SMV-internationaliseringsinstrumenter
et stort antal støtteforanstaltninger, men de er ikke fuldt ud sammenhængende eller samordnede

Resumé

I De små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) er rygraden i EU's økonomi. De udgør 99 % af alle virksomheder og tegner sig for 65 % af alle job i den ikkefinansielle erhvervssektor.

II International handel er en afgørende drivkraft for EU's økonomi, idet mere end 90 millioner job afhænger af eksport. På trods af SMV'ernes betydning for økonomien bidrager de ikke til den internationale handel i samme omfang som de større virksomheder: SMV'er tegner sig kun for 30 % af den samlede eksport (i værdi) til ikke-EU-lande.

III EU-bidraget til instrumenter, der specifikt er rettet mod SMV'ers internationalisering, beløb sig til ca. 850 millioner euro i perioden 2014-2020, herunder ca. 450 millioner euro i EU-finansiering til Enterprise Europe-netværket og 30 millioner euro til Startup Europe. Disse instrumenter suppleres af EU-foranstaltninger, hvor SMV-internationalisering er ét blandt mange områder, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020 og de udenrigspolitiske instrumenter.

IV Denne særberetning er den seneste i en række publikationer fra Revisionsretten, hvori støtte til SMV'er undersøges nærmere. Den har fokus på to centrale EU-instrumenter, der støttede SMV'ers internationalisering både på EU's indre marked og i ikke-EU-lande i programmeringsperioden 2014-2020, nemlig Enterprise Europe-netværket og Startup Europe-initiativet. SMV-internationaliseringen er af stor interesse for Europa-Parlamentet og andre relevante interessenter, fordi den er en vigtig faktor for at maksimere EU's vækstpotentiale, navnlig gennem eksport. Revisionen forventes at bidrage til at øge sammenhængen i og samordningen af EU-programmerne på dette vigtige politikområde og styrke Kommissionens systemer til overvågning af den samlede gennemførelse af dens strategi for SMV-internationalisering fra et tidligt tidspunkt i programperioden.

V Vi reviderede EU's strategi for SMV-internationalisering og to af de centrale initiativer, som forvaltes direkte af Kommissionen på dette område, dvs. Enterprise Europe-netværket og Startup Europe. Det overordnede revisionsspørgsmål var, om EU-støtten til SMV-internationalisering var sammenhængende og samordnet og på vellykket vis bidrog til at internationalisere SMV'erne.

VI Vi konstaterede, at EU's strategi korrekt udpegede de primære hindringer for SMV-internationalisering, og at EU og medlemsstaterne har iværksat et stort antal af foranstaltninger til at støtte SMV'ernes internationalisering. Der er dog vigtige foranstaltninger i strategien, som ikke er blevet gennemført på vellykket vis. Navnlig er der ingen ajourført fortegnelse over alle de relevante foranstaltninger på området, med hvilken man kunne udpege mangler, overlapninger og potentielle synergier blandt de eksisterende foranstaltninger. Endvidere er der ikke altid blevet sørget ordentligt for, at EU-foranstaltningerne er økonomisk bæredygtige, hvilket har resulteret i, at visse foranstaltninger er blevet bragt til ophør på trods af positive resultater.

VII Enterprise Europe-netværket (EEN) har opfyldt sine mål, men det er uklart, i hvilket omfang dette har fremmet SMV-internationaliseringen. Endvidere varierer EEN's resultater landene og konsortierne imellem, og EEN-medlemmerne kunne have gavn af supplerende støtte på visse områder - såsom adgang til finansiering. Samarbejdet mellem EEN og de andre instrumenter fungerer godt på EU-niveau, hvorimod samarbejdet mellem EU-instrumenterne og de nationale instrumenter fungerer mindre godt.

VIII Startup Europe imødekommer startupvirksomhedernes behov, men kun på kort sigt, eftersom alle de finansierede projekter ophørte samtidig med tilskuddet, og fordi aktiviteterne generelt havde bæredygtighedsproblemer. Kommissionen har ingen overordnet struktur til at samordne initiativet, hvilket resulterer i begrænset samarbejde mellem de forskellige projekter samt mellem Startup Europe og andre EU-instrumenter og nationale instrumenter. Resultatovervågningen er kun effektiv på niveauet for det enkelte projekt, og som følge heraf findes der kun begrænsede oplysninger om Startup Europes samlede resultater. Endvidere har initiativet i nogle tilfælde ført til, at startupvirksomheder er blevet opkøbt af virksomheder uden for EU.

IX Vi anbefaler, at Kommissionen:

• øger kendskabet til samt sammenhængen, samordningen og bæredygtigheden af støtten til SMV-internationalisering
• øger synligheden af Enterprise Europe-netværket, dets samarbejde med andre lignende programmer, rækkevidden af dets uddannelsesaktiviteter og den geografiske dækning af EU's centrale handelspartnere fra tredjelande
• forbedrer overvågningen og den langsigtede effektivitet af Startup Europe.

Indledning

01 De små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) er rygraden i EU's økonomi. Ca. 99 % af alle virksomheder i EU er SMV'er, og disse står for lige over halvdelen af EU's økonomiske produktion fra den ikkefinansielle sektor. Disse 21 millioner virksomheder beskæftiger ca. 100 millioner mennesker og tegner sig således for 65 % af alle job i den ikkefinansielle erhvervssektor¹.

02 Internationalisering er en væsentlig drivkraft for vækst i EU. Når virksomheder vokser ved at handle internationalt, har det også en positiv indvirkning på beskæftigelsen. I EU afhænger 56 millioner job af handel inden for EU², og mere end 38 millioner afhænger af eksport til ikke-EU-lande³. Der findes ingen nøjagtige tal for SMV'ernes andel af beskæftigelsen inden for international handel (både i og uden for EU), men det vurderes, at de eksporterende SMV'er kun tegner sig for 30 % af den samlede eksport (i værdi) til ikke-EU-lande⁴.

03 De europæiske og de globale markeder er derfor vigtige for SMV'ernes vækst. Deres lille størrelse betyder ikke - eller bør ikke betyde - at de ikke kan forsøge at drage samme fordel af grænseoverskridende handel som større virksomheder. I betragtning af SMV-sektorens størrelse kan foranstaltninger, der hjælper SMV'er til at vokse, således have en betydelig indvirkning på beskæftigelsen og væksten i EU.

Hindringer for SMV'ernes internationalisering

04 "Internationalisering" er den proces, hvorigennem virksomheder opnår deltagelse på de internationale markeder (i eller uden for EU), primært gennem eksport, men også gennem import og teknisk samarbejde. En række interne og eksterne faktorer kan forhindre SMV'erne i at indlade sig på internationalisering lige så beredvilligt som større virksomheder. Disse faktorer omfatter en generel mangel på viden om international handel eller forretningsmuligheder andre steder, komplekse udenlandske love, toldordninger og andre administrative hindringer, begrænsede ressourcer og kapaciteter (herunder adgang til finansiering), risikoaversion samt ringe kendskab til offentlige støtteordninger. Det står højt på EU's dagsorden at hjælpe SMV'erne til at overvinde disse hindringer, og der er iværksat en række initiativer til at imødekomme deres behov.

EU's strategi for SMV-internationalisering

05 EU's overordnede politik til fremme af SMV'ers internationalisering både på det indre marked og uden for EU udspringer af Small Business Act (SBA)⁵. Small Business Act er hjørnestenen i SMV-støtten, idet den sigter mod at skabe sammenhæng mellem de mange EU-instrumenter og -foranstaltninger til fremme af europæiske SMV'ers internationale vækst. Den fastlægger også de principper, som styrer EU-initiativerne på dette område (jf. tekstboks 1), og tilskynder medlemsstaterne til at følge lignende principper og prioriteter i deres egne politikker til støtte for SMV'ers internationalisering.

06 Principperne i Small Business Act efterfulgtes i 2011 af en meddelelse fra Kommissionen med titlen "Små virksomheder i en stor verden", som fastlagde en EU-strategi for SMV'ers internationalisering. Strategien havde til formål at afhjælpe udfordringer (figur 1), skabe sammenhæng i de forskellige eksisterende foranstaltninger til støtte for de europæiske SMV'ers internationale vækst og fastsætte de principper, som skulle styre EU-initiativerne på dette område fra 2014 og fremefter.

