Bekæmpelse af børnefattigdom - Der er behov for bedre målretning af Kommissionens støtte

Resumé

I

Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse har en central placering i Europa 2020-strategien. I den forbindelse er identificering af grupper med øget risiko for fattigdom eller social udstødelse og fastlæggelse af årsagerne til denne sårbarhed afgørende for at opnå gode resultater på dette område. Statistikker for en periode på ti år viser, at risikoen for fattigdom eller social udstødelse er større for børn end for resten af EU's befolkning.

II

Fokus på børn og på at tackle det nuværende høje børnefattigdomsniveau er afgørende for en bæredygtig, effektiv og konkurrencedygtig vidensøkonomi og et retfærdigt samfund for alle generationer. De økonomiske fordele ved at investere i børn mere end opvejer omkostningerne til finansiering af investeringerne.

III

Det er primært medlemsstaternes og de nationale regeringers ansvar at træffe passende foranstaltninger til at nedbringe børnefattigdom. Kommissionen spiller dog også en rolle. Den bør støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for bekæmpelse af social udstødelse og børnefattigdom. Til dette formål har Kommissionen både retlige og finansielle instrumenter til rådighed.

IV

Børnefattigdom er et område, som ikke tidligere er blevet revideret af Revisionsretten. Denne beretning kan bidrage til Kommissionens fremtidige initiativer til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe børnefattigdom.

V

Formålet med denne forvaltningsrevision var at afgøre, om Kommissionen havde ydet et effektivt bidrag til medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe børnefattigdom. For at besvare dette overordnede revisionsspørgsmål undersøgte vi, om Kommissionens retlige instrumenter, dvs. Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (henstillingen), den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester bidrog til at bekæmpe børnefattigdom. Vi undersøgte desuden, hvordan medlemsstaternes brug af EU-midler bidrog til dette mål.

VI

Selv om henstillingen ikke er et juridisk bindende instrument, var den et positivt initiativ til at bekæmpe børnefattigdom på en integreret måde. Til trods for dette er det vanskeligt at vurdere fremskridtene med gennemførelsen af henstillingen og dens indvirkning på nationale politikker, eftersom der ikke er fastsat målbare mål og delmål.

VII

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har øget bevidstheden om socialpolitikker i EU, herunder om børnefattigdom, og har potentiale til at målrette foranstaltninger og midler til at bekæmpe børnefattigdom i programmeringsperioden 2021-2027. Der er dog endnu ikke udarbejdet en handlingsplan for fuld gennemførelse af søjlens forskellige principper. Det er afgørende, at der udarbejdes en handlingsplan, for at skabe et overblik over fremskridtene med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

VIII

Det europæiske semester omfatter udstedelse af landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne på forskellige politikområder. Vi konstaterede, at medlemsstaterne har modtaget landespecifikke henstillinger på områder, der vedrører familie- og børnepolitikker, som kan bidrage til at nedbringe børnefattigdom. Børnefattigdom håndteres dog sjældent eksplicit, og den specifikke metode, som fastsætter, hvornår børnefattigdom bør prioriteres i overvejelserne om en potentiel landespecifik henstilling, er ikke blevet klart defineret.

IX

EU-lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om midler, der er direkte målrettet bekæmpelse af børnefattigdom. Hverken Kommissionen eller de medlemsstater, vi besøgte, var i stand til at kvantificere de midler, der var afsat til projekter til direkte bekæmpelse af børnefattigdom, og kunne derfor ikke vurdere deres effektivitet.

X

I vores overordnede konklusion konstaterer vi, at børnefattigdom fortsat er et alvorligt problem i EU, hvor næsten hvert fjerde barn stadig er i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Selv om Kommissionens rolle er begrænset, er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at vurdere, om dens initiativer til at nedbringe fattigdom gennem anvendelse af retlige instrumenter og EU-midler, var tilstrækkeligt effektive.

XI

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• medtager tiltag og mål for bekæmpelse af børnefattigdom i sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder
• som led i analyserne under det europæiske semester har klare interne retningslinjer for at identificere situationer, som kan føre til en potentiel landespecifik henstilling, der direkte vedrører børnefattigdom
• målretter investeringer til at bekæmpe børnefattigdom i programperioden 2021-2027 og overvåger dem
• sikrer, at de nødvendige skridt er taget, og at der er indsamlet tilstrækkelig dokumentation som led i forberedelserne til det kommende politiske initiativ vedrørende den europæiske børnegaranti.
  

Indledning

01

Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse har en central placering i Europa 2020-strategien. Identificering af grupper med øget risiko for fattigdom eller social udstødelse og fastlæggelse af årsagerne til denne sårbarhed er afgørende for at opnå gode resultater i denne kamp. En person anses for at være i risiko for fattigdom eller social udstødelse, hvis vedkommende befinder sig i mindst én af følgende situationer: er i risiko for fattigdom, lider alvorlige materielle afsavn eller bor i en husstand med en lav arbejdsintensitet (punkt 77).

02

En sammenligning af aldersgrupper over en periode på ti år viser, at børn (0-18 år) er i større risiko for fattigdom eller social udstødelse end resten af EU's befolkning (jf. figur 1).

03

I 2018 var 23 millioner børn i EU i risiko for fattigdom eller social udstødelse, dvs. hvert fjerde barn¹. Børnefattigdomsniveauet varierer dog betydeligt mellem medlemsstaterne. I fire medlemsstater (Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Italien) var procentdelen af børn, der var i risiko for fattigdom eller social udstødelse, over 30 %, dvs. at hvert tredje barn var i risiko for fattigdom eller social udstødelse. I de medlemsstater (Danmark, Nederlandene, Den Tjekkiske Republik og Slovenien), der rapporterede de laveste niveauer, er hvert sjette barn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (jf. figur 2).

04

Ifølge Kommissionens økonomiske prognoser for 2021 har covid-19-pandemien haft alvorlige konsekvenser og ændret fremtidsudsigterne for de europæiske arbejdsmarkeder. Arbejdsløsheden i euroområdet forventes at stige fra 7,5 % i 2019 til omkring 9,5 % i 2020 og 8,6 % i 2021. Som et resultat heraf er udsatte samfundsgrupper i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Det er helt afgørende, at medlemsstaterne koordinerer aktiviteterne i de enkelte lande og på tværs af EU for at beskytte dem, der er mest udsatte.

05

Fokus på børn og på at tackle det nuværende høje børnefattigdomsniveau er afgørende for en bæredygtig, effektiv og konkurrencedygtig vidensøkonomi og et retfærdigt samfund for alle generationer². En lang række undersøgelser har gentagne gange fremhævet, at investeringer med relativt lave økonomiske omkostninger i barndommen kan skabe fordele, der varer hele livet, ikke blot for den enkelte, men også for samfundet og økonomien³. De økonomiske fordele ved at investere i børn mere end opvejer omkostningerne til finansiering af investeringerne⁴.

06

Bekæmpelsen af børnefattigdom finder primært sted i medlemsstaterne. Regeringerne og andre aktører i medlemsstaterne har en række socialpolitiske og velfærdsrelaterede initiativer, de kan bruge til at støtte socialt udsatte børn og familier, f.eks. traditionelle programmer for overførselsindkomster, direkte tildeling af tjenesteydelser og ressourcer eller målrettede interventionsprogrammer.

07

EU og navnlig Kommissionen spiller dog også en rolle. Den skal støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for bekæmpelse af social udstødelse. Kommissionen bør også lette koordineringen af medlemsstaternes indsats på samtlige områder under afsnit X i TEUF- Social- og arbejdsmarkedspolitikken. Til dette formål har Kommissionen både retlige og finansielle instrumenter til rådighed.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

08

Vi besluttede at foretage denne revision, fordi børn er i større risiko for fattigdom eller social udstødelse end resten af befolkningen. Børnefattigdom er en udfordring i mange medlemsstater og kan have store konsekvenser for mulighederne senere i livet såsom arbejdsløshed som voksen. Spørgsmålet står i dag højt på den politiske dagsorden efter Europa-Parlamentets forslag om en børnegaranti for perioden 2021-2027 (punkt 85-90).

09

Formålet med denne forvaltningsrevision var at afgøre, om Kommissionen havde ydet et effektivt bidrag til medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe børnefattigdom. For at besvare dette overordnede revisionsspørgsmål undersøgte vi, om Kommissionens retlige instrumenter og medlemsstaternes brug af EU-midler bidrog effektivt til at bekæmpe børnefattigdom.

10

I vores revision undersøgte vi brugen og gennemførelsen af:

• Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (henstillingen), som anbefaler en integreret strategi, der samler en bred vifte af initiativer, som kan bidrage til at nedbringe børnefattigdom
• den europæiske søjle for sociale rettigheder fra 2017, der omfatter 20 principper, hvoraf visse direkte eller indirekte har til formål at bekæmpe børnefattigdom
• det europæiske semester, som er en proces, hvor Kommissionen analyserer medlemsstaternes socialpolitikker og kan udstede landespecifikke henstillinger om børnefattigdom, når den anser det for nødvendigt
• finansielle EU-bidrag under Den Europæiske Socialfond (ESF) i programmeringsperioden 2014-2020 til bekæmpelse af børnefattigdom
• indikatorer for børnefattigdom i EU.

