Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger i de sidste år af programperioden 2007-2013 modvirkede lav absorption, men havde ikke tilstrækkeligt fokus på resultater

Resumé

Om absorption

I

Samhørighedspolitikken har til formål er at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regionerne i Den Europæiske Union. Den tegner sig for ca. en tredjedel af EU-budgettet og gennemføres ved hjælp af operationelle programmer (OP'er). Midlerne stilles til rådighed i begyndelsen af en flerårig programperiode. En medlemsstats evne til produktivt og effektivt at anvende de finansielle midler, den har fået tildelt, kaldes også dens absorptionskapacitet. Medlemsstaterne absorberer midler, når de modtager betalinger fra EU-budgettet til medfinansiering af støtteberettigede projekter. For at bevare fokus på opnåelse af effektive resultater er det afgørende, at medlemsstaterne undgår en situation, hvor et stort beløb skal absorberes ved udgangen af programperioden, da hastværk med hensyn til at absorbere midler kan medføre, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til opnåelse af valuta for pengene. Absorptionen er således vigtig med henblik på at nå de politiske mål, men er ikke et mål i sig selv.

Vores revision

II

Vi undersøgte, om Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger var effektive med hensyn til at absorbere finansiering fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden i programperioden 2007-2013. Vi aflagde revisionsbesøg i fire medlemsstater: Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien og Rumænien. Revisionen omfattede programperioden 2007-2013. Vi foretager dog også sammenligninger med programperioderne 2000-2006 og 2014-2020 og fremhæver risici vedrørende absorption i indeværende periode.

Vores konstateringer

III

Vi konstaterede med hensyn til både programperioden 2007-2013 og programperioden 2014-2020, at den sene vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme - henholdsvis seks måneder og to uger før programperiodens begyndelse - førte til sen vedtagelse af OP'erne. I begge perioder blev de fleste OP'er først vedtaget mere end et år inde i programperioden. Dette havde en uundgåelig afsmittende virkning på, hvornår anvendelsen af de tildelte midler begyndte.

IV

Gennemførelsen var begyndt langsomt i perioden 2007-2013, men var endnu langsommere i perioden 2014-2020. Ud over den nævnte afsmittende effekt bidrog overlapningen mellem programperioderne yderligere til den langsomme start, eftersom overlapningen betød, at medlemsstaterne stadig var ved at bruge midlerne fra den foregående periode, efter at det nye program var sat i gang.

V

Kommissionen overvågede absorptionen af midler i programperioden 2007-2013, men først ca. 13 måneder før støtteberettigelsesperiodens udløb oprettede den en taskforce for at hjælpe de medlemsstater, der havde dårligt absorberende OP'er. Otte medlemsstater fik støtte fra taskforcen for bedre gennemførelse. De trufne foranstaltninger førte til en markant stigning i absorptionen i de støttede medlemsstater. I begyndelsen af 2018 var den gennemsnitlige absorptionsgrad i EU 97,2 %. Flere medlemsstater fik ikke brugt hele den disponible finansiering, og de uudnyttede midler beløb sig ved udgangen af 2017 til 4,4 milliarder euro. Den endelige absorptionsgrad og det endelige beløb for de uudnyttede midler vil først kunne fastslås, når afslutningen er fuldført.

VI

De trufne foranstaltninger til at øge absorptionen omfattede bl.a.: Revision af OP'er, inddeling af projekter i faser til gennemførelse i forskellige programperioder, medfinansiering af projekter med tilbagevirkende kraft, forskud til finansielle instrumenter og aftalemæssige forskud. Nogle af disse foranstaltninger fokuserede hovedsagelig på absorption og regeloverholdelse og tog ikke tilstrækkeligt hensyn til resultater. Navnlig blev OP'er hyppigt revideret, hvilket rejser tvivl om pålideligheden af de analyser, der ligger til grund for programmeringsprocessen og de efterfølgende revisioner, samt om mulighederne for at opfylde OP'ernes og samhørighedspolitikkens mål.

VII

Kommissionen har ikke et samlet overblik over alle de anvendte foranstaltninger og virkningen af hver enkelt foranstaltning på absorptionen, fordi medlemsstaterne har indsendt utilstrækkelige oplysninger, og fordi den lovgivningsmæssige ramme i forbindelse med nogle foranstaltninger (f.eks. retrospektive projekter og aftalemæssige forskud) ikke kræver, at medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen.

Vores anbefalinger

VIII

Kommissionen bør:

• forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en tidsplan for forhandling om og vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme og programdokumenterne med henblik på at sikre, at OP-gennemførelsen kan begynde i starten af programperioden
• hvad angår centrale performanceelementer sikre, at revisionen af OP'erne baseres på en pålidelig og omfattende vurdering af OP'erne og partnerskabsaftalerne og de dertil knyttede behov, og at revisionen primært foretages med henblik på at opnå bedre resultater, samt sikre, at den har værktøjer til indhentning af oplysninger, der sætter den i stand til at overvåge absorptionen, identificere langsom og hurtig absorption og foretage en forudgående vurdering af behovet for og virkningen af foranstaltningerne, så den ved, om de skal bruges
• når den yder målrettet støtte for at fremskynde gennemførelsen sikre, at foranstaltningerne primært fokuserer på at levere gode resultater.

Indledning

Politikmål, finansiering og forvaltning

01

Samhørighedspolitikken har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde i Den Europæiske Union¹. Med henblik herpå bruges der EU-midler på forskellige områder såsom udvikling af lavemissionsøkonomi og transportinfrastruktur, støtte til SMV'er, integration af mennesker på arbejdsmarkedet og social inklusion af dårligt stillede.

02

Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastlægger de maksimale årlige beløb, som EU kan bruge på forskellige politikker, herunder samhørighedspolitikken. Ca. en tredjedel af EU-budgettet er afsat til samhørighedspolitikken. Samhørighedspolitikken gennemføres ved hjælp af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. I løbende priser andrager den samlede tildeling til EFRU, ESF og Samhørighedsfonden ca. 261 milliarder euro i programperioden 2000-2006, 346 milliarder euro i 2007-2013 og ca. 365 milliarder euro i 2014-2020². Den afsatte samhørighedsfinansiering forhåndstildeles blandt medlemsstaterne.

03

De regler, der gælder for samhørighedspolitikken i programperioden 2007-2013, er fastlagt i en generel forordning³ med tilhørende gennemførelsesbestemmelser⁴ og i de fondsspecifikke forordninger om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden⁵. Disse suppleres af Kommissionens gennemførelsesforordninger, delegerede retsakter og vejledninger. Der vedtages en ny lovgivningspakke for hver programperiode.

04

Disse fonde gennemføres ved hjælp af operationelle programmer (OP'er), som fastlægger investeringsprioriteterne og de specifikke mål. De beskriver også, hvordan midlerne i løbet af programperioden⁶ vil blive brugt til at finansiere projekter. Medlemsstaterne fordeler deres nationale rammebeløb på de forskellige nationale eller regionale OP'er i overensstemmelse med deres nationale strategiske mål og målene for EU's samhørighedspolitik.

05

Gennemførelsen af samhørighedspolitikken er delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionens nuværende kollegium påbegyndte sin femårige mandatperiode i november 2014. De tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for den overordnede forvaltning af disse politikområder, er Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL). De kan give medlemsstaterne administrativ og teknisk støtte med henblik på at sikre, at midlerne anvendes korrekt⁷. I medlemsstaterne er det de nationale og/eller regionale programmyndigheder med ansvar for samhørighed, der under Kommissionens tilsyn og endelige ansvar har til opgave at sikre, at der med de tildelte EU-midler opnås valuta for pengene, og at de medfinansierede aktiviteter er lovlige og formelt rigtige⁸.

06

De vigtigste faser i en programperiode vises i figur 1. For hver programperiode vedtages der en ny lovgivningsmæssig ramme, og derefter forelægges og vedtages programmeringsdokumenterne. Gennemførelsen kan begynde fra 1. januar i det første år af programmeringsperioden, eller når OP'erne forelægges Kommissionen til godkendelse (alt efter hvilken dato der kommer først). Betalingerne fra EU-budgettet til OP'erne kan imidlertid først begynde, når OP'erne er blevet vedtaget. Forsinkelser i vedtagelsen af den retlige ramme eller OP'erne har derfor en afsmittende virkning på betalingerne fra EU-budgettet. Afslutningen er sidste fase i OP'ernes livscyklus og resulterer i en endelig betaling eller inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

07

Tidsplanen for faserne er ikke begrænset til perioden 2007-2013. F.eks. fandt en del af gennemførelsen og afslutningen af programperioden 2007-2013 sted efter 2013, da perioden 2014-2020 allerede var begyndt. Der var således overlapning mellem de to programperioder.

