EU's støtte til grænseoverskridende samarbejde med nabolande Støtten er værdifuld, men gennemførelsen begyndte meget sent, og koordineringsproblemerne skal løses

Resumé

I Grænseoverskridende samarbejde er et centralt element i den europæiske naboskabspolitik, som omfatter 16 lande langs EU's ydre grænse. Indtil for nylig var det også et af de meget få områder for samarbejde mellem EU og Rusland. Kommissionen oprettede i perioden 2014-2020 15 fælles programmer med nabolande (ENI CBC-programmer - programmer for grænseoverskridende samarbejde under det europæiske naboskabsinstrument). Disse programmer skal med et samlet EU-bidrag på næsten en milliard euro være til gavn for både medlemsstaterne og de nabolande, som de direkte deler en land- eller søgrænse med.

II Vi udførte vores revision på et tidspunkt, hvor programmerne for 2014-2020 nærmede sig afslutningen på deres gennemførelse. Denne beretning vil give input til brug i forbindelse med etableringen af de foreslåede programmer for finansieringsperioden 2021-2027.

III Vores mål var at fastslå, om programmerne har været effektive med hensyn til at styrke det territoriale samarbejde på tværs af EU's ydre grænser. For at besvare dette overordnede revisionsspørgsmål undersøgte vi:

• om programmerne var rettet mod klart identificerede behov og prioriteter, som var fælles for regionerne langs EU's ydre grænser, og supplerede andre EU-finansierede programmer
• om projekterne er udvalgt og gennemført på en effektiv og produktiv måde
• om Kommissionen og forvaltningsmyndighederne gjorde effektiv brug af overvågnings- og evalueringsmekanismer og indhøstede erfaringer med henblik på at styrke forvaltningen af grænseoverskridende programmer i finansieringsperioden 2021-2027.

IV Vi konstaterede, at programmerne fokuserede på relevante behov, men at deres komplementaritet med andre EU-finansierede programmer var utilstrækkelig, og at inddragelsen af EU's delegationer i nabolandene kunne forbedres yderligere. Projekterne blev med få undtagelser udvalgt og gennemført effektivt og produktivt. Vi konstaterede imidlertid svagheder i programmernes ramme for resultatovervågning med hensyn til aggregering af resultater og rapportering om bæredygtigheden af fordele efter projektafslutning. Det er med programmerne lykkedes at opnå en afbalanceret fordeling af projektdeltagere fra EU og nabolandene. Der er indført sikkerhedsforanstaltninger for at mindske risikoen for svig, men programmerne kan imidlertid ikke effektivt anvende det IT-værktøj til indberetning af svig, som Kommissionen anbefaler, eftersom de deltagende tredjelande ikke har adgang til værktøjet.

V Vi konkluderer, at programmerne for 2014-2020 har ydet relevant og værdifuld støtte til regionerne på begge sider af EU's ydre grænser. Programmerne led imidlertid under betydelige forsinkelser for så vidt angår påbegyndelsen af deres gennemførelse og var stadig i gang under vores revision. Det var derfor for tidligt at vurdere deres samlede effektivitet. De retlige rammer for programmerne for 2021-2027 bygger på indhøstede erfaringer. De indførte ændringer har potentiale til at lette påbegyndelsen af programmernes gennemførelse. De indebærer imidlertid yderligere risici og mindsker Kommissionens tilsyn med store infrastrukturprojekter, som kan være af strategisk betydning i forbindelserne med partnerlandene.

VI Det grænseoverskridende samarbejde med nabolandene kan blive vanskeligt i fremtiden: Som del af en bredere reaktion på Ruslands invasion af Ukraine har Kommissionen suspenderet finansieringsaftalerne for programmer med Rusland og Belarus. Invasionen har også rejst alvorlig tvivl om halvdelen af de foreslåede programmer for finansieringsperioden 2021-2027. I syd tilbyder programmet for Middelhavsområdet stadig et forum for dialog og samarbejde mellem de deltagende lande. Antallet af fælles projekter mellem israelske og arabiske deltagere er dog fortsat lavt, selv om sådanne projekters blotte eksistens kan betragtes som en succes i sig selv.

VII Som følge af vores revision anbefaler vi, at Kommissionen:

• forbedrer koordineringen mellem programmer med en delvis geografisk overlapning
• styrker inddragelsen af EU-delegationerne
• tilpasser IT-værktøjet til indberetning af svig
• yder vejledning om overvågning af bæredygtighed efter projektafslutning
• hører alle relevante tjenestegrene i forbindelse med store infrastrukturprojekter
• øger anvendelsen af fælles indikatorer.

Indledning

Grænseoverskridende samarbejde med nabolande

01 Grænseoverskridende samarbejde er et centralt element i den europæiske naboskabspolitik, som omfatter 16 lande langs EU's ydre grænse (jf. kortet i bilag I). Indtil for nylig var det også et af de meget få områder for samarbejde og løbende dialog mellem EU og Rusland. Programmerne for grænseoverskridende samarbejde (CBC-programmerne) under det europæiske naboskabsinstrument (ENI)¹ har til formål at gavne både medlemsstaterne og de nabolande, som de direkte deler en land- eller søgrænse med. I finansieringsperioden 2014-2020 havde ENI CBC-programmerne tre strategiske mål²:

• at fremme økonomisk og social udvikling i regionerne på begge sider af de fælles grænser
• at tackle fælles udfordringer inden for miljø, folkesundhed, sikkerhed og sikring
• at fremme bedre betingelser og foranstaltninger for at sikre mobilitet for personer, varer og kapital.

02 I perioden 2014-2020 oprettede Kommissionen 15 CBC-programmer (samt et projekt til finansiering af teknisk støtte), som samler finansiering på næsten en milliard euro i alt fra ENI og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Programmerne bidrager samtidig til EU's eksterne og regionale politikker³. Af de 15 programmer dækker syv samarbejdet med Rusland, seks de østlige nabolande, og de to resterende programmer dækker de sydlige nabolande. Figur 1 indeholder en oversigt over de enkelte programmer og viser de beløb, de er tildelt.

03 De fleste af de EU-finansieringsprogrammer, som støttede samarbejde med Rusland, blev suspenderet som reaktion på den ulovlige indlemmelse af Krim i 2014⁴. ENI CBC-programmerne forblev en undtagelse indtil begyndelsen af marts 2022, da EU suspenderede finansieringsaftalerne med Rusland og Belarus, som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

Forvaltningsordninger

04 Kommissionens gennemførelsesforordning om ENI CBC-programmer⁵ definerer roller og opgaver for alle programorganer. ENI CBC-programmerne gennemføres enten gennem projekter udvalgt ved indkaldelser af forslag eller gennem store infrastrukturprojekter udvalgt ved direkte tildeling. De fælles overvågningsudvalg er ansvarlige for at udvælge projekter og overvåge deres resultater. De inddrager nationale, regionale og lokale myndigheder (fra medlemsstater og tredjelande), og Europa-Kommissionen kan deltage som observatør. Forvaltningsmyndighederne, som udpeges af medlemsstaterne, rapporterer til Kommissionen og gennemfører ENI CBC-programmerne i overensstemmelse med princippet om "delt forvaltning", herunder for projekter, der gennemføres uden for EU (som Kommissionen typisk vil gennemføre direkte). Regionalrådet i Sydkarelen i Finland fungerer f.eks. som forvaltningsmyndighed for programmet for Sydøstfinland og Rusland. Dette ansvar kommer for de fleste forvaltningsmyndigheder oven i ansvaret for at forvalte andre af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Figur 2 viser programorganerne i et standard CBC-program og beskriver deres roller.

05 Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) er ansvarligt for den overordnede forvaltning af ENI-finansieringen. Det samarbejder med andre af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for tematiske politikker samt med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne. GD NEAR forvaltede ENI CBC-programmerne indtil udgangen af 2019. Den 1. januar 2020 blev de overført til Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO)⁶. Ud over de nyligt overførte ENI CBC-programmer var GD REGIO også ansvarligt for de transnationale programmer for Østersøområdet og Donauområdet (begge delvis finansieret af ENI) og for CBC-programmerne under instrumentet til førtiltrædelsesbistand.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

06 Formålet med denne revision var at fastslå, om ENI CBC-programmerne har været effektive med hensyn til at styrke det territoriale samarbejde på tværs af EU's ydre grænser. For at besvare dette overordnede revisionsspørgsmål søgte vi svar på tre underspørgsmål:

1. Var ENI CBC-programmerne rettet mod klart identificerede behov og prioriteter, som var fælles for regionerne langs EU's ydre grænser, og supplerede de andre EU-finansierede programmer?
2. Er ENI CBC-projekterne blevet udvalgt og gennemført på en effektiv og produktiv måde?
3. Har Kommissionen og forvaltningsmyndighederne gjort effektiv brug af overvågnings- og evalueringsmekanismer og indhøstede erfaringer med henblik på at styrke forvaltningen af de CBC-programmer (Interreg NEXT), der er foreslået for finansieringsperioden 2021-2027?

07 Revisionen fokuserede på ENI CBC-programmer, som nærmer sig afslutningen af deres gennemførelse (med en lovbestemt frist for afslutning af aktiviteterne den 31. december 2023), med henblik på at give input i forbindelse med oprettelsen af de programmer, der foreslås til finansieringsperioden 2021-2027. Vi vurderede de største programmer for perioden 2014-2020 i de nordlige, østlige og sydlige regioner, idet vi ønskede at opnå en god finansiel og geografisk dækning. Disse tre programmer tegner sig tilsammen for ca. 44 % af den samlede ENI CBC-finansiering, der er planlagt for perioden 2014-2020 (jf. figur 3):

• Sydøstfinland-Rusland (SEFR), forvaltningsmyndighed i Lappeenranta
• Polen-Belarus-Ukraine (PL-BY-UA), forvaltningsmyndighed i Warszawa
• Middelhavsområdet (MED), forvaltningsmyndighed i Cagliari (Sardinien).

08 Vi analyserede de dokumenter, som Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde fremsendt til os vedrørende udvikling, gennemførelse og overvågning af ENI CBC-programmerne for 2014-2020 og vedrørende de erfaringer, der kunne anvendes i forbindelse med de kommende CBC-programmer for 2021-2027. Vi talte desuden med repræsentanter for forskellige tjenestegrene i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, TESIM (et projekt for teknisk bistand til ENI CBC-programmer) og Interact-programmet (teknisk bistand til EU's interne Interregprogrammer) og EU's delegationer i Jordan, Libanon, Rusland, Ukraine og Tunesien.

09 I oktober-november 2021 aflagde vi besøg på stedet i Finland, Polen, Rusland og Ukraine. Vi erstattede besøget i Sardinien (planlagt til december 2021) med videomøder på grund af covid-19-pandemien. Vi mødtes med forvaltningsmyndigheder og andre programorganer og med repræsentanter for de 15 projekter, som vi undersøgte i detaljer (fem projekter fra hvert af de tre programmer, jf. bilag III). Vi udvalgte disse projekter under hensyntagen til deres væsentlighed, dækning af forskellige tematiske mål og fremskridt med gennemførelsen. Vores vurdering af disse projekter er sammenfattet i bilag IV.

10 Ud over grænseoverskridende programmer med nabolande findes der grænseoverskridende programmer mellem EU's medlemsstater og også med førtiltrædelseslande. Vi dækkede ikke disse programmer i denne revision, da de har forskellige retsgrundlag og karakteristikker og er blevet evalueret for nylig:

• I EU er grænseoverskridende samarbejde en del af en bredere politisk ramme for europæisk territorialt samarbejde, almindeligt kendt som Interreg. EFRU har afsat ca. 10,1 milliard euro til territorialt samarbejde. Vi har for nylig offentliggjort en særberetning om grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i EU⁷.
• Instrumentet til førtiltrædelsesbistand finansierer ikke blot grænseoverskridende programmer langs EU's ydre grænser (f.eks. Kroatien/Serbien), men også blandt førtiltrædelseslandene selv (f.eks. Serbien/Montenegro). Kommissionen har for nylig vurderet⁸ resultaterne af CBC-programmerne i førtiltrædelseslandene.