11

Vi reviderede primært Europa-Kommissionen. Derudover besøgte vi de relevante nationale myndigheder i Tyskland, Italien, Polen og Rumænien og internationale organisationer og NGO'er, som beskæftiger sig med bekæmpelse af børnefattigdom, med henblik på at indhente flere oplysninger og deres synspunkter om spørgsmålet. Kriterierne for udvælgelse af medlemsstater var bl.a. børnefattigdomsniveauet og medlemsstaternes potentielle bevillinger fra ESF til bekæmpelse af børnefattigdom. De lande, vi besøgte, udgjorde et afbalanceret udvalg af lande med både høje og lave børnefattigdomsniveauer og ESF-bevillinger.

12

Revisionsarbejdet omfattede skrivebordsgennemgang af forordninger, strategier, politiske dokumenter, retningslinjer, evalueringer, tilsynsrapporter og interne dokumenter samt dokumenter offentliggjort af nationale myndigheder, forskningsorganer, akademikere og NGO'er.

13

Revisionsarbejdet omfattede desuden fremadrettede elementer som bidrag til de igangværende drøftelser om en børnegaranti. Vi bemærker desuden, at vores revisionsarbejde blev afsluttet inden covid-19-pandemien, og at denne beretning derfor ikke tager højde for eventuelle politiske udviklinger eller andre ændringer som reaktion på den igangværende pandemi.

Bemærkninger

Henstillingen var et positivt initiativ, men dens virkning er vanskelig, hvis ikke umulig, at vurdere

Henstillingen var et positivt forsøg på at bekæmpe børnefattigdom på holistisk vis

14

Kommissionen vedtog henstillingen i 2013 efter et initiativ fra Det Europæiske Råd og efter høringer af medlemsstaternes myndigheder og ekspertorganisationer. Dokumentet blev vedtaget som en del af den sociale investeringspakke⁵, som var Kommissionens bidrag til at hjælpe medlemsstaterne med at tackle den stigende risiko for fattigdom eller social udstødelse efter krisen i 2008. Formålet med henstillingen er at fremme en integreret strategi med tre grundstøtter, der omhandler adgang til tilstrækkelige ressourcer, adgang til kvalitetsydelser til overkommelige priser og børns ret til deltagelse med fokus på børn og deres familier (jf. figur 3).

15

Selv om henstillingen ikke er juridisk bindende, var den et positivt initiativ til at bekæmpe børnefattigdom på en integreret måde. Den har til formål at tilskynde medlemsstaterne til at tilrettelægge og gennemføre politikker til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse via flerdimensionelle strategier i henhold til en række horisontale principper. Den opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle de forvaltnings-, gennemførelses- og overvågningsmetoder, der er nødvendige for at sikre, at politikkerne bekæmper børnefattigdom og social udstødelse effektivt, og til at anvende de relevante EU-instrumenter fuldt ud, herunder EU-midler.

16

Henstillingens ikkebindende karakter betyder, at Kommissionen ikke kan håndhæve dens gennemførelse i medlemsstaterne, men kan øge dens relevans og sikre fremskridt ved at:

• bistå medlemsstaterne med at gennemføre henstillingen gennem udarbejdelse af en handlingsplan og udveksling af bedste praksis inden for bekæmpelse af børnefattigdom
• overvåge og rapportere om fremskridt i medlemsstaterne, hvilket vil fremme gennemsigtigheden og give mulighed for sammenligning.

Kommissionen udarbejdede ikke en køreplan

17

Henstillingens principper og de forskellige foranstaltninger, der er omhandlet i dens tre grundstøtter, er overordnede og kræver yderligere retningslinjer med henblik på effektiv gennemførelse. I den forbindelse havde Europa-Parlamentet anbefalet Kommissionen at udarbejde en køreplan med medlemsstaterne med henblik på at gennemføre henstillingens strategi med tre grundstøtter.

18

Relevante interessenter, herunder NGO'er på det sociale område, offentlige myndigheder og rettighedsorganisationer, der deltog i ad hoc-gruppen om børnefattigdom og børns velfærd, gav udtryk for det samme behov over for Kommissionen. De anbefalede at indføre en EU-køreplan i form af en synlig, letforståelig plan, der fastsætter specifikke mål, vigtige delmål med tidsplaner og konkrete bevillinger af midler og fremhæver de forskellige aktørers og myndigheders rolle⁶.

19

Kommissionen har imidlertid ikke udarbejdet en sådan køreplan eller et lignende dokument og har ikke formået at udnytte muligheden for at yde specifik bistand til medlemsstaterne om, hvordan og hvornår de burde gennemføre henstillingen.

Onlineplatformen for udveksling af bedste praksis er et godt initiativ, men der er brug for en større indsats for at fastlægge bedste praksis

20

Medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe børnefattigdom kunne drage fordel af udveksling af gode praksis, som andre medlemsstater har brugt og fastlagt. Kommissionen har etableret den europæiske platform for investering i børn (EPIC), som har potentialet til at udfylde denne rolle.

21

Kommissionen udviklede denne onlineplatform med henblik på at dele de bedste børne- og familiepolitikker og fremme samarbejde og gensidig læring på området. Platformen har været på plads, siden henstillingen blev vedtaget. Platformen indsamler og formidler innovativ evidensbaseret praksis, der kan have en positiv indvirkning på børn og familier i medlemsstaterne. Denne praksis henføres til en af henvisningens tre grundstøtter og klassificeres som henholdsvis "ny praksis", "lovende praksis" eller "bedste praksis".

22

I begyndelsen af marts 2020 var der i alt 130 eksempler på evidensbaseret praksis på platformen. Kun tre af dem var dog klassificeret som "bedste praksis", og de tilhørte alle henstillingens anden grundstøtte (adgang til kvalitetsydelser til overkommelige priser). Disse "bedste praksis" er illustreret i tekstboks 1. Der er ikke uploadet og fastlagt nogen bedste praksis for henstillingens første og tredje grundstøtte, der vedrører adgang til tilstrækkelige ressourcer og børns ret til deltagelse.

23

Det lave antal eksempler på "bedste praksis", hvoraf det seneste blev iværksat i 2001, og den manglende bedste praksis under den første og tredje grundstøtte begrænser platformens effektivitet med hensyn til at bidrage til henstillingens gennemførelse. Kommissionen har desuden begrænsede oplysninger om medlemsstaternes vedtagelse og gennemførelse af evidensbaserede praksis fra platformen.

24

Nogle af de medlemsstater, vi besøgte, meddelte os, at effektive nationale initiativer gennemføres i form af programmer for overførselsindkomster, hvor familier modtager et direkte pengebeløb. Over tid kan sådanne initiativer udgøre en betragtelig byrde for det nationale budget. Et eksempel er illustreret i tekstboks 2.

I forbindelse med overvågningen og rapporteringen er der begrænsede oplysninger

25

Effektiv overvågning af gennemførelsen af henstillingen er et andet værktøj, som Kommissionen kan bruge til at gøre den mere relevant for medlemsstaterne. Løbende rapportering om fremskridtene i forskellige medlemsstater sikrer især gennemsigtighed og danner grundlag for sammenligning og tilskyndelse. Dette kræver imidlertid målbare indikatorer og realistiske mål samt en passende rapporteringsmekanisme.

26

I denne forbindelse opfordrede henstillingen medlemsstaterne til at styrke brugen af evidensbaserede tilgange ved at gøre fuld brug af eksisterende statistiske og administrative oplysninger og den foreslåede overvågningsramme, der består af 32 indikatorer⁸.

27

V konstaterede imidlertid, at de foreslåede indikatorer ikke dækker alle de foranstaltninger, der foreslås i henstillingen. Der er ikke fastsat nogen indikatorer for de foranstaltninger, der hører under den tredje grundstøtte.

28

Det er vanskeligt at vurdere fremskridtene med gennemførelsen af henstillingen, eftersom der ikke er fastsat målbare mål og delmål i denne sammenhæng. Kommissionen og medlemsstaterne havde overvejet muligheden for at fastsætte sådanne mål, men i sidste ende støttede medlemsstaterne ikke denne tilgang.

29

Trods disse begrænsninger er der i det mindste adgang til visse oplysninger via Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), som Kommissionen er medlem af. SPC er et rådgivende udvalg for ministrene i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO). SPC, der modtager politisk ekspertise, analytisk og sekretariatsmæssig støtte fra Kommissionen, har bl.a. til opgave at overvåge den sociale situation og udviklingen af politikker for social beskyttelse i medlemsstaterne og i EU. Det giver en årlig opdatering via den "tematiske portefølje om investering i børn" for størstedelen af de indikatorer, der er angivet i henstillingens overvågningsramme.

Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at måle den direkte kvantitative virkning af henstillingen

30

Effektiv gennemførelse af henstillingen bør ske i henhold til en national strategi/politik for bekæmpelse af børnefattigdom, som afdækker de områder, hvor der ifølge medlemsstaten primært bør sættes ind for at bekæmpe børnefattigdom, og beskriver, hvordan det skal ske. Tilstedeværelsen og indholdet af en sådan strategi ville også være en indikator for virkningen af henstillingen.

31

Efter anmodning fra Kommissionen foretog netværket om europæisk social- og arbejdsmarkedspolitik (ESPN) en undersøgelse af nationale politikker for at måle medlemsstaternes fremskridt med hensyn til gennemførelse af henstillingen⁹. Denne undersøgelse gav konkrete og sammenlignelige oplysninger for de enkelte medlemsstater samt for syv andre lande.

