DEN EUROPÆISKE UNION HAR OPNÅET DET, SOM DEN OPRINDELIGT BLEV SKABT FOR: DEN HAR SKABT FRED MELLEM SINE MEDLEMMER — EN FRED, DER NU HAR VARET I MERE END 60 ÅR. MEN HVOR ER VI NU PÅ VEJ HEN? I DETTE KAPITEL KAN DU LÆSE MERE OM, HVORDAN UNIONEN HÅNDTERER DE NUVÆRENDE UDFORDRINGER.

HVAD ER DER PÅ EU’S DAGSORDEN?

EU står over for en række forskellige udfordringer — fra økonomiske til miljømæssige og fra teknologiske til internationale, for blot at nævne nogle få. Mange borgere har mistet tilliden til politikerne. Der sættes nu spørgsmålstegn ved nogle af resultaterne af den europæiske integration, f.eks. den frie bevægelighed for personer.

Det er på denne baggrund, at Ursula von der Leyen — den første kvindelige formand for Europa-Kommissionen — fremlagde sine politiske retningslinjer i juli 2019. De indeholder seks centrale ambitioner for EU:

en europæisk grøn aftale

en økonomi, som fungerer for mennesker

et Europa, der er klar til den digitale tidsalder

fremme af den europæiske levevis

et internationalt stærkere Europa

nyt skub i det europæiske demokrati.

Ursula von der Leyens Kommission tiltrådte den 1. november 2019. Den vil føre tråden videre fra det tidligere arbejde og samtidig udforme sine egne konkrete politiske forslag for EU’s fremtid. I dette kapitel beskrives EU’s vigtigste politikområder i de seneste fem år. Når Kommissionen har taget hul på sit program for EU for 2019-2024, vil den næste udgave af DIT EU komme nærmere ind på, hvad det indeholder.

Find flere oplysninger på

»For mine forældres generation var Europa et håb om fred på et kontinent, der alt for længe havde været splittet.

For min generation var Europa et håb om fred, fremgang og enhed, hvilket vi har realiseret gennem fælles valuta, fri bevægelighed og udvidelse.

For mine børns generation er Europa et helt særligt håb.«

URSULA VON DER LEYEN
Formand for Europa-Kommissionen
Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Europa er på vej ud af den værste økonomiske og finansielle krise siden 1930’erne. Som følge af denne krise er mange arbejdspladser gået tabt, og der er foretaget meget få investeringer i Unionen. EU’s højeste prioritet er at få sat skub i væksten i Europa igen og at øge beskæftigelsen, især for unge, uden at skabe ny gæld.

I 2015 etablerede Unionen Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Denne fond, som blev etableret med en startkapital på 21 mia. EUR med støtte fra Unionen, har tiltrukket offentlige og private investorer, som til gengæld vil foretage strategiske investeringer de steder, hvor behovet er størst. Siden investeringsplanen blev lanceret, har den bidraget til at finansiere udbredelsen af højhastighedsbredbåndsinternet til 15 millioner husstande, renovere eller bygge en halv million økonomisk overkommelige boliger og forbedre sundhedsydelserne til 30 millioner europæere. Den har forsynet 7,4 millioner husstande med vedvarende energi og forbedret jernbane- og byinfrastrukturen for de 95 millioner passagerer, der benytter den hvert år. Dette er til gavn for alle medlemsstater, navnlig dem, der var hårdest ramt af krisen.

Find flere oplysninger på

Opgave 17

JOB TIL UNGE

Unionen hjælper med at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse ved at tiltrække kapital fra potentielle EU-investorer. Hvad kan Unionen ellers gøre for at øge antallet af job til unge?

Diskutér i små grupper.

