EU's rumprogrammer Galileo og Copernicus: Tjenesterne er i luften, men der skal sættes yderligere skub i anvendelsen

Resumé

Det globale satellitnavigationssystem Galileo og jordovervågningsprogrammet Copernicus er flagskibe i EU's rumpolitik. De giver mulighed for mere præcis navigation og tidsbestemmelse og leverer værdifulde data om Jorden samt bidrager til at overvåge miljøet, landjorden og oceanerne. Programmerne medfører betydelige omkostninger for EU-budgettet på lang sigt - frem til udgangen af 2020 udgjorde disse ca. 18 milliarder euro i alt.

I sin rumstrategi for Europa fra 2016 forpligtede Kommissionen sig til en bedre udnyttelse af potentialet i EU's rumprogrammer ved at maksimere fordelene for samfundet og EU's økonomi. Den opstillede og finansierede særlige foranstaltninger for at tilskynde til anvendelsen af rumbaserede tjenester, data og applikationer og forpligtede sig til at sikre, at EU-lovgivningen støtter anvendelsen af rumbaserede tjenester, når det er berettiget og gavnligt.

Ved vores revision vurderede vi de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet siden 2014 for at fremme anvendelsen af tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer Galileo og Copernicus, med henblik på at opnå de forventede økonomiske og samfundsmæssige fordele. Vi undersøgte, om Kommissionen a) udformede en omfattende og fremadrettet strategi for fremme af anvendelsen af tjenester, der omfattede alle relevante aktører, b) etablerede robuste systemer til at vurdere fordelene ved disse tjenester og overvåge opnåelsen af programmernes strategiske mål, c) finansierede foranstaltninger, der ydede et effektivt bidrag til en målbar anvendelse af tjenester, og d) traf hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at fastlægge et regelsæt, der understøtter anvendelsen af rumbaserede tjenester.

Ved revisionen søgte vi at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at fremme anvendelsen af rumbaserede tjenester. Vi forventer, at vores revisionsresultater og anbefalingerne vil skabe merværdi ved at hjælpe Kommissionen med at fremme anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester effektivt i den nye flerårige finansielle ramme 2021-2027 og med bedre at overvåge opnåelsen af programmernes mål.

Vores overordnede konklusion er, at EU's rumprogrammer Galileo og Copernicus leverer værdifulde tjenester og data, som Kommissionen fremmede på forskellige måder, men den har ikke gjort tilstrækkeligt for at udnytte programmernes fulde potentiale og udnytte de betydelige investeringer til at opnå de forventede fordele.

Galileotjenester forbedrer allerede i dag navigationstjenesternes nøjagtighed, og Copernicusdata udnyttes på bedste vis til at overvåge visse EU-politikker, men Kommissionen har endnu ikke nogen omfattende strategi for fremme af anvendelsen af EU's rumprogrammer, der omfatter alle relevante aktører og enheder på EU-niveau og i medlemsstaterne. Desuden er dens tiltag til støtte for anvendelsen kun delvis kædet sammen med specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte strategiske mål, der tydeligt forklarer, hvad der skal opnås.

Kommissionen har ikke adresseret tjenestemarkedernes opsplittede karakter i sin egen tilgang og har kun modtaget få oplysninger om medlemsstaternes vidt forskellige strategier og fremgangsmåder, når de anvender tjenesterne i deres forvaltninger og støtter ibrugtagningen.

Der findes ikke nogen almindeligt anerkendt konceptuel, statistisk ramme i EU til vurdering af fordelene ved rumbaserede tjenester, og Kommissionens skøn har mangler med hensyn til metode og dækning. Det gør det til en udfordring at foretage et pålideligt skøn over programmernes fordele. De anvendte nøgleresultatindikatorer leverer kun basale oplysninger og måler ikke opnåelsen af programmernes hovedmål.

Kommissionens foranstaltninger tog sigte på at støtte udviklingen af nye teknologier inden for navigation, at støtte adgang til og anvendelse af Copernicusdata, at støtte øget bevidsthed om programmerne og at støtte indførelsen på markedet. Men målene for og effekten af flere nøgleforanstaltninger var ikke tydelig, og potentialet for synergier udnyttes endnu ikke. Desuden er der endnu ikke adgang til centrale funktioner i Galileo, hvilket kan hæmme programmets evne til at vinde markedet for disse tjenester.

Kommissionen vedtog forordninger vedrørene trafiksikkerheds- og beredskabstjenester for at fremme anvendelsen af Galileo, men der sker fortsat ikke meget på andre områder eller i andre markedssegmenter. Der er endnu heller ikke gennemført en omfattende analyse for at undersøge, hvor brugen af Copernicus kan fremmes bedre gennem EU-lovgivningen. Kommissionen og medlemsstaterne har heller ikke noget systematisk overblik over lovgivningsmæssige eller administrative hindringer, der kan hæmme brugen af rumbaserede tjenester.

Med henblik på bedre at kunne udnytte potentialet i EU's rumprogrammer bør Kommissionen:

1. udvikle en omfattende strategi til støtte for anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester
2. udforme en konceptuel ramme for at foretage skøn over fordelene ved EU's rumprogrammer og sikre en bedre måling af resultater
3. sikre, at Galileo er fuldstændig parat, og at foranstaltninger målrettes bedre mod anvendelse af EU's rumbaserede tjenester
4. udnytte regelsættet bedre for at støtte anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester.

Indledning

EU's rumprogrammer

I 1990'erne blev Den Europæiske Union involveret i udviklingen af rumprogrammer. Den oprindelige baggrund for dette initiativ var et ønske om at levere satellitbaseret radionavigation til støtte for de transeuropæiske transportnet. Desuden var der behov for et globalt satellitbaseret jordovervågningssystem, der skulle levere oplysninger om miljøet med henblik på at forstå og afbøde virkningerne af klimaændringer og sikre civilsikkerhed.

EU har på nuværende tidspunkt tre flagskibsrumprogrammer:

• Galileo er et civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS). Programmet blev indledt i 1999 og sigter mod at levere meget præcise navigations- og tidsbestemmelsessignaler uafhængigt af andre eksisterende systemer. I øjeblikket er 26 satellitter i kredsløb. Siden 2016 har Galileo leveret de første tjenester: et åbent signal til satellitbaserede radionavigationsapplikationer med stort volumen såsom navigation til køretøjer eller mobiltelefonitjenester, en "statsreguleret tjeneste" (PRS) til statslige brugere på området sikkerhed og forsvar samt en eftersøgnings- og redningstjeneste, der bidrager til hurtigere at lokalisere og redde mennesker, der befinder sig i nødsituationer. Efter planen vil flere tjenester blive tilgængelige i løbet af de næste par år; en anden generation af Galileo med nye funktioner er allerede under forberedelse, og de første satellitter forventes opsendt fra 2024.
• EGNOS, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste, har siden 2009 leveret navigationstjenester til luftfarten samt maritime og landbaserede brugere ved at forbedre nøjagtigheden af data fra det amerikanske globale positioneringssystem (GPS). EGNOS består af tre geostationære satellitter og 40 jordstationer¹.
• Copernicus har til formål at levere præcise og pålidelige jordobservationsoplysninger vedrørende miljø, landbrug, klima, sikkerhed, overvågning til søs og andre EU-politikker. Det er verdens største program af sin art og er EU's bidrag til det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS)². Copernicus blev operationelt med opsendelsen af den første satellit i 2014. I øjeblikket har programmet otte satellitter ("Sentineller") i kredsløb, og der vil blive opsendt yderligere Sentinelsatellitter i fremtiden.

Etableringen og driften af EU's satellitsystemer indebærer betydelige og langsigtede omkostninger for EU-budgettet. Fra programmernes start og frem til udgangen af 2020 udgjorde EU's samlede omkostninger mere end 18 milliarder euro. Galileo og EGNOS finansieres fuldt ud via EU-budgettet³. Omkring to tredjedele af Copernicusprogrammet finansieres via EU-budgettet, mens Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og andre tredjeparter finansierer de resterende omkostninger.

Driften af satellitsystemerne og opsendelsen af nye satellitter vil også medføre betydelige omkostninger for EU-budgettet i fremtiden. Det nye fælles rumprogram, der indledes i 2021, og som vil omfatte de eksisterende flagskibsprogrammer, vil have et budget på over 14 milliarder euro til finansiering af driften af Galileo, EGNOS og Copernicus og deres videreudvikling frem til 2027⁴.

Værdikæden i EU's rumprogrammer

Alle tre flagskibsprogrammer begrundes primært i EU's behov for uafhængig adgang til rumbaserede tjenester, der giver navigationsoplysninger, tidsbestemmelse og jordobservationsdata. De tjenester, der leveres via disse programmer, bør også fremme væksten på markederne for GNSS- og jordobservationsbaserede applikationer og tjenester i og uden for EU's indre marked. Dette bør også føre til nye markedsmuligheder og støtte Europa 2020-strategien og dens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst⁵.

I værdikæden for rumbaserede aktiviteter skelnes der normalt mellem:

• upstreamsektoren, der omfatter aktiviteter, der fører til udvikling af ruminfrastruktur, fremstillingen af satellitter og jordstationer, opsendelsen i kredsløb og deres drift
• downstreamsektoren, der omfatter erhvervelse og lagring af rumdata, udvikling af produkter og tjenester, der anvender signaler eller billeddata fra satellitter (brugere i mellemleddet), og slutbrugere, der anvender navigation, tidsbestemmelsestjenester eller jordobservationsapplikationer i deres forretning eller hverdag⁶.

Figur 1 viser denne værdikæde for EU's rumprogrammer.

Kilde: Revisionsretten.

