Revisionsrettens årlige aktivitetsrapport for 2020Vores aktiviteter i 2020
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS
ÅRLIGE AKTIVITETSRAPPORT
Den Europæiske Revisionsret
Hvem vi er
- Den Europæiske Unions eksterne revisor.
- Vores institution blev oprettet ved Bruxellestraktaten fra 1975, påbegyndte sit virke i oktober 1977 og har indtaget sin plads med fuld status som europæisk institution siden Maastrichttraktaten fra 1993.
- Vi har hjemsted i Luxembourg.
- Et medlem fra hver EU-medlemsstat udnævnes af Rådet efter høring af Europa‑Parlamentet.
- Vi har ca. 900 ansatte fra alle EU-medlemsstater.
Hvad vi gør
- Vi kontrollerer, at EU fører et godt regnskab og anvender sine finansielle regler korrekt, og at dets politikker og programmer opfylder de tilsigtede mål og giver valuta for pengene.
- Vi medvirker til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og fremmer ansvarlighed og gennemsigtighed.
- Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere.
- Vi fremlægger vores bemærkninger og anbefalinger for Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale regeringer og parlamenter samt den brede offentlighed.
Formandens forord
Kære læser
2020 har været et særligt vanskeligt år for Den Europæiske Union og dens medlemsstater på grund af covid-19-pandemien.
På samme tid har vores Union vist, at den i denne krisetid kan gøre en forskel med hensyn til at beskytte vores borgeres sikkerhed, sundhed og økonomiske velfærd. Der blev truffet afgørende beslutninger, som også vil have en betydelig indvirkning på EU's finanser. I løbet af de næste syv år vil EU kunne bruge 1,8 billioner euro. Dette omfatter initiativet "Next Generation EU" på 750 milliarder euro, som er EU's reaktion på covid-19-krisen. De 27 medlemsstater var enige om, at dette midlertidige genopretningsprogram til dels skulle finansieres gennem udstedelse af offentlig gæld. Disse beslutninger markerer dermed et reelt historisk skift i EU's finanser.
På denne baggrund har vi udarbejdet en ny strategi for perioden 2021-2025. I januar 2021 nåede vi til enighed om tre strategiske mål, som vil være retningsgivende for vores indsats for at revidere EU's finanser i de kommende år og for at foretage de nødvendige ændringer af vores organisation og anvendelsen af vores ressourcer med henblik på at gøre dette på en så effektiv og produktiv måde som muligt.
2020 har også været et udfordrende år for os som institution. Denne aktivitetsrapport illustrerer imidlertid, at vi var i stand til fint at håndtere de særlige operationelle spørgsmål, der opstod som følge af covid-19-krisen. Vi bevarede forretningskontinuiteten i løbet af året og gjorde det inden for et par dage muligt for alle vores ansatte at telearbejde.
For så vidt angår vores revisionsarbejde i 2020, prioriterede vi vores årsberetninger, som alle blev offentliggjort inden for de officielle frister. Vi offentliggjorde 32 særberetninger og analyser og holdt forsinkelserne inden for rimelige grænser. Endelig afgav vi 11 udtalelser, hovedsagelig vedrørende den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og initiativet "Next Generation EU".
2020 var også det sidste år i vores strategiperiode 2018-2020. Denne rapport benytter derfor lejligheden til at analysere visse langsigtede tendenser ved at sammenligne vores performance i de seneste tre år med vores performance i den foregående strategiske periode (2013-2017).
Du kan være sikker på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at varetage vores rolle som EU's uafhængige eksterne revisor og give en upartisk vurdering af forskellige EU-politikker og -programmer og af, hvor godt EU's midler forvaltes både i og uden for Unionen.
Vi håber, at du finder oplysningerne i dette års aktivitetsrapport nyttige.
Klaus-Heiner Lehne
Formand
Vores aktiviteter
Vores reaktion på covid-19
på trods af covid-19-relaterede restriktioner
I marts 2020 ramte covid-19-pandemien EU og dets medlemsstater. De restriktioner, som blev pålagt borgere og virksomheder som følge af folkesundhedskrisen, har ændret den måde, vi lever og arbejder på, markant. Revisionsretten, dens medlemmer og dens personale måtte som alle andre tilpasse sig den nye situation.
På trods af disse vanskelige omstændigheder gjorde vi alt i vores magt for fortsat at udføre effektiv offentlig revision i EU og udarbejde rettidige revisionsberetninger, udtalelser og analyser og samtidig beskytte sundheden for vores ansatte og deres familier.
Vi aktiverede vores kontinuitetsplan, som gjorde det muligt for os at gøre den nødvendige hurtige indsats i overensstemmelse med instrukserne fra de luxembourgske myndigheder og sammen med de andre EU-institutioner her i Luxembourg. Navnlig begyndte alle vores ansatte fra midten af marts 2020 på få dage at telearbejde digitalt. I denne periode forblev alle kritiske IT-systemer fuldt tilgængelige.
Vi indførte også en ekstraordinær procedure, der satte kollegiet i stand til at vedtage dokumenter uden fysiske møder.
Rejse- og sundhedsrestriktioner begrænsede imidlertid drastisk vores kapacitet til at foretage revisioner på stedet. Vi har i videst muligt omfang indhentet dokumentation elektronisk og afholdt møder på afstand med de reviderede enheder.
I pandemiens tidlige fase satte vi desuden alle publikationer i bero i flere uger, og fra april 2020 og fremefter genoptog vi kun gradvist og mindre intensivt vores kommunikationsaktiviteter.
i lyset af ændrede omstændigheder på grund af covid-19
I maj 2020, på et tidligt tidspunkt i pandemien, reviderede vi vores arbejdsprogram for 2020. Hvor det var relevant, ændrede vi omfanget af vores igangværende opgaver og tilpassede revisionsmetoden og tidsplanen for at tage hensyn til skiftende omstændigheder.
Vi besluttede også at igangsætte to analyser vedrørende EU's reaktion på covid-19-krisen.
I december 2020 offentliggjorde vi den første af disse analyser, som ser på de økonomipolitiske foranstaltninger, som blev vedtaget på EU-plan og nationalt plan for at kompensere for skadevirkningerne af covid-19-pandemien. Vi fremhævede risici, udfordringer og muligheder for EU's fremtidige økonomiske samordning (f.eks. finanspolitiske regler og statsstøtteregler) og de nye EU-faciliteter til bekæmpelse af virkningerne af covid-19-krisen såsom initiativet "Next Generation EU" (NGEU), herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten (RFF) og instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Den anden analyse, som undersøgte EU's folkesundhedsmæssige reaktion på covid-19, blev offentliggjort i januar 2021.
Udarbejdelse af en ny strategi for 2021-2025
Vi har i mange år anvendt flerårige strategier til at udstikke langsigtede retningslinjer for vores revisionsarbejde, til at fremme initiativer vedrørende organisatorisk omlægning for løbende at forbedre os og til at sikre, at vi fortsat er på forkant med udviklingen inden for revision.
af vores strategi for 2018-2020
2020 var det sidste år i vores strategi for 2018-2020. Under denne treårige periode bestræbte vi os på at nå tre strategiske mål: at forbedre merværdien af revisionserklæringen, at sætte øget fokus på EU-foranstaltningernes performanceaspekter og at sikre, at vi formidler klare budskaber til vores målgrupper.
Sammenlignet med den foregående strategiperiode 2013-2017 gjorde vi fremskridt på en række områder:
- Vi foretager flere udvalgte revisioner og offentliggør flere beretninger
- Flere ressourcer tildeles forvaltningsrevisioner
- Vores revisioner tager mindre tid at færdiggøre frem til vedtagelse af beretningen
- Vores produktivitet er steget inden for alle typer revisioner
- Vores institutionelle interessenter er mere interesserede i vores arbejde, og vi fremlægger oftere vores arbejde for Europa-Parlamentet, Rådet og nationale parlamenter
- Der er sket en betydelig stigning i medieomtalen af vores beretninger.
I februar 2020 offentliggjorde vi en peerevaluering om, hvordan det lykkedes os at gennemføre vores strategi for 2018-2020.
for perioden 2021-2025
I 2020 begyndte vi også at udarbejde vores nye strategi. Dette arbejde blev tilrettelagt af vores Rådgivende Udvalg for Strategi og Fremsyn.
Vores mål var fra begyndelsen af udarbejde denne nye strategi på en deltagelsesorienteret måde ved aktivt at inddrage alle medlemmer, ledere og ansatte. I løbet af året afholdt vi en række workshopper, webinarer og undersøgelser for at indhente input og drøfte vejen frem.
I september 2020 blev et første udkast til strategien fremlagt på Revisionsrettens årlige seminar. Den endelige version blev vedtaget i januar 2021.
Den nye strategi vil være retningsgivende for vores arbejde som EU's uafhængige eksterne revisor i de næste fem år. Vi har sat os tre nye strategiske mål for denne periode:
Målrette vores forvaltningsrevisioner mod de områder og emner, hvor vi kan tilføre mest værdi.
Disse er:
- Unionens økonomiske konkurrenceevne
- modstandsdygtighed over for trusler mod Unionens sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet
- klimaændringer, miljø og naturressourcer
- finanspolitikkerne og de offentlige finanser i Unionen.
Vi indledte denne strategiudviklingsproces med at præcisere de vigtigste værdier, som har betydning for vores arbejde. Som en del af denne proces har vi også ajourført vores opgavebeskrivelse og udviklet en vision i vores rolle som EU's uafhængige eksterne revisor.
Endelig giver vores strategi for 2021-2025 et overblik over de midler, der vil hjælpe os med at nå vores strategiske mål.
Revision af EU-tiltags performance og formelle rigtighed
og juridisk-kritisk revision
På grundlag af vores revisioner forsyner vi EU-borgerne og de politiske beslutningstagere med uafhængige, objektive beretninger om spørgsmål med betydning for EU's fremtid, som fremhæver både det, der fungerer godt, og det, der ikke gør.
