Revision af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU)

Resumé

Om proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) blev udformet med henblik på at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer i EU, som en reaktion på manglen på politiske redskaber til forebyggelse af disse ubalancer forud for krisen i 2008.

PMU følger en årlig cyklus. Den indledes med Kommissionens offentliggørelse af en økonomisk og finansiel vurdering, også kaldet rapporten om varslingsmekanismen, som identificerer, hvilke medlemsstater der risikerer at opleve ubalancer, som kræver yderligere analyse i form af en dybdegående undersøgelse. Formålet med den dybdegående undersøgelse er at konstatere, om der eksisterer ubalancer i udvalgte medlemsstater, og om de bør betragtes som uforholdsmæssigt store. Endelig bør Kommissionen på grundlag af analysen i den dybdegående undersøgelse foreslå landespecifikke henstillinger (LSH'er), som senere vil blive vedtaget af Rådet og udstedt til medlemsstaterne med henblik på afhjælpning af deres ubalancer.

Hvis ubalancerne findes "uforholdsmæssigt store", fastsætter PMU-forordningen, at Kommissionen skal foreslå, at Rådet aktiverer en "procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer". Der er tale om en styrket overvågningsmekanisme, som omfatter muligheden for sanktioner over for euroområdets medlemsstater.

Vores revision

Det overordnede revisionsspørgsmål var: "Er PMU'en solidt baseret og gennemført på passende vis?" Vi vurderede effektiviteten af Kommissionens gennemførelse af PMU'en i perioden 2012-2017.

Vores konstateringer

Selv om PMU'en generelt er godt udformet, gennemfører Kommissionen den ikke på en måde, der sikrer en effektiv forebyggelse og korrektion af ubalancer.

Kommissionen anvender PMU-relevante LSH'er som et centralt redskab til at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer. Gennemførelsen af disse har imidlertid været lav. Deres gennemførelse er medlemsstaternes ansvar, men der er også flere svagheder for så vidt angår den måde, Kommissionen har udformet dem på. Der findes ingen systematisk forbindelse mellem de specifikke ubalancer, som er identificeret i den dybdegående undersøgelse, og de foreslåede henstillinger. I nogle tilfælde er LSH'er betegnet som PMU-relevante, selv om de kun fjernt er forbundet med makroøkonomiske ubalancer, hvis det overhovedet er tilfældet, og det bliver derved sværere for medlemsstaterne at træffe passende afhjælpende foranstaltninger. Desuden tager PMU-LSH'erne ikke tilstrækkeligt hensyn til finanspolitik, selv når det er relevant for ikkefinanspolitiske ubalancer. Der er derfor en vis uoverensstemmelse mellem LSH'er til individuelle medlemsstater og henstillinger til euroområdet som helhed. Endelig fastsætter Kommissionen til tider en meget udfordrende tidsramme for gennemførelsen af henstillinger.

Vi er enige med de interessenter, som i deres svar på vores spørgeundersøgelse angav, at analysen i de dybdegående undersøgelser er af god kvalitet, og at ubalancerne er identificeret korrekt. I de senere år er de dybdegående undersøgelser imidlertid gradvist blevet mindre synlige i Kommissionens rapportering, hvor den PMU-relevante analyse og den politiske rådgivning nu er mindre fremtrædende, efter at de er blevet indarbejdet i landerapporterne, som hovedsagelig behandler den brede økonomiske koordinering af strukturpolitikkerne. PMU'en er blevet yderligere svækket af Kommissionens beslutningstagningsproces vedrørende klassificering af ubalancer efter alvorsgrad. Ubalancerne konstateres på tjenestegrensniveau på grundlag af klare tekniske kriterier, men de dybdegående undersøgelser indeholder ikke en klar vurdering af deres alvorlighed. De kriterier, der ligger til grund for kommissærkollegiets endelige afgørelser, mangler gennemsigtighed.

Det er værd at bemærke, at Kommissionen aldrig har henstillet til aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, på trods af at adskillige medlemsstater har fået konstateret uforholdsmæssigt store ubalancer over en længere periode, siden PMU'en blev indført i 2012.

Det første dokument i processen, rapporten om varslingsmekanismen, letter ikke den tidlige identificering af ubalancer tilstrækkeligt, idet den anvender indikatorer baseret på forældede data og glidende gennemsnit, hvilket gør den blind over for nylige hændelser. Desuden er teksten i rapporten om varslingsmekanismen mere beskrivende end analytisk. Følgevirkningerne for andre medlemsstater og euroområdedimensionen behandles ikke særlig grundigt, selv om der er gjort visse forbedringer i denne henseende.

Vores anbefalinger

1. Kommissionen bør systematisk skabe en forbindelse mellem PMU-LSH'er og makroøkonomiske ubalancer. De foreslåede foranstaltninger bør være tilstrækkeligt detaljerede og bør fokusere på politiske foranstaltninger til at mindske ubalancer på kort og mellemlang sigt. Når det er muligt, bør Kommissionen foretage forudgående og efterfølgende evalueringer af politiske foranstaltningers effekt på ubalancer.
2. De dybdegående undersøgelser bør give en klar karakterisering af alvorligheden af de ubalancer, en medlemsstat oplever. Kommissionen bør fremme gennemsigtigheden ved at vedtage, offentliggøre og anvende klare kriterier ved klassificeringen af ubalancer. Den bør, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, henstille til aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, når en medlemsstat oplever uforholdsmæssigt store ubalancer. Hvis Kommissionen under særlige omstændigheder gør brug af sine skønsbeføjelser og undlader at tage dette skridt, bør den klart og offentligt begrunde dette.
3. Kommissionen bør tilvejebringe en omfattende og separat præsenteret dybdegående undersøgelse med et omfang og en detaljeringsgrad, som afspejler alvorligheden af situationen og de politiske udfordringer. Den dybdegående undersøgelse bør i stedet for at indeholde resultattavlen give adgang til de landespecifikke variabler, som faktisk er anvendt i analysen.
4. Kommissionen bør systematisk analysere finanspolitikkens indvirkning på eksterne ubalancer og konkurrenceevnen og bør anvende PMU'en til at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne, når finanspolitiske spørgsmål påvirker eksterne ubalancer direkte.
5. PMU-processen bør systematisk tage hensyn til politikker med grænseoverskridende indvirkning, som kan styrke symmetrisk genopretning af balancen i euroområdet. LSH-PMU'er bør være i overensstemmelse med de anbefalinger for euroområdet, som er relevante for ubalancer, herunder den overordnede finanspolitiske kurs, når det er relevant.
6. Kommissionen bør gøre PMU'en mere fremtrædende i sin kommunikation med offentligheden. For så vidt angår effektiv kommunikation bør de relevante kommissærer være til rådighed for medlemsstaternes parlamenter, når Kommissionen har vurderet ubalancer og fundet dem uforholdsmæssigt store, således at de kan forklare rationalet bag Kommissionens beslutninger og politiske henstillinger.

Indledning

Økonomisk rationale og retlige rammer

EU's rammer for økonomisk styring (det regelsæt, der styrer medlemsstaternes økonomiske politikker) fokuserede før krisen i 2008-2009 på finanspolitikkernes bæredygtighed. De var hovedsagelig begrænset til at holde de offentlige underskud og den offentlige gæld under kontrol. EU's forvaltning af ikkeskattemæssige politikker var begrænset til traktatens bestemmelser om blød koordinering af økonomiske politikker¹.

Krisen og dennes eftervirkninger viste, at rammerne ikke havde påvist eller forhindret opbygningen af makroøkonomiske ubalancer. Store kapitaltilstrømninger og ikkebæredygtig vækst i kreditgivningen til den private sektor havde resulteret i en forværring af de eksterne balancer og konkurrenceevnen, overinvestering i visse områder af økonomien og en uforholdsmæssig gældsakkumulering i den private sektor. Et ikkebæredygtigt økonomisk opsving forud for krisen forvrængede endvidere vurderingen af den underliggende finanspolitiske situation, hvilket ofte fik situationen til at fremstå bedre, end den rent faktisk var. Da ubalancerne senere udløste en smertefuld justering, forplantede dette sig til andre medlemsstater og bragte dermed den finansielle stabilitet og de økonomiske resultater i fare i hele EU.

Med det formål at forhindre lignende udviklinger i fremtiden og støtte politikker til at mindske ubalancer, som udsprang af opsvinget før krisen, blev en ny mekanisme, kendt som proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) indført i 2011 som en del af årets lovgivningsmæssige "sixpack"².

Det vigtigste retsgrundlag for PMU er forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (i denne beretning "PMU-forordningen")³.

PMU'en finder anvendelse på alle EU's medlemsstater (undtagen dem, der modtager finansiel bistand fra EU under økonomiske tilpasningsprogrammer) og er siden 2012 blev anvendt som en del af den årlige cyklus for koordinering og overvågning af økonomiske politikker.