Kommissionens rumstrategi for Europa fra 2016

For at skabe en langsigtet vision for en europæisk rumpolitik⁷ vedtog Kommissionen i 2016 sin rumstrategi for Europa. I lyset af de betydelige investeringer, der er foretaget i ruminfrastrukturen og de betydelige driftsomkostninger, de har medført, var et af de fire strategiske mål, der blev defineret i strategien, at udnytte potentialet i EU's rumprogrammer bedre ved at udnytte deres fordele for samfundet og EU's økonomi bedst muligt. Med udgangspunkt i den allerede eksisterende ramme for EU's rumprogrammer forpligtede Kommissionen sig i sin strategi til at opfordre til at anvende rumbaserede tjenester, data og applikationer i EU's politikker, når de leverer effektive løsninger⁸. Den forpligtede sig ligeledes til at sikre, at EU-lovgivningen støttede anvendelsen af rumbaserede tjenester, hvor det er berettiget og gavnligt, i overensstemmelse med ledsageforanstaltninger på nationalt og regionalt plan. Europa-Parlamentet støttede disse forpligtelser i to beslutninger⁹.

Der blev stillet særlig EU-finansiering til rådighed for at støtte anvendelsen under rumprogrammerne eller som led i EU's Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation¹⁰. I perioden 2014-2020 forpligtede Kommissionen, Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) og de Copernicus-bemyndigede enheder sig til et beløb på i alt 565 millioner euro. Figur 2 viser fordelingen af dette beløb pr. enhed og program.

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen (forpligtelser pr. 30.6.2020).

Forvaltningen af EU's rumprogrammer

Kommissionen, ESA og forskellige andre EU- og ikke-EU-enheder deles om forvaltningen af EU's rumprogrammer i samarbejde med medlemsstaterne.

Kommissionens rolle

Kommissionen har det overordnede ansvar for EU's rumprogrammer. Den fører tilsyn med deres gennemførelse og udarbejder de årlige arbejdsprogrammer for Galileo og Copernicus. Den varetager også den direkte forvaltning af nogle af foranstaltningerne til støtte for anvendelsen af Galileo- og Copernicustjenester.

For begge programmers vedkommende leder Kommissionen et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter og delegerede fra de enheder, der er direkte involveret i programmerne, for at sikre deres samordning. For Copernicus bistår en specifik arbejdsgruppe ("brugerforummet") udvalget med at identificere brugernes krav, kontrollere, om tjenesterne opfylder kravene, og koordinere brugere i den offentlige sektor.

Den Europæiske Rumorganisations rolle

ESA er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1975, med omfattende ekspertise på rumområdet¹¹. Selv om den ikke er et EU-organ, spiller den en central rolle i EU's programmer ved at levere ekspertise til den tekniske koordinering af programmerne samt udformning, udvikling, indkøb og drift af satellitsystemer¹². Sideløbende hermed har ESA sine egne programmer, der støtter udviklingen af positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsesteknologier, der benytter signaler fra GNSS, og som fremmer brugen af jordobservation i videnskabelige eller forretningsrelaterede applikationer.

Det Europæiske GNSS-Agenturs rolle

GSA, et EU-agentur, har ansvaret for at føre tilsyn med infrastrukturer, sikre leveringen af tjenesterne samt overvåge og udvikle markederne for Galileo og EGNOS. Det forvaltede også programmet for grundlæggende elementer, der støttede udviklingen af markedsklare chipsæt, antenner og modtagere, der blev anvendt til Galileo og EGNOS, og programmer under EU's Horisont 2020-program vedrørende disse to systemer. Under det nye rumprogram vil et nyt EU-agentur, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA), erstatte og efterfølge GSA. Blandt dets ansvarsområder finder man fremme af anvendelsen af Galileo-, EGNOS- og Copernicustjenester.

De Copernicus-bemyndigede enheder og deres tjenester

Copernicusprogrammet består af tre komponenter, hvis forvaltning blev overdraget til forskellige EU- og ikke-EU-enheder (jf. figur 3):

• teknisk koordinering, drift af Sentinelsatellitterne og af ESA's, medlemsstaternes eller andre internationale partneres bidragende missioner ("rumkomponenten") samt tilrådighedsstillelse af rådata. Dette deles mellem ESA og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), en anden ikke-EU-organisation. EUMETSAT vil også stå for de kommende Sentinelmissioner 4, 5 og 6
• levering af Copernicustjenesterne ("tjenestekomponenten")
• indsamling af hjælpedata fra jordbaserede, sø- eller luftbårne overvågningssystemer ("in-situ-komponenten"), som enten medlemsstaterne er ansvarlige for, eller som kommer fra frivillige bidragydere.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Copernicustjenesterne er dataprodukter eller -applikationer vedrørende landjord, havmiljø, overvågning af atmosfære og klimaændringer, beredskabsstyring og sikkerhedsapplikationer. De er en kombination af rådata fra Sentinelsatellitterne, fra andre satellitter og hjælpedata. Der findes mere end 500 sådanne produkter, og deres antal stiger løbende (jf. eksempler i tekstboks 1). Brugerne af rådataene og produkterne er primært eksperter, der kombinerer dem med andre data. De bruger dem til forskning eller omdanner dem til applikationer til slutbrugere såsom offentlige myndigheder, virksomheder eller forbrugere. Copernicusdata og -tjenester finansieres af programmet, men leveres gratis og må som hovedregel ikke konkurrere med kommercielle tjenesteudbud.

Tekstboks 1

Eksempler på Copernicusprodukter

Corine Land Cover (CLC)

CLC leverer harmoniserede oplysninger om arealdække og arealanvendelse til alle medlemsstaterne. CLC-data bruges f.eks. til at udvikle applikationer eller udarbejde analyser, der understøtter byplanlægning eller fysisk planlægning eller til geodataprodukter såsom navigationssoftware.

Analyse af og prognose for bølger i Middelhavet

Produktet leverer bølgeanalyser og bølgeprognoser for Middelhavet. Dataene bruges f.eks. til applikationer, der hjælper havnemyndigheder, eftersøgnings- og redningsmissioner eller kommercielle skibsoperatører.

Kilder: Copernicus-Landovervågningstjenesten, Copernicus-Havovervågningstjenesten.

Medlemsstaternes rolle

Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester. De arbejder i partnerskab med EU og de øvrige enheder, men kan vedtage deres egne rumstrategier eller -programmer og gennemføre deres egne foranstaltninger for at understøtte anvendelsen af tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer. De er ikke forpligtet til at koordinere disse med Kommissionen. Galileos PRS (jf. punkt 02) adresserer direkte de nationale myndigheders behov. Europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for udformning, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik, er sammen med EU's institutioner og organer eller andre internationale institutioner og organer "kernebrugere" af Copernicus¹³.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Formålet med revisionen var at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at fremme anvendelsen af tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer, med henblik på at opnå de forventede økonomiske og samfundsmæssige fordele ved disse tjenester.

Vi undersøgte navnlig, om Kommissionen:

1. udviklede en omfattende og fremadrettet strategi for at fremme anvendelsen af tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer, og inddrog alle relevante aktører
2. etablerede robuste systemer til at vurdere fordelene ved EU's rumprogrammer og overvåge, om de strategiske mål blev nået
3. traf effektive foranstaltninger for at øge anvendelsen af tjenesterne
4. traf hensigtsmæssige foranstaltninger i retning af at etablere et regelsæt, der støtter anvendelsen af de tjenester, der leveres af Copernicus og Galileo.

Resultaterne af denne revision og anbefalingerne vil skabe merværdi ved at hjælpe Kommissionen med på mere effektiv vis at fremme anvendelsen af rumbaserede tjenester, der leveres af rumprogrammerne Galileo og Copernicus, i den nye flerårige finansielle ramme 2021-2027 og sikre en bedre overvågning af opnåelsen af de relaterede mål, der er knyttet til programmerne.

Inden for denne ramme reviderede vi de tilgange og foranstaltninger, som Kommissionen, GSA og de Copernicus-bemyndigede enheder har benyttet til at støtte anvendelsen af de tjenester, der leveres af rumprogrammerne Galileo og Copernicus.

Vi reviderede en stikprøve på 30 foranstaltninger, der havde modtaget finansiering siden 2014. Stikprøven omfattede centrale foranstaltninger truffet af Kommissionen og de øvrige enheder, der havde til formål at fremme anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester betydeligt, samt projektrelaterede tilskud under EU's Horisont 2020-program. Desuden benyttede vi tjenester fra eksterne eksperter til at vurdere kvaliteten af projekter og som generel teknisk bistand.

Vi afholdt også møder med repræsentanter for de enheder, der var ansvarlige for at koordinere og gennemføre den nationale rumpolitik i Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Frankrig og Italien. Vi udvalgte disse medlemsstater blandt den gruppe af lande, der havde vedtaget deres egne strategier eller planer for at støtte anvendelsen af rumbaserede tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer. Vi mødtes også med repræsentanter for forskellige interessentorganisationer, der repræsenterer europæiske downstreambrancher¹⁴.

Som følge af EGNOS' meget specifikke anvendelsesområde og dets begrænsede økonomiske betydning medtog vi ikke dette program i denne revision og ej heller foranstaltninger vedrørende anvendelsen af Galileos PRS, der er omfattet af specifikke bestemmelser og foranstaltninger.

Bemærkninger

Der er endnu ikke udviklet en omfattende EU-strategi, der dækker anvendelsen af rumbaserede tjenester

Nogle af målene for anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester var utilstrækkeligt defineret

Som vi påpeger ovenfor (jf. punkt 05), er begge EU-rumprogrammer tæt forbundet med målet om at fremme væksten på markederne for GNSS- og jordobservationsbaserede applikationer og tjenester, og de understøtter dermed de generelle politiske målsætninger om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Men eftersom den juridiske ramme for programmerne kun definerer disse mål i meget generelle vendinger, undersøgte vi, hvorvidt Kommissionen havde udviklet en omfattende og fremadskuende strategi til støtte for anvendelsen af tjenester, der omfattede alle relevante aktører, og om den havde defineret realistiske mål og resultater.