Vores forvaltningsrevisioner vedrører effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU's politikker og programmer. De fokuserer på emner, der afspejler de spørgsmål, som EU har arbejdet med, f.eks. bæredygtig og miljøvenlig anvendelse af naturressourcer, vækst og inklusion, udfordringerne ved migration og global udvikling, det indre marked og bankunionen samt sikring af et ansvarligt og effektivt EU. Disse revisioner har til formål at hjælpe EU med bedre at opfylde sine politiske målsætninger.
Vores finansielle og juridisk-kritiske revisioner af EU-budgettet og de europæiske udviklingsfondes (EUF'ernes) budget omfatter vores revisionserklæring om årsregnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi kan også foretage udvalgte juridisk-kritiske revisioner med henblik på at se på status for EU's budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning eller vurdere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende inkasseringen og udbetalingen af EU-midler er i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler. Endelig er vi finansiel revisor for en række EU-agenturer, decentrale organer og fællesforetagender samt Europaskolerne.
Vi udfører alle vores revisioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.
Arbejdsprogram
Vores arbejdsprogram for 2021+, som blev offentliggjort i januar 2021, gentager vores revisionsprioriteter for de kommende fem år og indeholder nærmere oplysninger om de 73 beretninger og analyser, vi agter at offentliggøre i 2021 og 2022.
Hver fjerde revisionsopgave, der indledes i 2021, vil behandle EU's reaktion på covid‑19‑pandemien og gennemførelsen af initiativet "Next Generation EU" (NGEU).
Vi udarbejder vores revisionsprogram uafhængigt, men ikke isoleret. Vi er i dialog med vores institutionelle interessenter, især med Europa-Parlamentet. Siden vi indledte denne dialog i 2015, er antallet af forslag fra de parlamentariske udvalg steget støt: fra 37 forslag i 2015 til de i alt 158 revisionsforslag, som vi modtog til arbejdsprogrammet for 2021+. Omkring to tredjedele af disse forslag er taget helt eller delvist op i igangværende eller kommende arbejde, eller er allerede behandlet i beretninger, vi har offentliggjort for nylig.
Revision på stedet
Vi udfører hovedparten af vores revisionsarbejde i vores hovedsæde i Luxembourg. Vores revisorer aflægger også mange besøg hos Europa-Kommissionen - den vigtigste reviderede enhed - og andre EU-institutioner samt EU-agenturer og -organer, nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, EU-delegationer i tredjelande og internationale organisationer, der forvalter EU-midler.
Vi foretager også kontrol på stedet hos modtagere af EU-midler både i og uden for EU. Ved disse kontrolbesøg følger vi revisionssporet og indhenter direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltningen af EU's politikker og programmer samt i inkasseringen og udbetalingen af EU-midler, og fra de endelige modtagere af midlerne.
I overensstemmelse med de mål, der er fastsat i EU's finansforordning, bestræber vi os på at gennemføre vores udvalgte revisioner inden for 13 måneder.
på grund af covid-19-restriktioner
Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Vores kontroller på stedet i EU koordineres generelt i samarbejde med den berørte medlemsstats overordnede revisionsorgan.
Hyppigheden og intensiteten af vores revisionsarbejde i de individuelle medlemsstater og modtagerlande afhænger af, hvilken type revisioner vi udfører.
I det meste af 2020 begrænsede rejserestriktioner og sundhedsforanstaltninger (grænselukninger, karantæneregler, testkrav osv.) vores muligheder for at udføre revisionsarbejde på stedet.
Sammenlignet med tidligere år brugte vores revisorer derfor færre dage på revision på stedet. Vores revisorer brugte i alt 1 190 dage, både i medlemsstaterne og uden for EU (2019: 3 605 dage; 2018: 3 761 dage). Desuden brugte de 627 dage i EU-institutionerne samt i decentrale agenturer og organer rundt omkring i EU, fællesforetagender, internationale organisationer, f.eks. FN eller OECD, og private revisionsfirmaer (2019: 2 504 dage; 2018: 2 723 dage).
På samme tid gjorde vi i stigende grad brug af fjernrevision via videokonferenceværktøjer og anden informationsteknologi såsom sikker udveksling af data og dokumenter til at interagere med vores reviderede enheder.
Vores beretninger
Vores revisionsberetninger, analyser og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De gør det lettere for Europa-Parlamentet og Rådet at overvåge og kontrollere opfyldelsen af EU's politikmål og at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU's budget til regnskab - navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure.
I de seneste år har vi som beskrevet i vores strategi for 2018-2020 sat større fokus på at vurdere performance i forbindelse med EU's indsats.
Særberetninger og analyser
I 2020 undersøgte vi mange af de udfordringer, som EU står over for inden for forskellige dele af EU-udgifterne, bl.a. i forbindelse med udgifterne vedrørende klimaindsatsen, veje, trafikal overbelastning i byområder, kapitalmarkedsunionen og handelsbeskyttelse for blot at nævne nogle få.
I vores særberetninger undersøger vi, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer er opfyldt, om resultaterne er opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU's indsats har tilført merværdi - dvs. om den har leveret mere, end der kunne være opnået udelukkende med foranstaltninger på nationalt niveau. I beretningerne fremsætter vi også anbefalinger med hensyn til at spare penge, arbejde bedre, undgå spild og opfylde de politiske mål mere effektivt.
Formålet med vores analyser er at give generelle beskrivelser og analyser - ofte fra et tværgående perspektiv og baseret på tidligere revisionsarbejde og andre offentligt tilgængelige oplysninger. Vi kan også bruge dem til at analysere områder eller spørgsmål, vi ikke har revideret endnu, eller til at fastslå kendsgerninger om specifikke emner eller problemer. I modsætning til revisioner besvarer de ikke evalueringsspørgsmål og giver ikke sikkerhed.
De følgende sider giver indsigt i vores arbejde og eksempler på beretninger og analyser fra 2020 inden for forskellige politikområder.
Bæredygtig brug af naturressourcer
EU's indsats for at håndtere problemet med plastaffald (analyse nr. 4/2020)
Emballage alene såsom yoghurtbægre og vandflasker udgør ca. 40 % af brugen af plast og over 60 % af det plastaffald, der produceres i EU. Plast er desuden den emballagetype, der har den lavest indberettede genanvendelsesprocent i EU (lidt over 40 %). For at løse dette voksende affaldsproblem vedtog Kommissionen i 2018 en plaststrategi, der fordoblede det nuværende genanvendelsesmål til 50 % senest i 2025 og endda 55 % senest i 2030. Opnåelsen af disse mål vil være et vigtigt skridt hen imod at nå EU's mål for den cirkulære økonomi.
I denne analyse undersøgte vi EU's reaktion på det voksende problem med plastaffald med fokus på plastemballageaffald. Analysen fremhæver nogle af de mangler, risici, udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med den tilgang, EU har vedtaget med henblik på at håndtere plastemballageaffald.
Nye og strengere rapporteringsregler skal give et mere pålideligt billede og vil sandsynligvis føre til, at EU's indberettede gennemsnitlige genanvendelsesprocent for plastemballage falder fra de nuværende 42 % til knap 30 %. Udfordringen med at øge genanvendelseskapaciteten i EU er så meget desto større i lyset af den nye Baselkonvention, der snart skal anvendes, og som omfatter skærpede betingelser for overførsel af plastaffald til udlandet. Fra januar 2021 er størstedelen af overførslerne af plastaffald forbudt. Dette kombineret med den manglende kapacitet til at behandle dette affald i EU indebærer endnu en risiko for, at de nye mål ikke nås. Der er også risici for øget ulovlig overførsel og affaldskriminalitet, men EU's ramme er for svag til at bekæmpe disse.
Nye EU-regler skal harmonisere og styrke ordninger for udvidet producentansvar med det formål at fremme genanvendelighed (f.eks. via systemer til gebyrgraduering eller endda returpantordninger) og ikke kun lettere emballage, som de fleste ordninger gør i dag. Kommissionens reviderede regler for emballagedesign kan resultere i bedre emballagedesign med henblik på genanvendelighed og kan også tilskynde til genbrug.
Investering i samhørighed, vækst og inklusion
Næsten hvert fjerde barn i EU er i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Ifølge de seneste data fra Eurostat svarer dette til næsten 23 millioner børn (under 18 år). Børn er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, hvis de bor i husstande, der er berørt af mindst ét af følgende tre vilkår: De er i risiko for indkomstfattigdom, lider alvorlige materielle afsavn eller har en meget lav arbejdsintensitet.
Undersøgelser har gentagne gange fremhævet, at investeringer med relativt lave økonomiske omkostninger i barndommen kan skabe fordele, der varer hele livet. I EU ligger bekæmpelsen af børnefattigdom i hænderne på medlemsstaterne. Kommissionens rolle er at supplere og støtte medlemsstaternes tiltag til bekæmpelse af børnefattigdom gennem både retlige og finansielle instrumenter.
Vi vurderede, om Kommissionen havde ydet et effektivt bidrag til medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe børnefattigdom.
Vi konstaterede, at det næsten var umuligt at vurdere, i hvilket omfang EU bidrager til medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe børnefattigdom. De undersøgte EU‑instrumenter havde begrænset relevans og styrke, fordi de ikke var juridisk bindende - og de mere effektive værktøjer såsom det europæiske semester eller støtte fra EU-fondene omhandlede sjældent børnefattigdom specifikt. Det var derfor vanskeligt at fastslå, om EU's indsats bidrager effektivt til at løse dette væsentlige problem.
Vi anbefalede, at Kommissionen medtager tiltag og mål for bekæmpelse af børnefattigdom i sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder; har klare interne retningslinjer for at identificere situationer, som kan føre til en potentiel landespecifik henstilling, der direkte adresserer børnefattigdom; målretter investeringer til at bekæmpe børnefattigdom i programperioden 2021-2027 og overvåger dem samt sikrer, at der er tilstrækkelig og pålidelig dokumentation til støtte for den kommende europæiske børnegaranti.
Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed
Særberetning nr. 14/2020: EU's udviklingsbistand til Kenya
EU's udviklingsbistand har til formål at nedbringe og i sidste ende udrydde fattigdommen i de støttede lande ved at skabe incitamenter til god regeringsførelse og bæredygtig økonomisk vækst.
Hver europæisk udviklingsfond (EUF) varer generelt fra fem til syv år. Under den 11. EUF modtog 75 AVS-lande i alt 15 milliarder euro. Fordelingen var baseret på fem indikatorer: befolkningstallet, BNI pr. indbygger, indekset for menneskelige aktiver, indekset for økonomisk sårbarhed og de verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse. Lande med store befolkningstal såsom Kenya modtog forholdsmæssigt færre midler.
EUF er Kenyas vigtigste kilde til EU-finansiering. Den bistand, som landet modtog under den 11. EUF mellem 2014 og 2020, beløb sig til 435 millioner euro, dvs. ca. 0,6 % af landets skatteindtægter.
Vi vurderede, om Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU‑Udenrigstjenesten) havde målrettet bistanden effektivt mod de områder, hvor den kunne bidrage mest til at nedbringe fattigdommen. Revisorerne fokuserede på effektiviteten af udviklingsbistanden til Kenya gennem EUF, landets vigtigste kilde til EU-finansiering. Kenya blev desuden anvendt som eksempel til at vurdere metoden til fordeling af EU's udviklingsbistand og bidrage til udformningen af nye aktioner i den næste flerårige finansielle ramme. Revisorerne undersøgte, om Kommissionen og EU‑Udenrigstjenesten på effektiv vis havde målrettet EUF-støtten, så den bidrog mest muligt til at nedbringe fattigdommen i Kenya.
Vi konstaterede, at bistanden var spredt over mange områder, og at Kommissionen ikke havde redegjort for, hvordan og hvorfor de støttede fokusområder i højere grad end andre ville hjælpe Kenya med at nedbringe fattigdommen. Selv om de reviderede projekter generelt leverede deres forventede output og udfald, var det endnu ikke blevet påvist, at de havde en effekt på landets samlede udvikling.
Vi anbefalede, at metoden til fordeling af bistand til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet genovervejes på grundlag af vores arbejde vedrørende Kenya. Vi anbefalede endvidere, at der foretages en prioritering af visse af Kenyas fokusområder, og at der ydes en indsats for at målrette bistanden med henblik på at opnå resultater.
Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi
EU's konkurrenceregler har til formål at forhindre virksomheder i at ty til konkurrencebegrænsende praksis såsom hemmelige karteller eller misbrug af en dominerende stilling.
Kommissionen kan pålægge virksomheder, der overtræder disse regler, bøder. I de sidste ti år har håndhævelsen af konkurrencereglerne oplevet væsentlige ændringer i markedets dynamik på grund af fremkomsten af nye digitale markeder, big data og prisfastsættelsesalgoritmer.
Kommissionen håndhæver i sine antitrustprocedurer EU's konkurrenceregler sammen med de nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen er desuden ansvarlig for at gennemgå selskabsfusioner, som har betydning for EU's indre marked.
Hvert år undersøger Kommissionen mere end 300 fusionsanmeldelser og omkring 200 antitrustsager. Fra 2010 til 2019 pålagde den bøder på 28,5 milliarder euro for overtrædelser. På grund af begrænsede ressourcer har den siden 2005 kun foretaget fire sektorundersøgelser på eget initiativ, som bidrog til at afsløre overtrædelser.
Vi vurderede, hvor effektivt Kommissionen afslørede overtrædelser af EU's konkurrenceregler på fusions- og antitrustområdet og håndhævede disse regler, og hvordan den havde samarbejdet med de nationale konkurrencemyndigheder. Revisorerne så også på, hvordan Kommissionen vurderede sin egen performance og rapporterede om den.
Vi konstaterede, at Kommissionens afgørelser adresserede konkurrenceproblemer. Kapaciteten til overvågning af markeder og egen afsløring af antitrustsager var imidlertid begrænset på grund af begrænsede ressourcer. Den øgede mængde data, der skulle behandles, og fremkomsten af digitale markeder gjorde undersøgelserne komplekse, og ikke alle udfordringer var blevet adresseret endnu. Samarbejdet med de nationale konkurrencemyndigheder var godt, men visse aspekter kunne drage fordel af bedre koordinering. Desuden bør den måde, hvorpå Kommissionen vurderer og rapporterer om sine aktiviteters performance, forbedres.
Vi anbefalede, at Kommissionen forbedrer sin kapacitet til at afsløre overtrædelser af konkurrenceregler og håndhæve disse regler, samarbejder tættere med de nationale konkurrencemyndigheder og forbedrer sin performancerapportering.
Finansiering og forvaltning af Unionen
Hvert år rekrutterer EU‑institutionerne ca. 1 000 nye fastansatte til længerevarende karrierer ud fra mere end 50 000 ansøgere ved EPSO's almindelige udvælgelsesprøver, som er meget selektive med en gennemsnitlig succesrate på 2 %. Mellem 2012 og 2018 konkurrerede 411 000 ansøgere om 7 000 pladser på EPSO's reservelister: Udvælgelsesprøver for generalister tiltrækker titusindvis af ansøgere og kan give op til 200 beståede ansøgere. EPSO har afkortet sine procedurer fra 18 til 13 måneder, men den overskrider stadig sit eget 10-måneders mål. Omkostningerne pr. bestået ansøger er ca. 24 000 euro: Omkostningsstrukturen er lagt an på at minimere omkostningerne til store udvælgelsesprøver.
Vi vurderede, om EPSO's processer havde sikret, at der mellem 2012 og 2018 blev tiltrukket og udvalgt egnede potentielle ansatte til EU-institutionerne på en rettidig og omkostningseffektiv måde.
Vi konstaterede, at EPSO's udvælgelsesproces ikke er velegnet til små, målrettede udvælgelsesprøver, der kan tiltrække specialister og få dem til at søge stillinger i EU‑administrationen. Samtidig påpegede revisorerne en række svagheder i EPSO's udvælgelsesprocedurer for generalister.
Vi anbefalede at styrke udvælgelsesprocessen ved at indføre en ny udvælgelsesramme for specialister og forbedre EPSO's evne til at tilpasse sig den aktuelle situation, som er i hurtig forandring.
Årsberetninger og særlige årsberetninger
Årsberetningerne præsenterer hovedsagelig resultaterne af vores revisionserklæring vedrørende Den Europæiske Unions budget og de europæiske udviklingsfondes (EUF'ernes) budget.
De særlige årsberetninger præsenterer vores årlige finansielle revisionsarbejde vedrørende EU's agenturer, decentrale organer og fællesforetagender samt Europaskolerne.
Vi offentliggør også en beretning om de eventualforpligtelser, der opstår som følge af de aktiviteter, der udføres af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB).
Årsberetningen om EU-budgettet for regnskabsåret 2019
Hvert år reviderer vi EU-indtægter og -udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de indtægts- og udgiftstransaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i overensstemmelse med de finansielle regler på EU- og medlemsstatsniveau.
Desuden vurderer vi specifikt hvert enkelt af de store områder i EU-budgettet baseret på (under)udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR). Vi udfører også en analyse for at finde ud af, hvorfor og hvor der er opstået fejl, fremsætter anbefalinger til forbedringer og undersøger, om og hvordan vores tidligere anbefalinger er blevet gennemført.
Dette omfattende arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med vores mandat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.
blank erklæring om regnskaberne og indtægterne
For regnskabsåret 2019 afgav vi en "blank erklæring" om regnskaberne og om EU's indtægter.
afkræftende erklæring om udgifterne
I 2019 udgjorde EU-udgifterne 159,1 milliard euro, hvilket var 2,1 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 1 % af EU's bruttonationalindkomst.
Vores revisorer testede en stikprøve på 747 betalinger til støttemodtagere på samtlige udgiftsområder ud af en samlet revisionspopulation på ca. 126 milliarder euro. Det betyder, at vi vurderede forskellige tilfælde, hvor EU-midler var blevet brugt til at yde støtte til vigtige infrastrukturprojekter, SMV'er, forskningsinstitutioner, landbrugere, studerende i EU's medlemsstater og modtagere i lande uden for EU.
For regnskabsåret 2019 afgav vi en "afkræftende erklæring" om EU's udgifter.
2019‑udgifterne er på 2,7 %
For regnskabsåret 2019 anslog vi fejlforekomsten for udgifterne som helhed til at ligge mellem 1,8 % og 3,6 %. Midtpunktet i dette interval kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", og den er på 2,7 % (for regnskabsåret 2018: 2,6 %).
Note: Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2019).
er væsentlig fejlbehæftet
For regnskabsåret 2019 udgjorde udgifter med høj risiko 53 % af vores revisionspopulation, mere end i de to foregående år. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,9 % (4,5 % for regnskabsåret 2018).
EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:
- Rettighedsbetalinger med lav risiko: Betalinger baseret på, at støttemodtagerne opfylder bestemte (mindre komplekse) betingelser, f.eks. betalinger vedrørende studie- og forskningsstipendier ("Konkurrenceevne"), direkte støtte til landbrugere ("Naturressourcer") samt lønninger og pensioner til EU-ansatte ("Administration")
- Omkostningsgodtgørelser med høj risiko: EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt mere komplekse regler), f.eks. forskningsprojekter ("Konkurrenceevne"), investeringer i regionaludvikling og landdistriktsudvikling ("Samhørighed" og "Naturressourcer") og udviklingsbistandsprojekter ("Et globalt Europa").
Økonomisk, social og territorial samhørighed samt
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
For regnskabsåret 2019 var "Økonomisk, social og territorial samhørighed" det mest fejlbehæftede (under)udgiftsområde i FFR, efterfulgt af "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse".
Note: Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at udtage denne stikprøve og anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2019).
Bekæmpelse af svig rettet mod EU's finansielle interesser
blev rapporteret til OLAF
Vi er EU's eksterne revisor. Vores revisioner er ikke specifikt udformet til at opdage svig. Ikke desto mindre støder vores revisorer regelmæssigt på sager, hvor vi har mistanke om, at der kan være foregået svig.
