Den Europæiske Revisionsret

Hvem vi er

Revisionsretten er Den Europæiske Unions (EU's) eksterne revisor.
Den blev oprettet ved Bruxellestraktaten fra 1975 og begyndte sit virke i oktober 1977.
Den har siden Maastrichttraktatens ikrafttræden i 1993 været en EU-institution.
Den fungerer som et kollegialt organ med 27 medlemmer, et fra hver medlemsstat, der udnævnes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Den har ca. 950 ansatte fra alle EU-medlemsstater.

Hvad vi laver

Vi kontrollerer, at EU fører et fyldestgørende regnskab og anvender sine finansielle regler korrekt, og at EU's politikker og programmer opfylder de tilsigtede mål og giver valuta for pengene.
Vi medvirker til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og til at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed.
Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere.
Vi fremlægger vores bemærkninger og anbefalinger for Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale regeringer og parlamenter samt den brede offentlighed.

Formandens forord

Kære læser

Her halvvejs igennem det langsigtede EU-budget for 2021‑2027 står det klart, at de udfordringer, der er opstået siden budgettets vedtagelse, har været både uventede og uden fortilfælde. Det har lagt et betydeligt pres på dets kapacitet. EU-budgettet er derfor ved at få tilpasset sit fokus, så det kan adressere de mest presserende spørgsmål som f.eks. støtte til Ukraine, migration og stigende rentesatser i forbindelse med NextGenerationEU-finansieringen. Samtidig skal det dog fortsat også opfylde sine eksisterende prioriteter som f.eks. forskning og innovation, investeringer i modvirkning af klimaændringer og digital omstilling.

Situationen kræver, at Den Europæiske Revisionsret - ligesom alle andre EU-institutioner - reagerer hurtigt og handlekraftigt, så den kan udfylde sin rolle som EU's uafhængige eksterne revisor. I løbet af 2023 foretog vi således upartiske vurderinger af EU's politikker og programmer - vi evaluerede den økonomiske forvaltning af EU's midler i og uden for Unionen og vurderede, om de forskellige politikker og initiativer opnåede valuta for pengene.

Denne rapport giver et omfattende overblik over vores aktiviteter og publikationer i 2023 og indeholder oplysninger om vores ledelse, personale og revisionsstøttefunktioner.

Vores årsberetninger, som indeholder oplysninger om resultaterne af vores finansielle og juridisk-kritiske revisioner vedrørende EU-budgettet, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de europæiske udviklingsfonde, blev i 2023 alle offentliggjort inden for de officielle frister. Vores særberetninger, som fokuserer på specifikke udgifter og politikområder, dækkede en bred vifte af emner såsom EU's industripolitik for batterier, klimamålene, lige muligheder for personer med handicap og genopretnings- og resiliensfacilitetens præstation.

Ud over års- og særberetningerne afgav vi i 2023 fire udtalelser, hvor vi undersøgte en række lovgivningsforslag fremsat af Kommissionen. Forslagene vedrørte afgørende anliggender såsom oprettelsen af Ukrainefaciliteten og ordningerne for overdragelse af Den Europæiske Unions nye egne indtægter.

Vores tiltag viser, at vi fortsat prioriterer anliggender, der direkte påvirker EU-borgernes velfærd.

I 2024 vil EU-budgettet sandsynligvis udvikle sig yderligere og vokse for at imødegå nye udfordringer. Med de kommende valg forventer vi, at der vil ske forandringer i Europa-Parlamentet og Kommissionen, og ser frem til de nye perspektiver og muligheder, det vil give. Midt i disse forandringer er Revisionsretten fortsat urokkelig i sit engagement med hensyn til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi vil fortsat levere uafhængige, objektive beretninger om centrale spørgsmål med betydning for EU's fremtid til EU's borgere, institutionelle interessenter og partnere på både EU- og medlemsstatsniveau.

I mellemtiden opfordrer jeg dig til at læse denne detaljerede oversigt over vores aktiviteter og resultater i det forløbne år og holde dig orienteret om vores kommende aktiviteter.

Tony Murphy
Formand

2023 i ét blik

Vores aktiviteter

Vores strategi for 2021‑2025

Vi anvender flerårige strategier til at styre vores revisionsarbejde, fremme organisatoriske ændringer med henblik på løbende forbedringer og forblive på forkant med udviklingen inden for revision i den offentlige sektor.

2023: Gennemførelse
af strategien
- gode fremskridt

Ved udgangen af 2023 afsluttede vi det tredje år under vores strategi for 2021‑2025. Vores strategiske mål for denne femårige periode er at forbedre ordningerne for ansvarlighed, gennemsigtighed og revision inden for alle typer EU-foranstaltninger, målrette vores revisioner mod de områder og emner, hvor vi kan tilføre mest værdi, og give stærk revisionssikkerhed i et udfordrende miljø under forandring.

For at omsætte vores strategi til praksis har vi vedtaget gennemførelsesforanstaltninger for alle mål og målsætninger, tildelt ansvarsområder og fastsat frister. I 2023 gjorde vi fortsat solide fremskridt på flere områder, navnlig med hensyn til:

udvælgelse af revisionsopgaver, der dækker de strategiske områder på en hensigtsmæssig måde
udførelse af en række revisioner med fokus på forskellige aspekter af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som bl.a. førte til afgivelse af vores anden revisionserklæring om udgifterne under denne facilitet i overensstemmelse med vores strategiske tilgang til NextGenerationEU-initiativet (NGEU)
udarbejdelse af en handlingsplan for vores samspil med institutionelle interessenter
gennemførelse af en midtvejsevaluering af fremskridtene med strategiens gennemførelsesforanstaltninger.

Revision af EU-foranstaltningers præstation og formelle rigtighed

Forvaltningsrevision,
finansiel revision
og juridisk-kritisk revision

På grundlag af vores revisioner giver vi EU-borgerne og de politiske beslutningstagere uafhængige, objektive beretninger om centrale spørgsmål med betydning for EU's fremtid, som fremhæver det, der fungerer, henleder opmærksomheden på det, der ikke gør, og anbefaler ændringer.

Vores forvaltningsrevisioner vedrører sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i EU's politikker og programmer. De fokuserer på emner, der afspejler de udfordringer, som EU står over for, såsom:

Unionens økonomiske konkurrenceevne
modstandsdygtighed over for trusler mod Unionens sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet
klimaændringer, miljø og naturressourcer
Unionens finanspolitikker og offentlige finanser.

Disse revisioner har til formål at hjælpe EU med bedre at opfylde sine politiske målsætninger.

Vores finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner dækker EU-budgettet, genopretnings- og resiliensfaciliteten og budgettet for de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne). Vi afgiver vores revisionserklæring om årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Vi kan også foretage udvalgte juridisk-kritiske revisioner for at se på status vedrørende EU's budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning eller vurdere, om systemerne til forvaltning og kontrol er i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler for så vidt angår inkasseringen og udbetalingen af EU's midler.

Endelig er vi ekstern revisor for en lang række EU-agenturer, decentrale organer og fællesforetagender samt for Europaskolerne.

Vi udfører alle vores revisioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for offentlig revision.

Arbejdsprogram

Vores arbejdsprogram for 2024+

Vores arbejdsprogram for 2024+, der blev offentliggjort i december 2023, fremhæver vores revisionsprioriteter for de kommende år og indeholder nærmere oplysninger om de 73 særberetninger og analyser, vi agter at offentliggøre i 2024 og fremefter ud over vores årsberetninger. Det er tæt afpasset med de prioriterede områder, der er fastsat i vores strategi for 2021‑2025.

På området "Unionens økonomiske konkurrenceevne" planlægger vi at offentliggøre beretninger, der bl.a. dækker kunstig intelligens, digital omstilling, brintindustripolitik og mikrochipindustrien.

På området "modstandsdygtighed over for trusler mod Unionens sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet" planlægger vi at offentliggøre beretninger bl.a. vedrørende de grundlæggende årsager til migration i Afrika og militær mobilitet.

På området "klimaændringer, miljø og naturressourcer" planlægger vi at offentliggøre beretninger, der dækker en lang række emner, herunder gasforsyningssikkerhed i Unionen, klimatilpasning og økologisk landbrug.

På området "finanspolitikkerne og de offentlige finanser i Unionen" planlægger vi at offentliggøre beretninger vedrørende skadelig skattekonkurrence, egne indtægter baseret på plastemballageaffald og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

Desuden vil vi under alle de strategiske prioriteter undersøge genopretnings- og resiliensfaciliteten og dække emner såsom medlemsstaternes kontrolsystemer og facilitetens grønne og digitale søjler.

Revision på stedet

Vi udfører hovedparten af vores revisionsarbejde i vores hovedsæde i Luxembourg. Vores revisorer aflægger også mange besøg hos Europa-Kommissionen - den vigtigste reviderede enhed - og andre EU-institutioner samt EU-agenturer og ‑organer, hos nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, hos EU's delegationer i tredjelande og hos internationale organisationer, der forvalter EU-midler.

Vi aflægger også besøg på stedet hos modtagere af EU-midler både i og uden for EU. Ved disse kontrolbesøg følger vi revisionssporet og indhenter direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltningen af EU's politikker og programmer samt i inkasseringen og udbetalingen af EU-midler, og fra støttemodtagerne.

Øget kontrol på stedet

Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Kontrol på stedet er fortsat centralt for vores revisionsarbejde. I EU koordineres kontrol på stedet generelt i samarbejde med den berørte medlemsstats overordnede revisionsorgan (OR).

I 2023 øgede vi vores besøg på stedet betydeligt i forhold til de tre foregående år, hvor der stadig delvist var covidrelaterede rejserestriktioner og folkesundhedsmæssige restriktioner. Vi tilbragte i alt 3 527 arbejdsdage i medlemsstaterne og uden for EU, mens det var 2 039 dage i 2022, 857 dage i 2021, 1 190 dage i 2020 og 3 605 dage i 2019. Vores revisorer tilbragte også 1 370 arbejdsdage i EU's institutioner, agenturer og organer samt forskellige internationale organisationer og private revisionsfirmaer. De tilsvarende tal for 2022, 2021, 2020 og 2019 var henholdsvis 945, 299, 627 og 2 504 dage.

Udover kontrol på stedet gjorde vi fortsat brug af fjernrevision og elektronisk indsamling af revisionsbevis. Vi gjorde brug af videokonferenceværktøjer og anden informationsteknologi, f.eks. sikker udveksling af data og dokumenter, til at interagere med de reviderede enheder.

Vores beretninger

Vores revisionsberetninger, analyser og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De gør det lettere for Europa-Parlamentet og Rådet at overvåge og kontrollere opfyldelsen af EU's politikmål og at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU-midler til regnskab - navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure.

Særberetninger og analyser

I 2023 offentliggjorde vi 35 særberetninger og analyser, der omhandlede mange af de udfordringer, der præger EU's forskellige udgiftsområder og politikker. Disse omfattede energiunionen, klimaændringer og udviklingsbistand, intermodal godstransport, EU's industripolitik for batterier, lige muligheder for personer med handicap, EU's banktilsyn, biobrændstoffer og interessekonflikter i forbindelse med EU's samhørigheds- og landbrugsudgifter for blot at nævne nogle få. Tre af beretningerne vedrørte genopretningsinitiativet NextGenerationEU, idet de omhandlede Kommissionens kontrolsystem for genopretnings- og resiliensfaciliteten, NGEU-gældsforvaltning i Kommissionen og genopretnings- og resiliensfacilitetens præstationsovervågningsramme.

I vores særberetninger undersøger vi, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer er opfyldt, om resultaterne er opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU's indsats har tilført merværdi - dvs. om den har leveret mere, end der kunne være opnået udelukkende med foranstaltninger på nationalt niveau. I disse beretninger fremsætter vi også anbefalinger med hensyn til at spare penge, arbejde bedre, undgå spild og opfylde de politiske mål mere effektivt.

Formålet med vores analyser er at give generelle beskrivelser - ofte fra et tværgående perspektiv og baseret på tidligere revisionsarbejde og andre offentligt tilgængelige oplysninger. Vi kan også bruge dem til at analysere områder eller spørgsmål, vi ikke har revideret endnu, eller til at fastslå kendsgerninger om specifikke emner eller problemer. I modsætning til revisioner besvarer de ikke evalueringsspørgsmål, og de giver ikke sikkerhed.

De følgende sider giver indsigt i vores arbejde og eksempler på særberetninger fra 2023 inden for forskellige politikområder.

Bæredygtig brug af naturressourcer

Særberetning 18/2023: EU's klima- og energimål - 2020-målene blev opfyldt, men ikke meget tyder på, at tiltagene til opfyldelse af 2030-målene vil være tilstrækkelige

Klimaændringerne er en global udfordring, som påvirker EU-borgernes liv betydeligt. I tidens løb har EU sat sig stadig mere ambitiøse klima- og energimål som reaktion på denne udfordring. Disse mål omfatter 2020- og 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner, øget anvendelse af vedvarende energi og fremme af energieffektivitet. Medlemsstaterne skulle forelægge nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021‑2030, hvori de skulle skitsere politikker, der sigter mod at nå disse mål. EU forpligtede sig til at bruge mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 på klimaindsatsen. Vedrørende EU-budgettet for 2021‑2027 er andelen forhøjet til 30 %, ca. 87 milliarder euro om året. Dette udgør under 10 % af de samlede investeringer, der skønnes at være nødvendige for at opfylde 2030-målene, ca. 1 billion euro om året. Det er meningen, at resten af investeringerne skal komme fra nationale og private kilder.

Vi vurderede, om EU bygger på vellykkede tiltag i sin indsats for at opfylde energi- og klimamålene for 2030.

