DEN EUROPÆISKE UNION HAR OPNÅET MEGET SIDEN SIN GRUNDLÆGGELSE. DEN HAR SIKRET MERE END ET HALVT ÅRHUNDREDE MED FRED, STABILITET OG VELSTAND. DEN HAR BIDRAGET TIL AT HÆVE LEVESTANDARDEN. OG DEN HAR SKABT VERDENS STØRSTE INDRE MARKED OG LANCERET EUROEN. HVAD ER SÅ DET NÆSTE? DETTE KAPITEL INDEHOLDER FLERE OPLYSNINGER OM, HVORDAN UNIONEN HÅNDTERER DE NUVÆRENDE UDFORDRINGER, OG HVAD EU’s HOVEDPRIORITETER ER I DE KOMMENDE ÅR.

HVAD ER DER PÅ EU’s DAGSORDEN?

Vi lever i udfordrende tider. Klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøskader truer Europa og verden. Samtidig transformerer de nye digitale teknologier den måde, vi lever, arbejder og driver forretning på. Disse nye digitale teknologier giver nye muligheder, men også nye risici. Hertil kommer, at den globale covid-19-pandemi i 2020-2021 og Ruslands invasion af Ukraine i 2022, har vendt op og ned på vores tilværelse. Den har vist, hvor hurtigt verden kan komme i krise, og hvor vigtigt det er for EU at være parat til at reagere på nye udfordringer og samtidig håndtere eksisterende udfordringer.

Da formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, tiltrådte i 2019, fremlagde hun seks centrale ambitioner for Europa i de kommende år. Disse ambitioner spænder fra at føre an i omstillingen til en sund planet og en ny digital verden til at styrke EU’s rolle som førende på verdensplan. Som reaktion på den globale pandemi har EU iværksat en genopretningsplan for Europa for at sikre, at det efter covid-19 er grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt og giver unge masser af muligheder. Denne genopretningsplan kaldes NextGenerationEU. I dette kapitel beskrives, hvad EU gør på hvert af de prioriterede områder for at realisere planen.

»Vi kan ikke erstatte den tid, som pandemien har taget fra unge mennesker, men vi kan opbygge noget, der er bedre og mere retfærdigt for dem og med dem. Vi er nødt til at handle nu, og det er vigtigt, at de unge spiller en central rolle i denne forandring«.

Læs mere om EU’s politiske prioriteter på: ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024_da

Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, den 9. maj 2021, ved lanceringen af konferencen om Europas fremtid, Strasbourg, Frankrig.

Formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, taler med en ung person.

EU's solidaritet med Ukraine

Den 24. februar 2022 iværksatte Rusland en omfattende invasion af og angrebskrig mod Ukraine.

Den Europæiske Union reagerede hurtigt på invasionen. De 27 medlemsstater og deres partnere rundt om i verden fordømte den uprovokerede og uberettigede angrebskrig og satte hurtigt og viljefast ind med skrappe sanktioner for at isolere Rusland økonomisk og indskrænke landets evne til at føre krig.

EU arbejdede også tæt sammen med Ukraines nabolande for at støtte dem i deres indsats med at beskytte mennesker, der flygter fra invasionen.

Ukraine fik i juni 2022 tildelt kandidatstatus med udsigt til EU-medlemskab.

Modtagelse af dem, der flygter fra Ukraine

Mange ukrainere flygtede fra deres land for at søge tilflugt i EU-landene. EU har ydet en vidtrækkende støtte til dem fra hjælp ved grænsen, støtte til sundhedssystemerne, beskyttelse af børn, adgang til skole, beskæftigelse, lægebehandling og bolig.

Læs mere om EU-lande, der tager imod flygtninge fra Ukraine.

Vidste du det?

Det anslås, at 5,7 millioner børn i skolealderen i Ukraine har været ramt af Ruslands uberettigede angrebskrig, og tusinder af skoler og faciliteter er blevet beskadiget. For disse børn er sikker adgang til skolen altafgørende, da det giver dem en følelse af normalitet i tilværelsen og er en forudsætning for deres trivsel og fremtidsudsigter. I 2022 afsatte EU 100 mio. EUR til rehabilitering af ødelagte ukrainske skoler og donerede 14 mio. EUR til indkøb og levering af skolebusser til børn i Ukraine. Europa-Kommissionen tilrettelagde også en solidaritetskampagne og opfordrede offentlige og private virksomheder til at donere skolebusser til Ukraine.

Børn byder nye ukrainske klassekammerater velkommen til skolen i Italien.

Adskillige børn byder ukrainske elever velkommen i klassen ved at vifte med ukrainske flag.

Finansiering af Europas genopretning

EU sigter mod at reparere den økonomiske og sociale skade, som pandemien har forårsaget, ved at investere i projekter og initiativer, der skal gøre Europa sundere, grønnere, mere digitalt og bedre i stand til at håndtere fremtidige udfordringer. For at sætte skub i genopretningen anvender EU det langsigtede EU-budget for 2021-2027 sammen med en særlig genopretningsplan ved navn NextGenerationEU. Dette beløber sig samlet set til lidt over 2 bio. EUR (2 018 mia. EUR) for at styrke genopretningen. Størstedelen af midlerne fra NextGenerationEU vil blive anvendt til finansiel støtte til EU-landene for at hjælpe dem med at komme ud af krisen grønnere, mere digitalt og stærkere. EU planlægger at opnå dette ved at investere på områder, der berører alle europæere, såsom hurtigere internetforbindelser, ren energi og transport, uddannelse samt ved at gøre bygninger mere energieffektive.

Yderligere oplysninger findes i afsnittet »En økonomi, der tjener alle«.

Læs mere på: ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe_da

Læs om dit lands genopretningsplaner: europa.eu/!wYRggt

En infografik, der giver en oversigt over EU's udgifter fra 2021 til 2027

EU's udgifter 2021-2027: det samlede beløb på 2 018 mia. EUR består af det syvårige EU-budget (1 211 mia. EUR) plus 807 mia. EUR fra NextGenerationEU, covid-19-genopretningspakken.