I 2020 sendte vi OLAF seks sager med mistanke om svig (2019: 10 sager), som vi havde konstateret under vores revisionsarbejde. Vores årsberetning om EU-budgettet indeholder yderligere oplysninger om arten af de sager, hvor der er mistanke om svig, og om de efterfølgende finansielle inddrivelser, der anbefales af OLAF.
pilotprojekt for regnskabsåret 2019
I forbindelse med regnskabsåret 2019 opdelte vi vores årsberetning i to separate dele. Den anden del af årsberetningen vedrører performance for udgiftsprogrammerne under EU‑budgettet.
For første gang i vores årlige rapportering gennemgik vi den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som er Kommissionens vigtigste overordnede performancerapport.
Vi undersøgte også de resultater, der er opnået gennem EU-programmerne under FFR for 2014-2020. Vores hensigt var at fastslå, hvor mange relevante performanceoplysninger der forelå, og på baggrund af disse vurdere, hvor god EU-udgiftsprogrammernes performance reelt har været.
Vi fulgte desuden op på de revisionsanbefalinger, vi fremsatte i beretninger offentliggjort i 2016.
Årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2019
blank erklæring om regnskaberne og indtægterne,
afkræftende erklæring om udgifterne
De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), som blev lanceret i 1959, er de vigtigste instrumenter, EU anvender til levering af bistand til udviklingssamarbejde. De har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier i verdensøkonomien. De finansieres af EU-medlemsstaterne og forvaltes uden for EU-budgettet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Som i de foregående år afgav vi en "blank erklæring" om EUF-regnskaberne og -indtægterne, men en "afkræftende erklæring" om EUF-udgifterne for regnskabsåret 2019.
Særlige årsberetninger om EU's agenturer
EU-agenturerne er særskilte juridiske enheder, der er oprettet med henblik på at udføre tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, som hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker. Der er 43 agenturer i alt
Note: Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) var endnu ikke økonomisk uafhængige i regnskabsåret 2019.
for regnskabsåret 2019
I regnskabsåret 2019 var det samlede budget for alle agenturerne under vores mandat (undtagen SRB) på 3,3 milliarder euro (regnskabsåret 2018: 4,2 milliarder euro), hvilket svarer til 2,2 % af EU's almindelige budget for 2019 (regnskabsåret 2018: 2,1 %).
Vores finansielle revision af agenturerne bekræftede generelt de positive resultater, der var rapporteret i de foregående år. Vi afgav "blanke erklæringer" om de 41 agenturers regnskaber, om indtægterne og om de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, bortset fra nogle problemer vedrørende betalinger ved Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO).
vedrørende EU-agenturernes performance
I 2020 undersøgte vi desuden for første gang EU-agenturernes performance fra et tværgående perspektiv. Vores revision identificerede et behov for mere fleksibilitet med hensyn til agenturernes struktur og drift samt eventuelle afvikling. Vi konkluderede også, at utilstrækkelig støtte fra medlemsstaterne, industrien, Europa-Kommissionen eller andre agenturer forhindrer visse agenturer i at varetage deres rolle fuldt ud.
Den særlige årsberetning om fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019
Fællesforetagender er EU's offentlig-private partnerskaber med erhvervsinteressenter, forskningsgrupper og medlemsstater og spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af særlige aspekter af EU's forskningspolitik.
Otte af de ni fællesforetagender gennemfører specifikke forsknings- og innovationsaktioner under Horisont 2020-programmet inden for transport, transport/energi, sundhed, biobaserede industrier, elektronikkomponenter og -systemer og digital forskning. Det niende fællesforetagende, Fusion for Energy, er oprettet af Euratom og er ansvarligt for at levere Europas bidrag til den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).
I 2020 reviderede vi for første gang årsregnskabet og de underliggende transaktioner for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, som blev oprettet i 2018.
for regnskabsåret 2019
For regnskabsåret 2019 afgav vi "blanke erklæringer" om alle fællesforetagenders regnskaber, indtægter og betalinger.
Ligesom de foregående år indeholder vores revisionserklæring om 2019-årsregnskabet for fællesforetagendet "Fusion for Energy" (F4E) dog supplerende oplysninger, primært for at gøre opmærksom på risikoen for, at der kan opstå yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen af ITER-projektet.
De særlige årsberetninger om Europaskolerne og om eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans
Vi rapporterer årligt om de eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Rådet og Kommissionen, der opstår som følge af udførelsen af deres opgaver under forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. I vores beretning vedrørende regnskabsåret 2019 konkluderer vi, at SRB og Kommissionen gjorde en rimelig indsats for at oplyse eventualforpligtelser, når de havde grund til det.
Vi udarbejdede også vores årlige beretning om de 13 Europaskolers årsregnskab.
dechargeprocedure
Offentliggørelsen af vores årsberetninger markerer også starten på dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet afgør, om Kommissionen og andre organer har forvaltet EU-budgettet tilfredsstillende. I bekræftende fald meddeler det dem decharge.
På grund af covid-19 blev fremlæggelsen af vores årsberetninger for 2019 i Europa‑Parlamentets plenarforsamling undtagelsesvis udsat til januar 2021.
Udtalelser
for 2021-2027 og initiativet "Next Generation EU" (NGEU)
En måde, hvorpå vi bidrager til at forbedre Kommissionens tilgang til bedre regulering, er ved at gennemgå Kommissionens forslag til ny eller ændret lovgivning. EU-retten kræver, at vi afgiver udtalelser om lovgivningsforslag med væsentlig finansiel indvirkning. Andre institutioner kan også anmode os om at afgive udtalelser om andre specifikke spørgsmål. Alle vores udtalelser fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet.
I 2020 offentliggjorde vi 11 sådanne udtalelser. Langt de fleste af dem vedrører enten ændringer af eksisterende regler i FFR for 2014-2020 i forbindelse med EU's reaktion på covid‑19‑udbruddet eller lovgivningsforslag med relation til FFR for 2021-2027 og initiativet "Next Generation EU" (NGEU).
Andre kommunikationsprodukter
Orienteringer om kommende revisioner
Vores orienteringer om kommende revisioner oplyser om igangværende opgaver vedrørende (forvaltnings)revision. De er baseret på det forberedende arbejde, der er udført, og hensigten er, at de skal være en informationskilde for personer med interesse i den politik og/eller det program, der revideres.
I 2020 udsendte vi 14 orienteringer om kommende revisioner (2019: 18).
ECA Journal
Hver udgave af ECA Journal indeholder artikler om et specifikt tema - for det meste set fra et revisionsperspektiv - skrevet af personer i og uden for EU-institutionerne.
In 2020 offentliggjorde vi tre udgaver: om "Big data and digitalisation", om "Climate change and audit" og om "Realising European added value".
Konferencer og webinarer
I 2020 afholdt vi også en række konferencer og webinarer. Alle disse arrangementer blev afholdt på afstand og var åbne for interesserede parter og borgere.
To eksempler på sådanne konferencer beskrives nedenfor.
investeringsstrategi
I juni 2020 var vi vært for et webinar, hvor EU's reaktion på Kinas statsdrevne investeringsstrategi blev drøftet på baggrund af vores 2020‑analyse vedrørende dette emne. De indbudte akademiske eksperter og vores eksperter fra Revisionsretten delte deres tanker om forbindelserne mellem EU og Kina, konsekvenserne af Kinas økonomiske vækst og EU's reaktion på kinesiske investeringer.
den offentlige sektor
I september 2020 var vi vært for en konference om etik og integritet i offentlig forvaltning. Formålet med konferencen var at fremme debatten om EU-institutionernes etiske principper og deres sammenhæng med offentlighedens tillid til EU. Repræsentanter fra akademiske kredse, førende ngo'er, Europa‑Parlamentet, OECD, EIB, Den Europæiske Ombudsmand og standardsættere inden for revisorfaget deltog i drøftelserne. Konferencen var en opfølgningsdrøftelse af vores 2019‑særberetning "EU‑institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring".
Innovation og digital revision
Vores ambition er at gøre bedst mulig brug af moderne teknologi på revisionsområdet med henblik på at levere flere og bedre oplysninger til ansvarlighedsprocessen. Behovet for at investere i digital revision anerkendes også i vores strategi for 2021-2025.
fortsatte i 2020
I 2020 fortsatte vi gennemførelsen af projektet "ECA audit goes digital" for at udarbejde en udviklingsplan for digital revision og koordinere de forskellige initiativer, der gennemføres af revisionsafdelingerne. Dette tværgående projekt forvaltes af et særligt Digitaliseringsudvalg.
vedrørende EU's forvaltningsorganer
I 2020 anvendte vi for første gang digitale revisionsteknikker i forbindelse med den finansielle revision af EU-agenturerne.
Den finansielle revision af EU-agenturerne består af ca. 200 revisionshandlinger, der dækker områder som betalinger, lønninger, indkøb, budget og ansættelser. Vores pilotprojekt fokuserede på nogle af disse revisionshandlinger vedrørende seks forvaltningsorganer, hvis administrative procedurer og IT-systemer ligner hinanden.
Pilotprojektet viste den digitale revisions potentiale til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af vores revisioner.
I 2020 fortsatte ECALab, vores tværfaglige innovationslaboratorieteam, med at undersøge teknologier såsom tekstmining, kunstig intelligens og procesmining og behandling af åbne data til revisionsformål.
Desuden støttede ECALab 12 revisionsopgaver med innovative løsninger til dataindsamling og -analyse.
Vi præsenterede også ECALab-teamets arbejde på en række internationale og akademiske møder.
Siden 2018 har vi deltaget i det europæiske blockchainpartnerskab, som bygger på en erklæring underskrevet af de 27 medlemsstater, Liechtenstein og Norge. Vi har især ført an i arbejdet med verifikation i den europæiske infrastruktur for blockchaintjenester med henblik på at anvende distributed ledger-teknologi til at skabe pålidelige digitale revisionsspor, automatisere overensstemmelseskontroller og kontrollere dataintegritet.
