EFRU-støtte til SMV'ers konkurrenceevne: Svagheder i støttens udformning svækker finansieringens effektivitet

Resumé

I Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er et bærende element i EU's økonomi, og EU har et politisk mål om at øge deres konkurrenceevne. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrager til at opfylde dette mål. Forbedring af SMV'ers konkurrenceevne var EFRU's næststørste tematiske mål i programperioden 2014-2020 med et budget på ca. 40,3 milliarder euro.

II Vi undersøgte, om EFRU bidrog til at forbedre SMV'ers konkurrenceevne i perioden 2014-2020, ved at vurdere, hvordan EFRU-programmerne adresserede SMV'ernes behov, og om programmernes forslagsindkaldelser og udvælgelsesprocedurer sikrede, at de støttemodtagende SMV'er fik øget deres konkurrenceevne. Vi udvalgte EFRU-programmer vedrørende tematisk mål 3 "Fremme af SMV'ers konkurrenceevne" i Tyskland, Italien, Polen og Portugal. Vi udtog en stikprøve på i alt 24 projekter.

III I perioden 2014-2020 krævedes det ikke, at medlemsstaterne tilpassede EFRU-programmernes foranstaltninger vedrørende SMV'ers konkurrenceevne til deres egne nationale/regionale strategier.

IV Ved udgangen af 2019 var det hensigten, at der skulle ydes direkte EFRU-støtte til 0,8 millioner af de i alt næsten 25 millioner SMV'er i EU (3,3 %). Vores revision viste, at medlemsstaterne anvendte forskellige finansieringstilgange i deres nationale og regionale EFRU-programmer. Flere medlemsstater sigtede mod at finansiere et stort antal SMV'er i stedet for at fokusere på de nøglefaktorer, der begrænsede SMV'ers konkurrenceevne. Dette resulterede ofte i små projekter, der ikke sikrede den kritiske masse af finansiering, der er nødvendig for at få reel effekt på SMV'ernes konkurrenceevne.

V Vi konkluderer samlet set med hensyn til de fire medlemsstater, der er omfattet af denne revision, at EFRU-støtten i perioden 2014-2020 stimulerede SMV'ernes villighed til at investere. Dens effektivitet med hensyn til at øge deres konkurrenceevne var imidlertid svækket af mangler i den finansieringstilgang, som medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder anvendte. Nærmere bestemt konstaterede vi følgende:

• I de fleste EFRU-programmer adresserede indkaldelserne af projektforslag ikke alle de relevante hindringer for udvikling af konkurrenceevnen, som de støttemodtagende SMV'er oplevede. I stedet fokuserede indkaldelserne kun på medfinansiering af specifikke produktive investeringer såsom indkøb af nye maskiner. I mange tilfælde resulterede EFRU-projekterne derfor ikke i påviselige forbedringer af SMV'ernes konkurrencesituation med hensyn til deres drift og markedsposition, deres internationalisering, deres finansielle situation eller deres innovationskapacitet.
• EFRU-projektfinansieringen blev hovedsagelig tildelt på grundlag af ikkekonkurrenceprægede forslagsindkaldelser og udvælgelsesprocedurer, hvor alle ansøgninger, der opfyldte minimumskriterierne, udløste finansiering.
• EFRU-finansieringen blev ydet som tilskud snarere end som finansielle instrumenter, dvs. tilbagebetalingspligtige former for støtte såsom lån, garantier eller egenkapital. Der var dog ingen af de reviderede SMV'er, der angav vanskeligheder med adgang til finansiering som en væsentlig hindring for, at de kunne øge deres konkurrenceevne. Anvendelse af tilbagebetalingspligtige former for støtte ville have betydet, at EFRU kunne støtte flere virksomheder.

VI Nogle af de støttemodtagende SMV'er i vores stikprøve forbedrede deres konkurrenceevne ved hjælp af deres EFRU-finansierede projekter, men de fleste gjorde ikke. Adskillige af dem ville have foretaget de samme investeringer selv uden EU-finansiering. I nogle tilfælde forringede EFRU-finansieringen de økonomiske udsigter for ikkestøttemodtagende SMV'er, der konkurrerede på de samme markeder som de støttemodtagende SMV'er. Dette reducerede EU-støttens samlede effekt.

VII Vores revisionsresultater skal ses i sammenhæng med lanceringen af den næste generation af EFRU-programmer for perioden 2021-2027, og vi anbefaler, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til - og støtter dem i bestræbelserne på -

• at ændre EFRU-indkaldelsernes udformning
• at ændre EFRU-udvælgelsesprocedurerne vedrørende tilskudsfinansiering
• at prioritere tilbagebetalingspligtig støtte til SMV'ers konkurrenceevne.

Dette bør medvirke til, at Kommissionen og medlemsstaterne kan gøre bedre brug af EFRU-midler til at øge SMV'ers konkurrenceevne i perioden 2021-2027.

Indledning

Små og mellemstore virksomheder i EU

01 I 2018 var der næsten 25 millioner virksomheder i EU-28-medlemsstaterne. Næsten alle (99,8 %) var klassificeret som SMV'er (små og mellemstore virksomheder), og 92,9 % havde under 10 ansatte. SMV'er opererer i næsten alle økonomiske sektorer og i meget forskelligartede lokale og nationale miljøer. De kan være innovative opstartsvirksomheder eller traditionelle virksomheder, og de kan have forskellige ejerskabsstrukturer (jf. tekstboks 1).

02 SMV'er er en vigtig kilde til job og økonomisk vækst, idet de beskæftiger 63 % af EU's arbejdsstyrke og genererer 52 % af værditilvæksten i EU (jf. tabel 1). I 2018 var Italien den medlemsstat, der havde flest SMV'er (3,7 millioner), mens Malta havde færrest (31 700).

EU's politik vedrørende SMV'er har fokus på konkurrenceevne

03 I overensstemmelse med nærhedsprincippet¹ deler medlemsstaterne og Kommissionen ansvaret for støtten til SMV'er. EU's politik er baseret på artikel 173 i TEUF² og har til formål at styrke SMV'ers konkurrenceevne gennem initiativer til at forbedre erhvervsklimaet og øge produktiviteten i en industri med potentiale til at konkurrere globalt, samtidig med at jobskabelse og ressourceeffektivitet sikres. Medlemsstaterne har det primære ansvar for at gennemføre SMV-relaterede politikker. Kommissionen støtter SMV'er via reguleringsinitiativer, EU-finansiering, bevidstgørelse og udveksling af gode praksis.

04 Den vigtigste strategiske ramme for EU's politik for støtte til SMV'er i perioden 2014-2020 er "Small Business Act" for Europa (SBA)³, som har til formål at forbedre det erhvervsklima, SMV'er opererer i. Rammen blev udvidet af:

• opstarts- og opskaleringsinitiativet⁴ i 2016
• SMV-strategien⁵ i 2020, som satte øget fokus på at hjælpe SMV'er med den grønne og digitale omstilling.

05 Endelig tages der også hensyn til SMV'er i mere overordnede politikker såsom EU's industripolitik⁶, Europa 2020-strategien⁷ og senest den europæiske grønne pagt⁸.

SMV'er mister konkurrenceevne i forhold til store virksomheder

06 Kommissionen beskriver en virksomheds konkurrenceevne som dens evne til at opnå en fordel på markedet ved at reducere sine omkostninger, øge sin produktivitet, forbedre, differentiere og innovere med hensyn til sine produkters/tjenesteydelsers kvalitet og forbedre sin markedsføring og branding⁹.

