Vores aktiviteter
i 2022
Den Europæiske Revisionsrets
årlige aktivitetsrapport

Den Europæiske Revisionsret

Formandens forord

Kære læser

I 2022, mens Den Europæiske Union og medlemsstaterne stadig var berørt af covid‑19-pandemiens konsekvenser og hastige klimaændringer, opstod der endnu en krise: en massiv energi-, sikkerheds‑, og migrationskrise, som skyldtes Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Alle disse begivenheder har en betydelig indvirkning på EU's borgere samt på EU's økonomi og dets globale relationer.

I denne tid med mange udfordringer yder EU finansiel bistand i et hidtil uset omfang. I løbet af perioden 2021-2027 vil EU kunne bruge 1,8 billioner euro. Dette omfatter op til 0,8 billioner euro til genopretningsinstrumentet "NextGenerationEU" (NGEU).

Som eksterne revisorer giver vi en upartisk vurdering af forskellige EU-politikker og -programmer og af, hvor godt EU's midler forvaltes både i og uden for Unionen. Vi kontrollerer, om EU-udgifterne er i overensstemmelse med reglerne, og om EU's politikker og programmer giver valuta for pengene. Vores strategi for 2021-2025 er retningsgivende for vores indsats i de kommende år med hensyn til at revidere EU's finanser, foretage de nødvendige ændringer i vores organisation og anvende vores ressourcer effektivt og produktivt.

Denne aktivitetsrapport giver et overblik over vores arbejde og vores publikationer i 2022, som
var det andet gennemførelsesår af vores nye strategi. Herudover giver den oplysninger om vores ledelse, vores ansatte, vores støtte til revisionsarbejdet og vores finanser.

I 2022 offentliggjorde vi alle vores årsberetninger inden for de officielle frister. Vi offentliggjorde også 29 særberetninger og analyser. Endelig afgav vi otte udtalelser om bl.a. de nye finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, finansieringen af REPowerEU-planen, fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode og oprettelsen af en social klimafond.

Vi er fortsat solidariske med Ukraine og fordømmer på det kraftigste den russiske invasion af landet. EU skal fortsat udvise solidaritet og enhed. Som EU's uafhængige eksterne revisor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at udfylde vores rolle.

EU's borgere og vores institutionelle interessenter og partnere både på EU-niveau og i medlemsstaterne kan regne med, at vi vil give dem uafhængige, objektive beretninger om centrale spørgsmål med betydning for EU's fremtid, som fremhæver det, der fungerer, henleder opmærksomheden på det, der ikke gør, og anbefaler ændringer.

Vi håber, at du finder oplysningerne i dette års aktivitetsrapport nyttige.

2022 i ét blik

Vores aktiviteter

Vores strategi for 2021-2025

I mange år har vi anvendt flerårige strategier til at styre vores revisionsarbejde, fremme organisatoriske ændringer med henblik på løbende forbedringer og forblive på forkant med udviklingen inden for revision i den offentlige sektor.

2022: Gennemførelse af
strategien - gode fremskridt

Ved udgangen af 2022 afsluttede vi det andet år under vores strategi for 2021-2025. Vores strategiske mål for denne femårige periode er at forbedre ordningerne for ansvarlighed, gennemsigtighed og revision inden for alle typer EU-foranstaltninger, målrette vores revisioner mod de områder og emner, hvor vi kan tilføre mest værdi, og give stærk revisionssikkerhed i et udfordrende miljø under forandring.

For at omsætte vores strategi til praksis har vi vedtaget gennemførelsesforanstaltninger for alle mål og målsætninger, tildelt ansvarsområder og fastsat frister. I 2022 gjorde vi fortsat solide fremskridt på flere områder, navnlig med hensyn til:

• udvælgelse af revisionsopgaver, der dækker de strategiske områder på en hensigtsmæssig måde
• indledning af en række revisioner om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som bl.a. førte til afgivelse af vores første revisionserklæring om udgifterne under denne facilitet i overensstemmelse med vores strategiske tilgang til NextGenerationEU-initiativet (NGEU)
• opgradering af vores ramme for vidensstyring
• udarbejdelse af strategiske revisionsmetoder vedrørende svig og retsstatsprincippet
• gennemførelse af en produktivitetsanalyse af udvalgte opgaver med henblik på at identificere forbedringsområder
• udarbejdelse af en handlingsplan for vores samarbejde med fagfæller.

Revision af EU-foranstaltningers performance og formelle rigtighed

Forvaltningsrevision, finansiel revision
og juridisk-kritisk revision

På grundlag af vores revisioner giver vi EU-borgerne og de politiske beslutningstagere uafhængige, objektive beretninger om centrale spørgsmål med betydning for EU's fremtid, som fremhæver det, der fungerer, henleder opmærksomheden på det, der ikke gør, og anbefaler ændringer.

Vi udfører alle vores revisioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for offentlig revision.

Arbejdsprogram

Vores arbejdsprogram
for 2023+

Vores arbejdsprogram for 2023+, der blev offentliggjort i november 2022, fremhæver vores revisionsprioriteter for de kommende år og indeholder nærmere oplysninger om de 82 særberetninger og analyser, vi agter at offentliggøre i 2023 og de følgende år. Det er tæt afpasset med de prioriterede områder, der er fastsat i vores strategi for 2021-2025.

På området "klimaændringer, miljø og naturressourcer" planlægger vi at udføre 21 revisioner inden for en lang række forskellige emner, bl.a. energisikkerhed, forurening, klimarelaterede tiltag og bæredygtig fødevareproduktion.

På området "modstandsdygtighed over for trusler mod Unionens sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet" vil vi udføre 14 revisioner, bl.a. vedrørende lige muligheder for personer med handicap, retsstatsprincippet, militær mobilitet og bistand til flygtninge.

På området "Unionens økonomiske konkurrenceevne" planlægger vi at offentliggøre 12 beretninger, der bl.a. dækker digitalisering af skoler, brinttransport og kunstig intelligens.

På området "Unionens finanspolitik og offentlige finanser" planlægger vi at udføre syv revisioner, bl.a. vedrørende EU's banktilsyn, udenlandske direkte investeringer og inddrivelse af EU-midler.

Højt på vores dagsorden står ligeledes genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU), der vil yde støtte på op til 0,8 billioner euro, som skal bruges på kort tid. Vi planlægger at offentliggøre 12 revisionsberetninger vedrørende NGEU. De vil hovedsagelig omhandle genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Vi udarbejder vores revisionsprogram uafhængigt, men ikke isoleret. Vi er i dialog med vores institutionelle interessenter, især med Europa-Parlamentet. De parlamentariske udvalg indgav 131 revisionsforslag til arbejdsprogrammet for 2023+. Omkring to tredjedele af disse forslag er taget helt eller delvist op i igangværende eller kommende arbejde eller er blevet behandlet i vores seneste beretninger. Vi modtog yderligere otte revisionsidéer fra ni medlemsstaters faste repræsentationer. Vores samarbejde rækker ud over EU-institutionerne. I 2022 modtog vi også 29 revisionsforslag fra seks nationale parlamenter vedrørende en række aktuelle udfordringer, som EU og dets medlemsstater er berørt af.

Revision på stedet

Vi udfører hovedparten af vores revisionsarbejde i vores hovedsæde i Luxembourg. Vores revisorer aflægger også mange besøg hos Europa-Kommissionen - den vigtigste reviderede enhed - og andre EU-institutioner samt EU-agenturer og ‑organer, hos nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, hos EU's delegationer i tredjelande og hos internationale organisationer, der forvalter EU-midler.

Vi aflægger også besøg på stedet hos modtagere af EU-midler både i og uden for EU. Ved disse kontrolbesøg følger vi revisionssporet og indhenter direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltningen af EU's politikker og programmer samt i inkasseringen og udbetalingen af EU-midler, og fra støttemodtagerne. I 2022 øgede vi vores kontroller på stedet betydeligt, efter at covid‑19-restriktionerne var blevet lempet, men vi gennemførte stadig nogle af dem virtuelt. Fremover vil vi bestræbe os på at udnytte erfaringerne fra årene under pandemien og øge merværdien og effektiviteten af vores besøg på stedet ved at kombinere dem med virtuelt arbejde.

