EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: hidtil kun begrænsede resultater

Resumé

I

EU's planlagte finansielle bistand til Tyrkiet fra 2007 til 2020 gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) udgør over 9 milliarder euro. Vores mål var at vurdere udformningen og effektiviteten af IPA til Tyrkiet, som har til formål at tilpasse kandidatlandet til gældende EU-ret og styrke dets administrative kapacitet. Vi undersøgte pogrammeringsperioderne for IPA I (2007-2013) og IPA II (2014-2020) og fokuserede på de prioriterede sektorer retsstaten, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer (dvs. uddannelses-, beskæftigelses- og socialpolitik), som havde fået tildelt et budget på 3,8 milliarder euro. På grund af forsinkelser med gennemførelsen af IPA II kunne vi kun undersøge gennemførelsen af IPA I, især gennem 15 IPA I-projekter, der beløb sig til 112 millioner af de 1,5 milliarder euro, der var indgået kontrakt for under IPA I vedrørende disse sektorer.

II

Vi konkluderede, at Kommissionen havde udformet alle IPA-målene godt, især fordi den identificerede de krav, der skulle opfyldes med henblik på at nærme sig EU-tiltrædelse, korrekt og udførte endegyldige sektortilgangsvurderinger. I praksis adresserede de IPA midler, der blev brugt, imidlertid ikke tilstrækkeligt en række grundlæggende behov i sektorerne retsstaten og god regeringsførelse, hvor en række kritiske reformer er hårdt tiltrængt. På områder, hvor der var mere politisk vilje, f.eks. på områderne told, beskæftigelse og beskatning, har IPA I-projekterne bidraget til at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret og styrket landets administrative kapacitet. Disse resultaters bæredygtighed er imidlertid i fare på grund af vanskelighederne ved at bruge de disponible IPA-midler og tilbageskridt med hensyn til reformer. Vi mener derfor, at IPA's effektivitet var begrænset.

III

For så vidt angår udformningen af IPA konstaterede vi, at Kommissionen fastsatte IPA-målene hensigtsmæssigt, fordi de var specifikke og stemte overens med de retlige rammer. Udtrykt mere konkret var IPA-målene for retsstaten, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer relevante og baseret på behov, som Tyrkiet havde udpeget med henblik på at tilpasse sig gældende EU-ret og styrke sin administrative kapacitet.

IV

Der er imidlertid en række grundlæggende behov, som de midler, der er brugt under IPA I-målene, reelt knap nok har adresseret: retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, bekæmpelse af korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet, pressefrihed, forebyggelse af interessekonflikter og forstærkelse af ekstern revision og civilsamfundet. Ifølge Kommissionens egen analyse har fremskridtene på disse områder været utilfredsstillende i flere år, da de tyrkiske myndigheder mangler politisk vilje.

V

Kommissionen besluttede at gennemføre IPA II ved brug af sektortilgangen, hvormed IPA støttede sektoromfattende frem for enkeltstående projekter. Før Kommissionen anvendte denne nye tilgang, vurderede den sektorens parathed til at absorbere IPA II-finansiering. Sådanne sektorvurderinger gav input til en relevant og endegyldig analyse med henblik på at finde frem til, hvor IPA II kunne gennemføres ved brug af en sektortilgang. De var imidlertid ikke altid fuldstændige, navnlig ikke for så vidt angår tre af de fem anvendte vurderingskriterier: Tyrkiets donorkoordinering, sektorbudgetanalysen og rammerne for resultatvurderingen af den.

VI

Ud over EU-finansieringen kan IPA-konditionalitet bidrage til at fremme reformprocessen. Trods de fortsat utilfredsstilende fremskridt, som Kommissionen gjorde opmærksom på i sine Tyrkietberetninger, konstaterede vi, at Kommissionen havde gjort meget lidt brug af IPA-konditionalitet til at støtte reformer i de prioriterede sektorer, hvor fremskridtene var utilfredsstillende. Specielt anvendte Kommissionen sjælden vilkår såsom muligheden af igen at centralisere forvaltningen af IPA-projekter eller korrigerende foranstaltninger, hvis projektbetingelserne ikke blev opfyldt. Hertil kommer, at muligheden af at suspendere IPA I-finansieringen, hvis principperne om demokrati og retsstat ikke blev overholdt, ikke var afspejlet udtrykkeligt i IPA II-forordningerne.

VII

For så vidt angår gennemførelsen af IPA leverede de reviderede projekter generelt de tilsigtede output, der bidrog til at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret og styrke landets administrative kapacitet, selv om de ofte var forsinkede. Vi konstaterede, at disse positive resultaters bæredygtighed er i fare, især på grund af mangel på politisk vilje, men forstærket af de storstilede afskedigelser, suspensioner af embedsmænd og restriktioner over for civilsamfundet.

VIII

Der var mangler i overvågningen af projektresultaterne, f.eks. at projekter ikke blev udvalgt af Kommissionens ROM-ramme, og at indikatorer undertiden var irrelevante eller upålidelige eller manglede en relevant basislinje.

IX

En anden kilde til bekymring er, at IPA var væsentlig forsinket på grund af omfattende forsinkelser i programmeringen og gennemførelsen. Det førte til reduktioner af den finansiering og tid, de tyrkiske myndigheder rådede over til at gennemføre efterfølgende IPA II-budgetter og -projekter, og vil bidrage yderligere til at forsinke projektets udbuds- og kontraktindgåelsesfase. Årsagerne til forsinkelserne var velkendte: nogle ministeriers svage administrative kapacitet til at udarbejde projektforslag, overgangen til sektortilgangen og stor personaleudskiftning i CFCU, der forvalter de fleste af de IPA-midler, der bruges i Tyrkiet.

X

Beretningen fremkommer med fem målbare anbefalinger med henblik på at forbedre udformningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet. Herudover vil resultaterne af revisionen tjene som input til Kommissionens midtvejsgennemgang af IPA II, samt til udformningen af fremtidige førtiltrædelsesbistandsprogrammer til gavn for EU-udvidelseslandene.