11 Vi anerkender, at Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, som blev hjulpet på vej af Belarus, har haft en stor indvirkning på alle de ENI CBC-programmer, som omfatter Rusland, Belarus, Ukraine eller Moldova, og på de underliggende projekters bæredygtighed. Vores vurdering af projekter finansieret under programmerne for SEFR og PL-BY-UA afspejler situationen ved udgangen af 2021, altså før invasionen, hvor vi afsluttede feltarbejdsfasen af denne revision. Vi sammenfatter den seneste udvikling, der fandt sted efter revisionen i februar-juni 2022, i punkt 85-88.

Bemærkninger

ENI CBC-programmerne var rettet mod relevante behov, men deres komplementaritet med andre EU-finansierede programmer var utilstrækkelig, og de blev påbegyndt med betydelig forsinkelse

12 I dette afsnit ser vi på, om ENI CBC-programmerne:

1. identificerede prioriteter, der tackler fælles udfordringer i grænseregionerne, og inddrog relevante interessenter
2. fastlagde, hvordan de ville supplere andre EU-finansierede programmer og blive koordineret med disse
3. blev oprettet rettidigt for at lette påbegyndelsen af projekternes gennemførelse.

Programmerne identificerede prioriteter, der modsvarede fælles udfordringer i grænseregionerne, og blev udviklet på et deltagelsesbaseret grundlag

Reaktion på grænseregionernes udfordringer

13 De fælles operationelle programmer, der udarbejdes af EU's medlemsstater og partnerlande, er centrale dokumenter, der fastlægger rammen og prioriteterne for de enkelte ENI CBC-programmer. I juni 2015 forelagde forvaltningsmyndighederne for de tre programmer, vi vurderede i detaljer, de fælles operationelle programmer for Kommissionen. De omfattede en detaljeret analyse af de udfordringer, som grænseregionerne står over for, samt de potentielle muligheder for øget samarbejde mellem disse regioner.

14 Kommissionen analyserede udkastene til de enkelte fælles operationelle programmer, navnlig for at vurdere, om de var i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen om ENI CBC-programmerne⁹, og svarede forvaltningsmyndighederne med detaljerede bemærkninger. På nær ét omstridt spørgsmål med betydning for de bilaterale forbindelser med Rusland (beskrevet i punkt 80) afgav Kommissionens generaldirektorater og EU-Udenrigstjenesten positive udtalelser og anbefalede kun mindre ændringer af de fælles operationelle programmer.

15 Hvert af de tre fælles operationelle programmer, vi vurderede, omfattede fire tematiske mål. Dette er det størst mulige antal af de 11, der er fastsat i EU's programmeringsdokument¹⁰. Valget af disse mål afspejler den konsensus, der blev opnået blandt de deltagende lande. Vi konstaterede, at de tematiske mål var i overensstemmelse med analysen af regionernes svagheder og udfordringer i de fælles operationelle programmer. Figur 4 viser de tematiske mål udvalgt af de 15 ENI CBC-programmer og de tildelte midler. Ingen af programmerne valgte tematisk mål 9 om fremme af og samarbejde om bæredygtig energi og energisikkerhed eller tematisk mål 11 om andre områder.

16 Kommissionen havde for den foregående finansieringsperiode (2007-2013) anført 26 eksempler på mål udelukkende til oplysende formål¹¹, hvilket betød, at programmerne frit kunne udforme andre mål. Kommissionens efterfølgende evaluering konstaterede, at disse programmer manglede fokus og anbefalede, at deres strategiske fokus blev forbedret for at maksimere deres effekt¹². Selv om programmerne for 2014-2020 højst kunne vælge fire af de 11 forudfastsatte tematiske mål, var deres tematiske dækning fortsat meget bred og spændte fra kulturarv til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Dette mindskede igen sammenligneligheden mellem de enkelte programmer og gjorde det vanskeligere at overvåge resultaterne på et overordnet politisk plan (jf. punkt 60-71).

17 For finansieringsperioden 2021-2027 har Kommissionen besluttet at strømline programmernes anvendelsesområde yderligere ved at fastsætte fem politiske målsætninger¹³, som er fælles for alle programmer, og yderligere to specifikke målsætninger for Interregprogrammerne¹⁴.

De nationale og regionale myndigheders bidrag til at afdække behov og prioriteter

18 Hvert program skulle forberedes "efter fælles aftale mellem alle de deltagende lande"¹⁵. For så vidt angår programmerne for PL-BY-UA og SEFR var de nationale og regionale myndigheder stærkt involveret i at afdække behov og prioriteter via deres engagement i de fælles programmeringsudvalg, som udarbejdede de oprindelige fælles operationelle programmer mellem 2013 og 2015. Med hensyn til SEFR-programmet bidrog det forhold, at Sydkarelens regionalråd fik til opgave at være forvaltningsmyndighed, også til at give programmet en stærk regional dimension og inddrage lokale interessenter i programmeringen. De 13 deltagende lande i MED-programmet, som dækker 112 regioner, var derimod repræsenteret af nationale centrale myndigheder (ledsaget af regionale repræsentanter fra fire lande).

19 Desuden skulle hvert program samfinansiere mindst 10 % af EU's bidrag. I den forbindelse kunne kilde, størrelse og fordeling fastsættes frit¹⁶. EU's bidrag til alle programmer udgjorde ca. 950 millioner euro. Det blev suppleret med 270 millioner euro fra andre kilder, hvilket bragte den samlede finansiering, der var til rådighed for ENI CBC-programmer, op på 1,2 milliarder euro. Figur 5 viser programmernes finansieringskilder.

20 I nogle tilfælde fandt de deltagende lande det vigtigt at øge samfinansieringen af programmerne med nationale midler oven i de obligatoriske 10 %. Finland og Rusland bidrog f.eks. hver især med ca. 25 % af SEFR-programmets finansiering, og EU dækkede de resterende 50 %. Dette understregede de deltagende landes stærke ejerskab til programmet. I andre tilfælde blev samfinansieringen udelukkende båret af projektstøttemodtagere. Figur 6 viser finansieringskilder pr. ENI CBC-program.

21 Kommissionens efterfølgende evaluering af programmerne for 2007-2013 anbefalede at øge den nationale samfinansiering for at opnå et mere balanceret partnerskab med andre nabolande¹⁷. Kommissionen har imidlertid ikke fremmet højere bidrag fra partnerlande i naboskabsområdet, f.eks. i forbindelse med informationsseminarer i begyndelsen af finansieringsperioden 2021-2027.

Civilsamfundets bidrag til at afdække behov og prioriteter

22 Repræsentanterne for civilsamfundet blev hørt om forberedelsen af de tre programmer. Hver af de tre forvaltningsmyndigheder afholdt med bistand fra afdelingskontorer i partnerlandene offentlige høringer om programmernes behov og prioriteter. Disse tiltrak et stort antal deltagere, herunder repræsentanter for civilsamfundet og NGO'er, lokale og regionale beslutningstagere og SMV'er. Disse høringer var nyttige med hensyn til at fremme lokalt ejerskab til programmerne og sikre deres relevans og sammenhæng med regionernes udviklingsstrategier.

ENI CBC-programmerne beskrev, hvordan de ville supplere andre EU-programmer og -strategier, men den operationelle koordinering var ikke tilstrækkelig

Sammenhæng og komplementaritet med andre EU-programmer og makroregionale strategier

23 Hvert af de tre undersøgte fælles operationelle programmer anerkendte behovet for god koordinering og sammenhæng med andre EU-politikker, -programmer og -strategier, som de overlapper i geografisk og tematisk henseende. Kommissionen bestræbte sig på at undgå dobbeltfinansiering af projekter og identificere mulige synergier. Derfor fremsatte Kommissionen i forbindelse med sin gennemgang af udkastene til de fælles operationelle programmer (jf. punkt 13) en henstilling til forvaltningsmyndighederne om yderligere at beskrive koordineringen mellem programmet og andre initiativer og om at rådføre sig uformelt med Kommissionen om udvalgte projekter, inden der blev ydet tilskud.

24 Forvaltningsmyndighederne i Polen og Sardinien tog hensyn til disse anbefalinger og fremsendte ved afslutningen af hver forslagsindkaldelse, før der blev indgået kontrakter om projekter, listerne over de projekter, deres respektive fælles overvågningsudvalg havde udvalgt, til Kommissionen. Forvaltningsmyndighederne og de fælles overvågningsudvalg tog i videst muligt omfang hensyn til Kommissionens og EU-delegationernes bemærkninger til de enkelte projekter. SEFR-programmet indledte derimod ikke en sådan uformel koordineringsmekanisme med Kommissionen eller andre EU-programmer.

25 MED-programmet, som har det bredeste geografiske anvendelsesområde (det dækker syv EU-medlemsstater og seks partnerlande i Middelhavsområdet¹⁸), overlapper med en lang række initiativer i Middelhavsområdet. Det er enestående, idet dets projekter i modsætning til andre (hovedsagelig bilaterale) ENI CBC-programmer samler deltagere fra fire eller fem lande og nogle gange endnu flere. I den henseende ligner MED-projekterne under ENI CBC-programmerne i høj grad regionalprogrammerne under ENI¹⁹. Det fælles operationelle program indeholder en række tabeller, der sammenfatter MED-programmets sammenhæng med andre af EU's bilaterale programmer med individuelle lande i det sydlige Middelhavsområde. Disse tabeller henviser imidlertid ikke til de regionale programmer under ENI, hvilket kan resultere i forspildte muligheder for at udnytte komplementariteter.

26 De tre operationelle programmer identificerede relevante makroregionale EU-strategier og vurderede programmernes synergier og komplementaritet med målene i disse strategier. Disse omfattede strategien for Donauområdet, strategien for Østersøområdet og strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Derudover deltager nabolandene i tre vigtige regionale initiativer: Det Østlige Partnerskab²⁰, Middelhavsunionen og den nordlige dimension. Bilag II viser strategiernes og initiativernes geografiske dækning. Kommissionen og de EU-delegationer, der blev hørt om ENI CBC-projekter, kontrollerede, at de supplerede og ikke overlappede projekter, der blev udviklet inden for disse rammer.

27 Med hensyn til MED-programmet fremhævede den efterfølgende evaluering behovet for at styrke samarbejdet med Middelhavsunionen²¹. Forvaltningsmyndigheden indgik derfor et aftalememorandum med Middelhavsunionen den 10. april 2019. Et konkret eksempel på dette øgede samarbejde var, at Middelhavsunionens sekretariat blev inddraget i udarbejdelsen af de seneste tre indkaldelser af forslag organiseret af MED-programmet²².

Komplementaritet med andre delvist overlappende CBC-programmer

28 De tre programmer overlapper hinanden geografisk med en række grænseoverskridende (interne og eksterne) programmer: SEFR med 6 programmer, PL-BY-UA med 9 programmer og MED med 21 andre programmer. Endvidere deler disse programmer også flere tematiske mål. En vis grad af koordinering fandt sted. Informationsarrangementer organiseret af Interactprogrammet og TESIM-projektet vedrørende teknisk bistand gav forvaltningsmyndighederne for de forskellige CBC-programmer mulighed for at interagere med hinanden, drøfte fælles udfordringer og udveksle bedste praksis. Hvis forvaltningsmyndighederne havde spørgsmål i forbindelse med disse projekter under udvælgelsesprocessen, rådførte de sig på ad hoc-basis med andre programmer. Kun én gang sendte forvaltningsmyndigheden for MED-programmet listen over udvalgte "standardprojekter" til andre grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som led i en høring på tværs af programmerne.

