SIDEN OPRETTELSEN I 1957 ER EU VOKSET FRA 6 TIL 27 LANDE. DISSE LANDE SLUTTEDE SIG SAMMEN FOR I FÆLLESSKAB AT SKABE EN BEDRE FREMTID. HVILKE LANDE ER MEDLEMMER AF EU, OG HVORNÅR KOM DE MED? I DETTE KAPITAL LÆRER DU, HVORDAN EU BLEV TIL DET, DEN ER I DAG, OG HVAD DER GØR DEN SÅ UNIK.
Den Europæiske Union er et unikt partnerskab mellem 27 europæiske lande, der kaldes medlemsstater eller EU-lande. Sammen dækker de en stor del af det europæiske kontinent. Unionen er hjem for ca. 447 millioner mennesker, dvs. omkring 6 % af verdens befolkning. Borgerne i EU-landene er også EU-borgere.
Se flagene og landenavnene til højre. De ligger alle i Europa, men de er ikke alle med i Den Europæiske Union. Når du har udpeget EU-landene, skal du finde dem på kortet. Hvis du har brug for hjælp, kan du gå til dette websted: europa.eu/!y7CPWJ
ALBANIEN
ANDORRA
BELARUS
BELGIEN
BOSNIEN-HERCEGOVINA
BULGARIEN
CYPERN
DANMARK
DET FORENEDE KONGERIGE
ESTLAND
FINLAND
FRANKRIG
GRÆKENLAND
IRLAND
ISLAND
ITALIEN
KROATIEN
LETLAND
LIECHTENSTEIN
LITAUEN
LUXEMBOURG
ΜΑLTA
MOLDOVA
MONTENEGRO
NEDERLANDENE
NORDMAKEDONIEN
NORGE
POLEN
PORTUGAL
RUMÆNIEN
SCHWEIZ
SERBIEN
SLOVAKIET
SLOVENIEN
SPANIEN
SVERIGE
TJEKKIET
TYRKIET
TYSKLAND
UKRAINE
UNGARN
VATIKANSTATEN
ØSTRIG
Forestil dig, at du arbejder for en national turistforening. Vælg de to EU-lande, du kender bedst, og skriv et kort resumé om dem til turister. Hvor mange mennesker bor der f.eks. i disse to lande, og hvad hedder hovedstæderne? Hvad kan de tilbyde besøgende (mad, kultur, sprog osv.)?
EU har ni regioner, som ligger langt fra det europæiske kontinent. Disse oversøiske territorier (også kendt som »regionerne i den yderste periferi«) er: Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien).
Den Europæiske Union har 24 officielle sprog.
Hvorfor er der så mange? Unionen ville ikke eksistere uden sine medlemsstater og sin befolkning. Som en demokratisk organisation skal EU kommunikere med medlemsstaternes regeringer og deres indbyggere, virksomheder og offentlige organer på deres eget sprog. Alle, der bor i EU, har ret til at vide, hvad der bliver gjort på deres vegne og med deres skatter, og hvilke regler de skal følge. De bør kunne deltage i EU-anliggender uden først at være nødt til at lære et andet sprog.
Du kan skrive til EU-institutionerne på ethvert af EU’s 24 officielle sprog og få svar på det samme sprog.
Har du nogensinde hørt udtrykket »forenet i mangfoldighed«? Det er EU’s motto og sammenfatter, hvad EU’s værdier egentlig handler om. Selv om hvert EU-land har sin egen kultur, sit eget sprog og sine egne traditioner, deler alle EU-landene de samme fælles værdier, som de skal overholde som medlemmer af Den Europæiske Union.
En grundlæggende værdi, der forener alle EU-landene, er demokratiet. Det betyder, at kun demokratiske lande kan blive medlem af Unionen. Andre værdier, som er fælles for alle EU-lande, er respekt for menneskers værdighed, frihed, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder for mennesker, der tilhører minoritetsgrupper.
