Særberetning
02 2021

EU's humanitære uddannelsesbistand: Bistanden hjælper børn i nød, men den bør være mere langsigtet og nå flere piger

Om denne beretning: Kommissionen forhøjede bistanden til uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser til 10 % af sin samlede humanitære bistand i 2019. Vi vurderede, hvordan Kommissionen forvaltede denne øgede støtte. Vi konstaterede, at projekterne var relevante og leverede de forventede resultater, men at de nåede færre piger end drenge. De fleste af projekterne i vores stikprøve var for korte til at dække behovene, og Kommissionen identificerede ikke i tilstrækkeligt omfang muligheder for øget omkostningseffektivitet. De fleste projekter fortsatte med at gavne børn efter projektafslutningen, men projekterne vedrørende kontantbistand til uddannelse gjorde ikke meget for at reducere modtagernes afhængighed af kontantbistand. Vi anbefaler, at der ydes mere langsigtet finansiering, at omkostningsanalysen forbedres, at der ydes mere støtte til piger, og at bæredygtigheden i projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse forbedres.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

I

Uddannelse er en prioritet for millioner af børn i kriseramte områder, der ikke går i skole. Uddannelse giver dem ikke kun læringsmuligheder, men øger også deres resiliens. Uddannelse er også med til at beskytte dem og sætte dem i stand til at udvikle evner, som de vil få gavn af i fremtiden.

II

EU yder behovsbaseret humanitær bistand til ofre for katastrofer via Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (ECHO). ECHO sigter mod at forvalte de humanitære foranstaltninger i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Ligestilling mellem mænd og kvinder er også et ledende princip.

III

EU har for nylig forhøjet uddannelsesbistanden til 10 % af sin samlede humanitære bistand, svarende til 160 millioner euro i 2019. Denne bistand sigter mod at genoprette og bevare børns adgang til sikker uddannelse af høj kvalitet under humanitære kriser. Der ydes støtte til mange typer aktiviteter, herunder opførelse eller genopførelse af undervisningslokaler, levering af undervisningsmaterialer og møbler, uddannelse af lærere, hjælp til at få børn tilbage i skole ved at give kontantbistand til deres familier og hjælp til at indhente mistet skolegang gennem accelererede undervisningsforløb.

IV

Hovedformålet med revisionen var at vurdere, om EU's humanitære uddannelsesbistand var effektiv med hensyn til at hjælpe børn, og om den blev ydet på en produktiv måde. Revisionen omfattede projekter i Jordan og Uganda i perioden 2017-2019. Med denne beretning ønsker vi at bidrage til at forbedre Kommissionens forvaltning på et område, hvor finansieringen er steget støt i de seneste år.

V

Vi konstaterede, at projekterne var relevante og velkoordinerede, og at Kommissionen behandlede de problemer, den konstaterede under sine overvågningsbesøg. Projekterne opnåede de fleste af de planlagte resultater. De gjorde imidlertid kun begrænset brug af de relevante retningslinjer fra ECHO's styrkede beredskabskapacitet, som yder finansiering til partnere med henblik på udvikling af metoder og retningslinjer, der kan øge effektiviteten af de humanitære foranstaltninger.

VI

Vi konstaterede også, at projekterne ikke var rettet mod nok piger, selv om de havde større vanskeligheder end drenge - f.eks. på grund af risikoen for tidligt ægteskab. Endvidere opfyldte flere af de udvalgte projekter ikke deres mål for andelen af piger.

VII

De fleste af projekterne i vores stikprøve varede oprindelig 10-12 måneder. Dette var ikke nok til at opfylde børnenes uddannelsesbehov i forbindelse med langvarige kriser, og nogle af projekterne blev forlænget. Den korte varighed øgede gennemførelsespartnernes administrative byrde, hvilket gjorde leveringen af bistand mindre produktiv.

VIII

Kommissionen analyserede ikke projektomkostningerne tilstrækkeligt med henblik på at identificere muligheder for øget omkostningseffektivitet. Den sammenlignede ikke aktivitetsomkostningerne eller den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne, med tilsvarende projekter eller tidligere faser af samme projekt. Dette gjaldt ikke kun i forbindelse med udvælgelsen af projektforslag, men også i forbindelse med overvågningen af projekternes gennemførelse.

IX

De fleste projekter fortsatte med at gavne børn efter projektafslutningen. ECHO gjorde imidlertid ikke meget for at reducere modtagernes afhængighed af kontantbistand i stikprøvens projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse. Mange af disse projekter krævede gentagen finansiering, fordi de ikke var forbundet med mere langsigtede bistandsprogrammer og ikke gjorde meget for at anvise indkomstmuligheder for modtagerne.

X

På grundlag af disse konklusioner anbefaler vi, at Kommissionen:

  • gør mere brug af resultaterne fra projekter under den styrkede beredskabskapacitet
  • yder mere støtte til piger
  • yder mere langsigtet finansiering til uddannelse under langvarige kriser
  • forbedrer sin omkostningsanalyse i forbindelse med udvælgelse og overvågning af uddannelsesprojekter
  • forbedrer bæredygtigheden i projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse.

Indledning

Uddannelse er en prioritet for millioner af børn i kriseramte områder, der ikke går i skole

01

Det anslås, at 64 millioner børn i udviklingslandene ikke går i grundskole1. Halvdelen af disse børn, der ikke går i skole, bor i konfliktramte områder. Generelt er pigerne dårligst stillet, fordi de i højere grad end drengene risikerer ikke at gå i skole i lande, der er ramt af konflikter2.

02

Humanitære kriser varer nu i gennemsnit over ni år. Næsten tre fjerdedele af de personer, der modtog humanitær bistand i 2018, befandt sig i lande, hvor der havde været krise i syv år eller mere3.

03

Uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser giver ikke kun læringsmuligheder, men øger også børns resiliens. Uddannelse kan også give umiddelbar fysisk beskyttelse såvel som viden og færdigheder, der kan redde liv4. En af de vigtigste årsager til at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter tidligt i nødsituationer er at mindske traumatiske hændelsers psykosociale effekt på børn. Den uro og usikkerhed, der er forbundet med flygtningesituationer, kan skade børns fysiske, intellektuelle, psykologiske, kulturelle og sociale udvikling. Uddannelse i nødsituationer kan imidlertid give børn håb for fremtiden, give dem en følelse af normalitet og sikkerhed og sikre, at de tilegner sig grundlæggende færdigheder4.

04

Børn, der er påvirket af kriser, fremhæver selv betydningen af uddannelse5. Forældre og ledere i samfund, der er ramt af konflikter, anser også børnenes uddannelse for at være en af de vigtigste prioriteter, somme tider vigtigere end andre basale ydelser6 7.

Kommissionen har for nylig forhøjet uddannelsesbistanden til 10 % af sin samlede humanitære bistand

05

EU yder humanitær bistand til ofre for katastrofer via Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (ECHO)8. ECHO intervenerer normalt ikke direkte på stedet. De humanitære foranstaltninger, der finansieres af ECHO, gennemføres af partnerorganisationer såsom humanitære ikke-statslige organisationer (NGO'er), internationale organisationer (IO'er) og FN-hjælpeorganisationer. ECHO forbliver ansvarligt for strategien og for gennemførelsen af Den Europæiske Unions humanitære bistand. Det finansierer foranstaltninger foreslået af partnerne og overvåger deres gennemførelse.

06

Forordningen om humanitær bistand og finansforordningen fastsætter, at Kommissionen skal forvalte humanitære foranstaltninger i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Ligestilling mellem mænd og kvinder er også et ledende princip i forbindelse med EU's humanitære bistand9.

07

EU fastlagde den politiske ramme for uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser i sin meddelelse fra maj 201810. EU's medlemsstater godkendte denne ramme i Rådets konklusioner af 26. november 2018. Rammen fokuserer på fire strategiske prioriterede områder (jf. figur 1). Før denne ramme var grundlaget for bistanden en meddelelse fra 2008, som indeholdt argumenter for at inkludere uddannelse i humanitær bistand11.

Figur 1

ECHO's fire strategiske prioriteter for uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser

Kilde: Revisionsretten, baseret på Kommissionens meddelelse (maj 2018).

08

Kommissionen støtter mange typer uddannelsesaktiviteter. Det gælder bl.a. opførelse eller genopførelse af undervisningslokaler, tjenesteboliger og latriner, levering af undervisningsmaterialer og møbler, uddannelse af lærere, afvikling af accelererede undervisningsforløb for at hjælpe børn tilbage i skole, oplysning til forældre om vigtigheden af uddannelse, ydelse af kontantbistand til familier, så deres børn kan komme i skole, og ydelse af psykosocial støtte til børn.

09

ECHO ønsker med midlerne under sin styrkede beredskabskapacitet at sætte den humanitære sektor i stand til at yde bistand mere effektivt. Den styrkede beredskabskapacitet finansierer initiativer, der indfører og udvikler nye måder at arbejde på (f.eks. nye metoder og retningslinjer).

10

ECHO's tildeling af midler til kriser er baseret på en kvalitativ behovsvurdering. Tildelingen tager også højde for faktorer såsom størrelsen af tidligere tildelinger, antallet af partnere på stedet, adgangen til modtagerne og koordineringen blandt de humanitære partnere. Desuden tager den hensyn til tilsagnet i meddelelsen fra maj 2018 om at afsætte 10 % af EU's samlede budget for humanitær bistand til uddannelsesområdet.

11

ECHO begyndte allerede at øge finansieringen af uddannelse i 2016, hvor udgifterne steg med 51 millioner euro i forhold til det foregående år (jf. figur 2). I overensstemmelse med 2018-meddelelsen fortsatte ECHO med at tildele betydeligt flere midler til uddannelse, så de nåede op på 10 % af EU's budget for humanitær bistand i 2019.

Figur 2

ECHO's finansiering til uddannelse 2015-2019*

* De blå søjler viser budgetudgifterne til uddannelse i nødsituationer (mio. euro), og den grønne linje viser budgettet til uddannelse i nødsituationer som procentdel af EU's humanitære bistand.

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra Kommissionen.

12

De ti største modtagere af EU-nødhjælpsbistand til uddannelse i 2017-2019 modtog i alt 188 millioner euro. De fire største modtagere var Tyrkiet (84 millioner euro), Jordan (18 millioner euro), Syrien (16 millioner euro) og Uganda (16 millioner euro).

Tabel 1

ECHO's finansiering til uddannelse i nødsituationer 2017-2019 - de ti største modtagere

Land Tilsagn (mio. euro)
1 Tyrkiet 84,8
2 Jordan* 18,0
3 Syrien 16,0
4 Uganda* 15,7
5 Libanon 13,9
6 Somalia 10,2
7 Irak 9,6
8 Iran 8,3
9 Etiopien 5,7
10 Mali 5,6
187,8

* Lande omfattet af revisionen.

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra Kommissionen.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

13

Ved vores revision undersøgte vi, hvordan Kommissionen havde forvaltet sin øgede støtte til uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser. I 2019 nåede Kommissionen målet om, at uddannelsesbistanden skulle udgøre 10 % af EU's samlede humanitære bistand. Formålet med vores revision var at sikre, at den nye finansiering blev anvendt effektivt og produktivt, og at fremsætte anbefalinger til forbedringer baseret på vores revisionsresultater.