En solidarisk aktion

De europæiske lande udviste ægte solidaritet ved at støtte hinanden under covid pandemien. Hospitaler i hele EU tog f.eks. imod patienter fra andre lande og sendte lægehold af sted for at hjælpe deres naboer. EU koordinerede også levering af værnemidler til de områder, hvor der var størst behov for det, og organiserede fælles indkøb af vacciner. EU er ligeledes fast besluttet på at sikre, at der sendes sikre vacciner ud til alle verdenshjørner. Kommissionen og EU-landene er førende donorer til COVAX, det globale initiativ, der har til formål at sikre lige adgang til covid-19-vacciner. De støtter også vaccinationskampagner i partnerlande.

Læs mere om europæisk solidaritet i aktion: europa.eu/!CnCHuT

Læs mere om EU’s reaktion på coronakrisen: europa.eu/!qT94CP

Levering af medicinsk udstyr fra rescEU-reserven i Prag, Tjekkiet, 24. oktober 2020.

To mænd samler medicinsk udstyr på en læsserampe. Ved siden af står en kasse med det europæiske flag på.

En europæisk grøn pagt

Klimaforandringerne er en af største udfordringer, som verden står overfor i dag. Af de 8 millioner arter på planeten risikerer 1 million at gå tabt. Skovene og havene forurenes og ødelægges. Det er ikke overraskende, at unge, der er bekymrede for den planet, de skal arve, har ført an i opfordringerne til en større klimaindsats.

Den Europæiske Union står i spidsen for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer. Den spillede en central rolle med hensyn til at få den skelsættende globale klimaaftale i Paris på plads i 2015. EU er nu fast besluttet på inden 2050 at blive verdens første klimaneutrale kontinent, hvor vi ikke producerer flere drivhusgasser, end vi kan absorbere.

Den europæiske grønne pagt er EU’s handlingsplan for at nå dette mål og for at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Det vil bl.a. indebære ambitiøse nedskæringer i drivhusgas­emissionerne, investeringer i grønne teknologier og beskyttelse af vores naturlige miljø. Det vil også betyde at tage kampen op mod uundgåelige følger af klimaændringern ved at gøre samfund mere modstandsdygtige.

VIDSTE DU DET?

EU’s mål om at blive klimaneutral inden 2050 er mejslet i sten takket være den første europæiske klimalov nogensinde. Denne lov gør også EU’s mellemliggende mål om inden 2030 at reducere nettoemissioner af drivhusgasser med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet til en retlig forpligtelse. EU har også påbegyndt arbejdet med at definere et mål for 2040, og en offentlig høring blev organiseret i foråret 2023.

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt

Opfyldelsen af EU’s klimaforpligtelser vil kræve en indsats på alle områder — lige fra industri, energi og transport til fødevareproduktion, landbrug og byggeri. Dette vil omfatte øget brug af ren energi, nedbringelse af forurening, mere energieffektive bygninger og indførelse af renere transport med dertil egnet brændstof. I juli 2021 foreslog Europa-Kommissionen en række foranstaltninger med henblik på at bringe EU nærmere sit klimamål for 2030. De omfatter følgende:

  • forøgelse af de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug til af EU’s energimiks til 42,5-45 %
  • reduktion af emissioner fra bygninger, vejtransport og skibsfart ved at anvende emissionshandelsordningen for disse sektorer
  • mere ambitiøse mål for reduktion af emissioner af kuldioxid (CO2) fra nye biler og varevogne
  • genopretning af Europas skove, jordbund, vådområder og tørvemoser, så de kan absorbere og lagre kulstof.

EU vil yde finansiel støtte til dem, der står over for de største udfordringer, for at sikre, at ingen personer eller regioner lades i stikken. EU’s engagement understreges ved, at mindst 30 % af dets udgifter mellem 2021 og 2027 afsættes til klimarelaterede initiativer.

Produkter, der sælges i EU, bør være designet til at holde længere og være lettere at genvinde, reparere og genbruge. De bør også indeholde så meget genanvendt materiale som muligt. Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, som er en af de vigtigste dele af den grønne pagt, har til formål at gøre bæredygtige produkter til standarden i EU.

Et søjlediagram, der viser EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og 2050.

Det nye mål er at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 (i forhold til 1990-niveauet). EU's strategi på langt sigt er at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Læs mere om Kommissionens forslag om at gennemføre den europæiske grønne pagt: europa.eu/!vqJy7K

Som reaktion på de vanskeligheder og forstyrrelser på det globale energimarked, der er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, udarbejdede Europa-Kommissionen REPowerEU-planen for at bidrage til at

  • spare energi
  • producere ren energi
  • diversificere vores energiforsyninger.

Den bakkes op af finansielle og retlige foranstaltninger til opbygning af den nye energiinfrastruktur og det nye energisystem, som Europa har brug for.

Læs mere om REPowerEU-plan

play videoSe videoen audiovisual.ec.europa.eu/en/video/I-225403?lg=EN

OPGAVE 17 DEN GRØNNE UDFORDRING

Er der noget, I kan gøre som klasse eller skole for at bidrage til at skabe et grønnere Europa? Din lærer kan finde inspiration til klassediskussion i værktøjskassen »Green challenge« nedenfor. Drøft jeres idéer i mindre grupper.

Værktøjskassen »Den grønne udfordring« for lærere: europa.eu/!MQdTjD

VIDSTE DU DET?

Bygninger tegner sig for ca. 40 % af EU’s samlede energiforbrug og 36 % af de energirelaterede CO2-emissioner. Den gode nyhed er, at 35 millioner bygninger i EU kan renoveres inden 2030, hvilket vil reducere emissionerne betydeligt og skabe 160 000 nye arbejdspladser i byggesektoren.

