Gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler: behov for en større indsats

Resumé

Kommissionen gennemfører ca. 1,7 % af EU's budget og 6,8 % af de europæiske udviklingsfondes midler via NGO'er. På mange politikområder, f.eks. humanitær bistand og udviklingsbistand, miljø samt forskning og innovation, bistår NGO'er Kommissionen i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af EU-programmer. I perioden 2014-2017 bevilgede Kommissionen ca. 11,3 milliarder euro til NGO'ers gennemførelse af EU-projekter. Europa-Parlamentet har ofte udtrykt interesse i NGO'er og deres finansiering.

Formålet med vores revision var at vurdere gennemsigtigheden med hensyn til de EU-midler, der tildeles NGO'er. Vi vurderede Kommissionens identifikation af enheder som NGO'er, hvad de EU-midler, som NGO'er gennemførte, blev brugt til, og om Kommissionen oplyste herom på en gennemsigtig måde. Vi undersøgte de politikområder, hvor NGO'er gennemfører flest EU-midler, med særlig fokus på det største område, nemlig foranstaltninger udadtil.

Vi konkluderede, at der i Kommissionen ikke var tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler.

Eftersom tildelingen af NGO-status i Kommissionens regnskabssystem er baseret på egenerklæring, og Kommissionens kontrol er begrænset, var klassificeringen af enheder som NGO'er upålidelig.

Inden for foranstaltninger udadtil konstaterede vi, at Kommissionens udvælgelse af NGO-ledede projekter generelt var gennemsigtig. Kommissionens forskellige tjenestegrene anvendte imidlertid ikke procedurerne for kaskadetilskud på samme måde, og de reviderede FN-organers udvælgelsesprocedurer for NGO'er var ikke altid gennemsigtige.

De indsamlede oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler er ikke ensartede. Navnlig inden for området foranstaltninger udadtil havde Kommissionen ikke omfattende oplysninger. Dette var navnlig tilfældet med netværk af internationale NGO'er og projekter under indirekte forvaltning. I forbindelse med indirekte forvaltning hæmmede manglen på tilgængelige oplysninger endvidere Kommissionens kontrol af de anmeldte omkostninger.

Oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler offentliggøres i flere forskellige systemer, men oplysningerne er begrænsede. Inden for området foranstaltninger udadtil rapporterede Kommissionen generelt oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand i overensstemmelse med internationale standarder for gennemsigtighed.

FN-organerne offentliggjorde ikke eller offentliggjorde kun delvis de kontrakter, der var tildelt NGO'er i fem af de seks reviderede projekter, og Kommissionen kontrollerede ikke, om FN-organerne havde opfyldt dette krav.

På grundlag af bemærkningerne i denne beretning fremsætter vi en række anbefalinger til at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler. Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. forbedrer pålideligheden af oplysningerne om NGO'er i sit regnskabssystem
2. kontrollerer anvendelsen af regler og procedurer vedrørende kaskadetilskud til NGO'er
3. forbedrer de indsamlede oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler
4. indfører en ensartet tilgang til offentliggørelse af oplysninger om de midler, der tildeles NGO'er, og kontrollerer, at FN-organer offentliggør fuldstændige og nøjagtige oplysninger om tildeling af kontrakter med EU-finansiering til NGO'er.

Indledning

Begrebet NGO

Der er en stigende interesse i gennemsigtighed vedrørende NGO'er og deres finansiering. Europa-Parlamentet har f.eks. allerede udsendt flere undersøgelser af emnet¹ og et "udkast til betænkning om budgetkontrol af finansieringen af NGO'er med midler fra EU-budgettet"².

Ikkestatslige organisationer (NGO'er) er vigtige aktører i gennemførelsen af EU-budgettet. Kommissionen samarbejder med NGO'er og andre partnere i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af programmer på mange EU-politikområder. Det gælder især inden for udviklingsbistand og humanitær bistand, men også andre områder, f.eks. miljø, forskning, uddannelse og kultur. På nuværende tidspunkt findes der dog ingen fælles EU-definition af NGO'er (jf. tekstboks 1).

EU-finansiering og NGO'er

NGO'er modtager hovedsagelig EU-midler i deres egenskab af gennemførelsesaktører, når de udfører programmer og projekter på Kommissionens vegne⁵. NGO'er kan også være endelige modtagere af EU-foranstaltninger, f.eks. som led i programmer, der styrker civilsamfundet.

Ifølge Kommissionens regnskabssystem (ABAC) udgjorde de bevilgede midler til gennemførelse via NGO'er 11,3 milliarder euro for perioden 2014-2017 (jf. figur 1). Der er imidlertid kun tale om et overslag, hvilket vil fremgå af denne beretnings bemærkninger.

Ifølge ABAC er størstedelen af de EU-midler, der er tildelt NGO'er, rettet mod foranstaltninger udadtil. Inden for dette område modtager NGO'er midler under udgiftsområde 4 "Et globalt Europa" i den flerårige finansielle ramme (FFR) samt fra Den Europæiske Udviklingsfond (jf. figur 1). De berørte tjenestegrene i Kommissionen er Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (GD ECHO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI) (jf. figur 2).

Begrebet gennemsigtighed

Gennemsigtighed er et af de budgetprincipper, der er fastlagt i finansforordningen vedrørende EU-budgettet. Den kræver, at Kommissionen på en hensigtsmæssig måde og rettidigt giver adgang til oplysninger om modtagere af EU-midler, herunder midler til støtte for de aktiviteter, der gennemføres af NGO'er⁶. I et bredere perspektiv bør gennemsigtighed dække hele processen og alle gennemførelseslag, fra udvælgelse af NGO-ledede aktiviteter til indsamling af oplysninger om disse aktiviteter og offentliggørelsen af dem.

Endvidere er gennemsigtighed inden for foranstaltninger udadtil et af de centrale principper, der i lang tid har dannet grundlag for udviklingsbistandens effektivitet. Forbedring af gennemsigtigheden blandt alle relevante interessenter styrker desuden donorkoordineringen og alle tilskudsmodtageres, herunder NGO'ers, ansvarlighed (jf. tekstboks 2).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

EU-midler, som Kommissionen tildeler til gennemførelse via NGO'er, går ofte gennem adskillige lag. I denne sammenhæng, og navnlig i forbindelse med processen vedrørende udvælgelse af ansøgere om finansiering, er der risiko for manglende gennemsigtighed. Desuden er der risiko for, at de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed om beløbene og formålet med de midler, der er tildelt NGO'er, ikke er fuldstændige eller pålidelige, og for, at ikke alle typer NGO'er behandles ens.

