Synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde Det fulde potentiale er endnu ikke udnyttet

Resumé

I I sin Europa 2020-strategi fremhævede Kommissionen forskning og innovation som en væsentlig drivkraft for social og økonomisk velfærd samt miljømæssig bæredygtighed. De to vigtigste fonde til støtte for forskning og innovation var EU's ottende rammeprogram for forskning og innovation, kaldet Horisont 2020, med et budget på 76,4 milliarder euro, og de europæiske struktur- og investeringsfonde ESI-fondene, hovedsagelig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) med tæt på 41 milliarder euro forpligtet til forsknings- og innovationsaktiviteter. Både Horisont 2020 og ESI-fondene støttede forskning og innovation, men de havde forskellige mål, gennemførelses- og forvaltningsmetoder samt prioriteter.

II For første gang indeholdt den retlige ramme for 2014-2020 for Horisont 2020 og ESI-fondene en konkret opfordring om at skabe synergier mellem de to programmer. Synergier indebærer, at to eller flere programmer spiller sammen for at skabe en større effekt end de enkelte interventioner. Synergier kan være af forskellig art og kan omfatte støtte fra ESI-fondene til kapacitetsopbygning inden for forskning med henblik på at øge støttemodtagernes muligheder for efterfølgende at modtage mere konkurrencebaseret finansiering fra Horisont 2020 (forudgående synergi) eller støtte fra ESI-fondene til udnyttelse eller videreudvikling af Horisont 2020-projekters resultater (efterfølgende synergi).

III Denne særberetning er den seneste i en række publikationer fra Revisionsretten, som undersøger EU's støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter. Den supplerer vores særberetning 15/2022 om Horisont 2020-foranstaltninger til udvidelse af deltagerkredsen.

IV I denne revision vurderede vi, om Kommissionen og de relevante nationale/regionale gennemførelsesmyndigheder havde truffet passende foranstaltninger til at skabe synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene. Vi undersøgte, om disse organer havde lagt behørig vægt på faktorer, der var afgørende for at skabe synergier, og om de havde planlagt og gennemført foranstaltninger til at skabe synergier.

V Vi konstaterede, at nogle faktorer, der var afgørende for at skabe synergier, ikke var helt på plads endnu, og at gennemførelsen varierede alt efter typen af synergi. Samarbejdet mellem de to programmers interessenter vedrørende forskning og innovation var - når der ses bort fra forskellene i de to programmers retlige rammer, hvilket Kommissionen allerede havde behandlet for perioden 2021-2027, f.eks. stadig begrænset. Da der mangler en integreret database for ESI-fondenes projekter, som er kompatibel med Horisont 2020-databasen, havde Kommissionen og de nationale/regionale myndigheder vanskeligt ved at identificere og undersøge mulige synergier. Desuden var der ikke noget system til overvågning af synergier, så Kommissionen var ikke i stand til systematisk at udpege og fremme eksempler på god praksis.

VI Vi konstaterede, at ESI-fondenes strategidokumenter, dvs. strategier for intelligent specialisering og operationelle programmer, indeholdt begrænsede henvisninger til prioriteterne under Horisont 2020. Desuden var prioriteterne i disse dokumenter ret brede, hvilket begrænsede muligheden for at skabe synergier.

VII Forvaltningsmyndighederne for ESI-fondene gennemførte ikke alle de synergifremmende foranstaltninger, der var planlagt i strategidokumenterne. Især blev foranstaltninger vedrørende efterfølgende synergi med henblik på yderligere udnyttelse af resultaterne af Horisont 2020-projekter kun gennemført i meget begrænset omfang. Det var der to hovedårsager til: i) modtagere af Horisont 2020-tilskud så sjældent muligheder for efterfølgende synergi med ESI-fondene og ii) forvaltningsmyndighederne vidste ikke, hvordan de kunne skabe efterfølgende synergi, eller hvordan de skulle finde Horisont 2020-projektresultaterne. Endvidere deltog forvaltningsmyndighederne kun i begrænset omfang i Kommissionens kapacitetsopbyggende tiltag, og de fremmede ikke synergibegrebet tilstrækkeligt.

VIII Endelig modtog visse projektforslag, der blev evalueret positivt under Horisont 2020, men ikke blev finansieret på grund af mangel på Horisont 2020-midler, et kvalitetsmærke - "Seal of Excellence" - for at gøre det lettere for dem at modtage finansiering fra ESI-fondene eller anden finansiering. I de operationelle programmer, der indgik i vores stikprøve, var det dog kun et begrænset antal af dem, der modtog finansiering fra ESI-fondene.

IX Vi anbefaler måder, hvorpå Kommissionen kan:

• forbedre samarbejdet mellem interessenter, der er aktive inden for forskning og innovation
• udnytte databasernes potentiale til at fremme synergier
• øge udnyttelsen af efterfølgende synergi
• forbedre informationsstrømme om projekter, der har fået tildelt kvalitetsmærket "Seal of Excellence".

Indledning

Horisont 2020 og strukturfondene for forskning og innovation

01 I sin Europa 2020-strategi fremhævede Kommissionen forskning og innovation (FoI) som en væsentlig drivkraft for social og økonomisk velfærd samt miljømæssig bæredygtighed i EU. FoI's vedvarende betydning for EU afspejles også i Kommissionens prioriteter for 2019-2024, da FoI spiller en nøglerolle i mindst fire af de seks prioriteter: den europæiske grønne pagt, en økonomi, der tjener alle, et Europa klar til den digitale tidsalder og et stærkere Europa i verden.

02 I perioden 2014-2020 var investeringerne i FoI fra EU-budgettet større end nogensinde før. De to vigtigste fonde, der støttede FoI, var det ottende rammeprogram (RP) for FoI, kaldet Horisont 2020, og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), hvoraf 95 % af midlerne kom fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Den samlede budgettildeling for Horisont 2020 var på 76,4 milliarder euro, og det beløb, der blev forpligtet i EU-finansiering til FoI-aktiviteter under EFRU var tæt på 41 milliarder euro. Tilsammen udgjorde dette 12 % af EU-budgettet for perioden 2014-2020. EU-budgettet for FoI er øget yderligere for perioden 2021-2027 (f.eks. er budgettet for det nye rammeprogram på 95,5 milliarder euro, det anslåede beløb fra EFRU til FoI er på 56 milliarder euro, og FoI-budgettet under de godkendte genopretnings- og resiliensplaner var pr. marts 2022 på 44,4 milliarder euro).

03 Kommissionen fremmer synergiskabelse. Synergier er i denne beretning defineret som koordinering af EU-finansiering til forskning under ESI-fondene og Horisont 2020 for at øge begges effektivitet og produktivitet og derved at opnå en større effekt i form af innovationsresultater.

04 Synergier blev første gang nævnt i en meddelelse fra Kommissionen fra 2007, og deres betydning er vokset lige siden. For første gang indeholdt den retlige ramme for 2014-2020 for både Horisont 2020¹ og ESI-fondene² en konkret opfordring til gennemførelsesorganerne om at skabe synergier mellem de to programmer. I den retlige ramme for perioden 2021-2027 for Horisont Europa (Horisont 2020's efterfølger) og de fonde, der gennemfører samhørighedspolitikken (ESI-fondenes efterfølger), spiller synergier en endnu vigtigere rolle. Det gælder navnlig:

• forordningen om Horisont Europa, der lægger særlig vægt på koordinering og komplementaritet mellem samhørigheds- og FoI-politik. Forordningens bilag IV omhandler udelukkende synergier
• forordningen om fælles bestemmelser om de fonde, der gennemfører samhørighedspolitikken. Den understreger betydningen af, at medlemsstaterne og Kommissionen styrker koordineringen og skaber synergier og komplementaritet med Horisont Europa.

05 En vejledning³ fra Kommissionen fra 2014 om synergier beskriver forskellige mulige synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene (jf. figur 1):

06 Figur 2 viser logikken i forudgående og efterfølgende synergi mellem Horisont 2020 og ESI-fondene.

07 Både ESI-fondene og Horisont 2020 yder betydelig støtte til FoI, men planlægning og gennemførelse af synergier er en kompleks opgave, fordi begge fonde er forskellige i flere henseender (jf. også bilag I):

• Mål: Horisont 2020-midlerne er målrettet mod topkvalitet, mens ESI-fondene sigter mod at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at reducere ulighederne mellem regionerne. Dette afspejles også i forskellene mellem FoI-midlernes fordeling på medlemsstaterne under Horisont 2020 og ESI-fondene (jf. bilag II).
• Forvaltning: Kommissionen forvaltede Horisont 2020 direkte (dvs. via projektindkaldelser på EU-plan), mens ESI-fondene blev gennemført under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne (dvs. via projektindkaldelser på nationalt/regionalt plan).
• Gennemførelse: Horisont 2020 blev gennemført via flerårige arbejdsprogrammer udarbejdet af Kommissionen, mens ESI-fondene blev gennemført på grundlag af operationelle programmer (OP'er) udarbejdet af nationale/regionale myndigheder og godkendt af Kommissionen.
• Opstilling af prioriteter: I perioden 2014-2020 skulle midler fra ESI-fondene til FoI anvendes i henhold til "strategier for intelligent specialisering" (S3) udarbejdet af medlemsstaterne eller regionerne. Strategier for intelligent specialisering er "innovationsstrategier, der opstiller prioriteter for at opbygge en konkurrencemæssig fordel ved at udvikle og matche egne styrker inden for forskning og innovation med erhvervslivets behov [...] og samtidig undgå overlapning og opsplitning af indsatsen"⁴. Horisont 2020-midlerne blev anvendt i henhold til de vigtigste prioritetsområder som defineret i forordningen og emner inden for disse områder som defineret i de arbejdsprogrammer, Kommissionen vedtog som led i udvalgsproceduren (dvs. inddragelse af et udvalg af repræsentanter for alle medlemsstaterne).