14

Vi vurderede effektiviteten og produktiviteten af EU's bistand til uddannelse i nødsituationer og under langvarige kriser. Vi stillede følgende spørgsmål:

  • Var EU's humanitære bistand effektiv med hensyn til at hjælpe børn?
  • Leverede Kommissionen sin bistand på en produktiv måde?
15

Revisionen omfattede to lande, Jordan og Uganda, hvilket betød, at vi kunne undersøge ECHO's reaktion på langvarige kriser i to forskellige sammenhænge. EU's tilsagn om finansiering til uddannelse i nødsituationer i Jordan og Uganda fra 2017 til 2019 var på henholdsvis 18 millioner euro og 16 millioner euro (jf. punkt 12). Tyrkiet, som er den største modtager af EU-finansiering til uddannelse i nødsituationer, var ikke omfattet af vores revision, da de relevante udgifter allerede var blevet behandlet i en revision i 201812.

16

Vi undersøgte syv projekter i Jordan og fire i Uganda med start i 2017, 2018 og 2019 (jf. bilag I). Vi valgte disse lande ud fra omfanget af den EU-finansiering, der blev ydet til uddannelse i nødsituationer fra 2017 til 2019. Yderligere kriterier vedrørte behovet for at dække forskellige gennemførelsespartnere og for at kunne undersøge både afsluttede og igangværende projekter.

17

Vi udførte revisionen mellem november 2019 og juni 2020. På grund af covid‑19 kunne vi ikke besøge projekter på stedet. Vi gennemførte samtaler med ansatte i Kommissionen i Bruxelles, før rejserestriktionerne blev indført. Derefter afholdt vi videokonferencer med Kommissionens og gennemførelsespartnernes medarbejdere i deres hovedkvarterer og på stedet i Jordan og Uganda. Vores bemærkninger og konklusioner er således baseret på vores gennemgang af dokumentation (f.eks. projektforslag, overvågningsrapporter og resultatindikatorer) og samtaler med Kommissionen og dens gennemførelsespartnere.

Bemærkninger

EU's humanitære uddannelsesbistand hjalp børn i nød, men nåede færre piger end drenge

18

Med henblik på effektivt at hjælpe børn skal Kommissionen13:

  • målrette bistanden mod de områder, hvor den er relevant, og hvor behovet er størst
  • samarbejde med sine partnere og andre humanitære organisationer på stedet
  • overvåge projekterne og fjerne eventuelle hindringer for opnåelse af resultater
  • sikre, at projekterne leverer de planlagte output og resultater, og gøre brug af resultaterne fra projekter under den styrkede beredskabskapacitet
  • tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med sine behovsvurderinger for at sikre, at den pigeandel, som de sigter mod og når, afspejler det forhold, at piger har større vanskeligheder end drenge.
19

Vi undersøgte derfor, om projekterne var i overensstemmelse med Kommissionens politiske ramme, og om de var rettet mod børn i nød. Vi så på, om Kommissionen samarbejdede med andre interessenter for at opnå størst mulig komplementaritet, og om dens projektovervågning afdækkede væsentlige forhold, som krævede korrigerende foranstaltninger. Vi vurderede, om projekterne leverede de planlagte output og resultater og gjorde brug af de retningslinjer, der er udarbejdet på grundlag af initiativer finansieret under ECHO's styrkede beredskabskapacitet. Vi undersøgte også, om projekterne ydede tilstrækkelig støtte til piger.

20

Figur 3 sammenfatter resultaterne af vores undersøgelse af de udvalgte projekter med hensyn til relevans, koordinering, overvågning, resultater og støtte til piger på tidspunktet for vores revision.

Figur 3

Sammenfattede resultater vedrørende 11 udvalgte projekter med hensyn til relevans, koordinering, overvågning, resultater og støtte til piger

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra Kommissionen og dens partnere.

Projekterne var relevante

21

Vi konstaterede, at alle projekterne i vores stikprøve var i overensstemmelse med den relevante politiske ramme. Bilag I viser de forskellige aktiviteter, der blev udført i projekterne. ECHO's støtte til uddannelse blev imidlertid udvidet og forhøjet betydeligt (jf. figur 2), før den politiske ramme blev udviklet i 2018. I ét af projekterne i vores stikprøve bidrog dette til manglende kontinuitet i Kommissionens finansiering. I 2017 og 2018 støttede projekt 9 i Uganda udvikling i den tidlige barndom, selv om emnet ikke indgik i den nationale handlingsplan for uddannelse. ECHO indstillede støtten, efter at meddelelsen fra maj 2018 satte mere fokus på grundskoleuddannelse og accelererede undervisningsforløb.

22

I vores stikprøve af projekter konstaterede vi, at Kommissionen og dens partnere foretog behovsvurderinger med inddragelse af de lokale beboere. F.eks. blev der afholdt fokusgruppemøder med lærere, forældre og børn for at kortlægge deres specifikke udfordringer og indhente deres synspunkter på det relevante projektindhold. Disse oplysninger blev derefter anvendt ved planlægningen af projektet.

23

Ved behovsvurderingerne blev der også taget hensyn til spørgsmål vedrørende beskyttelse af børn. F.eks. omfattede projekt 4 i Jordan en "gå-til-skole"-tjeneste, fordi et fokusgruppemøde havde vist, at manglende sikkerhed på skolevejen var én af grundene til, at børn ikke kom i skole. Projekt 2 omfattede uddannelse af lærere til at håndtere mobning, fordi et fokusgruppemøde havde vist, at dette var et problem.

Projekterne var godt koordineret

24

Den hurtige forøgelse af ECHO-finansieringen til uddannelse fra 12 millioner euro i 2015 til 166 millioner euro i 2019 betød, at god koordinering var særlig vigtig for at sikre komplementaritet og undgå overlapning. ECHO's gennemførelsespartnere deltog i klynger eller arbejdsgrupper vedrørende uddannelsessektoren i Jordan og Uganda. Disse enheder havde til formål at sikre god koordinering mellem alle aktører inden for uddannelse i nødsituationer (jf. tekstboks 1).

Tekstboks 1

ECHO's partnere samarbejdede med andre humanitære organisationer om at planlægge og gennemføre bistandsprojekter

De udvalgte projekter omfattede supplerende aktiviteter:

  • I projekt 4 og 8 blev fælles behovsvurderinger brugt som hjælp til at identificere behovene.
  • I projekt 7 i Jordan blev modtagerdata krydstjekket med en FN-database for at sikre, at modtagere ikke fik støtte to gange.
  • Projekt 4 i Jordan omfattede en "gå-til-skole"-tjeneste, som understøttede et andet projekt, der fokuserede på formelle skoler.
  • Projekt 2 og 3 for sårbare børn i Jordan sparede tid og ressourcer ved at anvende spørgsmål fra den vurdering af inklusiv undervisning, der var udviklet i forbindelse med projekt 5.
25

Selv om koordineringen generelt fungerede godt, fandt vi nogle eksempler på manglende komplementaritet:

  1. Projekt 8 i Uganda havde et lavere indskrivningsniveau end forventet til sit accelererede undervisningsforløb. Dette skyldtes delvis, at andre organisationer havde udvidet deres accelererede undervisningsforløb. F.eks. finansierede Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) også accelererede undervisningsforløb gennem Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika (EUTF). Faktisk opstod der spændinger, fordi centrene for accelererede undervisningsforløb modtog mere støtte end grundskolerne. Forskellen var så stor, at en undersøgelse af overgangsmulighederne for elever i accelererede undervisningsforløb i Uganda viste, at ingen af de adspurgte børn ønskede at skifte til en almindelig, formel grundskole.
  2. Projekt 8 støttede en grundskole i Uganda, men der manglede komplementaritet med et nærliggende projekt vedrørende vand, sanitet og hygiejne, som ikke var finansieret af ECHO. Det betød, at skolen i første omgang ikke blev tilsluttet den vandforsyning, som projektorganisationen etablerede.

ECHO overvågede projekterne og behandlede de konstaterede problemer

26

ECHO's medarbejdere på stedet aflægger overvågningsbesøg ved projekterne. De rapporterer resultaterne af disse besøg - herunder eventuelle konstaterede problemer - til deres partnere med henblik på korrigerende foranstaltninger. Nogle eksempler:

  1. ECHO's overvågning af projekt 8 ved en grundskole i Uganda afdækkede den manglende koordinering med de partnere, der gennemførte det nærliggende projekt vedrørende vand, sanitet og hygiejne (jf. punkt 25). Efter overvågningsbesøget, som blev aflagt otte måneder efter projektets start, blev der fulgt op på problemet, og skolen blev tilsluttet vandforsyningen.
  2. ECHO's overvågning af et projekt i Uganda vedrørende udvikling i den tidlige barndom (projekt 9) afslørede, at forældrene skulle købe kapper til deres børns eksamensceremoni, før de kunne få den nødvendige attest til indskrivning af børnene i grundskolen. Efter overvågningsbesøget blev denne praksis bragt til ophør, eftersom de ugandiske uddannelsesmyndigheder faktisk ikke krævede nogen attest til indskrivning i grundskolen.
27

ECHO underrettede imidlertid ikke systematisk sine partnere skriftligt om resultaterne af overvågningsbesøgene. I oktober 2018 aflagde ECHO f.eks. et overvågningsbesøg på et projekt i Jordan (projekt 5). ECHO rapporterede resultaterne til partneren mundtligt i stedet for skriftligt og anmodede bl.a. om kommunikationsmateriale i form af skriftlige dokumenter eller video. Partneren misforstod anmodningen og producerede ikke kommunikationsmaterialet før anden fase af projektet syv måneder senere (projekt 6). Vi konstaterede også nogle svagheder med hensyn til overvågningsomkostninger (jf. punkt 57) og opfyldelse af målene for andelen af piger (jf. punkt 38).

Projekterne leverede de forventede resultater

28

ECHO anvender to typer indikatorer til at måle projektresultater. Resultatindikatorerne måler projekternes output (dvs. de leverede produkter og tjenester, f.eks. opførte undervisningslokaler, afholdte kurser eller leveret udstyr). De specifikke målindikatorer måler projekternes resultater (dvs. forbedringen af modtagernes situation, f.eks. i form af adgang til læringsmuligheder, øget viden eller bedre trivsel).

29

Der var seks afsluttede projekter i vores stikprøve (jf. bilag I). Disse projekter havde i alt 30 resultatindikatorer. Vedrørende 27 af disse indikatorer (90 %) lå projekternes levering af de planlagte output på 100 % eller derover (jf. figur 4).

Figur 4

Opfyldelse af resultatindikatormål (6 afsluttede projekter)

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra ECHO.

30

Vi konstaterede ét eksempel på, at outputtet oversteg målet, men ikke blev brugt efter hensigten. I projekt 10 i Uganda blev der opført undervisningslokaler til grundskoler to forskellige steder: I Bidibidi, en eksisterende lejr, og i Omugo, hvor man ventede en stor tilstrømning af flygtninge. De forventede 40 000 flygtninge ankom imidlertid ikke til Omugo, og ved projektets afslutning i marts 2018 fungerede kun tre af de fem opførte skoler i lejren som planlagt. Den ene af de to sidste skoler stod tom indtil det nye skoleårs begyndelse i 2019, og den anden blev anvendt som sekundærskole i et projekt finansieret af Education Cannot Wait.

31

Det er relativt ligetil at måle output (f.eks. antallet af opførte undervisningslokaler eller antallet af uddannede lærere), mens det er sværere at måle projektresultaterne, dvs. ændringerne i modtagernes liv. Projekterne i vores stikprøve indeholdt imidlertid nogle gode eksempler på, hvordan dette kan gøres (jf. tekstboks 2).