Det digitale indre marked

Internettet og de digitale teknologier forandrer verden. Uanset om du ser film, shopper eller studerer, er der store chancer for, at du bruger eller kunne bruge onlineværktøjer. Unionen fortsætter med at afhjælpe problemer, som forhindrer borgere, regeringer og virksomheder i at få det fulde udbytte af internettet. Løsningerne spænder fra at sætte en stopper for geoblocking, afskaffe roaminggebyrer for mobiltelefoner og adressere problemet med manglende internetadgang eller digitale færdigheder til at vedtage nye regler om portabilitet, så borgerne kan få adgang til onlineabonnementer til TV, spil og musik, når de rejser i EU, på samme måde som derhjemme. Roaminggebyrer blev afskaffet i juni 2017. Det betyder, at borgere kan bruge deres mobile enheder, når de rejser i Unionen, og betale samme pris som hjemme.

Siden 1. april 2018 har europæerne været i stand til at tilgå onlineindhold, de abonnerer på derhjemme, uanset hvor i EU de befinder sig, og deres personoplysninger er beskyttet af den nye generelle forordning om databeskyttelse, som trådte i kraft i maj.

Ikke alle borgere og virksomheder har adgang til hurtigt internet og onlinemuligheder. Det er Kommissionens mål at sikre borgerne den bedst mulige internetforbindelse, mens WiFi4EU-initiativet støtter installationen af gratis, offentlige wi-fi-hotspots i lokalsamfund i hele Unionen.

Find flere oplysninger på

VIDSTE DU DET?

Geolokalisering er hjertet i den igangværende digitale revolution. Unionen har investeret i sit eget globale satellitnavigationssystem, Galileo. Det vil gøre geolokalisering ti gange mere præcis og vil muliggøre nye innovative tjenester, som kan transformere vores dagligdag, f.eks. selvkørende biler og forbedrede transportnet i byerne. Galileokonstellationen har nu 18 satellitter i kredsløb og er begyndt at tilbyde tjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Den fulde konstellation skal efter planen bestå af 24 satellitter, og den forventes at være fuldført senest i 2020. Intet enkelt europæisk land kunne have udrettet dette alene.

Opgave 18

DEN DIGITALE FREMTID

Bruger du internetbaserede/digitale produkter og/eller tjenesteydelser? Diskutér jeres personlige erfaringer i små grupper. Hvordan tror I, at internettet og de digitale teknologier vil se ud i fremtiden?

Energiunionen og klimaet

Alle EU-borgere bør have adgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser, og én af de største udfordringer for det europæiske energisystem er at tilvejebringe dette. I en tid med globale klimaændringer og global opvarmning er Unionen verdens største energiimportør, som importerer mere end halvdelen af dens energi. De fleste af bygningerne i Unionen er ikke energieffektive, og engrospriserne på elektricitet i Europa er 25 % højere end i USA.

For at forbedre denne situation har Unionen fastsat ambitiøse klima- og energimål for 2030:

  • en nedbringelse af drivhusgasser med 40 %
  • en forøgelse af andelen af vedvarende energi (vind, sol, biobrændstoffer) til 32 % og
  • energibesparelser på 32,5 %.

Klimaændringer kan dog ikke tackles af Unionen alene. Unionen arbejder for at fremme en stærk global indsats gennem FN og andre internationale fora. I 2015 blev der på FN’s klimakonference i Paris for første gang indgået en global aftale om bekæmpelse af klimaændringer. Unionen spillede en væsentlig rolle for at nå dette mål.

Find flere oplysninger på

VIDSTE DU DET?

21 % af Unionens budget bruges på klimarelaterede projekter. Mindst 40 % af investeringerne under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vil desuden blive anvendt til at støtte projekter med komponenter, som bidrager til klimaforanstaltninger.

Opgave 19

ENERGIBESPARELSER

En lille indsats kan også yde et vigtigt bidrag, når det gælder energibesparelse. Diskutér i små grupper, hvad I allerede gør hos jer, hvad I ellers kan gøre, og hvad I ikke er parate til at gøre.