07 Den vigtigste indikator til måling af en virksomheds konkurrenceevne er dens produktivitet. Men konkurrenceevne kan også vurderes på andre måder¹⁰:

• Tidligere eller aktuel konkurrenceevne kan måles ved at se på en virksomheds rentabilitet, markedsandel (inkl. eksport), overlevelse og vækst.
• Andre indikatorer afspejler markedernes dynamiske karakter og måler potentialet for fremtidig konkurrenceevne, som hovedsagelig knytter sig til virksomhedens kapacitet inden for forskning, udvikling og innovation (FUI).

08 Statistikker fra Eurostat¹¹ viser for EU som helhed, at SMV'er (med under 250 ansatte) fra 2011 til 2018 oplevede et betydeligt fald i deres konkurrenceevne i forhold til store virksomheder. Tre nøgleindikatorer illustrerer denne tendens:

• Omsætningsstigningen var otte gange lavere for SMV'er end for store virksomheder, hvilket førte til et betydeligt fald i SMV'ernes markedsandel (jf. figur 1).

• Næsten alle nye job blev skabt af store virksomheder, så SMV'ernes andel af den samlede beskæftigelse faldt fra 67 % til 63 % (jf. figur 2).

• Værditilvæksten, som afspejler indtægterne fra driften, steg med 11 % i store virksomheder, men stagnerede i SMV'er. Som følge heraf stod SMV'er for 52 % af værditilvæksten i 2018 sammenlignet med 58 % i 2011 (jf. figur 3).

09 Desuden havde kun få europæiske SMV'er internationale forretningsaktiviteter i 2018, idet 2,7 % eksporterede til lande uden for EU og 4,9 % eksporterede til andre medlemsstater. Til sammenligning eksporterede 59 % af de store virksomheder til lande uden for EU og 58 % til andre medlemsstater¹².

EU-finansiering til SMV'er

EFRU er en af de største EU-finansieringskilder for SMV'er og har konkurrenceevne som et specifikt tematisk mål

10 De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) - heriblandt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - er blandt de største EU-programmer, der yder finansiel støtte til SMV'er. I perioden 2014-2020 tildelte EFRU-finansierede programmer 54,4 mia. euro til SMV-relaterede foranstaltninger under specifikke prioriteter kaldet "tematiske mål" (TM'er).

11 De fleste af EFRU's TM'er for 2014-2020 kan direkte eller indirekte bidrage til at øge SMV'ers konkurrenceevne. TM 3, "Fremme af SMV'ers konkurrenceevne", er det tematiske mål, der er tildelt næstflest EFRU-midler - 40,3 milliarder euro ud af i alt 201,5 milliarder euro fra EU-budgettet pr. juni 2021 (jf. figur 4).

12 I bilag I vises de forskellige typer SMV-finansieringsforanstaltninger under EFRU med angivelse af deres interventionskoder og deres relation til en række tematiske mål. Under TM 3 ydes der primært støtte til udvikling af SMV'ers konkurrenceevnepotentiale ved adressering af følgende investeringsprioriteter:

• fremme af iværksætteri
• udvikling af nye forretningsmodeller, navnlig med hensyn til internationalisering
• støtte til avanceret kapacitet til udvikling af produkter og tjenesteydelser
• støtte til SMV'ers kapacitet til vækst på regionale, nationale og internationale markeder og til at beskæftige sig med innovationsprocesser.

13 I alt ydes tre fjerdedele af EFRU-midlerne til SMV'er (75 %) som direkte støtte.

14 EIB-Gruppen og følgende EU-programmer yder også finansiering: COSME (SMV'ers konkurrenceevne)¹³, Horisont 2020 (forskning og innovation)¹⁴ og Et Kreativt Europa (kultur)¹⁵.

Supplerende EU-midler frigivet til SMV'er som reaktion på covid-19-pandemien

15 I 2020 vedtog EU forordningerne om CRII og CRII+¹⁶, som gjorde det muligt at anvende de resterende midler for perioden 2014-2020 mere fleksibelt til at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Disse initiativer indførte også fleksible ordninger, som gjorde det lettere for medlemsstaterne at anvende EU-midler. I oktober 2021 var de mest relevante ændringer i denne henseende følgende:

• en forhøjelse af EFRU-midlerne til generiske produktive investeringer med 5,8 milliarder euro, dvs. med 38 % i forhold til de planlagte beløb i 2019
• en overførsel af 1,6 milliarder euro (ca. 5 %) fra de EFRU-midler, der var beregnet til de mere udviklede regioner¹⁷
• et øget fokus på at støtte driftskapital og hjælpe SMV'er i vanskeligheder.

16 I december 2020 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet Kommissionens forslag til initiativet Next Generation EU (NGEU)¹⁸, der omfatter REACT-EU-faciliteten. Denne facilitet skal dække et potentielt finansieringsgab i 2021 og 2022, indtil programmerne for 2021-2027 er vedtaget. I oktober 2021 var 6,6 milliarder euro i EFRU-midler (19 % af det samlede REACT-EU-budget¹⁹) tildelt til SMV'ers konkurrenceevne og forretningsudvikling. Vi er i gang med en revision vedrørende Kommissionens umiddelbare reaktion på covid-19-pandemien via CRII, CRII+ og REACT-EU²⁰.

17 I programperioden 2021-2027 vil EU fortsat finansiere foranstaltninger til styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne:

• EFRU²¹ vil støtte SMV'ers konkurrenceevne under samme politikmål som FUI, IKT og udvikling af færdigheder.
• I oktober 2021 var der fra REACT-EU tildelt 6,6 milliarder euro (i 2020-priser) til EFRU-finansiering af virksomheder.
• Under Horisont Europa er 7,1 milliard euro specifikt øremærket til innovation i SMV'er²², og InvestEU vil finansiere erhvervsinvesteringer i SMV'er og midcapselskaber.
• Genopretnings- og resiliensfaciliteten²³ vil også yde støtte til SMV'er. Midlerne herfra skal tildeles senest i 2023 og anvendes senest i 2026.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

18 Ved vores revision undersøgte vi EFRU's rolle med hensyn til at øge SMV'ers konkurrenceevne i programperioden 2014-2020. Nærmere bestemt vurderede vi:

• om medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder ved udformningen af deres nationale og regionale EFRU-programmers foranstaltninger til at øge SMV'ers konkurrenceevne anvendte ensartede tilgange med hensyn til målretning af TM 3-midler og opnåelse af det overordnede udbredelsesmål
• om EFRU-støtten havde bidraget til at øge SMV'ernes konkurrenceevne
• om finansieringstilgangen i de fire undersøgte medlemsstaters EFRU-programmer dækkede SMV'ernes behov
• om gennemførelsen af forslagsindkaldelser og udvælgelser samt udbetalingen af midler under EFRU-programmerne maksimerede effekten af EFRU-støtten til SMV'ers konkurrenceevne.

19 Vores revision fokuserede på perioden 2014-2020 indtil udgangen af 2019:

• Vi udvalgte EFRU-programmer vedrørende tematisk mål 3 "Fremme af SMV'ers konkurrenceevne" i Tyskland, Italien, Polen og Portugal. Disse fire medlemsstater havde planlagt de største absolutte beløb under TM 3 (jf. figur 5). I hver medlemsstat undersøgte vi to regionale operationelle programmer (OP'er) for 2014-2020. I disse otte programmer vurderede vi 16 indkaldelser og udvælgelsesprocedurer vedrørende TM 3. Vi undersøgte også ét nationalt eller tematisk OP for hver medlemsstat for at vurdere koordineringen og komplementariteten med de regionale OP'er, undtagen i Tyskland, hvor der ikke findes et nationalt program.
• I hvert regionalt OP reviderede vi 3 projekter, så vi havde en samlet stikprøve på 24 projekter (jf. bilag II). 22 af disse projekter gav direkte støtte til SMV-investeringer, mens 2 støttede enheder, som ydede bistand til SMV'er.
• Projekterne blev udvalgt med henblik på at give illustrative eksempler på, hvordan forslagsindkaldelserne fungerede.