Tekstboks 2

Eksempler på måling af resultater

Projekt 5 i Jordan omfattede kurser i inklusiv undervisning og anvendelse af toolkit for lærere, der arbejder med børn med handicap. I forbindelse med begge kursustyper havde partneren:

  • gennemført spørgeundersøgelser før og efter kurserne. Svarprocenten var på over 80 %, og 93 % af respondenterne mente, at deres viden om mindst ét af kursusområderne var blevet forøget
  • analyseret, hvor meget lærernes viden var blevet forøget (ikke en specifik målindikator). Den gennemsnitlige score steg fra 61 % til 76 % og fra 54 % til 61 % for henholdsvis inklusiv undervisning og toolkitanvendelse. I lyset af den relativt beskedne stigning som følge af kurset i toolkitanvendelse planlagde partneren en gennemgang af sit undervisningsmateriale.

Projekt 4, også i Jordan, ydede psykosocial støtte til børn. Med henblik på at måle forbedringer havde partneren:

  • givet eleverne det samme spørgeskema om psykosocial integritet før og efter støtten, og resultaterne var:
    • at de gennemsnitlige scorer steg fra 48 % til 78 %, hvilket vidnede om, at børn havde fået udbytte af programmet
    • at de gennemsnitlige scorer for kontrolgruppen (elever, der ikke fik støtte) faldt fra 57 % til 53 %.
32

De afsluttede projekter i vores stikprøve havde 11 specifikke målindikatorer. Disse indikatorer målte resultater såsom procentdelen af drenge og piger i den skolepligtige alder med konstant adgang til sikre læringsmuligheder af høj kvalitet (projekt 1, 2, 10 og 11) eller procentdelen af børn med handicap, der udviser bedre psykosocial trivsel på grund af projektinterventioner (projekt 5). Vedrørende ni af disse indikatorer (82 %) lå projekternes levering af de planlagte resultater på 100 % eller derover (jf. figur 5).

Figur 5

Opfyldelse af mål for specifikke målindikatorer vedrørende afsluttede projekter

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

33

Styrkelse af systemer og partnerskaber er en af de fire strategiske prioriteter i Kommissionens politiske ramme fra 2018 (jf. punkt 07). ECHO's styrkede beredskabskapacitet finansierede i 2018-2019 to projekter med relevans for uddannelse under langvarige kriser:

  1. projektet "Improving Learning Environments Together" (0,6 millioner euro), der skulle tackle udfordringerne med hensyn til at måle kvaliteten af uddannelse i nødsituationer. Projektet udviklede en metode til at lære folk at indsamle, analysere og bruge data til at forbedre skolers funktionsmåde. En rapport med en oversigt over projektresultaterne blev offentliggjort i maj 2018
  2. projektet "Strengthening Coordination in Education in Emergencies" (1 million euro), der skulle skabe en bedre forståelse af bistand i form af kontanter og kuponer for at muliggøre en mere systematisk brug af kontantbistand til uddannelse. Som følge af projektet blev der i februar 2019 offentliggjort retningslinjer, som beskriver de vigtigste elementer, der skal tages hensyn til i de forskellige faser af et kontantbistandsprojekt.
34

Resultaterne af vores analyse vises i tabel 2. Vi konstaterede, at ECHO kun gjorde begrænset brug af resultaterne fra projekter under den styrkede beredskabskapacitet, selv om det var en strategisk prioritet:

  1. Projektet "Improving Learning Environments Together" havde fuld relevans for fem projekter og delvis relevans for to. Disse projekter skulle give adgang til uddannelse af høj kvalitet og blev gennemført på et tidspunkt, hvor resultaterne af "Improving Learning Environments Together" forelå. Resultaterne blev imidlertid kun i et enkelt projekt brugt til kvalitetsmåling (projekt 8)
  2. Den styrkede beredskabskapacitet havde retningslinjer vedrørende kontantbistand, som var relevante for fire af vores projekter. Ingen af disse projekter henviste specifikt til den styrkede beredskabskapacitets retningslinjer, men de anvendte en tilsvarende tilgang i praksis (projekt 3, 6, 7 og 8).

Tabel 2

ECHO gør kun begrænset brug af resultaterne fra projekter under den styrkede beredskabskapacitet

Land Projekt Den styrkede beredskabskapacitet
"Improving Learning Environments Together" Kontantbistand
Jordan 2
3 ◯
4
5
6 ◯
7 ◯
Uganda 8 ⬤ ◯
= Den styrkede beredskabskapacitet har retningslinjer, som er relevante for projektet
= Den styrkede beredskabskapacitet har retningslinjer, som er delvis relevante for projektet
⬤ = Den styrkede beredskabskapacitets retningslinjer anvendes i projektet.
◯ = Den styrkede beredskabskapacitets retningslinjer anvendes ikke i projektet, men der anvendes en tilsvarende tilgang.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen/partnere.

Projekterne nåede færre piger end drenge

35

Det fremhæves i ECHO's politiske ramme, at nødsituationer og langvarige kriser har en uforholdsmæssig indvirkning på uddannelsen af piger. Behovsanalyserne i nogle af projekterne i vores stikprøve bekræftede dette. Nogle eksempler:

  1. Projekt 6 i Jordan støttede børn med handicap, og her blev det konstateret, at der især var hindringer for pigers adgang til uddannelse (f.eks. på grund af stigmatisering, chikane og mishandling begået af lærere)
  2. Behovsvurderingerne vedrørende tre kontantbistandsprojekter i Jordan (projekt 1-3) fremhævede risikoen for, at piger forlader skolen på grund af tidligt ægteskab. Tidlige ægteskaber anvendes som et middel til at håndtere kriser på og har uoprettelige konsekvenser for de berørte piger
  3. Behovsanalysen vedrørende et 2018-projekt i Uganda viste, at der var en lige fordeling af piger og drenge i de første år af grundskolen, men at flere piger end drenge forlod skolen over tid (projekt 8)
  4. Ved vurderingen af forslaget til et projekt i flygtningelejre i Jordan bemærkede ECHO risikoen for, at piger forlader skolen og bliver sat til husligt arbejde samt udsat for vold og tidligt ægteskab (projekt 4).
36

Der var nogle projektaktiviteter, som specifikt var rettet mod kvinder og piger, og som tog sigte på at fjerne barrierer for sårbare grupper såsom teenagemødre (jf. tekstboks 3).

Tekstboks 3

Aktiviteter specifikt rettet mod teenagemødre

Projekt 8 i Uganda var rettet mod teenagemødre, som er en sårbar gruppe. I syv centre for accelererede undervisningsforløb i Yumbe støttede projektet 122 teenagemødres skolegang.

Der var bl.a. følgende uddannelsesbarrierer:

  • Teenagemødre forventedes ofte at blive hjemme for at passe deres børn
  • En baby i undervisningslokalet kunne virke distraherende og forringe læringskvaliteten
  • Gruppepres betød, at teenagemødre og deres børn ikke var velkomne i undervisningslokalet.

Lokale oplysningskampagner, børnebeskyttelsesklubber og radiobudskaber var nogle af de teknikker, som programmet anvendte til at overvinde disse barrierer. På det praktiske plan havde nogle centre for accelererede undervisningsforløb en omsorgsperson på stedet, som kunne passe babyerne, mens deres mødre fik undervisning.

37

Det gjaldt imidlertid for nogle af projekterne i vores stikprøve, at den pigeandel, som de sigtede mod, ikke afspejlede det forhold, at piger havde større vanskeligheder end drenge (jf. punkt 35). F.eks. er det svært at omstøde tidlige ægteskaber, og derfor er det særlig relevant med forebyggende foranstaltninger. Trods dette havde otte af de 11 projekter i vores stikprøve som mål at støtte 50 % piger. Af de resterende tre projekter havde ét som mål at støtte 60 % piger på grund af deres mere sårbare situation (projekt 4). De sidste to projekter i vores stikprøve havde mindre fokus på at nå piger. Det ene projekt, i Jordan, havde kun 40 % piger som mål (projekt 3), og det andet, i Uganda, havde 44 % piger som mål (projekt 11). Målet på 40 % i projekt 3 var reduceret fra 50 % i de to foregående faser (projekt 1 og 2). Et mål på 40 % var hverken i overensstemmelse med ECHO's politiske forpligtelser eller med partnerens egen behovsvurdering, der indeholdt anbefalinger om øget støtte til sårbare piger, navnlig dem, der var i fare for tidligt ægteskab.

38

Selv om der var mål for andelen af piger, var de ikke omfattet af de formelle projektindikatorer (jf. punkt 29). Desuden opfyldte flere af de ECHO-finansierede foranstaltninger ikke disse mål. Figur 6 viser målene for andelen af piger i projekterne i vores stikprøve og den faktisk opnåede procentdel. Projekt 1 kunne f.eks. have støttet yderligere 132 piger, hvis det havde opfyldt sit mål.

Figur 6

Flere af de udvalgte projekter opfyldte ikke deres mål for andelen af piger

* Igangværende projekter.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen/partnere.

39

ECHO har et redskab kaldet køns- og aldersmarkøren, som bruges til at vurdere, hvor godt kønsaspektet er integreret i humanitære foranstaltninger. Formålet med markøren er at forbedre kvaliteten af de humanitære foranstaltninger. ECHO giver en score på 0, 1 eller 2 i en given foranstaltnings udformningsfase samt i dens mellemliggende og endelige rapport, afhængigt af hvor mange af de fire kønsrelaterede kriterier foranstaltningen opfylder. De fire kriterier er: kønsspecifik behovsanalyse og rapportering, undgåelse og afbødning af negative indvirkninger på kønsgrupper, inddragelse af kønsgrupper i udformning/gennemførelse og tilpasning af foranstaltningen til kønsgruppernes behov.

40

Selv om flere projekter i vores stikprøve ikke var rettet mod eller nåede nok piger, påvirkede dette ikke deres score, fordi kønsfordeling ikke var et specifikt kriterium. ECHO gav maksimumscoren på 2 til syv af de 11 projekter i vores stikprøve. Maksimumscoren bør kun gives, hvis et projekt opfylder alle fire kriterier (jf. tabel 3). Selv når ECHO gav en lavere score, skyldtes dette ikke den tilsigtede eller opnåede pigeandel. ECHO overvågede ikke systematisk kønsfordelingen. Køns- og aldersmarkøren udløste derfor ikke de nødvendige korrigerende foranstaltninger, når projekterne ikke var rettet mod eller nåede nok piger.

Tabel 3

ECHO's køns- og aldersmarkør identificerede ikke foranstaltninger, der gav for lidt støtte til piger

Land Projekt I gang Score for køns- og aldersmarkør Målprocent af piger
ikke nået eller ikke på rette vej under 50 %
Jordan 1 1 x
2 2 x
3 * 1 x x
4 * 2 x
5 2
6 * 1
7 * 2
Uganda 8 * 1 x
9 2
10 2 x
11 2 x

* Igangværende projekt, foreløbig markørscore.

2 = opfylder alle fire kriterier
1 = opfylder to/tre kriterier
0 = opfylder ingen kriterier/kun ét kriterium

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen/partnere.

Projekterne var for kortvarige, hvilket førte til manglende produktivitet

41

Med henblik på at levere humanitær uddannelsesbistand på en produktiv måde under langvarige kriser skal Kommissionen14:

  • yde både kort- og langsigtet støtte til børn i overensstemmelse med sit tilsagn om flerårig finansiering i Grand Bargain-aftalen fra 2016
  • sikre mest mulig valuta for pengene ved anvendelsen af humanitær bistand
  • planlægge, hvordan resultaterne kan gøres bæredygtige, når den humanitære bistand ophører, f.eks. ved at skabe selvhjulpenhed og indkomstmuligheder.
42

Vi vurderede derfor, om Kommissionen foretog flerårig finansiering, og om projekterne varede længe nok til at opfylde uddannelsesmæssige behov i forbindelse med langvarige kriser. Vi analyserede, hvordan Kommissionen opnåede valuta for pengene og sikrede, at projektomkostningerne var rimelige. Hvor det var relevant, sammenlignede vi omkostningerne til de samme aktiviteter i forskellige projekter i vores stikprøve. Vi undersøgte også, om projekterne fortsatte med at gavne børn efter projektafslutningen, om de reducerede modtagernes afhængighed af kontantbistand, og om de var forbundet med mere langsigtet udviklingsbistand.

