Særberetning
nr.14 2018

EU's ekspertisecentre vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål: behov for yderligere fremskridt

Om beretningen Initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre er den vigtigste ordning til at imødegå kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler og risici fra lande uden for EU. Disse risici er små, men der er tegn på, at de stiger, og hvis de bliver til virkelighed, kan de få stor indvirkning på sundheden, miljøet og økonomien i hele verden. Sigtet med dette initiativ er at styrke kapaciteten i partnerlandene gennem kapacitetsopbygningsprojekter og et samarbejdsnetværk. Vi undersøgte, om EU's CBRN-initiativ havde imødegået CBRN-truslen og konkluderede, at det havde det, men at der stadig er mange udfordringer. Vi fremsætter en række anbefalinger med henblik på at forbedre initiativet.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

I

Siden 2010 har EU søgt at imødegå kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici (CBRN-risici), der stammer fra lande uden for dets grænser, gennem EU's initiativ vedrørende CBRN-ekspertisecentre ("initiativet"). Det er EU's største civile program for ekstern sikkerhed og finansieres gennem instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred med et budget på 130 millioner euro for årene 2014-2020. Initiativet er et af de vigtigste værktøjer1 til at imødegå CBRN-trusler og -risci fra lande uden for EU.

II

Med henblik på at vurdere, i hvilken udstrækning initiativet har bidraget til at begrænse CBRN-risici fra lande uden for EU, så vi på risikostyringsmetoden, gennemførelsen af initiativet i partnerlandene og overvågnings- og evalueringssystemerne. Under denne øvelse vi fulgte op på de anbefalinger, der blev fremsat i Revisionsrettens særberetning 17/2014 "Kan initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre bidrage effektivt til at begrænse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici fra lande uden for EU?"), som omhandlede oprettelsen af ordningen.

III

Vi konkluderer, at initiativet har bidraget til at afbøde disse CBRN-trusler, men at der stadig er mange udfordringer tilbage. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har fuldt ud implementeret tre af de seks anbefalinger i vores særberetning 17/2014, og delvis implementeret to af dem). Partnerlandene er nu mere involveret i iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne, organiseringen på regionalt plan er blevet styrket, og samarbejdet mellem beslutningstagerne og gennemførelsesorganerne er blevet forbedret. Der er sket en række fremskridt, men EU-delegationernes rolle og tempoet i projektgennemførelsen er stadig ikke tilfredsstillende. En af vores tidligere anbefalinger, der gik ud på at koncentrere EU's finansiering på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed og blev accepteret af Kommissionen, er ikke blevet implementeret.

IV

Der er endnu ikke udviklet en passende risikostyringstilgang til initiativets aktiviteter for initiativet som helhed, hverken med henblik på projektudvælgelsesstadiet eller med henblik på identifikationen af partnerlandenes behov.

V

Kommissionen udstyrer partnerlandene med værktøjer og en metode, der skal hjælpe dem til at vurdere deres egne behov og udvikle nationale handlingsplaner til at imødegå CBRN-risici. Der vejledes imidlertid ikke tilstrækkeligt i at identificere og prioritere risici. Trods denne ulempe er behovsvurderingsspørgeskemaet og de nationale handlingsplaner stadig centrale elementer, der understøtter initiativet. Kommissionen kan imidlertid ikke reagere hurtigt nok på alle partnerlandenes anmodninger om bistand til at identificere og prioritere deres behov, hvilket risikerer at forsinke udarbejdelsen af både spørgeskemaerne og handlingsplanerne alvorligt.

VI

I partnerlandene er der udviklet en række aspekter ved initiativet ud over de forbedringer, der er sket som følge af vores tidligere anbefalinger. Initiativet har fremmet en kultur med sikkerhed og samarbejde. Der er udpeget nationale CBRN-team i de fleste partnerlande. Projekterne har leveret det meste af deres output, og interessenterne har især værdsat den operationelle kapacitetsopbygning.

VII

Der er iværksat regionalt samarbejde, men det er stadig ufuldstændigt, da partnerlandene ikke indgår tilstrækkeligt i samspillet, men ønsker at adressere deres nationale behov først.

VIII

Siden vores tidligere særberetning 17/2014 har EU-delegationerne involveret sig mere. De var dog ikke aktive nok med hensyn til at fremme initiativet og mobilisere politisk vilje. CBRN-spørgsmål blev ikke systematisk medtaget i politikken, sikkerheden og den politiske dialog. Samspillet mellem Kommissionens generaldirektorater og mellem dem og donorsamfundet var begrænset, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om den potentielle disponible finansiering.

IX

Fraværet af klare mål, relevante indikatorer og data indsamlet på stedet påvirkede vurderingen af udfaldet og virkningerne af projekterne og af initiativet som helhed.

X

Den webbaserede CBRN-portal har et betragteligt potentiale som operationel database for gennemførelsen og forvaltningen af initiativet initiativets aktiviteter, men er endnu ikke et effektivt, fuldstændigt, ajourført og struktureret register over aktiviteter, erfaringer og bedste praksis.

XI

Vi anbefaler derfor, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten:

  • prioriterer aktiviteterne på grundlag af en systemisk risikovurdering
  • styrker initiativets regionale dimension
  • styrker EU-delegationernes rolle i initiativet yderligere
  • fastlægger potentielle synergier og andre tilgængelige finansieringskilder
  • for så vidt angår aktiviteterne og resultaterne øger ansvarligheden og synligheden gennem bedre overvågning og evaluering
  • omlægger den webbaserede portal, så den giver nem adgang til alle oplysninger vedrørende initiativets aktiviteter

Indledning

01

Episoder såsom den nylige anvendelse af sarin- og klorgas i Irak og Syrien og af nervegas VX i Kuala Lumpurs lufthavn i februar 2017, udbruddet af ebolavirussygdommen i Vestafrika i 2014-2016 og reaktornedsmeltningen på atomkraftværket i Fukushima i 2011 er kraftige påmindelser om de farer, der kan opstå i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici (CBRN-risici). Uanset om kemiske kampstoffer, pandemiske og epizootiske biologiske sygdomme og radiologiske og nukleare stoffer udbredes forsætligt eller uforsætligt, kan de udgøre alvorlige trusler mod den globale sundhed, miljøet og økonomien.

02

Sandsynligheden for, at CBRN-risici materialiserer sig, er ifølge Kommissionen lav, men hvis det sker, kan det have stor effekt2. Hovedparten af det internationale samfund har indgået internationale traktater og konventioner3, der regulerer anvendelsen af CBRN-våben og -materialer, men nogle stater har ikke gennemført dem, og andre har endnu ikke ratificeret aftalerne. CBRN-komponenter anskaffes og misbruges, og truslen forventes at vokse i de kommende år4. Ud over misbruget af CBRN-stoffer, kan der indtræffe naturkatastrofer og menneskeskabte ulykker.

03

På EU-niveau koordinerer Kommissionens Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME) EU's indenrigspolitiske CBRN-politik5 med henblik på at afbøde de dermed forbundne trusler og risici. Da CBRN-trusler ikke kender nogen grænser kan EU ikke begrænse sine aktiviteter til EU's område. Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union6 og Europa-Parlamentet7 har flere gange understreget betydningen af at forbinde EU's politikker for intern og ekstern sikkerhed, som omfatter CBRN-spørgsmål. Europa-Kommissionen har også anført, at EU's optræden udadtil skal afspejle, supplere og bidrage til EU's interne sikkerhed8. Den voksende støtte til sikkerhedssektoren bakkes op af EU's globale strategi fra 2016 for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik9.

04

Initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre ("initiativet"), der forvaltes af Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), er den væsentligste, men ikke den eneste ordning til at afbøde CBRN-trusler fra lande uden for EU. GD DEVCO udfører andre afbødende foranstaltninger, der omfatter styrkelse af ordninger for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse (CBRN-materialer med både civil og militær anvendelse) og indsættelse af videnskabsfolk med kendskab til teknologi med dobbelt anvendelse.

05

Hovedmålet med initiativet er at fremme et langsigtet samarbejde mellem de nationale og regionale myndigheder og administrative organer, der er ansvarlige for at tackle CBRN-trusler, og at styrke deres langsigtede kapacitet10. Initiativet finansierer især projekter for kapacitetsopbygning, men andet end projekter nyder fordel af det. Dets væsentligste funktion er at etablere og konsolidere CBRN-net (eller -ekspertisecentre) med henblik på samarbejde mellem og i partnerlandene. Nettene er organiseret omkring regionale sekretariater, hvor der deles viden og ekspertise.

06

Initiativet er den største enkeltindsats, finansielt set, under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP)11 og EU's største program for civil ekstern sikkerhed. IcSP adresserer konflikt, fred og sikkerhed, spørgsmål, som ikke kan tackles effektivt under andre EU-samarbejdsinstrumenter12.

07

Initiativets budget var på 109 millioner euro i perioden 2009-2013 og på 130 millioner i perioden 2014-2020. Det betyder, at det årlige gennemsnit faldt fra 22 millioner euro i den første periode til 19 millioner euro i den anden (jf. bilag I).

08

Initiativet blev lanceret i maj 201013. Vi gennemgik oprettelsen af det i særberetning 17/2014: "Kan initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre bidrage effektivt til at begrænse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici fra lande uden for EU?" Vi konkluderede, at det godt kunne, men at der stadig var flere elementer, der skulle på plads (jf. bilag II). Initiativets organisatoriske struktur er ændret lidt siden den sidste revision, men er stadig kompleks, fordi den er baseret på et omfattende net af såvel EU-organer (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), GD DEVCO og Det Fælles Forskningscenter ("JRC")), som ikke-EU-aktører (De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning ("UNICRI"), forvaltningsteamet, regionale sekretariater, nationale team), CBRN-eksperter, civile og militære interessenter og andre internationale organisationer (jf. figur 1). Den mest mærkbare ændring siden vores foregående revision har været JRC's større deltagelse og tilstedeværelsen af eksperter som GD DEVCO havde indgået kontrakt med.

Figur 1

Overblik over ekspertisecenterinitiativets organisering

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

09

Kombinationen af denne organisering, der involverer mange CBRN-aktører, bottom-up-tilgangen samt nationale og regionale tilgange, gør initiativet til en enestående støttemekanisme. Partnerlandenes regeringer udnævner et "nationalt kontaktpunkt" (NFP), som er deres primære repræsentant for initiativet, og som er ansvarligt for at etablere kontakt med CBRN-interessenter på nationalt plan (det nationale team, projektstøttemodtagerne og andre lokale aktører) og internationalt plan.

10

Ekspertisecentrene er opbygget omkring otte regionale sekretariater (jf. bilag III). De regionale sekretariater er platforme, der skal fremme og lette samarbejdet på regionalt og internationalt plan. De samarbejder med og yder støtte til de nationale kontaktpunkter i deres region, afholder regionale rundbordsmøder, letter delingen af oplysninger, overvåger i nogen grad de regionale aktiviteter og fremmer initiativet.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

11

Et af hovedmålene for denne forvaltningsrevision af EU-initiativet vedrørende CBRN-ekspertisecentrene var at følge op på de foranstaltninger, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen har truffet for at implementere anbefalingerne i særberetning 17/2014, som gik ud på:

  1. at koncentrere EU's finansiering på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed
  2. at øge kapaciteten i de regionale sekretariater
  3. at styrke EU-delegationernes rolle
  4. at inddrage partnerlandene i igangsætningen og gennemførelsen af projekterne
  5. at forkorte perioden fra projektforslag til projektgennemførelse
  6. at forbedre samarbejdet mellem beslutningsorganerne og gennemførelsesorganerne
12

Vores tidligere revision havde fokus på oprettelsen af initiativet, men denne gang udvidede vi revisionens omfang til også at omfatte en vurdering af risikostyringsmetoden, gennemførelsen af initiativet i partnerlandene og overvågnings- og evalueringssystemerne. Vores formål var at besvare spørgsmålet: Har initiativet vedrørende ekspertisecentrene bidraget væsentligt til at begrænse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici fra lande uden for EU?

13

Med henblik på at besvare dette spørgsmål behandlede vi tre underspørgsmål:

  1. Har Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vedtaget en passende tilgang til risikostyring?
  2. Er initiativet udviklet tilfredsstillende i partnerlandene?
  3. Er der etableret overvågnings- og evaluringssystemer, der er effektive med hensyn til at identificere, vurdere og rapportere om resultaterne fra initiativet vedrørende ekspertisecentrene?
14

Vi udførte revisionen mellem februar og oktober 2017. Vi gennemgik dokumentation og interviewede repræsentanter for Kommissionen (GD DEVCO, JRC, GD ECHO, GD NEAR og GD HOME), EU-Udenrigstjenesten, UNICRI, forvaltningsteamet og deltagerne på det 5. internationale møde mellem de nationale kontaktpunkter i Bruxelles.

15

Vi aflagde revisionsbesøg i tre partnerlande: Georgien (juni 2017), Jordan og Libanon (september 2017). Disse lande er en del af naboskabsområdet, det prioriterede område for initiativet, og i de to første findes der regionale sekretariater14. Vi interviewede lederne af de regionale sekretariater, de regionale koordinatorer, eksperter i faglig bistand på stedet, de nationale kontaktpunkter, EU-delegationerne, 15 projektstøttemodtagere og 3 EU-kontrahenter (projektledere). Vi inspicerede alle regionale sekretariater (8) og en stikprøve af andre interessenter (jf. nedenfor) for at indhente generelle oplysninger om initiativet. Vi analyserede alle de skriftlige svar, vi fik fra:

  1. de regionale sekretariater (5 ud af 8 svarede)
  2. de nationale kontaktpunkter (11 ud af 18 svarede)
  3. EU-delegationerne (14 ud af 18 svarede)
  4. projektlederne (6 ud af 7 svarede)
  5. EU's CBRN-kontaktpunkter (5 af de 10 svarede).

Bemærkninger

Der kan stadig gøres fremskridt med en risikobaseret prioritering af aktiviteterne

Presserende behov for at prioritere aktiviteter og udgifter

16

For at sikre, at de begrænsede ressourcer anvendes optimalt, anbefalede vi i særberetning 17/2014 at prioritere finansiering på de områder, der er mest relevante for EU's sikkerhed. Ifølge GD HOME er de mest direkte CBRN-risici, der truer EU's sikkerhed, placeret i Mellemøsten og landene i det østlige partnerskab15, fulgt af de nordafrikanske lande, som tilsammen tegner sig for 20 % af partnerlandene. Dette til trods omfatter GD DEVCO's geografiske prioriteter (Sydøst- og Østeuropa, Mellemøsten, Nordafrika og Sahel, den afrikanske atlanterhavskyst, samt Øst- og Centralafrika) 70 % af partnerlandene, hvoraf mange ikke anses for at udgøre de mest direkte CBRN-risici mod EU.

17

GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten har faktisk opfordret flere partnerlande til at tilslutte sig initiativet. Derfor har man fortsat ladet antallet af partnerlande vokse frem for at koncentrere indsatsen om et mere begrænset antal lande16. I oktober 2017 var antallet af partnerlande vokset med 15 fra 43 til 58 siden vores foregående revision (jf. bilag IV), og interessen for initiativet vokser fortsat17. Da ressourcerne er begrænsede, betyder den geografiske udvidelse mindre endelig bistand i gennemsnit pr. land.

