EU-institutionernes udgifter til kontorlokaler - En del gode forvaltningspraksis, men også forskellige svagheder

Resumé

I

EU-institutionerne bruger ca. 11 % af deres administrationsbudget på bygninger. Bygningsporteføljens sammensætning varierer afhængigt af institutionernes mandat og organisationsstruktur, men en væsentlig del af det anvendte areal er afsat til kontorlokaler. Kommissionen har den største bygningsportefølje, hvoraf over 80 % anvendes som kontorarealer.

II

For at få svar på det overordnede spørgsmål "Bliver EU's udgifter til kontorlokaler forvaltet effektivt?" undersøgte vi, om de EU-institutionerne, der har mest kontorareal (Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og ECB):

1. fastlægger bygningsstrategier og samarbejder for at opnå omkostningsbesparelser
2. finder deres kontorlokaler på en effektiv måde
3. overvåger og rapporterer om deres portefølje af kontorlokaler på passende vis.

III

Vi konstaterede samlet set, at institutionerne forvalter deres udgifter til kontorlokaler effektivt, men bygningsstrategierne er ikke altid formaliserede, og den tilknyttede planlægning er ikke optimal. Finansieringsmekanismerne vedrørende de store byggeprojekter, som vi analyserede, var ofte komplekse, hvilket i nogle tilfælde forringede budgetgennemsigtigheden. De fleste af disse projekter var ramt af forsinkelser og i nogle tilfælde betydelige meromkostninger. De fleste institutioners overvågning af og rapportering om deres bygningsportefølje er utilstrækkelig.

IV

Institutionerne samarbejder og anvender de samme beslutningstagningsprincipper. De fastlægger imidlertid deres hovedprincipper og målsætninger for bygningsforvaltning i forskellige dokumenter. Nogle er forældede, og nogle bliver gennemført uden formel godkendelse. Institutionerne overvejer ikke forskellige scenarier i planlægningen af deres ejendomsbehov. Da revisionen fandt sted, havde institutionerne endnu ikke evalueret de gennemførte New Ways of Working-projekter (NWoW).

V

Værtslandene tilbyder institutionerne særligt fordelagtige vilkår for køb eller leje af kontorlokaler og støtter dem i deres store byggeprojekter. Vi konstaterede, at beslutningerne vedrørende kontorlokaler var velfunderede. Finansieringsmekanismerne vedrørende de store byggeprojekter, som vi analyserede, var imidlertid ofte komplekse, hvilket forringede budgetgennemsigtigheden. De fleste af disse projekter var forsinkede, hvilket i nogle tilfælde resulterede i meromkostninger.

VI

De fleste institutioner foretager ikke løbende overvågning af indikatorer for effektiv bygningsanvendelse og bygningsudgifter som led i deres interne forvaltning. De institutioner, der har bygninger i Bruxelles og Luxembourg, har vedtaget en harmonisering af arealopmålingen, men dataene ikke fuldt standardiserede, og det er svært at sammenligne dem. De oplysninger om bygninger, der indsendes til budgetmyndighederne, giver ikke mulighed for at foretage sammenligninger og effektivitetsanalyser.

VII

Vores analyse viser, at udnyttelsen af kontorarealer er sammenlignelig mellem institutioner. Derudover konstaterede vi, at den leje, institutionerne forhandlede på plads, generelt lå under markedsniveauet. Yderligere analyse af lejede bygninger viser, at den årlige leje pr. person varierer betydeligt mellem bygningerne. Omkostningerne til opførelse og erhvervelse afspejler bygningens karakter.

VIII

På grundlag af bemærkningerne i denne beretning anbefaler vi, at institutionerne:

1. ajourfører og formaliserer deres bygningsstrategier og løbende ajourfører deres planlægningsdokumenter
2. evaluerer New Ways of Working-projekterne
3. skaber øget budgetgennemsigtighed med hensyn til brugen af finansieringsmekanismer til byggeprojekter
4. fastlægger hensigtsmæssige ledelsesprocedurer for store bygge- og renoveringsprojekter
5. sikrer større ensartethed i dataene og forbedrer overvågningen af bygningsporteføljen.

Indledning

01

Udgifterne til bygninger udgør ca. 11 % (1 milliard euro) af EU-institutionernes samlede administrationsudgifter¹, som det fremgår af figur 1. Denne procentdel har ligget stabilt i de sidste fem år, men er lavere end for ti år siden. Omkring to tredjedele af udgifterne til bygninger er omkostninger til køb og leje af bygninger, mens den sidste tredjedel primært vedrører vedligeholdelse, sikkerhed og energi. Figur 2 viser, at der er forskelle mellem institutionerne. Disse forskelle afspejler primært forskellene i deres bygningsporteføljer.

02

Ved udgangen af 2016 udgjorde disse institutioners samlede bygningsareal 2,5 millioner kvadratmeter (m²)³. Det er 26 % mere end i 2004, hvilket skyldes, at antallet af ansatte, der arbejder på stedet hos institutionerne, steg med 22 % i samme periode⁴.

03

Institutionerne har forskellige lokalebehov. Kommissionen benytter f.eks. størstedelen af sit bygningsareal til kontorer. Andre institutioner, såsom Parlamentet, Rådet og Domstolen, bruger i højere grad andre typer lokaler, f.eks. mødelokaler, mødesale, retslokaler og offentlige receptionsområder. Kontorarealer⁵ udgør ca. 70 % af det samlede areal⁶ og er primært placeret i Bruxelles, efterfulgt af Luxembourg, Strasbourg og Frankfurt. Figur 3 viser institutionernes samlede nettoareal og andelen af kontorarealer.

04

Placeringen af institutionernes hovedsæder afhænger af politiske beslutninger. Den seneste politiske aftale om placeringen af institutionernes hovedsæder blev indgået i 1992 på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Revisionens omfang

05

For at få svar på det overordnede spørgsmål "Bliver EU's udgifter til kontorlokaler forvaltet effektivt?" undersøgte vi, om EU-institutionerne:

• fastlægger bygningsstrategier og samarbejder for at opnå omkostningsbesparelser
• finder deres kontorlokaler på en effektiv måde
• overvåger og rapporterer om deres portefølje af kontorlokaler på passende vis.

06

Revisionen fokuserede på de fem institutioner, der har mest kontorareal (Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og ECB), og omfattede deres kontorlokaler i Bruxelles, Luxembourg og Frankfurt⁷. Vi sammenholdt så vidt muligt disse institutioners oplysninger og forvaltningsprocedurer med de tilsvarende fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, EU-Udenrigstjenesten, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

07

Vi analyserede ikke bygninger, der anvendes til andre formål end kontorlokaler (f.eks. konferencecentre, tekniske faciliteter osv.), eller bygninger med under 20 % kontorarealer. Revisionen fokuserede primært på omkostningerne til anskaffelse af kontorlokaler. Den omfattede ikke omkostninger til vedligeholdelse, rengøring og sikkerhed eller andre bygningsrelaterede driftsomkostninger.

Revisionsmetoden

08

Vi udførte vores revision i perioden fra september 2017 til juni 2018 og baserede vores bemærkninger på følgende beviskilder:

• institutionernes bygningsstrategier og rapporter til budgetmyndighederne
• spørgeskemaer til og besøg hos institutionerne
• spørgeskemaer til og besøg hos andre internationale organisationer
• internt revisionsarbejde, hvor det var relevant
• tekniske rapporter/rapporter om opmåling af bygninger
• regnskabsmæssige, finansielle og aftalemæssige oplysninger om bygninger
• besøg hos interinstitutionelle organer og værtslandenes myndigheder.

Bemærkninger

Institutionerne anvender fælles principper og har et omfattende samarbejde

09

Vi undersøgte, hvorvidt EU-institutionerne definerer en strategi, der fastlægger principper og målsætninger for deres ejendomsforvaltning. Vi undersøgte, hvorvidt disse strategier suppleres af planlægning på kort til mellemlangt sigt ud fra en løbende vurdering af behovene. Vi undersøgte, om strategierne og/eller planlægningsdokumenterne indeholder scenarieplanlægning. Vi analyserede desuden, hvordan institutioner beliggende det samme sted samarbejder med henblik på at finde muligheder for omkostningsbesparelser (f.eks. ved at samle ekspertise eller købekraft). Derudover undersøgte vi, hvordan institutionerne indførte New Ways of Working-tilgangen (NWoW).

Institutionerne udarbejder bygningsstrategier, men nogle af dem er forældede og indeholder ikke scenarieplanlægning

10

Institutionerne fastlægger deres principper og målsætninger for bygningsforvaltning i forskellige dokumenter. Nogle er forældede, og nogle bliver gennemført uden formel godkendelse (jf. figur 4).

11

Kommissionen skitserede hovedprincipperne for sin bygningsstrategi i en meddelelse i 2007. Selv om det var planen, at nogle af bygningsstrategiens aspekter skulle afklares ved hjælp af undersøgelser (indvirkningen af proceduren for køb af bygninger, den rigtige balance mellem køb og leje, indvirkningen af nye arbejdsmetoder på livskvaliteten på arbejdspladsen og besparelsesmuligheder), blev disse undersøgelser aldrig gennemført. Desuden blev nogle af de vigtige aspekter i meddelelsen fra 2007 med tiden ændret. Udskudt betaling og forpagtningsaftaler er f.eks. ikke længere de foretrukne finansieringsmetoder ved køb af bygninger, og Kommissionen har for nylig inkluderet forvaltningsorganerne i sin flerårige planlægning. Selv om Kommissionen stadig anser meddelelsens hovedprincipper og retningslinjer for at være gældende, har den ikke ajourført bygningsstrategien eller samlet den i et fælles, revideret dokument med de seneste ændringer.