Kontrol på stedet

Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Vores kontroller på stedet i EU koordineres generelt i samarbejde med den berørte medlemsstats overordnede revisionsorgan (OR).

I 2022 øgede vi vores besøg på stedet i forhold til de to foregående år, hvor der stadig var covidrelaterede rejserestriktioner og folkesundhedsmæssige restriktioner. Vi tilbragte i alt 2 039 arbejdsdage i medlemsstaterne og uden for EU, mens det var 857 dage i 2021, 1 190 dage i 2020 og 3 605 dage i 2019. Vores revisorer tilbragte også 945 arbejdsdage i EU-institutionerne og de decentrale agenturer og organer overalt i EU samt i fællesforetagender, internationale organisationer, f.eks. FN og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og private revisionsfirmaer. De tilsvarende tal for 2021, 2020 og 2019 var henholdsvis 299, 627 og 2 504 dage.

Samtidig gjorde vi øget brug af fjernrevision og elektronisk indsamling af dokumentation. Vi gjorde brug af videokonferenceværktøjer og anden informationsteknologi, f.eks. sikker udveksling af data og dokumenter, til at interagere med vores reviderede enheder.

Vores beretninger

Vores revisionsberetninger, analyser og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De gør det lettere for Europa-Parlamentet og Rådet at overvåge og kontrollere opfyldelsen af EU's politikmål og at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU's budget til regnskab - navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure.

Særberetninger og analyser

I 2022 offentliggjorde vi 29 særberetninger og analyser, der omhandlede mange af de udfordringer, der præger EU's forskellige udgiftsområder og politikker. Emnerne var bl.a. klimaindsats, energieffektivitet, 5G-net, cybersikkerhed, svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og retsstatsprincippet, for blot at nævne nogle få. Tre af beretningerne vedrørte covid‑19 - den ene omhandlede fri bevægelighed i EU under pandemien, den anden EU-institutionernes modstandsdygtighed og den tredje indkøb af vacciner. Vi færdiggjorde også vores første særberetning om genopretningsinitiativet NextGenerationEU, som omhandlede Kommissionens vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

De følgende sider giver indsigt i vores arbejde og eksempler på særberetninger fra 2022 inden for forskellige politikområder.

¹ Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) om Kosovos uafhængighedserklæring (UNSCR 1244/1999) og Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

Årsberetninger og særlige årsberetninger

Årsberetningerne præsenterer hovedsagelig resultaterne af arbejdet vedrørende vores revisionserklæring om Den Europæiske Unions budget, genopretnings- og resiliensfaciliteten og budgettet for de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), men dækker også aspekter som performance og budgetmæssig og økonomisk forvaltning.

De særlige årsberetninger præsenterer vores årlige revisionsarbejde vedrørende EU's agenturer og andre organer, fællesforetagenderne og Europaskolerne.

Vi offentliggør også en beretning om de eventualforpligtelser, der opstår som følge af de aktiviteter, der udføres af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB).

Årsberetningen om EU-budgettet for regnskabsåret 2021

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de indtægts- og udgiftstransaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i overensstemmelse med de finansielle regler på EU- og medlemsstatsniveau.

Desuden vurderer vi specifikt hvert enkelt af de store områder i EU-budgettet baseret på (under)udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vi udfører også en analyse for at finde ud af, hvor og hvorfor der er opstået fejl, fremsætter anbefalinger til forbedringer og undersøger, om og hvordan vores tidligere anbefalinger er blevet gennemført.

Dette omfattende arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med vores mandat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.

EU-budgettet: blank erklæring
om regnskaberne og indtægterne

For regnskabsåret 2021 afgav vi en "blank erklæring" om regnskaberne og om EU's indtægter.

EU-budgettet: afkræftende
erklæring om udgifterne

I 2021 udgjorde EU's udgifter 181,5 milliarder euro, svarende til 1,3 % af den samlede bruttonationalindkomst for EU-27.

For regnskabsåret 2021 afgav vi en "afkræftende erklæring" om EU's indtægter.

Anslået fejlforekomst på 3,0 %
(2021-budgetudgifterne)

For regnskabsåret 2021 anslog vi fejlforekomsten i budgetudgifterne til at ligge mellem 2,2 % og 3,8 %. Midtpunktet i dette interval, der kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til året før, fra 2,7 % til 3,0 %.

Note: Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre og den øvre fejlgrænse.

Igen var over 50 % af
EU-budgettets revisionspopulation
væsentlig fejlbehæftet

For regnskabsåret 2021 udgjorde udgifterne med høj risiko 63,2 % af vores revisionspopulation, mens det var 59 % året før. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko var 4,7 %, mens den var 4,0 % for regnskabsåret 2020.

De mest fejlbehæftede udgiftsområder
i FFR: "Det indre marked, innovation
og det digitale område" og
"Samhørighed, resiliens og værdier"

For regnskabsåret 2021 var "Det indre marked, innovation og det digitale område" det mest fejlbehæftede FFR-underudgiftsområde, efterfulgt af "Samhørighed, resiliens og værdier".

Genopretnings- og resiliensfaciliteten:
første erklæring om udgifterne

I 2021 dækkede vores arbejde for første gang udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og vi afgav i den forbindelse en særskilt erklæring. Det gjorde vi, fordi genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, der gennemføres og finansieres på en måde, der adskiller sig væsentligt fra de almindelige budgetudgifter under FFR. Vores revisionspopulation omfattede den eneste udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, som beløb sig til 11,5 milliarder euro. Den spanske betalingsanmodning omfattede 52 milepæle, som Spanien betragtede som nået.

Vi afgav en blank erklæring om facilitetens udgifter. Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen, dvs. at milepæle og mål skulle være nået på tilfredsstillende vis. Vi undersøgte derfor, om Kommissionen havde indhentet tilstrækkelig og passende dokumentation til støtte for sin vurdering af denne betingelse. Overholdelse af andre EU-regler og nationale regler indgår ikke i denne vurdering. Det samlede revisionsbevis, som vi indhentede, indikerer, at et af de 52 milepæle, der var tilknyttet den første udbetaling til Spanien, ikke var nået. Kommissionen havde endnu ikke fastlagt en metode til kvantificering af effekten af, at en milepæl eller et mål ikke nås. Efter vores opfattelse er fejlen ikke væsentlig.

Sager, hvor der var mistanke om svig,
blev sendt til OLAF og EPPO

Som EU's eksterne revisor har vi ikke mandat til at undersøge sager med mistanke om svig. Vores revisioner er derfor ikke specifikt udformet til at opdage svig. Når vores revisorer identificerer sager, hvor vi har mistanke om, at der kan være foregået svig, sender vi disse sager til de kompetente myndigheder.

I 2022 sendte vi Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 14 sager med mistanke om svig, som vi var stødt på under vores revisionsarbejde. Seks af disse sager blev også sendt til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). I 2021 sendte vi 15 sager, hvor der var mistanke om svig, til OLAF og to af disse sager til EPPO. Vores årsberetning om EU-budgettet indeholder yderligere oplysninger om arten af de sager, hvor der er mistanke om svig, og om de efterfølgende finansielle inddrivelser, der anbefales af OLAF.

Årsberetningen om performance

Årsberetningen om
performance: sidste
år af vores pilotprojekt

Opdelingen af vores årsberetning i to separate dele er et pilotprojekt, som med årsberetningen for regnskabsåret 2021 nu er blevet afsluttet. Den anden del af årsberetningen vedrører performance i forbindelse med udgiftsprogrammerne under EU-budgettet.

Hovedtemaet i 2021-beretningen om performance er mainstreamingen af fem horisontale politiske prioriteter i EU-budgettet:

1. bekæmpelse af klimaændringer
2. bevarelse af biodiversitet
3. kønsligestilling
4. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'erne)
5. digital omstilling.