43

Figur 7 sammenfatter resultaterne af vores undersøgelse af de udvalgte projekter med hensyn til varighed, omkostningsanalyse og bæredygtighed.

Figur 7

Sammenfattede resultater vedrørende de udvalgte projekter med hensyn til oprindelig varighed, omkostningsanalyse og bæredygtighed

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra Kommissionen og dens partnere.

De fleste af projekterne i vores stikprøve varede 10-12 måneder, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at opfylde langsigtede uddannelsesbehov i forbindelse med langvarige kriser

44

Trods sit tilsagn om flerårig humanitær bistand og det forhold, at uddannelsesbehovene ofte er mellem- til langsigtede i en langvarig krise, foretager Kommissionen en årsbaseret tildeling af midler til regioner og lande i årlige "Worldwide Decisions". I sin Worldwide Decision for 2019 tildelte den i alt 1,5 milliarder euro, herunder:

  1. 260 millioner euro til Syrienkrisen (Syrien, Libanon, Jordan og Egypten), heraf 16,5 millioner euro (6 %) til uddannelse
  2. 113 millioner euro til Afrikas Horn (Djibouti, Etiopien, Kenya, Somalia og Uganda), heraf 22,5 millioner euro (20 %) til uddannelse.
45

ECHO's reaktion på en bestemt krise eller i en bestemt region fastlægges i årlige humanitære gennemførelsesplaner (Humanitarian Implementation Plans - HIP'er). F.eks. vedtages der årlige HIP'er vedrørende Syrienkrisen og Afrikas Horn.

46

ECHO's værktøjer er udformet med henblik på kriserespons. Under hver HIP kan ECHO for nærværende højst finansiere projekter vedrørende uddannelse i nødsituationer i 24 måneder. Finansieringen af et projekt kan efter de 24 måneder fortsætte under en senere HIP, men dette kan ikke besluttes ved den oprindelige projektudvælgelse. Denne programmeringscyklus sikrer fleksibilitet til at reagere på nødsituationer, men begrænser antallet af langsigtede projekter, der finansieres.

47

Forordningen om humanitær bistand15 sætter ingen grænser for ECHO-finansieringens varighed. Grænserne i Kommissionens Worldwide Decisions og HIP'er hidrører fra interne beslutninger (jf. figur 8). Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt ville det være muligt for ECHO at finansiere længere projekter vedrørende uddannelse i nødsituationer under én HIP.

Figur 8

Forordningen begrænser ikke varigheden af ECHO-finansierede projekter

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

48

Vores stikprøve indeholdt 11 projekter, syv i Jordan og fire i Uganda. Ni af de 11 projekter var oprindelig planlagt til at vare 12 måneder eller derunder. Den gennemsnitlige oprindelig planlagte varighed af projekterne i begge lande var 13 måneder. I Uganda steg den til 21 måneder, efter at projekterne blev forlænget (jf. figur 9). Kriserne i begge lande er langvarige. Syrienkrisen begyndte i 2012, og i Uganda er der ankommet store mængder flygtninge siden 2016. De projekter, vi reviderede, løb fra 2017 til 2019.

Figur 9

De udvalgte projekters varighed

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

49

Finansiering af projekter i ét år er ikke i overensstemmelse med tilsagnet i Grand Bargain-aftalen om at øge den flerårige planlægning. Desuden betød ECHO's tilsagn om at afsætte 10 % af den humanitære bistand til uddannelse (jf. punkt 10), at der var langsigtet finansiering til rådighed. Etårige projekter dækker ikke de flerårige uddannelsesmæssige behov hos børn under langvarige kriser. Dette viste sig ved, at adskillige af disse projekter blev finansieret af ECHO flere år i træk. I en nylig evaluering af EU's humanitære bistand konstateredes det, at ECHO's årlige finansieringscyklus medførte høje forvaltningsomkostninger, og ECHO anbefaledes at indføre flerårig programmering, hvor det var muligt16.

50

Finansiering af foranstaltninger i ét år øger den administrative byrde for både ECHO og gennemførelsespartneren, men især for sidstnævnte. ECHO skal vurdere flere forslag, og partneren skal udarbejde forslagene og søge om godkendelse fra undervisningsministeriet (jf. tabel 4). Etårige projekter kan umuliggøre længere ansættelseskontrakter og føre til øget personaleudskiftning17. Flerårig humanitær bistand kan reducere forvaltningsomkostningerne18. I Jordan skal partnerne desuden søge undervisningsministeriet om godkendelse af hvert enkelt projekt. Denne proces kan tage 3-5 måneder, hvilket kan indvirke betydeligt på et 12-måneders-projekt.

Tabel 4

Projekternes administrative byrde efter varighed

Projekter i 3-årig periode Ansvarligt organ
3 x 1-årigt projekt 1 x 3-årigt projekt ECHO Partner
Projektforslag 3 1 x
Vurdering af projektforslag i udvælgelsesfasen 3 1 x
Ansøgning til undervisningsministeriet om projektgodkendelse 3 1 x

Kilde: Revisionsretten.

51

En yderligere ulempe ved kortsigtet finansiering er, at der er kortere tid til at levere en kvalitetsindsats. Der er mindre tid til at behandle kønsaspektet og til at levere mere bæredygtige løsninger. I Grand Bargain-rapporten fra 2019 ("Three Years On") blev det konstateret, at flerårig finansiering ikke kun mindskede den administrative byrde ved humanitær bistand, men også forbedrede bistandens produktivitet og effektivitet. Alle gennemførelsespartnerne fra projekterne i vores stikprøve erklærede, at en projektvarighed på mere end ét år ville sikre bedre dækning af de uddannelsesmæssige behov hos børn under langvarige kriser. De anbefalede to- til femårige projekter i Jordan og Uganda for at muliggøre en bedre planlægning, som ville føre til bedre kvalitet i indsatsen.

ECHO analyserede ikke projektomkostningerne nok

52

Med henblik på udvælgelsen af projekter fastsætter ECHO generelle principper i HIP'erne (jf. punkt 45). Disse giver partnerne oplysninger om den disponible ECHO-finansiering, om den type foranstaltninger, ECHO vil finansiere, og om, hvordan ECHO vil vurdere partnernes forslag. Partnerne udformer deres projekter i overensstemmelse med de generelle principper i HIP'erne og forelægger dem for ECHO med henblik på finansiering.

53

ECHO's standardkontrol af partnernes egnethed og omkostningernes støtteberettigelse kan give en vis sikkerhed for, at omkostningerne er rimelige. Før indgåelsen af en partnerskabsrammeaftale foretager ECHO en forudgående vurdering af partnerens egnethed. Alle partnere skal bestå denne vurdering af deres tekniske og logistiske kapacitet. Dette giver en vis sikkerhed for, at deres procedurer er hensigtsmæssige, men er ingen garanti for, at omkostningerne i deres projektforslag er konkurrencedygtige. ECHO kontrollerer også systematisk projektomkostningernes støtteberettigelse, hvilket kan føre til omkostningsbesparelser. I Uganda medførte denne kontrol f.eks., at en Land Cruiser til 37 000 euro blev fjernet fra projektbudgettet (projekt 10).

54

ECHO analyserer også i nogen grad omkostningseffektiviteten for at sikre sig, at de foreslåede omkostninger er konkurrencedygtige og rimelige. Projekt 7 i vores stikprøve, der blev gennemført i Jordan, gav et godt eksempel på, hvordan omkostningsanalyse kan bidrage til omkostningseffektivitet. ECHO vurderede, at projektforslagets omkostninger pr. modtager var for høje (2 700 euro pr. barn). Beløbet blev reduceret til 1 700 euro pr. barn, hvilket forbedrede projektets produktivitet. Denne type omkostningsanalyse kan også mindske risikoen for svig, da usædvanlige omkostningsforhold eller usædvanlige ændringer over tid kan indikere uregelmæssigheder.

55

Vi konstaterede imidlertid svagheder i omkostningsanalysen vedrørende de 11 udvalgte projekter. ECHO's analyse af omkostningerne i projektforslagene blev ikke gennemført på en konsekvent måde. Omkostningsanalysen var begrænset, og ECHO anvendte den ikke i tilstrækkelig grad til at øge projekternes produktivitet (jf. tekstboks 4).

Tekstboks 4

ECHO's analyse af projektomkostninger - eksempler på svagheder

Inkonsekvens: ECHO's analyse af omkostningerne til opførelse af undervisningslokaler i forbindelse med to projekter i Yumbe-distriktet i Uganda var ikke konsekvent:

  • I projekt 9 var de budgetterede enhedsomkostninger pr. undervisningsblok 48 000 euro. ECHO satte ikke spørgsmålstegn ved dette, da det mente, at partneren havde en komparativ fordel med hensyn til infrastruktur, og derfor antog, at omkostningerne var rimelige.
  • I projekt 10 (i samme distrikt) var de budgetterede enhedsomkostninger pr. undervisningsblok 23 000 euro. ECHO fandt disse omkostninger høje sammenlignet med de anslåede omkostninger på 18 000 euro i retningslinjerne for kriserespons.

Utilstrækkelig analyse: Projekt 10 i Uganda:

  • Ved sin vurdering af forslaget i marts 2017 anslog ECHO, at 60 % af omkostningerne ville blive brugt på varer og tjenesteydelser til modtagerne.
  • Den faktiske andel af omkostningerne, der blev brugt på varer og tjenesteydelser til modtagerne, var 79 %.

Dette viste, at der var betydelige muligheder for større produktivitet, men i sin analyse sammenlignede ECHO ikke med andre projekter og overvejede ikke, om projektet var uproduktivt.

Manglende anvendelse af analyseresultater: Også projekt 10:

  • Ved sin vurdering af forslaget anslog ECHO omkostningerne pr. modtager til 37 euro.
  • De faktiske omkostninger pr. modtager ved projektets afslutning var 66 euro.

ECHO gjorde ikke brug af denne analyse og undersøgte ikke årsagerne til afvigelsen for at drage konklusioner om omkostningseffektiviteten.

56

Siden december 2018 har ECHO ved udvælgelsen af projektforslag vurderet deres omkostningseffektivitet som "lav", "middel" eller "høj". Der findes imidlertid ingen retningslinjer vedrørende vurderingskriterierne eller den type omkostningsanalyse, der skal udføres med henblik på vurderingen. Vores revisionsstikprøve omfattede tre projekter fra 2019 (projekt 3, 6 og 7) - alle i Jordan - hvor ECHO anvendte denne fremgangsmåde. ECHO vurderede alle tre projekters omkostningseffektivitet som "middel". Selv i forbindelse med projekt 7, som ECHO fandt for dyrt (jf. punkt 54), blev der imidlertid ikke foretaget nogen sammenligning med enhedsomkostningerne i andre, tilsvarende projekter.

57

Omkostningssammenligninger med tilsvarende projekter kan bidrage til at identificere muligheder for bedre omkostningseffektivitet, ikke kun ved projektplanlægningen, men også under gennemførelsen. I forbindelse med sin overvågning af projekterne analyserede ECHO imidlertid ikke deres omkostninger.