07 For at tackle de udpegede udfordringer fastsatte EU-strategien for SMV-internationalisering følgende målsætninger:

• at give de europæiske SMV'er let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres forretning til de internationale markeder
• at forbedre sammenhængen i de eksisterende støtteaktiviteter
• at forbedre koordineringen, samarbejdet og omkostningseffektiviteten inden for eksisterende EU-programmer, EU- og medlemsstatsprogrammer og offentlige og private initiativer
• at fylde de eksisterende huller i støttetjenesterne
• at skabe lige vilkår for og yde lige støtte til SMV'er fra alle EU's medlemsstater.

08 Endvidere blev der i strategien fastsat centrale vejledende principper, der skulle gælde for alle initiativer på EU-plan på dette område:

• Komplementaritet og additionalitet: Alle foranstaltninger på EU-plan bør supplere og ikke overlappe de erhvervsstøtteaktiviteter, der allerede udføres af medlemsstaterne og/eller private organisationer.
• Subsidiaritetsprincippet og en hensigtsmæssig arbejdsdeling: EU's foranstaltninger bør lukke huller eller styrke eksisterende støttetjenester, hvor behovene ikke bliver opfyldt - eller ikke bliver opfyldt tilstrækkeligt - af andre offentlige eller private organisationer.
• Bæredygtighed: EU's erhvervsstøttetjenester bør baseres på en påvist efterspørgsel på markedet. De kan finansieres på kort sigt af offentlige midler i overensstemmelse med finansforordningen, men bør så vidt muligt være selvfinansierende på lang sigt for at undgå konkurrence med private tjenesteudbydere.
• Produktivitet i anvendelsen af offentlige midler: I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger for hver enkelt aktivitet og planlægges hensigtsmæssig evaluering.
• Lige vilkår for alle medlemsstater: Der bør ydes lige støtte til SMV'er fra hele Europa.

09 Kommissionen forpligtede sig til at træffe en række foranstaltninger til at gennemføre strategien og opfylde ovennævnte målsætninger. Disse foranstaltninger omfattede iværksættelse af en detaljeret kortlægning og efterfølgende analyse af de eksisterende støtteforanstaltninger på EU-niveau og nationalt niveau, en styrkelse af Enterprise Europe-netværket (EEN), som er det primære EU-instrument til at yde direkte støtte til SMV-internationalisering, samt fremme af klynger og netværk til SMV-internationalisering.

10 Fra 2015 til 2021 suppleredes Small Business Act og strategien for internationalisering af en række meddelelser om international handel, det indre marked, startupvirksomheder, scaleupvirksomheder, adgang til finansiering og andre emner med betydning for SMV'ers internationalisering (bilag I). Disse meddelelser udgør sammen med Small Business Act Kommissionens overordnede politikramme på området.

EU's vigtigste instrumenter, roller og ansvar til støtte for SMV-internationalisering

11 For at støtte SMV'ernes internationalisering har EU oprettet forskellige instrumenter, som adskiller sig betydeligt fra hinanden med hensyn til tilgang og formål. De går fra støttenetværk for generel oplysning og rådgivning til finansiel bistand og IT-værktøjer samt portaler og helpdesks, som leverer oplysninger om de lovgivningsmæssige krav i forbindelse med international handel. Nogle af instrumenterne er udelukkende rettet mod SMV'er (eller endda SMV'ers internationalisering), mens andre blot har SMV'er som ét blandt flere støtteområder. EU-bidraget til instrumenter, der er specifikt rettet mod SMV'ers internationalisering (EEN, Startup Europe-initiativet, netværket for europæiske klynger, EU-Japan-Centret for Industrielt Samarbejde, EU-centret for SMV'er i Kina, ELAN-netværket vedrørende Latinamerika, ENRICH-netværket, EU Gateway, Eurostars og IPR-helpdeskene), beløb sig til ca. 850 millioner euro i perioden 2014-2020.

12 De mange instrumenter og foranstaltninger på området matches af det store antal organisationer og tjenester, der forvalter dem. En oversigt over de vigtigste instrumenter og ansvarlige EU-tjenestegrene findes i tabel 1, og en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige instrumenter findes i bilag II. EU-instrumenterne suppleres af støtteordninger i medlemsstaterne, hvoraf de fleste gennemføres af nationale og regionale handelsfremmeorganisationer og SMV-sammenslutninger.

13 Blandt de mange EU-instrumenter til brug for SMV-internationalisering er EEN og Startup Europe-initiativet af særlig relevans. De er det første kontaktpunkt for de SMV'er og startupvirksomheder, der søger rådgivningsstøtte og netværkssamarbejde med henblik på at internationalisere sig. Som følge heraf fokuserede vi specifikt på disse to instrumenter i vores revision.

Enterprise Europe-netværket

14 EEN er Kommissionens primære værktøj til SMV-internationalisering og verdens største støttenetværk for SMV'er med internationale ambitioner. Dets hovedmål er at yde værdiforøgende tjenester, der hjælper europæiske SMV'er med at styrke deres konkurrenceevne, deres bæredygtighed og deres innovationskapacitet, så de kan øge deres forretningsmuligheder og gøre forretninger i og uden for Europa.

15 EEN blev etableret i 2008 og fik under Cosme allokeret 385 millioner euro i løbet af perioden 2015-2021 eller ca. 55 millioner euro pr. år. I samme periode blev der via Horisont 2020 tildelt 11 millioner euro pr. år til innovationsrelaterede tjenester til SMV'er sideløbende med finansieringen fra EEN's værtsorganisationer (EU-medfinansiering på op til 60 % af EEN's budget).

16 Mellem 2015-2021 bestod EEN af mere end 600 medlemsorganisationer i over 60 lande. De omfatter regionale udviklingsagenturer, teknologipoler, innovationsstøtteorganisationer, universiteter, forskningsinstitutter og handels- og industrikamre. De er grupperet i regionale konsortier, som udvælges gennem åbne indkaldelser af forslag. Alle konsortier skal kunne yde støttetjenester af høj kvalitet til virksomheder, og medlemmerne bør have dokumenteret erfaring med at arbejde med SMV'er.

17 EEN's støttetjenester omfatter en bred vifte af aktiviteter til at hjælpe SMV'er i EU med at innovere, vokse og opskalere både i EU og andre steder. De indbefatter bl.a. ekspertise, kontakter og arrangementer, der ansporer til internationale partnerskaber, samt rådgivning vedrørende internationale markeder og innovation (jf. figur 2).

Startup Europe

18 Kommissionen lancerede Startup Europe-initiativet i 2012 for at hjælpe højteknologiske startupvirksomheder med at vokse på de europæiske og internationale markeder. Startupvirksomheder har ikke de samme behov som veletablerede SMV'er og er i større risiko for at blive opkøbt, før de bliver fuldt ud internationale.

19 For at hjælpe startupvirksomhederne med at opnå markedssucces i og uden for EU yder Startup Europe finansiering til økosystemudviklere. Disse er organisationer, der sætter startupvirksomheder i EU i forbindelse med investorer og andre interessenter og giver dem de oplysninger og den støtte, de har brug for for at kunne vokse og internationalisere sig. I programmeringsperioden 2014-2020 brugte Startup Europe 30 millioner euro på at fremme 22 projekter og nåede herigennem ud til mere end 1 000 virksomheder i ca. 60 startupøkosystemer i hele EU.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

20 Denne særberetning bygger videre på en række publikationer fra Revisionsretten, hvori støtte til SMV'er undersøges nærmere⁶. Den har fokus på SMV'ers internationalisering både på EU's indre marked og i ikke-EU-lande samt på aktiviteter, der gennemførtes med dette for øje i programmeringsperioden 2014-2020. Revisionen blev udført i koordination med vores revision om EFRU-støtte til SMV'ers konkurrenceevne.

21 Både Europa-Parlamentet og Rådet har understreget vigtigheden af at støtte innovative SMV'er og startupvirksomheder for at maksimere EU's vækstpotentiale. Hvad Parlamentet angår, har SMV-internationaliseringens væsentlige betydning for vækst og beskæftigelse været af særlig interesse for Udvalget om International Handel samt Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Vi forudser, at bemærkningerne og anbefalingerne i denne revision vil bidrage til at øge sammenhængen i og samordningen af de mange EU-instrumenter på området, navnlig EEN og Startup Europe-initiativet. Endvidere forventes revisionen at styrke Kommissionens systemer til overvågning af den samlede gennemførelse af dens SMV-internationaliseringsstrategi på dette tidlige tidspunkt i programperioden.