VIDSTE DU DET?

Energiproduktion og -forbrug tegner sig for 75 % af EU’s emissioner. Energibesparende foranstaltninger og en massiv forøgelse af vedvarende energi vil give anledning til en direkte reduktion af emissionerne, luftforureningen og afhængigheden af fossile brændstoffer.

Lær mere om energi i denne serie korte videoer: europa.eu/learning-corner/eu-energy-policy_da

Skilte, der angiver et Natura 2000-område i udkanten af skoven.

Natura 2000-områder angives i hele Europa.

Fører an i den globale kamp mod klimaændringer

Klimaændringer er et globalt problem, som ikke kan løses af EU alene. Den Europæiske Union samarbejder med andre lande og regioner i verden om at realisere målene i Parisaftalen. I denne aftale fastsættes målet om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under 2 °C« over de temperaturer, der fandtes før den industrielle revolution, og samtidig fortsætte bestræbelserne på at begrænse denne stigning til 1,5 °C. Landene mødes hvert år for at drøfte, hvilke fremskridt der er opnået hen imod disse mål, på FN’s klimakonference, også betegnet COP (partskonferencen).

Naturbevarelse og -retablering

Naturen er vores største allierede i kampen mod klimaændringer og sygdomsudbrud. De økosystemer, vi er afhængige af, er imidlertid truet af menneskelige aktiviteter, der ikke er bæredygtige. Det er et centralt element i den europæiske grønne pagt at gøre naturen sund igen. Det planlægger EU at opnå ved bl.a. at udvide nettet af beskyttede områder på land og til havs (Natura 2000-nettet), plante milliarder af træer og tilskynde til bæredygtig landbrugspraksis. EU arbejder også på at sikre, at de fødevarer, vi spiser, er sunde, økonomisk overkommelige og produceres på en miljøvenlig måde. Dette omfatter reduktion af skadelige pesticider og øget økologisk landbrug.

Læs mere om EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 på: europa.eu/!vMqUVd

VIDSTE DU DET?

EU og EU-medlemslandene er i fællesskab verdens største leverandør af klimafinansiering. I 2021 bidrog de med mere end 23 mia. EUR til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer.

Besøg webstedet »Vores planet, vores fremtid« for at lære mere om klimaændringer: europa.eu/learning-corner/our-planet-our-future_da

Læs mere om den europæiske grønne pagt på: europa.eu/!UmfpY3

Et Europa klar til den digitale tidsalder

Covid-19-pandemien har sat rigtig gang i Europas omstilling til en digital verden. Digitale teknologier holdt familier og venner i forbindelse, skoleundervisningen i gang og virksomheder i arbejde. De er nu blevet en vigtig del af vores liv. Det er imidlertid ikke alle, der har samme adgang til disse teknologier eller færdigheder, så de fuldt ud kan drage fordel af dem.

EU sigter mod at gøre de næste 10 år til Europas digitale årti. Det arbejder på at sikre, at den digitale omstilling fungerer for alle og ikke kun for nogle få. Det omfatter f.eks. at sikre, at alle har adgang til højhastighedsinternet og til de færdigheder, der er nødvendige for at drage fordel af den digitale verdens muligheder. Samtidig ændrer nye teknologier som kunstig intelligens vores verden ved at skabe en lang række fordele, men også nye bekymringer. EU sigter mod at føre an i udviklingen af nye globale standarder for at sikre, at europæerne kan stole på, hvad disse teknologier stiller til rådighed.

Den digitale omstilling og mere intelligent brug af teknologier vil også være afgørende for at hjælpe EU med at blive klimaneutral senest i 2050 og nå målene i den europæiske grønne pagt.

Realisering af Europas digitale årti

I marts 2021 fremlagde Kommissionen en vision for Europas digitale omstilling inden 2030 sammen med en række konkrete målsætninger og en plan for at sikre, at disse målsætninger føres ud i livet. Målsætningerne sigter mod at opfylde fire hovedmål: et teknisk kyndigt kontinent med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på det digitale område, avancerede og pålidelige digitale infrastrukturer på højt niveau, at Europa har en stor andel af digitaliserede virksomheder, og moderniserede offentlige tjenester, der imødekommer samfundets behov. Det første program for et digitalt Europa nogensinde med et budget på 7,5 mia. EUR for perioden 2021-2027 vil yde finansiering til projekter på vigtige områder såsom kunstig intelligens, supercomputere, cybersikkerhed og avancerede færdigheder. Som led i EU’s genopretningsplan skal EU-landene investere mindst 20 % af de penge, som de modtager fra NextGenerationEU-fonden, i digitale initiativer.

De vigtigste mål for Europas digitale omstilling inden 2030 omfatter:

Færdigheder, Infrastrukturer, Virksomhed, Regering
  • Mindst 80 % af alle voksne skal have grundlæggende digitale færdigheder.
  • 20 millioner IKT-specialister — herunder flere kvinder i beskæftigelse på det digitale område.
  • Gigabitkonnektivitet for alle husstande i EU, og alle befolkede områder skal have 5G-dækning.
  • Europa skal have sin første kvantecomputer.
  • Tre ud af fire virksomheder anvender cloud computing-tjenester.
  • Alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online.
  • Alle borgere skal have adgang til deres elektroniske patientjournaler.
  • 80 % af alle borgere skal bruge digitalt ID.

Yderligere oplysninger om de digitale mål for 2030: europa.eu/!kqTCNQ

Færdigheder i den digitale tidsalder

Digital knowhow er afgørende for studier og arbejde. Det er også vigtigt at få adgang til et stigende antal offentlige onlinetjenester — lige fra at åbne en bankkonto til at ansøge om at studere i udlandet. I dag mangler mere end 1 ud af 5 unge imidlertid grundlæggende digitale færdigheder. Selv om de enkelte EU-lande har ansvaret for uddannelsesudbuddet, yder EU støtte på dette område. Det støtter EU-landene ved at investere i programmer såsom den europæiske dagsorden for færdigheder og handlingsplanen for digital uddannelse for at uddanne europæerne og udbygge Europas talentmasse.