08 Synergier er særligt relevante for de lande, der klarer sig mindre godt på FoI-området og derfor deltager mindre i Horisont 2020 (jf. særberetning 15/2022). Det er nogle af de lande, der modtager den største tilgængelige FoI-finansiering fra ESI-fondene (jf. bilag II).

Roller og ansvarsområder

09 Tabel 1 beskriver de vigtigste interessenter, der er involveret i udformning, gennemførelse og overvågning af Horisont 2020 og ESI-fondene. Dette er nærmere beskrevet i bilag I.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10 Eftersom det relevante retsgrundlag for første gang opfordrede til skabelse af synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene for perioden 2014-2020 (jf. punkt 04), var formålet med denne revision at belyse, i hvilket omfang dette er sket. Vi besluttede at foretage revisionen i lyset af synergiers voksende betydning og de muligheder, der går tabt ved ikke at skabe synergier, og at supplere vores seneste særberetning 15/2022, der fokuserede på foranstaltninger til udvidelse af deltagerkredsen for lande med lav deltagelse i Horisont 2020. Faktisk fremgår det af Horisont 2020-forordningen, at synergier med ESI-fondene og foranstaltninger til at udvide deltagerkredsen i Horisont 2020 skal bidrage til at mindske FoI-kløften i Europa.

11 Vores revisionsspørgsmål var, om Kommissionen og de nationale/regionale gennemførelsesmyndigheder havde truffet passende foranstaltninger til at skabe synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene. Til det formål vurderede vi, om:

• Kommissionen og de nationale/regionale gennemførelsesmyndigheder havde lagt behørig vægt på faktorer, der var afgørende for at skabe synergier.
• Kommissionen og de nationale/regionale gennemførelsesmyndigheder havde planlagt og gennemført synergierne effektivt.

12 Vores revisionsarbejde dækkede gennemførelse af synergier i perioden 2014-2020, og vi undersøgte bevis indhentet fra en række forskellige kilder (for nærmere detaljer om metoden, jf. bilag III):

• en skrivebordsgennemgang af relevante dokumenter fra Kommissionen samt spørgeskemabesvarelser fra og interview med medarbejdere i Kommissionen
• en gennemgang af analysedata
• en tekstudvindingsanalyse af arbejdsprogrammer og tilskudsaftaler under Horisont 2020
• en analyse af relevante dokumenter vedrørende en stikprøve bestående af fem medlemsstater (Portugal, Polen, Slovenien, Kroatien og Rumænien) samt interview med deres forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter. Vi udvalgte disse lande på grundlag af deres FoI-performance, tilgængeligheden af ESI-fondene for FoI og deltagelse i Horisont 2020
• spørgeskemaer til forvaltningsmyndighederne for 27 operationelle programmer (svarprocent: 64 %) og 78 nationale kontaktpunkter (svarprocent: 67 %) i alle medlemsstater
• samtaler med eksperter på området.

Bemærkninger

Der blev ikke taget behørigt hensyn til alle de faktorer, der var afgørende for at skabe synergier

13 Det er vanskeligt at skabe synergier, da EU-finansiering under ESI-fondene og Horisont 2020 adskiller sig fra hinanden i flere henseender (jf. punkt 06). Vi gennemgik dokumentation og modtog feedback fra Kommissionen og nationale interessenter, som pegede i retning af en række faktorer, der kan være afgørende for, hvorvidt det lykkes at skabe synergier: graden af tilpasning af regler og bestemmelser, samarbejdet mellem relevante aktører på EU- og medlemsstatsniveau, tilgængeligheden af relevante data og den administrative kapacitet på nationalt og regionalt niveau.

14 Vi undersøgte derfor, om:

• reglerne og bestemmelserne fremmede synergiskabelse
• samarbejdet på både EU-plan og nationalt plan var hensigtsmæssigt til at skabe synergier
• Kommissionen havde passende data- og overvågningsværktøjer til at identificere og fremme potentielle synergier
• Kommissionen i tilstrækkelig grad støttede de nationale/regionale forvaltningers kapacitetsopbygning.

Kommissionen reagerede på de mangler i regler og bestemmelser, der hindrede synergiskabelse

15 Adskillige studier⁵, der blev udført for Kommissionen, påviste en manglende tilpasning mellem de lovgivningsmæssige bestemmelser for Horisont 2020, forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene og den tilhørende generelle gruppefritagelsesforordning under statsstøttereglerne, hvilket blev betragtet som en hindring for synergier. Vores revisionsarbejde, især vores spørgeskemaer og interview med eksperter, forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter, bekræftede denne konklusion, hvorved betydningen af at tilpasse de lovgivningsmæssige bestemmelser fremhæves.

16 Kommissionen foreslog adskillige ændringer, der blev overført til de relevante forordninger for perioden 2021-2027 (jf. bilag IV). Eksempler på ændringer:

• Fonde, der gennemfører samhørighedspolitikken, skal acceptere de vilkår, som allerede er vurderet under Horisont Europa, vedrørende enten projekter, der er medfinansieret af Horisont Europa, eller projekter, der har kvalitetsmærket "Seal of Excellence".
• Tilpasning af kriterierne for, hvad der betragtes som støtteberettigede aktiviteter, metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger og statsstøtteregler for projekter, der medfinansieres af de to programmer, eller projekter, der har modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence".
• Mulighed for at anvende tilskud fra ESI-fondene som nationale bidrag til europæiske partnerskaber, der er etableret under Horisont Europa (partnerskaber mellem Kommissionen og private eller offentlige partnere i samordnede FoI-initiativer).
• Mulighed for at overføre op til 5 % af den oprindelige nationale tildeling fra hver samhørighedsfond til et andet instrument under direkte eller indirekte forvaltning (herunder Horisont Europa).

17 Eftersom disse ændringer først blev indført for perioden 2021-2027, har det endnu ikke vist sig i praksis, hvorvidt eller i hvilket omfang de lever op til forventningerne om at have en positiv virkning på synergier.

Der var begrænset samarbejde mellem de organer, der var involveret i forvaltningen af ESI-fondene og Horisont 2020

18 I forordningen om fælles bestemmelser⁶ og Horisont 2020-forordningen⁷ blev betydningen af koordinering og tæt samspil mellem de to programmer understreget. Som nævnt i tabel 1 har ESI-fondene og FoI-rammeprogrammet forskellige ledelsesstrukturer på både EU-plan og nationalt/regionalt plan. I 2016 understregede Europa-Parlamentets Forskningstjeneste⁸ betydningen af koordinering mellem Kommissionens GD'er for at undgå en opdelt tilgang på både EU- og medlemsstatsniveau. Det er muligt at opnå denne koordinering gennem regelmæssig og struktureret udveksling af oplysninger.

19 En rapport fra Kommissionen fra 2018⁹ konkluderede, at der stadig forekom "silobaserede" tilgange i Kommissionen og medlemsstaterne. Ifølge rapporten er ministerier eller afdelinger i kontakt med forskellige organer i Kommissionen, som har forskellige og til tider modstridende opgaver, prioriteter og driftskulturer, og den anbefalede at etablere og institutionalisere en struktureret dialog i form af et forum med en "synergisøgende" dagsorden.

20 Trods denne anbefaling konstaterede vi, at nogle af de svagheder, der blev konstateret tilbage i 2016, stadig eksisterede i 2021. Vi bemærker, at de to vigtigste ansvarlige GD'er (GD RTD og GD REGIO) arbejdede godt sammen under udarbejdelsen af forordningerne for 2021-2027. Kommissionen etablerede dog ikke en regelmæssig og struktureret dialogproces, der involverede Kommissionens relevante GD'er og de nationale aktører, der er ansvarlige for at udarbejde og gennemføre de to programmer.