Vi konstaterede, at EU faktisk havde opfyldt sine 2020-mål. Dette skyldtes dog også bidrag fra eksterne faktorer. Kommissionen har ikke vurderet, i hvilket omfang resultaterne skyldtes politikkerne, og i hvilket omfang de skyldtes eksterne faktorer såsom finanskrisen i 2009, og den har ikke vurderet, præcis hvor meget covid‑19-pandemien i 2020 bidrog til opfyldelsen af målene. Den har desuden kun delvis overblik over, hvilke foranstaltninger der bidrog til at opfylde 2020-målene. Med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner klarede EU sig godt sammenlignet med industrialiserede lande uden for EU. Opgørelsen over EU's drivhusgasemissioner i 2020 omfatter imidlertid ikke emissioner hidrørende fra handel, emissioner fra CO₂-lækage (som anslås at ville øge de samlede emissioner med ca. 8 %) og emissioner fra international luftfart og skibsfart (som genererer henholdsvis 3,4 % og 3,6 % af de samlede emissioner). Kommissionen har kortlagt, hvilke sektorer der bidrog til at opfylde målene - nemlig de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem - men den mangler oplysninger om omkostningerne for EU-budgettet, de nationale budgetter og den private sektor. Derudover mangler de nationale energi- og klimaplaner data om investeringsbehov og finansieringskilder, som gør det muligt at vurdere, om disse planer udgør et solidt grundlag for opfyldelse af 2030-målene. Samlet set fandt vi ikke meget, der for nærværende tyder på, at de ambitiøse EU-mål for 2030 vil blive omsat til tilstrækkelig handling.

Vi anbefalede, at Kommissionen sikrer større gennemsigtighed om EU's og medlemsstaternes resultater vedrørende klima- og energiindsatsen, medregner alle drivhusgasemissioner forårsaget af EU, herunder emissioner hidrørende fra handel og international luftfart og skibsfart, og støtter medlemsstaternes engagement vedrørende opfyldelsen af 2030-målene.

Investering i samhørighed, vækst og inklusion

Særberetning 15/2023: EU's industripolitik for batterier - Der er behov for ny strategisk fremdrift

Udviklingen og produktionen af batterier muliggør omstillingen til ren energi og er blevet en strategisk nødvendighed for EU. Med henblik på at hjælpe EU til at blive en førende aktør inden for bæredygtig produktion og anvendelse af batterier offentliggjorde Kommissionen i 2018 en strategisk handlingsplan for batterier. Den dækker de forskellige trin i værdikæden, fastsætter strategiske mål og foreslår en række værktøjer til at nå dem.

Vi vurderede, om Kommissionen har været effektiv med hensyn til at fremme en europæisk industripolitik for batterier. Vi undersøgte de politiske mål og interventionsværktøjer, der beskrives i Kommissionens handlingsplan fra 2018, og fremskridtene med dens gennemførelse.

Vi konstaterede, at Kommissionen har været effektiv med hensyn til at fremme en EU-industripolitik for batterier trods mangler i forbindelse med overvågning, koordinering og målretning samt det forhold, at adgangen til råvarer fortsat udgør en stor strategisk udfordring for EU's værdikæde for batterier. Kommissionen gennemførte i det store og hele de vigtigste aktioner i sin handlingsplan og indførte centrale instrumenter til støtte for batterisektoren. Den overvåger imidlertid værdikæden for batterier i EU på grundlag af begrænsede og ofte forældede data og analyserede ikke den batteriproduktion i EU, der er nødvendig for at nå det dobbelte mål om klimaneutralitet og bevarelse af en konkurrencedygtig bilindustri i EU. Dette øger risikoen for, at Kommissionens mål om nulemission i 2035 ikke vil blive nået på grund af en utilstrækkelig batteriproduktion, eller at det vil blive nået ved hjælp af importerede batterier eller elektriske køretøjer. Det øger også usikkerheden om forsyningssikkerheden for de råstoffer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i EU. Produktionskapaciteten for lithium-ion-battericeller udvikler sig hurtigt i EU‑27 og kan stige fra 44 gigawatttimer i 2020 til omkring 1 200 i 2030, men den faktiske udbygning af en sådan kapacitet er ikke sikret og kan blive sat over styr som følge af geopolitiske og økonomiske faktorer. Kommissionen mangler endvidere et overblik over den samlede offentlige støtte til industrien, hvilket hæmmer dens evne til at sikre en hensigtsmæssig koordinering og målretning. Endelig afhænger betingelserne for finansiel støtte til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse af deres beliggenhed.

Vi anbefalede, at Kommissionen ajourfører den strategiske handlingsplan for batterier med et særligt fokus på at sikre adgang til råstoffer, at den styrker overvågningen med regelmæssige, ajourførte og omfattende data, at den får et bedre overblik over EU's finansiering til værdikæden for batterier, at den forbedrer koordineringen og målretningen af EU's finansiering til værdikæden for batterier, og at den sikrer, at alle deltagere i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse om batterier har adgang til offentlig finansiel støtte på lige vilkår.

Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed

Særberetning 21/2023: Spotlightinitiativet til udryddelse af vold mod kvinder og piger - Store ambitioner, men begrænset effekt indtil videre

Vold mod kvinder og piger er en af de mest systematiske og udbredte menneskerettighedskrænkelser. I 2017 lancerede Den Europæiske Union Spotlightinitiativet i et globalt strategisk partnerskab med De Forenede Nationer (FN). Hovedformålet med initiativet er at sikre, at alle kvinder og piger, navnlig dem, der er marginaliserede og sårbare, kan leve uden vold og uden at være udsat for skadelige praksis. Spotlightinitiativet finansieres af EU med et bidrag på 497 millioner euro, hvoraf 465 millioner euro forvaltes af FN på fire kontinenter og i mere end 26 lande.

Vi undersøgte, om Kommissionen med Spotlightinitiativet har kunnet bekæmpe vold mod kvinder og piger på en produktiv og effektiv måde.

Vi konkluderede, at Spotlightinitiativet var et ambitiøst forsøg fra Kommissionens side på at bekæmpe vold mod kvinder og piger, men at dets effekt indtil videre er begrænset. Initiativet har givet output og været til gavn for kvinder og piger, men det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang det har opnået de tilsigtede resultater. Vi konstaterede desuden, at der er muligheder for at opnå større produktivitet og mere valuta for pengene. Kommissionen valgte FN som gennemførelsespartner ved en politisk beslutning med det formål at støtte multilateralisme. Ved valget af gennemførelsespartner foretog Kommissionen ikke en grundig sammenligning af alternative gennemførelsesstrukturer og de dermed forbundne omkostninger. Vi konstaterede også, at der var gode eksempler på samarbejde mellem de vigtigste interessenter, men det viste sig at være vanskeligt at anvende en harmoniseret tilgang i lande med forskellige forhold, og det øgede forvaltningens kompleksitet, at et stort antal FN-organisationer var involveret i gennemførelsen. Spotlightinitiativet mangler desuden en tilstrækkelig vurdering af, om der opnås valuta for pengene. Kommissionen var klar over, at valget af FN som gennemførelsespartner ville medføre højere omkostninger, men den forsøgte ikke at forhandle sig frem til lavere indirekte omkostninger end det maksimum, der er fastsat i rammeaftalen. Derudover gør Spotlightinitiativets overvågnings- og rapporteringsordninger det ikke muligt at foretage en grundig vurdering af programmernes resultater. Desuden var målet at gøre aktiviteterne bæredygtige, men der er ikke blevet fundet nye donorer, hvilket udgør en risiko for aktiviteternes bæredygtighed. Endelig konstaterede vi, at videndelingen i øjeblikket er spredt og ikke er let tilgængelig for interesserede brugere.

Vi anbefalede, at Kommissionen i forbindelse med fremtidige globale udviklingsinitiativer foretager en grundig analyse af gennemførelsesmulighederne og fuldt ud dokumenterer begrundelserne for de udvalgte regioner og lande og deres tildeling af midler, at den anvender indhøstede erfaringer i fremtidige tiltag, der bygger på Spotlightinitiativet, at den i forbindelse med fremtidige tiltag øger den andel af midlerne, der når ud til de endelige støttemodtagere, og vurderer omkostningseffektiviteten, og at den styrker bæredygtighed samt videnopbygning og -deling i den resterende del af Spotlightinitiativet.

Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi

Særberetning 26/2023: Genopretnings- og resiliensfacilitetens præstationsovervågningsramme - Rammen måler fremskridt med gennemførelsen, men kan ikke måle facilitetens præstation

Som reaktion på covid‑19-pandemien blev der oprettet en genopretningsfond til en værdi af mere end 800 milliarder euro (i løbende priser) - NextGenerationEU (NGEU). Dens centrale element er genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev oprettet i februar 2021 og har en samlet maksimal værdi på 723 milliarder euro, heraf op til 338 milliarder euro til tilskud og op til 385 milliarder euro til lån (i 2022-priser).

Vi vurderede, om genopretnings- og resiliensfacilitetens overvågningsramme er egnet til at måle dens præstation over tid. Da forordningerne om genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke definerer begrebet "præstation", anvendte vi den sædvanlige definition fra vores revisionsarbejde, hvor præstation er et mål for, hvor godt et EU-finansieret tiltag, projekt eller program har opfyldt sine mål og givet valuta for pengene.

Vi konstaterede, at facilitetens overvågningsramme måler fremskridt med gennemførelsen, men ikke kan måle facilitetens samlede præstation. Facilitetens milepæle og mål bidrager til at måle fremskridt med gennemførelsen af investeringerne og reformerne, men de varierer med hensyn til ambitionsniveau og fokuserer hovedsagelig på output snarere end resultater. Desuden skal de fælles indikatorer bruges til overvågning af og rapportering om fremskridtene hen imod opfyldelsen af genopretnings- og resiliensfacilitetens specifikke og overordnede mål. Men de dækker ikke fuldt ud dens seks søjler (som indgår i dens overordnede mål), og de afspejler heller ikke fuldt ud de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de milepæle og mål, der er knyttet til investeringer og navnlig reformer. I lighed med milepælene og målene er det desuden kun nogle af de fælles indikatorer, der måler resultater, og ingen måler udtrykkeligt effekt. Vi mener, at milepælene og målene og de fælles indikatorer supplerer hinanden, men ikke fuldt ud dækker alle aspekter af genopretnings- og resiliensfacilitetens præstation. Vi konstaterede også, at de data, der indberettes vedrørende milepæle og mål, generelt overvåges og kontrolleres nøje, men at der fortsat er risici med hensyn til dataenes pålidelighed, navnlig på slutmodtagerniveau. De data, der indberettes vedrørende de fælles indikatorer, er ret begrænsede og hovedsagelig baseret på skøn, og de er kun omfattet af grundlæggende sandsynlighedskontrol fra Kommissionens side. Endelig er resultattavlen for genopretning og resiliens ("resultattavlen") - Kommissionens værktøj til rapportering om gennemførelsen af faciliteten - brugervenlig, men påvirkes af datakvalitetsproblemer og mangler gennemsigtighed i visse henseender.

Vi anbefalede, at Kommissionen sikrer en omfattende præstationsovervågnings- og evalueringsramme, at den forbedrer kvaliteten af dataene om de fælles indikatorer, at den forbedrer gennemsigtigheden og kvaliteten af de data, der rapporteres på resultattavlen, og at den sikrer mere informativ og konsekvent rapportering, der er i overensstemmelse med alle retlige krav.

Finansiering og forvaltning af Unionen

Særberetning 05/2023: EU's finansielle landskab - Et kludetæppe med behov for yderligere forenkling og mere ansvarlighed

EU's finansielle landskab har udviklet sig over årtier. I centrum står EU-budgettet og de instrumenter, der er fuldt integreret i det, men landskabet omfatter også instrumenter uden for EU-budgettet. Antallet af sådanne nyoprettede instrumenter er steget kraftigt i de seneste 15 år. Instrumenterne er især blevet oprettet som reaktion på forskellige kriser og på grund af juridiske og praktiske begrænsninger for anvendelsen af de eksisterende instrumenter.

Vi vurderede, om mangedoblingen og mangfoldigheden af instrumenter i EU's finansielle landskab er berettiget. Målet med vores revision var at undersøge de nuværende ordningers udformning og kortlægge mulighederne for at forenkle og strømline EU's finansielle landskab, baseret på en analyse af nogle udvalgte instrumenter.

Vi konstaterede, at der var gode grunde til at oprette nye typer instrumenter, men at den usammenhængende tilgang til udformningen af EU's finansielle landskab har resulteret i et kludetæppe af instrumenter med forskellige finansieringskilder og forvaltningsordninger. Med hensyn til de fleste af instrumenterne forelå der ikke i overensstemmelse med god praksis klar dokumentation for, at den bedste løsning og udformning var blevet valgt. Vi konstaterede også, at ikke alle instrumenter har tilstrækkelige ordninger til sikring af offentlig ansvarlighed. EU har indført integreret rapportering, men ikke alle instrumenter er omfattet. Desuden har Revisionsretten ikke mandat til at revidere visse instrumenter uden for EU-budgettet. For nogle af disse instrumenters vedkommende er der mangler i revisionen af deres resultater og ingen kontrol fra Europa-Parlamentets side. Vi noterede os også de seneste fremskridt med hensyn til at konsolidere flere instrumenter. Mulighederne for forenkling er imidlertid endnu ikke udnyttet fuldt ud, især ikke vedrørende de instrumenter, der yder finansiel bistand.