I 2020 begyndte vi at bruge en prototype i vores "ECA registry", så vi over for vores brugere kan garantere integriteten af de publikationer, som er tilgængelige online på vores websted.
Institutionelle forbindelser
Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter i medlemsstaterne, fordi effekten af vores arbejde i vid udstrækning afhænger af, hvordan de bruger vores revisionsresultater og anbefalinger.
Europa-Parlamentet
I januar 2020 inviterede Udvalgsformandskonferencen vores formand til en drøftelse om vores arbejdsprogrammer for 2020 og 2021+.
Vores medlemmer og revisionshold inviteres desuden regelmæssigt til møder i Parlamentets udvalg og organer, navnlig i Budgetkontroludvalget (CONT), for at fremlægge resultaterne af vores arbejde.
Ved udgangen af 2019 indførte CONT en ny procedure for udvælgelse af særberetninger og analyser, som skal fremlægges på deres udvalgsmøder.
2020 var imidlertid et ekstraordinært år på grund af covid-19-krisen. I foråret og sommeren 2020 var Europa-Parlamentet ikke i stand til at afholde møder, hvor vi kunne præsentere vores arbejde på afstand.
I september 2020 genoptog vi vores præsentationer, da dette blev muligt. I 2020 fremlagde vores medlemmer 12 særberetninger og én analyse for CONT. For så vidt angår en række af de beretninger, som blev offentliggjort i 2020 og udvalgt af CONT, blev fremlæggelserne udsat til 2021.
Derudover fremlagde vores medlemmer 18 særberetninger og analyser for ti andre EP-udvalg i løbet af 2020. Nogle af disse møder fandt sted samlet, når flere udvalg var interesserede i den samme beretning.
Rådet for Den Europæiske Union
Som hovedregel behandler Rådets forberedende organer alle vores særberetninger, men ikke nødvendigvis alle analyser og udtalelser. I 2020 fremlagde vi 30 særberetninger, én analyse og én udtalelse for tre udvalg (Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik og Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser) og 20 arbejdsgrupper i Rådet (2019: 26 særberetninger for 22 arbejdsgrupper i Rådet).
I 2020 deltog vi også i tre andre arrangementer:
- forelæggelse af vores budgetforslag for 2021 for Budgetudvalget
- forelæggelse af ændringerne af Revisionsrettens forretningsorden for Gruppen vedrørende Almindelige Anliggender
- deltagelse i et onlinearrangement om den europæiske økonomiske genopretning ved Rumæniens faste repræsentation
Kroatien: januar-juni 2020
Tyskland: juli-december 2020
I februar 2020 mødtes vores formand Klaus-Heiner Lehne (og medlemmerne Ivana Maletić og Rimantas Šadžius) med repræsentanter for det kroatiske rådsformandskab og for flere nationale myndigheder. De deltog desuden i en konference på højt plan om den nye FFR.
Møderne under det tyske rådsformandskab måtte for det meste finde sted virtuelt.
Fra venstre mod højre: Željko Reiner, næstformand for det kroatiske parlament, Ivana Maletić, medlem af Revisionsretten, Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten, og Rimantas Šadžius, medlem af Revisionsretten.
Nationale parlamenter
blev afholdt på afstand
I 2020 præsenterede vi vores arbejde på 47 møder med de nationale parlamenter i 15 medlemsstater. Fra midten af marts 2020 og fremefter fandt næsten alle disse møder sted som fjernmøder.
Derudover var der også flere arrangementer, hvor vi præsenterede vores arbejde for medlemsstaternes regeringer og nationale myndigheder.
Rådet og de nationale parlamenter på grund af covid-19
Samlet set fremlagde vi i 2020 resultaterne af vores arbejde ved 156 lejligheder i Europa-Parlamentets udvalg, Rådets forberedende organer og de nationale parlamenter, hvilket er et fald i forhold til tidligere år (2019: 264; 2018: 248).
Alligevel var der i perioden 2018-2020 som helhed en betydelig stigning i antallet af fremmøder, især i Europa-Parlamentet. Det toppede med 133 fremmøder i 2018, som var det sidste hele år med plenarmøder før valget i maj 2019. Dette skal ses i forhold til et gennemsnit på 84 præsentationer om året i perioden 2013-2017.
Europa-Kommissionen
på højeste niveau
I september 2020 holdt Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hovedtalen på Revisionsrettens seminar 2020, hvorefter Kommissionens næstformand, Maroš Šefčovič, fremlagde Kommissionens første årlige strategiske fremsynsrapport
I marts 2020 besøgte Dubravka Šuica, næstformand i Kommissionen, Revisionsretten for at udveksle synspunkter med formand Klaus-Heiner Lehne og andre medlemmer af Revisionsretten. De væsentligste emner, der blev drøftet, var demografiske udfordringer i EU, demokratiets betydning og især konferencen om Europas fremtid.
Dubravka Šuica, næstformand for Europa-Kommissionen, og Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten.
I årevis har det været en fast praksis, at vores medlemmer holder et årligt møde med deres modparter i Europa-Kommissionen.
I 2020 blev det imidlertid besluttet at udsætte dette årlige møde til et senere tidspunkt på grund af covid-19.
Samarbejde med andre overordnede revisionsorganer
Kontaktkomitéen for OR'erne i EU
Vores samarbejde med de overordnede revisionsorganer (OR'erne) i de 27 medlemsstater finder hovedsagelig sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen, som består af formændene for OR'erne i EU. Dette forum gør det muligt at fremme uafhængigt eksternt revisionsarbejde i EU og medlemsstaterne.
I 2020 indledte vi en ny type revisionssamarbejde, EU Network Audit, om spørgsmål vedrørende covid-19-pandemien. Formålet er at dele viden og erfaringer og øge synligheden og virkningen af OR'ernes relevante revisionsarbejde.
blev udsat
På grund af covid-19 blev det årlige møde i 2020, der efter planen skulle finde sted i oktober 2020 i Luxembourg, udsat til 2021.
i december 2020
I december 2020 offentliggjorde vi på Kontaktkomitéens vegne et revisionskompendium om, hvordan revisorer i hele Den Europæiske Union undersøger cybersikkerhed. Kompendiet giver relevante baggrundsoplysninger om cybersikkerhed i EU og dets medlemsstater og afspejler revisorernes øgede opmærksomhed på kritiske informationssystemers og digitale infrastrukturers modstandsdygtighed. I den forbindelse giver det også et overblik over det relevante revisionsarbejde og trækker på de seneste resultater fra Revisionsretten og OR'erne i 12 EU-medlemsstater.
Dette var det tredje revisionskompendium fra Kontaktkomitéen. Offentliggørelsen af et sådant kompendium er nu blevet en årlig begivenhed.
teknologi og innovation med henblik på revision
I november 2020 lancerede vi en platform for videndeling og samarbejde med andre OR'er i EU om teknologi og innovation med henblik på revision (TINA).
INTOSAI
I 2020 fortsatte vi med aktivt at deltage i arbejdet i Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI), navnlig som næstformand for Udvalget for Professionelle Standarder og medlem af dettes underudvalg. I november 2020 deltog vi i det virtuelle møde i INTOSAI's bestyrelse. Derudover stod vi i spidsen for projektet vedrørende ajourføring af ISSAI 200, der gennemføres af underudvalget om finansiel revision og regnskabsføring.
Vi deltog også i aktiviteterne og projekterne i andre INTOSAI-arbejdsgrupper, navnlig grupperne om miljørevision, om big data og om finansiel modernisering og lovgivningsreform. Vi deltog også i taskforcen vedrørende INTOSAI's revisorprofessionalisering og i INTOSAI's udviklingsinitiativ.
EUROSAI
Vi var også aktivt involveret i arbejdet i Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI), som er INTOSAI's regionale gruppe for Europa, navnlig i arbejdsgrupperne om miljørevision, informationsteknologier og revision af midler til katastrofer.
I 2020 nedsatte vi en projektgruppe om Forberedelse til fremtidige risici og klimakriser: Er tiden inde til at revidere med et langsigtet perspektiv? inden for rammerne af porteføljen vedrørende fremsynethed og nye spørgsmål. Desuden bidrog vi aktivt til projektgruppen om revision af reaktionen på covid-19.
OR'er i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande
Vi støtter også OR'er i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien‑Hercegovina, Kosovo*, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet).
I februar 2020 deltog vi i en konference om at samarbejde med parlamenter for at forbedre revisionseffekten, som var tilrettelagt af Montenegros OR.
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Vores forvaltning
Medlemmerne
Revisionsretten fungerer som et kollegialt organ med et medlem fra hver medlemsstat. Efter høring af Europa-Parlamentet udnævner Rådet hvert medlem efter indstilling fra de respektive nationale regeringer. Vi har ingen indflydelse på indstillingen eller udnævnelsen af medlemmer.
Vores medlemmer har en mandatperiode på 6 år, der kan fornyes. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU's almene interesse. Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring om dette for EU-Domstolen.
I 2020 og starten af 2021 udnævnte Rådet to nye medlemmer: Helga Berger fra Østrig (fra den1. august 2020) og Marek Opioła fra Polen (fra den 1. februar 2021; Opioła afslutter det tidligere medlem Janusz Wojciechowskis mandatperiode, da denne blev udnævnt til EU-kommissær for landbrug i 2019). Phil Wynn Owen fra Det Forenede Kongerige var medlem indtil den 31. januar 2020.
I 2020 var der på grund af de ekstraordinære omstændigheder kun tre fysiske møder i kollegiet (2019: 21 gange; 2018: 18 gange). Deltagelsen i disse møder var på 96 %.
I begyndelsen af covid-19-pandemien blev der indført en ekstraordinær procedure, som gav kollegiet mulighed for at vedtage dokumenter uden fysiske møder. Fra marts 2020 afholdt kollegiet 22 sådanne møder efter den ekstraordinære procedure. Da de betragtes som modsvarende en skriftlig procedure, blev deltagelsen ikke målt.
drøftelse af strategien for 2021-2025
og arbejdsprogrammet for 2021+
En gang om året deltager vores medlemmer, generalsekretæren og direktørerne i et todages refleksionsmøde for at drøfte vigtige spørgsmål vedrørende institutionens fremtidige aktiviteter.