21 Konkret fandt vi kun et begrænset antal eksempler på en struktureret dialog om specifikke emner mellem Kommissionens GD'er og nationale/regionale interessenter. Et eksempel, som interessenterne opfattede positivt, var praksisfællesskabet for "Seal of Excellence" (Seal of Excellence community of practice) (jf. tekstboks 1).

22 Med hensyn til nationale organer indeholdt forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2014-2020 og minimumsstandarder og vejledende principper for oprettelse af netværker af nationale kontaktpunkter under Horisont 2020 krav om mere kommunikation og samarbejde mellem ESI-fondenes forvaltningsmyndigheder og de nationale kontaktpunkter under Horisont 2020.

23 Vi konstaterede, at i to af de fem medlemsstater, der indgik i vores stikprøve, nemlig Portugal og Slovenien, var samarbejdet mellem de nationale kontaktpunkter og forvaltningsmyndighederne godt. I de tre andre medlemsstater var samarbejdet og udvekslingen af oplysninger begrænset. Spørgeskemabesvarelserne bekræftede, at de fleste af de forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter, der besvarede spørgeskemaet, fortsat arbejdede ud fra en opdelt tilgang, dvs. med begrænset samarbejde mellem forvaltningsmyndighederne (ESI-fondene) og de nationale kontaktpunkter (Horisont 2020) (for nærmere detaljer om disse undersøgelser, jf. bilag III):

• 41 % af de forvaltningsmyndigheder, der besvarede spørgeskemaet, svarede, at der ikke fandtes et struktureret samarbejde med de nationale kontaktpunkter. Desuden svarede 59 %, at de ikke eller kun sjældent afholdt arrangementer, der samlede relevante interessenter fra de to områder (støttemodtagere under Horisont 2020 og ESI-fondene og andre interessenter).
• 85 % af de nationale kontaktpunkter, der besvarede spørgeskemaet, svarede, at graden af samarbejde med forvaltningsmyndighederne enten var begrænset eller meget begrænset, eller at der slet ikke var noget samarbejde. Desuden angav 75 % af de nationale kontaktpunkter, at deres kendskab til støtte fra ESI-fondenes programmer til FoI var lavt eller meget lavt, eller de angav endda, at det var uden for deres ansvarsområde at have kendskab til ESI-fondene.

24 Rapporten fra 2020¹⁰ om erfaringerne fra en eksperimentel indkaldelse af projekter finansieret af ESI-fondene under Interreg Centraleuropa-programmet afslørede også et større behov for samarbejde mellem Horisont 2020's og ESI-fondenes interessenter (jf. tekstboks 2). Den eksperimentelle indkaldelse blev gennemført, fordi viden fra EU-finansierede projekter ikke blev fuldt udnyttet i praksis, og FoI-resultaterne nåede i mange tilfælde ikke frem til relevante interessenter i EU's regioner. Det skyldtes manglende kommunikation, koordinering og samarbejde mellem forskerne og de regionale interessenter.

Identifikation og overvågning af synergier blev hindret af en mangel på egnede data

25 Det fremgik af en rapport fra Kommissionens Fælles Forskningscenter, at indbyrdes kompatibilitet mellem databaserne for Horisont 2020 og ESI-fondene i høj grad ville gavne politikovervågning og -evaluering og bidrage til at identificere og skabe synergier¹¹.

26 På grundlag af en gennemgang af dokumentation og feedback fra medarbejdere i Kommissionen identificerede vi fordelene ved kompatible databaser (ud fra projekter fra Horisont 2020 og ESI-fondene) vedrørende i) politikovervågning og -evaluering og ii) synergier (jf. figur 3).

27 Vi analyserede, om Kommissionen havde taget skridt til at oprette kompatible databaser for projekter under Horisont 2020 og ESI-fondene, og om Kommissionen og medlemsstaterne havde identificeret i) områder med potentiale til at skabe synergier og ii) eksisterende synergier med henblik på at finde eksempler på bedste praksis.

28 I perioden 2014-2020 indeholdt separate databaser oplysninger om projekter, der ikke alene var finansieret af Horisont 2020, men også af ESI-fondene:

• Med hensyn til Horisont 2020-projekter havde Kommissionen kun en intern database indtil lanceringen af det åbne Horisont 2020-dashboard i 2018. Det nye dashboard omfattede data om finansierede projekter og deres støttemodtagere fordelt efter lande og regioner, organisationstype og prioritetsområde (f.eks. energi, sundhed eller rummet).
• Der var ikke nogen integreret database for de projekter, der var medfinansieret af ESI-fondene, før i marts 2022. I stedet registrerede og offentliggjorde forvaltningsmyndighederne oplysninger om de projekter, der var medfinansieret af ESI-fondene, på websider, der var knyttet til deres operationelle programmer, i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser¹². I marts 2022 lancerede Kommissionen Kohesio, som er en integreret database over de projekter, der medfinansieres af ESI-fondene.Kohesio omfatter i øjeblikket projekter fra perioden 2014-2020, men Kommissionen vil udvide den med perioden 2021-2027. Kohesio er imidlertid ikke kompatibel med Horisont 2020-databasen.

29 Det var en udfordring at anvende disse adskilte databaser til at udpege projekter, der var rettet mod de samme prioritetsområder under Horisont 2020 og ESI-fondene, og som derfor var egnet til synergiskabelse, af følgende årsager:

• Der var ingen fælles kategorisering (taksonomi) af prioriteterne under Horisont 2020 og strategierne for intelligent specialisering.
• De data for ESI-fondene, som forvaltningsmyndighederne havde registreret, var ikke fuldt standardiserede og forelå primært på de nationale sprog.
• Forvaltningsmyndighederne registrerede ikke systematisk et projekts prioriteter under strategierne for intelligent specialisering. Dette vil sandsynligvis fortsat være en udfordring, da forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027, ikke kræver, at medlemsstaterne skal rapportere om de prioritetsområder i strategierne for intelligent specialisering, der er omfattet af projekterne.

30 De eksisterende databaser gav således ikke mulighed for kortlægning af de vigtigste EU-finansierede FoI-projekter og de dertil knyttede investeringer (f.eks. ved at give oplysninger om den geografiske fordeling, eller hvilke prioriteter der har størst sandsynlighed for at skabe synergier). Dette hindrede synergiskabelse og politikovervågning som omhandlet i figur 3.

31 Desuden konstaterede vi på trods af fordelene ved at overvåge synergierne mellem ESI-fondene og Horisont 2020 (jf. punkt 25), at hverken Kommissionen eller de forvaltningsmyndigheder, der var ansvarlige for de operationelle programmer, vi analyserede, foretog systematisk overvågning af synergier.

32 Desuden påpegde vi følgende begrænsninger på Kommissionsniveau med hensyn til identifikation af synergier og overvågning af deres gennemførelse:

• Oplysninger med henblik på at identificere forudgående synergi: Kommissionen har et tekstudvindingsværktøj (CORTEX), der i teorien kan identificere eksisterende forudgående synergier, men det kan ikke anvendes i praksis, fordi Horisont 2020-projektforslagene ikke har noget specifikt felt til at markere link til tidligere projekter, der er medfinansieret af ESI-fondene.
• Opfølgning på Horisont 2020-projekter: Data om anvendelse af forskningsresultater fra afsluttede Horisont 2020-projekter kan understøtte identifikationen af eksisterende efterfølgende synergi, men Kommissionen indsamler ikke sådanne oplysninger.
• Tilgængelige oplysninger på nationalt plan: oplysninger om projekter, der har modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence", og som medfinansieres af ESI-fondene, indsamles ikke systematisk og indberettes ikke systematisk til Kommissionen.

Ringe udbredelse af kapacitetsopbyggende tiltag hos forvaltningsmyndighederne

33 Eftersom Horisont 2020 og ESI-fondene hver især havde deres regler, gennemførelsesmekanismer og interessenter, var hensigtsmæssige forvaltnings- og administrationskapaciteter afgørende for at udforme og gennemføre FoI-aktiviteter med synergier på nationalt og regionalt niveau. Dette er endnu mere relevant for perioden 2021-2027 givet den øgede EU-finansiering til FoI.

34 Vi analyserede:

• Kommissionens støtte til nationale interessenter, især forvaltningsmyndigheder, med henblik på at øge deres ekspertise på synergiområdet
• de nationale interessenters modtagelighed.

