millioner euro (2023)
• 70,5 % til personaleomkostninger, 29,5 % til driftsomkostninger
• 0,035 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RK beslutter helt frit og uafhængigt, hvilke emner det vil revidere, hvilke typer revisioner det vil udføre, og hvordan det vil planlægge dem.

På sit websted offentliggør det detaljerede oplysninger om sit revisionsprogram og status med hensyn til igangværende revisioner.

— REVISIONSMETODER

RK udfører forskellige typer revisioner:

• I forbindelse med finansielle revisioner vurderer RK, om institutioners årsregnskaber afspejler deres finansielle stilling korrekt og pålideligt. RK undersøger, om regnskaberne er korrekte, og om potentielt misbrug af midler er blevet elimineret. Finansielle revisioner omfatter også undersøgelse af transaktionernes lovlighed.
• I forbindelse med forvaltningsrevisioner undersøger RK, om den offentlige sektors anvendelse af midler er sparsommelig, produktiv og effektiv. Forvaltningsrevision kan også defineres som en proces, hvor det undersøges, om de reviderede institutioner når deres tilsigtede mål, og om de gør det korrekt eller med de lavest mulige omkostninger. Forvaltningsrevision omfatter evaluering af den offentlige sektors aktiviteter med hensyn til at løse problemer på strategisk niveau, dybdegående analyse af årsagerne til problemerne og forslag til, hvordan de kan afhjælpes. Hensigten med forvaltningsrevision er også at identificere de bedste administrative praksis og bidrage til at udbrede dem.
• I forbindelse med juridisk-kritiske revisioner undersøger RK aktiviteternes lovlighed. Dette er den mest anvendte tilgang ved revision af lokale myndigheder.

RK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine funktioner, herunder fortrolige oplysninger, og alle reviderede enheder skal fremlægge oplysninger, når de anmodes om det.

RK udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (INTOSAI Professional Pronouncements) og sin egen revisionshåndbog.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RK offentliggør beretninger om finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Ud over revisionsberetninger udarbejder RK særlige beretninger, som ikke nødvendigvis bygger på klassiske revisionshandlinger, men fokuserer på analyse af et enkelt spørgsmål.

Hvert år fremlægger RK også to større beretninger for parlamentet:

• en gennemgang af anvendelsen og bevarelsen af statslige aktiver i det foregående budgetår
• en evaluering af statens konsoliderede årsregnskab, hvor RK bl.a. vurderer, om årsregnskabet er korrekt, og om de økonomiske transaktioner har været lovlige.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RK's publikationer foreligger på dets websted på estisk med resuméer på engelsk. RK formidler også aktivt sine beretninger via sociale medier.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

RK samarbejder med de lokale myndigheder og regeringen med henblik på at forbedre systemerne for intern kontrol og intern revision i de offentlige myndigheder og de enheder, som de forvalter.

Derudover skal offentligretlige juridiske personer sende en kopi af deres godkendte årsregnskaber til RK.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Finlands overordnede revisionsorgan (VTV) er en uafhængig myndighed, som reviderer de statslige finanser, evaluerer finanspolitikken og fører tilsyn med finansieringen af valgkampagner og politiske partier.

Det reviderer forvaltningen af de statslige finanser og aktiver og fører tilsyn med finanspolitikken og finansieringen af valgkampagner og politiske partier. Dets aktiviteter omfatter de statslige finanser som helhed, og det har omfattende adgangsrettigheder til oplysninger i medfør af Finlands forfatning.

VIGTIG LOVGIVNING

• Finlands forfatning (1919 og 1999)
• Lov om Finlands overordnede revisionsorgan (676/2000)
• Lov om Finlands overordnede revisionsorgans ret til at revidere visse pengeoverførsler mellem Finland og De Europæiske Fællesskaber (353/1995)
• Lov om gennemførelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union og om statslige udgiftslofter (869/2012)
• Lov om valgkandidaters finansiering (273/2009)
• Lov om politiske partier (10/1969).
• Lov om velfærdsområdet (611/2021).
• Lov om organisering af social- og sundhedsvæsenet samt redningstjenesterne i regionen Uusimaa (Laki sosiaali- ja terveydenhuollon sekä pelastustoimen järjestämisestä Uudellamaalla) (615/2021).

Den 24. februar 2023 vedtog det finske parlament en åbenhedsregisterlov. Finland vil i begyndelsen af 2024 indføre det første åbenhedsregister i de nordiske lande. VTV fører registret og fører tilsyn med overholdelsen af anmeldelsespligten.

REVIDEREDE ENHEDER

VTV reviderer:

• centralforvaltning og ministerier
• statslige agenturer og kontorer
• midler uden for budgettet
• statslige virksomheder og statskontrollerede selskaber
• statslige overførsler og tilskud til kommuner, selskaber og andre enheder
• pengeoverførsler mellem Finland og Den Europæiske Union.

VTV reviderer ikke:

• parlamentets finanser
• midler, som parlamentet har ansvar for
• den finske nationalbank og det finske finanstilsyn
• socialforsikringen.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et uafhængigt nationalt revisionsorgan, der ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

VTV er et uafhængigt organ tilknyttet parlamentet, som reviderer forvaltningen af de statslige finanser og overholdelsen af budgetreglerne og fører tilsyn med finanspolitikken. Endvidere fører det tilsyn med finansieringen af valgkampagner og politiske partier.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

VTV's rolle og funktioner og dets adgangsrettigheder til oplysninger er fastlagt i den finske forfatning. VTV har været tilknyttet parlamentet siden 2001. VTV træffer uafhængige beslutninger om, hvad, hvordan og hvornår det vil revidere. Rigsrevisor fastlægger VTV's revisions- og tilsynsplan. VTV's mandat omfatter ikke parlamentets aktiviteter.

Parlamentet udnævner rigsrevisor på et plenarmøde. Tilsvarende er det kun parlamentet, der kan fjerne rigsrevisor (på forslag fra embedsudvalget). Den revisor, der reviderer parlamentets regnskaber, reviderer også VTV's regnskaber.

Parlamentet kan kun tildele VTV opgaver ved lov.

Parlamentet fastsætter som lovgiver VTV's rolle og opgaver, godkender dets budgetforslag, træffer afgørelse om dets ressourcer som del af statsbudgettet og drøfter dets årsberetning.

VTV udarbejder en årsberetning om status for forvaltningen af de statslige finanser, finanspolitikken og gennemsigtigheden i finansieringen af valgkampagner og politiske partier. Endvidere forelægger VTV hvert år i september sin årlige aktivitetsrapport for parlamentet. VTV afgiver også to særskilte beretninger hvert år: i maj en særskilt beretning om revisionen af det endelige statsregnskab for det foregående år og regeringens årsrapport, og i december en særskilt beretning om overvågning af finanspolitikken.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Rigsrevisor godkender revisions- og tilsynsplanen og træffer afgørelse om beretninger til parlamentet og om revisionsretningslinjer.

Rigsrevisor støttes af VTV's bestyrelse i forbindelse med forvaltningsspørgsmål og beslutninger om VTV's generelle politik. Bestyrelsen drøfter emner med fundamental betydning og vidtrækkende konsekvenser for VTV's forvaltning og funktionsmåde samt væsentlige emner vedrørende operationel koordinering.

Ud over rigsrevisor består bestyrelsen af enhedsdirektørerne, to revisionsledere, kommunikationslederen og HR-lederen. VTV's personale kan vælge en repræsentant til at sidde i bestyrelsen i højst tre år. Rigsrevisor kan efter behov invitere midlertidige eller permanente eksperter til at sidde i bestyrelsen.

EMBEDSPERIODE

Bestyrelsen er et permanent organ oprettet i henhold til forretningsordenen. Personalerepræsentantens embedsperiode er tre år, men de andre bestyrelsesmedlemmers embedsperiode er ubegrænset.

UDVÆLGELSESMETODE

Bestyrelsens sammensætning er fastlagt i forretningsordenen, som er godkendt af rigsrevisor.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

VTV's personale er fordelt på tre enheder: en revisionsenhed, en overvågnings- og tilsynsenhed og en enhed for delte tjenester.

Kontoret for finanspolitisk overvågning (i overvågnings- og tilsynsenheden) fungerer uafhængigt i VTV. Det fører tilsyn med overholdelsen af de finanspolitiske regler og med fastsættelsen og opfyldelsen af finanspolitiske mål.

 

I medfør af lov om Finlands overordnede revisionsorgan har VTV endvidere et rådgivende udvalg, som udpeges af rigsrevisor, og et sanktionsudvalg.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 135 fuldtidsansatte og 10 deltidsansatte (2022) (76 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 43 %; ♀ 57 %. Gennemsnitsalder: 47,8

BUDGET

• 17 millioner euro (2022)
• 0,03 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisions- og tilsynsarbejdet er baseret på den revisions- og tilsynsplan, som VTV har vedtaget. Denne plan dækker en periode på fire år. Revisions- og tilsynsplanen udarbejdes én gang om året, men kan om nødvendigt ajourføres i årets løb.

VTV's revisions- og tilsynsaktiviteter tager udgangspunkt i de mål, der i dets strategi (2019-2023) er opstillet for dets aktiviteters samfundsmæssige effekt:

• større effektivitet i forvaltningen af de statslige finanser
• større tillid til informationsgrundlaget for beslutningstagning
• større sikkerhed for, at den finske centralforvaltning arbejder på en åben, effektiv og bæredygtig måde.

VTV's aktions- og økonomiplan fastsætter resultatmål for dets aktiviteter og skaber dermed betingelserne og grundlaget for at opnå effektivitet.

Planlægningen af revisions- og tilsynsemnerne er baseret på en vurdering af risici konstateret i centralforvaltningens finanser og forvaltningen af disse samt på overvågning af ændringer i driftsmiljøet. Det primære kriterium for fastlæggelse af et revisionsemne er emnets væsentlighed i relation til centralforvaltningens finanser. Andre faktorer med betydning for valget af revisionsemner er emnernes vigtighed for parlamentet og beslutningstagerne, emnernes relevans og aktualitet og emnernes reviderbarhed.

— REVISIONSMETODER

VTV udfører de opgaver, som forfatningen pålægger det, ved udførelse af finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner og revisioner af finanspolitikken. Det udfører også revisioner, der kombinerer forskellige revisionstyper.

Revisionerne udføres i overensstemmelse med retningslinjer, som VTV har udarbejdet på grundlag af ISSAI-revisionsstandarderne. VTV's revisionshåndbøger er offentligt tilgængelige på dets websted.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

VTV offentliggør:

• sine årsberetninger, årsregnskaber, revisions- og tilsynsplaner, aktions- og økonomiplaner
• beretninger om sin revision af det endelige statsregnskab
• beretninger om sine finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner, kombinerede revisioner og revisioner af finanspolitikken
• evalueringer og beretninger om overvågning af finanspolitikken
• særskilte beretninger til parlamentet, herunder sin årsberetning, en beretning om revisionen af det endelige statsregnskab for det foregående år og regeringens årsrapport, en beretning om overvågning af finanspolitikken, en beretning om overvågning af finansieringen af valgkampagner og en beretning om overvågning af finansieringen af politiske partier
• beretninger om overvågning af finansieringen af valgkampagner
• beretninger om overvågning af finansieringen af politiske partier
• opfølgningsberetninger
• briefingpapirer, udtalelser, perspektiver og dybtgående analyser.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

VTV giver meddelelse om sine revisionsberetninger og andre publikationer på sit websted og på de sociale medier. På webstedet gives der også oplysninger om kommende revisioner og publikationer. Derudover produceres der pressemeddelelser, blogs og andet kommunikationsmateriale efter behov.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

VTV sikrer samarbejde og aktiv dialog med sine interessenter og de reviderede enheder. VTV samarbejder med både nationale og internationale interessenter.

Ud over at varetage deres revisionsarbejde kan VTV-repræsentanter også fungere som eksperter, f.eks. i parlamentsudvalg og statslige arbejdsgrupper. VTV deltager også i drøftelser om offentlige finanser og administrativ udvikling.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den franske revisionsret (CDC) er sammen med de 17 regionale og territoriale revisionsafdelinger (CRTC'er) ansvarlig for:

• at vurdere offentlige regnskaber samt at pålægge offentlige regnskabsførere sanktioner eller meddele dem decharge
• at foretage juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af alle offentlige organisationer og offentlige midler eller tilsvarende
• at attestere statsregnskabet og regnskaberne for socialsikringsordningerne
• at evaluere offentlige politikker.

En omfattende reform trådte i kraft den 1. januar 2023. Reformen indfører et delt system mellem offentlige regnskabsførere og anvisningsberettigede, hvor offentlige regnskabsførere ikke længere har et personligt og monetært ansvar, undtagen i visse oversøiske territorier, og hvor de sager om lovovertrædelser, der hidtil blev forelagt disciplinærdomstolen for budgetmæssige og finansielle anliggender (CDBF), et organ, der er ophørt med at eksistere, omdefineres. Finansielle dommere vil ikke længere afsige kendelse om regnskaber, men vil dømme de personer, der står bag de mest alvorlige finansielle lovovertrædelser, både offentlige regnskabsførere og anvisningsberettigede. Det grundlæggende princip om adskillelse mellem den anvisningsberettigede og regnskabsføreren vil stadig gælde. Reformen indførte desuden en politik for offentliggørelse af alle CDC's beretninger og omdefinerede indholdet af årsberetningen, som f.eks. vil kunne omfatte opgaver udvalgt efter en offentlig høring.

Forvaltningsrevisionerne og de juridisk-kritiske revisioner falder i to hovedgrupper: "organisationsrevisioner" (af specifikke enheder) og "tematiske revisioner" (af emner vedrørende offentlig forvaltning eller offentlige politikker).

CDC og CRTC'erne er Frankrigs finansielle domstole. De har adgang til alle de dokumenter, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.

VIGTIG LOVGIVNING

• Den franske forfatning (artikel 47-2)
• Lov om finansielle domstole
• Særlige love og forordninger om revision

REVIDEREDE ENHEDER

CDC og CRTC'erne reviderer:

• al statslig forvaltning og alle statsregnskaber
  • regnskaberne for præsidentens kabinet, Nationalforsamlingen og Senatet
  • ministerierne (centrale kontorer, afdelinger med ansvar på nationalt niveau og decentraliserede afdelinger)
  • offentlige agenturer og deres lokale netværk
  • offentligt ejede virksomheder
• socialsikringsordningernes forvaltning og regnskaber
• forvaltningen i og regnskaberne for lokale myndigheder (fra regionalt til kommunalt niveau) og deres agenturer, offentlige hospitaler, sekundærskoler osv.
• offentlige midler ydet til private enheder
• midler anvendt af velgørende organisationer, hvis de er doneret via offentlige kampagner
• midler anvendt af private enheder, hvis de kommer fra private tilskud, som er fritaget for skat.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et kollegialt OR med domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CDC er uafhængig af regeringen og parlamentet og holder lige stor afstand til begge.

CDC's førsteformand er også formand for:

• det høje råd for offentlige finanser (HCFP)
• rådet for obligatoriske bidrag (CPO).

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

CDC er uafhængig af regeringen og parlamentet. Den forelægger dem sine revisionsberetninger med anbefalinger.

CDC attesterer begge parlamentskamres regnskaber.

Som led i sine evaluerings- og overvågningsopgaver arbejder parlamentet tæt sammen med CDC om at følge op på CDC's anbefalinger. Parlamentet og premierministeren kan anmode CDC om at foretage et begrænset antal revisioner. Parlamentet kan også give CDC til opgave at evaluere offentlige politikker.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

CDC ledes af et kollegium bestående af førsteformanden og afdelingsformændene. Den offentlige anklager, som er uafhængig, deltager i kollegiets møder.

CRTC'erne ledes af formænd, som er medlemmer af CDC. CRTC'ernes høje råd ledes af førsteformanden.

EMBEDSPERIODE

Førsteformanden og afdelingsformændene er dommere, og deres embedsperiode er kun begrænset af den lovbestemte pensionsalder.

UDVÆLGELSESMETODE

Afdelingsformændene og den offentlige anklager udnævnes ved et dekret fra republikkens præsident, som udstedes af ministerrådet efter forslag fra premierministeren.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CDC er opdelt i seks sektorbestemte afdelinger, en domstolsafdeling, en afdeling for strategisk planlægning og publikation samt et generalsekretariat.

Den offentlige anklager, generaladvokaten og de regionale finansielle anklagere er uafhængige af CDC og CRTC'erne og fungerer som offentlige anklagemyndigheder (idet de afgiver begæringer om indledning af retssager, bemærkninger til alle beretninger fra de finansielle domstole og udtalelser om deres organisation og metoder samt etablerer forbindelser til retsmyndighederne osv.).

— RESSOURCER

ANSATTE

• I alt: 1 803 (2022) (819 i CDC og 984 i CRTC'erne) (68 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 49 %; ♂ 51 %. Gennemsnitsalder: 49,10

BUDGET

• 232,13 millioner euro (2022) (51 % til CDC, 49 % til CRTC'erne)
• < 0,007 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Efter at have indhentet udtalelse fra den offentlige anklager fastlægger førsteformanden den overordnede organisering af CDC, planlægger revisionerne og evalueringerne og tildeler ressourcer til de forskellige afdelinger. Arbejdsprogrammets udmøntning i forskellige revisioner foretages på teamniveau i de enkelte afdelinger.

Samme fremgangsmåde anvendes i CRTC'erne.

Revisionsemnerne vælges på grundlag af risikovurderinger, tidsrammerne for de obligatoriske organisationsrevisioner af de forskellige organer, revisionserfaringen og omfanget af den offentlige interesse. I overensstemmelse med strategiplanen for 2020-2025 vil en platform med offentlig adgang give mulighed for at inddrage offentligheden i en del af revisionsplanlægningen fra 2023.

På nuværende tidspunkt og indtil den 1. januar 2023 (jf. ovennævnte oplysninger om den kommende reform) omfatter retsopgaverne udvalgte regnskaber, der skal revideres og vurderes over en periode på flere år.

— REVISIONSMETODER

Alle revisionstyper er baseret på metoder fastsat af CDC/CRTC'erne i henhold til internationale standarder.

Retsopgaver udføres efter strenge procedureregler.

CDC's metodologi til evaluering af offentlige politikker fastlægges i praktiske retningslinjer og kursusforløb.

Alle opgaver overholder principperne om fælles ansvar og kontradiktorisk procedure.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CDC offentliggør:

• en generel årsberetning om 15-20 emner, som også sendes til republikkens præsident
• en årlig beretning om statsbudgettets gennemførelse og resultaterne for det foregående år
• en årlig beretning om attestering af statsregnskabet for det foregående år
• en årlig beretning om vurdering af de offentlige finansers stilling og prognoser for det aktuelle år
• en årlig beretning om socialsikringsordningernes budgetgennemførelse og en årlig attestering af deres regnskaber for det foregående år
• en årlig beretning om de lokale offentlige finanser i det foregående år
• fem til ti tematiske beretninger hvert år
• beretninger med "flash-revisioner" på ca. 20 sider hver: I "flash-revisioner" anvendes der en fremskyndet procedure til at analysere nye offentlige støtteforanstaltninger og fremsætte nyttige bemærkninger og kommentarer til årene fremover
• samtlige beretninger om velgørenhedsorganisationers anvendelse af private tilskud
• samtlige væsentlige beretninger, som er sendt til regeringen (forelagt en minister).

I 2021 offentliggjorde CDC også en række notater om væsentlige strukturelle problemer, der påvirker Frankrig. Disse tilbundsgående resuméer af nyere arbejde og nye produkter analyserer de kommende års store udfordringer og angiver de potentielle instrumenter, der kan anvendes til at tackle disse udfordringer. De bidrager til at fokusere den offentlige debat i en vigtig periode for overvejelser blandt borgerne, idet det samtidig er vigtigt at forene en effektiv offentlig politik med støtte til bæredygtig vækst.

CRTC'erne offentliggør:

• deres forvaltningsrevisionsberetninger, som sendes til de lokale myndigheder
• visse beretninger, som indgår i CDC's generelle årsberetning.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CDC er ifølge forfatningen forpligtet til at holde offentligheden informeret. Derfor rapporterer den om en stigende del af sit arbejde i medierne (33 000 citater gengivet af pressen i 2022, hvoraf 23 300 udelukkende vedrørte CDC), på sit websted (over 2,1 million besøg i 2022, heraf 1,4 millioner unikke besøgende) og på de sociale medier (183 500 følgere). De finansielle domstole offentliggjorde 1 362 beretninger, hvoraf 1 256 var rettet til CRTC'erne.

CDC sender alle sine væsentlige beretninger til regeringen og parlamentet og offentliggør dem.

Parlamentet modtager og bruger CDC's seks årsberetninger og dens tematiske beretninger. CDC offentliggør også oplysninger om opfølgninger på dens anbefalinger.

CDC offentliggør samtlige beretninger om velgørenhedsorganisationer.

CRTC'erne sender deres forvaltningsrevisionsberetninger til de lokale myndigheder, som skal læse dem op på rådsmøder, som er åbne for offentligheden og medierne.

CDC og CRTC'erne afgiver deres kendelser og afgørelser på åbne retsmøder. De offentliggør samlinger af kommenteret retspraksis.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CDC arbejder tæt sammen med CRTC'erne, som udfører deres eget arbejde uafhængigt. CDC leder de undersøgelser, der udføres i fællesskab med CRTC'erne på områder med fælles kompetence.

CDC samarbejder med de parlamentariske udvalg, statsrådet, retsmyndighederne - gennem den offentlige anklager - andre uafhængige administrationsmyndigheder og statslige generalinspektorater.

Internationalt arbejder CDC sammen med andre OR'er om bilaterale initiativer såsom twinning og tematisk samarbejde, og den bidrager til arbejdet i multilaterale organisationer såsom Kontaktkomitéen for EU's OR'er, EUROSAI, INTOSAI og AISCCUF - sammenslutningen af fransktalende OR'er. CDC foretager i samarbejde med andre OR'er eller som led i sine egne undersøgelser mange internationale sammenligningsundersøgelser, som er ved at blive et systematisk supplement til revisioner, og besvarer på sin side lignende anmodninger (126 undersøgelser i 2022).