08

Den finansiering, der tildeles et OP, opdeles i årlige rater over den syvårige programperiode⁹. Hver rate medfører en budgetmæssig forpligtelse vedrørende de EU-midler, der under OP'et kan bruges til at medfinansiere støtteberettigede udgifter til projekter. Når en støttemodtager har afholdt sådanne udgifter, indsender medlemsstaten en anmodning om godtgørelse til Kommissionen, som derefter godkender en betaling over forpligtelsen. Midler anses for at være absorberet, når Kommissionen foretager en betaling¹⁰.

09

I programperioden 2007-2013 skulle forpligtelser anvendes (dvs. dækkes af en forfinansiering eller en mellemliggende betaling) inden for to år, så støttemodtagerne kunne afholde udgifter indtil den 31. december 2015 og efterfølgende anmode om godtgørelse. Hvis finansieringen ikke blev anvendt inden for to år, blev den frigjort, så den ikke længere kunne bruges af medlemsstaterne. Dette kaldes "n+2-reglen"¹¹. N+2-reglen blev forlænget med ét år (dvs. n+3) for bestemte medlemsstater¹² i forbindelse med bestemte forpligtelsesrater¹³.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10

Formålet med denne revision var at vurdere, om Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger var effektive med hensyn til at absorbere finansiering fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden i programperioden 2007-2013. Vi undersøgte navnlig:

• om Kommissionen opdagede absorptionsproblemer og adresserede dem rettidigt ved hjælp af foranstaltninger, der tog sigte på at forbedre absorptionen, og ved at støtte medlemsstaternes gennemførelse af dem
• om medlemsstaterne anvendte disse foranstaltninger under behørig hensyntagen til regeloverholdelse og valuta for pengene (jf. tekstboks 1).

11

Revisionen dækkede programperioden 2007-2013, men der henvises også til perioderne 2000-2006 og 2014-2020. Dette gøres af sammenligningshensyn og for at fremhæve risici vedrørende absorption i indeværende periode.

12

Vores revisionsarbejde omfattede:

• en analyse af de bestemmelser i den retlige ramme for programperioden 2007-2013, som indvirker på absorption
• en gennemgang af Kommissionens tekniske retningslinjer for gennemførelsen af visse retlige bestemmelser med indvirkning på absorption og afslutning
• en vurdering af Kommissionens overvågningsprocedurer vedrørende absorption i programperioden 2007-2013, herunder det arbejde, der blev udført af taskforcen for bedre gennemførelse¹⁴
• en analyse af 16 OP'er under EFRU og Samhørighedsfonden og fire ESF-OP'er i syv medlemsstater: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien, Rumænien, Slovakiet og Spanien. Af disse OP'er blev syv OP'er under EFRU og Samhørighedsfonden og to ESF-OP'er undersøgt grundigt. En liste over de omfattede OP'er findes i bilag
• revisionsbesøg i fire medlemsstater: Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien og Rumænien
• interview med tjenestemænd fra GD REGIO og GD EMPL, herunder dem, der deltog i taskforcen for bedre gennemførelse.

Bemærkninger

Kommissionen reagerede sent på den langsomme gennemførelse, men dens foranstaltninger bidrog til at øge absorptionen

13

Vi sammenlignede de tidsmæssige forhold omkring vedtagelsen af de retlige rammer for programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 for at fastslå, hvor meget tid medlemsstaterne havde til at forelægge OP'er, før de respektive programperioder begyndte. Vi undersøgte de tidsmæssige forhold omkring vedtagelsen af OP'erne for programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 for at fastslå, hvornår medlemsstaterne kunne begynde at absorbere midler. Vi undersøgte også absorptionsgraderne i programperioderne 2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020 for at identificere ligheder i udgiftsmønstrene og fastslå, hvad der kan forventes i den aktuelle periode. Endelig vurderede vi, hvordan Kommissionen overvågede absorption i perioden 2007-2013, om den traf rettidige foranstaltninger, og hvad resultaterne var.

Den sene vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme og den langsomme gennemførelse medførte et øget pres for at absorbere midlerne

14

Vedtagelsen af den lovgivningsmæssige ramme er en vigtig forudsætning for udarbejdelsen af OP'erne, fordi den fastlægger regelsættet og giver medlemsstaterne retlig sikkerhed for, at OP'ernes udgiftsplaner og mål er i overensstemmelse med EU-målene. Tilsvarende markerer Kommissionens vedtagelse af OP'erne, at betalingerne fra EU-budgettet til disse kan begynde. For at sikre, at udbetalingerne kan begynde i starten af perioden, er det nødvendigt, at den lovgivningsmæssige ramme for en kommende programperiode foreslås af Kommissionen og vedtages af lovgiver i god tid før periodens begyndelse. På grundlag af tidligere erfaringer anslår vi, at følgende ville være en rimelig tidsramme:

• Kommissionen stiller forslag til den lovgivningsmæssige ramme 30 måneder (to et halvt år) før periodens begyndelse
• Lovgiver vedtager rammen inden for 18 måneder efter Kommissionens forslag
• Medlemsstaterne forelægger, og Kommissionen vedtager, de nationale strategier (partnerskabsaftaler i programperioden 2014-2020) og OP'er inden for et år efter vedtagelsen af den retlige ramme.

15

Dette er vigtigt for at undgå et efterslæb i gennemførelsen og et for stort pres for at absorbere midler hen mod slutningen af perioden, eventuelt på bekostning af regeloverholdelse og opnåelse af valuta for pengene.

Den sene vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme og OP'erne havde en afsmittende virkning på gennemførelsen

16

I forbindelse med perioden 2007-2013 blev Kommissionens forslag til den generelle forordning fremsat næsten 30 måneder før programperiodens begyndelse og vedtaget næsten 24 måneder senere, dvs. næsten seks måneder før periodens begyndelse. I forbindelse med programperioden 2014-2020 blev Kommissionens forslag til forordningen om fælles bestemmelser fremsat næsten 27 måneder før programperiodens begyndelse, og lovgiver vedtog det først over 26 måneder senere, dvs. kun to uger før programperiodens begyndelse¹⁸. En oversigt over tidsforløbet i lovgivningsproceduren vises i figur 2.

17

Sammenlignet med programperioden 2007-2013 var der følgende årsager til, at det tog længere tid at vedtage forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020:

• Kommissionen fremsatte sit lovgivningsforslag tre måneder senere (dvs. i oktober 2011 sammenlignet med juli 2004)
• Forhandlingsprocessen mellem Rådet og Europa-Parlamentet varede to en halv måned længere, fordi man måtte afvente vedtagelsen af finansforordningen (i oktober 2012) og den flerårige finansielle ramme (først vedtaget i december 2013), og fordi den nye lovgivningsprocedure indebar flere forhandlinger¹⁹.

18

I sin meddelelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020²⁰ erkendte Kommissionen, at den sene vedtagelse af FFR for 2014-2020 forsinkede de konkrete investeringer på forskellige politikområder (herunder samhørighedsområdet). Kommissionen har opfordret til, at der indgås en politisk aftale om FFR for perioden efter 2020 hurtigst muligt for at give de nationale og regionale myndigheder retlig og finansiel sikkerhed og gøre det muligt at starte gennemførelsen straks ved programperiodens begyndelse.

19

I programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 var der ikke vedtaget nogen OP'er, da perioderne startede henholdsvis 1. januar 2007 og 1. januar 2014. I perioden 2007-2013 var der vedtaget et større antal OP'er ved udgangen af programperiodens første år end i perioden 2014-2020 (jf. tekstboks 2). Det skyldtes hovedsagelig den forsinkede vedtagelse af lovgivningspakken, og at forhandlingerne om vedtagelsen af partnerskabsaftalerne og OP'erne muligvis var mere krævende end i den foregående periode^{21 22}.

Absorptionen var langsom de første år

20

Det årlige udgiftsmønster i programperioden 2007-2013 vises i figur 3. I starten af perioden var forpligtelserne langt større end betalingerne, fordi medlemsstaterne stadig var ved at bruge forpligtelserne fra programperioden 2000-2006, fordi OP'erne endnu ikke var vedtaget, eller fordi projektudvælgelsesprocedurerne endnu ikke var afsluttet. Ved udgangen af programperioden 2007-2013, da der var to år til støtteberettigelsesperiodens udløb (31. december 2015), var under to tredjedele af forpligtelserne blevet absorberet af betalinger.

21

En sammenligning af absorptionsmønstrene i programperioderne 2000-2006 og 2007-2013 viser, at de er stort set ens. I programperioden 2014-2020 er absorptionen langsommere ved udgangen af 2017 (fire år inde i programperioden). Figur 4 viser den kumulerede absorptionsgrad²⁵ i de tre programperioder fra begyndelsen (år 1) til det år, hvor afslutningserklæringen skal indsendes (år 11).

