Vores aktiviteter i 2021
Den Europæiske Revisionsrets årlige aktivitetsrapport
Den Europæiske Revisionsret
Hvem vi er
- Revisionsretten er Den Europæiske Unions eksterne revisor.
- Den blev oprettet ved Bruxellestraktaten fra 1975 og begyndte sit virke i oktober 1977.
- Den har siden Maastrichttraktatens ikrafttræden i 1993 været en fuldgyldig EU-institution.
- Den har hjemsted i Luxembourg.
- Den fungerer som et kollegialt organ med 27 medlemmer, et fra hver medlemsstat, der udnævnes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
- Den har ca. 900 ansatte fra alle EU-medlemsstater.
Hvad vi gør
- Vi kontrollerer, at EU fører et fyldestgørende regnskab og anvender sine finansielle regler korrekt, og at EU-politikker og -programmer opfylder de tilsigtede mål og giver valuta for pengene.
- Vi medvirker til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og fremme ansvarlighed og gennemsigtighed.
- Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere.
- Vi fremlægger vores bemærkninger og anbefalinger for Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale regeringer og parlamenter samt den brede offentlighed.
Formandens forord
Kære læser
I 2021 udgjorde covid-19-pandemien fortsat en stor belastning for Den Europæiske Union og dens medlemsstater.
I disse vanskelige tider yder EU finansiel bistand i et hidtil uset omfang. EU har således iværksat initiativet "Next Generation EU" (NGEU) - en genopretningspakke med supplerende midler baseret på gældsværdipapirer - som tilbyder finansiering ud over de traditionelle budgetmidler, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.
På denne baggrund vedtog vi i januar en ny strategi for 2021-2025 med fokus på tre strategiske mål. De vil være retningsgivende for vores indsats i de kommende år med hensyn til at revidere EU's finanser, foretage de nødvendige ændringer i vores organisation og anvende vores ressourcer effektivt og produktivt.
Denne aktivitetsrapport giver et overblik over vores arbejde i 2021, som var det første gennemførelsesår for vores nye strategi. Den indeholder også oplysninger om vores forvaltning, vores ansatte, vores støtte til revisionsarbejdet og vores finanser.
På trods af pandemien fastholdt vi forretningskontinuiteten hele året og tilpassede os løbende de ændrede arbejdsvilkår.
I 2021 offentliggjorde vi alle vores årsberetninger inden for de officielle frister. Vi offentliggjorde også 32 særberetninger og analyser, og vi formåede at holde forsinkelserne inden for rimelige grænser.
EU's borgere og vores institutionelle interessenter og partnere både på EU-niveau og i medlemsstaterne kan fortsat regne med, at vi vil give dem uafhængige, objektive beretninger om centrale spørgsmål for EU's fremtid, som fremhæver, hvad der fungerer, henleder opmærksomheden på det, der ikke gør, og anbefaler ændringer.
Vi er solidariske med Ukraine. Vi har på det kraftigste fordømt den russiske invasion af Ukraine og har organiseret humanitær hjælp til ofrene for Ruslands aggression. Dette er en mørk tid for Europa. Nu mere end nogensinde er det nødvendigt, at EU står sammen.
Vi håber, at du finder oplysningerne i dette års aktivitetsrapport nyttige.
Klaus-Heiner Lehne
Formand
2021 i ét blik
Vores aktiviteter
Arbejdet under covid-19
covid-19-pandemien
I 2021 fortsatte vi med at arbejde under covid-19-relaterede rejserestriktioner og folkesundhedsmæssige restriktioner. Vores mulighed for at foretage revisioner på stedet var stadig stærkt begrænset. Vi fortsatte med at ændre den måde, vi arbejder på, og tilpasse os den nye situation.
Vores medarbejdere tilpassede sig løbende de ændrede arbejdsvilkår og lærte hurtigt at bruge nye værktøjer. Det stod klart, at vi, når det var nødvendigt, hurtigt kunne ændre vores arbejdsmetoder, samtidig med at vi fortsat kunne udføre effektiv offentlig revision i EU.
Vi formåede at levere rettidige revisionsberetninger, udtalelser og analyser. Vi nåede frem til meningsfulde konklusioner og fremsatte relevante anbefalinger, nogle gange kun på grundlag af virtuelt arbejde. I fremtiden vil vi bestræbe os på at udnytte erfaringerne fra de seneste to år og øge merværdien og effektiviteten af vores besøg på stedet ved at kombinere dem med virtuelt arbejde.