12

Kommissionens Kontorer for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles (OIB) og Luxembourg (OIL) baserer deres mellemfristede planlægningsværktøj, den flerårige politiske ramme, på Kommissionens bygningsstrategi. Den flerårige politiske ramme fastsætter hvert kontors hovedprioriteter og projekter for de kommende ti år og indeholder en oversigt over Kommissionens behov for kontorlokaler, der ajourføres en gang om året. Den er baseret på udsving i antallet af medarbejdere og på de tilgængelige kontorarealer og tager højde for udløb og forlængelser af lejeaftaler samt renoverings- og nyindretningsarbejde. Den flerårige politiske ramme er efter vores opfattelse et godt værktøj, der er velegnet til institutioner med store bygningsporteføljer.

13

Vi fandt ingen dokumentation for, at institutionerne medtog andre scenarier i planlægningen af deres bygningsbehov, f.eks. i forbindelse med budgetmæssige begrænsninger, ændringer i antallet af medarbejdere eller konsekvenserne af politiske beslutninger, der f.eks. udvider eller ændrer institutionernes rolle og mandat.

Institutionerne anvender de samme beslutningstagningsprincipper

14

De institutioner, der er placeret samme sted, har ikke en fælles bygningsstrategi, men anvender ikke desto mindre de samme beslutningstagningsprincipper¹².

Tilpasning efter mandat og organisation

15

Institutionerne tilpasser deres bygningsstrategier efter deres mandat og organisation. Strategierne afspejler deres behov for særlige arealer såsom store konferencelokaler, retslokaler eller mødesale. I nogle tilfælde reviderer institutionerne deres bygningsstrategier som følge af en ændring i deres mandat. ECB planlagde f.eks. oprindeligt at huse alle sine medarbejdere i én bygning, men var nødt til at revidere denne plan på grund af uforudsete omstændigheder (jf. tekstboks 1).

Koncentrering

16

Institutionerne har en tendens til at koncentrere sig i få, større bygninger, der ligger i samme område eller er samlet på få områder, gerne tæt på andre institutioner. Denne præference er berettiget på grund af stordriftsfordele, sikkerhedshensyn, bedre arbejdsforhold, øget produktivitet (f.eks. reduktion af transporttiden mellem bygninger) og institutionernes offentlige image. Men det betyder samtidig, at antallet af bygninger, der er velegnede at købe eller leje, reduceres. Figur 5 og 6 viser den geografiske spredning af institutionernes bygninger på de to vigtigste arbejdssteder, Bruxelles og Luxembourg.

17

Rationalisering af ejendomsporteføljen via f.eks. koncentrering i et mindre antal større bygninger er et af hovedprincipperne i Kommissionens bygningsstrategi. I 2007 var to tredjedele af Kommissionens bygninger i Bruxelles på under 15 000 m², og kun 8 ud af 61 (13 %) var på over 20 000 m². Ti år senere var 22 af de 52 bygninger (42 %), der er medtaget i vores analyse, på over 20 000 m². Selv om tallene ikke er fuldt sammenlignelige, da vores analyse kun medtog bygninger, der primært benyttes som kontorbygninger, viser de, at Kommissionen har gennemført princippet om færre, men større bygninger.

Ejerskab frem for leje

18

Alle de undersøgte institutioner foretrækker at eje frem for at leje. Figur 7 sammenholder det samlede ejede areal (kontorarealer og andre arealer) med det samlede lejede areal¹⁴. Selv om leje af bygninger giver mulighed for en fleksibel ejendomsforvaltning, er det forbundet med en række fordele for institutionerne at eje bygningerne selv:

• lavere omkostninger på langt sigt (merværdi i tilfælde af udbygning, realisering af bygningens værdi ved salg)
• tilbud fra værtslandet om særligt fordelagtige vilkår, f.eks. mulighed for at købe eller bruge grunde gratis
• stabilitet i omkostningerne (beskyttelse mod huslejestigninger) og bedre budgetplanlægning på mellemlangt sigt
• frihed til at bruge og forbedre ejendommene uden begrænsninger fra udlejere.

19

Samlet set ejer¹⁵ de institutioner, der er medtaget i vores analyse, ca. 70 % af det areal, de benytter, sammenlignet med ca. 60 % i 2004¹⁶. Andelen vil stige i den nærmeste fremtid i forbindelse med færdiggørelsen af en række store byggeprojekter såsom udvidelsen af Parlamentets KAD-bygning, Domstolens tredje kontortårn og Kommissionens JMO II-kompleks.

Det interinstitutionelle samarbejde er omfattende

20

Institutionerne drøfter strategiske ejendomsspørgsmål i en række interinstitutionelle arbejdsgrupper¹⁷. På disse møder orienterer institutionerne hinanden om deres kommende ejendomsprojekter for at undgå at konkurrere på det samme marked. De udveksler også oplysninger om ledig plads i deres bygninger. Det har givet institutioner mulighed for at dele eller fremleje ejendomme¹⁸ eller overtage lokaler, som en anden institution ikke længere har brug for¹⁹. De drøfter også andre bygningsrelaterede spørgsmål såsom miljø- og energirelaterede forhold.

21

Et af de vigtigste resultater, disse arbejdsgrupper har opnået, er deres tætte samarbejde i forbindelse med udbud. Institutionerne udarbejder interinstitutionelle udbud med henblik på køb af f.eks. flyttetjenester, møbler, kontorinventar og-forsyninger, forsikringer og ejendomsekspertise. Disse indkøb styrker institutionernes position over for tjenesteudbydere og leverandører og giver stordriftsfordele. De stiller dog samtidig større krav til tilbudsgiverne, og det kan afholde SMV'er fra at deltage i udbudsrunderne.

22

Institutionerne forvalter hver sin egen bygningsportefølje og viser ikke den store interesse i at oprette et interinstitutionelt ejendomsorgan. Deres holdning er, at specialiserede ejendomsforvaltningsteams, der er placeret tæt på beslutningstagerne i hver institution, bedre kan tilfredsstille deres specielle behov.

Institutionerne vælger i nogen grad at følge New Ways of Working-tilgangen, men har endnu ikke vurderet omkostninger og fordele ved gennemførte NWoW-projekter

23

NWoW sigter mod at forandre kontormiljøet ved at indføre særlige samarbejdsområder på arbejdspladsen i kombination med en mere fleksibel arbejdskultur²⁰. NWoW betyder ikke nødvendigvis et mindre kontorareal, men snarere en forandring af kontormiljøet og arbejdskulturen i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne og med engagement fra begge parter.

24

EU-institutionerne har indført NWoW ved hjælp af en række initiativer og nye tiltag. Nogle institutioner har f.eks. indført, at medarbejderne lejlighedsvis eller regelmæssigt²¹ arbejder fra en hjemmearbejdsplads. I Rådet og udvalgene førte den regelmæssige brug af hjemmearbejdspladser til en mere koncentreret brug af kontorarealerne via indførelsen af delte kontorer for medarbejdere, der regelmæssigt arbejder hjemmefra.

25

Kommissionen har indført opdelte lokaler og samarbejdsområder i tre bygninger²² i Bruxelles for at optimere brugen af det tilgængelige etageareal. Dette har ifølge Kommissionen medført en gennemsnitlig stigning i udnyttelsen på 46 % i disse bygninger. Resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen blandt de medarbejdere, der arbejder i et samarbejdsmiljø i disse tre bygninger, forelå endnu ikke, da revisionen fandt sted. I Luxembourg anvender Kommissionen samarbejdsområder for ca. 200 medarbejdere i to bygninger²³.

26

Parlamentet iværksatte undersøgelser af mulighederne for at oprette samarbejdsområder i to nye byggeprojekter²⁴. Selv om dette tiltag senere blev opgivet i sin oprindelige form, indfører Parlamentet nogle af dets elementer i disse to bygninger på baggrund af en dialog med de pågældende tjenester.

27

NWoW indebærer ekstra investeringsomkostninger og indføres generelt som led i renoveringer eller nye byggeprojekter. Institutionerne har endnu ikke fuldt ud vurderet de økonomiske fordele og andre fordele ved de etablerede samarbejdsområder, f.eks. øget produktivitet.

Beslutningerne vedrørende kontorlokaler er velfunderede, men finansieringsmekanismerne vedrørende byggeprojekter er ofte komplekse, hvilket forringer budgetgennemsigtigheden

28

Vi undersøgte, hvordan institutionerne henvender sig til værtslandene for at opnå så gode forhold som muligt, når de skal udvælge deres bygninger.

29

Vi analyserede, hvorvidt beslutningerne om nye byggeprojekter var baseret på kriterierne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

30

Vi så også på, om de finansieringsmekanismer, institutionerne har valgt, tager højde for de muligheder, der findes i henhold til finansforordningen, og om de er gennemsigtige og fremmer ansvarlighed.