Europa-Kommissionen har en lang række projekter, der har til formål at hjælpe EU-landene med at forbedre niveauet af digitale færdigheder. Disse omfatter den årlige EU-programmeringsuge og praktikophold vedrørende digitale muligheder, som begge giver studerende på videregående uddannelser mulighed for at få praktisk erhvervserfaring på digitale områder, som jobmarkedet har brug for.

Opdag en verden af digitale muligheder med disse tegneserier om digitale eventyrere: europa.eu/!4jHjWG

VIDSTE DU DET?

Ifølge den digitale resultattavle for 2021 er kun 19 % af IKT-specialisterne i EU kvinder. EU arbejder på at øge kvinders deltagelse i den digitale sektor kraftigt ved at sætte spørgsmålstegn ved stereotyper, fremme uddannelse i almindelighed og uddannelse i digitale færdigheder i særdeleshed og ved at tilskynde flere kvinder til at blive iværksættere inden for sektoren.

Opbygning af tillid til teknologi

Kunstig intelligens (AI) kan hjælpe os på mange måder, f.eks. ved at give mere præcise medicinske diagnoser og ved at minimere landbrugets indvirkning på miljøet. Nogle er imidlertid bekymrede for, at kunstig intelligens kan bringe deres job i fare, eller er i tvivl om, hvorvidt de kan stole på teknologien. For at løse disse problemer har Kommissionen foreslået nye regler for at sikre, at AI-systemer, der anvendes i EU, er sikre, gennemsigtige, etiske, upartiske og under menneskelig kontrol.

OPGAVE 18 KUNSTIG INTELLIGENS — ET SPØRGSMÅL OM TILLID

Hvilke fordele og risici er der forbundet med kunstig intelligens? Diskutér i små grupper.

VIDSTE DU DET?

Vega, EU’s første supercomputer i verdensklasse, blev lanceret i Maribor, Slovenien, i april 2021. Den kan foretage hele 6,9 millioner milliarder beregninger pr. sekund! Supercomputeren er opkaldt efter landets berømte matematiker, Jurij Vega, og er en af otte avancerede supercomputere, der skal hjælpe europæiske forskere, industrier og virksomheder med at gøre fremskridt på mange områder — lige fra udformning af lægemidler og nye materialer til bekæmpelse af klimaændringer.

Tryghed på internettet

EU har nogle af de strengeste regler for databeskyttelse og privatlivets fred i verden. De bidrager til at sørge for, at onlinemiljøet er sikkert og retfærdigt. De bidrager også til at beskytte mennesker, navnlig børn, mod ulovligt og skadeligt indhold. Onlineplatforme kan imidlertid misbruges til at sprede ulovligt indhold såsom hadefuld tale eller terrorrelateret indhold eller til at sælge farligt gods og forfalskede produkter. Europa-Kommissionen arbejder på at sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online. Den gør også en indsats for at styrke cybersikkerheden i hele EU og beskytte sine regeringer, borgere og virksomheder mod globale cybertrusler. EU har i forbindelse med dette arbejde hjulpet med at oprette en fælles cyberenhed for at samle de ressourcer og den ekspertise, der er til rådighed for EU og EU-landene. Målet er forebygge, afværge og reagere på omfattende cyberhændelser og cyberkriser på effektiv vis.

VIDSTE DU DET?

Det EU-finansierede netværk af Safer Internet-centre bidrager til at øge bevidstheden omkring onlinesikkerhed. Alle disse centre har et ungdomspanel, hvor unge giver værdifulde tips og råd til deres jævnaldrende på grundlag af deres egne erfaringer med onlineteknologier.

Læs mere om et Europa klar til den digitale tidsalder på: europa.eu/!kK77qb

En økonomi, der tjener alle

Coronaviruspandemien har i høj grad rystet europæiske økonomier og påvirket befolkningernes levevilkår og alle grene af erhvervslivet. Mange unge arbejder i de hårdest ramte sektorer, såsom turisme og hotel- og restaurationsbranchen, og de var særlig hårdt ramt af tabet af arbejdspladser.

EU har både gjort en indsats for at beskytte virksomheder og arbejdstagere mod pandemiens økonomiske konsekvenser og udarbejdet en genopretningsplan for at få Europa på fode igen. Denne plan, kaldet NextGenerationEU, er ikke blot fokuseret på at udbedre de skader, som pandemien har forårsaget, men også på, som navnet antyder, at investere i den næste generation af europæere og EU’s fremtid på lang sigt. Finansieringen af NextGenerationEU lægges oven i EU’s budget for 2021-2027 og giver alle EU-lande en enestående mulighed for at fremskynde genopretningen og den grønne og digitale omstilling i hele EU. Den samlede genopretningspakke udgør over 2 bio. EUR.

EU arbejder på at styrke økonomien i alle lande og regioner med et stærkt fokus på at støtte unge. Det arbejder også på at mindske uligheder og forbedre levestandarden for alle europæere.

NextGenerationEU

Genopretningsfonden NextGenerationEU udgør over 800 mia. EUR. Den skal i vid udstrækning finansiere reformer og investeringer i medlemsstaterne frem til 2026. Europa-Kommissionen vil i denne periode låne på kapitalmarkederne på EU’s vegne. De midler, der rejses, vil blive fordelt på EU-landene, så de kan bruges på projekter og initiativer. For at få økonomisk støtte skulle EU-landene fremlægge nationale planer, der viste, hvordan de ville investere pengene. De skulle afsætte en bestemt andel af deres udgifter til klimainitiativer og digitale initiativer. Det vil hjælpe EU med at nå sit mål om at opnå klimaneutralitet i 2050 og bidrage til Europas digitale omstilling, skabe arbejdspladser og samtidig sætte skub i den økonomiske vækst.

