Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2019

Formandens forord

Vores årsberetning for regnskabsåret 2019 - det næstsidste i perioden 2014-2020 - er blevet færdiggjort i en tid med mange udfordringer for EU og medlemsstaterne. Som Den Europæiske Unions eksterne revisor har vi siden covid-19-pandemiens udbrud gjort alt i vores magt for fortsat at udføre effektiv offentlig revision i EU.

Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab for 2019. Indtægterne i 2019 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.

Den samlede fejlforekomst i de reviderede udgifter for 2019 anslår vi til 2,7 % (2018: 2,6 %).

Der er sket en positiv udvikling vedrørende væsentlige dele af EU-udgifterne. Vi konstaterer med hensyn til de områder, som vi giver en specifik vurdering af, at fejlforekomsten for "Administration" ligger under væsentlighedsgrænsen, mens fejlforekomsten for "Naturressourcer" ligger tæt på væsentlighedstærsklen - vi anslår den til 1,9 %, og andre beviser underbygger vores vurdering. Det skal bemærkes, at fejlforekomsten for de direkte betalinger, som udgør 70 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer", ligger betydeligt under væsentlighedstærsklen. Samtidig konstaterer vi, at resten af udgifterne vedrørende "Naturressourcer", "Samhørighed" og "Konkurrenceevne" fortsat er væsentlig fejlbehæftede.

Ved vores revision af EU's indtægter og udgifter har vi i adskillige år skelnet mellem budgetområder, hvor vi anser risiciene med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være høje, og budgetområder, hvor vi anser dem for at være lave. I de tre seneste år har vi afgivet en erklæring med forbehold om udgifterne. I overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder kunne vi gøre dette, fordi vi konkluderede, at fejlene ikke var gennemgribende, og at de hovedsagelig var begrænset til udgifter med høj risiko.

På grund af EU-budgettets sammensætning og udvikling over tid er andelen af udgifter med høj risiko i den reviderede population steget fra 61 milliarder euro i 2018 til 66,9 milliarder euro i 2019. De udgør en substantiel del af vores revisionspopulation for 2019, ca. 53 %. Samtidig er der fortsat væsentlige fejl i udgifterne med høj risiko: Vi anslår fejlforekomsten i denne type udgifter til 4,9 % (2018: 4,5 %). På denne baggrund afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne.

I juli 2020 indgik Det Europæiske Råd en politisk aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og det midlertidige genopretningsinstrument "Next Generation EU". Denne aftale markerer et historisk skift i EU's finanser. EU vil bruge betydeligt mere på at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen, end det tidligere var muligt, idet EU-betalingerne praktisk taget fordobles i de første år. I disse krisetider er det afgørende, at EU's udgifter hurtigt giver resultater og viser merværdien af europæisk samarbejde og solidaritet.

Dermed bliver det endnu vigtigere, at EU's finanser forvaltes på en forsvarlig og effektiv måde. Det lægger et øget ansvar på såvel Kommissionen som medlemsstaterne, men også på os i Den Europæiske Revisionsret. I de kommende år skal vi fortsat spille en aktiv og synlig rolle med hensyn til at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i alle former for EU-finanser - både i forbindelse med EU-budgettet og i forbindelse med den finansielle støtte, der skal ydes via "Next Generation EU"-instrumentet.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Den samlede anslåede fejlforekomst i udgifterne over 2019-budgettet ligger på 2,7 % (2018: 2,6 %). Udgifterne med høj risiko, som hovedsagelig er godtgørelsesbaserede og ofte er underlagt komplekse regler, var behæftede med en væsentlig fejlforekomst på 4,9 % (2018: 4,5 %). Primært grundet en stigning i udgifterne vedrørende "Samhørighed" steg andelen af denne type udgifter i 2019 til 53,1 %, så de udgjorde en substantiel del af vores revisionspopulation. I modsætning til de foregående tre år er fejlen derfor gennemgribende, og det er grundlaget for en afkræftende erklæring om udgifterne.
• Svagheder i den efterfølgende kontrol indvirker på Europa-Kommissionens oplysninger om formel rigtighed. Dette afspejler sig i, at dens skøn over "risikoen ved betalingen", som vedrørende "Samhørighed" og "Konkurrenceevne" er lavere end vores skøn over fejlforekomsten. For så vidt angår "Naturressourcer" er Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen i overensstemmelse med vores skøn.
• I 2019 var der en betydelig stigning i betalingsanmodninger vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) på området "Samhørighed". Samtidig har anvendelsen eller "absorptionen" af ESI-fondenes midler fortsat været langsommere end planlagt i det sjette år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Dette har bidraget til at øge ESI-fondenes uindfriede forpligtelser.
• Vi indberetter alle sager med mistanke om svig, der konstateres under vores revision, til EU's kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). Der var ni sådanne sager blandt de 747 transaktioner, vi undersøgte med henblik på vores revisionserklæring for 2019.

Årsberetningen for 2019 om EU-budgettet og årsberetningen for 2019 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

EU-budgettet for 2019 i tal

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). Den nuværende periode løber fra 2014 til 2020.

Det endelige ansvar for at sikre, at budgettet anvendes korrekt, ligger hos Kommissionen. I 2019 beløb udgifterne sig til i alt 159,1 milliard euro, svarende til 2,1 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 1,0 % af EU's bruttonationalindkomst.

Hvor kommer pengene fra?

De samlede indtægter i 2019 beløb sig til 163,9 milliarder euro. EU-budgettets penge kommer fra forskellige kilder. Hovedparten (105,5 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI). Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (21,4 milliarder euro), det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har opkrævet (17,8 milliarder euro), og f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer (12,6 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder, f.eks. til:

• skabelse af økonomisk udvikling i strukturelt svage regioner
• fremme af innovation og forskning
• støtte til transportinfrastrukturprojekter
• kurser for arbejdsløse
• støtte til landbrug og fremme af biodiversitet
• bekæmpelse af klimaændringer
• grænseforvaltning
• bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning", hvor medlemsstaterne tildeler midlerne, udvælger projekterne og forvalter EU-udgifterne (det gælder f.eks. på områderne "Naturressourcer" og "Samhørighed").

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU-reglerne og de nationale regler.

Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver til Europa-Parlamentet og Rådet. Vi undersøger udgifterne på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger, og hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. I praksis betyder dette, at vores population af transaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger. Vi undersøgte ikke forfinansieringsbetalinger, medmindre de var blevet afregnet i 2019.

Vores revisionspopulation for 2019 beløb sig til 126,1 milliard euro. Figur 1 viser 2019-betalingerne pr. FFR-udgiftsområde og den population, der var omfattet af vores revision.

I år udgjorde "Naturressourcer" den største del af vores samlede revisionspopulation (47 %), fulgt af "Samhørighed" (23 %) og "Konkurrenceevne" (13 %).

Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og om, hvordan vi når frem til vores erklæring om udgifterne, i kapitlet "Baggrundsoplysninger".

Hvad vi konstaterede

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU's regnskab for 2019 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år siden 2007.