22

Ud over den sene vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme og OP'erne identificerede vi mindst to andre faktorer, der førte til langsom absorption i de første år af programperioden 2007-2013 sammenlignet med den foregående periode. For det første blev støtteberettigelsesperioden for udgifterne - og dermed fristen for afslutning - for de fleste medlemsstaters vedkommende forlænget med seks måneder vedrørende programperioden 2000-2006 (til henholdsvis juni 2009 og september 2010)²⁶. Dette forsinkede gennemførelsen af programperioden 2007-2013, fordi medlemsstaterne stadig var ved at bruge forpligtelserne fra den foregående periode. For det andet udbetaltes den fulde forfinansiering i perioden 2000-2006, når den første forpligtelse var indgået²⁷, hvorimod forfinansieringen i programperioden 2007-2013 blev fordelt over årene 2007 til 2009.

23

Revisionsretten har tidligere rapporteret om risikoen for, at forsinkelserne i anvendelsen af bevillinger kan blive større vedrørende perioden 2014-2020 end vedrørende perioden 2007-2013²⁸. Ved udgangen af 2016 (tre år inde i programperioden) var kun 77 % af myndighederne med ansvar for OP'erne under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden blevet udpeget. Dette forværrede den allerede langsomme start (jf. punkt 16 og 19 og tekstboks 2), idet medlemsstaternes myndigheder ganske vist kan iværksætte indkaldelser af forslag og udvælge projekter, men ikke kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen, før de er blevet udpeget som ansvarlige. I maj 2018 var udpegelsesprocessen næsten gennemført.

24

Det fremgår af det første, andet og tredje endelige regnskab, som medlemsstaterne indsendte, at der pr. 1. marts 2018 kun var afholdt udgifter svarende til 5 % af det tildelte budget for hele programperioden²⁹.

25

Kommissionen rapporterede, at projektudvælgelsen i programperioden 2014-2020 begyndte langsomt. I juli 2017 var den dog var nået op på samme niveau som i den foregående periode³⁰, og herefter forventer Kommissionen, at gennemførelsesgraderne stort set vil være de samme som i programperioden 2007-2013. I lyset af absorptionsproblemerne i programperioden 2007-2013 og den langsommere start på perioden 2014-2020 er det imidlertid sandsynligt, at der også vil opstå absorptionsproblemer i 2014-2020.

26

Revisionsretten bemærkede for ni medlemsstaters vedkommende³¹, at de udestående forpligtelser vedrørende ESI-fondene for 2014-2020 ved udgangen af 2016 udgjorde over 15 % af de offentlige udgifter i 2016. I betragtning af de betragtelige forpligtelsesbevillinger, som stadig er disponible under FFR for 2014-2020, kan det for medlemsstater, hvor ESI-midlerne udgør en betydelig del af de offentlige udgifter, være en udfordring at identificere projekter af tilstrækkelig høj kvalitet, som de disponible midler kan bruges på, eller at yde medfinansiering³².

I programperioden 2007-2013 varierede medlemsstaternes absorptionsmønstre, og flere medlemsstater fik ikke brugt al den disponible finansiering

27

Vores undersøgelse af absorptionen i medlemsstaterne i programperioden 2007-2013 viser, at nogle medlemsstater absorberede midlerne hurtigere end andre. Det skal dog bemærkes, at absorption er et middel til at opnå mål og resultater og ikke et mål i sig selv. Figur 5 viser absorptionsforskellene mellem medlemsstaterne.

28

Ifølge de oplysninger, der var tilgængelige fra Kommissionen i begyndelsen af 2018, var den gennemsnitlige absorptionsgrad i EU 97,2 %³³. Nogle medlemsstater fik ikke brugt den disponible finansiering inden for den fastsatte tid (n+2/3) eller havde ikke tilstrækkelige støtteberettigede udgifter til at udnytte alle de tildelte midler ved afslutningen (jf. figur 6). Ifølge oplysningerne fra Kommissionen beløb de uudnyttede midler sig ved udgangen af 2017 til 4,4 milliarder euro³⁴. De projekter, der blev suspenderet på grund af administrative eller retslige procedurer, beløb sig til ca. 853,8 millioner euro, og de berørte medlemsstaters absorption af disse midler afhænger af sagernes udfald³⁵. Den endelige absorptionsgrad og det samlede beløb for de uudnyttede midler kan først bekræftes, når alle OP'er blevet afsluttet, og eventuelle finansielle korrektioner og inddrivelser er blevet fastsat.

Kommissionens foranstaltninger til at adressere absorptionsvanskeligheder kom sent, men havde en effekt på absorptionen

29

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af budgettet og træffe passende foranstaltninger, når der konstateres forsinkelser i gennemførelsen. Endvidere bør den drage fordel af erfaringerne fra tidligere programperioder med henblik på at forbedre anvendelsen af midlerne.

Kommissionen overvågede regelmæssigt gennemførelsen af budgettet

30

Kommissionen har forskellige informationskilder, den kan bruge til at overvåge anvendelsen af EU-midler i medlemsstaterne. I programperioden 2007-2013 udarbejdede og indsendte forvaltningsmyndighederne årlige gennemførelsesrapporter for hvert OP til Kommissionen senest den 30. juni i det følgende år, første gang i juni 2008³⁶.

31

Den generelle forordning fastlægger, hvilke oplysninger der skal indgå i de årlige gennemførelsesrapporter, nemlig oplysninger om den finansielle gennemførelse, om fremskridtene med hensyn til at nå de fastsatte mål og om eventuelle store problemer og dertil knyttede afhjælpende foranstaltninger. Oplysningerne i de årlige gennemførelsesrapporter blev suppleret med oversigter over støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne indsendte også overslag over deres betalingsanmodninger to gange om året. Kommissionen indhentede yderligere oplysninger på overvågningsudvalgets møder (to gange om året i gennemsnit) og på de årlige statusmøder og tekniske møder.

32

GD EMPL og GD REGIO foretog regelmæssig overvågning af medlemsstaternes finansielle gennemførelse af programmerne, bl.a. ved hjælp af en månedlig rapport om budgetgennemførelsen, som omfattede alle medlemsstater og OP'er. Overvågningen fandt sted på EU-niveau, medlemsstatsniveau og programniveau. Hen mod slutningen af programperioden 2007-2013 styrkede Kommissionen sin overvågning ved regelmæssigt at følge op på gennemførelsen af GD'ets interne årlige forvaltningsplan.

Nogle medlemsstater traf foranstaltninger til at adressere absorptionsvanskeligheder på et forholdsvis tidligt stadium, men problemet varede ved

33

Nogle af de besøgte medlemsstater havde konstateret vanskeligheder med gennemførelsen af strukturfondene forholdsvis tidligt i programperioden og udarbejdede handlingsplaner eller traf foranstaltninger til at adressere dem. F.eks. var der i Italien, Rumænien og Den Tjekkiske Republik udarbejdet handlingsplaner allerede i 2011. Ved udgangen af 2014, da der var ét år tilbage til at bruge den disponible finansiering, var absorptionsgraden for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden ca. 77 % i EU-28. I Italien, Rumænien, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Bulgarien lå absorptionsgraden langt under dette niveau, nemlig mellem 61 % og 68 %, mens den i Kroatien³⁷ var ca. 46 %.

Selv om TFBI blev oprettet sent, opnåede den betydelige resultater

34

I november 2014, 11 måneder efter programperiodens udløb, oprettede Kommissionen³⁸ taskforcen for bedre gennemførelse (TFBI). Den skulle støtte medlemsstater, der i gennemførelsen af deres OP'er havde svært ved at få brugt den resterende finansiering fra perioden 2007-2013.

35

TFBI, som blev repræsenteret af medarbejdere fra GD REGIO³⁹, arbejdede med de medlemsstater, hvis samlede absorptionsgrad lå under EU-gennemsnittet (Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Italien og Kroatien)⁴⁰. Den arbejdede også med Ungarn, som i 2014 var i fare for at miste finansiering på grund af automatisk frigørelse, selv om landets absorption var tæt på EU-gennemsnittet. I alt koncentrerede TFBI sig om 38 OP'er under EFRU og Samhørighedsfonden. Tekstboks 3 giver en oversigt over TFBI's arbejde.

36

Vores undersøgelse af tekniske dokumenter⁴¹ fra TFBI til medlemsstaterne bekræftede, at de adresserede absorption og risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed. Dokumenterne omhandlede imidlertid ikke, hvordan midlerne kunne bruges godt, eller hvordan der kunne skabes bedre output og gode resultater.