I rumstrategien fra 2016 (jf. punkt 07) beskrives målene og foranstaltningerne til støtte for anvendelsen af Galileo- og Copernicustjenester i meget generelle vendinger: Kommissionen bestræbte sig på bedst mulig udnyttelse af fordelene ved EU's rumprogrammer, på at skabe bedre forbindelse mellem rumsektoren og andre politikker og økonomiske områder på EU-plan og i alle medlemsstaterne og på at optimere de fordele, som rummet tilfører samfundet og EU-økonomien som helhed¹⁵. Den nævnte også en række generelle foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå dette mål, såsom at introducere Galileo på specifikke markeder eller at gennemføre informationskampagner og støttenetværk for Copernicusbrugere samt forbedre adgangen til Copernicusdata¹⁶.

I strategien definerede Kommissionen ikke de fordele, der skulle opnås, og den opstillede ikke tydelige mål eller prioriteringer med en forklaring om, hvad man realistisk set kunne forvente ved "bedst mulig udnyttelse" af fordele. Den fastsatte heller ikke nogen tidsramme for, hvornår disse fordele skulle blive til virkelighed, og definerede heller ikke egnede indikatorer, der kunne gøre det muligt at overvåge opnåelsen af disse fordele. Dette gjorde det vanskeligt som udgangspunkt at vurdere, hvorvidt de gennemførte foranstaltninger opfyldte strategiske mål og sikrede de ønskede resultater.

Kommissionens tilgang til at fremme anvendelsen af Galileo og Copernicus er kun delvis understøttet af målbare mål

For begge rumprogrammer udarbejder Kommissionen årlige arbejdsprogrammer, der omfatter gennemførelsesplaner med nærmere beskrivelser af foranstaltninger og tilhørende budgetter¹⁷. Formålet med det årlige arbejdsprogram er at gøre det muligt at finansiere foranstaltninger og overvåge programrelaterede aktiviteter hos Kommissionen, GSA og de Copernicus-bemyndigede enheder.

For Galileos vedkommende har Kommissionen endnu ikke udviklet en omfattende strategi for at støtte anvendelsen. Desuden nævner det årlige arbejdsprogram generelle mål som at "øge bevidstheden" "styrke anvendelsen på markedet og standarder" og definerer centrale foranstaltninger og milepæle, men for mange foranstaltningers vedkommende er der ingen målbare mål, og de opnåede resultater er hverken tydelige eller tidsbestemte. I arbejdsprogrammet for 2018 ønskede Kommissionen f.eks. at fremme udbredelsen af Galileo- og EGNOS-tjenester på markeder uden for EU gennem dedikerede applikationsprojekter og bevidstgørelsesaktiviteter eller sikre, at Galileo og EGNOS blev behandlet tilstrækkeligt i politikdokumenter og medtaget i forsknings- og udviklingsaktiviteterne vedrørende selvkørende køretøjer. Det fremgik imidlertid ikke helt klart af det årlige arbejdsprogram, hvilke præcise resultater man forventede med hensyn til indførelsen på markedet, og hvornår Kommissionen forventede at opnå dem.

GSA vedtog en strategi for markedsudvikling og definerede i sine flerårige programmeringsdokumenter som led i sin performanceramme som EU-agentur specifikke, målbare, godkendte, realistiske og tidsbestemte strategiske mål. Det fastsatte desuden tydelige mål og resultater for sine aktiviteter. Strategien var på grund af sin rolle i Galileoprogrammet fokuseret på udviklingen af markederne for GNSS-tjenester i Europa, som blot er en del af det potentielle marked.

For Copernicus' vedkommende har Kommissionen endnu ikke udviklet en omfattende strategi til støtte for anvendelsen. For at supplere aktiviteterne i de Copernicus-bemyndigede enheder og på grundlag af en analyse af mangler og behov for indgriben¹⁸ etablerede Kommissionen imidlertid i 2016 en ramme for aktiviteter med henblik på ibrugtagning af Copernicus, der sigtede mod I) bevidstgørelse, II) lettelse af adgangen til Copernicusdata og -tjenester, III) støtte til downstreamaktører og IV) styrkelse af Kommissionens foranstaltninger i samarbejde med medlemsstaterne og de Copernicus-bemyndigede enheder. Desuden fastlagde Kommissionen et sæt nøgleforanstaltninger, der skulle støtte anvendelsen¹⁹. De fleste af disse foranstaltninger blev en del af Copernicus' årlige arbejdsprogram. Men for mange af aktiviteterne fastlagde det årlige arbejdsprogram kun det forventede output i vage vendinger såsom "øget bevidsthed om" eller "forbedret synlighed". Kommissionen udarbejdede ikke yderligere programmeringsdokumenter med forklaringer af, hvad den ønskede at opnå ved at "samarbejde med nationale, regionale eller lokale interessenter" eller "fremme Copernicus' tværsektorielle dimension" (jf. tabel 1).

I 2019 oprettede Kommissionen InnovFin Space Equity Pilot (ISEP) under det fælles EU-egenkapitalinstrument for at tilskynde til investeringer i kapitalfonde, hvis strategier er rettet mod upstream- og downstreamrumteknologier, markedsføring og ibrugtagning på markedet. Rumrelaterede projekter kan også være støtteberettigede under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som dog ved afslutningen af revisionen kun støttede projekter i upstreamrumindustrien, eller under EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme)²⁰ og - inden for rammerne af de nationale intelligente specialiseringsstrategier - under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling²¹. Men da disse instrumenter ikke blev udformet specifikt til at støtte anvendelsen, overvåges de ikke med henblik herpå, og derfor er deres bidrag til anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester ukendt.

Kommissionen anvender Copernicusdata på en god måde i politikovervågningen, men har endnu ikke udviklet en omfattende strategi for yderligere at forbedre anvendelsen af dem

I 2015 gennemførte Kommissionen en kortlægning for at identificere de potentielle anvendelsesmuligheder for Copernicusdata i Kommissionen, f.eks. til overvågning af politikker eller fremme af anvendelsen af jordobservation i EU's lovgivningstekster.

I en intern evaluering foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) i 2019 blev det konstateret, at selv om mange af Kommissionens tjenestegrene anerkendte fordelene ved global overvågning og anvendte data til analyser, udnyttede de ikke Copernicus- og jordobservationsrelaterede data og oplysninger fuldt ud²². Men hidtil er denne evaluering, som ikke omfattede EU-agenturer eller andre EU-organer, ikke blevet fulgt op af en mere grundig analyse af mangler, og Kommissionen har endnu ikke udviklet en strategi til at forbedre anvendelsen af Copernicus- og andre jordobservationsdata yderligere inden for Kommissionen og andre EU-institutioner eller -organer, der dækker alle relevante politikområder.

De Copernicus-bemyndigede enheders rolle med hensyn til at støtte anvendelsen var ikke klart defineret, og de havde forskellige tilgange

Ifølge forordning 377/2014 skal Copernicus-bemyndigede enheder sikre anvendelsen i den offentlige sektor. Fra 2014-2020 havde disse enheder et samlet budget på ca. 43 millioner euro til at støtte anvendelsen (jf. figur 4).

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen (beløb forpligtet pr. 30.6.2020).

Vi konstaterede, at delegationsaftalerne mellem Kommissionen og de Copernicus-bemyndigede enheder ikke klart definerer deres opgaver for så vidt angår støtte til anvendelsen. Der var betydelige forskelle i de budgetter, der var til rådighed for aktiviteter til fremme af anvendelsen, og det samme gjaldt enhedernes tilgange til fremme af Copernicustjenester og -produkter. F.eks. vedtog enheden med ansvar for Copernicus' havmiljøovervågningstjeneste (CMEMS), Mercator Océan International, en strategi for ibrugtagning, hvorved den ønskede at udvide sin tjeneste til nye brugergrupper. Den rådede også over et specifikt budget til at understøtte identificeringen af eksempler (dvs. individuelle småprojekter i downstreamapplikationer) til fremme af CMEMS.

På den anden side havde Det Europæiske Miljøagentur, der har ansvaret for den paneuropæiske komponent af Copernicus-Landovervågningstjenesten, ikke nogen strategi for ibrugtagning og rådede kun over et meget begrænset budget til fremme af disse tjenester, selv om denne komponent er særdeles vigtig for anvendelsen²³. Der manglede også tilstrækkelige oplysninger om, hvem tjenestens brugere var, og hvad de gjorde med dataene.

Koordineringen af medlemsstaternes strategier for anvendelse er begrænset

Medlemsstaterne og ESA arbejder tæt sammen om EU's rumprogrammer, men de er ikke forpligtet til at koordinere deres egne rumstrategier eller -foranstaltninger med Kommissionen eller GSA. Selv om samarbejdet mellem ESA, der oprettede et program til støtte for støtte udviklingen af positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsesteknologier, og GSA er meget tæt, havde GSA indtil 2019 kun modtaget begrænsede oplysninger om medlemsstaternes strategier og foranstaltninger til støtte for anvendelsen af Galileotjenester.

I 2019 analyserede GSA tilgængelige oplysninger om medlemsstaternes nationale rumprogrammer og konstaterede, at 18 medlemsstater havde en national rumstrategi²⁴. Fire medlemsstater havde indført specifikke nationale programmer til at støtte anvendelsen af Galileo- og EGNOS-tjenester, men de havde ikke koordineret deres programmer med GSA²⁵. Der er endnu ikke aftalt fælles køreplaner mellem GSA og medlemsstaterne for at fokusere indsatsen på de segmenter, der har mest brug for EU-støtte, eller for at supplere den nationale indsats.

Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle for Copernicus, eftersom nationale, regionale og lokale myndigheder er kernebrugere af programmet. I sin analyse fra 2016²⁶ konstaterede Kommissionen betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til deres udviklingsstadier. Kommissionen har gennemført en række foranstaltninger, men de var ikke en del af en omfattende strategisk tilgang med henblik på specifikt at adressere de forskellige behov i udformningen af dens foranstaltninger til støtte for anvendelse. Dette er også afspejlet i resultaterne fra Kommissionens konsekvensanalyse fra 2018, som anfører, at det ikke lykkedes for Copernicus i tilstrækkelig grad at tiltrække potentielle brugere uden for de traditionelle rumtjenestebrugergrupper, og som identificerer et behov for at styrke integrationen af rumdata i andre politikområder og økonomiske sektorer²⁷.