18

På tidspunktet for særberetning 17/2014 så vi på systemerne til udvælgelse og gennemførelse af de første 40 projekter. Vi sammenlignede tildelingen af projektfinansiering til projekt 1-40 (første periode) og til projekt 41-60 (anden periode). Figur 2 viser, at Sydøst- og Østeuropa, som er en prioritet for EU, har været den største samlede modtager af projektfinansiering (21 %), men fik mindre i den seneste periode. Fra og med projekt 41 har den afrikanske atlanterhavskyst, der - bortset fra Marokko - ikke er en del af naboskabsområdet, været den største støttemodtager. Regionen Sydøstasien er den tredjestørste modtager af finansielle midler, men ikke et af de højtprioriterede risikoområder. Selv om risiciene er højere i Mellemøsten og Nordafrika og Sahel (jf. punkt 16)18, har disse regioner (bortset fra Golfstaternes Samarbejdsråd-regionen) modtaget den laveste andel af finansieringen i den anden periode. Samlet set modtog de henholdsvis 13 % og 9 % af projektfinansieringen. De regioner, der repræsenterede de mest direkte CBRN-risici for EU (jf. punkt 16), modtog i alt 43 % af den samlede projekttildeling. Projekterne prioriteres således ikke ud fra de risici, der knytter sig til den geografiske placering. Dette er i strid med vores tidligere anbefaling, som Kommissionen havde accepteret.

19

Med en efterspørgselsstyret tilgang eller en bottom-up-tilgang19 indsender regionerne indsender projektforslag til GD DEVCO. Kommissionen udvælger projekter til finansiering, men den anvender ikke risikobaserede udvælgelseskriterier, selv om det i dens eget arbejdsdokument var anført, at mere omfattende anvendelse af trussels- og risikovurderinger ville være til fordel for EU's sikkerhed20. I stedet godkendes projektforslagene efter først til mølle-princippet, som Kommissionen håber vil stimulere konkurrencen mellem regionerne. I praksis spredes initiativets midler på flere partnerlande.

Figur 2

Finansielle tildelinger pr. region i perioden 2010-oktober 2017

Kilde: Den Europæiske Revisionsret på grundlag af data fra CRIS og CBRN-portalen samt fra JRC.

20

Desuden er der ingen tematiske områder, der prioriteres. EU's oprindelige interne CBRN-politik21 havde hovedfokus på forebyggelsesforanstaltninger, men den retlige ramme for IcSP22 specificerer ikke, hvilke eksterne afbødningsforanstaltninger der bør prioriteres (beredskab, forebyggelse, afsløring eller reaktion). Eksperter i GD HOME og GD DEVCO anbefaler imidlertid, at CBRN-materiale som et første skridt bør identificeres og sikres. Vi fandt kun frem til tre projekter, der var koncentreret om identifikation af CBRN-anlæg og materialet i dem. Hertil kommer, at kun fem projekter ud af 66, der tegnede sig for 9 % af udgifterne, udelukkende tacklede kemiske risici (jf. bilag V), selv om disse ifølge EU's Efterretnings- og Situationscenter (Intcen) udgør den trussel, der med størst sandsynlighed vil materialisere sig.

21

I 2017 er Kommissionen begyndt at anvende initiativet til at adressere flere sikkerhedsrelaterede spørgsmål såsom terrorbekæmpelse, kampen mod internetkriminalitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur, bekæmpelse af ulovlig handel med forfalskede lægemidler, søfartssikkerhed og sprængstoffer. Da initiativets ressourcer er begrænsede, agter Kommissionen at finansiere disse nye aktiviteter over andre budgetposter og samtidig anvende ekspertisecenterstrukturerne. Der er imidlertid stadig behov for en lang række foranstaltninger til at adressere traditionelle CBRN-risici23. De nationale kontaktpunkter har sat deres kræfter ind på CBRN-området og forventer at se resultater. Det kræver yderligere arbejde at udvide initiativet til at omfatte andre tematiske områder, mens der stadig er meget, der mangler at blive gjort på CBRN-området.

Kortlægningen af partnerlandenes behov og prioriteter tager stadig tager for lang tid og ikke er baseret på vurderinger af systemiske risici

22

JRC har udviklet et spørgeskema med sigte på vurdering af behov (NAQ) til brug for partnerlandene. Spørgsmålene var generelle og relateret til spørgsmål, såsom hvorvidt der i partnerlandet findes en national retlig ramme og en institutionel ramme vedrørende sikkerhed i forbindelse med CBRN-materialer og -anlæg. Risikoaspektet indgik ikke i JRC's metode, og der var ikke tilstrækkelig vejledning i, hvordan risici skulle identificeres og prioriteres. De huller, der blev fundet frem til gennem spørgeskemaet, er grundlaget for udviklingen af en national CBRN-handlingsplan (NAP) til afbødning af disse risici.

23

JRC-eksperter assisterede partnerlandenes nationale CBRN-team24 ved besvarelsen af spørgsmålene, men NAQ er og bliver en selvevaluering udført af partnerlandene. Kommissionen anbefaler, at de nationale team - med henblik på gennemførelse af NAQ og NAP - omfatter repræsentanter for en bred vifte af ministerier (jf. figur 1) og andre anerkendte kontaktpunkter25. Vores analyse viser, at de nationale team ikke systematisk omfattede eksperter i hele spektret af CBRN-områder.

24

I oktober 2017 havde 26 partnerlande ud af 58 (45 %) færdiggjort deres NAQ, og kun 18 partnerlande (31 %) havde udformet en NAP. Fire partnerlande havde gjorde det uden at bruge NAQ-metoden (jf. bilag I).

25

Når ikke alle partnerlandene har undergået NAQ-/NAP-processerne, skyldes det bl.a., at de er frivillige og kræver politisk vilje. En anden grund til, at kun et begrænset antal partnerlande havde færdiggjort deres NAQ'er og NAP'er, er den politiske ustabilitet i visse partnerlande, der besværliggør planlægningen. Endelig kunne JRC ikke efterkomme alle anmodninger om NAQ-/NAP-assistance hurtigt nok.

26

Den stigende efterspørgsel fra partnerlandene om at gennemføre NAQ-/NAP-processerne og den igangværende udvidelse af initiativet har klart belastet JRC's menneskelige ressourcer. De ressourcer, der er tildelt initiativet, er blevet reduceret fra 200 mandmåneder i 2015 til 105 i 2017. Afholdelsen af workshopper er blevet forsinket væsentligt af, at JRC ikke har været i stand til at klare sin arbejdsbyrde. Pr. 31. oktober 2017 måtte man i gennemsnit vente 19 måneder på en NAQ- eller NAP-workshop efter at have indsendt en anmodning eller deltaget i en tidligere workshop. Der er risiko for, at der vil gå momentum tabt, hvis NAQ- og NAP-processerne ikke gennemføres i tide, hvorved initiativets troværdighed forringes.

Nogle aspekter ved initiativet er udviklet tilfredsstillende i partnerlandene

Initiativet har bidraget til at styrke CBRN-forvaltningen i partnerlandene og øge det regionale samarbejde …

27

Initiativets to største succeser er etableringen af nationale CBRN-team og indledningen af regionalt samarbejde. Det tog lang tid at oprette nationale strukturer, hvorved gennemførelsen af aktiviteterne blev forsinket. Senest i oktober 2017 havde langt de fleste lande (jf. bilag I) dog udpeget et nationalt kontaktpunkt og oprettet et nationalt team til at sikre myndighedssamarbejde og forbedre den nationale CBRN-forvaltning. Forvaltningen styrkes yderligere gennem NAQ- og NAP-processerne (jf. punkt 22 og 24).

28

De regionale sekretariater26 bistår partnerlandene med at vurdere og adressere deres behov og lette samordningen af dem. De bidrager til at skabe et CBRN-netværk. I særberetning 17/2014 anførte vi imidlertid, at de manglede teknisk ekspertise. GD DEVCO implementerede fuldt ud vores anbefaling ved at indsætte seks eksperter i teknisk bistand på stedet (såkaldte "OSA'er", i det følgende betegnet "eksperter på stedet") i syv regionale sekretariater27. Disse eksperter på stedet bidrager til at opbygge CBRN-forvaltning i partnerlandene gennem teknisk støtte til de nationale team og kontaktpunkter samt de regionale sekretariater. De afholder kurser og øvelser, formidler møder i de nationale team samt tilrettelægger og deltager i NAQ- og NAP-workshopperne. De bidrager også til at forbedre regionalt samarbejde i forbindelse med formulering af behov og udformning af projekter, udarbejde mandater og overvåge gennemførelsen af regionale projekter. Partnerlandene har et positivt syn på disse eksperter på stedet.

29

De regionale sekretariater har også forbedret samarbejdet og koordineringen med andre internationale organisationer28 (jf. tekstboks 1). F.eks. bistod de regionale sekretariater seks partnerlande med at få støtte fra støtteenheden for gennemførelse i tilknytning til konventionen om biologiske våben.

Tekstboks 1

Mere samarbejde med andre organisationer

Efter ebolakrisen afholdt det italienske formandskab for G7's globale partnerskab og EU's CBRN-ekspertisecentre i oktober 2017 en workshop med 11 afrikanske lande for at finde frem til foranstaltninger til begrænsning af biosikrings- og biosikkerhedsmæssige risici i Afrika.

For første gang blev de behovsvurderinger og handlingsplaner, der var udviklet i overensstemmelse med en række internationale initiativer og forpligtelser29, sammenlignet, hvad der gjorde det muligt at samordne og konsolidere eksisterende oplysninger i relation til de forskellige initiativer. Det er GD DEVCO's plan at fortsætte denne proces for yderligere at finjustere foranstaltninger til tackling af de biosikrings- og biosikkerhedsmæssige topprioriteter med henblik på den fremtidige indsats.

30

I særberetning 17/2014 rapporterede vi, at partnerlandene ikke var tilstrækkelig involveret i projektudvælgelsen, selv om initiativet skulle have karakter af bottom-up.

31

Siden projekt 33 (marts 2013) er projekter blevet drøftet på regionale rundbordsmøder, og der er dobbelt så mange bottom-up-projekter30 (20) som top-down-projekter (9) foreslået af GD DEVCO (jf. bilag VI). Mindst halvdelen af projekterne31 involverer lokale eksperter i gennemførelsen. Vores anbefaling i vores tidligere særberetning 17/2014 er blevet implementeret fuldt ud. Initiativets projekter skaber nu en stærkere følelse af lokalt ejerskab og en konsensuskultur.

32

Den tid, der går mellem projektforslag og projektgennemførelse, som vi anbefalede at forkorte, er stadig lang (jf. bilag VI) - over 18 måneder i gennemsnit. Kommissionen har for nylig ændret tilgangen til udpegning af de specifikke støttemodtagerbehov, men det er for tidlig at afgøre, i hvilken udstrækning denne nye metode vil sætte gang i starten på projektaktiviteterne. Vi konkluderer derfor, at anbefalingen er blevet implementeret delvis.

33

Der findes endnu ikke regionale handlingsplaner. De nationale handlingsplaner, der er afsluttet, har ansporet til drøftelser om potentielle regionale aktiviteter/projekter. Desuden indsamler de regionale sekretariater - undertiden med støtte fra eksperterne på stedet - oplysninger om nationale behov og konsoliderer dem for at opstille regionale prioriteter. Der er begyndt at udvikle sig en lokalt udviklet regional tilgang i tre regioner som resultat af øget tillid og følelse af ejerskab (jf. tekstboks 2).

Tekstboks 2

Udpegning af regionale behov

I april 2016 mødtes nationale eksperter fra alle de Sydøstasiatiske partnerlande for første gang for at drøfte de regionale prioriteter (på grundlag af en analyse af NAQ, NAP'erne, tidligere/igangværende projekter og lister over prioriteter). Mødet resulterede i syv regionale projektforslag. Det er en positiv indikator for øget initiativ, men forslagene krævede betydelig revision og gav anledning til beslutningen om at indsætte en ekspert på stedet i regionen fra og med 2018.

Sekretariatet for Sydøst- og Østeuropa analyserede de eksisterende NAP'er i regionen og tidligere - herunder afviste - projektforslag. De opfordrede også de nationale kontaktpunkter til at opstille deres prioriteter. På grundlag af disse oplysninger vedtog regionen i 2016 en regional strategi med opstilling af 10 prioriteter. Regionen er i gang med at færdiggøre mandatet for et projektforslag om håndtering af kemisk og biologisk affald.

I landene ved Afrikas Atlanterhavskyst vurderede de nationale kontaktpunkter, at de aktiviteter, projektlederne foreslog, ikke modsvarede de lokale behov, fordi mandatet ikke var ikke tilstrækkelig specifikt. Der blev ansat lokale eksperter til at indsamle oplysninger, analysere og fastslå de faktiske behov og udvikle projektforslag. Mandaterne i forbindelse med to nylige projektforslag32 blev udarbejdet på dette grundlag. Denne praksis kan afkorte varigheden af den indledende fase.

34

Projekterne leverede nogle af eller alle de planlagte output. Mange projekter omfattede uddannelse, lige fra en generel introduktion og oplysningsaktiviteter til mere operationelle kapacitetsopbyggende tiltag. Projekterne omfattede undertiden studiebesøg i EU-medlemsstater, leverede CBRN-udstyr, fremstillede undervisningsmateriale - f.eks. håndbøger, vejledninger i bedste praksis, metodemanualer og nationale beredskabsplaner - og har givet input til vedtagelse eller revision af lovgivning og regler (jf. tekstboks 3).

Tekstboks 3

Succeshistoriepriser

De nationale kontaktpunkter og ledere af regionale sekretariater tilskyndes til at fremme initiativets succeshistorier. De ekspertisecenterpriser, der blev givet på det 5. årlige NKP-møde var hyldest til en række sådanne resultater.

Zambia fik prisen for de største nationale succeshistorie for at have revideret sin nationale retlige ramme for CBRN-risikostyringen. Det resulterede i Counter Terrorism Amendment Act nr. 2 af 2015, der førte til oprettelsen af et nationalt center for terrorbekæmpelse, som blandt sine ansvarsområder har kapacitet til at spore, kontrollere og reagere på CBRN-risici.

35

De teoretiske og praktiske simuleringsøvelser33, der afholdes i initiativets regi, sætter partnerlandene stor pris på34 (jf. tekstboks 4). De adspurgte sagde, at de gerne så, at der blev finansieret flere praktiske øvelser (med relevant forudgående uddannelse), idet de anså dem for at være den bedste form for praktisk læring.

Tekstboks 4

FALCON I - teoretisk øvelse

Landene i Golfstaternes Samarbejdsråd var den sidste region, der tilsluttede sig initiativet. Der er endnu ikke udviklet et regionalt projekt, men det regionale sekretariat skabte dynamik i regionen med afholdelsen i februar 2016 af en workshop og en teoretisk øvelse med fokus på detektion af og reaktion på nukleare risici hovedsagelig finansieret af De Forenede Arabiske Emirater og det globale initiativ til bekæmpelse af nuklear terrorisme. "FALCON"-øvelsen, den første af sin art, var udformet med henblik på at øge regionens samarbejde og informationsudveksling og forbedre de nationale scenarier vedtaget af hvert enkelt land35. Det globale initiativ til bekæmpelse af nuklear terrorisme, Den Internationale Atomenergiorganisation og Verdenstoldorganisationen deltog i arrangementet som observatører.

Der er planlagt en anden øvelse i 2018-2019. FALCON II vil have fokus, først på opbygning af kapacitet til detektion af og reaktion på radiologiske risici, derpå på teoretiske og praktiske øvelser.

… men der er stadig store hindringer for, at initiativets fulde potentiale bliver nået …

36

Trods de resultater, der er anført i den forudgående sektion, er der stadig store hindringer. De forhindrer, at initiativet når sit fulde potentiale til at skabe et sammenhængende CBRN-samfund på nationalt, regionalt og internationalt plan.

… i partnerlandet

37

En række faktorer modvirkede styrkelsen af CBRN-forvaltningen og afbødningen af risiciene i partnerlandene. Blandt dem var begrænsninger i mandatet og det nationale teams retlige status generelt og NKP's specielt. Andre hindringer udgjorde manglen på nationale teammedlemmer, politisk ustabilitet og knaphed på finansiering. Eksperterne på stedet støttede det nationale teams møder i en række lande, men denne støtte er ikke bæredygtig på lang sigt.