37

TFBI havde overvåget medlemsstaternes fremskridt med hensyn til de aftalte foranstaltninger. Den måde, hvorpå medlemsstaterne rapporterede om deres resultater, gjorde det imidlertid vanskeligt at få et overblik over alle de anvendte foranstaltninger og virkningen af hver enkelt foranstaltning på absorptionen.

38

I løbet af ét år steg absorptionsgraden for EU-28 fra ca. 77 % (december 2014) til næsten 90 % (december 2015). I de medlemsstater, der fik støtte af TFBI, steg absorptionsgraden betydeligt, i nogle tilfælde med mere end 20 procentpoint (jf. tabel 1).

Tabel 1

Stigning i absorptionsgraden i de medlemsstater, der fik støtte af TFBI

Medlemsstat	Absorptionsgrad December 2014 (%)	Absorptionsgrad December 2015 (%)	Stigning i absorption (procentpoint)
Den Tjekkiske Republik	64,4	85,3	20,9
Slovakiet	61,7	87,60	25,9
Bulgarien	68,0	87,5	19,5
Italien	63,8	79,9	16,1
Ungarn	76,1	88,4	12,3
Rumænien	62,1	77,0	14,9

Note: Slovenien og Kroatien optræder ikke i tabellen, eftersom deres situation ikke kunne sammenlignes med de øvrige medlemsstaters (jf. fodnote 37 og 40).

39

De besøgte medlemsstater sagde, at de havde fundet TFBI nyttig på grund af dens tekniske vejledning og bistand, navnlig vedrørende faseinddeling af store projekter (jf. punkt 60-62). De sagde også, at TFBI havde fungeret som et formelt forum for adressering af gennemførelsesproblemer og havde faciliteret vidensdeling. Den Tjekkiske Republik og Ungarn mente, at TFBI var blevet oprettet for sent, da disse to medlemsstater allerede var begyndt at træffe foranstaltninger til at øge absorptionen.

40

TFBI ophørte med at arbejde ved udgangen af 2015. Kommissionen anså TFBI's arbejdsstrategi og -metode for at være effektiv og videreførte den derfor ved at oprette en permanent enhed, enheden for bedre gennemførelse, der skulle støtte gennemførelsen i programperioden 2014-2020.

De forskellige foranstaltninger fremskyndede absorptionen, men manglede fokus på resultater

41

Vi så på de vigtigste foranstaltninger, som medlemsstaterne anvendte, og undersøgte deres effekt med hensyn til at øge absorptionen samt deres indvirkning på den leverede performance og overholdelsen af reglerne for støtteberettigelse.

42

Den EU-finansiering, der stilles til rådighed for medlemsstaterne, bør anvendes fuldt ud og på den bedst mulige måde med henblik på at opfylde OP'ernes mål. Til det formål bør medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der tillades af forordningen, under behørig hensyntagen til, at der opnås valuta for pengene, og at udgifterne er formelt rigtige.

Omprogrammering var et effektivt redskab til optimering af absorptionen, men førte til betydelige ændringer af de oprindelige planer, hvilket skabte risici med hensyn til opnåelse af valuta for pengene

43

Revision (eller omprogrammering) af OP'er er et vigtigt redskab til at optimere absorptionen og undgå frigørelser, dvs. at midlerne ikke bliver brugt. Det giver også medlemsstaterne fleksibilitet, så de kan tilpasse sig forandrede omstændigheder. Dette redskab blev anvendt hyppigt i programperioden 2007-2013 og resulterede i betydelige ændringer af den oprindelige finansieringsplan. Vi bemærkede imidlertid også nogle risici med hensyn til opnåelse af valuta for pengene i forbindelse med anvendelsen af omprogrammering (jf. punkt 53 og 55).

44

Omprogrammeringsmetoderne omfatter overførsel af midler mellem OP'er og mellem prioriteter (herunder indførelse af nye prioriteter eller fjernelse af eksisterende), ændring af medfinansieringssatser eller ændring af den offentlige og den private del af de nationale bidrag.

45

Vi vil i de følgende afsnit (punkt 46-59) beskrive den ændring af regelsættet, der har gjort det lettere at foretage omprogrammering, analysere omprogrammeringens effekt på den oprindelige planlægning og illustrere anvendelsen af de forskellige omprogrammeringsmetoder i vores stikprøve på 20 OP'er.

En ændring af forordningen gjorde det lettere at revidere OP'er

46

OP'er kan revideres på medlemsstatens initiativ eller på Kommissionens initiativ efter aftale med medlemsstaten. Betingelserne for sådanne revisioner er fastsat i artikel 33 i den generelle forordning, som er meget bredt formuleret og giver medlemsstaterne en betydelig handlefrihed. Et OP kan revideres: efter betydelige socioøkonomiske forandringer, af hensyn til væsentlige ændringer i EU's prioriteter eller i nationale eller regionale prioriteter, på baggrund af en evaluering, der viser en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål, eller på baggrund af gennemførelsesvanskeligheder. Kommissionen skal godkende eller afvise revisionen af OP'et senest tre måneder efter, at medlemsstaten formelt har indgivet den. Oprindelig skulle medlemsstaterne foretage en evaluering, når de reviderede OP'er. Dette krav blev lempet i 2010, hvor det blev fastsat, at medlemsstaterne skal fremlægge en analyse, der retfærdiggør revisionen af et OP og dets forventede effekt. Denne ændring af den generelle forordning skulle gøre det nemmere at tilpasse OP'erne⁴².

Hyppige revisioner af OP'er rejser tvivl om programmeringen

47

I programperioden 2007-2013 foretog medlemsstaterne hyppigt omprogrammering. 19 af de 20 OP'er i vores stikprøve blev omprogrammeret flere gange i løbet af perioden, somme tider mere end én gang i løbet af et år. Vi konstaterede endvidere i 8 af de 20 undersøgte OP'er, at der mellem to foretagne omprogrammeringer var et interval på under fem måneder. F.eks. var der otte forskellige versioner af ét tjekkisk EFRU-OP, "Virksomheder og innovation", hvoraf to blev indsendt i 2013 og yderligere to i 2015. Figur 7 giver et overblik over antallet af indsendte versioner for hvert OP i programperioden 2007-2013.

48

Omprogrammering gør det muligt for medlemsstaterne at tilpasse deres operationer efter ændrede omstændigheder og ændringer i EU's politikker. Ikke desto mindre rejser hyppigheden af omprogrammeringerne tvivl om pålideligheden af de analyser, der ligger til grund for programmeringsprocessen (f.eks. den oprindelige behovsanalyse og forhåndsevaluering) og de efterfølgende revisioner.

Omprogrammering førte til betydelige ændringer i de finansielle tildelinger til prioriteterne, men de blev ikke altid afspejlet i resultatindikatorernes målværdier

49

Ofte foretages omprogrammeringen af OP'er ved at overføre finansielle tildelinger mellem forskellige OP'er eller mellem forskellige prioriteter i de enkelte OP'er. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at overføre midler til foranstaltninger, hvor efterspørgslen efter finansiering er større, eller hvor gennemførelsen er nemmere. Generelt kræver en væsentlig ændring i den finansielle tildeling en tilsvarende ændring i resultatindikatorerne og disses målværdier, så det kan afgøres, om der opnås valuta for pengene med de investerede midler.

50

I 9 af de 20 OP'er i vores stikprøve blev der overført midler til eller modtaget midler fra andre OP'er. I de fleste af disse OP'er (8 af de 9), var overførslen på under 10 % af EU's oprindelige OP-bidrag. I ét slovakisk OP, "Konkurrenceevne og økonomisk vækst", steg EU's bidrag til OP'et imidlertid med 25,4 %.

51

Medlemsstaterne overførte også midler mellem forskellige prioriteter, hvilket i nogle tilfælde indebar betydelige ændringer i forhold til de oprindeligt programmerede beløb (jf. tekstboks 4).

52

I ét ungarsk OP førte ændringer af den finansielle tildeling ikke til en ændring af resultatindikatorens målværdi (jf. tekstboks 5).

53

De nævnte eksempler illustrerer, at fokuseringen på absorption og hurtig anvendelse af pengene udgør en risiko med hensyn til opnåelse af bedre resultater ved hjælp af EU-midler.

En forhøjelse af EU's medfinansieringssats øger absorptionen, men reducerer den værdi, der kan opnås ved hjælp af EU-midlerne

54

En forhøjelse af EU's medfinansieringssats hjælper medlemsstaterne med at sætte fart i absorptionen og reducerer omfanget af midler, der er i fare for at blive frigjort. På denne måde kan en medlemsstat få godtgjort alle sine tidligere anmeldte udgifter med den reviderede sats. En forhøjelse af medfinansieringssatsen muliggør øjeblikkelig og hurtig absorption af midler med tilbagevirkende kraft.