Indtægterne i 2019 er lovlige og formelt rigtige

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. Desuden undersøgte vi udvalgte indtægtsrelaterede systemer og vurderede dem som værende samlet set effektive, med undtagelse af de centrale interne kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter i Kommissionen og i visse medlemsstater, som vi konstaterede var delvis effektive. Vi konstaterede endvidere, at medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet er behæftet med betydelige svagheder. Disse svagheder kræver EU-handling.

Den anslåede fejlforekomst er steget

For udgifterne som helhed anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 1,8 % og 3,6 %. Midtpunktet i dette interval kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", og den er på 2,7 % (jf. figur 2). Den er steget i forhold til de to foregående år (2017: 2,4 %, 2018: 2,6 %).

Over halvdelen af vores revisionspopulation er væsentlig fejlbehæftet

I 2019 konstaterede vi igen, at den måde, udgifter afholdes på, har betydning for risikoen for fejl. Vi skelner mellem betalinger med høj risiko, som hovedsagelig er godtgørelsesbaserede, og betalinger med lav risiko, som hovedsagelig er rettighedsbaserede (jf. tekstboksen nedenfor).

De mest almindelige fejl, vi konstaterede i udgifterne med høj risiko, var:

• ikkestøtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud) på området "Samhørighed"
• ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter eller omkostninger vedrørende udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats, som tegnede sig for ca. 30 % af betalingerne på området "Naturressourcer"
• ikkestøtteberettigede omkostninger vedrørende forskningsområdet, hvis programmer tegnede sig for ca. 55 % af betalingerne på området "Konkurrenceevne"
• manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud, uregelmæssigheder ved tildeling af tilskud, manglende bilag og ikkestøtteberettigede udgifter på området "Et globalt Europa".

I 2019 steg udgifterne med høj risiko i forhold til de foregående tre år og udgjorde hovedparten af vores revisionspopulation, ca. 53 %. Denne stigning skyldes hovedsagelig en stigning på 4,8 milliarder euro i vores revisionspopulations udgifter vedrørende "Samhørighed". Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,9 % (4,5 % i 2018).

Den mest sandsynlige fejlforekomst i udgifterne med lav risiko (som udgjorde de resterende 47 % af vores revisionspopulation og primært omfatter rettighedsbaserede betalinger) ligger under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 3).

I figur 4 sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2015 og 2019. Der gives flere oplysninger om resultaterne i kapitlet "Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne" og i de relevante kapitler i vores årsberetning for 2019.

Sammenligning mellem Kommissionens og vores skøn over fejlforekomsten

Hvert generaldirektorat (GD) i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over fejlforekomsten i deres udgifter.

På de FFR-udgiftsområder, som vi giver en specifik vurdering af, sammenlignede vi Kommissionens skøn med vores skøn over fejlforekomsten.

Sammenligningen viser, at Kommissionens tal ligger under vores skøn vedrørende "Konkurrenceevne" og "Samhørighed". Dette afspejler de svagheder, vi konstaterede i den efterfølgende kontrol, som er en kritisk del af kontrolsystemet. Vi rapporterer mere detaljeret om disse svagheder i de afsnit, der omhandler de forskellige FFR-udgiftsområder.

Kommissionens samlede 2019-skøn over risikoen ved betalingen er på 2,0 %. Dette ligger i den lave ende af intervallet for vores skøn over fejlforekomsten (mellem 1,8 % og 3,6 %).

Vi sendte OLAF ni sager, hvor der var mistanke om svig

Svig indebærer, at en person forfalsker et dokument eller skjuler oplysninger for at opnå en finansiel eller økonomisk fordel. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet siger derfor ikke noget om svig og heller ikke om ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser og derfor ikke burde være udbetalt.

Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af formodet svig, indberetter vi dem til EU's kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, som herefter afgør, om det vil efterforske og følge op på disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I 2019 sendte vi OLAF ni sager med mistanke om svig på grundlag af de 747 transaktioner, vi reviderede med henblik på vores revisionserklæring for 2019, hvilket svarer til antallet af rapporterede sager i de foregående år. OLAF har indledt undersøgelser vedrørende fem af disse sager. I fire sager valgte OLAF ikke at indlede undersøgelser.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 i vores årsberetning for 2019. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i 2019

Det disponible budget blev næsten fuldt udnyttet

FFR-forordningen fastsætter maksimumsbeløb for hvert af de syv år i FFR ("FFR-lofter"). Der er fastsat særskilte lofter for nye finansielle forpligtelser for EU (forpligtelsesbevillinger) og for betalinger, der kan foretages over EU-budgettet (betalingsbevillinger).

I 2019 blev forpligtelsesbevillingerne næsten fuldt udnyttet: 165,2 milliarder euro af det endelige budget på 166,2 milliarder euro (99,4 %). Disse bevillinger og udnyttelsen af dem oversteg FFR-loftet (på 164,1 milliard euro) lidt, men det er tilladt i henhold til FFR-forordningens artikel 3, stk. 2. Overstigelsen skyldtes hovedsagelig anvendelsen af særlige instrumenter (såsom nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, fleksibilitetsinstrumentet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, margenen til uforudsete udgifter, den specifikke fleksibilitet til at tackle ungdomsarbejdsløshed og styrke forskning og den samlede margen for forpligtelser).

I 2019 var FFR-loftet for betalingsbevillinger sat til 166,7 milliarder euro, og budgetmyndigheden fastsatte disse bevillinger til 148,5 milliarder euro i det endelige budget. Der blev udbetalt 146,2 milliarder euro, 19 milliarder euro mindre end det beløb, der var indgået forpligtelser for.

De uindfriede forpligtelser stiger fortsat

De uindfriede forpligtelser er fortsat med at stige og udgjorde 298,0 milliarder euro ved udgangen af 2019 (jf. figur 6). De svarede i 2019 til 2,7 års forpligtelsesbevillinger, en stigning fra 2,3 år i 2012, som var det tilsvarende år i den foregående FFR. De to hovedårsager til de uindfriede forpligtelsers historisk høje niveau er, at forpligtelsesbevillingerne systematisk overstiger betalingsbevillingerne, og at betalingsbehovene udskydes til den næste FFR, primært på grund af forsinkelser i gennemførelsen af ESI-fondene.

Absorptionen af midler fra ESI-fondene er langsommere end under den foregående FFR

Ved udgangen af 2019 var den kumulerede absorption af midler fra ESI-fondene lavere end under den foregående FFR: Kun 40 % af de samlede tildelinger fra ESI-fondene under den nuværende FFR (465 milliarder euro) var blevet udbetalt, mens andelen var 46 % ved udgangen af 2012, det tilsvarende år i den foregående FFR. Kun ni medlemsstater havde højere absorptionsgrader under den nuværende FFR end under den foregående (jf. figur 7).