38

De nationale kontaktpunkter er centrale aktører i nettet, da de samordner CBRN-interessenternes arbejde i deres respektive lande og er de nationale kontaktpunkter for initiativet. Kommissionen mener, at de skal blive det eneste kontaktpunkt i alle CBRN-relaterede spørgsmål. De forskellige institutioner, der indgår i det nationale team, og deres egne regeringer giver dem dog i mange tilfælde ikke tilstrækkelig betydning og autoritet.

39

Siden særberetning 17/2014 har GD DEVCO kun udstationeret IcSP-tjenestemænd med henblik på langsigtet regionalt samarbejde i fire EU delegationer36 (Nairobi, Manila, Dakar og Islamabad). Af disse lande er de første to vært for regionale sekretariater, de sidste to ikke. De IcSP-tjenestemænd, der er udstationeret med henblik på langsigtet regionalt samarbejde, fungerer som bindeled til de øvrige EU-delegationer i de regioner, de er udsendt til. Deres ansvar er dog ikke begrænset til CBRN-spørgsmål, men omfatter andre sikkerhedsrelaterede aktiviteter37.

40

EU-delegationen inddrages nu mere i fremme af initiativet og mobilisering af politisk vilje i landet og regionerne, men stadig utilstrækkeligt. CBRN-spørgsmål blev ikke systematisk medtaget i politikken, sikkerheden og den politiske dialog. Omfanget af deres oplysninger afhang ofte af, om der var IcSP-tjenestemænd, der var udstationeret med henblik på langsigtet regionalt samarbejde, til stede i regionen. I en række lande i prioriterede regioner havde der ikke været CBRN-inddragelse fra EU-delegationens side. Samlet set mener vi, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen har implementeret vores tidligere anbefaling delvis.

… eller i og uden for regionen

41

Vores tværgående analyse viste, at de fleste projekter ikke opstillede regionalt samarbejde som et primært mål, eftersom alle partnerlande ønsker at adressere deres nationale behov først. Der er et klart behov for at finde en balance mellem udvikling af kapaciteten til at afbøde nationale CBRN-risici og styrkelse af det regionale samarbejde, men blandt de projekter, vi havde tilstrækkelige oplysninger vedrørende, var forholdet mellem nationale og regionale aktiviteter 70:30.

42

Styrkelse af CBRN-netværkene på nationalt og regionalt plan er en afgørende forudsætning for at sikre en passende reaktion i tilfælde af en hændelse, der omfatter CBRN-stoffer. Initiativet sigter mod at hjælpe partnerlandene til at samarbejde. Regionalt samspil var imidlertid ikke hyppigt. Der afholdes generelt regionale rundbordsmøder (jf. figur 1 og bilag I), hvor projekter drøftes, to gange om året, men nationale eksperter inviteres kun den ene gang, hvilket begrænser den tilstedeværende ekspertise. GD DEVCO afholder også et årligt møde udelukkende med lederne af de regionale sekretariater. De nationale kontaktpunkter og eksperter på stedet har udtalt, at der er behov for at afholde mere regelmæssige regionale møder, indbyde internationale eksperter, tilrettelægge korte workshopper/kurser og gennemføre mere teoretiske og praktiske øvelser.

43

For tiden er der ikke et debatforum eller et sted, hvor der kan udveksles retningslinjer, bedste praksis, undersøgelser eller erfaringer fra internationale organisationer eller fra EU-projekter finansieret under andre programmer (f.eks. "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet", det 7. rammeprogram for forskning, Fonden for Intern Sikkerhed - Politi samt Horisont 2020) på CBRN-området med partnerlandene.

… med hensyn til udforskning af andre finansieringsmuligheder

44

Initiativets fremtid afhænger for en stor del af gennemførelsen af de nationale handlingsplaner. Disse NAP'er opregner mange foranstaltninger (jf. eksempler i bilag V), der ikke kan gennemføres fuldt ud udelukkende ved hjælp af nationale budgetter og ressourcer fra initiativet, mens der findes andre finansieringskilder, der kan anvendes, f.eks det europæiske naboskabsinstrument, Den Europæiske Udviklingsfond eller instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område.

45

NAP'en er et centralt dokument med henblik på at fremme donorkoordineringen inden for CBRN og dermed med henblik på at dirigere yderligere ressourcer i retning af national kapacitetsopbygning (jf. tekstboks 5).

Tekstboks 5

Udvikling af den georgiske nationale handlingsplan

I 2015 vedtog Georgien den nationale CBRN-handlingsplan for 2015-2019. Den var ikke udviklet ved hjælp af initiativets metode til behovsvurdering, men alligevel var Georgiens NAP en af de først vedtagne i partnerlandene.

Den omfatter 30 prioriteter og 118 specifikke foranstaltninger. Georgiens råd for samarbejde mellem agenturer mødes årlig for at drøfte gennemførelsen af NAP'en. Donorer inviteres også til denne begivenhed.

Et centralt udfald af det særlige donorkoordineringsmøde i november 2017 var et behovsvurderingsdokument, udarbejdet af den georgiske side, som skulle hjælpe donorer, herunder EU, med at planlægge deres bistand på CBRN-området. To EU-medlemsstater tilbød bistand med hensyn til medicinsk katastrofeberedskab/civil beskyttelse og uddannelse af militære CBRN-enheder. Derudover meddelte en stor ikke-EU-donor, at al fremtidig CBRN-relateret bistand til Georgien vil blive tilpasset til NAP'en.

46

EU-delegationerne kan spille en betydelig rolle med hensyn til at finde frem til andre finansieringskilder. De kan omfatte CBRN-spørgsmål såsom fødevaresikkerhed, biosikkerhed, biosikring, kemisk forurening, sikkerhedsstandarder, retlige rammer vedrørende CBRN i forbindelse med EU-finansierede projekter i traditionelle udviklingssektorer (f.eks. landbrug, miljø, sundhed, retfærdighed). De fleste af de adspurgte EU-delegationer har imidlertid ikke søgt yderligere midler til CBRN-aktiviteterne.

47

Langt de fleste adspurgte EU-delegationer anførte, at der endnu ikke var afholdt donorkoordineringsmøder med EU-medlemsstaterne.

48

Selv om naboskabsområdet er et prioriteret område for initiativet og EU generelt, har GD NEAR's engagement hidtil været begrænset. Yderligere samarbejde mellem GD DEVCO og andre af Kommissionens generaldirektorater, f.eks. GD NEAR og GD ECHO, ville også gøre det lettere at afhjælpe de identificerede mangler, som initiativet ikke har kunnet adressere.

Utilstrækkelig overvågning og evaluering

49

Initiativet bør oplyse om de opnåede resultater for at styre de fremtidige strategiske og operationelle valg samt skabe interesse og politisk engagement i det omfang, det er nødvendigt for at opnå succes.

50

GD DEVCO har det overordnede ansvar for overvågning af initiativet, men er afhængigt af, at andre interessenter giver nødvendig feedback. De indsamler oplysninger samt overvåger og evaluerer initiativets aktiviteter gennem:

  1. en webbaseret CBRN-ekspertisecenterportal ("portalen")
  2. styringsudvalgsmøder med projektledere
  3. udvalg for koordinering med EU-Udenrigstjenesten, JRC, UNICRI, forvaltningsteamet og eksperter på stedet
  4. rapporter fra UNICRI, forvaltningsteamet, eksperter på stedet og projektledere
  5. resultatorienterede kontrolbesøg på stedet
  6. JRC-evalueringsrapporter

Portalen: et potentielt informations- og overvågningsværktøj

51

Portalen er en webbaseret platform med begrænset adgang, der - ifølge GD DEVCO - bør omfatte al projektdokumentation. Det er også beregnet til at oplyse interessenter om planlagte aktiviteter, offentliggøre referater af vigtige møder og kontaktlister. De oplysninger, der offentliggøres, er imidlertid sporadiske, ufuldstændige, dårligt strukturerede og ikke let tilgængelige i et brugervenligt (eller mobilvenligt) format. JRC er ansvarligt for vedligeholdelsen af portalen, men er afhængigt af, at GD DEVCO leverer projektdokumentation. I dag udnytter portalen ikke sit potentiale som operationelt forvaltningsværktøj (jf. bilag VII) eller diskussionsforum (jf. punkt 43).

52

Projektlederne forlader sig på portalen med henblik på at lære af tidligere projekter. Da portalen er ufuldstændig og ikke omfatter en fortegnelse over projektoutput, har projektlederne ikke systematisk adgang til disse oplysninger. Det har resulteret i en vis overlapning af aktiviteter. F.eks. er en række indledende CBRN-uddannelsesprogrammer blevet gentaget i flere projekter uden genbrug af anvendeligt, allerede fremstillet materiale, der kunne have nedbragt projektomkostningerne.

Andre overvågningsværktøjer

53

Heller ikke GD DEVCO, JRC, de regionale sekretariater og de nationale kontaktpunkter indsamlede og konsoliderede systematisk oplysninger nogen steder uden for portalen. Det store antal involverede aktører, den mangelfulde registrering og de ufuldstændige projektoplysninger vanskeliggør og forringer Kommissionens overblik over samt overvågning og evaluering af projekter.

54

GD DEVCO fulgte op på projektaktiviteterne på møder i styringsudvalget. GD DEVCO's mangelfulde registrering gjorde det imidlertid umuligt for os at bekræfte, at møderne var afholdt regelmæssig, og at de kontraktuelle forpligtelser var overholdt.

55

I særberetning 17/2014 anbefalede vi, at samarbejdet mellem beslutningstagerne og gennemførelsesorganerne blev forbedret, f.eks. gennem retablering af koordinationsudvalget. Sådanne møder blev genoptaget i 2014 og blev sædvanligvis afholdt to gange årlig. De lettede forvaltningen af initiativet ved at give et samlet overblik over de forskellige centrale aktørers aktiviteter38. Vi anser anbefalingen i vores tidligere særberetning 17/2014 for at være fuldt ud gennemført.

56

GD DEVCO overvåger også resultater på grundlag af eksterne eksperters besøg på stedet. På tidspunktet for vores revision var der i forbindelse med 60 projekter, der var gennemført som led i initiativet, kun udarbejdet seks resultatorienterede overvågningsrapporter, bl.a. én om projektet for teknisk bistand på stedet. Det blev ikke gennemført resultatorienterede overvågningsbesøg vedrørende projekter gennemført af JRC, selv om JRC ikke selv kan evaluere disse.

Evalueringen af resultaterne er ikke tilfredsstillende

57

Kombinationen af mangel på klare, veldefinerede mål og fravær af relevante udfalds-/virkningsindikatorer på både initiativ- og projektplan39 gjorde det umuligt at vurdere resultaterne med hensyn til forbedret kapacitet til at afbøde og forberede sig på CBRN-risici og -trusler. Desuden kunne initiativets performance ikke måles, fordi projekternes udfald og virkning ikke var knyttet til de overordnede mål.

58

JRC er ansvarligt for alle projektevalueringerne, men har siden september 2016 outsourcet de fleste til eksterne eksperter. Alle evalueringerne har været skrivebordsbaserede og forladt sig på inputtet fra JRC. Vi konstaterede, at en tredjedel af evalueringerne ikke var blevet afsluttet, fordi der ikke var adgang til tilstrækkelig projektdokumentation (jf. punkt 51).

59

Selv om de endelige evalueringer er skrivebordsbaserede, tog de i gennemsnit 19 måneder efter offentliggørelsen af de endelige rapporter (og endnu længere efter projektets afslutning). Midtvejsevalueringerne blev ikke afsluttet, før projekterne var næsten afsluttet. De anbefalinger, der blev givet, var ofte i praksis overflødige, idet det var for sent at anvende dem40.

60

De fleste projekter er selvstændige aktiviteter uden nogen tilknyttet langsigtet plan, hvilket ikke bidrager til deres bæredygtighed. Langt størstedelen af de projekter, vi undersøgte, manglede bestemmelser til at sikre, at deres udfald var bæredygtige. Nogle projekter har udstyret første respons-enhederne med CBRN-udstyr, men mange partnerlande mangler grundlæggende udstyr, hvad der ofte gør de gennemførte aktiviteter for avancerede til deres tekniske kapacitet. Da CBRN ikke har højeste prioritet, er den nationale finansiering begrænset, hvilket bringer de opnåede udfalds fortsættelse i fare. Kun en håndfuld uddannelsesaktiviteter - herunder uddannelse af uddannere - er fortsat efter afslutningen af projektet.

Konklusioner og anbefalinger

61

Initiativet er EU's største program for civil ekstern sikkerhed. Begrebet omfatter en unik regional tilgang på tværs af ministerier og myndigheder og involverer mange aktører (jf. punkt 8-10). Samlet set er initiativet et af de vigtigste værktøjer til at imødegå CBRN-trusler og -risici fra lande uden for EU (punkt 4). Vi konkluderer, at initiativet har bidraget til at afbøde disse CBRN-trusler, men at der stadig er mange udfordringer tilbage (jf. punkt 16-60).

62

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har fuldt ud implementeret tre af de seks anbefalinger i vores særberetning 17/2014, og delvis implementeret to af dem (bilag II og punkt 11, 16-21, 28, 30-32, 39 og 40 samt 55). Partnerlandene er nu mere involveret i iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne, organiseringen på regionalt plan er blevet styrket, og samarbejdet mellem beslutningstagerne og gennemførelsesorganerne er blevet forbedret. Der er sket en række fremskridt, men EU-delegationernes rolle og tempoet i projektgennemførelsen er stadig ikke tilfredsstillende (punkt 27-48). En af vores tidligere anbefalinger, der gik ud på at koncentrere EU's finansiering på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed og blev accepteret af Kommissionen, er ikke blevet implementeret (jf. punkt 16-21).

63

Initiativets succes afhænger af evnen til at tilpasse sig og adressere de centrale udfordringer, det nu står over for. Anbefalingerne i det følgende, der er udformet med henblik på at afhjælpe de mangler, der fremgår af revisionen, sigter mod at styrke og støtte initiativet yderligere.

64

Der er endnu ikke udviklet en passende risikostyringstilgang til initiativets aktiviteter for initiativet som helhed, hverken med henblik på projektudvælgelsesstadiet eller med henblik på identifikationen af partnerlandenes behov (punkt 18-23).

65

Kommissionen udstyrer partnerlandene med værktøjer og en metode, der skal hjælpe dem til at vurdere deres egne behov og udvikle nationale handlingsplaner til at imødegå CBRN-risici (jf. punkt 22 og 23). Der vejledes imidlertid ikke tilstrækkeligt i at identificere og prioritere risici (jf. punkt 23). Trods denne ulempe er behovsvurderingsspørgeskemaet og den nationale handlingsplan stadig centrale elementer, der understøtter initiativet. Kommissionen kan imidlertid ikke reagere hurtigt nok på alle partnerlandenes anmodninger om bistand til at identificere og prioritere deres behov, hvilket risikerer at forsinke udarbejdelsen af både spørgeskemaerne og handlingsplanerne alvorligt (jf. punkt 26).

Anbefaling 1 Aktiviteterne bør prioriteres på grundlag af en systemisk risikovurdering

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør:

  1. udføre en fælles EU-dækkende analyse med henblik på at finde frem til eksterne CBRN-risici, der truer EU, for udførligt at forbinde interne og eksterne foranstaltninger.

Kommissionen bør:

  1. integrere systemiske risikovurderinger i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurdering og nationale handlingsplaner
  1. reagere hurtigt på alle partnerlandes anmodninger om bistand til at færdiggøre deres arbejde med behovsvurdering og nationale handlingsplaner.

Måldato for gennemførelsen: juni 2019

66

I partnerlandene er der udviklet en række aspekter ved initiativet ud over de forbedringer, der er sket som følge af vores tidligere anbefalinger. Initiativet har fremmet en sikkerheds- og samarbejdskultur (jf. punkt 22 og 31). Der er udnævnt nationale CBRN-team i de fleste partnerlande. Projekterne har leveret det meste af deres output, og interessenterne har især værdsat den operationelle kapacitetsopbygning (jf. punkt 34 og 35).

67

Der er iværksat regionalt samarbejde, men det er stadig ufuldstændigt, da partnerlandene ikke indgår tilstrækkeligt i samspillet, men ønsker at adressere deres nationale behov først (jf. punkt 33 og 41-43).