PMU'en sigter helt konkret mod opdagelse, forebyggelse og korrektion af "ubalancer" og "uforholdsmæssigt store ubalancer". Disse termer er defineret i artikel 2 i PMU-forordningen:

1. "ubalancer": enhver tendens, der medfører en makroøkonomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ indvirkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Monetære Union eller i Unionen som helhed"
2. "uforholdsmæssigt store ubalancer": alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der bringer eller risikerer at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare".

Artikel 4, stk. 3, i PMU-forordningen fastsætter ubalancernes karakter:

1. "interne ubalancer, herunder dem der opstår som følge af offentlig eller privat gældssætning, udviklingen på finans- og aktivmarkedet, herunder boligmarkedet, udviklingen af kreditstrømmene i den private sektor og ledighedsudviklingen
2. eksterne ubalancer, herunder dem der opstår som følge af udviklingen af medlemsstaternes betalingsbalance og nettoinvesteringer, reale effektive valutakurser, eksportmarkedsandele og ændringer i pris- og omkostningsudviklingen, og ikke-prisbaseret konkurrenceevne, under hensyntagen til de forskellige elementer, der indgår i produktiviteten."

PMU-forordningen fastsætter derfor det dobbelte mål om at behandle ubalancer, der påvirker de enkelte medlemsstaters økonomier, og samtidig behandle følgevirkningerne⁴ for andre medlemsstater i euroområdet og EU.

PMU'en er indarbejdet i det europæiske semester, som er den ramme, der blev indført i 2010 med henblik på en bred koordination af økonomiske politikker i EU. Foruden PMU'en omfatter det europæiske semester foranstaltninger til gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten (SVP) og strukturelle politikker, der sigter mod at fremme langsigtet vækst i forbindelse med Europa 2020-strategien via opfyldelse af mål, samt brede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjer for beskæftigelsespolitikker. Det årlige europæiske semester udmunder i Kommissionens forslag til Rådet om landespecifikke henstillinger (LSH'er) på alle disse områder. Medlemsstaterne forventes at gennemføre henstillingerne, når Rådet har godkendt dem.

Groft sagt skelnes der mellem PMU'en og SVP'en på følgende måde: PMU'en berører makroøkonomiske ubalancer generelt, mens SVP'en kun omhandler finanspolitisk bæredygtighed. Så snart en medlemsstat har opfyldt kravene vedrørende gæld og underskud, yder SVP'en ikke længere vejledning om finanspolitik. PMU-forordningen fastsætter, at politiske reaktioner på ubalancer, som identificeres under PMU'en, kan omfatte finans- og lønpolitiske foranstaltninger⁵. De to politikinstrumenter ligner hinanden, idet de giver Kommissionen en retshåndhævende rolle og derfor både består af et forebyggende og korrigerende element. Kommissionen har imidlertid ikke en tilsvarende retshåndhævende rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien.

Den årlige PMU-proces med identifikation af ubalancer, vurdering af deres alvorlighed og indledning af korrektioner kan opdeles i trin. Den proces, der er skitseret i PMU-forordningen, er gengivet i figur 1 (jf. bilag I for flere detaljer), og de tilsvarende dokumenter er opført i bilag II.

Trin ét: Rapporten om varslingsmekanismen

Det første trin i processen er offentliggørelsen af rapporten om varslingsmekanismen. Varslingsmekanismens vigtigste formål er at identificere de medlemsstater, som efter Kommissionens opfattelse risikerer at blive ramt af ubalancer, og som derfor kræver yderligere analyse i form af en dybdegående undersøgelse (jf. trin to). Rapporten om varslingsmekanismen anvender en resultattavle med indikatorer, som er udvalgt for at fremhæve interne og eksterne ubalancer (jf. bilag III)⁶. Artikel 3, stk. 2, i PMU-forordningen gør det imidlertid klart, at afgørelsen om at iværksætte en dybdegående undersøgelse ikke bør følge af en "rent mekanisk aflæsning af resultattavlens indikatorer".

Kilde: Revisionsretten.

Trin to: Dybdegående undersøgelser

De dybdegående undersøgelser består af en detaljeret analyse af landespecifikke forhold og anvender en bred vifte af analytiske redskaber (såsom målinger af handelsforbindelser og -eksponeringer mellem medlemsstater), landespecifikke kvantitative oplysninger (såsom varespecialisering og lønforhandlingsmekanismer) og, i mange tilfælde, andre variabler end dem, der indgår i resultattavlen for rapporten om varslingsmekanismen.

Kommissionen indsamler oplysninger under besøg i medlemsstaterne. Den er også forpligtet til at betragte alle andre oplysninger, som medlemsstaterne har formidlet, som værende relevante. Endelig skal Kommissionen tage hensyn til medlemsstaternes politiske intentioner og alle tidligere henstillinger fra Rådet eller Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

PMU-forordningen kræver specifikt, at de dybdegående undersøgelser vurderer, om den pågældende medlemsstat er påvirket af ubalancer, og, hvis det er tilfældet, om disse er uforholdsmæssigt store. De nationale økonomiske politikkers følgevirkninger skal også tages i betragtning. Hvis Kommissionen ikke identificerer nogen ubalancer, afsluttes PMU-processen for den pågældende medlemsstat i det år. Hvis der identificeres ubalancer, vil Kommissionen, afhængig af ubalancernes alvorlighed, anbringe medlemsstaten i enten den forebyggende eller den korrigerende del af PMU'en.

Siden 2015 er de dybdegående undersøgelser blevet en del af Kommissionens landerapporter. De indeholder omfattende analytiske vurderinger af de vigtigste strukturelle spørgsmål, der påvirker en medlemsstat på områder som f.eks. beskatning og udgifter, beskæftigelse, offentlig forvaltning og erhvervsklimaet, samt af de fremskridt, en medlemsstat har gjort for så vidt angår gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og hen imod Europa 2020-målene.

Trin tre: Forebyggelse og korrektion

Den forebyggende foranstaltning

Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat oplever makroøkonomiske ubalancer, skal den oplyse Rådet og Europa-Parlamentet om dette. Rådet kan på forslag af Kommissionen herefter udstede LSH'er til medlemsstaten for at korrigere ubalancer og forhindre dem i at blive "uforholdsmæssigt store" (i denne beretning "PMU-LSH'er"). LSH'erne vedtages i juli og skal revideres og, om nødvendigt, tilpasses årligt. Derfor offentliggøres en systematisk og offentlig vurdering af fremskridt i gennemførelsen af LSH'erne i et bilag til den tilsvarende landerapport i februar. Med henblik på at overvåge gennemførelsen af PMU-LSH'erne skal Kommissionen være i permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder og arbejdsmarkedets parter samt foretage informationsbesøg, som regel en gang om året.

Den korrigerende foranstaltning: proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer

Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at ubalancerne er uforholdsmæssigt store, skal den i henhold til artikel 7 i PMU-forordningen på ny underrette Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet kan derefter på forslag fra Kommissionen beslutte at aktivere en "procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer", der underlægger medlemsstaterne strengere krav og overvågning, og, i sidste ende, når der er tale om medlemsstater i euroområdet, muligheden for finansielle sanktioner⁷.

Revisionens omfang og mål samt revisionsmetoden

Revisionens omfang og mål

Det overordnede revisionsspørgsmål var "Er PMU'en solidt baseret og gennemført på passende vis?" Vi vurderede derfor i denne revision effektiviteten af Kommissionens gennemførelse af PMU'en i perioden 2012-2017⁸ samt, hvor det var relevant, visse elementer i procedurens udformning. Vi foretog en detaljeret undersøgelse af PMU'en for en stikprøve på fire medlemsstater (Bulgarien, Spanien, Frankrig og Slovenien), og dækkede kun i mindre omfang⁹ andre medlemsstater, hvor dette var relevant.

Helt konkret undersøgte vi:

1. effektiviteten af gennemførelsen af proceduren baseret på udviklingen af medlemsstaternes klassificering af ubalancer og de underliggende årsager til den lave gennemførelse af PMU-LSH'er
2. processen for klassificering af makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne
3. Kommissionens anvendelse af analytiske redskaber og økonomiske analyser til at identificere og vurdere ubalancer samt udviklingen i fremlæggelsen af resultaterne
4. hensigtsmæssigheden af resultattavlen og rapporten om varslingsmekanismen som helhed i PMU'en.

Vi vurderede ikke hensigtsmæssigheden af de tærskler, der var sat for resultattavleindikatorerne, eller kvaliteten af de statistiske data, der ligger til grund for dem. Vi undersøgte heller ikke proceduren for evaluering af fremskridt i gennemførelsen af PMU-LSH'er¹⁰.

Vores revisionskriterier kom fra:

1. reguleringsmæssige krav (navnlig PMU-forordningen)
2. Kommissionens interne regler og procedurer (f.eks. instrukser og retningslinjer)
3. dokumenter udstedt af en række EU-institutioner og andre internationale organisationer (især IMF eller OECD) eller dokumenter baseret på forskning til identificering af bedste praksis.