Under en femtedel af EU-støtten via de finansielle instrumenter under delt forvaltning havde nået de endelige modtagere

De finansielle instrumenter under delt forvaltning er et værktøj til at levere finansiel støtte (lån, garantier og egenkapitalinvesteringer) fra EU-budgettet. Under FFR for 2014-2020 er der i alt bevilget 16,9 milliarder euro fra ESI-fondene til disse instrumenter (jf. figur 8). Ved begyndelsen af 2019 var der blevet betalt 7,0 milliarder euro til instrumenterne. Af dette beløb havde 2,8 milliarder euro nået de endelige modtagere i form af lån, garantier og egenkapitalinvesteringer. Ved begyndelsen af det sjette år i den nuværende FFR var det således kun 17 % af den samlede bevilling fra ESI-fondene til de finansielle instrumenter under delt forvaltning, der havde nået de endelige modtagere.

De største risici for EU-budgettet i de kommende år

Betalingsbevillingerne er måske ikke tilstrækkelige til at dække de fremskyndede covid-19-relaterede udgifter i 2020

I maj 2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet ændringer til EU-budgettet for 2020 og indførte en række foranstaltninger, der giver supplerende likviditet og ekstraordinær fleksibilitet i forbindelse med de udgifter under ESI-fondene, der afholdes for at reagere på de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien.

Én af disse foranstaltninger indebærer, at 14,6 milliarder euro i betalingsbevillinger til covid-19-relaterede foranstaltninger fremrykkes til 2020 og 2021, heraf 8,5 milliarder euro til 2020. I betragtning af det samlede beløb under ESI-fondene, der i 2020 er disponibelt til forpligtelser og betalinger vedrørende covid-19-relaterede udgifter, er der en risiko for, at 2020-betalingsbevillingerne ikke kan dække alle behovene.

Den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, inkluderer ikke EFSI-garantifonden

Kommissionen rapporterer årligt om EU-budgettets risici vedrørende lån dækket direkte af EU-budgettet og finansielle transaktioner dækket af en garanti. Kommissionen rapporterede følgende pr. 31. december 2019:

• Den samlede kombinerede risiko vedrørende disse typer lån og transaktioner blev anslået til 72,7 milliarder euro for både hovedstol og renter.
• Den årlige risiko (dvs. det maksimale beløb, som EU skulle betale i et regnskabsår, hvis alle garanterede lån blev misligholdt) var på 4,5 milliarder euro.

Den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, inkluderer ikke EFSI-relaterede transaktioner. Den 31. december 2019 beløb EU-budgettets eksponering for eventuelle fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI-garantien sig til 22 milliarder euro vedrørende undertegnede transaktioner, hvoraf 17,7 milliarder euro var blevet udbetalt. Hvis dette udbetalte beløb lægges til den samlede risiko som angivet af Kommissionen, forhøjes denne betydeligt til 90,5 milliarder euro (31. december 2018: 90,3 milliarder euro) (jf. figur 9).

EU-budgettets fremtidige eksponering bør revurderes

I finansforordningens artikel 210, stk. 3, fastslås det, at eventualforpligtelser, som følger af budgetgarantier eller finansiel bistand, og som bæres af budgettet, kan anses for bæredygtige, så længe prognosen for deres udvikling over flere år er i overensstemmelse med fristerne i FFR-forordningen og med loftet over årlige betalingsbevillinger. På nuværende tidspunkt er dette tilfældet. Med henblik på at afbøde den forventede økonomiske tilbagegang efter covid-19-krisen kan der imidlertid blive behov for betydeligt flere lån og garantier fra EU-budgettet i de kommende år. Der er også en øget risiko for, at modtagerne ikke vil være i stand til at tilbagebetale deres lån, eller at garantier kræves indfriet.

Vores revisionsmandat dækker kun en del af EIB's transaktioner

EIB-Gruppen - Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) - bidrager til at opfylde EU's mål ved at anvende en kombination af sine egne midler og transaktioner, der finansieres eller dækkes med midler fra EU-budgettet. Under de seneste FFR'er er EIB-Gruppens rolle med hensyn til at støtte EU's politikker vokset betydeligt i takt med den øgede anvendelse af finansielle instrumenter.

For nærværende reviderer vi EIB-Gruppens transaktioner på grundlag af en trepartsaftale mellem Kommissionen, Revisionsretten og EIB. Denne aftale omfatter lån under det mandat, som Den Europæiske Union har givet banken, og de transaktioner forvaltet af banken, der indgås via og garanteres af Den Europæiske Unions almindelige budget. Aftalen udløber i 2020, og en ny er under forhandling.

I øjeblikket falder en stor del af EIB's transaktioner - dem, der ikke finansieres eller dækkes af EU-budgettet - imidlertid uden for vores revisionsmandat og er derfor heller ikke omfattet af trepartsaftalen. I betragtning af disse transaktioners betydelige bidrag til at opfylde EU's målsætninger og EIB's voksende rolle med hensyn til at gennemføre EU-budgettet mener vi, at det ville være hensigtsmæssigt at lade dem blive genstand for en uafhængig ekstern undersøgelse vedrørende formel rigtighed og performance.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• nøje overvåger betalingsbehovene og inden for sine institutionelle beføjelser gør en indsats for at tilvejebringe betalingsbevillinger med henblik på de ekstraordinære behov som følge af covid-19-krisen
• inkluderer alle risici vedrørende lån og garantitransaktioner i sin rapportering om EU-budgettets eksponering, herunder de risici, der skabes af EFSI-garantifonden
• revurderer, om de eksisterende mekanismer til at mindske EU-budgettets eksponering for risiko er tilstrækkelige og passende i lyset af covid-19-krisen.

Vi anbefaler også, at Europa-Parlamentet og Rådet anmoder EIB om at sætte Revisionsretten i stand til at revidere alle dens finansieringsaktiviteter, herunder dem, der ikke er omfattet af et specifikt EU-mandat.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2019.

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

163,9 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De bidrag fra medlemsstaterne, der er baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), udgjorde 64 % af EU's samlede indtægter i 2019, mens indtægter fra moms udgjorde 11 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 13 % af EU's indtægter. De resterende 12 % kom fra andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, morarenter og bøder samt andre indtægter).

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
163,9 milliarder euro	Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2019 og 2018

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

De indtægtsrelaterede systemer, vi undersøgte, var generelt effektive, mens de centrale interne kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter, som vi vurderede i Kommissionen og i visse medlemsstater, var delvis effektive. Vi konstaterede endvidere, at medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet er behæftet med betydelige svagheder, der kræver EU-handling.

Ligesom sidste år konstaterede vi en række svagheder i medlemsstaternes forvaltning af fastlagte toldafgifter, som endnu ikke var inkasseret. Der var f.eks. forsinkelser med hensyn til anmeldelse og inddrivelse af toldskyld. Vi bemærkede også igen, at det tog Kommissionen for lang tid at finde en løsning på mangler, som den havde opdaget i medlemsstaterne med hensyn til de momsbaserede egne indtægter og de traditionelle egne indtægter.

Vi konstaterede endvidere to store mangler i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske "toldgabet", dvs. de unddragne beløb, der ikke registreres i medlemsstaternes regnskabssystemer for traditionelle egne indtægter. Den ene vedrører manglen på en EU-dækkende harmonisering af udførelsen af toldkontrol med henblik på mindskelse af risikoen for undervurderede indførsler i hele toldunionen. Den anden drejer sig om medlemsstater, der ikke er i stand til at udpege de mest risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner.