Ud over et meget begrænset antal større aktører består de europæiske leverandører af applikationer, der anvender jordobservationsdata, af mange specialiserede mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder²⁸. På efterspørgselssiden tegnede den offentlige sektor sig i 2016 for mere end halvdelen af det europæiske downstreammarked for jordobservation i Europa. Efterspørgslen er imidlertid meget opsplittet, og mange nationale, regionale eller lokale myndigheder er potentielle brugere af rumbaserede tjenester. Dette kan udgøre en hindring for en omkostningseffektiv anvendelse af rumbaserede tjenester blandt offentlige myndigheder og medlemsstater.

I de fire udvalgte medlemsstater konstaterede vi betydelige forskelle på, hvordan myndighederne havde integreret EU's rumprogrammer i nationale politikker og støttede anvendelsen (jf. tekstboks 2).

Disse nationale initiativer virkede lovende med hensyn til at forbedre anvendelsen af rumapplikationer, men de er fortsat begrænset til de pågældende medlemsstater og var ikke specifikt rettet mod EU-markedet. Vi konstaterede, at Kommissionen ikke havde nogen ajourført oversigt over den samlede situation for sådanne nationale initiativer og ikke havde medtaget dem i sin egen strategiske tilgang.

EU's rumprogrammer giver fordele, men oplysningerne om disse fordeles omfang er begrænsede

Der findes ikke nogen anerkendt konceptuel ramme for vurdering af fordelene ved rumbaserede tjenester

Leveringen af rumbaserede tjenester er knyttet til en række økonomiske og samfundsmæssige fordele. Disse fordele opstår i både i upstream- og downstreamsektorerne (jf. figur 5):

Kilde: Revisionsretten.

Der findes ikke nogen anerkendt konceptuel ramme for vurdering af fordele inden for ruminfrastruktur og heller ikke et struktureret system til indsamling af statistiske oplysninger om fordelene ved rumbaserede tjenester. Der findes heller ikke nogen officiel definition af værdikæden i rumøkonomien eller en fælles definition af "downstreamaktiviteter".

I 2012 udgav Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) en håndbog om måling af rumøkonomien, som foreslår en række metoder og kilder samt et sæt indikatorer³¹. Selv om Kommissionen benyttede visse oplysninger fra håndbogen, fandt den ikke håndbogen egnet til at måle EU's rumøkonomi og fulgte sin egen tilgang med henblik på at fastslå de socioøkonomiske fordele ved Copernicus og Galileo, som svarede til den, andre europæiske rumaktører brugte. Uden en etableret konceptuel ramme er det en udfordring at foretage en pålidelig vurdering af fordelene ved rumbaserede tjenester, sammenligne dem med andre økonomiske sektorer eller udarbejde en cost-benefit-analyse af rumprogrammerne.

Den metode, som Kommissionen anvendte til at fastslå fordelene ved rumbaserede tjenester, har mangler

Kommissionen erklærede i 2018, at effekten af de tjenester, der leveres af EU's rumprogrammer, på den økonomiske vækst og beskæftigelsen i EU, efterhånden vil opveje de betydelige offentlige investeringer i EU's rumprogrammer³². Den baserede dette udsagn på adskillige undersøgelser, hvori fordelene ved EU's rumprogrammer blev skønnet. Sådanne skøn er også vigtige for vurderingen af effekten af nye rumprogrammer. Vurderingen af programmernes fordele bør derfor være baseret på en robust og, hvor det er relevant, konsekvent metode og realistiske data. Vi undersøgte, hvorvidt Kommissionen konsekvent anvendte en robust metode på de to programmer, og hvorvidt undersøgelserne benyttede troværdige datakilder.

Rumprogrammernes økonomiske fordele kan udtrykkes som bruttoværditilvæksten i de virksomheder, der er aktive inden for rumområdets upstream- og downstreamsektorer. Bruttoværditilvæksten svarer til den værdi, der skabes i produktionssektoren, og kan måles som summen af alle indkomster i forbindelse med produktion af varer og tjenester, plus produktions- og importskatter minus produktsubsidier. Men den metode, som Kommissionen anvendte til at udarbejde skøn over den indkomst, der blev genereret af både Copernicus og Galileo, var ikke i overensstemmelse med den konceptuelle ramme, der er fastsat i forordning nr. 549/2013, og som anvendes til at beregne bruttonationalproduktet (BNP) i EU³³, og resulterede derfor i en unøjagtig måling af denne type fordele.

Den metode, der blev anvendt til at beregne fordelene ved Galileo, var forskellig fra den, der blev anvendt til Copernicus. Ikkemonetære fordele såsom bidraget til at afbøde klimaændringer eller liv, der reddes takket være GNSS, blev tildelt monetære værdier, hvilket medførte forskellige vurderinger af de samme fordele. Eksempler på mangler i beregningen af fordele ved EU's rumprogrammer fremgår af tekstboks 3. Derfor kan den økonomiske effekt på vækst og beskæftigelse være undervurderet, mens programmernes faktiske samlede fordele kan være overvurderede.

Kommissionen mangler oplysninger og relevante nøgleresultatindikatorer til at overvåge anvendelsen

Både forordning 1285/2013 for Galileo og EGNOS og 377/2014 for Copernicus samt den nye forordning om oprettelse af EU-rumprogrammet kræver, at Kommissionen regelmæssigt overvåger resultaterne. De fastlægger også grundlæggende resultatindikatorer³⁴. Ud over de tekniske aspekter såsom adgangen til tjenesterne eller dataene skal Kommissionen også regelmæssigt overvåge tjenesternes effekt på de forskellige sektorer i økonomien og vurdere, hvorvidt EU's industrier faktisk øger deres markedsandel på det verdensomspændende downstreammarked for satellitnavigation og inden for jordobservation. Dette kræver, at man fastlægger relevante indikatorer som grundlag for at evaluere virkningerne af programmerne.

For Galileo leverer GSA normalt nyttige og generelt konsekvente nøgleresultatindikatorer, der viser de opnåede fremskridt. Men med tiden var de vokset i antal til 97 output- og resultatindikatorer, hvilket gjorde overvågningen af dem kompleks. Nogle indikatorer præsenteres ikke i en meningsfuld sammenhæng, hvorfor det er vanskeligt at fortolke dem. Indikatoren for antallet af virksomheder, der markedsfører produkter, som anvender Galileo, viser f.eks. ændringer fra år til år, men angiver ikke, hvor stor en andel af det respektive marked disse virksomheder repræsenterede. Desuden findes der ingen indikatorer vedrørende omkostninger og fordele med hensyn til GSA's indsats for at udvikle visse markeder frem for andre på grund af deres strategiske og økonomiske betydning. Ved slutningen af denne revision arbejdede GSA allerede på et nyt og enklere sæt indikatorer.

Med hensyn til anvendelsen af Copernicustjenester overvåger Kommissionen nøgleparametre såsom det stigende antal Copernicusbrugere, der er registreret hos ESA eller de andre bemyndigede enheder, downloadede datamængder eller antallet af afholdte uddannelses- eller salgsfremmearrangementer. Der findes imidlertid kun ufuldstændige oplysninger om antallet af brugere, eftersom de også kan lade sig registrere hos nationale datadistributionsplatforme eller andre tredjeparter. Det er også vanskeligt for ESA og de øvrige bemyndigede enheder at indsamle oplysninger om, hvem der rent faktisk bruger Copernicusdata og til hvilket formål. Kommissionen definerede ikke klart anvendelsesrelaterede nøgleresultatindikatorer for de Copernicus-bemyndigede enheder, og disse enheders rapportering blev ikke harmoniseret. Det var også vanskeligt at udlede konklusioner om den faktiske anvendelse af tjenester ud fra antallet af afholdte uddannelses- eller salgsfremmearrangementer.

I forordning 377/2014 kræves det, at Kommissionen overvåger brugen af Copernicusdata og -oplysninger ved hjælp af specifikke resultatindikatorer. Dette omfattede kernebrugere såsom nationale, regionale eller lokale myndigheder, markedspenetration, udvidelse af eksisterende markeder, etablering af nye markeder og konkurrenceevne hos de europæiske downstreamoperatører³⁵. Copernicus' forskellige mulige applikationer gør det imidlertid vanskeligt for Kommissionen at indsamle velegnede aggregerede data, der understøtter disse indikatorer. I 2019 offentliggjorde Kommissionen en markedsrapport, som viste, at ca. 72 % af jordobservationsvirksomhederne i Europa allerede benyttede Copernicusdata eller-tjenester i 2017 sammenlignet med 66 % i 2016³⁶, men der var meget få oplysninger om, i hvilket omfang kernebrugerne benyttede Copernicus, eller i hvilket omfang tjenesterne havde bidraget til at styrke europæiske downstreamoperatørers konkurrenceevne.

Der er sket betydelige fremskridt med at skabe mulighed for at anvende Galileotjenester, men nøglefunktionerne skal være tilgængelige, inden man kan høste de fulde fordele

Efter GPS og det russiske GLONASS er Galileo den tredjestørste GNSS, der leverer navigations- og tidsbestemmelsestjenester. Da Galileo begyndte at levere de første tjenester i 2016, var systemet allerede otte år forsinket i forhold til de oprindelige planer³⁷. GPS havde en betydelig fordel som det første verdensomspændende åbne GNSS, og det anvendes af de fleste modtagerenheder. Selv om Galileotjenesterne viste større nøjagtighed end de andre GNSS-tjenester, måtte de relevante parter (GSA, Kommissionen og ESA) efter en utilsigtet hændelse i 2019, der medførte, at tjenesterne var utilgængelige i seks dage, arbejde støt på foranstaltninger til forbedring af Galileos stabilitet, robusthed og modstandsdygtighed. Dertil kommer, at andre leverandører snart kan nå et lignende nøjagtighedsniveau. En ny generation af GPS-satellitter med forbedret nøjagtighed er ved at blive opsendt og ventes at være operationel inden for de kommende år.