29 Den generelle mangel på struktureret koordinering under projektudvælgelsen betyder imidlertid, at grænseoverskridende programmer kan gå glip af potentielle muligheder for at supplere og styrke hinanden. Den baggrundsanalyse, som Kommissionen foretog forud for perioden 2021-2017, bekræftede behovet for at etablere en sådan koordinering²³.

Inddragelse af EU-delegationer

30 EU-delegationerne i partnerlandene blev hørt om udformningen af ENI CBC-programmerne. Ved afslutningen af hver forslagsindkaldelse og forud for forvaltningsmyndighedernes indgåelse af kontrakter sendte Kommissionen EU-delegationerne i de pågældende lande kortfattede oplysninger om de projekter, som de fælles overvågningsudvalg havde udvalgt²⁴. EU-delegationerne fremsatte bemærkninger for at sikre CBC-projekternes sammenhæng med finansiering fra andre kilder. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten søgte lejlighedsvis rådgivning fra dem om ENI CBC-projekter samt om mere generelle spørgsmål, som påvirker programmerne.

31 Fire af de fem EU-delegationer, vi interviewede²⁵, gav imidlertid udtryk for et behov for at være tættere involveret i udvælgelsesprocessen (f.eks. som observatører med en rådgivende funktion) og i projektovervågning, idet de:

• fokuserer på EU's bilaterale bistand (en større portefølje under deres direkte forvaltning) snarere end på ENI CBC-projekter (under delt forvaltning), selv om der er potentielle forbindelser mellem de to
• kun har begrænsede oplysninger til at vurdere potentielle overlapninger (eller manglende synergier) med projekter, der finansieres via andre kilder, da de lister, de modtager med henblik på bemærkninger, kun indeholder et resumé af de udvalgte ENI CBC-projekter. Delegationen i Rusland blev kun hørt vedrørende store infrastrukturprojekter og ikke om "standardprojekter"
• ikke er involverede i projektovervågning. Dette betyder, at de ikke er i stand til at opdage projekter, der klarer sig dårligt, og ikke er forberedt, når de skal gribe ind i tilfælde af mislykkede inddrivelser
• undertiden henviser til vellykkede ENI CBC-projekter under politiske dialoger og møder på højt plan, men de gør det ikke systematisk, eftersom de ikke er tilstrækkeligt informeret om sådanne succeshistorier
• blev hørt om passende prioriteter for det nye sæt programmer for 2021-2027 og gav skriftligt input til et fælles dokument²⁶. Ingen af de fem delegationer blev imidlertid indbudt til møderne i det fælles programmeringsudvalg for 2021-2027.

32 Selv om forvaltningsmyndighederne spiller en central rolle i "delt forvaltning", bidrager ENI CBC-programmerne til EU's eksterne politik. Men eftersom EU-delegationerne ikke er systematisk involveret, kan de ikke fuldt ud undersøge programmernes komplementaritet med andre EU-politikker og udnytte de politiske fordele ved et vellykket grænseoverskridende samarbejde. Dette blev også bemærket ved Kommissionens efterfølgende evaluering af CBC-programmerne under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) for 2007-2013, som anbefalede en mere aktiv inddragelse af EU-delegationerne²⁷. Tilsvarende anbefalede mindst to EU-delegationer skriftligt Kommissionen, at koordineringen mellem EU-delegationerne og programmer og projekter burde være tættere og formaliseret. Desuden rapporterede Kommissionens Interne Revisionstjeneste om betydelige svagheder i koordineringen af den samlede EU-bistand til et givet land (herunder den eksterne dimension af EU's interne politikker) blandt Kommissionens GD'er, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne. Kommissionen fulgte imidlertid ikke op på disse resultater og henstillinger for Interreg NEXT-programmerne for perioden 2021-2027 (jf. punkt 73-79).

Oprettelsen af programmerne var ramt af betydelige forsinkelser, hvilket reducerede tiden til at gennemføre ENI CBC-projekter

Oprettelse af fælles operationelle programmer

33 De fælles operationelle programmer blev iværksat med betydelige forsinkelser. De tre undersøgte udkast til fælles operationelle programmer blev indgivet i juli 2015, og herefter tog det Kommissionen ca. seks måneder at godkende dem. I december 2017 havde Kommissionen undertegnet finansieringsaftaler med mindst ét tredjeland under hvert af de tre programmer, hvilket betød, at alle lovbestemte tidsfrister blev overholdt. De efterfølgende skridt med hensyn til at iværksætte programmerne tog imidlertid lang tid og forsinkede påbegyndelsen af projektgennemførelsen, som først kunne begynde i finansieringsperiodens femte eller sjette år (jf. figur 7).

34 Årsagerne til forsinkelserne varierede fra program til program:

• For så vidt angår programmet for PL-BY-UA afsluttede Kommissionen først den formelle proces med udpegelse af forvaltningsmyndigheden i juli 2018, syv måneder efter ikrafttrædelsen af finansieringsaftalen med Belarus, selv om samme ministerium allerede var blevet udpeget til at forvalte andre EU-midler i Polen.
• Med hensyn til SEFR-programmet var hindringen, at den russiske Duma først afsluttede ratificeringen af finansieringsaftalen i august 2018.
• Kommissionen udpegede først forvaltningsmyndigheden for MED-programmet i maj 2019 - og dette selv om den konstaterede "væsentlige svagheder" i forvaltnings- og kontrolsystemet. På tidspunktet for vores revision var der stadig mindre svagheder. Programmets fælles overvågningsudvalg havde f.eks. endnu ikke godkendt et notat om foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Programmets fælles tekniske sekretariat blev først oprettet i februar 2020, hvilket betød, at forvaltningsmyndigheden bistået af de to afdelingskontorer gennemførte hele den første forslagsindkaldelse - en opgave, den normalt ville uddelegere til det fælles tekniske sekretariat. Endvidere blev den sidste finansieringsaftale (med Egypten) ikke undertegnet før januar 2018.

35 Forsinkelsen i oprettelsen af MED-programmet havde en direkte indvirkning på tilrettelæggelsen af forslagsindkaldelser. Det betød, at projekter udvalgt under den første indkaldelse først kunne påbegynde gennemførelsen i 2019. Disse forsinkelser førte til en betydelig reduktion af budgettet for og varigheden og omfanget af de projekter, der var udvalgt i forbindelse med den anden indkaldelse, og som oprindeligt var tænkt som "strategiske" projekter. Den sidste indkaldelse (vedrørende "kapitaliseringsprojekter", i 2020) kunne kun gennemføres, fordi Kommissionen i mellemtiden havde forlænget den lovbestemte frist for programmernes gennemførelsesperiode på grund af covid-19-pandemien (jf. punkt 52).

Forberedende foranstaltninger

36 For at fremme en rettidig start på programmernes gennemførelse traf de tre forvaltningsmyndigheder "forberedende foranstaltninger" (i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen om ENI CBC-programmer), som var tilpasset omstændighederne. De tilrettelagde navnlig de første indkaldelser af forslag, inden de formelt blev udpeget af Kommissionen, og inden finansieringsaftalerne med partnerlandene trådte i kraft (projektfinansieringen var betinget af, at forvaltningsmyndigheden blev udpeget og finansieringsaftalerne ratificeret). Disse forberedende foranstaltninger kunne imidlertid ikke kompensere for de betydelige forsinkelser, der opstod under oprettelsen af de fælles operationelle projekter.

Projekterne er i vid udstrækning blevet udvalgt og gennemført effektivt og produktivt, men der er svagheder i rammen for overvågning og rapportering af resultater

37 I denne del vurderer vi, om:

1. udvælgelsesprocessen var gennemsigtig og udformet med henblik på at udvælge de bedst egnede projekter med hensyn til relevans, grænseoverskridende dimension og langsigtet bæredygtighed
2. Kommissionen og forvaltningsmyndighederne gav vejledning i programforvaltning og projektgennemførelse, herunder vejledning om sikkerhedsforanstaltninger for at mindske risikoen for svig
3. ENI CBC-projekterne har gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen og har nået eller sandsynligvis vil nå de tilsigtede resultater
4. ENI CBC-programmer og -projekter anvendte en solid overvågnings- og evalueringsramme.

Udvælgelsesprocessen var i det store hele gennemsigtig og udformet med henblik på at vælge de mest egnede ENI CBC-projekter

Vurdering af projekternes relevans, grænseoverskridende dimension og bæredygtighed

38 Indkaldelserne af forslag under de tre programmer omfattede udvælgelseskriterier, der havde til formål at sikre, at de udvalgte projektansøgninger adresserede de udfordringer, der var identificeret i det fælles operationelle program, var relevante for programmets mål og valgte prioritet, fremmede grænseoverskridende samarbejde og ville have en varig effekt på udviklingen af grænseregionerne. Vægtningen af disse kriterier varierede fra program til program og mellem de enkelte indkaldelser af forslag. De var imidlertid tilstrækkelige til at minimere risikoen for, at et forslag kommer over minimumstærsklen for udvælgelse, uden at der gives en grundig beskrivelse af dets relevans og grænseoverskridende effekt.

Rangordning af projekter

39 Alle indgivne projektforslag skulle gennemgå en administrativ kontrol og en kontrol af, om kriterierne for støtteberettigelse var opfyldt, før de fik adgang til evalueringsfasen. Ved afslutningen af hver indkaldelse rangordnede de tre programmer forslagene efter det pointtal, de havde opnået i evalueringsprocessen. Udvælgelsesprocesserne for de tre programmer var gennemsigtige, bortset fra utilstrækkelig dokumentation af begrundelsen for at ændre pointtal for nogle projektforslag under SEFR-programmet (jf. tekstboks 1).

Geografisk balance blandt projektstøttemodtagere

40 Indkaldelserne af forslag krævede, at hvert projekt for at være støtteberettiget skulle bestå af mindst én støttemodtager fra EU og mindst én fra et naboland uden for EU. Figur 8 viser, at det er lykkedes de tre programmer at opnå en jævn fordeling af projektdeltagere fra EU- og tredjelande, når vi tager hensyn til alle typer støttemodtagere (ledende eller andre) og alle projektkategorier (dem, der var udvalgt gennem indkaldelser af forslag, og dem, der var udvalgt ved direkte tildeling).

41 De tre programmer opnåede også en ligelig budgetfordeling. MED-programmet krævede udtrykkeligt, at hvert projekt skulle afsætte mindst 50 % af dets direkte omkostninger til aktiviteter, som gennemføres i partnerlande i Middelhavsområdet. Som følge heraf blev ca. 48 % af programmets budget tildelt til EU-lande og 52 % til partnerlande i Middelhavsområdet. Det lykkedes de to andre programmer at fordele deres budgetter ligeligt mellem partnerlandene²⁸.

42 De ledende støttemodtagere fra EU-landene havde dog fortsat forrang frem for dem fra partnerlandene. Figur 9 viser, at kun ca. en tredjedel af de ledende støttemodtagere kom fra tredjelande. Inden for rammerne af MED-programmet varierede antallet af ledende støttemodtagere også meget fra det ene deltagende land til det andet: 60 ledende støttemodtagere kom fra Italien, Spanien og Grækenland alene, mens de resterende ti lande hver havde mellem nul og fem ledende støttemodtagere.