For fjerde år i træk har Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport taget et forbehold med hensyn til nøjagtigheden af de inkasserede traditionelle egne indtægter. Forbeholdet vedrører de opdagede sager fra Det Forenede Kongerige, hvor nogle importører havde undervurderet indførsler af tekstiler og sko fra Kina. Da Det Forenede Kongerige afviste at dække de anslåede tab på 2,1 milliard euro, indbragte Kommissionen sagen for Domstolen i marts 2019. Retssagen er i gang.

Kommissionen afsluttede sin flerårige kontrolcyklus vedrørende medlemsstaternes BNI i april 2020 og tog en række forbehold med hensyn til måden, hvorpå medlemsstaterne havde udarbejdet deres BNI-data.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• yder medlemsstaterne regelmæssig støtte med hensyn til at udvælge de mest risikofyldte importører til efterfølgende revisioner, navnlig ved at indsamle og analysere relevante importdata på EU-plan og udveksle resultaterne af sin analyse med medlemsstaterne
• fastsætter mere solide overvågnings- og opfølgningsprocedurer, inklusive tidsfrister, med henblik på udbedring af de mangler vedrørende traditionelle egne indtægter, der er konstateret i medlemsstaterne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2019.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Udgifter i alt: 21,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Udgiftsprogrammerne på dette politikområde spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere vækst og skabe beskæftigelse i EU samt fremme et inklusivt samfund. Størstedelen af udgifterne går til Horisont 2020-programmet for forskning og innovation (og dets forgænger, det syvende rammeprogram) samt til Erasmus+ på området uddannelse, ungdom og idræt. Andre programmer finansierer rumprogrammet Galileo (EU's globale satellitnavigationssystem), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og den internationale termonukleare reaktor (ITER).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til 16,7 milliarder euro (jf. figur 1). Hovedparten af disse udgifter blev forvaltet direkte af Kommissionen. Kommissionen yder forskud til offentlige eller private støttemodtagere, når tilskudsaftalen eller finansieringsafgørelsen er underskrevet, og godtgør under gennemførelsen af de medfinansierede projekter en del af de samlede omkostninger, som støttemodtagerne anmelder, idet den fratrækker de udbetalte forskud.

Forsknings- og innovationsprogrammer tegnede sig for næsten halvdelen (46 %) af de udgifter, vi reviderede i 2019.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
16,7 milliarder euro	Ja	4,0 % (2018: 2 %)

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Konkurrenceevne" er væsentlig.

I 2019 var 51 af de 130 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.

De fleste fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger såsom personaleomkostninger, der var sat for højt, eller godtgørelse af rejseomkostninger, som enten ikke vedrørte det reviderede EU-projekt eller ikke var afholdt. Vi konstaterede også sager, hvor der var diskriminerende udvælgelseskriterier i udbudsbekendtgørelsen eller -materialet.

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

Kommissionen havde truffet korrigerende foranstaltninger, der reducerede den anslåede fejlforekomst for dette kapitel med 0,65 procentpoint.

Der forelå imidlertid tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejl i otte andre sager, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejlene, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,1 procentpoint lavere.

Horisont 2020

Reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 er komplekse, selv om der er gjort bestræbelser på at forenkle dem. Beregningen af personaleomkostninger er fortsat en af de største kilder til fejl, og beregningsmetoden er på nogle punkter blevet mere kompleks end under de foregående forskningsprogrammer. I næsten alle de fejlbehæftede transaktioner på forskningsområdet var timesatsen (eller månedssatsen) beregnet forkert.

Med hensyn til Horisont 2020 har vi tidligere rapporteret om forbedringerne i programmets udformning og Kommissionens kontrolstrategi. Forenklinger har gjort livet lettere for deltagerne og bidraget til at mindske fejlrisikoen, f.eks. ved fastsættelse af en generel fast sats for indirekte omkostninger.

Én strategi for at styrke europæisk forskning er at sikre øget deltagelse af den private sektor, især nystartede virksomheder og SMV'er. Vi noterede imidlertid, at sandsynligheden for fejl var højere i projekter gennemført af disse typer støttemodtagere, hvilket indikerer et behov for bedre information og mere vejledning.

Vurdering af andre revisorers arbejde

Som led i vores arbejde gennemgik vi revisioner, der var udført af Kommissionen eller af eksterne revisorer på dennes vegne. I nogle af de sager, vi gennemgik, konstaterede vi svagheder i dokumentationen vedrørende det udførte revisionsarbejde, i stikprøveudtagningens ensartethed og i rapporteringen samt i kvaliteten af revisionshandlingerne. I de sidste to år har vi konstateret, at vi ikke kan forlade os på konklusionerne i 17 af de 40 gennemgåede revisioner.

Kommissionens rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne på området "Konkurrenceevne"

Sidste år rapporterede vi et forhold vedrørende Kommissionens metode til beregning af en repræsentativ fejlforekomst for Horisont 2020. På den baggrund har Kommissionen genberegnet sine skøn over fejlforekomsten. Det har medført, at den rapporterede fejlforekomst for Horisont 2020 i 2019 er 0,34 procentpoint højere, end den ville have været, hvis den var blevet beregnet efter den tidligere metode.

Vi glæder os over denne hurtige reaktion, men den tager ikke højde for de resterende problemer vedrørende Kommissionens efterfølgende revisioner, og fejlforekomsten for Horisont 2020 er derfor stadig sat for lavt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• foretager flere målrettede kontroller af SMV'ers omkostningsanmeldelser og styrker sin oplysningskampagne og vejledning om finansieringsreglerne under Horisont 2020 med særligt fokus på SMV'er
• gennemfører en kampagne for at minde alle støttemodtagere under Horisont 2020 om reglerne for beregning og anmeldelse af personaleomkostninger
• yderligere forenkler reglerne for personaleomkostninger under den næste generation af forskningsprogrammer (Horisont Europa)
• med hensyn til Horisont 2020:
  • afhjælper manglerne med hensyn til dokumentationen vedrørende det udførte revisionsarbejde, stikprøveudtagningens ensartethed og kvaliteten af revisionshandlingerne
  • træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at revisorerne er fuldt ud bekendt med de gældende regler, og kontrollerer kvaliteten af deres arbejde.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2019.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgifter i alt: 53,8 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette underudgiftsområde har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke alle regioners konkurrenceevne. Finansieringen kanaliseres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre ordninger såsom Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) og Connecting Europe-faciliteten (CEF).

Hovedparten af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er), hvorigennem der ydes finansiering til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret for ESF.

Vores revision på dette område med henblik på årsberetningen for 2019 omfattede udgifter på 28,4 milliarder euro (2018: 23,6 milliarder euro) (jf. figur 1). I overensstemmelse med vores revisionsmetode inkluderede dette beløb 26,7 millioner euro i udgifter fra tidligere år, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2019. Vores revisionspopulation omfattede ikke de betalinger på i alt 52 milliarder euro, der i 2019 blev foretaget vedrørende udgifter, som Kommissionen endnu ikke havde godkendt.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
28,4 milliarder euro	Ja	4,4 % (2018: 5,0 %)

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Økonomisk, social og territorial samhørighed" er væsentlig.

