DEN EUROPÆISKE UNION HAR OPNÅET MEGET SIDEN SIN GRUNDLÆGGELSE. DEN HAR SIKRET MERE END ET HALVT ÅRHUNDREDE MED FRED, STABILITET OG VELSTAND. DEN HAR BIDRAGET TIL AT HÆVE LEVESTANDARDEN. OG DEN HAR SKABT VERDENS STØRSTE INDRE MARKED OG LANCERET EUROEN. HVAD ER SÅ DET NÆSTE? DETTE KAPITEL INDEHOLDER FLERE OPLYSNINGER OM, HVORDAN UNIONEN HÅNDTERER DE NUVÆRENDE UDFORDRINGER, OG HVAD EU’S HOVEDPRIORITETER ER I DE KOMMENDE ÅR.

HVAD ER DER PÅ EU’s DAGSORDEN?

Vi lever i udfordrende tider. Klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøskader truer Europa og verden. Samtidig transformerer de nye digitale teknologier den måde, vi lever, arbejder og driver forretning på. Disse nye digitale teknologier giver nye muligheder, men også nye risici. Hertil kommer, at den globale covid-19-pandemi, der ramte Europa i 2020, har vendt op og ned på vores tilværelse. Den har vist, hvor hurtigt verden kan komme i krise, og hvor vigtigt det er for EU at være parat til at reagere på nye udfordringer og samtidig håndtere eksisterende udfordringer.

Da formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, tiltrådte i 2019, fremlagde hun seks centrale ambitioner for Europa i de kommende år. Disse ambitioner spænder fra at føre an i omstillingen til en sund planet og en ny digital verden til at styrke EU’s rolle som førende på verdensplan. Som reaktion på den globale pandemi har EU iværksat en genopretningsplan for Europa for at sikre, at det efter covid-19 er grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt og giver unge masser af muligheder. Denne genopretningsplan kaldes NextGenerationEU. I dette kapitel beskrives, hvad EU gør på hvert af de prioriterede områder for at realisere planen.

En europæisk grøn pagt

Klimaforandringerne er en af største udfordringer, som verden står overfor i dag. Af de 8 millioner arter på planeten risikerer 1 million at gå tabt. Skovene og havene forurenes og ødelægges. Det er ikke overraskende, at unge, der er bekymrede for den planet, de skal arve, har ført an i opfordringerne til en større klimaindsats.

Den Europæiske Union har stået i spidsen for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer. Den spillede en central rolle med hensyn til at få den skelsættende globale klimaaftale i Paris på plads i 2015. EU er nu fast besluttet på inden 2050 at blive verdens første klimaneutrale kontinent, hvor vi ikke producerer flere drivhusgasser, end vores økosystemer kan absorbere på naturlig vis.

Den europæiske grønne pagt er EU’s handlingsplan for at nå dette mål og for at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Det vil bl.a. indebære ambitiøse nedskæringer i drivhusgas­emissionerne, investeringer i grønne teknologier og beskyttelse af vores naturlige miljø. Det vil også betyde, at der skal tages fat på de uundgåelige konsekvenser af klimaændringer.

Færdigheder i den digitale tidsalder

Digital knowhow er afgørende for studier og arbejde. Det er også vigtigt at få adgang til et stigende antal offentlige onlinetjenester — lige fra at åbne en bankkonto til at ansøge om at studere i udlandet. I dag mangler mere end 1 ud af 5 unge imidlertid grundlæggende digitale færdigheder. Selv om de enkelte EU-lande har ansvaret for uddannelsesudbuddet, yder EU støtte på dette område. Det støtter EU-landene ved at investere i programmer såsom den europæiske dagsorden for færdigheder og handlingsplanen for digital uddannelse for at uddanne europæerne og udbygge Europas talentmasse.