43 Den lave andel af ledende støttemodtagere fra tredjelande var stort set den samme i ENPI-programmerne for 2007-2013. Kun for MED-programmets vedkommende steg denne andel fra ca. 6 % til 16 %. Forvaltningsmyndighederne for de tre programmer fremførte enslydende årsager for at forklare deres underrepræsentation: Støttemodtagere fra tredjelande mangler ofte erfaring med EU-projekter, føler sig mindre trygge ved at ansøge om støtte, står over for administrative byrder (herunder vanskeligheder med at overføre midler til udlandet) eller har ikke de nødvendige sprogkundskaber.

Kommissionen og forvaltningsmyndighederne gav nyttig vejledning om projektgennemførelse og om mindskelse af risikoen for svig

Deltagelse i fælles overvågningsudvalg og ydet vejledning

44 De fælles overvågningsudvalg er ansvarlige for at overvåge gennemførelsen af programmer og fremskridt hen imod programmernes mål (jf. punkt 04). Kommissionen deltog som observatør i de fleste af de møder i det fælles overvågningsudvalg, som SEFR- og MED-programmerne afholdt. Under vores interview udtrykte begge forvaltningsmyndigheder, at de glædede sig over Kommissionens støtte og aktive deltagelse. For så vidt angår programmet for PL-BY-UA deltog Kommissionen imidlertid kun i ét af de fem møder i det fælles overvågningsudvalg mellem 2016 og 2020. En medarbejder fra TESIM deltog som observatør i det fælles overvågningsudvalgs møder vedrørende de tre programmer.

45 Under vores interview udtrykte forvaltningsmyndighederne, de fælles tekniske sekretariater og afdelingskontorerne tilfredshed med den vejledning og bistand, de havde fået fra Kommissionen, og som blev givet meget hurtigt, når det var nødvendigt. De glædede sig ligeledes over den skræddersyede tekniske støtte fra TESIM. Sidstnævnte havde også givet nyttige kurser bl.a. i program-/projektstyring og udarbejdet oplysningsblade til støttemodtagerne, f.eks. om offentlige udbud eller statsstøtte. Endelig gav alle de projektstøttemodtagere, vi interviewede, meget positiv feedback om deres interaktion med forvaltningsmyndigheder, fælles tekniske sekretariater og afdelingskontorer.

Sikkerhedsforanstaltninger for at mindske risikoen for svig

46 Forvaltningsmyndighederne for de tre programmer mente, at de modtog tilstrækkelig vejledning om mindskelse af risikoen for svig. TESIM udarbejdede navnlig retningslinjer om risikostyring for programorganer og nationale myndigheder, herunder om risikoen for svig og korruption²⁹. I overensstemmelse med denne vejledning vurderede de tre programmer risici på projektniveau som led i kontrollen af støtteberettigelse og den administrative kontrol af projektforslag og foretog regelmæssige risikovurderinger af igangværende projekter. For så vidt angår de reviderede programmer for 2014-2020 bekræftede de tre forvaltningsmyndigheder, at de på tidspunktet for vores revision ikke havde indberettet nogen projekter som formodede tilfælde af svig.

47 I Kommissionens vejledningsnotat om ENI CBC-programmer blev forvaltningsmyndighederne opfordret til at anvende et særligt IT-værktøj kaldet "systemet til indberetning af uregelmæssigheder"³⁰ til at indberette uregelmæssigheder. Det er imidlertid kun få organer til bekæmpelse af svig fra et begrænset antal tredjelande (f.eks. Schweiz og førtiltrædelseslande), der har adgang til dette system.

48 De finansieringsaftaler, der blev indgået med partnerlandene, indeholdt bestemmelser om at forhindre uregelmæssigheder, svig og korruption. De indeholdt navnlig bestemmelser, der gjorde det lettere at inddrive uretmæssigt anvendte midler fra modtagere, der er etableret i partnerlande. Disse bestemmelser udelukkede dog private enheder. Desuden udelukkede finansieringsaftalerne med to partnerlande i Middelhavsområdet også visse offentligt finansierede organer, f.eks. kommuner og offentlige virksomheder, fra definitionen af "offentlige enheder". Sådanne bestemmelser betyder derfor, at disse to lande kun er forpligtet til at tilbagebetale midler, som statslige organer, der sjældent deltager i CBC-projekter, har brugt uretmæssigt.

49 Forvaltningsmyndighederne for de tre programmer, vi undersøgte, gennemførte sikkerhedsforanstaltninger for at reducere antallet af mislykkede inddrivelser, navnlig relateret til private støttemodtagere i tredjelande (såsom bankgarantier, begrænset maksimal andel af et projekts finansiering eller betalinger i flere led). Desuden indeholder eller henviser deres websteder direkte til et online whistleblowingværktøj. Erfaringerne fra de tidligere programmer (2007-2013) tyder på, at beløb, der ikke kan inddrives fra støttemodtagerne, ofte er temmelig lave. I oktober 2021 beløb de "omstridte inddrivelser" sig til 5,9 millioner euro³¹. Dette svarer til ca. 0,6 % af EU's samlede tildeling på 947 millioner euro til programmerne for 2007-2013. Det samlede beløb, der blev givet afkald på for private støttemodtagere i partnerlandene, var endnu lavere: 210 891 euro eller 0,02 % af EU's samlede tildeling³².

De reviderede projekter var godt på vej til at nå de tilsigtede output, men nogle havde en svagere grænseoverskridende effekt

Projektgennemførelse

50 Påbegyndelsen af ENI CBC-programmerne for 2014-2020 blev væsentligt forsinket (jf. punkt 33). Figur 10 viser de tre programmers fremskridt ved udgangen af 2021.

51 Covid-19-pandemien nødvendiggjorde generelt visse tilpasninger af projekterne (hovedsagelig omlægning til onlineaktiviteter og forlængelse af tidsplaner). Alle tre forvaltningsmyndigheder udviste fleksibilitet med hensyn til at håndtere forsinkelser og andre gennemførelsesvanskeligheder. Forvaltningsmyndighederne for SEFR- og MED-programmerne kontaktede proaktivt alle projekter i begyndelsen af pandemien for at afdække potentielle problemer og nå til enighed om afbødende foranstaltninger. Kun for så vidt angår programmet for PL-BY-UA førte konsekvenserne af pandemien til projektannullering: Seks projektstøttemodtagere angav covid-19-pandemien som en af grundene til deres annullering. Dette program formåede imidlertid også at omfordele besparelser på tre millioner euro til 12 sundhedsrelaterede CBC-projekter for at hjælpe med at imødegå pandemien (ingen af disse indgik i vores stikprøve). Tilsvarende tilpassede fire af MED-programmets projekter deres aktiviteter for at imødegå pandemien, herunder "Aquacycle" (et projekt i vores stikprøve), som tilpassede overvågningen af spildevand til at omfatte påvisning af covid-19-virusset.

52 Som en reaktion på pandemien ændrede Kommissionen gennemførelsesforordningen³³ og gav alle ENI CBC-programmer større budgetfleksibilitet og forlængede fristen for afslutning af aktiviteter med et år til den 31. december 2023.

53 Ud over covid-19-pandemien blev visse projekter påvirket af vanskelige økonomiske situationer i partnerlande i Middelhavsområdet (f.eks. en alvorlig finanskrise i Libanon). Forvaltningsmyndigheden og det fælles tekniske sekretariat (i samråd med TESIM) ydede disse projekter bistand med henblik på at overvinde finansielle vanskeligheder, f.eks. i forbindelse med modtagelse af betalinger fra udlandet.

54 Bilag III indeholder en beskrivelse af de 15 projekter, vi undersøgte i detaljer. Bilag IV indeholder en oversigt over resultaterne af de forskellige vurderede aspekter.

55 Seks af de 15 projekter var blevet gennemført som planlagt med hensyn til omfang, budget og tidsplan. Yderligere fem projekter havde oplevet mindre problemer og krævede visse tilpasninger, hovedsagelig på grund af covid-19-pandemien. De resterende fire projekter var ikke blevet gennemført tilfredsstillende og havde været ramt af betydelige forsinkelser.

Projekternes output, udfald og grænseoverskridende effekt

56 På grundlag af de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for vores revision, mener vi, at syv af de femten reviderede projekter har opnået eller sandsynligvis vil opnå de tilsigtede output og udfald. Tre projekter har oplevet vanskeligheder, men har indhentet forsinkelserne, og deres ledende støttemodtagere og partnere er opsatte på at levere de tilsigtede output. Et projekt har leveret sit vigtigste output, men dets vigtigste grænseoverskridende udfald er ikke nået (jf. punkt 59). For så vidt angår de resterende fire projekter kunne vi ikke bekræfte, om de havde nået eller sandsynligvis ville nå de tilsigtede resultater. Dette skyldtes manglen på endelige rapporter (to projekter), covid-19-rejserestriktioner (ét projekt) og, i ét tilfælde, svagheder i projektrapporteringen.

57 Vi anvendte i forbindelse med denne revision den følgende definition for at vurdere den "grænseoverskridende effekt" af de reviderede projekter: "partnernes fælles gennemførelse af aktiviteter, der resulterer i en intensivering af grænseoverskridende forbindelser og bæredygtige grænseoverskridende partnerskaber og/eller fjernelse af grænseoverskridende hindringer for en bæredygtig socioøkonomisk udvikling"³⁴. Ni af de 15 projekter havde en stærk grænseoverskridende dimension (eller potentiale til at levere grænseoverskridende fordele i forbindelse med igangværende projekter). Partnere fra begge sider af grænsen var aktivt involveret i gennemførelsen af projekter (om end nogle gange i varierende grad, afhængig af deres rolle). På samme måde kunne regioner på begge sider af grænsen i det mindste i et vist omfang drage fordel af resultaterne af hvert enkelt af projekterne. Vores vurdering fandt imidlertid sted inden Ruslands invasion af Ukraine. Som en del af en bredere reaktion suspenderede Kommissionen finansieringsaftaler for programmer med Rusland og Belarus, og enhver grænseoverskridende dimension af projekter, der involverer disse lande, er derfor gået tabt. Konsekvenserne af konflikten har også skabt usikkerhed vedrørende de varige grænseoverskridende fordele ved visse projekter, som finansieres under programmer, der involverer Ukraine og Moldova.

58 Med hensyn til fem andre projekter konstaterede vi, at den grænseoverskridende effekt var svagere (for nogle af projekterne som følge af covid-19-rejserestriktionerne). I forbindelse med projektet om reduktion af risikoen for tuberkulose blev det diagnostiske udstyr, som den polske projektpartner købte, f.eks. allerede anvendt til at diagnosticere lungesygdomme, herunder sygdomme, som skyldes covid-19. Under vores besøg i oktober 2021 (før Ruslands invasion af Ukraine) forklarede hospitalet i Rzeszow imidlertid, at ingen ukrainske patienter for nylig havde modtaget behandling der. Ud fra statistikkerne over anvendelsen af udstyret er det uklart, i hvilket omfang udstyret har været anvendt til at diagnosticere og standse spredningen af tuberkulose, hvilket var projektets vigtigste grænseoverskridende mål. Desuden var samarbejdet mellem hospitalerne i Rzeszow og Nyzhnya Apsha strengt begrænset til projektgennemførelse og projektleverancer, uden udsigt til fortsat samarbejde. Dette er i strid med begrebet bæredygtige grænseoverskridende partnerskaber, der kommer til udtryk i definitionen af "grænseoverskridende effekt" (vi vurderer projekternes muligheder for at levere bæredygtige resultater i punkt 69-71).

59 Endelig har ét projekt i vores stikprøve indtil videre slet ikke nogen grænseoverskridende dimension: den regionale vej 885, som fører til Polens grænse med Ukraine (jf. tekstboks 2).