CDC er også revisor for adskillige internationale organisationer. I 2022 omfattede dette Verdensfødevareprogrammet, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Verdenshandelsorganisationen. CDC har været medlem af FN's revisionsudvalg siden 1. juli 2022. CDC undersøger disse organisationers forvaltning og regnskaber gennem forvaltningsrevisioner og revisioner vedrørende formel rigtighed.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den græske revisionsret (GR) reviderer udgifter og regnskaber i staten, i lokale myndigheder og i andre retlige enheder, hvis det er fastsat ved lov, eller hvis de modtager offentlige midler.

Dens kompetence omfatter offentlige administrationer og ministerier, lokale offentlige organer og andre organisationer i den offentlige sektor. Den kan også deltage i revision af regnskaber for privatretlige enheder.

Den har fuld adgang til IT-systemer, regnskaber, dokumentation og personale i hele den centrale og lokale forvaltning. Den kan også anmode om relevante oplysninger fra alle de kompetente myndigheder, og disse er forpligtede til at samarbejde.

RETSKOMPETENCE

GR træffer afgørelse om retsmidler og klagemuligheder i tvister vedrørende:

• pensioner
• revision af regnskaber generelt
• civilretligt ansvar for tjenestemænd og ansatte ved lokale myndigheder og andre juridiske personer reguleret af offentlig lovgivning i tilfælde af skade påført staten ved svig eller forsømmelse såvel som for de samme organisationer og juridiske personer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
• tjenestemænds ansvar i forbindelse med velstandsforøgelse, hvis lovlige oprindelse ikke kan dokumenteres (ifølge en revision af deres årlige erklæringer om aktiver og gæld).

GR afgiver også udtalelser om:

• udkast til lovgivning vedrørende: a) pensionsspørgsmål (i henhold til forfatningen), b) spørgsmål af væsentlig betydning vedrørende offentlige myndigheders finansielle forvaltning, c) spørgsmål vedrørende offentlige udbud og d) spørgsmål, der henhører under dens kompetenceområde
• spørgsmål af finansiel art, forudsat at udtalelsen ikke foregriber billæggelsen af en tvist, der allerede verserer ved GR
• udkast til afgørelser om a) udligning af statsbudgettets indtægter og udgifter og b) ændring af kriterier og betingelser for klassificering og afklassificering af indtægter som uinddrivelige.

VIGTIG LOVGIVNING

GR's beføjelser, som udøves i henhold til loven, er fastsat retligt i forfatningens artikel 98. Særligt vigtige love er lov nr. 4700/2020 (A 127) om en ensartet procedure for den græske revisionsret, som omfatter en omfattende lovgivningsmæssig ramme for førkontraktlig revision, og lov nr. 4820/2021 (Α 130) om den græske revisionsrets forfatningslov.

REVIDEREDE ENHEDER

GR's revisionsmandat omfatter:

• præsidentens kabinet
• regeringens kabinet
• parlamentet
• 19 ministerier
• 7 decentrale forvaltninger
• 5 forfatningsmæssige uafhængige myndigheder og 18 uafhængige administrative myndigheder, som ikke er oprettet direkte i medfør af forfatningen
• 332 kommuner (lokale myndigheder på første niveau)
• 13 regioner (lokale myndigheder på andet niveau)
• 26 socialsikringsorganisationer
• 106 statshospitaler.

GR reviderer også regnskaberne for ca. 450 andre retlige enheder under offentlig forvaltning, for offentlige og private retlige enheder ejet af lokale myndigheder (755) samt for subsidierede private enheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En ret med domstolsfunktion, revisionsfunktion og rådgivende funktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

GR er den øverste domstol for offentlige finanser i det græske retssystem.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

GR skal forelægge parlamentet en årsberetning om sine revisionsaktiviteter og en beretning om nøjagtigheden og pålideligheden af beretningen om statens årsregnskab, balance og andre finansielle erklæringer.

Hvert år forelægger GR's formand det årlige revisionsprogram for parlamentet, som kan foreslå prioritering af nogle af de planlagte revisioner og udtrykke interesse i udførelse af op til tre revisioner pr. år ud over de allerede planlagte, med særlig fokus på svagheder i offentlige forvaltningssystemer.

Tematiske revisionsberetninger fremsendes til det relevante parlamentariske udvalg, inden de frigives til pressen, mens GR's formand fremlægger dem for parlamentet i overensstemmelse med forretningsordenen.

Parlamentet godkender også GR's budget baseret på henstillinger fra finansministeriet og justitsministeriet.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Plenarforsamlingen er GR's højeste domstolsorgan og består af formanden, 10 næstformænd og 40 rådgivende dommere. Plenarforsamlingen kan træde sammen i plenum, i et stort kollegium eller i et af tre mindre kollegier. Antallet af medlemmer i hvert af disse mindre kollegier kan ændres ved plenumafgørelse.

Plenum består af formanden og samtlige næstformænd og rådgivende dommere. Det store kollegium består af formanden, næstformændene og 20 rådgivende dommere, som udvælges ved lodtrækning. Hvert af de tre mindre kollegier består af formanden samt 14 næstformænd og rådgivende dommere. Næstformændene placeres i de enkelte kollegier efter anciennitet, mens de rådgivende dommere udvælges ved lodtrækning hvert tredje år på de betingelser, der er fastsat i den relevante plenumafgørelse.

EMBEDSPERIODE

Medlemmerne er dommere, som er personligt og funktionsmæssigt uafhængige og udnævnt på livstid.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformænd: udnævnes ved præsidentielt dekret efter forslag fra ministerrådet.

Rådgivende dommere: udnævnes ved præsidentielt dekret efter afgørelse truffet af det øverste retsråd.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

GR ledes af formanden. Under formanden er der 10 aktive næstformænd, hvoraf syv hver leder et af GR's kamre med retslige beføjelser og dommerkollegier.

Næstformændene fungerer som stedfortrædere for formanden efter anciennitet. GR har stillinger til 166 dommere. Der er på nuværende tidspunkt 40 rådgivende dommere, 66 assisterende dommere, 14 rapporterende dommere og otte rapporterende dommere under uddannelse.

En integrerende del af GR's organisationsstruktur er generaladvokatens kontor, som er en uafhængig retslig myndighed, der handler i offentlighedens interesse, og som omfatter generaladvokaten, vicegeneraladvokaten, tre undervicegeneraladvokater og otte rapporterende dommere. På nuværende tidspunkt er assisterende dommere og rapporterende dommere også udstationeret ved kontoret for at støtte dets arbejde.

GR består af plenarforsamlingen (sammensat som beskrevet ovenfor), syv kamre (under ledelse af en næstformand), som har retslige beføjelser, og tre revisionsafdelinger (revisionsafdeling I, der ledes af formanden, og revisionsafdeling II og afdelingen for undersøgelser og udtalelser, der ledes af næstformanden). Revisionsafdelingerne er ansvarlige for alle aspekter vedrørende planlægning og udførelse af revisioner samt for udarbejdelse af beretningen om statens årsregnskab og balance og årsberetningen.

Organisationsstrukturen omfatter også seks domstolsenheder (dommerkollegier hver under ledelse af en rådgivende dommer), hvoraf tre er ansvarlige for førkontraktlig revision, to beskæftiger sig med forhold vedrørende revision og jurisdiktion, og den fjerde domstolsenhed hovedsagelig beskæftiger sig med at føre tilsyn med, overvåge og koordinere Den Europæiske Revisionsrets revisioner i Grækenland og GR's internationale forbindelser.

Revisionskontorer under ledelse af GR-kommitterede (GR-tjenestemænd med en universitetseksamen, over 15 års erfaring og titel af kontorchef) er placeret i ministerier, præfekturer/regioner og større kommuner og har revisions- og sanktionsbeføjelser. Der er i øjeblikket 55 revisionskontorer under ledelse af GR-kommitterede i Athen og 56 i resten af Grækenland. GR har 626 tjenestemænd ansat.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 626 fuldtidsækvivalenter (ledelse: 15 %; revision: 63 %; administration: 22 %) + 152 dommere
• Balance mellem kønnene: ♂ 34 %; ♀ 66 % Gennemsnitsalder: 52

(referenceperiode: marts 2023)

BUDGET

• 36,7 millioner euro
• Ca. 95 % til lønninger
• < 0,01 % af det samlede offentlige budget

(referenceperiode: marts 2023)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

GR planlægger sit arbejde i flerårige og årlige arbejdsprogrammer, som godkendes af plenarforsamlingen.

Det flerårige revisionsprogram indeholder en liste over revisionsemner opstillet efter strategisk prioritet og angiver de planlagte revisioners mål og prioriteter. I forbindelse med udvælgelsen af de revisioner, der skal medtages i GR's årlige program, og evt. kombination af dem tager GR hensyn til de strategiske prioriteter i det flerårige revisionsprogram, til GR's tilbagevendende obligatoriske revisionsarbejde, til eventuelle anmodninger fra parlamentet, fra repræsentanter for organer eller fra borgere om revisioner vedrørende undersøgelse af klager og til foreslået samarbejde med europæiske og internationale revisionsinstitutioner.

— REVISIONSMETODER

GR udfører førkontraktlig og efterfølgende revision, herunder tematiske revisioner på områder af høj revisionsinteresse (det være sig finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner), samt opfølgningsrevisioner i overensstemmelse med GR's revisionshåndbog og de internationale revisionsstandarder (INTOSAI).

GR udfører:

• revision forud for indgåelsen af kontrakter med en høj økonomisk værdi, som er tildelt af staten eller en anden tilsvarende retlig enhed, som fastsat ved lov (førkontraktlig revision)
• efterfølgende revision af regnskaberne fra statens regnskabsførere og fra lokale myndigheder eller andre retlige enheder, resulterende i en afgørelse fra den kompetente GR-kommitterede eller domstolsenhed om enten at godkende regnskaberne som forsvarlige eller afvise dem som ulovlige. I sidstnævnte tilfælde vil underskuddet blive inddrevet
• tematiske revisioner (finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner) på områder af høj revisionsinteresse i overensstemmelse med GR's årlige revisionsprogram og de internationale standarder og principper for overordnede revisionsorganer (INTOSAI Framework of Professional Pronouncements (IFPP)).

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

GR udsender:

• obligatoriske revisionsberetninger:
  • en årsberetning om sine revisionsaktiviteter, herunder resultaterne af sine aktiviteter, bemærkninger som følge af sit arbejde og forslag til reformer og forbedringer (herunder relevante love)
  • en revisionserklæring om gennemførelsen af statsbudgettet
• revisionsberetninger udarbejdet på eget initiativ: GR offentliggør også revisionsberetninger med udgangspunkt i det årlige arbejdsprogram
• beretninger om revisioner, som parlamentet har udtrykt interesse i at få udført, og som ikke oprindelig var planlagt (højst tre pr. år), med særlig fokus på svagheder i offentlige forvaltningssystemer
• udtalelser om lovgivning
• andet: Rapporter om opfølgning på resultater

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

GR's årsberetning offentliggøres i det græske statstidende og er tilgængeligt for offentligheden på GR's websted. Beretningerne om tematiske revisioner offentliggøres også på GR's websted. Formanden præsenterer disse beretninger i parlamentet i overensstemmelse med forretningsordenen og GR's forfatningslov.

Domme og afgørelser fra dommerkollegier offentliggøres også - uden personoplysninger - på GR's websted og i juridiske tidsskrifter. I sager under dens kompetenceområde og efter at have vurderet omstændighederne kan plenarforsamlingen via GR's formand også udsende en kort erklæring om indholdet af en afgørelse, den har truffet, og om den anslåede dato for dens offentliggørelse.

GR kan afholde konferencer med henblik på at præsentere sit revisionsarbejde for de reviderede enheder og relevante interessenter.

Pressekontoret er ansvarligt for at udsende pressemeddelelser, offentliggøre dem på GR's websted og de sociale medier og for at orientere pressen.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Office of the Comptroller and Auditor General (OCAG) spiller en central rolle i den offentlige ansvarlighedsproces ved via statsrevisorerne at give parlamentet sikkerhed for, hvordan de offentlige midler er blevet forvaltet, og ved at forelægge beretninger om spørgsmål opstået i forbindelse med revisioner og andre undersøgelser.

OCAG's vigtigste opgaver er:

• at revidere og rapportere om de offentlige organers regnskaber
• at fastslå, om de offentlige organers transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler, og om midlerne er anvendt til de påtænkte formål
• at undersøge, om de offentlige organer forvalter deres ressourcer sparsommeligt og produktivt og har mekanismer til evaluering af operationernes effektivitet
• at godkende frigivelsen af midler fra statskassen til lovlige formål.

VIGTIG LOVGIVNING

• Irlands forfatning: artikel 33 (1922, erstattet i 1937)
• Lov om Exchequer and Audit Departments (1866)
• Lov om Comptroller and Auditor General (1923, ændret i 1993)
• Lov om Comptroller and Auditor General og det irske parlaments udvalg (særlige bestemmelser) (1998).

REVIDEREDE ENHEDER

OCAG reviderer:

• statslige bevillingsregnskaber: 44
• ministerier: 27
• finansielle enheder: 29
• sundhedsenheder: 29
• nord-syd-organer: 7
• enheder i uddannelsessektoren: 43
• halvstatslige organer: 108.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en Comptroller and Auditor General.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Fuldstændig uafhængigt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Forholdet til parlamentet er hovedsagelig et rapporteringsforhold. Resultaterne af revisionsaktiviteterne rapporteres til parlamentet gennem revisionsattester og rapporter om økonomisk forvaltning. Statsrevisorerne undersøger også OCAG's særberetninger. Der er et tæt samarbejde med statsrevisorerne. Comptroller and Auditor General deltager i statsrevisorernes møder som permanent vidne. Resultaterne af OCAG's uafhængige undersøgelser danner grundlag for statsrevisorernes undersøgelser.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Et revisionsråd bestående af Comptroller and Auditor General, administrationschefen og revisionsdirektørerne, samt en bestyrelse, som består af revisionsdirektørerne og revisionsvicedirektørerne.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Revisionsrådet fører uafhængigt tilsyn med OCAG og er ansvarligt for strategiudvikling og -gennemførelse. Bestyrelsen koordinerer OCAG's operationer.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 191 fuldtidsækvivalenter (december 2022)
• Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %. Gennemsnitsalder: 42

BUDGET

• 15,9 million euro (2022)
• < 0,02 % af de samlede offentlige udgifter

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

OCAG fastlægger sit program for forvaltningsrevision i fuld uafhængighed. Det er baseret på den overordnede rapporteringsstrategi og sektorspecifikke strategier. Programmet for finansiel revision er udformet med henblik på at overholde de lovbestemte frister, hvor det er relevant.

— REVISIONSMETODER

OCAG udfører finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner. Disse gennemføres i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI'erne) og OCAG's egen etiske kodeks.

OCAG anvender håndbøger i finansiel revision og forvaltningsrevision såvel som praktiske retningslinjer.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

OCAG:

• afgiver erklæringer om offentlige regnskaber
• offentliggør beretninger om vigtige spørgsmål vedrørende "value for money" og forvaltning af offentlige midler
• sender revisionsskrivelser baseret på revisioner vedrørende spørgsmål om intern finanskontrol, forvaltning og ledelse
• giver godkendelser til, at der frigives offentlige midler fra Irlands centralbank til lovlige formål.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle offentlige organer skal forelægge deres regnskaber for parlamentet. Disse regnskaber ledsages af en revisionsberetning fra OCAG.

Hvert år forelægger OCAG de statslige ministeriers og myndigheders regnskaber for parlamentet sammen med en beretning om de offentlige tjenesters regnskaber. Derudover sender OCAG særberetninger til de relevante ministre, som har ansvaret for at forelægge dem for parlamentet.

Beretningerne er offentligt tilgængelige på OCAG's websted og i det irske parlaments bibliotek. Pressemeddelelser udsendes i forbindelse med offentliggørelsen af alle særberetninger.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

OCAG samarbejder med Local Government Audit Service i Irland. Denne tjeneste har ansvaret for at revidere de lokale myndigheder. Alle beretninger fra Local Government Audit Service stilles til rådighed for OCAG.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

I Italiens forfatningsmæssige struktur er Corte dei conti statens eksterne revisionsorgan - uafhængigt af parlamentet og regeringen - som har til opgave at sikre korrekt og forsvarlig forvaltning af de offentlige finanser og vurdere deres stabilitet.

RETSKOMPETENCE

Corte dei conti er en del af retsvæsenet og har i henhold til artikel 103(2) i den italienske forfatning jurisdiktion over offentlige regnskaber og andre anliggender som fastsat ved lov.

Når der er fastslået et forhold, som skader de offentlige finanser, er ledelsen, de ansatte og regnskabsførerne og enhver anden person i et ansættelsesforhold med den offentlige administration derfor ikke omfattet af de almindelige civilretlige ansvarsregler, men af de særlige regler vedrørende administrativt og regnskabsmæssigt ansvar.

Hvis der er tale om tab eller spild af offentlige midler, kan der placeres et ansvar hos tjenestemænd - i staten eller i en offentlig administration - og hos offentlige eller private enheder og/eller enkeltpersoner, der forvalter offentlige midler i offentlighedens interesse.

Der kan være tale om økonomiske skader (tab af reale/finansielle aktiver) eller ikkeøkonomiske skader.

Kun anklagere ved Corte dei contis regionale anklagemyndigheder kan anlægge erstatningssager ved Corte dei contis regionale domstolsafdelinger.

Corte dei conti har også jurisdiktion over handlinger udført af regnskabsførere, dvs. personer, der har til opgave at forvalte offentlige midler og goder (kasserere osv.).

VIGTIG LOVGIVNING

Revisionsbeføjelser:

• Artikel 81, 97, 100, 117 og 119 i den italienske forfatning (1948)
• Lov nr. 20/1994
• Lov nr. 131/2002
• Lov nr. 266/2005
• Lov nr. 213/2012
• Lov nr. 120/2020
• Lovdekret nr. 77/2021.

Retsbeføjelser:

• Artikel 103 og 108 i den italienske forfatning
• Regnskabsføringskodekset i henhold til lovdekret nr. 174/2016
• Lov nr. 19/1994
• Lov nr. 20/1994
• Lov nr. 639/1996
• Lov nr. 120/2020
• Lovdekret nr. 77/2021.

REVIDEREDE ENHEDER

Corte dei conti reviderer:

• ministerier
• offentlige myndigheder og statslige agenturer, herunder uafhængige myndigheder
• offentligt finansierede organer
• regioner, provinser, kommuner, storbyområder og deres underenheder
• private virksomheder, hvor den italienske stat, regioner eller lokale organer har en kontrollerende interesse.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Corte dei conti udfører både revisionsopgaver og domstolsopgaver.

Derudover varetager Corte dei conti rådgivningsfunktioner for parlamentet, regeringen, regionerne, kommunerne, provinserne og storbyområderne.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til den italienske forfatning er Corte dei conti selvstændig og uafhængig af statens øvrige instanser.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Som revisionsorgan rapporterer Corte dei conti til parlamentet om resultaterne af sine revisioner.

Den udfører kontrol og revision vedrørende regeringens handlinger og forvaltning med det formål at sikre lovlighed og stabilitet i de offentlige finanser.

Hvis den udøvende magts handlinger ikke er i overensstemmelse med loven, kan Corte dei conti afgive en negativ udtalelse, som sætter disse handlinger ud af kraft.

Derudover varetager Corte dei conti rådgivningsfunktioner vedrørende regnskabsspørgsmål på anmodning fra regeringen, regionerne, provinserne, kommunerne og storbyområderne. Den afgiver også udtalelser til parlamentet og regeringen om love, lovforslag, administrative og reguleringsmæssige bestemmelser samt udkast til disse. Der skal indhentes udtalelse fra Corte dei conti ved indførelse, ændring eller ophævelse af bestemmelser vedrørende regnskabssystemer og ved indførelse eller ændring af regnskabsmodeller, -dokumenter og -bilag.

Corte dei conti deltager i processen for vedtagelse af budgetloven og de andre dokumenter vedrørende den økonomiske programmering.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Corte dei contis formandskabsråd består af 11 medlemmer: Corte dei contis formand og næstformand, Corte dei contis hovedanklager, fire medlemmer udnævnt af parlamentet og fire dommere fra Corte dei conti.

EMBEDSPERIODE

4 år.

UDVÆLGELSESMETODE

De fire dommere udnævnes af og blandt Corte dei contis dommere. De eksterne medlemmer udnævnes af Deputeretkammeret (2) og Senatet (2) og vælges blandt juraprofessorer og/eller advokater med mindst 20 års erfaring.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Corte dei conti er opdelt i centrale og regionale revisions- og domstolsafdelinger, suppleret af en hovedanklagemyndighed og regionale anklagemyndigheder.

Corte dei conti har hovedsæde i Rom og afdelinger over hele landet. I hver af de 19 regioner og to selvstyrende provinser er der således en regional revisionsafdeling, en regional domstolsafdeling og en regional anklagemyndighed.

Corte dei conti har også adskillige centrale revisionsafdelinger og tre centrale appelafdelinger i Rom samt én for Sicilien. Appelafdelingerne fungerer som domstole i anden instans, der kan træffe endelig afgørelse.

Hovedanklagerens kontor arbejder sideløbende med domstolsafdelingerne. Corte dei contis hovedanklager er baseret i Rom, mens de regionale anklagere er baseret i de regionale domstolsafdelinger og har bemyndigelse i deres respektive regioner.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal dommere: 503; gennemsnitsalder: 54;
• Antal tjenestemænd (inklusive ledelsen): 2 340; gennemsnitsalder: 52
• Balance mellem kønnene: ♂ 306; ♀ 197 (dommere); ♂ 893; ♀ 1 447 (tjenestemænd)

BUDGET

• 502,177 millioner euro (2023)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

I begyndelsen af hvert år godkender Corte dei conti uafhængigt sin generelle revisionsplan, som omfatter revisionspolitikker, strategier og kriterier for de centrale revisionsafdelinger samt indikationer for de regionale revisionsafdelinger. De centrale og regionale revisionsafdelinger udarbejder også hver sin revisionsplan.