Investering i de kommende årtier med NextGenerationEU

En infografik, der viser fordelingen af penge fra NextGenerationEU på tværs af en række programmer.

Størstedelen af midlerne fra NextGenerationEU (723,8 mia. EUR i løbende priser) vil blive brugt gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette program består af finansiel støtte i stor skala til offentlige investeringer og områder som f.eks. grønne og digitale projekter. Støtten vil blive ydet i form af tilskud (338,0 mia. EUR) og lån (385,8 mia. EUR) i løbende priser. De resterende 83,1 mia. EUR investeres i forskellige andre programmer.

Støtte til Europas ungdom

EU arbejder på at sikre, at unge har de færdigheder og kompetencer, de har brug for på et arbejdsmarked i hastig forandring — navnlig dem, der hjælper dem med at trives i den grønne og digitale omstilling. Kommissionen har fremsat målrettede initiativer for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nedbringe arbejdsløsheden og hjælpe unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Gennem initiativet til støtte af ungdomsbeskæftigelsen blev ungdomsgarantiordningen styrket, og den omfatter nu en bredere målgruppe af unge i alderen 15-29 år. Det hjælper også lærlingeuddannelser, herunder fornyelse af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, som nu er til gavn for både arbejdsgivere og unge, og reformer, der skal gøre erhvervsuddannelserne mere moderne, attraktive og fleksible.

Et nyt EU-initiativ kaldet ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) skal hjælpe unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, med at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Det vil kombinere støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse eller beskæftigelse i deres hjemland med et praktikophold i et andet EU-land.

Kommissionen arbejder også på at forbedre vilkårene for personer i alternative former for beskæftigelse — f.eks. arbejde, der organiseres via digitale platforme — hvilket bliver mere og mere udbredt blandt unge.

Det overordnede mål er, at EU-landene skal investere mindst 22 mia. EUR i EU-støtte i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelse mellem 2021 og 2027. EU-midler kan f.eks. anvendes til bonusser, så små virksomheder kan ansætte lærlinge, etableringslån og tilskud til vordende iværksættere og kurser til at hjælpe unge med at tilegne sig nye færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet.

Yderligere oplysninger om beskæftigelsesstøtte til unge: europa.eu/!CuxftU

Unge arbejdstagere tager noter, mens de lytter til en leder

Mod en retfærdig og inklusiv genopretning

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er fokuseret på retten til lige muligheder og beskæftigelsesstøtte til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard, og fastsætter 20 principper, der har til formål at opbygge retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, der fungerer for alle. EU-institutionerne, nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har et fælles ansvar for at gennemføre disse principper.

Et sæt mål, som EU skal nå inden 2030, har til formål at sikre, at flere europæere har adgang til både de færdigheder, de har brug for, og lige muligheder i en mere digital, bæredygtig og inklusiv økonomi.

Inklusivitet betyder, at der tages hensyn til alle menneskers behov i samfundet. Det betyder også, at alle bør have mulighed for at arbejde og tjene deres egne penge. Europa-Kommissionen vil f.eks. arbejde på at sikre, at personer med handicap kan deltage i kurser og lære nye færdigheder, og at de kan få beskæftigelse og være uafhængige.

Kommissionen foreslår også nye foranstaltninger for at sikre, at kvinder og mænd får lige løn for lige arbejde. Disse foranstaltninger vil øge bevidstheden om lønforhold i en virksomhed og give arbejdsgivere og arbejdstagere flere værktøjer til at tackle lønmæssig forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Den nye Europæiske Socialfond Plus vil støtte mennesker, regioner og lande i EU, der står over for udfordringer, som spænder fra genopretning fra pandemien til opfyldelse af EU’s mål for beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og klima (europa.eu/!FWQNJK).

 

Læs mere om Kommissionens initiativer, der skal omsætte de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder til virkelighed: europa.eu/!VrmPpj

VIDSTE DU DET?

2023 er det europæiske år for færdigheder. Det har fokus på at hjælpe folk med at få de rette kompetencer til kvalitetsjob og give virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, mulighed for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft i EU.

Læs mere på: year-of-skills.europa.eu/index_da

OPGAVE 19 DINE PRIORITETER FOR ET MERE RETFÆRDIGT OG INKLUSIVT EUROPA

Nedenfor findes en liste over de områder, der er omfattet af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Vælg de tre områder, du anser for at være de vigtigste, og diskuter dine valg i små grupper.

  1. Uddannelse og livslang læring
  2. Ligestilling mellem kønnene
  3. Børnepasning og støtte til børn
  4. Oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser
  5. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne
  6. Balance mellem arbejdsliv og privatliv
  7. Rimelig mindsteløn
  8. Sundhedspleje
  9. Inklusion af personer med handicap
  10. Boliger og støtte til hjemløse

Læs mere om EU’s planer for en økonomi, der fungerer for mennesker på: europa.eu/!pc34kq

En ung kvinde i en kørestol arbejder på en laptop på et beklædningsværksted

Et stærkere Europa i verden

Den Europæiske Union er hjemsted for omkring 447 millioner mennesker — verdens tredjestørste befolkning efter Kina og Indien — og spiller en vigtig rolle på verdensplan. EU fungerer som et indre marked med 27 lande og er verdens største handelsblok. Internationale handelsaftaler skaber økonomisk vækst for Europa og dets partnere. De bidrager også til at fremme europæiske principper og værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, sociale rettigheder og bekæmpelse af klimaændringer.

EU’s forbindelser med resten af verden er baseret på solidaritet og samarbejde. Udfordringer som klimaændringer, voldelig ekstremisme, menneskehandel og irregulær migration kender ingen grænser, mens ekstrem fattigdom kun kan løses gennem samarbejde med partnerlande i udviklingslandene.