Der foreligger kun begrænsede oplysninger om de samlede resultater, der er opnået på programniveau, og om deres bæredygtighed trods tilstrækkelig overvågning fra forvaltningsmyndighedernes side

Indikatorer

60 Programmeringsdokumentet for programmerne for 2014-2020³⁵ indeholdt bestemmelser om, at der skulle anvendes fælles outputindikatorer for at lette overvågningen og evalueringen af programmerne. Det fastsatte også, at der skulle indsamles aggregerede indikatorer gennem hele kæden fra projektniveau til ENI-niveau vedrørende programmets prioritet, dets tematiske mål og det grænseoverskridende samarbejde som helhed. Ifølge dokumentet skulle programmerne indføre "i det mindste nogle" af de 38 fælles outputindikatorer, der blev udviklet af Interact ENPI, forgængeren for TESIM. Programmerne fastlagde dog for det meste deres egne specifikke outputindikatorer og har kun anvendt få fælles outputindikatorer (jf. figure 11).

61 Forvaltningsmyndighederne for de tre programmer forklarede den lave anvendelse af fælles outputindikatorer med, at programmernes aktiviteter er meget bredere end de 38 foruddefinerede fælles outputindikatorer. Eftersom de fleste af programmernes output ikke er omfattet af de fælles outputindikatorer, vil Kommissionen imidlertid have vanskeligt ved at aggregere output og evaluere ENI CBC-programmernes resultater på et overordnet politisk plan.

62 Ud over de fælles outputindikatorer udarbejdede Interact ENPI også vejledning til programmerne med hensyn til udvikling af resultatindikatorer (udfaldsindikatorer)³⁶. Programmerne var dog ikke forpligtet til at anvende denne vejledning. I 2016 bemærkede en overvågnings- og evalueringsarbejdsgruppe, som TESIM organiserede, at 15 ENI CBC-programmer havde en bred vifte af resultatindikatorer (i alt 129) med meget få muligheder for aggregering på [ENI]-instrumentniveau³⁷.

63 Vi har konstateret lignende svagheder i de indikatorer, der er fastsat på projektniveau. Navnlig under SEFR-programmet var disse specifikke for hvert enkelt projekt, hvilket gjorde det umuligt at aggregere dem for programmet som helhed. For så vidt angår MED-programmet blev der anvendt et kategoriseringssystem med koder for at sikre, at projektspecifikke indikatorer blev knyttet til de programfastsatte outputindikatorer. Tre forskellige projekter i vores stikprøve anvendte imidlertid den samme kode til at måle forskellige output. Når disse indikatorer gengives på programniveau, vil de derfor indeholde mange forskellige elementer og ikke give et klart billede. Kun programmet for PL-BY-UA gjorde det obligatorisk for projekter at vælge indikatorer fra en foruddefineret liste. Dette krav gør det lettere at aggregere indikatorerne og måle de samlede fremskridt for netop dette program.

Overvågning af projekterne

64 I overensstemmelse med princippet "delt forvaltning" overvåger Kommissionen ikke projekter direkte og overlader dette til forvaltningsmyndighederne (men er i sidste ende ansvarlig for forvaltningen af EU-midlerne). I den forbindelse modtager Kommissionen vigtige oplysninger om programmernes fremskridt under møderne i det fælles overvågningsudvalg, hvis den deltager heri (jf. punkt 44), og - kun én gang om året - fra forvaltningsmyndighederne, når de indgiver deres årlige rapporter. Disse rapporter indeholder imidlertid ikke projektspecifikke oplysninger, undtagen når det drejer sig om store infrastrukturprojekter.

65 Forvaltningsmyndighederne for de tre programmer, vi undersøgte, har, bistået af deres fælles tekniske sekretariater og afdelingskontorer, udviklet en overvågningsproces, der muliggør omfattende projektovervågning. Det omfatter daglig overvågning (regelmæssig kommunikation mellem de fælles tekniske sekretariater og støttemodtagerne), deltagelse i indledende møder (under SEFR- og MED-programmerne), periodiske projektrisikovurderinger, analyse af finansielle og beskrivende statusrapporter fra ledende støttemodtagere, kontrol på stedet og overvågningsbesøg ved projekter, der udvælges på grundlag af risikovurderinger.

66 Alle 15 projekter i vores stikprøve indsendte den dokumentation, der var nødvendig for at påvise deres fremskridt, og vi er af den opfattelse, at 14 projekter blev overvåget i tilstrækkeligt omfang. Hvor det var relevant, havde ni af disse projekter været genstand for besøg på stedet (eller sådanne besøg var planlagt i den første halvdel af 2022). Vi vurderede, at overvågningen af det store infrastrukturprojekt LIP885 (beskrevet i tekstboks 2) kun var delvis tilfredsstillende, da det ikke modtog noget besøg på stedet, selv om det var det største projekt finansieret under PL-BY-UA-programmet. Et sådant besøg kunne have afsløret manglen på et grænseovergangssted på et tidligere tidspunkt i projektets livscyklus.

Resultatorienteret overvågning

67 Kommissionens gennemførelsesforordning kræver, at forvaltningsmyndighederne foretager en "resultatorienteret program- og projektovervågning i tilknytning til den daglige overvågning"³⁸. TESIM udarbejdede en vejledning om resultatorienteret overvågning, som fremhævede betydningen af at vurdere projekternes performance med hensyn til relevans, produktivitet, effektivitet og bæredygtighed³⁹. Forvaltningsmyndighedernes tilgange var imidlertid forskellige. SEFR-programmet sørgede for resultatorienteret overvågning af alle projekter, som havde et budget på over en million euro eller blev vurderet som højrisikoprojekter, og ved udgangen af 2021 havde ti projekter været genstand for resultatorienteret overvågning. Under MED-programmet fandt de allerførste projektbesøg med henblik på resultatorienteret overvågning sted i begyndelsen af 2022. Ingen resultatorienteret overvågning af projekter har fundet sted inden for rammerne af PL-BY-UA-programmet, og der er ingen planer om en sådan.

68 Den nye Interregforordning for finansieringsperioden 2021-2027 kræver ikke længere resultatorienteret overvågning af programmer eller projekter. Programmerne vil være underlagt den samme ramme for resultatovervågning som programmerne under de europæiske struktur- og investeringsfonde⁴⁰. Den retlige ramme indfører obligatoriske programevalueringer fra medlemsstaternes side⁴¹. For så vidt angår projekter omfatter den nye ramme imidlertid ikke nogen mekanisme, der svarer til resultatorienteret overvågning, til brug for en uafhængig vurdering af projekternes performance med hensyn til relevans, produktivitet, effektivitet og bæredygtighed.

Resultaternes bæredygtighed

69 Alle tre programmer vurderede projektforslag med henblik på bæredygtighed i udvælgelsesfasen (jf. punkt 38) og krævede, at projekterne skulle rapportere om bæredygtighed i de endelige rapporter. Forvaltningsmyndigheden for SEFR-programmet overvåger projekternes bæredygtighed i alle faser af deres livscyklus: i udvælgelsesfasen som en del af udvælgelseskriterierne, i gennemførelsesfasen som en del af projektrisikovurderingerne og i rapporteringsfasen i projekternes endelige rapporter. En sådan opmærksomhed på bæredygtighed i hele projektets livscyklus øger sandsynligheden for varige fordele, og vi betragtede den som god praksis.

70 Vores bæredygtighedsvurdering, som vises i bilag IV, fokuserede på projekternes mulighed for at levere bæredygtige resultater. Dette skyldtes, at visse projekter stadig var i gang på tidspunktet for vores besøg (jf. punkt 56). På grundlag af de tilgængelige dokumenter og vores interview med projektpartnerne mener vi, at 11 af de 15 projekter, vi undersøgte, havde en god chance for at levere bæredygtige fordele. For tre projekters vedkommende afhænger bæredygtigheden af eksterne faktorer (f.eks. covid-19-pandemiens udvikling, vedtagelse af ændringer af den nationale lovgivning). Endelig var der i forbindelse med projektet om reduktion af risikoen for tuberkulose ingen udsigt til fortsat samarbejde mellem partnerne (jf. punkt 58). Vores vurdering fandt sted inden Ruslands invasion af Ukraine, som har rejst alvorlig tvivl om bæredygtigheden af resultaterne af projekter, der involverer Belarus, Rusland og Ukraine.

71 Specifikke lovbestemte bæredygtighedskrav gælder for projekter, der omfatter en infrastrukturkomponent: De skal fortsat opfylde deres oprindelige mål fem år efter afslutningen (dvs. efter modtagelse af den endelige betaling fra forvaltningsmyndigheden)⁴². For andre typer projekter fastsatte Kommissionen ikke et lignende krav om at påvise bæredygtigheden af deres grænseoverskridende fordele eller af de oprettede partnerskaber. Desuden kræver programmerne for 2014-2020 ikke, at projekterne rapporterer om bæredygtigheden af deres resultater efter projektafslutningen. Det polske fælles tekniske sekretariat agter at vurdere visse bæredygtighedsaspekter for en stikprøve (på mindst 10 %) af afsluttede projekter. Under vores interview forklarede forvaltningsmyndigheden for MED-programmet, at den overvejede at indføre krav om, at projekter skulle indgive "bæredygtighedsrapporter" (f.eks. et eller to år efter projektets afslutning).

NEXT-programmerne trækker på indhøstede erfaringer, men står over for yderligere risici og betydelige konsekvenser af politiske udfordringer

72 I denne del analyserer vi, om:

1. Kommissionen tog hensyn til de indhøstede erfaringer fra de CBC-programmer, som blev gennemført i perioderne 2007-2013 og 2014-2020, da den foreslog den lovgivningsmæssige ramme for 2021-2027, og om disse ændringer letter den rettidige oprettelse af Interreg NEXT-programmerne
2. ENI CBC-programmerne kan tjene som tillidsskabende foranstaltninger ud over at levere de tilsigtede output.

Ændringerne afspejler de indhøstede erfaringer, men visse forenklingsforanstaltninger medfører mindsket overvågning fra Kommissionens side

Indhøstede erfaringer

73 Kommissionen foreslog en efterfølgende evaluering af CBC-programmerne for 2007-2013 og brugte resultaterne i sit forslag til den nye Interregforordning, som blev præsenteret i maj 2018⁴³. De store forsinkelser i etableringen af ENI CBC-programmerne (jf. punkt 33) betød, at der ikke i tide forelå en midtvejsevaluering af programmerne for 2014-2020, en resultatorienteret overvågning af individuelle ENI CBC-programmer, en baggrundsanalyse af de nye programmer for 2021-2027⁴⁴ samt et fælles dokument om strategisk programmering⁴⁵ til at danne grundlag for Kommissionens forslag.

74 Interregforordningen, der blev vedtaget i juni 2021, indeholder en lang række lovgivningsmæssige ændringer, der afspejler de indhøstede erfaringer og er relevante for Interreg NEXT-programmerne, som er efterfølgerne til det nuværende sæt af CBC-programmer⁴⁶. Disse foranstaltninger forenkler forvaltningen af Interreg NEXT-programmerne og har potentiale til at fremskynde oprettelsen af programmerne (jf. punkt 82-84). Disse ændringer indebærer imidlertid yderligere risici, som understreger betydningen af nøje overvågning fra Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens side (jf. punkt 76-84). De vigtigste ændringer vedrører:

1. tilpasning af ENI CBC-programmerne med Interregprogrammerne
2. afskaffelse af proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheder
3. fristen for undertegnelse af finansieringsaftaler
4. de deltagende landes ansvar for inddrivelser fra private støttemodtagere
5. den forenklede procedure for store infrastrukturprojekter
6. fælles output- og resultatindikatorer.