22 I revisionen vurderes det, om EU-støtten var sammenhængende og samordnet og på vellykket vis bidrog til at internationalisere SMV'erne. Den har navnlig til formål at besvare spørgsmålene om, hvorvidt:

• EU-støtten til SMV'ers internationalisering er sammenhængende og samordnet
• EEN og Startup Europe som to af de centrale foranstaltninger, der forvaltes direkte af Kommissionen, på vellykket vis bidrager til SMV'ernes internationalisering.

23 Vi indhentede bevis fra en række forskellige kilder:

• møder med eksperter og repræsentanter for interessenter, herunder de vigtigste EU-sammenslutninger for SMV-støtte
• en skrivebordsgennemgang af dokumenter; skriftlige spørgeskemaer og strukturerede samtaler med Kommissionens tjenestegrene (GD GROW, GD TRADE, GD RTD, GD CONNECT, GD REGIO, GD INTPA, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter), Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (Eismea), EIB, EIF, handelsfremmeorganisationer og SMV-sammenslutninger; en spørgeundersøgelse blandt EEN-medlemmerne om EEN's bidrag til SMV-internationalisering og dets samordning/samarbejde med de vigtigste EU-instrumenter på dette område (jf. bilag II for oplysninger om spørgeundersøgelsens metode)
• en spørgeundersøgelse blandt handelsfremmeorganisationer om de vigtigste EU-instrumenter for SMV-internationalisering og deres komplementaritet med de nationale instrumenter på dette område (jf. bilag II for oplysninger om spørgeundersøgelsens metode)
• en analyse af den økonomiske bæredygtighed og kontinuiteten af udvalgte geografiske EU-instrumenter, som præsenteres i tabel 2, og Startup Europe-projekter samt en analyse af deres samordning og samarbejde med Enterprise Europe-netværket.

Bemærkninger

Kommissionens gennemførelse af SMV-internationaliseringsstrategien var ufuldstændig

24 SMV-internationaliseringsstrategien udpegede en række udfordringer for SMV'ers internationalisering (jf. punkt 4). For at tackle disse udfordringer fastsatte strategien bl.a. følgende målsætninger:

• at give SMV'erne let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres forretning
• at forbedre sammenhængen i støtteaktiviteterne
• at fylde de eksisterende huller i støttetjenesterne.

25 For at opfylde disse målsætninger forpligtede Kommissionen sig i SMV-internationaliseringsstrategien til at iværksætte en række foranstaltninger, herunder:

• at kortlægge det eksisterende udbud af støttetjenester for at muliggøre en mere rationel og sammenhængende tilgang i fremtiden
• at oprette en virtuel indgangsport til oplysninger til SMV'er, som ønsker at ekspandere deres forretning ud over EU's grænser
• at gøre EU's støtteordninger mere konsekvente for at øge deres virkning
• at fremme klynger og netværk til SMV'ers internationalisering.

Der er ingen fuldstændig oversigt over støtten til SMV'ers internationalisering, og der mangler samordning

26 Da Kommissionen i 2011 lancerede SMV-internationaliseringsstrategien, pegede den på, at der fandtes mere end 300 støtteprogrammer med et budget på over 2 millioner euro, som ydede hjælp til virksomhedsinternationalisering i EU og medlemsstaterne⁷. Dette antal er fortsat med at stige lige siden, hvilket giver anledning til bekymring om den potentielle fare ved at have mange og ringe samordnede støtteordninger på dette område⁸.

27 For at øge sammenhængen mellem de talrige instrumenter og afdække evt. overlapninger, fragmenteringer, mangler og synergier forpligtede Kommissionen sig til at foretage en dybdegående undersøgelse til kortlægning af de eksisterende både offentlige og private SMV-støtteaktiviteter på EU-plan og nationalt plan og en efterfølgende analyse for at klarlægge overlapninger og fragmenteringer samt mangler og potentielle synergier i de eksisterende SMV-støtteaktiviteter. Undersøgelsen⁹ dækkede alle 27 EU-medlemsstater og 25 andre udvalgte lande og resulterede i en fortegnelse over 1 156 støttetjenester (734 i EU og 422 i andre lande). På trods af dens brede dækning konkluderedes det i undersøgelsen, at der stadig var hundredvis af støttetjenester, som ikke kunne medtages i fortegnelsen.

28 I 2015 offentliggjorde Kommissionen en mere begrænset oversigt over EU-instrumenter, som bidrager til internationalisering af europæiske virksomheder. Oversigten blev siden ajourført i 2017, 2019 og 2020¹⁰. Den er nyttig, men da den ikke omfatter nationale instrumenter, har den begrænset værdi med hensyn til at kunne skabe sammenhæng i det vidtstrakte landskab af støtteaktiviteter, som fremmes af både EU og medlemsstaterne.

29 De aktiviteter, som fremmes i medlemsstaterne gennem Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), er særligt vigtige for sammenhængen og samordningen med andre EU-foranstaltninger på dette område. Vi konstaterede, at EFRU tegnede sig for den største del af EU-budgettet afsat til SMV'ers konkurrenceevne, herunder internationalisering¹¹, men at Kommissionen ikke oprettede en specifik interventionskategorikode for foranstaltninger, som fremmer SMV'ers internationalisering gennem EFRU, for programmeringsperioden 2014-2020. Som følge heraf var oplysninger om specifikke projekter på dette område ikke systematisk tilgængelige og blev ikke brugt til analyse og samordning. For så vidt angår programmeringsperioden 2021-2027 indeholder forordning (EU) 2021/1060¹² en specifik interventionskategorikode: "erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er", som sandsynligvis vil øge gennemsigtigheden af de EU-medfinansierede foranstaltninger på dette område.

30 På trods af det store antal foranstaltninger i strategien og SMV-internationaliseringspolitikkens tværgående beskaffenhed blev ingen af Kommissionens tjenestegrene specifikt udpeget til at centralisere og koordinere gennemførelsen af strategien. Som følge heraf fungerede koordineringen blandt Kommissionens tjenestegrene meget godt på nogle områder (f.eks. SMV-kapitler i frihandelsaftaler), mens dette i mindre grad var tilfældet for de forskellige EU-medfinansierede netværk, f.eks. EEN, Startup Europe eller ELAN-netværket, hvilket der redegøres for i de følgende afsnit af denne beretning.

Tilgængeligheden af oplysninger om støtte til SMV'ers internationalisering er forbedret, men kendskabet til fordelene ved frihandelsaftaler er fortsat begrænset

31 Kommissionen forpligtede sig til at iværksætte en række foranstaltninger med henblik på at forbedre SMV'ernes adgang til de oplysninger, de har brug for til at komme ind på nye markeder. I 2014 oprettede Kommissionen SMV-internationaliseringsportalen med det formål at levere nyttige og tilgængelige oplysninger til SMV'er om alle de tjenester, der er tilgængelige for dem på dette område. Kommissionen konstaterede dog, at det var meget svært at holde oplysningerne om de offentlige og private støttetjenester i og uden for EU ajour. Endvidere medførte det yderligere juridiske udfordringer at levere data fra private støttetjenester gennem en offentlig portal, som Kommissionen ikke kunne være ansvarlig for. Disse vanskeligheder førte til lukning af portalen i 2017.

32 I 2020 lancerede Kommissionen Access2Markets-portalen, som samler den tidligere markedsadgangsdatabase og EU-handelshelpdesken i et enkelt redskab, og som også omfatter databasen vedrørende oprindelsesregler og redskabet til selvvurdering af oprindelsesreglerne (ROSA)¹³ (jf. tekstboks 2). Begge redskaber fik meget positive bedømmelser af respondenterne i vores spørgeundersøgelse blandt EEN-medlemmerne og de nationale handelsfremmeorganisationer.

33 Indførelsen af specifikke SMV-kapitler i frihandelsaftalerne mellem EU og tredjelande¹⁵ var en væsentlig gevinst for SMV-internationaliseringen i perioden 2014-2020. Som fremhævet i SMV-internationaliseringsstrategien er disse kapitler beregnet til at hjælpe SMV'erne med at drage fordel af frihandelsaftalernes fjernelse af toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer og til samtidig at sørge for en omfattende lovgivningsmæssig ramme og institutionelle mekanismer til at afsløre problemer i gennemførelsen af reglerne.