Hver plan tager højde for parametre såsom finansiel relevans, potentiel risiko for fejl eller lovovertrædelser, resultater af tidligere revisioner, specifikke anmodninger eller forslag fra offentlige myndigheder samt menneskelige og tekniske ressourcer.

Corte dei conti sender sin årlige revisionsplan til formændene for Deputeretkammeret og Senatet og på regionalt plan til formændene for regionerne og de regionale råd samt til de reviderede organer.

Den årlige revisionsplan angiver:

• planlægningen af aktiviteterne
• de organer, der er omfattet af Corte dei contis revision
• de valgte parametre og kriterier samt stikprøveudtagningsproceduren
• de aktiviteter og emner, der er omfattet af Corte dei contis revision.

— REVISIONSMETODER

Corte dei conti udfører:

• forudgående juridisk-kritisk revision vedrørende de finansielt mest betydningsfulde foranstaltninger og ved lov udstedte administrative direktiver med det formål at forhindre lovovertrædelser ved regeringens handlinger
• efterfølgende forvaltningsrevision vedrørende al aktivitet i den offentlige forvaltning med det formål at vurdere resultaternes overensstemmelse med de ved lov fastsatte mål
• revision af den økonomiske forvaltning i enheder, herunder virksomheder, der modtager regelmæssig budgetstøtte fra staten og regionale eller lokale myndigheder.

De reviderede enheder har ret til at besvare Corte dei contis revisionsresultater, før den endelige beretning godkendes.

Under den kontradiktoriske procedure sørger Corte dei conti for:

• at gøre de reviderede enheder opmærksom på sin årlige revisionsplan og give dem oplysninger om revisionens emner, betingelser, procedurer og generelle planlægning
• at føre en kontinuerlig og konstruktiv dialog med de reviderede enheder og deres afdelinger for intern revision
• at offentliggøre sin endelige beretning og fremlægge sine bemærkninger i forbindelse med en åben høring ved et offentligt møde i den relevante revisionsafdeling.

Vedrørende sine forvaltningsrevisioner offentliggør Corte dei conti beretninger med sine analyser, evalueringer og anbefalinger. De reviderede enheder bør følge disse anbefalinger for at afhjælpe problematiske forhold konstateret i forvaltningen af de offentlige finanser og dermed sikre en forsvarlig forvaltning. De bør også underrette Corte dei conti om de foranstaltninger, de efterfølgende har truffet på grundlag af anbefalingerne.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Corte dei conti informerer parlamentet gennem:

• årsberetninger om statens almindelige regnskab
• beretninger hver fjerde måned om udgiftslovene (vedrørende alle omkostninger i henhold til retlige bestemmelser)
• særlige høringer, hvor Corte dei conti afgiver udtalelse om regeringens økonomiske og finansielle plan og finanslovsforslag
• særlige beretninger om regional og lokal finansiering
• en årsberetning om koordineringen af de offentlige finanser
• beretninger om de offentlige lønomkostninger
• beretninger om forvaltningen af EU-midler
• beretninger om forvaltningen af offentlige organer og enheder.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Corte dei conti offentliggør sine beretninger på sit websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Statens centrale kontrolsystem overvåges af den overordnede regnskabsafdeling (i økonomi- og finansministeriet), hvis chef er statens regnskabsfører.

I hvert ministerium er der et uafhængigt centralt regnskabskontor, som henhører under den overordnede regnskabsafdeling, og som kontrollerer, at de administrative aktiviteter er i overensstemmelse med de relevante finansielle love og ministerielle direktiver (f.eks. at eventuelle fremtidige udgifter er lovlige). Det centrale regnskabskontor godkender de forpligtelser, der anses for lovlige, og underretter ministeren om eventuelle uregelmæssige transaktioner, så denne kan pålægge den overordnede regnskabsafdeling at kontrollere de specifikke transaktioner. Sådanne sager sendes automatisk til Corte dei conti.

Det overordnede finansinspektorat foretager inspektioner på stedet af ministeriers og offentlige organers aktiviteter og kan om fornødent foreslå korrigerende foranstaltninger. Inspektoratet kontrollerer også, at mekanismerne for intern revision i hvert enkelt organ fungerer korrekt. Rapporterne fra det overordnede finansinspektorat sendes til statens regnskabsfører og, hvis der konstateres et økonomisk tab, til Corte dei contis hovedanklager, som kan retsforfølge tjenestemænd. 

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Kroatiens overordnede revisionsorgan (KOR) udfører revisioner af indtægter og udgifter, aktiver og passiver, regnskaber, finansielle transaktioner samt programmer, projekter og aktiviteter vedrørende de revisionsemner, der er defineret i loven om det overordnede revisionsorgan og loven om finansiering af politiske aktiviteter, valgkampagner og folkeafstemninger.

Det vurderer, om regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling, om resultaterne af de finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med de anerkendte regnskabsstandarder, om love og forskrifter overholdes, og om de programmer og projekter, der finansieres over statsbudgettet eller lokale og regionale selvstyremyndigheders budget, sikrer sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

KOR udfører sine revisioner på centralt, regionalt og lokalt niveau.

VIGTIG LOVGIVNING

• Forfatningen (1990)
• Lov om det overordnede revisionsorgan (2019)
• Lov om finansiering af politiske aktiviteter, valgkampagner og folkeafstemninger (2019).

REVIDEREDE ENHEDER

• offentlige organer
• lokale og regionale selvstyremyndigheder
• retlige enheder, der finansieres over budgettet
• retlige enheder, der er oprettet af Republikken Kroatien eller af en lokal eller regional selvstyremyndighed, og retlige enheder, der ejes af Republikken Kroatien eller af lokale og regionale selvstyremyndigheder
• virksomheder og andre retlige enheder, hvor Republikken Kroatien eller en lokal eller regional selvstyremyndighed har aktie- eller andelsmajoriteten og/eller afgørende indflydelse på ledelsen.
• retlige enheder (datterselskaber) oprettet af retlige enheder, som er oprettet af Republikken Kroatien eller af en lokal eller regional selvstyremyndighed
• retlige enheder, der skaffer midler til deres aktiviteter via obligatoriske bidrag, medlemsgebyrer eller andre lovregulerede indtægter
• politiske partier, uafhængige repræsentanter og medlemmer af repræsentative organer i lokale og regionale selvstyremyndigheder, som fastsat i lovgivningen om finansiering af politiske aktiviteter og valgkampagner
• retlige enheder i Republikken Kroatien, der anvender midler fra Den Europæiske Union, internationale finansielle mekanismer og andre internationale organisationer eller institutioner, som finansierer offentlige formål.
• Ud over ovennævnte er også Kroatiens nationalbank en af de reviderede enheder, som fastsat i afsnit IV i loven om det overordnede revisionsorgan.

Ca. 16 195 enheder er omfattet af KOR's revisionskompetence.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til Republikken Kroatiens forfatning er KOR republikkens overordnede revisionsorgan, og det arbejder autonomt og uafhængigt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

De retlige rammer for forholdet mellem KOR og parlamentet er fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan, loven om finansiering af politiske aktiviteter, valgkampagner og folkeafstemninger og det kroatiske parlaments forretningsorden.

KOR forelægger parlamentet en årlig beretning om sit arbejde, en årlige beretning om gennemførelsen af statsbudgettet samt revisionsberetninger (enkeltvis eller i grupper af tematiske beretninger). Beretningerne drøftes på møder i de respektive udvalg og på plenarmøder. Før drøftelserne om revisionsberetningerne i udvalgene eller på plenarmøder kræver parlamentet en udtalelse fra regeringen.

Revisionsberetningerne drøftes af parlamentets finans- og budgetudvalg samt andre udvalg - afhængigt af revisionsemnet - under overværelse af rigsrevisor og repræsentanter for KOR. Derefter vedtager hvert enkelt udvalg en konklusion om revisionsberetningerne.

Efter plenarforsamlingens drøftelser når parlamentet frem til en konklusion, der forpligter regeringen til inden for en bestemt periode at overveje at gennemføre KOR's anbefalinger.

— ORGANISATION

LEDER

ORGANISATIONSSTRUKTUR

KOR har hovedkvarter i Zagreb og 20 kontorer i regionerne. Det arbejder på hele Kroatiens område.

I KOR's hovedkontor er afdelingerne struktureret efter enhedstyper og revisionstyper, herunder en juridisk afdeling, en afdeling for menneskelige ressourcer, en regnskabsafdeling og en intern revisionsafdeling. PR og internationalt samarbejde falder ind under hovedkontorets arbejde.

KOR's aktiviteter, opgaver og ansvarsområder er defineret i loven om det overordnede revisionsorgan og chartret om det overordnede revisionsorgan.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 293 fuldtidsækvivalenter (2022) (83,7 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 15 %; ♀ 85 %. Gennemsnitsalder: 48,3.

BUDGET

• KOR finansieres over Republikken Kroatiens statsbudget.
• KOR fastlægger uafhængigt omfanget af de midler, dets arbejde kræver, og det kroatiske parlament bevilger dem i statsbudgettet.
• 12,4 millioner euro (2022)
• 0,05 % af det samlede offentlige budget (2022)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

KOR planlægger og udfører sine revisioner uafhængigt i henhold til det årlige program og arbejdsplanen. Parlamentet kan anmode KOR om at medtage revisioner i sin arbejdsplan, men i praksis sker dette sjældent.

Det årlige revisionsprogram og arbejdsplanen godkendes af rigsrevisor ligesom vejledningen i udarbejdelse af det årlige program og arbejdsplanen. Det årlige program og arbejdsplanen indeholder obligatoriske revisioner og revisioner vedrørende andre emner.

Revisionen vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet er en obligatorisk revision, der er baseret på bestemmelserne i loven om det overordnede revisionsorgan, mens andre obligatoriske revisioner er omfattet af bestemmelserne i loven om finansiering af politiske aktiviteter, valgkampagner og folkeafstemninger.

Revisioner af andre emner, der hører ind under KOR's mandat, bestemmes på grundlag af kriterier, der er fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan. Det drejer sig om:

• risikovurderinger
• revisionsemnernes finansielle betydning
• resultaterne af tidligere revisioner eller udtalelser
• indsamlede oplysninger om operationer og forvaltning
• andre kriterier, der er omfattet af KOR's interne regler (anbefalinger, der ikke er gennemført, og omtale i medierne).

— REVISIONSMETODER

KOR udfører følgende revisioner:

• finansielle revisioner, der omfatter undersøgelse af dokumenter, rapporter, interne kontrolsystemer, intern revision, regnskabsmæssige og finansielle procedurer og anden dokumentation med henblik på kontrol af, at regnskaberne giver et retvisende billede af den finansielle stilling, og at resultaterne af de finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med de anerkendte regnskabsstandarder og -principper
• juridisk-kritiske revisioner, der omfatter undersøgelse af finansielle transaktioner for så vidt angår lovlig anvendelse af midler
• forvaltningsrevisioner, som vurderer operationernes sparsommelighed og produktivitet og undersøger, hvor effektivt de generelle mål eller målene for de individuelle finansielle transaktioner, programmer og projekter er opfyldt.

KOR udfører sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI'erne) og sin egen etiske kodeks. Det anvender håndbøger i forvaltningsrevision og finansiel revision samt retningslinjer.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

KOR's beretninger omfatter:

• en årlig beretning om KOR's arbejde, der indeholder resultaterne af dets revisionsarbejde i rapporteringsperioden og dets andre aktiviteter
• revisionsberetninger om finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner
• revisionsberetninger om tematiske revisioner, der offentliggøres samtidig med særskilte revisionsberetninger, der indeholder resultaterne af enkeltstående revisioner om bestemte temaer (f.eks. revision af hospitaler eller nationalparker).

KOR offentliggør meddelelser om nye revisionsberetninger eller andre aktiviteter på sit websted.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Alle revisionsberetninger offentliggøres på webstedet, når de er færdige. Der udsendes samtidig en pressemeddelelse og afholdes en pressekonference.

KOR forelægger revisionsberetningerne for parlamentet, umiddelbart efter at de er færdige og offentliggjort.

KOR offentliggør sin årlige beretning om sit arbejde og sine strategiske og årlige planer på sit websted (førstnævnte dog først, når parlamentet er blevet underrettet om den).

— SAMARBEJDE MED ANDRE

KOR samarbejder med andre statslige myndigheder i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, uden at dette berører dets selvstændighed eller uafhængighed. På samme vis samarbejder KOR med retslige og statslige organer.

Revisionsberetningerne fremsendes til statsadvokaturen, efter at de er blevet forelagt parlamentet.

På anmodning fra indenrigsministeriet sender KOR også dette ministerium de udbedte revisionsberetninger og den tilgængelige dokumentation.

Efter revisioner af politiske partier, uafhængige repræsentanter og uafhængige medlemmer af repræsentative organer i lokale myndigheder, skal KOR underrette statsadvokaturen om eventuelle lovovertrædelser. KOR samarbejder med den statslige valgkommission, skattevæsenet, kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, indenrigsministeriet, domstolene og andre statslige organer.

KOR opretholder nære forbindelser med andre nationale OR'er og internationale revisionsorganer og er aktivt involveret i det arbejde, der udføres i deres organer og arbejdsgrupper. KOR samarbejder også med forskellige nationale og internationale faglige organisationer, organer og institutioner, den akademiske verden og den brede offentlighed.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Republikken Letlands overordnede revisionsorgan (LRVK) udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner med henblik på at undersøge:

• de statslige og kommunale budgetters indtægter og udgifter, herunder absorptionen af finansiel bistand fra EU og andre internationale organisationer eller institutioner
• aktiviteter vedrørende aktiver tilhørende staten eller lokale myndigheder.

LRVK forelægger hvert år parlamentet en revisionserklæring om gennemførelsen af statsbudgettet og de kommunale budgetter samt erklæringer om, hvorvidt årsregnskaberne er blevet udarbejdet korrekt af ministerier og andre statslige institutioner.

LRVK forelægger parlamentet og ministerkabinettet beretninger:

• om finansielle revisioner af reviderede enheder, for hvilke det har afgivet en erklæring med forbehold, en afkræftende erklæring eller en meddelelse om, at den ikke kan afgive erklæring
• om alle sine forvaltningsrevisioner
• om særlig vigtige og væsentlige revisionsresultater.

Hvis der under revisioner konstateres lovovertrædelser, skal LRVK underrette de relevante retshåndhævende myndigheder. LRVK har ret til at inddrive midler, som staten eller en lokal myndighed har tabt på grund af en persons uredelige adfærd, hvis LRVK konstaterer dette under en revision, hvis personen ikke frivilligt tilbagebetaler midlerne, og hvis den reviderede enhed eller dennes overordnede institution ikke tager skridt til at inddrive de tabte midler.

For at afhjælpe de mangler, der konstateres under revisionerne, har LRVK mandat til at fremsætte anbefalinger til de reviderede enheder og overvåge deres gennemførelse.

LRVK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der anses for at være nødvendige for udførelsen af dets arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

• Republikken Letlands forfatning (1922)
• Lov om det overordnede revisionsorgan (2002).

REVIDEREDE ENHEDER

LRVK reviderer:

• statslige myndigheder (14 ministerier og deres 131 underordnede institutioner, 13 statslige institutioner) samt nationale universiteter og planlægningsregioner
• lokale myndigheder (43 kommuner og 10 byer) og deres underordnede institutioner
• virksomheder ejet af staten eller lokale myndigheder og private virksomheder, hvor staten har en ejerandel
• andre kommercielle virksomheder, selskaber, fonde og fysiske personer: 1) hvis de råder over eller ligger inde med midler tilhørende statslige eller lokale myndigheder, 2) hvis de finansieres med midler fra statslige eller lokale myndigheder, eller 3) hvis de foretager indkøb for statslige eller lokale myndigheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

LRVK er et uafhængigt, kollegialt overordnet revisionsorgan, der ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

LRVK er et af de seks forfatningsorganer i Letland. Det er fuldstændig uafhængigt og oprettet som et kollegialt overordnet revisionsorgan til at være et centralt element i statens finansielle kontrolsystem, der skal tjene offentlighedens interesser ved at give uafhængig sikkerhed for, at de statslige og lokale myndigheders ressourcer anvendes lovligt, korrekt, sparsommeligt, produktivt og effektivt, idet det fremmer forsvarlig økonomisk forvaltning og en gennemsigtig beslutningsproces i den offentlige sektor.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

LRVK forelægger sine beretninger og erklæringer for Letlands parlament (Saeima) og ministerkabinet.

PARLAMENTET

LRVK samarbejder tæt med forskellige parlamentariske udvalg, men mest med statsrevisorerne, som er hovedmodtagerne af LRVK's beretninger. LRVK underretter statsrevisorerne om resultaterne af alle udførte revisioner, om mangler i de respektive sektorer og overtrædelser af lovgivningsmæssige bestemmelser konstateret under revisionerne samt om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af anbefalinger. Statsrevisorerne følger også af egen drift op på gennemførelsen af LRVK's anbefalinger.

Rigsrevisor rapporterer én gang om året til Saeima om det overordnede revisionsorgans aktiviteter.

MINISTERKABINETTET

LRVK sender også sine beretninger og revisionserklæringer til ministerkabinettet. LRVK forelægger ministerkabinettet beretninger om finansielle revisioner af reviderede enheder, for hvilke det har afgivet en erklæring med forbehold, en afkræftende erklæring eller en meddelelse om, at den ikke kan afgive erklæring, samt beretninger om alle sine forvaltningsrevisioner og særlig vigtige og væsentlige revisionsresultater.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

LRVK ledes af rigsrevisor (formand) og et råd bestående af direktørerne for de fem revisionsafdelinger og revisions- og metodologiafdelingen.

EMBEDSPERIODE

4 år, højst to successive perioder tilladt.

UDVÆLGELSESMETODE

Rådsmedlemmerne udnævnes af parlamentet efter indstilling fra rigsrevisor.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

LRVK's arbejde administreres og styres af rigsrevisor, der under sig har sit eget kontor, støttetjenesterne og kancelliet, som er ansvarligt for finansiel planlægning, regnskabsføring, journalføring, vedligeholdelsesaktiviteter og informationsteknologi.

LRVK's råd består af rigsrevisor (formand) og seks medlemmer, som er revisionsafdelingernes direktører. Rådet godkender de fleste af de dokumenter, der regulerer LRVK's performance.

LRVK har fem revisionsafdelinger og en revisions- og metodologiafdeling, som udfører revisioner og også udarbejder, ajourfører og gennemfører LRVK's revisionsmetodologi. Hver revisionsafdeling har en direktør og to eller tre revisionssektorer. Revisionsafdelingerne udfører revisioner i henhold til den årlige revisionsplan, der er godkendt af LRVK's råd. Hver revisionsafdeling er ansvarlig for bestemte reviderede enheder og revisionsområder.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 161 fuldtidsækvivalenter (marts 2023) (ca. 75 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 20 %; ♀ 80 %. Gennemsnitsalder: 43

BUDGET

• 7,45 millioner euro (2023)
• Ca. 0,08 % af de samlede offentlige udgifter

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Revisionsarbejdet planlægges på årsbasis og godkendes af LRVK's råd.

Det overordnede program for LRVK's revisionsarbejde udarbejdes i følgende trin:

• udarbejdelse af LRVK's strategi
• strategisk evaluering af revisionsområder
• forberedelse af revisionsemner
• udarbejdelse af LRVK's arbejdsplan.

LRVK's arbejdsplan er kun til intern brug, men parlamentets formand underrettes om de planlagte linjer i årets revision.

Revisionsafdelingerne udfører arbejdet i overensstemmelse med planen. Afdelingsdirektørerne og sektorcheferne fastlægger de enkelte revisioners omfang, revisionsspørgsmålene og fordelingen af revisionsressourcerne.

— REVISIONSMETODER

LRVK udfører:

• finansielle revisioner for at vurdere, om regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med de relevante regler
• juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner for at vurdere, om den reviderede enhed opererer i overensstemmelse med de lovfæstede krav, og om den reviderede enhed gennemfører sine operationer og transaktioner på en sparsommelig og effektiv måde.

LRVK udfører alle sine revisioner i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISSAI'erne). LRVK kan frit træffe afgørelse om specifikke fremgangsmåder og metoder. De reviderede enheder kan reagere på LRVK's revisionsresultater. De skal desuden fremlægge statusrapporter om gennemførelsen af anbefalinger.

LRVK har en omfattende ramme for kontinuerlig intern og ekstern kvalitetskontrol.

LRVK anvender også håndbøger i finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision, praktiske revisionsretningslinjer og specifikke interne procedurer, som det selv har udarbejdet. Disse dokumenter er kun til intern brug.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

LRVK offentliggør:

• en erklæring om regnskabet vedrørende gennemførelsen af statens og de lokale myndigheders budgetter
• erklæringer om, hvorvidt årsregnskaberne er blevet udarbejdet korrekt af ministerier og andre statslige institutioner
• beretninger om forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
• diskussionsoplæg baseret på revisionsresultater fra de udførte forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
• en årsberetning.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Som fastsat i loven om det overordnede revisionsorgan informerer LRVK regelmæssigt offentligheden og borgerne om de udførte revisioner ved at offentliggøre alle sine revisionsberetninger og erklæringer på sit websted, når de er afgivet. De mest almindelige distributionskanaler for oplysninger om revisionsarbejdet er LRVK's officielle websted og offentlige medier - journalister og sociale medier (Facebook, Twitter, YouTube, PodBean). Offentliggørelsen af revisionsberetninger ledsages altid af pressemeddelelser eller pressekonferencer. I nogle tilfælde, hvor de reviderede emner har særlig stor offentlig interesse, udarbejdes der visuelt tilgængelige og letforståelige resuméer af revisionsberetninger og audiovisuelle produkter til brug i forbindelse med yderligere kommunikation. Foruden resultaterne af revisionen informeres offentligheden også om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af revisionsanbefalingerne. Disse formidles primært via sociale medier. På LRVK's websted findes der resuméer af revisionsberetningerne på engelsk.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

LRVK samarbejder tæt med akademiske institutioner, f.eks. Stockholm School of Economics i Riga, om at drive certificeringsordningen for revisorer i den offentlige sektor i Republikken Letland.