Vores analyse omfattede ikke de kriseordninger, der blev indført i kølvandet på covid‑19-pandemien (jf. punkt 15 og 16), men vi gennemgik de ændrede programmer. Vi beskæftigede os ikke med indkaldelser og støttemodtagere på turistområdet eller med finansielle formidlere og foranstaltninger, hvor der blev anvendt finansielle instrumenter, da vi allerede har dækket disse emner i tidligere revisioner²⁴.

20 I de 22 projekter, hvor EFRU havde ydet direkte finansiel støtte til SMV'er, undersøgte vi, hvordan virksomhedernes samlede konkurrenceevne havde udviklet sig efter projektafslutningen. Nærmere bestemt så vi på deres drift og markedsposition, deres internationalisering²⁵, deres finansielle situation og deres innovationskapacitet. Hvor det var muligt, anvendte vi også databaser til at foretage resultatsammenligninger mellem de støttemodtagende SMV'er og lignende virksomheder (med tilsvarende omsætning og tilsvarende antal ansatte, i konkurrence på de samme lokale og regionale markeder) (jf. punkt 36).

21 Vi undersøgte dokumenter fra Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og dens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW).

22 Vi undersøgte også relevante dokumenter stillet til rådighed af forvaltningsmyndighederne, de støttemodtagende SMV'er og tredjeparter i de fire medlemsstater, og vi analyserede rapporter og vurderede data vedrørende de EU-finansierede projekter.

23 Vi interviewede og udsendte spørgeskemaer til myndighederne i de udvalgte medlemsstater og til alle 24 støttemodtagere i vores stikprøve, og vi konsulterede relevante universiteter og SMV-forskningscentre, erhvervsorganisationer og andre enheder på regionalt og nationalt plan samt EU-plan.

24 På grund af de gældende sundheds- og hygiejnerestriktioner var alle interviews virtuelle, herunder dem, der blev gennemført med de støttemodtagende SMV'er, og det var ikke muligt at foretage kontrol på stedet. Vi kunne derfor ikke fuldt ud vurdere, om de medfinansierede investeringer var foretaget. Vi kunne heller ikke kontrollere nøjagtigheden af de overvågningsoplysninger, som Kommissionen havde modtaget fra de nationale myndigheder, der gennemfører EFRU-programmerne.

25 I betragtning af SMV'ernes økonomiske relevans for EU's økonomi og omfanget af EFRU-støtten har vores beretning potentiale til at levere nyttigt input og medvirke til, at Kommissionen og medlemsstaterne kan gøre bedre brug af EFRU-midler til at øge SMV'ers konkurrenceevne i perioden 2021-2027.

Bemærkninger

Medlemsstaternes brug af EFRU til at fremme SMV'ers konkurrenceevne er ikke målrettet nok

26 Vi så på, hvordan medlemsstaterne havde udformet deres EFRU-programmer og deres finansieringstilgange til at støtte foranstaltninger, der skulle øge SMV'ers konkurrenceevne. Nærmere bestemt undersøgte vi, om medlemsstaternes finansieringstilgange var rettet mod områderne med størst vækstpotentiale, hvor stor en andel af SMV'erne det var hensigten at støtte i programperioden 2014-2020, og hvor meget finansiering hver støttemodtagende SMV i gennemsnit kunne forvente at modtage.

Manglende krav om målretning af programmer mod områderne med størst vækstpotentiale medfører en risiko for, at EFRU-støtten ikke sikrer en kritisk masse

27 EFRU-forordningen for programperioden 2014-2020 fastsatte ikke, at medlemsstaterne skulle udarbejde strategier for, hvordan de bedst kunne støtte deres SMV'ers konkurrenceevne under TM 3. Til sammenligning skulle medlemsstaterne med hensyn til EFRU-finansieringen under det tematiske mål "Forskning og innovation" (TM 1) udarbejde strategier for intelligent specialisering (RIS3'er) som grundlag for identificering af områderne med størst potentiale for konkurrencemæssige fordele og udforme deres programmer i overensstemmelse hermed.

28 Med hensyn til TM 3 anmodede Kommissionen kun medlemsstaterne om at dokumentere, at deres EFRU-foranstaltninger var i harmoni med SBA's strategiske ramme²⁶ for forbedring af erhvervsklimaet for SMV'er. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at prioritere de områder, der var identificeret i deres RIS3'er, når de tildelte midler til at fremme SMV'ers konkurrenceevne. Da der ikke var noget lovkrav om at tilpasse EFRU-foranstaltningerne til nationale/regionale strategier for SMV'ers konkurrenceevne, havde Kommissionen dog kun begrænsede muligheder for at sikre, at EFRU-finansieringen blev rettet mod områderne med størst vækstpotentiale.

29 For programperioden 2021-2027 er der fastsat grundforudsætninger vedrørende SMV-finansiering under specifikt mål 1.1 (FUI) og 1.4 (udvikling af færdigheder), men der er ikke fastsat grundforudsætninger vedrørende EFRU-programmers tildeling af midler under specifikt mål 1.3 (SMV'ers konkurrenceevne²⁷).

30 I programperioden 2014-2020 anvendte medlemsstaterne forskellige tilgange ved tildelingen af EFRU-støtte til SMV'ers konkurrenceevne under TM 3. Luxembourg og Nederlandene tildelte ingen EFRU-midler til SMV'ers konkurrenceevne, mens andre tildelte en betydelig del af deres EFRU-finansiering til dette formål. Polen, Italien og Portugal tildelte de største absolutte beløb, og Portugal, Det Forenede Kongerige og Sverige tildelte den største andel af deres respektive EFRU-midler (jf. figur 5).

31 Det var hensigten, at der i perioden 2014-2020 skulle ydes EFRU-støtte til 3,3 % af alle SMV'er i EU senest i 2023, og denne andel blev forhøjet til 6,1 % ved programændringen i 2020 (jf. punkt 33). Ved udgangen af 2019 var der ydet direkte EFRU-støtte til 0,5 millioner af de næsten 25 millioner SMV'er i EU (1,9 %).

32 Medlemsstaternes EFRU-programmer var forskellige med hensyn til, hvor mange SMV'er der skulle finansieres under tematisk mål 3 (jf. figur 6). I Irland forventedes f.eks. over 67 000 SMV'er at modtage støtte i 2019 (over 25 % af alle SMV'er). I absolutte tal havde Frankrig rettet sin indsats mod flest virksomheder (næsten 160 000 SMV'er). Til sammenligning planlagde andre medlemsstater kun at støtte nogle få hundrede virksomheder; f.eks. ville Østrig yde finansiering til 435 SMV'er²⁸.

33 I gennemsnit ydede EFRU-programmerne ca. 42 000 euro til hver støttemodtagende SMV. Vores analyse viser imidlertid, at der var betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det faktiske beløb, som hver støttemodtagende SMV modtog, fra ca. 392 000 euro pr. projekt i Østrig til under 1 000 euro i Irland. I 2019 tildelte i alt seks EU-medlemsstater i gennemsnit under 30 000 euro pr. projekt (Irland, Frankrig, Danmark, Sverige, Spanien og Det Forenede Kongerige). Projekter med så lav finansiering risikerer ikke at opnå den kritiske masse, der er nødvendig for at få reel effekt på SMV'ernes konkurrenceevne.