Vores nye strategi for 2021-2025
I mange år har vi anvendt flerårige strategier til at udstikke en langsigtet kurs for vores revisionsarbejde, fremme organisatoriske ændringer med henblik på løbende forbedringer og forblive på forkant med udviklingen inden for revision i den offentlige sektor.
Ved udgangen af 2021 afsluttede vi det første år under vores nye strategi for 2021-2025. Vores strategiske mål for denne femårige periode er at forbedre ordningerne for ansvarlighed, gennemsigtighed og revision inden for alle typer EU-foranstaltninger, målrette vores revisioner mod de områder og emner, hvor vi kan tilføre mest værdi, og give stærk revisionssikkerhed i et udfordrende miljø under forandring.
For at omsætte vores strategi til praksis har vi vedtaget gennemførelsesforanstaltninger for hvert mål og målsætning, tildelt ansvarsområder og fastsat frister. I 2021 gjorde vi solide fremskridt på flere områder, navnlig med hensyn til:
- at revurdere vores årsberetning og vores tilgang til den revision, der ligger til grund for revisionserklæringen
- at udarbejde en strategisk revisionstilgang for Next Generation EU-initiativet (NGEU), herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten
- at udarbejde en handlingsplan for bekæmpelse af svig
- at revurdere vores arbejdsplanlægningssystem
- at fastsætte relevante resultatindikatorer til at overvåge gennemførelsen af vores strategi
- at udarbejde en ny kommunikationsstrategi.
Revision af EU-foranstaltningers performance og formelle rigtighed
På grundlag af vores revisioner forsyner vi EU-borgerne og de politiske beslutningstagere med uafhængige, objektive beretninger om spørgsmål med betydning for EU's fremtid, som fremhæver både det, der fungerer godt, og det, der ikke gør.
Vores forvaltningsrevisioner vedrører effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU's politikker og programmer. De fokuserer på emner, der afspejler de spørgsmål, som EU har arbejdet med:
- bæredygtig og miljøvenlig anvendelse af naturressourcer
- vækst og inklusion
- udfordringerne ved migration og global udvikling
- det indre marked og bankunionen
- sikring af et ansvarligt og effektivt EU.
Disse revisioner har til formål at hjælpe EU med bedre at opfylde sine politiske målsætninger.
Vores finansielle og juridisk-kritiske revisioner vedrørende EU-budgettet og budgettet for de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) omfatter vores revisionserklæring om årsregnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Vi kan også foretage udvalgte juridisk-kritiske revisioner for at se på status vedrørende EU's budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning eller vurdere, om systemerne til forvaltning og kontrol er i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler for så vidt angår inkasseringen og udbetalingen af EU's midler.
Endelig er vi ekstern revisor for en række EU-agenturer, decentrale organer og fællesforetagender samt Europaskolerne.
Vi udfører alle vores revisioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for offentlig revision.
Arbejdsprogram
Vores arbejdsprogram for 2022+, der blev offentliggjort i december 2021, fremhæver vores revisionsprioriteter for de kommende år og indeholder nærmere oplysninger om de 79 særberetninger og analyser, vi agter at offentliggøre i 2022 og fremefter.
Mere end to tredjedele af de nye revisionsopgaver i 2022 er tæt afpasset efter de retningslinjer, der er udstukket i vores strategi for 2021-2025, navnlig om at sætte fokus på de områder og emner, hvor vi kan tilføre mest værdi. Vores fire strategiske områder er: Unionens økonomiske konkurrenceevne; modstandsdygtighed over for trusler mod Unionens sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet; klimaændringer, miljø og naturressourcer; samt finanspolitikkerne og de offentlige finanser i Unionen. Derudover planlægger vi at offentliggøre 16 beretninger om spørgsmål vedrørende EU's reaktion på covid-19, f.eks. indkøb af vacciner, og en række revisioner vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten (Next Generation EU-initiativet (NGEU)).
Vi udarbejder vores revisionsprogram uafhængigt, men ikke isoleret. Vi er i dialog med vores institutionelle interessenter, især med Europa-Parlamentet. Siden vi indledte denne dialog i 2015, er antallet af forslag fra de parlamentariske udvalg steget støt: fra 37 forslag i 2015 til 164 revisionsforslag til arbejdsprogrammet for 2022+. Omkring to tredjedele af disse forslag er taget helt eller delvist op i igangværende eller kommende arbejde, og nogle er blevet behandlet i vores seneste beretninger. For første gang modtog vi også otte yderligere revisionsidéer fra ti medlemsstaters faste repræsentationer.