Vi undersøgte, om Kommissionen inddrog de horisontale politiske prioriteter i EU-budgettet, overvågede udgifterne og rapporterede nøjagtigt om resultaterne.

Vi undersøgte også, om Kommissionen anvendte en hensigtsmæssig performanceramme til at måle EU-budgettets støtte til tværgående prioriteter i de 11 udvalgte programmer.

Vi foretog desuden en opfølgning på de revisionsanbefalinger, vi fremsatte i vores særberetninger fra 2018.

Årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2021

EUF'erne: blank erklæring om
regnskaberne og indtægterne,
afkræftende erklæring om
udgifterne

De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) blev lanceret i 1959 og har været de vigtigste af de EU-instrumenter, der yder bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'er). De finansieres af EU-medlemsstaterne og forvaltes uden for EU-budgettet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). De vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.

Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 finansieres udviklingsbistanden til ACS-landene og OLT'erne over EU-budgettet.

I 2021 beløb EUF'ernes udgifter sig til 3,4 milliarder euro.

Som i de foregående år afgav vi en "blank erklæring" om både EUF-regnskaberne og indtægterne, men en "afkræftende erklæring" om EUF-udgifterne for regnskabsåret 2021. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne var 4,6 % (3,8 % for regnskabsåret 2020).

De særlige årsberetninger om EU's agenturer

EU-agenturerne er særskilte juridiske enheder, der er oprettet med henblik på at udføre tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, som hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker. Der er 44 agenturer i alt.

Blank erklæring for samtlige
agenturer på nær ét for
regnskabsåret 2021

I regnskabsåret 2021 var det samlede budget for alle agenturerne under vores revisionsmandat (undtagen SRB) på 4,1 milliard euro, svarende til 2,5 % af EU's almindelige budget for 2021. De tilsvarende tal for regnskabsåret 2020 var henholdsvis 3,7 milliarder euro og 2,2 %.

Vores revision af agenturerne bekræftede samlet set de positive resultater fra de foregående år. Vi afgav "blanke erklæringer" om de 44 agenturers regnskaber og om indtægterne. Vi godkendte de betalinger, der lå til grund for alle agenturernes regnskaber, undtagen for Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA). For dette agentur afgav vi en erklæring med forbehold, hovedsagelig på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med udbud.

Den særlige årsberetning om fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021

Fællesforetagenderne er EU's offentlig-private partnerskaber mellem Europa-Kommissionen og industrien, og somme tider er forskningsorganisationer, mellemstatslige organisationer og deltagende medlemsstater også involveret. Deres vigtigste opgave er at fremme omsætningen af videnskabelig viden til banebrydende innovationer, der kan markedsføres, inden for en strategisk vision, der deles af industri- og forskningspartnerne.

I 2021 vedtog Rådet nye forordninger om oprettelse af 11 fællesforetagender, der skal gennemføre aktioner under Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, som er de flerårige forsknings- og innovationsprogrammer for den finansielle periode 2021-2027. Disse fællesforetagender gennemfører specifikke forsknings- og innovationsdagsordener inden for transport, energi, sundhed, biobaserede industrier, centrale digitale teknologier, supercomputere og intelligente netsystemer.

Otte af de 11 fællesforetagender fandtes allerede under det foregående program (Horisont 2020) og vil under de nye programmer fortsætte som nye juridiske enheder med nye navne og udvidede eller lidt ændrede ansvarsområder. Til at supplere de eksisterende fællesforetagender er der oprettet tre nye: fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, fællesforetagendet Global Health og Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed. Revisionsrettens første revision af disse tre nye fællesforetagender vil blive foretaget, når de har opnået finansiel uafhængighed, hvilket forventes at ske i 2023.

Hertil kommer endnu et fællesforetagende, "Fusion for Energy", som finansieres af Euratom og er ansvarligt for Europas bidrag til den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).

Blank erklæring for samtlige
fællesforetagender for
regnskabsåret 2021

For regnskabsåret 2021 afgav vi "blanke erklæringer" om samtlige fællesforetagenders regnskaber, indtægter og betalinger.

Ligesom de foregående år indeholdt vores revisionserklæring om 2021-regnskabet for fællesforetagendet Fusion for Energy (F4E) dog supplerende oplysninger, primært for at gøre opmærksom på risikoen for, at der i forbindelse med gennemførelsen af ITER-projektet kan opstå yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser.

De særlige årsberetninger om Europaskolerne og om eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans

I regnskabsåret 2021 udsendte vi vores årlige beretning om gennemgangen af de 13 Europaskolers konsoliderede årsregnskab. Vores gennemgang afslørede ingen væsentlige fejl i regnskabet, men vi var ikke i stand til at bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning var i fuld overensstemmelse med deres finansforordning og personalevedtægt.

Vi rapporterer også årligt om de eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Rådet og Kommissionen, der opstår som følge af udførelsen af deres opgaver under forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. I vores beretning om regnskabsåret 2021 konkluderer vi, at der ikke er nogen forhold, der giver os anledning til at mene, at de eventualforpligtelser, der er opstået som følge af Den Fælles Afviklingsinstans', Kommissionens eller Rådets udførelse af deres opgaver, i væsentlig grad er oplyst forkert.

Vores årsberetninger: starten
på Europa-Parlamentets
dechargeprocedure

Offentliggørelsen af vores årsberetninger markerer også starten på dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet afgør, om Kommissionen og andre organer har forvaltet EU-budgettet tilfredsstillende. I bekræftende fald meddeler det dem "decharge".

I oktober 2022 begyndte vi at præsentere vores 2021-årsberetninger for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og for Rådets Budgetudvalg. Efterfølgende præsenterede vi dem også for Europa-Parlamentet på dets plenarmøde og for Rådet for Økonomi og Finans.

Desuden præsenterede vi i løbet af 2022 vores årsberetninger for de nationale/regionale parlamenter og regeringer i 21 medlemsstater.

Udtalelser

Undersøgelse af Kommissionens
lovgivningsforslag

Som EU's uafhængige eksterne revisor bidrager vi til at forbedre den økonomiske forvaltning ved at afgive udtalelser om Kommissionens forslag til ny eller ændret lovgivning. EU-retten kræver, at vi høres i forbindelse med lovgivningsforslag med væsentlig finansiel indvirkning. Andre institutioner kan også anmode os om at afgive udtalelser om andre specifikke spørgsmål. Alle vores udtalelser fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

I 2022 offentliggjorde vi otte sådanne udtalelser. Disse vedrørte hovedsagelig Kommissionens lovgivningsforslag om at ændre de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, men også dens forslag om at indføre nye regler om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, om at give medlemsstaterne mulighed for at anvende deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til at finansiere REPowerEU-planen, om at fastlægge en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode og om at oprette en social klimafond.

ECA Journal

Hver udgave af ECA Journal indeholder artikler om et specifikt tema - for det meste set fra et revisionsperspektiv - skrevet af personer i og uden for EU-institutionerne.

I 2022 udsendte vi to udgaver med titlerne Cohesion and Next Generation EU: concord or clash og The EU Recovery and Resilience Facility: a jump to a resilient Europe?.

Konferencer og webinarer

I 2022 var vi også (med)arrangør af en række konferencer og webinarer, som var åbne for interesserede parter.

To eksempler:

Revisionsrettens webinar om
et paradigmeskift for EU Revisionsrettens seminar om
bekæmpelse af hvidvask af penge

Digital omstilling inden for revision

Revisionsretten forbedrer løbende effektiviteten af sine revisionsprocesser ved at styrke integrationen og interoperabiliteten af sine eksisterende systemer. Sideløbende hermed har den implementeret automatisering, IT-revision og avancerede dataanalyseaktiviteter som led i sin udviklingsplan for bedre brug af teknologi til revision. Den har også videreført sine innovationsaktiviteter med henblik på at identificere ny teknologi, der kan anvendes til at understøtte revisionsarbejdet på nye måder.