55

En forhøjelse af medfinansieringssatsen letter presset på det nationale budget, fordi medlemsstatens oprindeligt planlagte bidrag til OP'et reduceres, men den reducerer OP'ets samlede værdi. Det betyder, at skalaen (antallet eller størrelsen) af interventionerne også reduceres, medmindre medlemsstaten alligevel investerer de midler, der oprindelig var afsat på nationalt plan. Der kan derfor komme en negativ indvirkning på, hvilke mål og resultater OP'erne kan nå, og dette indvirker på den værdi, der kan opnås ved hjælp af de udbetalte EU-midler.

56

Over halvdelen af OP'erne i vores stikprøve (11 af de 20 OP'er) var fra starten programmeret med EU's maksimale medfinansieringssats i henhold til forordningen⁴³. I otte OP'er blev medfinansieringssatsen forhøjet i løbet af perioden. Tabel 2 viser forhøjelsen af EU's medfinansieringssats og faldet i det nationale bidrag. I forbindelse med disse otte OP'er blev det nationale bidrag reduceret med i alt 4,8 milliarder euro.

Tabel 2

Fald i det nationale bidrag som følge af højere medfinansieringssats

Medlemsstat	Operationelt program	Oprindelig EU-medfinansieringssats (i %)	Ændret EU-medfinansieringssats (i %)	Fald i det nationale bidrag (millioner euro)
Rumænien	Miljø	80	85	302,1
Bulgarien	Miljø	81	85	75,5
Spanien	Forskning, udvikling og innovation (FUI) for og af virksomheder - teknologifond	67	75	356,8
	Videnbaseret økonomi	70	80	259,0
Italien	Calabrien ESF	50	75	286,8
	Sikkerhed for udvikling	50	75	386,0
	Calabrien	50	75	999,4
	Sicilien	50	75	2 179,8
	I alt			4 845,4

Note: I henhold til forordningen er den maksimale EU-medfinansieringssats 85 % for Bulgarien og Rumænien, 80 % for Spanien og 75 % for Italien.

Kilde: Revisionsretten.

Medlemsstaterne indførte private bidrag for at øge deres absorptionsgrad, men dette førte også til reducerede interventioner

57

Medlemsstaternes nationale medfinansiering kan enten ydes som et rent offentligt nationalt bidrag eller også omfatte et privat bidrag. Når et program omfatter et privat bidrag, skal OP-finansieringsplanen⁴⁴ tage højde for den finansiering, der leveres af private tilskudsmodtagere.

58

En stigning i de private bidrag kan hjælpe med at absorbere midlerne hurtigere, eftersom de supplerer de offentlige nationale udgifter, der skal godtgøres som led i EU's medfinansiering, og/eller erstatter de offentlige nationale bidrag, der er nødvendige for at matche EU's medfinansiering. Virkningen er øjeblikkelig og har en positiv engangseffekt på absorptionen af EU-midler ved at øge de støtteberettigede udgifter, der kan godtgøres. Eftersom en del af det private bidrag er udgifter, der ville være afholdt uanset det offentlige bidrag, indebærer erstatningen af det offentlige bidrag med det private en reduktion af medlemsstatens samlede investering. Som anført ovenfor (jf. punkt 55) reducerer dette interventionens skala med hensyn til at opfylde samhørighedspolitikkens mål.

59

Ved begyndelsen af programperioden var der ingen af de 20 OP'er i vores stikprøve, der havde en privat komponent i deres OP-finansieringsplan. Ved udgangen af programperioden blev der indført et privat bidrag i fem OP'er, hvilket samtidig reducerede det offentlige nationale bidrag. Tabel 3 viser det indførte private bidrag og det teoretiske EU-bidrag, dette kunne udløse.

Tabel 3

Privat bidrag til erstatning af det offentlige bidrag og generering af et teoretisk EU-bidrag

Medlemsstat	OP	Privat bidrag indført (millioner euro)	Medfinansieringssats (%)	Teoretisk EU-bidrag genereret af privat bidrag (millioner euro)
Spanien	Forskning, udvikling og innovation (FUI) for og af virksomheder - teknologifond	500,5	75	375,4
Den Tjekkiske Republik	Virksomheder og innovation	472,5	85	401,6
	Miljø	97,2	85	82,7
Ungarn	Miljø og energi	85,1	85	72,3
	Det nordlige Ungarn	54,2	85	46,0

Note: Det teoretiske EU-bidrag, der blev genereret ved at inkludere private udgifter, er beregnet ved at anvende EU's medfinansieringssats på det private bidrag. Det endelige bidrag genereret af private udgifter vil først kunne fastslås på afslutningstidspunktet.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

Faseinddeling reducerer risikoen for frigørelse, hvis projekter ikke er helt færdige ved afslutningen

60

Regelsættet for perioden 2007-2013 gav mulighed for at gennemføre et stort projekt⁴⁵ over to programperioder, dvs. inddele projektet i to faser til gennemførelse i henholdsvis 2007-2013 og 2014-2020⁴⁶. Selv om den generelle forordning kun muliggjorde faseinddeling af store projekter, gik Kommissionen videre i sine afslutningsretningslinjer og udvidede princippet om faseinddeling til også at omfatte mindre projekter med en værdi på mindst 5 millioner euro⁴⁷.

61

Fordelen ved faseinddeling er, at den mindsker risikoen for, at igangværende store projekter, som ikke er funktionelle senest den 31. marts 2017 (dvs. datoen for indgivelse af afslutningsdokumenterne) eller allersenest den 31. marts 2019⁴⁸, anses for ikke-støtteberettigede, og den relevante EU-støtte dermed ikke bliver brugt. I 9 af de 14⁴⁹ OP'er i vores stikprøve valgte man at faseinddele store projekter eller projekter på over 5 millioner euro. Anvendelsen af faseinddeling reducerede risikoen for, at 4,5 milliarder euro i EU-medfinansiering til disse projekter (3,8 milliarder euro til store projekter og 0,7 milliarder euro til projekter på over 5 millioner euro) ikke ville blive brugt i programperioden 2007-2013.

62

Faseinddeling er til gavn for absorptionen og tager højde for, at projektgennemførelsen ikke slutter ved programmets udløb, men en nylig revision har vist, at reglerne for faseinddeling er mere komplicerede og restriktive på samhørighedsområdet end under politikken for udvikling af landdistrikter, selv om de to politikområder ligner hinanden meget⁵⁰.

Retrospektive projekter blev brugt til at absorbere EU-midler, men de udgør en betydelig risiko for dødvægt

63

Projekter eller operationer betegnes som retrospektive, når de har afholdt udgifter eller er blevet afsluttet før den formelle ansøgning om eller tildeling af EU-medfinansieringen, så de finansieres med tilbagevirkende kraft. Retrospektive projekter er endnu et middel til at absorbere finansiering ved at skabe nye udgifter eller erstatte ikkestøtteberettigede udgifter.

64

Der foreligger klare risici med hensyn til opnåelse af valuta for pengene i forbindelse med retrospektive projekter, da de ofte udvælges, påbegyndes eller gennemføres uden at være udtrykkeligt forbundet med et programs mål eller med specifikke lovkrav vedrørende EU-støtte. I sin vejledning om EU-bistand med tilbagevirkende kraft⁵¹ fraråder Kommissionen brugen af retrospektive projekter, da de indebærer en høj risiko for manglende overholdelse af de relevante EU-regler og nationale regler.

65

Det forhold, at retrospektive projekter allerede gennemføres med national finansiering, rejser desuden tvivl om merværdien af at bruge EU-midler til at medfinansiere dem. Der er endvidere en risiko for dødvægt, idet disse projekter ville være blevet gennemført også uden EU-finansiering.

66

Tre af de fire medlemsstater, vi besøgte (Italien, Ungarn og Rumænien), oplyste, at de anvendte retrospektive projekter (jf. tekstboks 6).

67

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at rapportere til Kommissionen om de udgifter, der anmeldes med tilbagevirkende kraft. Kommissionen har derfor ikke kendskab til omfanget og den finansielle effekt af de udgifter, der anmeldes med tilbagevirkende kraft, selv om der er klare risici forbundet med denne finansiering. Vores arbejde med henblik på revisionserklæringen viser, at mange medlemsstater gør brug af udgifter med tilbagevirkende kraft, og at EU's medfinansiering af retrospektive projekter sandsynligvis er betydelig i perioden 2007-2013.

68

Under vores arbejde med henblik på årsberetningen for 2015 konstaterede vi fejl i udgifter vedrørende retrospektive projekter (jf. tekstboks 7). I en tidligere beretning har Revisionsretten sagt, at der er større tendens til fejl i sådanne projekter end i projekter, der udvælges på normal vis⁵².