LRVK samarbejder med revisorer i den private sektor, navnlig den lettiske sammenslutning af statsautoriserede revisorer, om løbende at styrke systemet for effektiv anvendelse af statsautoriserede revisorers arbejde i forbindelse med LRVK's finansielle revisioner i kommunerne.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Beføjelserne for Litauens overordnede revisionsorgan (VK) er fastlagt i Republikken Litauens forfatning, i dens lov om dens overordnede revisionsorgan og i andre retsakter.

VK fører tilsyn med lovligheden og produktiviteten i forvaltningen og anvendelsen af statens ejendom og gennemførelsen af statsbudgettet, udfører offentlige revisioner, fører kontrol med budgetpolitikken og gennemfører andre aktiviteter for at opfylde målene i loven om VK.

VIGTIG LOVGIVNING

• Republikkens forfatning: kapitlet om VK (1992)
• Lov om det overordnede revisionsorgan (1995, omarbejdet 1.7.2021).

DET OVERORDNEDE REVISIONSORGANS OPGAVER

VK reviderer:

• det konsoliderede årsregnskab, som loven om statslig kontrol henviser til
• anvendelsen af de midler fra statsbudgettet, som er tildelt kommunale budgetter
• den finansielle støtte fra EU, som Republikken Litauen modtager.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

VK er et uafhængigt overordnet revisionsorgan, der er ansvarligt over for parlamentet og ikke formelt er knyttet til andre offentlige organer.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

VK er ansvarligt over for parlamentet og hjælper dette til at foretage parlamentarisk kontrol. Der er derfor tætte forbindelser mellem parlamentet og VK.

Den tætteste forbindelse er til parlamentets revisionsudvalg, som behandler VK's beretninger og bidrager med sine afgørelser til at gennemføre VK's anbefalinger. I forbindelse med kontrol af budgetpolitikken samarbejder VK med parlamentets budget- og finansudvalg, som vurderer de beretninger og konklusioner, det får forelagt af VK.

Parlamentet kan overdrage bestemte revisioner til VK inden for dettes kompetenceområde.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

VK ledes af rigsrevisor og et antal vicerigsrevisorer. På nuværende tidspunkt er der tre vicerigsrevisorer.

I henhold til loven om Republikken Litauens overordnede revisionsorgan skal det overordnede revisionsorgan nedsætte et råd, der fungerer som rådgivende organ for rigsrevisor.

EMBEDSPERIODE

Vicerigsrevisorerne udnævnes for en periode på fem år med mulighed for forlængelse én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Vicerigsrevisorerne udnævnes af republikkens præsident efter indstilling fra rigsrevisor.

Sammensætningen af og forretningsordenen for rådet for det overordnede revisionsorgan godkendes af rigsrevisor.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

VK samler tre funktioner i én institution:

• det overordnede revisionsorgan
• revisionsinstitutionen vedrørende EU-investeringer
• den finanspolitiske institution.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 245 fuldtidsansatte, heraf 3 på deltid (1. april 2023) (67 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 23 %; ♀ 77 %. Gennemsnitsalder: 44

BUDGET

• 10,016 millioner euro (2023)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

VK planlægger frit sine revisioner og evalueringer i årlige revisionsprogrammer. På planlægningsstadiet foretages der overvågning af den offentlige sektors aktiviteter, indsamling af data og analyse af eksisterende og potentielle risici. VK's interessenter kan foreslå revisionsidéer.

Arbejdsprogrammet kan løbende ændres for at afspejle den aktuelle udvikling.

— REVISIONSMETODER

VK udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Alle de anvendte metoder er i overensstemmelse med ISSAI'erne og international bedste praksis.

De reviderede enheder har ret til at kommentere VK's udkast til revisionsberetninger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

VK offentliggør hvert år:

• en aktivitetsrapport
• konklusioner fra finansielle revisioner og erklæringer om:
  • det konsoliderede årlige statsregnskab
  • det konsoliderede årsregnskab for de statslige socialfonde
  • det konsoliderede årsregnskab for den obligatoriske statslige sygesikringsfond
  • det konsoliderede årsregnskab for de statslige pensionsfonde
  • det konsoliderede årlige nationalregnskab
• beretninger om forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner
• beretninger om gennemførelse af anbefalinger
• konklusioner/beretninger om evalueringer, analyser.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

VK forelægger sin årlige aktivitetsrapport, alle sine konklusioner/beretninger om revisioner og evalueringer samt alle sine rapporter om gennemførelsen af revisionsanbefalinger på det offentlige område for parlamentet.

VK offentliggør alle sine beretninger og konklusioner om revisioner og evalueringer samt sin årlige aktivitetsrapport på sit websted. Data om resultaterne af offentlige revisioner, overvågning af budgetpolitikken og revisioner vedrørende EU-investeringer gøres også tilgængelige for offentligheden på Litauens portal for åbne data.

Resultaterne af overvågningen af gennemførelsen af revisionsanbefalinger på det offentlige område (status for overvågning af gennemførelsen af anbefalinger, de ansvarlige enheder og de ændringer, der har fundet sted som følge af gennemførelsen af anbefalingerne) ajourføres løbende og offentliggøres som åbne data på VK's websted og på Litauens portal for åbne data.

VK udfører sine aktiviteter ifølge principperne om uafhængighed, gennemsigtighed, lovlighed og professionalisme.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

VK samarbejder med parlamentet, finansministeriet, det litauiske revisorråd, sammenslutningen af interne revisorer og sammenslutningen af kommunale revisorer for at udveksle erfaringer og udvikle fælles standarder.

VK har indgået samarbejdsaftaler med den litauiske nationalbank, overkommissionen for offentlig etik, statens skatteinspektorat, konkurrencerådet, ministeriet for social sikring og arbejde, finansministeriet, statsadvokaturen, kontoret for offentlige indkøb, den særlige efterforskningstjeneste, tjenesten for efterforskning af økonomisk kriminalitet, det statslige dataagentur, kommunerne Vilnius, Kaunas og Klaipėda, fakultetet for økonomi og virksomhedsledelse ved Vilnius Universitet, Vytautas Magnus-universitetet, Mykolas Romeris-universitetet, sammenslutningen af kommunale revisorer, det litauiske revisorråd og sammenslutningen af interne revisorer.

Der gennemføres regelmæssige peer reviews for at sikre kvaliteten af VK's revisioner.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den luxembourgske revisionsret (CCL) kontrollerer den økonomiske forvaltning i de statslige instrumenter, administrationer og tjenester. CCL er også bemyndiget til at undersøge andre offentlige organer, for så vidt som disse ikke er underlagt et andet system for finansiel revision i henhold til lovgivningen. Endelig kan CCL revidere anvendelsen af offentlige midler, der til et bestemt formål er bevilget retlige enheder i den offentlige sektor samt fysiske og juridiske personer i den private sektor, for at undersøge, om disse offentlige midler anvendes efter hensigten.

I forbindelse med sit arbejde har CCL ret til at få adgang til alle de dokumenter, den anser for nødvendige. I tillæg til sit revisionsarbejde kan CCL af parlamentet blive anmodet om at afgive udtalelser om lovgivningsudkast.

VIGTIG LOVGIVNING

• Artikel 105, ændret, i Luxembourgs forfatning (1868)
• Lov om Cour des comptes (8. juni 1999), som ændret.

REVIDEREDE ENHEDER

CCL reviderer:

• statslige instrumenter, administrationer og tjenester
• ministerier
• statslige agenturer
• andre organer
• dele af offentlige og private enheder, der finansieres af offentlige tilskud
• politiske partier.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCL er en uafhængig institution.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Forholdet til parlamentet er et rådgivningsforhold. CCL forelægger alle sine beretninger for parlamentet. Parlamentet kan også høre CCL under udarbejdelsen af lovgivning. Endvidere kan parlamentet anmode CCL om at foretage en revision vedrørende et specifikt emne.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

CCL ledes af et kollegium bestående af formanden, næstformanden og tre rådgivere.

EMBEDSPERIODE

6 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne af CCL's kollegium udnævnes af storhertugen efter forslag fra parlamentet, som opstiller en liste over kandidater.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

CCL træffer afgørelser som kollegium ved flertalsafstemning. Formanden leder møderne og har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

CCL er organiseret i en revisionssektion og en administrativ sektion. Revisionssektionen omfatter fire revisionsafdelinger, der hver ledes af et medlem.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 32 (2023)
• Balance mellem kønnene: ♂ 65,6 %; ♀ 34,4 %.

BUDGET

• 5,2 millioner euro (2023)
• Statsbudgettet omfatter en bevilling til CCL's drift baseret på CCL's egne skøn

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCL træffer selvstændig afgørelse om sit årlige arbejdsprogram. Planlægningsproceduren fastlægges af CCL's kollegium, som vedtager sit arbejdsprogram ved udgangen af det foregående år.

Parlamentet kan anmode CCL om at foretage revisioner på specifikke områder.

— REVISIONSMETODER

CCL udfører finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Under revisionsprocessen fremlægger CCL revisionsresultaterne for de reviderede enheder, som kan svare med kommentarer i en bestemt periode, før beretningerne forelægges for parlamentet.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CCL offentliggør:

• en almindelig beretning om statsregnskabet
• særberetninger om specifikke områder inden for økonomisk forvaltning, der er udarbejdet på CCL's eget initiativ eller efter anmodning fra parlamentet
• udtalelser om lovgivningsudkast og forvaltningen af budgettet.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCL præsenterer sine årsberetninger og særberetninger for parlamentet og offentliggør dem på sit websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

CCL samarbejder tæt med de reviderede enheder og de relevante ministerier.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

National Audit Office of Malta (NAOM) er det nationale revisionsorgan, der er ansvarligt for ekstern revision af den centrale og lokale forvaltning. Dets obligatoriske funktion er at udføre finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende centralforvaltningen.

Det kan endvidere udføre revisioner vedrørende ethvert spørgsmål med relation til offentlige finanser, goder eller midler, der forvaltes eller kontrolleres af en statslig myndighed eller et statsligt kontor.

NAOM kan også revidere regnskaber og/eller aktiviteter hos de offentlige myndigheder eller organer, der administrerer, ligger inde med eller anvender midler, der direkte eller indirekte tilhører staten. Ydermere kan det revidere aktiviteter hos virksomheder eller andre enheder, hvor staten har aktiemajoriteten.

Lovgivningen om NAOM bemyndiger det til at udføre forvaltningsrevisioner for at vurdere sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forbindelse med offentlige programmer, funktioner, initiativer og andre aktiviteter.

NAOM er også ansvarligt for revisionen af de lokale myndigheder, da det udpeger private revisorer til at revidere kommunerne og yder teknisk og administrativ støtte til disse revisorer.

NAOM har ret til at få adgang til alle de oplysninger, der anses for at være nødvendige for udførelsen af dets arbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

• Maltas forfatning: artikel 108 (1964)
• Lov om rigsrevisor og National Audit Office (1997)
• Artikel 120 i forretningsordenen for Repræsentanternes Hus (1995)
• Kommunalloven (1995)

REVIDEREDE ENHEDER

NAOM reviderer:

• ministerier: 21 (obligatorisk)
• alle statslige myndigheder og kontorer (obligatorisk)
• kommuner (obligatorisk i medfør af kommunalloven) som anført under "Mandat" ovenfor
• offentlige myndigheder eller organer, der administrerer, ligger inde med eller anvender midler, der direkte eller indirekte tilhører staten (ikke obligatorisk, medmindre det specifikt er fastsat i relevant lovgivning)
• andre organer, der ligger inde med eller anvender statslige midler (ikke obligatorisk, medmindre det specifikt er fastsat i relevant lovgivning)
• virksomheder eller andre enheder, hvor staten har aktiemajoriteten (ikke obligatorisk).

Note: NAOM er først og fremmest forpligtet til at udføre finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende centralforvaltningen, og det kan desuden foretage enhver form for revision af centrale og lokale myndigheder samt af andre organer, der ligger inde med eller administrerer offentlige midler. Offentlige og andre enheder uden for centralforvaltningen revideres imidlertid af revisorer fra den private sektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NAOM er statens uafhængige revisor. Det udfører sine revisioner i fuld uafhængighed. Rigsrevisor er ikke underlagt nogen persons myndighed eller kontrol.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Rigsrevisor rapporterer direkte til formanden for Repræsentanternes Hus.

Parlamentets statsrevisorer og finansministeren kan anmode NAOM om at undersøge ethvert spørgsmål, der falder ind under NAOM's mandat. Hvad angår kommunal lovgivning kan ministeren med ansvar for de lokale myndigheder anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser i kommunerne.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Der findes ikke noget officielt ledelsesorgan, men rigsrevisor bistås af en vicerigsrevisor og tre assisterende rigsrevisorer.

UDVÆLGELSESMETODE

Både rigsrevisor og vicerigsrevisor udnævnes af præsidenten som beskrevet ovenfor.

De assisterende rigsrevisorer udnævnes efter en intern og/eller ekstern indkaldelse af ansøgninger. Et internt udvælgelsespanel interviewer og rapporterer om ansøgerne. Den valgte ansøger udnævnes af rigsrevisor efter indstilling fra udvælgelsespanelet.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NAOM er organiseret i fire afdelinger, hvoraf de tre ledes af en assisterende rigsrevisor. Det drejer sig om:

• afdelingen for finansiel og juridisk-kritisk revision, som er ansvarlig for at analysere statsregnskabet og for at revidere ministerier og myndigheder, kommuner og en række ikkestatslige organisationer
• afdelingen for forvaltningsrevision, som er ansvarlig for forvaltningsrevisioner og "value for money"-revisioner
• afdelingen for særlige revisioner og undersøgelser, som er ansvarlig for undersøgelsesrapporter, der normalt udarbejdes på anmodning af statsrevisorerne eller finansministeren
• IKT-afdelingen, som er ansvarlig for IT-revisioner samt for at yde IT-support til de andre revisionsafdelinger ved udførelsen af deres revisioner.

Ud over revisionsafdelingerne er der en finans- og administrationsafdeling med egen leder, som er ansvarlig for spørgsmål vedrørende finanser, administration og menneskelige ressourcer.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 58 fuldtidsækvivalenter (december 2022) (81 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 40 %; ♀ 60 %. Gennemsnitsalder: 46.

BUDGET

• 3,85 millioner euro (2021), 3,9 millioner euro (2022).
• NAOM's budget finansieres fuldt ud over Maltas almindelige budget.
• Ca. 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NAOM er frit stillet med hensyn til valg af revisionsemner. Statsrevisorerne og finansministeriet kan dog opfordre det til at foretage undersøgelser vedrørende offentlige midler. NAOM vil normalt efterkomme sådanne anmodninger, men er ikke forpligtet til det.

NAOM udarbejder årlige revisionsplaner, som indeholder lister over de planlagte revisioner, og som godkendes af rigsrevisor og vicerigsrevisor.

Ved udvælgelsen af revisionsområder til optagelse i det årlige revisionsprogram anvender NAOM forskellige kriterier, f.eks. opfattede risici vedrørende emnet, emnets aktualitet, den sociale og finansielle væsentlighed eller omfanget af den parlamentariske, statslige, mediemæssige eller offentlige interesse. Derudover indførte NAOM for nylig et risikovurderingssystem for ministerier. Systemet er p.t. ved at blive videreudviklet med henblik på at omfatte virksomheder, offentlige agenturer og andre risikoelementer. Dette vil gøre revisionernes omfang er mere balanceret.

— REVISIONSMETODER

NAOM udfører finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner, forvaltningsrevisioner, undersøgelsesrevisioner og IT-revisioner.

Beretninger om finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner offentliggøres årligt senest 12 måneder efter regnskabsårets udløb (den 31. december). Andre beretninger offentliggøres, når de er afsluttet.

Derudover offentliggør NAOM et årligt sammendrag af revisionsresultaterne i beretningerne fra de revisorer, der har revideret kommunerne (titel: "Report by the Auditor General on the Workings of Local Government").

NAOM udfører sine revisioner i overensstemmelse med de relevante internationale revisionsstandarder og har sine egne revisionshåndbøger i finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

I forbindelse med sit arbejde med forvaltningsrevision følger NAOM endvidere IADC-tilgangen (Issue Analysis and Drawing Conclusions).

Endelig har det sin egen adfærdskodeks, som dets ansatte er forpligtet til at overholde.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NAOM offentliggør:

• en årlig beretning om statsregnskabet
• en årlig beretning om kommunernes funktion
• årlige beretninger om opfølgningsrevisioner
• en årsberetning og et årsregnskab
• enkeltstående beretninger om forvaltningsrevisioner, undersøgelsesberetninger og andre typer revisionsberetninger, som ikke er omtalt ovenfor.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NAOM sender alle sine revisionsberetninger og andre beretninger til formanden for Repræsentanternes Hus. Hver beretning indeholder et resumé, som giver en kort sammenfatning, og ledsages af en pressemeddelelse, der indeholder beretningens vigtigste punkter. NAOM offentliggør alle sine beretninger på sit websted og sin Facebook-side, efter at de er blevet forelagt formanden for Repræsentanternes Hus.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NAOM opretholder tætte bilaterale forbindelser til en række andre EU-medlemsstaters overordnede revisionsorganer. Det er medlem af INTOSAI, EUROSAI og Kontaktkomitéen for Den Europæiske Unions overordnede revisionsorganer og af Commonwealth Auditors General Network.

Endvidere deltager NAOM aktivt i en række internationale netværk, navnlig EUROSAI's IT-arbejdsgruppe og INTOSAI's arbejdsgruppe om miljørevision.

Det interagerer også med University of Malta og har observatørstatus i en række regeringsudvalg.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den nederlandske revisionsret (AR) undersøger, om staten anvender skatteydernes penge fornuftigt, sparsommeligt og forsigtigt. Dens lovbestemte opgave er at revidere statens indtægter og udgifter og rapportere om disse til parlamentet på "ansvarlighedsdagen" (den tredje onsdag i maj). På grundlag af AR's udtalelse kan parlamentet afgøre, om det vil meddele regeringen decharge. Derudover rapporterer AR til parlamentet om individuelle revisioner, så parlamentets medlemmer kan vurdere, om de relevante ministres politikker er effektive.

VIGTIG LOVGIVNING

• Artikel 76, 77 og 78 i den nederlandske forfatning (1814)
• Lov om statsregnskabet (2016).

REVIDEREDE ENHEDER

AR reviderer:

• 23 afsnit i statsbudgettet, som hovedsagelig vedrører ministerier og statslige fonde
• over 100 (grupper af) retlige enheder med lovbestemte pligter.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

AR er statens uafhængige revisor. Den er et uafhængigt organ og har forfatningsmæssig status som højtstående statsråd, dvs. et af de nationale offentlige organer, der er oprettet for at beskytte den demokratiske retsstat.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Arbejdsforholdet mellem AR og det nederlandske parlament bygger på samarbejde. På det institutionelle plan mødes bestyrelsen regelmæssigt med parlamentets stående finansudvalg. Der er også daglig kontakt på medarbejderniveau.

AR offentliggør sine revisionsresultater, hovedsagelig i form af beretninger og skrivelser, ved at sende dem til parlamentet. Parlamentet tilbydes en lukket briefing før offentliggørelsen af en beretning. Hvis parlamentet tager imod dette tilbud, tilbydes den ansvarlige minister også en lukket briefing.

Parlamentet indbyder somme tider AR til at deltage i parlamentariske høringer på grund af dens specifikke ekspertise.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

AR ledes af en bestyrelse, som består af formanden og to medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne træffer alle beslutninger i fællesskab.

Hvert medlem af bestyrelsen fungerer som ordfører for en del af AR's arbejde, og formanden fører tilsyn med organisationen som helhed.

AR har også to eksterne, ekstraordinære bestyrelsesmedlemmer, som kan anmodes om at deltage i visse aktiviteter, f.eks. føre tilsyn med revisioner, gennemføre eksterne foranstaltninger eller fungere som stedfortrædere for bestyrelsens ordinære medlemmer.

EMBEDSPERIODE

Alle AR's bestyrelsesmedlemmer udnævnes på livstid frem til den lovbestemte pensionsalder på 70.

UDVÆLGELSESMETODE

Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes af statsoverhovedet. Udnævnelsen forberedes af bestyrelsen og parlamentet i fællesskab.

Bestyrelsen udvælger mindst fire kandidater på grundlag af en åben ansættelsesprocedure. Listen med kandidater forelægges for Andetkammeret. Andetkammeret er ikke forpligtet til at bruge denne liste. Andetkammeret forelægger derefter en liste med tre kandidater for statsoverhovedet, som udnævner den kandidat, der har størst parlamentarisk støtte.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

AR's bestyrelse støttes af en organisation under ledelse af en generalsekretær, som udnævnes ved lov og tages i ed af statsoverhovedet. AR har et ledelsesteam, som ledes af generalsekretæren og yderligere består af de seks revisionsdirektører og direktøren for støttetjenesterne. Ledelsesteamet er ansvarligt for at sikre kvalitet i organisationen og i revisionerne.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 276 fuldtidsækvivalenter (februar 2023) (61,4 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 50 %; ♀ 50 %. Gennemsnitsalder: 46

BUDGET

• 39,5 millioner euro (2023)
• 0,01 % af de samlede offentlige udgifter (2023)

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

AR beslutter på eget initiativ, hvilke revisioner den vil udføre, men parlamentet, ministre og statssekretærer kan anmode den om at udføre revisioner.

AR har et løbende revisionsprogram, som revurderes flere gange om året på baggrund af strategiske dialoger. En del af AR's revisionskapacitet er afsat til flerårige revisionsprogrammer, som fokuserer på emner, der anses for at have stor finansiel og social betydning.

AR prioriterer revision af områder, hvor den kan tilføre merværdi i kraft af sine særlige beføjelser (f.eks. retten til at få adgang til fortrolige oplysninger) og sin uafhængighed og upartiskhed, eller hvor ingen anden organisation kan foretage revision.

— REVISIONSMETODER

AR udfører finansielle revisioner, forvaltningsrevisioner og effektivitetsrevisioner.

Den eksperimenterer med nye revisionsmetoder og -teknikker, men også med nye former for offentliggørelse.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

AR offentliggør:

• en årsberetning
• revisionsberetninger
• fokusrapporter
• budgetbreve
• webudgivelser
• faktablade.