Denne revisionsberetning er den anden i en række beretninger, der blev planlagt med henblik på at sikre en omfattende dækning af EU's rammer for økonomisk styring. Den første beretning i rækken, som omhandlede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud¹¹, blev offentliggjort i 2016.

Revisionsmetoden

I marts 2016 sendte vi medlemmerne af Udvalget for Økonomisk Politik fra de medlemsstater, som havde været underlagt PMU'en, en indbydelse til at besvare en spørgeundersøgelse online. Spørgeundersøgelsen dækkede perioden fra rapporten om varslingsmekanismen for 2012 til de dybdegående undersøgelser for 2016. Den omfattede 46 spørgsmål, både kvalitative og kvantitative, om medlemmerne af Udvalget for Økonomisk Politiks syn på PMU'en. Spørgeundersøgelsen varede indtil december 2016, og på det tidspunkt havde 19 ud af 20 medlemmer af Udvalget for Økonomisk Politik besvaret spørgsmålene. Vores revisionsarbejde bygger på resultaterne af spørgeundersøgelsen, og der henvises til disse i visse bemærkninger. De samlede besvarelser af de kvantitative spørgsmål kan findes i bilag VI.

Vi interviewede personale fra tre tjenestegrene i Kommissionen (GD ECFIN, GD EMPL og generalsekretariatet) og kabinetterne for kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender, kommissæren for beskatning og told og næstformanden med ansvar for euroen og den sociale dialog. Vi gennemgik en vifte af Kommissionens dokumentation, både offentlige dokumenter og interne fortegnelser. Vi mødte også repræsentanter for institutioner, der er involveret i gennemførelse og overvågning af PMU'en i udvalgte medlemsstater (jf. listen over institutioner i bilag VII).

Vi drøftede PMU'en med repræsentanter for flere organisationer, hvis synspunkter var relevante for revisionen (herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), IMF, OECD, Verdensbanken, Europa-Parlamentet og, i Tyskland, forbundsministeriet for økonomiske anliggender og energi og forbundsfinansministeriet). Vi nedsatte også et rådgivende panel og søgte råd fra uafhængige eksperter.

Bemærkninger

Medlemsstater får konstateret ubalancer over adskillige år, og de korrigerende politikker er ikke gennemført fuldt ud

Dette afsnit ser på udviklingen af antallet af medlemsstater, i hvilke ubalancer er blevet identificeret siden indførelsen af PMU'en. Det viser derefter, i hvilken grad PMU-LSH'erne er blevet gennemført ifølge Kommissionens vurdering, og overvejer de underliggende årsager.

Medlemsstaterne forbliver generelt i ubalance i adskillige år

Antallet af medlemsstater, som via PMU'en fik konstateret makroøkonomiske ubalancer, steg støt mellem 2012 og 2015 (fra 12 til 16). Vi erkender ikke desto mindre, at dette antal også er steget på grund af flere landes udtræden af økonomiske tilpasningsprogrammer og Kroatiens tiltrædelse af EU. Den generelle tendens er vendt på det seneste, hvilket muligvis afspejler konjunkturopsvinget i EU's økonomier. Antallet af medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer er imidlertid ikke faldet (jf. figur 2 og bilag VIII).

Kilde: Revisionsretten.

Figur 3 viser, at klassificeringen af de individuelle medlemsstater generelt er forblevet den samme fra år til år. Forbedringerne har været relativt sjældne. I løbet af de første fem år af PMU'en (2012-2016) fik et kumuleret samlet antal på 67 medlemsstater konstateret ubalancer (51) eller uforholdsmæssigt store ubalancer (16). I 39 ud af de 51 tilfælde, som viste ubalancer, var der ingen ændring det følgende år, mens fem medlemsstater blev eskaleret til "uforholdsmæssigt store ubalancer", og syv korrigerede deres ubalancer. Af de 16 medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer lykkedes det kun for to at komme ud af kategorien det følgende år.

NB: Pilene viser ændringen med hensyn til udviklingen i klassificeringen af ubalancer i medlemsstaterne hvert år i løbet af perioden: Den blev enten bedre, værre eller ændrede sig slet ikke. Det samlede antal bevægelser er 67.

Kilde: Revisionsretten.

Denne inerti kan også illustreres ved at kigge på de 12 medlemsstater, i hvilke der blev identificeret ubalancer i 2012, som var PMU'ens første år. Seks af de 12 stater er siden på et tidspunkt gledet ind i "uforholdsmæssigt store ubalancer" (Bulgarien, Cypern, Frankrig, Italien, Slovenien og Spanien). Kun to af disse seks er med held vendt tilbage til en "regulær" ubalance (Slovenien og Spanien), mens de andre fire måtte blive i kategorien "uforholdsmæssigt store" (fire år i træk for Italiens vedkommende, tre år for Frankrig og Bulgarien, to år for Cypern¹²). Det er aldrig lykkedes en medlemsstat med "uforholdsmæssigt store" ubalancer at ændre status til kategorien "ingen ubalance". Bilag VIII sporer til fulde klassificeringen af hver enkelt medlemsstat siden 2012.

Medlemsstaternes gennemførelse af PMU-LSH'er har været lav på trods af hyppig og intensiv overvågning

Kommissionens overvågning var af god standard

PMU-forordningen kræver¹³, at Kommissionen overvåger gennemførelsen af PMU-LSH'er ved bl.a. at indsamle oplysninger i medlemsstaterne og opretholde en permanent dialog med myndighederne og arbejdsmarkedets parter. Vi konstaterede, at Kommissionen under de hyppige informationsbesøg i medlemsstaterne førte en fuldstændig og åben dialog med en tilstrækkelig bred vifte af interessenter på nationalt plan.

I 2013 indførte Kommissionen "specifik overvågning" af medlemsstater med uforholdsmæssigt store ubalancer. Den blev i 2014 udvidet til at omfatte udvalgte medlemsstater i euroområdet med ubalancer af systemisk relevans og, i 2016, til alle medlemsstater med ubalancer. Specifik overvågning består på nuværende tidspunkt af et årligt informationsbesøg i hver enkelt medlemsstat, efterfulgt af offentliggørelsen af en statusrapport.

Medlemsstaternes gennemførelse af PMU-LSH'er har imidlertid været lav

Kommissionen vurderer LSH'ernes gennemførelsesgrad ved at anvende en kvalitativ rækkefølge (jf. bilag V). I 2017 støttede Europa-Parlamentet sig til disse vurderinger, da det evaluerede den overordnede gennemførelse af PMU-LSH'er for perioden 2012-2016¹⁴. Figur 4 sammenfatter denne evaluering. Vi konkluderer, at gennemførelsen af PMU-LSH'erne konstant har været svag siden 2012, idet andelen af fuldstændigt eller delvist gennemført PMU-LSH'er er ekstremt lav¹⁵.

Kilde: Revisionsretten, baseret på vurderinger fra Europa-Parlamentet (Enheden for Støtte til den Økonomiske Styring) og Europa-Kommissionen.

Adskillige svagheder påvirker gennemførelsen af PMU-LSH'er

De følgende svagheder i forvaltningen af PMU-processen har påvirket gennemførelsen af PMU-LSH'er negativt. i) ingen systematisk forbindelse mellem PMU-LSH'er og ubalancer, ii) intet systematisk skøn over PMU-LSH'ers indvirkning på ubalancer, iii) uoverensstemmelse mellem henstillinger til euroområdet som helhed og PMU-LSH'er, iv) en meget udfordrende tidsramme for gennemførelsen af PMU-LSH'er.

Ingen systematisk forbindelse mellem PMU-LSH'er og ubalancer

Med henblik på at fremme nationalt ejerskab og derved tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre PMU-LSH'erne med større omhu, er det af afgørende betydning at gøre det klart, hvordan den økonomiske analyse og vurdering af ubalancer har ført til specifikke politikhenstillinger. Kommissionens egen vejledning fastsætter, at de dybdegående analyser bør levere det analytiske grundlag for udarbejdelsen af henstillinger¹⁶, men i praksis er forbindelsen ofte ikke indlysende¹⁷. Vores spørgeundersøgelse rettet til Udvalget for Økonomisk Politik bekræftede dette indtryk. Når vi spurgte, om det fremgik klart, hvilke LSH'er der vedrørte PMU'en, svarede kun en fjerdedel af udvalgets medlemmer "altid klart" (jf. figur g i bilag VI). Forbindelsen er blevet yderligere uklar i de seneste år med "strømliningen" af både PMU-LSH'er (jf. punkt 40-42) og de dybdegående undersøgelser (jf. punkt 67-73).