Vi anbefalede, at Kommissionen sikrer, at den i forbindelse med forslag til nye instrumenter vurderer, om den valgte udformning og løsning er hensigtsmæssig, og deler denne gode praksis med Rådet, at den indsamler og offentliggør oplysninger om EU's samlede finansielle landskab, at den foreslår integration af Moderniseringsfonden i EU-budgettet, og at den foreslår integration og konsolidering af de eksisterende instrumenter for finansiel bistand.

Årsberetninger og særlige årsberetninger

Årsberetningerne præsenterer hovedsagelig resultaterne af arbejdet vedrørende vores revisionserklæring om Den Europæiske Unions budget, genopretnings- og resiliensfaciliteten og budgettet for de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), men dækker også aspekter som præstation og budgetmæssig og økonomisk forvaltning.

De særlige årsberetninger præsenterer vores årlige revisionsarbejde vedrørende EU's agenturer og andre organer, fællesforetagenderne og Europaskolerne.

Vi offentliggør også en beretning om de eventualforpligtelser, der opstår som følge af de aktiviteter, der udføres af Den Fælles Afviklingsinstans, Rådet eller Kommissionen.

Årsberetningen om EU-budgettet for regnskabsåret 2022

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de indtægts- og udgiftstransaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i overensstemmelse med de finansielle regler på EU- og medlemsstatsniveau.

Desuden vurderer vi specifikt de store områder i EU‑budgettet baseret på (under)udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vi udfører også en analyse for at finde ud af, hvor og hvorfor der er opstået fejl, fremsætter anbefalinger til forbedringer og undersøger, om og hvordan vores tidligere anbefalinger er blevet gennemført.

Dette omfattende arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med vores mandat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.

EU-budgettet: blank erklæring
om regnskaberne og
indtægterne

For regnskabsåret 2022 afgav vi en "blank erklæring" om regnskaberne og om EU's indtægter.

EU-budgettet: afkræftende
erklæring om udgifterne

I 2022 udgjorde EU's budgetudgifter 196 milliarder euro, svarende til 1,3 % af den samlede bruttonationalindkomst for EU‑27.

For regnskabsåret 2022 afgav vi en "afkræftende erklæring" om EU's udgifter.

Anslået fejlforekomst på 4,2 %
(2022-budgetudgifterne)

For regnskabsåret 2022 anslog vi fejlforekomsten i budgetudgifterne til at ligge mellem 3,1 % og 5,3 %. Midtpunktet i dette interval, der kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til året før, fra 3,0 % til 4,2 %.

66 % af EU-budgettets
revisionspopulation var
væsentlig fejlbehæftet

For regnskabsåret 2022 udgjorde udgifterne med høj risiko 66 % af vores revisionspopulation, mens det var 63 % året før. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko var 6,0 %, mens den var 4,7 % for regnskabsåret 2021.

EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:

Udgifter med lav risiko: Disse udgifter omfatter hovedsagelig rettighedsbaserede betalinger, en del af administrationsudgifterne ("Lønninger og pensioner til EU-ansatte") og budgetstøtte til lande uden for EU. Rettighedsbaserede betalinger er bl.a. direkte støtte til landbrugere ("Naturressourcer og miljø") og studie- og andre mobilitetsaktioner (under "Samhørighed, resiliens og værdier").
Udgifter med høj risiko - omkostningsgodtgørelser: EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt mere komplekse regler). Disse omfatter forskningsprojekter (under "Det indre marked, innovation og det digitale område"), investeringer i regionaludvikling og landdistriktsudvikling ("Samhørighed, resiliens og værdier" og "Naturressourcer og miljø") og udviklingsbistandsprojekter ("Naboområder og verden").

De mest fejlbehæftede FFR-
udgiftsområder er "Samhørighed,
resiliens og værdier" og "Det indre marked,
innovation og det digitale område"

For regnskabsåret 2022 var "Samhørighed, resiliens og værdier" det mest fejlbehæftede FFR-underudgiftsområde, efterfulgt af "Det indre marked, innovation og det digitale område".

Udgifter under genopretnings-
og resiliensfaciliteten:
erklæring med forbehold

I 2022 dækkede vores arbejde for anden gang udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og vi afgav i den forbindelse en særskilt erklæring. Det gjorde vi, fordi genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, der gennemføres og finansieres på en måde, der adskiller sig væsentligt fra de almindelige budgetudgifter under FFR. Vores revisionspopulation beløb sig til i alt 53,7 milliarder euro og omfattede alle 13 betalinger.

For regnskabsåret 2022 afgav vi en "erklæring med forbehold" om udgifterne under faciliteten. Vores samlede revisionsbevis viser, at 11 af de 13 betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten (og de tilknyttede afregninger af forfinansiering) var påvirket af kvantitative revisionsresultater. Seks af betalingerne var væsentlig fejlbehæftede. Vi konstaterede også tilfælde af svagheder i udformningen af milepælene eller målene samt problemer med troværdigheden af de oplysninger, som medlemsstaterne medtog i deres forvaltningserklæring.

Sager, hvor der var mistanke om
svig, blev sendt til OLAF og EPPO

Som EU's eksterne revisor har vi ikke mandat til at undersøge sager med mistanke om svig. Vores revisioner er derfor ikke specifikt udformet til at opdage svig. Men når vores revisorer identificerer sager, hvor vi har mistanke om, at der kan være foregået svig, er vi forpligtede til at sende disse sager til de kompetente myndigheder.

I 2023 sendte vi Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 19 sager med mistanke om svig, som vi var stødt på under vores revisionsarbejde. 17 af disse sager blev også sendt til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). I 2022 sendte vi 14 sager, hvor der var mistanke om svig, til OLAF og seks af disse sager til EPPO. Vores årsberetning om EU-budgettet indeholder yderligere oplysninger om arten af de sager, hvor der er mistanke om svig, og, hvor det var relevant og/eller muligt, om de efterfølgende finansielle inddrivelser, der anbefales af OLAF.

Årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2022

EUF'erne: blank erklæring
om regnskaberne og indtægterne,
afkræftende erklæring om udgifterne

De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) blev lanceret i 1959 og har været de vigtigste af de EU-instrumenter, der yder bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'er). De finansieres af EU-medlemsstaterne og forvaltes uden for EU-budgettet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). De vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.

Under den flerårige finansielle ramme for 2021‑2027 finansieres udviklingsbistanden til ACS-landene og OLT'erne over EU-budgettet.

I 2022 beløb EUF'ernes udgifter sig til 2,4 milliarder euro.

Som i de foregående år afgav vi en "blank erklæring" både om EUF'ernes regnskaber og indtægter, men en "afkræftende erklæring" om EUF'ernes udgifter for regnskabsåret 2022. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne var 7,1 % (4,6 % for regnskabsåret 2021).

De særlige årsberetninger om EU's agenturer

EU-agenturerne er særskilte juridiske enheder, der er oprettet med henblik på at udføre tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver; de hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker. Vores beretning for 2022 dækker 43 agenturer, dvs. ét mindre end vores beretning for 2021, hvilket skyldes afviklingen af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA).

EU-agenturerne: blank erklæring
for de fleste agenturer
og fire erklæringer med forbehold

I regnskabsåret 2022 var det samlede budget for alle agenturerne under vores revisionsmandat (undtagen SRB) på 4,5 milliarder euro, svarende til 3 % af EU's almindelige budget for 2022. De tilsvarende tal for regnskabsåret 2021 var henholdsvis 4,1 milliard euro og 2,5 %.

Vores revision af agenturerne bekræftede samlet set de positive resultater fra de foregående år. Vi afgav "blanke erklæringer" om de 43 agenturers regnskaber og om indtægterne. Vi godkendte de betalinger, der lå til grund for alle agenturernes regnskaber, undtagen for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA). For disse fire agenturer afgav vi en erklæring med forbehold, hovedsagelig på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, manglende delegerede beføjelser til at indgå retlige forpligtelser og ikkestøtteberettiget moms.

Den særlige årsberetning om fællesforetagenderne for regnskabsåret 2022

Fællesforetagenderne er partnerskaber mellem Europa-Kommissionen og industrien, og somme tider er forskningsorganisationer, mellemstatslige organisationer og deltagende stater også involveret. Deres vigtigste opgave er at fremme omsætningen af videnskabelig viden til banebrydende innovationer, der kan markedsføres, inden for en strategisk vision, som partnerne deler.

I 2021 vedtog Rådet nye forordninger om oprettelse af 11 fællesforetagender, der skal gennemføre aktioner under Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, som er de flerårige forsknings- og innovationsprogrammer for den finansielle periode 2021‑2027. Disse fællesforetagender gennemfører specifikke forsknings- og innovationsdagsordener inden for transport, energi, sundhed, biobaserede industrier, centrale digitale teknologier, supercomputere, intelligente netsystemer og cybersikkerhed.

Otte af de 11 fællesforetagender fandtes allerede under det foregående program (Horisont 2020) og vil under de nye programmer fortsætte som nye juridiske enheder med nye navne og reviderede ansvarsområder. Til at supplere de eksisterende fællesforetagender er der oprettet tre nye: fællesforetagendet for intelligente net og tjenester og fællesforetagendet Global Health, som begge opnåede finansiel uafhængighed i oktober 2023, og Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed, som vil opnå finansiel uafhængighed i 2024. Revisionsretten vil revidere de to fællesforetagender, der opnåede finansiel uafhængighed i 2023.

Desuden er der ét andet fællesforetagende, "Fusion for Energy", som finansieres af Euratom og dets medlemsstater. Det er ansvarligt for Europas bidrag til den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).

Fællesforetagenderne:
blank erklæring for alle
fællesforetagenderne

For regnskabsåret 2022 afgav vi "blanke erklæringer" om regnskaberne, indtægterne og betalingerne for de otte fællesforetagender, der fortsatte med at operere under de nye forskningsprogrammer, og for "Fusion for Energy" (F4E). Vi udtrykte dog bekymring for, hvordan det kan påvirke de ansatte og projektresultaterne, at flere overlappende projekter skal gennemføres samtidig. Vi pegede på, at adskillige fællesforetagender har overført projekter fra den tidligere til den nuværende budgetcyklus, og opfordrer dem til at afslutte disse gamle projekter så hurtigt som muligt.

Som i de foregående år indeholdt vores blanke revisionserklæring om 2022-regnskabet for fællesforetagendet F4E "supplerende oplysninger". Dette var hovedsagelig for at henlede opmærksomheden på, at det nuværende skøn på 19 milliarder euro i EU-finansiering er baseret på milepæle og omkostningsantagelser fra 2016, som vil skulle revideres betydeligt inden udgangen af 2024.

De særlige årsberetninger om Europaskolerne og om eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans

For regnskabsåret 2022 udsendte vi vores årlige beretning om gennemgangen af de 13 Europaskolers konsoliderede årsregnskab. Vores gennemgang afslørede ingen væsentlige fejl i regnskabet.

Vi rapporterer også årligt om de eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Rådet og Kommissionen, der opstår som følge af udførelsen af deres opgaver under forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. I vores beretning om regnskabsåret 2022 konkluderer vi, at der ikke er nogen forhold, der giver os anledning til at mene, at de eventualforpligtelser, der er opstået som følge af Den Fælles Afviklingsinstans', Kommissionens eller Rådets udførelse af deres opgaver, i væsentlig grad er oplyst forkert.

Udtalelser

Undersøgelse af Kommissionens
lovgivningsforslag

Som EU's uafhængige eksterne revisor bidrager vi til at forbedre den økonomiske forvaltning ved at afgive udtalelser om Kommissionens forslag til ny eller ændret lovgivning. EU-retten kræver, at vi høres i forbindelse med lovgivningsforslag med væsentlig finansiel indvirkning. Andre institutioner kan også anmode os om at afgive udtalelser om andre specifikke spørgsmål. Alle vores udtalelser fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

I 2023 offentliggjorde vi fire sådanne udtalelser. Udtalelserne vedrørte hovedsagelig Kommissionens lovgivningsforslag om oprettelse af Ukrainefaciliteten, om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i EU til at opdage, forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser ("EU's forordning om cybersolidaritet") og om ændring af forordningen om ordningerne for overdragelse af Den Europæiske Unions nye egne indtægter.

ECA Journal

Hver udgave af ECA Journal indeholder artikler om et specifikt tema - for det meste set fra et revisionsperspektiv - skrevet af personer i og uden for EU-institutionerne.

I 2023 udsendte vi to udgaver med titlerne Is the EU's energy transition getting into gear? og Migration policy and the EU.

Konferencer og seminarer

I 2023 arrangerede vi følgende konferencer og seminarer, som var åbne for interesserede parter:

seminar om den kommende reform af EU's ramme for økonomisk styring
online konference om fremtidens officielle statistikker: uafhængighed og ansvarlighed i big data-tidsalderen
konferencen og kunstudstillingen "The Limits of our world"
konferencen "Social justice and equality for all? Challenges, support and inclusion for LGBTIQ+ community in the EU and the EU institutions"
konference om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten - risici, udfordringer og muligheder
"Cohesion Conference 2023 - Evaluating EU Cohesion policy - challenges and opportunities"
årlig workshop for Revisionsretten og OLAF 2023
fælles workshop for Revisionsretten, OLAF og EPPO om bekæmpelse af svig i forbindelse med offentlige udbud.

Revisionsrettens seminar i 2023
om EU's strategiske perspektiv
og EU's åbne strategiske autonomi

En gang om året deltager vores medlemmer, generalsekretæren og direktørerne i et todages seminar for at drøfte vigtige spørgsmål vedrørende Revisionsrettens langsigtede strategi, arbejde og organisation.

Under dette års seminar, som blev afholdt i Bruxelles, drøftede medlemmerne følgende centrale emner:

EU's strategiske perspektiv, og hvordan EU's fremtidige prioriteter kan påvirke Revisionsrettens langsigtede arbejde
EU's åbne strategiske autonomi med særligt fokus på energiafhængighed
arbejdsprogrammet for 2024+.