75 For at adressere de vanskeligheder, som grænseoverskridende projekter står over for, og lette deres overholdelse af statsstøttereglerne besluttede Kommissionen desuden, at støtte til omkostninger afholdt af støttemodtagere, der deltager i Interreg NEXT-projekter, på visse betingelser vil blive betragtet som "forenelig med det indre marked" og fritaget fra anmeldelsespligten vedrørende statsstøtte⁴⁷. Dette vil lette udformningen og gennemførelsen af projekterne.

a) Tilpasning af ENI CBC-programmerne med Interregprogrammerne

76 Den vigtigste ændring er, at Interregforordningen⁴⁸ samler alle EU-finansierede Interregprogrammer - dem i EU og dem med tredjelande - under et enkelt sæt regler, samtidig med at visse specifikke træk ved Interreg NEXT-programmerne bevares. Navnlig vil disse programmer, der samfinansieres af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa, fortsat drage fordel af højere forfinansierings- og medfinansieringssatser, som svarer til dem, der fandt anvendelse på ENI CBC-programmerne. Tilpasningen med Interregreglerne har potentiale til at forenkle procedurerne og styrke synergier mellem interne og eksterne CBC-programmer. Kommissionen vil også modtage projektdata mere hyppigt: Forvaltningsmyndighederne skal aflægge rapport fire gange om året om den finansielle gennemførelse og to gange om året om de opnåede output og resultatindikatorer⁴⁹.

b) Afskaffelse af proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheder

77 Interregforordningen afskaffer proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheder, som for programmerne for 2014-2020 først blev afsluttet i 2018 eller 2019 (jf. også punkt 33). Dette vil adressere en af årsagerne til den forsinkede start på gennemførelsen af de nuværende programmer. Under udpegelsesproceduren for MED-programmet for 2014-2020 afdækkede Kommissionen imidlertid "væsentlige svagheder" i programmets forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis proceduren afskaffes, er der således risiko for, at sådanne væsentlige svagheder ikke identificeres i fremtiden.

c) Frist for undertegnelse af finansieringsaftaler

78 For den næste finansieringsperiode fastsætter Interregforordningen en frist for undertegnelse af finansieringsaftalen af mindst ét tredjeland, hvilket svarer til gennemførelsesforordningen om ENI CBC-programmer. Forordningen fastsætter desuden en ny frist for alle andre deltagende landes undertegnelse⁵⁰. I forbindelse med de nye havområdeprogrammer (omkring Middelhavet og Sortehavet) vil det derfor være i alle partnerlandes interesse at undertegne finansieringsaftaler i så god tid, at de kan nå at blive støtteberettigede.

d) De deltagende landes ansvar for inddrivelser fra private støttemodtagere

79 Bestemmelserne vedrørende inddrivelser fra støttemodtagere etableret i tredjelande (jf. også punkt 48) viste sig at være et stridspunkt under forhandlingerne om finansieringsaftalerne for programmerne for 2014-2020. For 2021-2027 skelnes der i den nye Interregforordning ikke mellem, om støttemodtagerne er private eller offentlige enheder⁵¹, hvilket betyder, at tredjelande også vil være ansvarlige for mislykkede inddrivelser fra private støttemodtagere. Bestemmelsen styrker beskyttelsen af EU's finansielle interesser yderligere mod uinddrivelige beløb. Partnerlandene opfatter dog samtidig dette som en meget udfordrende ændring⁵². Dette betyder, at drøftelserne om inddrivelser kan forsinke forhandlingerne om de nye finansieringsaftaler eller føre til negative konsekvenser som f.eks. udelukkelse af private støttemodtagere fra visse Interreg NEXT-programmer.

e) Forenklet procedure for store infrastrukturprojekter

80 I 2014-2020 skulle store infrastrukturprojekter medtages i udkastene til fælles operationelle programmer og godkendes i to faser af Kommissionen. Dette vil ikke længere være tilfældet for Interreg NEXT-programmerne. I stedet skal en liste over planlagte store infrastrukturprojekter og korte konceptnotater sendes til Kommissionen på et senere tidspunkt, men kun til orientering⁵³. Grænsen for finansiering af store infrastrukturprojekter (de kunne ikke udgøre mere end 30 % af EU's bidrag til et program i 2014-2020) er også blevet ophævet. Dette vil mindske Kommissionens tilsyn med store infrastrukturprojekter, selv om disse projekter kan være af strategisk betydning i forbindelserne med partnerlandene. Under programmet for 2014-2020 afgav Kommissionen efter en høring af andre tjenestegrene f.eks. en negativ udtalelse om to forslag vedrørende store infrastrukturprojekter på grund af "udestående spørgsmål" med Rusland på transportområdet. Efter drøftelser med de finske myndigheder foreslog Kommissionen en alternativ løsning. Projekterne blev imidlertid ikke gennemført i sidste ende.

f) Fælles output- og resultatindikatorer

81 For finansieringsperioden 2021-2027 fremsatte Kommissionen forslag om vigtige forbedringer vedrørende resultatindikatorer (jf. også punkt 60-62). Artikel 34 i Interregforordningen henviser til fælles output- og resultatindikatorer, som er fastsat i EFRU-forordningen⁵⁴. Sidstnævnte indeholder et omfattende sæt af 96 fælles outputindikatorer (hvoraf 13 specifikt er tiltænkt Interregprogrammerne) og 65 fælles resultatindikatorer (med syv resultatindikatorer for Interreg). Kommissionen udarbejdede detaljeret vejledning til programmerne for at sikre en korrekt anvendelse af de fælles indikatorer⁵⁵. Artikel 34 forpligter imidlertid ikke programmerne til at anvende de fælles indikatorer og giver dem mulighed for at udvikle programspecifikke indikatorer ud over dem, der er fastsat i EFRU-forordningen. Der er derfor ingen garanti for, at Kommissionen i fremtiden let vil kunne aggregere alle resultater opnået inden for rammerne af Interreg NEXT-programmerne.

Foranstaltninger til fremme af rettidig oprettelse af Interreg NEXT-programmer

82 Kommissionen indledte drøftelser om den nye finansieringsperiode allerede i maj-juni 2018, da den fremsatte en række lovgivningsforslag om de fremtidige finansieringsinstrumenter. Allerede i januar 2020 forelagde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten medlemsstaterne retningslinjer (et fælles dokument) for programmeringen af Interreg NEXT-programmerne⁵⁶. Det var imidlertid først i november 2020, at Parlamentet og Rådet blev enige om den overordnede finansielle ramme, og først i juni 2021, at den endelige Interregforordning blev vedtaget.

83 I januar 2022 traf Kommissionen afgørelse om de finansielle tildelinger og geografiske områder for de enkelte Interreg NEXT-programmer⁵⁷. Den samlede tildeling er steget fra 1 053 millioner euro⁵⁸ for 2014-2020 til 1 125 millioner euro for 2021-2027 (en stigning på 6,9 %). To nye lande - Algeriet og Tyrkiet - har tilsluttet sig det fælles programmeringsudvalg i forbindelse med udarbejdelsen af det nye MED-program. I januar 2022 besluttede Polen imidlertid ikke at fortsætte med PL-BY-UA-formatet, men i stedet at forberede et nyt program udelukkende med Ukraine og samtidig holde muligheden åben for, at Belarus kunne tilslutte sig, hvis situationen skulle ændre sig betydeligt i fremtiden⁵⁹. I august 2022 vedtog Kommissionen det flerårige strategidokument for Interreg NEXT⁶⁰. Pr. oktober 2022 - ved udgangen af det andet år af den nye finansieringsperiode - var syv Interreg NEXT-programmer officielt blevet forelagt Kommissionen.

84 Selv om de nye programmer kan spare tid på grund af fritagelsen for proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheder (jf. punkt 77), afhænger indledningen af deres gennemførelse også af undertegnelsen og ikrafttrædelsen af nye finansieringsaftaler, som i visse lande skal ratificeres. Forhandling og ratificering af finansieringsaftaler var en væsentlig årsag til forsinkelser for de nuværende SEFR- og MED-programmer (jf. punkt 33). For den næste periode fastsætter Interregforordningen en frist for undertegnelsen af finansieringsaftalerne (jf. punkt 78). Den nye frist vil dog højst sandsynligt ikke reducere forsinkelserne af deres ratificering, da denne afhænger af partnerlandenes nationale lovgivning.

Politiske udfordringer og Ruslands invasion af Ukraine understreger programmernes vigtighed, men også deres begrænsninger med hensyn til at forbedre samarbejdet mellem deltagende lande

85 Ifølge både Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har grænseoverskridende programmer med nabolande ud over at give fordele på regionalt plan et andet vigtigt formål: at opbygge og opretholde tilliden mellem EU-lande og tredjelande og styrke mellemfolkelige kontakter.

86 Indtil februar 2022 var grænseoverskridende samarbejde fortsat et af de meget få områder, hvor EU stadig medfinansierede samarbejde med Rusland (jf. punkt 03). På trods af spændinger i forbindelserne mellem EU og Rusland, som lejlighedsvis har påvirket programmerne (jf. punkt 80), har det fælles overvågningsudvalg og det fælles programmeringsudvalg tilbudt et forum for løbende dialog mellem ministerier og regionale myndigheder fra Finland og Rusland, hvor en repræsentant for Kommissionen ofte har deltaget som observatør. Det seneste møde i det fælles programmeringsudvalg fandt sted den 21. februar 2022.

87 Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 satte imidlertid en stopper for dette samarbejde. Kommissionen reagerede hurtigt:

• Som led i en bredere reaktion besluttede Kommissionen i begyndelsen af marts 2022 at suspendere finansieringsaftalerne for 2014-2020 og programmeringsprocessen for programmerne for 2021-2027 med Rusland og med Belarus, som støttede den militære aggression⁶¹.
• Den 8. marts 2022 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag om initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE), som vil gøre det muligt at omfordele EU's samhørighedsmidler til støtte for ukrainske flygtninge⁶².
• I juli 2022 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag om tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne for ENI CBC-programmerne for at kanalisere midler fra ENI CBC-programmerne over til støtte for ukrainske flygtninge og hjælpe EU-støttemodtagere under de programmer, hvis finansieringsaftaler er blevet suspenderet⁶³.

88 Invasionen rejste alvorlig tvivl om ni af de 17 nyligt foreslåede Interreg NEXT-programmer, som ville involvere Rusland og Belarus (jf. punkt 83). De ni programmer tegner sig tilsammen for ca. 304 millioner euro eller næsten 30 % af den planlagte samlede tildeling.

89 I syd fremmer MED-programmet fortsat samarbejde mellem partnerlande i Middelhavsområdet. Dets fælles overvågningsudvalg har fungeret som et forum, der samler ministerier og nationale myndigheder fra de syv deltagende EU-medlemsstater, Israel og de fem deltagende arabiske lande⁶⁴, foruden en repræsentant for Kommissionen, der deltager som observatør. Der er et stort antal projektdeltagere fra hvert Middelhavspartnerland, f.eks. 42 fra Palæstina og 11 fra Israel. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at projektpartnerne fra disse to lande kun deltager i tre fælles projekter ud af de 80 projekter, der finansieres under dette program⁶⁵, selv om selve eksistensen af sådanne fælles projekter i sig selv kan betragtes som en succes. Ifølge forvaltningsmyndigheden er situationen den samme for fælles projekter mellem deltagere fra Israel og Jordan og skyldes et socialt pres på begge sider for at undgå et sådant samarbejde. For disse projekter oplyses partnernes identitet ikke i overensstemmelse med deres tilskudskontrakter.