34 For at kunne drage fordel af de frihandelsaftaler, som EU har undertegnet, skal SMV'erne gøres opmærksomme på både de potentielle fordele, de kan indebære, og hvordan de kan opfylde komplekse krav såsom kravene vedrørende oprindelsesregler. Oplysning og kommunikation er Kommissionens, medlemsstaternes, erhvervsorganisationernes og handelsfremmeorganisationernes kollektive ansvar.

35 I 2019 konstateredes det i en spørgeundersøgelse fra Regionsudvalget og Eurochambres blandt repræsentanter for regionale og lokale interessenter og nationale og regionale handelskamre i EU¹⁶, at SMV'erne stadig var dårligt oplyst om frihandelsaftalerne, idet mere end 70 % af respondenterne angav, at der ikke var nok praktiske oplysninger om, hvordan aftalerne anvendes¹⁷.

36 Vores samtaler med Kommissionen og dens svar på vores skriftlige spørgeskemaer viste også, at kendskabet til frihandelsaftalernes fordele for SMV'erne stadig er mangelfuldt. Mere specifikt fremmes frihandelsaftalerne endnu ikke tilstrækkeligt, og Access2Markets-portalen er ikke forbundet med andre oplysningsportaler vedrørende handel såsom de nationale handelsfremmeorganisationers websteder. Endvidere udtrykte næsten 80 % af respondenterne i vores spørgeundersøgelse blandt nationale handelsfremmeorganisationer et ønske om større harmonisering mellem EU og medlemsstaterne med hensyn til fremme af frihandelsaftalerne ved hjælp af et rådgivningsorgan med dette specifikke formål.

Ikke alle projekter opnår bæredygtighed og langvarig kontinuitet

37 De netværk, som EU finansierer i forbindelse med SMV'ernes internationalisering, behøver tid til at etablere de nødvendige forbindelser og har brug for at være særdeles velkendte for at kunne yde værdifuld støtte til SMV'erne. En sådan kontinuitet kan i princippet opnås på to forskellige måder: Enten modtager støttetjenesterne langsigtet offentlig finansiering, eller også lykkes de med at generere indtægter og bliver dermed økonomisk bæredygtige.

38 I SMV-internationaliseringsstrategien foretrækkes sidstnævnte måde udtrykkeligt, idet bæredygtighed er et af de centrale principper i strategien. Ifølge dette princip skal EU's erhvervsstøttetjenester baseres på en påvist efterspørgsel på markedet. De kan finansieres på kort sigt med offentlige midler i overensstemmelse med finansforordningen, men bør så vidt muligt være selvfinansierende på lang sigt. Dette udelukker ikke, at der fortsat ydes langtidsfinansiering til andre af Kommissionens instrumenter til støtte for SMV'ers internationalisering, f.eks. EEN.

39 Et eksempel på støttetjenester med langsigtede offentlige finansieringsordninger, som blev etableret ved deres oprettelse, er EU-Japan-Centret for Industrielt Samarbejde og EU Gateway/Business Avenues-erhvervsmissionerne til Japan, der begge har fungeret i mere end 30 år (jf. tekstboks 3).

40 Til gengæld konstaterede vi, at kontinuitet var et generelt problem for de projekter, der medfinansieredes under ELAN, ICI+ i Sydøstasien (ICI+SEA) og Startup Europe-initiativet i perioden 2014-2020. I dem alle sammen var der problemer med at opnå tilstrækkelige indtægter og dermed med at blive økonomisk bæredygtige, som krævet i tilskudsaftalen. Som følge heraf blev de standset, selv om nogle af dem blev vurderet ganske positivt i overvågningsrapporterne (jf. eksemplerne i tekstboks 4 vedrørende ELAN og ICI+SEA samt punkt 67-70 om Startup Europe-projekternes manglende kontinuitet).

41 Hos de centrale interessenter såsom EEN-medlemmerne var graden af tilfredshed med de kortsigtede instrumenter og foranstaltninger på under 45 %, hvilket var væsentligt lavere end for de instrumenter og foranstaltninger, der opnåede langvarig kontinuitet (jf. tabel 2).

SMV-internationaliseringsstrategien blev ikke systematisk evalueret

42 For at styre gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der blev bekendtgjort i SMV-internationaliseringsstrategien, forpligtede Kommissionen sig til at overvåge fremskridtene og periodisk evaluere strategiens effektivitet og i denne forbindelse involvere alle vigtige interessenter.

43 Der har været afholdt jævnlige møder og fora med SMV-repræsentanter og andre interessenter (f.eks. den europæiske SMV-uge, SMV-forsamlingen og jævnlige møder med de nationale handelsfremmeorganisationer), men gennemførelsen af strategien er ikke blevet specifikt eller omfattende evalueret som beskrevet ovenfor. Som følge heraf har der ikke været nogen omfattende rapportering om dens gennemførelse.

44 I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument fra sine tjenestegrene med titlen "Annual Single Market Report". Dette er en statusrapport om de opnåede fremskridt i gennemførelsen af EU's industristrategi og SMV-strategi fra 2020. De oplysninger, som gives heri om de specifikke foranstaltninger, der fremmer SMV'ers internationalisering, er dog meget generelle og utilstrækkelige til overvågnings- og evalueringsformål.

EEN opfylder sine primære mål, men der er ikke tilstrækkelig synlighed og dækning i tredjelande

EEN har opfyldt sine overordnede målsætninger, men har endnu ikke opnået tilstrækkelig synlighed

45 For perioden 2015-2021 blev der fastsat to sæt mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for EEN:

• indikatorerne i Cosmeforordningen¹⁸ med højniveaumål for EEN som helhed (jf. tabel 3)
• målene fra præstationsforbedringssystemet, som blev aftalt på et lavere niveau mellem Eismea og de enkelte konsortier.

46 I den endelige aktivitetsrapport for EEN for 2020 bemærkede Kommissionen, at de aggregerede højniveaumål var opnået, men gav ingen oplysninger om fremskridtene med hensyn til SMV'ernes anerkendelse af EEN.

47 Med hensyn til EEN's konsortier angiver den endelige aktivitetsrapport for 2020, at EEN samlet set overgik målene for de indikatorer, hvor der var fastsat mål. Tallene for de underskrevne partnerskabsaftaler og de rådgivningstjenester, som konsortierne ydede, viser dog, at præstationerne varierer væsentligt landene imellem: fra 24 opnåede resultater pr. personalechef (fuldtidsækvivalenter) i Irland og 20 i Litauen til to, tre eller fire i mange andre lande. Disse præstationsforskelle tilskrives konsortieledelsesforhold, ændringer, som påvirkede de koordinerende organisationer, samt afgang af nøglepersonale.

48 EEN har generelt opfyldt sine overordnede målsætninger, men det kan ikke fuldt ud fastslås, i hvilket omfang dette har resulteret i faktiske forbedringer af SMV'ernes vækst i og uden for det indre marked. I en midtvejsevaluering af Cosmeprogrammet fra 2017²⁰ blev det konkluderet, at EEN var effektivt, men at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at måle dets fulde effekt. Med andre ord forholder det sig således, at selv om de tjenester, som EEN yder, muligvis fører til mange positive resultater såsom opskalering, forbedret innovation og styrkelse af kapacitet, er det svært at se en direkte forbindelse til hvert enkelt af disse resultater, da EEN's tjenester kun spiller en støttende rolle, og det er SMV'erne, der selv skal opnå de konkrete resultater.

49 Det er fortsat Kommissionens mål at øge interessenternes kendskab til EEN. Med henblik herpå skal værtsorganisationerne sørge for, at deres EEN-aktiviteter har en høj grad af synlighed. I 2015 var det kun 8 % af de SMV'er, der blev spurgt i dette års Eurobarometer-undersøgelse, som kendte til EEN, og tallet varierede betydeligt blandt medlemsstaterne. En revision af kommunikationen udført af EASME i 2017/2018 afslørede, at synlighedskravene til mange af EEN-medlemmernes websteder ikke blev overholdt systematisk. Dette blev bekræftet af vores revision: På kun ti af de 30 websteder, vi undersøgte, vistes EEN-logoet og et link til EEN-tjenesterne på hjemmesiden. Kommissionen har ikke offentliggjort et nyere tal, som kan holdes op mod benchmarket for SMV'ernes kendskab til EEN.