Det indre marked

Det indre marked er et af EU’s vigtigste resultater. Takket være det indre marked kan mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital bevæge sig mere frit. Det giver nye muligheder for fagfolk og virksomheder samt et større vareudbud og lavere priser for forbrugerne. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere overalt, hvor de ønsker det.

På trods af det indre markeds generelle succes udnyttes dets fordele ikke altid, fordi mange ikke kender reglerne eller ikke anvender dem, eller fordi andre ting kommer i vejen.

Unionen har besluttet at gennemføre det indre marked for varer og tjenesteydelser og udvikle det til et sted, hvor virksomheder og industrier kan vokse og skabe gode resultater i den globale økonomi. For at nå dette mål arbejder Europa-Kommissionen for at:

  • skabe en kapitalmarkedsunion, som gør det lettere for små virksomheder at rejse penge, og som gør Europa til et mere attraktivt sted at investere
  • opmuntre arbejdstagere til at tage beskæftigelse i andre EU-lande for at besætte ledige stillinger og opfylde behovet for særlige kvalifikationer
  • styrke de sociale aspekter og
  • bekæmpe skatteunddragelse og -svig.

Find flere oplysninger på

Opgave 20

FRI BEVÆGELIGHED ELLER PROTEKTIONISME?

Ved at sikre den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital bidrager det indre marked til at skabe vækst og beskæftigelse. Opdel klassen i to grupper: en gruppe, som er enig i denne udtalelse, og en anden gruppe, som er uenig. Efter diskussion i gruppen fremlægger hver gruppe sine argumenter for klassen.

Økonomisk og Monetær Union

Den Økonomiske og Monetære Union er et vigtigt skridt i indsatsen for at bringe EU-økonomierne tættere på hinanden. Den fremmer EU-landenes indbyrdes samarbejde og samhandel, fordi EU-landenes økonomi- og skattepolitikker hænger sammen, alle arbejder under en fælles monetær politik, og en fælles valuta — euroen — bruges i de fleste medlemsstater.

Da den globale økonomiske krise ramte, traf Unionen og de dengang 28 medlems-stater hidtil usete foranstaltninger for at beskytte deres økonomier. Disse foranstaltninger viste sig at skabe vanskeligheder for borgerne og tog ikke altid hensyn til indvirkningen på deres tilværelse. I dag ønsker Unionen at udnytte disse erfaringer og fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union med det formål at hjælpe dårligt stillede og skabe flere job. Unionen søger dermed at sikre euroens stabilitet, styrke de offentlige finanser og relancere den sociale dialog.

Find flere oplysninger på

Opgave 21

DEN EUROPÆISKE SØJLE FOR SOCIALE RETTIGHEDER

Unionen beskytter også borgerne gennem love om begrænsning af arbejdstiden, bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, mere sikre arbejdsforhold og erstatning for arbejdsskader. For at sikre borgerne nye og mere effektive rettigheder omfatter den europæiske søjle for sociale rettigheder principper og rettigheder for så vidt angår lige muligheder og lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsforhold, social beskyttelse og inklusion.

Hvilken type social dimension for Europa går du ind for? Vælg individuelt de tre principper, som efter din mening er vigtigst for et socialt Europa, og drøft derefter jeres valg i små grupper.

Find flere oplysninger på

  • Uddannelse og livslang læring
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Sikker og fleksibel beskæftigelse
  • Oplysninger om beskæftigelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af afskedigelse
  • Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne
  • Balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Minimumsindkomst
  • Sundhedsydelser
  • Integrering af handicappede
  • Boliger og støtte til hjemløse

Fri handel

Hver dag importerer og eksporterer Unionen varer og tjenesteydelser til en værdi af flere hundrede millioner euro. Samlet udgør de 27 EU-lande den største økonomi i verden og er samtidig den største eksportør og importør, den førende investor og modtager af udenlandske investeringer og den største bistandsyder. Når EU-landene gør fælles front, har de mere vægt i internationale handelsforhandlinger, end hvis EU-landene forhandlede hver for sig. Disse åbne markeder skaber økonomisk vækst og bedre job for Europa og dets partnere. De giver også EU’s forbrugere flere valgmuligheder og mere købekraft og hjælper virksomheder med at konkurrere i udlandet.