Indledning

01

På grund af sin beliggenhed ved korsvejen mellem Europa og Mellemøsten (figur 1), har Republikken Tyrkiet traditionelt spillet en ledende rolle for internationale forbindelser. Tyrkiet er en central EU-partner med hensyn til forsvar, udenrigspolitik og handel. I forbindelse med flygtningekrisen har Tyrkiet fået større betydning for EU og omvendt (jf. f.eks. dialogen om visumliberalisering og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet til tre milliarder euro).

02

Tyrkiet, der har over 80 millioner indbyggere, har en af verdens største muslimske befolkninger, store kurdiske samfund og romasamfund og en række religiøse minoriteter (bl.a. kristne og jøder).

03

Siden 1950'erne har Tyrkiet langsomt, men støt tilnærmet sig EU: Landet anerkender Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols jurisdiktion og har siden 1999 været kandidatland til medlemskab af EU¹. Siden parlamentsvalget i 2002 har det regerende parti været det konservative "Parti for Retfærdighed og Udvikling" eller "KP"², der har styret landet under ledelse af republikkens premierminister, siden 2014 præsident, Recep Tayyip Erdoğan.

04

Samtidig er det gået langsomt med EU-tiltrædelsesforhandlingerne, og i 2017 var kun 16 ud af 35 kapitler blevet åbnet for tiltrædelsesforhandlinger (kun ét kapitel var blevet lukket). Bilag II viser status for Tyrkiets tiltrædelse for hvert kapitel.

05

EU's førtiltrædelsesbistand ledsager denne tiltrædelsesproces og består af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), der sigter mod at støtte kandidatlande i deres gradvise tilpasning til EU's standarder og politikker, som almindeligvis benævnes gældende EU-ret, med henblik på EU-medlemskab (jf. tekstboks 1).

06

I partnerskabet med de tyrkiske myndigheder består førtiltrædelsesbistanden af, at Europa-Kommissionen finansierer projekter på en lang række politiske områder såsom retsstat, god regeringsførelse, landbrug, infrastruktur (f.eks. miljø og transport) og udvikling af menneskelige ressourcer gennem uddannelse, beskæftigelse og socialpolitik. De planlagte IPA I-tildelinger (2007-2013) på 4,58 milliarder euro og IPA II-tildelinger (2014-2020) på 4,49 milliarder euro (jf. bilag III) gør Tyrkiet til den største modtager af EU-bistand uden for EU. Kommissionen forvalter IPA bistået af EU-medlemsstaterne som medlemmer af IPA II-Udvalget³.

07

Kommissionen har det overordnede ansvar for forvaltningen af IPA, men har overladt de tyrkiske myndigheder ansvaret for forvaltningen af den største del af IPA under EU-budgetforvaltningsmetoden "indirekte forvaltning". Med denne budgetforvaltningsmetode, på eget ansvar og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning har Kommissionen delegeret budgetforvaltningen til de tyrkiske myndigheder⁴. Denne decentrale tilgang til IPA-forvaltning svarer til delt forvaltning af de fleste EU-fonde, såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond, mellem Kommissionen og EU-medlemsstaterne.

08

I Tyrkiet kræver denne tilgang, at de tyrkiske myndigheder varetager planlægning, gennemførelse, overvågning og revision vedrørende IPA-midler under et kombineret sæt af EU-regler og nationale regler. Den nationale IPA-koordinator (NIPAC) er ansvarlig for koordinationen mellem de forskellige tyrkiske interessenter, men det er finansministeriets centrale finans- og kontraktenhed (CFCU), der forvalter 87,2 % af IPA I-midlerne og 84,2 % af IPA II-midlerne⁵ under tilsyn af en national anvisningsberettiget (NAO).

09

Kommissionen gennemførte IPA I med den traditionelle projektbaserede tilgang ved at træffe finansieringsafgørelser om individuelle projekter. Til gennemførelse af IPA II er Kommissionens strategiske valg den sektorbaserede tilgang. Efter denne tilgang baseres finansieringsafgørelser på nationale sektorpolitiske mål. Målet er at komplementere den statslige indsats i en sektor, og derved øge synergieffekten og det nationale ejerskab til den offentlige politik og afgørelserne om ressourcetildelingerne i en sektor. IPA-finansiering vil derfor have fokus på at nå nationale sektorpolitiske mål og resultater, der er relevante for tiltrædelsen⁶. Den sektorbaserede tilgang anvendes på sektor for sektor efter Kommissionens vurdering.

10

Siden 2013 er det gået tilbage med reformerne i Tyrkiet. Navnlig siden det militære kupforsøg i juli 2016 har Tyrkiets indførelse af undtagelsestilstand og omfattende suspensioner, afskedigelser og tilbageholdelser undergravet landets position over for EU. Disse undertrykkende foranstaltninger efter kuppet, som den tyrkiske regering forsvarede som antiterrorforanstaltninger, har påvirket hele det tyrkiske samfundsspektrum: retsvæsenet, politiet, gendarmeriet, hæren, den offentlige tjeneste, universitetsmiljøet, lærerne, juristerne, medierne og erhvervslivet⁷.

11

Det blotte omfang af disse foranstaltninger har påvirket Tyrkiets administrative kapacitet samt kompliceret og forsinket dets tilpasning til gældende EU-ret. Tekstboks 2 viser tre eksempler på sådanne foranstaltninger i de tre sektorer, denne revision omfatter. I november 2016, hvor de politiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet forværredes, anmodede Europa-Parlamentet Kommission og EU-medlemsstaterne om midlertidig at suspendere de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet⁸.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12

Vores mål var at vurdere udformningen og effektiviteten af gennemførelsen af IPA i Tyrkiet, som havde til formål at tilpasse kandidatlandet til gældende EU-ret og styrke dets administrative kapacitet. Revisionen havde fokus på at få besvaret følgende spørgsmål: "Var EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet hensigtsmæssigt udformet og effektiv?" Dette spørgsmål blev opdelt i to centrale spørgsmål:

1. Udformede Kommissionen IPA hensigtsmæssigt i Tyrkiet?
2. Støttede IPA sine prioriterede sektorer i Tyrkiet effektivt?

13

Revisionsrettens sidste revisionsberetning om førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet blev offentliggjort i 2009¹². Siden da er IPA blevet anvendt i to programmeringsperioder i træk, og forbindelserne mellem EU og Tyrkiet har udviklet sig meget. Denne beretning bør bidrage til Kommissionens midtvejsrevaluering af IPA II samt til EU's strategi vedrørende tildelinger af førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet under IPA II (2014-2020) og den følgende programmeringsperiode.

