SIDEN OPRETTELSEN I 1957 ER EU VOKSET FRA 6 TIL 27 LANDE. DISSE LANDE SLUTTEDE SIG SAMMEN FOR I FÆLLESSKAB AT SKABE EN BEDRE FREMTID. HVILKE LANDE ER MEDLEMMER AF EU, OG HVORNÅR KOM DE MED? I DETTE KAPITAL LÆRER DU, HVORDAN EU BLEV TIL DET, DEN ER I DAG, OG HVAD DER GØR DEN SÅ UNIK.

HVAD ER DEN EUROPÆISKE UNION?

EU’s medlemsstater

Den Europæiske Union er et unikt partnerskab mellem 27 europæiske lande, der kaldes medlemsstater eller EU-lande. Sammen dækker de en stor del af det europæiske kontinent. Unionen er hjem for ca. 447 millioner mennesker, dvs. omkring 6 % af verdens befolkning. Borgerne i EU-landene er også EU-borgere.

Officielle EU-sprog

Europæiske værdier

EU-traktaterne indeholder de regler, som EU skal følge i sit arbejde. De ændres fra tid til anden, f.eks. når nye lande tiltræder, eller når den måde, EU fungerer på, ændrer sig. Den seneste traktat er Lissabontraktaten, som blev undertegnet i den portugisiske hovedstad i 2007.

Læs mere om EU-traktaterne: europa.eu/!6ppM8g

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder trådte i kraft med Lissabontraktaten. Det fastsætter de rettigheder og friheder, som alle, der bor i EU, har, såsom personlige, økonomiske og sociale rettigheder. For at afspejle det moderne samfund omfatter chartret også nyere grundlæggende rettigheder såsom databeskyttelse og garantier vedrørende bioetik. Det indeholder også særlige bestemmelser om rettigheder for børn og unge under 18 år, der sikrer, at børns rettigheder indgår i de menneskerettigheder, som EU og dets medlemsstater er forpligtet til at overholde og værne om.

Lær mere i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: fra.europa.eu/da/eu-charter og EU-strategien for børns rettigheder: ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/rights-child_da

Fra 6 til 27 EU-lande

EU består af meget forskellige lande. Det EU-land, der har den største befolkning, er Tyskland med omkring 83 millioner indbyggere, og det mindste, Malta, har 500 000 indbyggere. I EU tales der forskellige sprog, som hver bruger et af tre forskellige alfabeter (latinsk, græsk og kyrillisk). Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester i hvert land.

Hvordan startede det hele?

Efter to ødelæggende verdenskrige i første halvdel af det tyvende århundrede (1914-1918 og 1939-1945) var folk fast besluttet på, at noget sådant aldrig måtte ske igen.

I perioden 1945-1950 indledte nogle europæiske politikere, herunder Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide De Gasperi og Winston Churchill, processen med at skabe Den Europæiske Union, som vi har i dag. Deres vision gik ud på at forene europæiske lande både økonomisk og politisk med det formål at sikre varig fred og velstand.

Den 9. maj 1950 foreslog Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, at sammenlægge den europæiske kul- og stålproduktion. Det var på daværende tidspunkt de råmaterialer, der blev brugt til krig — kul som energikilde og stål til våben og maskiner. Ved at sammenlægge deres produktion kunne intet land i hemmelighed opruste over for de andre. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev oprettet i 1952 i forlængelse af dette forslag. Det blev grundlagt af seks nabolande — Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland — og lagde grunden til det EU, vi kender i dag.

Udbygning af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Få år senere besluttede de seks grundlæggerlande at udvide deres samarbejde til andre økonomiske sektorer. Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev undertegnet i 1957 og trådte i kraft i 1958. Det oprindelige mål var at fremme handel og yderligere økonomisk integration mellem de deltagende lande.

Nye medlemmer

I 1973 tilsluttede Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige (*) sig Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Få år senere, efter at højreorienterede diktaturer i Sydeuropa var ophørt, blev tre lande berettiget til at ansøge om medlemskab. Det første var Grækenland, som blev medlem i 1981. Portugal og Spanien fulgte efter i 1986. Den Europæiske Union blev oprettet i 1993, og Finland, Sverige og Østrig tiltrådte to år senere. Dette bragte EU’s medlemskab op på 15.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig blev Europa opdelt i øst og vest af »jerntæppet« efter indledningen af Den Kolde Krig, som kom til at vare 40 år. Berlinmuren var et symbol på denne opdeling, da den delte Berlin i to. Efter kommunismens fald i 1989 indledte de tidligere kommunistiske central- og østeuropæiske lande en demokratiseringsproces og ansøgte om medlemskab af EU.

I 2004 tilsluttede otte lande fra Central- og Østeuropa sig Unionen: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Samme år blev også Middelhavsøerne Cypern og Malta medlem. I 2007 fulgte Bulgarien og Rumænien, efterfulgt af Kroatien i 2013.

Nye EU-landes tiltrædelse har udvidet det fælles marked og bidraget til at opretholde fred og velstand i Europa. Ethvert nyt medlem skal være parat til at undertegne traktaterne og indføre hele EU-retten. Det skal respektere EU’s værdier, såsom de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder.

Uden for sine egne grænser opretholder EU også stærke forbindelser med nabolandene. Den europæiske naboskabspolitik understøtter sikkerhed, stabilitet og velstand i landene umiddelbart øst og syd for EU. EU’s udvidelsespolitik omfatter desuden nye potentielle medlemmer. Uden for »naboskabsområdet« er EU’s globale forbindelser normalt baseret på handelsaftaler, partnerskaber og multilateralt samarbejde.

Nobels Fredspris

EU blev oprettet for at sikre varig fred blandt sine medlemmer. Siden oprettelsen har der været langt færre voldelige interne konflikter, og muligheden for, at der kan opstå krig mellem europæerne, er stærkt reduceret. Som anerkendelse for sit arbejde for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa og resten af verden modtog Den Europæiske Union Nobels Fredspris i 2012. Den besluttede at donere de 930 000 EUR — plus yderligere 930 000 EUR fra EU selv — til børn, der ikke har mulighed for at vokse op i fred.