Hovedformålet med vores revision var at vurdere gennemsigtigheden med hensyn til de EU-midler, der tildeles NGO'er. Vi vurderede derfor først Kommissionens identifikation af enheder som NGO'er, og derefter vurderede vi, hvad de EU-midler, som NGO'er gennemførte, blev brugt til, og om Kommissionen oplyste herom på en gennemsigtig måde.

Vores formål var at besvare følgende spørgsmål: Er der gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler? For at kunne besvare dette opdelte vi det overordnede revisionsspørgsmål i følgende tre underspørgsmål:

1. Er Kommissionens identifikation af enheder som NGO'er pålidelig?
2. Er udvælgelsen af NGO'er til at gennemføre EU-finansierede foranstaltninger gennemsigtig på området foranstaltninger udadtil?
3. Indsamler og offentliggør Kommissionen oplysninger om EU-finansiering til NGO'er hensigtsmæssigt?

Vi undersøgte, hvordan Kommissionen identificerede NGO'er i sine systemer (underspørgsmål 1). Vi vurderede gennemsigtigheden i udvælgelsen af NGO'er, både når Kommissionen indgik kontrakt direkte med NGO'er, og når EU-midler blev tildelt i form af kaskadetilskud (underspørgsmål 2). Desuden vurderede vi, om Kommissionen indsamlede oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres af NGO'er, samt om den kontrollerede og offentliggjorte disse oplysninger hensigtsmæssigt (underspørgsmål 3).

Vores revision dækkede de politikområder, hvor der er bevilget flest midler til NGO'er (jf. figur 2), nemlig de vigtigste GD'er, der er involveret i foranstaltninger udadtil (GD ECHO, GD DEVCO og GD NEAR), samt to yderligere GD'er, der tildeler betydelige midler til NGO'er: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) og Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC). Revisionen omfattede også Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV), da dette GD har et specifikt program vedrørende støtte til NGO'er inden for miljø og klimaindsats. Endelig omfattede revisionen også Generaldirektoratet for Budget (GD BUDG), da det er ansvarligt for Kommissionens regnskabssystem, som bruges til rapportering om NGO-finansiering.

Vi indsamlede bevis ved skrivebordskontrol og interview med flere af Kommissionens GD'er (GD BUDG, GD DEVCO, GD NEAR, GD ECHO, GD RTD, GD EAC og GD ENV) samt med Forvaltningsorganet for Forskning (REA), Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME).

Vores hovedfokus var på området foranstaltninger udadtil, da det er det område, hvor der ifølge Kommissionens regnskabssystem blev tildelt flest EU-midler til NGO'er (jf. figur 1). Vi gennemgik procedurerne for udvælgelse af de aktiviteter, der blev gennemført af NGO'er, værktøjerne til indsamling af oplysninger om NGO-finansiering og den efterfølgende offentliggørelse af disse oplysninger.

Inden for området foranstaltninger udadtil koncentrerede vi os hovedsagelig om de midler, der er blevet bevilget siden 2014, med henblik på at undersøge foranstaltninger i den aktuelle programmeringsperiode. Vi undersøgte 14 NGO-ledede projekter under direkte forvaltning⁹ (jf. bilag I) og 6 projekter, der blev gennemført af FN-organer under indirekte forvaltning¹⁰, og hvor 10 NGO'er var blevet valgt som modtagere af kaskadetilskud (jf. bilag II).

Projekterne blev udvalgt i to trin. Først udvalgte vi to lande, som vi ville besøge (Etiopien og Libanon) på grundlag af kriterier såsom det ansvarlige GD, det rapporterede omfang af de midler, der var blevet ydet til NGO'er, og mulighederne for at gennemføre et revisionsbesøg. Derefter udtog vi stikprøven af projekter, der skulle revideres, på grundlag af budgetstørrelsen, den opnåede gennemførelsesgrad, spredningen af finansieringsinstrumenter, de anvendte forvaltningsmetoder og de forskellige gennemførelsesniveauer, hvor NGO'erne opererede.

Vi aflagde revisionsbesøg i Etiopien og Libanon i februar 2018, hvor vi besøgte GD ECHO's lokalkontorer, EU-delegationerne, en række FN-agenturers landekontorer samt repræsentanter for internationale og lokale NGO'er, der deltog i gennemførelsen af EU-finansierede projekter.

Bemærkninger

Kommissionens identifikation af enheder som NGO'er i sine systemer er ikke pålidelig

Vi undersøgte de forskellige procedurer, som Kommissionens tjenestegrene benyttede i deres systemer til at registrere de NGO'er, som kunne blive udvalgt til at gennemføre EU-midler. Vi så nærmere på, om der fandtes NGO-specifikke systemer og ‑programmer, hvorvidt de varierede mellem de tjenestegrene, vi besøgte, hvordan de blev brugt, og hvordan enheder blev identificeret og registreret som NGO'er i Kommissionens systemer.

I de fleste tilfælde afhænger berettigelsen til EU-finansiering ikke af NGO-status

Normalt ansøger NGO'er Kommissionen om finansiering på samme måde som andre organisationer, der gennemfører Kommissionens midler. Det skyldes, at finansforordningen vedrørende EU-budgettet ikke skelner mellem tilskudsmodtagere med NGO-status og andre tilskudsmodtagere. Desuden har Kommissionen ingen strategi, der er specielt rettet mod NGO'er, og dens tjenestegrene har ikke fælles kriterier for, hvad der udgør en NGO.