14

Vi fokuserede på tre prioriterede sektorer, der var defineret af Rådet og var gældende for både IPA I- (2007-2013) og IPA II-programmeringsperioden (2014-2020), hvilket udgør en samlet tildeling på 3,8 milliarder euro¹³:

1. Retsstatsforhold inklusive grundlæggende rettigheder, indre anliggender og retfærdighed, med i alt 1,2 milliarder euro
2. God regeringsførelse inklusive støtte til civilsamfundet, reform af den offentlige forvaltning og forvaltning af offentlige finanser (PFM) med i alt 1,6 milliarder euro
3. Menneskelige ressourcer inklusive uddannelse, beskæftigelse og social inklusion med i alt 1 milliard euro.

15

Under IPA I udgjorde de EU-midler, der blev indgået forpligtelse for til disse sektorer 1,5 milliarder euro. Heraf undersøgte vi 15 projekter til en samlet værdi af 112 millioner euro (7,5 %)¹⁴, som udgjorde vores stikprøve. Vi udvalgte disse projekter, så vi opnåede en afbalanceret dækning af de forskellige politikområder og geografiske områder, der modtog førtiltrædelsesbistand i sektorerne retsstat, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer. Vi så på projektgennemførelsen samt typerne af gennemførelsespartnere (tyrkiske organisationer eller FN-organisationer).

16

En vigtig del af vores arbejde var at vurdere, hvilke resultater EU-programmerne og -projekterne havde opnået¹⁵. Vi indsamlede beviser ved skrivebordskontrol af og interviews med forskellige afdelinger i Kommissionen, EU-delegationen i Ankara, de tyrkiske myndigheder, internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer (CSO'er)¹⁶. Revisionen omfattede også et tougers besøg i Tyrkiet i marts 2017. Den omfattede ikke støtte ydet gennem "faciliteten for flygtninge i Tyrkiet"¹⁷.

17

Alle henvisninger til IPA i denne rapport dækker både IPA I og IPA II, medmindre andet er angivet. På grund af omfattende forsinkelser i programmeringen og gennemførelsen kunne vi ikke vurdere IPA II-projekterne i de sektorerer, der var udvalgt til denne revision, og som tegner sig for 2 milliarder euro i IPA II-tildelinger.

Bemærkninger

Kommissionen udformede IPA-målene hensigtsmæssigt, men den havde vanskeligt ved at støtte sektoromfattende reformer og anvendte kun i begrænset omfang konditionalitet

18

I dette afsnit undersøgte vi, om Kommissionen havde udformet IPA i Tyrkiet hensigtsmæssigt med hensyn til at støtte de reformer, der var nødvendige for at gøre fremskridt hen imod EU-tiltrædelse. Vi undersøgte navnlig, om Kommissionen havde:

1. tilpasset sine strategiske mål for Tyrkiet med IPA's forordningsmæssige mål og adresseret Tyrkiets behov i de sektorer, revisionen omfattede
2. anvendt sektortilgangen hensigtsmæssigt til at kanalisere IPA II-finansieringen på grundlag af relevante, afgørende og omfattende IPA-sektorvurderinger
3. fastsat og anvendt relevante betingelser for at fremme de nødvendige reformer i Tyrkiet.

Kommissionen fastsatte IPA-målene, som den burde, men i praksis blev en række fundamentale behov i sektorerne retsstatsområde og regeringsførelse ikke adresseret tilstrækkeligt

19

Kommissionen fastsatte særlige IPA-programmål i sine strategiske dokumenter, som går ud på styrkelse af Tyrkiets evne til at opfylde EU-medlemskabsforpligtelserne og støtte til politiske reformer samt økonomisk, social og territorial udvikling¹⁸. Disse strategiske IPA-mål blev yderligere beskrevet i Kommissionens finansieringsaftaler med de tyrkiske myndigheder. Alle disse mål var i overensstemmelse med IPA's retsgrundlag, som udstikker IPA's juridiske mål med hensyn til at tilpasse kandidatlandet til gældende EU-ret, herunder Københavnskriterierne, og styrke sin administrative kapacitet¹⁹.

20

IPA's mål for de tre prioriterede sektorer retsstat, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer var relevante, idet de var baseret på behov, som Tyrkiet klart havde peget på i sine nationale planer for tilpasningen til gældende EU-ret, flerårige udviklingsplaner og over 40 nationale strategier udviklet siden 2007 for at styrke sin administrative kapacitet.

21

Vi undersøgte de IPA I-midler, der var brugt i de tre udvalgte prioriterede sektorer, og konstaterede, at en række grundlæggende reformer i sektorerne retsstat og god regeringsførelse, der var nødvendige med henblik på Tyrkiets tiltrædelse²⁰, i praksis ikke var blevet adresseret tilstrækkeligt, især på grund af de tyrkiske myndigheders mangel på politiske vilje.

Grundlæggende behov ikke adresseret tilstrækkeligt i retsstatssektoren

22

IPA-støtten til retsstatssektoren var udformet til at bringe en bred vifte af følsomme statslige organer såsom ministerier, agenturer, politistyrker og retsvæsen tættere på gældende EU-ret, navnlig ved hjælp af rådgivning og uddannelse på områder, der var fastlagt i Tyrkiets nationale planer for tilpasningen til gældende EU-ret, flerårige udviklingsplaner og nationale strategier.

23

Kun 4,4 % af de samlede IPA I-midler, der var indgået kontrakt om i retsstatssektoren, adresserede imidlertid følgende politikområder, hvis fremskridt konstant er blevet fremhævet som utilfredsstillende i Kommissionens årlige rapporter om Tyrkiet siden 2014²¹:

1. retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed²² (kontrakter indgået for 7,6 millioner euro)
2. bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet²³ (9,5 millioner euro)
3. pressefrihed²⁴ (2,7 millioner euro, jf. tekstboks 3).