Samordningen mellem EEN og de nationale instrumenter kan være bedre

50 Samordningen mellem EEN og de andre EU-instrumenter samt de nationale og regionale instrumenter er vigtig for at sikre, at der er et sammenhængende, omfattende og komplementært udvalg af støtte til SMV-internationalisering. Det er ikke et formelt krav, men EEN-konsortierne opfordres til at omfatte organisationer, som støtter SMV'er i deres regioner, for bedre at kunne nå ud til erhvervslivet. Endvidere skal EEN-ansøgerne sikre, at deres aktiviteter ikke overlapper tjenester, som allerede ydes af andre organisationer i samme geografiske område, og de opfordres til at arbejde tæt sammen med repræsentanter for andre EU-netværk i deres region, f.eks. nationale kontaktpunkter under rammeprogrammet for forskning samt formidlingsorganer og forvaltningsmyndigheder under EFRU, og til at have regelmæssig kontakt med dem. I EEN's vejledning til ansøgere²¹ understreges det, at dette vil indebære en høj grad af regelmæssig interessentinvolvering i EEN's aktiviteter på alle niveauer (lokalt, regionalt og nationalt) og konstant dialog med andre leverandører af støttetjenester.

51 Næsten 70 % af respondenterne i vores spørgeundersøgelse blandt de nationale og regionale handelsfremmeorganisationer mente, at EEN giver additionalitet til de europæiske SMV'er, som rækker ud over den kapacitet, der findes i de nationale støttestrukturer til internationalisering. Der var dog også et ønske om at styrke integrationen af EEN i de nationale og regionale organisationer i EU-medlemsstaterne. Tilfredshedsniveauet var højt med hensyn til samarbejdet med mange af de EU-instrumenter, der støtter SMV-internationalisering (jf. tabel 2), men der var også en holdning om, at der navnlig kunne ske en styrkelse af samarbejdet med støtteinstrumenter som Startup Europe og ELAN- og ENRICH-netværkene.

52 For at støtte EEN-aktiviteter og fremme samarbejdet på EU-plan mellem Kommissionen og organisationer, som opererer på SMV-internationaliseringsområdet, indgik Kommissionen i perioden 2015-2021 separate bilaterale aftaler med disse organisationer, som blev associerede medlemmer, der ydede EEN tjenester. Kommissionen kunne endvidere indgå specifikke aftalememoranda med relevante internationale organisationer.

53 Ved udgangen af 2020 havde EEN indgået bilaterale aftaler eller specifikke aftaler med syv europæiske associerede medlemmer, to europæiske agenturer, helpdeskene vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR-helpdeskene) og en række nationale associerede medlemmer. EEN havde også underskrevet en hensigtserklæring om at samarbejde med de europæiske digitale innovationsknudepunkter. Med talrige instrumenter og netværk, herunder netværket af nationale kontaktpunkter, Startup Europe, ENRICH-netværket, EIB og EIF (for at fremme EU's finansielle instrumenter gennem EEN) samt medlemsstaternes nationale og regionale handelsfremmeorganisationer, var der ved udgangen af 2021 dog endnu ikke kommet nogen formelle aftaler på plads.

Interessenterne påpegede huller i dækningen af tredjelande, og EEN-medlemmerne rapporterer om varierende kvalitet af tjenesterne

54 EEN's tilstedeværelse verden over er afgørende for dets evne til at hjælpe SMV'er med at få adgang til markeder i hele verden. EEN's arbejde strækker sig ud til ikke-Cosmelande gennem oprettelse af kontorer for virksomhedssamarbejde. Disse modtager ikkeøkonomisk støtte fra Kommissionen til EEN-aktiviteter, navnlig teknisk bistand og support samt adgang til IT-værktøjer, EEN-intranettet, databaser og andre onlinetjenester. EEN har ikke midler eller mandat til at yde økonomisk støtte til disse kontorer i ikke-EU-lande. Som følge heraf er kontorerne for virksomhedssamarbejde delvist afhængige af enhver økonomisk støtte, som de måtte modtage fra de nationale myndigheder og andre kilder.

55 Ved udgangen af 2020 var EEN repræsenteret i 65 lande (primært lande, som EU har en interesse i at samarbejde med økonomisk og som regel har en handelsaftale med) gennem 625 partnerorganisationer. Af disse var de 427 organisationer i EU-medlemsstater, 92 i andre Cosmelande, 23 i Det Forenede Kongerige og 73 (som kontorer for virksomhedssamarbejde) i 29 andre lande (jf. figur 3).

56 Der er ikke noget specifikt mål for antallet af kontorer for virksomhedssamarbejde, men respondenterne i vores spørgeundersøgelse blandt EEN-medlemmerne og i vores samtaler med interessenter nævnte ofte en række lande, hvor de godt kunne have tænkt sig en større tilstedeværelse af kontorer. Disse lande var Sydafrika (som EU har en frihandelsaftale med), Australien (p.t. i handelsforhandlinger med EU), Kina og De Forenede Arabiske Emirater. Endvidere pegede den europæiske sammenslutning European Trade Promotion Organisations' Association (ETPOA) på Afrika som en ideel region til udvikling af nye former for samarbejde og skabelse af markedsadgang for EU's SMV'er²², eftersom medlemsstaternes handelsfremmeorganisationer er underrepræsenterede i denne verdensdel.

57 Med hensyn til kvaliteten af tjenesterne viste spørgeundersøgelsen, at EEN-medlemmerne er meget tilfredse med visse kontorer for virksomhedssamarbejde. Derimod blev det rapporteret, at reaktionsevnen for samt kvaliteten og brugbarheden af de tjenester, som andre kontorer ydede, var varierende, idet der var tilfælde af utilstrækkeligt samarbejde eller integration med de europæiske handelsfremmeorganisationer og udvisning af for lidt interesse i de europæiske eksportører. I sin nye indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende "internationale netværkspartnere" (det nye navn for kontorer for virksomhedssamarbejde)²³ nævnte Kommissionen eksplicit de nationale og regionale handelsfremmeorganisationer i afsnittet om, hvilken type organisationer der søgtes, og øgede dermed netværkets potentielle fremtidige fordele.

EEN-medlemmerne ser gerne yderligere uddannelseskurser i eller opsøgende arbejde vedrørende adgang til finansiering og frihandelsaftaler

58 Pålidelig adgang til finansiering er en af SMV'ernes højeste prioriteter, uanset om de er interesserede i internationalisering eller ej²⁴. Derfor har Kommissionen gjort sig store bestræbelser på at sørge for en bred vifte af finansielle instrumenter til SMV'erne - som gennemføres på forskellig vis af Kommissionen, EIB, EIF eller finansielle formidlere.

59 EEN har til formål at levere oplysninger og rådgivning om EU's finansielle instrumenter og de forskellige EU-portaler, som tilbyder oplysninger om adgang til finansiering, navnlig Kommissionens og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings (EIAH's) portaler. Online synlighed og tilgængelighed af disse oplysninger varierer dog betydeligt blandt EEN-medlemmerne. Endvidere mangler både EIAH's portal og Kommissionens "Access to Finance"-portal oplysninger om og henvisninger til EEN.

60 Kommentarerne fra respondenterne i vores to spørgeundersøgelser bekræfter behovet for at fremme kendskabet og nemmere links til oplysninger om adgang til SMV-finansiering, navnlig ved at styrke EEN's rolle i samordningen af EU-ordninger, som f.eks. Kommissionens "Access to Finance"-portal og EIAH's portal.

61 I 2019 fremkom Kommissionen med en vejledning med en række specifikke anbefalinger²⁵. Nogle af de centrale anbefalinger, herunder udpegelsen af faste kontaktpunkter vedrørende frihandelsaftaler og specifikke kurser i gennemførelse af frihandelsaftaler for EEN-medlemmer (som fungerer som vigtige kilder til information og rådgivning for SMV'erne), er dog endnu ikke gennemført.

62 IT-værktøjer og kapacitetsudvikling er i stigende grad vigtige midler til at gøre EEN's tjenester mere kundecentrerede og skræddersyede til SMV'ernes specifikke behov. Vores spørgeundersøgelse viste, at EEN er nødt til at forbedre og yderligere udvikle sine IT-værktøjer med dette for øje, eftersom én ud af fem respondenter udtrykte utilfredshed (en større grad af utilfredshed end for andre støtteområder).