Værtslandene tilbyder generelt institutionerne støtte og særligt fordelagtige vilkår

31

De fleste af bygningerne i institutionernes porteføljer er beliggende i Bruxelles og Luxembourg, mens ECB er beliggende i Frankfurt. I overensstemmelse med EU-traktaterne²⁵ fritager værtslandene institutionerne for direkte skatter på indtægter, ejendom og øvrige aktiver samt fra indirekte skatter²⁶. Nogle værtslande tilbyder også institutionerne andre fordele, afhængigt af mulighederne og resultatet af forhandlinger.

32

I det følgende beskrives to nyere eksempler på særligt fordelagtige vilkår tilbudt af de belgiske myndigheder. Vedrørende Europa-bygningen tilbød de belgiske myndigheder Rådet grunden og den eksisterende bygning for en symbolsk pris på 1 euro og varetog ledelsen af byggeprojektet gratis. Vedrørende en byggegrund på Rue de la Loi har Kommissionen fået tildelt retten til næsten at fordoble byggekapaciteten. Kommissionen anslår, at man ved at bygge til den maksimale kapacitet her vil kunne spare op til 130 millioner euro, der ellers skulle investeres i andre grunde i området.

33

I Luxembourg har institutionerne også særligt gunstige vilkår og får statsstøtte til deres byggeprojekter. De luxembourgske myndigheder tilbød f.eks. Parlamentet og Domstolen grundene til deres bygningskomplekser for et symbolsk beløb på 1 euro²⁷, og begge institutioner lejer nogle af deres bygninger af staten til en fordelagtig pris. I hvor høj grad den kompetente nationale myndighed involverer sig i institutionernes byggeprojekter varierer fra projekt til projekt: Den yder teknisk bistand til Parlamentet i forbindelse med opførelsen af det nye KAD II-kompleks, men har det fulde ansvar for ledelsen af Domstolens byggeprojekter.

34

Kommissionen aftalte med den luxembourgske stat at udskifte sin hovedbygning i Luxembourg (Jean Monnet-bygningen - JMO). Efter Kommissionens beslutning om at rømme JMO-bygningen²⁸ nåede parterne i december 2015 til politisk enighed om at dele udgifterne til midlertidige lokaler. Den nye bygning (JMO II) kan rumme hovedparten af Kommissionens lokale medarbejdere og fjerne behovet for de fleste af Kommissionens lejede bygninger.

35

I 1998 underskrev ECB en aftale med Forbundsrepublikken Tysklands regering, der fastlagde deres respektive roller og ansvarsområder. De nationale myndigheder tilbød ikke ECB særligt fordelagtige vilkår i forbindelse med dens byggeprojekter. ECB købte grunden²⁹ til sit nye hovedsæde af byen Frankfurt på almindelige markedsvilkår. I købsaftalen forpligtede byen Frankfurt sig imidlertid til at bære en del af de omkostninger, der bl.a. vedrører jordforurening som følge af grundens tidligere anvendelse.

Samlet set var beslutningerne om anskaffelse af kontorlokaler velfunderede

36

Vi analyserede 12 af de senest erhvervede og lejede kontorbygninger samt igangværende byggeprojekter hos Parlamentet³⁰ og Kommissionen³¹ - institutionerne med den største portefølje af bygninger - for at vurdere, hvorvidt deres beslutninger var baseret på:

• en vurdering af de flerårige lokalebehov
• hensyntagen til budgetmæssige begrænsninger
• overholdelse af tekniske specifikationer
• markedsprospektering
• en cost-benefit-analyse
• en vurdering af alle omkostninger i hele bygningernes livscyklus, herunder indledende nyindretning, vedligeholdelse, løbende omkostninger og renovering
• en sammenligning af finansieringsmuligheder.

37

Vi konstaterede nogle få undtagelser³²:

1. Ifølge gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen³³ kan aftaler om fast ejendom³⁴ indgås ved udbud med forhandling efter undersøgelse af det lokale marked. Kommissionen anvender i princippet den såkaldte "Kallas-metode", der kræver forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse om et bygningsprospekt. Denne metode blev imidlertid ikke anvendt i to af de tilfælde, der er medtaget i vores stikprøve: ORBAN-bygningen i Bruxelles og Drosbach - Wing D i Luxembourg. I begge tilfælde blev fravigelsen af princippet begrundet med, at Kommissionen allerede benyttede de tilstødende bygninger³⁵. Kommissionen planlægger at revidere denne metode
2. Kommissionen giver en cost-benefit-analyse af nye projekter i sine noter til budgetmyndigheden³⁶. Vi har ikke fundet en sådan analyse i dokumentationen vedrørende JMO II-projektet. Projektet vil blive forfinansieret af den luxembourgske stat, og Kommissionen har mulighed for at erhverve bygningen, når den står færdig. Der er intet, der tyder på, at Kommissionen analyserede andre finansieringsmuligheder.

Finansieringsmekanismerne vedrørende store byggeprojekter er ofte komplekse, hvilket forringer budgetgennemsigtigheden

38

Siden 2013 har finansforordningen givet mulighed for at finansiere køb eller opførelse af bygninger ved hjælp af kommercielle lån³⁷. De fleste igangværende eller nyligt afsluttede byggeprojekter startede før 2013. Til finansiering af disse projekter (jf. undersøgelsen af projekter i punkt 43-50) benyttede institutionerne ofte komplekse finansieringsmetoder, der involverede statslige eller finansielle formidlere (jf. eksemplet i tekstboks 2). Det betyder, at de ikke har direkte kontrol over de finansielle aspekter af projekterne.

39

Parlamentet optog banklån til udvidelsen af Konrad Adenauer-bygningen (KAD II) via en kompleks finansieringsstruktur med et formidlingsselskab (ejet af en kommerciel bank), der stod for finansieringen af projektet. Selskabet indgik to finansieringskontrakter, én med EIB og én med en kommerciel bank, der hver især bidrog med 50 % af finansieringen til projektet.

40

Parlamentet og Domstolen forfinansierede byggeprojekter via uudnyttede bevillinger fra andre budgetposter:

• Mellem 2012 og 2016 overførte Parlamentet 260 millioner euro fra forskellige budgetposter til finansieringen af KAD II-projektet. Af de 474 millioner euro i kredit, som Parlamentet havde opnået, brugte det kun 16 millioner euro. Parlamentet anslog, at dette gav en rentebesparelse på op til 85 millioner euro.
• På samme måde har Domstolen siden 2007 foretaget forudbetalinger på i alt 89 millioner euro vedrørende sine byggeprojekter. Ifølge Domstolen reducerede dette betydeligt den budgetmæssige indvirkning af betalinger for leje med købsoption frem til 2026, fordi de anslåede besparelser på de finansielle udgifter over hele perioden beløb sig til mere end 24 millioner euro.

41

Rådet betalte de belgiske myndigheder forskud på i alt 294 millioner euro vedrørende opførelsen af Europa-bygningen ved hjælp af uudnyttede bevillinger, der var overført fra andre budgetposter. De forskud, som Rådet betalte, gav 10,3 millioner euro i rente (nettoværdi). De forskud, der blev betalt over de første tre år, svarede ikke til, hvor langt byggeriet reelt var nået, så i praksis forfinansierede Rådet projektet (jf. tekstboks 3).

42

Nogle institutioner (Parlamentet, Rådet) foretog regelmæssigt store forskudsbetalinger vedrørende deres byggeprojekter, men de planlagde ikke forskuddenes omfang på de relevante budgetposter i EU-budgettet. Denne praksis medfører generelt betydelige budgetoverførsler ved årets slutning, hvilket forringer gennemsigtigheden af budgetproceduren. Der er tale om en pragmatisk tilgang, som muliggør, at budgettet for de samlede administrationsudgifter udvikler sig stabilt over tid. Vi mener imidlertid ikke, at denne praksis giver en besparelse for EU's skatteborgere, sådan som EU-institutionerne hævder.

Store byggeprojekter ramt af forsinkelser og i nogle tilfælde betydelige budgetoverskridelser

43

Vi analyserede fire store byggeprojekter, der blev gennemført af Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Domstolen.

Domstolens projekt: Overholdt både budget og tidsplan

44

I de seneste år har Domstolen gennemført tre store byggeprojekter⁴⁰ i tæt samarbejde med de luxembourgske myndigheder. De nationale myndigheder varetog ledelsen af byggeriet gratis. De administrerede udbuddene, sikrede sig, at undersøgelser og anlægsarbejde blev udført korrekt, og var ansvarlige for kvalitetskontrol og for at indhente den nødvendige lovpligtige godkendelse. De bidrog med markedskendskab, teknisk ekspertise og ekspertise i at administrere og føre tilsyn med byggeprojekter. Da Domstolen samtidig ikke fungerede som bygherre, krævedes der kun et lille antal medarbejdere til projektopfølgning. Projekterne blev afsluttet efter tidsplanen og uden yderligere omkostninger. På tidspunktet for vores revision lå det igangværende projekt for opførelse af et tredje tårn (CJ9-projektet) inden for det beregnede budget og fulgte tidsplanen.

Rådets Europa-projekt: Inden for budgettet, men forsinket

45

I 2005⁴¹ uddelegerede Rådet ledelsen af renoveringen af blok A i "Residence Palace" til de belgiske myndigheder. Bygningen skulle danne ramme om møder i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union.