24

Et yderligere tegn på, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder ikke var tilstrækkelig opmærksomme disse politikområder, er manglen på indikatorer til måling af fremskridt med forebyggelse af interessekonflikter²⁵ og bekæmpelsen af korruption på højt niveau²⁶.

Grundlæggende behov ikke adresseret tilstrækkeligt i sektoren god regeringsførelse

25

I regeringsførelsessektoren støttede Kommissionen afhjælpningen af nogle meget specifikke behov med hensyn til reform af den offentlige forvaltning og i nogle dele af budgetcyklussen - såsom skatteopkrævning, intern revision og statistik - navnlig gennem rådgivning og uddannelse.

26

Trods vigtigheden af ekstern revision og civilsamfundsorganisationer i tiltrædelsesprocessen og deres rolle i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet tog IPA ikke fat på at styrke ekstern revision og gjorde ikke nok ved Tyrkiets kapacitet til at gå i dialog med civilsamfundet²⁷. Trods omfanget af de tyrkiske CSO-behov, som Kommissionen var bekendt med, blev det tildelte beløb ved med at være lavt på grund af de tyrkiske myndigheders begrænsede absorptionskapacitet (jf. tekstboks 4).

Trods en række svagheder gav Kommissionens sektortilgangsvurderinger relevante oplysninger med henblik på at finde frem til, hvor sektortilgangen kunne forbedres

27

Retsgrundlaget for IPA II definerer ikke eksplicit sektortilgangen (jf. punkt 9), og denne tilgang er ikke retligt bindende for modtageren³⁰, men Kommissionen tog den med i sin udvidelsesstrategi³¹. Landets villighed til at vedtage en sektortilgang bestemmes gennem sektorvurderinger foretaget af Kommissionen i partnerskab med de tyrkiske myndigheder. Ifølge Kommissionen er sektortilgangen en løbende proces, der skal gennemføres gennem hele programmeringscyklussen³². Vurderingen er baseret på fem nøglekriterier:

1. veldefinerede nationale sektorstrategier
2. institutionel ramme, lederskab og kapacitet til gennemførelse af sektorstrategien
3. donorkoordination, også på sektorniveau³³
4. politikgennemførelse på grundlag af sektorbudgetanalyse og realistiske sektortildelinger
5. performancevurderingsrammer til overvågning af performance.

28

For de reviderede sektorers vedkommende gjorde sektorvurderingerne det muligt for Kommissionen i 2016 at konkludere at kun sektoren menneskelige ressourcer og - i retsstatssektoren - delsektorerne retlige og indre anliggender var parate til at absorbere IPA II-finansiering gennem sektortilgangen³⁴. Selv om sektorvurderingerne gav en relevant og konsekvent sektoranalyse baseret på fem nøglekriterier, fandt vi ved vores gennemgang følgende svagheder:

1. For så vidt angår retsstatssektoren var Kommissionens vurdering vedrørende indre anliggender ikke endegyldige med hensyn til, om Tyrkiet reelt var parat til sektortilgangen
2. Kommissionens sektorvurderinger tog ikke ordentligt højde for den indvirkning, nogle væsentlige svagheder i Tyrkiets offentlige forvaltning (jf. tekstboks 5) havde for tre af de fem nøglevurderingskriterier (jf. punkt 27).

29

Herudover konstaterede vi, at Kommissionens sektorvurderinger endnu ikke kunne tage højde for den indvirkning, de storstilede afskedigelser og suspensioner, der fulgte efter kupforsøget i juli 2016, ville få på Tyrkiets administrative kapacitet (jf. tekstboks 2).

Kommissionen udnyttede ikke IPA-konditionalitet ret meget til at støtte reformprocessen i de prioriterede sektorer

30

Ud over finansiering, politik og politisk dialog kan Kommissionen anvende konditionalitet som middel til at støtte reformer i de prioriterede sektorer i Tyrkiet. Konditionalitet er fastsættelse og anvendelse af betingelser, før der indgås aftaler eller udbetales støtte. For så vidt angår IPA taler Kommissionen i sine successive udvidelsesstrategier flere gange om "strenge betingelser", men giver ikke en specifik definition³⁹. Under IPA kan der anvendes konditionalitet på politisk plan, navnlig gennem indledende og afsluttende benchmarks for så vidt angår tiltrædelsesforhandlingerne, samt på projektniveau.

31

Vi gennemgik de retlige rammer for IPA for at finde frem til de forskellige typer konditionalitet, der er til rådighed. Vi undersøgte, i hvilket omfang Kommissionen anvendte dem i Tyrkiet for at støtte reformprocessen i de prioriterede sektorer retsstaten, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer.

32

På politisk plan har EU's lovgiver som budgetmyndighed beføjelser til at reducere den fremtidige bistand. Hertil kommer, at Rådet under IPA I havde mulighed for - uden at behøve at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne - at suspendere IPA-bistanden, hvis principperne om demokrati og retsstaten ikke var blevet overholdt⁴⁰. Europa-Parlamentet har for nylig opfordret til at suspendere alle tildelinger af førtiltrædelsesmidler, hvis tiltrædelsesforhandlingerne suspenderes⁴¹. Vi konstaterede imidlertid, at EU's lovgiver ikke udtrykkeligt havde fastsat en sådan mulighed under IPA II⁴².

33

Under IPA-forordningerne kan Kommissionen anvende to hovedtyper af konditionalitet til at fremme reformer:

1. Ved udgangen af 2017 og 2020 (for IPA II's vedkommende) kunne den beslutte ikke at tildele IPA-modtagerlandet belønningen af gode resultater for fremskridt hen imod EU-tilpasning, effektiv IPA-gennemførelse og opnåelse af gode resultater⁴³
2. Den kunne "gencentralisere" forvaltningen af IPA-projekterne, hvorved Kommissionen effektivt kunne overtage forvaltningen af dem fra de nationale myndigheder.