Unionen tilkendegiver dog tydeligt over for dens partnere, at frihandel ikke sker for enhver pris. Enhver handelsaftale, der indgås af Unionen på EU-landenes vegne, skal respektere EU’s værdier, skal være gennemsigtig, rimelig og retfærdig og må ikke være til skade for mennesker eller miljøet. Den økonomi- og handelsaftale, der blev indgået mellem Unionen og Canada i oktober 2016, den såkaldte CETA-aftale, er et godt eksempel på denne progressive tilgang, og det samme gælder de frihandelsaftaler, som blev undertegnet i juli 2018 mellem Unionen og Japan.

Find flere oplysninger på

VIDSTE DU DET?

I 2018 blev over 36 millioner job i Unionen understøttet af eksporten til lande uden for Unionen.

Opgave 22

FRI HANDEL OG GLOBALISERING

I dag foregår produktionen af varer fra start til slut ikke på ét sted. I stedet samles de i serier af enkeltstående trin forskellige steder i verden. Vælg i små grupper et produkt eller en tjenesteydelse, som I kender (f.eks. noget tøj, en mobiltelefon eller en computer), og diskutér, hvad det består af, hvor dets komponenter kommer fra, og hvilke konsekvenser en styrkelse eller begrænsning af den frie handel kan have for dets pris, hvad det er fremstillet af osv. Fremlæg jeres tanker for resten af klassen.

Find flere oplysninger på

VIDSTE DU DET?

Det økonomiske samarbejde mellem Unionen og USA er det mest omfattende i verden. Sammen tegnede de to blokke sig i 2018 for cirka 46 % af det globale økonomiske output. Hver dag handler de to varer og tjenesteydelser til en værdi af ca. 2 mia. EUR. Europæiske virksomheder, som eksporterer til USA, findes ikke kun i de største byer, men også i små byer og regioner i hele Europa. Klik på kortet for at se, hvor mange virksomheder i dit land og i din region der i øjeblikket eksporterer til USA:

Retlige anliggender og grundlæggende rettigheder

Unionen er ikke blot et fælles marked for varer og tjenesteydelser. Den er også en union, der bygger på værdier som den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne. Europa-Kommissionen har derfor iværksat en række tiltag for at forbedre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder med fokus på databeskyttelse, udveksling af personoplysninger og forbrugerrettigheder, og den har intensiveret indsatsen for at sikre ligestilling mellem kønnene, bekæmpe forskelsbehandling og stoppe menneskehandel.

Terroranslag på europæisk jord har dog medført nye og hidtil usete udfordringer for EU-landene. Derfor arbejder Unionen for at udvikle en effektiv sikkerhedsunion. Der er truffet en række foranstaltninger på EU-plan, som omhandler alle aspekter af terrortruslen. Dette omfatter forebyggelse af radikalisering, herunder online, at gøre det strafbart at rejse for at begå terror eller støtte terror, en styrket indsats for at opdage terrorisme ved at øge udvekslingen af information, hindring for finansiering af terrorisme, hindring af adgangen til våben og sprængstoffer og støtte til partnerlande, især omkring Middelhavet.

Find flere oplysninger på

Opgave 23

EUROPÆISKE VÆRDIER

Diskutér følgende i små grupper:

Migration

I 2015 og 2016 oplevede EU en hidtil uset tilstrømning af flygtninge og migranter. Mere end en million mennesker er kommet til Den Europæiske Union. De fleste er flygtet fra krig og terror i Syrien og andre lande, mens andre har krydset Unionens ydre grænser for at blive forenet med deres familie og/eller opnå et bedre liv.