I 2019 testede vi 236 transaktioner, hvoraf 220 allerede var blevet kontrolleret af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen som støtteberettigede. I 29 af disse transaktioner fandt vi fejl, der ikke var blevet opdaget ved kontrollen. Efter medregning af disse fejl foruden de 64, som revisionsmyndighederne havde konstateret, og efter hensyntagen til de finansielle korrektioner, som programmyndighederne efterfølgende havde anvendt (til en samlet værdi af 334 millioner euro for programmeringsperioden 2007-2013 og programmeringsperioden 2014-2020 tilsammen), anslår vi den resterende fejlforekomst til 4,4 %.

Ikkestøtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for det indre marked (såsom manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte) bidrog mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af ikkestøtteberettigede udgifter. Antallet og effekten af de opdagede fejl viser, at der er en høj iboende risiko for fejl på dette område, og at forvaltningsmyndighedernes kontroller stadig ofte er ineffektive med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne anmelder.

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Revisionsmyndighederne i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i sikkerheds- og kontrolrammen på samhørighedsområdet, navnlig med hensyn til at sikre, at restfejlfrekvenserne ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.

I år gennemgik vi 18 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde vedrørende 20 kontrolpakker for perioden 2014-2020 og fire afslutningspakker for perioden 2007-2013. I alle disse sager havde revisionsmyndighederne rapporteret restfejlfrekvenser på under 2 %. De fejl, som revisionsmyndighederne ikke havde opdaget, havde imidlertid betydning for de rapporterede restfejlfrekvenser, og vi konkluderede, at restfejlfrekvenserne faktisk lå over 2 % i ni af de 20 kontrolpakker for perioden 2014-2020. Kommissionen nåede frem til lignende resultater vedrørende otte af disse pakker.

I de sidste tre år, hvor vi har undersøgt revisionsmyndighedernes arbejde, har vi konstateret, at de fejlagtigt rapporterede restfejlfrekvenser på under 2 % i ca. halvdelen af de undersøgte kontrolpakker (både halvdelen af pakkerne og halvdelen af udgifterne). Der skal foretages væsentlige forbedringer, før vi kan forlade os på revisionsmyndighedernes arbejde og de rapporterede restfejlfrekvenser. Et første skridt mod forbedring vil være, at Kommissionen og revisionsmyndighederne i fællesskab udarbejder et notat om god praksis vedrørende dokumenteringen af revisionsmyndighedernes arbejde.

Rapporteringen fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) om samhørighedsudgifternes formelle rigtighed

De årlige aktivitetsrapporter er GD'ernes vigtigste redskab til rapportering af, om de har høj grad af sikkerhed for, at medlemsstaternes kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.

GD'erne tager i disse rapporter forbehold vedrørende et OP, hvis svagheder i den relevante medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystem indebærer en væsentlig risiko for EU's budget. Til det formål skal de tage hensyn til alle de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for deres vurdering, herunder de fejlfrekvenser, revisionsmyndighederne har rapporteret. Vi konstaterede imidlertid, at disse fejlfrekvenser hovedsagelig var foreløbige frekvenser vedrørende udgifter i årsregnskabet, som Kommissionen endnu ikke havde godkendt. Måske dækker forbeholdene således ikke alle væsentlige risici.

GD'erne angiver også en fejlfrekvens i de årlige aktivitetsrapporter som nøgleresultatindikator (KPI) for formel rigtighed. I 2019 lå GD REGIO's KPI over væsentlighedstærsklen på 2 %, mens GD EMPL's lå under. I vores årsberetning for 2018 konkluderede vi af forskellige årsager, at KPI'en burde betragtes som en minimumsfrekvens, og at Kommissionen kunne udføre yderligere arbejde i de efterfølgende år, før den blev endelig. Kommissionen har bekræftet, at dette også gælder for 2019.

I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2019 brugte Kommissionen disse fejlfrekvenser til at give oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet. Den rapporterede en samlet risiko ved betalingen på mellem 2,2 % og 3,1 %, hvilket bekræfter en væsentlig fejlforekomst på dette område. På grund af manglerne i revisionsmyndighedernes arbejde og de forhold, vi identificerede med hensyn til de rapporterede restfejlfrekvenser i de to GD'ers årlige aktivitetsrapporter, mener vi imidlertid, at de aggregerede fejlfrekvenser i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er for lave. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt forlade os på dem.

Hvad vi anbefaler

Vi fremhæver, at to af vores anbefalinger fra sidste år vedrører forhold, vi konstaterede igen i år, og de er derfor ikke blevet fremsat på ny. Vi identificerede endvidere nye forhold og anbefaler, at Kommissionen:

• præciserer, hvad der forstås ved "fysisk afsluttede" og/eller "fuldt ud gennemførte" operationer. Dette ville gøre det lettere for medlemsstaterne at kontrollere, at operationer er i overensstemmelse med artikel 65, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene, og forhindre, at ikkestøtteberettigede operationer ikke opdages. Det bør præciseres, at denne betingelse kun vedrører det arbejde eller de aktiviteter, der er nødvendige for at levere operationens output, og ikke de økonomiske og administrative aspekter
• analyserer de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikler de nødvendige foranstaltninger til at øge pålideligheden af de rapporterede restfejlfrekvenser.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Økonomisk, social og territorial samhørighed" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2019.

Naturressourcer

Udgifter i alt: 59,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's udgifter til miljø og klimaindsats.

Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Dens tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter.

Den fælles landbrugspolitiks udgifter via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hører under to brede kategorier:

• direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
• markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, f.eks. salgsfremstød og skoleordningen for frugt, grøntsager og mælk.

Derudover støtter den fælles landbrugspolitik strategier og programmer for udvikling af landdistrikter via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). ELFUL har siden begyndelsen af perioden 2014-2020 været en af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og været omfattet af forordningen om fælles bestemmelser for disse fonde.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til 59,4 milliarder euro (jf. figur 1).

Kommissionen deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
59,4 milliarder euro	Tæt på væsentlighedstærsklen	1,9 % (2018: 2,4 %)

Vi mener samlet set, at fejlforekomsten på området "Naturressourcer" ligger tæt på væsentlighedstærsklen.

Som i de foregående år konkluderer vi, at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger, som hovedsagelig er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal og udgør 70 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Vores resultater indikerer derimod, at der er en væsentlig fejlforekomst på de resterende områder (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats).

Direkte betalinger til landbrugere: 70 % af udgifterne

Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har medvirket til at nedbringe fejlforekomsten i de direkte betalinger, og især LPIS har ydet et væsentligt bidrag.

Vi kontrollerede 95 direkte betalinger og konstaterede, at 81 var uden fejl, mens der var mindre fejl i de resterende transaktioner.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats: 30 % af udgifterne

Vi konstaterede, at 30 af de 156 transaktioner, vi testede på dette område var behæftet med fejl. De vigtigste fejlkilder var ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller omkostninger (jf. eksemplet).