58

Vi identificerede to typer analyser, som ECHO kunne have udført ved planlægningen og gennemførelsen af projekter for at identificere muligheder for at øge deres omkostningseffektivitet, men ikke udførte:

  1. Aktivitetsomkostningerne kunne sammenlignes med omkostningerne i et tilsvarende projekt eller i tidligere faser af samme projekt (jf. tekstboks 5)
  2. Den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne, kunne sammenlignes med andelen i tilsvarende projekter eller i tidligere faser af samme projekt (jf. tekstboks 6).

Tekstboks 5

Øget omkostningseffektivitet - sammenligninger, som ECHO kunne have foretaget vedrørende aktiviteternes omkostninger

Omkostninger i tilsvarende projekter: Projekt 9 og 10 omfattede begge opførelse af undervisningslokaler i en bestemt flygtningelejr i Uganda, men enhedsomkostningerne pr. undervisningsblok var 46 % højere i projekt 9 end i projekt 10:

  • faktiske enhedsomkostninger pr. undervisningsblok i projekt 10 (28 blokke): 18 300 euro
  • faktiske enhedsomkostninger pr. undervisningsblok i projekt 9 (22 blokke): 26 700 euro.

Der var designforskelle, men ECHO sammenlignede ikke de forskellige omkostninger og undersøgte ikke, om variationerne gav muligheder for omkostningsbesparelser.

Omkostninger pr. modtager: I projekt 1-3 - successive etårige kontantbistandsprojekter gennemført i Jordan af samme partner - steg omkostningerne pr. modtager hvert år:

  • 833 euro i 2017
  • 893 euro i 2018
  • 914 euro i 2019.

Selv om kontantbistanden forblev uændret, analyserede ECHO ikke, hvorfor omkostningerne var steget.

Kontantoverførselsgebyrer: I forbindelse med kontantbistandsprojekter betalte partnerne et gebyr til bankerne for at forvalte betalingerne til modtagerne. Disse kontantoverførselsgebyrer varierede meget som andel af de samlede omkostninger, selv inden for samme land. I Jordan konstaterede vi f.eks.:

  • at gebyrerne lå mellem 1,0 % og 2,9 %
  • at den potentielle besparelse ved at reducere gebyret på 2,9 % (projekt 7) til 1,0 % var 17 500 euro (svarende til, at der kunne ydes hjælp til yderligere 21 modtagere).

Tekstboks 6

Øget omkostningseffektivitet - sammenligninger, som ECHO kunne have foretaget vedrørende den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne

Sammenligning mellem faser: En partner gennemførte to successive etårige projekter i Jordan, hvor den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne, var meget forskellig:

  • Andel af varer og tjenesteydelser leveret til modtagerne i første fase (projekt 5): 61 % ifølge forslaget, 76 % ved gennemførelsen.
  • Andel af varer og tjenesteydelser leveret til modtagerne i forslaget til anden fase (projekt 6): 53 %.

ECHO kunne have sammenlignet andelen af varer og tjenesteydelser til modtagerne i forslaget til anden fase med andelen i første fase og med rimelighed have forventet, at partneren opnåede et tilsvarende niveau.

Sammenligning mellem projekter: ECHO kunne have sammenlignet andelen af kontanter leveret til modtagerne i projekt 7 med andelen af kontanter og uddannelsesydelser leveret til modtagerne i tre successive projekter gennemført af en anden partner:

  • I projekt 7 - et kontantbistandsprojekt i Jordan i 2019 - var andelen af kontanter leveret til modtagerne 34 %.
  • I de projekter, der blev gennemført af en anden partner i 2017, 2018 og 2019, var andelen af kontanter og uddannelsesydelser leveret til modtagerne henholdsvis 68 %, 61 % og 60 %.

ECHO kunne have forsøgt at opnå et tilsvarende produktivitetsniveau og kunne også have sammenlignet andelen med det mål på 85 %, der er foreslået i ECHO's retningslinjer vedrørende store kontantoverførsler på over 10 millioner euro (dette mål omfatter dog en bred vifte af støtteaktiviteter).

Sammenligning mellem projekter med og uden kontantbistand: Der står i ECHO's retningslinjer, at anvendelse af kontantoverførsler medfører, at mere bistand når modtagerne. De gennemsnitlige andele i vores stikprøve var imidlertid som følger:

  • I de fem projekter, hvor kontantbistand var en hovedaktivitet, var andelen af kontanter og uddannelsesydelser leveret til modtagerne 56 %.
  • I de andre seks projekter var andelen af varer og tjenesteydelser leveret til modtagerne 66 %.

Kontantbistanden medførte således ikke, at mere bistand nåede modtagerne.

Mange aktiviteter fortsatte med at gavne børn efter projekternes afslutning, men kontantbistandsprojekterne gjorde ikke meget for at reducere modtagernes afhængighed

59

Projekterne omfattede en vifte af aktiviteter, der fortsatte med at gavne børn efter projekternes afslutning, bl.a. følgende:

  1. støtte til formel uddannelse eller levering af accelererede undervisningsforløb
  2. kurser for lærere i inklusiv undervisning, accelererede undervisningsforløb, psykosociale færdigheder eller livsfærdigheder med henblik på at øge deres viden og forbedre uddannelsesmiljøet
  3. opførelse af skoler, uddannelsescentre, latriner eller lærerboliger
  4. levering af udstyr til børn med handicap
  5. levering af skoletasker og uniformer
  6. psykosocial støtte til forbedring af den psykosociale velfærd
  7. bevidstgørelse og kapacitetsopbygning hos forskellige interessenter med henblik på at skabe et gunstigere og mere understøttende uddannelsesmiljø
  8. udarbejdelse af en national politik for inklusiv undervisning og fremme af dens indførelse i skolesystemet.
60

Mange af disse aktiviteter forbindes normalt med udviklingsbistand. Faktisk var GD DEVCO og EUTF også engageret i opførelse af undervisningslokaler og uddannelse af lærere til accelererede undervisningsforløb i Uganda. GD DEVCO's og EUTF's projekter varede imidlertid fire år, mens ECHO-projekterne var kortere og måtte forlænges for at opfylde deres mål.

61

Der var nogle eksempler på direkte forbindelse mellem EU's humanitære bistand og EU's udviklingsbistand. Under ECHO-projekter blev der f.eks. opført skoler i Uganda, hvorefter projekter finansieret af Education Cannot Wait betalte lærernes lønninger og leverede møbler. Nogle af eleverne fra accelererede undervisningsforløb, som blev støttet af et ECHO-finansieret projekt i Uganda (projekt 8), fortsatte på erhvervsuddannelser finansieret af EUTF.

62

ECHO undlod dog at udnytte nogle muligheder for yderligere at styrke forbindelsen til udviklingsbistand:

  1. En partner leverede accelererede undervisningsforløb (finansieret af EUTF) og ydede psykosocial støtte til grundskolebørn (finansieret af ECHO) nogle af de samme steder. Andre steder i de samme flygtningelejre gennemførte partneren imidlertid EUTF-finansierede foranstaltninger, der skulle skabe indkomstmuligheder for modtagerne, og dermed udnyttede man ikke muligheden for i praksis at etablere den forbindelse mellem humanitær bistand og udviklingsbistand, som EU ønsker at opnå ved sin såkaldte "neksustilgang". Ifølge ECHO's endelige rapport om dette projekt burde man have etableret strategiske forbindelser med mere langsigtede udviklingsinitiativer (såsom EUTF-programmet) for at øge dets effektivitet (projekt 11).
  2. Ifølge ECHO's analyse af den endelige rapport om et projekt i Uganda havde partneren ikke i tilstrækkelig grad udviklet mulighederne for at forbinde foranstaltningen med mere langsigtede udviklingsforanstaltninger (projekt 10).
  3. Ifølge ECHO's vurdering af forslaget til et 2018-projekt i Jordan understøttede projektet ikke i tilstrækkelig grad de langsigtede strategier for afhjælpning af humanitære behov. ECHO's eneste bud på forbedring var, at andre donorer kunne finansiere aktiviteter, men det skete ikke (projekt 5).
  4. Ifølge ECHO's overvågningsrapporter vedrørende et andet projekt i Jordan gjorde man ikke tilstrækkelig brug af mulighederne for at understøtte de langsigtede strategier for afhjælpning af humanitære behov og underliggende sårbarheder (navnlig i Azraq-lejren) (projekt 4).
  5. En undersøgelse fulgte 2 971 elever efter deres deltagelse i et accelereret undervisningsforløb i Uganda i 2018. Det viste sig, at 2 015 (68 %) ikke modtog nogen undervisning. Kun 956 (32 %) var overgået til grundskole, sekundærskole eller erhvervsuddannelse. Rapporten fremhævede behovet for flere investeringer og mere støtte til at hjælpe børn videre til andre uddannelsesmuligheder efter accelererede undervisningsforløb (projekt 8).
63

HIP'erne opfordrer til, at foranstaltninger forbindes med mere langsigtede programmer for at skabe større bæredygtighed. F.eks. fastsatte det tekniske bilag til HIP 2018 vedrørende Syrienkrisen, at uddannelsesforanstaltninger skulle sikre kontinuitet i undervisningen gennem passende planlægning, bl.a. med hensyn til exitstrategier og overgang til udviklingsbistand. ECHO gjorde imidlertid ikke meget for at reducere modtagernes afhængighed af den kontantbistand, som var en hovedaktivitet i fem projekter i vores stikprøve (fire i Jordan og ét i Uganda, jf. bilag I). Formålet med kontantbistanden var at give børnene adgang til uddannelse. Efter projekternes afslutning var der imidlertid stadig behov for kontantydelser, så børnene kunne fortsætte med at gå i skole. Projekt 1, 2 og 3 i vores stikprøve støttede f.eks. de samme 700 børn i Jordan i 2017, 2018 og 2019. De 1 290 modtagere under projekt 7 i Jordan blev også støttet i den foregående fase.

64

En af grundene til, at disse projekter krævede gentagen finansiering, var, at de ikke havde exitstrategier med forbindelser til mere bæredygtige programmer. Projekterne gjorde ikke meget for at anvise indkomstmuligheder for modtagerne med henblik på at reducere deres afhængighed af kontantbistand. Ifølge ECHO's vurdering af den endelige rapport om projekt 2 i Jordan i 2018 omtalte partneren stadig ikke en mulig exitstrategi fra den kontantbistand, som de mest sårbare familier - f.eks. husstande med et kvindeligt overhoved - var afhængige af. Ifølge ECHO's vurdering af forslaget til projekt 3 i 2019, som blev gennemført af samme partner som projekt 2, påviste partneren ikke tilstrækkelig mange muligheder for overgang til fremtidig udviklingsbistand.

65

To kontantbistandsprojekter i 2019 havde mål, som vedrørte forbedrede indkomstmuligheder for modtagerne. Projekt 3 i Jordan havde et mål om, at 8 % af modtagerne skulle have mere bæredygtige indkomstmuligheder ved projektets afslutning, så de ikke længere ville have behov for kontantbistand. Projekt 7 i Jordan havde et mål på 5 % (65 ud af 1 290 modtagere). Disse mål var beskedne og indebar, at over 90 % af modtagerne under begge projekter ville forblive afhængige af kontantbistand. Ifølge ECHO's overvågning af projekt 7 i Jordan fortsatte nogle børn med at arbejde, selv om de modtog kontantbistand, fordi deres familier ikke havde nogen indkomstmuligheder og finansielle ressourcer. De tre andre kontantbistandsprojekter (projekt 1, 2 og 8) havde ingen mål, som vedrørte indkomstmuligheder.