35 Kommissionen traf forskellige foranstaltninger til at støtte de nationale interessenter i at øge deres viden på synergiområdet. Det gælder navnlig følgende:

• I 2014 offentliggjorde Kommissionen en vejledning om de forskellige foranstaltninger (herunder promoverings- og uddannelsesaktiviteter, koordineringspraksis og overvågning), som Kommissionens tjenestegrene, forvaltningsmyndighederne og de nationale kontaktpunkter burde træffe for at skabe synergier. Forvaltningsmyndighederne i de fem udvalgte medlemsstater anerkendte, at vejledningen bidrog til at øge deres bevidsthed om synergier, men at de havde gjort begrænset brug af den. I juli 2022 offentliggjorde Kommissionen en ny vejledning om synergier mellem Horisont 2020 og EFRU.
• Som led i faciliteten til understøtning af politikker (et Horisont 2020-instrument til at fremme reformer i nationale FoI-økosystemer) gennemførte Kommissionen en aktivitet, der omfattede fremme af udveksling af bedste praksis på synergiområdet. Deltagerne udvekslede især erfaringer om i) metoder til at støtte national deltagelse i rammeprogrammerne og ii) metoder til at maksimere synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene¹³. Vi konstaterede imidlertid, at kun repræsentanter for 11 medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Spanien, Kroatien, Ungarn, Letland, Polen, Portugal, Slovenien og Sverige plus Tyskland som observatør) deltog i denne aktivitet.
• Kommissionen fremmede synergibegrebet på konferencer (f.eks. "Week of Innovative Regions in Europe" og "European Week of Regions and Cities") og ved specifikke arrangementer afholdt af tredjepart.

36 Senest var det Europa-Parlamentet, der iværksatte og finansierede hovedinitiativet - projektet "Stairway to Excellence" ("Vejen til topkvalitet") - med henblik på at støtte synergiskabelsen i perioden 2014-2020. Kommissionens Fælles Forskningscenter gennemførte projektet "Vejen til topkvalitet" i samarbejde med GD REGIO, der bistod medlemsstaterne og regionerne med i) at udnytte synergierne mellem ESI-fondene og Horisont 2020 og ii) at gennemføre nationale og regionale strategier for intelligent specialisering effektivt og generelt at forfølge innovativ topkvalitet. Projektet sluttede i 2020 og fortsætter ikke i perioden 2021-2027. Nationale interessenter i tre af de fem medlemsstater i vores stikprøve angav, at de havde deltaget i dette projekts aktiviteter, og gav udtryk for stor tilfredshed.

37 Vi bemærker ligeledes, at deltagelsen i Kommissionens kapacitetsopbygningsaktiviteter var begrænset. Ifølge vores undersøgelse strakte deltagelsen sig fra 44 % for arrangementer om promovering til 7 % for kursusaktiviteter (jf. figur 4).

38 Trods den begrænsede deltagelse gav de forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter, vi besøgte i løbet af revisionen, udtryk for et behov for mere uddannelse, rådgivning og udveksling af bedste praksis.

39 Endelig fremgår det af vores undersøgelse, at forvaltningsmyndighederne mente, at de selv kun havde truffet meget begrænsede foranstaltninger til at understøtte synergiskabelse mellem de to programmer (jf. figur 5).

Synergierne i strategidokumenterne blev gennemført i varierende grad

40 Ifølge Kommissionens vejledning fra 2014 om synergier (jf. punkt 35) er det er af yderste vigtighed at sikre optimale synergier mellem fondene [...] og maksimere den offentlige finansierings virkning og produktivitet. Europa-Parlamentet og Rådet gjorde det klart, at denne tilgang ikke længere er god at have, men at den skal gennemføres. Det krævede en systematisk tilgang til synergier fra alle relevante interessenter og betød, at det potentiale for synergier, der fremgik af strategierne for intelligent specialisering og de operationelle programmer, krævede en tilsvarende samordnet indsats i praksis for at sikre gennemførelse.

41 Vi undersøgte derfor, om:

• Strategierne for intelligent specialisering og de tilknyttede operationelle programmer omfattede foranstaltninger til synergiskabelse med Horisont 2020.
• De forskellige former for synergi rent faktisk blev gennemført, navnlig:

1. efterfølgende synergi
2. forudgående synergi
3. alternativ finansiering til projekter, der havde modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence".

42 Desuden ydede alle forvaltningsmyndighederne i vores stikprøve supplerende finansiering (jf. punkt 05) til specifikke projekttyper (vedrørende "teaming" eller "EFR-professorater") som led i "udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen" under Horisont 2020. Blandt de forvaltningsmyndigheder, der besvarede vores spørgeskema, angav 44 % (7 ud af 16), at deres operationelle programmer omfattede sådanne foranstaltninger, og 31 % (5 ud af 16) angav, at de havde gennemført dem. Eftersom vi allerede behandlede spørgsmålet om supplerende finansiering i vores seneste særberetning om udvidelse af deltagerkredsen (særberetning 15/2022), analyserer vi ikke dette emne yderligere her.

Synergier var planlagt i ESI-fondenes strategiske dokumenter, men detaljeringsgraden varierede

43 For at synergier kan realiseres, skal de planlægges tilstrækkeligt i de strategiske dokumenter, navnlig strategierne for intelligent specialisering (jf. punkt 06) og ESI-fondenes operationelle programmer.

44 I Kommissionens vejledning om strategier for intelligent specialisering fra 2012 hedder det, at sådanne strategier bør fokusere nationale/regionale FoI-investeringer på nogle få globalt konkurrencedygtige områder og undgå spredt anvendelse af midler. Fokusering på et begrænset antal prioriterede økonomiske aktiviteter og specifikke teknologiske områder på nationalt/regionalt niveau skulle lette den strategiske planlægning af FoI-investeringer. Ifølge vejledningen indebærer fastsættelsen af prioriteter i strategierne for intelligent specialisering et effektivt match mellem i) fastlæggelse af brede mål, der er tilpasset EU's politikker, og ii) definition af prioriteterne (eller nicherne) for intelligent specialisering.

45 Med hensyn til fastsættelse af prioriteter i strategier for intelligent specialisering har forskellige studier konkluderet¹⁴, at sådanne strategier har en lang række forskellige mål. Navnlig blev det konkluderet i Kommissionens undersøgelse fra 2021 af prioriteterne i strategier for intelligent specialisering¹⁵, at prioritetsområderne i flere medlemsstaters strategier for intelligent specialisering spændte vidt. Undersøgelsen omfattede også analyse af 2 324 indkaldelser af projektforslag udstedt af forvaltningsmyndighederne, og det blev bemærket, at et stort flertal af indkaldelserne (74 %) omhandlede alle prioriteterne under strategierne for intelligent specialisering samtidig.

46 Manglen på fokus i strategiernes prioriteter og det forhold, at indkaldelserne af projektforslag generelt var åbne for enhver prioritet i strategierne for intelligent specialisering frem for at tage hensyn til specifikke sektorbestemte og teknologiske karakteristika, der udgør selve logikken i intelligent specialisering¹⁶, mindsker mulighederne for at opnå kritisk masse og dermed synergier.

47 Derfor analyserede vi, om strategierne for intelligent specialisering og de tilknyttede operationelle programmer i de fem medlemsstater i vores stikprøve omfattede foranstaltninger til synergiskabelse. Vi analyserede også, om strategierne for intelligent specialisering indeholdt konkrete henvisninger til europæiske partnerskaber, der blev fremmet under Horisont 2020. Hensigten med disse partnerskaber er at samle Kommissionen og private og/eller offentlige partnere (herunder dem, der forvalter ESI-fondene) gennem samordnede FoI-initiativer, der behandler EU-politikprioriteter.

48 Vi konstaterede følgende:

• Kun i en enkelt af stikprøvens strategier for intelligent specialisering (Rumænien) blev specifikke europæiske partnerskaber nævnt med hensyn til at skabe synergier ved at yde tilskud til nationale enheder, så de kunne deltage i partnerskaberne.
• I tre af de fem operationelle programmer i vores stikprøve (Portugal, Rumænien og Slovenien) blev det nævnt, at (nogle af) deres prioriteter var knyttet til Horisont 2020-prioriteter. Bevidstheden om denne tilknytning sætter de nationale/regionale myndigheder i stand til at henvende sig proaktivt til deres interessenter og orientere dem om mulighederne under Horisont 2020 på forskningsområdet og fremme forbindelser med europæiske partnerskaber (f.eks. ved at yde tilskud).
• Alle strategierne for intelligent specialisering og de respektive operationelle programmer omfattede foranstaltninger til synergiskabelse. Detaljeringsgraden af henvisningerne i strategierne for intelligent specialisering og de operationelle programmer varierede dog betydeligt mellem medlemsstaterne i vores stikprøve: Nogle lande havde ret begrænsede og/eller meget generelle henvisninger til foranstaltninger til synergiskabelse (Kroatien og Polen), mens andre lande (Slovenien, Rumænien og Portugal) havde medtaget detaljerede beskrivelser af adskillige foranstaltninger.