AR sender sine revisionsresultater til og deler sine erfaringer med regeringen, parlamentet og de ansvarlige forvaltere i de enheder, den reviderer.

AR begrænser sine publikationer i perioderne før, under og efter parlamentsvalg, indtil der er dannet et nyt kabinet.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

AR offentliggør beretninger på sit websted og udsender meddelelser om sine publikationer på de sociale medier.

Den tredje onsdag i maj (kendt som "ansvarlighedsdagen") afgiver AR en uafhængig erklæring om statens regnskab, om dens operationelle og økonomiske forvaltning og om kvaliteten af de politikoplysninger, som ministrene forelægger for parlamentet.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

AR deltager aktivt i samarbejde og vidensdeling med revisionsinstitutionerne i Kongeriget Nederlandene. Disse institutioner spænder fra lokale revisionskontorer og revisionsudvalg til revisionsinstitutionerne i den caribiske del af Nederlandene.

Derudover bidrager AR aktivt til det internationale revisionsfællesskab. Den har stor erfaring i at styrke institutionel udvikling gennem kapacitetsopbygningsprojekter med overordnede revisionsorganer i udlandet. AR indgår også i samarbejde og udveksling af specifik ekspertise med søsterinstitutioner, og den er et institutionelt medlem af INTOSAI, EUROSAI, EU-Kontaktkomitéen og Global Audit Leadership Forum.

Som eksempler på det tætte samarbejde kan nævnes fælles eller parallelle revisioner udført af AR og andre overordnede revisionsorganer.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den østrigske revisionsret (RH) er det uafhængige overordnede revisionsorgan på føderalt niveau, i provinserne og i kommunerne.

RH kontrollerer, at de offentlige midler forvaltes korrekt, herunder i forbindelse med offentlige institutioners udgifter og private institutioners anvendelse af offentlige midler (på grundlag af ensartet revision).

RH undersøger, om de midler, der er til rådighed, anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt. RH udfører revisioner og bliver hørt i forbindelse med drøftelser - dens vigtigste strategiske funktion - men varetager også andre opgaver af relevans for de offentlige politikker samt en række notaropgaver.

RH vælger uafhængigt og på eget initiativ sine revisionstyper og -emner, og hvilken revisionsmetodologi der skal anvendes.

RH har forfatningsmæssigt mandat til at udføre særlige revisioner, Som eksempler kan følgende nævnes:

• på grundlag af en beslutning truffet af det østrigske forbundsparlament eller af et provinsparlament
• efter anmodning fra medlemmer af det østrigske forbundsparlament eller et provinsparlament
• på grundlag af en rimelig anmodning fra forbundsregeringen, en provinsregering eller en forbundsminister.

Forfatningen begrænser antallet af sådanne anmodninger for at sikre uafhængigheden i RH's revisionsplanlægning.

Herudover påtager RH sig særlige vigtige opgaver, f.eks.:

• udarbejdelse af føderale regnskaber
• arbejde vedrørende redegørelsen om finansiel gæld
• gennemgang af udkast til love og forskrifter
• opgaver under uforenelighedsloven og loven om indkomstbegrænsninger
• opgaver vedrørende politiske partier og valg
• opgaver i forbindelse med rapporten om de gennemsnitslønninger og -pensioner, der udbetales af forbundsstatslige virksomheder og agenturer
• afgivelse af ekspertudtalelser til voldgiftspaneler i henhold til stabilitetspagten af 2012.

VIGTIG LOVGIVNING

RH's aktiviteter, funktioner, organisation og stilling er omfattet af:

• kapitel VI i den føderale forfatningslov (1920)
• føderal lov om den østrigske revisionsret (Rechnungshofgesetz - 1948)
• lov om forfatningsdomstolen (hvis der opstår meningsforskelle mellem RH og en retlig enhed med hensyn til beføjelser og rettigheder, kan RH anmode forfatningsdomstolen om at træffe afgørelse)
• føderal lov om Nationalrådets forretningsorden (provinsparlamenterne regulerer RH's strategisk vigtige deltagelse i udvalgsmøder og plenarmøder)
• traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (finder direkte anvendelse på revision af EU-midler og samarbejde med Den Europæiske Revisionsret).

REVIDEREDE ENHEDER

RH reviderer de finansielle anliggender (dvs. de finansielle aktiviteter) i:

• staten, provinserne, kommunale sammenslutninger, kommuner med mere end 10 000 indbyggere og andre retlige enheder som defineret ved lov
• stiftelser, fonde og institutter, der forvaltes af institutioner på forbunds-, provins- eller kommuneniveau eller af fysiske personer, der selv er en del af en institution på forbunds-, provins- eller kommuneniveau
• organisationer, hvor staten, en provins eller en kommune med mindst 10 000 indbyggere udøver den faktiske kontrol eller ejer mindst 50 % af aktiekapitalen eller egenkapitalen, eller hvis drift varetages af staten, en provins eller en kommune, enten alene eller sammen med andre kontraherende parter
• retlige enheder på forbunds-, provins- og kommuneniveau, der anvender forbundsstatslige midler, provinsmidler eller kommunale midler
• sociale sikringsmyndigheder og lovbestemte sammenslutninger af arbejdsgivere, arbejdstagere og fagpersoner
• retlige enheder, der er oprettet ved lov, f.eks. ORF (den østrigske public service-udbyder af radio og tv).

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et særskilt organ, der ledes af en formand og udfører revision på forbunds-, provins- og kommuneniveau efter Westminstermodellen.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RH er det overordnede revisionsorgan i Østrig og rapporterer direkte til det nationale parlament. RH fungerer:

• som befuldmægtiget for det nationale parlament i spørgsmål vedrørende forvaltningen af offentlige midler på forbundsniveau og den økonomiske forvaltning i de lovbestemte faglige sammenslutninger under den østrigske forbundsstats udøvende myndighed
• som befuldmægtiget for provinsparlamenterne i spørgsmål vedrørende provinser, kommunale sammenslutninger og kommunal forvaltning af offentlige midler samt vedrørende den økonomiske forvaltning i de lovbestemte faglige sammenslutninger under provinsernes udøvende myndighed.

RH er uafhængig af forbundsregeringen og provinsregeringerne og kun underlagt lovgivningens bestemmelser, og den hører derfor under den lovgivende magt.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Formanden for RH er i kontakt med det nationale parlament og dets udvalg direkte og personligt eller gennem en person, som formanden selv har delegeret.

Formanden for RH har ret til at deltage i det nationale parlaments og dets (under-)udvalgs drøftelser om RH's beretninger, forbundsstatens endelige budgetregnskaber, beslutningsforslag vedrørende gennemførelsen af specifikke tiltag i RH's undersøgelse af forvaltningen af offentlige midler og afsnittene vedrørende RH i loven om forbundsstatens finanser.

Formanden for RH har i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser i den føderale lov om det nationale parlaments forretningsorden til enhver tid ret til - efter egen anmodning - at blive hørt i drøftelser om de emner, der er angivet ovenfor.

RH forelægger det nationale parlament, provinsparlamenterne og kommunerådene en årsberetning om sine aktiviteter. Den kan til enhver tid fremsætte sine bemærkninger til enkeltstående spørgsmål over for det nationale parlament, provinsparlamenterne og kommunerådene og om nødvendigt fremlægge forslag. RH underretter forbundsregeringen om alle sine beretninger samtidig med, at den forelægger dem for det nationale parlament.

Det nationale parlament nedsætter endvidere et stående udvalg, som drøfter RH's beretninger. Udvalget nedsættes i henhold til princippet om forholdsmæssig repræsentation.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

RH har ikke et ledelsesorgan. Formanden har enebeføjelse til at træffe beslutninger.

RH har ingen fast næstformand. Hvis formanden er forhindret i at varetage sit ansvar, repræsenteres vedkommende af den højest placerede embedsmand i RH. Dette gælder også, hvis embedet som formand er ledigt.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

RH er opdelt i fem sektioner og to enheder (én ledelses- og administrationssektion og fire revisionssektioner samt enheden for revision vedrørende partier og regeloverholdelse og enheden for revision vedrørende kontrol, planlægning og effekt). Revisionssektionerne består hver af to underordnede revisionsenheder, hvori tre til fire revisionsafdelinger er grupperet tematisk. Enheden for revision vedrørende partier og regeloverholdelse består af to revisionsafdelinger.

Denne organisatoriske struktur giver mulighed for strategisk og revisionsmæssig planlægning mellem afdelinger, muliggør en optimeret ressourceanvendelse i fleksible og samarbejdende revisionshold og fremmer og forbedrer udvekslingen af viden mellem afdelinger.

I hver enhed og hver sektion er der oprettet "ekspertisecentre". Hvert ekspertisecenter er ansvarligt for et tværgående tematisk område, og formålet med centrene er at opbygge ekspertise, konsolidere viden og sikre informationsudveksling i RH. Som eksempler på tværgående områder kan nævnes kvalitetsstyring, dataanalyse, krisestyring og -forebyggelse, bygge- og anlægsret, udbudsret, internationale klima- og miljøforpligtelser, det finansielle system og bæredygtige offentlige finanser, korruptionsforebyggelse samt regeloverholdelse og risikostyring.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 295 (1. januar 2023) (ca. 84 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 49,8 %; ♀ 50,2 %. Gennemsnitsalder: 49,4

BUDGET

• 37,4 millioner euro (2022)
• 0,04 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RH planlægger sit arbejde på årsbasis.

RH kan også blive anmodet om at udføre særlige revisioner. Der kan være tale om en anmodning baseret på en beslutning truffet af Nationalrådet eller et provinsparlament, en anmodning fra medlemmer af Nationalrådet eller et provinsparlament eller en rimelig anmodning fra forbundsregeringen, en provinsregering eller en forbundsminister. Forfatningen begrænser dog antallet af anmodninger for at sikre uafhængigheden i RH's revisionsplanlægning.

I 2017 lancerede RH et initiativ om for første gang at inddrage offentligheden via Facebook. Borgerne blev opfordret til at deltage i udviklingen af revisionsemner ved at foreslå emner af interesse. Borgernes forslag blev så vidt muligt taget op til overvejelse i revisionsplanlægningsprocessen og drøftet på den årlige revisionsplanlægningskonference.

RH udfører ca. 90 revisioner om året på forbunds-, provins- og kommuneniveau.

— REVISIONSMETODER

RH's revisionskriterier er de retlige principper om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet på grundlag af lovlighed og formel rigtighed.

RH udfører revisioner, der kombinerer:

• forvaltningsrevisioner
• finansielle revisioner.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RH forelægger sine beretninger på forbunds-, provins- og kommuneniveau.

RH offentliggør endvidere beretninger, der

• omhandler undersøgelse og vurdering af specifikke spørgsmål
• fremhæver og kvantificerer potentielle forbedringer
• kortlægger og kvantificerer finansielle spørgsmål
• indeholder konkrete og gennemførlige anbefalinger.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RH formidler sine publikationer:

• på sit websted
• på de sociale medier
• i pressemeddelelser.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

På nationalt niveau samarbejder RH med revisionsinstitutionerne i provinserne med henblik på at koordinere deres respektive årlige revisionsplaner.

RH har varetaget generalsekretariatet for INTOSAI siden 1963.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Det overordnede revisionsorgan (NIK) foretager revision vedrørende lovlighed, økonomisk forsvarlighed, effektivitet og omhu i offentlige administrative organer, den polske nationalbank, statslige juridiske personer og andre statslige organisatoriske enheder. NIK kan foretage revision vedrørende lovlighed, økonomisk forsvarlighed og omhu i de lokale myndigheders organer, retlige enheder og andre organisatoriske enheder.

NIK kan også foretage revision i andre organisatoriske enheder og virksomhedsenheder vedrørende lovlighed og formel rigtighed for så vidt angår deres anvendelse af statslige eller offentlige goder eller ressourcer og vedrørende deres opfyldelse af deres finansielle forpligtelser over for staten.

NIK har ret til at få adgang til alle de oplysninger, det har behov for, og dets personale har fri adgang til de reviderede organers lokaler og ret til at undersøge relevante dokumenter og andre materialer. NIK kan tale med vidner fra de reviderede eller andre organer og modtage bevis fra dem, anmode om mundtlige eller skriftlige forklaringer fra medarbejdere i de reviderede organer, søge bistand fra eksperter og specialister og deltage i de reviderede organers ledelsesmøder.

VIGTIG LOVGIVNING

Republikken Polens forfatning af 2. april 1997.

Ændret lov om det overordnede revisionsorgan (lov om NIK) af 23. december 1994.

REVIDEREDE ENHEDER

NIK reviderer bl.a.

• budgetenheder (f.eks. ministerier og statslige organer)
• målrettede statslige fonde
• forvaltningsorganer og andre retlige enheder i den offentlige finanssektor
• statslige banker, herunder den polske nationalbank
• lokale selvstyreorganer
• andre enheder, der afholder offentlige udgifter, herunder enheder uden for den offentlige finanssektor.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, der ledes af en formand og fungerer efter det kollegiale princip, hvilket betyder, at et særligt organ kaldet NIK-rådet er involveret i godkendelsen og vedtagelsen af de vigtigste dokumenter.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NIK er det overordnede statslige revisionsorgan og er uafhængigt af regeringen, men underlagt parlamentets Underhus (Sejm).

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

NIK rapporterer til Sejm og samarbejder med næsten alle Sejms udvalg, som gennemgår de fleste af NIK's revisionsberetninger afhængigt af deres arbejdsområde. Sejms statsrevisionsudvalg gennemgår også NIK's revisionsberetninger og afgiver udtalelser om NIK's budget og de forslag til potentielle NIK-revisionsområder, der stilles af andre udvalg i Sejm (40-60 om året). NIK underretter også statsrevisionsudvalget om sin årlige arbejdsplan.

Sejm gennemgår de vigtigste NIK-rapporter: den årlige aktivitetsrapport og analysen af statsbudgettets gennemførelse og de pengepolitiske retningslinjer.

Sejm og dets organer kan pålægge NIK at foretage revisioner, men dette sker sjældent (1-3 gange årligt).

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Formanden og NIK-rådet udgør NIK's ledelsesorgan. Dette er et kollegium bestående af 19 medlemmer: NIK's formand, næstformændene, generaldirektøren og 14 medlemmer, dvs. syv juridiske eller økonomiske akademikere (som er uafhængige af NIK) og syv direktører for organisatoriske revisionsenheder eller rådgivere for NIK's formand.

EMBEDSPERIODE

Formanden, næstformændene og generaldirektøren sidder i NIK-Rådet i hele deres embedsperiode, mens de andre medlemmer udnævnes for en treårig periode med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

De 14 medlemmer af NIK-rådet udnævnes af Sejms formand efter anmodning fra NIK's formand og udtalelse fra Sejms statsrevisionsudvalg.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NIK er organiseret i revisionsenheder (14 afdelinger og 16 regionale kontorer) samt administrations- og støtteafdelinger (4). De regionale kontorer - der har samme status som revisionsafdelingerne - dækker operationelle territorier svarende til Polens administrative enheder (regioner).

Revisioner udført af revisionsafdelinger og regionale kontorer overvåges af NIK's formand eller en af næstformændene.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 1 576 fuldtidsækvivalenter (2021) (71 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 53 %; ♀ 47 %. Gennemsnitsalder: over 41 (revisorer)

BUDGET

• NIK's budget: 308 millioner PLN/ca. 68 millioner euro (januar 2021).
• NIK-rådet vedtager et forslag til NIK's budget. Finansministeren inkorporerer det i forslaget til statsbudgettet, som derefter drøftes og godkendes af parlamentet.
• Ca. 0,07 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NIK planlægger sine revisioner på grundlag af dels sin årlige arbejdsplan, dels sin fireårige strategi, som omfatter udviklingsplaner, mission, målsætninger og strategiske initiativer, midlerne til at gennemføre disse initiativer og overvåge fremskridt med hensyn til deres gennemførelse og en treårig strategi for revisionsaktiviteter. Revisionen af statsbudgettets gennemførelse har som NIK's primære, forfatningsmæssige og lovbestemte opgave prioritet i revisionsplanlægningen.

Arbejdsplanen er resultatet af en flerfaset planlægningsproces, der varer flere måneder. Revisionsgruppen udarbejder et udkast til arbejdsplan baseret på udvalgte revisionsemner, som foreslås af de organisatoriske revisionsenheder. Medlemmerne af gruppen deltager i møder med repræsentanterne for alle de organisatoriske revisionsenheder for at drøfte deres forslag. De afholder også en række interne drøftelser om de revisionsemner, som fremsættes af direktørerne for de organisatoriske revisionsenheder, rådgiverne for NIK's formand og andre revisorer. Udkastet til arbejdsplan sendes dernæst til styringsudvalget, som har beføjelse til at foretage supplerende ændringer. Styringsudvalget er også ansvarligt for tekniske og organisatoriske foranstaltninger i forbindelse med den årlige arbejdsplan.

NIK overvåger lovgivningsmæssige ændringer, studerer statistiske data og undersøger statslige planer og programmer såvel som pressemeddelelser og klager fra borgerne. Denne overvågning bidrager væsentligt til den årlige og langsigtede planlægning. På dette grundlag kan NIK udarbejde arbejdsplanen og fastlægge revisionsprioriteter.

Forud for udvælgelsen af de områder, der foreslås til revision, foretages der en omfattende risikoanalyse baseret på bl.a. rapporter og publikationer fra internationale institutioner såsom OECD, Verdensbanken, EU-Rådet eller Den Europæiske Revisionsret, nationale strategidokumenter, finansielle planer for den offentlige sektor, statistikker, klager modtaget af NIK, meningsmålingsresultater og medierapporter.

— REVISIONSMETODER

NIK udfører finansielle revisioner, revisioner vedrørende formel rigtighed og forvaltningsrevisioner (planlagte og ad hoc) samt integrerede revisioner, der omfatter alle tre revisionstyper.

NIK anvender revisionsstandarder, der er baseret på polsk lovgivning, INTOSAI's revisionsstandarder, de europæiske retningslinjer vedrørende INTOSAI's revisionsstandarder, standarderne fra International Federation of Accountants (IFAC) og NIK's egen lange erfaring.

De metodologiske retningslinjer (revisionshåndbogen), der er baseret på disse standarder, giver detaljerede instrukser om, hvordan en revision skal gennemføres.

NIK's etiske kodeks er i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NIK offentliggør:

• analyser af statsbudgettets gennemførelse og de pengepolitiske retningslinjer (årlig beretning)
• udtalelser om godkendelser afgivet til ministerrådet
• revisionsbaserede erklæringer (beretninger efter revisioner af enkelte enheder)
• sammenfattende beretninger vedrørende alle planlagte revisioner og visse ad hoc-revisioner (information om revisionernes resultater)
• årlige aktivitetsrapporter
• analyser af, hvordan revisionsresultater vedrørende lovgivningsprocesser og anvendelse af lovgivning bliver brugt
• årlige arbejdsplaner.

NIK udarbejder også:

• forslag til lovgivningsændringer (de lege ferenda-forslag)
• analyser af anmodninger og klager fra borgerne.

Opfølgning på resultater:

• NIK informerer de reviderede enheder om sine revisionsresultater og anbefalinger og kontrollerer systematisk, om der følges op på disse. Resultaterne af denne kontrol præsenteres i opfølgningsrapporter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATER

NIK offentliggør sine revisionsberetninger, relaterede dokumenter og oplysninger om sine løbende aktiviteter på sit websted (www.nik.gov.pl) og via den offentlige informationsbulletin (https://bip.nik.gov.pl/).

MEDIEDÆKNING

NIK har i mange år ført en aktiv informationspolitik, der sigter mod at give offentligheden den mest objektive og bredest mulige viden om NIK's revisioner og aktiviteter.

INTERAKTION MED BORGERNE

NIK har en retlig forpligtelse til at give oplysninger om sin funktionsmåde og sine aktiviteter, produkter osv. og giver borgerne mulighed for at indsende forslag, f.eks. til revisioner. Alle revisionsberetninger (bortset fra de fortrolige) offentliggøres på NIK's websted. NIK offentliggør også et tidsskrift om statslig revision, der udkommer hver anden måned.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NIK arbejder tæt sammen med andre - nationale og lokale - organer for kontrol, revision og inspektion (disse sender NIK resultaterne af deres revisioner og udfører visse revisioner i fællesskab under NIK's ledelse).

NIK samarbejder også regelmæssigt med universiteter og forskningsinstitutioner og søger systematisk rådgivning fra eksterne eksperter, bl.a. ved nedsættelse af ekspertpaneler.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Tribunal de Contas de Portugal (TCP) udfører følgende opgaver i overensstemmelse med forfatningen og loven:

• kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af de offentlige indtægter og udgifter og den offentlige gæld
• afgiver udtalelse om det almindelige statsregnskab og de selvstyrende regioners regnskaber og vil attestere det almindelige statsregnskab fra og med 2023
• vurderer det offentliges økonomiske forvaltning
• håndhæver det finansielle ansvar.

TCP har ret til at få adgang til alle de oplysninger, som anses for nødvendige, og de reviderede enheder er forpligtet til at samarbejde.

VIGTIG LOVGIVNING

• Den Portugisiske Republiks forfatning (1976): artikel 107, 209(c), 214 og 216
• Lov om Tribunal de Contas' organisation og funktionsmåde: lov 98/97 af 26. august 1997
• Budgetrammelov: lov 151/2015 af 11. september 2015, artikel 66 (6).

REVIDEREDE ENHEDER

TCP reviderer:

• staten og dens forskellige tjenester
• de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira og deres forskellige tjenester
• de lokale myndigheder og deres sammenslutninger eller forbund, herunder storbyområder
• offentlige institutter
• socialsikringsinstitutioner
• offentlige sammenslutninger, sammenslutninger af offentlige enheder og sammenslutninger af offentlig-private enheder, som hovedsagelig finansieres af offentlige enheder eller er underlagt deres ledelseskontrol
• statsejede virksomheder
• regionale virksomheder
• fælleskommunale og kommunale virksomheder
• alle enheder med deltagelse af offentlige midler, uanset om de modtager et tilskud eller er delvis statsejede
• virksomheder med koncessioner til at forvalte statsejede virksomheder, virksomheder med en andel af offentlig kapital, offentlig-private virksomheder kontrolleret af den offentlige sektor, virksomheder, som har koncessioner til eller forvalter offentlige tjenesteydelser, og virksomheder med koncessioner til offentlige bygge- og anlægsarbejder
• andre enheder, der modtager eller forvalter offentlige midler.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial ret med revisions- og domstolsfunktioner bestående af formanden og 18 medlemmer (dommere med samme status som højesteretsdommere).