Anbefaling 2 Initiativets regionale dimension bør styrkes

Kommissionen bør øge antallet af de regionale aktiviteter såsom teoretiske og praktiske øvelser.

Måldato for gennemførelsen: december 2019.

68

Siden vores tidligere særberetning 17/2014 har EU-delegationerne involveret sig mere i initiativet. De var dog ikke aktive nok med hensyn til at fremme initiativet og mobilisere politisk vilje (jf. punkt 39 og 40). CBRN-spørgsmål blev ikke systematisk medtaget i politikken, sikkerheden og den politiske dialog.

Anbefaling 3 EU-delegationernes rolle i initiativet bør styrkes yderligere

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør i fællesskab:

  1. tildele udpegede kontaktpunkter og/eller IcSP-tjenestemænd, der udstationeres med henblik på langsigtet regionalt samarbejde, i alle EU-delegationerne CBRN-ansvaret
  2. medtage CBRN-spørgsmål i politikken, sikkerheden og den politiske dialog.

Måldato for gennemførelsen: december 2018.

69

Samspillet mellem Kommissionens generaldirektorater og mellem dem og donorsamfundet var begrænset, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om den potentielle disponible finansiering (jf. punkt 44-48).

Anbefaling 4 Potentielle synergier og andre tilgængelige finansieringskilder bør fastlægges

GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten bør samarbejde med andre af Kommissionens relevante generaldirektorater, især GD NEAR, og andre donorer med henblik på at fastlægge potentielle synergier og tilgængelige finansieringskilder, der kan udnyttes bedre til at støtte CBRN-aktiviteter.

Måldato for gennemførelsen: juni 2019

70

Kommissionens overvågning og evaluering var utilstrækkelige på grund af ufuldstændige og sporadiske og sporadiske oplysninger, dårlig registrering og utilstrækkeligt engagement fra partnerlandenes side (jf. punkt 51-60). Manglen på klare mål, relevante indikatorer og data indsamlet på stedet hæmmede vurderingen af projekternes udfald og indvirkning og initiativet som helhed.

Anbefaling 5 For så vidt angår aktiviteterne og resultaterne bør ansvarligheden og synligheden øges gennem bedre overvågning og evaluering.

Kommissionen bør:

  1. omsætte initiativets overordnede mål til mere specifikke mål, der kan bruges på projektplan og gør det muligt at måle resultaterne fra projektplanet og op til det nationale, regionale og initiativdækkende plan
  2. definere udfalds- og virkningsindikatorer, der gør det muligt at måle initiativets effektivitet i forhold til de fastsatte mål.

Måldato for gennemførelsen: december 2019.

71

Den webbaserede CBRN-portal har et betragteligt potentiale som operationel database for gennemførelsen og forvaltningen af initiativets aktiviteter, men den er endnu ikke et effektivt, fuldstændigt, ajourført og struktureret register over aktiviteter, erfaringer og bedste praksis (jf. punkt 51-59).

Anbefaling 6 Den webbaserede portal bør omlægges, så den giver nem adgang til alle oplysninger vedrørende initiativets aktiviteter

Kommissionen bør sikre:

  1. at alle relevante oplysninger findes på den webbaserede portal med passende niveauer af adgangstilladelse
  2. at der er adgang til bedste praksis og retningslinjer via CBRN-portalen.

Måldato for gennemførelsen: december 2018.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Karel Pinxten, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 24. april 2018.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Bilag I

Initiativet i tal

Periode 2009-2013 2014-2017 2020
Budget 109 millioner euro
Årligt gennemsnit = ± 22		 76 millioner euro
Årligt gennemsnit = ± 19
130 millioner euro
Tildelt 97 millioner til projekter
41 millioner euro til bistand (kapacitetsopbygning og styring)

Kilde: Den Europæiske Revisionsret på grundlag af CRIS.

8 regioner og 58 partnerlande i oktober 2017

Antal AAK NAS SØØE MØ GCC ØCA CA SØA I alt
Partnerlande 10 6 (+1) 10 3 3 11 5 10 58
NKP'er 10 6 10 3 3 11 5 9 57
Nationale team 10 1 9 3 0 10 3 8 46
Rundbordsmøder 12 7 14 9 5 9 6 13 -
Færdigbehandlede spørgeskemaer til behovsvurdering 6 1 4 2 1 5 3 4 26
Færdigbehandlede nationale handlingsplaner 4 0 3 1 0 4 0 6 18

Kilde: Den Europæiske Revisionsret på grundlag af JRC-dokumenter, rapporter fra teknisk bistand på stedet, referater af rundbordsmøder og CRIS.

Bilag II

Opfølgning på anbefalingerne i særberetning 17/2014

Anbefalinger Nuværende tilstand Referencer i teksten
for at få det størst mulige direkte udbytte koncentrere EU's finansiering på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed Ikke implementeret Punkt 16-21
øge kapaciteten i de regionale sekretariater ved at tilføje teknisk ekspertise Fuldt ud implementeret Punkt 28
styrke EU-delegationernes rolle, navnlig i de lande, hvor der er oprettet et regionalt sekretariat. Delvis implementeret Punkt 39 og 40
træffe foranstaltninger med henblik på at inddrage partnerlandene, ikke kun i forbindelse med igangsætningen af projekterne, men også i gennemførelsen af dem. Det vil give dem større ejerskab til foranstaltningerne og sikre deres bæredygtighed Fuldt ud implementeret Punkt 30 og 31
fortsætte bestræbelserne på at forbedre procedurerne for at forkorte perioden fra projektforslag til projektgennemførelse Delvis implementeret Punkt 32
forbedre samarbejdet mellem beslutningsorganerne og gennemførelsesorganerne, f.eks. ved at genoplive Koordinationsudvalget. Fuldt ud implementeret Punkt 55

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Bilag III

Regionale sekretariater og partnerlande i oktober 2017

Forkortelse Region Involverede lande
SØA Sydøstasien Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Thailand og Vietnam
AAK Landene ved Afrikas Atlanterhavskyst Benin, Cameroun, Elfenbenskysten, Gabon, Liberia, Mauretanien, Marokko, Senegal, Sierra Leone, Togo
NAS Nordafrika og Sahel Algeriet, Burkina Faso, Libyen, Mali, Marokko, Niger, Tunesien
SØØE Sydøst- og Østeuropa Albanien, Armenien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Georgien, Moldova, Montenegro, Serbien, Ukraine
CA Centralasien Afghanistan, Kirgisistan, Pakistan, Tadsjikistan, Usbekistan
MØ Mellemøsten Irak, Jordan, Libanon
ØCA Øst- og Centralafrika Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Ghana, Kenya, Malawi, Rwanda, Seychellerne, Tanzania, Uganda, Zambia
GCC Landene i Golfstaternes Samarbejdsråd De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Saudi-Arabien

Kilde: Den Europæiske Revisionsret på grundlag af GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten.

Bilag IV

Geografisk kortlægning af initiativet

Bilag V

Eksempler på CBRN-prioriteter i fire partnerlandes nationale handlingsplaner

Kilde: UNICRI's plakater baseret på oplysninger fra Elfenbenskysten, Libanon, Den Demokratiske Folkerepublik Laos og Georgien.

Bilag VI

Liste over projekter

Nr. Projekttitel Budget (i euro) Region Bottom-up Idé-formulering Startdato Afslutnings-dato Omfattede CBRN-områder
66 MEDISAFE - Bekæmpelse af ulovlig handel med og forøgelse af sikkerheden ved medicin i Øst- og Centralafrika Under udarbejdelse ØCA Hybrid CB
65 Styrkelse af håndteringen af kemisk og biologisk affald i lande i Centralasien med henblik på at øge sikkerheden og afbøde risici, der truer den 3 000 000 CA J 2.6.2016 CB
64 EU's P2P - partnereksportkontrolprogram for produkter med dobbelt anvendelse 2017 3 000 000 NAS, SØØE N RN
63 Levering af specialiseret CBRN-udstyr til uddannelse af personale, der varetager grænseoverskridende kontrol 1 000 000 NAS J Relateret til P 55 CBRN
62 Teknisk støtte til CBRN-ekspertisecenter (CoE) på stedet Under udarbejdelse SØA ikke relevant CBRN
61 Forsvarlig forvaltning af kemikalier og kemikalieaffald i Sydøstasien (SEACHEM) 2 999 815 SØA J 3.4.14 1.9.17 1.9.20 C
60 Støtte til ekspertisecentrene vedrørende nuklear sikkerhed i Øst- og Centralafrika 3 500 000 ØCA J 8.11.16 7.11.19 RN
59 Styrkelse af det regionale sekretariat for CBRN-ekspertisecentret for Golfstaternes Samarbejdsråd-regionen 285 000 GCC Ikke relevant 15.9.15 14.9.16 CBRN
58 Levering af specialiseret udstyr til CBRN-eftersporing i SØØE-CoE's region 1 871 115 SØØE J 8.4.14 relateret til P 57 15.1.17 30.4.18 CBRN
57 Styrkelse af kapacitet til gerningsstedsundersøgelser i forbindelse med efterforskning af CBRN-hændelser i Sydøst- og Østeuropas ekspertisecentres region 1 399 670 SØØE J 8.4.14 14.1.20 CBRN
56 Teknisk bistand på stedet 2 Teknisk bistand på stedet til sekretariaterne for ekspertisecentrene vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål i Algier og Tasjkent 2 130 250 CA, NAS Ikke relevant 10.11.19 CBRN
55 Styrkelse af grænseoverskridende kapacitet til kontrol og afsløring af CBRN-stoffer 3 500 000 NAS, AAK J 2.7.13 30.9.19 CBRN
54 Kapacitetsopbygning med henblik på medicinsk beredskab og reaktion på CBRN-hændelser 2 999 965 MØ J 26.2.14 17.7.19 CBRN
53 Styrkelse af de nationale retlige rammer og levering af specialistuddannelse i biosikkerhed og biosikring i de centralasiatiske lande 5 000 000 CA J 25.3.15 22.12.15 21.12.18 B
52 Levering af specialiseret CBRN-udstyr til første responsled i SEE-CoE's region 1 697 563 SØØE J 10.7.13 relateret til P 44 11.12.15 10.6.18 CBRN
51 Teknisk bistand på stedet til sekretariaterne for ekspertisecentrene vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål i Georgien, Kenya og Marokko 2 969 700 SØØE, CA, AAK Ikke relevant 15.9.15 14.9.18 CBRN
50 Levering af specialiseret udstyr til at forbedre CBRN-beredskabet og -reaktionskapaciteten 2 634 042 AAK, ØCA J 1.4.14 1.10.15 30.6.19 CBRN
49 Ét sundhedsprojekt i Pakistan 927 608 CA N 5.1.15 4.1.18 B
48 Forbedret regional håndtering af udbrud i CBRN-ekspertisecentrene i partnerlandene i regionen landene ved Afrikas Atlanterhavskyst. 3 499 600 AAK J 1.6.14 1.1.16 31.12.18 B
47 EU's outreachprogram for produkter med dobbelt anvendelse - Sydøstasien 3 472 100 SØA J 3.4.14 1.9.15 31.8.18 CBRN
46 Forøgelse af CBRN-kapaciteten i Sydøstasien med hensyn til at adressere CBRN-risikobegrænsning vedrørende første CBRN-responsled, biosikkerhed og biosikring, bevidstgørelse og retlige rammer 3 000 000 SØA J 3.4.14 10.7.15 9.7.18 CBRN
45 Etablering af et mobilt laboratorium til indsats på stedet på VHF-udbrudssteder i kombination med CBRN-kapacitetsopbygning i Vestafrika (EUWAM-Lab) 2 579 854 AAK N 18.9.14 17.11.17 B
44 Styrkelse af CBRN-beredskabskapaciteten og det regionale CBRN-samarbejde i Sydøsteuropa, det sydlige Kaukasus, Moldova og Ukraine 2 953 550 SØØE J 10.7.13 1.1.15 30.4.18 CBRN
43 EU's outreachprogram for produkter med dobbelt anvendelse 2 249 250 SØØE, MØ, GCC, NAS, CA N 1.9.15 30.6.17 CBRN
42 Kemisk sikkerhed i den central- og østafrikanske region 2 978 000 ØCA, AAK J 6.5.14 5.1.15 4.1.18 C
41 Kemiske højrisikoanlæg og risikobegrænsning i AAK-regionen 3 000 000 AAK, NAS J 1.6.14 1.1.15 31.12.17 C
40 Styrkelse af sundhedslaboratorier for at minimere potentielle biologiske risici 4 495 712 SØØE, NAS, MØ, CA N 18.12.13 17.12.17 B
39 Styrkelse af sundhedssikkerheden i havne, i lufthavne og ved landgrænsepassager 1 432 757 CA, GCC, MØ, NAS N 24.7.13 23.11.15 B
38 Outreachprogram for eksportkontrol vedrørende produkter med dobbelt anvendelse 3 500 000 CA, MØ N 30.12.13 29.7.19 CBRN
37 Forebyggelse af vektorbårne sygdomme i Middelhavs- og Sortehavsområdet ved at oprette nye Medilabsecurenet 3 626 410 SØØE, MØ, NAS N 6.1.14 5.7.18 B
36 Videreudvikling og konsolidering af et Middelhavsprogram for uddannelse inden for interventionsepidemiologi (MediPIET-programmet) 6 400 000 SØØE, MØ, NAS N 1.1.14 31.12.17 B
35 AAK - Affaldshåndtering 3 871 800 AAK J 20.3.13 1.1.14 31.12.17 CB
34 Styrkelse af CBRN-indsatskapaciteten og af kapaciteten til håndtering af kemiske og medicinske nødsituationer 3 914 034 MØ J 1.9.12 23.12.13 22.6.17 CBRN
33 Styrkelse af de nationale retlige rammer vedrørende CBRN og levering af specialiseret og teknisk uddannelse for at styrke CBRN-beredskabet og -indsatskapaciteten 2 699 069 AAK, ØCA J 20.3.13 15.9.13 28.2.17 CBRN
32 Etablering af et middelhavsprogram for Intervention Epidemiology Training (MediPIET) 400 000 MØ, NAS, SØØE, AAK N 1.1.13 31.12.14 B
31 Netværk af universiteter og institutter med henblik på at øge bevidstheden om problemer i forbindelse med kemiske materialer med dobbelt anvendelse 614 883 CA, MØ, AAK, NAS, SØØE, SØA J 21.12.12 20.4.15 C
30 Ekspertisenet for nuklear eftersporing i den sydasiatiske region 600 000 SØØE, SØA J 21.12.2012 20.12.2016 RN
29 Udvikling af de menneskelige ressourcer i regionen med henblik på styring af nuklear sikkerhed ved hjælp at et masterprogram på et universitet i Thailand 624 451 SØA J 21.12.12 20.3.16 RN
28 Støtte til udvikling af et integreret nationalt sikkerhedssystem for nukleare og radioaktive materialer 1 000 000 SØA J 21.12.12 20.12.16 RN
27 Styring af biologiske risici 480 000 SØA J 21.12.12 30.6.15 B
26 Skabelse af de nødvendige betingelser for at styrke de nationale retlige rammer vedrørende CBRN 299 936 MØ, NAS J 17.12.12 16.12.14 CBRN
25 Videnudvikling og overførsel af bedste praksis vedrørende biosikkerhed/styring af biologiske risici 434 010 MØ N 12.12.12 11.4.15 B
24 Udvikling af en metodologi til sporing og håndtering af samt beskyttelse af offentligheden mod radiologiske og nukleare materialer. 599 830 AAK J 18.12.12 17.12.17 RN
23 Opbygning af kapacitet til at identificere og reagere på trusler fra kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer 492 405 AAK, SØØE, MØ, NAS, SØA N 10.12.12 9.12.14 CBRN
22 Levering af specialiseret teknisk uddannelse for at styrke beredskabspersonalets kapacitet i tilfælde af CBRN-hændelser 677 766 AAK, SØA J 17.12.12 16.12.14 CBRN
21 Opbygning af regional grænsekontrolkapacitet med henblik på at identificere og spore kemiske, radiologiske og nukleare materialer 700 000 AAK, SØA J 21.12.12 20.12.16 CRN
20 Kontrakt ikke indgået
19 Udvikling af procedurer og retningslinjer for at skabe og forbedre sikre informationsstyringssystemer og mekanismer for udveksling af data om CBRN-materialer under reguleringskontrol 400 000 AAK, CA, ØCA, MØ, NAS, SØØE, SØA N 1.3.13 30.6.15 CBRN
18 Internationalt netværk af universiteter og institutter med henblik på at øge bevidstheden om spørgsmål vedrørende dobbelt anvendelse i forbindelse med bioteknologi 399 719 AAK, CA, MØ, NAS, SØØE, SØA N 1.3.13 31.12.14 B
17 Udarbejdelse af en national beredskabsplan i Ghana og Kenya med henblik på reaktion på uautoriserede hændelser, der involverer kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer (CBRN-materialer) 240 000 ØCA, AAK J 15.5.13 15.5.15 CBRN
16 Støtte udviklingen af et integreret nationalt system for nuklear sikkerhed 400 000 NAS, AAK J 1.1.13 30.9.15 RN
15 Styrkelse af biosikkerheden i laboratorier gennem udvikling af et særligt system (laboratory iso-bank system) 480 000 SØA N 1.8.13 30.6.15 CBRN
14 Levering af specialiseret og teknisk uddannelse for at styrke beredskabskapaciteten (CBRN FRstCap) 400 000 SØØE N 1.4.13 31.3.15 CBRN
13 Kapacitetsopbygning og bevidstgørelse med henblik på at identificere og reagere på trusler fra kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer i de afrikanske lande syd for Sahara 924 ØCA N 1.1.13 30.6.15 CBRN
12 Udveksle erfaringer mellem EU og landene i Sydøstasien om styrkelse af lovgivning og regulering inden for biosikkerhed samt relevante laboratorieforvaltningssystemer via de regionale ekspertisecentre - fase 2 320 000 SØA N 1.4.13 31.3.15 B
11 Fremme af god praksis og fælles procedurer for agenturerne med henblik på at vurdere risiciene for misbrug af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer 1 915 452 AAK, MØ, NAS, SØØE, SØA N 1.1.13 31.12.14 CBRN
10 Udvikling af e-læringskurser i begrænsning af CBRN-risici 399 806 AAK, CA, ØCA, MØ, NAS, SØØE, SØA J 1.1.13 31.3.15 CBRN
9 National beredskabsplan i Libanon i forbindelse med CBRN-hændelser 159 900 MØ N 1.1.13 31.12.14 CBRN
8 Skabelse af de nødvendige betingelser for at styrke de nationale retlige rammer vedrørende CBRN 800 000 SØA J 1.1.13 30.6.15 CBRN
7 Retningslinjer, procedurer og standardisering i forbindelse med biosikkerhed 1 199 576 SØØE, SØA J 1.1.13 31.3.15 B
6 Videnudvikling og overførsel af bedste praksis vedrørende håndtering af kemisk og biologisk affald 480 000 SØA J 1.1.13 31.12.14 CB
5 Videnudvikling og overførsel af bedste praksis vedrørende overvågning af CBRN-import/eksport 1 440 000 AAK, CA, MØ, NAS N 1.1.13 31.12.14 CBRN
4 Program for CBRN-reaktion på tværs af ministerier og myndigheder (ICP) 959 675 SØØE, SØA J 1.1.13 31.12.14 CBRN
3 Videnudvikling og overførsel af bedste praksis vedrørende biosikkerhed/styring af biologiske risici 1 920 000 AAK, NAS, SØØE, SØA J 1.1.13 30.6.15 B
2 Opbygning af kapacitet til at identificere og reagere på trusler fra kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer (CBRNcap) 160 000 SØØE N 1.1.13 31.3.15 CBRN
1 Identifikation og styrkelse af den kriminaltekniske kapacitet inden for området forebyggelse af organiseret kriminalitet og ulovlig handel med kemiske agenser, herunder uddannelse af og udstyr til toldere i frontlinjen 640 000 SØØE N 1.1.13 31.3.15 C