Konklusioner og anbefalinger

90 Vi konkluderer, at de EU-finansierede grænseoverskridende programmer for perioden 2014-2020 med nabolande (ENI CBC-programmerne) har ydet relevant og værdifuld støtte til regionerne på begge sider af EU's ydre grænser. Programmerne led imidlertid under betydelige forsinkelser for så vidt angår påbegyndelsen af deres gennemførelse og var stadig i gang under vores revision. Det var derfor for tidligt at vurdere deres samlede effektivitet. Programmerne indeholder desuden svagheder med hensyn til overvågning og rapportering om resultater. Desuden vil de nuværende politiske udfordringer i høj grad påvirke halvdelen af de foreslåede programmer for perioden 2021-2027 ("Interreg NEXT").

91 De tre programmer, vi vurderede i detaljer, identificerede prioriteter og udvalgte tematiske målsætninger, der var tilpasset grænseregionernes behov. De blev udviklet på en deltagelsesbaseret måde, der omfattede høringer af en bred vifte af interessenter, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet. Programmerne anerkendte behovet for god koordinering og sammenhæng med andre af EU's politikker, programmer, makroregionale strategier og initiativer. Alle tre programmer har en delvis geografisk og tematisk overlapning med andre ENI CBC-programmer. Men i forbindelse med projektudvælgelsen og -gennemførelsen forblev koordineringen med disse programmer ikkesystematisk (jf. punkt 13-29).

Anbefaling 1 - Forbedre koordineringen mellem programmerne

Kommissionen bør:

1. ved gennemgangen af udkastet til Interreg NEXT-programmerne vurdere, om programmer med en delvis geografisk overlapning har forpligtet sig til at sikre koordinering, komplementaritet og synergier mellem programmerne
2. i sin overvågningsrolle kontrollere den effektive gennemførelse af den etablerede koordinering mellem programmerne.

Måldato for gennemførelsen for a): 31. december 2022

Måldato for gennemførelsen af b): 30. juni 2023

92 De relevante EU-delegationer blev hørt om udvalgte projekters komplementaritet med finansiering fra andre kilder (EU og andre). Eftersom ENI CBC-programmerne bidrager til EU's eksterne politik, er tættere inddragelse af EU-delegationerne i udvælgelsesprocessen (f.eks. som observatører i en rådgivende funktion) og i projektovervågning imidlertid af afgørende betydning for at udnytte de politiske fordele ved et vellykket grænseoverskridende samarbejde (jf. punkt 30-32).

Anbefaling 2 - Styrke inddragelsen af EU-delegationerne

Kommissionen bør i kraft af sin rådgivende funktion systematisk inddrage EU-Udenrigstjenesten og de relevante EU-delegationer som observatører i arbejdet i de fælles programmeringsudvalg og de fælles overvågningsudvalg.

Måldato for gennemførelsen: 31. marts 2023

93 Programmerne for 2014-2020 blev iværksat med betydelige forsinkelser, hovedsagelig på grund af "udpegelsesproceduren" og forhandlingerne om finansieringsaftaler med partnerlande. Selv om forvaltningsmyndighederne havde truffet "forberedende foranstaltninger", kunne projektgennemførelsen først indledes i finansieringsperiodens femte eller sjette år (jf. punkt 33-36).

94 Indkaldelserne af projektforslag havde til formål at sikre, at de udvalgte ansøgninger omfattede en grundig beskrivelse af deres projekts relevans, grænseoverskridende effekt og langsigtede bæredygtighed. Bortset fra eksempler på lejlighedsvise ændringer af point under programmet for Sydøstfinland og Rusland uden tilstrækkelig skriftlig begrundelse var de tre programmers udvælgelsesprocedurer gennemsigtige. Det er med programmerne lykkedes at opnå en afbalanceret fordeling af projektdeltagere fra EU og tredjelande. De ledende støttemodtagere fra EU-landene har dog fortsat forrang frem for dem fra partnerlandene (jf. punkt 37-43).

95 De programorganer, vi mødte, værdsatte den vejledning, de havde modtaget fra Kommissionen og TESIM-projektet for teknisk bistand, herunder med hensyn til at mindske risikoen for svig. Kommissionens IT-værktøj til indberetning af potentielle tilfælde af svig (systemet til indberetning af uregelmæssigheder) var af begrænset nytte for ENI CBC-programmerne, eftersom de deltagende tredjelande ikke har adgang til værktøjet. Forvaltningsmyndighederne var af den opfattelse, at Kommissionens deltagelse i møderne i de fælles overvågningsudvalg var nyttig. Alle de projektstøttemodtagere, vi interviewede, gav meget positiv feedback om deres interaktion med programorganer (jf. punkt 44-49).

Anbefaling 3 - Tilpasse IT-værktøjet til indberetning af svig

Kommissionen bør give organer til bekæmpelse af svig i tredjelande (identificeret i finansieringsaftalerne) mulighed for at indberette potentielle uregelmæssigheder direkte via systemet til indberetning af uregelmæssigheder.

Måldato for gennemførelsen: 31. december 2023

96 De fleste af de projekter, vi reviderede, er på vej til at nå deres tilsigtede output og udfald, men selv om covid-19-pandemien nødvendiggjorde visse tilpasninger af projekterne. Forvaltningsmyndighederne udviste fleksibilitet med hensyn til at håndtere forsinkelser og andre gennemførelsesvanskeligheder forårsaget af pandemien. De fleste projekter havde et stort potentiale til at levere grænseoverskridende fordele, men fem projekter havde en svagere grænseoverskridende effekt, som i nogle tilfælde delvis skyldtes covid-19-rejserestriktionerne. Et projekt - en regional vej - har indtil videre slet ikke nogen grænseoverskridende dimension (jf. punkt 50-59).

97 De tre programmer fastsatte hovedsagelig programspecifikke outputindikatorer og anvendte kun få fælles outputindikatorer til at overvåge fremskridt. Det betyder, at Kommissionen vil have vanskeligt ved at aggregere ENI CBC-programmernes resultater på et overordnet politisk plan. Vi har konstateret lignende svagheder for de indikatorer, der er fastsat på projektniveau (jf. punkt 60-63).

98 Forvaltningsmyndighederne overvågede i tilstrækkeligt omfang alle projekter i vores stikprøve på nær ét. Resultatorienteret overvågning er et vigtigt værktøj til uafhængigt at vurdere projekternes performance med hensyn til relevans, produktivitet, effektivitet og bæredygtighed. Forvaltningsmyndighederne havde imidlertid forskellige tilgange til en sådan overvågning af projekter. Desuden vil den resultatorienterede overvågning af projekterne ikke længere være obligatorisk for programmerne for 2021-2027 (jf. punkt 64-68)

99 Vores bæredygtighedsvurdering fokuserede på projekternes mulighed for at levere bæredygtige resultater og fandt sted inden Ruslands invasion af Ukraine. Den viste, at de fleste af projekterne i stikprøven havde en god chance for at levere bæredygtige fordele. For tre projekters vedkommende afhang bæredygtigheden af eksterne faktorer, f.eks. covid-19-pandemiens udvikling, og i et andet tilfælde var der ikke ingen udsigt til fortsat samarbejde mellem projektpartnerne. Programmerne kræver imidlertid ikke, at projekterne rapporterer om bæredygtigheden af deres resultater efter deres afslutning (jf. punkt 69-71).

Anbefaling 4 - Yde vejledning om overvågning af bæredygtighed efter projektafslutning

Kommissionen bør yde vejledning i form af rådgivning og støtte om overvågning af projekters bæredygtighed (projekter finansieret af ENI CBC- og Interreg NEXT-programmerne) og anbefale, at projekter over en vis værdi og/eller med en infrastrukturkomponent rapporterer til forvaltningsmyndighederne om bæredygtigheden af deres resultater efter projektafslutningen.

Måldato for gennemførelsen: 31. december 2023

100 Den nye Interregforordning samler alle grænseoverskridende programmer (EU-interne programmer og programmer, der involverer tredjelande) under et enkelt sæt regler, samtidig med at nogle specifikke træk ved Interreg NEXT-programmerne bevares. Forordningen bygger på erfaringerne fra de tidligere programsæt og indfører ændringer, der forenkler forvaltningen af de nye programmer og har potentiale til at lette indledningen af deres gennemførelse. Disse ændringer indebærer imidlertid yderligere risici, som understreger betydningen af nøje overvågning fra Kommissionens og Tjenesten for EU's Optræden Udadtils side (jf. punkt 73-79).

101 Navnlig vil der for perioden 2021-2027 ikke være nogen grænse for finansiering af store infrastrukturprojekter som en andel af EU's bidrag til et programs samlede budget. Sådanne projekter skal ikke længere godkendes af Kommissionen. Dette vil mindske Kommissionens tilsyn med store infrastrukturprojekter, selv om disse projekter kan være af strategisk betydning i forbindelserne med partnerlandene (jf. punkt 80).

Anbefaling 5 - Høre alle relevante tjenestegrene i forbindelse med store infrastrukturprojekter

I betragtning af de store infrastrukturprojekters strategiske betydning i bilaterale forbindelser med partnerlande bør Kommissionen sikre, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) hører alle relevante generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne om listen over planlagte projekter og om relaterede konceptnotater.

Måldato for gennemførelsen: 31. december 2022

102 Kommissionen udviklede for finansieringsperioden 2021-2027 et omfattende sæt fælles output- og resultatindikatorer, herunder output- og resultatindikatorer, der specifikt er beregnet til Interregprogrammer. De fælles indikatorer garanterer imidlertid ikke en ukompliceret aggregering, da individuelle programmer også kan udvikle yderligere programspecifikke indikatorer (jf. punkt 81).

Anbefaling 6 - Øge anvendelsen af fælles indikatorer

Kommissionen bør ved gennemgangen af udkastene til Interreg NEXT-programmerne vurdere sammenhængen i indikatorerne og fremme den størst mulige anvendelse af output- og udfaldsindikatorer.

Måldato for gennemførelsen: øjeblikkeligt

103 Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indledte allerede i 2018 drøftelser om finansieringsperioden 2021-2027. På grund af forsinkelser i vedtagelsen af den retlige ramme var kun syv udkast til Interreg NEXT-programmer blevet forelagt Kommissionen til godkendelse i løbet af 2022. Påbegyndelsen af gennemførelsen af de nye programmer vil også afhænge af, hvor lang tid det tager at forhandle de nye finansieringsaftaler og, i visse tilfælde, af deres ratificering (jf. punkt 82-84).

104 Ud over at skabe fordele på regionalt plan har de grænseoverskridende programmer bidraget til at opbygge og opretholde tillid mellem EU og nabolande og mellem nabolandene indbyrdes. Indtil for nylig var de grænseoverskridende programmer et af de meget få områder for samarbejde og løbende dialog mellem EU og Rusland. Som del af en bredere reaktion på Ruslands invasion af Ukraine har Kommissionen suspenderet finansieringsaftaler med Rusland og Belarus. I juli 2022 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag, som skulle kanalisere midler fra ENI CBC-finansiering over til støtte for ukrainske flygtninge og hjælpe EU-støttemodtagere under de suspenderede programmer. Men invasionen har imidlertid rejst alvorlig tvivl om fremtiden for halvdelen af de foreslåede Interreg NEXT-programmer (jf. punkt 85-88).

105 I syd tilbyder det fælles overvågningsudvalg for Middelhavsprogrammet fortsat et forum for dialog og samarbejde mellem de syv deltagende EU-medlemsstater, Israel og de fem deltagende arabiske lande. Antallet af fælles projekter mellem israelske og arabiske deltagere er dog fortsat lavt, selv om sådanne projekters blotte eksistens kan betragtes som en succes i sig selv (jf. punkt 89).

 

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 8. november 2022.