34 I 2019 var gennemførelsen af EFRU-programmerne godt i gang, idet der allerede var ydet støtte til over halvdelen af de SMV'er, der skulle støttes (jf. bilag III). På baggrund af covid-19-udbruddet blev programmerne ændret med henblik på at støtte SMV'er under pandemien (jf. også punkt 15 og 16). Målene blev derfor opjusteret, så antallet af SMV'er, der skulle støttes, næsten blev fordoblet (fra ca. 800 000 SMV'er i 2019 til 1,5 millioner SMV'er i 2020). Dette skyldtes især Italien, som sigtede mod at støtte seks gange så mange SMV'er som oprindelig planlagt, hvilket øgede antallet af virksomheder, der skulle støttes, med over en halv million. Også fem andre medlemsstater mere end fordoblede deres mål. På tidspunktet for revisionen kunne vi endnu ikke vurdere, om de ændrede mål var realistiske, og om disse medlemsstater vil have kapacitet til at yde effektiv støtte til et så kraftigt forøget antal SMV'er.

EFRU-støtten forbedrede ikke i væsentlig grad de støttede SMV'ers konkurrenceevne

35 I en stikprøve på 22 projekter med direkte finansiel EFRU-støtte til SMV'er undersøgte vi, hvordan virksomhedernes aktuelle og potentielle konkurrenceevne havde udviklet sig efter projektafslutningen. Vi vurderede SMV'ernes:

• drift og markedsposition (salgsstigning, markedsandel, omkostninger, rentabilitet, arbejdsproduktivitet)
• internationalisering (eksportintensitet, eksportandel, tilstedeværelse på nye udenlandske markeder)
• finansielle situation (finansiel uafhængighed, current ratio)
• innovationskapacitet (innovation vedrørende produkter eller tjenesteydelser, forsknings- og udviklingsaktiviteter).

Vi vurderede også, om EFRU-støtten havde omfattende fokus på konkurrenceevnefaktorer for at gøre SMV'erne klar til fremtiden.

36 Hvor det var muligt, sammenholdt vi de støttemodtagende SMV'ers økonomiske og finansielle resultater med industribenchmarks og resultater for lignende virksomheder (med hensyn til omsætning og antal ansatte), som konkurrerede på de samme lokale eller regionale markeder). Til denne analyse anvendte vi europæiske og nationale statistikker samt kommercielle databaser (jf. bilag IV for nærmere oplysninger om indikatorer).

Nogle af de undersøgte SMV'er gjorde god brug af EFRU-støtten, men de fleste gjorde ikke

37 EFRU-støtten stimulerede investeringer i de støttemodtagende SMV'er i vores stikprøve: Støttemodtagerne brugte støtten til at udvide deres produktionskapacitet ved at købe nyt udstyr (14 ud af 22 projekter) eller opskalere produktionsanlæg (6 ud af 22).

38 De fleste af de reviderede SMV'er opnåede små, trinvise forbedringer af deres konkurrenceevne, men nogle konkurrenceevnefaktorer blev ikke forbedret - f.eks. eksport og FoU-kapacitet. I tekstboks 2 beskrives EFRU-projekternes bidrag til to støttemodtagende SMV'ers konkurrenceevne. Begge projekter satte gennem trinvise forbedringer SMV'erne i stand til at forblive på markedet trods intens konkurrence.

39 Vi vurderer samlet set, at de fleste undersøgte projekter i bedste fald resulterede i trinvise forbedringer af specifikke produkter, tjenesteydelser eller processer i den støttemodtagende SMV. EFRU-støtten forbedrede måske visse aspekter, men havde ingen mærkbar betydning for SMV'ernes samlede konkurrenceevne. Dette rejser tvivl om EFRU-støttens gavnlige effekt (jf. punkt 40-46).

Rentabiliteten steg i næsten halvdelen af de støttemodtagende SMV'er

40 EFRU-finansieringen bidrog til at øge salget i 14 af de 22 SMV'er i stikprøven, mens 10 opnåede øget rentabilitet. Forbedringerne var mindre med hensyn til de tre andre kriterier, vi brugte til at vurdere SMV'ernes drift og markedsposition. En fjerdedel øgede deres markedsandel, mens ca. en tredjedel reducerede deres omkostninger og/eller forbedrede arbejdsproduktiviteten (jf. figur 7). De fleste af de støttemodtagende SMV'er, vi interviewede, oplyste, at projekternes effekt generelt blev mere end opvejet af eksterne faktorer (nye produkter og mærker på markedet, ændrede markedstendenser, interne omstruktureringer).

Lidt mere end en tredjedel af de undersøgte SMV'er øgede deres eksportaktiviteter

41 Ikke alle SMV'er er eksportorienterede. Før EFRU-projekternes begyndelse solgte 17 af de 22 SMV'er i stikprøven primært deres produkter på de lokale, regionale eller nationale markeder. Halvdelen eksporterede under 10 % af deres salg eller eksporterede slet ikke.

42 Vores analyse viste, at 9 af de 22 støttemodtagende SMV'er opnåede øget international eksponering efter at have fået EFRU-støtte. Syv af disse SMV'er øgede deres eksportintensitet, fem øgede deres internationale salgsandel, og fire kom ind på nye udenlandske markeder (jf. figur 8).

43 Når virksomhederne søgte støtte under specifikke ekspansions- eller diversificeringsinitiativer for at nå ud på nye, internationale markeder, førte det ikke altid til øget eksport. Projekter under sådanne initiativer vedrørte hovedsagelig SMV-deltagelse i handelsmesser. Disse projekter blev imidlertid ikke suppleret med en strategi for internationalisering eller eksportmarkedsindtrængning, med en dybtgående analyse af målmarkederne eller med faglig videreuddannelse af personalet med henblik på international handel.

Under en tredjedel af de støttemodtagende SMV'er forbedrede deres finansielle situation

44 Vores analyse viste også, at 8 af de 22 SMV'er i vores stikprøve forbedrede deres finansielle indikatorer. De forbedrede deres evne til at opfylde langsigtede forpligtelser (finansiel uafhængighed), og seks af dem forbedrede også deres evne til at tilbagebetale kortfristet gæld (current ratio). For de andre SMV'er var den finansielle situation enten uden væsentlige ændringer eller forværret efter projektet (jf. figur 9).

Næsten alle projekter sigtede mod innovation vedrørende produkter/tjenesteydelser, men kun få gjorde fuld brug af FUI

45 21 af de 22 projekter investerede i innovation, hovedsagelig vedrørende produkter eller tjenesteydelser, men også vedrørende processer. De fleste projekter sikrede trinvis innovation ved at sætte SMV'erne i stand til at anskaffe nyt udstyr, så de kunne udvikle deres aktuelle produkters specifikke tekniske karakteristika. Vi vurderede, at ni af EFRU-projekterne havde potentiale til at øge SMV'ernes konkurrenceevne (jf. figur 10). Seks af disse ni SMV'er udviklede produkter, der endnu ikke fandtes på det marked, hvor de opererede (én registrerede et patent for at beskytte sin intellektuelle ejendomsret).

46 Tre EFRU-projekter havde også en positiv effekt på de støttemodtagende SMV'ers langsigtede FoU-kapacitet (jf. figur 10). De resterende 19 projekter adresserede ikke den typiske mangel på langsigtet FoU-kapacitet, som i væsentlig grad begrænser SMV'ers konkurrenceevne. Vi bemærkede også, at langt størstedelen af SMV'erne i vores stikprøve ikke samarbejdede med andre enheder om forskning, udvikling og innovation (jf. punkt 62).

EFRU-støtten har i nogle tilfælde haft en "forskydningseffekt"

47 EU's statsstøtteregler skal begrænse konkurrencefordrejninger og negative konsekvenser af offentlige interventioner²⁹. EFRU-støtte til fremme af SMV'ers konkurrenceevne indebærer, at offentlige myndigheder med statslige midler giver en række udvalgte virksomheder en fordel. EFRU-støtte kan dog fritages fra statsstøttereglerne, hvis de kompetente myndigheder vurderer, at den ikke fordrejer konkurrencen³⁰.