Kilde: CBRN-portalen og CRIS.

Bilag VII

Oplysninger, der findes/ikke findes på portalen

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens svar

Sammenfatning

III

Kommissionen og Udenrigstjenesten tilslutter sig Rettens anbefaling. De er dog uenige i Rettens bemærkninger vedrørende den manglende implementering af anbefalingen om at koncentrere EU's finansiering på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed.

Bottom-up-tilgangen, tilgangen med alle former for trusler og den frivillige tilgang er de vigtigste principper for initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre (CoE-initiativet), mens det primære formål med initiativet er at fremme og støtte regionalt samarbejde inden for CBRN-området med henblik på at bidrage til beskyttelse af EU mod trusler fra lande uden for EU.

Målsætning 3 i den reviderede CBRN-handlingsplan (meddelelse COM(2017) 610) med titlen "Handlingsplan med henblik på at styrke beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici" anerkender initiativets fulde potentiale og resultater, navnlig med hensyn til at skabe en "spejlingseffekt", når samarbejdet med initiativet og andre internationale aktører styrkes for at bidrage til EU's interne sikkerhed.

Ifølge disse grundlæggende principper skal initiativet ses som en langsigtet indsats for at opbygge effektiv kapacitet til at afbøde regionale CBRN-risici. Gennemførelsesperiodens første år gik med at opbygge tillid inden for og mellem partnerlande for at skabe grundlaget for deres drøftelser om sikkerhedsrelaterede spørgsmål og foreslå regionale projekter med fokus på stadig mere følsomme, sikkerhedsrelaterede områder. I lyset af bottom-up-tilgangen og den frivillige tilgang kan en sådan proces dog ikke tvinges igennem. Ellers ville initiativet miste sin troværdighed. Initiativet har nået en moden fase og opnået en høj grad af tillid fra partnerlandene i løbet af de sidste to år, hvilket giver mulighed for et tæt samarbejde om CBRN-sikkerhed. Øget tillid, deltagelse og støtte til initiativet fra partnerlandene betød, at Kommissionen kunne begynde at afholde regionale rundbordsmøder og vejlede projektforslag. Denne udvikling skete ikke i samme tempo, da de otte regioner har hver deres særlige kendetegn og er påvirket af en række faktorer, som har indflydelse på Kommissionens beslutning om tildeling af finansiering. Kommissionen er derfor klar over og overbevist om, at EU's naboskabsområde skal være det primære fokus for initiativet og den første modtager af projekterne, men der skal også tages højde for situationen i nogle af naboregionerne og dets betydning for visse tiltags gennemførlighed.

I Mellemøsten (MIE) er partnerlandene interesseret i regionalt samarbejde, men dette er hæmmet af krisen i Syrien, situationen i Irak og de strømme af flygtninge og fordrevne personer, som disse har medført. Disse begivenheder har tvunget Jordan, Irak selv og Libanon (CoE-medlemmer i MIE) til at fokusere mere på nationale spørgsmål end på regionalt samarbejde.

Nordafrika og Sahel (NAS), hvor samarbejdet blev påbegyndt senere end i andre regioner, er også berørt af regionale kriser forbundet med situationen i Libyen. På trods af disse vanskelige vilkår lykkedes det ikke bare for det regionale CoE-sekretariat at holde samarbejdet kørende, men også at iværksætte et projekt om grænsekontrol, hvilket er et område, hvor det er afgørende at opbygge den regionale kapacitet for at styrke EU's sikkerhed mod trusler forbundet med organiseret kriminalitet, narkotika og menneskehandel.

Man har også taget fat på følsomme emner i Sydøst- og Østeuropa (SEEE), hvor der for nylig blev iværksat et projekt, som har til formål at styrke kapaciteten til gerningsstedsundersøgelser i forbindelse med efterforskning af CBRN-hændelser i Sydøst- og Østeuropa gennem udveksling af oplysninger og tilrettelæggelse af subregionale øvelser.

Med hensyn til CoE-regionerne uden for EU's naboskabsområde er det vigtigt at påpege, at deres relevans for EU's sikkerhed ikke bør undervurderes i forhold til CBRN. Det gælder især for det biologiske område: Menneske- og dyresygdomme som ebola og fugleinfluenza stammer begge fra lande uden for EU's naboskabsområde, men har skabt konkrete risici for EU-borgernes sundhed samt for EU's økonomi. CoE-initiativet bidrog til at forebygge sådanne risici gennem flere projekter, der omhandlede håndtering af udbrud i Landene ved Afrikas Atlanterhavskyst og i Sydøstasien. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at afstand ikke er garanti for beskyttelse. Dette er i sidste ende grunden til, at Kommissionen (GD DEVCO) overvejer at bygge bro mellem EU's naboskabsområde og de andre regioner på området for biosikkerhed og biosikring: Tiltag uden for EU's naboskabsområde bør afspejle tiltagene inden for området, og det vellykkede MediPIET-program (Mediterranean Programme for Intervention Epidemiology Training) kunne tjene som model.

Eksempelvis er det vigtigt at gennemføre aktiviteter til afbødning af CBRN-risici i Øst- og Centralafrika (ECA), da CBRN-sikkerhed i denne del af verden nemt ville kunne have indvirkning på andre regioner, herunder EU. Projekt 60 om styrkelse af den nukleare sikkerhed i ECA-regionen bidrager til at styrke den nukleare politik for at forhindre handel med farlige radiologiske og nukleare materialer (RN), herunder ukontrollerede RN-kilder. Der er risiko for, at sådanne RN-materialer i højrisikogruppen handles gennem havne til andre steder i verden. Det samme gælder laboratorierne i ECA-regionen, hvorfra patogener og biologiske agenser kunne blive stjålet (i lyset af de utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der er iværksat til beskyttelse af disse laboratorier).

Ud over disse tiltag giver udkastet til handlingsdokumentet om klimaændringer for 2018 CoE-initiativet en vigtig rolle, idet det angives som en platform, der skal oplyse partnerlandene om sikkerhed i forbindelse med klimaændringer via deres nationale teams og nationale kontaktpunkter (NKP'er). Dokumentet giver også ekstra ressourcer til CoE-initiativet til iværksættelse og finansiering af nye projekter, der omhandler risiciene for EU og EU's nabolande i forbindelse med migration af smittebærere som følge af klimaændringerne. Dette vil være baseret på de biosikkerhedsnetværk, der blev etableret i forbindelse med P37 MEDILABSECURE og projekt 32 og 36 til støtte for MediPIET-programmet.

I lyset af disse betragtninger mener Kommissionen, at vurderingen af, hvorvidt anbefalingen skal betragtes som værende gennemført eller ej, skal tage udgangspunkt i en mere kompleks og sammensat definition af "områder af relevans for EU's sikkerhed", hvor der tages højde for CBRN-risiciene og -truslernes art og omfang samt de grundlæggende principper for initiativet vedrørende CBRN-ekspertisecentre.

IV

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er enige i, at en omfattende og systematisk risikovurdering, som omfatter risici af forsætlig, tilfældig eller naturlig oprindelse, (som er blevet startet) vil være til gavn for initiativet og vise dets værdi, både for partnerlandene og regionerne og for EU selv.

Inden for rammerne af initiativet giver de værktøjer og den ekspertise, som Kommissionen stiller til rådighed for partnerlandene, mulighed for at identificere trusler (baseret på 300 spørgsmål i spørgeskemaerne til behovsvurdering (NAQ)) samt risici baseret på listen over kapacitet, der mangler eller er delvist tilfredsstillende (identificeret som huller i NAQ-resultaterne). Disse resultater er grundlaget for udviklingen af en national CBRN-handlingsplan (NAP) til afbødning af de identificerede risici. Under drøftelserne anmodes det nationale team om at prioritere disse tiltag ud fra deres forudgående oplysninger om sandsynligheden for, at den konkrete risiko er til stede i landet. Denne tilgang har vakt partnerlandenes og Kommissionens teams interesse i en mere omfattende og objektiv risikovurderingsmetode (med støtte fra bistanden på stedet), som har været drøftet og er ved at blive integreret i NAQ-NAP-processen. Dette opgraderede risikovurderingsværktøj vil blive rettet ind efter de risici, der blev identificeret i NAQ-øvelsen, og indgå i drøftelserne om CBRN NAP-dokumentet til støtte for prioriteringen af tiltagene i de nationale handlingsplaner.

For at styrke den risikobaserede tilgang begyndte Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten at bruge yderligere kilder til information og risikovurderinger udarbejdet af enten åbne kilder, kommercielle kilder eller hemmelige kilder.

Det skal imidlertid understreges, at sikkerhedsrelaterede informationskilder primært dækker forsætlige risici og derfor ikke hele spektret af CBRN-risici (naturlige, tilfældige), som CoE-initiativet omfatter. Ikke-forsætlige risici (tilfældige, naturlige) vurderes derfor ved hjælp af komplementære metoder, som gradvist integreres i CoE-metodologien.

V

Risikovurderingskomponenten vil blive styrket og integreret i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurderinger og nationale handlingsplaner. Dette bør medvirke til at øge partnerlandenes bevidsthed om vigtigheden af at udføre en risikovurdering, indføre mulige strategier og vejledning samt støtte dem bedre ved prioritering af tiltag.

Desuden vil den øgede betydning og det større antal af teoretiske og praktiske øvelser styrke risikovurderingen, da de bidrager til at identificere manglende kapacitet i partnerlandene samt de risici, der er forbundet dermed.

VI

Ud over dette har initiativet etableret et samlet regionalt og internationalt netværk af kontaktpunkter, som beskæftiger sig med CBRN-spørgsmål, i tillid til hinanden og gennem udveksling af oplysninger, også uden for de officielle CoE-møder.

Man så for nylig (marts 2018) tegn på succes (CoE-netværkets indirekte påvirkning) i Landene ved Afrikas Atlanterhavskyst (AAF), hvor det nationale kontaktpunkt i Burkina Faso, som af myndighederne var blevet informeret om tyveri af radiologisk materiale i landet, straks underrettede det nationale kontaktpunkt i Mali med henblik på at drøfte mulige foranstaltninger til at løse problemet og aktivere grænsesamarbejdet via CoE-initiativet.

VII

Regionale sekretariater og nationale kontaktpunkter forstår, at de gradvist kan blive til "one-stop-shop" eller enkelt kontaktpunkt i regionen for håndtering af regionale og nationale CBRN-spørgsmål. De spiller en central rolle i denne samordning, støtten til tilrettelæggelse af regionale arrangementer (f.eks. workshoppen efter ebola i Rabat i Vestafrika i oktober 2017), udarbejdelsen af regionale handlingsplaner eller forberedelserne til regionale teoretiske eller grænseoverskridende øvelser.

Som eksempel på sådant regionalt samarbejde blev det centralafrikanske CoE-sekretariat i marts 2018 af formanden for BACAC (Biosafety Association for Central Asia and the Caucasus) foreslået som medarrangør af deres årlige regionale konference i slutningen af 2018 i tæt samarbejde med ISTC og det igangværende CoE-projekt 53.

VIII

Processen for større inddragelse af EU's delegationer i initiativet blev iværksat af Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab. Der er gjort visse fremskridt, idet der nu er regelmæssig og tættere kontakt med de regionale sekretariater, projektlederne og forvaltningsteamet. Nogle delegationer har ydet afgørende støtte ved at få de vigtigste partnerlande med (Etiopien, Mongoliet, Pakistan, Sierra Leone) eller givet deres deltagelse et boost ved at skabe politisk opmærksomhed omkring initiativet.

Det er et ret ambitiøst mål, at alle 59 CoE-partnerlande skal involveres, i lyset af det strammere budget, den stigende arbejdsbyrde og den tid, det tager at gennemføre denne proces. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan imidlertid med sikkerhed bekræfte, at man er på rette spor med dette mål.

