HVAD HVIS DU HAR BRUG FOR
EN TILBAGEBETALING
ELLER EN REPARATION?

  • Hvis du køber varer, der har fejl, eller som ikke ser ud som lovet, hvor som helst i EU, skal sælgeren reparere eller erstatte dem uden ekstra omkostninger eller give dig en prisreduktion/fuld tilbagebetaling.
  • Du kan generelt kun bede om delvis eller fuld tilbagebetaling af pengene, hvis det ikke er muligt at reparere eller erstatte varen.
  • I nogle lande skal du informere sælgeren senest to måneder efter, du har opdaget en fejl.
  • Du skal vise forhandleren, at der er fejl på varen, eller at varen ikke er som lovet, senest seks måneder efter modtagelsen.
  • Efter seks måneder skal du i de fleste lande bevise, at fejlen allerede fandtes ved modtagelse af varen, f.eks. ved at vise, at den skyldes ringe kvalitet af materialerne.
  • Forhandleren skal altid komme frem til en løsning.
  • Du har 14 dages »afkølingsperiode« til at annullere og returnere onlinekøb af en hvilken som helst årsag.
    • Afkølingsperioden gælder ikke visse køb, herunder fly- og togbilletter, koncertbilletter, hotelreservationer, billejereservationer, personliggjorte varer, online digitalt indhold, der er blevet downloadet, eller varer købt af privatpersoner.
  • Tilbagebetalinger skal gives inden for 14 dage fra modtagelsen af annulleringen, men forhandlere kan udsætte din tilbagebetaling, hvis de ikke har modtaget varen eller et bevis på, at du har returneret den. Hvis dine varer er beskadigede eller har fejl, bør forsendelsesomkostningerne også tilbagebetales.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/guarantee_da

DETTE KUNNE VÆRE DIG
Vær opmærksom på vildledende, skjulte reklamer

Johannes læste et magasin, som indeholdte en historie, som så ud til at være skrevet af en læser, om et kedelmærke. Der stod, at dette mærke var rigtig godt, fungerede godt og var populært. Johannes besluttede at undersøge det online og opdagede, at mange af anmeldelserne havde beskrevet, at det gik hurtigt i stykker og var for dyrt. Anmelderne skrev, at de var blevet snydt til at købe det, fordi de ikke vidste, at historien var en sponsoreret reklame. Ifølge EU-lovgivningen skulle det have været tydeligt, at det var en reklame, og de blev pålagt at udsende en undskyldning og afklaring.

Visse former for handelspraksis er forbudt under alle omstændigheder. Disse inkluderer reklamer som lokkemad, falske påstande om helbredelser, manipulation af børn, skjule reklamer i medier, pyramidespil og vedvarende uønskede tilbud.

HVAD BETRAGTES SOM
»URIMELIG BEHANDLING«
NÅR DU SHOPPER?

  • Når du køber varer og tjenesteydelser i EU, beskytter EU’s love dig imod urimelige handelspraksisser.
  • Virksomheder skal give dig nok nøjagtig information til, at du er i stand til at træffe informerede købsbeslutninger. Hvis de ikke gør dette, kan deres handlinger betragtes som urimelige, og du har ret til at søge godtgørelse.
  • Du er beskyttet mod to hovedkategorier af urimelig handelspraksis:
    • vildledende praksis , enten i form af handling (at give falske oplysninger) eller udeladelse (af vigtige oplysninger)
    • aggressiv praksis , som skal presse dig til at købe.
  • Hvis noget er »gratis«, kan du ikke være forpligtet til at betale for andet end omkostningen for:
    • at besvare annoncen
    • at afhente varen eller at få den leveret.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/unfair_da

HVILKE GARANTIER
ER DU BERETTIGET
TIL SOM FORBRUGER?

  • Uanset om du har købt dine varer i en butik, online eller pr. postordre, har du altid ret til to års garanti helt gratis.
    • De to år begynder, når du har modtaget dit køb.
  • Den toårige garanti er en minimumsrettighed – nationale regler i dit land kan give ekstra beskyttelse. Afvigelse fra reglerne skal være i forbrugerens interesse.
  • Genbrugsvarer er også omfattede af den toårige garanti. I nogle lande kan garantien være mindre end to år, men skal mindst være på ét år.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/guarantee_da

HVILKE RETTIGHEDER
ER DU BERETTIGET TIL
FOR LEVERINGER?

  • Du skal altid have klar information om den samlede pris på dit køb, inklusive levering og andre relaterede omkostninger.
  • Du skal give dit udtrykkelige samtykke til yderligere omkostninger.
  • Forhandleren har ansvaret for eventuel beskadigelse af varen fra afsendelsestidspunktet, og indtil du modtager den.
  • Hvis du ikke afhenter dit køb med det samme eller har bestilt den til levering på din adresse, skal forhandleren levere den inden for 30 dage.
  • Hvis du ikke modtager varen inden for 30 dage eller inden for et aftalt tidsrum, skal du minde sælgeren om købet og give en rimelig ny leveringsfrist.
  • Hvis de ikke leverer inden den forlængede tidsfrist, har du ret til at afbryde aftalen og få tilbagebetalt pengene så hurtigt som muligt.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/shipping_da

Denne publikation er tilgængelig på 23 sprog og i følgende formater:

PDF PRINT