Revisionsrettens seminar fandt i år sted i september 2020 i vores egne lokaler. Det gav lejlighed til at drøfte det første udkast til vores nye strategi for 2021-2025, som er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg for Strategi og Fremsyn, og arbejdsprogrammet for 2021+.
Revisionsrettens seminar, september 2020, Luxembourg.
Formanden
Formanden er ansvarlig for institutionens strategi, planlægning og resultatstyring, kommunikation og medierelationer, institutionelle forbindelser, juridiske anliggender og intern revision. Han eller hun repræsenterer også institutionen i forbindelse med dens eksterne forbindelser.
Vores medlemmer vælger af deres midte en formand for en periode på tre år, som kan fornyes. Han eller hun varetager opgaven som første blandt ligemænd (primus inter pares).
Klaus-Heiner Lehne blev valgt som formand i september 2016 og blev genvalgt i september 2019.
Formanden og medlemmerne
Note: Pr. februar 2021.
Revisionsafdelinger og udvalg
Medlemmerne er knyttet til én af fem revisionsafdelinger, hvor de fleste af vores beretninger, analyser og udtalelser udarbejdes og vedtages. Revisionsafdelingerne fordeler deres opgaver på deres medlemmer. Hvert medlem rapporterer til afdelingen og til Revisionsretten i forbindelse med udførelsen af deres egne revisionsopgaver. Revisionsarbejdet udføres af professionelle revisorer, som arbejder for revisionsafdelingernes direktorater.
Hver revisionsafdeling ledes af en formand, som vælges blandt og af afdelingens medlemmer. I december 2020 var formændene for vores fem revisionsafdelinger Samo Jereb, Iliana Ivanova, Bettina Jakobsen, Alex Brenninkmeijer og Tony Murphy.
Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det er sammensat af et medlem fra hvert revisionskammer og ledes af Jan Gregor.
Afgørelser om bredere spørgsmål af strategisk og administrativ art træffes af Administrationsudvalget og, hvis det er relevant, af medlemskollegiet. Begge organer ledes af formanden. Administrationsudvalget består af formanden, afdelingsformændene, formanden for Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen og medlemmet for institutionelle forbindelser (fra udgangen af 2020 Rimantas Šadžius).
I 2020 fandt fysiske møder i afdelinger og udvalg kun sted indtil midten af marts på grund af covid-19. Den gennemsnitlige deltagelse i disse møder var på 96 % for revisionsafdelingerne og 91 % for Administrationsudvalget og Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen.
Derudover er der andre udvalg, såsom Etikudvalget (ledet af João Figueiredo, Revisionsudvalget (fra udgangen af 2020 ledet af Ildikó Gáll-Pelcz), Digitaliseringsudvalget (ledet af Eva Lindström) og Det Rådgivende Udvalg for Strategi og Fremsyn (ledet af João Figueiredo).
Vores øverste ledelse består af generalsekretæren og direktørerne. Der er i alt ti direktorater: fem tilknyttet revisionsafdelingerne, ét under Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen, ét under formanden og tre under generalsekretæren.
Eduardo Ruiz García var generalsekretær indtil april 2020. Philippe Froidure overtog stillingen midlertidigt indtil årets udgang. Den 1. januar 2021 tiltrådte Zacharias Kolias som Revisionsrettens nyudnævnte generalsekretær for en periode på seks år.
Note: Pr. februar 2021.
Performancemåling
Vi anvender et sæt nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at informere vores ledelse om fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores strategiske mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse vores institutionelle interessenter om vores performance. KPI'erne giver et bredt overblik over vores performance som organisation med hensyn til formidlingen, effekten og opfattelsen af vores arbejde.
på trods af covid-19-restriktioner
I 2020 offentliggjorde vi 32 rapporter trods de vanskelige omstændigheder som følge af covid‑19: 26 særberetninger og 6 analyser. Dette er imidlertid seks rapporter mindre end de 38, der var planlagt i det reviderede arbejdsprogram for 2020, da nogle af revisionerne blev forsinket i løbet af året.
Antal offentliggjorte rapporter:
Når vi sammenligner strategiperioden 2018-2020 med den foregående, kan vi se en betydelig stigning i antallet af rapporter, som offentliggøres hvert år. I de seneste tre år har vi i gennemsnit offentliggjort 37 rapporter om året. Dette skal ses i forhold til gennemsnitlig 27 om året i perioden 2013-2017. Analyserne, som har udvidet vores portefølje af publikationer, tegner sig for en del af denne stigning.
Samlet set offentliggjorde vi 69 publikationer i 2020.
Mediekontakt
revisionsberetninger forblev stabil,
men den samlede mediedækning faldt
I 2020 registrerede vi ca. 32 000 onlineartikler og opslag på sociale medier vedrørende vores revisionsberetninger, andre publikationer eller Revisionsretten generelt (2019: 51 000; 2018: 44 000).
Mediedækningen kan variere betydeligt alt efter beretningernes emner og kompleksitet. Endvidere kan eksterne faktorer have stor indflydelse på medieinteressen for vores publikationer. Dette kan især forekomme, når datoen for offentliggørelsen af en beretning falder sammen med en vigtig begivenhed eller politisk udvikling, som i høj grad øger offentlighedens interesse for emnet. I nødsituationer - f.eks. under covid-19-pandemien - fokuserer medierne desuden især på alt, hvad der gøres for at håndtere krisen.
Sammenlignet med tidligere år forblev interessen for vores revisionsberetninger stort set stabil. Til gengæld var der et betydeligt fald i mediedækningen af andre publikationer og af Revisionsretten generelt. Dette kan til dels tilskrives vores reducerede kommunikationsaktiviteter på de sociale medier fra midten af marts 2020 og fremefter.
sig at være en succes
I 2020 udsendte vi 68 pressemeddelelser på 23 EU-sprog samt meddelelser og vejledninger til medierne på visse sprog. Vi gav også en række interview til store medieforetagender i hele Europa. Dertil kommer, at vi afholdt 22 pressebriefinger, herunder landespecifikke pressebriefinger i forbindelse med årsberetningen. De fandt næsten alle sted på afstand med en langt højere og bredere deltagelse end normalt, især fra medier i medlemsstaterne.
Vi arrangerede også virtuelle besøg på stedet for journalister baseret i Bruxelles og i medlemsstaterne og adskillige briefinger for erhvervsinteressenter, NGO'er og tænketanke.
I 2020 oversteg antallet af besøg på vores websted for første gang 1 million. Samlet set havde vi ca. 463 500 individuelle besøgende.
halveret
De sociale medier er uundværlige kommunikationskanaler og giver os mulighed for at interagere direkte med borgerne. I 2020 besluttede vi på baggrund af covid-19-krisen at reducere vores engagement på de sociale medier. Vi lagde 1 007 opslag på de sociale medier om Revisionsretten og dens arbejde via vores sociale mediekanaler (2019: 1 836).
En væsentlig indholdskilde til vores opslag på de sociale medier er fortsat ECA Journal. I 2020 gengav ca. en tredjedel af vores opslag (32 %) artikler, som tidligere var offentliggjort i ECA Journal (2019: 26 %).
steg fortsat
Ved udgangen af 2020 havde vores tre konti på de sociale medier (Twitter, LinkedIn, Facebook) tiltrukket omkring 35 000 følgere (2019: ca. 29 500).
med den foregående strategiske periode
Samlet set har stigningen i mediedækningen af vores beretninger, andre publikationer og Revisionsretten generelt været betydelig i de seneste år: gennemsnitlig 42 300 onlineartikler og opslag på de sociale medier om året i strategiperioden 2018-2020 sammenlignet med gennemsnitlig 7 300 omtaler om året i perioden 2013-2017. Der er med andre ord sket en femdobling.
Effekten og opfattelsen af vores arbejde
finder vores beretninger nyttige for deres arbejde
Vi vurderer den sandsynlige effekt og nytte af vores arbejde som opfattet af læserne af vores beretninger i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne, medlemsstaternes permanente repræsentationer, nationale agenturer og OR'er, NGO'er, den akademiske verden, medierne og andre steder.
Siden 2018 har vi gennemført anonymiserede elektroniske spørgeundersøgelser for at bede læserne af vores beretninger om at give feedback på et udvalg af dem. I disse spørgeundersøgelser kan de give kvalitativ feedback på beretningerne og stille generelle forslag vedrørende vores arbejde.
I 2020 mente 84 % af de mere end 550 respondenter, at vores beretninger var nyttige i forbindelse med deres arbejde, og 75 % vurderede, at de havde en effekt. Dette svarer til sidste års resultat (2019: henholdsvis 88 % og 81 %).
Opfølgning på vores anbefalinger
2016-anbefalinger var gennemført
Vi måler gennemførelsen af vores anbefalinger på grundlag af det opfølgende arbejde, der udføres af vores revisorer. I 2020 analyserede vi de anbefalinger, vi fremsatte i vores årsberetning for 2016.
Analysen viste, at 97 % af de 29 anbefalinger i vores årsberetning for 2016 og 91 % af de 360 anbefalinger i vores særberetninger fra 2016 var gennemført fuldt ud, i de fleste henseender eller (i det mindste) i nogle henseender.
Vores personale
Personaletildeling
Ved udgangen af 2020 var der som i de foregående år 853 faste og midlertidige stillinger i vores institution. 535 af disse stillinger var i revisionsafdelingerne, herunder 114 i medlemmernes kabinetter.
Derudover arbejdede 83 kontraktansatte og 15 udstationerede nationale eksperter for os ved årets udgang (2019: hhv. 75 og 16).
Ansættelse
Vores ansættelsespolitik følger EU-institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår, og vores ansatte har en bred vifte af akademiske og professionelle baggrunde.