Institutionelle forbindelser

Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale/regionale parlamenter og de nationale regeringer, fordi effekten af vores arbejde i vid udstrækning afhænger af, hvordan de bruger vores revisionsresultater og anbefalinger.

Europa-Parlamentet

I 2023 fortsatte Europa-Parlamentet den praksis, at repræsentanter for andre institutioner og organer regelmæssigt inviteres til fysisk at deltage i plenarmøderne og udvalgsmøderne. Revisionsrettens samlede antal fremmøder steg til 164 fra 134 i 2022.

Europa-Parlamentets udvalg og organer, navnlig Budgetkontroludvalget (CONT), inviterer regelmæssigt Revisionsrettens medlemmer og revisionshold til at fremlægge resultaterne af vores arbejde på deres møder.

I 2023 fremlagde vores medlemmer i alt 13 særberetninger og to analyser for CONT-udvalget. De deltog også i 16 offentlige CONT-høringer om dechargen for 2022, herunder fremlæggelsen af vores årsberetning for 2022 ved Revisionsrettens formand, Tony Murphy.

Desuden fremlagde medlemmerne 27 særberetninger og analyser for 16 andre udvalg i Europa-Parlamentet - nogle af dem på fælles møder med andre interesserede udvalg.

I februar 2023 inviterede Udvalgsformandskonferencen Revisionsrettens formand til en udveksling af synspunkter om vores arbejdsprogram for 2023+ og en høring om arbejdsprogrammet for 2024+. Revisionsrettens formand Tony Murphy deltog i maj måned i Europa-Parlamentets plenarmøde om dechargen for 2021. I oktober mødtes han med Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og fremlagde årsberetningen for 2022 for Europa-Parlamentets plenarforsamling. Desuden mødtes medlemmerne i Afdeling I med AGRI-koordinatorerne i juni for at drøfte yderligere samarbejde, og CONT-udvalget besøgte Revisionsretten i oktober for at udveksle synspunkter med kollegiet.

Rådet for Den Europæiske Union

Revisionsrettens samlede antal fremmøder forblev stabilt – 81 i 2023 mod 82 i 2022.

Som hovedregel behandler Rådets forberedende organer alle vores særberetninger kort efter offentliggørelsen, men ikke nødvendigvis alle analyser og udtalelser. I 2023 fremlagde vi 29 særberetninger, én analyse og én udtalelse for 22 forskellige rådsudvalg og arbejdsgrupper.

I 2023 deltog repræsentanter for Revisionsretten desuden i 23 møder om decharge for EU‑budgettet for regnskabsårene 2021 og 2022.

Formandskabet for Rådet
Sverige: januar-juni 2023
Spanien: juli-december 2023

Revisionsrettens formand Tony Murphy og Eva Lindström, Revisionsrettens medlem med ansvar for institutionelle forbindelser, mødtes med den svenske finansminister i november 2022. I juni 2023 mødtes formanden og Baudilio Tomé Muguruza, medlem af Revisionsretten, med næstformanden for den spanske regering, den spanske statssekretær og den spanske finansminister for at drøfte rådsformandskabets prioriteter. I november mødtes formanden og Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten, med centrale repræsentanter for den belgiske regering og det belgiske parlament forud for deres rådsformandskab i 2024. Formanden og Jan Gregor, Revisionsrettens medlem med ansvar for årsberetningen, mødtes - også i november - med den belgiske finansminister, inden de fremlagde årsberetningen for 2022 for Økofinrådet. Desuden deltog Revisionsrettens medlemmer og ledelse i 2023 i 15 møder med faste repræsentanter ved EU.

Nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer

Møder med
nationale/regionale parlamenter

I 2023 præsenterede vores medlemmer og personale vores arbejde på 91 møder med de nationale/regionale parlamenter i 19 medlemsstater. De fleste møder fandt sted med udvalg, der beskæftiger sig med budget, finansielle anliggender og/eller revision og EU-anliggender.

Møder med
nationale regeringer

I 2023 præsenterede vores medlemmer og ledere vores arbejde på 120 møder med regeringer og regeringsorganer i 25 medlemsstater. De fleste møder var med finansministre/-ministerier.

Europa-Kommissionen

Revisionsrettens medlemmer og kommissærerne har regelmæssig bilateral kontakt om planlagte og igangværende revisions-/analyseopgaver.

I årevis har det også været fast praksis for vores medlemmer at holde et årligt møde med deres modparter i Europa‑Kommissionen. Disse møder giver mulighed for at gøre status og overveje, hvordan vores samarbejde kan styrkes yderligere.

Denne tradition fortsatte i november 2023, da begge kollegier mødtes i Bruxelles. Medlemmerne af Revisionsretten og kommissærerne drøftede, hvordan EU-budgettet bidrager til opfyldelsen af Unionens grønne og digitale prioriteter, og hvordan EU-budgettet er drivkraften bag den europæiske økonomiske genopretning efter covid‑19-pandemien. De bekræftede også deres fælles tilsagn om at sikre, at Den Europæiske Unions midler forvaltes i overensstemmelse med de højeste standarder for ansvarlighed, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning. Desuden gentog de vigtigheden af en fælles indsats for at beskytte EU's finansielle interesser.

Samarbejde med andre overordnede revisionsorganer

Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer

Vores samarbejde med de overordnede revisionsorganer (OR'erne) i de 27 medlemsstater finder hovedsagelig sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer. Dette forum letter dialog og udveksling mellem EU-medlemsstaternes OR'er og Revisionsretten.

Ved udgangen af 2023 afsluttede vi revisionssamarbejdet EU Network Audit vedrørende covid‑19. De vigtigste output er vores offentliggørelse af et revisionskompendium om covid‑19 (der omfattede revisionsarbejde udført af OR'er i EU i 2020) og omkring 70 online faktablade ved udgangen af 2023, der dækkede covidrelateret revisionsarbejde fra perioden 2020-2023.

Vi fortsatte også vores samarbejdsaktiviteter om revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og i den forbindelse stod vi i oktober 2023 for et arrangement i vores lokaler, hvor revisorer kunne udveksle synspunkter. Arrangementet omfattede en række workshops og resulterede i seks foreløbige revisionskoncepter, der dækkede flere aspekter af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Desuden indledte vi revisionssamarbejdet EU Network Audit om energi. Repræsentanter for 19 OR'er i EU deltog i november i det indledende møde i Haag.

Det årlige møde i 2023

I juni 2023 blev Kontaktkomitéens årlige møde mellem lederne af OR'erne i EU afholdt i Lissabon. De vigtigste drøftelser fokuserede på temaet "Energi - Hvordan EU's OR'er kan bidrage til en bedre og modstandsdygtig gennemførelse af 2030-målene". Til arrangementet blev gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som var hovedemnet for Kontaktkomitéens møde i 2022, desuden berørt på ny.

OR'er i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande

Vi støtter også OR'er i EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og potentielle kandidatlande (Kosovo¹).

I anden halvdel af 2023 bistod vi med revisionen af EU Network Audit's samarbejdsramme, der blev vedtaget i december 2023.

¹ Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) om Kosovos uafhængighedserklæring (UNSCR 1244/1999) og Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

INTOSAI

I 2023 fortsatte vi med aktivt at deltage i aktiviteterne i den internationale organisation af overordnede revisionsmyndigheder, INTOSAI (International Organisation of Supreme Audit Institutions). Som formand for udvalget vedrørende faglige standarder (PSC) afholdt vi to møder i styringsudvalget, som resulterede i vedtagelse af dokumenter, der ændrede de nuværende arbejdspraksis, rekruttering til Forum for INTOSAI Professional Pronouncements og udvalgets strategiske udviklingsplan for 2023-2028. Gennemførelsen af den strategiske udviklingsplan for 2023-2028 omfatter flere foranstaltninger til at forbedre klarheden i INTOSAI-udtalelserne og digitalisere dem.

Vi deltog også i PSC's underudvalg og i aktiviteter og projekter under INTOSAI's arbejdsorganer, f.eks. vedrørende miljørevision, finansiel og økonomisk stabilitet, evaluering af offentlige politikker og big data.

EUROSAI

Vi var også aktivt involveret i aktiviteterne i EUROSAI (European Organisation of Supreme Audit Institutions), som er INTOSAI's regionale gruppe for Europa, navnlig i arbejdsgrupperne om miljørevision og informationsteknologier samt i projekter inden for nye udfordringer, kunstig intelligens og revisionsmetode.

Vores ledelse

Medlemmerne

Revisionsretten fungerer som et kollegialt organ bestående af ét medlem fra hver medlemsstat. Efter høring af Europa-Parlamentet udnævner Rådet medlemmerne efter indstilling fra de respektive nationale regeringer. Vi har ingen indflydelse på indstillingen eller udnævnelsen af medlemmer.

Vores medlemmer har en mandatperiode på 6 år, der kan fornyes. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU's almene interesse. Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring om dette for EU-Domstolen.

I 2023 udnævnte Rådet et nyt estisk medlem, Keit Pentus‑Rosimannus (fra den 1. januar), og et nyt slovakisk medlem, Katarína Kaszasová (fra den 16. oktober). Desuden forlængede Rådet mandatet for det ungarske medlem, Ildikó Gáll‑Pelcz, for yderligere en periode på seks år (fra den 1. september).

Efter at være blevet udnævnt til ny bulgarsk kommissær trådte Iliana Ivanova tilbage som medlem af Revisionsretten med virkning fra den 19. september 2023.

Udnævnelsesprocedurerne med henblik på at udnævne et nyt portugisisk og et nyt bulgarsk medlem var stadig i gang ved udgangen af 2023.

I 2023 blev der afholdt 24 kollegiemøder. Deltagelsen i disse møder var på 88 %. Vores medlemmer deltog også i afdelings- og udvalgsmøder (jf. også Revisionsafdelinger og udvalg).

Formanden

Formanden er ansvarlig for institutionens strategi, planlægning og resultatstyring, kommunikation og medierelationer, institutionelle forbindelser, juridiske anliggender og intern revision. Formanden repræsenterer også Revisionsretten i forbindelse med dens eksterne forbindelser.

Vores medlemmer vælger formanden af deres midte for en periode på tre år, som kan fornyes. Den valgte person påtager sig derefter opgaven som første blandt ligemænd (primus inter pares), leder kollegiets møder og sikrer, at dets afgørelser gennemføres.

Tony Murphy blev valgt som formand i oktober 2022.

Note: Pr. februar 2024.

Revisionsafdelinger og udvalg

Medlemmerne er knyttet til én af de fem revisionsafdelinger, hvor de fleste af vores beretninger, analyser og udtalelser vedtages. Revisionsafdelingerne fordeler deres opgaver på deres medlemmer. Medlemmerne rapporterer til afdelingen og til kollegiet i forbindelse med udførelsen af deres egne revisionsopgaver. Revisionsarbejdet udføres af professionelle revisorer, der arbejder for revisionsafdelingernes direktorater.

I hver revisionsafdeling vælger medlemmerne en afdelingsformand for en toårig periode, som kan fornyes. I 2023 var formændene for vores fem revisionsafdelinger Joëlle Elvinger, Annemie Turtelboom, Bettina Jakobsen, Mihails Kozlovs og Jan Gregor.

Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det består af ét medlem fra hver revisionsafdeling og ledes pr. 28. september 2023 af Baudilio Tomé Muguruza.

Administrationsudvalget og, hvor det er relevant, medlemskollegiet, der begge ledes af formanden, træffer beslutninger om bredere strategiske og administrative spørgsmål. Administrationsudvalget består af formanden, afdelingsformændene, formanden for Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen og medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser (Eva Lindström).

I 2023 var der 103 afdelingsmøder, 15 møder i Administrationsudvalget og 11 møder i Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen. Deltagelsen i disse møder var på henholdsvis 92 %, 88 % og 88 %.

Vores andre udvalg er Etikudvalget (der ledes af George Marius Hyzler pr. 4. juli 2023), Udvalget for Intern Revision (der ledes af Hannu Takkula) og Det Rådgivende Fremsynsudvalg (der ledes af Helga Berger).

Vores øverste ledelse består af generalsekretæren og direktørerne. Der er i alt ti direktorater: fem tilknyttet revisionsafdelingerne, ét under Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen, ét under Formandens Kontor og tre under Generalsekretariatet.

Note: Pr. januar 2024.

Resultatmåling

Vi anvender et sæt nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at informere vores ledelse om fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores strategiske mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse vores institutionelle interessenter om vores resultater. Vi opdaterede KPI'erne for at understøtte vores strategi for 2021‑2025. Følgende KPI'er giver et bredt overblik over vores resultater som organisation med hensyn til formidling, effekt og opfattelse af vores arbejde:

antal offentliggjorte beretninger
medietilstedeværelse
effekt og opfattelse af vores arbejde (feedback fra interessenter)
fremmøder i andre institutioner og for nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer samt internationale aktiviteter
gennemførelse af vores anbefalinger.

35 beretninger offentliggjort
i 2023

I 2023 offentliggjorde vi 35 beretninger. Disse omfattede 29 særberetninger og 6 analyser. Antallet af offentliggjorte beretninger i 2023 er højere end de sidste to år (2022: 29 beretninger, 2021: 32 beretninger).

Medietilstedeværelse

Mediedækningen
fortsatte med at stige

I 2023 registrerede vi mere end 22 000 artikler i pressen (offentliggjort online) vedrørende vores revisionsberetninger, andre publikationer eller Revisionsretten generelt, hvilket bekræfter den stigende tendens i dækningen, der er observeret i de seneste år (2022: 20 000, 2021: 18 000). Næsten 54 000 opslag på de sociale medier viser, at der fortsat er en organisk vækst, selv om antallet for 2022 dog afveg² (2022: 110 000, 2021: 49 000).