66

Ét af ECHO's resiliensmarkørkriterier er baseret på en vurdering af, om projekterne gør brug af mulighederne for at understøtte langsigtede strategier med henblik på at afhjælpe humanitære behov. ECHO konstaterede, at de fleste projekter ikke opfyldte dette kriterium i tilstrækkelig grad, hvilket resulterede i en slutscore på 1 for denne markør. ECHO gav nogle få projekter maksimumscoren på 2 (jf. tabel 5).

Tabel 5

ECHO's resiliensmarkør viser, at de fleste projekter ikke fuldt ud understøttede langsigtede strategier

Resiliensmarkør
Land Projekt I gang Endelig/foreløbig score (*)
Område Høj
Jordan 1 1 1
2 1 1
3 * 1 1
4 * 1 1
5 2 2
6 * 1 1
7 * 1 1
Uganda 8 * 1 1
9 1 2
10 1 2
11 1 2

* Foreløbig score for igangværende projekter.

2 = opfylder alle fire kriterier
1 = opfylder to/tre kriterier
0 = opfylder ingen kriterier/kun ét kriterium

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

Konklusioner og anbefalinger

67

Samlet set må det konkluderes, at EU's bistand hjalp børn i nød, og at projekterne gav de forventede resultater. Projekterne nåede imidlertid ikke nok piger. Hertil kommer, at de fleste af projekterne i vores stikprøve var for korte til at dække børnenes uddannelsesbehov, hvilket forringede produktiviteten. Resultaterne af vores undersøgelse af 11 projekter er sammenfattet i bilag II.

68

Projekterne var relevante og velkoordinerede, og Kommissionen behandlede de problemer, den konstaterede under sine overvågningsbesøg. Projekterne opnåede de fleste af de planlagte resultater. Kommissionen gjorde imidlertid kun begrænset brug af resultaterne fra sine projekter under den styrkede beredskabskapacitet. Endvidere rettede Kommissionen ikke projekterne mod nok piger, selv om de havde større vanskeligheder end drenge. Og desuden opfyldte flere af projekterne ikke deres mål for andelen af piger (punkt 18-40).

Anbefaling 1 - Kommissionen bør gøre mere brug af resultaterne fra projekter under den styrkede beredskabskapacitet

Kommissionen bør mere systematisk anvende de retningslinjer med relevans for humanitær uddannelsesbistand, der er udarbejdet på grundlag af initiativer finansieret under dens styrkede beredskabskapacitet.

Tidsramme: Projekter finansieret fra januar 2022.

Anbefaling 2 - Kommissionen bør yde mere støtte til piger i uddannelsesprojekter

Kommissionen bør yde mere støtte til piger ved:

  1. via HIP'en at meddele sine partnere, at den vil prioritere finansiering af projekter, der er rettet mod mindst 50 % piger, medmindre der er en kontekstbaseret begrundelse for andet
  2. at inkludere en standardindikator for andelen af piger i projekterne
  3. systematisk at overvåge kønsfordelingen og kønssensitiviteten i EU-finansierede uddannelsesprojekter i forbindelse med sine overvågningsbesøg og tage de nødvendige skridt for at bidrage til at imødekomme pigernes behov

Tidsramme: Projekter finansieret fra januar 2022.

69

De fleste af projekterne i vores stikprøve varede oprindelig 10-12 måneder, hvilket ikke var nok til at opfylde børnenes uddannelsesbehov i forbindelse med langvarige kriser. Den korte varighed øgede gennemførelsespartnernes administrative byrde, hvilket gjorde leveringen af bistand mindre produktiv (punkt 41-51).

Anbefaling 3 - Kommissionen bør yde mere langsigtet finansiering til uddannelse under langvarige kriser

Med henblik på at imødekomme de uddannelsesmæssige behov hos børn under langvarige kriser på en produktiv måde bør Kommissionen:

  1. støtte uddannelsesprojekter i mindst to år, medmindre der er en behovs- eller kontekstbaseret begrundelse for en kortere varighed
  2. fastsætte disse projekters varighed ved foranstaltningens start, så det bliver muligt at opnå fordelene ved langsigtet finansiering.

Tidsramme: Projekter finansieret fra januar 2022.

70

Kommissionen analyserede ikke projektomkostningerne tilstrækkeligt med henblik på at identificere muligheder for øget omkostningseffektivitet. Den sammenlignede ikke aktivitetsomkostningerne eller den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne, med tilsvarende projekter eller tidligere faser af samme projekt. Dette gjaldt ikke kun i forbindelse med udvælgelsen af projektforslag, men også i forbindelse med overvågningen af projekternes gennemførelse (punkt 52-58).

Anbefaling 4 - Kommissionen bør forbedre sin omkostningsanalyse i forbindelse med udvælgelse og overvågning af uddannelsesprojekter

I sin analyse af foreslåede projektbudgetter eller faktiske omkostninger bør Kommissionen:

  1. systematisk sammenligne hovedaktiviteternes omkostninger med omkostningerne i et tilsvarende projekt eller i en tidligere fase af samme projekt
  2. sammenligne den andel af varerne og tjenesteydelserne - herunder kontantbistand - som når modtagerne, med andelen i tilsvarende projekter eller i en tidligere fase af samme projekt
  3. gøre brug af denne omkostningsanalyses resultater i forbindelse med udvælgelse af projekter og ændring af deres budgetter med henblik på at forbedre produktiviteten eller afvise uproduktive forslag.

Tidsramme: Projekter finansieret fra januar 2022.

71

De fleste projekter fortsatte med at gavne børn efter projektafslutningen. Kommissionen gjorde imidlertid ikke meget for at reducere modtagernes afhængighed af kontantbistand i stikprøvens projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse. Mange af disse projekter krævede gentagen finansiering, fordi de ikke var forbundet med mere langsigtede bistandsprogrammer og ikke gjorde meget for at anvise indkomstmuligheder for de familier, der modtog bistand (punkt 59-66).

Anbefaling 5 - Kommissionen bør forbedre bæredygtigheden i projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse under langvarige kriser

Når Kommissionen finansierer projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse under langvarige kriser, bør den styrke forbindelserne til mere langsigtede udviklingsprogrammer og anvise indkomstmuligheder for flere af de familier, der modtager bistand.

Tidsramme: Projekter finansieret fra januar 2022.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 8. december 2020.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand


Bilag

Bilag I - Projektaktiviteter

Projekt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
Land Jordan Jordan Jordan Jordan Jordan Jordan Jordan Uganda Uganda Uganda Uganda
Partnertype INGO INGO INGO NGO INGO INGO INGO INGO FN NGO NGO
Status afsluttet afsluttet i gang* i gang** afsluttet i gang* i gang* i gang* afsluttet afsluttet afsluttet
ECHO-finansiering til uddannelse (mio. euro) 1,7 2,4 1,0 2,0 1,2 1,0 2,3 10,0 1,3 1,5 0,4
Elementer til understøttelse af formel uddannelse X X X X X X X X X X
Ikkeformel uddannelse (kompenserende undervisning/accelereret undervisningsforløb) X X X X X X X
Opførelse/genopbygning X X X X
Udstyr og materialer til børn X X X X X
Kontantbistand til uddannelse X X X X X
Bistand vedrørende transport til skole (kontantbistand, "gå-til-skole"-tjeneste) X X X
Psykosocial støtte til børn X X X X X X
Uddannelse af lærere/undervisningspersonale X X X X X X X X
Undervisningsmidler/udstyr X X X X X
Bevidstgørelse/kapacitets-opbygning (lokalt)/politikfremme/ lobbyvirksomhed X X X X X X X X

* Projektet var i gang pr. 31.5.2020, eller den endelige rapport forelå ikke pr. 31.5.2020.
** Den endelige rapport forelå pr. 31.8.2020.

Bilag II - Sammenfattede resultater vedrørende de udvalgte projekter

Glossar

Accelereret undervisningsforløb: Et kortvarigt undervisningsforløb for børn og unge, som er gået glip af en del af deres uddannelse på grund af fattigdom, marginalisering, konflikter eller kriser.

Education Cannot Wait (ECW): En global fond, hvorigennem regeringer og internationale aktører inden for humanitær bistand og udviklingsbistand samarbejder om hurtigt at reagere på uddannelsesbehov hos børn og unge, der er påvirket af kriser.

Grand Bargain: En aftale indgået mellem de største donorer og organisationer inden for humanitær bistand med henblik på at afhjælpe den manglende tillid til sektoren og sikre større effektivitet og produktivitet i deres arbejde.

Akronymer og forkortelser

ECHO: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan

EUTF: Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika

GD DEVCO: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling

HIP: Humanitær gennemførelsesplan (Humanitarian Implementation Plan)

UNHCR: De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge

Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens svar

Resumé

Fælles svar fra Kommissionen på punkt I-IX:

Kommissionen understreger, at uddannelse er en afgørende investering i børn og unges fremtid på lang sigt for at bidrage til fred, stabilitet og økonomisk vækst i deres lokalsamfund og lande. Uddannelse kan genopbygge deres tilværelse, give dem en følelse af normalitet og sikkerhed, beskytte dem mod vold og misbrug og give dem vigtige livsfærdigheder. Uddannelse spiller en afgørende rolle i afhjælpning af konflikter og øger den fredelige sameksistens mellem forskellige etniske grupper og samfundsgrupper og mellem flygtninge og værtssamfund.

Mellem 2015 og 2019 nød over 8,5 millioner piger og drenge i 59 lande i hele verden godt af EU- finansierede projekter under EU's humanitære uddannelsesbistand.19 Støtten til uddannelse i krisesituationer er dog stadig betydeligt underfinansieret, og vi er kun i stand til at opfylde en brøkdel af behovene. Der er et udækket finansieringsbehov globalt på mindst 8,5 mia. USD årligt til uddannelsesstøtte til et estimeret antal på 75 millioner børn, der er påvirket af kriser.20 Derfor ønsker Kommissionen at fastholde EU's humanitære bistand til uddannelse i nødsituationer og udbygge indsatsen, især inden for uddannelse til piger og kvinder.

Kommissionen understreger, at den humanitære indsats altid bør være kønsspecifik og tilpasset både pigers og drenges behov, udfordringer og særlige sårbarheder. Andelen af piger og drenge, der er omfattet af uddannelsesprojekter, er baseret på behovsanalyse og er kontekstbestemt. Indsatsen stemmer ligeledes overens med prioriteringen af at støtte de mest sårbare i overensstemmelse med de humanitære principper.

Kommissionen anerkender, at det kan være vanskeligt at opfylde nogle af målsætningerne på grund af sociale, økonomiske og kulturelle barrierer under stærkt udfordrende humanitære forhold. Kommissionen forpligter sig til fortsat at have fokus på og overvåge kønsdimensionen i uddannelsesprojekterne for at sikre, at pigers og drenges særlige behov og udfordringer afdækkes, og at indsatsen i passende grad målrettes herefter. Unge mænd og drenge er ofte meget sårbare i mange humanitære sammenhænge og er også i risiko for seksuelle overgreb og andre former for udnyttelse såsom børnearbejde og børnesoldater. Kommissionen anerkender dog pigers dårligere uddannelsesmuligheder sammenlignet med drenges og er enig i, at større ligestilling og inklusion på uddannelsesområdet fortsat skal tilstræbes, herunder reduktion af vedvarende forskelle og fokus på styrkelse af pigers vilkår.