I denne forbindelse skulle GSA identificere de mest relevante markedssegmenter for Galileotjenester og udforme foranstaltninger med henblik på at udvikle disse markeder. Vi analyserede, hvorvidt GSA havde gennemført en effektiv markedsundersøgelse, og hvorvidt dets foranstaltninger fulgte klart fastlagte behov, var rettet mod at understøtte anvendelsen og havde en målbar effekt på brugen af Galileotjenester.

Galileotjenesternes fortsatte succes afhænger især af tilgængeligheden af nøglefunktioner

Vi konstaterede, at GSA havde foretaget en effektiv identifikation af aktuelle centrale markedssegmenter for GNSS-tjenester såsom smartphones, bilproducenter eller producenter af overvågningsudstyr samt af deres krav.

GSA etablerede tætte kontakter med udstyrsproducenter verden over og fremmede tilgængeligheden af Galileokompatible chips og modtagere på markedet. Et vigtigt resultat var, at førende leverandører, der repræsenterede mere end 95 % af GNSS-chipsætmarkedet, i 2020 fremstillede Galileokompatible chips og moduler, og at der findes Galileokompatible modtagere inden for mange markedssegmenter, som normalt er interoperable med de andre GNSS'er. Dette bidrager til at forbedre navigationens overordnede nøjagtighed, men betyder ikke, at udstyret eller modtagerne giver Galileo prioritet til signalakkvisition. GPS har stadig en stærk markedspenetration, og det vil tage tid, før de fleste brugere har taget Galileokompatible teknologier i brug på tværs af de forskellige markedssegmenter.

Højpræcisionstjenesten (HAS) og en autentificeringstjeneste for navigationsmeddelelser (OSNMA) er centrale funktioner ("differentieringsfaktorer") i Galileo. OSNMA består af en digital signatur på navigationssignalerne for at garantere deres autenticitet. Der bør forefindes en kommerciel autentificeringstjeneste (Commercial Authentication Service, CAS), der leverer et krypteret Galileosignal, for at beskytte mod signal replay-angreb. Sådanne tjenester leveres ikke af andre GNSS-systemer, og de er dermed et unikt salgsargument for Galileo. CAS er også den eneste Galileotjeneste, som Kommissionen planlagde at stille til rådighed mod et gebyr, og som dermed kan generere indtægter for EU-budgettet.

Selv om Galileo efter planen skulle være fuldt operationelt ved udgangen af 2020, har det endnu ikke opnået denne status. Udviklingen af både HAS og OSNMA er blevet yderligere forsinket. Der er planlagt test i 2021 for at give industrierne mulighed for at validere kompatible modtagere, men tjenesterne er muligvis først tilgængelige i 2024. CAS er stadig under udformning, og det er uklart, hvornår den vil være operationel. Dette hæmmer ikke udviklingen af potentielle markeder, men det kan begrænse Galileos evne til at vinde markedet for disse tjenester og dermed drage fordel af de respektive investeringer i Galileo, inden andre GNSS-systemer leverer lignende tjenester.

Foranstaltningerne til støtte af udvikling og anvendelse af Galileotjenester er af god kvalitet, men der foreligger fortsat risici for deres effektive ibrugtagning

Siden 2014 har GSA brugt omkring 22 millioner euro til markedsudvikling og støtte til anvendelsen af Galileo- og EGNOS-tjenester. Medio 2020 ydede GSA også tilskud på 141 millioner euro til 79 projekter under Horisont 2020-programmet og finansierede støtte på omkring 41 millioner euro til 14 projekter under sit program for grundlæggende elementer.

Vi bemærkede, at der kan gå mere end fire år fra offentliggørelsen af indkaldelserne af forslag til afslutningen af et projekt. På teknologimarkeder i hurtig forandring ser vi en generel risiko for, at projektresultaterne er forældede på det tidspunkt, hvor de foreligger.

Som en del af vores stikprøve (jf. punkt 21) reviderede vi otte foranstaltninger, som GSA havde støttet under Horisont 2020-programmet, under programmet for grundlæggende elementer eller som led i sin markedsudvikling, og som var afsluttet på revisionstidspunktet. Vi konstaterede, at foranstaltningerne generelt var rettet mod et klart fastslået teknisk behov eller målrettet mod et lovende marked, havde en tilstrækkelig teknisk kvalitet og opfyldte målet med hensyn til resultater og tidsfrister. Nogle markeder er imidlertid stadig under udvikling, og projekternes bidrag til ibrugtagningen kan først vurderes på længere sigt. I andre tilfælde kan ibrugtagningen afhænge af, om potentielle kunder til innovative løsninger råder over den nødvendige finansiering (jf. tekstboks 4).

Kommissionens foranstaltninger til støtte for anvendelsen af Copernicusdata var opsplittede, og synergier blev ikke udnyttet

Flere af Kommissionens nøgleforanstaltninger havde uklare mål, var opsplittede og manglede finansiering

Siden 2014 har Kommissionen ydet direkte støtte til anvendelsen af Copernicus på omkring 30 millioner euro. Desuden var ca. 83 millioner euro til rådighed til at fremme nye måder med hensyn til at give adgang til Copernicusdata. Med henblik på at støtte anvendelsen af Copernicus under Horisont 2020-programmet blev der ydet tilskud på 194 millioner euro til 79 projekter med specifikt fokus på markedsføring og udvikling af Copernicustjenester. Som en del af vores stikprøve reviderede vi seks nøgleforanstaltninger, der modtog direkte støtte fra Kommissionen (jf. punkt 30), og otte projekter finansieret under Horisont 2020-programmet, som sigtede mod at støtte anvendelse, og var afsluttet på tidspunktet for vores revision.

For at øge bevidstheden om Copernicus oprettede Kommissionen netværkene Copernicus Academy og Copernicus Relays. Formålet med Copernicus Academy er at støtte anvendelsen på universiteter og forskningscentre ved at stille kursusmateriale og dedikeret informationsmateriale til rådighed for offentlige forskningsorganisationer. Copernicus Relays-netværkene er rettet mod en bedre forståelse af brugernes behov, at øge bevidstheden på nationalt, regionalt og lokalt niveau og videreformidle bedste praksis.

Vi konstaterede, at Kommissionen siden 2017 havde haft et vellykket samarbejde med mere end 160 Academy-medlemmer i alle 27 medlemsstater såvel som i visse tredjelande og mere end 90 Copernicus Relays-partnere, der omfattede nationale myndigheder, statslige agenturer, innovationsklynger, virksomheder inden for rumsektoren samt universitetsinstitutter og ikke-udbyttegivende organisationer. I 2019 afholdt Copernicus Relays omkring 200 arrangementer for at øge bevidstheden. Partnerne modtager imidlertid ikke direkte finansiering, og der findes ingen oplysninger om, hvorvidt de bidrager til en struktureret ibrugtagning med en langsigtet effekt på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.

Som beskrevet i Kommissionens rumstrategi for Europa fra 2016 støttede Kommissionen også nystartede virksomheder. Med henblik på dette tilrettelagde eller ydede den økonomisk støtte til priser for at fremme innovative ideer ("Hackathons" eller "Masters") og oprettede Accelerator-programmet og inkubationsprogrammet. Mens Copernicus' Accelerator-program årligt finansierede kurser for omkring 40 innovative virksomheder, der blev afholdt af erfarne mentorer, støttede Copernicus' inkubationsprogram omkring 20 innovative virksomheder, der anvendte Copernicus, med et tilskud på 50 000 euro ud over den støtte, de allerede modtog fra andre inkubationsinitiativer, f.eks. ESA's egne virksomhedsinkubatorer. Men antallet af nystartede virksomheder, der modtog støtte, var begrænset, og Kommissionen har ikke præciseret, hvilke mål den havde med at støtte disse programmer. Der foregik ikke nogen yderligere overvågning af, hvilke fremskridt de nystartede virksomheder gjorde efter afslutningen af accelerations- eller inkubationsperioden. Derfor er det endnu ikke muligt at vurdere, hvorvidt disse to initiativer bidrog til støtte nystartede virksomheder på en effektiv og virkningsfuld måde.

En anden nøgleforanstaltning, Caroline Herschel-partnerskabsrammeraftalen, sigtede mod et tættere samarbejde med interesserede medlemsstater. Rammeaftalen indebærer, at offentlige enheder såsom rumagenturer eller forskningsinstitutter i 22 medlemsstater foreslår projekter for Kommissionen og tildeler tilskud for at støtte foranstaltninger under tre specifikke mål ("niveauer"), hvorigennem EU-budgettet støtter op til 85 % af omkostningerne (jf. tabel 2):

Partnerskabsrammeaftalen giver Kommissionen mulighed for at yde direkte støtte til anvendelsen sammen med nationale partnere og dermed styrke dens foranstaltninger. Men med en lang række mindre og isolerede foranstaltninger såsom workshops, kurser eller projekter under de forskellige mål var gennemførelsen opsplittet. Den forventede overordnede effekt og forholdet til nationale strategier til støtte for anvendelsen var i det store og hele uklart. Programmet omfattede f.eks. foranstaltninger, der sigtede mod udvikling af et katalog med bedste praksis, som skulle tjene som inspiration for potentielle nye brugere af Copernicus inden for den offentlige sektor eller til at øge bevidstheden om, hvordan Copernicustjenester kunne støtte den offentlige forvaltning. Eftersom brugen af jordobservationsdata er kompleks og kræver ekspertise, kræver foranstaltninger, der støttes af partnerskabsrammeaftalen, supplerende foranstaltninger såsom ansættelse af eksperter i de nationale forvaltninger, hvilket ikke er garanteret.

For programmets første år, 2018, budgetterede Kommissionen med et bidrag på 6 millioner euro. Men på tidspunktet for vores revision var mange projekter forsinkede, især på grund af den sene underskrivelse af tilskudsordninger eller kontrakter og forsinkede forfinansieringsordninger. For de foranstaltninger, der var med på arbejdsprogrammet for 2019, ankom den planlagte EU-finansiering på 8 millioner euro først med betydelig forsinkelse. Der kunne således først underskrives specifikke tilskudsaftaler i september 2020, hvor finansieringen af foranstaltningerne vedrørende arbejdsprogrammet for 2020 stadig var usikker.