² I 2022 konstaterede vi en overflod af identiske opslag på de sociale medier, der blev genereret gennem tendentiøse netværk (tilsyneladende også ved hjælp af bots). Disse blev for det meste udløst af vores særberetninger om indkøb af covid‑19-vacciner og grov korruption i Ukraine.

Mediedækningen kan variere betydeligt alt efter beretningernes emner og kompleksitet. Eksterne faktorer, f.eks. en vigtig begivenhed eller politisk udvikling, kan også påvirke mediernes interesse for vores publikationer. I nødsituationer - som i forbindelse med pandemien eller Ruslands angrebskrig mod Ukraine - fokuserer mediebevågenheden endvidere især på kriserelevant materiale.

Stigende samspil med medierne

Siden 2020 har vi fremmet vores publikationers synlighed online, hvilket har gjort det muligt for os at øge kontakten med journalister fra de nationale medier i EU-medlemsstaterne.

I 2023 udsendte vi 45 pressemeddelelser på 24 EU‑sprog samt forskellige orienterende noter, vejledninger til medierne og (brugsklare) audio-erklæringer på visse sprog. Vi gav en række interview til store europæiske medieforetagender, der dækker radio, tv og den skrevne presse. Derudover afholdt vi 21 pressebriefinger online og yderligere 6 landespecifikke pressebriefinger i forbindelse med årsberetningen. Vores briefinger tiltrak i alt 590 journalister, hvoraf de fleste repræsenterede store nationale medier fra EU‑medlemsstaterne.

Halvanden million besøg
på Revisionsrettens websted

I 2023 lancerede vi Revisionsrettens nye websted. Vi nåede op på over halvanden million besøg på vores websted med omkring 700 000 unikke besøgende, hvilket er en stigning på mere en 14 % i forhold til 2022.

2023: Antallet af følgere
på de sociale medier
steg fortsat

Ved udgangen af 2023 havde vores tre hovedkonti på de sociale medier (X (tidligere Twitter), LinkedIn, Facebook) tiltrukket over 48 000 følgere, en stigning fra 45 000 i 2022 og 39 000 i 2021.

Effekten og opfattelsen af vores arbejde

85 % af respondenterne i vores
spørgeundersøgelser
finder vores beretninger nyttige i
deres arbejde

Vi vurderer den sandsynlige effekt og nytte af vores arbejde som opfattet af læserne af vores beretninger i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EU‑agenturerne, medlemsstaternes faste repræsentationer, nationale agenturer og OR'er, NGO'er, den akademiske verden, medierne og andre steder.

Siden 2018 har vi gennemført anonymiserede elektroniske spørgeundersøgelser for at indhente kvalitativ feedback om udvalgte beretninger fra vores læsere og give dem mulighed for at fremsætte generelle forslag til vores arbejde.

I 2023 mente 85 % af ca. 1 060 respondenter, at vores beretninger var nyttige i deres arbejde, og 78 % vurderede, at de havde en effekt. Dette svarer til sidste års resultat (2022: hhv. 82 % og 78 %).

Fremmøder i andre institutioner og for nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer samt internationale aktiviteter

Samspillet med vores
interessenter nåede et nyt
højt niveau

Samlet set nåede samspillet med vores europæiske og internationale interessenter et nyt højt niveau i 2023. Ved i alt 456 lejligheder præsenterede vi resultaterne af vores arbejde for udvalg i Europa-Parlamentet, forberedende organer i Rådet, nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer (2022: 437, 2021: 419).

Desuden deltog vi i 221 internationale aktiviteter. Dette inkluderer aktiviteter i internationale organisationer inden for offentlig revision, navnlig INTOSAI og EUROSAI, samt bilaterale arrangementer med andre OR'er, konferencer, møder og aktiviteter rettet mod et bredere publikum (2022: 178, 2021: 154).

Gennemførelse af vores anbefalinger

Næsten alle
vores 2019-anbefalinger var som
minimum gennemført
i et vist omfang

Vi måler gennemførelsen af vores anbefalinger på grundlag af det opfølgende arbejde, der udføres af vores revisorer. I 2023 analyserede vi de anbefalinger, vi fremsatte til Kommissionen og andre institutioner i vores beretninger fra 2019.

Analysen af de anbefalinger, vi fulgte op på, viste, at 100 % af de 15 anbefalinger i vores årsberetning for 2019 og 85 % af de 208 anbefalinger i vores særberetninger fra 2019 var gennemført fuldt ud, i de fleste henseender eller i nogle henseender.

Vores personale

Personalefordeling

Ved udgangen af 2023 havde vi 882 faste og midlertidige stillinger³ (873 i 2022). De 9 ekstra stillinger blev bevilget midlertidigt af budgetmyndigheden til revision af NGEU-initiativet. 559 af stillingerne var i revisionsafdelingerne, herunder 104 stillinger i medlemmernes kabinetter. Formandens Kontor omfatter formanden og hans kabinet, Direktoratet under Formandens Kontor, Den Juridiske Tjeneste og Den Interne Revisionstjeneste.

³ Herunder midlertidigt ledige stillinger.

Derudover arbejdede 86 kontraktansatte og 26 udstationerede nationale eksperter for os ved årets udgang (2022: hhv. 91 og 33).

Ansættelse

Vores ansættelsespolitik følger EU-institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår, og vores ansatte har en bred vifte af akademiske og professionelle baggrunde.

I 2023 ansatte vi 95 nye medarbejdere (2022: 107): 27 tjenestemænd, 47 midlertidigt ansatte, 17 kontraktansatte og 4 udstationerede nationale eksperter. Af hensyn til solidaritet, gensidig læring og samarbejde blev udstationeringen af de 5 ukrainske nationale eksperter, der blev ansat i Revisionsretten i 2022, forlænget med yderligere et år fra juli 2023 til juli 2024. Vi gav også 64 universitetskandidater praktikophold (2022: 60) af tre til fem måneders varighed. Ud af de 64 praktikanter blev 62 aflønnet af Revisionsretten, mens to modtog vederlag fra deres medlemsstat.

ASPIRE-integrationsprogrammet for revisorer er udformet med henblik på at sætte Revisionsretten i stand til at rekruttere og byde nye revisorer velkommen, give dem mulighed for at deltage i målrettede uddannelsesaktiviteter og opnå erfaring på arbejdspladsen inden for både juridisk-kritisk/finansiel revision og forvaltningsrevision i løbet af de første tre år.

Aldersprofil

Tre fjerdedele (75 %) af vores ansatte i aktiv tjeneste var ved udgangen af 2023 i alderen 40‑59 år, hvilket var det samme som i 2022.

73 % af vores ledere er 50 år eller derover (2022: 72 %). Det betyder, at en væsentlig del af vores ledelse vil skulle fornyes inden for de næste 5‑10 år.

Lige muligheder

Samlet set har vi lige mange kvinder og mænd ansat.

Vi er fast besluttet på at tilbyde vores ansatte lige karrieremuligheder på alle niveauer i organisationen. Vi ansætter lige mange kvinder og mænd, og vores andel af kvindelige direktører og ledende administratorer er i de seneste år steget fra 33 % i 2019 til 38 % i 2023.

Andelen af kvindelige ledende administratorer i Revisionsretten nåede op på 50 % (41,4 % i 2022), hvilket er over 2027-målet på 40 %. I overensstemmelse med Revisionsrettens handlingsplan for mangfoldighed og inklusion (2021‑2025) offentliggjorde vi i 2023 den anden årlige rapport om mangfoldighed og inklusion (for 2022).

Vi er ligeledes stadig fast besluttet på at sørge for geografisk balance på ledelsesniveau.

Efter vedtagelsen i december 2022 af afgørelse nr. 50‑2022 om Den Europæiske Revisionsrets politik til sikring af en respektfuld og chikanefri arbejdsplads traf vi flere foranstaltninger (f.eks. udnævnelse af interne mæglere og fortrolige rådgivere, obligatorisk uddannelse af ledere, oprettelse af en særlig webside på Revisionsrettens intranet) for at gennemføre afgørelsen.

I 2023 blev der desuden for første gang foretaget en ekstern revision af Revisionsrettens bygningers fysiske tilgængelighed. Den resulterede i en undersøgelse med anbefalinger og potentielle tiltag for at gøre Revisionsrettens bygninger mere tilgængelige for alle, herunder personer med handicap. Vi vil påbegynde gennemførelsen af de aftalte tiltag i 2024 ved at bestille en plan for at forbedre tilgængelighedsrelateret skiltning i Revisionsrettens bygninger. Desuden vil vi samarbejde med andre EU-institutioner om at skabe en harmoniseret metode til at måle fremskridt og rapportere om rekrutteringen af personer med handicap som anbefalet i særberetning 20/2023 "Støtte til personer med handicap: Den praktiske effekt af EU's tiltag er begrænset".

Etik

Revisionsrettens etiske retningslinjer bygger på værdierne uafhængighed, hæderlighed, objektivitet, gennemsigtighed og professionalisme. Revisionsretten tilslutter sig de krav, der er fastsat i INTOSAI's etiske regler (ISSAI 130), og har medtaget dem i sine etiske retningslinjer, som gælder for alle Revisionsrettens medlemmer og for hele personalet.

Revisionsretten bekræftede sit tilsagn om gennemsigtighed ved at gennemgå sin afgørelse om aktindsigt i Revisionsrettens dokumenter. Formålet var at afspejle udviklingen i europæisk retspraksis og forenkle proceduren for besvarelse af begæringer om aktindsigt og af genfremsatte begæringer. Den nye afgørelse blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i september 2023.

Som led i en nylig gennemgang af vores etiske ramme ajourførte vi de interne regler for indberetning af alvorlige uregelmæssigheder (whistleblowing) for at gøre dem klarere og mere detaljerede og give personalet flere oplysninger. For at understrege den betydning, vi tillægger beskyttelsen af whistleblowere, er de nye regler fastsat i en kollegial afgørelse.

Revisionsrettens Etikudvalg gennemgår relevante etiske spørgsmål, herunder medlemmernes eksterne aktiviteter, for at opretholde Revisionsrettens standarder. Udvalget består af tre medlemmer, der udpeges af kollegiet og omfatter to medlemmer af Revisionsretten og ét eksternt medlem, der udvælges på grundlag af deres evner og faglige kvalifikationer. Udvalget mødtes fem gange i 2023.

Støtte til revisionsarbejdet

Digital omstilling inden for revision

Revisionsretten forbedrer løbende effektiviteten af sine revisionsprocesser ved at styrke integrationen og interoperabiliteten af sine eksisterende systemer. Sideløbende hermed har den implementeret IT-revision, avanceret datavidenskab og automatisering som led i sin udviklingsplan for bedre brug af teknologi til revision. Den har også videreført sine innovationsaktiviteter med henblik på at identificere ny teknologi, der kan anvendes til at understøtte revisionsarbejdet på nye måder.

Digitalt samarbejde
med interessenter

I 2023 blev Revisionsrettens nye studie anvendt meget til online pressebriefinger, interessentmøder, hybridkonferencer og oplysende videoer med Revisionsrettens medlemmer om Revisionsrettens produkter samt til interne videoer med sigte på bevidstgørelse og oplysning.

Mere specifikt blev der leveret 23 pressebriefinger, 9 videorapporter, 6 opdateringer om Revisionsrettens arbejde, 4 interessentmøder, 2 TV-interviews, én begivenhedsvideo og én onlinekonference fra studiet. Der er også blevet produceret 6 videoer om Luxembourgs tiltrækningskraft og 10 interne videoer.

Digital integration
og automatisering

Integrationen af revisionsinformationssystemer fortsatte med det formål at forbedre interoperabiliteten mellem de eksisterende systemer og give en mere problemfri brugeroplevelse. Dette omfatter vores vigtigste revisionsdokumentationssystem ASSYST og revisionsstyringssystemet AMS. Der er lanceret et nyt workflowforvaltningssystem til dokumentgodkendelse (PASS), som er integreret med EU Sign, hvilket muliggør kvalificeret elektronisk signatur. Der er også indført værktøjer til at lette dokumentgennemgange og gøre dem hurtigere. Anvendelsen af Revisionsrettens datalager er blevet udvidet med flere rapporter, der muliggør interaktiv datavisualisering og -overvågning.

Avancerede datavidenskabelige
tjenester og IT-revision

DATA-teamet (Data and Technology for Audit), som blev oprettet i 2021, fortsatte arbejdet med at gennemføre udviklingsplanen for bedre brug af teknologi med henblik på at opfylde Revisionsrettens revisionsmål.

DATA-teammedlemmerne arbejdede tæt sammen med revisionsholdene for at forstå de specifikke processer og behov. Arbejdet varierede både for dataanalytikere og IT-revisorer fra kortvarig til fuld deltagelse i revisionsopgaver, afhængigt af hvor komplekse behovene var.

DATA-teamet stod for eller deltog i flere projekter i Revisionsretten:

et pilotprojekt med henblik på at vurdere, hvordan Europa-Kommissionens platform for e-udbud kan udnyttes effektivt
inddragelse af dataeksperter i NGEU-taskforcen
udvikling af et prototypeværktøj med avanceret tekstudvinding og semantiske søgefunktioner til Revisionsrettens egen produktion
bistand til revisorerne med hensyn til at vælge de bedste muligheder blandt dem, der findes i den "datavidenskabelige infrastruktur", som blev oprettet i 2022, for at give mulighed for databehandling, avanceret analyse og visualisering.