49 Tekstboks 3 indeholder eksempler på synergier, der er planlagt i de operationelle programmer.

Planlagt forudgående synergi blev generelt gennemført

50 Forudgående foranstaltninger (jf. punkt 05) omfatter typisk udvikling af forskningsinfrastruktur og støtte til FoI-interessenters udarbejdelse af projektforslag med henblik på de konkurrencebaserede projektindkaldelser under Horisont 2020. Denne støtte var især relevant for medlemsstater, der har en vedvarende lav deltagelse i rammeprogrammerne, især med hensyn til godkendte projekter. Et lands deltagelse i rammeprogrammet er påvirket af mange variabler (jf. særberetning 15/2022), men en af de væsentligste faktorer, der påvirker deltagelsen, er, at der er finansiering til rådighed til støtte for ansøgningsprocessen.

51 Vores undersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne viste, at 50 % af respondenterne (8 ud af 16) planlagde foranstaltninger til at skabe forudgående synergi, mens 44 % (7 ud af 16) rent faktisk gennemførte dem.

52 Vores analyse af de operationelle programmer i vores stikprøven viste, at alle programmerne omhandlede og gennemførte foranstaltninger til udvikling af FoI-infrastruktur, f.eks. ekspertisecentre. Eksempler på sådanne foranstaltninger er bl.a. investeringer i infrastruktur inden for fotonuklear fysik i Rumænien og investering i ekspertisecentre i et nationalt supercomputercenter i Slovenien.

53 Desuden konstaterede vi, at fire af de fem operationelle programmer i vores stikprøve (Polen, Portugal, Rumænien og Slovenien) omhandlede og gennemførte foranstaltninger, der direkte sigtede mod at hjælpe nationale FoI-interessenter med at deltage i Horisont 2020. I to af disse fire medlemsstater (Polen og Rumænien) blev denne støtte dog først ydet flere år efter, at Horisont 2020 var trådt i kraft (fem år for Polen og syv for Rumænien).

54 I en forskningsrapport fra 2016¹⁷ og den endelige rapport for et projekt¹⁸, der var finansieret via EU-budgettet, blev sådanne støtteordninger angivet som væsentlige for forbedring af deltagelsen i rammeprogrammet og dermed for muligheden for at skabe forudgående synergi. Vi konstaterede, at de, som gennemførte deres støtteordninger under ESI-fondene med forsinkelse, også var blandt landene med den laveste deltagelse i Horisont 2020 (jf. særberetning 15/2022, figur 6):

• Polen og Rumænien var de medlemsstater, der modtog mindst Horisont 2020-finansiering pr. indbygger.
• Polen lå sidst på skalaen med hensyn til Horisont 2020-finansiering efter antal forskere (fuldtidsækvivalenter).

Der var mangel på efterfølgende synergi

55 I henhold til forordningen om fælles bestemmelser skal strategier for intelligent specialisering indeholde "efterfølgende foranstaltninger[, der] skal skabe mulighed for at udnytte og udbrede F&I-resultater, som udspringer af Horisont 2020 og foregående programmer, på markedet med særligt fokus på at skabe et innovationsvenligt klima for erhvervsliv og industri, [...]".

56 Ifølge Kommissionens vejledning fra 2014 om synergier (jf. punkt 35) bør Kommissionen som led i gennemførelsen af Horisont 2020 desuden opfordre til efterfølgende anvendelse af Horisont 2020-projektresultaterne (og projektresultater fra tidligere forskningsrammeprogrammer) i forbindelse med projekter, der medfinansieres af ESI-fondene.

57 De medarbejdere i Kommissionen, som vi interviewede, fremhævede, hvor vigtigt det er at udnytte Horisont 2020-resultaterne, uanset i hvilket land teknologien blev udviklet, for at øge effektiviteten af rammeprogrammet og udbredelsen af viden i EU. Den grænseoverskridende udnyttelse af FoI-resultater er også særlig nyttig for lande og regioner med lav deltagelse i rammeprogrammer (jf. særberetning 15/2022), da det sætter dem i stand til at tilgå og anvende avancerede teknologier.

58 Ved ikke at tilstræbe efterfølgende synergi gås der glip af muligheden for at omsætte FoI-resultater i praksis og anvende dem til at tackle territoriale udfordringer og dermed sikre EU-finansieringens virkning.

59 Derfor undersøgte vi, om:

• Forvaltningsmyndighederne gennemførte de foranstaltninger i de operationelle programmer, der skulle skabe efterfølgende synergi.
• Kommissionen fremmede skabelsen af efterfølgende synergi via sine Horisont 2020-arbejdsprogrammer (herunder indkaldelser af forslag).
• Støttemodtagere i Horisont 2020-projekter rent faktisk planlagde efterfølgende synergi.

60 Kommissionen lagde vægt på efterfølgende synergi, men vores undersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne viste, at kun 44 % af respondenterne (7 ud af 15) planlagde foranstaltninger til at skabe en sådan synergi. Desuden var det kun 13 % (2 af 15), der i sidste ende gennemførte dem. Blandt alle de foranstaltninger, der vedrørte synergier, var det dem, som omhandlede efterfølgende synergi, der blev gennemført i langt det mindste omfang.

61 Mønstret var det samme for de fem operationelle programmer fra medlemsstaterne i vores stikprøve, da ingen af dem omfattede foranstaltninger, der omhandlede efterfølgende synergi med Horisont 2020. Endvidere havde ingen af dem overvejet muligheden for at anvende ESI-fondene til at skabe efterfølgende synergi med FoI-resultater opnået i andre medlemsstater eller regioner under Horisont 2020.

62 Vi konstaterede også, at fire af de fem operationelle programmer i vores stikprøve indeholdt henvisninger til offentlige indkøb af innovationsløsninger, der er et instrument med potentiale til at skabe efterfølgende synergi. I dette tilfælde bliver indkøberen den første kunde for innovative løsninger (produkter eller tjenesteydelser), som endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala. Kun ét af de fire operationelle programmer (Polen) foretog dog rent faktisk offentlige indkøb af innovationsforanstaltninger, dog uden konkret henvisning til anvendelse af Horisont 2020-projektresultater.

63 Vi konstaterede, at manglende viden og oplysninger var hovedårsagen til, at forvaltningsmyndighederne ikke tilstræbte efterfølgende synergi, da de:

• ikke altid forstod begrebet efterfølgende synergi og dets fordele
• havde begrænset viden om skabelse af synergier og afdækning af relevante Horisont 2020-resultater. Endvidere manglede der et matchmaking-værktøj (f.eks. en kompatibel database) mellem Horisont 2020 og ESI-fondene, hvilket hindrede udpegning af potentielle projekter med henblik på synergiskabelse. Rapporten om erfaringerne med den eksperimentelle Interreg-indkaldelse (jf. punkt 24) nåede frem til lignende konklusioner
• i mange tilfælde ikke havde kendskab til CORDIS, Horisont 2020-databasen for formidling og anvendelse af Horisont 2020-projektresultater.

64 Vi udførte en tekstudvindingsanalyse af Horisont 2020-arbejdsprogrammerne vedrørende foranstaltninger med potentiale til at skabe efterfølgende synergi. Vi udvalgte dem, der blev offentliggjort hen imod slutningen af Horisont 2020 (perioden 2018-2020). Vi konstaterede, at de alle indeholdt mindst én henvisning til efterfølgende synergi med ESI-fondene.

65 Henvisningerne forekom dog generelt kun i indledningen med meget generelle oplysninger til ansøgerne og ikke i de enkelte indkaldelser af projektforslag, hvor oplysningerne er mere detaljerede. Vores analyse af 632 indkaldelser af forslag viste, at kun 2 % af dem rent faktisk indeholdt henvisninger til efterfølgende synergi.

66 Vi udførte også en tekstudvindingsanalyse af 13 603 tilskudsaftaler fra de Horisont 2020-foranstaltninger, vi havde udpeget til at have potentiale til at skabe efterfølgende synergi. De udgør 38 % af alle Horisont 2020-tilskudsaftaler og 63 % af alle afsatte Horisont 2020-midler. Vi supplerede denne analyse med en detaljeret gennemgang af en stikprøve på 100 projekter. Vi konstaterede, at der kun var planlagt synergiskabelse i 4,8 % af de 13 603 projekter (jf. figur 6). Desuden indeholdt kun 2,2 % specifikke henvisninger til strategier for intelligent specialisering i forslagene.

67 Desuden udførte vi en detaljeret analyse af projekterne under et af Horisont 2020-instrumenterne, nemlig Det Europæiske Forskningsråds (EFR's) "proof of concept". Dets formål er særligt egnet til at skabe efterfølgende synergi, da det sigter mod at lette udnyttelsen af det kommercielle og sociale innovationspotentiale i idéer, der udspringer af EFR-tilskud. Vi konstaterede, at muligheden for at skabe efterfølgende synergi kun blev overvejet i 0,5 % af EFR's "proof of concept"-projekter.