Europa-Kommissionen har en lang række projekter, der har til formål at hjælpe EU-landene med at forbedre niveauet af digitale færdigheder. Disse omfatter den årlige EU-programmeringsuge og praktikophold vedrørende digitale muligheder, som begge giver studerende på videregående uddannelser mulighed for at få praktisk erhvervserfaring på digitale områder, som jobmarkedet har brug for.

Opdag en verden af digitale muligheder med disse tegneserier om digitale eventyrere: europa.eu/!4jHjWG

VIDSTE DU DET?

Ifølge den digitale resultattavle for 2020 er kun 18 % af IKT-specialisterne i EU kvinder. EU arbejder på at øge kvinders deltagelse i den digitale sektor kraftigt ved at sætte spørgsmålstegn ved stereotyper, fremme uddannelse i almindelighed og uddannelse i digitale færdigheder i særdeleshed og ved at tilskynde flere kvinder til at blive iværksættere inden for sektoren.

Opbygning af tillid til teknologi

Kunstig intelligens (AI) kan hjælpe os på mange måder, f.eks. ved at give mere præcise medicinske diagnoser og ved at minimere landbrugets indvirkning på miljøet. Nogle er imidlertid bekymrede for, at kunstig intelligens kan bringe deres job i fare, eller er i tvivl om, hvorvidt de kan stole på teknologien. For at løse disse problemer har Kommissionen foreslået nye regler for at sikre, at AI-systemer, der anvendes i EU, er sikre, gennemsigtige, etiske, upartiske og under menneskelig kontrol.

europa.eu/!krq4tJ

Et stærkere Europa i verden

Den Europæiske Union er hjemsted for omkring 447 millioner mennesker — verdens tredjestørste befolkning efter Kina og Indien — og spiller en vigtig rolle på verdensplan. EU fungerer som et indre marked med 27 lande og er verdens største handelsblok. Internationale handelsaftaler skaber økonomisk vækst for Europa og dets partnere. De bidrager også til at fremme europæiske principper og værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, sociale rettigheder og bekæmpelse af klimaændringer.

EU’s forbindelser med resten af verden er baseret på solidaritet og samarbejde. Udfordringer som klimaændringer, voldelig ekstremisme, menneskehandel og irregulær migration kender ingen grænser, mens ekstrem fattigdom kun kan løses gennem samarbejde med partnerlande i udviklingslandene.

EU arbejder på at gøre verden til et sikrere sted, hvor folk behandles retfærdigt, og love overholdes. EU’s optræden udadtil er baseret på de principper, der lå til grund for dets egen oprettelse og udvikling, herunder fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. EU arbejder på at styrke sine partnerskaber med sine umiddelbare naboer mod øst — navnlig Vestbalkan — og dem, der ligger længere væk (nærmere oplysninger om kandidatlande til EU-medlemskab findes i kapitel 1 »Hvad er Den Europæiske Union?«).

VIDSTE DU DET?

EU har mere end 45 gældende handelsaftaler med næsten 80 partnere rundt omkring i verden. I 2020 indgik EU en ny aftale om handel med Mexico, og handelsaftalen med Vietnam trådte i kraft.

Efter at Det Forenede Kongerige udtrådte af Den Europæiske Union den 31. januar 2020, undertegnede EU og Det Forenede Kongerige den 30. december 2020 en handels- og samarbejdsaftale.

EU er i færd med at opbygge et stærkere og tættere samarbejde med Afrika. Det har foreslået en række partnerskaber om fælles interesser og værdier med fokus på nøgleområder som grøn omstilling, digital omstilling, migration og mobilitet.

Fremme af vores europæiske levevis

Den Europæiske Union er mere end blot et fælles marked for varer og tjenesteydelser. Det er en union af mennesker, der deler en række fælles værdier. Disse værdier er fastlagt i EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som garanterer rettighederne for dem, der bor i EU. Værdierne, herunder demokrati og retsstatsprincippet, er grundlaget for vores samfund. F.eks. kan intet demokrati trives uden uafhængige domstole, der værner om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, eller uden et aktivt civilsamfund og frie medier.