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters (GD AGRI's) rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

Direktøren for hvert betalingsorgan sender GD AGRI en årlig forvaltningserklæring om kontrolsystemernes effektivitet og en rapport med resultaterne af deres administrative kontrol og kontrol på stedet ("kontrolstatistikker"). For at give yderligere sikkerhed har godkendelsesorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få godtgjort.

GD AGRI anvender betalingsorganernes kontrolstatistikker og foretager justeringer baseret på resultaterne af godkendelsesorganernes revisioner og sine egne kontroller af betalingsorganernes systemer og udgifter med henblik på at beregne "risikoen ved betalingen". GD AGRI anslog risikoen ved betalingen i 2019 til ca. 1,9 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed. GD AGRI anslog risikoen ved betalingen til ca. 1,6 % for de direkte betalinger, 2,7 % for udvikling af landdistrikter og 2,8 % for markedsforanstaltninger.

Ifølge GD AGRI opnåede godkendelsesorganerne en markant forbedring af deres arbejde i 2019, men GD'et anfører også, at der er nogle begrænsninger med hensyn til pålideligheden af dette arbejdes resultater på grund af svagheder i nogle af godkendelsesorganernes stikprøve- og kontrolmetoder.

Efter vores mening var det en positiv udvikling, at godkendelsesorganernes rolle i 2015 blev udvidet, så de skal afgive udtalelse om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik. Ved vores genudførelse af de transaktionskontroller, som godkendelsesorganerne havde udført, identificerede vi imidlertid områder med plads til forbedring af samme type som dem, Kommissionen selv havde identificeret.

Politikker og procedurer for bekæmpelse af svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik

Svig er en bevidst vildledende handling eller undladelse, der fører til uberettigede betalinger. Vores revisionsmetode er udformet til at kontrollere, om de reviderede transaktioner er uden væsentlige uregelmæssigheder, hvad enten disse skyldes svig eller utilsigtede fejl. Hvert år identificerer vi sager med mistanke om svig i forbindelse med vores test af transaktioner vedrørende udgifterne til den fælles landbrugspolitik.

Både Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at bekæmpe svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik. GD AGRI tilbyder medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolorganer uddannelse og vejledning vedrørende risici for svig. Endvidere undersøger Kommissionens kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) tilfælde af formodet svig i samarbejde med nationale efterforskningsorganer.

I februar 2019 iværksatte GD AGRI et pilotprojekt for at tilskynde medlemsstaterne til at bruge IT-værktøjet Arachne, der kan hjælpe betalingsorganerne med at identificere projekter, støttemodtagere og entreprenører i risiko for svig, interessekonflikter og uregelmæssigheder, så de kan undersøges nærmere. Et tilsvarende system findes allerede vedrørende samhørighedsudgifterne.

Vi konstaterede:

• at GD AGRI sidst havde opdateret sin analyse af risikoen for svig i 2016
• at hverken OLAF eller GD AGRI vurderede medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik
• at 12 betalingsorganer i ni medlemsstater deltog i pilotprojektet vedrørende Arachne i marts 2020.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• opdaterer sin analyse af risikoen for svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik hyppigere
• udfører en analyse af medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse af svig
• udbreder bedste praksis for anvendelse af Arachne med henblik på yderligere at tilskynde betalingsorganerne til at bruge det.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naturressourcer" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2019.

Sikkerhed og medborgerskab

Udgifter i alt: 3,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.

Hovedparten af udgifterne vedrørende "Sikkerhed og medborgerskab" afholdes under delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionens GD for Migration og Indre Anliggender (GD HOME). De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:

• Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og indvandring
• Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), som finansierer samarbejdet om retshåndhævelse i EU og forvaltningen af EU's ydre grænser.

I 2019 tegnede disse to fonde sig for lidt under halvdelen (45 %) af EU's udgifter på dette område.

Udgifter afholdt af 14 decentrale agenturer, der deltager i gennemførelsen af EU's nøgleprioriteter inden for migration og sikkerhed, retligt samarbejde og sundhed, tegnede sig for yderligere 29 %. Vi rapporterer særskilt om EU's agenturer i vores særlige årsberetninger og i det årlige sammenfattende dokument "Årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019".

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til 3,0 milliarder euro (jf. figur 1).

Hvad vi konstaterede

I 2019 gennemgik vi udvalgte systemer vedrørende de vigtigste politikker på dette udgiftsområde - herunder kontrolarbejde udført af nationale revisionsmyndigheder i forbindelse med AMIF og ISF - og undersøgte et lille antal transaktioner.

Alle de revisionsmyndigheder, hvis arbejde vi undersøgte, havde udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere i overensstemmelse med de gældende regler. I visse tilfælde fandt Kommissionen, at revisionsmyndighedernes arbejde var utilstrækkeligt, f.eks. med hensyn til sikring af den minimale revisionsdækning i tilfælde af delstikprøvetagning. Vi identificerede yderligere mangler i deres arbejde, men de var ikke væsentlige.

Vi konstaterede, at Kommissionen bør give disse revisionsmyndigheder tydeligere retningslinjer for anvendelsen af ikkestatistisk stikprøvetagning. Vi konstaterede endvidere, at revisionsmyndighederne anvendte forskellige definitioner af "mellemliggende betaling". Dette gjorde resultaterne af deres revisioner mindre sammenlignelige.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

Oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter fra GD HOME og Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST) om de underliggende transaktioners formelle rigtighed bekræftede samlet set vores revisionsresultater og konklusioner.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• udsender retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder vedrørende stikprøvetagning og beregning af fejlforekomsten
• instruerer dem i at dokumentere deres arbejde korrekt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Sikkerhed og medborgerskab" kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2019.

Et globalt Europa

Udgifter i alt: 10,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til udenrigspolitik, fremme af EU's værdier i resten af verden, støtte til EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via De europæiske udviklingsfonde).

Udgifterne vedrørende "Et globalt Europa" afholdes:

• direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater, navnlig Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i over 150 modtagerlande
• indirekte af modtagerlande og internationale organisationer via en bred vifte af samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til 8,2 milliarder euro (jf. figur 1).

Hvad vi konstaterede

I 2019 konstaterede vi 11 fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Vi fandt også 11 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser.

Transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter gennemført af internationale organisationer under den "teoretiske tilgang" (hvor den del af omkostningerne, der ikke er berettiget til EU-finansiering, kan finansieres af andre donorer under en fælles samfinansieret foranstaltning) var mindre udsat for fejl. Vi konstaterede ikke nogen fejl inden for disse områder i 2019.

GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2019 fik GD NEAR sin femte undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent for at vurdere det resterende omfang af fejl på dets ansvarsområde efter afslutningen af alle forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl.

I undersøgelsen anslås det for tredje år i træk, at den samlede restfejlfrekvens holder sig under Kommissionens egen væsentlighedstærskel på 2 %.

Kommissionens undersøgelse af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Vi er fortsat betænkelige med hensyn til undersøgelsesresultaternes pålidelighed.