For det første er forbindelsen ofte ikke indlysende, eller den er meget uklar. Dette skyldes, at Kommissionen ikke udarbejder sine forslag til LSH'er med henblik på at afhjælpe specifikke ubalancer, som fastsat i artikel 6, stk. 1, i PMU-forordningen. I stedet drøftes strukturelle reformer med en medlemsstat i forbindelse med Europa 2020, før de medtages i Kommissionens forslag, og de kan betegnes som PMU-relevante, selv om de kun er fjernt forbundet med ubalancerne.

Vi fandt endvidere i vores analyse af de fire udvalgte medlemsstater mange LSH'er, som var forkert betegnet som PMU-relevante, eftersom ingen af de anbefalede foranstaltninger vedrørte de ubalancer, der var identificeret i den dybdegående undersøgelse. Jf. eksempler i tekstboks 1.

Tabel 1 angiver, i hvilket omfang LSH'erne betegnes som PMU-relevante. I 2016 var over 80 % af LSH'erne til de medlemsstater, der var berørt af ubalancer, og alle LSH'erne til de medlemsstater, der havde uforholdsmæssigt store ubalancer, betegnet som PMU-relevante. Denne overdrevne betegnelse af LSH'er som PMU-relevante har svækket PMU'ens effektivitet og troværdighed. Dette blev bekræftet af mange af de interessenter, vi mødte under vores informationsbesøg.

Kilde: Revisionsretten.

Det andet problem er, at "strømliningen" af PMU-LSH'erne og de dybdegående henstillinger yderligere har tilsløret forbindelsen mellem de førstnævnte og de identificerede ubalancer.

Strømliningen af LSH-processen går tilbage til 2015, efter medlemsstaternes bemærkninger om, at LSH'ernes overdrevne antal og længde havde mindsket deres følelse af ejerskab og effektiviteten af gennemførelsen. Kommissionen har siden da reduceret det årlige antal af PMU-LSH'er. Den har også reduceret deres gennemsnitlige længde med omkring 50 % (jf. figur 5).

Strømliningen blev generelt opfattet positivt af medlemmerne af Udvalget for Økonomisk Politik (jf. figur k i bilag VI) og af mange af de interessenter, vi mødte under vores informationsbesøg. Nu hvor PMU-LSH'erne er kortere og formuleret mere generelt, behandler de imidlertid ikke specifikt de ubalancer, som er identificeret i en dybdegående undersøgelse. Deres generelle karakter gør det også mere vanskeligt at vurdere, hvor godt de er gennemført, og hvor meget de kan have bidraget til at eliminere ubalancer. Tekstboks 2 illustrerer strømliningens indvirkning på udvalgte PMU-LSH'er for Frankrig og Spanien.

Kilde: Revisionsretten.

Et andet problem er, at drøftelsen af politikmuligheder til håndtering af ubalancer (afsnittet om politiske udfordringer) gradvist er forsvundet fra den dybdegående undersøgelse, siden dette dokument blev lagt sammen med landerapporten. Dette har sammen med strømliningen af PMU-LSH'erne gjort det vanskeligere for læseren at forstå rationalet bag henstillingerne. Tabel 2 sammenligner forbindelsen mellem den dybdegående undersøgelse og PMU-LSH nr. 3 for Bulgarien i 2014 og 2015, dvs. før og efter strømliningen.

Kilde: Revisionsretten.

Endelig er manglen på forbindelse mellem de dybdegående undersøgelser og PMU-LSH'erne fra 2016 og fremefter ikke i overensstemmelse med, hvad Kommissionen erklærede i sin meddelelse af oktober 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank. For at forbedre gennemsigtighed og opfølgning inden for PMU'en erklærede Kommissionen på det tidspunkt, at den også ville give "en klar begrundelse for sine afgørelser, bl.a. vedrørende de landespecifikke henstillinger, der knytter sig til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer […]", og […] "gøre bedre rede for sammenhængen mellem arten af ubalancer, og hvordan de behandles i de landespecifikke henstillinger"¹⁸.

Intet systematisk skøn over PMU-LSH'ers indvirkning på ubalancer

Kommissionen leverer ikke generelt forudgående eller efterfølgende overslag over PMU-LSH'ernes økonomiske indvirkning på ubalancer. Det er kun forståeligt i tilfælde, hvor der er iboende vanskeligheder med hensyn til at kvantificere nogle af indvirkningerne på troværdig vis på grund af karakteren af den anbefalede politiske foranstaltning (f.eks. AQR eller stresstests for banksektoren, forbedret koordinering og effektivitet af de offentlige tjenester) eller det forhold, at enhver indvirkning vil være langsigtet (uddannelses- og arbejdsmarkedsreformer).

De få undtagelser er henvisninger til eksterne undersøgelser med vurdering af strukturreformernes indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP)^{19 20}og engangsøvelsen i arbejdsdokumenterne om medlemsstaternes nationale reformprogrammer for 2014²¹. En vurdering af den økonomiske indvirkning på ubalancer ville bedre indikere, hvilke henstillinger der er mest relevante og sandsynligvis vil vise sig at være mest effektive.

Endvidere kan visse henstillinger udligne indvirkningen af andre, og her kan det være muligt at give et fornuftigt skøn. Det er tilfældet for budgethenstillinger og andre LSH'er med en finanspolitisk indvirkning. For eksempel vedrørte PMU-LSH nr. 1/2013 til Spanien, en medlemsstat under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, fortsættelsen af den finanspolitiske justering, som Rådet havde anbefalet med henblik på at sikre korrektion af landets uforholdsmæssigt store underskud. Samtidig behandlede PMU-LSH nr. 4/2013 behovet for at "styrke og modernisere den offentlige arbejdsformidling for at sikre en effektiv, individuel bistand til de ledige, tilpasset deres profil og uddannelsesbehov". Kommissionen vurderede ikke, om omkostningerne i forbindelse med at ansætte det personale, der er nødvendigt for at yde individualiseret støtte til over seks millioner jobsøgere, var i overensstemmelse med de finanspolitiske stramninger i dens første henstilling.

Uoverensstemmelse med henstillinger til euroområdet

Siden 2012 har Kommissionen også foreslået henstillinger til euroområdet som helhed. Efter Rådets vedtagelse rettes henstillingerne til finansministrene i Eurogruppen, og intet EU-organ bærer således det formelle ansvar for deres gennemførelse.

Der er ikke indført et effektivt system i Kommissionen til at sikre overensstemmelse mellem henstillinger til euroområdet og LSH'er til euroområdets medlemsstater.

Et eksempel på problemet vedrører Kommissionens henstillinger vedrørende euroområdets finanspolitiske kurs²². Når pengepolitikken oplever vanskeligheder med hensyn til at reducere rentesatserne, er forvaltningen af den finanspolitiske kurs vigtig med henblik på at sikre bæredygtig vækst i den samlede efterspørgsel. Men det ligger uden for SVP'ens område at påvirke en medlemsstats finanspolitiske kurs, når først den opfylder stabilitetskriteriet. PMU'en leverer derfor en ramme for udstedelse af finanspolitiske henstillinger, som er relevante for euroområdet som helhed.

I november 2016 anbefalede Kommissionen en positiv finanspolitisk kurs med henblik på at sætte skub i opsvinget til støtte for ECB's pengepolitik²³. Denne henstilling hang ikke sammen med de finanspolitiske krav i de LSH'er, som blev udstedt til medlemsstaterne i euroområdet omkring seks måneder tidligere, og som indebar en moderat restriktiv finanspolitisk kurs i euroområdet som helhed i 2017-2018. Eftersom udsigterne for BNP-vækst ikke var blevet værre i løbet af de seks måneder, var der ingen grund til denne uoverensstemmelse. Der findes ingen effektiv mekanisme til at mindske de spændinger, der kan opstå mellem det, der er finanspolitisk ønskeligt for euroområdet, og antallet af finanspolitiske LSH'er til medlemsstaterne.

Meget udfordrende tidsramme for gennemførelsen af PMU-LSH'er

Kommissionen har meddelt, at den forventer, at PMU-LSH'erne gennemføres inden for 12-18 måneder. Da denne prognose ofte er for optimistisk, fordrejer den gennemførelsesstatistikkerne. Mange PMU-LSH'er er komplekse og kræver en reaktion fra et stort antal interessenter. Adskillige PMU-LSH'er gentages fra år til år og registreres dermed som ikke gennemførte. Kommissionens praksis står i kontrast til praksis i IMF og OECD, som begge strukturerer deres politiske rådgivning langs mere tematiske linjer. Jf. i denne forbindelse punkt 78.

Vanskelighederne blev i et vist omfang bekræftet af svarene på det spørgsmål i vores spørgeundersøgelse rettet til Udvalget for Økonomiske Politik, der vedrørte, om LSH'erne for det enkelte land var realistiske. Ca. 53 % af respondenterne fandt dem "realistiske", 26 % "noget urealistiske" og 11 % "overhovedet ikke realistiske" (jf. figur j i bilag VI). Angivelsen af LSH'erne som urealistiske blev hovedsagelig begrundet med, at tidsrammen for gennemførelse var en stor udfordring.