63 Vores spørgeundersøgelse og samtaler med Kommissionens og EIB's/EIF's tjenestegrene/afdelinger viste, at der var behov for yderligere uddannelseskurser med deltagelse af EIB's og EIF's eksperter. Endvidere er mulighederne for interaktiv læring - som ville styrke SMV'ernes evne til at håndtere specifikke og mere tekniske områder såsom frihandelsaftaler og adgang til finansiering - begrænsede.

Startup Europe imødekom vigtige behov, men bæredygtigheden, overvågningen og samordningen varierer

64 Startup Europes overordnede målsætning er at styrke mulighederne for netværkssamarbejde for højteknologiske scaleupvirksomheder og økosystemudviklere for at fremskynde væksten af hele iværksætterøkosystemet i EU. Dette understøtter det lokale startupmiljø ved at sætte startupvirksomheder, scaleupvirksomheder, investorer, acceleratorer, virksomhedsnetværk og universiteter i forbindelse med hinanden.

65 I programmeringsperioden 2014-2020 gennemførtes Startup Europe via tre indkaldelser af forslag (i 2014, 2017 og 2019). Hver indkaldelse havde et budget, som var begrænset til ca. 10 millioner euro. Mens 2014-indkaldelsen havde fokus på at tilskynde internetiværksættere til at starte en virksomhed i EU og vokse internationalt, udvidede indkaldelserne i 2017 og 2019 Startup Europes område til alle højteknologiske startupvirksomheder og innovative SMV'er og tilskyndede til vækst og opskalering i EU og uden for EU.

66 Kommissionen udvalgte 22 projekter fra de tre indkaldelser. Projekterne har normalt en varighed af to år. Hvert enkelt af dem gennemføres af et konsortium, som forbinder partnere fra forskellige startupøkosystemer i EU med hinanden og sørger for netværksmuligheder for startup- og scaleupvirksomheder. Antallet af partnere i konsortierne varierer fra tre til 15. Tekstboks 5 giver nogle eksempler på de projektmålsætninger og -aktiviteter, som gennemføres via Startup Europe. Bilag IV indeholder korte selvbeskrivelser af alle de Startup Europe-projekter, der blev finansieret i programmeringsperioden 2014-2020.

Startup Europe-projekterne mangler kontinuitet

67 Alle de udvalgte projekter havde til formål at tackle en eller flere af de hindringer, der hæmmer vækst og forhindrer virksomheder i at opskalere eller vokse til paneuropæiske eller globale virksomheder. De var klart sammenkædet med de typiske udfordringer, som startup- og scaleupvirksomheder oplever, nemlig adgang til finansiering og nye markeder, rekruttering af kvalificerede medarbejdere og fremskaffelse af partnere.

68 Disse bidrag til Startup Europes målsætninger var dog af kort varighed. Projektaktiviteterne og -foranstaltningerne ophørte i vid udstrækning ved udgangen af den pågældende tilskudsperiode på trods af bestemmelsen i 2017- og 2019-indkaldelserne om, at projektforslagene skulle påvise, at foranstaltningerne var bæredygtige ud over projektets varighed.

69 I vores samtaler med projektkoordinatorerne og ansatte i Kommissionen nævntes nogle mulige grunde til dette:

• Startupvirksomhederne var ikke villige eller i stand til at betale for tjenesterne.
• Tjenesterne kan fås gratis andre steder.
• Startupvirksomhederne nærede modvilje mod at tage imod ekstern rådgivning.

70 Endvidere indeholdt alle tilskudsaftalerne en regel om forbud mod fortjeneste, som betød, at et eventuelle overskud ville blive trukket fra tilskuddet. Det gennemsnitlige økonomiske EU-bidrag til projekterne var meget højt, nemlig 88 % af de samlede omkostninger, og i nogle tilfælde 100 % af omkostningerne. Følgelig kunne en eventuel genereret indtægt automatisk reducere EU-bidraget. Selv om den har sin berettigelse, kan reglen om forbud mod fortjeneste hæmme konsortiernes vilje til at generere indtægter, hvilket mindsker chancerne for økonomisk bæredygtighed og i sidste ende projekternes kontinuitet.

Utilstrækkelig overvågning af Startup Europe som helhed

71 Hvert enkelt Startup Europe-projektforslag skal omfatte en liste over projektleverancer, delmål og projektspecifikke nøgleresultatindikatorer til at måle fremskridt og resultater med. Projekterne rapporterer jævnligt om deres fremskridt, og Kommissionen svarer med konstateringer og anbefalinger i form af enkeltprojektevalueringer. Generelt vurderer Kommissionen projektpræstationerne positivt. Vi kunne dog ikke vurdere, i hvilket omfang Startup Europe har opfyldt sine overordnede målsætninger, da der i de enkelte projekter er vidt forskellige nøgleresultatindikatorer, som ikke kan aggregeres.

Begrænset samordning i og uden for Startup Europe

72 Kommissionen offentliggør oplysninger om Startup Europe-projekterne og de arrangementer, der afholdes som led i dem, på sit websted. Vi fandt imidlertid ikke nogen central koordineringsmekanisme eller noget centralt koordineringsværktøj eller -organ, der kunne styre initiativet i retning af dets overordnede målsætninger. Hvert projekt gennemførtes separat med kun lejlighedsvist samarbejde, idet f.eks. nogle konsortiedeltagere var partnere i mere end ét projekt.

73 De af Kommissionens ansatte, der gennemførte Startup Europe, mødtes af og til med kolleger fra andre GD'er (f.eks. ved projektarrangementer). Der var dog ikke nogen regulær, struktureret samordning af de forskellige GD'ers aktiviteter til støtte for startup- og scaleupvirksomheder. Kommissionen samordnede heller ikke Startup Europe-aktiviteterne med de nationale programmer, som ydede støtte til startup- og scaleupvirksomheder. Kommissionens meddelelse fra 2016 om dette emne understregede behovet for at styrke samarbejdet mellem EEN og Startup Europe-projekterne. Dette er imidlertid heller ikke blevet arrangeret på en struktureret måde, og kontakten mellem de to netværk er ikke så hyppig. Kun 35 % af respondenterne i vores spørgeundersøgelse blandt EEN's medlemmer erklærede sig tilfredse med samarbejdsgraden mellem EEN og Startup Europe-initiativet.

Bidraget til den overordnede SMV-strategi er ikke blevet vurderet

74 Et af formålene med EU-politikkerne og -strategierne på dette område er at hjælpe startup- og scaleupvirksomhederne med at blive i Europa, hvor de kan vokse til at blive førende på verdensplan og skabe job i EU²⁶.

75 Kommissionen har dog i flere dokumenter²⁷ gjort opmærksom på, at de lovende startup- og scaleupvirksomheder i EU ikke formår at blive førende på verdensplan i Europa, eftersom de på et tidligt tidspunkt opkøbes af virksomheder uden for EU. Amerikanske virksomheder dominerer i denne henseende, idet de opkøbte 12 780 startupvirksomheder i EU (27 % af alle opkøb af startupvirksomheder i EU) mellem 2010 og 2018. Med hensyn til investeret kapital tegnede de amerikanske virksomheder sig for 55 % af handlernes samlede værdi²⁸.

76 Vi fandt frem til to Startup Europe-projektpartnere, der deltog i ti af de 22 projekter, og som fungerede som spejdere for erhvervsklienter, herunder virksomheder uden for EU. Dette indebar at screene startupøkosystemerne for højteknologiske og innovative startupvirksomheder af mulig interesse med tanke på deres klienters innovationsbehov. Det resulterende samarbejde mellem de store virksomheder og startup-/scaleupvirksomhederne antager mange former, fra licensering og partnerskaber til deciderede opkøb. Formidlingsaktiviteterne i et af disse Startup Europe-projekter førte til 27 fusioner og opkøb, hvoraf kun de 12 var i EU (herunder syv opkøbende virksomheder fra Det Forenede Kongerige, som på daværende tidspunkt stadig var en del af EU).

77 Selv om samarbejdet kan være fordelagtigt for begge parter, er ikke-EU-opkøb af startup- eller scaleupvirksomheder i EU i strid med EU's politiske og strategiske målsætning om at hjælpe virksomheder med at vokse internationalt, samtidig med at de bliver i EU.