48 Vi identificerede fem tilfælde, hvor EFRU-støtten til SMV'erne kan have forringet de økonomiske udsigter for ikkestøttemodtagende SMV'er, der konkurrerede på de samme markeder, og dermed kan have forringet den samlede SMV-konkurrenceevne; to af disse tilfælde er beskrevet i tekstboks 3. Dette kaldes en "forskydningseffekt", og risikoen er særlig høj, når støtten er rettet mod SMV'er, der hovedsagelig opererer på lokale og/eller regionale markeder.

Støtte til enkeltstående projekter begrænser EFRU's potentielle effekt

49 Vi vurderede, om finansieringstilgangen i de fire reviderede medlemsstaters EFRU-programmer opfyldte SMV'ernes behov, og om den havde bidraget til at øge deres konkurrenceevne.

Størstedelen af EFRU-støtten blev tildelt enkeltstående projekter uden at adressere de nøglefaktorer, der begrænsede SMV'ers konkurrenceevne

50 I programperioden 2014-2020 blev der under flere forskellige tematiske mål tilsammen øremærket 40,6 milliarder euro (75 % af den samlede EFRU-finansiering) til at støtte individuelle SMV'er med enkeltstående projekter (jf. bilag I). Da vi analyserede vores stikprøve på 24 EFRU-støttede projekter under TM 3 og de 16 relaterede indkaldelser af forslag under de 11 EFRU-programmer (jf. også punkt 63), konstaterede vi, at projekterne kun havde begrænsede afsmittende virkninger. Det vil sige, at EFRU-støttens gavnlige effekt på de undersøgte SMV'er ikke bredte sig videre til de SMV'er, der ikke modtog direkte finansiel støtte.

51 Vi bad SMV'erne i vores stikprøve om at angive de vigtigste faktorer, der hindrede dem i at øge deres konkurrenceevne (jf. figur 11). De fleste SMV'er i stikprøven svarede, at der var adskillige hindringer. De hyppigst nævnte var vanskeligheder med at finde kvalificeret arbejdskraft, lovgivningsmæssige hindringer og administrative byrder. Disse oplysninger stemmer overens med resultater fra andre nylige undersøgelser foretaget af Kommissionen, ECB og EIB³¹.

52 Vi konstaterede imidlertid i alle de otte regionale EFRU-programmer, som vi undersøgte, at projekterne normalt adresserede en specifik konkurrenceevnefaktor uden at tackle virksomhedernes behov i bredere forstand. Dette kan svække EFRU-støttens effektivitet.

53 De fleste af projekterne i vores stikprøve fokuserede på anskaffelse af nye produktionsmaskiner eller mere teknologisk avanceret udstyr. Dette satte støttemodtagerne i stand til at øge produktionskapaciteten og fremstille produkter af højere kvalitet og med mere avancerede egenskaber. Det var imidlertid ikke alle projekter, der i tilstrækkelig grad adresserede det afgørende behov for at sikre effektivitet, og i nogle tilfælde endte SMV'er med at investere betydelige ressourcer uden at forbedre deres samlede konkurrenceevne (jf. eksemplet i tekstboks 4).

54 Vores analyse viste også, at ingen af de reviderede projekter adresserede spørgsmålet om adgang til kvalificeret arbejdskraft (den faktor, som flest SMV'er i vores stikprøve angav som en begrænsning for deres konkurrenceevne). F.eks. kombinerede ingen af projekterne investeringsstøtte med opskalering af eksisterende færdigheder i virksomhederne. Sådanne aktiviteter støttes generelt af ESF, men vi konstaterede, at kun to forslagsindkaldelser gav mulighed for at kombinere EFRU- og ESF-støtte i samme projekt.

55 Vi undersøgte også, om forvaltningsmyndighederne var proaktive med hensyn til at identificere, hvordan SMV'ers behov for at øge deres konkurrenceevne bedst kunne konstateres og adresseres. Vores analyse viste, at der i de fleste af de undersøgte forslagsindkaldelser var potentiale til en mere omfattende tilgang, som kunne have adresseret flere af hindringerne for udvikling af SMV'ernes konkurrenceevne. De fleste indkaldelser krævede f.eks., at SMV'erne som del af deres projektansøgning indsendte en forretningsplan med angivelse af deres specifikke behov og udfordringer.

56 Vi konstaterede imidlertid, at de fleste forvaltningsmyndigheder ikke brugte disse forretningsplaner med henblik på at foreslå en pakke af finansiel og ikkefinansiel støtte. I stedet brugte de som regel kun planerne til at vurdere relevansen af de foreslåede investeringer.

57 I de fleste indkaldelser var det ikke muligt at indsende projektforslag, der på én gang adresserede flere komponenter med relation til SMV'ers konkurrenceevne (f.eks. FUI, produktiv innovation, kvalifikationer og internationalisering). Kun 3 af de 14 undersøgte forslagsindkaldelser tog sigte på at adressere flere forskellige faktorer (jf. eksemplet i tekstboks 5). Det betød, at SMV'er skulle ansøge under flere særskilte indkaldelser, hvis de ønskede at adressere flere forskellige faktorer, der begrænsede deres konkurrenceevne.

58 Forvaltningsmyndighederne forsøgte heller ikke at udforme forslagsindkaldelser, der kombinerede finansiel og ikkefinansiel støtte, på nær i ét tilfælde (jf. tekstboks 6).

Begrænset fokus på SMV'ers innovations- og forskningskapacitet

Uambitiøse mål for EFRU-finansiering af produkter, der er nye for virksomheden eller nye på markedet

59 I 2020 fastsattes det som mål for EFRU senest i 2023 at støtte 23 153 virksomheder med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden³², og 8 209 virksomheder med henblik på med at introducere produkter, der er nye på markedet³³. Det betyder, at kun ca. 2 % af SMV'erne forventes at modtage EFRU-støtte vedrørende perioden 2014-2020.

60 De fleste af de forslagsindkaldelser, vi undersøgte, hjalp SMV'er til at udvikle produkter, tjenesteydelser eller processer, der var innovative for virksomheden (jf. punkt 45). De gav imidlertid ikke SMV'er effektive incitamenter til at introducere produkter, der var nye på markedet, til at styrke deres FoU-arbejde eller til at samarbejde med enheder uden for erhvervsmiljøet. I tekstboks 7 beskrives et af de få eksempler i vores stikprøve med stærkt fokus på FUI.

En tredjedel af de undersøgte støttemodtagende SMV'er samarbejdede med forskningsinstitutioner

61 Samarbejde med forskningsinstitutioner kan adressere en af de vigtigste hindringer for udvikling af SMV'ers konkurrenceevne, nemlig den utilstrækkelige praktiske anvendelse af FUI-output i produkter eller tjenesteydelser. 6 af de 22 SMV'er i vores stikprøve oplyste, at de allerede havde samarbejdet med forskningsinstitutioner eller deltaget i kollektive FUI-projekter (jf. eksemplet i tekstboks 8).

Projekter vedrørende flere SMV'er er sjældne, selv om mange SMV'er modtager rådgivning

62 Kollektive projekter, der adresserer flere SMV'ers behov og muligheder, kan give SMV'er mulighed for at dele risiciene, overvinde deres risikoaversion, dele omkostningerne og nå deres mål hurtigere. Vores analyse viste imidlertid, at kun nogle få projekter i vores stikprøve blev gennemført af grupper af virksomheder eller andre enheder (erhvervsorganisationer, teknologicentre osv.). I tekstboks 9 gives et eksempel på et sådant kollektivt projekt med positive afsmittende virkninger på et stort antal andre SMV'er.