På tidspunktet for revisionen havde Kommissionen trods de fortsat utilfredsstilende fremskridt, der fremhæves i dens Tyrkietrapporter (jf. punkt 23), endnu ikke truffet foranstaltninger med hensyn til belønning af gode resultater. Den har imidlertid efterfølgende besluttet at overtage forvaltningen af 18 millioner euro til CSO-projekter, som den oprindelig havde planlagt skulle forvaltes af de tyrkiske myndigheder⁴⁴.

34

På projektplan kan Kommissionen fastsætte projektbetingelser, før der indgås kontrakt eller afholdes betaling, og hvis de ikke opfyldes, kan den træffe korrigerende foranstaltninger såsom at annullere projektet eller mindske omfanget og finansieringen af det. Kommissionen har faktisk fastsat projektbetingelser i fire af de 15 reviderede projekter; disse fire projekter tilhørte alle retsstatssektoren. Kommissionen fastsatte ikke betingelser⁴⁵ i forbindelse med ét projekt i denne sektor⁴⁶ og heller ikke i forbindelse med de fem projekter vedrørende god regeringsførelse og de fem vedrørende menneskelige ressourcer. Vi fandt tre projekter, hvor kommissionsafgørelsen ikke indeholdt projektbetingelser forud for kontraktindgåelsen, og dette indvirkede negativt på projektresultaterne (jf. tekstboks 6).

Trods forsinkelser i gennemførelsen leverede IPA-projekterne de tilsigtede output, men deres bæredygtighed er i fare på grund af manglende politisk vilje

35

Fra og med 2007 har IPA været det eneste EU-finansieringsinstrument til at bistå Tyrkiet i dets tilpasning til gældende EU-ret og styrke dets administrative kapacitet. Vi vurderede effektiviteten af IPA-gennemførelsen i de prioriterede sektorer retsstaten, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer og overvejede, om Kommissionen og de tyrkiske myndigheder havde:

1. leveret de tilsigtede projektoutput og overvåget resultaterne
2. leveret disse output uden forsinkelse eller mindsket forsinkelserne
3. opnået bæredygtige resultater.

36

Vi vurderede 15 IPA I-projekter, som alle blev forvaltet ved indirekte forvaltning og havde tyrkiske offentlige organisationer som endelige modtagere⁴⁹. Ud af vores stikprøve var 14 blevet gennemført så vidt, at de opnåede resultater kunne vurderes⁵⁰.

IPA leverede generelt de tilsigtede output, men de var ofte forsinket

37

Vores arbejde var baseret på vores analyse af overvågningsindikatorer, kontrahentrapporter, rapporter fra Ankara-EU-delegationens og de tyrkiske myndigheders overvågningsbesøg, styringsudvalgets eller tilsvarende projektforvaltningsorganers mødereferater, ROM-rapporter⁵¹, stedlige besøg⁵² og interview med Kommissionen og støttemodtagerne⁵³.

38

Samlet set konstaterede vi, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder i 13 af disse 14 IPA I-projekter havde leveret de kontraktligt planlagte projektoutput. Dermed styrkede disse projekter landets administrative kapacitet i de relevante sektorer. Otte af de 14 igangværende projekter var imidlertid forsinkede (jf. bilag IV).

39

Kommissionen og de tyrkiske myndigheder havde overvåget projektoutputtene, men vores gennemgang af den foreliggende overvågningsdokumentation afdækkede følgende mangler i performanceovervågningen:

1. ROM-rammen, som den blev anvendt i forbindelse med Tyrkiet, omfattede hverken vareindkøbskontrakter eller kontrakter i sektoren menneskelige ressourcer⁵⁴
2. I seks af de 15 reviderede IPA I-projekter, var resultatindikatorerne undertiden vage og ikke pålidelige. Hertil kommer, at basisværdierne for disse indikatorer ofte manglede, så resultaterne ikke kunne måles i forhold til den oprindelige situation⁵⁵. Tekstboks 7 viser et eksempel på et sådant projekt.

IPA-projekter om menneskelige ressourcer

40

For at tilpasse Tyrkiet til kapitel 19 - Socialpolitik og beskæftigelse støttede IPA projekter om uddannelse, beskæftigelse og social inklusion. De sigtede ligesom Socialforsikringsinstituttet i dets bekæmpelse af sort arbejde (jf. projekt nr. 13, tekstboks 6) mod kapacitetsopbygning eller mod at opfylde behovene hos særlige målgrupper i den tyrkiske befolkning (jf. projekt nr. 11, 12, 14 og 15). For så vidt angår sidstnævnte projekter fik målgrupperne mulighed for at anvende læringsudstyr (f.eks. læseplaner og IT-udstyr), samt modtage rådgivning og uddannelse:

1. kvinder, der var afhængige af sort arbejde i den hasselnødproducerende region Trabzon (projekt nr. 11)
2. unge iværksættere og små virksomheder i hovedstadsregionen Ankara (projekt nr. 12 og 14)
3. romabørn i hele landet (projekt nr. 15, jf. tekstboks 7).

41

De fem reviderede projekter blev leveret fuldt ud, selv om tre var forsinket med over to måneder (projekt nr. 11, 13 og 15⁵⁶). Forsinkelserne havde ikke nogen indvirkning på projekternes resultater, men de var symptomatiske for det tyrkiske arbejds- og socialministeriums svage administrative kapacitet til at gennemføre IPA-projekter til tiden (jf. punkt 46).

IPA-projekter om god regeringsførelse

42

I denne sektor finansierede IPA et begrænset antal skræddersyede projekter, hvor de tyrkiske myndigheder var villige til at udnytte IPA-midlerne til at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret⁵⁷ og styrke dets administrative kapacitet. De reviderede projekter tog sigte på at styrke samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet (jf. projekt nr. 8 og tekstboks 6) eller opbygge kapacitet i offentlige institutioner som:

1. NAO'en med henblik på tilsyn med IPA-forvaltningen i Tyrkiet (projekt nr. 6)
2. skatteforvaltning med henblik på bekæmpelse af skatteunddragelse gennem løn for sort arbejde (projekt nr. 7, der endnu ikke var gennemført på tidspunktet for revisionen)
3. indenrigsministeriet med henblik på styrkelse af lokalplanlægning (projekt nr. 9)
4. den tyrkiske toldmyndighed (projekt nr. 10, jf. tekstboks 8).