Efter at der blev sat skub i udviklingen inden for kunstig intelligens (AI), navnlig inden for generativ kunstig intelligens, udarbejdede DATA-teamet en analyse af de muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens medfører for Revisionsretten og vores revisionsarbejde. Herefter begyndte de at udarbejde et forslag til en strategi for anvendelsen af kunstig intelligens i revisionsprocessen.

Innovation

Der er iværksat en ny tilgang til innovation, som bygger på en ny type "korte innovationsprojekter" og på oprettelsen af innovationslaboratorier, som vil fokusere på afprøvning af nye teknologier. De korte innovationsprojekter udløses typisk af brugere, der ønsker at prøve et nyt værktøj eller en ny teknologi i praksis. I den forbindelse tildeler IT-afdelingen en projektleder, somledsager brugeren og tager sig af de teknologiske og IT-forvaltningsmæssige aspekter. De første korte innovationsprojekter omfatter anvendelse af droner til revision, test af kommercielle revisionsstyringsværktøjer, der kan erstatte ASSYST, og anvendelse af generativ kunstig intelligens.

Sideløbende hermed er arbejdet med at oprette et tværfagligt kompetencecenter for kunstig intelligens blevet iværksat for at støtte Revisionsrettens ovennævnte strategi for kunstig intelligens.

Revisionsretten fortsatte med at være aktivt involveret i gruppen vedrørende ny teknologi under Det Interinstitutionelle Udvalg for Digital Omstilling, der i 2023 havde fokus på arbejdet med kunstig intelligens.

Visuel kommunikation

Gøre vores output
mere tilgængelige

Brugen af overbevisende visuelt materiale og datavisualisering er blevet stadig vigtigere i samspillet med vores interessenter og kontakten til EU-borgerne. I 2023 fortsatte teamet for grafisk design i Revisionsrettens kommunikationsafdeling med at yde direkte støtte til revisionsholdene og forsyne dem med infografik og illustrationer, der var skræddersyet til deres behov og i overensstemmelse med Revisionsrettens visuelle identitet.

Anvendelse af visuelt materiale i vores kommunikation kan gøre resultaterne af vores revisionsarbejde mere synlige, mere forståelige og dermed mere tilgængelige for borgere og interessenter, hvilket giver vores revisionsarbejde større værdi og øger vores beretningers gennemslagskraft. Lanceringen af et nyt websted i april 2023 styrkede denne indsats yderligere med dets mere moderne udseende og forbedrede funktioner.

Revisionsmetode

AWARE

Vores revisionsmetode og ‑vejledning er beskrevet på vores interne digitale platform AWARE (Accessible Web-based Audit Resource). Den kan fås på vores websted. Det giver offentligheden et enkelt adgangspunkt til vores revisionsmetode.

Faglig videreuddannelse

2023: Målene for faglig
videreuddannelse blev
overopfyldt

I 2023 overopfyldte vi endnu en gang målet for faglig videreuddannelse, der var fem dage om året for revisorer, ekskl. sprogkurser - i overensstemmelse med Den Internationale Revisorsammenslutnings anbefalinger - og to dage for andre ansatte.

Vores revisorer havde i gennemsnit 6,7 uddannelsesdage, ekskl. sprogkurser (6,9 i 2022 og 8,5 i 2021), hvoraf 4,5 dage var kernefaglig (revisionsrelateret) uddannelse. Vores andre ansatte havde i gennemsnit 3,0 uddannelsesdage (3,6 i 2022 og 4,2 i 2021). Ligesom i 2022 kan det lette fald i begge indikatorer fra det ene år til det andet forklares ved den gradvise tilbagevenden til undervisning i undervisningslokaler/med fysisk tilstedeværelse, som giver en bedre læringserfaring, men pr. definition har lavere kapacitet end onlinealternativerne.

Skræddersyede kurser
for revisorer

Uddannelsesteamet bestræber sig konstant på at levere uddannelse af høj kvalitet til vores personale med særlig vægt på kernefaglig (revisionsrelateret) uddannelse. En af de vigtigste prioriteter er at opbygge og øge kendskabet til vores revisionsområder/EU-politikområder i samarbejde med vores revisionsafdelinger. I 2023 afholdt vi for alle revisionsafdelingerne adskillige kurser om politikområder, som dækkede de prioriterede emner, der var blevet identificeret i begyndelsen af året.

Vi fortsatte også med at uddanne vores personale i NextGenerationEU (NGEU) og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette omfattede vores todages flagskibskursus om denne facilitet, som vi gennemførte i samarbejde med Det Europæiske Institut for Offentlig Administration. Derudover afholdt vi kurser om risici, udfordringer og muligheder i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten samt drøftelser om den, hvor eksterne eksperter fremlagde deres synspunkter om emner vedrørende faciliteten.

I juni 2023 ajourførte vi vores uddannelsesprogram om anvendelsen af data og teknologi i forbindelse med revision. I slutningen af november afholdt vi et pilotkursus om introduktion til kunstig intelligens, som vil blive efterfulgt af flere kurser i 2024.

Ny kompetenceramme
for revisorer

I februar 2023 iværksatte vi et projekt med henblik på at fastlægge en ny kompetenceramme for vores revisorer. Denne ramme vil skitsere de kompetencer, som de revisorer i Revisionsretten, der arbejder med finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, har, og som er afgørende for, at de kan udføre deres opgaver med succes. Den bygger på INTOSAI's vejledning og de input, vi modtog fra høring af 15 overordnede revisionsorganer. Projektet er i sin afsluttende fase og forventes afsluttet i første halvår af 2024. Det vil danne grundlag for vurdering af lærings- og udviklingsbehov og strukturere Revisionsrettens tilbud om kernefaglig uddannelse baseret på nøglekompetencer.

Oversættelse

I 2023 oversatte og reviderede vi over 208 000 sider (2022: 203 700), herunder 12 900 sider outsourcet arbejde. Sprogteamene bruger både computerstøttede værktøjer og maskinoversættelsesteknologier til at strømline oversættelsesprocessen. Vi udarbejdede 52 publikationer, idet vi anvendte og kontrollerede Revisionsrettens standarder for redaktion og visuel identitet. Vores oversættere deltog også i vores revisionsaktiviteter ved at yde sproglig støtte under revisionsbesøg og online- og hybridmøder samt ved at gennemgå beretninger med henblik på at sikre klart sprog. De var desuden involveret i kommunikationsarbejde, hvor de ydede sproglig rådgivning og forbedrede kvaliteten ved at skræddersy budskaber til målgruppen, f.eks. gennem kulturel tilpasning.

Cybersikkerhed

Cybersikkerhed:
stadig flere trusler

Revisionsrettens IT-sikkerhedsteam har til opgave at sikre vores IT-tjenester. Det gør de med støtte fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU). Denne støtte viste sig at være særlig nyttig i forbindelse med håndteringen af den cyberhændelse, der fandt sted i juli 2023. Sikkerheden for en af vores gateways kunne ikke længere sikres. Men yderligere undersøgelser afslørede hverken brud på datasikkerheden eller andre kompromitterede systemer.

Gennemførelsen af cybersikkerhedsplanen for 2022-2024 fortsatte, og adskillige foranstaltninger er allerede gennemført eller i gang. En af de mest relevante foranstaltninger, der blev gennemført, var udskiftningen af VPN-løsningen via Zero-Trust fjernadgangsteknologi.

Phishing var fortsat den fremherskende cybertrussel. Revisionsretten styrkede e-mailsikkerhedsløsningerne for bedre at kunne håndtere skadelige e-mails.

Der blev afholdt flere phishingkampagner i 2023, herunder en kampagne, der blev gennemført på interinstitutionelt plan og ledet af Revisionsretten. Vi registrerede en stigning i antallet af ansatte i Revisionsretten, der identificerede og rapporterede phishingbeskederne, samtidig med at vi også begyndte at anvende et nyt værktøj, der gjorde det muligt for os at gennemføre målrettede phishingkampagner.

Øget cyberbevidsthed blandt Revisionsrettens personale var fortsat et af ISO-teamets vigtigste fokusområder. Ud over den traditionelle kommunikationsform som f.eks. kurser og nyhedsbreve blev der offentliggjort flere videoer i interviewformat, da de viste sig at være en effektiv og moderne kommunikationsteknik.

Revisionsretten afsluttede også indkøringen af SECABC, som er et system, der hostes af Europa-Kommissionen, for at lette udvekslingen af krypterede e-mails mellem EU's institutioner, organer og agenturer.

Yderligere foranstaltninger omfattede desuden aktiveringen af valgmuligheden "videresend ikke" i Outlook og forbud mod TikTok-applikationen.

Endelig har Revisionsretten været aktiv i udarbejdelsen af de nye interinstitutionelle cybersikkerhedsregler og følger allerede mange af dem.

Bygninger

En inkluderende, sikker
og miljøvenlig arbejdsplads

Vi er overbeviste om, at en god arbejdsplads er afgørende for at opfylde Revisionsrettens strategiske mål. Personaletrivsel bidrager direkte til at gøre Revisionsretten til en attraktiv arbejdsplads.

En del af vores vision er at sikre en bæredygtig arbejdsplads med et samarbejdsbaseret, trivselsorienteret, sikkert, inklusivt og miljøvenligt arbejdsmiljø for alle ansatte.

Vi ejer for nærværende tre bygninger på Kirchberg i Luxembourg ("K1", "K2" og "K3"), der fungerer som en enkelt, integreret teknisk enhed. Vi lejer desuden kontorlokaler til vores backupcenter (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg.

Miljøledelse

Som EU-institution har vi pligt til at anvende princippet om forsvarlig miljøledelse i alle vores aktiviteter. Vi er derfor fast besluttet på løbende at mindske vores miljøbelastning. Hvert år overvåger og analyserer vi de drivhusgasemissioner, vores aktiviteter genererer.

Revisionsretten er stolt af sin certificering under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Vi har et velfungerende EMAS-miljøledelsessystem, og vi overholder fuldt ud certificeringskravene i ISO 14001:2015.

Efter den vellykkede fornyelse af EMAS-certificeringen indtil 2025 fandt den årlige eksterne EMAS-kontrol sted i oktober 2023. Resultaterne var vellykkede, der blev ikke konstateret nogen uoverensstemmelser, og der blev påpeget mange gode praksis.

Endelig blev en ny EMAS-handlingsplan for 2023-2025 godkendt.

Håndtering af energikrisen

Revisionsretten traf flere foranstaltninger for at håndtere energikrisen efter Kommissionens og Rådets plan "Spar på gassen til en sikker vinter". Vi opnåede en reduktion på 21 % for 2022‑2023 i forhold til det gennemsnitlige forbrug i de foregående fem år.

Revisionsretten tager fortsat hensyn til den luxembourgske regerings henstilling om at begrænse temperaturen i bygninger, der drives af offentlige myndigheder, til 20°C.

Efter energirevisionen af Revisionsrettens bygninger i 2022 tog vi de nødvendige skridt til at reducere energiforbruget i bygningerne. Vi gennemførte f.eks. flere foranstaltninger i sommeren 2023: Vi hævede temperaturen i klimatiserede områder, vi slukkede ventilations- og kølesystemer i nogle områder af bygningerne, og vi reducerede belysningen på gangene og i trappeopgangene i K1 og K2 til minimumssikkerhedsbelysningen.

Køreplan for reduktion
af emissioner senest i 2030

I 2022 blev der gennemført en undersøgelse af potentialet for at reducere Revisionsrettens drivhusgasemissioner. De potentielle emissionsreduktioner blev vurderet på grundlag af årlige beregninger af CO₂-fodaftryk og idéer indsamlet under en høring af alle Revisionsrettens afdelinger og personale i foråret 2022. De operationelle teams identificerede og evaluerede 371 idéer til reduktion af emissioner, hvilket førte til tre køreplaner. På grundlag heraf vedtog vi et nyt miljøprogram for 2023-2025.

Bæredygtighedsrapportering

I 2023 offentliggjorde vi vores anden bæredygtighedsrapport, vedrørende 2022. Bæredygtighedsrapportering består i at evaluere, måle og rapportere om, hvordan organisationen håndterer og forvalter sin væsentlige effekt på økonomien, samfundet og miljøet. Bæredygtighedsrapporten giver et overblik over effekten af vores aktiviteter. Den rapporterer også om, hvordan vi i vores revisioner undersøger, om EU's midler støtter bæredygtig og inklusiv vækst i Europa og resten af verden. Den giver også oplysninger om betydningen af de administrative strukturer, vi anvender til at varetage vores opgave.

Vores bæredygtighedsrapport for 2023 er vedlagt som bilag til denne rapport.

Indledning

01 I dette bilag beskriver vi vores løbende bestræbelser på at blive en bæredygtig institution. Ved udvælgelsen af indholdet har vi ladet os inspirere af Global Reporting-initiativets¹ (GRI's) standarder og tilpasset dem til vores kontekst og karakteristika som offentlig institution. Bilaget beskriver, hvordan vi håndterer de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af vores arbejde, både internt og eksternt.

02 Dette er tredje gang, vi rapporterer om bæredygtighed. Rapporten for 2021 kan findes her, og rapporten for 2022 kan findes her. Vi opfordrer dig til at sammenholde de to tidligere rapporter med denne rapport for 2023.

03 Da vi udarbejdede dette dokument, var der visse data - navnlig om ressourceforbrug - der endnu ikke forelå. I sådanne tilfælde har vi anvendt tal for 2022.

04 Yderligere oplysninger om Den Europæiske Revisionsrets aktiviteter og revisionsberetninger kan findes på vores websted: www.eca.europa.eu. Du kan også:

følge os på X (tidligere Twitter)
læse vores sider på LinkedIn og Facebook
se vores videoer på YouTube.