Kun to af de reviderede GD'er har programmer, der udelukkende er rettet mod NGO'er:

• GD ENV har et handlingsprogram for driftstilskud til støtte for europæiske NGO'er på miljø¬ og klimaområdet. I denne forbindelse betragter¹¹ det en NGO som en nonprofit-juridisk person, som er både økonomisk og politisk uafhængig af navnlig regeringen og offentlige myndigheder samt af politiske eller kommercielle interesser, og som er lovligt registreret.
• GD ECHO gennemfører humanitær bistand gennem en række NGO'er, som GD'et har indgået rammepartnerskabsaftaler med. Det henholder sig til definitionen i Rådets forordning 1257/96 om humanitær bistand, hvori det hedder, at NGO'er for at være støtteberettigede skal være selvstændige nonprofit-organisationer i en medlemsstat i henhold til lovgivningen i den pågældende stat¹².

Kommissionen udfører begrænset kontrol af enhedernes egenerklæringer om, at de er NGO'er, når den registrerer dem i regnskabssystemet

Der findes endnu ikke et fælles system for registrering af ansøgere

Ansøgere om EU-midler, herunder NGO'er, skal registrere sig for at kunne ansøge om midler på de forskellige politikområder. De GD'er, vi reviderede, har dog endnu ikke noget fælles registreringssystem for ansøgere (jf. tekstboks 3).

Eftersom disse systemer ikke er indbyrdes forbundne, skal en NGO registrere sig separat hos hvert enkelt GD, som den samarbejder med.

Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle et projekt vedrørende et fælles område for udveksling af elektroniske data (SEDIA), som bør give ansøgere, kandidater og tilbudsgivere en kvikskranke for kommunikation med Kommissionens tjenestegrene. Den vil blive benyttet til både udbuds‑ og tilskudsprocedurer.

Kommissionen udfører kun begrænset kontrol af, om enheder er registreret korrekt som NGO'er

Når en registreret ansøger om finansiering indgår kontrakt med Kommissionen for første gang, er vedkommendes oplysninger baseret på egenerklæring. Kommissionen kontrollerer de oplysninger, ansøgeren har givet i de forskellige registreringssystemer, og opretter ansøgeren som juridisk person i ABAC.

I ABAC kan juridiske personer blive betegnet NGO'er. Det kræver, at organisationen skal erklære, at den er en NGO, når den registrerer sig i et af systemerne. Det er en forudsætning for at blive betegnet som en NGO, at den juridiske person kategoriseres som en privat nonprofit-organisation. Kommissionens valideringstjenester kontrollerer denne kategorisering. Bortset fra dette udfører de ingen yderligere kontrol af organisationens kvalificering som en NGO, medmindre GD'erne gør det til et kriterium for deltagelse i en indkaldelse af forslag¹³.

Den omstændighed, at NGO'ers status ikke kontrolleres, gør Kommissionens oplysninger om finansiering til NGO'er upålidelige. Hvad angår FFR 1.1 "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er de største tilskudsmodtagere, der er betegnet som NGO'er i ABAC, hovedsagelig forskningsinstitutioner og universiteter, herunder ét kooperativ. Disse typer enheder kan ikke altid betragtes som NGO'er. Begreberne NGO og CSO (civilsamfundsorganisationer) anvendes ofte i flæng, men NGO'er er en undergruppe af CSO'er, idet sidstnævnte dækker en større gruppe organisationer f.eks. forskningsinstitutioner eller kooperativer¹⁴.

Da NGO-feltet i ABAC endvidere ikke er obligatorisk at udfylde, identificerer Kommissionen ikke konsekvent alle NGO'er som sådan på tværs af sine informationssystemer. I to af de projekter, vi reviderede¹⁵, var to deltagende NGO'er f.eks. ikke betegnet som sådan i ABAC, selv om de var registreret som NGO'er i ansøgernes registreringssystem (PADOR).

Inden for foranstaltninger udadtil var udvælgelsen af NGO-ledede projekter samlet set gennemsigtig, men der var mangler, når processen blev udført af tredjepart

Kommissionens udvælgelse af NGO-ledede projekter var generelt gennemsigtig

Vi reviderede en stikprøve af NGO-ledede projekter på politikområdet foranstaltninger udadtil, som blev forvaltet direkte af Kommissionen (jf. bilag I). Vi vurderede gennemsigtigheden i udvælgelsesprocesserne ved at kontrollere, om de udførte aktiviteter og de fastsatte mål var i overensstemmelse med strategierne, og om udvælgelsesprocedurerne var pålidelige, veldokumenterede og baseret på klare udvælgelseskriterier ved hensigtsmæssig brug af NGO'ernes tidligere erfaringer. Bilag III indeholder et resumé af vurderingen.

De udvælgelsesprocesser, der blev gennemgået inden for området udviklingsbistand, var hovedsagelig indkaldelser af forslag¹⁶. De opfyldte kravene i finansforordningen og Kommissionens strategier, og de benyttede generelt klare udvælgelseskriterier og videreformidlede dem til alle interesserede parter og sikrede ligebehandling af ansøgere.

Vi konstaterede nogle mangler med hensyn til gennemsigtighed i de undersøgte udvælgelsesprocesser, der blev udført hos GD ECHO i 2014, 2015 og 2016. Disse forhold, der vedrørte dokumentation af udvælgelsesprocessen, var allerede blevet konstateret i en tidligere revision udført af Revisionsretten¹⁷. GD ECHO traf derfor afhjælpende foranstaltninger, som førte til en handlingsplan og en ny skabelon for den sammenfattende vurdering for 2017, der blev ændret yderligere for 2018 for bedre at vise en specifik vurdering af hvert enkelt udvælgelseskriterium.

Ansøgerens operationelle kapacitet er et af de kriterier, som GD DEVCO og GD NEAR anvender i deres udvælgelsesprocedurer. De respektive evalueringsudvalg vurderer denne kapacitet på grundlag af de tidligere erfaringer, som ansøgerne har oplyst, men anmoder sjældent om bevis herfor. GD ECHO betragter også tidligere erfaringer som et relevant kriterium for bedømmelse.

Kommissionen kontrollerer ikke altid, om oplysninger vedrørende tidligere erfaringer er korrekte, fordi dens ledelsesinformationssystemer ikke indeholder alle de relevante oplysninger om NGO'ernes modtagne finansiering og udførte aktiviteter. Det er derfor ret begrænset, i hvor stort omfang disse oplysninger kan bruges i udvælgelsen.

Vi konstaterede, at Kommissionen havde accepteret uoverensstemmelser og urigtige oplysninger vedrørende tidligere erfaringer i forbindelse med udvælgelsen af to af de reviderede projekter¹⁸.