Intet EU-land kan eller skal imidlertid klare det enorme migrationspres alene. Unionen intensiverer derfor indsatsen for at redde liv, bekæmpe menneskehandel og samarbejde med de lande, som migranterne kommer fra og rejser gennem på deres vej til et andet land. Endnu mere grundlæggende ønsker Unionen at tage fat om selve årsagerne til, at mennesker flygter og migrerer: fattigdom, krig, forfølgelse, krænkelse af menneskerettighederne og naturkatastrofer.

Unionen har allerede ydet en stor indsats for at håndtere flygtningekrisen og gør det fortsat. Ud over at yde flere penge hjælper Unionen med at omfordele de asylansøgere, der allerede findes i Europa, og genbosætte mennesker i nød fra nabolande. For at give mennesker sikre muligheder for lovlig indrejse i Unionen arbejder den for at forbedre sikkerheden ved grænserne og bekæmpe problemet med menneskesmugling.

Find flere oplysninger på

VIDSTE DU DET?

I 2017 vedtog Unionen nye regler for de ydre Schengengrænser med det formål at øge kontrollen af alle personer, inklusive europæiske borgere, i relevante databaser for dermed at sikre, at de ikke udgør en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Der blev f.eks. oprettet en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre stærk og fælles forvaltning af de ydre grænser.

VIDSTE DU DET?

Ansøgning om asyl er en grundlæggende ret i Unionen, som indrømmes flygtninge. EU-landene har en international forpligtelse til at give asyl i henhold til FN-konven-tionen om flygtninges retsstilling.

En flygtning er en person, som flygter fra sit hjemland, og som ikke kan vende hjem på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse.

En asylansøger er en person, der hævder at være flygtning, og som har ansøgt om international beskyttelse, men hvis ansøgning endnu ikke er blevet endeligt vurderet.

En migrant er et bredere udtryk end flygtning og henviser til en person, der forlader sit hjemland for at bosætte sig i et andet land, oftest for at opnå et bedre liv.

Opgave 24

UNIONENS STØTTE TIL FLYGTNINGE OG MIGRANTER

Stigningen i antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til Unionen, har lagt pres på Europa. Unionen har reageret på denne situation ved at iværksætte forskellige tiltag.

Angiv først din holdning til de tiltag, der er anført nedenfor. Vælg derefter i små grupper tre emner, som I er mest uenige om, og diskutér, hvad der ligger til grund for dem.

Fuldstændigt for Delvist for Delvist imod Fuldstændigt imod
1 Unionen har organiseret eftersøgnings- og redningsfartøjer i Middelhavet, som har reddet tusindvis af menneskeliv.
2 Unionen har etableret modtagecentre i Grækenland og Italien og udsendt eksperter, som hjælper med at identificere og registrere nytilkomne.
3 EU-landene bør deles om håndteringen af asylansøgninger. Mennesker, der har behov for international beskyttelse, bør overføres fra Grækenland eller Italien til et andet EU-land.
4 Næsten 90 % af flygtningene og migranterne har betalt organiserede kriminelle for at få dem over EU’s grænser. Derfor har Unionen intensiveret kampen mod kriminelle netværk og menneskesmuglere.
5 Unionen hjælper EU-lande med at hjemsende »irregulære« migranter, hvis de ikke har ret til at opholde sig i Unionen.
6 Unionen hjælper med at forbedre levevilkårene for ulovlige immigranter i deres hjemlande, så de ikke flygter fra disse lande.
7 Unionen ønsker at give asylansøgere sikre og lovlige muligheder for at rejse ind i Unionen, så de ikke risikerer livet, fordi de må ty til menneskesmuglere og -handlere.
8 Unionen har styrket kontrollen ved de ydre grænser.
9 Mange mennesker, der ankommer til Unionen, har brug for fornødenheder såsom rent vand, mad og husly. Unionen finansierer projekter, der har til formål at imødekomme de mest presserende humanitære behov.
10 Unionen yder humanitær bistand til flygtninge og migranter i lande uden for Unionen, f.eks. Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet.