32

De overordnede resultater af ESPN's analyse er, at de beskedne fremskridt, der er gjort i retning af henstillingens anbefalinger, er utilstrækkelige til at løse problemerne i mange lande. Eksperterne understregede, at mange af de lande, der har et højt eller et meget højt niveau af børnefattigdom eller social udstødelse, havde gjort begrænsede fremskridt på de fleste områder, og at visse af disse lande rent faktisk havde svækket deres indsats på flere områder. De lande, der allerede havde stærke politikker og programmer og et lavt niveau af børnefattigdom eller social udstødelse, har stort set opretholdt samme niveau.

33

Undersøgelsen bekræftede endvidere, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at vurdere, i hvilket omfang de enkelte forbedringer kan tilskrives selve henstillingen, men konstaterede, at der i mange lande kun er sket få ændringer i de nationale politikker. Dette er ikke overraskende for de medlemsstater, der har en lav eller mellemhøj andel af fattige børn, men eksperterne udtrykte særlig bekymring over, at mange af de medlemsstater, der har en høj og meget høj andel, ikke bevægede sig i retning af en mere integreret og flerdimensionel strategi. Denne konklusion bekræfter, hvad vi konstaterede i de fire medlemsstater, vi besøgte (Tyskland, Italien, Polen og Rumænien).

34

Undersøgelsen indeholdt ikkebindende anbefalinger¹⁰ om at gennemføre henstillingen hurtigere og mere effektivt. Kommissionen fulgte dog ikke op på disse anbefalinger.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder: et progressivt og overordnet socialt initiativ med generelle principper, der omhandler børn

35

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder på det sociale topmøde i Göteborg om fair job og vækst¹¹. Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for at gennemføre den. Den europæiske søjle for sociale rettigheder er endnu et instrument til bekæmpelse af børnefattigdom, som ikke er juridisk bindende, og som Kommissionen derfor ikke kan pålægge medlemsstaterne at gennemføre.

36

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er udformet som en ramme for realiseringen af et Europa, der er mere retfærdigt for borgerne og har en stærk social dimension. Den omfatter 20 principper, der for størstedelens vedkommende er formuleret som rettigheder, og som tager sigte på at udløse lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag i medlemsstaterne.

37

De 20 principper er inddelt i følgende tre kategorier med henblik på at fremme inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer: i) lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, ii) rimelige arbejdsvilkår og iii) social beskyttelse og inklusion.

38

Den europæiske søjle for sociale rettigheder ledsages af en "social resultattavle", der skal overvåge gennemførelsen ved at spore tendenser og resultater i medlemsstaterne inden for 12 områder og tjene som input til det europæiske semester.

Børns rettigheder er omfattet af et særligt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder

39

Af de i alt 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder nævner ét, nemlig princip 11 (Børnepasning og støtte til børn) under kapitlet om social beskyttelse og inklusion, eksplicit behovet for at investere i børn ved at fremhæve følgende:

• Børn har ret til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og til overkommelige priser.
• Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

40

En række andre principper er relevante for børn og kan både have direkte og indirekte indflydelse på børnefattigdom (f.eks. principperne om uddannelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv, social beskyttelse og sundhed), men de henviser ikke specifikt til børn.

41

Den europæiske søjle for sociale rettigheder øgede kendskabet til socialpolitikker i EU, herunder om børnefattigdom. Et eksempel er opdateringen af beskæftigelsesretningslinjerne. Beskæftigelsesretningslinjerne udgør fælles prioriteter og mål for de beskæftigelsespolitikker, som Kommissionen har foreslået, de nationale regeringer har godkendt, og Rådet har vedtaget. I 2018 blev beskæftigelsesretningslinjerne opdateret for at tage højde for søjlens principper. Retningslinjerne er en ramme for medlemsstaternes politiske koordinering og bidrager til det europæiske semester.

42

Vi bemærker dog, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kun fastsatte generelle principper, der allerede indgik mere detaljeret i henstillingen i form af specifikke foranstaltninger.

• For så vidt angår den første del af princip 11 om førskoleundervisning og børnepasning til overkommelige priser, var der allerede truffet foranstaltninger, inden søjlen blev vedtaget. Henstillingen opfordrer til integrerede strategier for bekæmpelse af børnefattigdom, herunder førskoleundervisning og børnepasning.
• Den anden del af princip 11 vedrører børns ret til beskyttelse mod fattigdom. Ifølge henstillingen skal børn have adgang til omfattende og integrerede ressourcer og tjenesteydelser, hvilket vil værne om denne ret.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ledsages af en handlingsplan

43

Da Det Europæiske Råd godkendte den europæiske søjle for sociale rettigheder, præciserede det¹², at den bør gennemføres både på EU-plan og i medlemsstaterne, hvilket Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for. Selv om de fleste værktøjer til opnåelse af søjlens mål ligger i hænderne på medlemsstaterne samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, kan EU-institutionerne og særligt Kommissionen bidrage til at udstikke de strategiske rammer og retningen.

44

Ifølge de politiske retningslinjer for Kommissionen for 2019-2024 er det hensigten at "fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder"¹³. I januar 2020 fremlagde Kommissionen en meddelelse¹⁴, som fastlagde vejen mod en sådan handlingsplan, og indledte en bred debat med alle lande og regioner i EU og med alle relevante partnere. Det er meningen, at handlingsplanen vil blive fremlagt i begyndelsen af 2021, næsten fire år efter dens vedtagelse. Den vil kræve handling fra aktører på alle niveauer: på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Den planlagte handlingsplan er en positiv udvikling, men for at den kan give et overblik over fremskridtene i gennemførelsen af de forskellige principper, herunder princip 11 om børns rettigheder, er det vigtigt, at den gennemføres.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder vil sandsynligvis få en fremtrædende rolle i programmeringsperioden 2021-2027

45

Forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) for perioden 2021-2027 fokuserer på investeringer i mennesker og støtter opnåelsen af målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Et mere socialt Europa ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder er endvidere en af de fem politiske målsætninger, der er fastlagt i forslaget til forordning om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027¹⁵.

46

For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, bør medlemsstaterne ifølge forslaget tildele mindst 25 % af deres nationale ESF+-midler under delt forvaltning til at skabe social inklusion.¹⁶ Politikområdet social inklusion henviser til børn, men der er endnu ikke foreslået specifikke mål eller bevilling af støtte til dette formål.

47

Ifølge forslaget til forordning om ESF+ bør medlemsstaterne tage højde for de principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette nye foreslåede fokus på den europæiske søjle for sociale rettigheder i programmeringsperioden 2021-2027 har potentialet til at målrette foranstaltninger og midler til at bekæmpe børnefattigdom.

Det europæiske semesters landespecifikke henstillinger vedrører sjældent eksplicit børnefattigdom

Begrænsede fremskridt hen imod 2020-målene for fattigdomsbekæmpelse

48

Det europæiske semester, som blev introduceret i 2010, er en årlig cyklus for koordinering af økonomisk politik og finanspolitik, der er udformet specifikt med henblik på at koordinere medlemsstaternes indsats for at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal således bidrage til at nå det overordnede mål om at løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risikoen for fattigdom og social udstødelse inden 2020 (sammenlignet med 2008).

49

Det afhænger i vid udstrækning af medlemsstaterne, i hvilket omfang dette mål vil blive nået. Medlemsstaterne har fastsat deres egne nationale mål om fattigdomsbekæmpelse i de nationale reformprogrammer. Vi bemærker, at selv om alle nationale mål nås inden 2020, vil det samlede antal mennesker, der løftes ud af fattigdom, ikke nå op på de 20 millioner, der er fastsat som mål i Europa 2020-strategien (jf. bilag I med detaljerede oplysninger om de enkelte medlemsstater).

50

Ifølge data fra Eurostat¹⁷ var 109,2 millioner mennesker stadig i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2018. I alt er 7,15 millioner mennesker i EU-28 blevet løftet ud af fattigdom sammenlignet med 2008, hvilket betyder, at der har været begrænsede fremskridt hidtil, og at 2020-målene med al sandsynlighed ikke vil blive nået.

De landespecifikke henstillinger vedrører børnefattigdomsrelaterede spørgsmål, men den underliggende proces bør præciseres yderligere

51

Børnefattigdom hører under Europa 2020-strategiens del om fattigdom og social udstødelse og indgår derfor i Kommissionens årlige proces med det europæiske semester, der omfatter følgende fem hovedfaser:

1. Kommissionen udarbejder landerapporter for hver enkelt medlemsstat.
2. Medlemsstaterne fremlægger deres nationale reformprogrammer (økonomiske politikker) og stabilitets- eller konvergensprogrammer (om budgetpolitikker).
3. Kommissionen foreslår de landespecifikke henstillinger.
4. Rådet vedtager de landespecifikke henstillinger, der sendes til medlemsstaterne og forventes gennemført gennem den nationale politiske beslutningsproces.
5. Kommissionen overvåger den efterfølgende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger.

52

Landerapporterne er udgangspunktet for det europæiske semester. De indeholder en vurdering af de enkelte medlemsstaters økonomiske situation og fremskridt hen imod Europa 2020-målene. De landespecifikke henstillinger vedrører generelt problemer afdækket i landerapporterne.

53

Vi har revideret 2019-landerapporterne for seks medlemsstater, herunder de tre med den højeste andel af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2018¹⁸. Vi konstaterede, at Kommissionen i disse rapporter undersøgte børnefattigdom på en sammenhængende måde og identificerede det som et problematisk spørgsmål, hvor det var relevant.