Hybridmøder og -arrangementer

Med pandemien blev medarbejderes og organisationers teknologiske og psykologiske hindringer med hensyn til at arbejde og mødes på afstand reduceret, og deres digitale færdigheder blev forbedret. Dette gjaldt også i Revisionsretten. Fjernmøder eller hybridmøder anvendes nu regelmæssigt i forbindelse med arbejdsmøder, navnlig med eksterne interessenter såsom reviderede enheder og andre EU-organer og internationale organer, hvilket nedbringer antallet af tjenesterejser til det nødvendige niveau for at opfylde institutionens mål.

Vi udstyrede vores mødelokaler med avancerede videokonferenceløsninger og stiller desuden bærbare løsninger til rådighed, hvilket muliggør gruppemøder overalt i Revisionsrettens bygninger.

Endelig omdannede vi et mødelokale til et virtuelt tv-studie, der giver mulighed for at optage og udsende kvalitetsstreaming af pressebriefinger, hybridkonferencer med tolkning eller andre oplysnings- eller uddannelsesarrangementer, som understøtter institutionens kommunikationsaktiviteter.

Digital integration og
automatisering

Den løsning, der blev indført for et par år siden til sikker udveksling af dokumenter og data med de reviderede enheder (ECAFiles), er blevet integreret med vores vigtigste revisionsstyringssystem (ASSYST) og systemet til styring af afklaringsprocessen (CLEAR), hvilket forenkler og forbedrer kommunikationen med de reviderede enheder under hele revisionen.

Til brug i tilfælde, hvor der ikke kunne fås programmatisk adgang til de reviderede enheders databaser, lancerede vi i 2021 robotstyret procesautomatisering. Denne metode kan bruges som alternativ til at downloade, gemme og kontrollere dokumenter fra databaserne manuelt, hvis dokumenterne foreligger i et brugbart format.

Avancerede
dataanalysetjenester

Det nye team, der blev nedsat i 2021 vedrørende D.A.T.A. (Data and Technology for Audit), fortsatte arbejdet med at gennemføre udviklingsplanen for bedre brug af teknologi med henblik på at opfylde Revisionsrettens revisionsmål.

D.A.T.A.-teammedlemmerne arbejdede tæt sammen med revisionsholdene for at forstå de specifikke processer og behov. Arbejdet varierede fra kortvarige rådgivningsaktiviteter til fuld deltagelse i revisionsopgaver, afhængigt af hvor komplekse behovene var.

D.A.T.A.-teamet ledte eller deltog i adskillige projekter på tværs af Revisionsretten: dataeksperter til NGEU-taskforcen, oprettelse af et fællesskab for revisorer vedrørende datavidenskab, vurdering og gennemførlighedstest af en ny semantisk søgemaskine vedrørende Revisionsrettens egen produktion.

Vi indførte også en "datavidenskabelig infrastruktur" med henblik på at muliggøre databehandling og avanceret analyse og visualisering af primært ustrukturerede datasæt og big data.

Sideløbende hermed lancerede vores IT-afdeling i oktober 2022 funktionen "datalager som en tjeneste", som giver brugeren mulighed for at behandle og analysere strukturerede data med forskellig grad af autonomi, fra produktion af foruddefinerede rapporter for basisbrugere til behandling af data og produktion af ad hoc-rapporter og visualiseringer for ekspertbrugere.

Innovation

Revisionsretten fortsatte sit samarbejde med EU-medlemsstaternes overordnede revisionsinstitutioner om teknologi og innovation inden for revision inden for rammerne af TiNA-netværket og ‑platformen. Der blev afholdt elleve online TiNA-arrangementer om emner lige fra revision af cybersikkerhed og sikker overførsel af data til brug af specifikke værktøjer til dataanalyse og procesmining.

Revisionsretten fortsatte med at være aktivt involveret i gruppen vedrørende ny teknologi under det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling, der arbejder med at indføre teknologier som kunstig intelligens, augmented reality og blockchain i EU-institutionerne. Der blev desuden iværksat et forslag til et fælles projekt om at udnytte distributed ledger-teknologier til yderligere sikring af udveksling af informationer med reviderede enheder.

Institutionelle forbindelser

Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale/regionale parlamenter og de nationale regeringer, fordi effekten af vores arbejde i vid udstrækning afhænger af, hvordan de bruger vores revisionsresultater og anbefalinger.

Europa-Parlamentet

I 2022 genoptog Europa-Parlamentet gradvist den praksis, at repræsentanter for andre institutioner og organer regelmæssigt inviteres til fysisk at deltage i plenarmøderne og udvalgsmøderne. Som følge heraf faldt Revisionsrettens samlede antal fremmøder (som i 2022 hovedsagelig var fysiske) en smule til 134 fra de 147 i 2021, der alle var online.

Europa-Parlamentets udvalg og organer, navnlig Budgetkontroludvalget (CONT), inviterer regelmæssigt Revisionsrettens medlemmer og revisionshold til at fremlægge resultaterne af vores arbejde på deres møder.

I 2022 fremlagde vores medlemmer i alt 16 særberetninger og én analyse for CONT-udvalget.
De deltog også i 16 offentlige CONT-høringer om dechargen for 2021, herunder fremlæggelsen af vores årsberetning for 2021 ved Revisionsrettens formand, Tony Murphy.

Desuden fremlagde medlemmerne 27 særberetninger og analyser for 14 andre udvalg i Europa-Parlamentet, hovedsagelig på fælles møder med andre interesserede udvalg.

I marts 2022 inviterede Udvalgsformandskonferencen Revisionsrettens formand til en udveksling af synspunkter om vores arbejdsprogram for 2022+ og en høring om arbejdsprogrammet for 2023+. Revisionsrettens tidligere formand Klaus‑Heiner Lehne deltog i maj måned i Europa-Parlamentets plenarmøde om dechargen for 2020. I oktober mødtes Revisionsrettens formand Tony Murphy med Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og fremlagde årsberetningen for 2021 for Europa-Parlamentets plenarforsamling. Desuden mødtes medlemmerne i Afdeling II med REGI-koordinatorerne i juni for at drøfte yderligere samarbejde, og CONT-udvalget besøgte Revisionsretten i november for at udveksle synspunkter med kollegiet.

Rådet for Den Europæiske Union

Revisionsrettens samlede antal fremmøder steg betydeligt til 82 i 2022 fra 68 i 2021.

Som hovedregel behandler Rådets forberedende organer alle vores særberetninger kort efter offentliggørelsen, men ikke nødvendigvis alle analyser og udtalelser. I 2022 fremlagde vi 26 særberetninger og tre udtalelser for 19 forskellige rådsudvalg og arbejdsgrupper.

I 2022 deltog repræsentanter for Revisionsretten desuden i 29 møder om decharge for EU-budgettet for regnskabsårene 2020 og 2021. Herudover inviterede Rådets Budgetudvalg Revisionsrettens ledelse til at fremlægge vores arbejdsprogram for 2023+ og vores budgetforslag for 2023.

Formandskabet for Rådet
Frankrig: januar-juni 2022
Den Tjekkiske Republik:
juli-december 2022

Efter at covid‑19-restriktionerne blev lempet, kunne repræsentanter for Revisionsretten igen deltage fysisk i de fleste af EU-Rådets møder. Nogle udvekslinger foregår dog stadig online. Den nye måde at arbejde på gav os også mulighed for at tilbyde EU-Rådet flere indspil fra vores side, f.eks. målrettede tekniske briefinger af de faste repræsentationer ved EU om forskellige beretninger.

I juli 2022 mødtes Revisionsrettens tidligere formand Klaus‑Heiner Lehne med Tjekkiets premierminister, minister for EU-anliggender og finansminister for at drøfte prioriteterne under det tjekkiske rådsformandskab. Revisionsrettens medlemmer Iliana Ivanova og Jan Gregor deltog i september i et uformelt møde med ministrene med ansvar for samhørighedspolitikken. Revisionsrettens formand Tony Murphy mødtes i november med den svenske statsminister
og finansminister. I december 2022 mødtes Revisionsrettens formand Tony Murphy og medlem Jan Gregor med den tjekkiske finansminister i hans egenskab af formand for Rådet (økonomi og finans) inden præsentationen af årsberetningen for 2021 for EU's finansministre. Desuden deltog Revisionsrettens medlemmer og ledelse i 2022 i 14 møder med faste repræsentanter ved EU.

Nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer

Møder med
nationale/regionale parlamenter

I 2022 præsenterede vores medlemmer og personale vores arbejde på 88 møder med de nationale/regionale parlamenter i 20 medlemsstater.

Møder med
nationale regeringer

Vores medlemmer og ledere præsenterede vores arbejde på 133 møder med regeringer og regeringsorganer i 22 medlemsstater i 2022.

Europa-Kommissionen

Drøftelser med de reviderede
enheder på højeste niveau

Revisionsrettens medlemmer og kommissærerne har regelmæssig bilateral kontakt om planlagte og igangværende revisionsopgaver.

I årevis har det også været fast praksis for vores medlemmer at holde et årligt møde med deres modparter i Europa-Kommissionen. Disse møder giver mulighed for at gøre status og overveje, hvordan vores samarbejde kan styrkes yderligere.

Samarbejde med andre overordnede revisionsorganer

Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer

Vores samarbejde med de overordnede revisionsorganer (OR'erne) i de 27 medlemsstater finder hovedsagelig sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer. Dette forum letter dialog og udveksling mellem EU-medlemsstaternes OR'er og Revisionsretten.

I 2022 fortsatte vi revisionssamarbejdet EU Network Audit vedrørende covid‑19, som førte til offentliggørelse af en lang række faktablade om OR'ernes relevante arbejde i 2020 og 2021 om dette emne. Vi fortsatte også vores samarbejde om revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Hvad angår sidstnævnte mødtes revisionsansvarlige og revisorer ved 22 EU-OR'er regelmæssigt og drøftede afsluttede, igangværende og planlagte NGEU-relaterede revisioner.

Det årlige møde i 2022

I maj 2022 var vi vært for Kontaktkomitéens årlige møde. Dette var det første fysiske møde mellem formændene for OR'erne i EU siden 2019 - i mellemtiden var der kun blevet afholdt et enkelt virtuelt møde på højt niveau i november 2021. Drøftelserne fokuserede på OR'ernes strategiske opgaver og udfordringer med hensyn til at vurdere den merværdi, som genopretnings- og resiliensfaciliteten tilfører på nationalt niveau og EU-niveau.

OR'er i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande

Vi støtter også OR'er i EU-kandidatlande (Albanien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og potentielle kandidatlande (Bosnien-Hercegovina og Kosovo²).

I 2022 støttede vi Sigma (støtte til forbedret offentlig ledelse og forvaltning) - et fælles initiativ fra OECD og Den Europæiske Union - i forbindelse med afholdelsen af et møde i netværket af OR'er
i kandidatlande og potentielle kandidatlande i Paris.

² Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) om Kosovos uafhængighedserklæring (UNSCR 1244/1999) og Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

INTOSAI

I 2022 fortsatte vi med aktivt at deltage i aktiviteterne i den internationale organisation af overordnede revisionsmyndigheder, INTOSAI (International Organisation of Supreme Audit Institutions). Som næstformand for udvalget for professionelle standarder (PSC) leverede vi input til INTOSAI's taskforce vedrørende strategisk planlægning og samarbejdede aktivt med formændene for andre måludvalg. Vi var også vært for det 21. møde i PSC's styringsudvalg i september, hvor rapporten vedrørende modernisering af rammen for standarder blev vedtaget med succes under ledelse af Revisionsretten.

I november 2022 deltog vi i den XXIV. INTOSAI-kongres (INCOSAI) i Rio de Janeiro. Kongressen finder sted hvert tredje år. Den er INTOSAI's øverste organ, og det er her, organisationens vigtigste administrative beslutninger træffes. INTOSAI's strategiplan for 2023-2028 blev vedtaget på kongressen, og Revisionsretten overtog rollen som formand for PSC fra Brasiliens OR. Det betyder, at Revisionsretten nu er medlem af INTOSAI's bestyrelse.

Vi deltog også i PSC's underudvalg og i aktiviteter og projekter under INTOSAI's arbejdsorganer, navnlig vedrørende miljørevision, big data, finansiel modernisering og lovgivningsreformer samt evaluering af offentlige politikker og programmer. Derudover stod vi i spidsen for projektet med at opdatere ISSAI 140 om kvalitetsstyring for OR'er, og vi samarbejdede med INTOSAI's udviklingsinitiativ om at udarbejde vejledning om gennemførelse af den nye standard.

EUROSAI

Vi var også aktivt involveret i aktiviteterne i EUROSAI (European Organisation of Supreme Audit Institutions), som er INTOSAI's regionale gruppe for Europa, navnlig i arbejdsgrupperne om miljørevision, informationsteknologier og revision af midler til katastrofer samt i netværket for etik.

I 2022 fortsatte vi arbejdet i projektgruppen om "Forberedelse på fremtidige risici og klimakriser: Er det på tide at revidere med et langsigtet perspektiv?" (ledet i fællesskab med Det Forenede Kongeriges OR) inden for rammerne af porteføljen "Fremadrettet tænkning og nye udfordringer". Vi bidrog også aktivt til projektgruppen om revision af reaktionen på covid‑19.

Vores ledelse

Medlemmerne

Revisionsretten fungerer som et kollegialt organ bestående af ét medlem fra hver medlemsstat. Efter høring af Europa-Parlamentet udnævner Rådet medlemmerne efter indstilling fra de respektive nationale regeringer. Vi har ingen indflydelse på indstillingen eller udnævnelsen af medlemmer.

Vores medlemmer har en mandatperiode på 6 år, der kan fornyes. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU's almene interesse. Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring om dette for EU-Domstolen.

I 2022 udnævnte Rådet et nyt slovensk medlem, Jorg Kristijan Petrovič (pr. 7. maj), et nyt nederlandsk medlem, Stef Blok (pr. 1. september), et nyt maltesisk medlem, George Marius Hyzler (pr. 1. oktober), et nyt cypriotisk medlem, Lefteris Christoforou (pr. 2. november), og et nyt litauisk medlem, Laima Liucija Andrikienė (pr. 16. november). Desuden forlængede Rådet mandaterne for det tjekkiske medlem Jan Gregor, det lettiske medlem Mihails Kozlovs og det polske medlem Marek Opioła med en periode på seks år (pr. 7. maj).

Vores nederlandske medlem Alex Brenninkmeijer afgik desværre ved døden den 14. april 2022.

Udnævnelsesproceduren med henblik på at udnævne et nyt portugisisk medlem var stadig i gang ved udgangen af 2022.

I 2022 blev der afholdt 25 kollegiemøder. Deltagelsen i disse møder var på 93 %. Vores medlemmer deltog også i afdelings- og udvalgsmøder (jf. også Revisionsafdelinger og udvalg).

Revisionsrettens seminar 2022:
forbedre vores effektivitet og
gøre bedst mulig brug af vores
ressourcer i fremtidige revisioner

En gang om året deltager vores medlemmer, generalsekretæren og direktørerne i et todages seminar for at drøfte vigtige spørgsmål vedrørende institutionens langsigtede strategi, arbejde og organisation.

Under dette års seminar drøftede medlemmerne følgende centrale emner:

• metoder til opnåelse af yderligere effektivitets- og produktivitetsgevinster ved udarbejdelsen af vores særberetninger
• den praktiske anvendelse af Revisionsrettens adfærdskodeks
• arbejdsprogrammet for 2023+.

Formanden

Formanden er ansvarlig for institutionens strategi, planlægning og resultatstyring, kommunikation og medierelationer, institutionelle forbindelser, juridiske anliggender og intern revision. Formanden repræsenterer også Revisionsretten i forbindelse med dens eksterne forbindelser.

Vores medlemmer vælger formanden af deres midte for en periode på tre år, som kan fornyes. Den valgte person påtager sig derefter opgaven som første blandt ligemænd (primus inter pares), leder kollegiets møder og sikrer, at dets afgørelser gennemføres.