I 2020 ansatte vi 62 personer (2019: 77 personer): 18 tjenestemænd, 21 midlertidigt ansatte, 20 kontraktansatte og 3 udstationerede nationale eksperter.
Vores ASPIRE-program for revisorer blev indført i 2017 og er udformet til at fremme arbejdsmæssig integration af nye medarbejdere og give dem mulighed for at opnå erfaring på arbejdspladsen i forskellige revisionsopgaver samt at tage del i målrettede uddannelsesaktiviteter i løbet af de første tre år.
Vi gav også 44 (2019: 55) universitetskandidater praktikophold af tre til fem måneders varighed. Fra midten af marts 2020 telearbejdede også vores praktikanter.
Aldersprofil
Tre fjerdedele (76 %) af vores ansatte i aktiv tjeneste var ved udgangen af 2020 i alderen 40‑59 år, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2019 (2019: 74 %).
Fire femtedele (80 %) af vores direktører og ledende administratorer er 50 år eller derover. Det betyder, at en del af ledelsen vil skulle udskiftes i løbet af de næste 5-10 år, når disse ansatte pensioneres.
Lige muligheder
Generelt har vi lige mange kvinder og mænd ansat.
Vi er fast besluttet på at give vores ansatte lige karrieremuligheder på alle niveauer i organisationen. Vi har lige mange kvinder og mænd ansat, og i 2020 var ca. en tredjedel af vores direktører og ledende administratorer kvinder.
I strategiperioden 2018-2020 er det lykkedes os at øge andelen af kvindelige ledende administratorer inden for revision fra 21 % til 29 %. For yderligere at kunne udvide andelen af kvinder i ledende stillinger har vi sat os et mål på 40 % inden 2027. Vi arbejder også på en ny handlingsplan for lige muligheder.
Tilsvarende er vi er stadig fast besluttede på at sikre geografisk balance på ledelsesniveau.
Støtte til revisionsarbejdet
Revisionsmetode
I 2020 lancerede vi Accessible Web-based Audit Resource (AWARE), en ny intern digital platform, der udgør et samlet adgangspunkt til al vores revisionsmetodevejledning.
Faglig videreuddannelse
Covid-19-krisen påvirkede også vores læringsmetoder. Fra midten af marts 2020 og fremefter flyttede vi alle vores faglige uddannelsesaktiviteter online og erstattede planlagte kurser i undervisningslokaler med webinarer og virtuel undervisning.
2020 var også et år, hvor der blev gjort mange erfaringer. Vi er nu sikre på, at den fremtidige læring i Revisionsretten skal være blandet og omfatte kurser både i undervisningslokaler og online, e-læring, korte moduler, dybdegående kurser og forskellige læringsressourcer. Disse erfaringer vil hjælpe os til at opfylde vores personales forventninger med en dynamisk, relevant og skræddersyet vifte af uddannelsestilbud.
styrke modstandsdygtigheden
I løbet af 2020 fortsatte vi vores uddannelsesprogram for karrierevejledere, mentorer, interne formidlere og kontaktpersoner med tavshedspligt. Vi afholdt også kurser og workshopper om konfliktløsning, om at vise modstandsdygtigt lederskab, om håndtering af vanskelige situationer og om effektiv resultatstyring. Disse færdigheder er særlig relevante i krisetider.
belønning af performance
I 2020 afsluttede de to første grupper af deltagere vores program for lederskabsudvikling med et godt resultat. Formålet med dette program er at samle og støtte erfarne kolleger i hele Revisionsretten, som endnu ikke er i ledende stillinger, men som ønsker at forbedre deres lederevner.
I 2020 uddelte vi igen vores "Performance Recognition Award" til medarbejdere, der havde udvist ekstraordinær kompetence i udførelsen af deres arbejde. Derudover lancerede vi en "Knowledge Management Award" for de medarbejdere, der har ydet et særligt bidrag til at gøre Revisionsretten til en videnbaseret organisation.
blev overskredet
Endnu en gang overopfyldte vi målet for faglig videreuddannelse (fem dage om året for revisorer, ekskl. sprogkurser - fastsat i overensstemmelse med Den Internationale Revisorsammenslutnings anbefalinger - og to dage for andre ansatte).
Vores revisorer havde i gennemsnit 5,4 uddannelsesdage (2019: 7,5) og vores andre ansatte i gennemsnit 3,1 uddannelsesdag (2019: 3,6).
verden
I 2020 fortsatte vi vores akademiske samarbejde med Université de Lorraine: I juni 2020 tildelte vi for femte gang det postgraduate universitetsdiplom i revision af offentlige organisationer og politikker. Tre af vores medarbejdere opnåede deres kandidatgrad i forvaltning af offentlige organisationer. I oktober 2020 indledte vi det sjette år med programmet, som også er åbent for personale fra Europa-Kommissionen.
Desuden indgik vi i 2020 nye partnerskaber med Cyperns universitet og Maltas universitet, og vi fortsatte vores samarbejde med Det Europæiske Universitetsinstitut (EUI) og navnlig dets Skole for Tværnational Forvaltning.
På grund af covid-19 måtte vi aflyse vores årlige sommerskole med universitetet i Pisa.
Siden 2010 har vi hvert andet år tildelt en akademisk pris for forskning i offentlig revision: Revisionsrettens pris.
I april 2020 lancerede vi sjette udgave af denne pris med fokus på emnet EU-merværdi og dedikeret til erindringen om Marcel Mart, tidligere formand for Revisionsretten.
Prisen blev tildelt to forskere for henholdsvis:
- en artikel om anvendelsen af begrebet EU-merværdi under forhandlingerne om FFR'en for perioden efter 2020
- en bog om ansvarlighedsrammen i EU's sikkerheds- og forsvarspolitik.
I juni 2020 lancerede vi også den 14. udgave af vores stipendier til postgraduat forskning vedrørende EU's offentlige finanser, som tildeles i samarbejde med EUI. De to stipendier gik til en ph.d.-studerende i politisk sociologi for hans forskning i Revisionsrettens tilgang til politikevaluering og til en postdoktoral forsker i historie for hendes forskningsprojekt om Revisionsrettens "miljømæssige engagement" siden 1977.
Oversættelse
Oversættelses- og publikationsarbejdet fortsatte uden større forstyrrelser i 2020. Vi oversatte og reviderede omkring 235 000 sider (2019: 223 000) et tal, der omfatter 23 000 sider outsourcet arbejde. Vi oversætter vores publikationer til alle de officielle EU-sprog. Vi oversætter også vores korrespondance med medlemsstaternes myndigheder til deres nationale sprog i henhold til lovgivningen.
Desuden yder vores oversættere ofte sproglig bistand i forbindelse med revisionsbesøg samt støtte til udarbejdelse af udkast. I 2020 begyndte de også at yde bistand under videokonferencemøder.
Informationssikkerhed
nogensinde under covid‑19‑krisen
I 2020 blev cybersikkerhed mere relevant end nogensinde, da næsten alt vores arbejde blev udført på afstand.
Vi indførte et nyt system til sikkerhedsovervågning og trusselsjagt, vi anvendte digitale certifikater udstedt af en offentlig certificeringsmyndighed til kryptering af e-mail for at lette udvekslingen af følsomme filer med eksterne enheder, og vi installerede trusselsbeskyttelsessoftware på vores mobile enheder.
Samlet set blev mere end 70 000 webtrusler blokeret af vores internetfilter, lige fra websteder med dårligt omdømme til skadeligt indhold og spyware/adware. Vi gennemførte også en række bevidstgørelsesinitiativer for at fremme god praksis i forbindelse med telearbejde. Derfor oplevede vi ingen alvorlige sikkerhedshændelser i løbet af året.
I september 2020 vedtog vi også vores nye politik for klassificering af oplysninger, som vil blive efterfulgt af gennemførelsesretningslinjer og en specifik afgørelse vedrørende EU's klassificerede informationer.
Bygninger
Vi ejer for nærværende tre bygninger ("K1", "K2" og "K3"), der fungerer som en enkelt, integreret teknisk enhed. Vi lejer desuden kontorlokaler til vores backupcenter (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg.
Fra midten af marts 2020 anmodede vi næsten alle vores ansatte om at arbejde hjemmefra, og eksterne besøg blev begrænset i videst muligt omfang.
På samme tid blev alle nødvendige sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger gennemført, således at det personale, der stadig var til stede i bygningerne, kunne arbejde under de bedst mulige vilkår.
Revisionsrettens bygninger på Kirchbergplateauet i Luxembourg.
K1
K1-bygningen, som åbnede i 1988, rummer kontorer for op til 310 ansatte og mødelokaler. Kælderetagerne rummer parkeringsanlæg, tekniske faciliteter, lagerarealer, biblioteket og hovedarkivlokalet, mens den øverste etage udelukkende anvendes til tekniske faciliteter.
K1 blev moderniseret i 2008, så den opfyldte de nationale sundheds-, sikkerheds- og miljøkriterier. Overalt, hvor det var muligt, blev teknologien i K1 tilpasset, så den blev kompatibel med teknologien i K2 og K3.
K2
K2-bygningen åbnede i 2003. Kælderetagerne rummer parkeringsanlæg, tekniske faciliteter, lagerarealer og et fitnesscenter. Øverste etage anvendes udelukkende til tekniske faciliteter. De øvrige etager anvendes til kontorer for op til 241 ansatte, mødelokaler, en konferencesal med tolkekabiner, videokonferencelokaler, et cafeteria og basale køkkenområder.
K2-bygningen er ved at blive renoveret, hvilket vil optimere indretningen af arbejdspladserne og opgradere en række tekniske installationer. Som reaktion på covid-19-udbruddet standsede den luxembourgske regering alt bygge- og anlægsarbejde, og K2-renoveringsarbejdet blev sat i bero, indtil det kunne genoptages i november 2020. Renoveringen forventes fuldført ved udgangen af 2022.
Som aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2014 vil vi dække omkostningerne ved denne opgradering over det resterende budget til K3-byggeprojektet, der blev fuldført for nogle få år siden.