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

I henhold til forfatningen er TCP en højesteret og dermed et suverænt organ på linje med republikkens præsident, parlamentet, regeringen og de øvrige domstole. Den er det uafhængige overordnede revisionsorgan med ansvar for ekstern finansiel kontrol/revision og kontrollerer regeringens gennemførelse af statsbudgettet.

TCP's medlemmer er dommere og kan dermed ikke fjernes eller drages til ansvar for deres domme, om end visse undtagelser er fastsat ved lov.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

TCP er uafhængig af alle andre institutioner. Lovgivningen fastsætter imidlertid samarbejdsprocedurer, som omfatter, men ikke er begrænset til, følgende:

• Parlamentet og regeringen kan anmode TCP om at foretage revisioner vedrørende specifikke enheder eller finansielle emner, men TCP er ikke forpligtet til at gøre det
• Parlamentet kan anmode om at få tilsendt eksisterende beretninger
• Parlamentet kan anmode TCP om oplysninger, der er indhentet i forbindelse med dens gennemførelse af revisioner
• TCP's revisionsberetninger og årsberetning bliver generelt offentliggjort og sendt til Parlamentet og andre interessenter.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

TCP er selvstyrende.

Formanden er leder af institutionen.

TCP har ret til at fastlægge sit eget budget og har også finansiel autonomi til at forvalte det. Budgettet godkendes af parlamentet.

Plenarforsamlingen, bestående af formanden og alle medlemmerne, er beslutningsinstans vedrørende TCP's forslag til det årlige budget og den strategiske plan.

EMBEDSPERIODE

Medlemmerne udnævnes på livstid.

UDVÆLGELSESMETODE

Medlemmerne rekrutteres gennem en offentlig udvælgelsesprøve med en udvælgelseskomité.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

TCP er organiseret i tre afdelinger og to regionale afdelinger (for henholdsvis Azorerne og Madeira). Hver revisionsafdeling består af en revisionsenhed og en administrativ enhed.

Derudover har TCP en enhed for intern revision under formandens direkte ansvar og et udvalg for revisionsstandarder.

TCP's medlemmer tilknyttes de forskellige afdelinger på grundlag af kriterier vedrørende deres akademiske studier og erhvervserfaring.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 530 (december 2022)
• Balance mellem kønnene: ♂ 31 %; ♀ 69 %. Gennemsnitsalder: 53
• Andel af personalet, der arbejder inden for revision: 60 %.

BUDGET

• TCP finansieres over det almindelige statsbudget og af egne indtægter (gebyrer opkrævet hos reviderede enheder).
• Samlet budget (2023): 29 millioner euro.
• 0,026 % af de samlede offentlige udgifter.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

TCP godkender hvert tredje år en strategisk plan efter en inddragelsesproces, der kulminerer i en SWOT-analyse (med angivelse af væsentlige svagheder, styrker, muligheder, udfordringer og trusler) og en risikoanalyse med angivelse af mål og prioriteter.

For samme strategiperiode godkender TCP også et treårigt program, som udmøntes i en mellemsigtet operationel plan, der samler de årlige planer for den pågældende periode.

Derudover godkender den et detaljeret årligt arbejdsprogram i fuldstændig uafhængighed.

— REVISIONSMETODER

TCP udfører alle typer revisioner.

De anvendte metoder og metodologier er fastlagt i TCP's revisionshåndbøger, der tager hensyn til internationale revisionsstandarder (ISSAI'er) og bedste praksis.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

TCP offentliggør alle sine beretninger og afgørelser, navnlig:

• årsberetninger og udtalelser om det almindelige statsregnskab og de selvstyrende regioners regnskaber
• revisionsberetninger
• en årlig aktivitetsrapport.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

TCP offentliggør beretninger, afgørelser, relevante dokumenter, begivenheder og aktiviteter på sit websted.

Den kan desuden beslutte at offentliggøre sine beretninger i det portugisiske statstidende og formidle dem via medierne. TCP bruger også sociale medier til at interagere med offentligheden.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

TCP er bestyrelsesmedlem i INTOSAI, EUROSAI og de portugisisktalende landes OR-organisation (OISC/CPLP) og associeret medlem i OLACEFS (organisationen for latinamerikanske og caribiske OR'er). TCP er desuden næstformand for EUROSAI's netværk for etik, der har erstattet taskforcen for revision og etik, og som har det kroatiske OR som formand. Derudover deltager TCP i OR-kapacitetsopbygningsprojekter, navnlig i portugisisktalende lande, og er ekstern revisor for EMBL (Det Europæiske Laboratorium for Molekylærbiologi), CERN (Den Europæiske Organisation for Højenergifysik) og INL (International Iberian Nanotechnology Laboratory) samt medlem af Eurocontrols revisionsudvalg.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den rumænske revisionsret (CCR) reviderer fastlæggelsen, forvaltningen og anvendelsen af statens og den offentlige sektors finansielle ressourcer. Den arbejder selvstændigt som fastsat i forfatningen og er medlem af internationale organisationer for OR'er.

VIGTIG LOVGIVNING

• Rumæniens forfatning (1991, ændret 2003)
• Lov nr. 94/1992 om den rumænske revisionsrets organisation og drift, senere offentliggjort på ny med ændringer og tilføjelser.

REVIDEREDE ENHEDER

CCR reviderer:

• offentlige myndigheder og institutioner
• administrative og territoriale enheder (regionalråd og borgmestre for byer og kommuner)
• Rumæniens nationalbank
• offentlige virksomheder
• kommercielle selskaber, hvor staten, administrative eller territoriale enheder, offentlige institutioner eller selvstændige forvaltninger hver for sig eller tilsammen har aktiemajoriteten
• socialforsikringsorganer, der forvalter offentlige aktiver, midler eller fonde
• retlige enheder, der modtager statslige lånegarantier eller tilskud eller andre former for statslig finansiel støtte fra centrale eller lokale offentlige forvaltninger eller andre offentlige institutioner.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En struktur under kollegial ledelse uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

CCR er en uafhængig offentlig institution og er kun ansvarlig over for parlamentet.

Som Rumæniens overordnede revisionsorgan reviderer CCR fastlæggelsen, forvaltningen og anvendelsen af statens og den offentlige sektors finansielle ressourcer.

På anmodning fra parlamentet godkender CCR udkastet til statsbudgettet og udkast til lovgivning vedrørende de offentlige finanser og regnskaber såvel som udkast til lovgivning, der kan føre til lavere indtægter eller højere udgifter end fastsat i budgetloven. Den godkender også regeringens og ministeriernes oprettelse af særlige organer på deres ansvarsområder.

Retssager som følge af CCR's aktiviteter afgøres ved domstolene.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

CCR afgiver en årsberetning til parlamentet om årsregnskabet over anvendelsen af de offentlige budgetter. Beretningen indeholder revisionskonklusioner og anbefalinger.

Parlamentet er den eneste myndighed, der kan anmode CCR om at udføre revisioner vedrørende den offentlige sektor.

CCR er det eneste organ, der reviderer den måde, hvorpå parlamentets to kamre og regeringen gennemfører deres budgetter.

CCR opstiller og godkender sit eget budget og sender det til regeringen med henblik på indføjelse i det udkast til statsbudget, der sendes til godkendelse i parlamentet. Den årlige budgetgodkendelsesproces giver dog regeringen og parlamentet mulighed for at intervenere med hensyn til det budget, der vedtages af CCR's plenarforsamling.

Et særligt parlamentsudvalg kontrollerer, hvordan CCR bruger sit budget.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

CCR ledes af en plenarforsamling bestående af 18 medlemmer kaldet revisionsrådgivere, som i overensstemmelse med forfatningen og loven om CCR's organisation og drift udnævnes af parlamentet.

Formanden er ansvarlig for den praktiske forvaltning af CCR. Han bistås i denne opgave af to næstformænd, som udnævnes af parlamentet blandt revisionsrådgiverne.

EMBEDSPERIODE

En tredjedel af plenarforsamlingen udskiftes hvert tredje år.

9 år uden mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

CCR's medlemmer udnævnes af parlamentet for en fast periode på ni år. De udfører deres hverv uafhængigt og kan kun afskediges af parlamentet på betingelser fastsat i loven om CCR's organisation og drift. Revisionsrådgivere beklæder højtstående statslige stillinger og er underlagt de samme retlige begrænsninger som dommere. CCR's medlemmer må således ikke være medlemmer af politiske partier eller udføre offentlige aktiviteter af politisk karakter i deres embedsperiode.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Centralt er CCR organiseret i ti revisionsafdelinger, en koordinerende afdeling, en juridisk afdeling og et generalsekretariat, hvis rolle er at yde støtte på institutionens specifikke arbejdsområder. Regionalt er CCR organiseret i 42 regionale revisionskontorer og et revisionskontor for Bukarest. CCR omfatter også en operationelt uafhængig revisionsmyndighed med ansvar for at revidere de EU-midler, som Rumænien modtager.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 1 966 stillinger (2023), heraf 1 619 stillinger som eksterne offentlige revisorer (82,35 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 37,46 %; ♀ 62,54 %. Gennemsnitsalder: 48 år og 11 måneder

BUDGET

• CCR finansieres over statsbudgettet
• 88 millioner euro (2023) inkl. administrationsudgifter
• Ca. 0,12 % af statsbudgettets samlede udgifter

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

CCR vedtager sine egne arbejdsprogrammer.

Der foretages både årlig og flerårig planlægning. Arbejdsprogrammerne godkendes af plenarforsamlingen.

De flerårige arbejdsprogrammer dækker en periode på tre år.

— REVISIONSMETODER

CCR udfører:

• finansielle revisioner af budgetgennemførelsesregnskaber
• forvaltningsrevisioner af enheder, projekter, processer eller operationer, der involverer offentlige udgifter
• juridisk-kritiske revisioner.

Revisionerne udføres i overensstemmelse med INTOSAI-standarderne og på grundlag af retlige bestemmelser, håndbøger og retningslinjer udarbejdet vedrørende specifikke aktiviteter samt andre interne regler.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

CCR afgiver en offentlig årsberetning til parlamentet om sin revision af forvaltningsregnskabet vedrørende det konsoliderede almindelige budget for det foregående regnskabsår.

Den offentlige årsberetning er det vigtigste og mest synlige dokument, der offentliggøres af CCR. Den sammenfatter institutionens væsentligste revisionsresultater, konklusioner og anbefalinger.

CCR udarbejder også en årlig aktivitetsrapport med oplysninger om sin strategi, sit mandat, sine ansvarsområder, sin opgave og sine forbindelser til forskellige interessenter. Denne rapport indeholder også data og oplysninger for det pågældende år om CCR's organisation, arbejde, uddannelse af personale, faglige aktiviteter, resultater, internationale aktiviteter samt menneskelige og finansielle ressourcer.

Én gang om året sender CCR beretninger om lokale offentlige finanser til de rådgivende lokale myndigheder. Disse beretninger bygger på resultater fra revisioner udført af de regionale revisionskontorer vedrørende budgetterne for de lokale administrative og regionale enheder.

CCR udarbejder på eget initiativ beretninger om væsentlige områder af offentlig interesse. Disse beretninger sendes til parlamentet og andre interessenter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

CCR's beretninger og andre publikationer er tilgængelige elektronisk på institutionens officielle websted (www.curteadeconturi.ro), hvor der også findes engelske sammendrag af den offentlige årsberetning og den årlige aktivitetsrapport.

CCR's årsberetning offentliggøres i det rumænske statstidende, del a III-a.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Internationalt opretholder CCR forbindelser til andre OR'er gennem erfaringsudveksling, deltagelse i konferencer, seminarer og arbejdsgrupper samt offentliggørelse af relevante undersøgelser i internationale tidsskrifter.

CCR deltager også i fælles revisioner og revisioner udført i samarbejde med andre overordnede revisionsorganer, f.eks. på områder som miljørevision, affaldshåndteringsrevision og kommunalrevision.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Slovakiske Republiks overordnede revisionsorgan (NKU) reviderer forvaltningen af statens, de lokale myndigheders og Den Europæiske Unions midler og ejendom. Det reviderer også statens indtægter og sikrer, at told og afgifter opkræves korrekt.

I forbindelse med sine revisioner har NKU ret til at få adgang til alle de lokaler og dokumenter, der anses for at være nødvendige for udførelsen af revisionsarbejdet.

Ud over sine egne revisionsaktiviteter deltager NKU efter anmodning fra Slovakiets nationalbank i processen for fremsættelse af forslag til den uafhængige eksterne revisor, der skal revidere Slovakiets nationalbanks endelige regnskab.

VIGTIG LOVGIVNING

• Artikel 60-63 i Den Slovakiske Republiks forfatning (1992)
• Lov nr. 39/1993 om Den Slovakiske Republiks overordnede revisionsorgan.

REVIDEREDE ENHEDER

NKU reviderer:

• centrale offentlige organer
• ministerier: 14
• centralstatslige administrationsorganer
• offentlige institutioner
• retlige enheder, der er oprettet af centralstatslige myndigheder eller andre statslige administrationsagenturer
• lokale offentlige organer og overordnede territoriale enheder samt disses budgetfinansierede organisationer og integrerede retlige enheder
• offentlige enheder oprettet til specifikke formål
• fysiske og juridiske personer, der modtager nationale offentlige midler samt europæiske og andre udenlandske midler.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En struktur af Westministertypen (monokratisk) uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NKU er et uafhængigt statsligt organ.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

NKU forelægger en årlig sammenfattende beretning om resultaterne af alle sine revisioner for parlamentet. Det forelægger også fuldstændige revisionsberetninger for de relevante udvalg i parlamentet.

NKU kan på grundlag af en parlamentsbeslutning pålægges at udføre en specifik revision inden for sit mandat. NKU er forpligtet til at udføre en sådan revision.

NKU afgiver udtalelser om forslagene til statsbudgettet og Den Slovakiske Republiks endelige statsregnskab og forelægger dem for parlamentet.

Formanden og de to næstformænd vælges og fjernes af parlamentet.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

NKU ledes af formanden med bistand fra to næstformænd.

EMBEDSPERIODE

Næstformændenes embedsperiode er på 7 år og kan forlænges én gang.

UDVÆLGELSESMETODE

Næstformanden vælges af medlemmerne af nationalrådet ved hemmelig afstemning.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NKU's hovedkvarter i Bratislava består af en revisionssektion, en analyse- og innovationssektion og formandens kontor, som varetager støttefunktioner. NKU har også syv regionale afdelinger beliggende i regionale centre, der reviderer de selvstyrende regioner, distrikterne og kommunerne.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 291 (2022) (78 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 37 %; ♀ 63 %. Gennemsnitsalder: 48.

BUDGET

• 13,9 millioner euro (2023)
• 0,04 % af de samlede offentlige udgifter

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NKU planlægger sit revisionsarbejde i årlige revisionsplaner, som det rådgivende udvalg godkender på grundlag af en treårig rammeplan.

Listen over revisioner udarbejdes hovedsagelig på basis af en risikoanalyse, NKU's strategiske målsætninger og forslag fra offentligheden.

— REVISIONSMETODER

NKU udfører tre overordnede typer revisioner:

• finansielle revisioner
• juridisk-kritiske revisioner
• forvaltningsrevisioner.

På grundlag af resultaterne af en revision sender NKU et udkast til beretning til den reviderede enhed, som derefter kan afgive en udtalelse, som vil indgå i den endelige beretning i form af en ændring til denne.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NKU offentliggør:

• en årsberetning
• beretninger om finansielle revisioner
• beretninger om juridisk-kritiske revisioner
• beretninger om forvaltningsrevisioner
• en sammenfattende beretning om resultaterne af alle sine revisioner.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NKU sender alle sine revisionsberetninger til de reviderede enheder og til parlamentet og dets respektive udvalg. NKU underretter præsidenten, statsministeren og parlamentets formand om væsentlige revisionsresultater.

Desuden offentliggøres et resumé af den endelige beretning på NKU's websted.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

NKU samarbejder med mange institutioner på nationalt og internationalt plan.

De nationale partnere omfatter bl.a. universiteter og offentlige myndigheder såsom statsadvokaturen, revisorrådet, Den Slovakiske Republiks monopoltilsyn og kontoret for offentlige indkøb.

Formålet med NKU's nationale og internationale samarbejdsaktiviteter er at bidrage til udviklingen af metoder og kvalitet i arbejdet og dermed også til en bedre gennemførelse af dets mandat i Den Slovakiske Republik.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den slovenske revisionsret (RS) fører tilsyn med statsregnskabet, statsbudgettet og alle de offentlige indtægter og udgifter.

VIGTIG LOVGIVNING

• Republikken Sloveniens forfatning (1991): artikel 150 og 151
• Lov om revisionsretten.

De retsakter, hvorunder RS udøver sine beføjelser, kan ikke anfægtes ved en domstol eller ved andre statslige myndigheder.

REVIDEREDE ENHEDER

RS reviderer:

• offentligretlige enheder og disses underenheder
• privatretlige enheder, som:
  • har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions budget, statsbudgettet eller en lokal myndigheds budget
  • er koncessionshavere
  • er selskaber, banker eller forsikringsselskaber, hvori staten eller en lokal myndighed har aktiemajoriteten
• fysiske personer, som:
  • har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions budget, statsbudgettet eller en lokal myndigheds budget
  • udfører en offentlig tjenesteydelse eller sikrer offentlige goder på grundlag af en koncession.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et særskilt organ, der ledes af en formand og reviderer på centralt, regionalt og lokalt plan uden domstolsmyndighed.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

RS udøver sit hverv i uafhængighed og er bundet af forfatningen og andre love. Dens medlemmer er udnævnt af Nationalforsamlingen.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

RS sender alle sine revisionsberetninger og sin årlige aktivitetsrapport til Nationalforsamlingen.

Ved fastlæggelsen af, hvilke revisioner der skal udføres i et givet kalenderår, overvejer RS forslag fra Nationalforsamlingens medlemmer og arbejdsgrupper, regeringen, ministerierne og lokale offentlige organer. RS skal overveje mindst fem forslag fra Nationalforsamlingen, herunder mindst to fra medlemmer af oppositionen og to fra de parlamentariske arbejdsgrupper.

Nationalforsamlingen udnævner en ekstern revisor til at revidere RS' regnskaber.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

RS ledes af et senat, som består af formanden og to næstformænd.

EMBEDSPERIODE

9 år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Nationalforsamlingen udnævner RS' næstformænd ved afstemning med absolut flertal efter forslag fra republikkens præsident.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Som rigsrevisor repræsenterer formanden RS og er ansvarlig for dens arbejde. Første næstformand overtager ledelsesansvaret i formandens fravær og varetager - med formandens bemyndigelse - rigsrevisoropgaverne sammen med anden næstformand. Afdelingerne ledes af overordnede statslige revisorer og er organiseret efter den offentlige sektors aktiviteter. Én afdeling er specialiseret i forvaltningsrevision og IT-revision.

Formanden og næstformændene udgør senatet, det øverste ledelsesorgan. Senatet vedtager RS' forretningsorden efter aftale med Nationalforsamlingen og træffer afgørelse om de mest presserende revisioner og strategiske spørgsmål.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 125 fuldtidsækvivalenter (marts 2023) (68,0 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 24,8 %; ♀ 75,2 %. Gennemsnitsalder: 48,9 år

BUDGET

• RS' budget (2023): 8 295 400 euro
• 0,04969 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

RS vedtager sit arbejdsprogram i uafhængighed, og det forbliver fortroligt. RS skal vælge mindst fem revisionsforslag forelagt af Nationalforsamlingen.

— REVISIONSMETODER

RS udfører forskellige typer revisioner:

• forvaltningsrevisioner vedrørende effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i de reviderede enheders aktiviteter til målopnåelse og programgennemførelse - disse udvælges på grundlag af kriterier såsom deres potentielle bidrag til bedre økonomisk forvaltning, offentlighedens interesse, risikoen for dårlig performance og uregelmæssigheder
• finansielle og juridisk-kritiske revisioner vedrørende årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (med henblik på en revisionserklæring) og vurderinger af, om systemerne og transaktionerne på specifikke budgetområder er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

RS's revisioner kombinerer ofte de to revisionstyper.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

RS offentliggør:

• revisionsberetninger og opfølgningsrapporter
• en årlig aktivitetsrapport
• udtalelser
• udvalgte svar på anmodninger om kommentarer.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

RS forelægger sin årlige aktivitetsrapport for Nationalforsamlingens formand. Rapporten drøftes derefter i udvalget for kontrol med de offentlige finanser på et møde, der er åbent for journalister og andre medierepræsentanter.

Alle revisionsberetninger og opfølgningsrapporter offentliggøres på RS' websted én dag efter, at de formelt er blevet vedtaget og forelagt den/de reviderede enheder og Nationalforsamlingen.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

RS har primært fokus på at tilvejebringe objektive og pålidelige oplysninger om de offentlige udgifter for at fremme bedre forvaltning og levering af offentlige tjenesteydelser. Med henblik herpå samarbejder den med forskellige enheder i den offentlige sektor og opretholder tætte arbejdsforbindelser til Nationalforsamlingen og dens udvalg. For at fremme god forvaltning og formidle sine revisionsresultater til et bredere publikum deltager RS ofte i begivenheder arrangeret af faglige sammenslutninger eller offentlige organer.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Tribunal de Cuentas (TCU) foretager ekstern, kontinuerlig og efterfølgende revision af den offentlige sektors finansielle og økonomiske aktiviteter, af årsregnskaberne for politiske partier, der modtager driftsstøtte, og af regnskaberne vedrørende valgprocesser (revisionsfunktion). Den vurderer også regnskabspligten hos dem, der forvalter offentlige midler og aktiver (domstolsfunktion), og har en sanktionsfunktion over for politiske partier samt en begrænset rådgivende funktion.