Den 1. oktober 2022 erstattede Tony Murphy Klaus‑Heiner Lehne som Revisionsrettens formand.

Revisionsafdelinger og udvalg

Medlemmerne er knyttet til én af de fem revisionsafdelinger, hvor de fleste af vores beretninger, analyser og udtalelser vedtages. Revisionsafdelingerne fordeler deres opgaver på deres medlemmer. Medlemmerne rapporterer til afdelingen og til kollegiet i forbindelse med udførelsen af deres egne revisionsopgaver. Revisionsarbejdet udføres af professionelle revisorer, der arbejder for revisionsafdelingernes direktorater.

I hver revisionsafdeling vælger medlemmerne en afdelingsformand for en toårig periode, som kan fornyes. Pr. 11. oktober 2022 var formændene for vores fem revisionsafdelinger Joëlle Elvinger, Annemie Turtelboom, Bettina Jakobsen, Mihails Kozlovs og Jan Gregor.

Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det består af ét medlem fra hver revisionsafdeling og ledes pr. 2. november 2022 af Iliana Ivanova.

Administrationsudvalget og, hvor det er relevant, medlemskollegiet, der begge ledes af formanden, træffer beslutninger om bredere strategiske og administrative spørgsmål. Administrationsudvalget består af formanden, afdelingsformændene, formanden for Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen og medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser (Eva Lindström pr. 10. oktober 2022).

I 2022 var der 113 afdelingsmøder, 15 møder i Administrationsudvalget og 10 møder i Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen. Deltagelsen i disse møder var på henholdsvis 95 %, 94 % og 89 %.

Vores andre udvalg er Etikudvalget (der ledes af Joëlle Elvinger), Udvalget for Intern Revision (der ledes af Hannu Takkula) og Det Rådgivende Fremsynsudvalg (der ledes af Helga Berger).

Vores øverste ledelse består af generalsekretæren og direktørerne. Der er i alt ti direktorater: fem tilknyttet revisionsafdelingerne, ét under Udvalget for kvalitetskontrol af revisionen, ét under Formandens Kontor og tre under Generalsekretariatet.

Performancemåling

Vi anvender et sæt nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at informere vores ledelse om fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores strategiske mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse vores institutionelle interessenter om vores performance. Vi opdaterede KPI'erne for at understøtte vores strategi for 2021-2025. Følgende KPI'er giver et bredt overblik over vores performance som organisation med hensyn til formidling, effekt og opfattelse af vores arbejde:

• antal offentliggjorte beretninger (i forhold til det planlagte antal)
• medietilstedeværelse
• effekt og opfattelse af vores arbejde (feedback fra interessenter)
• fremmøder i andre institutioner og for nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer samt internationale aktiviteter
• gennemførelse af vores anbefalinger.

29 beretninger offentliggjort i 2022

I 2022 offentliggjorde vi 29 beretninger mod 32 i 2021, nærmere bestemt 28 særberetninger og én analyse.

Medietilstedeværelse

2022: Betydelig stigning
i mediedækningen

I 2022 registrerede vi ca. 130 000 onlineartikler og opslag på sociale medier vedrørende vores revisionsberetninger, andre publikationer eller Revisionsretten generelt. Der er tale om en væsentlig stigning i forhold til tidligere år (2021: 67 000, 2020: 32 000).

Mediedækningen kan variere betydeligt alt efter beretningernes emner og kompleksitet. Eksterne faktorer, f.eks. en vigtig begivenhed eller politisk udvikling, kan også påvirke mediernes interesse for vores publikationer. I nødsituationer - som i forbindelse med covid‑19-pandemien eller Ruslands angrebskrig mod Ukraine - fokuserer mediebevågenheden endvidere især på kriserelevant materiale.

Interaktion med medierne

Siden covid‑19-nedlukningen har vi fremmet vores publikationers synlighed online, hvilket har gjort det muligt for os at øge kontakten med journalister.

I 2022 udsendte vi 41 pressemeddelelser på 24 EU-sprog samt orienterende noter, vejledninger til medierne og (brugsklare) audio-erklæringer på visse sprog. Vi gav en række interview til store europæiske medieforetagender, der dækker radio, tv og den skrevne presse. Derudover afholdt vi 14 pressebriefinger online og yderligere 9 landespecifikke pressebriefinger i forbindelse med årsberetningen. Vores briefinger tiltrak i alt 350 journalister, hvoraf de fleste repræsenterede store nationale medier fra EU-medlemsstaterne.

Halvanden million besøg på
Revisionsrettens websted

I 2022 nåede vi op på over halvanden million besøg på vores websted med omkring 600 000 unikke besøgende.

2022: Antallet af følgere
på de sociale medier
steg fortsat

Ved udgangen af 2022 havde vores tre konti på de sociale medier (Twitter, LinkedIn, Facebook) tiltrukket over 45 000 følgere, en stigning fra 39 000 i 2021.

Effekten og opfattelsen af vores arbejde

82 % af respondenterne i vores
spørgeundersøgelser finder vores
beretninger nyttige i deres arbejde

Vi vurderer den sandsynlige effekt og nytte af vores arbejde som opfattet af læserne af vores beretninger i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne, medlemsstaternes faste repræsentationer, nationale agenturer og OR'er, NGO'er, den akademiske verden, medierne og andre steder.

Siden 2018 har vi gennemført anonymiserede elektroniske spørgeundersøgelser for at indhente kvalitativ feedback om udvalgte beretninger fra vores læsere og give dem mulighed for at fremsætte generelle forslag til vores arbejde.

I 2022 mente 82 % af ca. 450 respondenter, at vores beretninger var nyttige i deres arbejde, og 78 % vurderede, at de havde en effekt. Dette svarer til sidste års resultat (2021: hhv. 83 % og 79 %).

Fremmøder i andre institutioner og for nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer samt internationale aktiviteter

Højt niveau af interaktion
med vores interessenter

Samlet set nåede interaktionen med vores europæiske og internationale interessenter igen et højt niveau i 2022. Ved i alt 437 lejligheder præsenterede vi resultaterne af vores arbejde for udvalg i Europa-Parlamentet, forberedende organer i Rådet, nationale/regionale parlamenter og nationale regeringer (2021: 419).

Desuden deltog vi i 178 internationale aktiviteter. Dette inkluderer aktiviteter i internationale organisationer inden for offentlig revision, navnlig INTOSAI og EUROSAI, samt bilaterale arrangementer med andre OR'er, konferencer, møder og aktiviteter rettet mod et bredere publikum (2021: 154).

Gennemførelse af vores anbefalinger

Næsten alle vores
2018-anbefalinger
var gennemført

Vi måler gennemførelsen af vores anbefalinger på grundlag af det opfølgende arbejde, der udføres af vores revisorer. I 2022 analyserede vi de anbefalinger, vi fremsatte til Kommissionen og andre institutioner i vores beretninger fra 2018.

Analysen af de anbefalinger, vi fulgte op på, viste, at 100 % af de 14 anbefalinger i vores årsberetning for 2018 og 85 % af de 325 anbefalinger i vores særberetninger fra 2018 var gennemført fuldt ud, i de fleste henseender eller i nogle henseender.

Støtte til revisionsarbejdet

Revisionsmetode

AWARE

Vores revisionsmetode og ‑vejledning er beskrevet på vores interne digitale platform AWARE (Accessible Web-based Audit Resource). Sidste år gjorde vi den tilgængelig på vores websted. Det giver offentligheden et enkelt adgangspunkt til vores revisionsmetode.

Faglig videreuddannelse

2022: Målene for faglig
videreuddannelse blev overopfyldt

I 2022 overopfyldte vi endnu en gang målet for faglig videreuddannelse, der var fem dage om året for revisorer, ekskl. sprogkurser - i overensstemmelse med Den Internationale Revisorsammenslutnings anbefalinger - og to dage for andre ansatte.