Gennemsigtigheden med hensyn til tildeling af kaskadetilskud til tredjeparts-NGO'er var undertiden mangelfuld

Vi undersøgte, hvor gennemsigtigt NGO'er blev udvalgt, når det ikke var Kommissionen, der direkte stod for udvælgelsen. Vi vurderede, om Kommissionens forskellige tjenestegrene anvendte procedurerne konsekvent for at sikre gennemsigtighed i udvælgelsen af NGO'er som modtagere af kaskadetilskud. Desuden vurderede vi, om de i deres udvælgelse af NGO'er sikrede ligebehandling af ansøgerne, om de havde anvendt tidligere erfaringer for at forbedre udvælgelsen og bedømt NGO'erne til at have tilstrækkelig kapacitet til at udføre den finansierede foranstaltning.

Kommissionens forskellige tjenestegrene anvender ikke procedurerne for kaskadetilskud på samme måde

Ved direkte forvaltning, når Kommissionen udarbejder tilskudsaftaler og ‑afgørelser med kontrahenter, herunder NGO'er, er der et retligt forhold mellem de to parter. I nogle tilfælde tildeles EU-midler imidlertid til tredjepart i form af kaskadetilskud. Kaskadetilskud er underlagt specifikke og gennemsigtige betingelser¹⁹, f.eks. at der er en øvre grænse på 60 000 euro for finansiel støtte til tredjepart, undtagen hvor den finansielle støtte er hovedformålet med foranstaltningen²⁰.

De fleste af Kommissionens reviderede tjenestegrene²¹ anvender de almindelige regler i finansforordningen og GD BUDG's retningslinjer om tilskud konsekvent, men GD ECHO anvender en anden fortolkning. Med henvisning til behovet for at afspejle de specifikke behov og egenskaber ved humanitær bistand mener GD ECHO, at alle foranstaltninger, der tildeles gennemførelsespartnere, forfølger hovedformålet om ydelse af finansiel støtte til tredjepart. Det betyder, at den øvre grænse på 60 000 euro ikke anvendes i praksis, fordi alle kaskadetilskud anses for at være omfattet af ovennævnte undtagelse.

Denne fortolkning giver mulighed for at tildele kaskadetilskud uden begrænsning af kontraktbeløbet eller af antallet af yderligere lag i gennemførelsen. Manglen på sådanne begrænsninger i GD ECHO påvirker kaskadetilskuddenes gennemsigtighed.

FN-organernes procedurer for udvælgelse af NGO'er var ikke altid gennemsigtige

Ved indirekte forvaltning skal et FN-organ, der ansøger om EU-midler, bevise, at det har kapacitet til finansiel forvaltning, og at det kan beskytte EU's finansielle interesser i samme grad som Kommissionen. Hvis dette er tilfældet, kan det udvælge sine gennemførelsespartnere (kaskadetilskud) efter egne regler og procedurer²².

Vi konstaterede, at i halvdelen af de projekter under indirekte forvaltning, som vi udvalgte til revision (jf. bilag II), manglede der gennemsigtighed med hensyn til FN-organernes procedurer for udvælgelse af NGO'er. Uanset at Kommissionen havde givet dem en positiv vurdering. I disse tre tilfælde²³ tildelte FN-organerne kaskadetilskud til NGO'er direkte uden at følge deres egne interne procedurer (jf. tekstboks 4).

Kommissionens indsamling og kontrol af oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler er ikke altid hensigtsmæssig

Vi vurderede, om Kommissionen vidste, hvordan de EU-midler, som NGO'er gennemførte, blev brugt, og om disse oplysninger blev indsamlet og kontrolleret hensigtsmæssigt. For at kunne fastslå dette undersøgte vi, om Kommissionen havde omfattende oplysninger om alle de finansierede NGO'er, herunder om udførte aktiviteter og modtagne midler, og om den havde hensigtsmæssige systemer til indsamling af disse oplysninger. Vi undersøgte også, om Kommissionen på grundlag af disse oplysninger var i stand til at kontrollere de anmeldte omkostninger.

Kommissionens systemer registrerer ikke altid oplysninger om de midler, som er modtaget af alle de forskellige tilskudsmodtagere i henhold til en kontrakt

Vi konstaterede, at de tjenestegrene i Kommissionen, som vi reviderede, forvaltede tilskud i forskellige systemer, så der var en varierende mængde af oplysninger om de midler, der var tildelt tilskudsmodtagerne (jf. fire eksempler herpå i tekstboks 5).

De oplysninger, der indsamles i Kommissionens forskellige systemer, er således ikke ensartede, og systemerne giver ikke altid mulighed for at registrere de midler, som er modtaget af alle de forskellige tilskudsmodtagere i henhold til kontrakten.

Inden for foranstaltninger udadtil har Kommissionen ikke omfattende oplysninger om alle de støttede NGO'er

Ved både direkte og indirekte forvaltning fandt vi flere projekter i vores stikprøve, hvor Kommissionen havde urigtige oplysninger om de forskellige aktører, der gennemførte den finansierede foranstaltning. Det var hovedsagelig tilfældet med netværk af internationale NGO'er, hvor Kommissionens systemer indeholdt oplysninger om gennemførelsesenhedernes struktur, som ikke afspejlede den faktiske struktur.

I fire af de 14 undersøgte projekter under direkte forvaltning²⁵ konstaterede vi, at de NGO'er, der havde undertegnet tilskudsaftalerne, havde viderefordelt projektets gennemførelse til andre enheder i samme netværk, uden at disse oplysninger blev registreret i Kommissionens systemer (jf. figur 3).

Kilde: Revisionsretten.

Vi konstaterede også i tre af disse 14 projekter²⁶, at identifikationen af partnerne i Kommissionens systemer var forvirrende eller henviste til forskellige juridiske personer i samme netværk af internationale NGO'er. De tilgængelige oplysninger om, hvilke enheder der gennemførte foranstaltningen, og hvilke der modtog finansiering, var således ikke klare.