Klassificeringen af ubalancer mangler gennemsigtighed, og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er aldrig blevet aktiveret

Dette afsnit ser på logikken og processen bag Kommissionens vurdering af ubalancernes alvor.

Systemet af kategorier har typisk været komplekst og underlagt forandring

PMU-forordningen fastsatte, at medlemsstaterne ville blive evalueret og få en af tre bedømmelser: ingen ubalance, ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer.

Kommissionen oprettede dog fem kategorier i 2012. De blev udvidet til seks kategorier i 2013. Et andet sæt med seks kategorier blev anvendt i 2014. Kategorierne adskilte sig ved ubalancernes alvor og graden af påkrævet overvågning. Endelig blev kategorierne reduceret til blot fire i 2016 (jf. tabel 3). De fleste interessenter, vi talte med, bifaldt reduktionen, eftersom den havde forenklet proceduren.

Kilde: Revisionsretten.

Siden 2013 har de forskellige klassificeringer alle indeholdt en kategori, hvor uforholdsmæssigt store ubalancer identificeres, men Kommissionen har aldrig foreslået en aktivering af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i disse tilfælde. Denne mulighed er ikke eksplicit fastsat i PMU-forordningen (jf. tekstboks 3). Det fremgår ikke klart af Kommissionens dokumentation, hvor denne praksis med at identificere uforholdsmæssigt store ubalancer, men ikke henstille til aktivering af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, stammer fra, og den ser ud til at være vedtaget på politisk plan. Kommissionen har hidtil altid undgået at henstille til aktivering af proceduren uden en klar begrundelse (jf. punkt 63).

Forbindelsen mellem analyse og ubalancekategori er ikke altid tydelig

Artikel 5, stk. 2, i PMU-forordningen fastsætter, at den dybdegående undersøgelse bør "omfatte en evaluering af, hvorvidt den pågældende medlemsstat har ubalancer, og om disse ubalancer udgør uforholdsmæssigt store ubalancer". Det betyder, at Kommissionen skal udarbejde en klar forbindelse mellem den økonomiske analyse og den valgte ubalancekategori.

I praksis omfatter de dybdegående undersøgelser ikke nogen konklusion om klassificeringen af medlemsstaternes ubalancer. Konklusionen indgår i stedet i den ledsagende meddelelse fra Kommissionen. Vi konstaterede desuden, at den anbefalede konklusion om ubalancer ikke altid er klart baseret på analysen i den tilsvarende dybdegående undersøgelse. Blandt andet kan følgende nævnes:

1. I 2015 blev Bulgariens status efter henstilling fra GD ECFIN flyttet tre niveauer op fra "ubalancer, som kræver overvågning og politiske foranstaltninger" til "uforholdsmæssigt store ubalancer, som kræver specifik overvågning og afgørende politiske foranstaltninger". Beslutningen om dette var i høj grad baseret på et enkelt banksammenbrud i 2014 og Kommissionens efterfølgende frygt med hensyn til den finansielle stabilitet. Klassificeringen blev opretholdt i 2016, selv om den dybdegående undersøgelse i det år viste, at ingen af de finansielle risici, der var identificeret i 2015, var blevet til virkelighed
2. I 2015 blev Frankrig, efter henstilling fra GD ECFIN om at eskalere proceduren, flyttet et niveau op til "uforholdsmæssigt store ubalancer, som kræver specifik overvågning og afgørende politiske foranstaltninger". Vi mener imidlertid ikke, at den dybdegående undersøgelse havde identificeret betydelige ændringer fra år til år i de faktorer, der lå til grund for vurderingen. Selv om Frankrig også var under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (SVP'ens korrigerende del), blev proceduren ikke eskaleret, selv om udtrykket "uforholdsmæssigt store" kun forekom i den dybdegående undersøgelse i forbindelse med finanspolitiske underskud
3. Den dybdegående undersøgelse for 2016 for Det Forenede Kongerige (under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud siden 2008) konkluderede, at der ikke var nogen ubalancer, og rapporten om varslingsmekanismen for 2017 for Det Forenede Kongerige krævede ikke en dybdegående undersøgelse. Dette var til trods for henvisningen i den dybdegående undersøgelse for 2016 til et fortsat stort underskud på betalingsbalancens løbende poster (det største i EU det år) og en vedvarende stigning i boligpriserne siden 2013 fra allerede overdrevne niveauer.

Situationen blev forværret i 2017, da de fuldstændige dybdegående undersøgelser blev erstattet af "oversigter" i landerapporterne (jf. punkt 69).

Tidspunktet for offentliggørelsen antyder, at analyse- og klassificeringsopgaverne også er adskilte i funktionsmæssig henseende. I 2012, 2014 og 2017 blev de dybdegående undersøgelser og meddelelsen om klassificering offentliggjort samme dag, men i 2013 og 2016 blev de dybdegående undersøgelser offentliggjort først, og klassificeringen af ubalancer blev offentliggjort to uger senere. I 2015 blev klassificeringen af ubalancer offentliggjort en dag før de dybdegående undersøgelser.

Processen er i de sene faser snarere politisk end teknisk

Kommissionen har på nuværende tidspunkt en proces i flere trin til klassificering af ubalancer. Først sender personale i Kommissionen skriftlig rådgivning til kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender vedrørende klassificeringen af alle de medlemsstater, som er underlagt en dybdegående analyse. Vi fandt, at disse forslag indeholder klar teknisk vejledning, og at der er overensstemmelse mellem lande og over tid.

Efter overvejelse af denne rådgivning i kommissærens kabinet og, siden 2014, i næstformanden med ansvar for euroen og den sociale dialogs kabinet (som er medansvarlig for PMU'en), sendes et udkast til meddelelse til prøvelse i alle kommissærernes kabinetter og til sidst i selve kommissærkollegiet med henblik på vedtagelse.

Mellem 2012 og 2016 fik visse medlemsstater konstateret uforholdsmæssigt store ubalancer i 16 tilfælde. Kollegiet har imidlertid aldrig fremsendt et forslag om aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer til Rådet. Under vores revision fremlagde Kommissionen dog kun begrænset dokumentation, der kunne forklare, hvorfor kollegiet ikke foreslog proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

Den systematiske undladelse af at aktivere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer har mindsket PMU'ens troværdighed og effektivitet. Denne opfattelse deles også af en række interessenter, som rapporterer, at den manglende aktivering har undermineret proceduren, både med hensyn til dens evne til at afhjælpe ubalancerne og til dens afskrækkende virkning. De fem formænds rapport²⁴ foreslår ligeledes fuld anvendelse af PMU'en, herunder aktiveringen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. EIB har også erklæret, at fuldstændig og effektiv anvendelse af alle tilgængelige instrumenter under PMU'en - herunder den korrigerende del - er nødvendig, og har gentaget dette budskab ved flere lejligheder²⁵.

Andre interessenter mener, at anvendelse af proceduren for uforholdsmæssige ubalancer under omstændigheder, som ikke var entydige, også ville påvirke procedurens troværdighed, og at den udelukkende bør anvendes under meget indlysende omstændigheder.

PMU-forordningen overlader fuldstændig klassificeringen af ubalancer til Kommissionen. Vi konstaterede imidlertid adskillige mangler med hensyn til den måde, dette sker på:

1. For det første så vi ingen dokumentation for, at kollegiet og kabinetterne har en formel procedure til overvejelse af GD ECFIN's rådgivning og dokumentering af deres udveksling.
2. For det andet blev udkastet til meddelelsen om ubalancer rundsendt til kollegiet meget sent før 2017. Dette var en overtrædelse af Kommissionens interne regler, som skal sikre, at kollegiet har overvejet sine afgørelser behørigt.
3. For det tredje foreligger der på nuværende tidspunkt ingen klare retningslinjer om de omstændigheder, hvor Kommissionen kan beslutte at foreslå aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

De dybdegående undersøgelsers fremtrædende rolle er mindsket betydeligt med tiden Den analytiske kvalitet er stadig god, men visse centrale aspekter af de dybdegående analyser skal forbedres

Dette afsnit ser på udviklingen i fremlæggelsen af de dybdegående analyser og kvaliteten af Kommissionens analytiske redskaber og økonomiske analyser til at identificere og vurdere ubalancer.

De dybdegående undersøgelsers fremtrædende rolle er mindsket betydeligt med tiden

Grænserne mellem de dybdegående undersøgelser og de årlige landerapporter er blevet stadig mere uklare. Kommissionen har søgt at strømline sine analyser og sin politiske rådgivning til medlemsstaterne under den brede paraply af politisk samordning inden for rammerne af det europæiske semester. Sammenlægningen af dybdegående undersøgelser med landerapporter har imidlertid reduceret fokus på PMU'en og dens særskilte mål om at opdage og forebygge ubalancer.