54

Et vigtigt kriterium i det efterfølgende trin, når Kommissionen tager et forslag til landespecifikke henstillinger om børnefattigdom op til overvejelse, er at vurdere, om andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er "høj" eller "meget høj". Vi bemærker, at de interne tærskelniveauer, der anvendes til at klassificere børnefattigdomsniveauet som "højt", varierer fra 28 % til 31 % for de år, vi undersøgte (2015-2017). Disse niveauer er sat højere end de gennemsnitlige EU-niveauer på 24,3 % til 27,1 % for den tilsvarende periode og har indflydelse på, hvilke medlemsstater der kan komme i betragtning til en mulig landespecifik henstilling, der direkte vedrører børnefattigdom.

55

Vi konstaterede, at der i perioden 2015-2017 var 28 tilfælde, hvor medlemsstater havde en andel af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse, der ville placere dem i kategorien "høj" eller "meget høj" for de pågældende år (jf. figur 4). Hertil kommer, at denne andel i 2016 var steget i forhold til det foregående år i to ud af de 14 medlemsstater, der blev undersøgt i 2015 (Bulgarien, Rumænien).

56

Vi konstaterede, at alle de medlemsstater, hvor Kommissionen vurderede, at andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse var "høj" eller "meget høj"¹⁹, har modtaget landespecifikke henstillinger på andre områder inden for familie- og børnepolitikker, f.eks. indkomststøtte og passende social beskyttelse. Disse landespecifikke henstillinger kan medvirke til at nedbringe børnefattigdom. Vi bemærker, at én medlemsstat, nemlig Irland, modtog en landespecifik henstilling, der eksplicit vedrørte børnefattigdom, i perioden 2016-2019 (jf. tekstboks 3).

57

I den forbindelse forklarede Kommissionens tjenestegrene, at processen med at fastsætte og foreslå landespecifikke henstillinger ikke blot afhænger af andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, men også af:

1. om udfordringen (spørgsmålet) tidligere er blevet taget op i forbindelse med det europæiske semester
2. om gennemførelsen af de allerede vedtagne henstillinger er begyndt
3. om der er sket ændringer i omstændighederne i medlemsstaten og, hvor det er relevant, i de indikatorer, der indirekte hænger sammen med børnefattigdom
4. om medlemsstaten eventuelt står over for andre presserende problemer, idet antallet af landespecifikke henstillinger, der kan udstedes til en medlemsstat på ét år, er begrænset.

58

Kommissionen undersøger børnefattigdom, når den udarbejder landerapporter som led i det europæiske semester, men den specifikke metode, som fastsætter, hvornår børnefattigdom bør prioriteres i overvejelserne om en potentiel landespecifik henstilling, er ikke blevet klart defineret.

Effektiviteten af EU-midler til bekæmpelse af børnefattigdom i 2014-2020 kan ikke vurderes

59

Processen med at fastlægge, hvordan medlemsstaterne bruger og fordeler EU-midlerne, er en anden måde, hvorpå Kommissionen kan bidrage til at bekæmpe børnefattigdom. Kommissionen kan få indflydelse på tre trin i processen. Det første trin er udformningen af forordningen om fælles bestemmelser, det andet er partnerskabsaftaler, og det tredje er de operationelle programmer (OP'er) - de to sidstnævnte foregår på medlemsstatsniveau. Vi viser denne proces for den nuværende programperiode i figur 5.

Forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene er ikke direkte målrettet til at bekæmpe børnefattigdom

60

Forordningen²¹ indeholder fælles bestemmelser for syv fonde med delt forvaltning. Den fastlægger de overordnede regler for fondene for perioden 2014-2020. Forordningen om fælles bestemmelser indeholder nøglebestemmelserne om programmeringen af de samhørighedspolitiske mål og de tilhørende udgifter i perioden 2014-2020.

61

Kommissionen kan via sin rolle i udformningen af forslaget til forordningen om fælles bestemmelser påvirke tildelingen og den efterfølgende brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), så de medvirker til at bekæmpe børnefattigdom. Til dette formål er et af de vigtigste instrumenter i forordningen om fælles bestemmelser fastsættelsen af relevante tematiske mål og investeringsprioriteter.

62

Tematiske mål defineres i forordningen om fælles bestemmelser og udgør mål, der bør støttes af ESI-fondene. Forordningen om fælles bestemmelser identificerer 11 tematiske mål og definerer interventionssektorer og -områder, hvor EU-støtten via ESI-fondene kan skabe størst merværdi. De tematiske mål²² inddeles i investeringsprioriteter²³.

63

Forordningen om fælles bestemmelser suppleres af de fondsspecifikke forordninger om henholdsvis Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Der er i alt 57 investeringsprioriteter under forordningerne om henholdsvis ESF og EFRU. Ingen af investeringsprioriteterne er specifikt rettet mod bekæmpelse af børnefattigdom.

64

For perioden 2014-2020 indførte forordningen om fælles bestemmelser desuden et nyt instrument, som har til formål at øge effektiviteten af ESI-fondenes interventioner, nemlig "forhåndsbetingelserne". Forhåndsbetingelserne fastsætter mindstekrav i begyndelsen af programmernes gennemførelse og omfatter strategiske og lovgivningsmæssige krav, som medlemsstaterne skal opfylde, før de kan modtage EU-midler. Oplysninger om forhåndsbetingelserne vedrørende fattigdom findes i tekstboks 4.

65

Forhåndsbetingelsen med relation til tematisk mål 9 vedrørende fattigdom "Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver form for forskelsbehandling" betragtes som opfyldt, hvis en medlemsstat har indført en "national strategisk politisk ramme for fattigdomsbekæmpelse med henblik på aktiv inklusion". Alle de medlemsstater, vi besøgte, havde vedtaget strategier for bekæmpelse af fattigdom som reaktion på forhåndsbetingelse 9.1, og Kommissionen bemærkede, at forhåndsbetingelse 9.1 var opfyldt i alle fire medlemsstater.

66

Forhåndsbetingelsen om social inklusion kræver dog ikke, at medlemsstaterne fastsætter mål for fattigdomsbekæmpelse, og den angiver heller ikke, hvilke sårbare grupper, herunder børn, foranstaltningerne skal være rettet mod. EU-lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om midler, der er direkte målrettet bekæmpelse af børnefattigdom.

Det vides ikke, hvor stort et beløb under ESI-fondene der anvendes direkte til bekæmpelse af børnefattigdom

67

Partnerskabsaftaler er strategiske investeringsplaner for EU-medlemsstaterne, som indeholder oplysninger om deres nationale udgiftsprioriteter for midlerne fra ESI-fondene over en periode på syv år. Partnerskabsaftaler beskriver de mål og tematiske mål, som medlemsstaterne skal arbejde hen imod, og vedrører deres specifikke investerings- og udviklingsbehov. Disse mål beskrives nærmere i de dertil knyttede individuelle OP'er. De betingelser, som programmernes resultater kan holdes op imod, bør være tilstrækkelige og fastsætte relevante indikatorer, der gør det muligt at vurdere deres effektivitet.

68

Partnerskabsaftaler omfatter hele programperioden og alle fem ESI-fonde. Der udarbejdes én partnerskabsaftale pr. medlemsstat på grundlag af de nationale reformprogrammer, som indeholder landets politikker og foranstaltninger til at bevare vækst og beskæftigelse og til at nå Europa 2020-målene og tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger og Rådets relevante henstillinger.

69

Partnerskabsaftalen skal godkendes af Kommissionen og omfatter bl.a. oplysninger om medlemsstatens udviklingsbehov, udvalgte tematiske mål, en liste over OP'er for medlemsstaten, en sammenfatning af forudgående evalueringer og en sammenfatning af vurderingen af forhåndsbetingelserne.

70

Partnerskabsaftalerne for de fire medlemsstater, vi besøgte, indeholdt mål for nedbringelse af fattigdom generelt, men ingen af dem indeholdt mål for nedbringelse af børnefattigdom eksplicit.

71

Vi gennemgik fem OP'er og forsøgte at identificere de midler, der var bevilget til bekæmpelse af børnefattigdom. Børn i fattigdom er imidlertid ikke en udtrykkelig målgruppe for interventioner under ESI-fondene, og der er ingen horisontale udvælgelses-/støtteberettigelseskriterier, som er målrettet mod finansiel støtte til børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Derfor er det ikke muligt at fastslå, om disse interventioner var til direkte fordel for børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse²⁴. Figur 6 viser de maksimale EU-midler, der potentielt er til rådighed til bl.a. at bekæmpe børnefattigdom i de fem undersøgte OP'er, som angivet af de nationale myndigheder.

72

Der var dog ingen oplysninger om, hvor stor en del af disse midler fra ESI-fondene, der gik direkte til bekæmpelse af børnefattigdom. Alle undersøgte OP'er omfatter foranstaltninger, der indirekte bør bidrage positivt til bekæmpelse af børnefattigdom. Sådanne foranstaltninger omfatter midler rettet mod inklusion af personer, der er i risiko for fattigdom, med henblik på at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller fremme beskæftigelse.

73

Yderligere foranstaltninger vedrørende sundhedsydelser og uddannelse kan, selv om de ikke specifikt er rettet mod børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse, potentielt være til indirekte fordel for dem. En sådan blanding af indirekte foranstaltninger vises i tekstboks 5.