43

Projekt nr. 6, 9 og 10 i sektoren god regeringsførelse blev leveret til tiden. Disse projekter bidrog til god regeringsførelse i Tyrkiets offentlige finanser (PFM) og reformerne i landets forvaltning. For så vidt angår projekt nr. 8 (jf. tekstboks 6) blev virkningen af forsinkelsen dog kun mindsket af, at Kommissionen godkendte en ændring af projektudformningen og en 18 måneders forlængelse, hvilket er symptomatisk for MEUA's svage administrative kapacitet til at gennemføre IPA-projekter til tiden (jf. punkt 46).

IPA-projekter om retsstaten

44

Med henblik på at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret⁵⁸ og styrke den administrative kapacitet på udvalgte retsstatsområder sigtede de fem reviderede projekter på opbygning af kapacitet inden for:

1. retfærdighed etablering af et net af talsmænd for retsvæsenet (projekt nr. 2, jf. tekstboks 9) og levering af ekspertise og uddannelse til fagfolk på det strafferetlige område (projekt nr. 4);
2. Indre anliggender: minerydning og øget grænseovervågningskapacitet ved Tyrkiets østlige grænser (projekt nr. 1), etablering af et net af udvalg for civil kontrol (projekt nr. 3), og levering af IT-udstyr, ekspertise og uddannelse til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (projekt nr. 5).

45

Fire af de fem reviderede projekter blev leveret, men projekt nr. 1 blev ikke leveret som tilsigtet og nåede ikke de forventede resultater (jf. tekstboks 10). Desuden blev fire retsstatsprojekter forsinket med over to måneder (projekt nr. 1, 2, 3 og 5)⁵⁹. I ét tilfælde havde forsinkelsen en alvorlig indvirkning på projektresultaterne (projekt nr. 1) og indikerede, at de tyrkiske myndigheder ikke var tilstrækkelig forberedt til at gennemføre projektet. I et andet tilfælde (projekt nr. 5) kunne effekten af forsinkelsen afbødes, ved at Kommissionen godkendte en femmåneders forlængelse. Samlet set var forsinkelserne symptomatiske for indenrigs- og justitsministeriets svage administrative kapacitet til at gennemføre IPA-projekterne i tide (jf. punkt 46).

IPA's programmering var væsentlig forsinket

46

Ud over forsinkelserne i IPA I-projektgennemførelsen var forsinkelserne i IPA I-programmeringen væsentlige og skadelige, fordi de har medført reduktioner af den finansiering og den tid, de tyrkiske ministerier har tilbage til at gennemføre de efterfølgende IPA II-budgetter og -projekter.

47

I 2017 skulle de tyrkiske myndigheder f.eks. stadig indgå kontrakt om over 93 % under IPA-finansieringsaftalen fra 2014 (jf. tabel 1), hvad der indikerer et stort efterslæb i gennemførelsen. Efterslæbet var allerede synligt ud fra omfanget af frigørelser vedrørende de to forudgående finansieringsaftaler, som udgjorde godt 110 millioner euro⁶⁰.

Tabel 1

Procentuelle frigørelser og midler, der skulle indgås kontrakt for, ud af årlige IPA-midler, pr. programmeringsår

Finansieringsaftale	EU-finansiering (euro)	Frigjort beløb (euro)	% frigjort	% at indgå kontrakt for
2012	225 749 161	56 437 290	25 %	Udløbet
2013	236 750 014	53 979 003	23 %	Udløbet
2014	366 040 000	Endnu ikke fastlagt	-	93 %
2015	255 100 000	Endnu ikke fastlagt	-	92 %
2016	477 890 000	Endnu ikke fastlagt	-	100 %

Kilde: Kommissionen, september 2017.

48

Årsagerne til dette efterslæb er vedvarende og dermed velkendte for Kommissionen og de tyrkiske myndigheder⁶¹. I 2017 er de tre hovedårsager følgende:

1. ifølge både CFCU og EU-delegationen svag administrativ kapacitet i nogle ministerier ved udarbejdelsen af projektforslag, især offentlige udbud, som gav store forsinkelser
2. Tyrkiets vanskeligheder ved at sikre en problemfri overgang fra IPA I til IPA II, især i forbindelse med overgangen til sektortilgang og håndtering af et mere krævende ansvar for de ledende institutioners operationelle strukturer, der vises i bilag VI, så Tyrkiet skulle forvalte projekter, der var stadig mere komplekse og talrige
3. meget stor personaleudskiftning i CFCU. Som vist i figur 2 har CFCU's årlige personaleudskiftning siden 2002 ofte været over 20 %.

49

CFCU's vedvarende personaleproblemer er en kritisk flaskehals for den fremtidige IPA-gennemførelse: Personaleudskiftningen er stor, og de hyppige ansættelser betyder, at betydelig arbejdstid skal investeres i vejledning og uddannelse af nyansatte.

50

Mens NIPAC samordner og overvåger alle IPA-programmerne med henblik på at lette gennemførelsen, godkender NAO'en de tilsynsførende og kontrollerer både CFCU og de strukturer, der driver IPA i Tyrkiet⁶². Selv om både NIPAC og NAO'en klart var i stand til at handle, tog ingen af dem i tide ejerskab over udbredte forsinkelser i programmeringen af IPA. Derfor bestod personaleproblemerne. Vanskelighederne ved at håndtere den meget store personaleudskiftning i CFCU effektivt vil bidrage yderligere til forsinkelser i projekternes udbuds- og kontraktindgåelsesfase.

51

Først i andet halvår af 2016 begyndte finansministeriet at udføre detaljerede opgørelser af arbejdsmængden, personaleansættelsen og fastholdelsesstrategierne for hver enkelt af de strukturer, der driver IPA, med henblik på at reducere det kumulerede efterslæb⁶³. Det er derfor for tidligt at vurdere resultaterne af disse foranstaltninger.