Målet for den humanitære bistand er at finde den rette ligevægt mellem øget flerårig finansiering på den ene side og øget kapacitet til hurtig indsats og dermed større fordele for de befolkningsgrupper, som indsatsen er rettet mod, på den anden side. Flerårig finansiering bør anvendes, når det er muligt, men det vigtigste for Kommissionen er, at projekterne vedrørende uddannelse i nødsituationer tilrettelægges efter skoleåret, så de dækker mindst et helt skoleår.

Kommissionen kan gennem den styrkede beredskabskapacitet tilbyde finansiering til initiativer såsom projekterne vedrørende uddannelse i nødsituationer, der indfører og udvikler nye arbejdsmetoder, f.eks. retningslinjer, med det formål at gøre bistanden mere effektiv. Projekter under den styrkede beredskabskapacitet har til formål at styrke systemerne og udvikle offentlige goder globalt, og dermed rækker fordelene videre end for projekter, der finansieres via ECHO.

Kommissionen understreger, at rimelige omkostninger kun er ét ud af fem valgkriterier, som alle skal tages i betragtning ved udvælgelsen. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at udvikle nye metoder, der skal give bedre indblik i omkostningerne og et bedre grundlag for sammenligning af forslag i udvælgelsesfasen.

Brug af kontantoverførsler understøtter opfyldelsen af basale behov og giver mulighed for en differentieret og integreret indsats. Kontantoverførsler øger både hastigheden, fleksibiliteten og valgmulighederne og sikrer støttemodtagernes værdighed.

Brug af kontantoverførsler understøtter opfyldelsen af basale behov og giver mulighed for en differentieret og integreret indsats. Kontantoverførsler øger både hastigheden, fleksibiliteten og valgmulighederne og sikrer støttemodtagernes værdighed.

EU-Udenrigstjenesten bifalder Revisionsrettens rapport om arbejdet med uddannelse i nødsituationer. EU-Udenrigstjenesten bemærker, at investeringer i kvalitetsuddannelse til børn i konflikt- og kriseramte lande kræver tæt samarbejde med alle aktører ved hovedkontoret og i felten i en tredobbelt sammenhæng, der omfatter humanitær bistand, udvikling og fred. EU-Udenrigstjenesten ønsker ligeledes at fremhæve det vigtige og relevante i at etablere et koordineret og sammenhængende samarbejde mellem aktørerne i de tre sammenhænge, hvor roller og ansvar i både humanitær bistand, udvikling og fredsskabende tiltag tilgodeses.

X

Kommissionen accepterer alle anbefalingerne.

Se Kommissionens svar i afsnittet anbefalinger.

Bemærkninger

20

Nogle af de projekter, der fremgår af figur 3, er stadig igangværende. Derfor mener Kommissionen, at de forskellige parametre, herunder støtte til piger, stadig kan forbedres i de igangværende projekter.

21

Vedtagelsen af de politiske rammer i 2018 efter afgørelsen om at øge finansieringen til uddannelsessektoren fra 2015 sikrer det langsigtede perspektiv.

De politiske rammer fra 2018 for uddannelse i nødsituationer koncentrerer støtten på de uddannelsesniveauer, der indgår under staternes forpligtelse til gratis og obligatorisk skolegang. Det dækker generelt grundskole og ungdomsuddannelser. Førskoleundervisning kan finansieres, hvis den hører under den formelle grunduddannelse.

Selv om Kommissionen afbrød støtten til førskoleundervisning i Uganda — for at afstemme støtten efter de politiske rammer og planen for uddannelsesbistand til flygtninge og værtssamfund, der blev lanceret af Ugandas regering (september 2018) — yder andre donorer fortsat støtte, der viderefører Kommissionens tidligere investeringer.

25

Problemerne vedrørende indskrivning i det accelererede undervisningsforløb under projekt 8 i Uganda er blevet påpeget og umiddelbart behandlet i projektets gennemførelsesperiode. Projektet er stadig igangværende, og den forventede indskrivningsprocent er nået i henhold til de nyeste rapporter. Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO) har ligeledes finansieret accelererede undervisningsforløb igennem Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika (EUTF), hvilket afspejler samarbejdet på tværs af områderne humanitær bistand og udviklingsbistand. Initiativerne under EUTF, som støtter det accelererede undervisningsforløb, blev gennemført i forskellige geografiske områder som supplement til de interventioner, der støttes af ECHO.

Kommissionen har påpeget den manglende sammenhæng mellem bistanden til det accelererede undervisningsforløb og den bistand, der er ydet til den formelle grundskoleuddannelse, og har behandlet problemet under projektets gennemførelse. Dette blev dokumenteret i overvågningsrapporten og formaliseret ved en ændring af projektet.

Centrene for det accelererede undervisningsforløb har en anden målgruppe (ældre elever, ofte teenagemødre), som vanskeligt kan overgå til den formelle grundskoleuddannelse, fordi det ville bremse den accelererede læring — de fleste vil overgå til ungdomsuddannelse efter afslutning af forløbet.

27

Kommissionen ønsker at fremhæve, at mundtlig rapportering af resultaterne af overvågningen ikke er almindelig praksis. Resultaterne af overvågningen fremlægges skriftligt. I dette særlige tilfælde, hvor der ikke blev konstateret væsentlige operationelle problemer i gennemførelsen af projektet, er resultaterne dog kun blevet mundtligt fremlagt. ECHO har siden taget hånd om den uhensigtsmæssige kommunikationsform, og alle resultater fremlægges nu systematisk på skrift.

Vedrørende "opfyldelse af målene for andelen af piger" henviser vi til vores svar på punkt 37 og 38.

30

Kommissionen understreger, at alle fem skoler aktuelt anvendes til det primære formål, dvs. at forbedre adgangen for børn fra flygtningegrupper og værtssamfundene til grundskoleuddannelse og accelererede undervisningsforløb.

34

Retningslinjer udarbejdet med finansiering via den styrkede beredskabskapacitet er inddraget som materialehenvisning i arbejdsdokumentet fra GD ECHO om uddannelse i nødsituationer 21.

Anvendelsen af retningslinjer og metoder sker gradvist og kræver systematisk fokus på udbredelse og indarbejdning.

35

b) Selv om dette er korrekt, fremhævede behovsvurderingen også brugen af børnearbejde som en negativ overlevelsesmekanisme, der primært vedrører drenge.

37

Kommissionen understreger, at den humanitære indsats altid bør være kønsspecifik og tilpasset til både pigers og drenges behov, udfordringer og særlige sårbarheder.

GD ECHO's politiske tilsagn og politiske rammer for uddannelse i nødsituationer indeholder dog ingen henvisninger til kvantitative mål for pigers deltagelse.

Alle projekter finansieret af GD ECHO bør tage højde for behovsanalysen, konteksten, situationen i udgangspunktet og pigers og drenges sårbarhed for i tilstrækkeligt omfang og effektivt at målrette støtten i forhold til behovene.

Kommissionen har som mål væsentligt at forbedre pigers indskrivning og fastholdelse i uddannelsessystemet i overensstemmelse med det generelle politiske tilsagn om at sikre bedre uddannelsesmuligheder. Projekterne indebærer reelle og væsentlige forbedringer, der har haft stor effekt på holdninger og fordomme og øget andelen af piger, der indskrives og gennemfører skolegangen.

I langt størstedelen af projekterne vedrørende uddannelse i nødsituationer har piger udgjort halvdelen eller mere af støtteprojekternes indledende målgruppe. I de projekter, der indgår i stikprøven, ligger andelen af piger i målgruppen på 49,5 % i gennemsnit. I nogle af projekterne nåede det samlede antal piger, der faktisk deltog, over det oprindeligt planlagte antal.

38

De politiske rammer for uddannelse i nødsituationer fastsætter ikke et mål for et mindste antal deltagende piger. Målene på projektniveau følger behovsanalysen, der er udarbejdet af gennemførelsespartnerne, og tager højde for udgangspunktet i den humanitære kontekst samt mulighederne for at gennemføre den foreslåede støtte.

Hovedparten af projekterne vedrørende uddannelse i nødsituationer nåede et højere antal piger i absolutte tal end oprindeligt planlagt, selv om andelen af piger i forhold til drenge ikke altid blev nået.

Kommissionen mener, at en analyse til sammenligning af de absolutte tal og opfyldelsesgraden i forhold til situationen i udgangspunktet vil give et mere komplet billede. Især i projekt 4 og 10 blev flere piger hjulpet end planlagt regnet i absolutte tal. Kommissionen mener derfor, at målene i absolutte tal er opfyldt og i en række tilfælde overgået. Derfor er opfyldelsesgraden for de tilsvarende resultater tilfredsstillende.

39

GD ECHO's køns- og aldersmarkør sikrer bistand, der er bedre afstemt efter de differentierede behov og kvinders, pigers, drenges og mænds evner. Det sker igennem analyser, køn- og aldersopdelte data, tilpasning af indsatsen, afhjælpning af risici og deltagelse.

40

For de enkelte kriterier i køns- og aldersmarkøren vurderer partnerne og ECHO, om alle relevante køns- og aldersgrupper samt deres behov er taget i betragtning. Det er en bredere og mere omfattende fremgangsmåde end simpel kvantitativ målretning.

Det er afgjort vigtigt at sikre en mere ligelig repræsentation af kønnene, f.eks. et 50-50 %-mål, men indsatsen skal sigte bredere end kun statistiske mål og have større fokus på ligestilling. For at tage vare på pigers behov er det også nødvendigt at arbejde med drenge og påvirke deres holdninger.

44

Budgettet til humanitær bistand tildeles til Kommissionen på årlig basis og er begrænset i forhold til de afdækkede behov. Derfor kan hverken bestemte lande eller kriser garanteres bestemte beløb pr. år. Det påvirker kapaciteten til at indgå langsigtede aftaler fra start.

Derfor defineres varigheden af projekternes indledende budget ud fra: 1/ varighed foreslået af GD ECHO's partnere (i stikprøven i de fleste tilfælde 12 måneder), 2/ typen af indsats, og om der er tale om nødhjælp eller langvarige behov, 3/ de generelle behov i landet, 4/ budgetmidler til rådighed.

49

Kommissionen ønsker at understrege, at den flerårige finansiering i Grand Bargain-aftalen gælder for konkrete situationer og kriser, hvor det er muligt og relevant.

Kriserne er i tiltagende grad langvarige af natur, og det kræver en mere forudsigelig og fleksibel humanitær uddannelsesbistand, men det vigtigste er fortsat en generelt bedre finansiering af uddannelse. Det er udgangspunktet for Kommissionens tilsagn om at afsætte 10 % af budgettet til humanitær bistand til uddannelse. Der er ingen direkte sammenhæng mellem forpligtelsen på 10 % og den langsigtede støtte til de enkelte projekter. Den øgede støtte til uddannelse sikrer en større fleksibilitet, men behovene er fortsat generelt langt højere end den støtte, der er til rådighed.

55

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at udvikle nye metoder, der skal give bedre indblik i omkostningerne og et bedre grundlag for sammenligning af forslag i udvælgelsesfasen.

Under opfølgningen på støttede aktioner, der kan foregå på forskellige måder, herunder blandt andet overvågning (midtvejsrapport, skrivebordsrevision), kan der forekomme afvigelser i omkostningerne, og det er i overensstemmelse med budgetreglen om fleksibilitet, forudsat at de ønskede resultater opnås. Større afvigelser i omkostningerne kan drøftes med partnerne og begrundes i en ændring i forholdene, f.eks. stigende usikkerhed.