I de første tre år var den dybdegående undersøgelse et selvstændigt dokument, som hovedsagelig blev leveret af GD ECFIN, med bidrag fra GD EMPL og andre generaldirektorater. I 2015 blev den til afsnit 2 i landerapporten, hvoraf resten er en analyse, der tidligere indgik i et (nu afskaffet) arbejdsdokument, som evaluerede medlemsstatens NRP i forbindelse med det europæiske semester. Som et resultat af sammenlægningen blev afsnittet om politiske udfordringer i den dybdegående undersøgelse (et resumé af de centrale makroøkonomiske udfordringer og mulige reaktioner) opgivet. Endvidere er afsnitsoverskrifterne i landerapporterne blevet standardiseret, så de nu ikke afspejler ubalancernes alvor i den pågældende medlemsstat.

I 2016 blev tabet af afsnittet om de politiske udfordringer delvist håndteret med tilføjelsen af et PMU-vurderingsskema, en nyttig tabel, som sammenfatter den dybdegående undersøgelses vigtigste resultater. Tabellen giver imidlertid ingen oplysninger om mulige foranstaltninger til håndtering af de udfordringer, der er identificeret i den dybdegående undersøgelse.

Landerapporternes format blev yderligere ændret i 2017: Kommissionen forkortede dem generelt og begrænsede den dybdegående undersøgelse til PMU-vurderingsskemaet og en kort fremstilling af de vigtigste resultater (afsnit 3). Detaljer vedrørende de vigtigste spørgsmål, herunder makroøkonomiske ubalancer, som berører medlemsstaten, findes i afsnit 4 om reformprioriteter. En asterisk i overskriften angiver emner, der er relevante for PMU, og som bidrager til sammenfatningen i afsnit 3.

Ændringerne i formatet skyldtes Kommissionens Generalsekretariat, hvis betydning i processen er vokset med tiden. Generalsekretariatet vejleder nu og i forbindelse med udarbejdelsen af landerapporter via landeteams, som er sammensat på tværs af alle Kommissionens tjenestegrene. GD EMPL leverer nu en større del af de analytiske input²⁶, især om beskæftigelse og sociale udviklinger, og den dybdegående undersøgelse/landerapporten er i mindre grad et GD ECFIN-produkt. Interessenterne rapporterer, at disse udviklinger har reduceret PMU's synlighed.

Siden sammenlægningen er kommunikationen om dybdegående undersøgelser blevet afløst af en langt bredere kommunikation om landerapporter. Med henblik på at løse dette problem offentliggjorde GD ECFIN i juni 2015 en oversigt over resultaterne af årets dybdegående analyser²⁷ for at fremhæve udviklinger, der var fælles på tværs af lande og forbundet med det skiftende økonomiske landskab. En sådan oversigt blev imidlertid ikke offentliggjort i 2016 eller, til dato, i 2017.

Analysen af makroøkonomiske ubalancer er nu en del af den overordnede analyse af strukturelle spørgsmål i en medlemsstat. Ubalancerne er dermed afskåret fra den fremtrædende plads, de havde, da den dybdegående analyse var et særskilt dokument. Dette gør det vanskeligt at adskille kortsigtede (ubalancer) fra langsigtede (vækst-)spørgsmål.

Bestræbelserne på at strømline det europæiske semester har altså mindsket PMU'ens synlighed. Effektiv kommunikation er imidlertid af afgørende betydning for offentlighedens forståelse af proceduren og de udfordringer, som de makroøkonomiske ubalancer indebærer for medlemsstaterne. Bedre kommunikation er også nødvendig for at øge det nationale ejerskab af PMU'en. Dette synspunkt blev fremhævet af interessenterne gentagne gange under vores informationsbesøg.

På trods af en god analysestandard skal visse aspekter af de dybdegående undersøgelser forbedres

I november 2015, fem år efter indførelsen af PMU'en, offentliggjorde GD ECFIN en rapport med titlen "The Macroeconomic Imbalance Procedure - Rationale, Process, Application: a Compendium". Kompendiet bygger i vidt omfang på det analytiske materiale, som er fremlagt for Rådets udvalg eller tidligere er offentliggjort i forskellige formater. Konsolideringen af hele rammen i denne publikation, er, selv om det er sent, velkommen, idet den har hjulpet medlemsstater og andre interessenter til at forstå PMU'en og, især, rationalet bag visse beslutninger.

Kompendiet beskriver visse analytiske værktøjer, som GD ECFIN anvender i vurderingen af makroøkonomiske ubalancer. Det kunne dog forbedres yderligere ved at inkludere oplysninger om de af Kommissionen anvendte værktøjer i andre tilbagevendende analyser af f.eks. banksystemets stabilitet, PMU-relevante udviklinger på arbejdsmarkedet og kvaliteten af arbejdsmarkedspolitikkerne.

De dybdegående undersøgelsers analysestandard har generelt været god ifølge de interessenter og eksperter, som vi rådførte os med. Kommissionen tager hensyn til alle landespecifikke omstændigheder og andre relevante oplysninger fra medlemsstaterne. Visse medlemsstater fandt det nødvendigt at forbedre udvekslingen af oplysninger, og Kommissionen har på det seneste gjort en indsats i denne henseende.

Vores spørgeundersøgelse rettet til Udvalget for Økonomisk Politik bekræftede disse konstateringer. Langt størstedelen af respondenterne (89 %) beskrev kvaliteten af deres medlemsstaters dybdegående undersøgelser som "god", og 11 % valgte "middel". Ingen beskrev kvaliteten som "meget god", "ringe" eller "meget ringe" (jf. figur d i bilag VI). Sammenlignet med lignende rapporter fra tilsvarende institutioner valgte 68 % af medlemmerne "ingen forskel", 26 % sagde bedre, og 5 % mente, at de dybdegående undersøgelser var værre (jf. figur u i bilag VI). Alle respondenter var enige om, at de dybdegående undersøgelser tog hensyn til relevante landespecifikke oplysninger (53 % "i vid udstrækning" og 47 % "i et vist omfang", jf. figur e i bilag VI).

Sammenlignet med rapporterne fra andre internationale organisationer (IMF, OECD), som anvender en "tematisk" tilgang, berører de dybdegående undersøgelser ofte de samme emner år efter år. Selv om det indrømmes, at visse ubalancer er vedvarende og ikke kan ignoreres, medfører dette ofte ensidigt gentagne undersøgelser med lille merværdi og et budskab, der i det store hele forbliver det samme fra det ene år til det andet.

PMU-forordningen kræver, at Kommissionen tager hensyn til "de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker"²⁸. Kommissionen har udviklet en række økonomiske værktøjer²⁹ til at håndtere disse aspekter.

Analysen af følgevirkninger³⁰ er imidlertid ofte svag. I de fire udvalgte medlemsstater blev den anvendt noget forskelligt. Indtil 2014 blev statslig afsmitning³¹ (en følgevirkning udefra) kun behandlet overfladisk i Slovenien. I Bulgarien var der ingen overvejelse af de generelle markedsvilkår for landet som en lille medlemsstat uden for euroområdet. Når følgevirkninger ignoreres, medfører det, at Kommissionen fokuserer for meget på udviklinger i de enkelte medlemsstater.

Siden 2015 har det været politikken at nævne udgående følgevirkninger i de dybdegående undersøgelser for de fem største medlemsstater i euroområdet. Det er en positiv udvikling.

Indgående følgevirkninger blev nævnt i alle de dybdegående undersøgelser i stikprøven for alle år, om end dækningen og dybden varierede. F.eks. blev statslig afsmitning ikke udførligt overvejet, selv ikke i 2012 og 2013, da de statslige rentespænd³² var særligt høje.

Det kan for så vidt angår følgevirkninger konkluderes, at de analytiske værktøjer ikke er en konstant del af landeanalysen. Der er dog sket nogle forbedringer, især via offentliggørelsen af PMU-vurderingsskemaet fra 2016 og fremefter.

Generelt vurderer de dybdegående analyser ikke, hvordan finanspolitikken påvirker eksterne ubalancer. Den eneste medlemsstat, der har været genstand for en omfattende vurdering hidtil, er Tyskland, der har et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Der er imidlertid ikke foretaget nogen tilsvarende analyse for lande med et strukturelt betinget underskud på de løbende poster, en meget negativ nettokapitalbalance over for udlandet eller problemer med konkurrenceevnen (jf. tekstboks 4). På den finanspolitiske front er de dybdegående undersøgelser hovedsagelig begrænset til en kort drøftelse af udviklingen med hensyn til den offentlige gæld.

For så vidt angår Slovenien og Bulgarien fandt vi svagheder i analysen af ubalancer og de resulterende politikhenstillinger (jf. tekstboks 5).

Rapporten om varslingsmekanismen og resultattavlen spiller en begrænset rolle i PMU'en

Dette afsnit ser på merværdien af rapporten om varslingsmekanismen i PMU'en og på, om resultattavlen letter en tidlig identificering af ubalancer.