Projekter finansieret under Horisont 2020-programmet er generelt af god kvalitet, men det er ikke muligt at vurdere deres effekt på anvendelsen af Copernicus

Horisont 2020-programmet var en vigtig søjle i Kommissionens bestræbelser på at støtte anvendelsen af Copernicus. Man medtog målrettede foranstaltninger i den del af programmet, der vedrørte rummet, men ansøgere, der anvendte jordobservationsdata, var også støtteberettigede under ikkerumrelaterede dele af Horisont 2020-arbejdsprogrammerne³⁸.

Vi gennemgik indkaldelserne af forslag om anvendelse af Copernicus for Horisont 2020-arbejdsprogrammerne for 2014/15 og 2016/17 og analyserede for otte afsluttede projekter, hvorvidt de havde bidraget til en betydelig ibrugtagning af Copernicustjenester.

De projekter, vi reviderede, var teknisk plausible og opfyldte de fleste af de mål, der var defineret i arbejdsprogrammerne. Men for tre ud af seks projekter, der specifikt var rettet mod indførelsen på markedet, var det uklart, om det var lykkedes for støttemodtagerne at udvikle tjenester, der kunne generere en betydelig omsætning for deltagerne, eller sikre en betydeligt bredere anvendelse af Copernicus. Vi bemærkede også, at for nogle forslagsindkaldelser var den forventede effekt meget ambitiøs, eftersom det begrænsede antal støttede projekter gjorde det usandsynligt, at man ville nå dette mål (jf. tekstboks 5).

Kommissionen letter adgangen til Copernicusdata, men potentialet for synergier udnyttes ikke

Hensigtsmæssig adgang til Copernicusdata og -produkter er nøglen til en effektiv anvendelse af tjenester. Vi undersøgte, hvorvidt Kommissionen havde en omkostningseffektiv og synergiskabende tilgang til at give en sådan adgang til Copernicusdata og -tjenester.

ESA og EUMETSAT oprettede dataknudepunkter, hvor brugerne kunne downloade Sentinelrådata. Som en del af infrastrukturen finansierede og drev 13 EU-medlemsstater nationale spejlwebsteder til Copernicusdata, de såkaldte samarbejdende jordsegmenter (CollGS)³⁹, hvoraf nogle tilbød deres brugere supplerende tjenester. De enheder, der havde ansvaret for tjenestekomponenterne stillede Copernicusprodukterne til rådighed via deres egne løsninger til dataadgang.

Eftersom mængden af data og information, som genereres af Copernicusprogrammet, var en udfordring for den traditionelle download af data, blev der i 2016 oprettet en taskforce bestående af repræsentanter for Kommissionen, ESA, EUMETSAT, medlemsstaterne og de lande, der deltager i Copernicus. Denne taskforce foreslog indførelse af løsninger til forbedring af tilgængeligheden af Copernicusdata og -produkter⁴⁰. Som led i dette initiativ har Kommissionen finansieret oprettelse af data- og informationsadgangstjenester (DIAS). Der er imidlertid endnu ikke opnået et integreret jordsegment, og Copernicusdata stilles stadig til rådighed på en række platforme, der drives af ESA, de Copernicus-bemyndigede enheder, medlemsstaterne og private operatører.

DIAS er innovative, digitale cloudbaserede platforme, der befinder sig i EU, og som giver brugerne mulighed for at udnytte store mængder af Copernicusdata og andre rumdata uden at skulle overføre dem til og lagre dem på deres egne computernetværk. Formålet var at forbedre konkurrencen mellem disse platforme og med eksisterende tjenester og kombinere dem med supplerende kommercielle tjenester for at gøre platformene økonomisk bæredygtige og uafhængige af offentlig finansiering på lang sigt.

I forbindelse med oprettelsen af DIAS-platformene herskede der usikkerhed om antallet af potentielle brugere, der ville være villige til at betale for tjenester og dermed sikre platformenes økonomiske bæredygtighed. Kommissionen besluttede i sidste ende at yde støtte til fem sådanne platforme frem til 2021. Deres antal gjorde det imidlertid vanskeligere at tiltrække et tilstrækkeligt antal brugere med henblik på at opnå en kritisk masse, udnytte netværkseffekter og dermed konkurrere effektivt med operatører uden for EU, der leverer lignende tjenester. Siden DIAS-platformene blev operationelle medio 2018, har anvendelsen af deres tjenester været meget lav sammenlignet med det samlede antal aktive Copernicusbrugere, idet kun et lille antal brugere i øjeblikket betaler for nogle af dem. Kommissionen har desuden ikke fremmet brugen af tjenesterne tilstrækkeligt under andre dedikerede instrumenter, der støtter anvendelsen, såsom Horisont 2020 gennem tilskyndelse af støttemodtagerne til at benytte dette nye værktøj til at behandle deres data.

Kommissionen har endnu ikke nogen strategi for, hvordan den skal integrere yderligere adgang til Copernicusdata og -behandling på en omkostningseffektiv måde: Kun ét af de 13 CollGS'er er blevet gennemført ved hjælp af en DIAS-infrastruktur og viser således interesse i konvergens. Kommissionen har endnu heller ikke præciseret, hvordan adgang til og behandling af Copernicusdata og andre rumdata skal integreres i dens initiativ vedrørende den åbne europæiske forskningscloud⁴¹. Initiativet søger at afhjælpe opsplitningen af datainfrastrukturer i EU i almindelighed ved at udvikle faciliteter til lagring, deling og genbrug af videnskabelige data og til gensidig berigelse af forskellige datasæt, herunder jordobservationsdata.

Lovgivningsmæssige foranstaltninger kan fremme anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester, men der er fortsat huller

I sin rumstrategi for Europa fra 2016 forpligtede Kommissionen sig også til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger (hvor det er berettiget og gavnligt) for at introducere Galileo på specifikke markeder eller områder og på længere sigt fremme anvendelsen af rumbaserede løsninger gennem standardiseringsforanstaltninger.

Vi vurderede, hvorvidt Kommissionen effektivt havde identificeret sådanne muligheder for lovgivningsmæssige foranstaltninger eller standardisering med henblik på at støtte anvendelsen af rumbaserede tjenester og havde reageret på dem. Eftersom de gældende retlige bestemmelser også kan hæmme brugen af rumbaserede tjenester (f.eks. regler for offentlige forvaltninger, der forbyder brug af rumdata eller rumbaserede tjenester), undersøgte vi ligeledes, om Kommissionen og de udvalgte medlemsstater havde truffet foranstaltninger med henblik på at identificere og fjerne sådanne hindringer.

Lovgivningsmæssige foranstaltninger lettede brugen af Galileokompatible enheder, men der er behov for en yderligere indsats

Satellitnavigation og tidsbestemmelsestjenester er omfattet af talrige tekniske standarder og regulering. Der kan være tale om EU-regler, nationale regler eller standarder fastlagt gennem internationale aftaler eller af standardiseringsorganisationer. Sådanne foranstaltninger kan understøtte anvendelsen af rumbaserede tjenester, fordi de giver udstyrsproducenterne mulighed for at standardisere deres produkter og sikre, at systemerne er interoperable. Eftersom satellitnavigationssystemer anvender radiofrekvenser, er standarder også nødvendige for at beskytte signalerne mod interferens.

Kommissionen har allerede vedtaget lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at fremme anvendelsen af Galileotjenester inden for trafiksikkerhed og nødtjenester⁴². Disse initiativer har bidraget effektivt til, at nye biler og mobiltelefoner udstyres med Galileokompatible chipsæt, således at beredskabstjenesterne kan nå hurtigere frem til et ulykkessted. I 2020 blev en relevant international standard, som havde givet brugen af GPS fortrinsret som det foretrukne navigationssignal på enheder, ajourført, og gav nu udstyrsproducenter mulighed for at vælge deres foretrukne GNSS, hvilket sandsynligvis vil understøtte en mere udbredt brug af Galileotjenester.

I 2017 identificerede en undersøgelse fra Kommissionen mangler og fremtidige behov for standardisering med henblik på at understøtte Galileos og EGNOS' markedspenetration og foreslog køreplaner for forskellige markedssegmenter⁴³. Kommissionen udarbejdede også en europæisk radionavigationsplan, der indeholder en opgørelse over eksisterende og nye radionavigationssystemer og giver et overblik over den EU-lovgivning, der er relevant for radionavigation⁴⁴. Efter høring af medlemsstaterne definerede Kommissionen tre prioriterede områder, hvor regulering eller standardisering kan være en fordel⁴⁵:

• Intelligent transport og mobilitet: bemandede flyvninger, ubemandede og selvflyvende luftfartøjer, intelligente vejtransportsystemer, søtransport og jernbanetransport
• Intelligent sammenkobling: lokaliseringsbaserede tjenester (f.eks. i smartphones), opkoblede enheder, kendt som tingenes internet (IoT) og interaktion med offentlige forvaltninger
• Intelligente infrastrukturer: tidsbestemmelses- og synkroniseringstjenester i kritiske infrastrukturer såsom energi, telekommunikation og transport.

Ved afslutningen af denne revision var der gjort beskedne fremskridt: En kortlægning af Kommissionens og GSA's aktiviteter vedrørende udvikling af Galileokompatible downstreamstandarder blev medtaget i Galileoarbejdsprogrammet for 2020, og der er undersøgelser og projekter i gang inden for applikationer til flytrafik, vejtransport og søtransport. Men for at det skal være effektivt, er der imidlertid behov for supplerende sektorspecifikke lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for disse sektorer. For så vidt angår vigtige anvendelsesområder for GNSS skal standarderne godkendes af internationale organer, hvilket kan være komplekst og tidkrævende. På relevante områder, f.eks. vejtransport og logistik, selvkørende biler eller droner, er sektorspecifik regulering stadig ufuldstændig eller mangler. Kommissionen holder i øjeblikket øje med disse udfordringer, men der findes ikke nogen tidsplan for udarbejdelsen af hensigtsmæssig regulering eller hensigtsmæssige standarder for de enkelte politikker eller markedssegmenter, som kunne fremme anvendelsen af Galileo yderligere.