EU arbejder på at gøre verden til et sikrere sted, hvor folk behandles retfærdigt, og love overholdes. EU’s optræden udadtil er baseret på de principper, der lå til grund for dets egen oprettelse og udvikling, herunder fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. EU arbejder på at styrke sine partnerskaber med sine umiddelbare naboer mod øst — navnlig Vestbalkan — og dem, der ligger længere væk (nærmere oplysninger om kandidatlande til EU-medlemskab findes i kapitel 1 »Hvad er Den Europæiske Union?«).

VIDSTE DU DET?

EU har mere end 45 gældende handelsaftaler med næsten 80 partnere rundt omkring i verden. I 2020 indgik EU en ny aftale om handel med Mexico, og handelsaftalen med Vietnam trådte i kraft.

Efter at Det Forenede Kongerige udtrådte af Den Europæiske Union den 31. januar 2020, undertegnede EU og Det Forenede Kongerige den 30. december 2020 en handels- og samarbejdsaftale.

VIDSTE DU DET?

Mere end 35 millioner arbejdspladser i Europa støttes direkte eller indirekte af handel med lande uden for EU.

Fri og fair handel

Handelsaftaler gør det nemmere for landene at handle med hinanden og bidrager til at skabe flere arbejdspladser og styrke den økonomiske vækst. De giver også forbrugerne i EU et større udvalg af varer fra forskellige dele af verden samt lavere priser. De hjælper desuden EU-virksomheder med at konkurrere i udlandet. EU har indgået handelsaftaler med mange lande rundt omkring i verden. Når EU-landene gør fælles front, har de væsentlig mere indflydelse i internationale handelsforhandlinger, end hvis de enkelte lande stod alene.

Handelspolitikken kan spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer og miljøforringelse. EU sigter mod at gøre overholdelsen af Parisaftalen om klimaændringer til et centralt element i fremtidige handels- og investeringsaftaler.

EU fører an i bestræbelserne for at reformere de globale regler for handel for at sikre, at de er bedre rustet til at reagere på nutidens udfordringer.

Internationalt samarbejde

EU har et tæt samarbejde med sine naboer og med andre lande og internationale organisationer såsom FN og Verdenssundhedsorganisationen om at tackle fælles udfordringer som f.eks. covid-19 og klimaændringer. EU tilstræber at opbygge nye alliancer med lande uden for EU og styrke samarbejdet med multilaterale og regionale organisationer.

VIDSTE DU DET?

Global Gateway er EU’s nye strategi til at forbedre forbindelser inden for det digitale område, energi- og transportsektorerne og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne i hele verden. En investering på 300 mia. EUR vil sikre, at disse forbindelser er demokratiske, gennemsigtige, grønne, sikre og intelligente.

Læs mere på: europa.eu/!jb7CGT

Topmødet mellem EU og USA i juni 2021 markerede starten på et fornyet transatlantisk partnerskab og gav sig udslag i en fælles dagsorden for samarbejde mellem dem i tiden efter pandemien.

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel og USA's præsident, Joe Biden, foran Det Europæiske Råds bygning.

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, besøger det etiopiske luftfartsakademi i Addis Abeba.

EU medfinansierer den erhvervsskole, der gør unge afrikanere i stand til at blive piloter, kabinebesætningsmedlemmer eller flymekani­kere. Europa-Kommissi­onens formand, Ursula von der Leyen, besøger det etiopiske luftfarts­akademi i Addis Abeba den 27. februar 2020.

EU er i færd med at opbygge et stærkere og tættere samarbejde med Afrika. Det har foreslået en række partnerskaber om fælles interesser og værdier med fokus på nøgleområder som grøn omstilling, digital omstilling, migration og mobilitet.

VIDSTE DU DET?

EU har 140 kontorer, kaldet delegationer, i hele verden. De har omtrent samme rolle som ambassader. De spiller en afgørende rolle med hensyn til at repræsentere EU og dets borgere og opbygge netværk og partnerskaber.

OPGAVE 20 UNIONEN I VERDEN

Her er nogle eksempler på, hvad Unionen foretager sig på verdensplan. Vælg de tre, der er vigtigst for dig, og forklar, hvorfor du har valgt dem. Sammenlign dine svar med dine klassekammeraters.

  1. Unionen har ledet og støttet fredsforhandlinger rundt omkring i verden for at standse konflikter.
  2. Unionen støtter demokrati og retsstatsprincippet på globalt plan. Unionen har opstillet menneskerettigheder som et centralt aspekt i forbindelserne med andre lande.
  3. Unionen har påtaget sig en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringer.
  4. Unionen fremmer og støtter finansielt ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status over hele verden.
  5. Unionen og EU-landene er tilsammen verdens største donorer af udviklingsbistand og humanitær bistand.

Læs mere om EU’s indsats for et stærkere Europa i verden: europa.eu/!JTc6G4

Fremme af vores europæiske levevis

Den Europæiske Union er mere end blot et fælles marked for varer og tjenesteydelser. Det er en union af mennesker, der deler en række fælles værdier. Disse værdier er fastlagt i EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som garanterer rettighederne for dem, der bor i EU. Værdierne, herunder demokrati og retsstatsprincippet, er grundlaget for vores samfund. F.eks. kan intet demokrati trives uden uafhængige domstole, der værner om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, eller uden et aktivt civilsamfund og frie medier.

Den europæiske levevis er inkluderende, hvilket betyder, at ingen bør lades i stikken. Alle, der bor i EU, bør have mulighed for at trives, deltage og lede, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Europa-Kommissionen er i færd med at indføre politikker og tiltag møntet på at bekæmpe forskelsbehandling og de stereotyper, der alt for ofte forekommer i samfundet.

På grundlag af erfaringerne fra coronaviruspandemien arbejder EU på at styrke sin reaktion på sundhedskriser og samtidig træffe foranstaltninger til at forbedre alle aspekter af borgernes sundhed.