EU er baseret på seks kerneværdier, der danner grundlaget for vores samfund:
Disse værdier har man kæmpet for i mange år, og de har formet det samfund, vi lever i i dag.
EU’s værdier er fastlagt i EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der er tale om vigtige lovtekster, som alle EU-landene har godkendt, og som derfor skal overholdes.
SE VIDEOEN: EU’s værdier forklaret på 1 minut europa.eu/!uwrcHp
EU-traktaterne indeholder de regler, som EU skal følge i sit arbejde. De ændres fra tid til anden, f.eks. når nye lande tiltræder, eller når den måde, EU fungerer på, ændrer sig. Den seneste traktat er Lissabontraktaten, som blev undertegnet i den portugisiske hovedstad i 2007.
Læs mere om EU-traktaterne: europa.eu/!6ppM8g
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder trådte i kraft med Lissabontraktaten. Det fastsætter de rettigheder og friheder, som alle, der bor i EU, har, såsom personlige, økonomiske og sociale rettigheder. For at afspejle det moderne samfund omfatter chartret også nyere grundlæggende rettigheder såsom databeskyttelse og garantier vedrørende bioetik. Det indeholder også særlige bestemmelser om rettigheder for børn og unge under 18 år, der sikrer, at børns rettigheder indgår i de menneskerettigheder, som EU og dets medlemsstater er forpligtet til at overholde og værne om.
Lær mere i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: fra.europa.eu/da/eu-charter og EU-strategien for børns rettigheder: ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/rights-child_da
EU består af meget forskellige lande. Det EU-land, der har den største befolkning, er Tyskland med omkring 83 millioner indbyggere, og det mindste, Malta, har 500 000 indbyggere. I EU tales der forskellige sprog, som hver bruger et af tre forskellige alfabeter (latinsk, græsk og kyrillisk). Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester i hvert land.
Det europæiske flag består af 12 gyldne stjerner i en cirkel på en blå baggrund. Det blev indført i 1984 af Den Europæiske Union (som dengang hed Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) og vejrer i dag over bygninger, parker og monumenter overalt i Europa. Antallet af stjerner ændres ikke — det er altid 12. De symboliserer forening, solidaritet og harmoni blandt Europas borgere.
Et land … | (A) kan blive medlem af EU |
(B) kan ikke blive medlem af EU |
---|---|---|
1. som ikke har pressefrihed | ||
2. som har dødsstraf | ||
3. som tillader borgerne at protestere mod regeringen | ||
4. hvor der regelmæssigt er valg til parlamentet | ||
5. hvor militæret bestemmer, hvilken politik der skal føres, og om nødvendigt griber ind i interne anliggender med militær magt | ||
6. hvor man regnes for uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved en domstol | ||
7. hvor der kun findes ét parti, som altid har regeringsmagten | ||
8. som beskytter minoriteter, der udsættes for forskelsbehandling og fordomme fra flertalsgrupper |
Efter to ødelæggende verdenskrige i første halvdel af det tyvende århundrede (1914-1918 og 1939-1945) var folk fast besluttet på, at noget sådant aldrig måtte ske igen.
I perioden 1945-1950 indledte nogle europæiske politikere, herunder Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide De Gasperi og Winston Churchill, processen med at skabe Den Europæiske Union, som vi har i dag. Deres vision gik ud på at forene europæiske lande både økonomisk og politisk med det formål at sikre varig fred og velstand.
Den 9. maj 1950 foreslog Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, at sammenlægge den europæiske kul- og stålproduktion. Det var på daværende tidspunkt de råmaterialer, der blev brugt til krig — kul som energikilde og stål til våben og maskiner. Ved at sammenlægge deres produktion kunne intet land i hemmelighed opruste over for de andre. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev oprettet i 1952 i forlængelse af dette forslag. Det blev grundlagt af seks nabolande — Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland — og lagde grunden til det EU, vi kender i dag.