Projektbæredygtigheden er truet på grund af manglende politisk vilje

52

For at IPA kan opfylde sit mål om at styrke Tyrkiets administrative kapacitet og tilpasse landet til gældende EU-ret er det nødvendigt, at de positive bidrag fra IPA-projekter som beskrevet i punkt 40-44 (f.eks. kapacitetsopbygning og udbredelse af god EU-praksis) opretholdes over tid. Det er f.eks. tilfældet, når lovgivningsmæssige eller administrative reformer iværksættes og opretholdes, adfærdskodekser, retningslinjer og håndbøger fortsat bruges, og det uddannede personale forbliver i aktiv tjeneste på det område, som det er uddannet til.

53

Vi vurderede bæredygtigheden i vores stikprøve på 15 projekter gennem en grundig gennemgang af projektdokumentationen, besøg på stedet og samtaler med berørte parter. Blandt de 14 projekter i stikprøven, der var blevet gennemført, konstaterede vi, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder i seks tilfælde havde formået at omsætte projektoutputtene til resultater, der sandsynligvis ville være bæredygtige: ét projekt om retsstaten, tre om god regeringsførelse og to om menneskelige ressourcer⁶⁴.

54

Tekstboks 11 viser et eksempel på et revideret projekt om god regeringsførelse og forklarer, hvorfor det sandsynligvis er bæredygtigt.

55

For så vidt angår otte af de resterende 13 gennemførte projekter konstaterede vi imidlertid, at projektoutputtene var truede eller sandsynligvis ikke bæredygtige⁶⁵. Årsagerne hertil anføres kort i tabel 2.

Tabel 2

PA I-projekter gennemført i Tyrkiet: Årsager til, at bæredygtigheden er i fare

Projekt nr.	Manglende politisk vilje	Stor personaleudskiftning	Svag administrativ kapacitet	Mangel på eller utilstrækkelig konditionalitet
1	✗	✗	✗	-
2	✗	✗	-	-
3	✗	✗	✗	-
4	✗	✗	-	✗
8	✗	-	✗	✗
11	-	-	✗	-
13	✗	-	-	✗
15	✗	✗	-	-

Kilde: Revisionsretten, september 2017.

56

Vi konstaterede, at hovedårsagen til, at disse otte IPA I-projekter risikerede ikke at være bæredygtige, var manglen på politisk vilje, der er forværret i forbindelse med Tyrkiets tilbageskridt (f.eks. storstilede afskedigelser og suspension af embedsmænd samt restriktioner over for civilsamfundet). Et eksempel på et sådant projekt vises i tekstboks 12 og foto 3.

57

Hertil kommer, at reduktionerne af den finansiering og tid, de tyrkiske ministerier har tilbage til at gennemføre IPA-projekter (jf. punkt 46 og 47), vil reducere deres kapacitet til at ordne efterfølgende kontrakter i relation til samme projekt i rækkefølge eller opfylde behov, som hverken IPA eller Tyrkiet endnu har adresseret. Derfor påvirker Tyrkiets forsinkelser i programmeringen også direkte IPA-projekternes samlede bæredygtighed.

Konklusioner og anbefalinger

58

Vi konkluderede, at Kommissionen havde udformet alle IPA-målene godt, især fordi den identificerede de krav, der skulle opfyldes med henblik på at nærme sig EU-tiltrædelse, korrekt og udførte endegyldige sektortilgangsvurderinger. I praksis adresserede de IPA midler, der blev brugt, imidlertid ikke tilstrækkeligt en række grundlæggende behov i sektorerne retsstaten og god regeringsførelse, hvor en række kritiske reformer er hårdt tiltrængt. På områder, hvor der var mere politisk vilje, f.eks. på områderne told, beskæftigelse og beskatning, har IPA I-projekterne bidraget til at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret og styrket landets administrative kapacitet. Disse resultaters bæredygtighed er imidlertid i fare på grund af vanskelighederne ved at bruge de disponible IPA-midler og tilbageskridt med hensyn til reformer. Vi mener derfor, at IPA's effektivitet var begrænset.

59

For så vidt angår udformningen af IPA konstaterede vi, at Kommissionen fastsatte IPA-målene hensigtsmæssigt, fordi de var specifikke og stemte overens med de retlige rammer. Udtrykt mere konkret var IPA-målene for retsstaten, god regeringsførelse og menneskelige ressourcer relevante og baseret på behov, som Tyrkiet havde udpeget med henblik på at tilpasse sig gældende EU-ret og styrke sin administrative kapacitet (punkt 19-20).

60

Der er imidlertid en række grundlæggende behov, som de midler, der er brugt under IPA I-målene, reelt knap nok har adresseret: retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, bekæmpelse af korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet, pressefrihed, forebyggelse af interessekonflikter og forstærkelse af ekstern revision og civilsamfundet. Ifølge Kommissionens egen analyse har fremskridtene på disse områder været utilfredsstillende i flere år, da de tyrkiske myndigheder mangler politisk vilje (punkt 21-26).

Anbefaling 1 - Bedre målretning af IPA-midler under de fastsatte mål

Fra og med IPA-programmet for 2018 bør Kommissionen målrette IPA-midlerne bedre på områder, hvor reformer er hårdt tiltrængt og nødvendige for troværdige fremskridt hen imod EU-tiltrædelse, især retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, bekæmpelse af korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet, styrkelse af pressefriheden, forebyggelse af interessekonflikter samt styrkelse af ekstern revision og civilsamfundet.

Måldato for gennemførelsen: fra og med IPA-programmet for 2018.

61

Kommissionen besluttede at gennemføre IPA II ved brug af sektortilgangen, hvormed IPA støttede sektoromfattende frem for enkeltstående projekter. Før Kommissionen anvendte denne nye tilgang, vurderede den sektorens parathed til at absorbere IPA II-finansiering. Sådanne sektorvurderinger gav input til en relevant og endegyldig analyse med henblik på at finde frem til, hvor IPA II kunne gennemføres ved brug af en sektortilgang. De var imidlertid ikke altid fuldstændige, navnlig ikke for så vidt angår tre af de fem anvendte vurderingskriterier: Tyrkiets donorkoordinering, sektorbudgetanalysen og rammerne for resultatvurderingen af den (punkt 27-29).