I januar 2018 er de respektive delegationschefer i en officiel note blevet opfordret til at træffe specifikke foranstaltninger for at sikre en mere systematisk involvering af EU's delegationer i partnerlandene og de potentielle partnerlande og at øge initiativets politiske synlighed i det eller de lande, hvor de er akkrediteret.

Endvidere har initiativet siden slutningen af 2017 været på dagsordenen for politiske dialoger/"sikkerhedsklynger".

De regionale samarbejdsmedarbejderes arbejde i Dakar, Islamabad, Manila og Nairobi betød, at delegationerne i de respektive regioner var langt bedre informeret om CBRN CoE-aktiviteterne.

IX

EU-Udenrigstjenesten har introduceret justerede delmål og resultatindikatorer i det flerårige vejledende program 2018-2020 for instrumentet, der bidrager til fred og stabilitet, efter en drøftelse med Kommissionen.

Der er iværksat arbejde til forbedring af indikatorerne og logframes sammen med en ekstern konsulent for at forbedre programmeringsdokumenterne, kommissoriet samt rapporteringen.

X

EU's CBRN-portal for CoE-initiativet er et vigtigt samarbejdsværktøj for et initiativ, der er fuldt decentraliseret og aktivt i otte regioner rundt om i verden. Det anerkendes, at portalen har nået sin kapacitetsgrænse. Portalen er i sagens natur baseret på samarbejde og har udviklet sig, efterhånden som initiativet er blevet udvidet til at omfatte 60 lande, hvilket kræver nogle tilpasninger. Den nuværende portals struktur er ved at blive opdateret.

I lyset af den hurtige udvikling af it-teknologien er der truffet beslutning om at arbejde parallelt på backoffice-udvikling af en ny portal, baseret på en anden standardsoftwareprotokol, hvilket vil fremme dens portabilitet, vedligeholdelse, opgradering og bæredygtighed. JRC er i gang med en gennemførlighedsundersøgelse om dette projekt.

XI

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer alle Rettens anbefalinger.

Indledning

02

CBRN er en voksende trussel, og der er tegn på, at det er en stigende tendens, navnlig med hensyn til kemiske stoffer.

04

GD DEVCO sikrer faktisk, at der sker koordinering mellem de nævnte ordninger, som alle har til formål at afbøde CBRN-trusler, for at undgå overlapning. Navnlig styrer DEVCO eksportkontrollen med produkter med dobbelt anvendelse i EU's P2P-initiativ inden for rammerne af CBRN-ekspertisecentrene (projekt 38, 43, 47, 64), mens Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (ISTC) i Moskva og videnskabs- og teknologicenteret i Ukraine (STCU) er blevet støttet og inddraget som iværksætter i flere projekter (53, 52, 50), aktiviteter og øvelser (Sunkar, Lionshield).

09

En del af EU-delegationernes rolle inden for rammerne af CoE-initiativet er at samarbejde med nationale myndigheder og ambassader i EU's medlemsstater i de respektive lande for at sikre, at NKP'ernes arbejde er velkendt og støttes af dem begge. Politisk støtte er afgørende for at sikre, at det nationale kontaktpunkts arbejde med CBRN-koordinering er effektivt.

Bemærkninger

16

Se også svaret til punkt III.

GD HOME fokuserer primært på forsætlige risici og fokuserer helt logisk på de umiddelbare trusler ved EU's grænser. CoE-initiativet er et langsigtet program, som sigter mod at forhindre alle trusler (ikke kun forsætlige, men også af tilfældig eller naturlig oprindelse). CoE-aktiviteter omfatter regionale projekter, men også teknisk bistand på stedet (OSA), NAQ'er, NAP'er og støtte til den overordnede styring af CBRN. Alle aktiviteter tjener samme formål og er komplementære. Projektets andel af finansieringen bør derfor betragtes isoleret fra de øvrige aktiviteter.

Det sydlige Middelhavsområde (NAS og MIE) er faktisk en prioritet, men også et meget komplekst område, hvor det har været vanskeligt at starte regionale projekter, før der var opnået en vis tillid og modenhed, som forklaret nedenfor.

MIE er en region, som i årevis har haft en meget kompleks sikkerhedssituation. Disse forhold har gjort det ekstremt svært at fremme det regionale samarbejde mellem CoE-partnerlandene. Libanon, Irak og Jordan fokuserer snarere meget mere på deres nationale problemer og behov. Der har imidlertid stadig været drøftelser og udvekslinger: Kommissionen mener, at dette i sig selv bør betragtes som en succes for initiativet.

Endvidere har GD DEVCO allerede kontaktet CoE-partnerne i MIE som en prioritet inden for rammerne af sit nye uddannelses- og vejledningsprogram, som CoE-initiativet støtter (P68, med henblik på at øge deres CBRN-kapacitet). Samtidig opfordrer GD DEVCO EU's delegationer til at tilskynde til anvendelse af andre finansieringsinstrumenter (primært instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI)) for at opfylde de nationale behov på et bilateralt grundlag. Idéen bag begge disse tiltag er at bruge andre midler til at forsøge at opbygge CoE-kapacitet, idet partnerne bliver klar til at genoptage det regionale samarbejde på det rigtige tidspunkt, hvis deres behov bliver opfyldt. I betragtning af dette er det helt klart afgørende, at drøftelserne fortsætter inden for rammerne af CoE-initiativet, selv om projekterne og aktiviteterne til dels er gået i stå.

Med hensyn til SEEE-regionen, som omfatter ti lande, herunder fra det vestlige Balkan og Kaukasus, har den løst visse udfordringer af interesse for EU, idet landene er begyndt at fokusere på spørgsmål vedrørende "hård sikkerhed", herunder radiologisk og nuklear eftersporing og beredskabet ved CBRN-hændelser, samt at tilrettelægge fælles øvelser, som tester projekternes indvirkning.

I NAS-regionen startede samarbejdet senere end i de andre, men nåede hurtigt frem til spørgsmål af afgørende betydning for regionens egen og for EU's sikkerhedsinteresser. P55 har gennem sit formål om at styrke den grænseoverskridende kapacitet til kontrol og afsløring af CBRN-stoffer en indvirkning på kampen mod terror og organiseret kriminalitet. De vanskeligheder, som projektet er stødt på, skyldes, at det omhandler meget følsomme emner og partnerlandenes "hårde sikkerhed", herunder militæret.

17

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er bekendt med, at der er begrænsede ressourcer. Det er faktisk derfor, at der er truffet beslutning om ikke at udvide CoE-initiativer til at omfatte den sydlige del af Afrika (Sydafrika, Namibia osv.) og Syd- eller Mellemamerika på trods af initiativets globale karakter og dets mål. Der er kun rettet henvendelse til en meget lille række potentielle partnerlande, primært i EU's (bredere) naboskabsområde, der udgør de primære "huller" i initiativets dækning inden for de eksisterende regionale sekretariater, fordi disse har vigtige CBRN-relaterede risici/aktiver (f.eks. Kasakhstan) eller betragtes som et aktiv i sig selv, fordi de antages at have mulighed for at sætte skub i stagnerende regionalt samarbejde/udvikling i initiativet (Kuwait).

Partnerlandenes bistand i naturalier bidrager til at øge de ressourcer, der er tilgængelige til afbødning af CBRN-risici, samt den yderligere finansiering fra den bilaterale bistand fra EU- eller ikke-EU-lande (f.eks. Polen og USA i SEEE, Frankrig og Tyskland i AAF).

Selv om det er korrekt, at geografisk udvidelse betyder mindre endelig bistand i gennemsnit pr. land, er det også sådan, at initiativets formål er at støtte regionalt samarbejde, eftersom CBRN-risici i sagens natur ikke kender til nationale grænser. Etiopien, Kuwait, Pakistan og Aserbajdsjan er alle nye CoE-partnerlande, som styrker effekten af det regionale samarbejde under initiativet. Ved det seneste centralasiatiske rundbordsmøde i Dushanbe (marts 2018) tilbød Pakistan f.eks. at dele sin biologiske og RN-ekspertkapacitet med sine CA-partnerlande.

Hvis projekterne kun omfattede et mindre antal lande, ville de ikke have så stor en indvirkning på CBRN-sikkerhed, som hvis det er én hel region, der er dækket. Derfor skal udvidelsen i antallet af partnerlande snarere ses som et middel til at fuldende initiativet og i sidste ende bidrage til opfyldelsen af målene for afbødning af CBRN-risici og, ved refleksion, EU's sikkerhed.

Endvidere udnyttede Kommissionen CoE-initiativets gode omdømme blandt partnerlandene og sit netværk til at gå efter de lande, som EU havde en strategisk interesse i at arbejde med: Dette var f.eks. tilfældet med Afghanistan, derefter Pakistan og Etiopien (som nu er medlemmer), men også Nigeria og Egypten, som Kommissionen har afholdt bilaterale møder med, selv om de endnu ikke har tilsluttet sig initiativet.

Endelig er det nødvendigt at minde om CoE-initiativets iboende karakter: Det er baseret på en bottom-up-tilgang og en frivillig tilgang, hvilket ville have betydet, at det ville være unaturligt for Kommissionens tjenestegrene/EU-Udenrigstjenesten at afvise lande, som ønsker at deltage i det regionale arbejde for at afbøde CBRN-risici og bekæmpe CBRN-trusler.

18

Der er to forklaringer på denne ændring i projektfinansieringen.

For det første bør begrebet "risiko for EU" med hensyn til CBRN-sektoren ikke være begrænset til EU's naboskabsområde. Som det blev forklaret i svaret til punkt III, var de seneste risici for EU på det biologiske område menneske- og dyresygdomme (ebola og fugleinfluenza), som kom fra lande uden for naboskabsområdet. I disse tilfælde prioriterede projekter for AAF og SEA rent faktisk en direkte EU-interesse, selv om det var uden for deres naboskabsområde. Dette eksempel viser, at afstand ikke udgør en garanti for sikkerhed, især på det biologiske område. Derfor er Kommissionen overbevist om, at det er meget vigtigt at have fokus på naboskabsområdet, men at dette ikke bør betragtes for snævert i lyset af arten af CBRN-risiciene. I denne henseende er GD DEVCO i færd med at undersøge muligheden for at bruge det naboskabsbaserede MediPIET-program (projekt 36) som model for lignende projekter i andre regioner med det formål at forebygge og afbøde risici på det biologiske område.

Det er vigtigt at gennemføre aktiviteter til afbødning af CBRN-risici i Øst- og Centralafrika (ECA), da CBRN-sikkerhed i denne del af verden nemt ville kunne have indvirkning på andre regioner, herunder EU. Projekt 60 om styrkelse af den nukleare sikkerhed i ECA-regionen bidrager til at styrke den nukleare politik for at forhindre handel med farlige radiologiske og nukleare materialer (RN), herunder ukontrollerede RN-kilder. Der er risiko for, at sådanne RN-materialer i højrisikogruppen handles gennem havne til andre steder i verden. Det samme gælder laboratorierne i ECA-regionen, hvorfra patogener og biologiske agenser kunne blive stjålet (i lyset af de utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der er iværksat til beskyttelse af disse laboratorier).

For det andet påvirkede de særlige forhold i nogle af EU's naboregioner, som det blev forklaret i svaret til punkt III, rundbordsmødernes mulighed for at udvikle regionale projekter samt Kommissionens beslutninger om muligheden for at finansiere dem. Partnerlandenes nationale fokus i MIE-regionen var eksempelvis ikke til gavn for projektforslag med et regionalt sigte, hvilket er initiativets ultimative mål. I Nordafrika og Sahel startede samarbejdet senere end i andre regioner, men der blev iværksat et projekt om et meget følsomt og vigtigt emne som grænsekontrol i denne sårbare region. De vanskelige situationer i begge disse områder har både været en mulighed for Kommissionen til at iværksætte projekter om spørgsmål vedrørende meget "hård sikkerhed" og en udfordring med hensyn til antallet af projekter.

Situationen er anderledes for SEEE. Regionen er en af de mest udviklede af de otte CoE-regioner med hensyn til partnernes engagement og vilje til at samarbejde og gennemføre øvelser om følsomme evner (som for nyligt om RN-eftersporing). Denne region er udvalgt til at teste et nyt initiativ fra Kommissionen om en CBRN-forskningskonkurrence, som vil blive lanceret i juni 2018 under det årlige møde med alle NKP'er. SEEE var den første region, som nød godt af det tættere samarbejde med NATO's CBRN-center i Vyskov i 2017, og den første til at integrere GD HOME's Horisont 2020-projekter som EDEN og e-meddelelse, der styrker den interne og eksterne CBRN-dimension, hvilket var en prioritet i EU's CBRN-handlingsplan. GD DEVCO har allerede iværksat sine geografiske direktorater og GD NEAR for at bruge finansiering fra DCI og ENI til at finansiere projekter, der omhandler bilaterale spørgsmål.

19

Udvælgelsen af projekter efter først-til-mølle-kriterier bør ikke nødvendigvis opfattes i snæver forstand. Det er snarere et tegn på, at de projekter, der er mest modne til finansiering, prioriteres før andre, der kræver yderligere høring eller regionalt samarbejde (som i NAS-regionen, hvor det tog tid at få gang i det første modne regionale projekt, P55). Et af CoE-initiativets mest anerkendte resultater er, at det har skabt et reelt globalt CBRN-netværk. I denne forstand er der størst sandsynlighed for positiv afsmitning, hvis man vælger at finansiere de mest aktive medlemmer og regioner.

Stimulering af positiv konkurrence mellem de 59 partnerlande var også i sidste ende formålet med succeshistoriepriserne, som blev lanceret på det seneste årlige NKP-møde.

Hvad angår udvidelse af antallet af partnerlande, se svaret til punkt 17.

20

Generelt giver initiativets bottom-up-tilgang Kommissionen mulighed for at styre og lede drøftelserne, men ikke tvinge partnerlandene til at drøfte emner og lancere projekter på områder (selv inden for CBRN-spektret), der ikke betragtes som fælles regionale behov. Dette ville ødelægge initiativets troværdighed og bringe de fremskridt, der er opnået med initiativet, i fare, selv på følsomme områder.

Faktisk er der flere af de projekter på listen, der er kategoriseret under "CBRN", som faktisk tackler C- og B-komponenten samt (undertiden) også RN. F.eks. dækker P54, "Kapacitetsopbygning med henblik på medicinsk beredskab og reaktion på CBRN-hændelser", hele CBRN-spektret, men blev udviklet på regionens anmodning efter de kemiske angreb med sarin i Syrien. I dette tilfælde betød uddannelse af folk på det kemiske område også, at man bidrog til den biologiske kapacitetsopbygning. Det samme kan siges om projekt 34, 46 og 54. Endvidere kan de projekter, der har haft til formål at styrke de nationale retlige rammer vedrørende CBRN, også anses for at dække spørgsmål på hele området (dvs. P33).

Kommissionen er imidlertid enig i, at i lyset af at initiativet er gået i retning af mere sikkerhedsorienterede temaer, skal samarbejdet med Intcen styrkes. Med fastsættelsen af målsætning 3, "Handlingsplan med henblik på at styrke beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici", i den nye "Handlingsplan med henblik på at styrke beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici" af 18. oktober 2017 (se COM(2017) 610 final) er der planer om mere systematisk og interinstitutionelt samarbejde.

21

Kommissionen er enig med Retten i, at initiativet ikke må undermineres ved at udvide det langt ud over det tematiske område, navnlig i lyset af den strukturelle indsats, som er forbundet med fokus på nye emner med hensyn til udvidelse af kapaciteten i de nationale teams.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten mener imidlertid, at CoE-strukturernes potentiale til at støtte andre tiltag af EU-interesse, som finansieres over forskellige budgetposter, bør bruges i EU's bedste interesse til at forfølge mål relateret til CBRN-sikkerhed.