Rapporten om varslingsmekanismen er mere end fordoblet i længde siden indførelsen af PMU'en (jf. figur 6).

Kilde: Revisionsretten.

Der er imidlertid ikke sket nogen tilsvarende forbedring af vurderingens kvalitet, idet dokumentet stadig i høj grad er beskrivende³⁷:

1. den første del af rapporten om varslingsmekanismen beskriver fælles tendenser på tværs af økonomier og udviklingen for så vidt angår de forskellige resultattavleindikatorer. Det gør den uden at overveje konsekvenserne af denne udvikling (følgevirkninger eller årsagsfaktorer) mere dybtgående og uden at søge at identificere drivkræfterne bag tendenserne
2. den anden del af rapporten om varslingsmekanismen består blot af en beskrivelse af resultattavlen og en kort landeopdelt vurdering af risici for ubalance og tilpasninger.

Den umiddelbare anvendelighed af rapporten om varslingsmekanismen til at identificere medlemsstater, som risikerer at blive ramt af ubalancer, der nødvendiggør en dybdegående undersøgelse, er blevet neutraliseret af Kommissionens praksis med at gøre dybdegående undersøgelser obligatoriske for så vidt angår medlemsstater, der har fået konstateret ubalancer i det foregående år (jf. bilag IX). Den træghed, dette medfører for processen, illustreres i figur 7.

NB: Asterisken angiver medlemsstater, som ikke fik konstateret nogen ubalancer det år, den dybdegående undersøgelse blev udarbejdet.

Kilde: Revisionsretten.

Resultattavlen i rapporten om varslingsmekanismen er udformet dårligt med hensyn til at lette identificering af (forværrede) makroøkonomiske ubalancer:

1. Den er bagudskuende, idet den er baseret på to år gamle oplysninger
2. Mange indikatorer er enten glidende gennemsnit eller beholdningsvariabler (jf. tabel 4), og de er derfor langsomme til at tilpasse sig eller til at afspejle nylige udviklinger.

Kilde: Revisionsretten.

Visse indikatorer med relevans for opdagelsen af ubalancer indgår ikke udtrykkeligt i resultattavlen. Eksemplerne omfatter inflation, virksomhedernes rentabilitet og misligholdte lån.

Resultattavlen er blevet revideret ved flere lejligheder, og der er foretaget ændringer med hensyn til antal, type og præsentation af indikatorer. Den blev senest revideret i 2016, da tre sociale indikatorer³⁸ blev forfremmet fra sekundære til primære indikatorer på resultattavlen. Disse tre indikatorer er dog indbyrdes nært forbundet, og de er af ringe nytte i den tidlige identificering af ubalancer, eftersom de afspejler konsekvenserne af økonomiske forstyrrelser. Både respondenterne i vores spørgeundersøgelse rettet til Udvalget for Økonomisk Politik (jf. figur c i bilag VI) og et stort flertal blandt interessenterne gav udtryk for, at indikatorerne ikke har forbedret resultattavlen.

Resultattavlen har begrænset værdi på tidspunktet for rapporten om varslingsmekanismen og ingen herefter. Som det kunne forventes, fandt vi en direkte forbindelse mellem antallet af indikatorer, der overstiger tærskelværdien) og både beslutningen om at udarbejde en dybdegående undersøgelse og klassificeringen af ubalancer. I begge tilfælde er det statistiske forhold dog meget svagt (jf. figur 8), hvilket bekræfter, at beslutningen om at udarbejde en dybdegående undersøgelse ikke udløber mekanisk fra resultattavlen. Endvidere bruger Kommissionen ikke resultattavleindikatorerne til sine analyser i de dybdegående undersøgelser, men baserer sig på et bredere sæt analytiske værktøjer samt på mere ajourførte oplysninger³⁹.

Note: Den sorte prik repræsenterer gennemsnittet. Kategorien "uforholdsmæssigt store ubalancer med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer" er ikke vist, idet ingen medlemsstater endnu er anbragt i denne kategori.

Kilde: Revisionsretten.

Drøftelser med interessenter viste, at resultattavlen på trods af sin begrænsede rolle i beslutningstagningen opnår en del offentlig opmærksomhed, fordi antallet af indikatorer, der overstiger tærskelværdien, let kan kommunikeres. Dog får ikkeekspertlæsere måske ikke hele billedet af arten og detaljerne af ubalancerne i en medlemsstat, hvis de forlader sig på antallet af indikatorer, der overstiger tærskelværdien, i stedet for at læse hele den dybdegående undersøgelse. Inddragelsen af resultattavlen som et bilag til landerapporten siden 2016 kan styrke det fejlagtige indtryk, at den er afgørende for at vurdere ubalancernes alvor.

Konklusioner og anbefalinger

Vores overordnede konklusion er, at selv om PMU'en generelt er godt udformet, implementerer Kommissionen den ikke på en måde, der kan sikre effektiv forebyggelse og korrektion af ubalancer. Kommissionen bør derfor forbedre visse aspekter af sin forvaltning af PMU'en betydeligt. Et nyligt skridt fremad var behandlingen af spørgsmålet om en stram finanspolitiks følgevirkninger i visse medlemsstater i tider med svækket output i medlemsstaterne.

Gennemførelse af PMU-LSH'er

Medlemsstaternes gennemførelse af PMU-LSH'er har været lav (jf. punkt 33).

Kommissionen beslutter først efter udarbejdelsen af LSH'er, hvilke af disse der er PMU-relevante. Alligevel er betegnelsen i nogle tilfælde ikke passende, idet forbindelsen med analysen i den dybdegående undersøgelse i bedste fald er delvis eller fjern. Henstillinger, der er betegnet som PMU-relevante, er ofte en blanding af foranstaltninger, der behandler strukturelle spørgsmål vedrørende potentiel vækst, og foranstaltninger, der behandler makroøkonomiske ubalancer på kort til mellemlang sigt. I nogle tilfælde vedrører PMU-LSH'erne ikke engang makroøkonomiske ubalancer (jf. punkt 35-38 og 43).

Som følge af strømliningen i 2015 er PMU-LSH'erne nu kortere, og ordlyden er mere generel end tidligere. Dette har gjort det mere vanskeligt at vurdere deres gennemførelse og deres bidrag til elimineringen af ubalancer. Tidsrammen for deres gennemførelse er meget udfordrende (jf. punkt 39-42, 51 og 52).

Endelig er der ikke nogen systematisk forudgående eller efterfølgende vurdering af PMU-LSH'ers økonomiske indvirkning (jf. punkt 44-46).

Anbefaling 1

1. Kommissionen bør systematisk skabe en forbindelse mellem PMU-LSH'er og makroøkonomiske ubalancer, som identificeres i den dybdegående undersøgelse. De foranstaltninger, som indgår i PMU-LSH'erne, bør være tilstrækkeligt detaljerede til, at deres gennemførelse fører til en betydelig og mærkbar reduktion af ubalancerne
2. Kommissionen bør også skelne klart mellem de politiske foranstaltninger under PMU'en, som er udformet med henblik på at reducere ubalancer på kort til mellemlang sigt for at undgå kriser, og de reformer, der tager sigte på at forebygge akkumuleringen af ubalancer ved at fremme den potentielle vækst på lang sigt
3. Kommissionen bør, når det er muligt, foretage forudgående og efterfølgende vurderinger af indvirkningen på ubalancerne af de politiske foranstaltninger, der er fastsat i PMU-LSH'erne
4. Kommissionen bør fastsætte en realistisk tidsramme for at lette gennemførelsen af PMU-LSH'er.

Disse foranstaltninger bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

Klassificering af ubalancer

De dybdegående undersøgelser indeholder ikke selv nogen konklusion om klassificeringen af medlemsstaternes ubalancer. Desuden er forbindelsen mellem den økonomiske analyse i den dybdegående undersøgelse og klassificeringen af ubalancer ikke altid tydelig. Problemet er blevet værre, siden de fuldstændige dybdegående undersøgelser blev erstattet af "resuméer" i landerapporterne (jf. punkt 57-60).

Kommissionens tjenestegrene anvender et klart sæt kriterier til at foreslå kollegiet, hvordan ubalancer bør klassificeres. Men revisionsbeviset antyder, at der mangler en formel proces for beslutningstagning på politisk plan, og at Kommissionen til tider overtræder sine egne interne regler (jf. punkt 61-62 og 66).

Kommissionen har aldrig foreslået aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, selv om den har overvejet det ved flere lejligheder. Kommissionens fortolkning af PMU-forordningen er, at en diagnose lydende på uforholdsmæssigt store ubalancer ikke nødvendigvis kræver, at den skal aktivere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (jf. punkt 63-65).