Revision på stedet
Vi udfører hovedparten af vores revisionsarbejde i vores hovedsæde i Luxembourg. Under normale omstændigheder aflægger vores revisorer også mange besøg hos Europa-Kommissionen - den vigtigste reviderede enhed - og andre EU-institutioner samt hos EU-agenturer og -organer, hos nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, hos EU's delegationer i tredjelande og hos internationale organisationer, der forvalter EU-midler.
Vi aflægger normalt også besøg på stedet hos modtagere af EU-midler både i og uden for EU. Ved disse kontrolbesøg følger vi revisionssporet og indhenter direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltningen af EU's politikker og programmer samt i inkasseringen og udbetalingen af EU-midler, og fra de endelige modtagere. I 2021 udførte vi hovedparten af denne kontrol virtuelt.
I overensstemmelse med målene i EU's finansforordning bestræber vi os på at gennemføre vores udvalgte revisioner inden for 13 måneder.
Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Vores kontroller på stedet i EU koordineres generelt i samarbejde med den berørte medlemsstats overordnede revisionsorgan (OR).
I det meste af 2021 begrænsede rejserestriktionerne og de folkesundhedsmæssige foranstaltninger (grænselukninger, karantæneregler, testkrav osv.) fortsat vores mulighed for at udføre revisionsarbejde på stedet.
Sammenlignet med årene før covid-19 brugte vores revisorer derfor betydeligt færre dage på revision på stedet. De tilbragte i alt 857 arbejdsdage i medlemsstaterne og uden for EU, mens det var 1 190 dage i 2020 og 3 605 dage i 2019. De tilbragte også 299 arbejdsdage i EU-institutioner samt i decentrale agenturer og organer i EU, fællesforetagender, internationale organisationer, f.eks. FN og OECD, og private revisionsfirmaer. De tilsvarende tal for 2020 og 2019 var henholdsvis 627 og 2 504 dage.
Samtidig kompenserede vi for den begrænsede kontrol på stedet ved i højere grad at gøre brug af fjernrevision og elektronisk indsamling af dokumentation. Vi gjorde brug af videokonferenceværktøjer og anden informationsteknologi, f.eks. sikker udveksling af data og dokumenter, til at interagere med vores reviderede enheder.
Vores beretninger
Vores revisionsberetninger, analyser og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De gør det lettere for Europa-Parlamentet og Rådet at overvåge og kontrollere opfyldelsen af EU's politikmål og at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU's budget til regnskab - navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure.
Særberetninger og analyser
I 2021 offentliggjorde vi 32 særberetninger og analyser, der omhandlede mange af de udfordringer, som EU står over for på forskellige områder af EU's udgifter og politikker. Emnerne var bl.a. klimaindsats, miljø, digitalisering, migration, kapitalmarkedsunionen og retsstatsprincippet, for blot at nævne nogle få. To af beretningerne vedrørte covid-19, én om EU's folkesundhedsmæssige reaktion og en anden om flypassagerers rettigheder. Vi begyndte også at undersøge genopretningsinitiativet Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten.
I vores særberetninger undersøger vi, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer er opfyldt, om resultaterne er opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU's indsats har tilført merværdi - dvs. om den har leveret mere, end der kunne være opnået udelukkende med foranstaltninger på nationalt niveau. I disse beretninger fremsætter vi også anbefalinger med hensyn til at spare penge, arbejde bedre, undgå spild og opfylde de politiske mål mere effektivt.
Formålet med vores analyser er at give generelle beskrivelser - ofte fra et tværgående perspektiv og baseret på tidligere revisionsarbejde og andre offentligt tilgængelige oplysninger. Vi kan også bruge dem til at analysere områder eller spørgsmål, vi ikke har revideret endnu, eller til at fastslå kendsgerninger om specifikke emner eller problemer. I modsætning til revisioner besvarer de ikke evalueringsspørgsmål, og de giver ikke sikkerhed.
De følgende sider giver indsigt i vores arbejde og eksempler på særberetninger fra 2021 inden for forskellige politikområder.