Kvalitetsmærket "Seal of Excellence" har potentiale, men blev kun anvendt i begrænset omfang

68 "Seal of Excellence" er et kvalitetsmærke, der tildeles projektforslag, som indsendes med henblik på EU's rammeprogrammer for FoI (jf. punkt 05). Det blev lanceret under Horisont 2020 med henblik på at hjælpe indehavere af kvalitetsmærket med at opnå finansiering til deres forslag fra andre kilder end Horisont 2020, herunder ESI-fondene. Det gav også andre finansieringsorganer mulighed for at drage fordel af Kommissionens projektevalueringsproces.

69 Kommissionen indførte kvalitetsmærket i 2015 for projekter indsendt af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) under Horisont 2020's "SMV-instrument", senere kaldet "Det Europæiske Innovationsråds (EIC's) Accelerator". Kvalitetsmærket blev derefter anvendt på yderligere tre Horisont 2020-instrrumenter: "Marie Skłodowska -Curie-aktiviteter", Horisont 2020-programmet for ph.d.- og postdoktoral uddannelse, "teaming" (jf. særberetning 15/2022) og EFR's "proof of concept"-tilskud (jf. punkt 67).

70 Vi vurderede, om forvaltningsmyndighederne havde gjort god brug af kvalitetsmærket og finansieret sådanne projekter. Vores undersøgelse af forvaltningsmyndighederne viste, at ydelse af alternativ finansiering til projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence", var den mest almindelige type synergi, der var planlagt i de operationelle programmer fra respondenterne: 63 % (10 ud af 16) af de operationelle programmer tog højde for sådanne foranstaltninger, og 50 % (8 ud af 16) gennemførte dem i sidste ende. Kommissionen har ikke selv fuldstændige oplysninger om, hvor mange projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence" der modtog finansiering fra ESI-fondene.

71 På grundlag af vores analyse af de operationelle programmer i vores stikprøve konstaterede vi, at graden af gennemførelse af de foranstaltninger, der støtter projekter med kvalitetsmærket, varierede:

• Alle operationelle programmer på nær ét (Kroatien) omfattede foranstaltninger til alternativ finansiering til projekter med kvalitetsmærket, under "SMV-instrumentet"/"EIC's Accelerator". Som tabel 2 viser, stillede tre OP'er (Polen, Portugal og Slovenien) i sidste ende sådan finansiering til rådighed, og ét (Rumænien) omfattede en indkaldelse, men den modtog kun et lille antal forslag, og ingen af dem blev finansieret.
• To operationelle programmer (Polen og Slovenien) omfattede og gennemførte foranstaltninger til alternativ finansiering af de "Marie Sklodowska-Curie"-projekter, der havde modtaget kvalitetsmærket.
• Ingen af de operationelle programmer i vores stikprøve omfattede foranstaltninger til støtte for "teaming"- eller EFR's "proof of concept"-projekter, der havde modtaget af kvalitetsmærket. Vi bemærker, at kvalitetsmærkeinitiativet begyndte i 2018 for EFR's "proof of concept", men at det ophørte igen i 2019 på grund af problemer med informationsteknologisystemerne. Ifølge Kommissionen forventes det at blive lanceret på ny i 2023.

72 Vi identificerede to administrative hovedbarrierer for effektiv støtte til projekter, der har modtaget kvalitetsmærket, under "SMV-instrumentet"/"EIC's Accelerator" i perioden 2014-2020: i) forskellige statsstøtteregler og ii) forvaltningsmyndighederne havde begrænsede oplysninger om projekter, der havde modtaget kvalitetsmærket.

73 Uligevægt i statsstøttereglerne medførte stor uoverensstemmelse i finansieringsintensiteten mellem Horisont 2020 og ESI-fondene, da Horisont 2020 kunne yde betydeligt højere tilskudsrater til støttemodtagerne. Det fulgte Kommissionen op på, og i juli 2021 (seks år efter lanceringen af kvalitetsmærket "Seal of Excellence") ændrede Kommissionen den relevante forordning om statsstøtte (den generelle gruppefritagelsesforordning) for at løse dette spørgsmål for SMV'erne. Under Horisont Europa kan små midcapselskaber undtagelsesvis også modtage kvalitetsmærket "Seal of Excellence". Forskellen i finansieringsintensitet vil bestå i sådanne tilfælde.

74 Før de godkender tilskud til projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence", skal forvaltningsmyndighederne stadig sikre, at følgende kriterier opfyldes, når de træffer beslutning om projekters berettigelse til støtte:

• Overholdelse af reglerne for statsstøtte: Støttemodtageren i) skal være en SMV i henhold til Kommissionens definition af SMV'er og ii) må ikke være en virksomhed i vanskeligheder. Projektlederen fremsender en egenerklæring, der ikke kontrolleres af Kommissionen med hensyn til projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence".
• Overensstemmelse med forordningen om samhørighedspolitikken: De foreslåede projekter skal være i overensstemmelse med nationale/regionale strategier for intelligent specialisering, opfylde EFRU-programmets betingelser og falde ind under anvendelsesområdet for EFRU¹⁹.

75 Under vores interview gav forvaltningsmyndighederne i fire af de fem medlemsstater i vores stikprøve udtryk for, at der manglede en automatisk meddelelsesmekanisme til formidling af strukturerede og omfattende oplysninger om de nationale/regionale projekter, der havde modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence", herunder kontaktoplysninger for indehaveren af kvalitetsmærket.

76 Kommissionen fremlagde faktisk kun overordnede oplysninger; og detaljerede oplysninger blev fremlagt efter anmodning. For perioden 2021-2027 påtænker Kommissionen at gøre oplysninger om projekter, der har modtaget kvalitetsmærket, lettere tilgængelige.

77 Portugal er et eksempel på fordelene ved at indføre et system til sikring af denne informationsstrøm. Portugal tegnede sig for den højeste andel af finansiering af projekter, der har modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence" (32 %), især takket være en effektiv ordning for at tilgå, behandle og sende sådanne oplysninger (jf. tekstboks 4) og specifikke indkaldelser, der var målrettet disse projekter. Vi fandt ingen lignende ordninger i de andre lande i stikprøven.

Konklusioner og anbefalinger

78 Vores samlede konklusion er, at gennemførelsen af synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) varierede alt efter typen af synergi: Planlagte foranstaltninger til skabelse af forudgående synergi blev f.eks. gennemført effektivt, mens foranstaltninger til skabelse af efterfølgende synergi stort set ikke blev gennemført. Dette skyldes en række forhold: Manglen på tilpasning af regler og bestemmelser, et begrænset samarbejde mellem forsknings- og innovationsinteressenterne i de to programmer og manglende indbyrdes kompatibilitet mellem deres databaser begrænsede Kommissionens og de nationale/regionale myndigheders mulighed for at skabe synergier. Desuden var der ikke noget system til overvågning af synergier, så Kommissionen var ikke i stand til systematisk at udpege og fremme eksempler på god praksis.

79 Vi afdækkede adskillige faktorer, som var afgørende for at skabe synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene. Den første vedrører regler og bestemmelser. De var ikke korrekt tilpasset i perioden 2014-2020, men Kommissionen fulgte op på disse mangler og indførte ændringer, der ville træde i kraft i perioden 2021-2027. Det vil vise sig, hvordan de ændringer, der blev indført for perioden 2021-2027, fungerer i praksis (jf. punkt 15-17).

80 En anden afgørende faktor - samarbejde inden for Kommissionen og med medlemsstaterne samt på medlemsstatsniveau - var kun delvis på plads. Vi konstaterede, at Kommissionens vigtigste generaldirektorater samarbejdede godt under udarbejdelsen af lovrammen for 2021-2027. Kommissionen foranstaltede imidlertid ikke en regelmæssig og struktureret dialog, der kunne samle GD REGIO, GD RTD og de interessenter, der var ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af programmerne på nationalt niveau. På medlemsstatsniveau forekom der desuden "silobaserede" tilgange, da forvaltningsmyndighederne (ESI-fondene) og de nationale kontaktpunkter (Horisont 2020) ikke systematisk gjorde en fælles indsats for at skabe synergier (jf. punkt 18-24).

Anbefaling 1 – Forbedring af samarbejdet mellem de organer, der er involveret i forvaltningen af ESI-fondene og rammeprogrammerne

Med henblik på at forbedre koordinering og udveksling af oplysninger bør Kommissionen:

1. foranstalte en regelmæssig og struktureret dialog, der samler alle Kommissionens relevante organer og medlemsstaterne på politikniveau (forskningspolitik og samhørighedspolitik) og på gennemførelsesniveau (Horisont Europa og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)
2. arbejde sammen med medlemsstaterne om at fremme dette samarbejde på nationalt/regionalt niveau.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2023

81 Den tredje faktor vedrører datatilgængelighed og -overvågning. For at kunne skabe synergier mellem projekter eller mellem forskellige forskningsmiljøer (dem, der medfinansieres af ESI-fondene, og dem, der finansieres under Horisont 2020) er det afgørende ikke kun at have oplysninger om projekterne, men også om støttemodtagerne (jf. punkt 25 og 26).