Vi konstaterede endvidere i fem af de seks undersøgte projekter under indirekte forvaltning²⁷, at vi ikke ud fra de oplysninger, som Kommissionen havde modtaget fra FN-organerne, kunne fastslå, hvilke midler der var modtaget, eller hvilke aktiviteter der var udført af de enkelte NGO'er, som havde modtaget kaskadetilskud (jf. bilag III).

I to af disse fem projekter havde Kommissionen anmodet FN-organerne om yderligere oplysninger og præciseringer, men de svar, den fik, var enten utilfredsstillende eller først blevet sendt efter gentagne anmodninger, efter at projektets aktiviteter allerede var afsluttet²⁸.

Under indirekte forvaltning hæmmede manglen på tilgængelige oplysninger Kommissionens kontrol af de anmeldte omkostninger

For så vidt angår projekter under Kommissionens indirekte forvaltning omfatter det samlede budget i henhold til kontrakterne normalt en vis procentdel til at dække faste omkostninger, der er fastsat til højst 7 %. Ud af seks undersøgte projekter fandt vi fem tilfælde²⁹, hvor der var anmeldt faste omkostninger for de forskellige lag i gennemførelsen, først for den bemyndigede enhed og dernæst for de NGO'er, der havde modtaget kaskadetilskud³⁰.

Da der manglede tilstrækkelige oplysninger om de omkostninger, som de NGO'er, der modtog kaskadetilskud, havde anmeldt, var Kommissionen ikke altid i stand til at kontrollere de omkostninger, som alle de finansierede NGO'er havde anmeldt. Dette forhindrede Kommissionen i at opdage eventuelle tilfælde af overanmeldelse.

Oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler offentliggøres i flere forskellige systemer, men oplysningerne er begrænsede

Vi vurderede, om Kommissionen havde offentliggjort omfattende og rettidige oplysninger om de midler, som NGO'er var blevet tildelt inden for de politikområder, vi reviderede. Inden for området foranstaltninger udadtil undersøgte vi, om Kommissionen overholdt de internationale standarder for gennemsigtighed i bistanden, når den offentliggjorde oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler. Vi undersøgte, om den havde kontrolleret, hvorvidt tredjepart havde offentliggjort tilstrækkelige oplysninger om de NGO'er, der modtog EU-midler i form af kaskadetilskud. Endvidere kontrollerede vi med hensyn til de projekter, vi reviderede, overensstemmelsen mellem de oplysninger, der er offentliggjort på forskellige gennemsigtighedsportaler.

Oplysninger om kontrakter med NGO'er offentliggøres i det finansielle gennemsigtighedssystem, men er ufuldstændige

Kommissionen offentliggør årligt oplysninger om modtagere af EU-finansiering under direkte forvaltning på alle politikområder i sit finansielle gennemsigtighedssystem (FTS)³¹ (jf. tekstboks 7). Ved efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagere af EU-midler i FTS opfylder Kommissionen kravene i finansforordningen³².

FTS giver ikke omfattende oplysninger om NGO-finansiering, fordi:

• der ikke offentliggøres oplysninger om faktiske betalinger
• tilskudsmodtagerkategorien "NGO" først blev indført i 2016 og ikke bruges konsekvent, da der ikke findes kriterier til at identificere NGO'er
• de enheder, der modtager finansiering i form af kaskadetilskud, ikke offentliggøres.

Kommissionens tjenestegrene anvender forskellige metoder til at offentliggøre finansiering i FTS. Når GD RTD, GD ENV og GD EAC (via EACEA) indgår kontrakter med flere tilskudsmodtagere, offentliggør de navnene på alle tilskudsmodtagere og desuden en oversigt over fordelingen af midlerne. GD ECHO offentliggør beløbet og navnet på den NGO, som Kommissionen har indgået en tilskudsaftale med; det offentliggør ikke oplysninger om eventuelle andre gennemførelsespartnere, som udfører en del af eller hele foranstaltningen (jf. figur 3). GD NEAR og GD DEVCO angiver navnene på de NGO'er, som Kommissionen har indgået en tilskudsaftale med, og på medansøgerne. Hele tilskudsbeløbet er dog knyttet til den ledende partner, og der foreligger ikke en oversigt over fordelingen på de forskellige tilskudsmodtagere.

Vi konstaterede for alle de 14 undersøgte projekter under direkte forvaltning, at beløbene i FTS stemte overens med den bevilgede finansiering i tilskudsaftalerne. I fem tilfælde³³ konstaterede vi dog, at oplysninger om foranstaltningens type eller geografiske placering eller om den ansvarlige tjenestegren manglede eller var forkerte.

Yderligere oplysninger, herunder om resultater, offentliggøres på forskellige gennemsigtighedsportaler

Ud over i FTS offentliggør Kommissionen oplysninger om finansierede foranstaltninger på forskellige platforme for de forskellige politikområder. F.eks. offentliggør Kommissionen på forskningsområdet oplysninger om finansiering via CORDIS, et offentligt arkiv og en portal om EU-finansierede forskningsprojekter og deres resultater³⁴.

På området foranstaltninger udadtil offentliggør Kommissionen oplysninger om NGO-finansiering via flere forskellige webportaler om gennemsigtighed i bistanden: EU Aid Explorer³⁵, det europæiske beredskabs- og katastrofeindsatsinformationssystem (EDRIS)³⁶ og den finansielle sporingstjeneste³⁷. Alt i alt stemte de offentliggjorte oplysninger om de reviderede projekter overens med den finansiering, der faktisk blev ydet.

Oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand offentliggøres generelt i overensstemmelse med internationale standarder for gennemsigtighed

Kommissionen rapporterer oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand med henblik på at opfylde internationale forpligtelser om gennemsigtighed i bistanden. Den rapporterer til OECD's CRS-system³⁸, OECD's undersøgelse om fremadrettede udgiftsplaner³⁹ og International Aid Transparency Initiative (IATI) Registry⁴⁰ i overensstemmelse med fælles internationale standarder.

Kommissionen offentliggjorde oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand i overensstemmelse med den fælles IATI-standard, men med svagheder i nogle af oplysningerne

Kommissionen offentliggjorde oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand på grundlag af en fælles standardramme for rapportering, som er udviklet under IATI⁴¹, som er et globalt initiativ med det formål at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med udviklingssamarbejdet.