Vi konstaterede også kun få fremskridt inden for intelligent sammenkobling og forbindelser mellem offentlige forvaltninger (uden for PRS): Der findes endnu ingen standarder, der kan styrke Galileos position inden for relevante IoT-applikationer eller applikationer, der anvender kunstig intelligens. Med hensyn til at forbinde borgerne med de offentlige forvaltninger har Kommissionens foranstaltninger hidtil været begrænset til landbrugere, der anvender satellitnavigation, som led i et projekt med digitale platforme.

Kommissionen fremmer ikke i tilstrækkelig grad brugen af jordobservation i sine forordninger

En af konklusionerne på Kommissionens kortlægningsprojekt fra 2015 (jf. punkt 32) var, at EU-lovgivning ville kunne bidrage til at gennemføre EU's politikker mere effektivt og mindske den administrative byrde. Et betydeligt fremskridt var vedtagelsen af et retsgrundlag, som tilskyndede medlemsstaterne til at anvende jordobservation til overvågning af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik⁴⁶. Vi konstaterede imidlertid, at der kun var sket begrænsede fremskridt i andre sektorer, hvor lovgivning ville kunne bidrage til bedre at fremme brugen af Copernicus- og andre jordobservationsdata. Indtil videre kræver kun ganske få EU-retsakter såsom forordning 2018/841 om arealanvendelse og overvågning af skovbrug med henblik på at opfylde EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner, at der gøres bedst mulig brug af Copernicus og Galileo til dataindsamling⁴⁷. Desuden har Kommissionen ikke foretaget en omfattende analyse af, hvor EU-lovgivningen i højere grad kan fremme brugen af jordobservationsdata.

Der er ikke gjort meget for at identificere lovgivningsmæssige eller administrative hindringer for anvendelsen af rumbaserede tjenester

Ud over at tekniske standarder kan hindre, at det fulde potentiale ved EU's rumprogrammer udnyttes (jf. punkt 81), kan der også være lovgivningsmæssige eller administrative hindringer for brugen af jordobservations- og satellitnavigationstjenester, f.eks. inden for retshåndhævelse, eller når udbudsregler ikke tillader brugen af sådanne tjenester. Desuden kan anvendelsen af nye teknologier baseret på Sentineldata kræve betydelige ændringer af administrative procedurer og IT-systemer⁴⁸.

Vi konstaterede, at Kommissionen ikke havde et systematisk overblik over, hvordan medlemsstaternes forvaltninger anvender rumdata, og hvorvidt der fandtes lovgivningsmæssige hindringer for brugen af dem. I Italien havde de nationale myndigheder nedsat en arbejdsgruppe på højt plan, der skulle identificere mulige lovgivningsmæssige hindringer på nationalt eller europæisk plan, som kunne påvirke anvendelsen af produkter og tjenester, der leveres af Copernicus og Galileo, men resultaterne af dette arbejde forelå endnu ikke. I Den Tjekkiske Republik, Tyskland og Frankrig havde de nationale myndigheder endnu ikke foretaget en sådan analyse.

Konklusioner og anbefalinger

Vores overordnede konklusion er, at EU's rumprogrammer Galileo og Copernicus leverer værdifulde tjenester og data, som Kommissionen fremmede på forskellige måder, men at den ikke har gjort tilstrækkeligt for at udnytte deres fulde potentiale. Der er behov for en yderligere indsats for at drage nytte af de betydelige investeringer, der er foretaget, for at opnå de forventede samfundsmæssige og økonomiske fordele og dermed styrke EU's indre marked.

I sin rumstrategi for Europa fra 2016 bestræbte Kommissionen sig på bedst muligt at udnytte de økonomiske og samfundsmæssige fordele, som de europæiske rumprogrammer leverer, men den opstillede ikke klare mål og prioriteringer, der forklarede, hvad man realistisk set kunne forvente med "bedst mulig udnyttelse", og den fastsatte ikke en tidsramme for opnåelsen af disse mål (punkt 24-26).

Der findes endnu ikke en omfattende strategi til fremme af anvendelsen af EU's rumprogrammer, og Kommissionens tilgange er kun delvis kædet sammen med specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte strategiske mål, der tydeligt forklarer, hvad der skal opnås (punkt 27-31).

Internt gør Kommissionen god brug af Copernicusdata til politikovervågning. Men den udnytter ikke dataenes fulde potentiale og har endnu ikke udviklet en strategi for en yderligere forbedring af anvendelsen af dem inden for Kommissionen og andre EU-institutioner eller -organer (punkt 32 og 33).

Kommissionen har ikke klart defineret de Copernicus-bemyndigede enheders rolle med hensyn til støtte af anvendelsen. Derfor havde de ikke alle en særlig strategi, og deres tilgange til støtte af anvendelsen var forskellige (punkt 34 og 36).

Kommissionen og GSA modtog kun få oplysninger om medlemsstaternes strategier og tilgange til støtte af anvendelsen. De udvalgte medlemsstaters tilgange varierede, men til trods for lovende initiativer til at sikre en bedre forbindelse mellem rumsektoren og aktører uden for rumsektoren fandtes der ikke nogen omfattende analyser af, hvor Copernicustjenester kunne forbedre effektiviteten og produktiviteten i de offentlige forvaltninger. Desuden har Kommissionen endnu ikke afhjulpet den opsplittede struktur på markederne for rumbaserede tjenester i sin egen tilgang (punkt 37- 42).

Med henblik på at støtte den yderligere anvendelse af EU's rumbaserede tjenester mere effektivt bør Kommissionen:

1. udvikle en omfattende strategi til støtte for anvendelsen af Galileo- og Copernicustjenester, der omfatter alle relevante aktører og enheder på deres forskellige niveauer, præcisere deres roller og fastsætte realistiske og målbare mål, der skal nås
2. sammen med medlemsstaterne identificere, hvor EU's rumbaserede tjenester kan forbedre de offentlige forvaltningers effektivitet og produktivitet med henblik på at afhjælpe markedernes opsplittede struktur.

Tidsramme: 2023.

Leveringen af rumbaserede tjenester er forbundet med en række økonomiske og samfundsmæssige fordele, men der findes ikke nogen almindeligt anerkendt konceptuel og statistisk ramme for udarbejdelse af skøn over disse fordele. Dette gør det til en udfordring at kvantificere disse fordele på pålidelig vis og sætte dem i perspektiv i forhold til rumprogrammernes omkostninger (punkt 43- 45).

Kommissionens skøn over fordelene har mangler med hensyn til metode og dækning. Vurderingen af fordelene ved begge programmer var ikke sammenlignelig, og nogle fordele er muligvis over- eller undervurderede (punkt 46- 48).

Kommissionen skal regelmæssigt overvåge de resultater, der opnås ved gennemførelsen af programmerne, ved hjælp af relevante nøgleresultatindikatorer. Selv om GSA for Galileo har et overordnet set konsekvent system af output- og resultatindikatorer, gør det store antal indikatorer systemet komplekst og vanskeliggør undertiden fortolkningen af dem. For Copernicus giver indikatorerne kun meget basale oplysninger om anvendelsen af tjenesterne og oplyser ikke om opfyldelsen af programmets hovedmål (punkt 49- 52).

Med henblik på at foretage skøn over de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved rumbaserede tjenester på en mere pålidelig og konsekvent måde og foretage en mere effektiv overvågning af opfyldelsen af hovedmålsætningerne, bør Kommissionen:

1. udforme en konceptuel ramme for at foretage skøn over de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved EU's rumprogrammer, der inddrager andre interessenter såsom OECD, ESA og medlemsstaterne, og harmonisere vurderingen af fordelene ved EU's rumprogrammer på grundlag af robuste metoder og pålidelige data
2. overvåge opfyldelsen af de mål, der er fastsat i rumprogrammerne, på grundlag af et sæt af hensigtsmæssige resultatindikatorer.

Tidsramme: 2024.

Der er gjort gode fremskridt med at aktivere Galileokompatible modtagere og muliggøre anvendelsen af Galileo i mange relevante markedssegmenter, men adgangen til centrale funktioner i Galileo er væsentligt forsinket, hvilket kan hæmme dets evne til at vinde markedet for disse tjenester (punkt 55- 58).

De foranstaltninger, der blev truffet for at fremme anvendelsen af Galileotjenester, havde den passende tekniske kvalitet og nåede deres mål med hensyn til resultater og tidsfrister. For mange af de reviderede projekters vedkommende vides det imidlertid endnu ikke, om udviklingen af innovative produkter vil medføre en betydelig ibrugtagning på markedet, hvilket kun kan vurderes på længere sigt (59- 61).

Kommissionens nøgleforanstaltninger for Copernicus sigtede mod at øge bevidstheden om programmet, støtte nystartede virksomheder og samarbejde tættere med medlemsstaterne for at øge anvendelsen. Men målene for og effekten af flere af disse foranstaltninger var imidlertid ikke altid klart defineret, deres bidrag til en struktureret ibrugtagning var uklart, og nogle af dem manglede finansiering (punkt 62- 68).

For så vidt angår Copernicusrelaterede foranstaltninger under Horisont 2020-programmet støttede Kommissionen generelt projekter af god kvalitet, men deres begrænsede antal gjorde det usandsynligt at opnå den forventede effekt. For nogle projekters vedkommende var deres bidrag til anvendelsen uklart (punkt 69-71).

Kommissionen lettede adgangen til Copernicusdata og cloudbaserede tjenester, men dataene leveres i øjeblikket via en række forskellige kanaler. Potentialet for synergier udnyttes endnu ikke, og Kommissionen har ikke præciseret integrationen af Copernicus i initiativet for den åbne europæiske forskningscloud (punkt 72-77).