Konklusioner

78 I forbindelse med vores revision konstaterede vi, at EU og medlemsstaterne har iværksat et stort antal støtteforanstaltninger til at imødekomme SMV'ers internationaliseringsbehov, men at de ikke er fuldt ud sammenhængende og samordnede. EEN opfylder sine primære mål, men der er ikke tilstrækkelig synlighed og dækning i tredjelande. Startup Europe udviser i en mindre målestok visse positive resultater på projektniveau, men mangler kontinuitet og samlede målbare resultater.

79 Vi konkluderer, at gennemførelsen af EU-strategien for SMV'ers internationalisering fra 2011 stadig er ufuldstændig. Strategiens centrale foranstaltninger er i det mindste blevet delvist gennemført, f.eks. styrkelsen af Enterprise Europe-netværket og udviklingen af Access2Market-portalen, men nogle af de centrale foranstaltninger til at forbedre sammenhængen i det omfattende landskab af EU- og medlemsstatsinitiativer har ikke været vellykkede (punkt 24-29).

80 Samordningen af mange af de EU- og medlemsstatsforanstaltninger, som tackler SMV'ernes internationaliseringsbehov, har mangler på flere planer. Samordningen mellem tjenesterne er meget effektiv på nogle centrale områder af Kommissionens arbejde (f.eks. samarbejdet om SMV-kapitlerne i frihandelsaftalerne), men dette er ikke tilfældet på andre, især hvad angår internationaliseringsnetværkene og de EU-instrumenter, der sørger for adgang til finansiering (punkt 30-36).

81 Der blev ikke taget godt nok hånd om den økonomiske bæredygtighed af en række af de EU-foranstaltninger, der blev iværksat i programmeringsperioden 2014-2020, hvilket resulterede i, at flere foranstaltninger blev bragt til ophør på trods af positive resultater. Endvidere har der hverken været regelmæssig og specifik rapportering og overvågning eller en omfattende evaluering af gennemførelsen af SMV-internationaliseringsstrategien (punkt 37-44).

82 Enterprise Europe-netværket har nået sine primære mål, men der er behov for en yderligere indsats med hensyn til synlighed, samordning, dækning af tredjelande og kapacitetsudvikling (punkt 45).

83 EEN har overvejende opfyldt sine aggregerede højniveaumål, men opfyldelsesgraden varierer på de lavere niveauer. Endvidere er det ikke altid nemt at påvise, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem disse resultater og EEN-foranstaltningerne. På trods af forbedringer i resultatmålingen opfylder mange EEN-medlemmer endnu ikke systematisk de synligheds- og kommunikationskrav, der har til formål at øge kendskabet og tilgængeligheden (punkt 45-49).

84 Samordningen mellem EEN og andre internationaliseringsinstrumenter på EU-niveau samt nationalt og regionalt niveau er grundlaget for et sammenhængende, omfattende og komplementært udvalg af støttetjenester. Samarbejdet mellem EEN og andre EU-instrumenter er godt i nogle tilfælde, men der foreligger ikke altid formelle samarbejdsaftaler (punkt 50-53).

85 Uden for EU opererer EEN primært gennem kontorer for virksomhedssamarbejde. Nogle kontorers arbejde var højt værdsat, men andre blev kritiseret for deres ringe service og reaktionsevne. EEN-medlemmerne klagede også over, hvad de anså for at være utilstrækkelig tilstedeværelse af disse kontorer hos vigtige handelspartnere som Australien, Kina, Sydafrika og De Forenede Arabiske Emirater (punkt 54-57).

86 EEN-medlemmerne mener, at den støtte, der ydes af Kommissionen - og i særdeleshed af Eismea - er nyttig. På de specifikke områder adgang til finansiering og frihandelsaftaler er der et behov for yderligere uddannelse og et tættere samarbejde med Kommissionen og EIB/EIF for at styrke kapacitetsudviklingen og den tekniske ekspertise. IT-værktøjer er et andet område, hvor EEN-medlemmerne godt kunne tænke sig at se forbedringer (punkt 58-63).

87 Startup Europe har fokuseret på startupvirksomhedernes relevante behov, men initiativets bidrag til SMV-internationalisering som helhed er uklart, og det lider under problemer vedrørende bæredygtighed og styring (punkt 64-70).

88 Kommissionen har ingen overordnet struktur til at koordinere initiativet og dets relationer til andre programmer. Som følge heraf er der begrænset samarbejde mellem Startup Europe-projekterne og mellem Startup Europe og andre EU-instrumenter og nationale instrumenter (punkt 72 og 73).

89 Der foreligger oplysninger om de individuelle projekters fremskridt og resultater, men det begrænsede antal overordnede mål, delmål og indikatorer gør det svært at vurdere Startup Europes effektivitet som samlet initiativ (punkt 71).

90 I nogle tilfælde har Startup Europes konsortiedeltagere og -projekter på store virksomheders vegne spejdet og screenet efter innovative virksomheder med et stort potentiale, hvilket har ført til, at virksomheder uden for EU har opkøbt startupvirksomheder i EU (punkt 74-77).

Anbefalinger

Anbefaling 1 - Øge kendskabet til, sammenhængen i og bæredygtigheden af støtten til SMV-internationalisering

Kommissionen bør:

1. tilgængeliggøre oplysninger om de eksisterende instrumenter og projekter, som modtager EU-medfinansiering på internationaliseringsområdet, herunder fra de europæiske struktur- og investeringsfonde
2. baseret på punkt a), analysere udvalget af medfinansierede instrumenter og projekter for at finde eventuelle huller og overlapninger og fremme synergier
3. systematisk medtage økonomisk bæredygtighed, påviselig markedsefterspørgsel og samordning med eksisterende EU- og medlemsstatsforanstaltninger og -tjenester i forudgående evalueringer eller konsekvensanalyser af nye SMV-internationaliseringsinstrumenter
4. gennemføre en ekstern evaluering for at vurdere effektiviteten af SMV-internationaliseringsstrategien.

Tidsramme: udgangen af 2023 for punkt a) og c), udgangen af 2024 for punkt b) og udgangen af 2025 for punkt d).

Anbefaling 2 - Øge synligheden af Enterprise Europe-netværket, dets samarbejde med andre lignende programmer, dets uddannelsesaktiviteter og dets geografiske dækning

Kommissionen bør:

1. forbedre synligheden af EEN ved at kontrollere, at dets medlemmer sørger for klare og fremtrædende henvisninger til alle relevante tjenester på deres websteder, og ved at sikre, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Kommissionens portal for adgang til finansiering også har klare og fremtrædende links til EEN
2. når det er muligt, indgå samarbejdsaftaler eller andre samarbejdsordninger mellem EEN og andre EU-programmer og nationale/regionale programmer, der støtter internationalisering af europæiske SMV'er
3. øge rækkevidden af EEN's uddannelsesaktiviteter vedrørende adgang til finansiering og frihandelsaftaler
4. tilskynde betroede støtteberettigede parter til at ansøge om at blive internationale netværkspartnere i tredjelande, når dette er i overensstemmelse med EU's handelsprioriteter.

Tidsramme: udgangen af 2. kvartal 2022 for punkt a), b) og c) samt udgangen af 2. kvartal 2025 for punkt d).

Anbefaling 3 - Forbedre overvågningen og den langsigtede effektivitet af Startup Europe-initiativet

Kommissionen bør forbedre forvaltningen af Startup Europe-initiativet ved at:

1. udarbejde specifikke indikatorer og mål for at måle initiativets samlede effektivitet, herunder projektaktiviteternes bæredygtighed
2. sikre samordning og samarbejde med andre EU-instrumenter og nationale instrumenter, som støtter startupvirksomheders vækst og internationalisering
3. fastsætte udvælgelseskriterier med henblik på at prioritere projekter, som hjælper startupvirksomheder med at udvikle deres potentiale og konkurrenceevne fuldt ud og dermed bidrager til vækst og beskæftigelse i EU.

Tidsramme: udgangen af 4. kvartal 2022 for punkt a) og c) samt udgangen af 1. kvartal 2023 for punkt b).

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 5. april 2022.