Alt i alt stemte Kommissionens offentliggørelse af oplysninger overens med IATI-standarden. Vi konstaterede imidlertid, at IATI-rapporteringen ikke omfatter data om EU-trustfonde eller oplysninger om resultaterne af de finansierede projekter⁴².

For så vidt angår projekterne i stikprøven sammenlignede vi de oplysninger, der var offentliggjort på den brugervenlige IATI-webportal, med de faktiske oplysninger. Der var offentliggjort oplysninger om alle de reviderede projekter, men vi fandt adskillige fejl i kontraktbeløbene⁴³, udbetalingerne⁴⁴ samt projekternes slutdato⁴⁵ (jf. tekstboks 8).

FN-organerne offentliggjorde utilstrækkelige oplysninger om de kontrakter, der var tildelt NGO'er

Ved indirekte forvaltning bemyndiger Kommissionen en tredjepart til at gennemføre projekter. I sådanne tilfælde er det den bemyndigede enheds ansvar at offentliggøre de tilskud, der tildeles med EU-midler⁴⁶.

Vi kontrollerede de oplysninger, som de bemyndigede FN-organer havde offentliggjort om de seks projekter under indirekte forvaltning i stikprøven (jf. bilag II). Vi konstaterede, at FN-organerne i fem tilfælde enten ikke havde offentliggjort⁴⁷ eller kun delvis havde offentliggjort⁴⁸ oplysninger om tilskud med EU-midler til NGO'er (jf. tekstboks 9). Desuden kontrollerede Kommissionen ikke, om FN-organerne havde opfyldt dette krav.

Konklusioner og anbefalinger

I vores revision undersøgte vi, om der var gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler. Det omfattede spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens identifikation af enheder som NGO'er var pålidelig, og hvorvidt udvælgelsen af NGO'er til at gennemføre EU-finansierede foranstaltninger var gennemsigtig. Vi undersøgte også processen med hensigtsmæssig indsamling, kontrol og offentliggørelse af oplysninger om NGO'er. Vi undersøgte de politikområder, hvor NGO'er gennemfører flest EU-midler, med særlig fokus på det største finansieringsområde, nemlig foranstaltninger udadtil.

Vi konkluderede, at der i Kommissionen ikke var tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler.

I de fleste tilfælde afhænger berettigelsen til EU-finansiering ikke af NGO-status. Eftersom tildelingen af NGO-status i Kommissionens regnskabssystem er baseret på egenerklæring, og Kommissionens kontrol er begrænset, var klassificeringen af enheder som NGO'er upålidelig (jf. punkt 18-27).

Der fandtes ikke noget system for hele Kommissionen til registrering af ansøgere om finansiering. Desuden var de forskellige systemer, der blev anvendt til registrering af ansøgere om finansiering, herunder NGO'er, ikke indbyrdes forbundne (jf. punkt 22).

Anbefaling 1 – Mere pålidelige oplysninger om NGO'er

Kommissionen bør styrke sine resultater og gennemsigtigheden i sin rapportering om NGO'er, der gennemfører EU-foranstaltninger. Med henblik herpå bør Kommissionen modtage relevante oplysninger og forbedre pålideligheden af sit regnskabssystems oplysninger om NGO'er, der gennemfører EU-midler, ved:

1. i sine interne retningslinjer om godkendelse af juridiske personer at indføre klare kriterier for identifikation af NGO'er i ABAC
2. i et fælles registreringssystem at indføre et krav om (eller i forbindelse med NGO'er, som angiver sikkerhedsmæssige betænkeligheder, en mulighed for), at ansøgere om EU-finansiering erklærer, at de er NGO'er, og angive de kriterier, der vil blive lagt til grund for at betragte en organisation som sådan.

Tidsfrist: udgangen af 2020.

På området foranstaltninger udadtil konstaterede vi, at Kommissionens udvælgelse af NGO-ledede projekter generelt var gennemsigtig. Der var dog mangler i visse tilfælde. (Jf. punkt 28-33).

Vi konstaterede, at Kommissionens forskellige tjenestegrene ikke anvendte procedurerne for kaskadetilskud på samme måde. GD ECHO's fortolkning af reglerne for finansiel støtte til tredjeparter var bredere end de andre GD'ers og giver mulighed for flere gennemførelseslag uden begrænsning af kaskadetilskudsbeløbene (jf. punkt 35 og 37).

De reviderede FN-organers udvælgelsesprocedurer for NGO'er var ikke altid gennemsigtige (jf. punkt 38 og 39).

Anbefaling 2 – Kontrol af anvendelsen af reglerne om kaskadetilskud

Hvis gennemførelsen af en foranstaltning under direkte forvaltning kræver tildeling af kaskadetilskud, bør Kommissionen:

1. i de forskellige tjenestegrene anvende en ensartet fortolkning af de gældende bestemmelser i finansforordningen under hensyntagen til sektorspecifikke forhold. Når gennemførelsen af en foranstaltning kræver finansiel støtte til tredjepart, bør betingelserne for støtten navnlig defineres i tilskudsaftalen i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen fra 2018.

Når FN-organer udvælger tilskudsmodtagere under indirekte forvaltning, bør Kommissionen:

2. kontrollere, at FN-organerne anvender deres regler og procedurer for udvælgelse af gennemførelsespartnere korrekt.

Tidsfrist: fra medio 2019.

Kommissionen indsamlede og kontrollerede ikke altid oplysningerne om NGO'er hensigtsmæssigt. Især gav de pågældende systemer ikke altid mulighed for at registrere de midler, som var modtaget af alle de forskellige tilskudsmodtagere (jf. punkt 41-42).

Inden for foranstaltninger udadtil havde Kommissionen ikke omfattende oplysninger om alle gennemførelsesaktørernes modtagne finansiering og udførte aktiviteter. Dette var navnlig tilfældet med netværk af internationale NGO'er og projekter under indirekte forvaltning. I forbindelse med indirekte forvaltning hæmmede manglen på tilgængelige oplysninger endvidere Kommissionens kontrol af de anmeldte omkostninger (jf. punkt 43-49).