82 Med hensyn til ESI-fondene fandtes der imidlertid ingen integreret database til at samle alle medfinansierede projekter i hele EU. En sådan integreret database blev iværksat i marts 2022 efter afslutningen af vores revision. Databaserne for det nye rammeprogram og ESI-fondene er dog stadig ikke fuldstændig kompatible (jf. punkt 27-29).

83 Vi konstaterede, at Kommissionen ikke har indført systematisk overvågning af synergier. Derfor var Kommissionen ikke i stand til at udpege eksempler på god praksis og fremme dem over for medlemsstaternes myndigheder. Vi identificerede flere potentielt vellykkede metoder til understøttelse af denne overvågningsaktivitet, men Kommissionen anvender dem ikke i øjeblikket: i) et tekstudvindingsværktøj i Kommissionen med potentiale til at identificere forudgående synergi, ii) opfølgning på Horisont 2020-projekter for at identificere efterfølgende synergi eller iii) tilgængelige oplysninger på nationalt plan om projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence", der medfinansieres af ESI-fondene, hvor disse oplysninger ikke indsamles og indberettes til Kommissionen regelmæssigt (jf. punkt 30 og 31).

Anbefaling 2 – Udnyttelse af datapotentialet til at fremme synergier

Med henblik på at forbedre tilgængeligheden af projektdata og dermed fremme skabelse og overvågning af synergier bør Kommissionen:

1. bruge databaserne for rammeprogrammerne og de fonde, der gennemfører samhørighedspolitikken (ESI-fondenes efterfølger) til at kortlægge politiske eller tematiske domæner for at fremme matchmaking mellem projekter og støttemodtagere
2. anvende eksisterende værktøjer (f.eks. CORTEX eller praksisfællesskabet for "Seal of Excellence") til at overvåge eksisterende synergier og udpege og fremme eksempler på god praksis.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2024

84 En fjerde faktor er de nationale interessenters ekspertise og ledelseskapacitet. Kommissionen stillede en række støtteforanstaltninger til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at forbedre de nationale interessenters kapacitet. Den mest intensive støtte kom fra projektet "Vejen til topkvalitet", der blev forvaltet af Kommissionen, men finansieret af Europa-Parlamentet. Det var også den støtteforanstaltning, interessenterne i stikprøvens fem medlemsstater satte mest pris på. Denne foranstaltning vil ikke fortsætte i perioden 2021-2027 (jf. punkt 33-36).

85 Forvaltningsmyndighederne gav tydeligt udtryk for et behov for yderligere kapacitetsopbygning, men deres deltagelse i Kommissionens promoveringsarrangementer og kurser var begrænset. Derudover var de ikke selv aktive med hensyn til at fremme synergibegrebet (jf. punkt 37-39).

86 Systematisk realisering af synergier kræver, at de indgår i den strategiske planlægning fra et tidligt tidspunkt. Prioriteterne i strategierne for intelligent specialisering var i mange tilfælde ret brede, hvilket mindskede potentialet for at fokusere investeringerne. Desuden var der i nogle tilfælde ingen forbindelse til Horisont 2020-prioriteterne eller de europæiske partnerskaber. Vi konstaterede, at de planlagte foranstaltninger til synergiskabelse i strategierne for intelligent specialisering var afspejlet i de relevante operationelle programmer, men at de pågældende foranstaltninger kun delvist blev gennemført (jf. punkt 43-49).

87 Gennemførelsen af synergier varierede alt efter typen af synergi. Forudgående synergi blev generelt gennemført, mens efterfølgende synergi blev gennemført i langt mindre grad. De vigtigste årsager til forvaltningsmyndighedernes begrænsede gennemførelse af efterfølgende synergi var manglende kendskab til, hvad selve begrebet dækkede over, hvordan de kunne gennemføre sådanne foranstaltninger, eller hvordan de skulle finde Horisont 2020-projektresultater (jf. punkt 55-61 og 63).

88 Desuden omfattede kun ét af de fem operationelle programmer i vores stikprøve offentlige indkøb af innovationsløsninger, der er et instrument med potentiale til at skabe efterfølgende synergi, mens der var planer om at gennemføre det i fire operationelle programmer (jf. punkt 62).

89 Kommissionens Horisont 2020-arbejdsprogram indeholdt en generel henvisning til efterfølgende synergi, men sådanne henvisninger forekom sjældent i de specifikke indkaldelser af projektforslag under Horisont 2020. Tilsvarende omfattede kun et lille antal Horisont 2020-projekter muligheden for at skabe efterfølgende synergi med ESI-fondene (jf. punkt 64-67).

Anbefaling 3 – Øget udnyttelse af efterfølgende synergi

For at øge udnyttelsen af efterfølgende synergi bør Kommissionen:

1. støtte forvaltningsmyndighederne i at udforme og gennemføre foranstaltninger til skabelse af efterfølgende synergi med Horisont 2020- og Horisont Europa-projekter
2. fremme offentlige indkøb af innovationsløsninger på grundlag af resultaterne af forskningsprojekter, der finansieres af rammeprogrammet, blandt nationale og regionale myndigheder (forvaltningsmyndigheder m.m.)
3. blandt støttemodtagere under Horisont Europa fremme potentialet for anvendelse og kommercialisering af deres projektresultater i overensstemmelse med strategierne for intelligent specialisering, når det er relevant.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2024

90 Vi konstaterede med hensyn til de fem OP'er i vores stikprøve, at gennemførelsen af ordninger til støtte for projekter, der havde modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence", var begrænset. Dette skyldtes til dels det begrænsede antal ordninger, der støttede projekter med kvalitetsmærket, i de operationelle programmer, og den manglende tilpasning af statsstøttereglerne. Desuden havde forvaltningsmyndighederne ikke systematisk adgang til strukturerede og omfattende oplysninger om kvalitetsmærkede projekter. Kommissionen har ikke selv fuldstændige oplysninger om, hvor mange projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence" der modtog finansiering fra ESI-fondene (jf. punkt 68-77).

Anbefaling 4 – Forbedring af informationsstrømmen om projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence"

Kommissionen bør regelmæssigt forelægge data til alle forvaltningsmyndigheder om projektforslag, der har modtaget kvalitetsmærket "Seal of Excellence", i den pågældende medlemsstat eller region.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2023

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 11. oktober 2022.

Bilag

Bilag I - Forskelle mellem Horisont 2020 og fonde, der gennemfører samhørighedspolitikken

Bilag II - Statistikker

Bilag III - Metode

Vi udførte vores revision på grundlag af følgende metode:

1. Skrivebordsgennemgang af offentligt tilgængelige dokumenter og interne kommissionsdokumenter, bl.a. retsakter, retningslinjer og evalueringer.
2. Statistisk analyse af data fra forskellige kilder: CORDA, Horisont 2020-dashboardet, Eurostat og data om projekter, der medfinansieres af ESI-fondene.
3. Tekstudvindingsanalyse, der bestod af:
   
   
   1. kortlægning af parametre (ord og udtryk) til tekstudvindingsanalysen, f.eks. strategi for intelligent specialisering, ESI-fondene eller Interreg
   2. analyse af det seneste Horisont 2020-arbejdsprogram (2018-2020) ved hjælp af de ord og udtryk, der er angivet under i)
   3. detaljeret analyse af en tilfældigt udvalgt stikprøve af Horisont 2020-arbejdsprogrammer (11 arbejdsprogrammer) for at afdække specifikke henvisninger til synergier i de hits, der blev opnået under ii).
4. Tekstudvindingsanalyse af Horisont 2020-tilskudsaftaler, der bestod af:
   
   
   1. udpegning af Horisont 2020-projekter med potentiale til at skabe efterfølgende synergi, dvs. projekter, der falder ind under Det Europæiske Forskningsråds Proof of Concept, Horisont 2020 søjle 2 og Horisont 2020 søjle 3 (ekskl. fælles støtteforanstaltninger). Resultatet var 13 603 tilskudsaftaler, der udgjorde 38 % af alle Horisont 2020-projekter og 63 % af alle forpligtede Horisont 2020-midler
   2. i samarbejde med Kommissionens medarbejdere kortlægning af parametre (ord og udtryk) til tekstudvindingsanalysen, f.eks. samhørighedspolitik, strategi for intelligent specialisering, operationelt program, ESI-fondene, forvaltningsmyndighed osv.
   3. en tekstudvindingsanalyse i CORTEX (Europa-Kommissionens værktøj) af Horisont 2020-tilskudsaftaler opnået i) ved hjælp af de ord og udtryk, der er angivet under ii), for at udpege projekter med henvisninger til ESI-fondene
   4. en detaljeret analyse baseret på en tilfældigt valgt statistisk repræsentativ stikprøve af populationen (100 projekter), der blev udpeget under trin iii), for at sondre mellem projekter rettet mod efterfølgende synergi og projekter med andre henvisninger til ESI-fondene (f.eks. deltagernes tidligere erfaringer med projekter støttet af ESI-fondene)
   5. en detaljeret analyse baseret på EFR's "proof of concept"-projekter (16 projekter), der blev udpeget under trin iii), for at sondre mellem projekter rettet mod efterfølgende synergi og projekter med andre henvisninger til ESI-fondene (f.eks. deltagernes tidligere erfaringer med projekter støttet af ESI-fondene).
5. Onlineundersøgelser for at indhente udtalelser fra følgende nationale interessenter:
   