I denne forstand er udvidelse af initiativet til at omfatte andre tematiske områder (sprængstoffer) direkte knyttet til politiske opgaver, der følger af "spejlingseffekten" fra gennemførelsen af EU's globale strategi, jf. handlingsplan med henblik på at styrke beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici (COM(2017) 610 final).

I sidste ende kan initiativets bottom-up-tilgang betragtes som en sikring mod risikoen for at gå for langt ud over CBRN: Flere partnerlande og regionale sekretariater har faktisk allerede udtrykt deres bekymring over denne mulighed.

I lyset af disse betragtninger og denne udvikling mener Kommissionen også, at CBRN-området ikke bør fortolkes for bredt, men bør begrænses til risiciene i skæringspunktet mellem CBRN og organiseret kriminalitet (herunder forfalskede lægemidler og handel med dem), og at der under alle omstændigheder skal foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

22

Kommissionen vil integrere risikovurderinger i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurdering og nationale handlingsplaner. Dette bør medvirke til at øge partnerlandenes bevidsthed om vigtigheden af at udføre en risikovurdering, indføre mulige strategier og vejledning samt støtte dem bedre ved prioritering af tiltag.

23

Det nationale teams sammensætning er udelukkende partnerlandets og NKP's ansvar, hvilket også gælder anvendelse af andre nationale eksperter, som ikke er en del af det nationale team, i NAQ/NAP-processen. Kommissionen foreslår ikke desto mindre ofte andre deltagere, som NKP kan tage i betragtning.

Kommissionen har også rekrutteret teams af eksperter på stedet på grundlag af de konkrete behov i de enkelte regioner, også med henblik på at lukke de identificerede kapacitetshuller.

Alle regioner er i øjeblikket dækket af bistanden på stedet.

25

Det antages, at hvis initiativets politiske synlighed øges, vil den politiske vilje i partnerlandene til at gennemføre NAQ-/NAP-processerne også øges.

Som følge af gennemførelsen af en overordnet politik med personalenedskæringer, som har fået betydning for det antal medarbejdere, der er afsat til CoE-initiativet, har det i 2017 været ekstremt udfordrende at imødekomme alle partnerlandenes anmodninger om at gennemføre NAQ-/NAP-processerne.

JRC er i færd med at udarbejde en foreløbig plan for 2018 og 2019, som indeholder de forskellige anmodninger fra partnerlandene. Samtidig med at det sikres, at NAQ-/NAP-metodologien følges, når partnerlandene får assistance fra Europa-Kommissionen, og at processen sker under dens ledelse, vil JRC gøre brug af støtte fra eksperter på stedet og/eller tekniske eksperter. Ressourcerne (eksperter og midler til rejser og møder) til gennemførelse af NAQ'er og NAP'er er blevet forhøjet for 2018 og 2019.

26

Det, at partnerlandene nu står i kø for at få NAQ- og NAP-assistance, bør betragtes som et positivt tegn på initiativets fremskridt. Dataene om de nationale CBRN-behov er ofte følsomme, og derfor tog det et stykke tid, før partnerne var villige til og trygge ved at dele disse oplysninger med en ekstern aktør som EU. Denne tøven synes dog at være væk nu og er blevet erstattet af en positiv, konkurrencepræget dynamik, hvor partnerlandene forsøger at udvise engagement i initiativet og/eller at bruge NAP til at præsentere deres resultater.

I denne forstand er CoE-initiativet til en vis grad et offer for sin egen succes, idet Kommissionen nu skal øge sin kapacitet til at yde teknisk bistand i kvantitativ henseende på trods af, at den helt klart mangler ressourcer hertil.

37

Den institutionelle anerkendelse af og politiske støtte til NKP afhænger normalt af den betydning, som de politiske myndigheder på højt plan tillægger CoE-initiativet. Initiativets politiske synlighed kan øges ved at inddrage EU-delegationerne mere systematisk i promoveringen af initiativet, herunder gennem diplomatisk støtte til NKP'ernes rolle. Den regionale samarbejdsmedarbejders rolle er også af afgørende betydning der, hvor en sådan findes.

Samtidig er det vigtigt, at de regionale sekretariater er synlige. Derfor har GD DEVCO besluttet at forhøje budgettet for de regionale sekretariaters aktiviteter fra og med 2018.

38

Den 26. januar 2018 instruerede EU-Udenrigstjenesten cheferne for EU's delegationer i CoE-partnerlandene udtrykkeligt om at forfølge dette mål ved bl.a. at bede dem om at iværksætte aktiviteter, som sigter på at øge kendskabet til initiativet, dets målsætninger og resultater blandt EU's medlemsstater, relevante internationale organisationer og andre vigtige donorer. Den skrev også, at dette kunne resultere i gradvis omdannelse af NKP/det nationale team til et enkelt kontaktpunkt for alle CBRN-relaterede projekter og aktiviteter i deres respektive lande.

For at øge NKP'ernes betydning er det afgørende, at GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten arbejder sammen for at styrke koordineringen og samarbejdet mellem NKP'erne selv, de regionale sekretariater og EU's delegationer. Udgangspunktet kunne være simpel, logistisk koordinering: EU's delegationer skal tilskyndes til at tilrettelægge enten rundbordsmøder eller uformelle ad hoc-møder med chefen for det regionale sekretariat og nogle NKP'er fra regionen i delegationerne, hvor EU-medlemsstaternes ambassader samt lokale myndigheder også inddrages. Omkostningerne ville være begrænsede, navnlig i lyset af det forhøjede budget for synlighed/logistik, der er tildelt de regionale sekretariater, men virkningen ville være stor med hensyn til NKP'ernes synlighed og autoritet.

39

For at fremhæve betydningen af de regionale samarbejdsmedarbejderes rolle for initiativet blev der den 21. februar 2018 sendt en fælles note fra EU-Udenrigstjenesten og GD DEVCO til de EU-delegationer, hvor en sådan støtte blev anset for nødvendig.

40

Processen for større inddragelse af EU's delegationer i initiativet blev iværksat af GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab. Der er gjort visse fremskridt, idet der nu er regelmæssig og tættere kontakt med de regionale sekretariater, projektlederne og forvaltningsteamet. Nogle delegationer har ydet afgørende støtte ved at få de vigtigste partnerlande med eller givet deres deltagelse et boost ved at skabe politisk opmærksomhed omkring initiativet.

Det er et ret ambitiøst mål at opnå inden for 3-4 år, at alle 59 CoE-partnerlande skal involveres, i lyset af det strammere budget, den stigende arbejdsbyrde og den tid, det tager at gennemføre dette projekt. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan imidlertid med sikkerhed bekræfte, at man er på rette spor med dette mål.

Generalsekretæren for EU-Udenrigstjenesten satte for nylig yderligere skub i denne proces ved at sende officielle noter til cheferne for EU-delegationerne i CoE-partnerlandene (januar 2018) samt til EU-Udenrigstjenestens vicegeneralsekretær for politiske anliggender og regionale direktører (november 2017) for at øge henholdsvis EU-delegationernes deltagelse og initiativets politiske synlighed.

De regionale samarbejdsmedarbejderes arbejde i Dakar, Islamabad, Manila og Nairobi betød, at delegationerne i de respektive regioner var langt bedre informeret om CBRN CoE-aktiviteterne. I Sydøstasien er det blevet almindelig praksis, at delegationerne holder åbningstaler ved projektets arrangementer. Medarbejderne har også gjort det muligt at tage kontakt til EU's medlemsstaters diplomatiske repræsentationer.

Initiativet fik mere politisk synlighed, da der blev afholdt et CBRN-panel under initiativer med NKP'er, det regionale sekretariat, UNICRI og JRC inden for rammerne af en ARF-workshop, som EU var medarrangør af, om bevidstgørelse og fremme af ARF-samarbejde om afbødning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, som blev afholdt i september 2015 i Filippinerne.

Initiativet var en del af de tiltag, der var nævnt i Bandar Seri Begawan-handlingsplanen til styrkelse af ASEAN-EU-partnerskabet (2013-2017), og er en del af dens efterfølger, ASEAN-EU-handlingsplanen (2018-2022). Den var også en del af ASEAN-EU-arbejdsplanen til bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (2014-2017). CBRN-tiltagene under initiativet er konstant blevet afrapporteret i forhold til disse planer.

41

Selv om GD DEVCO anerkender, at flere projekter endte med at fokusere mere på at udvikle kapaciteten i partnerlandene end på regionalt plan, er det også korrekt, at det ikke er muligt at forfølge en regional tilgang, hvis der ikke findes tilstrækkelig national kapacitet.

Endvidere havde mange af de gennemførte projekter et regionalt anvendelsesområde og en regional tilgang: MediPIET sigtede mod hele EU's naboskabsområde, P41 på kemiske højrisikoanlæg og risikobegrænsning i AAK-regionen og P48 på forbedret regional håndtering af udbrud på CBRN-ekspertisecentrene i partnerlandene i AAF.

42

Afholdelse af møder er en af de regionale sekretariaters aktiviteter, som GD DEVCO har besluttet at forhøje de regionale sekretariaters budget for fra og med 2018.

DEVCO er fra 2016 begyndt at medtage teoretiske og praktiske øvelser i alle relevante projekter.

De øgede udvekslinger mellem tjenestegrenene i GD DEVCO, GD ECHO og GD NEAR, som omhandler regionale programmer for katastrofehåndtering og undersøger muligheden for fælles øvelser og træning, med start fra de lande af fælles interesse, hvor centrene er etableret (Algeriet, Marokko, Jordan og Georgien), vil alle have til formål at konsolidere initiativet og omdanne det til et unikt og stærkt netværk.

44

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tilslutter sig fuldt ud dette punkt. De er faktisk allerede begyndt at inddrage relevante geografiske direktorater i GD DEVCO samt GD NEAR for at skabe synergier og få flere finansieringskilder til initiativet.

Denne proces understøttes af, at det regionale netværk, som er blevet etableret via CoE, giver andre EU-organer mulighed for at bruge initiativet som platform for deres programmer og projekter.

Et eksempel på CoE's fleksibilitet findes i udkastet til handlingsdokumentet om klimaændringer for 2018, hvor CoE-initiativet gives en vigtig rolle, idet det angives som en platform, der skal oplyse partnerlandene om sikkerhed i forbindelse med klimaændringer via deres nationale teams og NKP'er. Dokumentet giver også ekstra ressourcer til CoE-initiativet til iværksættelse af et nyt projekt, der omhandler risiciene for EU og dens nabolande i forbindelse med migration af sygdomme og smittebærere som følge af klimaændringerne.

Endvidere afholdes der sonderende drøftelser om en mulig overdragelse af MediPIET (som lige nu finansieres under CoE-projekt 32 og 36) til GD NEAR efter 2019 som et aktiv for den europæiske naboskabspolitik. Hvis det lykkes, kan denne model også anvendes til andre CoE-projekter, navnlig i EU's naboskabsområde.

46

Den instruktion, som EU-Udenrigstjenesten sendte den 26. januar 2018 til cheferne for EU's delegationer i CoE-partnerlandene forfølger udtrykkeligt dette mål (se også svaret til punkt 38). Opfordringen til at udpege en medarbejder i delegationens politiske afdeling til at arbejde som kontaktpunkt i de lande, hvor delegationen var akkrediteret, skal også motivere EU-delegationerne til at gennemføre denne opgave.

EU's delegationer i SEA-regionen støtter partnerlandene i anvendelsen af deres (udkast til) NAP'er til at undersøge finansieringsmulighederne fra andre donorer. Ved en ARF-workshop, som EU var medarrangør af, om bevidstgørelse og fremme af ARF-samarbejde om afbødning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, der blev afholdt i september 2015 i Filippinerne, var der afsat tid til matchmaking-sessioner, hvor partnerlandene kunne møde potentielle donorlande og internationale organisationer (Verdenssundhedsorganisationen – WHO, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben – OPWC, Den Internationale Atomenergiorganisation).

48

Kommissionen er enig i bemærkningen. Der sker allerede udveksling af oplysninger mellem GD DEVCO og NEAR/ECHO, men dette kunne formaliseres.

Med hensyn til Georgien var GD ECHO med i en undersøgelsesmission ledet af GD NEAR til det årlige handlingsprogram om sikkerhed, retsstatsforhold, kriseforebyggelse og -styring i januar 2018. GD NEAR er i færd med at fastsætte bistand om CBRN i det årlige handlingsprogram for 2018, også baseret på behovsvurderingen fra Georgiens regering. EU vil gennem yderligere samarbejde søge at afhjælpe de strukturelle svagheder i den nationale CBRN-koordinering.

Endvidere har GD NEAR og GD DEVCO siden slutningen af 2017 undersøgt mulighederne for at overdrage MediPIET-projektet til GD NEAR fra 2020.

50

En af de primære opgaver for de regionale samarbejdsmedarbejdere (personale i GD DEVCO) er overvågning af initiativet i deres respektive regioner. Deres oplysninger kombineres med den kontraktuelle overvågning af projektlederen i GD DEVCO. Oplysninger fra andre interessenter tages i betragtning og omfatter de værktøjer, som Retten nævner.

Kommissionen er enig i, at den overordnede logframe (herunder udfalds-/virkningsindikatorer) på projektplan til initiativplan skal defineres bedre. Gennem en omfattende og systematisk risikovurderingstilgang og ved at bruge NAQ'er og NAP'er som værktøjer til måling af fremskridtet i partnerlandene, vil dette være muligt at opnå i den nærmeste fremtid.

Partnerlandenes deltagelse i overvågningen af projekter er stigende. Flere regionale sekretariater har for nyligt besluttet regelmæssigt (2-4 gange om året) at tilrettelægge statusmøder i sekretariaterne med alle projektledere samt halvårlige statusmøder med Kommissionen.

51

EU's CBRN-portal for CoE-initiativet er et vigtigt samarbejdsværktøj for initiativet, som er fuldt decentraliseret og aktivt i otte regioner i verden. Portalen er i sagens natur baseret på samarbejde og har udviklet sig, efterhånden som initiativet er blevet udvidet til at omfatte 60 lande, hvilket kræver nogle tilpasninger. Den nuværende portals struktur er ved at blive opdateret.

I lyset af den hurtige udvikling af it-teknologien er der truffet beslutning om at arbejde parallelt på backoffice-udvikling af en ny portal, baseret på en anden standardsoftwareprotokol, hvilket vil fremme dens portabilitet, vedligeholdelse, opgradering og bæredygtighed. JRC er i gang med en gennemførlighedsundersøgelse om dette projekt. Dette omfatter strømlining af alle adgangstilladelser og roller for registrerede brugere, omlægning af strukturen i dokumentarkivet og genaktivering af et debatforum. JRC vil fortsat opdatere CoE-portalen, efterhånden som JRC får adgang til projektrelaterede dokumenter og leverancer, som lagres med passende adgangstilladelser.

Der vil blive givet adgang gennem CoE-portalen til bedste praksis og retningslinjer for alle andre af EU's CBRN-projekter (som enten er finansieret under CBRN-handlingsplanen eller under sikkerhedsforskningsprogrammet, hvor det er muligt).

52

Statusrapporter (halvårlige) stilles til rådighed for det regionale sekretariat og NKP'er. Adgang til specifikke projektleverancer kræver forudgående godkendelse fra partnerlandene (fortrolighedsklausul for landespecifikke følsomme oplysninger).

De CoE-projektrelaterede dokumenter og leverancer lagres i CoE-portalen med passende adgangstilladelser og visnings-/redigeringsrettigheder. For at få et mere brugervenligt dokumentarkiv er man i færd med at omorganisere dokumenternes arkivmodulstruktur samt skabe en mere strømlinet ordning for visnings-/redigeringsrettigheder.

53

Som det blev anerkendt i svaret til punkt 51, skal den systematiske indsamling og registrering fra alle involverede interessenter forbedres, og det vil den blive. Dette vil imidlertid være svært, så længe portalen ikke er fuldt operationel og driftssikker, hvilket ikke altid har været tilfældet, og hvilket har ført til forvirring og de nævnte mangler i oplysningerne.

54

Se svarene til punkt 51 og 53.