Hertil kommer, at undersøgelsen af restfejlfrekvensen med hensyn til ca. halvdelen af transaktionerne i den underliggende stikprøve bygger fuldt ud eller delvis på tidligere kontrolarbejde. Med hensyn til disse transaktioner udfører kontrahenten begrænset eller slet ingen kontrol og forlader sig i stedet på tidligere arbejde. Formålet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen er at identificere fejl, der er sluppet igennem tidligere kontroller. Undersøgelsen kan ikke fuldt ud måle sådanne fejl, når den bygger på tidligere kontrolarbejde.

I vores årsberetninger for 2017 og 2018 rapporterede vi om begrænsninger i metoden til undersøgelse af restfejlfrekvensen. I forbindelse med vores revisionserklæringer for 2018 og 2019 udførte vi derfor yderligere kontrol på områder, hvor vi havde fundet sådanne begrænsninger. Vi udvalgte tilfældigt seks transaktioner fra tidligere undersøgelser af restfejlfrekvensen - i gennemsnit to transaktioner pr. besøgt EU-delegation. Tre af dem var behæftet med fejl.

Vi havde tidligere anbefalet, at Kommissionen ved stikprøveudtagningen lagde mere vægt på tilskud under direkte forvaltning på grund af deres forholdsvis høje risiko for fejl. Som reaktion indførte GD NEAR en supplerende fejlfrekvens for tilskud under direkte forvaltning ("fejlfrekvensen for tilskud"). GD'et angav imidlertid et lavere sikkerhedsniveau (på 80 %) for denne fejlfrekvens end for undersøgelsen som helhed (95 %). Det betød, at skønnet over fejlfrekvensen for tilskud under direkte forvaltning var mindre præcist, trods den højere risiko.

Gennemgang af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport

Ved vores gennemgang af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2019 fandt vi ingen oplysninger, der kunne være i modstrid med vores revisionsresultater. GD NEAR henviste imidlertid ikke til begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen, som er et vigtigt element i forbindelse med generaldirektørens forvaltningserklæring.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• oplyser om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2020 og dets fremtidige årlige aktivitetsrapporter
• øger det sikkerhedsniveau, som GD NEAR anvender i sin metode til beregning af fejlfrekvensen for tilskud, til det samme niveau, som anvendes på resten af den population, der er omfattet af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så det mere nøjagtigt afspejler den højere risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning
• identificerer tilbagevendende fejltyper, f.eks. vedrørende moms og tidsregistrering, og styrker kontrollen af disse.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Et globalt Europa" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2019.

Administration

Udgifter i alt: 10,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

I 2019 brugte institutionerne og organerne i alt 10,4 milliarder euro på administration (jf. figur 1). Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 60 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT.

En ekstern revisor reviderer vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og beretningen i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
10,4 milliarder euro	Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2019 og 2018

I 2019 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Vi undersøgte også 45 transaktioner.

Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen.

Vi konstaterede ingen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Revisionsretten. Med hensyn til Kommissionen konstaterede vi færre fejl vedrørende personaleomkostninger og lønkontorets (PMO's) forvaltning af familietillæg end i tidligere år. Med hensyn til Europa-Parlamentet konstaterede vi fejl i én betaling til et politisk parti. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har endnu ikke udviklet en politik for følsomme funktioner i overensstemmelse med sine standarder for intern kontrol. Det har ikke givet en definition på følsomme stillinger eller funktioner og heller ikke foretaget en risikoanalyse med henblik på at indføre risikobegrænsende kontroller og - på længere sigt - en politik for intern mobilitet. Vi konstaterede også, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ikke har foretaget en omfattende risikovurdering siden 2014.

Færre EU-tjenestemænd, flere kontraktansatte

Vi analyserede også, hvordan personalesituationen i EU's institutioner og organer havde ændret sig mellem 2012 og 2018. Vi konstaterede, at man havde reduceret antallet af stillinger til tjenestemænd og midlertidigt ansatte med 1 409 (3 %) og gradvis øget antallet af kontraktansatte fra 8 709 til 11 962. I løbet af perioden steg andelen af kontraktansatte i prognoserne for den samlede arbejdsstyrke fra 17 % til 22 %.

Antallet af nye kontraktansatte pr. år varierer betydeligt mellem de forskellige institutioner. Dette afspejler, hvordan nye opgaver forbundet med prioriteter i hurtig udvikling og reaktioner på særlige eller presserende situationer som f.eks. migrationskrisen har øget arbejdsmængden på bestemte områder.

Mellem 2012 og 2018 steg de samlede lønudgifter med 15 %, fra 4 116 millioner euro til 4 724 millioner euro. Lønudgifterne til tjenestemænd og midlertidigt ansatte steg med 12 %, og lønudgifterne til kontraktansatte steg med 59 %. De væsentligste årsager hertil var forøgelsen af den samlede arbejdsstyrke, den årlige indeksering af lønningerne, forfremmelser og stigninger i løntrin. Endvidere steg andelen af ansatte i de højere lønklasser III og IV inden for gruppen af kontraktansatte.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler:

• at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gennemfører en politik for håndtering af følsomme funktioner, som bygger på en omfattende risikovurdering og fører til identificering af risikobegrænsende kontroller, som er tilpasset udvalgets størrelse og karakteren af dets arbejde.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Administration" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2019.

De europæiske udviklingsfonde

Udgifter i alt: 3,8 milliarder euro

Hvad vi reviderede

EUF'erne, som blev indført i 1959, er det vigtigste af de instrumenter, Den Europæiske Union anvender til levering af bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). Den partnerskabsaftale, der blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år ("Cotonouaftalen"), er den nuværende ramme for EU's forbindelser med AVS-staterne og OLT. Aftalens primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdommen.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til i alt 3,4 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 8., 9., 10. og 11. EUF.

EUF'erne forvaltes af Kommissionen uden for EU's almindelige budget, og det er Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), der har hovedansvaret.

Hvad vi konstaterede

2019-regnskabet giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling samt af resultaterne af deres transaktioner, deres pengestrømme og bevægelserne i nettoaktiver.

Vi konkluderer også, at EUF'ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
3,4 milliarder euro	Ja	3,5 % (2018: 5,2 %)

Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 126 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter inden for EUF. Dette omfattede 17 transaktioner vedrørende Bêkou-trustfonden og Nødtrustfonden for Afrika, 89 transaktioner godkendt af 19 EU-delegationer og 20 betalinger godkendt af Kommissionen centralt.

Eftersom en del af den reviderede population indgik i GD DEVCO's 2019-undersøgelse af restfejlfrekvensen, inkluderede vi yderligere 14 transaktioner i vores stikprøve, som vi anvendte resultaterne af denne undersøgelse på efter at have justeret dem. Dermed var den samlede stikprøvestørrelse på 140 transaktioner, hvilket er i overensstemmelse med vores sikkerhedsmodel. Når vi konstaterede fejl i transaktionerne, analyserede vi de relevante systemer med henblik på at identificere svagheder.

Som i tidligere år begik Kommissionen og dens gennemførelsespartnere flere fejl i transaktioner med relation til programoverslag, tilskud, bidragsaftaler med internationale organisationer og delegationsaftaler med EU-medlemsstaternes samarbejdsagenturer end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser). 25 (38 %) af de 65 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 71,7 % af den anslåede fejlforekomst. På to områder var der ingen fejl i de undersøgte transaktioner. Det var områderne budgetstøtte (syv reviderede transaktioner) og transaktioner, hvor den såkaldte "teoretiske tilgang" var blevet anvendt i forbindelse med multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer (13 reviderede transaktioner).