46

Den endelige forhandlede pris⁴² overskred ikke væsentligt det oprindelige budget: 246 millioner euro i forhold til 240 millioner euro i det oprindelige budget - begge priser baseret på 2004-tal. Dog blev opførelsen afsluttet tre år for sent. Forsinkelserne skyldtes ændringer i projektet undervejs på grund af uforudsete omstændigheder⁴³. En række svagheder i projektledelsen bidrog til forsinkelserne:

• De nationale myndigheder behandlede ikke ændringsanmodninger korrekt, og de betalte ikke entreprenørerne til tiden
• De konsulentfirmaer, som de nationale myndigheder havde indgået kontrakt med, formåede kun i begrænset omfang at omsætte Rådets komplekse funktions- og kvalitetskrav til udbudsspecifikationer. Dette bremsede projektet i hele dets løbetid og førte til de fleste af ændringsanmodningerne
• Det var kompliceret at nå til en aftale om den endelige pris, fordi de nationale myndigheder selv seks måneder efter leveringen ikke var i stand til at fremlægge den samlede liste over fakturaer.

47

Rådet afhjalp til dels følgerne af dette ved at udvide sit projektteam og stramme op på projektledelsesprocedurer og interne kontroller.

Parlamentets KAD II-projekt: Betydelige forsinkelser fører til meromkostninger

48

Oprindeligt blev leveringsdatoen for KAD II-bygningen sat til 2013. Den aktuelle tidsplan er: Opførelse af østsiden: ultimo 2019, opførelse af vestsiden: 2022. De primære årsager til denne forsinkelse er, at Parlamentets havde begrænset erfaring som bygherre ved projektets begyndelse, og at den første udbudsrunde om anlægsarbejdet var resultatløs. Etableringen af den finansielle struktur og finansieringsmodellen blev forsinket med tre måneder på grund af det første, resultatløse udbud.

49

Det oprindeligt anslåede budget på 317,5 millioner euro blev i 2009 ændret til 363 millioner euro⁴⁴. For at sikre et vellykket udbud inden for det tildelte budget reducerede Parlamentet projektets størrelse, ændrede de tekniske krav og sørgede for større konkurrence ved at øge antallet af delkontrakter. Da projektet ikke er afsluttet, kendes den endelige pris endnu ikke. Parlamentet agter at holde omkostningerne inden for det nuværende budget på 432 millioner euro⁴⁵. Indregnes den stigning på 8 %, der er sket i prisindekset for anlægsarbejde mellem 2012 og 2017, kan byggeomkostningerne stige endnu mere.

50

Forsinkelsen har medført, at Parlamentet er nødt til at leje andre bygninger i Luxembourg i længere tid end oprindelig planlagt. Disse ekstra lejeudgifter beløber sig til 14,4 millioner euro om året eller 86 millioner euro over perioden på seks år. I regnskabsmæssig henseende opvejes disse ekstra lejeudgifter af den senere start på nedskrivningen af investeringen i den nye bygning (17,3 millioner euro om året). Ikke desto mindre betaler EU's skatteborgere de ekstra lejeudgifter ud over at betale for opførelsen af den nye bygning.

Kommissionens JMO II-projekt: Forsinkelser og meromkostninger

51

Langvarige drøftelser med den luxembourgske stat forsinkede starten på Kommissionens store byggeprojekt i Luxembourg, JMO II. Det tog 15 år at nå til en indledende aftale i 2009.

52

Kommissionen og de luxembourgske myndigheder planlagde, at bygningen skulle leveres i to faser, den første medio 2016 og den anden ultimo 2019. Tidsplanen for leveringen af bygningen blev ændret flere gange, før anlægsarbejdet begyndte. Den sidst kendte tidsplan for JMO II-projektet sætter leveringsdatoen for fase 1 til februar 2023 og fase 2 til februar 2024.

53

Den forsinkede start på byggeprojektet skyldtes hovedsagelig usikkerhed omkring arkitektkonkurrencen, administrative spørgsmål vedrørende udbuddet om jordarbejdet og de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der måtte indarbejdes i projektet. Det er fortsat uklart, hvordan omkostningerne som følge af disse forsinkelser skal deles med de luxembourgske myndigheder. Endvidere var Kommissionen i 2015 nødt til som en forebyggende foranstaltning at rømme sin hovedbygning i Luxembourg, JMO-bygningen, for at undgå at udsætte personalet for potentielle farer forårsaget af tilstedeværelsen af asbest. Den lejede derfor ekstra kontorlokaler i flere bygninger, så den kunne flytte personalet.

54

På grundlag af den oprindelige aftale og den sidst kendte tidsplan anslår vi, at Kommissionen vil skulle afholde ekstra lejeudgifter på 248 millioner euro⁴⁶ på grund af den forsinkede start på byggeprojektet og behovet for at leje ekstra kontorlokaler efter rømningen af JMO-bygningen. Denne forsinkelse fører imidlertid til en senere start på lejebetalingerne for JMO II-bygningen. Kommissionen anslår de lejebetalinger, der ikke betales på grund af forsinkelsen, til 176,2 millioner euro⁴⁷.

Overvågningen og rapporteringen er utilstrækkelig

55

Vi undersøgte, hvordan EU-institutionerne overvåger forskellige aspekter af deres eksisterende ejendomsportefølje (f.eks. areal- og facilitetsforvaltning, kontraktvilkår og overholdelse af tekniske specifikationer), herunder indikatorer for effektiv bygningsanvendelse og bygningsomkostninger. Dette bør give dem et overblik over deres portefølje, så de kan identificere områder, hvor der kan ske forbedringer. Vi undersøgte, om institutionerne havde forbedret standardiseringen af arealopmålingen og -kategoriseringen, og om det var muligt at foretage effektivitetssammenligninger ved hjælp af de oplysninger, der forelå internt og var indberettet til budgetmyndighederne.

Institutionerne overvåger forskellige aspekter, men ikke indikatorer for effektiv bygningsanvendelse og bygningsomkostninger

56

Institutionerne benytter en række forskellige IT-systemer og -værktøjer til at administrere og overvåge deres ejendomsportefølje. Hvert aspekt af ejendomsporteføljen, f.eks. facilitetsforvaltning, arealfordeling, energiforbrug og finansielle, juridiske og regnskabsmæssige aspekter, overvåges ved hjælp af IT-systemer eller manuelt ved hjælp af regneark.

57

Kommissionen i Luxembourg benytter arealfordelingsrapporter til at sikre en konsekvent forvaltning af de kriterier for arealfordeling, der er defineret i håndbogen om husningsbetingelser. I Bruxelles har Kommissionen siden 2015 udviklet sin integrerede ejendomsadministrationssoftware, der med tiden skulle give adgang til alle oplysninger vedrørende Kommissionens ejendomsportefølje. Det system, der aktuelt er i brug, kan imidlertid ikke generere rapporter til overvågning af, hvorvidt tildelingen af arealer til politikafdelingerne (GD'erne) er i overensstemmelse med håndbogen om husningsbetingelser.

58

Parlamentets system til administration af kontorarealer og planlægning af lokalebehov kan generere forskellige rapporter⁴⁸. Vi fandt dog ingen tegn på, at Parlamentet løbende anvender disse rapporter til overvågning af sine kontorarealer. Parlamentet har planer om senest i 2026 at udvikle et system, der giver mulighed for elektronisk lagring af alle bygningsrelaterede oplysninger.

59

Flertallet af institutionerne foretager ikke løbende overvågning af indikatorer for at vurdere effektiviteten af deres ejendomsportefølje som led i deres forvaltning.

60

Kommissionen i Bruxelles bruger kun en enkelt indikator, der er knyttet til effektiviteten af kontorlokalerne i dens ejendomsportefølje: nettokontorarealet pr. kontorarbejdsplads. Den viser et gennemsnit på 14 m² med et mål om at nå 12 m² senest i 2020, primært ved at indføre samarbejdsområder. Vi fandt ikke nogen indikatorer for effektiviteten af kontorlokaler i Parlamentets, Rådets eller Domstolens relevante årlige aktivitetsrapporter, og disse institutioner udarbejdede heller ikke andre forvaltningsrapporter, der vurderede effektiviteten af kontorlokaleforvaltningen.

61

Ikke desto mindre har Kommissionen definitioner⁴⁹ på effektivitetsindikatorer såsom nettoetageareal/bruttoetageareal, udnyttet areal over jordniveau/nettoareal over jordniveau og kontorareal/nettoareal over jordniveau. Vi fandt dokumentation for, at effektiviteten af en bygnings arealer er et af de kriterier, der medtages i vurderingen af tilbud på nye byggeprojekter. Men Kommissionen overvåger ikke disse indikatorer på et overordnet plan for hele porteføljen af bygninger.

62

ECB anvender en veludviklet tilgang til overvågning af og rapportering om sin ejendomsportefølje (jf. tekstboks 4).

De tilgængelige data er ikke standardiserede, så det er ikke let at sammenligne institutionerne

63

I 2009 vedtog EU-institutionerne⁵⁰ en interinstitutionel målekode. Denne kode definerer målemetoder og grundlæggende typer af bygningsarealer ud fra tyske standarder. Hver institution har videreudviklet denne kode og defineret mere detaljerede arealkategorier, hvilket gør det svært at sammenligne data fra de forskellige institutioner⁵¹. Kommissionen anvender endda forskellige arealkategorier i Bruxelles og Luxembourg. Det gør det vanskeligt for Kommissionen at udarbejde rapporter baseret på de samme parametre.