Bilag

Bilag I - Kort over ENI CBC-programmer

Bilag II - Geografisk dækning af EU's makroregionale strategier og regionale initiativer med nabolande

Bilag III - Projekter udvalgt til detaljeret gennemgang

Bilag IV - Oversigt over vores vurdering af de reviderede ENI CBC-projekter

Akronymer og forkortelser

CBC: Grænseoverskridende samarbejde

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

ENI: Det europæiske naboskabsinstrument

ENPI: Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument

EU-Udenrigstjenesten: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

GD NEAR: Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

GD REGIO: Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik

Interreg NEXT: Grænseoverskridende programmer med nabopartnerlande, som skal gennemføres i finansieringsperioden 2021-2027.

Interreg: Akronym, som normalt anvendes for de interregionale samarbejdsprogrammer i EU.

MED: Programmet for Middelhavsområdet

PL-BY-UA: Programmet Polen-Belarus-Ukraine

SEFR: Programmet for Sydøstfinland og Rusland

TESIM: Technical Support to the Implementation and Management of ENI CBC Programmes, et EU-finansieret teknisk bistandsprojekt

Glossar

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, der styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker sociale og økonomiske ubalancer mellem regionerne.

Europæisk territorialt samarbejde: En ramme for grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde, der er retningsgivende for politiske udvekslinger og gennemførelsen af fælles tiltag, almindeligt kendt som Interreg.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal myndighed, som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Fælles operationelle programmer: Fastsætter prioriteter for medlemsstater og tredjelande samt tematiske mål og beskriver, hvordan finansieringen (EU's og medlemsstaternes og tredjelandenes samfinansiering) vil blive anvendt til at finansiere projekter. Et fælles operationelt program udarbejdes af de(n) deltagende medlemsstat(er) og tredjeland(e) og skal godkendes af Kommissionen, før der kan udbetales midler fra EU-budgettet.

Fælles overvågningsudvalg: Et organ, der fører tilsyn med gennemførelsen af et operationelt program, med repræsentanter for medlemsstaternes og tredjelandenes myndigheder og Kommissionen som observatør.

Fælles programmeringsudvalg: Et organ, der afdækker behov og prioriteter og udarbejder et operationelt program, med repræsentanter for medlemsstaternes og tredjelandenes myndigheder og Kommissionen som observatør.

Fælles teknisk sekretariat: Et kontor, der bistår forvaltningsmyndigheden og det fælles overvågningsudvalg for et grænseoverskridende program, og som underretter støttemodtagerne om potentielle finansieringsmuligheder og støtter projektgennemførelsen.

Grænseoverskridende samarbejde: Samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande og territorier langs EU's ydre lande- og søgrænser, tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder.

Ledende støttemodtager: En enhed, der er udpeget af projektpartnerne, som er ansvarlig for forvaltning og koordinering af hele projektet og direkte ansvarlig over for forvaltningsmyndigheden for alle projektaktiviteters operationelle og finansielle forløb.

Stort infrastrukturprojekt: Når der er tale om et ENI CBC-projekt, et projekt, der består af et sæt af arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, hvor en budgetandel på mindst 2,5 millioner euro tildeles erhvervelse af infrastruktur. Disse projekter udvælges via direkte tildeling.

Svar fra Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62741

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62741

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev oprindeligt ledet af Leo Brincat, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Romuald Kayibanda og attaché Annette Farrugia.

Revisionsarbejdet blev afsluttet af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katja Mattfolk og attaché Aino Rantanen, ledende administrator Michael Bain, opgaveansvarlig Jiri Lang samt revisorerne Karel Meixner og Erika Söveges. Michael Pyper ydede sproglig støtte. Giuliana Lucchese ydede støtte inden for grafisk design.

Slutnoter

¹ I denne beretning er "ENI CBC-programmer" EU-finansierede programmer for grænseoverskridende samarbejde med nabolande (lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og Rusland) i perioden 2014-2020.

² "Programming document for EU support to ENI Cross-Border Cooperation (2014-2020)", fælles dokument fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, 8.10.2014, s. 4.

³ Årlig aktivitetsrapport for 2020 - Bilag fra GD REGIO, bilag 7I: "Assurance for ENI CBC" (s. 100).

⁴ Det Europæiske Råds konklusioner, EUCO 147/14, 16.7.2014, punkt 6.

⁵ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014 om gennemførelsen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres under det europæiske naboskabsinstrument.

⁶ Årlig aktivitetsrapport for 2019 fra GD REGIO, 25.6.2020, s. 15.

⁷ Særberetning 14/2021 "Interreg-samarbejde: Potentialet i Den Europæiske Unions grænseregioner er endnu ikke blevet frigjort fuldt ud".

⁸ Europa-Kommissionen,"Mid-term evaluation of cross border cooperation programmes between IPA II beneficiaries", august 2021.

⁹ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014.

¹⁰ "Programming document for EU support to ENI Cross-Border Cooperation (2014-2020)", punkt 6.3.

¹¹ "ENPI CBC Strategy Paper 2007-2013", s. 25-26.

¹² Europa-Kommissionen,"Ex-post Evaluation of ENPI CBC Programmes 2007-2013", januar 2018, henstilling 1, s. 57.

¹³ Artikel 3 i forordning (EU) 2021/1058 om EFRU og Samhørighedsfonden. Specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden: 1) et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa, 2) et grønnere Europa, 3) et tættere sammenknyttet Europa, 4) et mere socialt og inklusivt Europa og 5) et Europa tættere på borgerne.

¹⁴ Artikel 14 i forordning (EU) 2021/1059 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af EFRU og de eksterne finansieringsinstrumenter. Interregspecifikke målsætninger: 1) en bedre forvaltning af samarbejde og 2) et sikrere og tryggere Europa.

¹⁵ Artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014.

¹⁶ Artikel 12 og 13 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014.

¹⁷ "Ex-post Evaluation of 2007-2013 ENPI CBC Programmes", henstilling 3.1, s. 61.

¹⁸ Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien og Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Palæstina og Tunesien. Betegnelsen "Palæstina" i denne beretning må ikke fortolkes som en anerkendelse af en palæstinensisk stat, og den berører ikke de enkelte EU-medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål. Algeriet tilsluttede sig officielt programmet i 2019 som det fjortende land, men finansieringsaftalen er endnu ikke undertegnet.

¹⁹ Jf. Kommissionens websted om regionalt samarbejde med partnere i de sydlige nabolande.

²⁰ I oktober 2020 besluttede Rådet at nedtrappe samarbejdet med de centrale belarusiske myndigheder og fortsætte samarbejdet inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab på ikkepolitisk plan og samtidig intensivere samarbejdet med civilsamfundet. De belarusiske myndigheder suspenderede deres deltagelse i det østlige partnerskab pr. 28. juni 2021.

²¹ "Ex-post Evaluation of 2007-2013 ENPI CBC Programmes", henstilling 2.1, s. 59.

²² Indkaldelser til kapitaliseringsprojekter offentliggjort på MED-programmets websted.

²³ "The Background analysis on future NDICI CBC programmes, Draft Final Report", 22. november 2019, bilag 1, bilag 2 og bilag 5.

²⁴ I forbindelse med SEFR-programmet var denne høring begrænset til kun at omfatte store infrastrukturprojekter.

²⁵ EU's delegationer i Jordan, Libanon, Rusland og Tunesien; delegationen i Ukraine var den eneste undtagelse.

²⁶ Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, "Joint paper on Interreg NEXT Strategic Programming 2021-2027", 20.1.2020.

²⁷ "Ex-post Evaluation of 2007-2013 ENPI CBC Programmes", henstilling 2.1, s. 59-60.

²⁸ Baseret på data i databasen Keep.eu, downloadet den 5.4.2022.

²⁹ TESIM, "Managing the risks of the ENI CBC programmes", juli 2019, afsnit 4.4.

³⁰ Notat af 11.9.2017, ref. Ares(2017)4429026, s. 2.

³¹ ENI CBC-programmernes status i oktober 2021, finansielle data konsolideret og fremsendt til Kommissionen af TESIM.

³² TESIM, "Measures to minimise the risk of Partner Country liabilities", november 2021, s. 2.

³³ Kommissionensgennemførelsesforordning (EU) 2020/879.

³⁴ "Specific terms of reference for the mid-term evaluation of cross border cooperation programmes between IPA II beneficiaries", s. 8.

³⁵ "Programming document for EU support to ENI Cross-Border Cooperation (2014-2020)", punkt 6.5.

³⁶ "Guidance for developing result indicators in ENI CBC programmes", Interact ENPI, december 2014.

³⁷ Referat fra mødet i overvågnings- og evalueringsarbejdsgruppen, organiseret af TESIM, 13.-14. december 2016, s. 4.

³⁸ Artikel 78, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014.

³⁹ "Factsheet on result-oriented monitoring", 19.9.2019, s. 3.

⁴⁰ Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Performance, monitoring and evaluation of the European Regional Development Fund, the Cohesion Fund and the Just Transition Fund in 2021-2027", SWD(2021) 198 final.

⁴¹ Jf. artikel 41-45 i forordning (EU) 2021/1060 - "forordningen om fælles bestemmelser".

⁴² Artikel 39, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 897/2014.

⁴³ Kommissionens forslag til Interregforordningen, COM(2018) 374, 29.5.2018.

⁴⁴ Baggrundsanalyse af de fremtidige programmer for grænseoverskridende samarbejde inden for NDICI, udkast til endelig rapport, 22. november 2019.

⁴⁵ "Joint paper on Interreg NEXT Strategic Programming 2021-2027".

⁴⁶ En fuldstændig oversigt over de 22 lovgivningsmæssige ændringer findes i TESIM, "Key features of Interreg NEXT and main changes compared to the ENI CBC Implementing Rules", ajourført i juli 2021.

⁴⁷ Jf. betragtning 5 og artikel 20 i Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

⁴⁸ Forordning (EU) 2021/1059.

⁴⁹ Ibid., artikel 32.

⁵⁰ Ibid., artikel 59, stk. 2 og 3.

⁵¹ Ibid., artikel 52, stk. 3.

⁵² TESIM, "CBC NEXT: the voices of Partner Countries were heard", 1.7.2021.

⁵³ Artikel 57, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2021/1059.

⁵⁴ Bilag I til forordning (EU) 2021/1058.

⁵⁵ Jf. den metodologiske beskrivelse for hver indikator i bilag 1 til arbejdsdokument SWD(2021) 198 om performance, overvågning og evaluering, 8.7.2021.

⁵⁶ "Joint paper on Interreg NEXT Strategic Programming 2021-2027".

⁵⁷ Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/74 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/75.

⁵⁸ Dette omfatter 100 millioner euro, der oprindelig var afsat til programmet for Midtatlanten, som efterfølgende blev annulleret.

⁵⁹ Denne ændring var endnu ikke afspejlet i Kommissionens gennemførelsesafgørelser fra samme måned. Jf. nyhedsartiklen "Modification of the Programme for the years 2021-2027", 11.1.2022.

⁶⁰ Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 5740 med bestemmelser om det flerårige strategidokument vedrørende eksterne grænseoverskridende programmer, 12.8.2022.

⁶¹ Pressemeddelelse, "Kommissionen suspenderer samarbejde på tværs af grænserne og tværnationalt samarbejde med Rusland og Belarus", 4.3.2022.

⁶² Forslaget består af ændringer til forordningen om fælles bestemmelser og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede. Jf. Kommissionens pressemeddelelse, 8.3.2020.

⁶³ Kommissionens forslag til forordning COM(2022) 362 om særlige bestemmelser for ENI CBC-programmer i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen, 22.7.2022.

⁶⁴ Egypten, Jordan, Libanon, Palæstina og Tunesien.

⁶⁵ Projekterne "Artolio", "Decost", "SME4smartcities".

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-9114-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/988455	QJ-AB-22-025-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9132-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/94876	QJ-AB-22-025-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.