56

Der udføres ikke en resultatorienteret evaluering (ledet af GD DEVCO's hovedkvarter for alle enheder) for alle projekter, men kun for et begrænset udsnit af projekter baseret på de prioriteter, som kontorcheferne får hvert år, og med et budget på mere end 1 mio. EUR.

Dette betyder naturligvis ikke, at Kommissionen ikke skal sikre andre passende værktøjer til projektovervågning og -evaluering for at holde øje med projektresultaterne. Det er derfor, at JRC havde fået til opgave at udføre en systematisk teknisk evaluering af alle CoE-projekter.

57

Kommissionen anerkender denne svaghed i forhold til mål, indikatorer samt behovet for at skabe en klar forbindelse mellem dem. For at udfylde dette hul arbejder DEVCO og JRC allerede på udviklingen af indikatorer på grundlag af det arbejde, der er udført på området for kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. Parallelt dermed vil det større fokus i initiativet om at organisere regionale og subregionale teoretiske og praktiske øvelser også bidrage, fordi øvelser kan fungere som indikatorer for projekters virkning.

58

Der gøres en ekstra indsats for at sikre, at CoE-portalen opdateres regelmæssigt med projektrelaterede dokumenter, som JRC har til rådighed. CoE-portalen bruges som arkiv til de dokumenter, der produceres i evalueringsprocessen.

I nogle tilfælde blev evalueringen suppleret med feedback indsamlet fra andre kilder end den projektrelaterede dokumentation.

Indsamling af oplysninger til evalueringsformål sker systematisk i projektets styringsudvalg og ved hjælp af specifikke feedbackformularer (til træningskomponenterne). Siden for to år siden er både eksperter på højt niveau fra medlemsstaterne og eksperter på stedet også blevet involveret, og deres feedback bruges.

59

Som følge af gennemførelsen af en overordnet politik med personalenedskæringer, som har fået betydning for det antal medarbejdere, der er afsat til CoE-initiativet, har JRC efter aftale med GD DEVCO udpeget og koordineret uafhængige forsknings- og innovationseksperter på C-, B- og RN-områderne til evaluering af projektgennemførelsen efter GD DEVCO's godkendte evalueringsmetodologi.

Der blev udarbejdet standardiserede evalueringsrapporter for hvert projekt af det ekspertteam, der havde fået tildelt opgaven, under JRC-taskforcens tilsyn. Endvidere gør JRC en indsats for at ajourføre evalueringen af CoE-projekterne og udarbejde evalueringsrapporterne i så god tid, at der kan træffes konkrete foranstaltninger baseret på de eventuelle anbefalinger, og der er allerede sket forbedringer.

60

Det er håbet, at større inddragelse af EU's delegationer også vil styrke bæredygtigheden af de resultater, der er opnået i gennemførelsen af projekterne inden for rammerne af initiativet.

Konklusioner og anbefalinger

62

Kommissionen er ikke enig i, at anbefalingen om, at EU's finansiering skal koncentreres på de områder, der er af størst relevans for EU's sikkerhed, ikke er blevet implementeret.

Se svaret til punkt III samt svarene til punkt 16, 17, 18 og 19.

65

Kommissionen vil integrere risikovurderinger i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurdering og nationale handlingsplaner. Dette bør medvirke til at øge partnerlandenes bevidsthed om vigtigheden af at udføre en risikovurdering, indføre mulige strategier og vejledning samt støtte dem bedre ved prioritering af tiltag.

Anbefaling 1

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer anbefalingen.

  1. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene vil undersøge mulighederne for at udføre en sådan analyse.

    Samarbejde med GD HOME og den rådgivende CBRN-gruppe, som omfatter de nyudnævnte CBRN-koordinatorer fra EU's medlemsstater, vil fortsætte og blive styrket, hvor det er relevant, og hvor der kunne være synergier at hente (f.eks. kortlægning af eksisterende CBRN-uddannelsessteder og -eksperter, deltagelse i grænseoverskridende teoretiske og praktiske øvelser).
  2. Risikovurderingskomponenten vil blive integreret i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurderinger og nationale handlingsplaner. Dette bør medvirke til at øge partnerlandenes bevidsthed om vigtigheden af at udføre en risikovurdering, indføre mulige strategier og vejledning samt støtte dem bedre ved prioritering af tiltag.
  3. Kommissionen (GD DEVCO og JRC) har udarbejdet en foreløbig plan for 2018 og 2019, som indeholder de forskellige anmodninger fra partnerlandene. Samtidig med at det sikres, at NAQ-/NAP-metodologien følges, når partnerlandene får assistance fra Europa-Kommissionen, og at processen sker under dens ledelse, vil JRC gøre brug af støtte fra eksperter på stedet og/eller tekniske eksperter, og der vil blive afsat passende ressourcer til missioner.
Anbefaling 2

Kommissionen accepterede anbefalingen, og den er allerede begyndt at gennemføre regionale aktiviteter, herunder praktiske og teoretiske øvelser på regionalt og subregionalt plan.

Det regionale CoE-rundbordsmøde viser et stadig stigende ejerskab og antal initiativer for regionalt netværkssamarbejde, samarbejde og oprettelse af aktiviteter samt kontakt til internationale eller regionale organisationer (Den Afrikanske Union, Asean, ISTC, STCU, WHO, OPCW, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, FN's Sikkerhedsråds 1540-Udvalg, konventionen om biologiske våben og toksinvåben, BACAC osv.).

Muligheden for at tilrettelægge fælles øvelser og træning med igangværende programmer til katastrofehåndtering ledet af GD ECHO og GD NEAR vil blive undersøgt nærmere.

Anbefaling 3

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer anbefalingen.

  1. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen vil undersøge muligheden for at tildele terroreksperter CBRN-ansvar i de delegationer, hvor de er blevet udpeget.
  2. CBRN er allerede medtaget i nogle af sikkerhedsdialogerne. Dette kan ske på et mere regelmæssigt grundlag i fremtiden.
Anbefaling 4

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer anbefalingen.

GD DEVCO har allerede indledt drøftelser med GD NEAR og sine egne relevante geografiske direktorater samt med GD ECHO om katastrofehåndtering.

Anbefaling 5

Kommissionen accepterer anbefalingen.

JRC og GD DEVCO's eksisterende eksterne supportteam for resultatorienteret overvågning yder støtte til GD DEVCO til forbedring og strømlining af indikatorer og koordinering mellem det flerårige vejledende program, årlige handlingsprogrammer og gennemførte projekter.

Anbefaling 6

Kommissionen accepterer anbefalingen.

EU's CBRN-portal for CoE-initiativet er et vigtigt samarbejdsværktøj for et initiativ, som er fuldt decentraliseret og aktivt i otte regioner i verden. Portalen er i sagens natur baseret på samarbejde og har udviklet sig, efterhånden som initiativet er blevet udvidet til at omfatte 60 lande, hvilket kræver nogle tilpasninger. Den nuværende portals struktur er ved at blive opdateret.

I lyset af den hurtige udvikling af it-teknologien er der truffet beslutning om at arbejde parallelt på backoffice-udvikling af en ny portal, baseret på en anden standardsoftwareprotokol, hvilket vil fremme dens portabilitet, vedligeholdelse, opgradering og bæredygtighed. JRC er i gang med en gennemførlighedsundersøgelse om dette projekt.

  1. Den nuværende CoE-portals struktur er ved at blive opdateret. Dette omfatter strømlining af alle adgangstilladelser og roller for registrerede brugere, omlægning af strukturen i dokumentarkivet og genaktivering af et debatforum. JRC vil fortsat opdatere CoE-portalen, efterhånden som JRC får adgang til projektrelaterede dokumenter og leverancer, som lagres med passende adgangstilladelser.
  2. Der vil blive givet adgang gennem CoE-portalen til bedste praksis og retningslinjer for alle andre af EU's CBRN-projekter (som enten er finansieret under CBRN-handlingsplanen eller under sikkerhedsforskningsprogrammet, hvor det er muligt).

Forkortelser og akronymer

CA: Centralasien

CBRN: Nuklear, radiologisk, biologisk og kemisk

GCC: Golfstaternes Samarbejdsråd

GD DEVCO: Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling

GD ECHO: Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan

GD NEAR: Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

IcSP: Instrument, der bidrager til stabilitet og fred

INTCEN: EU's Efterretnings- og Situationscenter

JRC: Det Fælles Forskningscenter

MØ: Mellemøsten

NAP: National handlingsplan

NAQ: Spørgeskemaer til behovsvurdering

NAS: Nordafrika og Sahel

NKP: Nationalt kontaktpunkt

SØA: Sydøstasien

SØØE: Sydøst- og Østeuropa

UNICRI: De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning

ØCA: Øst- og Centralafrika

AAK: Landene ved Afrikas Atlanterhavskyst

Slutnoter

1 Der findes andre foranstaltninger såsom styrkelse af ordninger for eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse (CBRN-materialer med både civil og militær anvendelse) og indsættelse af videnskabsfolk med kendskab til teknologi med dobbelt anvendelse.

2 COM(2017) 610 final af 18. oktober 2017 "Handlingsplan med henblik på at styrke beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici".

3 F.eks. resolution 1540 fra FN's Sikkerhedsråd, konventionen om kemiske våben, konventionen om biologiske våben og traktaten om forbud mod kernevåben.

4 Pool Reinsurance Company. Terrorism threat and mitigation report. August-december 2016. Clingendael Strategic Monitor 2017.

5 Rådets konklusioner om styrkelse af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den Europæiske Union - en CBRN-handlingsplan på EU-niveau. Dok. 15505/1/09 REV 1 af 12. november 2009.
COM(2014) 247 final "Meddelelse […] om en ny EU-strategi for sporing og afbødning af CBRNE-risici".
COM(2017) 610 final

6 Udkast til Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020 af 10. juni 2015, dokument 9798/15.
Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning 17/2014: "Kan initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre bidrage effektivt til at begrænse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici fra lande uden for EU?" af 26. oktober 2015, dokument 13279/15.
Fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen og generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation. Fælles erklæring fra EU og NATO fra 2016.
Rådets konklusioner om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende terrorbekæmpelse. Rådsdokument 10384/17 af 19. juni 2017.

7 Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen. Dokument P8_TA(2015)0119.
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed. P8_TA(2015)0269.
Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. P8_TA(2016)0440.

8 SWD(2017) 278 final "Omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik", offentliggjort sammen med: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet - Niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

9 Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, juni 2016.

10 Det årlige handlingsprogram for 2017 i relation til artikel 5 vedrørende instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred: Handlingsdokument for afbødning af og beredskab over for risici i forbindelse med CBRN-materialer eller -stoffer.

11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).

12 Instrument contributing to Stability and Peace (IcSP) Thematic Strategy Paper 2014-2020. Det flerårige vejledende program for 2014-2017 (bilag).

13 Pilotprojekter og planlægningen blev finansieret under det årlige handlingsprogram for 2009 for afbødning af og beredskab over for risici i forbindelse med CBRN-materialer eller -stoffer.

14 Sekretariaterne for det sydøstlige og østlige Europa og Mellemøsten.

15 Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine.

16 Etiopien, Kuwait, Pakistan og Sierra Leone tilsluttede sig initiativet i 2017, og Mongoliet tilsluttede sig i marts 2018.

17 Kasakhstan har udtrykt interesse i at tilslutte sig.

18 Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm, årbog for 2017.

19 Partnerlandene (det nationale team) identificerer deres specifikke behov og drøfter på regionalt niveau de foranstaltninger, der kan træffes for at adressere fælles CBRN-risici og -trusler.

20 SWD(2017) 278 final PART 1/2, s. 13.

21 Rådets konklusioner om styrkelse af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den Europæiske Union - en CBRN-handlingsplan på EU-niveau. Dok. 15505/1/09 REV 1 af 12. november 2009.

22 Forordning (EU) nr. 230/2014.
Instrument contributing to Stability and Peace (IcSP) Thematic Strategy Paper 2014-2020.

23 Tilsvarende blev EU-medlemsstaterne i den første CBRN-handlingsplan afkrævet 124 aktioner vedrørende forebyggelse, afsløring, beredskab og reaktion.

24 De nationale CBRN-team koordinerer arbejdet og udveksler oplysninger mellem institutioner i deres lande som f.eks. ministerier, agenturer og forsknings- og uddannelsesfaciliteter, der på forskellige planer er involveret i afbødning af CBRN-risici.

25 F.eks. kontaktpunkter for INTERPOL, Verdenssundhedsorganisationen, FN's Sikkerhedsråds 1540-Udvalg, konventionen om biologiske våben, Fødevare- og Landbrugsorganisationen, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, Den Internationale Atomenergiorganisation, programmet for katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats mv.

26 Det regionale sekretariat består af én sekretariatschef og én regional UNICRI-koordinator.

27 Én ekspert på stedet dækker to regioner: Nordafrika og Sahel samt Mellemøsten.

28 Verdenssundhedsorganisationen, konventionen om biologiske våben, konventionen om kemiske våben, INTERPOL og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd.

29 Initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre, Verdenssundhedsorganisationens internationale sundhedsregulativer, De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 og konventionen om biologiske våben.

30 Omfanget af vores revision blev udvidet til at omfatte projekt 60. Med henblik på denne beregning tog vi også hensyn til alle projekter op til projekt 66. Projekterne vedrørende teknisk bistand på stedet blev udelukket.

31 Bortset fra kontrakter om teknisk bistand på stedet og om levering af udstyr.

32 Transport af farligt gods og fødevaresikkerhed.

33 Teoretiske øvelser omfatter en diskussion mellem deltagerne for at indkredse og foreslå reaktionsforanstaltninger. I de praktiske øvelser afprøves den operationelle kapacitet til at reagere på en CBRN-hændelse.

34 F.eks. projekt 4, 9, 17, 21, 22, 23, 33, 34, 42, 44, 46 og 47.

35 De Forenede Arabiske Emirater var vært for arrangementet med deltagelse af Det Hashemitiske Kongerige Jordan, Kongeriget Marokko, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien, Staten Kuwait, Sultanatet Oman og Kongeriget Bahrain.

36 Den stilling som IcSP-tjenestemand, der er udstationeret med henblik på langsigtet regionalt samarbejde, og som var tildelt Amman, er blevet overført til GD NEAR.

37 F.eks. terrorbekæmpelse, beskyttelse af kritisk infrastruktur og bekæmpelse af ulovlig handel.

38 GD DEVCO, EU-Udenrigstjenesten, eksperterne på stedet, UNICRI og forvaltningsteamet.

39 For så vidt angår næsten 70 % af projekterne.

40 F.eks. blev det i den endelige evaluering af projekt 6 anbefalet at forbedre forvaltningen af tiden og de finansielle ressourcer. Det blev anført, at hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer, bør dette på et tidligt tidspunkt påpeges over for projektkontrollen. I den efterfølgende evaluering af projekt 22 blev det anbefalet at udvide definitionerne af katastrofeberedskabets fagområder til at omfatte et bredere interessentgrundlag med henblik på at medtage leverandører på det medicinske område.

Begivenhed Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start 25.4.2017
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 2.3.2018
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure 24.4.2018
Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens officielle svar modtaget på alle sprog 25.5.2018

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil/Sikkerhed og retfærdighed. Da beretningen blev vedtaget, var Karel Pinxten afdelingsformand og ordførende medlem. Da hans mandat udløb den 30. april 2018, tog Bettina Jakobsen over som ordførende medlem og afdelingsformand. Revisionsholdet var sammensat af ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, opgaveansvarlig Aurelia Petliza samt revisorerne Michiel Sweerts og Dirk Neumeister. Hannah Critoph ydede lingvistisk støtte.

Fra venstre til højre: Dirk Neumeister, Aurelia Petliza, Bettina Jakobsen, Michiel Sweerts.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF ISBN 978-92-872-4652-3 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/245 QJ-AB-18-011-DA-N
HTML ISBN 978-92-872-6562-3 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/25231 QJ-AB-18-011-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/home?) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.