69

I programperioden 2014-2020 er anvendelsen af retrospektive projekter i nogen grad blevet begrænset. Operationer (omfattende ét eller flere projekter), der er begyndt at afholde udgifter, men ikke er fysisk afsluttet eller fuldt gennemført, før støttemodtageren forelægger forvaltningsmyndigheden ansøgningen om støtte under programmet, kan være berettigede til EU-støtte⁵³. Risikoen for ikkestøtteberettigede udgifter samt spørgsmålet om merværdien af EU's medfinansiering findes imidlertid stadig.

Selv om støtteberettigelsesperioden blev forlænget, blev 8 % af bevillingerne til de finansielle instrumenter ikke brugt og havde dermed ingen revolverende effekt

70

I programperioden 2007-2013 kunne medlemsstaterne absorbere midler midlertidigt ved at indbetale dem til et finansielt instrument og modtage godtgørelse fra Kommissionen, hvorved de undgik risikoen for frigørelse i gennemførelsesfasen. For at bidrage til at forbedre absorberingen udsatte Kommissionen desuden udløbet af støtteberettigelsesperioden for de finansielle instrumenters udbetalinger til de endelige modtagere fra den 31. december 2015 til den 31. marts 2017⁵⁴. Dette betød, at der blev udbetalt yderligere 1,6 milliarder euro til de endelige modtagere⁵⁵. Revisionsretten har behandlet dette emne i tidligere beretninger⁵⁶.

71

En vigtig fordel ved finansielle instrumenter er deres revolverende effekt, dvs. at der er mulighed for at anvende bevillinger til finansielle instrumenter mere end én gang. Det er derfor vigtigt, at de fulde bevillinger til finansielle instrumenter anvendes i programperioden, så den revolverende effekt kan opnås.

72

Vi har tidligere rapporteret, at lave udbetalingssatser, især i de første år af programperioden 2007-2013, begrænsede den revolverende effekt⁵⁷. Kommissionen rapporterede i oktober 2017 om den finansielle gennemførelse af de finansielle instrumenter pr. 31. marts 2017 (ved afslutningen). En skrivebordsgennemgang af tallene i denne rapport afslørede en række uoverensstemmelser og unøjagtigheder i medlemsstaternes rapportering⁵⁸. Eftersom afslutningsprocessen stadig er i gang, bør Kommissionen kunne kontrollere pålideligheden af de tal, der bruges i forbindelse med afslutningen af OP'erne.

73

Ikke desto mindre anslår vi på grundlag af de data, som medlemsstaterne indsendte til Kommissionen ved afslutningen, at ca. 8 % af bevillingerne til finansielle instrumenter (dvs. 0,9 milliarder euro ud af 11,3 milliarder euro) ikke var blevet anvendt inden fristen den 31. marts 2017 og derfor skal returneres til OP'erne⁵⁹. Disse midler kan i overensstemmelse med 10 %-fleksibilitetsreglen i afslutningsretningslinjerne overføres fra de underpræsterende finansielle instrumenters prioritetsakse til en anden prioritetsakse, hvis der er tilstrækkelige overskydende beløb til rådighed. Med hensyn til de OP'er, hvor disse betingelser ikke er opfyldt, skal de midler, der returneres til OP'erne, betales tilbage til EU-budgettet (helt eller delvis). De midler, der blev returneret til OP'erne, havde ikke haft nogen revolverende effekt, og de afholdte administrationsgebyrer skabte ingen merværdi for EU-budgettet, selv om de var i overensstemmelse med de finansielle aftaler.

Aftalemæssige forskud udbetalt hen mod udgangen af støtteberettigelsesperioden kan skabe risici med hensyn til opnåelse af valuta for pengene og regeloverholdelse

74

Udbetaling af aftalemæssige forskud er en almindelig markedspraksis, der gør det muligt for kontrahenten at dække de indledende udgifter til mobilisering af de ressourcer, der er nødvendige i forbindelse med levering af de tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der er indgået kontrakt om. Ifølge Kommissionen er sådanne forskud typisk i størrelsesordenen 10 % til 40 % af kontraktens værdi.

75

Et aftalemæssigt forskud er støtteberettiget, hvis det blev udbetalt til kontrahenten senest den 31. december 2015 og konverteret til faktiske udgifter senest den 31. marts 2017. Endvidere skal forskuddet være i overensstemmelse med de nationale regler og de aftalemæssige forpligtelser. I forbindelse med projekter, der blev godkendt hen mod udgangen af støtteberettigelsesperioden (dvs. den 31. december 2015), kan behovet for at fuldføre dem inden afslutningsfristen (dvs. den 31. marts 2017) have resulteret i, at midler blev tildelt projekter baseret på deres evne til at afholde udgifter hurtigt snarere end på deres evne til at levere resultater.

76

To af de fire medlemsstater, vi besøgte (Den Tjekkiske Republik og Ungarn), anvendte aftalemæssige forskud til at øge absorptionen. For eksempel oplyste den tjekkiske forvaltningsmyndighed, at de samlede forskudsfakturaer vedrørende OP'et "Miljø" pr. september 2016 beløb sig til 133 millioner euro i EU-bidrag. Dette udgjorde ca. 5 % af den samlede absorption i 2014 og 2015 (jf. tekstboks 8).

77

Vi har tidligere rapporteret, at anmeldelse af aftalemæssige forskud medfører en risiko for ikkestøtteberettigede udgifter ved afslutningen, navnlig når forskuddene udgør en høj procentdel af kontraktværdien. Forskuddene kunne omsættes til faktiske udgifter indtil den 31. marts 2017, så jo tættere på fristen de faktiske udgifter blev afholdt, desto kortere tid havde revisionsmyndighederne til at kontrollere dem og give sikkerhed for deres støtteberettigelse⁶⁰.

78

Medlemsstaterne var forpligtet til at overvåge de aftalemæssige forskud, men de var ikke forpligtet til at rapportere om dette til Kommissionen. Kommissionen har derfor ikke kendskab til deres generelle anvendelse og effekt. På tidspunktet for revisionen konstaterede vi, at Ungarn ikke overvågede forskuddenes anvendelse og effekt.

Den samlede fejlforekomst på samhørighedsområdet faldt fra 2007, selv om retrospektive projekter førte til en del fejl

79

Vi undersøgte, hvordan samhørighedsområdets kontrolramme udviklede sig i programperioden 2007-2013, og hvordan dette indvirkede på fejlforekomsten. Vi undersøgte også, om fokuseringen på absorption - navnlig hen mod slutningen af programperioden - resulterede i flere fejl.

80

Vores undersøgelse af de fejlforekomster, som Revisionsretten har rapporteret siden 2007, viser et væsentligt fald i fejlforekomsten for udgifterne vedrørende 2007-2013 sammenlignet med den foregående programperiode. Fejlforekomsten var konsekvent lavere fra 2011 til 2016, hvilket betød, at den mest sandsynlige fejlforekomst var 4,8 % i 2016 (den nedre fejlgrænse var 3,1 %, sammenlignet med 11 % i 2007 og 2008 for betalinger vedrørende perioden 2000-2006).

81

Udviklingen i fejlforekomsten kan tilskrives en række forskellige faktorer. Som nævnt ovenfor skyldtes nogle fejl foranstaltninger, der skulle forbedre absorptionen, f.eks. anvendelsen af retrospektive projekter (jf. tekstboks 7). Til gengæld har andre væsentlige faktorer såsom de generelle forbedringer af medlemsstaternes forvaltnings-, kontrol- og overvågningssystemer samt Kommissionens anvendelse af forebyggende foranstaltninger (afbrydelser og suspensioner) og korrigerende foranstaltninger vedrørende programperioden 2007-2013 ført til en reduktion af fejlforekomsten.

Konklusioner og anbefalinger

82

Inden for samhørighedspolitikken bliver de maksimale udgifter under den flerårige finansielle ramme fordelt på medlemsstaterne i årlige tildelinger. Disse tildelinger letter programmeringsprocessen og gør det muligt på forhånd at fastsætte mål i OP'erne. Revisionsretten bemærkede imidlertid, at det er en udfordring at opnå gode resultater fra ordninger, hvor midlerne forhåndstildeles til medlemsstaterne, og hvor absorptionen af midlerne har det primære fokus og dermed bliver et mål i sig selv. For at bevare fokus på opnåelse af gode resultater er det afgørende, at medlemsstaterne undgår en situation, hvor et stort beløb mangler at blive absorberet ved udgangen af programperioden, da hastværk med hensyn til at absorbere midler kan medføre, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til opnåelse af valuta for pengene. Absorptionen er således vigtig med henblik på at nå de politiske mål, men er ikke et mål i sig selv.