Vores revisorer havde i gennemsnit 6,9 uddannelsesdage, ekskl. sprogkurser (8,5 i 2021 og 5,4 i 2020), hvoraf 5,0 dage var kernefaglig (revisionsrelateret) uddannelse. Vores andre ansatte havde i gennemsnit 3,6 uddannelsesdage (4,2 i 2021 og 3,1 i 2020). Faldet i begge indikatorer fra det ene år til det andet kan forklares ved den gradvise tilbagevenden til undervisning i undervisningslokaler/med fysisk tilstedeværelse, som giver en bedre læringserfaring, men pr. definition har lavere kapacitet end onlinealternativerne.

Skræddersyede kurser for revisorer

Vi stræber konstant efter at tilbyde et stort antal kurser, men i 2022 lagde vi særlig vægt på kernefaglig (revisionsrelateret) uddannelse. Dette kom til udtryk i en række nye kurser og initiativer, som f.eks.:

• Uddannelse vedrørende politikområder: En af de vigtigste prioriteter i 2022 var at opbygge og øge kendskabet til vores revisionsområder/EU-politikker i samarbejde med vores revisionsafdelinger. Vi afholdt 12 møder som led i dette initiativ.
• Et nyt område, som vi lagde stor vægt på, var NextGenerationEU (NGEU) og navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vores flagskibsinitiativ for uddannelse på dette område var et todages kursus om denne facilitet, som vi gennemførte i samarbejde med Det Europæiske Institut for Offentlig Administration. Vi afholdt seks udgaver af dette onlinekursus, der skulle hjælpe deltagerne med at forstå detaljerne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og gennemførelsen af medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner.
• Nye uddannelsesprogrammer for opgaveansvarlige om anvendelse af data og teknologi i forbindelse med revision: Vi færdiggjorde kompetencerammen for opgaveansvarlige, som dannede grundlag for udarbejdelsen af et særligt uddannelsesprogram, der er struktureret omkring tre nøglekompetencer, som opgaveansvarlige bør besidde: projektledelsesevner, effektiv kommunikation og lederskab. I samarbejde med Revisionsrettens Datateam begyndte vi at opkvalificere vores revisionskolleger i brugen af data og teknologi.

Uddannelse og oplysning
om det nye hybridmiljø

Vi tilrettelagde kurser for medarbejdere og ledere i, hvordan de orienterer sig i den nye hybride virkelighed, efter at den nye afgørelse om hybridt arbejde trådte i kraft i april 2022. Programmet "Tilbage til kontoret" løb fra juni til oktober og omfattede forskellige aktiviteter såsom uddannelseskurser, præsentationer, workshopper og en fotokonkurrence. I november 2022 blev der afholdt et obligatorisk kursus for ledere.

Vi fortsatte vores uddannelsesprogram for karriererådgivere, mentorer, interne mæglere og fortrolige kontaktpersoner og iværksatte et nyt internt coachingprogram vedrørende modstandsdygtighed.

Oversættelse

I 2022 oversatte og reviderede vi over 203 000 sider (2021: 227 003), herunder 21 133 sider outsourcet arbejde. Vores oversættere deltog også i vores revisionsaktiviteter ved at yde sproglig støtte under revisionsbesøg og online- og hybridmøder samt ved udarbejdelsen af beretninger. De var desuden involveret i kommunikationsarbejde, hvor de ydede sproglig rådgivning og forbedrede kvaliteten ved at skræddersy budskaber til målgruppen, f.eks. gennem kulturel tilpasning.

For første gang oversatte vi alle skriftlige produkter til irsk med det samme, hvilket resulterede i rettidig offentliggørelse.

Cybersikkerhed

2022: et vigtigt år
med hensyn til cybersikkerhed

Covid‑19-krisen medførte en eksponentiel stigning i cyberkriminalitet og statssponsorerede cyberangreb. Revisionsrettens IT-sikkerhedsteam har stået for den vanskelige opgave at holde vores IT-tjenester sikre. Dette kunne ikke være gjort uden værdifuld støtte fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU).

Gennemførelsen af cybersikkerhedsplanen for 2022-2024 blev iværksat, og et passende antal foranstaltninger er allerede gennemført eller i gang. Desuden har vi med sponsorering fra CERT-EU udarbejdet en køreplan for udvikling af en nultillidssikkerhedsmodel, som er et af de underliggende principper, der styrer cybersikkerhedsplanen. Det første system, der vil tilpasse sig dette nye paradigme, er den nye fjernadgangsplatform, der i første kvartal af 2023 vil erstatte den nuværende VPN-løsning.

Der blev afholdt flere phishingkampagner i 2022, herunder en kampagne, der blev gennemført på interinstitutionelt plan. Kampagnerne gav et godt resultat: Vi registrerede en stigning i antallet af ansatte, som opdagede, at meddelelserne var phishing, og dernæst indberettede dem.

CERT-EU holdt et særligt møde med Revisionsrettens øverste ledelse for at orientere dem om det nuværende trusselsbillede og de strategiske prioriteter, der skal adresseres.

I løbet af året godkendte generalsekretæren en ny politik for logning i og revision af IT-systemerne. Den nye politik har til formål at informere vores brugere og skabe gennemsigtighed i anvendelsen af systemrevisions- og logdata, samtidig med at sikkerheden i vores systemer opretholdes.

Endelig har Revisionsretten været aktiv i udarbejdelsen af de nye interinstitutionelle cybersikkerhedsregler. De er i øjeblikket under godkendelse, men Revisionsretten anvender allerede mange af dem.

Bygninger

En inkluderende, sikker og
miljøvenlig arbejdsplads

Vi er overbeviste om, at en god arbejdsplads er afgørende for at opfylde Revisionsrettens strategiske mål. Personaletrivsel bidrager direkte til at gøre Revisionsretten til en attraktiv arbejdsplads.

En del af vores vision er at sikre en bæredygtig arbejdsplads med et samarbejdsbaseret, trivselsorienteret, sikkert, inklusivt og miljøvenligt arbejdsmiljø for alle ansatte.

Vi ejer for nærværende tre bygninger ("K1", "K2" og "K3"), der fungerer som en enkelt, integreret teknisk enhed. Vi lejer desuden kontorlokaler til vores backupcenter (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg.

K1

K1-bygningen, som åbnede i 1988, rummer kontorer for op til 310 ansatte og mødelokaler.

K1 blev moderniseret i 2008, så den opfyldte de nationale sundheds-, sikkerheds- og miljøkriterier. Overalt, hvor det var muligt, blev teknologien i K1 tilpasset, så den blev kompatibel med teknologien i K2 og K3.

K2

K2-bygningen åbnede i 2003. Den anvendes til kontorer for op til 241 ansatte, mødelokaler, en konferencesal med tolkekabiner, videokonferencelokaler, et cafeteria og basale køkkenområder.

K2-bygningen er blevet renoveret for at optimere indretningen af arbejdspladserne og opgradere de tekniske installationer, så de er betydeligt mere miljøeffektive.

K3

K3-bygningen åbnede i 2012. Stueetagen rummer kantine, cafeteria og undervisningslokaler. Herudover er der kontorer for op til 503 ansatte, mødelokaler og et IT-lokale. K3-bygningen er certificeret som "meget god" efter BREEAM-metoden, verdens førende metode til evaluering og certificering af bygningers bæredygtighed.

Miljøledelse

Som EU-institution har vi pligt til at anvende princippet om forsvarlig miljøledelse i alle vores aktiviteter. Vi er derfor fast besluttet på løbende at mindske vores miljøbelastning. Hvert år overvåger og analyserer vi de drivhusgasemissioner, vores aktiviteter genererer.

Revisionsretten er stolt af sin certificering under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Vi har et velfungerende EMAS-miljøledelsessystem, og vi overholder fuldt ud certificeringskravene i ISO 14001:2015.

Den eksterne EMAS-kontrol fandt sted i oktober 2022. Resultaterne var vellykkede, der blev ikke konstateret nogen uoverensstemmelser, og der blev påpeget mange gode praksis. Som følge heraf blev vores EMAS-certificering for perioden 2023-2025 godkendt.