Opbygning af en Union med ligestilling

Den Europæiske Union har noget af den mest omfattende antidiskriminationslovgivning i verden. Der skal dog gøres mere for at tackle de uligheder, der fortsat findes i EU, og for at sikre, at alle kan deltage i det europæiske liv. Kommissionen intensiverer sit arbejde på alle områder — lige fra bekæmpelse af racisme og antisemitisme til foranstaltninger, der skal sikre, at folk, der kommer til Europa, og personer fra etniske minoriteter ikke marginaliseres eller udelukkes fra samfundet. Kommissionen fortsætter også sit arbejde med at sikre, at handicappede har glæde af deres rettigheder og har de samme muligheder i livet som alle andre, og med at bekæmpe forskelsbehandling af LGBTIQ-personer.

Yderligere oplysninger om EU’s planer om at bekæmpe alle former for forskelsbehandling: europa.eu/!93BbJM

VIDSTE DU DET?

Omkring 87 millioner mennesker i EU har en eller anden form for handicap.

Find ud af, hvordan EU planlægger at beskytte handicappedes rettigheder i det næste årti: europa.eu/!P3RvyP

VIDSTE DU DET?

Næsten 6 ud af 10 europæere mener, at forskelsbehandling på grundlag af etnisk oprindelse eller hudfarve er udbredt i deres land.

Kilde: Eurobarometerundersøgelse 2251

En person på et bibliotek læser en bog med blindeskrift.

OPGAVE 21 BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Kan du huske tilfælde, hvor du har set — eller måske oplevet — forskelsbehandling? Hvad tror du, der kan gøres for at bekæmpe det? Diskuter dette i små grupper, og præsenter jeres idéer for klassen.

Opretholdelse af retsstaten

Retsstatsprincippet har direkte indflydelse på alle borgeres tilværelse. Det er nødvendigt for at sikre retten til lighed for loven og forsvare individuelle rettigheder. Offentlige myndigheder skal forhindres i at misbruge magten, og beslutningstagere skal drages til ansvar.

Find ud af, hvad EU gør for at fremme, beskytte og håndhæve retsstatsprincippet i Europa: europa.eu/!hhfXwy

VIDSTE DU DET?

Mere end 8 ud af 10 borgere mener, at en effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige domstole, lighed for loven og en korrekt efterforskning og retsforfølgelse i sager om korruption er vigtige for dem.

Kilde: Eurobarometerundersøgelse 2235

Ny tilgang til håndtering af migrations- og asylsystemet i Europa

Den Europæiske Union er et område, hvor der ydes beskyttelse til mennesker, som flygter fra forfølgelse eller alvorlig overlast i deres hjemland. Hvert år kommer tusindvis af mennesker til Europa og søger international beskyttelse eller et bedre liv. EU arbejder sammen med EU-landene på at finde ud af, hvordan man bedre kan styre den strøm af mennesker, der ankommer til EU’s kyster. I 2020 fremsatte Kommissionen forslag til forbedring af migrations- og asylsystemet i Europa. Disse forslag omfatter en undersøgelse af mulighederne for at forbedre samarbejdet med oprindelses- og transitlandene, vellykket integration af flygtninge og tilbagesendelse af dem, der ikke har ret til ophold.

Efter Ruslands invasion af Ukraine gjorde EU for første gang ekstraordinært brug af den »midlertidige ordning«, som tilbyder en række tiltag, for at tilbyde hurtig og effektiv hjælp til personer, der flygter fra krigen. Den gør det muligt at give flygtninge fælles rettigheder i hele EU som f.eks. ophold, bolig, lægehjælp og børns adgang til uddannelse.

Læs mere om europæisk solidaritet med Ukraine: europa.eu/!HDP8NM

VIDSTE DU DET?

Migranter og EU-borgere med migrantbaggrund spiller en vigtig rolle i det europæiske samfund og i forskellige sektorer i vores økonomi. EU arbejder på at sikre, at de kan deltage fuldt ud i samfundet gennem tiltag inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliganliggender.

play video SE VIDEOEN: Interview med Suaad Alshleh audiovisual.ec.europa.eu/en/video/I-195435

Suaad Alshleh kom til Europa som flygtning fra Syrien. Hun forfølger nu sin drøm om at blive læge i Irland.

Beskyttelse af europæernes sundhed

EU arbejder på at sikre, at EU-landene i fællesskab forbereder sig og reagerer på sundhedskriser, og at lægemidler er tilgængelige og økonomisk overkommelige. Det arbejder også på at forbedre forebyggelse, behandling og efterbehandling af sygdomme som kræft. Dette arbejde — som ligger bag den europæiske sundhedsunion — vil sætte EU i stand til bedre at forebygge og tackle fremtidige pandemier, gøre Europas sundhedssystemer stærkere og yde borgerne bedre beskyttelse af deres sundhed.

EU vil investere mere end 5 mia. EUR i foranstaltninger med EU-merværdi som supplement til EU-landenes sundhedspolitikker under sit EU4Health-finansieringsprogram for 2021-2027.

ec.europa.eu/health/funding/eu4health_da

Handlingsområder:

Forbedre og fremme sundheden i EU.
Forbedre lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter.
Beskytte mennesker i EU mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Styrke sundhedssystemerne.

Lær mere om EU4Health-programmet i denne korte video: europa.eu/!7YpYFT

VIDSTE DU DET?

I 2020 blev 2,7 millioner mennesker i EU diagnosticeret med kræft, og yderligere 1,3 millioner mennesker mistede livet som følge af kræft, herunder over 2 000 unge.

Find ud af, hvordan Europas »kræfthandlingsplan« sigter mod at nedbringe antallet af dødsfald som følge af sygdommen og forbedre kræftforebyggelse, -behandling og -pleje: europa.eu/!wM37cx

En sundhedsmedarbejder foretager en MR-scanning af en patient.

En sygeplejerske klargør maskinen til MR-scanning af en patient, Liège universitetshospital, Belgien, den 24. januar 2020.