Anbefaling 2

1. Som fastsat i PMU-forordningen bør Kommissionen i de dybdegående undersøgelser give en klar karakterisering af alvorligheden af de ubalancer, en medlemsstat oplever.
2. Kommissionen bør vedtage, offentliggøre og anvende klare kriterier og processer ved klassificeringen af ubalancer.
3. Kommissionen bør, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, henstille til aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, når det er dokumenteret, at en medlemsstat oplever uforholdsmæssigt store ubalancer, navnlig når der er en stor risiko for ustabilitet, når ubalancerne er vedvarende eller har haft følgevirkninger, eller når de afhjælpende foranstaltninger har været utilfredsstillende. Hvis Kommissionen under særlige omstændigheder gør brug af sine skønsbeføjelser og undlader at tage dette skridt, bør den klart og offentligt begrunde dette.

   Disse foranstaltninger bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

4. I forbindelse med PMU-gennemgangen i 2019 bør Kommissionen foreslå ændringer af PMU-forordningen for at kodificere de omstændigheder, under hvilke den ikke vil anbefale aktivering af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, selv når den har konkluderet, at en medlemsstat oplever uforholdsmæssigt store ubalancer.

Karakteristika ved de dybdegående undersøgelser

Siden 2015 er de dybdegående undersøgelser gradvist blevet integreret i landerapporter, som hovedsagelig behandler den brede økonomiske koordinering af strukturelle politikker, og grænserne mellem de to dokumenter er blevet stadig mere uklare. I 2017 blev detaljerede analyser af alle centrale spørgsmål vedrørende en medlemsstat samlet i et enkelt afsnit af landerapporten, hvor de opdeles efter tema, og det indikeres, hvilke emner der er relevante for PMU'en (jf. punkt 68-72).

Disse udviklinger har reduceret PMU'ens synlighed og gjort det stadig mere vanskeligt at identificere PMU-relevante udfordringer. Indsnævringen af de dybdegående undersøgelser har yderligere svækket forbindelsen mellem den økonomiske analyse og både klassificeringen af ubalancer og de PMU-LSH'er, som følger heraf (jf. punkt 59 og 73-75).

Endvidere er resultattavlen ikke af afgørende betydning for den dybdegående undersøgelse, men indarbejdelsen af den som bilag til landerapporten siden 2016 giver indtryk af, at det er tilfældet (jf. punkt 95-96).

Anbefaling 3

1. For at give en klar vurdering af alvoren af de ubalancer, som medlemsstaterne oplever, og lette identificeringen af den mest passende reaktion, bør Kommissionen tilvejebringe en omfattende og separat præsenteret dybdegående undersøgelse med en længde og et detaljeringsniveau, som afspejler alvoren af situationen og de politiske udfordringer
2. Kommissionen bør ikke offentliggøre resultattavlen sammen med den dybdegående undersøgelse, men bør give adgang til databasen med de landespecifikke variabler, den faktisk har anvendt i sine analyser.

Disse foranstaltninger bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

Anerkendelse af finanspolitikkens indvirkning på eksterne ubalancer og konkurrenceevnen

På trods af nogle gentagelser fra år til år har de dybdegående analyser generelt en god analysestandard. Finanspolitikkernes indvirkning på eksterne ubalancer er dog ikke altid omfattet af analysen, og der tages heller ikke altid hensyn til den i formuleringen af PMU-LSH'er, selv når en dybdegående analyse har identificeret eksterne ubalancer, som er tæt forbundet med finanspolitikken. Kommissionen er klar over disse forbindelser, men er generelt af den opfattelse, at finanspolitiske spørgsmål dækkes af SVP'en. SVP'en omhandler imidlertid kun finanspolitisk bæredygtighed, tager ikke hensyn til finanspolitikkens indvirkning på eksterne ubalancer og siger ikke noget om den finanspolitik, der føres af medlemsstater, som opfylder deres bæredygtighedskriterier (jf. punkt 78-80 og 86-87).

Anbefaling 4

Kommissionen bør i relevante tilfælde systematisk analysere finanspolitikkens indvirkning på eksterne ubalancer og konkurrenceevnen i de dybdegående undersøgelser og anvende PMU'en til at fremsætte anbefalinger til medlemsstaterne, når finanspolitiske spørgsmål påvirker eksterne ubalancer direkte. Det bør gælde både for medlemsstater med store overskud på de løbende poster og for medlemsstater med store underskud.

Denne foranstaltning bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

Euroområdedimensionen

PMU'en er alt for fokuseret på individuelle økonomier og ikke tilstrækkeligt på følgevirkninger. Derfor fremmer PMU-LSH'erne ikke i tilstrækkeligt omfang politiske foranstaltninger med en gavnlig virkning på andre medlemsstater og tilskynder ikke til symmetrisk genopretning af balancen i euroområdet (jf. punkt 81-85).

LSH'erne er ikke altid i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger til euroområdet som helhed (jf. punkt 47-50).

Anbefaling 5

1. Kommissionen bør via PMU-processen systematisk tage hensyn til politikker med grænseoverskridende indvirkning, som kan styrke symmetrisk genopretning af balancen i euroområdet
2. Kommissionen bør bringe LSH-PMU'erne i overensstemmelse med de henstillinger til euroområdet, som er relevante for ubalancer, herunder om den overordnede finanspolitiske kurs, når det er relevant.

Disse foranstaltninger bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

Synligheden af og kommunikationen vedrørende PMU'en

Effektiv kommunikation er af afgørende betydning for at styrke den offentlige opmærksomhed på PMU'en og dens specifikke målsætning om at opdage, lette og forebygge makroøkonomiske ubalancer sammen med de udfordringer, som ubalancerne udgør for medlemsstaterne. Bedre kommunikation er også nødvendig for at øge det nationale ejerskab af PMU'en (jf. punkt 1-6, 54-56, 68-72, 88-91 og 94-96).

Anbefaling 6

Kommissionen bør gøre PMU'en mere fremtrædende ved:

1. at øge sine henvisninger til proceduren i kommunikationen med medlemsstaterne
2. at stille de relevante kommissærer til rådighed for medlemsstaternes parlamenter, når Kommissionen har vurderet ubalancer og fundet dem uforholdsmæssigt store, således at de kan forklare rationalet bag Kommissionens beslutninger og politiske henstillinger.

Disse foranstaltninger bør være på plads til PMU-cyklussen for 2019 (som starter i efteråret 2018).

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Baudilio Tomé Muguruza, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 28. november 2017.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Forkortelser og akronymer

ECB: Den Europæiske Centralbank

GD ECFIN: Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender

GD EMPL: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

IMF: Den Internationale Valutafond

LSH: Landespecifik henstilling

NRP: Nationalt reformprogram

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

PMU: Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

SVP: Stabilitets- og vækstpagten

Glossar

Det europæiske semester: Den årlige EU-cyklus til samordning af økonomiske politikker. Semesteret dækker finanspolitik, som fastsat i stabilitets- og vækstpagten, forebyggelse af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer (under PMU'en) og strukturelle reformer i forbindelse med Europa 2020-strategien. Det fører til landespecifikke henstillinger (LSH'er) til medlemsstaterne.

Europa 2020-strategien: EU's dagsorden for vækst og beskæftigelse for dette årti. Strategien identificerer fem overordnede mål, som kommer til udtryk gennem syv flagskibsinitiativer. EU's regeringer har fastsat nationale mål for at hjælpe med at nå de overordnede EU-målsætninger og rapporterer om dem i deres nationale reformprogrammer (NRP'er).

Nationalt reformprogram: Et dokument, der udarbejdes hvert år og fremlægger medlemsstatens politikker og foranstaltninger til at bevare vækst og arbejdspladser og nå Europa 2020-målene.

Stabilitets- og vækstpagten (SVP): En aftale vedrørende gennemførelsen af Mastrichttraktatens bestemmelser, der har været bindende for alle EU-medlemsstater siden 1997 (med reformer i 2005 og 2011) og har til formål at sikre bæredygtigheden af medlemsstaternes finanspolitikker, især ved at fastholde offentlige underskud og gæld på acceptable niveauer.

Udvalget for Økonomisk Politik: Et rådgivende organ for Kommissionen og Rådet, som blev nedsat ved Rådets afgørelse 74/122/EØF af 18. februar 1974. Udvalget for Økonomisk Politik bidrager til Rådets arbejde med at koordinere de økonomiske politikker i medlemsstaterne og EU. Udvalget består af to delegerede fra hver medlemsstat, to fra Kommissionen og to fra ECB.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne beretning er udarbejdet af Revisionsafdeling IV - der ledes af Baudilio Tomé Muguruza, medlem af Revisionsretten - som har fokus på områderne regulering af markeder og konkurrenceøkonomi. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Neven Mates, medlem af Revisionsretten. I forbindelse med udarbejdelsen af beretningen fik han støtte af kabinetschef Georgios Karakatsanis, attaché Marko Mrkalj, direktør Zacharias Kolias samt opgaveansvarlig Giuseppe Diana. Revisionsholdet bestod af Stefano Sturaro, Shane Enright, Maëlle Bourque og Katia Mesonero-Herrera.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/web/general-publications/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.