63 De SMV'er, som vi interviewede, fremhævede behov for kollektive tiltag til at fremme eller beskytte lokal produktion, men mente ikke, at virksomhedsnetværk tilfører nævneværdig merværdi. Ingen af dem betragtede adgang til sådanne netværk som en konkurrencefordel.

64 SMV'ers interne ledelsesstrukturer er mindre omfattende og mindre veludviklede end store virksomheders. Et centralt SMV-behov er derfor adgang til rådgivning, coaching og netværksmuligheder af høj kvalitet³⁴ (jf. eksemplet i tekstboks 10).

65 I 2019 ydede EFRU ikkefinansiel støtte (rådgivning, vejledning og konsulentydelser) til 44 % af de støttede virksomheder (382 000 ud af 861 600 virksomheder). På grund af omprogrammeringen og den deraf følgende stigning i antallet af EFRU-støttede SMV'er faldt denne andel til 27 % i 2020 (ca. 400 000 ud af 1,5 millioner SMV'er)³⁵.

EFRU-udvælgelsesprocedurerne er ikke tilstrækkelig konkurrenceprægede, og størstedelen af støtten ydes som tilskud, ikke som tilbagebetalingspligtig bistand

66 De forvaltningsmyndigheder, der gennemfører EFRU-programmerne i medlemsstaterne, har ansvaret for at udvælge operationer³⁶. I den forbindelse skal de sikre, at operationerne bidrager til at nå den relevante prioritets specifikke mål og resultater. Typen af forslagsindkaldelse (konkurrencebaseret eller ikkekonkurrencebaseret) skal vælges i lyset af de specifikke mål for og forventede resultater af støtten. Forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 fastsætter udtrykkeligt, at de anvendte udvælgelseskriterier skal maksimere merværdien af bidraget fra ESI-fondene.

67 Vi undersøgte, hvordan EFRU-programmernes udvælgelsesprocedurer var tilrettelagt, og vurderede, om der kun blev ydet EU-støtte til de bedste projektforslag. Vi så også på, i hvilket omfang programmerne gjorde brug af forskellige finansieringsformer i forbindelse med EFRU-projekter til fremme af SMV'ers konkurrenceevne, herunder finansielle instrumenter (dvs. tilbagebetalingspligtig bistand såsom lån, garantier eller egenkapital) og tilskud, og om det blev vurderet, hvilken type finansiering de støttemodtagende SMV'er havde brug for.

De fleste EFRU-programmers udvælgelsesprocedurer er ikke udformet med fokus på at tildele finansiering til de mest konkurrencedygtige projektforslag

68 Vores analyse viste, at de fleste af de reviderede forslagsindkaldelser ikke sikrede konkurrence mellem ansøgerne, idet langt de fleste ansøgninger kun skulle opfylde minimumsbetingelserne (jf. tekstboks 11). I forbindelse med de fleste indkaldelser blev alle projekter med det krævede pointminimum udvalgt, uanset hvor mange point de andre projekter havde opnået. Vi har allerede i en tidligere beretning fremhævet den manglende konkurrence mellem projektansøgninger i forbindelse med udvælgelsesprocedurer³⁷.

69 Også forslagsindkaldelsernes tidsmæssige placering kan medføre, at det ikke er de mest lovende projekter, der bliver udvalgt:

• Tidsbegrænsede indkaldelser tilskynder virksomheder til at søge, når der er midler til rådighed, snarere end når de har et behov for midler. Dette har især stor betydning, når det drejer sig om at støtte innovation, da tidsbegrænsede indkaldelser kan være uegnede til at adressere virksomheders behov for regelmæssig innovation og synkronisering med markedstendenser³⁸. De fleste af de reviderede indkaldelser var tidsbegrænsede indkaldelser.
• Åbne indkaldelser, som gennemføres kontinuerligt med løbende udvælgelse og finansiering af projekter, sikrer ikke konkurrence mellem ansøgningerne. Så længe der er midler til rådighed, ydes der finansiering til alle de projekter, der opfylder minimumskravene, hvilket gør hurtighed til en vigtigere faktor end kvalitet.

Åbne indkaldelser med mellemliggende frister har potentiale til at afhjælpe disse ulemper ved at sikre konkurrence mellem ansøgningerne og finansiering af de projekter, der opnår flest point.

EFRU støtter hovedsagelig SMV'ers konkurrenceevne med tilskud, men finansielle instrumenter og tilskud med tilbagebetaling kunne være mere effektive

70 I mange år har Kommissionen frarådet medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder udelukkende at støtte SMV'er med tilskud, da der er indikationer på, at EU-støtten er lige så effektiv (eller næsten lige så effektiv), hvis tilskuddene reduceres eller erstattes af finansielle instrumenter (dvs. tilbagebetalingspligtig bistand såsom lån eller garantier)³⁹.

71 Ikke desto mindre var tilskud fortsat langt den mest anvendte form for direkte finansiel støtte til SMV'ers konkurrenceevne i programperioden 2014-2020. De udgjorde i alt 66 % af den samlede EFRU-finansiering, der blev givet til at fremme SMV'ers konkurrenceevne (jf. figur 12).

72 Vores analyse viste, at 18 af de 22 støttemodtagende SMV'er i vores stikprøve udelukkende modtog tilskud. Vi bemærkede imidlertid en innovativ tilgang i Portugal, som kombinerede tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand for at tilskynde de støttemodtagende SMV'er til at overopfylde deres projektmål, forudsat at disse var tilstrækkelig ambitiøse (jf. tekstboks 12).

73 Ingen af SMV'erne angav som svar på vores spørgsmål, at manglende adgang til kapital udgjorde en potentiel hindring for udvikling af deres konkurrenceevne (jf. figur 11). Ikke desto mindre modtog de tilskud til køb af nye, potentielt omkostningsreducerende maskiner, selv om rentefrie eller lavtforrentede lån kunne have dækket hele eller i hvert fald en del af investeringen. Det ville have gjort det muligt at udnytte de tilgængelige EFRU-midler bedre og støtte betydeligt flere SMV'er.

De fleste støttemodtagende SMV'er ville have foretaget lignende investeringer uden EFRU-støtte eller anden offentlig finansiering

74 Vores analyse viste også, at 19 af de 22 SMV'er ville have foretaget de samme eller lignende investeringer, selv om de ikke havde fået EFRU-støtte eller anden offentlig finansiering (jf. punkt 50). 2 SMV'er oplyste, at de ville have investeret på nøjagtig samme måde, mens 17 sagde, at de ville have investeret senere eller reduceret investeringens omfang.

75 Kun 3 af de støttemodtagende SMV'er oplyste, at de ikke ville have foretaget investering uden offentlig støtte. Dette bekræfter, at der er en risiko for dødvægt i denne type EFRU-støtteordninger, hvilket vi har påpeget i tidligere beretninger⁴⁰. Dødvægt kan kun undgås, hvis finansieringen rettes mod projekter, som den private enhed ikke ville gennemføre uden støtte, fordi omkostningerne i så fald ville overstige de finansielle fordele.

Konklusioner og anbefalinger

76 EFRU-forordningen for programperioden 2014-2020 fastsatte ikke, at medlemsstaterne skulle tilpasse EFRU-programmernes foranstaltninger vedrørende SMV'ers konkurrenceevne til deres egne nationale/regionale strategier. Kommissionen havde derfor kun begrænsede muligheder for at sikre, at EFRU-finansieringen blev rettet mod områderne med størst vækstpotentiale (jf. punkt 26-29).