EU i verden

Unionen er en central aktør på mange udenrigspolitiske områder, der strækker sig fra forhandlinger med Iran for at reducere dette lands produktion af nukleart materiale til bekæmpelse af global opvarmning. Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som tager sigte på at løse konflikter og fremme international forståelse, er baseret på diplomati, mens handel, støtte, sikkerhed og forsvar spiller en komplementær rolle.

Den politiske krise i Ukraine og urolighederne i Mellemøsten viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at Unionen står samlet udadtil. Unionen arbejder derfor for at styrke sin udenrigspolitik. En samlet indsats giver EU-landene en langt større autoritet, end de ville have, hvis de hver især førte deres egen politik.

For Unionen betyder rollen som en stærkere global aktør, at den kan reagere effektivt over for globale udfordringer, fremme EU’s værdier og bidrage til fred og velstand i hele verden.

VIDSTE DU DET?

Unionen er hjem for cirka 6 % af verdens befolkning. Denne andel er faldende, og i 2060 vil Unionen kun repræsentere omkring 4 %. Selv om Europa er et relativt lille kontinent, har det stor økonomisk betydning. Samlet udgør EU-landene 20 % af verdensøkonomien, og Unionen er således en af de største økonomier i verden og er af samme størrelse som USA’s økonomi.

Opgave 25

UNIONEN I VERDEN

Her er nogle eksempler på, hvad Unionen gør i verden. Vælg de tre, der er vigtigst for dig, og forklar, hvorfor du har valgt dem. Sammenlign dine svar med dine klassekammeraters.

VIDSTE DU DET?

Med et samlet bidrag på over 1 mia. EUR konsoliderede EU i 2018 sin stilling som verdens største bidragsyder af humanitær bistand. EU’s humanitære bistand har ydet livsvigtig støtte i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte konflikter verden over.

Find flere oplysninger på

Demokratiske ændringer

Nogle mener, at Unionen er unødigt bureaukratisk og langt væk fra borgerne. Samtidig forventer borgerne, at Unionen imødegår og håndterer betydelige økonomiske og sociale udfordringer.

Unionen ønsker reelt demokrati og reform. Det er Europa-Kommissionens prioritet — ikke kun at foreslå nye love, når de er nødvendige, og når der er en klar europæisk merværdi — men også at være fuldstændigt gennemsigtig med hensyn til, hvad den gør. Alle de centrale tekster om handelsforhandlingerne mellem Unionen og Canada og mellem Unionen og USA er f.eks. offentligt tilgængelige.

Find flere oplysninger på


VIDSTE DU DET?

Medlemmer af offentligheden kan til enhver tid indgive bemærkninger under udformningen af en lov. Kommissionen fornyer sit tilsagn om at lytte til eksterne synspunkter ved hjælp af onlineværktøjet »Deltag i debatten«

Opgave 26

BORGERDIALOGER

Borgerdialoger mellem kommissærer og offentligheden gennemføres dagligt i hele Unionen. Hvis I ikke har mulighed for at deltage i et af disse arrangementer, kan I organisere jeres egen borgerdialog i klassen. En gruppe på tre eller fire elever, som repræsenterer en kommissær, vælger en af de ti emner, der er præsenteret i dette kapitel. Hjemme undersøger gruppen detaljerne om den valgte politik for at kunne besvare borgernes (klassekammeraternes) spørgsmål og forbereder en tale på fem minutter om emnet. Når »kommissæren« har holdt sin tale på klassen, gennemføres der en 15 minutter lang runde med spørgsmål og svar mellem kommissæren og klassekammeraterne, som modereres af læreren.

OPGAVESVAR