Håndtering af energikrisen

Revisionsretten vil tage yderligere skridt til at opnå den reduktion i gasforbruget på 15 %, som blev foreslået sidste år i juli i Kommissionens og Rådets plan "Spar på gassen til en sikker vinter". Revisionsretten vil også tage hensyn til den luxembourgske regerings nylige henstilling om at begrænse temperaturen i bygninger, der drives af offentlige myndigheder, til 20 °C.

I 2022 blev der i forbindelse med en energirevision af Revisionsrettens bygninger foreslået forskellige energibesparelsesmuligheder, og som følge heraf gennemføres der i øjeblikket en ambitiøs plan for reduktion af energiforbruget.

Køreplan for reduktion af
emissioner senest i 2030

I 2022 iværksatte vi et projekt om reduktion af drivhusgasemissioner. Det er baseret på tre centrale faktorer:

• reduktion af vores bygningers miljøbelastning
• indførelse af miljøvenlig mobilitet, der tager hensyn til behovet for at gennemføre revisionsbesøg på stedet, idet disse er en grundlæggende forudsætning for vores revisionsarbejde
• fremme af personalets bevidsthed og engagement.

Bæredygtighedsrapportering

Revisionsrettens første bæredygtighedsrapport vedrørte år 2021 og blev vedtaget af kollegiet i september 2022. Det grundlæggende formål med organisationers samfundsansvar er at sikre, at deres aktiviteter har en positiv indvirkning på samfundet, miljøet og økonomien. Det er de tre grundlæggende søjler, som samfundsansvaret, herunder ansvaret for bæredygtighed, bygger på. Bæredygtighed vedrører derfor etikken i en organisations aktiviteter, og hvordan organisationen kan fungere på en bæredygtig måde på lang sigt.

Bæredygtighed handler ikke kun om grønne tiltag, men også om økonomisk virkning, etik og ledelse, overholdelse af love og regler og, frem for alt, om mennesker. I Revisionsretten betragter vi vores medarbejdere som vores mest værdifulde aktiv, og vi gennemfører en lang række initiativer og tiltag, for at personalet kan få den størst mulige trivsel.

Rapporten giver et overblik over de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af vores aktiviteter i forbindelse med vores revision af, om EU's midler støtter bæredygtig og inklusiv vækst
i Europa og resten af verden. Den giver også oplysninger om betydningen af de administrative strukturer, vi anvender til at varetage vores opgave.

Revisionsrettens bæredygtighedsrapport vil blive udarbejdet én gang om året og offentliggjort på vores websted.

Vores ansvarlighed

Finansielle oplysninger

Vores institution finansieres over udgiftsområdet administrationsudgifter i EU-budgettet.

I 2022 beløb vores budget sig til ca. 162,1 million euro.

Vores budget udgør ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter (mindre end 0,1 % af EU's samlede udgifter).

Gennemførelsen af 2022-budgettet

REGNSKABSÅRET 2022	Endelige bevillinger	Forpligtelser	Udnyttelse i % (forpligtelser/ bevillinger)	Betalinger
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen	(tusind euro)
10 - Medlemmer af institutionen	11 590	11 084	96 %	10 630
12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	120 203	118 984	99 %	118 984
14 - Andet personale og eksterne ydelser	9 089	9 055	99 %	8 783
162 - Tjenesterejser	1 647	1 647	100 %	1 227
161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen	2 752	2 564	93 %	2 156
Afsnit 1 i alt	145 281	143 334	99 %	141 780
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 - Fast ejendom	4 908	4 9053	99 %	2 274
210 - IT&T	8 879	8 879	100 %	5 617
212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger	847	783	92 %	534
23 - Løbende administrative udgifter	540	478	89 %	378
25 - Møder og konferencer	381	185	48 %	138
27 - Oplysninger og offentliggørelse	1 305	1 145	88 %	834
Afsnit 2 i alt	16 860	16 375	97 %	9 775
Revisionsretten i alt	162 141	159 709	99 %	151 555

³ Herunder fremførsel i henhold til afgørelse.

Budgettet for 2023

Budgettet for 2023 er 7,97 % større end budgettet for 2022.

REGNSKABSÅRET 2022	2023	2022
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen	(tusind euro)
10 - Medlemmer af institutionen	11 777	11 715
12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	131 876	120 838
14 - Andet personale og eksterne ydelser	9 779	8 444
162 - Tjenesterejser	2 453	2 452
161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen	2 601	2 732
Afsnit 1 i alt	158 486	146 181
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 - Fast ejendom	4 274	3 778
210 - IT&T	8 452	8 228
212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger	894	944
23 - Løbende administrative udgifter	588	574
25 - Møder og konferencer	580	675
27 - Oplysninger og offentliggørelse	1 786	1 761
Afsnit 2 i alt	16 574	15 960
Revisionsretten i alt	175 060	162 141

Note: De angivne tal er fra det oprindelige budget.

Intern og ekstern revision

Intern revision

Vores Interne Revisionstjeneste (IAS) yder uafhængige og objektive sikkerheds- og konsulent-/rådgivningstjenester med henblik på at tilføre merværdi og forbedre Revisionsrettens aktiviteter. IAS bistår Revisionsretten med at opfylde dens strategi og mål gennem indførelse af en systematisk og disciplineret tilgang til at evaluere og forbedre effektiviteten af Revisionsrettens forvaltning, risikostyring og interne kontrol. IAS rapporterer til Udvalget for Intern Revision, som er sammensat af tre medlemmer af Revisionsretten og en ekstern ekspert. Udvalget overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er fastsat i IAS' årlige arbejdsprogram, og sikrer dennes uafhængighed.

I 2022 fortsatte IAS med at gennemgå Revisionsrettens risikostyringspolitik og udsendte rapporter om to opgaver: "IT-styring" og "Ansættelsesprocessen". IAS afsluttede også det centrale revisionsarbejde vedrørende to andre opgaver, nemlig "Revisionsrettens bygningspolitik - renoveringen af K2" og "Evaluerings- og forfremmelsesprocesserne", for hvilke der vil blive udsendt rapporter i 2023.

Samlet set afslørede IAS ingen mangler, der på grund af deres art eller omfang kunne så tvivl om den samlede pålidelighed af de interne kontrolsystemer, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede havde indført for at sikre vores finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2022.

Ekstern revision

Vores årsregnskab revideres af en uafhængig ekstern revisor. Denne revision er vigtig, fordi den viser, at vi selv følger de principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som vi undersøger overholdelsen af i de enheder, vi reviderer.

Vores eksterne revisor - ACG Auditing & Consulting Group S.r.l. - offentliggjorde sin beretning om vores regnskab for regnskabsåret 2021 den 5. maj 2022 og afgav en blank erklæring.

Den eksterne revisors erklæringer - regnskabsåret 2021

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023

PDF	ISBN 978-92-847-9826-1	ISSN 2315-389X	doi:10.2865/330246	QJ-AA-23-001-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9789-9	ISSN 2315-389X	doi:10.2865/179124	QJ-AA-23-001-DA-Q
PRINT	ISBN 978-92-847-9792-9	ISSN 1684-0658	doi:10.2865/099202	QJ-AA-23-001-DA-C

Denne publikation foreligger på 24 sprog og i følgende format:

PDF

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2023

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf, såfremt det nævnes:

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Europa-Parlamentet/Alexis Haulot.

* © GLOBAL VIEW SPRL - fotograf: Simon Schmitt. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

* (øverst til venstre): © depositphotos.com / mrdoomits.

* (øverst til højre): © depositphotos.com / Xavier Lejeune.

* (øverst til venstre): © depositphotos.com / adriaticphoto.

* (centralt i midterste række): © depositphotos.com / halfpoint.

* (til højre i midterste række): © depositphotos.com / fran11.

* (nederst): © stock.adobe.com / denizbayram.

* © stock.adobe.com / Weyo.

* © shutterstock.com / jamesteohart.

* © Getty Images/Tonkovic.

* © stock.adobe.com / Negro Elkha.

* © depositphotos.com / Tashatuvango.

* © depositphotos.com.

* © shutterstock.com / Billy Miaron.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.