Tekstboks 5 — Øget omkostningseffektivitet — sammenligninger, som ECHO kunne have foretaget vedrørende omkostninger for aktiviteterne

Vedrørende omkostninger for lignende projekter har partnerne afstemt udformningen af skolebygningerne efter standarder fra ministeriet for undervisning og sport (MoES) og de lokale myndigheder, men klasseværelserne blev udformet til forskellige uddannelsesniveauer: projekt 9 til førskoleundervisning og projekt 10 til grundskoleundervisning, der stiller helt anderledes krav. Forskellene havde stor indvirkning på omkostningerne, både vedrørende bygningernes længde og krav til jordforholdene, hvor de blev opført. Projekt 10 var udformet til normale jordforhold uden armerede betongulve og armerede betonsøjler, hvorimod projekt 9 var tilpasset til løs jordbund og dermed krævede armerede betongulve og armerede betonsøjler. Det er vigtige elementer, og på det område har ECHO fuld tillid til partnernes sektorspecifikke ekspertise.

Omkostningen pr. støttemodtager varierer fra år 1 til år 3 med 81 EUR, hvilket forekommer rimeligt og kan forklares ved en række faktorer såsom valutakurser, bankgebyrer og distributionsformer. Partneren kunne opretholde samme kontantbistand til modtagerne.

Vedrørende kontantoverførselsgebyrer blev alle valgte projekter vurderet som relevante, også med forskellige kontantoverførselsgebyrer, da de alle omfattede forskellige aktiviteter primært vedrørende beskyttelse af børn ud over kontantelementet. Kontantoverførselsgebyrer kan variere fra projekt til projekt i samme land af årsager, som det er vanskeligt for partneren at påvirke.

Tekstboks 6 — Øget omkostningseffektivitet — sammenligninger, som ECHO kunne have foretaget vedrørende den andel af varerne og tjenesteydelserne, som nåede modtagerne

Selv om andelen af kontantbistand, der nåede ud til støttemodtagerne, var på 34 % for projekt 7, leverede projektet andre tjenester såsom sagsstyring, der bragte den samlede andel af kontantbistand og tjenesteydelser op på 68 %, hvilket svarer til niveauet for de øvrige projekter.

Mindre uddannelsesprojekter, der modtager kontantbistand, omfatter andre vigtige komponenter, såsom beskyttelse af børn, der er et centralt element i uddannelsesindsatsen. Derfor har de ikke samme målsætninger eller omkostningsstruktur som store kontantbistandsprojekter, hvor kontantbistand kun er en af komponenterne. Det begrænser mulighederne for relevante sammenligninger væsentligt.

60

Kommissionen mener, at en effektiv metode til at arbejde på alle tre sammenhænge inden for uddannelse er at samle donorer af humanitær bistand og udviklingsbistand i en samlet handlingsplan. Målet er at sikre en tæt sammenhæng, synergi og komplementaritet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand for at sikre "vedvarende" bistand og reducere risici og sårbarhed.

Typer af aktiviteter og deres varighed vil være forskellige i den humanitære bistand og udviklingsbistanden. Humanitær bistand er behovsbaseret og kræver fleksibilitet og omstillingsmuligheder alt efter krisens forløb. Udviklingsbistanden har i større grad fokus på en langsigtet styrkelse af systemerne og kræver derfor kontinuitet i målene og større regeringsindflydelse ved udformning af interventionerne. For at begge typer instrumenter kan fungere efter hensigten, følger de forskellige tidsplaner og planlægningsprocesser. For eksempel giver ECHO's kortere tidsramme partnerne mulighed for at udvide indsatsen til forskellige geografiske områder afhængigt af tilstrømningen af flygtninge under den årlige humanitære gennemførelsesplan. Forlængelser, herunder budgetudvidelser, indrømmes også ofte for at give partnerne mulighed for at udvide omfanget af projektet, især ved væsentlig forværring af en krise.

63

Kommissionen er enig i, at komplementaritet og synergi mellem humanitær kontantbistand og bæredygtige udviklingsprogrammer bør styrkes yderligere. Det er dog ikke altid muligt og afhænger af de lokale eller nationale forhold. I Uganda er flygtningene for eksempel ikke omfattet af regeringens sociale beskyttelsesprogrammer, som de humanitære kontantoverførsler kan afstemmes efter. Kommissionen deltager dog i drøftelserne om det sociale sikkerhedsnet, der sigter mod opbygning af et modstandsdygtigt socialt sikringssystem, der både omfatter landets borgere og flygtningegrupper.

64

Modtagerne af kontantbistand til uddannelsesprogrammer er børn. Deres ret til uddannelse må ikke forveksles med at sikre deres familier et levegrundlag.

Konklusioner og anbefalinger

67

Kommissionen mener, at de iværksatte foranstaltninger hjælper både drenge og piger ligeligt.

Der er ikke fastsat generelle kvantitative mål for pigers deltagelse i projekter vedrørende uddannelse i nødsituationer. Målene kan fastsættes på projektniveau af gennemførelsespartnerne eller ud fra en behovsvurdering og forholdene ved afvikling. I nogle projekter er de oprindelige mål for pigers/drenges deltagelse ikke nået, men generelt er pigers behov blevet afhjulpet, og situationen væsentligt forbedret, som følge af bistanden fra EU sammenlignet med udgangspunktet.

68

Kommissionen formidler resultaterne af projekterne under den styrkede beredskabskapacitet og indgår i tæt samarbejde med partnerne om gennemførelsen. Det skal også bemærkes, at projekter under den styrkede beredskabskapacitet har til formål at styrke systemerne og tilvejebringe offentlige goder generelt. Fordelene rækker ud over ECHO's støtte og har en global effekt.

Kommissionen har ikke fastsat kvantitative mål for pigers deltagelse som en del af de politiske rammer for uddannelse i nødsituationer. Målene på projektniveau er fastsat på baggrund af en behovsvurdering og tager højde for forholdene i udgangspunktet i den givne humanitære kontekst.

Anbefaling 1 — Kommissionen bør gøre mere brug af resultaterne fra projekter under programmet for styrket beredskabskapacitet

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Anbefaling 2 — Kommissionen bør yde mere støtte til piger i uddannelsesprojekter
  1. Kommissionen accepterer anbefalingen.
  2. Kommissionen accepterer anbefalingen.
  3. Kommissionen accepterer anbefalingen.
69

Kommissionen anbefaler en afstemning af projekterne vedrørende uddannelse i nødsituationer med skoleåret, så de dækker mindst et helt skoleår. I Jordan strækker et skoleår sig over to kalenderår, hvorimod det i Uganda kun vedrører ét kalenderår. Den indledende varighed af uddannelsesprojekter kan være op til 24 måneder.

Kort varighed kan vise sig at være mere fleksibelt i nogle sammenhænge og i det mindste indledningsvist muliggøre en hurtig indsats i nødsituationer og reducere kompleksiteten ved at tilpasse mere langsigtede projekter til for eksempel migrationsstrømme, pandemier og pludseligt opståede katastrofer.

Anbefaling 3 — Kommissionen bør yde mere langsigtet finansiering til uddannelse under langvarige kriser
  1. Kommissionen accepterer anbefalingen.
  2. Kommissionen accepterer anbefalingen.
70

Kommissionen understreger, at "rimelige omkostninger" kun er ét ud af fem valgkriterier, som alle skal tages i betragtning ved udvælgelse. Det er også almindelig praksis at drøfte de rimelige begrundelser for omkostningerne i "forhandlingsprocessen" med partnerne, hvilket indebærer, at der kan foretages forbedringer i forhold til det oprindelige forslag.

Under opfølgningen på støttede aktioner, der kan ske på forskellige måder, herunder overvågning, kan der forekomme afvigelser i omkostningerne, og det er i overensstemmelse med reglen om budgetfleksibilitet, forudsat at de ønskede resultater opnås. Større afvigelser i omkostningerne kan naturligvis drøftes med partnerne og begrundes i en ændring i forholdene, f.eks. stigende usikkerhed.

Anbefaling 4 — Kommissionen bør forbedre sin omkostningsanalyse i forbindelse med udvælgelse og overvågning af uddannelsesprojekter
  1. Kommissionen accepterer anbefalingen.
  2. Kommissionen accepterer anbefalingen.
  3. Kommissionen accepterer anbefalingen.
Anbefaling 5 – Kommissionen bør forbedre bæredygtigheden i projekter vedrørende kontantbistand til uddannelse under langvarige kriser

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Hannu Takkula, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Turo Hentilä, attaché Nita Tennilä, ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, ledende administrator Alejandro Ballester Gallardo, opgaveansvarlig Helka Nykänen, opgaveansvarlig Mark Marshall og revisor Eva Coria.

Slutnoter

1 Unesco Institute of Statistics, 2017-tal, http://uis.unesco.org/en/news/new-education-data-sdg-4-and-more#slideoutmenu.

2 COM(2018) 304 final af 18. maj 2018, Kommissionens meddelelse om uddannelse i nødsituationer og langvarige kriser.

3 "Global humanitarian overview 2019, United Nations coordinated support to people affected by disaster and conflict", s. 4.

4 GD ECHO, "Thematic Policy Document No. 10 - Education in Emergencies", marts 2019.

5 Save the Children (2015), "What children tell us they want in times of emergency and crisis?" 16 undersøgelser fra otte organisationer, der dækker 17 forskellige nødsituationer, afspejler 8 749 børns stemmer. Save the Children/Norwegian Refugee Council (2014), "Hear it from the children/why education in emergencies is critical".

6 Save the Children/Norwegian Refugee Council (2014), "Hear it from the children/why education in emergencies is critical".

7 KOM(2008) 55 endelig af 5. februar 2008 "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" og det tilhørende arbejdsdokument, "Children in Emergency and Crisis situations" (SEC(2008) 135).

8 Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996.

9 Kommissionens arbejdsdokument "Gender in Humanitarian Aid", SWD(2013) 290 final.

10 COM(2018) 304 final.

11 KOM(2008) 55 endelig og SEC(2008) 136.

12 Revisionsrettens særberetning nr. 27/2018 "Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet".

13 Rådets forordning om humanitær bistand (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996, EU's politiske ramme for uddannelse i nødsituationer (COM(2018) 304 final, KOM(2008) 55 endelig og SEC(2008) 136) og den europæiske konsensus om humanitær bistand (EUT C 25 af 30.1.2008).

14 Grand Bargain-aftalen, finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget (2017), artikel 30, finansforordningen (2018), artikel 33, og meddelelse JOIN (2017) 21 final af 7.6.2017 "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil".

15 Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.

16 "Comprehensive evaluation of European Union humanitarian aid, 2012-2016", endelig rapport fra International Development Consulting (ICF).

17 International Rescue Committee: "The Grand Bargain: Three years on: Multi-year humanitarian financing".

18 SWD(2019) 3 final af 10.1.2019, "Comprehensive Evaluation of EU Humanitarian Aid, 2012-2016", og "FAO Report 2017", http://www.fao.org/3/a-i8040e.pdf, s. 15.

19 Projektoversigten uddannelse i nødsituationer (Education in Emergencies Project Mapping Report, maj 2020), kan læses på https://ec.europa.eu/echo/sites/echo-site/files/eie_mapping_report.pdf.

20 Overseas Development Institute (2016) "A common platform for education in emergencies and protracted crises: Evidence paper". ODI, London.

21 "DG ECHO Thematic Policy Document no 10. Education in Emergencies in EU-funded Humanitarian Aid Operations" (juli 2019), https://ec.europa.eu/echo/files/news/eie_in_humanitarian_assistance.pdf.

Tidslinje

Begivenhed Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt 12.11.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 13.10.2020
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure 8.12.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog 14.1.2021

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF ISBN 978-92-847-5580-6 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/64653 QJ-AB-21-002-DA-N
HTML ISBN 978-92-847-5550-9 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/769079 QJ-AB-21-002-DA-Q

OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.