64

Selv om tre af de fem undersøgte institutioner⁵² anvender den samme IT-platform til forvaltning af deres arealer, har de tilpasset den individuelt. Dette forringer tilgængeligheden af sammenlignelige data.

65

Hvert år senest den 1. juni indsender institutionerne en detaljeret rapport om deres bygningspolitik til budgetmyndighederne⁵³. Dette krav blev indført med finansforordningen i 2013. Rapporten skal angive udgifter og etageareal pr. bygning samt den forventede udvikling i den samlede programmering vedrørende etagearealer og arbejdssteder i de kommende år. Dette krav gjorde institutionernes bygningsmæssige situation og foranstaltninger mere gennemsigtige for budgetmyndighederne og, hvad angår nogle institutioner, for offentligheden⁵⁴.

66

Figur 8 viser, at hver institution i sin årsrapport om bygninger anvender forskellige etagearealkategorier, så disse kategorier kan ikke benyttes i en sammenligning. Finansforordningen kræver ikke, at rapporten skal indeholde oplysninger om, hvor mange arbejdspladser eller medarbejdere der huses. Den kræver heller ikke, at der medtages nogen indikatorer for effektivitet.

67

Desuden giver Kommissionens rapport ikke et klart billede af de forskellige arealtyper i dens ejendomsportefølje, da den ikke klart definerer kriterierne for, hvad der adskiller kontorarealer fra andre arealer. De etagearealer, Kommissionen angiver i sin årsrapport om bygninger, er endvidere ikke sammenlignelige med de etagearealer, der er registreret i værktøjerne til arealforvaltning.

68

Det seneste forsøg på at producere konsoliderede oplysninger om EU-institutionernes bygninger blev foretaget i 2010. I forbindelse med budgetforslaget for 2011 udarbejdede EU-institutionerne en rapport som svar på en anmodning fra Parlamentet og Rådet om at "forelægge udførlige oplysninger om bygningsspørgsmål sammen med det foreløbige budgetforslag/de foreløbige overslag"⁵⁵. Denne rapport⁵⁶ fremlagde oplysninger om følgende forholdstal vedrørende institutionernes ejendomsportefølje:

• kontorarealer og øvrige arealer som andel af det samlede areal
• kontorareal pr. medarbejder
• gennemsnitlige udgifter pr. m².

69

Indikatorernes værdi varierede betydeligt mellem institutionerne. Vi modtog ikke dokumentation for, at de forelagte tal var blevet analyseret, eller at institutionerne blev pålagt at forbedre sammenligneligheden af indikatorerne eller udarbejde rapporterne mere regelmæssigt.

Indikatorerne for etageareal er sammenlignelige mellem institutionerne, men udgifterne varierer betydeligt

70

På grundlag af de foreliggende oplysninger, som vi korrigerede efter behov, sammenlignede vi effektiviteten af institutionernes bygningspolitikker. I den forbindelse beregnede og analyserede vi indikatorer for etageareal og de seneste forhandlede huslejer i forhold til markedsniveauet.

71

Vi beregnede også den årlige betalte leje pr. person og omkostningerne pr. kvadratmeter for nyligt opførte eller erhvervede bygninger.

De gennemsnitlige kontorarealer er sammenlignelige

72

For at sammenligne brugen af kontorlokaler beregnede vi arealindikatorer ud fra oplysninger fra EU-institutionerne (jf. bilag I, som beskriver den anvendte metode).

73

Figur 9 viser, at det gennemsnitlige kontorareal pr. person i de fleste institutioner ligger tæt på det vægtede gennemsnit for alle institutioner på 16 m² pr. person⁵⁷, mens figur 10 viser, at kontorarealet pr. person i de fleste bygninger ligger under eller tæt på gennemsnittet, dog med visse afvigelser.

74

Efter færdiggørelsen af Europa-bygningen var ca. 9 % af Rådets nettokontorareal ledigt. På revisionstidspunktet blev dette areal brugt til midlertidige formål (f.eks. evakueringen af Europa-bygningen, afholdelsen af et topmøde som led i Asien-Europa-mødet og renoveringer). Dette påvirker nettokontorarealet pr. person i Rådet og i selve Europa-bygningen.

75

De tre prikker vedrørende Domstolen i figur 10 angiver to bygningskomplekser⁵⁸ og T-bygningen. Domstolen har aktuelt 2 962 m² ledige kontorer i T-bygningen, hvilket udgør ca. 19 % af bygningens nettokontorareal og 6 % af Domstolens samlede nettokontorareal. Det ekstra areal blev tidligere fremlejet til andre institutioner og står i øjeblikket tomt. Selv om bygningen har mere plads end nødvendigt til Domstolens aktuelle behov, besluttede Domstolen at fortsætte med at leje den af flere årsager. For det første lejer Domstolen bygningen af staten til en særlig favorabel leje (under markedsniveauet). For det andet var det et krav, at hele bygningen blev lejet samlet, og for det tredje stiller Domstolen særlig høje krav til sikkerhed og fortrolighed, som begrænser muligheden for at fremleje den ekstra plads. Endelig vil Domstolen opsige lejemålet, når det tredje tårn efter planen står færdigt i sommeren 2019. Hvis vi fratrækker dette areal fra kontorarealet, bliver det gennemsnitlige kontorareal pr. person 19 m² i Domstolen som helhed og 18 m² i T-bygningen.

76

Kontorarealet hos ECB ligger under gennemsnittet, hvilket skyldes, at en betydelig andel af det samlede kontorareal består af delte kontorer, teamkontorer og teamområder. For Kommissionens vedkommende skyldes det begrænsede kontorareal især, at den har et meget beskedent bufferareal i forhold til de øvrige institutioner.

77

ECB og EIB overvåger også tætheden baseret på antallet af indrettede arbejdspladser. Dette forholdstal tager ikke højde for den faktiske udnyttelse og er på 12 m² pr. arbejdsplads i begge institutioner⁵⁹.

78

Kommissionens mål for porteføljen i Bruxelles er 12 m² pr. arbejdsplads i 2020⁶⁰, mens tallet ifølge Kommissionens egne beregninger i dag er 14,5 m² pr. person. På tidspunktet for vores revision havde kun fem bygninger i Bruxelles en tæthed under eller tæt på 12 m² pr. person⁶¹. Disse bygninger udgør 9 % af det samlede kontorareal i de bygninger, der er medtaget i vores analyse (jf. figur 11).

79

Kommissionens mål for bufferareal i Bruxelles er 15 000 m², hvilket svarer til ca. 2 % af dens ejendomsportefølje. Pr. december 2017 havde Kommissionen et bufferareal svarende til 895 ledige arbejdspladser, fordelt på ni bygninger. Det forklarer, hvorfor det gennemsnitlige kontorareal pr. person er relativt højt i visse bygninger (f.eks. G-1-bygningen). En af bygningerne (J-59) var på tidspunktet for vores analyse i en overgangsperiode (stod tom mellem to flytninger) og benyttes i dag af forvaltningsorganet EACEA.

Den forhandlede leje er generelt lavere end markedsniveauet, men lejen pr. person varierer betydeligt mellem bygningerne

Leje i forhold til markedsniveauet

80

Figur 12 viser markedsniveauet for toplejen i 23 EU-hovedstæder og Frankfurt. Toplejen i Bruxelles ligger i midten. Luxembourg er den femtedyreste by efterfulgt af Frankfurt. Inde i byerne varierer toplejen alt efter beliggenheden. I Luxembourg er toplejen 564 euro pr. m² om året i centrum, som er det dyreste område. Men institutionerne placerer hovedparten af deres bygninger i Kirchberg og Cloche d'Or, hvor toplejen var henholdsvis 408 euro pr. m² om året og 354 euro pr. m² om året⁶².

81

I en stikprøve på ni nyere lejekontrakter sammenlignede vi den forhandlede leje med markedsforholdene (jf. bilag I for flere oplysninger om vores metode og datakilde). Fem af de seks bygninger i Bruxelles blev lejet af Kommissionen⁶³, og den sidste af Parlamentet⁶⁴. Hovedparten af kontrakterne blev indgået for 15 år. Vi bemærkede, at den leje, institutionerne havde forhandlet på plads, konsekvent var lavere end toplejen i Bruxelles og lavere end eller tæt på markedsgennemsnittet i Quartier Léopold, hvor bygningerne ligger (jf. figur 13). Den leje, Kommissionen havde forhandlet på plads for de tre bygninger i Luxembourg⁶⁵, var lavere end toplejen og den gennemsnitlige leje.

82

Flere af bygningernes ejere tilbød EU-institutionerne særlige incitamenter. I seks af de ni undersøgte kontrakter tilbød ejerne institutionerne lejefri perioder, og i fire tilfælde blev nyindretningsomkostningerne delvist dækket af ejerne.

Leje pr. person

83

Figur 14 sammenligner den vægtede gennemsnitlige årlige leje pr. person på de to vigtigste arbejdssteder, Bruxelles og Luxembourg (jf. bilag I for flere oplysninger om vores metode)⁶⁶.

84

Parlamentet lejer to kontorbygninger i Bruxelles og fire i Luxembourg. Kommissionen lejer 26 kontorbygninger⁶⁷ i Bruxelles og otte i Luxembourg. Domstolen lejer én bygning i Luxembourg. De fleste af bygningerne i Bruxelles lejes under forpagtningsaftaler, der giver flere skattefordele end normale lejemål (jf. bilag I, punkt 12 og 13). I Luxembourg er de fleste af institutionernes kontrakter normale lejemål.