¹ Global Reporting-initiativet er en international nonprofitorganisation. GRI udarbejder gratis retningslinjer for bæredygtighedsrapportering for at sætte virksomheder og organisationer i stand til at rapportere om deres økonomiske, miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige resultater. GRI's ramme for bæredygtighedsrapportering hjælper virksomheder til at kortlægge, indsamle og rapportere disse oplysninger på en klar og sammenlignelig måde.

Økonomiske standarder

Økonomiske resultater

05 De finansielle bestemmelser, der gælder for Revisionsretten, er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ². I 2023 var vores budget på 175,1 million euro (162,1 million euro i 2022), og gennemførelsesgraden var på 98 % (98,5 % i 2022 og 97 % i 2021). Vores budget udgør ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter (mindre end 0,1 % af EU's samlede udgifter).

06 Vores årsregnskab udarbejdes af Revisionsrettens regnskabsfører og revideres hvert år af en ekstern revisor. Det reviderede årsregnskab sendes sammen med den eksterne revisors beretning til Europa-Kommissionen med henblik på konsolidering samt til Europa-Parlamentet og Rådet.

07 I vores årlige beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning giver vi et overblik over gennemførelsen af vores budget og redegør for begivenheder, som har haft væsentlig indvirkning på vores arbejde. Beretningen sendes til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

² Artikel 310-325.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng

08 Som overordnet revisionsorgan kan Revisionsretten gennem sine revisioner yde et værdifuldt bidrag til at opfylde FN's 17 mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene). I overensstemmelse med vores mandat og prioriteter overvåger vi gennemførelsestiltag, fremskridt og forbedringer vedrørende samtlige verdensmål.

09 Vi har endnu ikke udført revisioner med specifikt fokus på gennemførelsen af verdensmålene, men vi har offentliggjort en række beretninger om emner med relevans for et eller flere verdensmål. I 2023 offentliggjorde vi 35 særberetninger og analyser. 89 % af disse publikationer (62 % i 2022) omhandlede emner med relevans for opfyldelsen af FN's verdensmål. Nedenstående tabel giver et overblik over forbindelsen mellem vores publikationer og verdensmålene. En regelmæssigt ajourført oversigt kan findes her.

Tabel 1 - Indhold vedrørende FN's verdensmål i Revisionsrettens 2023‑publikationer

Publikation	Verdensmål
Særberetning 01/2023 "Værktøjer til at lette rejser inden for EU under covid‑19-pandemien - Relevante initiativer med alt fra stor til begrænset virkning".	ikke relevant
Særberetning 02/2023 "Tilpasning af samhørighedspolitikkens regler som reaktion på covid‑19 - Midlerne blev anvendt mere fleksibelt, men der er behov for overvejelser om brugen af samhørighedspolitikken som krisestyringsredskab".
Særberetning 03/2023 "Integration af det indre marked for elektricitet - Opfyldelsen af det ambitiøse mål hæmmes af en kompleks retlig struktur, forsinkelser, forvaltningssvagheder og en ufuldstændig markedsovervågning".
Særberetning 04/2023 "Den globale klimaalliance (+) - Resultaterne stod ikke mål med ambitionsniveauet".
Særberetning 05/2023 "EU's finansielle landskab - Et kludetæppe med behov for yderligere forenkling og mere ansvarlighed".	ikke relevant
Særberetning 06/2023 "Interessekonflikter i forbindelse med EU's samhørigheds- og landbrugsudgifter - Forebyggelsesrammen er på plads, men foranstaltningerne vedrørende gennemsigtighed og opdagelse er mangelfulde".
Særberetning 07/2023 "Udformningen af Kommissionens kontrolsystem vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten - Der er en sikkerheds- og ansvarlighedsmangel på EU-niveau i den nye gennemførelsesmodel, selv om det planlagte arbejde er omfattende".
Særberetning 08/2023 "Intermodal godstransport - EU er stadig langt fra at flytte godstransporten væk fra vejene".
Særberetning 09/2023 "Sikring af forsyningskæder for landbrugsprodukter under covid‑19 - EU's reaktion var hurtig, men ikke tilstrækkeligt målrettet fra medlemsstaternes side".
Særberetning 10/2023 "Den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning - Der blev gjort erfaringer, men foranstaltningens værdi som testmiljø for forøgelse af EU's forsvarsudgifter var beskeden på grund af tidspres og begrænsede resultater".
Særberetning 11/2023 "EU's støtte til digitalisering af skoler - betydelige investeringer, men der mangler strategisk fokus i medlemsstaternes brug af EU-finansiering".
Særberetning 12/2023 "EU's tilsyn med bankers kreditrisiko - ECB intensiverede sin indsats, men bør gøre mere for at øge sin sikkerhed for, at bankerne styrer og dækker deres kreditrisiko korrekt".
Særberetning 13/2023 "Autoriserede økonomiske operatører - Solidt toldprogram med uudnyttet potentiale og uensartet gennemførelse".
Særberetning 14/2023 "Programmering af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa: Omfattende programmer med mangler i metoderne for tildeling af midler og i virkningsovervågningen".
Særberetning 15/2023 "EU's industripolitik for batterier - Der er behov for ny strategisk fremdrift".
Særberetning 16/2023 "NGEU-gældsforvaltning i Kommissionen - En opmuntrende start, men der er behov for yderligere tilpasning til bedste praksis".
Særberetning 17/2023 "Cirkulær økonomi - Langsom omstilling i medlemsstaterne trods EU-tiltag".
Særberetning 18/2023 "EU's klima- og energimål - 2020-målene blev opfyldt, men ikke meget tyder på, at tiltagene til opfyldelse af 2030-målene vil være tilstrækkelige".
Særberetning 19/2023 "EU's indsats vedrørende bæredygtig jordbundsforvaltning - Uambitiøse standarder og begrænset målretning".
Særberetning 20/2023 "Støtte til personer med handicap - Den praktiske effekt af EU's tiltag er begrænset".
Særberetning 21/2023 "Spotlightinitiativet til udryddelse af vold mod kvinder og piger - Store ambitioner, men begrænset effekt indtil videre".
Særberetning 22/2023 "Vedvarende offshoreenergi i EU - Ambitiøse vækstplaner, men der er fortsat udfordringer vedrørende bæredygtigheden".
Særberetning 23/2023 "Omstrukturering og beplantning af vindyrkningsarealer i EU - Uklar effekt på konkurrenceevnen og beskedne miljøambitioner".
Særberetning 24/2023 "Intelligente byer - Konkrete løsninger, men fragmentering vanskeliggør deres bredere anvendelse".
Særberetning 25/2023 "EU's akvakulturpolitik - Stagnerende produktion og uklare resultater trods øget EU-finansiering".
Særberetning 26/2023 "Genopretnings- og resiliensfacilitetens præstationsovervågningsramme - Rammen måler fremskridt med gennemførelsen, men kan ikke måle facilitetens præstation".
Særberetning 27/2023 "Screening af udenlandske direkte investeringer i EU - De første skridt er taget, men imødegåelsen af risici vedrørende sikkerheden og den offentlige orden er fortsat væsentlig begrænset".	ikke relevant
Særberetning 28/2023 "Offentlige udbud i EU - Mindre konkurrence i forbindelse med tildeling af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser i de ti år frem til 2021"
Særberetning 29/2023 "EU's støtte til bæredygtige biobrændstoffer i transportsektoren - Vejen frem er uklar".
Analyse 01/2023 "EU-finansieringen under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten: en sammenlignende analyse".	ikke relevant
Analyse 02/2023 "EU's foranstaltninger til at tackle den voksende mængde farligt affald".
Analyse 03/2023 "Transport af levende dyr i EU: udfordringer og muligheder".
Analyse 04/2023 "Digitalisering af forvaltningen af EU-midler".
Analyse 05/2023 "Reform af EU's økonomiske styring: Muligheder med risici og udfordringer".
Analyse 06/2023 "Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2022".

Udbudspraksis

10 Alle Revisionsrettens udbud er omfattet af finansforordningen ³, og vi anvender dens udbudsprocedurer, når vi køber varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. De almindelige betingelser for indkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter er et offentligt dokument - tilgængeligt på vores websted - som fastlægger kontraktforholdet mellem Revisionsretten og dens leverandører, tjenesteydere og entreprenører.

11 I 2023 købte Revisionsretten varer og tjenesteydelser for i alt 23 426 750,05 euro (5 512 853 euro i 2022 og 15 215 515 euro i 2021), hvoraf indkøb fra lokale leverandører beløb sig til 21 453 665,05 euro (4 848 701 euro i 2022 og 10 144 812 euro i 2021). Andelen af udgifter til lokale leverandører var 91,58 % (88 % i 2022 og 67 % i 2021).

12 Af gennemsigtighedshensyn offentliggør vi vores udbudspraksis og ‑procedurer. Vores webside viser en oversigt over vores udbud, planlægningen af kontrakter med lav og mellemstor værdi, de årlige lister over kontrakter og de generelle betingelser for Den Europæiske Revisionsrets indkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter.

³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

Korruptionsbekæmpelse

13 Med hensyn til vurdering af risici for korruption skelner vi mellem eksterne og interne operationer. "Eksterne operationer" er operationer eller transaktioner under EU-budgettet, som vi kontrollerer i forbindelse med vores revisionsarbejde.

14 Som EU's eksterne revisor har Revisionsretten ikke mandat til at undersøge sager, hvor der er mistanke om svig mod EU's finansielle interesser. Selv om det kan være svært at påvise svig ved almindelige revisionshandlinger, afslører vores revisionsarbejde dog hvert år tilfælde af formodet svig. Disse sager rapporteres via etablerede samarbejdsmekanismer og kanaler til OLAF, som er Den Europæiske Unions Kontor for Bekæmpelse af Svig. Hvis det skønnes nødvendigt, kan de samtidig rapporteres til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

15 I 2023 blev der ikke rapporteret om tilfælde af formodet svig vedrørende interne operationer.

16 I 2023 afholdt vi 24 forebyggende kurser om politikker og procedurer for bekæmpelse af korruption (21 i 2022 og 15 i 2021) med en samlet varighed på 175 timer (156 timer i 2022 og 76 timer i 2021).

17 Disse kurser havde 1 069 deltagere⁴ (612 i 2022 og 1 011 i 2021) og var åbne for alle ansatte i Revisionsretten samt medlemmerne.

⁴ Dette er det samlede antal deltagere.

Sociale standarder

Ansatte

18 Vores ansattes færdigheder og motivation er afgørende for, at vi kan nå målene i vores årlige arbejdsprogram. Det er derfor en nøgleprioritet at ansætte de rette personer på det rette tidspunkt, og politikker til at fremme personalets engagement har stor betydning. Tabel 2 viser vores personale ved udgangen af 2023 fordelt på nationaliteter og medarbejdertyper:

Tabel 2 - Revisionsrettens ansatte pr. 31.12.2023⁵

Land	Tjenestemænd	Midlertidigt ansatte	Kontraktansatte	Udstationerede nationale eksperter	Ansatte i alt
Østrig	7	5		1	13
Belgien	44	7	9		60
Bulgarien	28	7			35
Kroatien	3	6	2	1	12
Cypern	4	4	1		9
Tjekkiet	26	4	1	1	32
Danmark	6	4			10
Estland	9	4	1		14
Finland	13	5		1	19
Frankrig	79	24	18	3	124
Tyskland	63	14	2		79
Grækenland	36	18	6	3	63
Ungarn	24	6	2		32
Irland	10	8	1		19
Italien	52	13	7		72
Letland	10	5	1	1	17
Litauen	14	5	5		24
Luxembourg	3	4	5	1	13
Μalta	5	6			11
Nederlandene	8	4			12
Polen	52	7	4	2	65
Portugal	26	9	9		44
Rumænien	46	9	2	2	59
Slovakiet	9	3		3	15
Slovenien	10	6	3		19
Spanien	44	11	7	1	63
Sverige	13	2		1	16
Ukraine		1		5	6
Det Forenede Kongerige	9	3			12
I alt	653	204	86	26	969

Kilde: Revisionsretten.

Ved udgangen af 2023 havde vi 969 ansatte⁶ (954 i 2022), hvoraf 67,4 % var tjenestemænd (68,2 % i 2022). Vi har ansatte fra alle de 27 EU-medlemsstater og Det Forenede Kongerige. Oplysninger om ansættelser i 2023 kan findes i afsnittet "Ansættelse" i denne rapports hoveddel.

19 Statistikker over kønsfordeling i Revisionsretten kan findes i afsnittet "Lige muligheder" i rapportens hoveddel.

20 Den 1. januar 2022 vedtog Revisionsretten en model for hybridarbejde, hvis fleksible tilgang til arbejdstid er et væsentligt element i forvaltningen af menneskelige ressourcer. Siden da har flekstid været den almindelige arbejdsform, og dette har gjort det muligt for personalet at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, samtidig med at tjenestens behov tilgodeses. Hybridordningen bidrager også positivt til at sikre kønsligevægt og organisatorisk effektivitet.

21 Revisionsretten deltager i et initiativ på højt plan, som kommissær Johannes Hahn har iværksat for at gøre Luxembourg til et mere attraktivt arbejdssted. Målet er at nå til enighed om specifikke tiltag, som skal gennemføres af alle de EU-institutioner, der er baseret i Luxembourg. Institutionerne har vedtaget at nedsætte fire arbejdsgrupper, som skal udvikle 12 specifikke tiltag. Den ene arbejdsgruppe ledes af Revisionsrettens direktør for menneskelige ressourcer. Den består af to underarbejdsgrupper: én om fælles interinstitutionel kommunikation og én om fremme af forbindelser med europæiske forskere - også kaldet "REA Network". Sidstnævnte underarbejdsgruppe ledes også af Revisionsretten.