74

På grund af ovennævnte begrænsninger var Kommissionen ikke i stand til at kvantificere de midler, der var afsat til projekter til direkte bekæmpelse af børnefattigdom, og kunne derfor ikke vurdere deres effektivitet. Dette forhold forværres yderligere af manglen på målsætninger og mål i de udvalgte partnerskabsaftaler og OP'er, som kunne indikere, hvad der forventes opnået på området. Derudover forholder det sig sådan, at når der vedtages resultatindikatorer, er de programspecifikke og viser ikke klart, hvordan de finansierede investeringer er til fordel for børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

Indikatorer afspejler situationen vedrørende børnefattigdom forskelligt

75

Passende indikatorer giver politiske beslutningstagere og de personer, der gennemfører beslutningerne, relevante oplysninger. De giver dem oplysninger om, hvor effektiv en politik er i praksis, og gør det muligt for dem at træffe korrigerende foranstaltninger om nødvendigt.

AROPE-andelen gør det muligt at sammenligne risikoen for fattigdom eller social udstødelse mellem medlemsstaterne

76

Den indikator, der måler fattigdom i EU, og som er den primære indikator til at overvåge Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse, er AROPE - som er en forkortelse for "i risiko for fattigdom eller social udstødelse".

77

AROPE-andelen er en flerdimensionel indikator, der består af tre underindikatorer. De tre underindikatorer gives den samme betydning og kan delvis overlappe hinanden. AROPE-andelen angiver summen af antallet af personer, der befinder sig i mindst en af følgende situationer (personer, der befinder sig i mere end en af situationerne, tælles kun med én gang):

• Er i risiko for fattigdom - Andelen af personer med en disponibel indkomst (efter overførselsindkomster) under fattigdomsrisikotærsklen, der er fastsat til 60 % af en medlemsstats disponible medianindkomst efter overførselsindkomster.
• Lider alvorlige materielle afsavn - Når folk ikke har råd til visse varer og ydelser, der betragtes som ønskværdige eller nødvendige for en passende levestandard, lider de materielle afsavn. Denne indikator måler den andel af befolkningen, der ikke har råd til mindst fire af ni elementer på en liste over bestemte husholdningsartikler eller -tjenesteydelser. Alvorlige materielle afsavn er defineret som tvungen mangel på evne til at betale mindst fire af elementerne på listen.
• Bor i en husstand med en meget lav arbejdsintensitet - Denne indikator defineres som antallet af personer, der bor i en husstand, hvor familiemedlemmer i den arbejdsdygtige alder arbejdede under 20 % af deres samlede potentiale i de foregående 12 måneder. Husstande, der udelukkende består af børn, studerende på under 25 år og/eller personer på over 60 år, udelukkes helt fra beregningen af indikatoren.

Indikatoren for børns afsavn fokuserer specifikt på børns situation

78

Som led i EU-initiativet til bekæmpelse af børnefattigdom bebudede Kommissionen i 2013, at den startede det forberedende arbejde med en specifik indikator for børns materielle afsavn. I lighed med en indikator for materielle afsavn (akkurat som underindikatoren i AROPE-andelen) er indikatoren for børns afsavn et udtryk for andelen af børn i alderen 1-15 år, der mangler daglige fornødenheder, fordi der ikke er råd til dem. Listen med 17 elementer indeholder specifikke elementer for børn, men også visse husholdningsartikler fra indikatoren for materielle afsavn for befolkningen som helhed. Børn klassificeres som lidende afsavn, hvis de mangler mindst tre elementer fra denne liste med 17 elementer (jf. bilag II).

79

I marts 2018, fem år efter, at indikatoren blev bebudet, blev indikatoren for børns materielle afsavn endelig vedtaget af Udvalget for Social Beskyttelse. I juli 2019 blev de første (og hidtil eneste) data om børns afsavn (indsamlet på grundlag af en undersøgelse) offentliggjort. Der blev kun offentliggjort data for 2014, eftersom der ikke var andre tilgængelige data. Indikatoren for børns afsavn vil ikke være tilgængelig hvert år, men hvert tredje år fra og med 2021²⁵.

80

Når den specifikke indikator for børns materielle afsavn sammenlignes med underindikatoren for materielle afsavn i AROPE-andelen (indikatoren for alvorlige materielle afsavn) (jf. bilag II) for samme aldersgruppe, viser indikatoren for børns afsavn i alle medlemsstaterne højere værdier end indikatoren for materielle afsavn (jf. figur 7).

81

Børns behov og levestandard kan være forskellig fra voksnes, selv inden for samme husstand. Eftersom den specifikke indikator for børns materielle afsavn i højere grad fokuserer på børns situation, giver den et andet og mere specifikt billede af det reelle børnefattigdomsniveau.

Målingen af børnefattigdom er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat

82

En indikator repræsenterer en tendens, som følger de målbare ændringer inden for et politisk område over tid. AROPE-andelen er den primære indikator til at måle fattigdom som led i Europa 2020-strategien. AROPE-andelens største fordel er, at den giver mulighed for sammenligning mellem medlemsstaterne og over tid på grund af den standardiserede indsamling i det europæiske statistiske system.

83

I alle de medlemsstater, vi besøgte, har de nationale myndigheder imidlertid selv et antal indikatorer, som de betragter som relevante for deres nationale situation, og som de bruger i deres strategier, politikker og til overvågningsformål. Derfor er der forskellige oplysninger om niveauet af fattigdom og børnefattigdom i medlemsstaterne (jf. tekstboks 6).

84

Forskellige indikatorer og oplysninger om børnefattigdom i medlemsstaterne, som er baseret på ikkeharmoniserede nationale data, gør det vanskeligt for interessenter at vurdere børnefattigdomssituationen.

Gennemførelsen af det politiske initiativ vedrørende den europæiske børnegaranti kræver tilstrækkelige oplysninger

Europa-Parlamentets foreslåede børnegaranti

85

I april 2019 ændrede Europa-Parlamentet den foreslåede ESF+-forordning for programmeringsperioden 2021-2027²⁶ og foreslog at indføre en europæisk børnegarantiordning²⁷ for bekæmpelse af børnefattigdom. Det ændrede forslag til ESF+ omfatter et krav om, at hver medlemsstat tildeler 5 % af sine ESF+-midler til foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom. Disse midler kan også bidrage direkte til gennemførelsen af initiativet vedrørende den fremtidige børnegaranti.

86

I 2018 startede Kommissionen gennemførelsen af fase I af den forberedende foranstaltning vedrørende børnegarantien efter anmodning fra Europa-Parlamentet.

• Første faste af den forberedende foranstaltning, som var en gennemførlighedsundersøgelse, afsluttedes i 2020. Undersøgelsen havde til hensigt at undersøge gennemførligheden af en børnegaranti ved at analysere betingelserne for gennemførelsen af en sådan ordning og vurdere, hvorvidt den ville tilføre merværdi til de eksisterende rammer på EU-plan og nationalt plan og med tiden udgøre et nyttigt supplerende instrument.
• Anden fase af den forberedende foranstaltning er en økonomisk gennemførlighedsundersøgelse, der skal se på omkostninger og fordele ved en garanti for børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU. Den bør være afsluttet i marts 2021.
• I tredje fase vil UNICEF gennemføre tre til fem pilotprojekter på lokalt plan i medlemsstaterne. Den vil vare indtil 2022. Fase III vil omfatte en række pilotprojekter, der skal gennemføres i fire medlemsstater. Den vil også omfatte en række dybtgående undersøgelser i forbindelse med nationale politikker og programmer og udarbejdelse af nationale handlingsplaner vedrørende fattigdom og social udstødelse i en række medlemsstater.

87

Den forberedende foranstaltning vedrørende børnegarantien, navnlig gennemførlighedsundersøgelsen under fase I og den økonomiske gennemførlighedsundersøgelse under fase II, vil tjene som input til udviklingen af det politiske initiativ. Begge faser kræver indsamling og kortlægning af data, der er omfattende, aktuelle og af tilstrækkelig kvalitet. Ellers er der en risiko for, at der ikke kan iværksættes passende tiltag, og at der ikke er adgang til tilstrækkelige midler.

88

Den første fase af undersøgelsen giver ikke et omfattende overblik, og der er ingen eksempler på ESF-finansierede foranstaltninger, der effektivt har bekæmpet børnefattigdom. Der er ganske vist en oversigt over de midler, der er tilgængelige via ESI-fondene, men de præsenterede tal er kun skøn, da undersøgelsen konkluderer, at investeringer i børn ikke fremgår klart af de strategiske rammer og overvågningsrammerne for de fleste EU-midler.

89

De oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt fra den første fase af den forberedende foranstaltning vedrørende børnegarantien (gennemførlighedsundersøgelsen), gør det derfor vanskeligt at træffe velunderbyggede beslutninger om, hvordan en børnegaranti bør udformes, herunder de foranstaltninger og de midler, der kræves for at opnå en positiv virkning på børnefattigdomsniveauet i EU og sikre tilsagn fra medlemsstaterne.

90

Endelig bemærker vi, at afslutningen af den tredje fase (testfasen) tidligst vil finde sted i 2022, dvs. på det tidspunkt, hvor den nye programmeringsperiode under normale omstændigheder allerede ville være indledt, og de ESF-relevante operationelle programmer ville være vedtaget.