77 Ved udgangen af 2019 - det sidste år før covid-19-pandemiens udbrud - var det hensigten, at der skulle ydes direkte EFRU-støtte til 0,8 millioner af de i alt næsten 25 millioner SMV'er i EU (3,3 %). Vi konstaterede, at medlemsstaternes tilgange varierede, idet nogle fokuserede EFRU-støtten på nogle få hundrede virksomheder, mens andre fordelte midlerne mere bredt. I Irland forventedes EFRU f.eks. at yde finansiering til over 67 000 SMV'er (over 25 % af alle landets SMV'er), mens det østrigske EFRU-program kun støttede 435 SMV'er. Finansieringen pr. SMV varierer derfor meget fra medlemsstat til medlemsstat. Når EFRU-programmerne spreder de disponible midler på for mange SMV'er, er der potentielt stor risiko for, at EFRU-støtten ikke sikrer den kritiske masse, der er nødvendig for at få reel effekt på SMV'ernes konkurrenceevne (jf. punkt 30-33).

78 Som reaktion på covid-19-pandemien omprogrammerede mange medlemsstater i 2020 deres EFRU-programmer i forbindelse med initiativerne CRII/CRII+ og REACT-EU. Denne omprogrammering førte til bevilling af supplerende SMV-midler og en væsentlig stigning i antallet af SMV'er, der skal støttes. Dette er især tilfældet i Italien, hvor EFRU-støtten nu er rettet mod mere end 630 000 SMV'er (over en halv million virksomheder mere end før) (jf. punkt 34).

79 De fire reviderede medlemsstaters EFRU-støtte til SMV'ers konkurrenceevne i perioden 2014-2020 stimulerede SMV'ernes villighed til at investere. Dens effektivitet med hensyn til at øge deres konkurrenceevne var imidlertid svækket af følgende mangler i den finansieringstilgang, som medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder anvendte (jf. punkt 35-48):

• De fleste indkaldelser af projektforslag adresserede ikke alle de relevante hindringer for udvikling af konkurrenceevnen, som de støttemodtagende SMV'er oplevede, idet de kun fokuserede på medfinansiering af specifikke produktive investeringer (såsom indkøb af nye maskiner). I mange af de undersøgte tilfælde resulterede EFRU-projekterne ikke i påviselige forbedringer af SMV'ernes konkurrencesituation med hensyn til deres drift og markedsposition, deres internationalisering, deres finansielle situation eller deres innovationskapacitet.
• Indkaldelserne førte sjældent til finansiering af investeringer i andre værdiforøgende processer med henblik på at øge SMV'ernes konkurrenceevne på lang sigt (f.eks. investeringer vedrørende FUI-kapacitet eller indtrængen på nye markeder). Kun få projekter tilbød SMV'er skræddersyede rådgivningstjenester med henblik på at afhjælpe specifikke hindringer for udvikling af konkurrenceevnen.
• Projekterne støttede hovedsagelig individuelle SMV'er snarere end grupper af virksomheder, hvilket begrænsede EFRU's udbredelse til SMV'er.
• Projektfinansieringen blev hovedsagelig tildelt på grundlag af ikkekonkurrenceprægede forslagsindkaldelser og udvælgelsesprocedurer, hvor alle ansøgninger, der opfyldte minimumskriterierne, udløste finansiering.
• Finansieringen blev ydet som tilskud snarere end som tilbagebetalingspligtige former for støtte (såsom lån eller garantier). Der var dog ingen af de reviderede SMV'er, der angav vanskeligheder med adgang til finansiering som en væsentlig hindring for, at de kunne øge deres konkurrenceevne. Anvendelse af tilbagebetalingspligtige former for støtte ville have betydet, at EFRU kunne støtte flere virksomheder

80 Vi konstaterede også, at adskillige af de støttemodtagende SMV'er ville have foretaget de samme investeringer selv uden EU-finansiering. I nogle tilfælde forringede EFRU-støtten de økonomiske udsigter for ikkestøttemodtagende SMV'er, der konkurrerede på de samme regionale eller nationale markeder som de støttemodtagende SMV'er. Dette reducerede EU-støttens samlede nettoeffekt (jf. punkt 49-75).

Anbefaling 1 - Ændring af EFRU-indkaldelsernes udformning

Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til - og støtte dem i bestræbelserne på - at udforme indkaldelser, der tilskynder til indsendelse af forslag, som med større sandsynlighed vil være effektive med hensyn til at øge SMV'ers konkurrenceevne. Dette vil i praksis betyde indkaldelser, der fokuserer på:

1. adressering af flere faktorer, som begrænser konkurrenceevnen, i samme projekt. Der kunne f.eks. være tale om at kombinere forskning og innovation med investeringer, støtte til uddannelse og kapacitetsopbygning, udformning af en eksportmarkedsstrategi osv.
2. styrkelse af samarbejde mellem SMV'er og andre organer (f.eks. andre SMV'er, erhvervsorganisationer, universiteter/forskningsorganisationer)
3. støtte til SMV'ers deltagelse i rådgivningstjenester og netværk (f.eks. Enterprise Europe Network, clusterorganisationer, Business Innovation Centres og European Business and Innovation Centre Network).

Tidsramme: inden udgangen af 2023.

Anbefaling 2 - Ændring af EFRU-udvælgelsesprocedurerne vedrørende tilskudsfinansiering

Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til - og støtte dem i bestræbelserne på - at ændre EFRU-udvælgelsesprocedurerne, navnlig vedrørende tilskudsfinansiering, for at sikre, at projekter:

1. kun udvælges ved en ikkekonkurrencebaseret proces, når det er berettiget
2. udvælges ved anvendelse af ambitiøse udvælgelseskriterier og ‑tærskler for at opnå det bedste forhold mellem støttebeløbet, de gennemførte aktiviteter og opfyldelsen af målene.

Tidsramme: inden udgangen af 2023.

Anbefaling 3 - Prioritering af tilbagebetalingspligtig støtte til SMV'ers konkurrenceevne

Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til - og støtte dem i bestræbelserne på - at sikre:

1. at finansielle instrumenter, dvs. tilbagebetalingspligtig bistand såsom lån eller garantier eller egenkapital, prioriteres i forbindelse med støtte til SMV'ers konkurrenceevne
2. at tilskud kun anvendes i tilfælde, hvor der er et klart behov for det (f.eks. med henblik på afhjælpning af markedssvigt), eller hvor det er nødvendigt for at nå specifikke politikmål (f.eks. med henblik på overholdelse af bedre standarder for en cirkulær, grøn og mere retfærdig økonomi). Tilskud bør så vidt muligt ydes i kombination med finansielle instrumenter.

Tidsramme: inden udgangen af 2023.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 6. april 2022.

Bilag

Bilag I - Perioden 2014-2020: EFRU-støtte til SMV'er fordelt på interventionskoder (i millioner euro)

Bilag II - Liste over reviderede projekter

Bilag III - EFRU-midler til TM 3 og planlagt/faktisk antal støttede SMV'er indtil 2023 pr. medlemsstat (ved udgangen af 2019) - ændringer foretaget i 2020 som reaktion på covid-19-pandemien

Bilag IV - Indikatorer anvendt til at vurdere ændringer i SMV'ers konkurrenceevne

Akronymer og forkortelser

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

FoU: Forskning og udvikling

FUI: Forskning, udvikling og innovation

NGEU: Next Generation EU

OP: Operationelt program

RIS3: Strategi for intelligent specialisering

SBA: Small Business Act

SMV'er: Små og mellemstore virksomheder

TM: Tematisk mål

TM 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation

TM 3: Fremme af SMV'ers konkurrenceevne

Glossar

De europæiske struktur- og investeringsfonde: De fem store EU-fonde, der støtter økonomisk udvikling i hele EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, der styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker ubalancerne mellem regionerne.

Dødvægt: En situation, hvor en EU-finansieret aktivitet ville være gennemført selv uden offentlig støtte.