83

I de to seneste programperioder betød den sene vedtagelse af den lovgivningsmæssige ramme, at OP'erne også blev vedtaget sent. Dette havde en uundgåelig afsmittende virkning på gennemførelsen og førte til et lavt betalingsniveau i de første år. Kommissionen har opfordret til, at der indgås en politisk aftale om FFR for perioden efter 2020 hurtigst muligt for at give de nationale og regionale myndigheder retlig og finansiel sikkerhed og gøre det muligt at starte gennemførelsen straks ved programperiodens begyndelse (jf. punkt 16-19).

84

Ud over den nævnte afsmittende virkning er der yderligere den forklaring på den langsomme udgiftsstart, at medlemsstaterne midtvejs i programperioden stadig var ved at bruge midler fra den foregående programperiode (jf. punkt 22). Derfor anbefalede vi i en tidligere særberetning, at Kommissionen i sine lovforslag vedrørende perioden efter 2020 sørgede for, at støtteberettigelsesperioden ikke længere overlapper den efterfølgende programperiode, og at afslutningsproceduren afsluttes umiddelbart efter støtteberettigelsesperiodens udløb⁶¹.

85

For at opnå en jævn og stabil gennemførelse i hele programperioden bør foranstaltninger til adressering af langsom absorption træffes tidligt. Nogle medlemsstater og Kommissionen konstaterede problemer med absorptionen af midlerne forholdsvis tidligt i programperioden 2007-2013. Kommissionen traf imidlertid først omfattende foranstaltninger i november 2014, næsten et år før støtteberettigelsesperiodens udløb, da den oprettede en taskforce for at hjælpe de medlemsstater, hvis absorptionsgrader lå under EU-gennemsnittet (jf. punkt 34 og 35).

86

Medlemsstaterne anvendte flere forskellige foranstaltninger, herunder dem der blev foreslået af TFBI, og i løbet af et år formåede de i nogle tilfælde at øge deres absorption med mere end 20 procentpoint. I begyndelsen af 2018 var den gennemsnitlige absorptionsgrad i EU 97,2 %. Flere medlemsstater fik ikke brugt hele den disponible finansiering, og de uudnyttede midler beløb sig ved udgangen af 2017 til 4,4 milliarder euro. Den endelige absorptionsgrad og det endelige beløb for de uudnyttede midler vil først kunne fastslås, når afslutningen er fuldført (jf. punkt 28).

87

Vores arbejde viste, at de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne traf for at modvirke langsom absorption, hovedsagelig fokuserede på absorption og lovlighed og ikke tog behørigt hensyn til performanceaspekter. Med hensyn til nogle af de anvendte foranstaltninger konstaterede vi følgende på grundlag af vores stikprøve:

• OP'erne blev revideret hyppigt, hvilket førte til betydelige ændringer af de oprindelige planer og rejser tvivl om pålideligheden af de analyser, der ligger til grund for programmeringen, samt om mulighederne for at opfylde OP'ernes og samhørighedspolitikkens mål (jf. punkt 43-59).
• De besøgte medlemsstater havde konstateret udgifter med tilbagevirkende kraft til et beløb af ca. en milliard euro. Værdien af sådanne projekter under samtlige OP'er i perioden 2007-2013 er sandsynligvis betydelig højere. Denne type projekter har en høj risiko for dødvægt (idet de kunne være gennemført uden EU-finansiering) og dermed en begrænset EU-merværdi (jf. punkt 63-69).
• Forskud såsom bevillinger til finansielle instrumenter bidrog til at styrke absorptionen i løbet af programperioden, men den langsomme gennemførelse reducerede deres revolverende effekt. Ca. én milliard euro var ikke blevet brugt ved støtteberettigelsesperiodens udløb. Disse midler havde derfor ingen revolverende effekt, og de afholdte administrationsgebyrer skabte ingen merværdi for EU-budgettet, selv om de var i overensstemmelse med de finansielle aftaler (punkt 70-73).
• Aftalemæssige forskud bidrog også til at forbedre absorptionen. I forbindelse med projekter, der blev godkendt hen mod udgangen af støtteberettigelsesperioden, kan behovet for at fuldføre dem inden afslutningsfristen have resulteret i, at midler blev tildelt projekter baseret på deres evne til at afholde udgifter hurtigt snarere end på deres evne til at levere resultater. Hertil kommer, at jo tættere på fristen de faktiske udgifter blev afholdt, desto kortere tid havde revisionsmyndighederne til at kontrollere deres støtteberettigelse (jf. punkt 74-78).

88

TFBI havde overvåget medlemsstaternes fremskridt med hensyn til de aftalte foranstaltninger til forbedring af absorptionen. Den måde, hvorpå medlemsstaterne rapporterede om resultaterne, gjorde det imidlertid vanskeligt at få et overblik over alle de anvendte foranstaltninger og virkningen af hver enkelt foranstaltning. I forbindelse med nogle af foranstaltningerne (f.eks. retrospektive medfinansierede projekter og anvendelse af aftalemæssige forskud) kræver den lovgivningsmæssige ramme ikke, at medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen. Disse to faktorer hæmmede Kommissionens muligheder for at få et samlet overblik over de anvendte foranstaltninger og deres individuelle finansielle effekt (jf. punkt 37, 67 og 78).

89

Selv om presset for at bruge penge hen mod slutningen af perioden 2007-2013 resulterede i nogle fejl, var den anslåede fejlforekomst for samhørighedspolitikken konsekvent lavere fra 2011 til 2016 sammenlignet med 2007 og 2008. Dette kan skyldes nettoeffekten af flere forskellige faktorer (jf. punkt 80 og 81).

90

I programperioden 2014-2020 begyndte gennemførelsen af OP'erne langsommere end i den foregående programperiode. På grund af dette og det forhold, at der blev konstateret gennemførelsesvanskeligheder i perioden 2007-2013, er det sandsynligt, at medlemsstaterne også vil opleve absorptionsvanskeligheder i indeværende periode (jf. punkt 23-26).

Anbefaling 1 - En tidsplan for den lovgivningsmæssige ramme og programdokumenterne

Kommissionen bør udarbejde en tidsplan med vigtige delmål (f.eks. forslaget til og vedtagelsen af den lovgivningsmæssige ramme) med henblik på at sikre, at OP-gennemførelsen begynder til tiden i starten af programperioden. Kommissionen bør forelægge Rådet og Europa-Parlamentet denne tidsplan med henblik på at indgå en aftale om den.

Måldato for gennemførelsen: Straks (i forbindelse med den lovgivningsmæssige ramme for perioden efter 2020).

Anbefaling 2 - Velunderbyggede anmodninger om revision af programmer (med angivelse af effekten på resultaterne)

Kommissionen bør forud for vedtagelsen af sine beslutninger om revision af operationelle programmer hvad angår centrale performanceelementer sikre:

1. at anmodningen er baseret på en pålidelig og omfattende underliggende vurdering af gennemførelsen af OP'et og partnerskabsaftalen og de dertil knyttede behov på tidspunktet for revisionen
2. at revisionen primært foretages med henblik på at opnå bedre resultater, og at ændringer i prioriteternes finansieringsniveauer afspejles i resultatindikatorerne.

Måldato for gennemførelsen: I forbindelse med fremtidige anmodninger fra medlemsstaterne om revision af OP'er.

Anbefaling 3 - Værktøjer til indhentning af oplysninger, der muliggør en bedre overvågning af absorptionen

Kommissionen bør sikre, at den har værktøjerne til:

1. at indhente de nødvendige oplysninger til at foretage en grundig og omfattende overvågning af hvert enkelt OP's absorption
2. at identificere årsagerne til både langsom og hurtig absorption under behørig hensyntagen til, at udgifterne skal være lovlige og formelt rigtige, og at midlerne skal anvendes effektivt
3. at foretage en forudgående vurdering af behovet for og virkningen af foranstaltningerne til at øge absorptionen, så den kan afgøre, om de skal bruges.

Måldato for gennemførelsen: Inden udgangen af 2018 for a) og b). Inden udgangen af 2020 for c).

Anbefaling 4 - Fokus på performance og levering af gode resultater

Når Kommissionen tildeler medlemsstater og OP'er målrettet støtte for at fremskynde gennemførelsen i programperioden 2014-2020 (f.eks. ved revision af OP'er), bør den sikre, at foranstaltningerne primært fokuserer på at levere gode resultater.

Måldato for gennemførelsen: Straks.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 30. maj 2018.

Glossar og forkortelser

Absorption: EU-midler betragtes som absorberet, når Kommissionen udbetaler dem til et OP i en medlemsstat med henblik på medfinansiering af støtteberettigede projekter. Udbetalingerne kan vedrøre forskud, mellemliggende betalinger og endelige betalinger.

Absorptionsgrad: Den procentdel af den samlede tildeling til et operationelt program, som er blevet absorberet, dvs. udbetalt.