Læs mere om EU’s indsats for at fremme vores europæiske levevis på: europa.eu/!xh39wq

Nyt skub i europæisk demokrati

Demokrati er det fundament, som Den Europæiske Union bygger på. I et sundt og velfungerende demokratisk system kan borgerne frit give udtryk for deres synspunkter, vælge deres politiske ledere eller selv blive én og få indflydelse på deres fremtid.

I de seneste år har vi set et fornyet folkeligt politisk engagement og øget valgdeltagelse. Men som mange andre steder i verden står demokratiet i EU og i EU-landene over for udfordringer. Disse udfordringer spænder fra stigende ekstremisme og valgindblanding til trusler mod journalister og en opfattet afstand mellem befolkningen og dens folkevalgte repræsentanter.

EU ønsker at styrke de demokratiske processer og tilskynder borgerne til at engagere sig i udformningen af deres fremtid i EU. Det bestræber sig desuden på at gøre sine egne strukturer mere gennemsigtige og demokratiske.

Læs mere om, hvordan du kan deltage og blive hørt i kapitel 2 »Hvordan fungerer EU?« i afsnittet »Din stemme i EU’s beslutningsproces«.

 

Styrkelse af EU’s demokratier

Individuelle rettigheder og friheder, gennemsigtighed og ansvarlighed er kernen i Europa-Kommissionens plan for at styrke EU’s demokratier. Den omfatter først og fremmest foranstaltninger til fremme af frie og retfærdige valg, støtte til frie og uafhængige medier og bekæmpelse af desinformation. Den Europæiske Union og EU-landene er i færd med at optrappe deres indsats for at modarbejde dem, der forsøger at udnytte kriser såsom covid-19-pandemien, og dem, der spreder propaganda eller had. En af de måder, de gør dette på, er ved at registrere og afsløre desinformation og ved at samarbejde med onlineplatforme om at begrænse udbredelsen af falske nyheder.

VIDSTE DU DET?

73 % af kvindelige journalister på verdensplan har været udsat for onlinevold i forbindelse med deres arbejde (UNESCO/ICEF-undersøgelse, 2020).

At give børn en stemme

Alle børn i Europa — og i resten af verden — skal have de samme rettigheder og leve uden nogen form for forskelsbehandling og intimidering. Den første EU-strategi for børns rettigheder har til formål at yde beskyttelse og støtte til alle børn og unge (under 18 år) uanset deres baggrund, oprindelse, sociale status eller opholdsstatus. Den indeholder forslag til tiltag på flere områder, herunder børns ret til at være fri for vold og til at være beskyttet online. Samtidig arbejder EU på at bryde den onde cirkel af fattigdom og ulighed på tværs af generationer. Den nye europæiske børnegaranti har til formål at sikre, at børn, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til sunde måltider, uddannelse, sundhedspleje og passende boliger.

1/5 af EU's befolkning er børn eller unge under 18 år.

Mere end 10 000 børn og unge bidrog med deres idéer og hjalp med at udforme EU-strategien for børns rettigheder.

play video SE VIDEOEN: EU-strategien for børns rettigheder europa.eu/!vP8qwC

VIDSTE DU DET?

I 2019 boede 22,2 % af alle børn i EU i husstande, der var truet af fattigdom eller social udstødelse. Det er næsten 18 millioner børn i nød.

VIDSTE DU DET?

EU har oprettet platformen for børns deltagelse for at sikre, at din stemme bliver hørt. Det er et sikkert sted, hvor du kan dele din mening om vigtige spørgsmål med beslutningstagerne. Du kan kontakte andre børn, interagere, diskutere og lære om dine rettigheder. Du kan også lære om lovgivning og politik på et børnevenligt sprog og komme i kontakt med organisationer tæt på det sted, hvor du bor!

Læs mere på: europa.eu/!VVFNtC

VIDSTE DU DET?

I maj 2021 indledte EU en debat, der gav folk i hele EU mulighed for at udtale sig om, hvilken slags Europa de ønsker at leve i. Drøftelserne og arrangementerne blev afholdt både online og ved personligt fremmøde i alle lande. Denne feedback er vigtig, da den vil bidrage til at forme EU’s fremtid.

Yderligere oplysninger om konferencen om Europas fremtid findes på: futureu.europa.eu/?locale=da

Et Europa i forandring

De europæiske samfund er under forandring, lige fra længere forventet levetid til lavere fødselstal. Håndtering af demografiske ændringer er nøglen til at opbygge en mere modstandsdygtig, bæredygtig og retfærdig Europæisk Union. Landdistrikterne i hele EU er f.eks. ofte ramt af faldende befolkningstal, og samtidig er indbyggerne i gennemsnit ældre end i byområderne. Landdistrikterne forsyner os med mad, hjem, arbejdspladser og vigtige økosystemtjenester. For at sikre, at de fortsat kan spille disse vigtige roller, har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan, der skal hjælpe landbosamfund og virksomheder med at nå deres fulde potentiale i de kommende årtier.

Se nærmere på, hvordan Europa vil se ud i de kommende årtier: europa.eu/!TQxgpd

OPGAVE 22 BORGERDIALOGER

Borgerdialoger mellem kommissærer og offentligheden finder sted i hele EU med jævne mellemrum. Hvis I ikke har mulighed for at deltage i et af disse arrangementer, kan I organisere jeres eget i klassen. Tre eller fire elever påtager sig rollen som kommissær og vælger et af de emner, der præsenteres i dette kapitel, som udgangspunkt for drøftelsen. Som forberedelse kan de se nærmere på den valgte politik og udarbejde en 5-minutters tale. Når »kommissæren« har holdt tale for klassen, afholdes der en 15 minutters runde med spørgsmål og svar med læreren som moderator.

Læs mere om, hvordan EU sætter nyt skub i europæisk demokrati: europa.eu/!Pq69pn