85

Den gennemsnitlige årlig leje pr. person er generelt højere i Luxembourg end i Bruxelles. Dette skyldes forskelle mellem markedslejen i de to byer, som vist i figur 12. Parlamentets lavere gennemsnitlige leje pr. person i Luxembourg skyldes, at Parlamentet lejer tre af sine fire bygninger af de nationale myndigheder på særligt favorable vilkår, indtil det nye KAD II står færdigt. Den gennemsnitlige årlig leje pr. person er forholdsvis høj for Domstolen (12 500 euro pr. person) og ikke vist i figur 14, fordi den kun er baseret på en enkelt bygning (T-bygningen), hvoraf en stor del aktuelt står tom. Domstolen vil ophøre med at leje bygningen i 2019 (jf. punkt 75).

86

Vi bemærkede, at den årlige leje pr. person varierer betydeligt mellem bygningerne. For Kommissionen i Bruxelles varierer den f.eks. mellem 4 800 euro og 19 500 euro, mens den i Luxembourg varierer mellem 9 400 euro og 14 500 euro. Som det fremgår af figur 15, følger den årlige leje pr. person for Kommissionens bygninger i Bruxelles til en vis grad kontorarealet pr. person.

Omkostningerne til opførelse og erhvervelse afhænger af bygningens type

87

Vi beregnede kvadratmeterpriserne for de samlede etagearealer i to store, nyligt afsluttede byggeprojekter, Rådets Europa-bygning i Bruxelles og ECB's hovedbygning i Frankfurt. Begge byggeprojekter omfattede en renovering af de eksisterende fredede historiske bygninger og skulle opfylde meget høje tekniske sikkerhedskrav. Begge bygninger er flagskibe, der står som nye vartegn i de respektive byer, og begge huser flere forskellige funktioner. Mens Europa-bygningens hovedfunktion er at danne ramme om EU-topmøder og huse nationale delegationer og formanden for Det Europæiske Råd, har ECB's hovedbygning flere forskellige funktioner med en højere andel af kontorarealer. Rådets bygning blev opført af staten, mens ECB varetog ledelsen af sit projekt internt med støtte fra en ekstern projektleder.

88

Prisen pr. kvadratmeter er 4 600 euro i ECB's hovedbygning og 4 000 euro i Europa-bygningen. Disse tal inkluderer ikke prisen for grundene. Rådet købte grunden til Europa-bygningen for et symbolsk beløb på 1 euro, hvorimod ECB betalte markedsprisen for sin grund.

89

Parlamentet købte i 2016 en almindelig kontorbygning (Martens-bygningen i Bruxelles) til en pris på 2 700 euro⁶⁸ pr. kvadratmeter. Parlamentet tog bygningen i brug i 2018 efter en nyindretning.

Konklusioner og anbefalinger

90

Vi konstaterede samlet set, at institutionerne forvalter deres udgifter til kontorlokaler effektivt. Bygningsstrategierne er imidlertid ikke altid formaliserede, og planlægningen er ikke optimal. Endvidere var finansieringsmekanismerne vedrørende de store byggeprojekter, som vi analyserede, ofte komplekse, hvilket i nogle tilfælde forringede budgetgennemsigtigheden. De fleste af disse projekter var ramt af forsinkelser og i nogle tilfælde betydelige meromkostninger. De fleste institutioners overvågning af og rapportering om deres bygningsportefølje er utilstrækkelig.

91

Institutionerne havde fastlagt deres bygningsstrategier i forskellige dokumenter. Nogle af disse var forældede eller endnu ikke formelt godkendt. Vi identificerede god praksis hos Kommissionen, der supplerer sin bygningsstrategi med en løbende ajourføring af behovsudviklingen sammenholdt med det kontorareal, der er til rådighed. Institutionerne overvejer ikke forskellige scenarier i planlægningen af deres ejendomsbehov (jf. punkt 10-13).

92

Selv om institutioner på samme sted ikke formelt har en fælles bygningsstrategi, anvender de de samme beslutningstagningsprincipper. Institutionerne baserer deres bygningsstrategier på deres mandat og deres organisatoriske behov. Af praktiske og økonomiske årsager sigter de mod at samle deres bygninger i et enkelt eller nogle få områder, de foretrækker at have et mindre antal store bygninger, og de foretrækker at eje frem for at leje (jf. punkt 14-19).

93

De institutioner, der ligger samme sted, har nedsat interinstitutionelle arbejdsgrupper, hvor de drøfter strategiske spørgsmål vedrørende deres ejendomsforvaltning. Dette samarbejde gav institutionerne mulighed for at dele, overtage eller fremleje ejendomme. Samarbejdet førte også til udformning af adskillige interinstitutionelle udbud med henblik på levering af varer og tjenester med relation til driften af bygningsporteføljerne (jf. punkt 20-22).

Anbefaling 1 - Institutionerne⁶⁹ bør ajourføre og formalisere deres bygningsstrategier og løbende ajourføre deres planlægningsdokumenter

Institutionerne bør definere deres primære beslutningstagningsprincipper i bygningsstrategier, som bør godkendes af ledelsen og afspejle den seneste udvikling i institutionernes mandat, politikker og målsætninger.

Institutionerne bør supplere deres bygningsstrategier med planlægning på mellemlangt sigt, som

• løbende bliver ajourført på basis af udviklingen i behovene for og tilgængeligheden af kontorlokaler
• indeholder en analyse af forskellige udviklingsmuligheder ("scenarieplanlægning").

Tidsramme for gennemførelsen: udgangen af 2020.

94

Institutionerne var begyndt at indføre New Ways of Working-tilgangen (NWoW). Nogle aspekter, f.eks. hjemmearbejdspladser og i nogle tilfælde særlige samarbejdsområder, er allerede blevet indført. Der forelå imidlertid ikke resultater af spørgeundersøgelser og vurderinger af gennemførte projekter, da revisionen fandt sted (jf. punkt 23-27).

Anbefaling 2 - Institutionerne bør evaluere New Ways of Working-projekterne

Institutionerne bør i) evaluere resultaterne af de gennemførte NWoW-projekter og ii) integrere resultaterne i de strategiske overvejelser om udviklingen i deres bygningsstrategier og personalepolitik.

Tidsramme for gennemførelsen: i) udgangen af 2019 og ii) udgangen af 2020.

95

Værtslandene tilbød institutionerne særligt fordelagtige vilkår for køb eller leje af kontorlokaler. De støttede også institutionerne i deres store byggeprojekter (jf. punkt 31-35).

96

Samlet set var beslutningerne om anskaffelse af kontorlokaler velfunderede (jf. punkt 36 og 37).

97

Til finansiering af de store byggeprojekter, som vi undersøgte, anvendte institutionerne komplekse mekanismer. Det betyder, at de ikke har direkte kontrol over de finansielle aspekter af projekterne. Det er almindelig praksis ved finansiering af byggeprojekter at bruge uudnyttede bevillinger fra andre budgetposter til at foretage forudbetalinger, men denne praksis forringer budgetgennemsigtigheden (jf. punkt 38-42).

Anbefaling 3 - Institutionerne bør skabe øget budgetgennemsigtighed i finansieringsmekanismerne til byggeprojekter

Med hensyn til finansiering af byggeprojekter bør institutionerne sigte mod større budgetgennemsigtighed og mindre kompleksitet. Dette kan f.eks. gøres ved at oplyse tilstrækkeligt om forskudsbetalinger vedrørende byggeprojekter på de relevante budgetposter under budgetproceduren.

Tidsramme for gennemførelsen: i forbindelse med projekter, der begynder efter udgangen af 2019.

98

Institutionerne har forskellige måder at forvalte deres store byggeprojekter på. Nogle uddelegerede byggeriet til staten, mens andre besluttede at lede projektet internt med ekstern støtte. Hovedparten af de nylige byggeprojekter, vi analyserede, var ramt af forsinkelser, der primært skyldtes uforudsete omstændigheder, som førte til projektændringer. Andre elementer bidrog dog også til forsinkelserne., f.eks. blev Rådets projekt vedrørende opførelsen af Europa-bygningen forsinket på grund af svagheder i de nationale myndigheders operationelle og administrative projektledelse. Da KAD II-projektet begyndte, manglede Parlamentet de nødvendige interne ressourcer og den fornødne ekspertise til at lede et sådant projekt. I to projekter resulterede forsinkelserne i meromkostninger (jf. punkt 44-54).

Anbefaling 4 - Institutionerne bør fastlægge hensigtsmæssige ledelsesprocedurer for store bygge- og renoveringsprojekter

Institutionerne bør fastlægge hensigtsmæssige ledelsesprocedurer for store bygge- og renoveringsprojekter baseret på risikovurderinger, hvilket kunne sikre den nødvendige administrative og operationelle projektopfølgning og sikre, at de finansielle omkostninger i forbindelse med forsinkelser minimeres.

Tidsramme for gennemførelsen: udgangen af 2019.

99

Institutionerne overvåger hvert aspekt af ejendomsporteføljen, f.eks. facilitetsforvaltning, arealfordeling, energiforbrug og finansielle, juridiske og regnskabsmæssige aspekter, ved hjælp af en række IT-systemer og værktøjer, men de overvåger ikke løbende indikatorer for at vurdere effektiviteten af deres ejendomsportefølje som led i deres forvaltning. Vi identificerede god praksis for overvågning og rapportering i ECB (jf. punkt 56-62).