Afslutning: Finansiel afregning ved betaling af saldoen til medlemsstaten eller inddrivelse af de beløb, Kommissionen har betalt for meget. Afslutningen er det sidste trin i et programs livscyklus.

Attesteringsmyndighed: Attesteringsmyndigheden er udpeget af medlemsstaten til at foretage kontrol på første niveau af de udgifter, som forvaltningsmyndigheden har anmeldt, og attestere, at disse udgifter er lovlige og formelt rigtige.

COCOF: Koordinationsudvalget for Fondene (COCOF) er et stående udvalg under Europa-Kommissionen. Det har til opgave at drøfte spørgsmål i relation til gennemførelsen af forordningerne om strukturfondene og Samhørighedsfonden. COCOF's vejledende noter fungerer som anbefalinger med praktiske eksempler og oplysninger, men de er ikke juridisk bindende eller udtømmende.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at udligne de største regionale skævheder. Med henblik herpå yder den finansiel støtte til etablering af infrastruktur og til produktive investeringer i jobskabelse, hovedsagelig rettet mod virksomheder.

Den Europæiske Socialfond (ESF): Den Europæiske Socialfond har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne (hovedsagelig gennem uddannelsesforanstaltninger), befordre et højt beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre job.

Den flerårige finansielle ramme: Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastsætter prioriteter og maksimumbeløb for EU's udgifter på bestemte områder over en fast periode på flere år. Den aktuelle FFR dækker 2014-2020, og de foregående dækkede henholdsvis 2007-2013 og 2000-2006 (Agenda 2000).

Den fælles strategiske ramme (FSR): Den fælles strategiske ramme giver vejledning og bidrager til at harmonisere de mål, der skal nås af de forskellige EU-fonde under samhørighedspolitikken og af andre EU-instrumenter og -politikker.

Dødvægtstab: Der er tale om dødvægt, når der ydes støtte til en modtager, der også uden støtte ville have handlet på samme måde. I sådanne tilfælde kan resultatet ikke tilskrives politikken, og støtten til modtageren har ikke haft nogen effekt. Den del af udgifterne, der skaber dødvægt, er således pr. definition ineffektiv, fordi den ikke bidrager til at nå målene.

EU-merværdi: Den værdi, en EU-foranstaltning tilfører ud over den værdi, som ville være skabt, hvis medlemsstaterne handlede alene.

Faseinddeling: En metode, hvor projektfinansieringen tilrettelægges over to programperioder for at begrænse risikoen for uafsluttede (og dermed ikkestøtteberettigede) projekter og øge absorptionen i første fase (2007-2013).

Forpligtelse: Retligt tilsagn om at yde finansiering på visse betingelser, hvorved EU forpligter sig til at tilbagebetale sin del af omkostningerne i forbindelse med et EU-finansieret projekt, når projektet er afsluttet.

Forvaltningsmyndighed: En forvaltningsmyndighed er en national, regional eller lokal offentlig myndighed (eller ethvert andet offentligt eller privat organ), der af en medlemsstat er udpeget til at forvalte et operationelt program. Den har blandt andet til opgave at udvælge projekter til finansiering, overvåge projekternes gennemførelse og rapportere til Kommissionen om finansielle aspekter og opnåede resultater. Det er også forvaltningsmyndigheden, der pålægger støttemodtagerne finansielle korrektioner efter revision udført af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller en myndighed i en medlemsstat.

Frigørelse: Annullering af en forpligtelse eller en del af en forpligtelse, som ikke er blevet anvendt. Frigørelse finder automatisk sted efter et vist tidsrum, normalt to eller tre år ("n+2/3-reglen").

Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed: Fællesskabets strategiske retningslinjer indeholder principperne og prioriteterne for samhørighedspolitikken og foreslår måder, hvorpå de europæiske regioner bedst kan bruge de midler, der er stillet til rådighed for nationale og regionale støtteprogrammer i perioden 2007-2013. De nationale myndigheder skal bruge retningslinjerne som grundlag for udarbejdelsen af deres nationale strategiske prioriteter og planlægning for perioden 2007-2013, kaldet den nationale strategiske referenceramme.

National strategisk referenceramme: Et referencedokument for programmeringen af EU-midler på nationalt niveau i perioden 2007-2013. Det sikrer, at bistand fra fondene er i overensstemmelse med EU's strategiske retningslinjer for samhørighed, og viser sammenhængen mellem EU's prioriteter på den ene side og de nationale og regionale prioriteter på den anden. I programperioden 2014-2020 erstattede partnerskabsaftaler (jf. definitionen) den nationale strategiske referenceramme.

Operationelt program (OP): Et OP fastsætter en medlemsstats eller regions prioriteter og særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler, national offentlig finansiering og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en given periode (for tiden syv år) til finansiering af projekter. Projekterne i et OP skal bidrage til at nå et bestemt antal mål. Der kan ydes støtte til OP'er inden for rammerne af EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF. Et OP udarbejdes af medlemsstaten og skal godkendes af Kommissionen, før der kan foretages betalinger fra EU-budgettet. OP'er kan kun ændres i løbet af en programperiode, hvis parterne er enige om det.

Partnerskabsaftaler: Partnerskabsaftaler er indgået mellem Europa-Kommissionen og de enkelte medlemsstater for programperioden 2014-2020. De udstikker de nationale myndigheders planer for, hvordan midlerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde skal anvendes, og beskriver de enkelte landes strategiske mål og investeringsprioriteter med angivelse af deres forbindelse til Europa 2020-strategiens overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De beskriver også eventuelle forhåndsbetingelser (dvs. forudsætninger for, at midlerne anvendes effektivt og produktivt) og rammer for resultatorienteret forvaltning. De udarbejdes af medlemsstaterne i dialog med Kommissionen og skal vedtages af Kommissionen.

Prioritet: Én af prioriteterne i strategien for et operationelt program, der omfatter en gruppe aktioner, som er indbyrdes forbundne og har specifikke, målelige mål.

Programperiode: Den flerårige tidsramme, inden for hvilken strukturfondenes og Samhørighedsfondens udgifter planlægges og afholdes.

Retrospektivt projekt: Projekter eller operationer betegnes som retrospektive, når de har afholdt udgifter med nationale midler eller er blevet afsluttet før den formelle ansøgning om eller tildeling af EU-medfinansieringen, så de finansieres med tilbagevirkende kraft. I programperioden 2014-2020 er projekter eller operationer, som er fysisk afsluttet eller fuldt gennemført, før støttemodtageren ansøger om finansiering, ikke berettiget til EU-finansiering.

Revisionsmyndighed: Revisionsmyndigheden giver Kommissionen sikkerhed for, om forvaltningssystemerne og de interne kontroller i et OP fungerer effektivt (og dermed for, om de attesterede udgifter er lovlige og formelt rigtige). Revisionsmyndigheden er udpeget af medlemsstaten og er normalt en afdeling i statsministeriet eller finansministeriet (eller i et organ for intern kontrol under finansministeriets myndighed), i et andet ministerium eller i et overordnet revisionsorgan. Den skal være funktionelt uafhængig af de organer, der forvalter midlerne. Revisionsmyndigheden meddeler resultaterne af sine systemrevisioner og revisioner af operationer til forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden med ansvar for det pågældende OP. Én gang om året rapporterer den om sit arbejde i sin årlige kontrolrapport til Kommissionen. Hvis revisionsmyndigheden ikke mener, at forvaltningsmyndigheden har truffet passende korrigerende foranstaltninger, skal den gøre Kommissionen opmærksom på det.

Samhørighedsfonden: Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at finansiere miljø- og transportprojekter i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er lavere end 90 % af EU-gennemsnittet.

Stort projekt: Et stort projekt omfatter en række økonomisk uopdelelige arbejder, aktiviteter eller tjenester, der opfylder en præcis teknisk funktion og tager sigte på klart identificerede målsætninger, og dets samlede udgifter overstiger 50 millioner euro eller 75 millioner euro, når der er tale om et transportprojekt. Kommissionens godkendelse er nødvendig for hvert enkelt projekt.

Tildelt rammebeløb: Det samlede beløb, der er tildelt en medlemsstat eller et operationelt program (OP) i en given programperiode. Dette beløb er det teoretiske maksimumsbeløb, der kan betales.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Henri Grethen, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Marc Hostert, de ledende administratorer Niels-Erik Brokopp og Emmanuel Rauch, de opgaveansvarlige Anna Fiteni og Peggy Vercauteren og revisorerne Alessandra Falcinelli, Agota Krenusz, Radka Papouskova, Adrian Rosca og Piotr Senator.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-0027-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/001976	QJ-AB-18-013-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-9802-7	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/23747	QJ-AB-18-013-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact/write-to-us_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://data.europa.eu/euodp/da/home?

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/home?) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.