Flerårig finansiel ramme: EU's udgiftsplan, som fastsætter prioriteter (baseret på politikmål) og lofter på de seks største udgiftsområder, normalt for en periode på syv år. Den fastlægger rammerne for EU's årlige budgetter, idet den begrænser udgifterne under hver udgiftskategori. Den aktuelle FFR dækker 2021-2027, og den foregående dækkede 2014-2020.

Forskydningseffekt: En situation, hvor offentlig støtte fører til forbedring af en SMV's resultater på bekostning af dens konkurrenter.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal myndighed (offentlig eller privat), som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten: Den finansielle EU-støttemekanisme, der skal afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og stimulere genopretningen, samtidig med at den grønne og digitale omstilling fremmes.

Grundforudsætning: En forudsætning for en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af de specifikke målsætninger.

Konkurrenceevne: En virksomheds evne til at opnå en fordel ved at reducere sine omkostninger, øge sin produktivitet, forbedre, differentiere og innovere med hensyn til sine produkter/tjenesteydelser og forbedre sin markedsføring og branding.

Operationelt program: Den grundlæggende ramme for gennemførelse af EU-finansierede samhørighedsprojekter i en bestemt periode, som afspejler prioriteterne og målene i partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater.

Programperiode: Den periode, inden for hvilken et EU-udgiftsprogram planlægges og gennemføres.

Strategi for intelligent specialisering: En national eller regional strategi, som fastsætter prioriteter for opnåelse af en konkurrencefordel ved at udvikle og matche forsknings- og innovationsstyrker med erhvervslivets behov og sikre konvergens i innovationsresultaterne.

Tematisk mål: Det tilsigtede overordnede resultat for en investeringsprioritet, opdelt i specifikke mål med henblik på gennemførelse.

Virksomhed: En enhed, der udøver en økonomisk aktivitet.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61108

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61108

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og ‑programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Pietro Russo, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Chiara Cipriani, attaché Benjamin Jakob, ledende administrator Niels-Erik Brokopp, opgaveansvarlig Enrico Grassi og revisorerne Angela Ramallo Ros, Angelika Zych og Sara Pimentel.

Fra venstre til højre: Sara Pimentel, Enrico Grassi, Pietro Russo, Angela Ramallo Ros, Benjamin Jakob, Niels-Erik Brokopp.

Slutnoter

¹ Artikel 5 i TEU.

² Artikel 173 i TEUF ("Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede").

³ "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa, KOM(2008) 394 endelig af 25.6.2008, og statusgennemgangen heraf, KOM(2011) 78 endelig af 23.2.2011.

⁴ Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet, COM(2016) 733 final.

⁵ En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa, COM(2020) 103 final.

⁶ En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed, KOM(2010) 614 endelig af 28.10.2010, den ajourførte udgave, En ny industristrategi for Europa, COM(2020) 102 final af 10.3.2020, og Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020:Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning, COM(2021) 350 final af 5.5.2021.

⁷ Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

⁸ Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11.12.2019.

⁹ Kommissionen,"Draft thematic guidance fiche for desk officers on SME competitiveness", version 2 af 13.3.2014.

¹⁰ Jf. f.eks. Kommissionens rapport "Background documents for the European Semester - Measuring Competitiveness", ref. Ares (2018)1159686, 1.3.2018.

¹¹ Eurostat har kun statistikker vedrørende forskellige virksomhedsstørrelser baseret på antallet af ansatte.

¹² Baseret på Eurostatdata om handelsaktiviteter med klassificering af virksomheder efter størrelse.

¹³ Forordning nr. 1287/2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33-49).

¹⁴ Forordning nr. 1291/2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104-173).

¹⁵ Forordning nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (EFT L 347 af 20.12.2013, s. 221-237).

¹⁶ Forordning 2020/460 af 30.3.2020 om ændring af forordning nr. 1301/2013 og nr. 1303/2013 (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset - CRII) og forordning 2020/558 af 23.4.2020 om ændring af forordning nr. 1301/2013 og nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset plus - CRII+).

¹⁷ Kommissionens"Coronavirus Dashboard:EU Cohesion Policy response to the coronavirus crisis".

¹⁸ Meddelelse fra Kommissionen - Et vigtigt øjeblik for Europa:Genopretning og forberedelser til den næste generation, COM(2020) 456 final af 27.5.2020.

¹⁹ Open Data Portal, "REACT-EU Dashboard".

²⁰ Revisionsrettens 2022+ Arbejdsprogram, december 2021.

²¹ Forordning 2021/1058 af 24.6.2021 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60-93).

²² Forordning 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa. 70 % af Det Europæiske Innovationsråds budget afsættes til SMV'er.

²³ Forordning 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17-75): "Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er".

²⁴ Særberetning nr. 19/2016 "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter" og særberetning nr. 27/2021 "EU's støtte til turisme: behov for nye strategiske retningslinjer og en bedre finansieringstilgang".

²⁵ Jf. også særberetning nr. 7/2022 "SMV-internationaliseringsinstrumenter".

²⁶ Forhåndsbetingelse 3.1. "Der er gennemført specifikke foranstaltninger med henblik på at understøtte og fremme iværksætterånden under hensyntagen til "Small Business Act"".

²⁷ Artikel 15 og det relaterede bilag IV om tematiske grundforudsætninger i forordning (EU) 2021/1060 om fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

²⁸ Den fælles EFRU-outputindikator "Antal virksomheder, der modtager støtte" (FO 01). Data fra ESIF Open Data Portal.

²⁹ Kapitel 1 i afsnit VII i TEUF og Rådets forordning nr. 994/98 af 7. maj 1998 om gruppefritagelsesforordninger for statsstøtte.

³⁰ Jf. reglerne for de minimis-støtte (Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om de minimis-støtte, EFT L 352 af 24.12.2013, s. 1) og den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked, EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

³¹ Europa-Kommissionen, Flash Eurobarometer 486, "SMEs, start-ups, scale-ups and entrepreneurship", september 2020; Den Europæiske Centralbank, "Survey on the access to finance of enterprises" (SAFE), juni 2021; Den Europæiske Investeringsbank, "Regional Cohesion in Europe 2020-2021 - Insights from the EIB Investment Survey", september 2021.

³² Mål fastsat i 2020 for 2023 vedrørende den fælles outputindikator FO 29 "Forskning og innovation: Antal virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, som er nye for virksomheden" med relation til TM 3.

³³ Mål fastsat i 2020 for 2023 vedrørende den fælles outputindikator FO 28 "Forskning og innovation: Antal virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye på markedet" med relation til TM 3.

³⁴ Europa-Kommissionen:"Ex-post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013, Support to SMEs - Increasing Research and Innovation in SMEs and SME Development", februar 2016.

³⁵ ESIF Open Data Portal. Mål fastsat i 2020 for 2023 vedrørende den fælles outputindikator FO 04"Antal virksomheder, der modtager ikke-finansiel støtte (rådgivning)", som er forbundet med TM 3.

³⁶ Artikel 125 i forordning nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320-469).

³⁷ Særberetning nr. 21/2018 "Udvælgelsen og overvågningen af EFRU- og ESF-projekter i perioden 2014-2020 er stadig primært outputorienteret".

³⁸ Europa-Kommissionen,"Regional policy for smart growth of SMEs, Guide for Managing Authorities and bodies in charge of the development and implementation of Research and Innovation Strategies for Smart Specialisation", 2013.

³⁹ Europa-Kommissionen,"What are counterfactual impact evaluations teaching us about enterprise and innovation support?", 2012, GD REGIO.

⁴⁰ Særberetning nr. 4/2011 "Revision af SMV-garantifaciliteten"; årsberetningen om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013 (EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1-288); særberetning nr. 8/2018 om "EU's støtte til produktive investeringer i virksomheder - der er behov for større fokus på holdbarhed".

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-7932-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/913797	QJ-AB-22-010-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7945-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/485261	QJ-AB-22-010-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.