Den europæiske levevis er inkluderende, hvilket betyder, at ingen bør lades i stikken. Alle, der bor i EU, bør have mulighed for at trives, deltage og lede, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Europa-Kommissionen er i færd med at indføre politikker og tiltag møntet på at bekæmpe forskelsbehandling og de stereotyper, der alt for ofte forekommer i samfundet.

På grundlag af erfaringerne fra coronaviruspandemien arbejder EU på at styrke sin reaktion på sundhedskriser og samtidig træffe foranstaltninger til at forbedre alle aspekter af borgernes sundhed.

Beskyttelse af europæernes sundhed

EU arbejder på at sikre, at EU-landene i fællesskab forbereder sig og reagerer på sundhedskriser, og at lægemidler er tilgængelige og økonomisk overkommelige. Det arbejder også på at forbedre forebyggelse, behandling og efterbehandling af sygdomme som kræft. Dette arbejde — som ligger bag den europæiske sundhedsunion — vil sætte EU i stand til bedre at forebygge og tackle fremtidige pandemier, gøre Europas sundhedssystemer stærkere og yde borgerne bedre beskyttelse af deres sundhed.

europa.eu/!W6qFUd

Nyt skub i europæisk demokrati

Demokrati er det fundament, som Den Europæiske Union bygger på. I et sundt og velfungerende demokratisk system kan borgerne frit give udtryk for deres synspunkter, vælge deres politiske ledere eller selv blive én og få indflydelse på deres fremtid.

I de seneste år har vi set et fornyet folkeligt politisk engagement og øget valgdeltagelse. Men som mange andre steder i verden står demokratiet i EU og i EU-landene over for udfordringer. Disse udfordringer spænder fra stigende ekstremisme og valgindblanding til trusler mod journalister og en opfattet afstand mellem befolkningen og dens folkevalgte repræsentanter.

EU ønsker at styrke de demokratiske processer og tilskynder borgerne til at engagere sig i udformningen af deres fremtid i EU. Det bestræber sig desuden på at gøre sine egne strukturer mere gennemsigtige og demokratiske.

Læs mere om, hvordan du kan deltage og blive hørt i afsnittet »Din stemme i EU’s beslutningsproces«.

 

Styrkelse af EU’s demokratier

Individuelle rettigheder og friheder, gennemsigtighed og ansvarlighed er kernen i Europa-Kommissionens plan for at styrke EU’s demokratier. Den omfatter først og fremmest foranstaltninger til fremme af frie og retfærdige valg, støtte til frie og uafhængige medier og bekæmpelse af desinformation. Den Europæiske Union og EU-landene er i færd med at optrappe deres indsats for at modarbejde dem, der forsøger at udnytte kriser såsom covid-19-pandemien, og dem, der spreder propaganda eller had. En af de måder, de gør dette på, er ved at registrere og afsløre desinformation og ved at samarbejde med onlineplatforme om at begrænse udbredelsen af falske nyheder.

europa.eu/!uNGtpX

VIDSTE DU DET?

73 % af kvindelige journalister på verdensplan har været udsat for onlinevold i forbindelse med deres arbejde (UNESCO/ICEF-undersøgelse, 2020).

At give børn en stemme

Alle børn i Europa — og i resten af verden — skal have de samme rettigheder og leve uden nogen form for forskelsbehandling og intimidering. Den første EU-strategi for børns rettigheder har til formål at yde beskyttelse og støtte til alle børn og unge (under 18 år) uanset deres baggrund, oprindelse, sociale status eller opholdsstatus. Den indeholder forslag til tiltag på flere områder, herunder børns ret til at være fri for vold og til at være beskyttet online. Samtidig arbejder EU på at bryde den onde cirkel af fattigdom og ulighed på tværs af generationer. Den nye europæiske børnegaranti har til formål at sikre, at børn, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til sunde måltider, uddannelse, sundhedspleje og passende boliger.

europa.eu/!cjtbfB