K3
K3-bygningen åbnede i 2012. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter og lagerarealer, læsseramper, affaldsoplagringsfaciliteter, trykkeri, køkkener og arkiver. Stueetagen rummer kantine, cafeteria og undervisningslokaler. Herudover er der kontorer for op til 503 ansatte, mødelokaler og et IT-lokale. Sjette sal rummer receptionslokaler, et køkken og tekniske faciliteter. K3-bygningen er certificeret som "meget god" efter BREEAM-metoden, verdens førende metode til evaluering og certificering af bygningers bæredygtighed.
I 2020 afsluttede vi renoveringen af indkørslen til K3-parkeringskælderen for at forbedre bygningens fysiske beskyttelse og vores ansattes sikkerhed.
I slutningen af november og begyndelsen af december 2020 deltog vi i kampagnen "Orange uge" og oplyste modtagelsesområdet i vores K2-bygning for symbolsk at minde om behovet for et samfund uden vold i anledning af den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder og den internationale dag for menneskerettigheder.
Miljøforvaltning
Som EU-institution er vi fast besluttet på løbende at mindske vores miljøbelastning. I 2019 var vores samlede drivhusgasemission på 9 203 ton CO2-ækvivalent (tCO2e), hvilket er en reduktion på 14 % siden 2014, det år vi begyndte at måle vores CO2-emissioner.
Vi er stolte over vores certificering under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS): Vi har nu et velfungerende EMAS-kompatibelt miljøledelsessystem, og vi overholder fuldt ud certificeringskravene i ISO 14001:2015. Der blev gennemført en ekstern EMAS-revision i sidste kvartal af 2019, og som følge deraf blev vores EMAS-certificering fornyet for perioden 2020‑2022.
af covid-19-krisen
I marts 2020, da vores ansatte blev bedt om at arbejde hjemmefra, traf vi øjeblikkeligt foranstaltninger til at reducere vores energiforbrug. Belysningen i korridorer og kontorer samt ventilations- og airconditioningsystemer blev omstillet til "weekend"-tilstand. Forbruget af elektricitet og vand er også faldet betydeligt med henholdsvis 30 % og 93 %.
Eftersom næsten alle vores ansatte telearbejdede, var det gennemsnitlige antal trykte sider pr. ansat desuden tæt på nul.
Vores ansvarlighed
Finansielle oplysninger
Vores institution finansieres over EU-budgettet under udgiftsområdet administrationsudgifter.
I 2020 beløb vores budget sig til ca. 152 millioner euro.
Vores budget tegner sig for ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter (eller under 0,1 % af de samlede EU-udgifter).
Gennemførelsen af 2020-budgettet
| REGNSKABSÅRET 2020 | Endelige bevillinger | Forpligtelser | Udnyttelse i % (forpligtelser/ bevillinger) | Betalinger |
| Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen | (tusind euro) | |||
| 10 - Medlemmer af institutionen | 11 151 | 10 189 | 91 % | 10 171 |
| 12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | 110 784 | 109 159 | 98 % | 109 159 |
| 14 - Andet personale og eksterne ydelser | 7 403 | 6 794 | 92 % | 6 538 |
| 162 - Tjenesterejser | 2 840 | 680 | 24 % | 571 |
| 161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen | 3 202 | 3 136 | 98 % | 2 020 |
| Afsnit 1 i alt | 135 380 | 129 958 | 96 % | 128 459 |
| Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter | ||||
| 20 - Fast ejendom | 3 366 | 3 359 | 99 % | 1 543 |
| 210 - IT&T | 10 093 | 10 093 | 100 % | 5 561 |
| 212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger | 896 | 745 | 83 % | 544 |
| 23 - Løbende administrative udgifter | 499 | 221 | 44 % | 207 |
| 25 - Møder og konferencer | 596 | 142 | 24 % | 87 |
| 27 - Oplysninger og offentliggørelse | 1 407 | 1 180 | 84 % | 732 |
| Afsnit 2 i alt | 16 857 | 15 740 | 93 % | 8 674 |
| Revisionsretten i alt | 152 237 | 145 698 | 96 % | 137 133 |
Budgettet for 2021
Budgettet for 2021 er 0,98 % større end budgettet for 2020.
| REGNSKABSÅRET 2020 | 2021 | 2020 |
| Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen | (tusind euro) | |
| 10 - Medlemmer af institutionen | 10 704 | 11 751 |
| 12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | 114 120 | 111 860 |
| 14 - Andet personale og eksterne ydelser | 7 861 | 7 403 |
| 162 - Tjenesterejser | 2 988 | 3 370 |
| 161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen | 2 613 | 2 945 |
| Afsnit 1 i alt | 138 286 | 137 329 |
| Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter | ||
| 20 - Fast ejendom | 3 358 | 3 255 |
| 210 - IT&T | 8 171 | 7 718 |
| 212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger | 901 | 963 |
| 23 - Løbende administrative udgifter | 565 | 563 |
| 25 - Møder og konferencer | 696 | 696 |
| 27 - Oplysninger og offentliggørelse | 1 745 | 2 613 |
| Afsnit 2 i alt | 15 436 | 15 808 |
| Revisionsretten i alt | 153 722 | 153 137 |
Intern og ekstern revision
Intern revision
Vores tjeneste for intern revision rådgiver institutionen om risikostyring. Den yder uafhængige og objektive sikkerheds- og konsulenttjenester med henblik på at tilføre merværdi og forbedre vores institutions aktiviteter. Tjenesten for intern revision rapporterer til det Udvalg for Intern Revision, som er sammensat af tre af Revisionsrettens medlemmer og en ekstern ekspert. Udvalget overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er fastsat i tjenesten for intern revisions arbejdsprogram, og sikrer dennes uafhængighed.
I 2020 fortsatte tjenesten for intern revision med at gennemgå Revisionsrettens risikostyringspolitik og udsendte rapporter vedrørende tre opgaver: gennemførelse af serviceleveranceaftalen med Kommissionens lønkontor, uddannelsesaktiviteter og revision af kontraktstyringsmodellen for bygninger/faciliteter. Tjenesten for intern revision afsluttede ligeledes det vigtigste revisionsarbejde vedrørende tre andre opgaver: lige muligheder, håndtering af svig samt forretningskontinuitet og personalebeskyttelsesforanstaltninger under covid-19-krisen, for hvilke der ville blive udsendt rapporter i 2021.
Samlet set afslørede tjenesten for intern revision ingen mangler, der på grund af deres art eller omfang kunne så tvivl om den samlede pålidelighed af de interne kontrolsystemer, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede havde indført for at sikre vores underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2020.
Ekstern revision
Vores årsregnskab revideres af en uafhængig ekstern revisor. Denne revision er vigtig, fordi den viser, at vi anvender de samme principper for gennemsigtighed og ansvarlighed, som vi anvender over for de enheder, vi reviderer.
Vores eksterne revisor - PricewaterhouseCoopers Sàrl - offentliggjorde sin beretning om vores regnskab for regnskabsåret 2019 den 24. april 2020.
Den eksterne revisors erklæringer - regnskabsåret 2019
Om vores årsregnskab:
"Det er vores opfattelse, at dette årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af dens finansielle transaktioner og af dens pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) med senere ændringer, herefter "finansforordningen", og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1) om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer."
Om vores ressourceanvendelse og kontrolprocedurer:
"Under arbejdet som beskrevet i denne erklæring er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at:
- de midler, Revisionsretten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten
- de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier giver den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger."
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021
| ISBN 978-92-847-5662-9 | ISSN 2315-389X | doi:10.2865/91803 | QJ-AA-21-001-DA-N | |
| HTML | ISBN 978-92-847-5646-9 | ISSN 2315-389X | doi:10.2865/390063 | QJ-AA-21-001-DA-Q |
| ISBN 978-92-847-5684-1 | ISSN 1684-0658 | doi:10.2865/90769 | QJ-AA-21-001-DA-C |
OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2021.
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.
Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.
Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.
Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf/arkitekt, såfremt det nævnes:
s. 6, © Den Europæiske Union, 2021, kilde: Revisionsretten
s. 16 (i midten), © Den Europæiske Union, 2020/Claudio Centonze.
s. 16 (til højre), © Den Europæiske Union, 2021/Jennifer Jacquemart.
s. 17 (nederst), fra venstre til højre:
© Den Europæiske Union, 2020/Xavier Lejeune.
© Den Europæiske Union, 2020/Josep Lago.
© Den Europæiske Union, 2020/Matthieu Rondel.
s. 18 (i midten), © Den Europæiske Union, 2020/Aurore Martignoni.
s. 18 (til højre), © Den Europæiske Union, 2021/fotografixx.
s. 25, © Den Europæiske Union, 2003/Jock Fistick.
s. 26, © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Revisionsretten.
s. 32 (til venstre), © Den Europæiske Union, 2020/Aristophane Ngargoune.
s. 32 (til højre), © Den Europæiske Union, 2020/Peter Biro.
s. 36 © Den Europæiske Union, 2020 EP/Emilie Gomez.
s. 37, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 38 (øverst og nederst), © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 41, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 42, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 45, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 47 (øverst), © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 50, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 68, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 70, © Den Europæiske Union, 2021, kilde: Revisionsretten. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).
s. 72, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
s. 73, © Den Europæiske Union, 2020, kilde: Revisionsretten.
Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:
s. 11 (til venstre), © Shutterstock/ Pla2na.
s. 11 (til højre), © Getty Images/Xavier Lejeune.
s. 16 (til højre), © Getty Images/ilbusca.
s. 17 (øverst), fra venstre til højre:
© Getty Images/Erikona.
© Getty Images/Gorodenkoff Productions OU.
© Getty Images/fizkes.
s. 18 (til venstre), © Getty Images/sturti.
s. 21, © Shutterstock/photka.
s. 22, © Shutterstock/Oleksiy Rezin.
s. 23, © Shutterstock/Billy Miaron.
s. 24, © Shutterstock/sundaemorning.
Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu‑domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.
Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo
Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.
Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
 |
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
- på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
- på følgende nummer: +32 22999696 eller
- pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.