Konklusioner og anbefalinger

91

Børnefattigdom er fortsat et alvorligt problem i EU, hvor næsten hvert fjerde barn stadig er i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

92

Bekæmpelsen af børnefattigdom henhører primært under medlemsstaternes kompetence, men Kommissionen har også en rolle at spille. De af Kommissionens instrumenter, som ikke er juridisk bindende, er i sagens natur af begrænset relevans, men den har mere effektive værktøjer til rådighed, f.eks. processen med det europæiske semester og målretningen af EU-midler via partnerskabsaftaler og OP'er. Manglen på tilgængelige oplysninger, der direkte vedrører børnefattigdom, betyder dog, at det var vanskeligt, hvis ikke umuligt, at vurdere, om disse værktøjer bidrog effektivt til medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe børnefattigdom.

Henstillingen var et positivt initiativ, men dens virkning er vanskelig, hvis ikke umulig, at vurdere

93

Selv om henstillingen ikke er juridisk bindende, var den et positivt initiativ til at bekæmpe børnefattigdom på holistisk vis ved hjælp af en integreret strategi (punkt 14 og 15). Kommissionen ydede en vis specifik bistand til medlemsstaternes gennemførelse af henstillingen, men henstillingen blev ikke ledsaget af en EU-køreplan i form af en synlig, letforståelig plan for gennemførelse i medlemsstaterne (punkt 18 og 19). Den europæiske platform for investering i børn indeholder begrænsede oplysninger om bedste praksis med hensyn til, hvordan medlemsstaterne bekæmper børnefattigdom (punkt 22).

94

Fremskridtene med gennemførelsen af henstillingen kan ikke vurderes, eftersom der ikke er fastsat målbare mål og delmål (punkt 28). ESPN's undersøgelse fra 2017, der blev foretaget efter anmodning fra Kommissionen, bekræftede, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at vurdere, i hvilket omfang forbedringerne i medlemsstaternes nationale politikker kan tilskrives selve henstillingen, men konstaterede, at der i mange lande kun er sket få ændringer (punkt 33).

Den europæiske søjle for sociale rettigheder: et progressivt og overordnet socialt initiativ med generelle principper, der omhandler børn

95

Den europæiske søjle for sociale rettigheder øgede kendskabet til socialpolitikker i EU, herunder om børnefattigdom. Princip 11 er dog af generel karakter og indgår allerede mere detaljeret i henstillingen i form af specifikke foranstaltninger (punkt 40-42).

96

En handlingsplan for fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive fremlagt i starten af 2021. Den planlagte handlingsplan er en positiv udvikling, men for at den kan give et overblik over fremskridtene med gennemførelsen af principperne, er det afgørende, at den gennemføres (punkt 44).

97

Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er en af de fem politiske målsætninger, der er identificeret i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027. Dette nye foreslåede fokus på den europæiske søjle for sociale rettigheder i programmeringsperioden 2021-2027 har potentialet til at målrette foranstaltninger og midler til at bekæmpe børnefattigdom (punkt 45-47).

Anbefaling 1 - Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder bør omfatte børnefattigdom

Kommissionen bør medtage tiltag og mål for bekæmpelse af børnefattigdom i sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Tidsramme: begyndelsen af FFR-perioden 2021-2027.

Det europæiske semesters landespecifikke henstillinger vedrører sjældent eksplicit børnefattigdom

98

Det europæiske semester er udformet med henblik på at koordinere medlemsstaternes indsats for at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Hidtidige fremskridt hen imod målet om at løfte 20 millioner mennesker ud af fattigdom inden 2020 viser, at det med al sandsynlighed ikke vil blive nået (punkt 48-50).

99

Et vigtigt kriterium i overvejelserne om at fremsætte et forslag til en landespecifik henstilling om børnefattigdom til en medlemsstat, er Kommissionens vurdering af, om andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er "høj" eller "meget høj". Det interne tærskelniveau, der anvendes til dette formål, er sat højere end de gennemsnitlige EU-niveauer for børnefattigdom i den pågældende periode (punkt 54).

100

I perioden 2016-2019 blev der udstedt landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne på områder, der påvirker familie- og børnepolitikker, men kun én medlemsstat modtog en landespecifik henstilling, der specifikt vedrørte børnefattigdom (punkt 56). I den forbindelse forklarede Kommissionens tjenestegrene, at processen med at fastsætte og foreslå landespecifikke henstillinger ikke blot afhænger af andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, men også omfatter en vurdering af andre faktorer (punkt 57). Den specifikke metode, som fastsætter, hvornår børnefattigdom bør prioriteres i overvejelserne om en potentiel landespecifik henstilling, er ikke blevet klart defineret (punkt 58).

Anbefaling 2 - Børnefattigdom bør undersøges og vurderes på grundlag af klare interne retningslinjer

Kommissionen bør som led i analyserne under det europæiske semester have klare interne retningslinjer for at identificere situationer, som kan føre til en potentiel landespecifik henstilling, der direkte vedrører børnefattigdom.

Tidsramme: som led i starten på det europæiske semester 2021.

Effektiviteten af EU-midler til bekæmpelse af børnefattigdom i 2014-2020 kan ikke vurderes

101

Kommissionen kan påvirke tildelingen af EU-midler til bekæmpelse af børnefattigdom gennem udformningen af forslaget til forordningen om fælles bestemmelser og godkendelsen af partnerskabsaftaler og OP'er i medlemsstaterne (punkt 59).

102

Forordningen om fælles bestemmelser definerer interventionssektorer og -områder, hvor EU-støtten via fondene kan skabe størst merværdi. Investeringerne er imidlertid ikke direkte målrettet mod børnefattigdom (punkt 61-63).

103

Vi bemærker, at alle undersøgte OP'er omfatter foranstaltninger, der indirekte kan bidrage til at bekæmpe børnefattigdom. Eftersom der ikke er nogen specifik investeringsprioritet eller relevant indikator vedrørende børnefattigdom, har hverken Kommissionen eller medlemsstaterne imidlertid oplysninger om, i hvor høj grad midlerne fra ESI-fondene er blevet brugt direkte til at bekæmpe børnefattigdom, og hvad der er opnået på dette område (punkt 71-74).

Anbefaling 3 - Der bør foretages målretning og overvågning af investeringer til at bekæmpe børnefattigdom i programperioden 2021-2027

Kommissionen bør sikre, at partnerskabsaftalerne og programmerne for perioden 2021-2027 tager tilstrækkeligt hensyn til børnefattigdom. Kommissionen bør navnlig sikre, at det afspejles tydeligt i partnerskabsaftalernes og programmernes interventionslogik, når midler er direkte øremærket til bekæmpelse af børnefattigdom.

Kommissionen bør oprette en overvågningsramme, der muliggør indsamling af output og resultater af ESI-fondenes investeringer i bekæmpelse af fattigdom for alle aldersgrupper, herunder børn, i perioden 2021-2027.

Tidsramme: begyndelsen af FFR-perioden 2021-2027.

Indikatorer afspejler situationen vedrørende børnefattigdom forskelligt

104

AROPE-andelen, som er den indikator, der måler fattigdom i EU, er den primære indikator til at overvåge Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse. Den er en flerdimensionel indikator, der består af tre underindikatorer (punkt 76 og 77).

105

I 2013 bebudede Kommissionen, at den startede det forberedende arbejde med en specifik for indikator for børns materielle afsavn, som endte med at blive vedtaget i 2018. Indikatoren for børns materielle afsavn sætter større fokus på børns situation. Den giver derfor et andet og mere specifikt billede af det reelle børnefattigdomsniveau. Den vil dog kun være tilgængelig hvert tredje år fra og med 2021 (punkt 78-81).

106

Den største fordel ved AROPE-andelen er, at den muliggør sammenligning mellem medlemsstaterne og over tid. I alle de medlemsstater, vi besøgte, har de nationale myndigheder imidlertid selv et antal indikatorer, som de betragter som relevante for deres nationale situation. Det gør, at der er en lang række nationale indikatorer og oplysninger om børnefattigdom i EU, hvilket gør det vanskeligt for interessenter at vurdere situationen, fordi de arbejder med ikkeharmoniserede nationale datakilder (punkt 82-84).

Gennemførelsen af det politiske initiativ vedrørende den europæiske børnegaranti kræver tilstrækkelige oplysninger

107

I april 2019 ændrede Europa-Parlamentet den foreslåede ESF+-forordning for programmeringsperioden 2021-2027 og foreslog at indføre en europæisk børnegarantiordning for bekæmpelse af børnefattigdom (punkt 85).

108

I 2018 iværksatte Kommissionen en forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk børnegaranti. Formålet med fase I, der var en gennemførlighedsundersøgelse, var at vurdere gennemførligheden af, gennemførelsesmulighederne for og merværdien af et sådant initiativ. Den forberedende foranstaltning gennemføres i tre særskilte faser. Tidsplanen for foranstaltningen vil gøre det vanskeligt at opnå rettidige og fyldestgørende oplysninger, der kan anvendes i beslutningsprocessen (punkt 85-86).

Anbefaling 4 - Det bør sikres, at de nødvendige skridt er taget, og at der er indsamlet tilstrækkelig dokumentation som led i forberedelserne til det kommende politiske initiativ vedrørende den europæiske børnegaranti

Kommissionen bør sikre, at tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om de foranstaltninger og de midler, der kræves for at opnå en positiv virkning på børnefattigdomsniveauet i EU, indsamles og analyseres som led i udviklingen af den europæiske børnegaranti.