Anbefaling 3 – Bedre oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler

Kommissionen bør forbedre de oplysninger, der indsamles om finansierede NGO'er, ved at:

1. sørge for, at de forskellige systemer til tilskudsforvaltning kan registrere de midler, der er modtaget af alle de forskellige tilskudsmodtagere, som er omfattet af en aftale med EU - ikke kun den ledende tilskudsmodtager - således at oplysningerne er tilgængelige til analyse og behandling.

Inden for foranstaltninger udadtil bør Kommissionen forbedre midlernes sporbarhed:

2. i tilfælde af foranstaltninger, der gennemføres af netværk af internationale NGO'er, ved i sine systemer at identificere de enheder, der faktisk gennemfører de finansierede foranstaltninger
3. i tilfælde af projekter under indirekte forvaltning via FN-organer ved at kontrollere, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger om de indirekte omkostninger, der er anmeldt for de finansierede NGO'er, hvilket giver mulighed for en vurdering af alle gennemførelsesaktørernes anmeldte omkostninger.

Tidsramme: medio 2021.

Oplysninger om NGO'ers gennemførelse af EU-midler offentliggøres i flere forskellige systemer, men oplysningerne er begrænsede, undtagen inden for området foranstaltninger udadtil (jf. punkt 51-56).

Kommissionen offentliggjorde generelt oplysninger om humanitær bistand og udviklingsbistand i overensstemmelse med internationale standarder for gennemsigtighed, men med svagheder i nogle af oplysningerne (jf. punkt 58-60).

I fem tilfælde offentliggjorde de bemyndigede FN-organer ikke eller kun delvis de kontrakter, der var tildelt NGO'er, og Kommissionen kontrollerede ikke, om FN-organerne havde opfyldt dette krav (jf. punkt 62).

Anbefaling 4 – Standardisering og bedre nøjagtighed af de offentliggjorte oplysninger

Kommissionen bør:

1. indføre en ensartet tilgang til offentliggørelse af oplysninger i FTS hos alle tjenestegrenene og sikre, at alle de tilskudsmodtagere, der er omfattet af en aftale med EU, og de tilskudsbeløb, de har modtaget, offentliggøres.

Tidsramme: medio 2021.

Inden for foranstaltninger udadtil bør Kommissionen:

2. styrke overholdelsen af internationale standarder for gennemsigtighed i bistanden yderligere ved at rapportere om resultaterne af de finansierede projekter og dataene om EU-trustfonde
3. kontrollere FN-organers opfyldelse af deres forpligtelse til at oplyse tilstrækkeligt om tildeling af kontrakter med EU-finansiering.

Tidsramme: medio 2021.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 5. december 2018.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Akronymer og forkortelser

ABAC Kommissionens periodiseringsbaserede regnskabssystem

CORDIS Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling

CRIS Det Fælles Relexinformationssystem

EACEA Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

EASME Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder

EDRIS Det europæiske beredskabs- og katastrofeindsatsinformationssystem

ERCEA Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

EUF Den Europæiske Udviklingsfond

FFR Flerårig finansiel ramme

FTS Det finansielle gennemsigtighedssystem

GD BUDG Generaldirektoratet for Budget

GD EAC Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur

GD ENV Generaldirektoratet for Miljø

GD RTD Generaldirektoratet for Forskning og Innovation

GD DEVCO Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling

GD ECHO Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan

GD NEAR Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

IATI Det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden

NGO Ikkestatslig organisation

OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

PADOR Onlineregistreringsservicen for potentielle ansøgere

REA Forvaltningsorganet for Forskning

UNICEF De Forenede Nationers Børnefond

Slutnoter

¹ Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, "EU financing for NGOs in the area of home affairs, security and migration", Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, "Financial accountability of civil society organisations", maj 2015; Europa-Parlamentets Temaafdeling for Budgetanliggender, "Democratic Accountability and Budgetary Control of non-Governmental Organisations Funded by the EU Budget", januar 2017.

² I "udkastet til betænkning om budgetkontrol af finansieringen af NGO'er med midler fra EU-budgettet" (2015/2345(INI) blev Revisionsretten opfordret til at udarbejde en særberetning om gennemsigtigheden i EU-finansiering til NGO'er.

³ Internationale organisationer anvender forskellige definitioner. De Forenede Nationer (FN) beskriver f.eks. en NGO som en frivillig nonprofit-gruppe af borgere, som er organiseret på lokalt, nationalt eller internationalt plan (https://outreach.un.org/ngorelations/content/about-us-0).

⁴ KOM(1997) 241 endelig af 6.6.1997, "Fremme af foreninger og fonde i Europa, afsnit 2.3, litra a)-e).

⁵ Aktivitetstilskud udgjorde 95 % af de midler fra EU's almindelige budget, der blev tildelt NGO'er (6,3 milliarder euro ud af i alt 6,6 milliarder euro) i perioden 2014-2016.

⁶ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298, 26.10.2012, s. 1), kapitel 8, artikel 35: "Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger".

⁷ Rådets konklusioner om EU's fælles holdning vedrørende det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet, der blev vedtaget den 14. november 2011.

⁸ Den europæiske konsensus om udvikling er en fælles erklæring fra Den Europæiske Union og medlemsstaterne og udgør en omfattende fælles ramme for det europæiske udviklingssamarbejde.

⁹ Ved direkte forvaltning er Kommissionen ansvarlig for alle EU-budgetgennemførelsesopgaver, som udføres direkte af dens tjenestegrene i hovedsædet, i EU-delegationerne eller via EU's forvaltningsorganer.

¹⁰ Ved indirekte forvaltning overdrager Kommissionen budgetgennemførelsesopgaver til internationale organisationer, til udviklingsagenturer i EU-medlemsstater eller partnerlande eller til andre organer.

¹¹ Jf. indkaldelser af forslag til driftstilskud til NGO'er, der primært opererer på miljøområdet‑ og/eller klimaområdet (f.eks. LIFE-NGO-EASME-2014, LIFE-NGO-FPA-EASME-2017).

¹² Det andet krav for, at NGO'er kan være støtteberettigede i henhold til denne forordning er, at de har hovedsæde i en medlemsstat eller i det tredjeland, der modtager bistanden. Hovedsædet kan undtagelsesvis ligge i et tredjeland, som er donor.

¹³ GD DEVCO's retningslinjer for ansøgere til indkaldelser af forslag kræver f.eks., at en NGO skal fremsende sin statut eller vedtægter og støttedokumenter. Evalueringsudvalgene kontrollerer, at de juridiske dokumenter svarer til typen af enhed.