Du kan læse mere om de mennesker og politikere, der har formet Den Europæiske Union gennem årene, i vores serie om EU’s pionerer her:
Få år senere besluttede de seks grundlæggerlande at udvide deres samarbejde til andre økonomiske sektorer. Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev undertegnet i 1957 og trådte i kraft i 1958. Det oprindelige mål var at fremme handel og yderligere økonomisk integration mellem de deltagende lande.
I 1973 tilsluttede Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige (*) sig Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Få år senere, efter at højreorienterede diktaturer i Sydeuropa var ophørt, blev tre lande berettiget til at ansøge om medlemskab. Det første var Grækenland, som blev medlem i 1981. Portugal og Spanien fulgte efter i 1986. Den Europæiske Union blev oprettet i 1993, og Finland, Sverige og Østrig tiltrådte to år senere. Dette bragte EU’s medlemskab op på 15.
Umiddelbart efter Anden Verdenskrig blev Europa opdelt i øst og vest af »jerntæppet« efter indledningen af Den Kolde Krig, som kom til at vare 40 år. Berlinmuren var et symbol på denne opdeling, da den delte Berlin i to. Efter kommunismens fald i 1989 indledte de tidligere kommunistiske central- og østeuropæiske lande en demokratiseringsproces og ansøgte om medlemskab af EU.
I 2004 tilsluttede otte lande fra Central- og Østeuropa sig Unionen: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Samme år blev også Middelhavsøerne Cypern og Malta medlem. I 2007 fulgte Bulgarien og Rumænien, efterfulgt af Kroatien i 2013.
Nye EU-landes tiltrædelse har udvidet det fælles marked og bidraget til at opretholde fred og velstand i Europa. Ethvert nyt medlem skal være parat til at undertegne traktaterne og indføre hele EU-retten. Det skal respektere EU’s værdier, såsom de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder.
Uden for sine egne grænser opretholder EU også stærke forbindelser med nabolandene. Den europæiske naboskabspolitik understøtter sikkerhed, stabilitet og velstand i landene umiddelbart øst og syd for EU. EU’s udvidelsespolitik omfatter desuden nye potentielle medlemmer. Uden for »naboskabsområdet« er EU’s globale forbindelser normalt baseret på handelsaftaler, partnerskaber og multilateralt samarbejde.
De nuværende kandidatlande til EU-medlemskab er: Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet. Bosnien-Hercegovina og Kosovo (*) er potentielle kandidatlande.
(*) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
EU blev oprettet for at sikre varig fred blandt sine medlemmer. Siden oprettelsen har der været langt færre voldelige interne konflikter, og muligheden for, at der kan opstå krig mellem europæerne, er stærkt reduceret. Som anerkendelse for sit arbejde for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa og resten af verden modtog Den Europæiske Union Nobels Fredspris i 2012. Den besluttede at donere de 930 000 EUR — plus yderligere 930 000 EUR fra EU selv — til børn, der ikke har mulighed for at vokse op i fred.
EU GENNEM TIDERNE
Følg EU’s rejse fra et kontinent i krig til en fredelig union med EU’s tidslinje:
Som vi har set, tog Den Europæiske Union sin begyndelse først i 1950’erne, da den blev grundlagt af mennesker, der havde oplevet rædslerne under en og i nogle tilfælde endda to verdenskrige. Disse krige havde krævet millioner af menneskeliv på hele kontinentet. Ambitionen om at forene lande og mennesker, der for nylig havde været i konflikt, var på daværende tidspunkt visionær.
På det tidspunkt, hvor du og dine venner blev født, havde EU allerede oplevet mere end 50 års fred og velstand, selv om du måske har hørt eller læst historier om skrækkelige begivenheder i andre dele af verden i dette tidsrum. Hvad mener du som ung om denne langvarige fred i Europa? Tager du den for givet, eller bekymrer du dig ind imellem om fremtiden? Er demokratiet alene nok til at sikre fred? Diskutér det med dine klassekammerater.