Tidsramme: begyndelsen af FFR-perioden 2021-2027.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 15. juli 2020.

Bilag

Bilag I - Nationale fattigdomsmål i Europa 2020-strategien

EU/medlemsstat	Fattigdom og social udstødelse
EU-28	Løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risikoen for fattigdom eller social udstødelse (sammenlignet med 2008)*
Belgien	- 380 000 personer
Bulgarien	Nedbringe antallet af personer, der lever i økonomisk fattigdom, med 260 000
Den Tjekkiske Republik	- 100 000 personer
Danmark	Nedbringe antallet af personer, der bor i husstande med en meget lav arbejdsintensitet, med 22 000
Tyskland	Nedbringe antallet af langtidsledige (arbejdsløse i over et år) med 20 % sammenlignet med 2008 (svarende til en reduktion på 320 000 langtidsledige)
Estland	Nedbringe andelen af personer, der er i risiko for fattigdom efter overførselsindkomster, til 15 % (sammenlignet med 17,5 % i 2010)
Irland	Nedbringe antallet af personer, der er ramt af flere former for fattigdom, med mindst 200 000 (dvs. vedvarende fattigdom, risiko for fattigdom eller grundlæggende materielle afsavn)
Grækenland	- 450 000 personer
Spanien	- 1 400 000-1 500 000 personer
Frankrig	- 1 900 000 personer (sammenlignet med 2007)
Kroatien	Nedbringe antallet af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, til 1 220 000
Italien	- 2 200 000 personer
Cypern	- 27 000 personer eller nedbringe andelen til 19,3 % af befolkningen (sammenlignet med 23,3 % i 2008)
Letland	Nedbringe antallet af personer, der er i risiko for fattigdom efter overførselsindkomster og/eller bor i husstande med en meget lav arbejdsintensitet, med 121 000
Litauen	- 170 000 personer og begrænse antallet til 814 000 personer i 2020
Luxembourg	- 6 000 personer
Ungarn	- 450 000 personer
Μalta	- 6 560 personer
Nederlandene	Nedbringe antallet af personer (0-64 år), der bor i husstande uden arbejde, med 100 000 (sammenlignet med 2008)
Østrig	- 235 000 personer
Polen	- 1 500 000 personer
Portugal	- 200 000 personer
Rumænien	- 580 000 personer
Slovenien	- 40 000 personer
Slovakiet	Nedbringe andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, til 17,2 % (sammenlignet med 20,6 % i 2008)
Finland	Nedbringe antallet af personer, der lever i fattigdom eller er socialt udstødte, til 770 000
Sverige	Nedbringe andelen af kvinder og mænd (20-64 år), der ikke indgår i arbejdsstyrken (bortset fra fuldtidsstuderende), er langtidsledige og langtidssygemeldte til et godt stykke under 14 %
Det Forenede Kongerige	Intet mål i det nationale reformprogram, men numeriske mål er fastsat i loven fra 2010 om børnefattigdom og strategien for børnefattigdom for 2011-2014
Kilde og kommentarer	EU-mål som fastsat i Europa-Kommissionens meddelelse "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", COM(2014) 130 final, Bruxelles, 2014 (s. 14). I risiko for fattigdom eller social udstødelse, forkortet til AROPE, henviser til en situation, hvor personer enten er i risiko for økonomisk fattigdom eller lider alvorlige materielle afsavn eller bor i en husstand med en meget lav arbejdsintensitet. Det samlede antal personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er lavere end summen af antallet af personer inden for hver af de tre former fattigdom eller social udstødelse, eftersom visse personer befinder sig i mere end en af disse situationer samtidigt. *2008 anvendes som referencegrundlag, fordi en stor del af de sociale indikatorer til måling af de tre dimensioner af fattigdom først blev tilgængelige i 2008. Overvågningen henviser til EU-27, eftersom Kroatien blev medlem af EU i 2013, og der først er data fra 2010. Nationale mål som fastsat i de seneste nationale reformprogrammer. Definitionerne af de nationale mål er sammenlignelige med EU-målene, bortset fra Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Letland, Nederlandene og Sverige (jf. de landespecifikke bemærkninger). Beregningen af målværdierne adskiller sig fra beregningen af EU-målværdien for Estland, Frankrig, Kroatien, Slovakiet, Finland og Sverige (jf. de landespecifikke bemærkninger).

Bilag II - Sammenligning af elementer på listen over indikatorer for hhv. alvorlige materielle afsavn og børns materielle afsavn

Alvorlige materielle afsavn	Børns materielle afsavn
Betale husleje eller forsyningsregninger	Barn: visse nye beklædningsgenstande
Holde hjemmet tilstrækkeligt varmt	Barn: to par sko
Afholde uventede udgifter	Barn: frisk frugt & grøntsager dagligt
Spise kød, fisk eller tilsvarende protein hver anden dag	Barn: kød, kylling, fisk dagligt
Holde en uges ferie uden for hjemmet	Barn: relevante bøger
En bil	Barn: have fritidsudstyr til udendørsbrug
En vaskemaskine	Barn: have indendørslegetøj, -spil
Et farve-TV	Barn: fritidsaktiviteter
En telefon	Barn: fejre mærkedage
	Barn: invitere venner
	Barn: komme på skoleture
	Barn: holde ferie
	Husstand: udskifte slidte møbler
	Husstand: betale restancer
	Husstand: have internet
	Husstand: holde hjemmet tilstrækkeligt varmt
	Husstand: en bil

Bilag III - Procentdel af befolkningen (0-17 år), der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) i EU (2008-2018)

N	GEO/ÅR	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018
1	Den Europæiske Union	26,5	26,5	27,6	27,3	28,1	27,9	27,8	27,1	26,4	24,9	24,3
2	Euroområdet	23,6	24,1	25,2	25,3	25,5	25,0	25,7	25,4	25,3	24,3	23,5
3	Belgien	21,3	20,5	23,2	23,3	22,8	21,9	23,2	23,3	21,6	22,0	23,2
4	Bulgarien	44,2	47,3	49,8	51,8	52,3	51,5	45,2	43,7	45,6	41,6	33,7
5	Den Tjekkiske Republik	18,6	17,2	18,9	20,0	18,8	16,4	19,5	18,5	17,4	14,2	13,2
6	Danmark	12,7	14,0	15,1	15,7	14,9	15,4	14,5	15,7	13,9	14,5	15,2
7	Tyskland	20,1	20,4	21,7	19,9	18,4	19,4	19,6	18,5	19,3	18,0	17,3
8	Estland	19,4	24,5	24,0	24,8	22,4	22,3	23,8	22,5	21,2	18,8	17,9
9	Irland	26,6	31,4	34,1	34,1	33,2	34,4	30,4	29,0	27,3	25,2	23,9
10	Grækenland	28,7	30,0	28,7	30,4	35,4	38,1	36,7	37,8	37,5	36,2	33,3
11	Spanien	30,1	32,0	33,3	32,2	32,4	32,6	35,8	34,4	32,9	31,3	29,5
12	Frankrig	21,2	21,2	22,9	23,0	23,2	20,8	21,6	21,2	22,6	22,1	22,9
13	Kroatien	Foreligger Ikke	Foreligger Ikke	29,4	31,1	34,8	29,3	29,0	28,2	26,6	25,8	23,7
14	Italien	28,4	28,7	29,5	31,5	34,1	32,0	32,1	33,5	33,2	32,1	30,6
15	Cypern	21,5	20,2	21,8	23,4	27,5	27,7	24,7	28,9	29,6	25,5	25,5
16	Letland	32,4	38,4	42,2	44,1	40,0	38,4	35,3	31,3	24,7	23,9	22,5
17	Litauen	29,1	30,8	35,8	34,6	31,9	35,4	28,9	32,7	32,4	31,6	28,0
18	Luxembourg	20,9	23,7	22,3	21,7	24,6	26,0	26,4	23,0	22,7	23,6	23,5
19	Ungarn	33,4	37,2	38,7	40,4	41,9	43,9	41,8	36,1	33,6	31,6	23,8
20	Μalta	25,0	26,5	26,7	27,8	31,0	33,0	31,8	28,4	24,0	23,0	22,8
21	Nederlandene	15,5	17,5	16,9	18,0	16,9	17,0	17,1	16,8	17,6	16,6	15,2
22	Østrig	22,9	20,8	22,4	22,1	20,9	22,9	23,3	22,3	20,0	23,0	21,6
23	Polen	32,9	31,0	30,8	29,8	29,3	29,8	28,2	26,6	24,2	17,9	17,2
24	Portugal	29,5	28,7	28,7	28,6	27,8	31,7	31,4	29,6	27,0	24,2	21,9
25	Rumænien	50,9	50,6	48,1	49,2	52,5	51,4	50,7	46,8	49,2	41,7	38,1
26	Slovenien	15,3	15,1	15,2	17,3	16,4	17,5	17,7	16,6	14,9	15,1	13,1
27	Slovakiet	24,3	23,7	25,3	26,0	26,6	25,5	23,6	24,9	24,4	22,5	23,8
28	Finland	15,1	14,0	14,2	16,1	14,9	13,0	15,6	14,9	14,7	15,1	16,0
29	Sverige	17,3	18,8	19,2	20,3	19,4	20,2	20,5	19,8	19,9	19,4	20,6
30	Det Forenede Kongerige	29,6	27,4	29,7	26,9	31,2	32,6	31,2	30,3	27,2	27,4	29,9

Kilde: Eurostats oplysninger pr. 20.12.2019.