Bilag

Bilag I - Politikdokumenter med betydning for SMV'ers internationalisering

Bilag II - De primære EU-instrumenter til støtte for SMV-internationalisering

Kilde: Revisionsretten på grundlag af Kommissionens dokument "Overview of EU instruments contributing to the internationalisation of European businesses" (november 2020) og andre kilder fra Kommissionen.

Bilag III - Metoden bag spørgeundersøgelserne

Revisionen omfattede to spørgeundersøgelser: én blandt EEN-medlemmerne og én blandt handelsfremmeorganisationerne.

Spørgeundersøgelsen blandt EEN-medlemmerne

Spørgeundersøgelsen blandt EEN-medlemmerne fokuserede på EEN's bidrag til SMV-internationalisering og netværkets samordning/samarbejde med de vigtigste EU-instrumenter på dette område. Den blev rettet til 94 EEN-koordinatorer og 436 EEN-partnere, og de respektive svarprocenter var 83 % og 31 %.

De mulige svar på de enkelte spørgsmål var "Meget tilfreds", "Tilfreds", "Utilfreds", "Meget utilfreds" og "Ingen mening/ikke relevant". Ud over standardsvarene kunne respondenterne også tilføje forslag eller generelle bemærkninger.

Spørgeundersøgelsen blandt handelsfremmeorganisationerne

Spørgeundersøgelsen blandt handelsfremmeorganisationer blev sendt til 32 europæiske handelsfremmeorganisationer, hvoraf de 13 (41 %) svarede. Spørgeundersøgelsen fokuserede på de primære EU-instrumenter for SMV-internationalisering og deres komplementaritet med de nationale instrumenter på dette område.

Bilag IV - Startup Europe-projekternes formål

Akronymer og forkortelser

Glossar

Access2Markets-portalen: EU-database for eksporterende virksomheder, som indeholder oplysninger om toldsatser, afgifter, produktregler og andre lovgivningsmæssige krav for alle EU-landene i mere end 135 andre markeder i hele verden.

Europa-Kommissionens retningslinjer for bedre regulering: Et sæt interne instruktioner for Kommissionens personale med henblik på opfyldelse af målene om "bedre regulering", herunder omfattende evalueringer og konsekvensanalyser til at sikre, at lovgivningen og udgiftsprogrammerne er produktive, effektive, relevante og sammenhængende, og at indgrebene på EU-niveau faktisk tilfører værdi.

European Trade Promotion Organisations' Association: Den europæiske sammenslutning af nationale og regionale handelsfremmeorganisationer.

Frihandelsaftaler: EU-handelsaftaler med tredjelande, som muliggør gensidig markedsåbning med ilande og nye vækstøkonomier ved at indrømme præferenceadgang til markeder.

Horisont 2020: EU's forsknings- og innovationsprogram for perioden 2014-2020.

Oprindelsesregler: Oprindelsesreglerne er de kriterier, som bruges til at afgøre, hvilket land et produkt kommer fra. Anvendelsen af en præferenceordning for told i henhold til en frihandelsaftale med et ikke-EU-land afhænger af oprindelsescertifikatet for de pågældende varer.

Scaleupvirksomhed: En lille virksomhed, der har gennemgået overgangen fra startupvirksomhed til vækstfasen, som defineres som en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 % i en periode på tre år.

SMV: En størrelsesbetegnelse for virksomheder og andre organisationer, baseret på antallet af ansatte og bestemte finansielle kriterier. Små virksomheder har under 50 ansatte og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på højst 10 millioner euro. Mellemstore virksomheder har under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 millioner euro eller en samlet årlig balance på højst 43 millioner euro.

SMV-instrumentet: Et finansielt instrument, der forvaltes af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) under Horisont 2020, og som giver SMV'er let adgang til midler til forsknings- og innovationsprojekter.

Startupvirksomhed: Nyetableret virksomhed, især en SMV eller mikrovirksomhed, der har behov for kapitalinvestering.

Startupøkosystem: Fælles pulje af ressourcer, der generelt befinder sig inden for en radius af 100 km fra et centralt punkt, og som gavner lokale startupvirksomheder og omfatter politiske beslutningstagere, acceleratorer, virksomhedskuvøser, coworkingområder, uddannelsesinstitutioner og finansieringsgrupper.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61072

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61072

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Ivana Maletić, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Sandra Diering, attaché Tea Japunčić og ledende administrator John Sweeney.

Alvaro Garrido-Lestache Angulo var opgaveansvarlig, og revisionsholdet var sammensat af revisorerne Wayne Codd, Christian Detry, Satu Levelä-Ylinen, Juan Antonio Vazquez og Wolfgang Schwender. Thomas Everett ydede sproglig støtte.

Fra venstre til højre: Tea Japunčić, Satu Levelä-Ylinen, Christian Detry, Sandra Diering, Alvaro Garrido-Lestache Angulo, Wayne Codd, Ivana Maletić, Thomas Everett, Wolfgang Schwender, Juan Antonio Vazquez, John Sweeney.

Slutnoter

¹ Annual Report on European SMEs 2020/2021, gennemgang af SMV'ernes performance 2020/2021, Europa-Kommissionen, juli 2021.

² Højbjerre Brauer Schultz, baseret på WIOT input-output-tabeller og Eurostat, undersøgelse fra 2018, 25 years of the European Single Market.

³ 2021-udgaven, undersøgelse fra GD TRADE, EU Exports to the World: Effects on Employment.

⁴ DG Trade Statistical Guide. Europa-Kommissionen, august 2021.

⁵ Meddelelse fra Kommissionen, "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa, KOM(2008) 394 endelig, gennemgået i KOM(2011) 78.

⁶ Revisionsrettens særberetning nr. 20/2017 om SMV-garantifaciliteten, nr. 17/2019 om venturekapital, nr. 2/2020 om SMV-instrumentet og nr. 25/2020 om kapitalmarkedsunionen.

⁷ Opportunities for the internationalisation of European SMEs. Bestilt af Europa-Kommissionen, 2010.

⁸ Europa-Parlamentets undersøgelse, How to support the internationalisation of SMEs and microenterprises, 2017.

⁹ Study on Support Services for SMEs in International Business, Europa-Kommissionen, 2013.

¹⁰ Overview of EU instruments contributing to internationalisation of European Businesses, Europa-Kommissionen.

¹¹ Artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

¹² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

¹³ "Rules of origin in Access2Markets", GD TRADE, Europa-Kommissionen.

¹⁴ "SMEunited Statement on the World Trade Organisation's MSMEs Workstream: How to Make International Trade Fit for MSMEs", 19. februar 2020.

¹⁵ Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af EU's handelsaftaler, COM(2020) 705 final.

¹⁶ "Implementation of Free Trade Agreements", Regionsudvalget og Eurochambres, 2019.

¹⁷ Regionsudvalget og Eurochambres, note til resultaterne af spørgeundersøgelsen om gennemførelsen af frihandelsaftalerne.

¹⁸ Forordning (EU) nr. 1287/2013 om oprettelse af Cosmeprogrammet.

¹⁹ Data fra EEN-kundetilfredshedsundersøgelsen fra 2021.

²⁰ Midtvejsevaluering af Cosmeprogrammet, bilag B til udkastet til den endelige rapport vedrørende det tematiske område "forretningsledelseskapacitet" (EEN), udarbejdet af Technopolis Group for Europa-Kommissionen, december 2017.

²¹ Guide for Applicants, Call for proposals: COS-WP2014-2-1. COSME Enterprise Europe Network 2015-2020.

²² "Towards a joint EU-Member States agenda for the internationalisation of SMEs", ETPOA-holdningsdokument, november 2020.

²³ Programmet for det indre marked, "Call for expressions of interest for International Network Partners of the Enterprise Europe Network", SMP-COSME-2021-EEN-INTERNATIONAL.

²⁴ Europa-Kommissionen, Flash Eurobarometer 421: Internationalisation of Small and Medium-sized Enterprises, oktober 2015.

²⁵ Vejledning fra EEN/Kommissionen, Enhancing services to improve the export & import performance of European companies under EU Free Trade Agreements (FTAs), november 2019.

²⁶ Europa-Kommissionens websted om industrielt lederskab.

²⁷ Kommissionens websted for finansierings- og udbudsmuligheder.

²⁸ Mind the Bridge og Crunchbase, Tech Startup M&As - 2018 Report, s. 11 og 13.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-7720-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/227535	QJ-AB-22-005-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7695-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/016817	QJ-AB-22-005-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.