TCU's domstolsfunktion omfatter hele Spaniens territorium.

VIGTIG LOVGIVNING

• Den spanske forfatning (1978), afsnit 136 og 153 d
• Forfatningslov 2/1982 om TCU
• Forfatningslov 7/1988 om TCU's funktionsmåde
• Forfatningslov 8/2007 om finansiering af politiske partier
• Forfatningslov 5/1985 om det almindelige valgsystem.

REVIDEREDE ENHEDER

TCU reviderer:

• den statslige offentlige sektor, herunder:
  • den almindelige statsforvaltning (herunder 22 ministerier og premierministerens kabinet)
  • statslige institutioner, som består af:
  • 212 offentlige administrative organer (47,4%)
  • 200 offentlige virksomheder (44,74 %)
  • 35 offentlige fonde (7,83 %)
• den regionale offentlige sektor: 17 selvstyrende regioner og to selvstyrende byer, 1 333 enheder:
  • 424 offentlige administrative organer (31,81 %)
  • 490 offentlige virksomheder (36,76 %)
  • 417 offentlige fonde (31,26 %)
• den lokale offentlige sektor: 12 990 enheder
• politiske partier: partier med parlamentarisk repræsentation (22 politiske partier) og andre partier.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En revisionsret med domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

TCU er det overordnede revisionsorgan i Spanien. Den har ansvaret for at revidere statens og den offentlige sektors regnskaber og finansielle og økonomiske forvaltning, årsregnskaberne for politiske partier, der modtager driftsstøtte, og regnskaberne vedrørende valgprocesser.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

FORHOLD TIL DET SPANSKE PARLAMENT

TCU er direkte ansvarlig over for parlamentet, uden at dette berører dens uafhængige tilsyns- og domstolsmæssige opgaver, og den varetager sine funktioner med hensyn til at undersøge og kontrollere statens almindelige regnskab ved delegation. Parlamentet kan foreslå revisionsemner for TCU.

TCU er i løbende kontakt med parlamentet via Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Når plenarforsamlingen har godkendt TCU's revisionsprogram, sendes det til det fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Resultaterne af revisionerne (indeholdt i beretninger, memoranda, forslag og notater godkendt af TCU's plenarforsamling), sendes til det spanske parlament. Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU drøfter ved en høring med TCU's formand de enkelte beretninger, memoranda, forslag og notater og træffer de relevante afgørelser.

TCU kan henlede parlamentets opmærksomhed på sager, hvor de, der er forpligtet til at samarbejde, ikke har gjort det (uden at dette berører andre foranstaltninger omfattet af loven).

FORHOLD TIL REGERINGEN

TCU udøver sine funktioner i uafhængighed.

Når en revisionsberetning er godkendt, sendes den til den nationale regering, de selvstyrende regioners regeringsråd eller de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

TCU ledes af plenarforsamlingen, som er et kollegialt organ bestående af 12 rådgivere (hvoraf én er formand) og TCU's chefanklager.

Derudover har TCU en bestyrelse bestående af TCU's formand og lederne af TCU's revisionssektion og anklagesektion. Bestyrelsen er ansvarlig for forbindelserne til parlamentet, personalespørgsmål og planlægning af arbejdet. Den udøver disciplinære beføjelser i tilfælde af grove forseelser og udarbejder og foreslår punkter til plenarforsamlingens dagsorden.

EMBEDSPERIODE

Rådgivere: ni år med mulighed for forlængelse. De har status af dommere, er uafhængige og kan ikke fjernes.

Chefanklager: fem år med mulighed for forlængelse.

UDVÆLGELSESMETODE

Rådgiverne udnævnes af det spanske parlament (seks af Deputeretkammeret og seks af Senatet, med tre femtedeles flertal i begge kamre). Chefanklageren udnævnes af regeringen.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

TCU's revisionssektion består af otte afdelinger: fem sektorafdelinger (som dækker den offentlige sektors finansielle og økonomiske aktiviteter), to territoriale afdelinger (én, der reviderer de selvstyrende regioners og selvstyrende byers finansielle og økonomiske aktiviteter, og én, der reviderer provinsernes og kommunernes enheder) og en afdeling, der reviderer de politiske partier.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 733 fuldtidsækvivalenter (marts 2022) (ca. 55 % beskæftiget med revision og 14 % beskæftiget med domstolsopgaver)
• Balance mellem kønnene: ♂ 38 %; ♀ 62 %. Gennemsnitsalder: 55,03

BUDGET

• 78 millioner euro (2023), del af det almindelige statsbudget
• Ca. 87 % til personalelønninger
• 0,013 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

TCU planlægger sit revisionsarbejde i et årligt program på grundlag af sin mellem- og langsigtede planlægning. Dette årlige revisionsprogram godkendes af TCU's plenarforsamling, som fremsender det til Deputeretkammerets og Senatets fælles udvalg for forbindelserne til TCU.

Programmet omfatter revisioner, der skal udføres i medfør af TCU's retlige mandat, revisioner, som TCU selv har taget initiativ til, og revisioner foreslået af det spanske parlament (og de lovgivende forsamlinger i de selvstyrende regioner, hvis emnerne ligger inden for deres kompetence). Plenarforsamlingen kan tilføje, ændre, suspendere eller annullere revisionsopgaver i årets løb.

Det årlige program offentliggøres på TCU's websted.

— REVISIONSMETODER

TCU udfører:

• juridisk-kritiske revisioner for at kontrollere, om den økonomiske og finansielle forvaltning i den reviderede enhed, den reviderede aktivitet eller det reviderede program er i overensstemmelse med de gældende retlige og reguleringsmæssige bestemmelser
• finansielle revisioner, der foretages med henblik på at afgive en erklæring om pålideligheden af oplysningerne i den reviderede enheds regnskaber for så vidt angår de gældende principper, kriterier og regnskabsstandarder
• forvaltningsrevisioner, der foretages med henblik på at give en vurdering af samtlige eller en del af den reviderede enheds operationer, forvaltningssystemer og procedurer for så vidt angår dens økonomiske og finansielle rationale, og undersøge, om den overholder principperne for forsvarlig forvaltning.

Hvis forskellige revisionstyper kombineres, kan der være tale om:

• revisioner vedrørende formel rigtighed, som fokuserer på målene for juridisk-kritiske revisioner og finansielle revisioner
• omfattende revisioner, som omfatter alle de ovennævnte revisionstyper.

TCU foretager også opfølgningsrevisioner, som udelukkende har fokus på at kontrollere, i hvilket omfang anbefalinger fra tidligere TCU-revisionsberetninger er blevet gennemført.

Derudover foretager TCU horisontale revisioner, hvor den reviderer flere enheder inden for samme offentlige delsektor eller forskellige delsektorer med fælles karakteristika og de samme mål og tidshorisonter.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

TCU udarbejder følgende beretninger og produkter, som alle skal godkendes af plenarforsamlingen:

• særberetninger med resultater, konklusioner og anbefalinger fra de individuelle revisioner
• et årligt performancememorandum med en oversigt over TCU's revisions- og domstolsaktiviteter i løbet af året og de vigtigste resultater
• en endelig udtalelse om statens almindelige regnskab, som indeholder en erklæring om statens økonomiske forvaltning og den statslige offentlige sektor
• en årlig revisionsberetning om den regionale offentlige sektor
• en årlig revisionsberetning om den lokale offentlige sektor
• forslag til foranstaltninger, der efter TCU's opfattelse kan forbedre den økonomiske forvaltning i den offentlige sektor
• notater, der analyserer et bestemt spørgsmål på grund af dets særlige betydning eller enestående karakter.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Når resultaterne af revisionerne er godkendt af plenarforsamlingen, offentliggøres de på TCU's websted og sendes til følgende modtagere:

• det spanske parlament
• de lovgivende forsamlinger i de selvstyrende regioner eller
• de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

De sendes også den til den nationale regering, de selvstyrende regioners regeringsråd eller de lokale myndigheders plenarforsamlinger, alt efter hvad der er relevant.

Når en revisionsberetning er blevet analyseret af parlamentet, offentliggøres den sammen med den beslutning, som det fælles udvalg har vedtaget, i det spanske statstidende (og, hvis det er relevant, i den selvstyrende regions officielle tidende).

TCU offentliggør også pressemeddelelser på sit websted for at give hurtig adgang til de seneste oplysninger om sine beretninger og dokumenter.

Der offentliggøres desuden en kvartalsbulletin med oplysninger om TCU's aktiviteter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

TCU koordinerer nøje sine aktiviteter med de regionale eksterne revisionsorganer, der er oprettet i nogle selvstyrende regioner.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Riksrevisionen er en del af den parlamentariske kontrolstruktur og er det eneste organ, der kan revidere alle de statslige finanser. Ved at revidere hele den udøvende magt sikrer den, at Riksdagen modtager en koordineret og uafhængig revision af de statslige finanser og regeringens aktiviteter.

Desuden repræsenterer Riksrevisionen Sverige i internationale revisionsrelaterede sammenhænge, hvor den fremmer og udvikler offentlig revision, og har af Riksdagen fået til opgave at samarbejde med OR'er i udviklingslande for at styrke deres færdigheder og kapacitet inden for revision.

VIGTIG LOVGIVNING

• Lov om regeringsformen (forfatning, 1809, erstattet i 1974)
• Lov om revision af statslige aktiviteter (2002)
• Lov med instrukser til Riksrevisionen
• Yderligere detaljeret lovgivning.

REVIDEREDE ENHEDER

Riksrevisionen har mandat til at revidere:

• regnskaberne for staten, de offentlige instanser, domstolene og alle ministerier og offentlige agenturer
• Riksdagens administration og agenturer
• den kongelige husholdning og administration
• statsligt ejede eller kontrollerede selskaber med begrænset ansvar
• Arvsfondens trustfonde og fonde, der er oprettet af eller forvaltes helt eller delvist af statslige myndigheder
• virksomheder, der er over 50 % statsejet.

I sine finansielle revisioner reviderer Riksrevisionen:

• alle statslige regnskaber, herunder regnskaberne for de offentlige instanser og agenturer, med undtagelse af de offentlige pensionsfonde (AP-fondene)
• Riksdagens administration og ombudsmænd, Riksbanken og Riksbankens jubilæumsfond
• den kongelige husholdning og forvaltningen af Kungliga Djurgården (en del af Stockholm).

Endvidere kan Riksrevisionen udpege revisorer for virksomheder eller fonde, der er over 50 % statsejet.

Riksrevisionen kan også deltage i revision af internationale organisationer, som Sverige er medlem af.

— STRUKTUR

OR-TYPE

Et revisionsorgan, som er uafhængigt af regeringen og ledes af en rigsrevisor.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

Riksrevisionen er en uafhængig organisation under Riksdagen og en del af den parlamentariske kontrolstruktur.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Riksdagen fastlægger omfanget og fokuseringen af Riksrevisionens revisionsaktiviteter samt dens årlige tilskud.

Riksdagen vurderer også Riksrevisionens egen produktivitet og udnævner hvert år en ekstern revisor til at revidere Riksrevisionen. Riksdagen udnævner desuden et parlamentarisk råd, der står for tilsyn og kontakt med Riksrevisionen.

Riksrevisionen forelægger sine beretninger om finansielle revisioner for regeringen og sine beretninger om forvaltningsrevisioner for Riksdagen, som derefter sender dem til regeringen, med henblik på skriftlig udtalelse. Opfølgningsrapporten sendes til Riksdagens finansudvalg.

Hvis Riksrevisionen konstaterer mangler, rapporterer den om dem og fremsætter normalt anbefalinger. De berørte enheder høres allerede i forbindelse med revisionsprocessen og skal besvare spørgsmål. For at kunne udføre sit arbejde har Riksrevisionen ret til at få adgang til alle oplysninger.

— ORGANISATION

LEDER

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Riksrevisionen er organiseret med en afdeling for forvaltningsrevision og en afdeling for finansiel revision.

Herudover er der fire andre afdelinger med ansvar for henholdsvis internationale forbindelser, kommunikation, juridisk bistand og ledelsesstøtte.

Endelig har Riksrevisionen et parlamentarisk og et videnskabeligt råd samt en enhed for intern revision.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 322 fuldtidsækvivalenter (2022) (67 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 37 %; ♀ 63 %. Gennemsnitsalder: 44

BUDGET

• 431,2 millioner SEK (38,7 millioner euro), heraf 50 millioner SEK (4,5 millioner euro) til internationalt udviklingssamarbejde (2022)
• Ca. 0,04 % af statens samlede budget for 2022

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Inden for den ramme, som Riksdagen fastlægger for omfanget og fokuseringen af dens revisionsarbejde, vælger Riksrevisionen uafhængigt, hvilke emner den vil revidere.

Revisionsarbejdets fokus baseres på en analyse af risiciene for væsentlig fejlinformation og den reviderede enheds relative finansielle størrelse. Hvis en lille fejlinformation risikerer at undergrave tilliden til staten, kan den imidlertid betragtes som væsentlig.

Det er også et fokus for revisionsarbejdet generelt at fremme udvikling, så offentligheden får et effektivt udbytte af sine investeringer. I forbindelse med forvaltningsrevisioner anvendes der yderligere kriterier såsom merværdien, aktualiteten og gennemførligheden af en revision.

Ud over de revisioner, den selv planlægger, skal Riksrevisionen hvert år foretage finansiel revision af det konsoliderede statsregnskab og af de statslige agenturer.

— REVISIONSMETODER

Riksrevisionen udfører dels en årlig finansiel revision, hvor den vurderer regnskabernes rigtighed, dels forvaltningsrevisioner, hvor den vurderer operationernes effektivitet. Riksrevisionen anvender internationale standarder og interne retningslinjer for revision, kommunikation og etiske spørgsmål.

Alle beretninger underkastes interne og eksterne kvalitetskontrolvurderinger.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

Riksrevisionen offentliggør:

• en årsberetning
• en årlig revisionsberetning
• beretninger vedrørende forvaltningsrevision
• revisionserklæringer og beretninger vedrørende finansiel revision
• foreløbige revisionserklæringer og beretninger vedrørende finansiel revision
• en årlig opfølgningsrapport.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

Riksrevisionen offentliggør alle sine beretninger på sit websted og udsender regelmæssige pressemeddelelser om sit arbejde. Den bruger forskellige kommunikationskanaler, herunder visse sociale medier.

Den offentliggør også et nyhedsbrev for borgere og interessenter.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Riksrevisionen udfører en bred vifte af internationale aktiviteter og repræsenterer Sverige i international sammenhæng. Riksrevisionen har også mandat fra Riksdagen til at støtte udviklingen af revisionsmyndigheder i andre lande inden for rammerne af Sveriges internationale bistand.

Riksrevisionen har en specifik budgetbevilling til internationalt udviklingsarbejde, som bidrager til gennemsigtighed, demokratisk udvikling og styrkelse af den parlamentariske kontrol i partnerlandene. Dette samarbejde foregår både bilateralt og i regionale projekter. Aktiviteterne skal sigte mod at styrke de faglige revisionskompetencer hos samarbejdspartneren samt at øge de ansattes evne til at bruge disse kompetencer og samarbejdspartnerens evne til at udnytte kompetencerne i effektive revisioner. Riksrevisionen kan tilbyde grundlæggende revisionskurser, videreuddannelse inden for særlige områder og støtte til etablering af kvalitetssikring og kvalitetskontrol samt levere input vedrørende styrkelse af organisationens ledelse, strategiske planlægning, kommunikation osv.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den Tjekkiske Republiks overordnede revisionsorgan (NKU) reviderer forvaltningen af statens ejendom, de finansielle ressourcer, der efter loven opkræves til juridiske personer (f.eks. sygeforsikring), og de finansielle ressourcer, der modtages fra udlandet (herunder EU-midler). Det afgiver en erklæring om det endelige statsregnskab og overvåger gennemførelsen af statsbudgettet. NKU har ikke beføjelser til at revidere kommuners, byers og regioners finanser eller til at revidere kommercielle virksomheder, der ejes af staten, eller selvejende virksomheder.

VIGTIG LOVGIVNING

• Den Tjekkiske Republiks forfatning (1993)
• Lov nr. 166/1993 sml. om det overordnede revisionsorgan (om NKU's aktiviteter og beføjelser).

REVIDEREDE ENHEDER

NKU reviderer:

• statens organisatoriske enheder, statsfinansierede organisationer og statslige fonde
• juridiske og fysiske personer (kun deres forvaltning af offentlige midler)
• den tjekkiske nationalbanks økonomiske forvaltning af udgifter i forbindelse med erhvervelse af ejendom og bankens forretninger.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial institution uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

NKU er Den Tjekkiske Republiks uafhængige revisionsorgan. Det er direkte forankret i Den Tjekkiske Republiks forfatning, som garanterer dets uafhængighed af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Loven om Den Tjekkiske Republiks statsbudget fastsætter, at NKU skal finansieres over et særskilt kapitel i statsbudgettet, hvilket sikrer NKU den nødvendige finansielle autonomi.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

Republikkens præsident udnævner formanden og næstformanden for NKU efter forslag fra det tjekkiske Deputeretkammer (parlamentets underhus).

NKU forelægger Deputeretkammeret i Den Tjekkiske Republiks parlament sit budgetforslag, og parlamentet godkender budgettet og dets grundlæggende struktur. Regeringen kan ikke træffe beslutninger om NKU's budget, den inkluderer blot budgettet under NKU-afsnittet i udkastet til det almindelige statsbudget.

Formanden for NKU sender alle godkendte revisionskonklusioner til regeringen, til Deputeretkammeret i Den Tjekkiske Republiks parlament og til Senatet i Den Tjekkiske Republiks parlament (parlamentets overhus).

Formanden for NKU har ret til at deltage i og tage ordet på møder, der afholdes af Den Tjekkiske Republiks parlament eller regering om sager, der vedrører NKU's arbejde.

Regeringen drøfter alle NKU's revisionsberetninger under overværelse af dets formand, og for hver revision vedtager den en regeringsbeslutning (hovedsagelig om afhjælpende foranstaltninger).

På parlamentsniveau er NKU's vigtigste partner Deputeretkammerets budgetkontroludvalg.

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

NKU's bestyrelse (bestående af formanden, næstformanden og 15 medlemmer).

EMBEDSPERIODE

Et medlems mandat ophører, når vedkommende fylder 65 år. Hvert enkelt medlem af NKU aflægger en officiel ed til formanden for Deputeretkammeret i Den Tjekkiske Republiks parlament og påbegynder sin mandatperiode ved edsaflæggelsen.

UDVÆLGELSESMETODE

Deputeretkammeret i Den Tjekkiske Republiks parlament vælger de 15 medlemmer efter forslag fra NKU's formand.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

NKU er en kollegial institution, der består af forskellige organer, sektioner, afdelinger og enheder. Formanden leder NKU, og næstformanden fungerer som stedfortræder.

NKU's organer er bestyrelsen, kamrene og disciplinærinstansen. De er omfattet af loven om det overordnede revisionsorgan og har deres egne forretningsordener, som drøftes og godkendes af bestyrelsen.

NKU består af revisionssektionen, den administrative sektion og formandens kontor. De er opdelt i specialiserede afdelinger, som yderligere er opdelt i enheder.

NKU's ledelse rapporterer direkte til formanden. Ledelsen består af den ledende direktør for revisionssektionen, den ledende direktør for den administrative sektion, direktøren for formandens kontor, bestyrelsessekretæren, direktøren for sikkerhedsafdelingen og direktøren for afdelingen for intern revision.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 459 fuldtidsækvivalenter (2022) (ca. 66 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 37 %; ♀ 63 % (♂ 49 %; ♀ 51 % i ledelsesfunktioner)
  Gennemsnitsalder: 49

BUDGET

• NKU's udgifter dækkes af Den Tjekkiske Republiks statsbudget
• 42,90 millioner euro (2022)
• 0,052 % af det samlede offentlige budget

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

NKU planlægger sit arbejde i en årlig revisionsplan, som er baseret på forslag fra formanden, næstformanden, medlemmerne af bestyrelsen, interne analyser eller eksterne interessenter.

Regeringen, Deputeretkammeret eller Senatet i Den Tjekkiske Republiks parlament og disses organer kan foreslå NKU's bestyrelse revisioner, som den efter eget skøn kan påtage sig eller afvise.

Disse forslag til revisioner indeholder en sammenfatning af revisionens emne og formål, angiver de reviderede enheder, tidsplanen for og årsagen til revisionen og indeholder oplysninger om de foreslåede reviderede enheders retlige og økonomiske stilling, om tidligere identiske eller lignende revisioner, om det reviderede områdes grundlæggende kendetegn, om revisionshypoteser osv.

— REVISIONSMETODER

NKU varetager sine beføjelser ved at udføre revisioner i overensstemmelse med sine revisionsstandarder, der er baseret på de internationale standarder for overordnede revisionsorganer. NKU udfører revisioner i overensstemmelse med lovgivningen, som indeholder bestemmelser om lovlighedsrevisioner, finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner. En revision omfatter en forberedelsesfase, en udførelsesfase og en konklusionsudarbejdelsesfase. En revision tager i gennemsnit 10 måneder at gennemføre og involverer op til flere dusin revisorer, afhængigt af antallet af reviderede enheder.

NKU undersøger, om de reviderede aktiviteter overholder lovgivningen, gennemgår den faktuelle og formelle rigtighed af disse aktiviteter og vurderer, om de er effektive, sparsommelige og produktive.

Som led i NKU's finansielle revisioner kontrolleres det, om de reviderede enheders regnskaber giver et retvisende billede i overensstemmelse med de retlige bestemmelser.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

NKU's vigtigste output er revisionskonklusioner, der offentliggøres på dets websted og i dets bulletin, så snart de er godkendt af bestyrelsen. Formanden for NKU sender alle godkendte revisionskonklusioner til Deputeretkammeret, Senatet og regeringen.