100

Selv om de institutioner, der har bygninger i Bruxelles og Luxembourg, havde vedtaget en fælles interinstitutionel målekode, var der forskelle i deres definitioner af detaljerede arealkategorier, hvilket gjorde det vanskeligt at indsamle oplysninger med henblik på sammenligning af institutionerne. Forskelle i de IT-systemer, son institutionerne og Kommissionens to kontorer (OIB og OIL) anvender til arealforvaltning, forringer også oplysningernes sammenlignelighed. Den årlige rapportering om bygninger til budgetmyndighederne giver ikke mulighed for sammenligning, især fordi institutionerne anvender forskellige arealkategorier (jf. punkt 63-69).

101

De arealindikatorer, vi beregnede, viser, at udnyttelsen af kontorarealer er sammenlignelig mellem institutionerne (jf. punkt 72-79). Vi konstaterede, at den leje, institutionerne forhandlede på plads, generelt lå under markedsniveauet (jf. punkt 80-82). Vi konstaterede desuden, at den årlige leje pr. person varierer betydeligt mellem bygningerne (jf. punkt 83-86). De samlede omkostninger pr. kvadratmeter i to nyligt opførte flagskibsbygninger er højere end omkostningerne i en standardkontorbygning (jf. punkt 87-89).

Anbefaling 5 - Institutionerne bør sikre større ensartethed i dataene og forbedre overvågningen af bygningsporteføljen

Institutionerne bør:

1. udvikle indikatorer til overvågning af effektiviteten af deres bygningsportefølje som led i deres interne forvaltning og til dette formål udnytte deres IT-værktøjers potentiale bedre
2. vedtage en fælles metode til beregning og angivelse af etageareal og omkostningsindikatorer og regelmæssigt udveksle disse oplysninger med hinanden
3. blive enige om en fælles metode for rapportering af tallene i årsrapporten til budgetmyndighederne for at sikre, at de er sammenlignelige.

Tidsramme for gennemførelsen: udgangen af 2020.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 5. december 2018.

Akronymer og forkortelser

CPQBF: Comité de Préparation pour les Questions Budgétaires et Financières (interinstitutionelt forberedelsesudvalg for finansielle og budgetmæssige spørgsmål)

EACEA: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

ECB: Den Europæiske Centralbank

EIB: Den Europæiske Investeringsbank

EPSO: Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor

EU-Udenrigstjenesten: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

FTM: Den fælles tilsynsmekanisme

GISCO: Kommissionens geografiske informationssystem

OIB: Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles (Kommissionen)

OIL: Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg (Kommissionen)

OLAF: Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Ordliste

Brugsret: Retten til at bruge en bygning. Brugeren har flere rettigheder end under en lejekontrakt, men samtidig også flere forpligtelser i forbindelse med reparationsarbejde. De fleste skatter opkræves hos brugeren og ikke hos ejeren. Betalingen for brugsretten er generelt lavere end lejen for den samme bygning.

Bruttoareal: Defineres som bruttoetagearealet (Brutto-Grundfläche) i henhold til DIN-277, den interinstitutionelle målekode vedtaget af EU-institutionerne i 2009 og Kommissionens målekode (begge baseret på DIN-277). Det angiver yderkanten af de bygningsdele, der afgrænser bygningen, herunder beklædning, målt i grundplan.

DIN-277: Standard udviklet af det tyske standardiseringsinstitut. Den fastlægger reglerne for måling af bygningers areal og klassificeringen af arealerne.

Ejendomsskat: En skat på fast ejendom, der opkræves hos indehaveren af retten til ejendommen (dvs. ejer, brugsretsindehaver, forpagter).

Forpagtningsaftale: En ret til at råde over en grund eller en bygning mod en leje og i en fastsat periode (under belgisk lov ikke under 27 år og højst 99 år). Ejeren har praktisk taget ingen forpligtelse til at reparere eller vedligeholde bygningen. Aftalen kan suppleres med en købsoption, der, når den udnyttes, giver fuld ejendomsret.

Lejeindeksering: Periodisk justering af huslejeniveauet på basis af ændringer i en prisindikator (f.eks. inflationssatsen eller byggeomkostningsindekset).

Nettoareal: Det samlede etageareal, bygningens bruger reelt kan anvende, fraregnet alle bygningsdele.

NWoW - New Ways of Working: En ny tilgang, der sigter mod at forandre kontormiljøet ved at indrette særlige samarbejdsområder på arbejdspladsen i kombination med en mere fleksibel arbejdskultur.

Nyindretning: Indretningsarbejde i en bygning, der i øvrigt er færdiggjort, med henblik på at opfylde institutionernes regler og behov.

Ordning for køb med betalingshenstand: Sætter Kommissionen i stand til at købe en bygning og betale prisen over flere år (almindeligvis 27 år). Ejendomsretten overgår til Kommissionen på købsdagen.

Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter: Et bilag til traktaterne, der giver EU visse privilegier, herunder skattefrihed.

Tinglysningsafgift: En afgift, der opkræves for registrering af notarialdokumenter i ejendomsregistret. Den opkræves hos indehaveren af retten til ejendommen (dvs. ejer, brugsretsindehaver, forpagter).

Årsrapport om bygninger: (Jf. finansforordningens artikel 203, stk. 5): Detaljeret rapport om institutionernes bygningspolitik, som de hvert år indsender til budgetmyndighederne.

Slutnoter

¹ Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, EU-Udenrigstjenesten og udvalgene (Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg).

² ECB og EIB er ikke medtaget i denne analyse, fordi disse institutioners årsregnskab ikke indeholder oplysninger om budgetudgifter til bygninger.

³ Samlet nettoareal over jordniveau; ECB ikke medtaget.

⁴ Kilde: "Comparaison des coûts entre les Institutions dans le domaine immobilier", CPQBF, juni 2005. ECB er ikke medtaget i rapporten.

⁵ "Kontorarealer" omfatter kontorer og tilknyttede arealer som f.eks. gange, elevatorer, toiletter, kantiner, restauranter osv.

⁶ Det samlede nettoareal over jordniveau.

⁷ En fuldstændig liste og et kort over de bygninger, der benyttes af EU-institutionerne, findes på Kommissionens websted: Den Europæiske Unions officielle vejviser (http://europa.eu/whoiswho/public/index.cfm?fuseaction=idea.hierarchy&nodeID=10).

⁸ Præsidiets afgørelse af 24. marts 2010: "Property needs and medium-term building policy of the European Parliament".

⁹ Offentlig høring i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg: "The cost-efficiency of the EU Buildings policy" af 18. november 2013.

¹⁰ KOM(2007) 501 endelig af 5. september 2007: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om politikken for husning af Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles og Luxembourg.

¹¹ Management report 2017, Annex 5 - Report to the Budgetary Authority: "Updated Plan of Investment in Buildings 2017-2022".

¹² Nogle af principperne anvendes, selv om de ikke er angivet i de dokumenter, der beskriver institutionernes bygningsstrategi.

¹³ Kommissionens lagerbygning på Chaussée de Vilvorde, 140-142, Neder-Over-Heembeek (Bruxelles) er ikke vist på kortet.

¹⁴ Baseret på det samlede nettoareal over jordniveau.

¹⁵ Institutionerne betragter langtidslejemål med købsoption (forpagtning) som ejerskab, selv om de i de fleste tilfælde endnu ikke har benyttet sig af købsmuligheden.

¹⁶ Kilde: "Comparaison des coûts entre les Institutions dans le domaine immobilier", CPQBF, juni 2005, og oplysninger fra ECB.

¹⁷ Inter-Institutional Infrastructure, Logistics and Internal Services Working Group i Bruxelles og Groupe Interinstitutionnel de Coordination Immobilière à Luxembourg i Luxembourg.

¹⁸ F.eks. den interinstitutionelle lagerbygning i udkanten af Bruxelles, som Kommissionen og Rådet deler.

¹⁹ Da Kommissionen f.eks. forlod SDME-bygningen i Bruxelles, lykkedes det Parlamentet at forhandle sig til en bedre pris for bygningen med henblik på at dække sit ekstra behov. EU-Udenrigstjenesten forhandler i øjeblikket om SCAN-bygningerne, som Kommissionen også har forladt. Parlamentet overtog lejemålet for GEOS-bygningen i Luxembourg fra Domstolen og overdrog lejemålet for sin tidligere bygning (President) til EIB. Domstolen har i perioder fremlejet ledige lokaler til EIB, Revisionsretten og Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

²⁰ NWoW kræver, at der udvikles særlige værktøjer på tre hovedområder: Personalepolitik/organisationskultur (herunder en aktivitetsbaseret tilgang, en politik for hjemmearbejdspladser og en ordning for medarbejderbedømmelse), informations- og kommunikationsteknologi (papirløs, driftssikker IT-infrastruktur) og arbejdspladsindretning (stillerum, samarbejdsområder, kontoropdeling osv.).

²¹ Dette betyder, at medarbejderne kan vælge skiftevis at arbejde faste perioder hjemmefra og på kontoret, hvis det er muligt.

²² MO15, MERO og CSM1.

²³ Drosbach og Euroforum.

²⁴ Martens og KAD.

²⁵ Artikel 3 i protokollen (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (TEUF).

²⁶ Skattefritagelse i form af eftergivelse eller tilbagebetaling.