Forkortelser

AROP: I risiko for fattigdom

AROPE: I risiko for fattigdom eller social udstødelse

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

ESPN: Netværket om europæisk social- og arbejdsmarkedspolitik

ESS: Det europæiske statistiske system

OP: Operationelt program

SPC: Udvalget for Social Beskyttelse

Glossar

Børnefattigdom: Procentdelen af børn (0-17 år) i EU, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE). Børn er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, hvis de bor i husstande, der er berørt af mindst ét af følgende tre vilkår: De er i risiko for fattigdom efter overførselsindkomster (indkomstfattigdom), lider alvorlige materielle afsavn eller har en meget lav arbejdsintensitet.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De forvaltes af Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne i fællesskab.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder: Formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder er at sikre nye og mere effektive rettigheder for borgerne baseret på 20 nøgleprincipper. Den blev proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen på topmødet om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017. Gennemførelsen af principperne og rettighederne under den europæiske søjle af sociale rettigheder er et fælles ansvar for EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter.

Det europæiske semester: En cyklus for koordinering af økonomisk politik og finanspolitik inden for EU. Semestret er en del af Den Europæiske Unions ramme for økonomisk styring. Det fokuserer på 6-måneders-perioden fra årets begyndelse, deraf navnet "semester". I løbet af det europæiske semester tilpasser EU-landene deres budgetpolitikker og økonomiske politikker til de mål og regler, der er aftalt på EU-plan.

Det europæiske statistiske system (ESS): ESS er partnerskabet mellem den europæiske statistikmyndighed, som er Kommissionen (Eurostat), og de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der i den enkelte medlemsstat er ansvarlige for at udvikle, udarbejde og formidle europæisk statistik. Dette partnerskab omfatter også EØS- og EFTA-landene. Medlemsstaterne indsamler data og udarbejder statistikker til nationale og europæiske formål. ESS fungerer som et netværk, hvori Eurostat spiller en ledende rolle i harmoniseringen af statistikkerne i tæt samarbejde med de nationale statistikmyndigheder.

Europa 2020-strategien: EU's vækststrategi for genopretning efter krisen i de næste ti år; den er opdelt i fem overordnede mål inden for: beskæftigelse, forskning og udvikling, klima/energi, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse.

Forhåndsbetingelser: Betingelser, der er baseret på forudbestemte kriterier i forordningen om fælles bestemmelser, og som betragtes som nødvendige forudsætninger for, at EU-midlerne anvendes effektivt og produktivt i forbindelse med alle ESI-fondene. Ved udarbejdelsen af OP'er under EFRU, Samhørighedsfonden og ESF for programperioden 2014-2020 skulle medlemsstaterne vurdere, om disse betingelser var opfyldt. Hvis de ikke var opfyldt, skulle der udarbejdes handlingsplaner med henblik på at sikre opfyldelse af betingelserne senest den 31. december 2016.

I risiko for fattigdom (AROP) er en delkomponent i AROPE: Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom, svarer til andelen af personer med en ækvivalent disponibel indkomst (efter overførselsindkomster) under fattigdomsrisikotærsklen, der er fastsat til 60 % af den nationale ækvivalente disponible medianindkomst efter overførselsindkomster.

I risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE): Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, svarer til summen af antallet af personer, der enten er i risiko for fattigdom (AROP) eller lider alvorlige materielle afsavn eller bor i en husstand med en meget lav arbejdsintensitet. En person tælles kun med én gang, selv om vedkommende hører til flere underindikatorer. AROPE-andelen, dvs. andelen af den samlede befolkning, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er den primære indikator til at overvåge Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse.

Landespecifikke henstillinger: Dokumenter, som Europa-Kommissionen udarbejder for hvert land, hvori den analyserer landets økonomiske situation og udsteder henstillinger om, hvilke foranstaltninger landet bør vedtage over en periode på 12-18 måneder.

Operationelt program (OP): Et operationelt program fastsætter en medlemsstats prioriteter og særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler, national offentlig finansiering og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en given periode (almindeligvis syv år) til finansiering af projekter. Der kan ydes støtte til operationelle programmer inden for rammerne af EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF.

Partnerskabsaftale: Aftaler mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater for programmeringsperioden 2014-2020. De udstikker de nationale myndigheders planer for, hvordan midlerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde skal anvendes, og beskriver de enkelte landes strategiske mål og investeringsprioriteter med angivelse af deres forbindelse til Europa 2020-strategiens overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De indeholder blandt andet en sammenfatning af vurderingen af, om de gældende forhåndsbetingelser er opfyldt, og hvis de ikke er opfyldt, af de tiltag, der skal træffes, de ansvarlige organer og tidsplanen for gennemførelsen af disse tiltag, samt en beskrivelse af metodologien og mekanismerne, der skal sikre konsekvens i, hvordan resultatrammen fungerer. De udarbejdes af medlemsstaterne i dialog med Kommissionen og skal vedtages af Kommissionen.

Tematisk mål: Et strukturelt element i partnerskabsaftalerne. Det fastlægges på forhånd gennem lovgivning og udgør mål, der skal støttes af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Tematiske mål skaber en forbindelse til de strategiske mål på EU-niveau.

Udvalget for Social Beskyttelse (SPC): Et rådgivende udvalg for ministrene i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO).

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Wolfgang Stolz og attaché Brian Murphy, ledende administrator Pietro Puricella, opgaveansvarlig Michele Zagordo, revisorerne Marija Grguric, Cristina-Ioana Jianu, Agota Krenusz, Annekatrin Langer og Bernard Witkos, kabinetsassistent Peter Borsos, kabinetssekretær Niamh Mahon og kabinetspraktikant Eve Ryan. Hannah Critoph og Zuzanna Filipski ydede sproglig støtte.

Som følge af covid-19-pandemien og de strenge krav om at blive hjemme kunne der ikke tages et billede af revisionsholdet.

Slutnoter

¹ Eurostat, datasæt om personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

² Den sociale investeringspakke, Kommissionens meddelelse "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020", COM(2013) 83 final, 20. februar 2013, s. 13.

³ UNICEF, "A brief review of the social and economic returns to investing in children", juni 2012, findes på: https://www.unicef.org/socialpolicy/files/Investing_in_Children.pdf.

⁴ UNICEF, "Right in Principle and in Practice: A Review of the Social and Economic Returns to Investing in Children", Social and Economic Working Paper, 2012, s. 33. Tilgængelig på: https://www.unicef.org/socialpolicy/files/Investing_in_Children.pdf.

⁵ Kommissionens meddelelse "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020", COM(2013) 83 final, 20. februar 2013.

⁶ Meddelelse til kommissær László Andor, GD EMPL, "Common Proposals for Implementing the Recommendation on Child Poverty and Well-being through a partnership approach", 1. februar 2013.

⁷ Ifølge Eurostat var Polens BNP i 2018 på 2 120 milliarder zloty.

⁸ Bilag til Kommissionens henstilling 112/2013/EU "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte".

⁹ Hugh Frazer og Eric Marlier, "Progress across Europe in the implementation of the 2013 EU Recommendation on "Investing in children: Breaking the cycle of disadvantage", A study of national policies", 2017.

¹⁰ Idem, s. 33-35.

¹¹ https://www.socialsummit17.se/.

¹² Møde i Det Europæiske Råd (14. december 2017) - konklusioner.

¹³ Jf. "En mere ambitiøs Union - Min dagsorden for Europa" af kandidaten til posten som formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen - Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024.

¹⁴ COM(2020) 14 final, "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling", 14. januar 2020.

¹⁵ COM(2018) 375 final, 2018/0196 (COD), artikel 4.

¹⁶ 2018/0206 (COD), præambel 22.

¹⁷ Eurostats oplysninger pr. 7.1.2020.

¹⁸ De tre lande med den højeste andel - Rumænien (38,1 %), Bulgarien (33,7 %) og Grækenland (33,3 %).
Tre lande, vi besøgte, men som ikke havde de højeste andele - Italien, Tyskland og Polen.

¹⁹ Bortset fra Grækenland, da dette land ikke var en del af det europæiske semester før 2019.

²⁰ COM(2016) 328 final.

²¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013.

²² Forordning (EU) nr. 1303/2013, artikel 9.

²³ Forordning (EU) nr. 1304/2013, artikel 3, forordning (EU) nr. 1301/2013, artikel 5.

²⁴ IT: nationalt operationelt program for inklusion - CCI 2014IT05SFOP001, RO: OP for menneskelig kapital - CCI 2014RO05M9OP001, PL: OP for vækst inden for viden og uddannelse - CCI 2014PL05M9OP001, regionalt OP for Warmińsko-Mazurskie-regionen, DE: OP for delstaten Sachsen for ESF - CCI 2014DE05SFOP012.

²⁵ Forordning (EU) 2019/1700.

²⁶ Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382 - C8-0232/2018 - 2018/0206(COD)).

²⁷ Ændringsforslag 40, betragtning 22b (ny), i Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382 - C8-0232/2018 - 2018/0206(COD)).

Tidsplan

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	10.4.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	4.6.2020
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	15.7.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	12.8.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-5093-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/089206	QJ-AB-20-017-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-5076-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/3790	QJ-AB-20-017-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.