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

For så vidt angår ni fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet (og seks andre fejl), havde Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller opdage og korrigere fejlene, før den godkendte udgifterne. Hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,4 procentpoint lavere. Vi fandt yderligere fire transaktioner med fejl, som de eksterne revisorer og de tilsynsførende burde have opdaget. Disse fejl bidrog til den anslåede fejlforekomst med 0,4 procentpoint.

GD DEVCO's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2019 fik GD DEVCO sin ottende undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent for at vurdere det resterende omfang af fejl på dets ansvarsområde efter afslutningen af alle forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl. GD DEVCO øgede stikprøvestørrelsen fra 240 til 480 transaktioner i 2019-undersøgelsen af restfejlfrekvensen. Dette satte det i stand til at præsentere separate fejlforekomster for udgifter finansieret over EU's almindelige budget og for udgifter finansieret af EUF'erne, foruden den samlede fejlforekomst for begge. I undersøgelsen anslås det for fjerde år i træk, at den samlede restfejlfrekvens holder sig under Kommissionens egen væsentlighedstærskel på 2 %.

Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den foretages efter GD DEVCO's egen metode og håndbog. Ligesom i de foregående år har vi konstateret begrænsninger, som bidrog til, at restfejlfrekvensen undervurderedes. De foregående tre års undersøgelser havde også svagheder og angav restfejlfrekvenser, der lå under væsentlighedstærsklen.

Hertil kommer, at undersøgelsen af restfejlfrekvensen med hensyn til over halvdelen af transaktionerne (58 %) bygger fuldt ud eller delvis på tidligere kontrolarbejde. Med hensyn til disse transaktioner udfører kontrahenten begrænset eller slet ingen kontrol og forlader sig i stedet på tidligere arbejde udført inden for GD DEVCO's kontrolramme. I for høj grad at forlade sig på tidligere kontrolarbejde modvirker formålet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen, som netop er at identificere de fejl, der er sluppet igennem tidligere kontroller.

Performanceaspekter

Vores revision gav os ikke kun mulighed for at undersøge transaktionernes formelle rigtighed, men også for at fremsætte bemærkninger om de udvalgte transaktioners performanceaspekter. Baseret på en række revisionsspørgsmål udførte vi kontrol af projekter, der enten var afsluttet eller var tæt på at blive afsluttet, og fremsatte individuelle bemærkninger om projekter, hvor det var relevant for vores overordnede revision.

Vores besøg på stedet afslørede tilfælde, hvor midler var blevet anvendt effektivt og havde bidraget til opfyldelsen af projektets mål. Til gengæld bemærkede vi også tilfælde, hvor aktionens produktivitet og effektivitet var kompromitteret, fordi de erhvervede varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder ikke blev anvendt som planlagt, eller projektbæredygtigheden ikke var blevet sikret.

Gennemgang af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport

Vi finder manglen på forbehold i GD DEVCO's årlige aktivitetsrapport for 2019 uberettiget og er af den opfattelse, at dette til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

Hertil kommer, at Kommissionen for første gang anvendte en regel, hvori det hedder, at der ikke er behov for et forbehold, hvis det enkelte udgiftsområde, det ville dække, udgør mindre end 5 % af de samlede betalinger og har en finansiel effekt på under 5 millioner euro. På visse områder bliver der således ikke længere fremsat forbehold ligesom de foregående år, selv om den pågældende risiko fortsat eksisterer.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• yderligere forbedrer den metode og håndbog, der anvendes til GD DEVCO's undersøgelse af restfejlfrekvensen, for at adressere de forhold, vi har identificeret i vores beretning, med henblik på at gøre den fejlfrekvens, der rapporteres i undersøgelsen, mere pålidelig
• fremsætter forbehold for alle områder, der vurderes at have et højt risikoniveau, uanset deres andel af de samlede udgifter og deres finansielle effekt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne fås i 2019-årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU's medlemsstater.

Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som fastsat i vores strategi for 2018-2020 vurderer vi forskellige muligheder for at bruge de reviderede enheders oplysninger om lovlighed og formel rigtighed, da vi i fremtiden agter at basere vores revisionserklæring på Kommissionens (forvaltnings)erklæring, så vidt det er muligt. Vi er imidlertid stødt på vanskeligheder - f.eks. angående tilgængeligheden af rettidige og pålidelige oplysninger - som i øjeblikket hindrer yderligere fremskridt.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hele EU-budgettet og for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering.
• Vi bruger en væsentlighedstærskel på 2 % i forbindelse med vores erklæring. Vi tager også hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Når vi konstaterer en væsentlig fejlforekomst i de reviderede transaktioner, skal vi afgøre, om fejlen er "gennemgribende". Vi kan anse fejlen for gennemgribende af forskellige årsager, f.eks. fordi vi konstaterer den i en substantiel del af den reviderede population. I så fald danner den grundlag for en afkræftende erklæring. Siden 2016 har vi identificeret områder med lav og høj risiko i EU-budgettet. Når udgifterne med høj risiko er væsentlig fejlbehæftede og udgør en substantiel del af den reviderede population, anser vi fejlen for gennemgribende og afgiver derfor en afkræftende erklæring.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: http://www.eca.europa.eu.
Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 - Revisionstilgang og -metode - til kapitel 1 i til vores årsberetning for 2019.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-5271-3	doi:10.2865/48671	QJ-02-20-696-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-5248-5	doi:10.2865/000998	QJ-02-20-696-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotografer/arkitekter (hvis oplyst):

Side *: © Den Europæiske Union, 2020, Den Europæiske Revisionsret.

Side *: © Den Europæiske Union, 2013, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekter: Paul Noël (K1-bygningen, 1988) og Jim Clemes (K2-bygningen, 2004, og K3-bygningen, 2013).

Side *: © Den Europæiske Union, 2018, Europa-Parlamentet/Mathieu Cugnot.

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2015/Angelos Tzortzinis.

Side * (til højre): © Den Europæiske Union 2011/Philippe Terasse.

Side *: © Den Europæiske Union, 2020/Etienne Ansotte.

Side *: © Den Europæiske Union, 2019, Den Europæiske Revisionsret.

Side *: © Den Europæiske Union, 2020, Den Europæiske Revisionsret.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Side *: © Shutterstock/Rawpixel.com.

Side *: © Shutterstock/Nopphon_1987.

Side * (øverst til venstre): © Shutterstock/Pressmaster.

Side * (øverst til højre): © Shutterstock/geniusksy.

Side * (nederst): © Shutterstock/MONOPOLY919.

Side * (til venstre): © Shutterstock/Jaggat Rashidi.

Side * (til højre): © Shutterstock/Pagina.

Side * (til venstre): © Shutterstock/MMCez.

Side * (til højre): © Shutterstock/Ekaterina Kondratova.

Side * (til venstre): © Shutterstock/stockphoto mania.

Side * (til højre): © Shutterstock/Riccardo Mayer.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.