²⁷ Staten har forkøbsret til bygningerne.

²⁸ Baseret på tekniske undersøgelser fra 2013, som viste, at forekomsten af asbest i bygningen udgjorde en højere risiko end tidligere antaget.

²⁹ Grossmarkthalle, Frankfurts tidligere engrosmarkedshal, der er et fredet historisk monument opført i 1928.

³⁰ KAD II, Martens og SQM.

³¹ MERO, MO15, PLB3, L15, ORBN, ARIA, LACC, JMO II og Drosbach D.

³² ORBN, JMO II og Drosbach D.

³³ Artikel 134, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

³⁴ Ifølge artikel 121 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen vedrører aftaler om fast ejendom køb, tinglyst langtidslejemål, brugsret samt leasing eller leje med eller uden forkøbsret af byggegrunde, eksisterende bygninger eller andre former for fast ejendom.

³⁵ I forbindelse med ORBAN-bygningen blev fravigelsen yderligere begrundet med, at der var et påtrængende behov for kontorlokaler. Dette behov opstod, fordi forhandlingerne om den oprindelig valgte bygning ikke kunne afsluttes.

³⁶ Jf. artikel 179, stk. 3, i den finansforordning, der fandt anvendelse indtil udgangen af 2012, og artikel 203, stk. 5, i den finansforordning, der fandt anvendelse fra januar 2013.

³⁷ Finansforordningens artikel 203, stk. 8. Denne forordning finder ikke anvendelse på ECB.

³⁸ Den detaljerede konvention blev underskrevet i marts 2008. Der blev betalt i alt 235 millioner euro i perioden indtil 31. december 2010.

³⁹ Intern revisionsrapport "Acquisition du Résidence Palace" af 8. juni 2011.

⁴⁰ CJ4 (2001-2008) Renovering af Palais-bygningen og fjerde udvidelse af Domstolens bygninger (ringbygningen, forbindelsesgangen, tårn A og tårn B), CJ8 (2006-2013) Renovering og modernisering af anneksbygningerne (Erasmus = anneks A, Thomas More = anneks B og anneks C) og CJ9 (2013-igangværende) Opførelse af en femte udvidelse i form af et tredje tårn.

⁴¹ Projektets fulde tidslinje kan ses på Rådets websted (http://www.consilium.europa.eu/da/contact/address/council-buildings/europa-building/timeline-europa-building/).

⁴² Konventionen forudså en mulighed for en mindelig aftale om den endelige pris for projektet på basis af dokumentation fra staten, der var analyseret og godkendt af Rådet. Dette gav Rådet mulighed for at forhandle prisen, der derefter blev endeligt vedtaget og frigjort for alle tidligere, aktuelle og fremtidige forpligtelser.

⁴³ De fleste af disse ændringer skyldtes Det Europæiske Råds nye struktur og oprettelsen af en formandspost med særlige beføjelser til at repræsentere Unionen over for tredjelande - begge dele en konsekvens af Lissabontraktaten. Der opstod også væsentlige forsinkelser som følge af en appel til Den Europæiske Unions Ret indgivet af en af de afviste konkurrenter i tildelingsproceduren, opdagelsen af betydelig jordforurening og øgede krav til sikkerheden.

⁴⁴ I 2005-priser for selve byggeriet.

⁴⁵ I 2012-priser for selve byggeriet, eksklusive arkitekthonorarer, projektudvikling og omkostninger til en eventuel modernisering af den nuværende KAD-bygning.

⁴⁶ Dette skøn er baseret på Kommissionens sidst kendte tidsplan for fraflytning af lejede bygninger og flytning af personale til JMO II.

⁴⁷ Baseret på Kommissionens hypotese fra 2013, som blev udarbejdet, da rammeaftalen med de luxembourgske myndigheder blev underskrevet.

⁴⁸ Rapporten GPI 480 giver f.eks. et øjebliksbillede af etagearealet i samtlige bygninger på de enkelte lokaliteter, fordelt på kontorarealer/særlige arealer/faciliteter.

⁴⁹ Definitionerne er angivet i "Measuring Code applicable to Commission buildings in Brussels".

⁵⁰ Selv om ECB ikke er part i denne aftale, anvender den de samme standarder.

⁵¹ Rådet medtager f.eks. små mødelokaler i den laveste underkategori af kontorarealer, men det gør de øvrige EU-institutioner (Kommissionen, Parlamentet og Domstolen) ikke.

⁵² Rådet, Domstolen og Kommissionen (OIL).

⁵³ Årsrapport om bygninger i henhold til finansforordningens artikel 203, stk. 3 (gælder ikke for ECB).

⁵⁴ Rådets, Kommissionens og Domstolens årsrapporter om bygninger er offentlige dokumenter.

⁵⁵ Pressemeddelelse om det 2975. møde i Rådet for Den Europæiske Union (Økonomiske og Finansielle Anliggender (Budget)) i Bruxelles den 18. november 2009, s. 15 (http://europa.eu/rapid/press-release_PRES-09-333_en.htm).

⁵⁶ "Consolidated information on buildings provided by the European institutions with the Draft Budget 2011", 20. maj 2010.

⁵⁷ Inklusive tal fra Revisionsretten, EU-Udenrigstjenesten, udvalgene og EIB.

⁵⁸ Palais-komplekset (ringbygningen, tårn A, tårn B og forbindelsesgangen) og anneksbygninger (Erasmus, Thomas More, anneks C).

⁵⁹ For ECB's vedkommende skyldes forskellen mellem forholdet baseret på antallet af indrettede arbejdspladser (12 m² pr. person) og forholdet baseret på antallet af benyttede arbejdspladser (16 m² pr. person), at bufferarealet ved udgangen af 2016 udgjorde 18 % af de indrettede arbejdspladser.

⁶⁰ OIB's årlige forvaltningsplan for 2017. OIB angiver ikke, om målet omfatter ledige kontorer og bufferareal.

⁶¹ B-28, CSM1, L-15, J-54 og MO-59.

⁶² Kilde: JLL's markedsanalyse af kontorudlejningsmarkedet for 4. kvartal 2016.

⁶³ MERO, MO15, PLB3, L15 og ORBN.

⁶⁴ SQM.

⁶⁵ ARIA, LACC og Drosbach D.

⁶⁶ Rådet lejer ikke nogen kontorbygninger.

⁶⁷ Bygninger med over 20 % kontorarealer.

⁶⁸ Inklusive omkostninger til opførelse og nyindretning; eksklusive prisen for grunden.

⁶⁹ Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og ECB.

⁷⁰ Et bufferareal er ekstra plads, der er sat af for at sikre en vis fleksibilitet. Det anvendes ved flytninger, renoveringer, uforudsete mindre stigninger i antallet af medarbejdere osv.

⁷¹ I juli 2014 fremlagde Revisionsretten en analyse af de potentielle besparelser i EU-budgettet, hvis Europa-Parlamentet samlede sine aktiviteter i Bruxelles (www.eca.europa.eu).

⁷² Enten totalen for alle bygninger i en institutions portefølje eller totalen for alle institutionerne samlet.

⁷³ Kilde: JLL Office Market Report Luxembourg, 4. kvartal 2015.

⁷⁴ Kilde: JLL Office Market Report Luxembourg, 4. kvartal 2015.

⁷⁵ Den lejen for kontorarealerne, der er angivet i kontrakten.

⁷⁶ Brugsret - Retten til at bruge en bygning. Brugeren (brugsretsindehaveren) har flere rettigheder end under en lejekontrakt, men samtidig også flere forpligtelser i forbindelse med reparationsarbejde. De fleste skatter er brugerens ansvar - ikke ejerens. Betalingen for brugsretten (brugslejen) er generelt lavere end lejen for den samme bygning.

⁷⁷ Forpagtningsaftale - Retten til at råde over en grund eller en bygning mod en leje og i en fastsat periode (under belgisk lov ikke under 27 år og højst 99 år). Ejeren har praktisk taget ingen forpligtelse til at reparere eller vedligeholde bygningen. Den kan suppleres med en købsoption, der, når den udnyttes, giver fuld ejendomsret.

⁷⁸ I praksis vil prisen pr. kvadratmeter i lejekontrakter oftest være højere for kontorarealer end for f.eks. arkiver og andre tilknyttede arealer. Prisen for parkering fastsættes typisk pr. enhed.

⁷⁹ Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Den Europæiske Centralbank.

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	6.6.2017
Udkastet til beretning officielt sendt til de reviderede enheder	19.7.2018
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	5.12.2018
Officielle svar modtaget på alle sprog	Parlamentet: 23.11.2018 Rådet: 15.11.2018 Kommissionen: 30.11.2018 Domstolen: 18.12.2018 Centralbanken: 27.11.2018

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er finansiering og forvaltning af EU. Revisionsarbejdet blev ledet af Jan Gregor, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Werner Vlasselaer og attaché Bernard Moya, ledende administrator Bertrand Albugues, opgaveansvarlig Jana Janečková, tidligere opgaveansvarlig Luis Rosa og revisorerne Cristina Jianu, Wiktor Szymczak og Andreas Duerrwanger.

Fra venstre til højre: Werner Vlasselaer, Bernard Moya, Andreas Duerrwanger, Jana Janečková, Jan Gregor, Wiktor Szymczak.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-1588-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/61282	QJ-AB-18-033-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-1596-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/005463	QJ-AB-18-033-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.