¹⁴ I COM(2012) 492 final af 12.9.2012, "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" omfatter definitionen af CSO'er bl.a. NGO'er, græsrodsorganisationer, religiøse organisationer, fonde, forskningsinstitutioner, kooperativer og erhvervs- og branchesammenslutninger.

¹⁵ Projekt 7 og 16.

¹⁶ Projekt 4 blev udvalgt efter proceduren med direkte tildeling.

¹⁷ Særberetning nr. 15/2016, "Forvaltede Kommissionen den humanitære bistand til konfliktramte befolkningsgrupper i De Store Søers Område i Afrika effektivt?", punkt 27-29 (https:eca.europa.eu).

¹⁸ Projekt 16 og 17.

¹⁹ Jf. finansforordningens artikel 137 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 210.

²⁰ Det bør bemærkes, at finansforordningen fra 2018 ændrer disse reglers ordlyd, idet det i artikel 204 hedder: "maksimumsbeløbet for den finansielle støtte, som kan betales til tredjemand, og som ikke må overstige 60 000 EUR […]. Den tærskel […] kan overskrides, hvis opfyldelsen af foranstaltningernes mål ellers ville være umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig."

²¹ GD RTD, ENV, EAC, NEAR og DEVCO.

²² I finansforordningens artikel 60, stk. 2, litra d), hedder det, at bemyndigede enheder skal "anvende hensigtsmæssige regler og procedurer for tilvejebringelse af finansiering ved hjælp af EU-midler gennem tilskud, udbud og finansielle instrumenter". Dette bekræftes i en forudgående vurdering ("søjlevurdering"), som udføres af en uafhængig revisor i overensstemmelse med de rammevilkår, der er udarbejdet af hvert enkelt GD.

²³ Projekt 9, 18 og 20.

²⁴ Driftstilskud til NGO'er på miljø- og klimaområdet er altid rettet mod enkeltmodtagere.

²⁵ Projekt 4, 11, 12 og 13.

²⁶ Projekt 11, 12 og 15.

²⁷ Projekt 8, 9, 10, 18 og 19.

²⁸ Projekt 8. FN-organet gav tilfredsstillende svar på den tredje anmodning fra GD ECHO efter revisorernes besøg på stedet.

²⁹ Projekt 8, 9, 18, 19 og 20.

³⁰ Revisionsretten har allerede gjort opmærksom på risikoen for dobbeltopkrævning af indirekte omkostninger i projekter under indirekte forvaltning, der gennemføres af tredjeparts-NGO'er, i særberetning nr. 4/2018, "EU's bistand til Myanmar/Burma". Jf. også punkt 48 i særberetning nr. 11/2017, "EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler".

³¹ Det finansielle gennemsigtighedssystem: http://ec.europa.eu/budget/fts/index_en.htm.

³² Artikel 35 i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne hertil: "Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger".

³³ Projekt 1, 2, 5, 14 og 15.

³⁴ Kilde: https://cordis.europa.eu/

³⁵ https://euaidexplorer.ec.europa.eu/

³⁶ https://webgate.ec.europa.eu/hac/

³⁷ https://fts.unocha.org/ - forvaltes af FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (UNOCHA).

³⁸ https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=CRS1

³⁹ https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=FSS

⁴⁰ https://www.iatiregistry.org/

⁴¹ IATI blev lanceret i 2008 efter det tredje højniveauforum om bistandseffektivitet i Accra.

⁴² DEVCO rapporterede den første række resultater fra over 700 projekter til IATI i februar 2018.

⁴³ Projekt 4, 5, 6, 7, 14, 15, 16 og 17.

⁴⁴ Projekt 1, 2, 11, 12 og 13.

⁴⁵ Projekt 7, 14 og 15.

⁴⁶ I henhold til de generelle betingelser i aftaler, der indgås mellem Kommissionen og bemyndigede enheder, er sidstnævnte forpligtet til at offentliggøre detaljerede oplysninger om EU-finansierede tilskud på deres websted eller i deres systemer. De skal offentliggøre betegnelsen for kontrakten/projektet, oplysninger om projektets art og formål samt tilskudsmodtagerens navn og hjemsted og kontraktbeløbet. I tilfælde af multidonorforanstaltninger offentliggøres oplysningerne i overensstemmelse med den bemyndigede enheds regler.

⁴⁷ Projekt 9, 18 og 20.

⁴⁸ Projekt 8 og 19.

⁴⁹ I Com(2012) 492 final af 12.9.2012, "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser", klassificeres bl.a. NGO'er, organisationer med base i lokalsamfundet, religiøse organisationer, fonde, forskningsinstitutioner, kooperativer, erhvervs- og branchesammenslutninger som CSO'er.

⁵⁰ Bemærk: støtteberettigede ansøgere under LIFE behøver ikke være registreret som NGO'er. De skal opfylde alle kriterier for støtteberettigelse for at kunne deltage i LIFE-handlingsprogrammet for driftstilskud til støtte for europæiske miljø- og klima-NGO'er.

⁵¹ Internationale organisationer anvender forskellige definitioner. For eksempel er beskrivelsen af en NGO i De Forenede Nationer (FN) en "frivillig nonprofit-gruppe af borgere, som er organiseret på lokalt, nationalt eller internationalt plan" (https://outreach.un.org/ngorelations/content/about-us-0).

⁵² Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, temaafdeling D: for Budgetanliggender, undersøgelse "Democratic Accountability and Budgetary Control of Non-Governmental Organisations funded by the EU Budget", den 17. november 2016.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er finansiering og forvaltning af EU. Revisionsarbejdet blev ledet af Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Dennis Wernerus, ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, opgaveansvarlig Roberto Ruiz Ruiz og revisorerne Eva Maria Coria Paramas, Erika Katalin Söveges, Maria-Luisa Gomez Valcarcel og Francesco Zoia Bolzonello. Lingvistisk støtte blev ydet af Hannah Critoph.

Fra venstre til højre: Hannah Critoph, Roberto Ruiz Ruiz, Annemie Turtelboom, Erika Katalin Söveges, Dennis Wernerus.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.