   
   • 27 forvaltningsmyndigheder (én pr. medlemsstat), der forvalter de operationelle programmer med de største investeringer i FoI pr. medlemsstat, med en svarprocent på 64 %. De operationelle programmer repræsenterede omkring 63 % af EU's samlede FoI-udgifter afsat under EFRU (perioden 2014-2020)
   • 78 nationale kontaktpunkter, en tilfældigt udvalgt stikprøve af nationale kontaktpunkter, med en svarprocent på 67 %.
6. Spørgeskemaer og samtaler med Kommissionen.
7. Spørgeskemaer og samtaler med eksperter på området.
8. Spørgeskemaer og opklarende videomøder med forvaltningsmyndighederne og de nationale kontaktpunkter samt analyse af en stikprøve af strategier for intelligent specialisering og de tilknyttede operationelle programmer fra fem medlemsstater (Kroatien, Portugal, Polen, Rumænien og Slovenien). Vi udvalgte disse lande på grundlag af deres FoI-performance, tilgængeligheden af ESI-fondene for FoI og deltagelse i Horisont 2020.

De udvalgte OP'er udgør 34 % af EFRU-investeringerne i FoI (2014-2020). De relevante interventionskoder som angivet af GD REGIO er:

• 002-Forsknings- og innovationsproces i store virksomheder
• 056-Investering i SMV'er med direkte tilknytning til FoI-aktiviteter
• 057-Investering i store selskaber med direkte tilknytning til FoI-aktiviteter
• 058-Forsknings- og innovationsinfrastruktur (offentlig)
• 059-FoI-infrastruktur (privat)
• 060-FoI-aktiviteter i offentlige forskningscentre
• 061-FoI-aktiviteter i private forskningscentre
• 062-Teknologioverførsel og samarbejde mellem universiteter og SMV'er
• 063-Klyngestøtte og forretningsnetværk
• 064-FoI-processer i SMV'er
• 065-FoI-processer, teknologioverførsel og samarbejde.

Bilag IV - Synergier i EU-forordninger: 2014-2020 i forhold til 2021-2027

Akronymer og forkortelser

CORDIS: Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling

CORTEX: Core Text Mining (tekstudvinding)

EFR: Det Europæiske Forskningsråd

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

EIC: Det Europæiske Innovationsråd

FoI: Forskning og innovation

GD REGIO: Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik

GD RTD: Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation

Horisont 2020: Horisont 2020

JRC: Det Fælles Forskningscenter

OP'er: Operationelle programmer

S3: Strategier for intelligent specialisering

SMV'er: Små og mellemstore virksomheder

Glossar

De europæiske struktur- og investeringsfonde: De fem store EU-fonde, der tilsammen støtter økonomisk udvikling i hele EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, hvis formål er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker skævheden mellem regioner.

Det Europæiske Forskningsråd: Et EU-organ, der har til formål at støtte innovativ forskning drevet af forskersamfundet på tværs af alle forskningsområder.

Det Europæiske Innovationsråd: EU's flagskibsprogram for innovation med henblik på kortlægning, udvikling og opskalering af banebrydende teknologi og innovation.

Det Fælles Forskningscenter: Kommissionens tjeneste for videnskab og viden, der yder videnskabelig rådgivning og støtte vedrørende EU-politik.

Direkte forvaltning: Når Kommissionen forvalter en EU-fond eller et EU-program alene - i modsætning til delt forvaltning eller indirekte forvaltning.

Europa 2020-strategien: EU's tiårige strategi fra 2010 for styrkelse af vækst og jobskabelse.

Europæiske partnerskaber: Et initiativ, hvor Europa-Kommissionen arbejder sammen med private og/eller institutionelle partnere fra medlemsstaterne om at yde samordnet støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter.

Forpligtelse: Et beløb, som er øremærket i budgettet til at finansiere en specifik udgift, f.eks. en kontrakt eller en tilskudsaftale.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal offentlig (eller privat) myndighed, som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Interreg: En ramme for interregionalt, grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, der skal være retningsgivende for politiske udvekslinger og gennemførelsen af fælles tiltag.

Nationalt kontaktpunkt: En enhed, som en EU-medlemsstat eller et andet deltagende land opretter og finansierer med henblik på at støtte og vejlede ansøgere og støttemodtagere under Horisont 2020 eller Horisont Europa.

Operationelt program: En ramme for gennemførelse af EU-finansierede samhørighedsprojekter i en bestemt periode, som afspejler prioriteterne og målene i partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater.

Strategi for intelligent specialisering: En national eller regional strategi, som fastsætter prioriteter for opnåelse af en konkurrencefordel ved at udvikle og matche forsknings- og innovationsstyrker med erhvervslivets behov og sikre konvergens i innovationsresultaterne.

Teaming: En udvidelsesforanstaltning, der forbinder førende forskningsinstitutioner med medlemsstater og regioner, der halter bagud inden for forskning og innovation, ved at skabe eller opgradere ekspertisecentre i værtsregioner.

Tildeling af finansiering på grundlag af topkvalitet: Tildeling på grundlag af indkaldelser af forslag i indbyrdes konkurrence, som bedømmes efter meritter af uafhængige fagfæller, således at kun de bedste projekter udvælges uden hensyntagen til geografisk fordeling.

Udvidelsesforanstaltning: En specifik foranstaltning, der bidrager til kapacitetsopbygning, skaber forbindelser mellem førende forskningsinstitutioner og EU-regioner, der halter bagud inden for forskning og innovation, og som yder ekspertstøtte på politikområdet.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62446

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62446

Revisionshold

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Ivana Maletić, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Sandra Diering, attaché Tea Vlainić, ledende administrator Marion Colonerus, opgaveansvarlig Juan Antonio Vazquez Rivera og revisorerne Marco Montorio og Katja Mravlak. Laura Mcmillan ydede sproglig støtte.

Fra venstre til højre: Katja Mravlak, Ivana Maletić, Tea Vlainić, Juan Antonio Vazquez Rivera, Marco Montorio, Sandra Diering, Marion Colonerus.

Slutnoter

¹ Forordning (EU) nr. 1291/2013, betragtning 33 og artikel 21.

² Forordning (EU) nr. 1303/2013, bilag I - punkt 4.3.

³ "Enabling synergies between the ESIFs, H2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes".

⁴ Forordning (EU) nr. 1303/2013.

⁵ "MLE on National Practices in Widening Participation and Strengthening Synergies", Europa-Kommissionen, 2018, "Synergies between FPs for Research and Innovation and European Structural and Investment Funds", Europa-Kommissionen, 2017.

⁶ Bilag I, punkt 4.3.

⁷ Betragtning 33.

⁸ "Maximisation of synergies between the European Structural and Investment Funds and other EU Instruments to attain Europe 2020 Goals", Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, 2016.

⁹ "Widening Participation and Strengthening Synergies - Challenge paper topic 5" - Mutual Learning Exercise, Europa-Kommissionen, 2018.

¹⁰ "Capitalisation through coordination across EU funds", Europa-Kommissionen, 2020.

¹¹ Datasæt for projekter medfinansieret af EFRU under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, Det Fælles Forskningscenter, 2019.

¹² Forordning (EU) nr. 1303/2013, artikel 46, stk. 2.

¹³ "MLE on National Practices in Widening Participation and Strengthening Synergies", Europa-Kommissionen, 2018.

¹⁴ "Smart Specialisation: what gets lost in translation from concept to practice?", Regional Studies Association, 2020, og "How 'smart' are smart specialisation strategies?", University Association for Contemporary European Studies, 2020.

¹⁵ "Study on prioritisation in Smart Specialisation Strategies in the EU", Europa-Kommissionen, 2021.

¹⁶ Jf. den forrige fodnote.

¹⁷ "Who gets Horizon 2020 research grants? Propensity to apply and probability to succeed in a two-step analysis", S.G. Enger, F. Castellacci, Scientometrics 109, 1611–1638, 2016.

¹⁸ Den endelige rapport om projektet MIRRIS ("Mobilizing institutional reforms for better R&I systems/institutions in Europe"), juni 2016.

¹⁹ Forordning (EU) 1060/2021, artikel 73.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-8949-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/719	QJ-AB-22-021-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-8944-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/967536	QJ-AB-22-021-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Figur 1 og 3 - ikoner: Disse figurer er udformet ved anvendelse af ressourcer fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.