NKU er lovmæssigt forpligtet til at offentliggøre:

• NKU's bulletin, en officiel publikation, der indeholder et resumé af revisionsberetningerne for en given periode. Én udgave indeholder også den årlige revisionsplan, og andre udgaver kan oplyse om ændringer i den årlige revisionsplan
• årsberetningen, der navnlig indeholder en vurdering af det forløbne års revisioner og resultaterne heraf. Årsberetningen indeholder desuden en beskrivelse af andre aktiviteter, f.eks. NKU's samarbejde med de strafferetlige myndigheder, skattemyndighederne og offentligheden, samt oplysninger om internationale samarbejdsaktiviteter og om NKU's økonomiske forvaltning og ansatte
• erklæringen om gennemførelsen af statsbudgettet, hvori NKU udtaler sig om regeringens rapport om gennemførelsen af statsbudgettet på grundlag af sin vurdering af forvaltningen af statsbudgettet i de første seks måneder af det pågældende år
• erklæringen om det endelige statsregnskab. I dette dokument udtaler NKU sig om udkastet til Den Tjekkiske Republiks endelige statsregnskab for det pågældende år på grundlag af sin vurdering af landets økonomiske situation og resultaterne af statens økonomiske forvaltning
• det endelige regnskab, der indeholder oplysninger om NKU's økonomiske forvaltning i det forløbne år. En ekstern revisor kontrollerer det endelige regnskab hvert år, hvorefter NKU's formand forelægger det for det tjekkiske parlament.

Derudover udgiver NKU også andre publikationer, f.eks. EU-rapporten (hvori NKU foretager en sammenlignende vurdering af Den Tjekkiske Republiks absorption og anvendelse af EU-midler), håndbøger, sammenfattende revisionsberetninger vedrørende bestemte områder, håndbøger, aktuelle indlæg og beretninger om revisioner, som NKU har udført parallelt med andre OR'er.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

NKU bestræber sig på at gøre resultaterne af sine revisioner let tilgængelige for offentligheden. Derfor offentliggør det revisionskonklusioner, pressemeddelelser og andre relevante dokumenter på sit websted og på de sociale medier. Det er også dér, det meddeler resultaterne af sine revisioner og offentliggør analyser og nyheder, videoer om sine revisioner og andre oplysninger om sine aktiviteter.

NKU sætter gennemsigtighed højt og offentliggør derfor sine egne kontrakter på sit websted sammen med oplysninger om sit budget, kontrollerede data og andre data.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Vidensdeling er et af NKU's vigtigste mål i det internationale miljø. Derfor støtter det vidensdeling i internationale aktiviteter og som led i revisionssamarbejde.

NKU afholder hvert år flere konferencer, seminarer og andre fagligt orienterede aktiviteter. Disse aktiviteter, som både er rettet mod NKU's ansatte, fagfæller og repræsentanter for andre statslige institutioner, medvirker til at forbedre den offentlige forvaltning.

Siden 2017 har NKU regelmæssigt afholdt et hackathon med fokus på offentlig administration, hvor 20 offentlige myndigheder stiller deres data til rådighed. I marts 2020 var NKU vært for det første årlige internationale hackathon for overordnede revisionsorganer med deltagelse af 23 lande, hvoraf de fleste var europæiske. Flere dusin udviklere, programmører og dataanalytikere deltager i disse hackathons, og der udvikles interessante prototyper på applikationer og visualiseringer.

Aktiviteterne har til formål at skabe en platform for vidensdeling og god praksis, ikke blot for offentligheden, men også for akademikere, eksperter på bestemte områder, studerende og andre berørte grupper.

På internationalt plan udsender NKU regelmæssigt revisorer for at arbejde i internationale organisationers revisionsorganer. NKU har haft repræsentanter i organer såsom Eurocontrol, Det Europæiske Forsvarsagentur og Den Europæiske Rumorganisation.

I 2021-2024 er NKU formand for Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI).

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

MANDAT

Den tyske revisionsret (BRH) reviderer alle indtægter og udgifter på forbundsplan såvel som repræsentationsmidler og hemmelige udgifter og afgør, om forbundsbudgettet er blevet forvaltet korrekt og produktivt.

Den har fuld ret til at få adgang til alle organer og til alle de oplysninger, den har brug for i forbindelse med sit revisionsarbejde, herunder ikkeføderale enheder, der forvalter føderale midler.

VIGTIG LOVGIVNING

• Forfatningen (artikel 114, stk. 2) (1949)
• Forbundsstatens budgetlov (artikel 88 ff.) (1969)
• Lov om budgetprincipper (artikel 53 ff.) (1969)
• Lov om den tyske revisionsret.

REVIDEREDE ENHEDER

BRH har adgang til alle institutioner og organer, der forvalter statslige midler, f.eks.:

• ministerier og disses underordnede organer
• statslige agenturer
• socialsikringsinstitutioner
• offentlige virksomheder
• koncessionshavere på forbundsniveau
• forfatningsmæssige organers administrative enheder.

— STRUKTUR

OR-TYPE

En kollegial struktur uden domstolsfunktion.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

BRH er en overordnet forbundsmyndighed på linje med forbundsministerier.

Den er fuldt uafhængig og modtager ikke instrukser om at udføre specifikt revisionsarbejde. Parlamentet kan dog foreslå BRH bestemte revisioner.

BRH's formand har en ex officio-stilling som forbundskommissær for forsvarlig økonomisk forvaltning. Han fremsætter anbefalinger, fremlægger beretninger og afgiver udtalelser med henblik på at øge produktiviteten i forbundsstatens forvaltning. Han kan også rådgive parlamentet om lovgivning.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

BRH støtter gennem sit revisions- og rådgivningsarbejde den tyske forbundsregering og det tyske parlament, der anvender BRH's årsberetning som grundlag for at meddele decharge til forbundsregeringen.

BRH rapporterer både til forbundsstatens udøvende og lovgivende magt og kan yde rådgivning inden endelig beslutningstagning.

Den deltager også i budgetforhandlingerne mellem forbundsfinansministeriet og de øvrige ministerier og kan komme med input vedrørende de enkelte budgetoverslag. Derudover yder den rådgivning under budgetgennemførelsen.

REVISIONSARBEJDE

— ORGANISATION

LEDER

LEDELSESORGAN

Afgørelser om revisionsarbejdet træffes i revisionsafdelingerne af kollegiale organer, der består af de tilknyttede BRH-medlemmer og i nogle tilfælde også formanden eller næstformanden. BRH's medlemmer er retligt uafhængige.

Visse typer af overordnede afgørelser, f.eks. om spørgsmål vedrørende årsberetningen, er forbeholdt senatet. Senatet er det øverste beslutningsorgan.

EMBEDSPERIODE

De ledende revisionsdirektører er tjenestemænd. Deres embedsperiode er begrænset til den lovbestemte pensionsalder for tjenestemænd, der på nuværende tidspunkt er 67 år.

ORGANISATIONSSTRUKTUR

BRH består af ni revisionsafdelinger med 49 revisionsenheder. Der er også en afdeling, der fokuserer på internationalt revisionsarbejde og støtter formanden i hans funktion som medlem af FN's revisionsudvalg. Støtteafdelingen er ansvarlig for den centrale forvaltning.

— RESSOURCER

ANSATTE

• I alt: 1 080 (pr. 2023) (80 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 58 %; ♀ 42 %. Gennemsnitsalder: > 51

BUDGET

• 187 million euro (2023)
• 0,04 % af forbundsstatens samlede budget.

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

Formanden, næstformanden, senatet og alle de kollegiale organer er involveret i BRH's strategiske planlægning og arbejdsplanlægning.

BRH's revisionsenheder udfører regelmæssigt en risiko- og opgaveanalyse, som danner grundlaget for en mellemsigtet revisionsplan og en revisionsstrategi for de næste tre til fem år.

Enhederne planlægger deres revisionsopgaver i årlige revisionsplaner på en koordineret måde, og disse planer danner grundlaget for BRH's overordnede revisionsplan.

BRH kan frit beslutte, om den vil imødekomme parlamentets eller de parlamentariske udvalgs anmodninger om revisioner.

— REVISIONSMETODER

BRH udfører forvaltningsrevisioner, juridisk-kritiske revisioner og finansielle revisioner, både efterfølgende og i realtid, og den yder proaktiv rådgivning. Den fastsætter selv tidsplanen for og arten af sit revisionsarbejde og kan udføre revisionsarbejde på stedet.

Forvaltningsrevisioner er en hovedopgave, og de kombineres typisk med elementer af juridisk-kritisk revision eller finansiel revisioner for at sikre omfattende revisioner. BRH har bæredygtighed som et supplerende strategisk revisionskriterium.

BRH's arbejde omfatter også:

• selektive revisioner, som omfatter tilbundsgående undersøgelser, der har til formål at indsamle dokumentation om et bestemt aspekt af revisionsspørgsmålet
• horisontale revisioner, som undersøger et specifikt emne på tværs af et repræsentativt udvalg af offentlige organer med henblik på at finde revisionsresultater inden for et defineret område af offentlige aktiviteter og transaktioner
• sonderende undersøgelser, som er et redskab til at få indsigt i specifikke problemområder, procedurer eller udviklinger. De tager ikke sigte på at give en endelig evaluering af offentlige aktiviteter og transaktioner, men tilbyder en passende mulighed for at forberede nye revisionsopgaver
• opfølgende revisioner, der tjener til at fastslå, om de tilsynsansvarlige myndigheder har reageret på revisionsresultater eller parlamentariske beslutninger
• generelle revisioner, der tjener til at få et samlet overblik over det reviderede organs økonomiske forvaltning
• realtidsrevisioner, som gør det muligt for BRH at undersøge de mange individuelle beslutninger, som store programmer indebærer, enkeltvis og i hver projektfase. Denne tilgang gør det muligt at opdage mangler på et tidligt tidspunkt og underrette de beslutningstagende organer i god tid.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

BRH udsender:

• revisionsskrivelser med revisionsresultater, som det sender til de reviderede organer med henblik på deres kommentarer
• en årsberetning, der består af et hovedbind (I) og et supplerende bind (II). Bind I offentliggøres i efteråret og bind II i foråret det efterfølgende år. De udgør tilsammen et opdateret grundlag for parlamentets dechargeprocedure
• rådgivningsrapporter
• særberetninger.

BRH forelægger sine rådgivningsrapporter og særberetninger for parlamentet og forbundsregeringen.

Derudover offentliggør formanden i sin egenskab af forbundskommissær for forsvarlig økonomisk forvaltning en række udtalelser og vejledninger om god praksis.

BRH giver anbefalinger til forbedringer i sine revisionsskrivelser og beretninger, fremsætter kommentarer til aktuelle emner, f.eks. lovgivningsudkast og store udbudsprojekter, og leverer ekspertinput.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

BRH præsenterer sin årsberetning for offentligheden på en pressekonference, der afholdes på forbundsniveau, og offentliggør sit arbejde (herunder årsberetningen, særberetningerne og de endelige revisionsskrivelser) på sit websted.

Output fra forbundskommissæren for forsvarlig økonomisk forvaltning offentliggøres også på webstedet.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

Da Tyskland har en føderal regeringsstruktur, reviderer regionale revisionsinstitutioner og kommunale revisionskontorer de andre forvaltningsniveauer. Men fordi skattesystemerne i forbundsstaten og forbundsrepublikkens 16 delstater er tæt forbundne, arbejder BRH og delstaternes uafhængige regionale revisionsinstitutioner tæt sammen.

Dette samarbejde fokuserer hovedsagelig på programmer, som forbundsregeringen og delstaterne finansierer i fællesskab, eller på ansvarsområder, som centralforvaltningen har uddelegeret til delstaterne.

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

— RETSGRUNDLAG

ASZ er Nationalforsamlingens højeste organ med ansvar for finansiel og økonomisk revision og rapporterer til denne. Dets revisionsmandat dækker alle aspekter af anvendelsen af offentlige midler og nationale aktiver.

Det er ansvarligt for finansiel og økonomisk revision og for at revidere gennemførelsen af det centrale budget, forvaltningen af de offentlige finanser, anvendelsen af offentlige midler og forvaltningen af nationale aktiver. ASZ udfører sine revisioner i henhold til kriterierne om lovlighed, hensigtsmæssighed og effektivitet. ASZ kan på grundlag af sine revisionsresultater sammen med den kompetente myndighed indlede sager mod reviderede enheder og ansvarlige enkeltpersoner. ASZ's beretninger og deres revisionsresultater og konklusioner kan ikke indbringes for domstolene eller andre myndigheder.

ASZ bistår på grundlag af sin revisionserfaring nationalforsamlingen, dens udvalg og de reviderede enheders arbejde ved at forelægge dem sine revisionsresultater, forslag, rådgivende udtalelser og anbefalinger og ved at gennemføre analyser og undersøgelser.

VIGTIG LOVGIVNING

• Ungarns grundlov
• Lov LXVI fra 2011 om ASZ

REVIDEREDE ENHEDER

ASZ's revisioner kan navnlig omfatte følgende enheder og områder:

• offentlige institutioner
• institutioner, som finansieres over det centrale budget
• budgetmæssig gennemførelse af socialsikringsmidler og særlige statslige midler
• forvaltning af lokale myndigheder, mindretalsselvstyrer og sammenslutninger
• kapitalforvaltning i økonomiske organisationer, der helt eller delvis er ejet af staten eller af lokale myndigheder
• beskatning og andre indtægtsskabende aktiviteter ved den statslige skatte- og toldmyndighed og lokale myndigheder
• Ungarns nationalbanks forvaltning og korrekte funktion
• forvaltning af politiske partier og deres midler og anvendelsen af de bidrag, de modtager
• anvendelse af midler til parlaments- eller kommunalvalg og folkeafstemninger
• kampagneregnskaber for organisationer, der nominerer kandidater
• forvaltning af kirkelige organisationer, som finansieres over det centrale budget
• anvendelse af de nationale sikkerhedstjenesters specifikke driftsbudgetter
• lovlighedskriterier for gennemsigtig drift af ikkestatslige organisationer, som udfører aktiviteter, der kan påvirke det offentlige liv.

— STRUKTUR

OR-TYPE

OR'et er nationalforsamlingens øverste finansielle og økonomiske revisionsorgan. Det er uafhængigt af enhver anden organisation, når det gælder revisionsaktiviteter, og det ledes af en formand.

OR'ETS PLACERING I FORVALTNINGSSYSTEMET

ASZ udfører sine opgaver under Nationalforsamlingens myndighed. Formanden for ASZ giver i en årsberetning Nationalforsamlingen oplysninger om sine revisionsaktiviteter, sin drift og sin forvaltning i det foregående år og om de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på revisionsresultaterne.

ASZ finansieres over et særskilt afsnit i det centrale budget.

FORHOLD TIL PARLAMENT/REGERING

ASZ bistår Nationalforsamlingen, dens udvalg og de reviderede enheder med sine revisionsresultater, forslag og rådgivning på grundlag af sin revisionserfaring. ASZ's formand er medlem af det finanspolitiske råd. ASZ støtter rådets arbejde ved at foretage analyser og undersøgelser og stille disse til rådighed for det.

ASZ udfører sine revisionsaktiviteter på grundlag af en årlig revisionsplan, som formanden godkender. Formanden informerer Nationalforsamlingen om revisionsplanen og eventuelle ændringer heraf.

ASZ er forpligtet til at foretage revisioner på grundlag af en afgørelse fra Nationalforsamlingen og kan foretage revisioner efter anmodning fra regeringen, NATO, Den Europæiske Union eller enhver international organisation, som Ungarn er medlem af. Desuden skal ASZ opfylde alle forpligtelser i henhold til de internationale traktater, som parlamentet eller regeringen har indgået, og i henhold til individuelle afgørelser truffet af formanden.

— ORGANISATION

LEDER

ORGANISATIONSSTRUKTUR

ASZ arbejder under formandens fulde ansvar. De øverste tjenestemænd udgøres af formanden og næstformændene. Formanden vælges af Nationalforsamlingen, mens næstformændene udnævnes af formanden, alle for en periode på tolv år. Revisionsaktiviteterne udføres i revisionsdirektorater, hvis revisionsaktiviteter omfatter offentlige finanser på centralt og lokalt plan, enheder uden for den offentlige forvaltning og forvaltning af offentlige aktiver via juridisk-kritiske revisioner, finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner. Direktoraterne ledes af direktører, og revisionsarbejdet udføres under ledelse af revisionscheferne under direktørernes ansvar.

Revisionsaktiviteterne i direktoraterne understøttes af tjenesterne for strategi, metode, risikovurdering og kvalitetssikring under ledelse af den koordinerende direktør samt af en central analyseenhed, der varetager ASZ's analytiske funktioner, som fastsat i lovgivningen. Herudover bidrager andre enheder (juridiske, finansielle, IT-relaterede, administrative, personalemæssige, kommunikationsmæssige og internationale enheder) til at sikre ASZ's drift.

— RESSOURCER

ANSATTE

• Antal: 496,5 (fuldtidsækvivalenter) (15. marts 2023) (74,6 % beskæftiget med revision)
• Balance mellem kønnene: ♂ 38 %; ♀ 62 %. Gennemsnitsalder: 47,19

BUDGET

• 13,3 milliarder HUF (2023) (33,7 millioner euro).
• Budgetplanlægning: ASZ udarbejder sit eget budget, der uden ændringer fra regeringens side forelægges Nationalforsamlingen som en del af lovforslaget om det centrale budget.
• < 0,04 % af de samlede offentlige udgifter; 0,02 % af BNP.

REVISIONSARBEJDE

— PLANLÆGNING AF REVISIONSARBEJDET

ASZ udfører sine revisionsaktiviteter på grundlag af en årlig revisionsplan, som formanden godkender, og i overensstemmelse med revisionsreglerne og -standarderne.

Hyppigheden af revisionerne fastsættes ved lov eller, hvis der ikke foreligger lovbestemmelser, af formanden.

ASZ anvender en tilgang i realtid, når det skal foretage et velinformeret valg af revisionens omfang og udarbejde et tilhørende revisionsprogram, og lægger i den forbindelse vægt på risikovurdering og merværdi.

— REVISIONSMETODER

ASZ udvikler sine egne regler og metoder for revision under hensyntagen til INTOSAI's internationale revisionsstandarder og sikrer, at de løbende revideres og udvikles i overensstemmelse med de skiftende betingelser. De revisioner, der udføres af ASZ'en, kan være juridisk-kritiske revisioner, finansielle revisioner eller forvaltningsrevisioner eller en kombination heraf.

ASZ's årlige revisionsplan er offentlig og offentliggøres af ASZ på dets websted. Under revisionerne vurderer ASZ oplysninger fra den reviderede enhed og de data, der er genstand for revisionen, på grundlag af de revisionskriterier, der er fastsat i revisionsprogrammet.

De reviderede enheder oplyses om revisionsmålene og de kriterier, som ASZ baserer sine revisionsresultater på, via de offentliggjorte revisionsdokumenter, de anvendte revisionsmetoder og det revisionsprogram, de har fået tilsendt på forhånd.

OUTPUT

— BERETNINGER OG ANDRE PUBLIKATIONER

ASZ offentliggør:

• en udtalelse om lovforslaget om det centrale budget
• en beretning om gennemførelsen af det centrale budget
• revisionsberetninger og opfølgningsrapporter (under samtidig sikring af, at klassificerede informationer beskyttes)
• årlige oplysninger om sine aktiviteter og sin drift
• juridisk ikkebindende anbefalinger
• analyser og undersøgelser.

ASZ har en retlig forpligtelse til at støtte det finanspolitiske råds arbejde via sine analyser. For at opfylde denne forpligtelse udfører ASZ flere analyser hvert år om budgetsituationen og visse finanspolitiske spørgsmål.

— FORMIDLINGSAKTIVITETER

ASZ holder den brede offentlighed orienteret om sit arbejde og samarbejder med Nationalforsamlingens pressetjeneste og pressens repræsentanter. Det driver et websted på ungarsk og engelsk og formidler sine publikationer bl.a. gennem pressemeddelelser, der har til formål at oplyse offentligheden og sikre dets lovfæstede offentliggørelsespligt.

Ud over revisionsberetningerne offentliggør ASZ på webstedet sin juridiske bemyndigelse, reglerne vedrørende dets drift og aktiviteter, sine opgaver, sin revisionsplan, sin mission, sin strategi, sine professionelle revisionsstandarder, sine lederes CV'er og andre data af offentlig interesse.

For at få mest muligt ud af sit arbejde og sin faglige erfaring lægger ASZ særlig vægt på åben og forståelig kommunikation med interessenter og rapporterer om sit arbejde på en måde, der er forståelig og acceptabel for de tilsigtede brugere.

— SAMARBEJDE MED ANDRE

ASZ sikrer løbende faglig udvikling gennem samarbejde med eksterne organisationer og inddragelse af deres ekspertise, hvilket øger kvaliteten og troværdigheden af organets arbejde. For at kunne udføre sine opgaver på en mere produktiv og effektiv måde indgår det samarbejdsaftaler med faglige partnere og samarbejder med nationale revisionsorganer.

Med henblik på at videreudvikle sine revisionsaktiviteter og -metoder samt sin organisatoriske funktion deltager ASZ i nationale og internationale faglige arrangementer og følger nøje udviklingen inden for internationale professionelle revisionsstandarder og de aktuelle spørgsmål, der drøftes i internationale fora.

ASZ er en organisation, der beskæftiger sig med internationale aktiviteter for at opfylde sine internationale strategiske mål og fremme sit engagement i international offentlig revision. ASZ samarbejder navnlig med INTOSAI, EUROSAI, EURORAI, Den Europæiske Unions institutioner og øvrige organer, The International Board of Auditors for NATO og Visegradsamarbejdslandenes overordnede revisionsorganer med henblik på at styrke det internationale samarbejde og løbende forbedre sine revisionsregler og revisionsmetoder.

 

 

KONTAKT

KOM I KONTAKT MED REVISIONSRETTEN

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398 – 1
Henvendelser: www.eca.europa.eu/da/contact
Websted: eca.europa.eu
       LinkedIn: EUAuditors
       Twitter: @EUAuditors
       Facebook: EUAuditors
       Instagram: #EUAuditors
 Youtube: @EUAuditors

FIND OPLYSNINGER OM REVISIONSRETTEN

Websted: eca.europa.eu
Gennemsigtighedsportal: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/Transparency-portal-home.aspx

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (takst pålægges af nogle operatører)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer

Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU

EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2023

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023

HTML

ISBN 978-92-849-0172-2

doi:10.2865/448618

QJ-09-23-220-DA-Q