Anbefaling 2 - Forbedring af sektortilgangsvurderingerne

Ved Kommissionens næste ajourføring af sine sektortilgangsvurderinger bør den fuldt ud dække alle de vigtigste aspekter ved Tyrkiets donorkoordinering, sektorbudgetanalysen og især sine rammer for resultatvurdering.

Måldato for gennemførelsen: 31. marts 2019.

62

Ud over EU-finansieringen kan IPA-konditionalitet bidrage til at fremme reformprocessen. Trods de fortsat utilfredsstilende fremskridt, som Kommissionen gjorde opmærksom på i sine Tyrkietberetninger, konstaterede vi, at Kommissionen havde gjort meget lidt brug af IPA-konditionalitet til at støtte reformer i de prioriterede sektorer, hvor fremskridtene var utilfredsstillende. Specielt anvendte Kommissionen sjælden vilkår såsom muligheden af igen at centralisere forvaltningen af IPA-projekter eller korrigerende foranstaltninger, hvis projektbetingelserne ikke blev opfyldt. Hertil kommer, at muligheden af at suspendere IPA I-finansieringen, hvis principperne om demokrati og retsstat ikke blev overholdt, ikke var afspejlet udtrykkeligt i IPA II-forordningerne (punkt 30-34).

63

For så vidt angår gennemførelsen af IPA leverede de reviderede projekter generelt de tilsigtede output, der bidrog til at tilpasse Tyrkiet til gældende EU-ret og styrke landets administrative kapacitet, selv om de ofte var forsinkede. Vi konstaterede, at disse positive resultaters bæredygtighed er i fare, især på grund af mangel på politisk vilje, men forstærket af de storstilede afskedigelser, suspensioner af embedsmænd og restriktioner over for civilsamfundet (punkt 35-38, 40-45 og 52-57).

Anbefaling 3 - Øget brug af konditionalitet

I betragtning af den indvirkning, tilbageskridt allerede har på projektets bæredygtighed i Tyrkiet, bør Kommissionen øge anvendelsen af politisk konditionalitet og projektkonditionalitet ved:

1. at stille forslag til IPA II-Udvalget om en justering af de samlede IPA II-tildelinger for år "N", herunder en omdirigering eller reduktion af IPA II-midlerne for at adressere tilfælde af tilbageskridt i sektorerne retsstat og god regeringsførelse, der peges på i dens årlige rapport om Tyrkiet i år "N-1"
2. ved udgangen af 2017 og 2020 at beslutte, om Tyrkiet skal have tildelt belønningen af gode resultater. Beslutningen bør nøje afspejle fremskridtene hen imod udvidelse, effektiv IPA-gennemførelse og gode resultater
3. gradvis at anvende metoden direkte forvaltning mere til at håndtere grundlæggende behov, når der mangler politisk vilje, især til bekæmpelse af korruption på højt plan og organiseret kriminalitet, styrkelse af pressefriheden, forebyggelse af interessekonflikter og styrkelse af civilsamfundet.
4. for nye projekter, og når det er relevant, at fastsætte betingelser i form af mindstekrav for at tilskynde til at levere de forventede output og bæredygtighed i rette tid. Manglende opfyldelse af disse betingelser bør føre til korrigerende foranstaltninger (f.eks. suspension af betaling eller projektaflysning).

Måldato for gennemførelsen: a): fra og med den 31. december 2018, b): 31. december 2018 og 31. december 2020, c) og d): 31. december 2018.

64

Der var mangler i overvågningen af projektresultaterne, f.eks. at projekter ikke blev udvalgt af Kommissionens ROM-ramme, og at indikatorer undertiden var irrelevante eller upålidelige eller manglede en relevant basislinje (punkt 39).

Anbefaling 4 - Forbedret overvågning af projektresultater

Kommissionen bør udvide dækningen af sine ROM-rapporter om EU-finansierede operationer i Tyrkiet og gøre sine projektindikatorer mere relevante og pålidelige ved at medtage tilgængeligheden af basislinjedata, når det er relevant.

Måldato for gennemførelsen: fra og med 2018.

65

En anden kilde til bekymring er, at IPA var væsentlig forsinket på grund af omfattende forsinkelser i programmeringen og gennemførelsen. Det førte til reduktioner af den finansiering og tid, de tyrkiske myndigheder rådede over til at gennemføre efterfølgende IPA II-budgetter og -projekter, og vil bidrage yderligere til at forsinke projektets udbuds- og kontraktindgåelsesfase. Årsagerne til forsinkelserne var velkendte: nogle ministeriers svage administrative kapacitet til at udarbejde projektforslag, overgangen til sektortilgangen og stor personaleudskiftning i CFCU, der forvalter de fleste af de IPA-midler, der bruges i Tyrkiet (punkt 46-51).

Anbefaling 5 - Reduktion af efterslæb gennem selektiv anvendelse af indirekte forvaltning

Under IPA II bør Kommissionen anvende indirekte forvaltning selektivt under hensyntagen til omfanget af de involverede midler, kompleksiteten af de projekter, de tyrkiske myndigheder skal udarbejde og udbyde, og CFCU's kapacitet.

Måldato for gennemførelsen: Gradvis, startende straks.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Karel Pinxten, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 6. februar 2018.

Akronymer og forkortelser

CFCU: Den centrale finans- og kontraktenhed (Central Finance and Contracts Unit)

CSO: Civilsamfundsorganisation

IPA: Instrument til førtiltrædelsesbistand

MEUA: EU-ministerium

NAO: Den nationale anvisningsberettigede

NIPAC: National IPA-koordinator

PFM: Forvaltning af de offentlige finanser

ROM: Resultatorienteret overvågning

UNDP: De Forenede Nationers udviklingsprogram

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil/Sikkerhed og retfærdighed, der ledes af Karel Pinxten, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katja Mattfolk og attaché Kim Storup, ledende administrator Alejandro Ballester Gallardo, opgaveansvarlig Dennis Wernerus samt revisorerne Nicola Berloco, Cyril Messein og Alexandre Tan. Fiona Urquhart ydede lingvistisk støtte.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-872-9552-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/313142	QJ-AB-18-006-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-9600-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/794032	QJ-AB-18-006-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/web/general-publications/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/home?) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.