Med henblik på bedre at kunne støtte anvendelsen og sikre effektiv adgang til rumdata og -produkter bør Kommissionen:

1. træffe de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger, for at Galileos differentieringsfaktorer er fuldstændig parate
2. klart definere målene og den forventede effekt af nøgleforanstaltninger og søge komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger
3. i samarbejde med medlemsstaterne og andre relevante aktører udvikle en langsigtet ramme for en mere bæredygtig og integreret tilgang til adgangen til Copernicusdata og -produkter og søge at integrere Copernicus i EU's cloudbaserede infrastrukturer.

Tidsramme: 2024.

Kommissionens forordning bidrog til enheders kompatibilitet med Galileo inden for trafiksikkerhed og beredskabstjenester, hvilket er lovende for en mere udbredt anvendelse af Galileotjenester. Andre foranstaltninger på prioriterede områder er imidlertid stadig under forberedelse, og der findes stadig ikke nogen tidsplan for, hvornår der kan forventes regulering eller standarder inden for de enkelte politikområder eller markedssegmenter (punkt 80-84).

Inden for jordobservation har Kommissionen ikke fremmet brugen af Copernicusdata i EU-lovgivningen tilstrækkeligt og har endnu ikke udført en omfattende analyse af, hvor EU-lovgivning kan yde et større bidrag til at fremme denne brug (punkt 85).

Lovgivningsmæssige eller administrative hindringer kan hæmme brugen af rumbaserede tjenester. Kommissionen og de udvalgte medlemsstater havde imidlertid ikke et systematisk overblik over sådanne hindringer, og hvordan de kan fjernes (punkt 86-87).

Med henblik på at tilskynde til og yderligere fremme anvendelsen af tjenester under EU's rumprogrammer bør Kommissionen:

1. udføre en analyse af, hvor EU-lovgivning eller standarder kan fremme den bedste anvendelse af Copernicusdata og -produkter
2. i samarbejde med medlemsstaterne identificere lovgivningsmæssige og administrative hindringer, der hæmmer anvendelsen af EU's rumbaserede tjenester, og støtte dem i at fjerne sådanne hindringer
3. fastsætte tidsplaner for hver enkelt relevant markedssegment, hvor regulering eller standardisering kan fremme brugen af Galileo, og overvåge dem nøje.

Tidsramme: 2024.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 23. marts 2021.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Bilag I - Budget for EU's rumprogrammer

Bilag II - Nøgleforanstaltninger i rumstrategien for Europa fra 2016

Bilag III - Lovgivningsmæssige foranstaltninger, der letter anvendelsen af Galileotjenester

Akronymer og forkortelser

C3S: Copernicus-Klimaændringstjenesten

CAMS: Copernicus-Atmosfæreovervågningstjenesten

CEMS: Copernicus-Beredskabstjenesten

CLMS: Copernicus-Landovervågningstjenesten

CMEMS: Copernicus-Havovervågningstjenesten

CollGS: Samarbejdsbaseret jordsegment

Corine: EU-program for koordinering af oplysninger om miljøet

Cosme: EU-program for små og mellemstore virksomheder

DIAS: Data- og informationsadgangstjenester

ECMWF: Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser

EGNOS: Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste

EIB: Den Europæiske Investeringsbank

EIF: Den Europæiske Investeringsfond

ESA: Den Europæiske Rumorganisation

EUMETSAT: Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter

EUSPA: Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

GIS: Geografisk informationssystem

GLMS: Copernicus' globale landovervågningstjeneste

GNSS: Globalt satellitnavigationssystem

GSA: Det Europæiske GNSS-Agentur

IoT: Tingenes internet

JRC: Det Fælles Forskningscenter

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

PRS: Statsreguleret tjeneste

Ordliste

Copernicus: EU's jordobservations- og jordovervågningsprogram, der indsamler og behandler data fra satellitter og jordbaserede følere for at levere miljø- og sikkerhedsoplysninger.

Copernicuskernebrugere: I forbindelse med Copernicusforordningen en EU-institution eller et EU-organ eller en europæisk, national, regional eller lokal myndighed, der har ansvaret for at definere, gennemføre, håndhæve eller overvåge en offentlig tjeneste eller politik.

Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS): Satellitbaseret system, der forbedrer signaler fra GPS og gør dem egnede til sikkerhedskritiske applikationer såsom luftfart.

Galileo: Europæisk globalt satellitbaseret navigationssystem.

Jordsegment: Alle de jordbaserede elementer af et rumfartøjssystem, der bruges til at styre rumfartøjet og videresende data.

Sentinels: Flåde af satellitter, der leverer jordobservationsdata under Copernicusprogrammet.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Edite Dzalbe og attaché Laura Graudina, ledende administrator John Sweeney, opgaveansvarlig Sven Kölling samt revisorerne Agnieszka Plebanowicz, Maria-Isabel Quintela og Aleksandar Latinov.

Slutnoter

¹ Bestemmelserne for både EGNOS og Galileo er fastsat i forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer (EUT L 347, 20.12.2013, s. 1).

² Copernicus-programmet blev oprettet ved forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 (EUT L 122, 24.4.2014, s. 44) og var baseret på EU's tidligere jordovervågningsinitiativ GMES, der blev etableret ved forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 (EUT L 276, 20.10.2010, s. 1).

³ Jf. bilag I for yderligere oplysninger.

⁴ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU, COM(2018) 447 final, 6.6.2018.

⁵ Jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 377/2014.

⁶ Jf. f.eks. OECD (2007), "The Space Economy at a Glance 2007", OECD Publishing.

⁷ Artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47).

⁸ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 26. oktober 2016: En rumstrategi for Europa, COM(2016) 705 final.

⁹ Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om opsving på rumfartsmarkedet (2016/2731(RSP) og af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa (2016/2325(INI)).

¹⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

¹¹ ESA's medlemsstater er Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige samt tredjelandene Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige. Letland og Slovenien er associerede medlemmer.

¹² Artikel 15 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 10 i forordning (EU) nr. 377/2014.

¹³ Artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) nr. 377/2014.

¹⁴ European Association of Remote Sensing Companies (den europæiske sammenslutning for teledetektionsselskaber), Galileo Services, netværket af europæiske regioner, som anvender rumteknologi.

¹⁵ Jf. COM(2016) 705 final, s. 3.

¹⁶ En liste over de planlagte nøgleforanstaltninger i rumstrategien fra 2016 findes i bilag II.

¹⁷ Artikel 27 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 377/2014.

¹⁸ "Copernicus User Uptake Engaging with public authorities, the private sector and civil society".

¹⁹ "Fostering the uptake of Copernicus and space applications", GD GROW (2016), ajourført i juli 2017.

²⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

²¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).

²² "Copernicus and Earth Observation in Support of EU policies - Part I: Copernicus Uptake in the European Commission", 2020.

²³ Markedsrapport for Copernicus, 2019, s. 32.

²⁴ Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Finland og Sverige.

²⁵ Belgien, Irland, Østrig og Finland.

²⁶ Jf. fodnote 18.

²⁷ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til Europa‑Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU, SWD(2018) 327 final af 6.6.2018, s. 11.

²⁸ Den europæiske sammenslutning for teledetektionsselskaber, brancheundersøgelse 2020.

²⁹ "Plan d'applications satellitaires" (2018).

³⁰ Strategiplanen "Rumøkonomi" (2016).

³¹ OECD (2012): "OECD Handbook on Measuring the Space Economy", OECD Publishing.

³² Konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU, SWD(2018) 327 final af 6.6.2018, s. 7.

³³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

³⁴ Artikel 12 og 34 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 377/2014. Artikel 101 i den fremtidige forordning om oprettelse af Unionens rumprogram (jf. fodnote 4).

³⁵ Artikel 4, stk. 3, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 377/2014.

³⁶ Markedsrapporter for Copernicus, 2016 og 2019, s. 8.

³⁷ Jf. også særberetning nr. 7/2009: Forvaltningen af Galileoprogrammet i udviklings- og valideringsfasen.

³⁸ Jf. kapitel 5, punkt iii), i de toårige Horisont 2020-arbejdsprogrammer.

³⁹ Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal, Rumænien og Finland. Spanien, Ungarn og Polen var også i færd med at udvikle eller planlægge etableringen af nationale platforme.

⁴⁰ "Operational Implementation Plan - Proposed approach to implement the roadmap and annexes of the Integrated Ground Segment and Big Data Governance Task Force", 15.6.2016.

⁴¹ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Det europæiske cloudinitiativ - Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa, COM(2016) 178 final af 19.4.2016.

⁴² Jf. bilag III.

⁴³ "Overview of EGNSS downstream standardisation and assessment of gaps and future needs", 1.2.2018.

⁴⁴ "European Radio Navigation Plan", 9.3.2018.

⁴⁵ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "EGNSS downstream standards development", SWD(2019) 454 af 20.12.2019.

⁴⁶ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/746 af 18. maj 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår ændringer af enkeltansøgninger og betalingsanmodninger og kontrol (EUT L 125 af 22.5.2018, s. 1).

⁴⁷ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

⁴⁸ Særberetning nr. 4/2020: Anvendelse af nye billedteknologier til monitorering under den fælles landbrugspolitik: Der er generelt gjort konstante fremskridt, som dog har været langsommere inden for klima- og miljøovervågning.

⁴⁹ Kucera, J., Janssens-Maenhout, G., Brink, A., Greidanus, H., Roggeri, P., Strobl, P., Tartaglia, G., Belward A., M. Dowell, Copernicus and Earth observation in support of EU policies - Part I: Copernicus uptake in the European Commission, EUR 30030 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2020, ISBN 978-92-76-14559-2, doi:10.2760/024084, JRC118879.

⁵⁰ Copernicus-workshop: Fremme af synergier i Copernicus' ibrugtagningsaktiviteter på europæisk og nationalt plan, den 19. juni 2019.

⁵¹ https://www.nist.gov/news-events/news/2019/10/economic-benefits-global-positioning-system-us-private-sector-study

⁵² COM(2020) 66 final af 19.2.2020.

Tidsplan

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Figur 5: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.