⁵ Denne tabel viser en oversigt over ansatte i Revisionsretten pr. 31. december 2023 (857 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, 26 udstationerede nationale eksperter og 86 kontraktansatte). Revisionsrettens 25 medlemmer er ikke medtaget i tabellen. Antallet af tjenestemandsstillinger og midlertidige stillinger (som er angivet på side 50 i denne rapports hoveddel) er desuden højere (882 stillinger), fordi det omfatter stillinger, der var ledige i slutningen af 2023.

⁶ De 25 medlemmer ikke medregnet.

Lige muligheder, mangfoldighed og inklusion

22 Revisionsretten går i sin personalepolitik ind for lige muligheder, og vi er fast besluttet på at tilbyde vores ansatte lige karrieremuligheder på alle niveauer. Princippet om lige muligheder er knæsat i personalevedtægtens artikel 1, som forbyder enhver form for forskelsbehandling. Dette indebærer fuld ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen.

23 I 2023 fortsatte Revisionsretten gennemførelsen af sin mangfoldigheds- og inklusionspolitik, som blev lanceret i 2021. Dette omfattede bl.a. intern offentliggørelse af ajourførte personaleretningslinjer vedrørende lige muligheder og indkaldelser af interessetilkendegivelser med henblik på udpegelse af konfliktmæglere og såvel interne som eksterne fortrolige rådgivere samt ajourføring af retningslinjerne for tilbagevenden til arbejdet efter langvarig sygeorlov. Siden begyndelsen af 2023 har vi også kunnet tilbyde ansatte "mental førstehjælp".

24 I 2023 blev Revisionsretten desuden medlem af International Dual Career Network (IDCN) Luxembourg, som er en global organisation med fokus på at støtte ansattes partneres og ægtefællers karriereudvikling og trivsel. IDCN tilbyder en bred vifte af tjenester, fra viden om det lokale arbejdsmarked til hjælp med CV'er, netværksarrangementer og adgang til lokale virksomhedsnetværk via andre IDCN-medlemmer. Ansattes partnere og ægtefæller kan blive medlemmer af IDCN, hvis de er bosat i Luxembourg.

25 Revisionsretten er som anerkendelse for sin handicapbevidstgørelsesuge i 2023 blevet nomineret til en af Den Europæiske Ombudsmands priser for god forvaltning (i kategorien "Topkvalitet inden for mangfoldighed og inklusion"). Med disse priser anerkender Den Europæiske Ombudsmand arbejde, som er udført af EU-organer, og som har en synlig og direkte positiv indvirkning på menneskers liv i og uden for Europa. Målet er at sikre sådanne gode eksempler et bredere publikum og udbrede god praksis i institutionerne.

26 I 2023 blev der ikke rapporteret om tilfælde af forskelsbehandling.

Foreningsfrihed og kollektiv forhandling

27 Alle ansatte er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

28 Revisionsrettens ansatte har foreningsfrihed. Denne foreningsfrihed er omfattet af en rammeaftale med fagforeningerne, som blev undertegnet i 2018. Aftalen omhandler bl.a. fagforeningernes rolle og funktion, forligsprocedurerne og de ansattes strejkeret. Indtil videre er Union Syndicale Luxembourg (USL) den eneste fagforening, der har undertegnet denne aftale.

29 Personalet repræsenteres også af Personaleudvalget, som består af ansatte i forskellige lønklasser og ansættelsesgrupper. Alle spørgsmål, der rejses af ansatte i Revisionsretten, kan Personaleudvalget drøfte med administrationen.

30 Det er fastsat i personalevedtægtens artikel 9, at der skal oprettes et personaleudvalg, og at det skal høres om bl.a. forfremmelser, certificering og tidlig pensionering. Personaleudvalget er også repræsenteret i forskellige rådgivende udvalg (om uddannelse, IT og information, arbejdsmiljø og catering). Det afgiver desuden udtalelse om visse administrative spørgsmål, f.eks. vedrørende interne udvælgelsesprøver, ansættelse, kontraktforlængelser, ændret indplacering og tjenesterejser.

31 Vores laveste startløn blev i 2023 givet til kontraktansatte i ansættelsesgruppe FG I, lønklasse 3, løntrin 3 - en månedsløn på 3 119,25 euro. Til sammenligning var den månedlige mindsteløn i Luxembourg for en faglært arbejdstager 3 085,11 euro i 2023.

Uddannelse

32 Vores uddannelsestilbud har siden pandemien bestået af både onlinekurser og fysiske kurser, og dette er fortsat tilfældet efter etableringen af et hybridt arbejdsmiljø. I 2023 afholdt vi i alt 544 læringsaktiviteter (663 i 2022) om en bred vifte af emner for i alt 12 041 deltagere (16 014 i 2022). Oplysninger om vores uddannelsesaktiviteter i 2023 kan findes i afsnittet "Faglig videreuddannelse" i denne rapports hoveddel.

Miljømæssige standarder

Vores miljøpolitik

33 Revisionsretten vedtog sin første miljøpolitik (EMAS) i 2014. EMAS-processen er baseret på en treårig cyklus. Vores tredje EMAS-cyklus fik en vellykket afslutning ved udgangen af 2022, da vores EMAS-certificering⁷ blev fornyet med yderligere tre år.

34 I sin miljøpolitik har Revisionsretten forpligtet sig til:

at træffe foranstaltninger til at forebygge forurening og reducere CO₂-emissioner
at fremme effektiv energiudnyttelse og træffe foranstaltninger til at reducere sit el- og vandforbrug
at sikre mere effektiv papiranvendelse for at reducere sit forbrug
at inkludere miljøkriterier i sine offentlige udbud
at indføre bedste praksis vedrørende affaldshåndtering
at tilskynde alle medarbejdere til at handle bæredygtigt og aktivt bidrage til at opfylde politikkens mål.

35 I marts 2023 opstillede vi nye og ambitiøse mål for perioden 2023-2025 og udarbejdede bl.a. en ajourført handlingsplan.

⁷ Revisionsretten opfylder certificeringskravene i den internationalt anerkendte kvalitetsstandard ISO 14001:2015 (miljøledelsessystem) og er officielt ISO 14001-certificeret.

Vores miljømæssige resultater

36 Vi overvåger løbende vores forbrug for at kortlægge muligheder for at begrænse det. Med det formål at reducere vores energiforbrug har vi således bl.a. moderniseret ventilationssystemer, løbende udskiftet konventionelle lyskilder med LED-lyskilder, som har et lavere elforbrug, og forkortet ventilations- og afkølingsperioden i sommermånederne.

37 Forbrugstal foreligger generelt i andet kvartal af det følgende år, så tallene for 2023 var endnu ikke til rådighed, da denne rapport blev udarbejdet. Vi har derfor analyseret forbrugsudviklingen fra 2021 til 2022.

Tabel 3 - Forbrugsudviklingen fra 2021 til 2022 og siden 2014

På ét år	Siden 2014
Elektricitet	3,57 MWh/FTE	- 2,7 %	- 34,5 %
Opvarmning (standardiseret forbrug)	3,08 MWh/FTE	- 6,0 %	- 22,2 %
Papir	2 929,33 sider/FTE	+ 46,5 %	- 83,5 %
Emissioner	8,25 tCO₂e/FTE	+ 3,9 %	- 29,5 %
Affald^⁹	109,13 kg/FTE	+ 39,9 %	- 33,7 %
Vand	7,37 m³/FTE	+ 24,0 %	- 45,3 %

38 De store stigninger i indikatorerne for vandforbrug, affaldsmængde og papirforbrug er alle forbundet med, at personalet vendte tilbage til Revisionsrettens bygninger efter ophævelsen af covidrestriktionerne. I takt med personalets tilbagevenden til kontoret steg antallet af måltider, der skulle tilberedes i kantinen, og dermed steg også både vandforbruget og affaldsmængden.

39 Som led i vores miljøindsats holder vi øje med vores CO₂-fodaftryk og forsøger at reducere det. Vores drivhusgasemissioner i 2022 udgjorde i alt 7 989 ton CO₂-ækvivalent, hvilket er 25 % mindre end i 2014. Dette er en direkte konsekvens af vores tidligere handlingsplaner.

⁸ FTE: fuldtidsækvivalent.

⁹ Måleparametrene er ikke de samme for 2014 og 2022.

Figur 1 - Samlede drivhusgasemissioner i 2022

Figur 2 - Ændring i Revisionsrettens samlede CO₂-fodaftryk siden 2014

Biodiversitet

40 Vores aktiviteter påvirker kun i begrænset omfang biodiversiteten. Vi overvåger og vurderer dog disse virkningers alvor og hyppighed samt det anvendte kontrolniveau. Hvis et forhold bliver væsentligt, træffer vi foranstaltninger til at afbøde eventuelle relaterede risici.

41 I 2023 foretog vi en udvidet analyse af vores aktiviteters og bygningers indvirkning på biodiversiteten. De største påvirkninger kom fra mobilitet og bygningsbrug. Den største påvirkning kom fra arbejdsrelaterede rejser (hovedsagelig revisionsbesøg på stedet) og daglig pendling til kontoret. Den næststørste påvirkning kom fra vores brug af bygninger: energiforbrug, anvendelse af udstyr, IT-ressourcer og ‑materiel samt catering.

42 Som modvægt til vores negative indvirkning bestræber vi os på at sikre en positiv indvirkning på biodiversiteten ved hjælp af adskillige foranstaltninger og projekter, som nok kan virke beskedne, men som bidrager væsentligt til at bevidstgøre personalet. I 2023 var det bl.a. følgende foranstaltninger:

Aktiviteter i Revisionsrettens miljøfællesskab: Frivillige passer en fælles have på Revisionsrettens grund og har oprettet et frøbibliotek. Vi indgik et partnerskab med den lokale NGO natur&ëmwelt Fondation Hëllef fir d'Natur og plantede træer i en lokal skov (ca. 1 000 træer blev plantet som led i to forskellige aktioner). Og vi arrangerede "reparationscaféer", hvor frivillige reparerede ødelagte husholdningsgenstande for kolleger.
Biavl: Avl af adskillige bikolonier blev med succes videreført på Revisionsrettens grund, og vi producerede vores egen honning. Dette arbejde udføres af frivillige. Den producerede honning anvendes som gaver i forbindelse med besøg.
I vores nye miljøhandlingsplan fastsatte vi for første gang et målbart biodiversitetsmål, nemlig at udvide vores grønne områder med 1 % inden udgangen af 2025.
Vi arrangerede den første biodiversitetsworkshop for ansatte for at bevidstgøre om konsekvenserne af biodiversitetstab, og vi arrangerede et guidet besøg i vandtårnet Ban de Gasperich for at bevidstgøre om vandforvaltningsspørgsmål.

Bevidstgørelse

43 Vi fortsatte med at arrangere begivenheder, foredrag og vidensdeling for personalet, og vi delte erfaringer samt konklusioner fra vores beretninger med andre EU-institutioner:

Vi deltog i EU's interinstitutionelle EMAS-dage, hvor vi præsenterede vores bæredygtighedsrapport for 2022, vores beretning om EU-agenturerne, der navnlig omhandlede deres reaktion på energikrisen og deres bæredygtighedsrapportering, og vores "reparationscafé"-initiativ.
Vi undertegnede en konvention med Luxembourgs transportministerium om at udvikle en mobilitetsplan for at øge personalets brug af blød mobilitet.
Vi begyndte at overvåge vores affaldsproduktion nøjere ved hjælp af specialiseret software og elektroniske vægte.
Vi tilrettelagde forskellige uddannelsesmoduler om miljøbevidsthed for ansatte, bl.a. et onlinekursus for nyankomne i form af et "climate fresk" (en workshop om den grundlæggende videnskab bag klimaændringer) og et foredrag om systemisk risikoanalyse.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: https://eca.europa.eu/da/contact
Websted: https://eca.europa.eu
Twitter: @EUauditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024

PDF	ISBN 978-92-849-1908-6	ISSN 2315-389X	doi:10.2865/563878	QJ-AA-24-001-DA-N
HTML	ISBN 978-92-849-2014-3	ISSN 2315-389X	doi:10.2865/895847	QJ-AA-24-001-DA-Q
PRINT	ISBN 978-92-849-1985-7	ISSN 1684-0658	doi:10.2865/59311	QJ-AA-24-001-DA-C

Denne publikation foreligger på 24 sprog og i følgende format:

PDF

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf, såfremt det nævnes:

* (2. række, til højre): © Den Europæiske Union, 2021. Kilde: Europa-Kommissionen - fotograf: Christophe Licoppe. Bygningens arkitekter: André Polak, Lucien De Vestel og Jean Gilson.

Bilag - Vores bæredygtighedsrapportering for 2023:

Forside: © Den Europæiske Union, 2017. Kilde: Den Europæiske Revisionsret. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).

Tabel 1 - SDG icons: © De Forenede Nationer. Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af denne publikation er ikke godkendt af De Forenede Nationer og afspejler ikke De Forenede Nationers eller dets tjenestemænds synspunkter. Ikoner for sprog, der ikke er officielle FN-sprog, er enten blevet downloadet fra Trello eller lavet af Den Europæiske Revisionsret. FN påtager sig intet ansvar for oversættelsen af SDG icons' tekst til sprog, der ikke er officielle FN-sprog.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Bilag - Vores bæredygtighedsrapportering for 2023:

*, * Tabellerne og figurerne er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
på følgende nummer: +32 22999696
skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.

Den Europæiske Revisionsret Vores aktiviteter i 2023