Bæredygtig brug af naturressourcer
Særberetning nr. 16/2021: "Den fælles landbrugspolitik og klimaet - Halvdelen af EU's klimaudgifter går til landbruget, men dets emissioner er ikke faldende"
Fødevareproduktion er ansvarlig for 26 % af de globale drivhusgasemissioner. Landbruget, navnlig husdyrsektoren, er ansvarlig for størstedelen af disse emissioner. Siden 2013 har den fælles landbrugspolitik haft klimaindsatsen som et af sine vigtige mål. I perioden 2014-2020 tildelte Kommissionen over 100 milliarder euro - mere end en fjerdedel af den fælles landbrugspolitiks samlede budget - til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
Vi vurderede, om den fælles landbrugspolitik støttede metoder til modvirkning af klimaændringer, der havde potentiale til at mindske drivhusgasemissionerne fra landbruget. Vi undersøgte også, om den fælles landbrugspolitik gav bedre incitamenter til anvendelse af effektive modvirkningsmetoder i perioden 2014-2020 end i perioden 2007-2013.
Vi konstaterede, at de 100 milliarder euro, der i 2014-2020 blev tildelt klimaindsatsen under den fælles landbrugspolitik, kun havde ringe effekt på landbrugets emissioner, som ikke har ændret sig væsentligt siden 2010. Størstedelen af de modvirkningsforanstaltninger, der støttes under den fælles landbrugspolitik, har kun beskedent potentiale til at modvirke klimaændringer. Den fælles landbrugspolitik finansierer sjældent foranstaltninger med stort potentiale til at modvirke klimaændringer.
Vi anbefalede, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at den fælles landbrugspolitik reducerer emissionerne fra landbruget, samt at Kommissionen tager skridt til at reducere emissionerne fra dyrkede arealer på drænet organisk jord og regelmæssigt rapporterer om den fælles landbrugspolitiks bidrag til at modvirke klimaændringer.
Investering i samhørighed, vækst og inklusion
Særberetning nr. 15/2021: "Flypassagerers rettigheder under covid-19-pandemien: Centrale rettigheder blev ikke beskyttet på trods af Kommissionens indsats"
I løbet af de seneste tre årtier er rejseaktiviteten i Europa vokset kraftigt. EU har sikret et harmoniseret niveau for beskyttelse af passagerrettigheder. Covid-19-krisen har haft stor effekt på mange økonomiske sektorer; rejse- og turistsektorerne var blandt de første, der blev ramt direkte. Dette resulterede i talrige aflysninger af flyafgange efterfulgt af anmodninger om refusion fra de berørte passagerer. Luftfartsselskaber og pakkerejsearrangører oplevede alvorlige likviditetsproblemer, og medlemsstaterne ydede støtte i et hidtil uset omfang.
Vi vurderede, hvordan covid-19-krisen påvirkede flypassagerers rettigheder, og om retten til adgang til oplysninger og retten til refusion blev beskyttet. Vi undersøgte også, hvordan medlemsstaterne støttede luftfartsselskaberne med statsstøtte, og om denne støtte var knyttet til beskyttelse af passagerers rettigheder.
Vi konstaterede, at det under covid-19-krisen tydeligt viste sig, at flypassagerer ikke blev oplyst fuldt ud om deres rettigheder, og at der var risiko for, at de derfor ville miste penge, som de havde ret til. Vi konstaterede også, at Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte gjorde det muligt for medlemsstaterne at yde statsstøtte til luftfartsselskaber og pakkerejsearrangører i et hidtil uset omfang, i alt 34,7 milliarder euro. Kommissionen præciserede, at medlemsstaterne kunne knytte beskyttelsen af flypassagerers rettigheder sammen med statsstøtte, men dette blev ikke gjort med hensyn til luftfartsselskaberne. Vi konstaterede endvidere, at Kommissionen forsøgte at beskytte flypassagerers rettigheder, men havde begrænsede håndhævelsesmuligheder.
Vi anbefalede, at Kommissionen sikrer bedre beskyttelse af og oplysninger om flypassagerers rettigheder, at den sammen med medlemsstaterne ser på, hvordan koordineringen mellem dem kan forbedres, og træffer yderligere foranstaltninger med henblik på at knytte statsstøtte til luftfartsselskaber mere sammen med refusion til passagerer, at den forbedrer værktøjerne og lovgivningen til beskyttelse af flypassagerers rettigheder, og at den overvejer, om disse anbefalinger også er relevante i forbindelse med andre transportformer.
Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed
Særberetning nr. 08/2021: "Frontex' støtte til forvaltningen af de ydre grænser: endnu ikke effektiv nok"
Schengenkonventionen skabte et fælles område, der muliggør bevægelighed mellem signatarlandene uden kontrol ved de indre grænser. Overvågning og kontrol af de ydre grænser er afgørende for at sikre fri bevægelighed for personer og varer i dette område, garantere den indre sikkerhed og forebygge potentielle trusler ved grænserne. I 2016 blev Frontex omdøbt til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og fik beføjelser til at fremme en europæisk integreret grænseforvaltning ved EU's ydre grænser, hvor medlemsstaterne bevarer ansvaret.
I 2019 blev dets beføjelser yderligere styrket, da det skiftede fra en støtte- og koordinationsrolle til en operationel rolle. Dette indebar en eksponentiel forøgelse af agenturets ressourcer, oprettelse af et stående korps på 10 000 operationelle medarbejdere i 2027 og et gennemsnitligt budget på 900 millioner euro om året.
Vi vurderede, om Frontex havde udført sine hovedaktiviteter effektivt med henblik på at bidrage til gennemførelsen af en europæisk integreret grænseforvaltning. Vi undersøgte også, hvor parat Frontex var til at opfylde sit nye og udvidede mandat.
Vi konstaterede, at Frontex' støtte til medlemsstaternes/de associerede Schengenlandes bekæmpelse af ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet ikke var effektiv nok. Vi konstaterede også, at Frontex ikke fuldt ud havde opfyldt sit 2016-mandat, og fremhævede adskillige risici i forbindelse med Frontex' 2019-mandat.
Vi anbefalede at forbedre rammen for informationsudveksling og det europæiske situationsbillede, at opdatere og gennemføre den fælles integrerede model for risikoanalyse og sikre adgang til andre informationskilder, at udvikle sårbarhedsvurderingernes potentiale, at forbedre Frontex' operationelle reaktion og at håndtere udfordringerne vedrørende Frontex' nye mandat
Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi
Særberetning nr. 13/2021: "EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig"
Hvidvask af penge består i at "legalisere" udbytter fra kriminelle handlinger ved at filtrere dem ind i den almindelige økonomi for at skjule deres ulovlige oprindelse. Europol anslår, at værdien af mistænkelige transaktioner i Europa udgør flere hundrede milliarder euro og svarer til ca. 1,3 % af EU's bruttonationalprodukt.
EU vedtog i 1991 sit første direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge for at afværge trusler mod det indre marked fra hvidvask og senere også for at bekæmpe finansiering af terror. Det blev senest ajourført i 2018. Direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge skal gennemføres på nationalt niveau for at få virkning. En række EU-organer spiller også en rolle, f.eks. Kommissionen (politikudvikling, gennemførelsesovervågning), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (analyser, undersøgelser af overtrædelser af EU-retten, opstilling af standarder) og Den Europæiske Centralbank (tilsyn med banker, herunder risici vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme).
Vi vurderede, om EU's indsats i bekæmpelsen af hvidvask af penge i banksektoren blev gennemført korrekt.
Vi konstaterede generelt institutionel fragmentering og ringe koordinering på EU-niveau med hensyn til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt med hensyn til at imødegå de risici, der blev identificeret. I praksis foregår indsatsen for at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme stadig på nationalt niveau, og EU's tilsynsramme er utilstrækkelig til at sikre lige vilkår.
Vi anbefalede navnlig, at der foretages en tydeligere prioritering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, at der indføres en ramme for indberetning af overtrædelser af EU-retten, og at der udstedes retningslinjer, der letter en standardiseret informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder på nationalt niveau og EU-niveau.
Finansiering og forvaltning af Unionen
Særberetning nr. 10/2021: "Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling"
Ligestilling mellem kønnene er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Integration af kønsaspektet er en metode til at opnå ligestilling ved aktivt at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle faser og på alle områder af politikudformning og -gennemførelse. Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre integration af kønsaspektet, og Europa-Parlamentet og Rådet har understreget nødvendigheden af, at EU lever op til sine forpligtelser på højt plan om integration af kønsaspektet.
Kommissionen beskriver fremskridtene hen imod fuld ligestilling som "langsomme". Europa-Parlamentet anerkender, at pandemien har forværret de eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene, og har argumenteret for, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering anvendes i forbindelse med covid-19-genopretningsindsatsen, og at der gøres brug af de indhøstede erfaringer om tidligere økonomiske krisers skadelige virkninger for ligestillingen mellem kønnene.
Vi vurderede, om integration af kønsaspektet var blevet anvendt i EU-budgettet til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd fra 2014 og fremefter. Vi undersøgte navnlig, om Kommissionens ramme for støtte til integration af kønsaspektet var hensigtsmæssig, om EU's budgetcyklus tog hensyn til ligestilling mellem kønnene, og om ligestilling mellem kønnene var blevet indarbejdet i fem udvalgte EU-finansieringsprogrammer.
Vi konstaterede, at Kommissionen endnu ikke havde levet op til sin forpligtelse til at integrere kønsaspektet i EU-budgettet. Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene fremmede ikke i tilstrækkeligt omfang integration af kønsaspektet, og dens institutionelle ramme støttede endnu ikke integration af kønsaspektet fuldt ud. Endvidere tog EU's budgetcyklus ikke i tilstrækkelig grad hensyn til ligestilling mellem kønnene, og Kommissionen lagde ikke megen vægt på kønsspecifik analyse af de politikker og programmer, vi undersøgte.
Vi anbefalede navnlig Kommissionen at styrke den institutionelle ramme for støtte til integration af kønsaspektet, at udføre kønsspecifikke analyser af behov og virkninger i forbindelse med EU's finansieringsprogrammer og -instrumenter, at anvende kønsrelaterede mål og indikatorer til overvågning af fremskridt og at udvikle et system til overvågning af midler, som afsættes til at støtte ligestilling mellem kønnene, og årligt rapportere om de opnåede resultater med hensyn til ligestilling mellem kønnene.
Årsberetninger og særlige årsberetninger
Årsberetningerne præsenterer hovedsagelig resultaterne af arbejdet vedrørende vores revisionserklæring om Den Europæiske Unions budget og budgettet for de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), men dækker også aspekter som performance og budgetmæssig og økonomisk forvaltning.
De særlige årsberetninger præsenterer vores årlige revisionsarbejde vedrørende EU's agenturer og andre organer, fællesforetagenderne og Europaskolerne.
Vi offentliggør også en beretning om de eventualforpligtelser, der opstår som følge af de aktiviteter, der udføres af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB).
Årsberetningen om EU-budgettet for regnskabsåret 2020
Hvert år reviderer vi EU-indtægter og -udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de indtægts- og udgiftstransaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i overensstemmelse med de finansielle regler på EU- og medlemsstatsniveau.
Desuden vurderer vi specifikt hvert enkelt af de store områder i EU-budgettet baseret på (under)udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR). Vi udfører også en analyse for at finde ud af, hvor og hvorfor der er opstået fejl, fremsætter anbefalinger til forbedringer og undersøger, om og hvordan vores tidligere anbefalinger er blevet gennemført.
Dette omfattende arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med vores mandat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.
For regnskabsåret 2020 afgav vi en "blank erklæring" om regnskaberne og om EU's indtægter.
I 2020 udgjorde EU's udgifter 173,3 milliarder euro, svarende til 1,1 % af den samlede bruttonationalindkomst for EU-27 og Det Forenede Kongerige.
Vores revisorer testede en stikprøve på 728 betalinger til støttemodtagere på samtlige udgiftsområder ud af en samlet revisionspopulation til en værdi af ca. 148 milliarder euro. Det betyder, at vi vurderede forskellige tilfælde, hvor EU-midler var blevet brugt til at yde støtte til vigtige infrastrukturprojekter, SMV'er, forskningsinstitutioner, landbrugere, studerende i EU's medlemsstater og modtagere i lande uden for EU.
For regnskabsåret 2020 afgav vi en "afkræftende erklæring" om EU's indtægter.
(2020-udgifterne)
For regnskabsåret 2020 anslog vi fejlforekomsten i udgifterne som helhed til at ligge mellem 1,8 % og 3,6 %. Midtpunktet i dette interval kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", og den er på 2,7 %, ligesom for regnskabsåret 2019.
Note: Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2020).
For regnskabsåret 2020 udgjorde udgifterne med høj risiko 59 % af vores revisionspopulation, mens det var 53 % året før. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko var 4,0 %, mens den var 4,9 % for regnskabsåret 2019.
EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:
- Rettighedsbetalinger med lav risiko: Betalinger, som er baseret på, at støttemodtagerne opfylder bestemte (mindre komplekse) betingelser, f.eks. betalinger vedrørende studie- og forskningsstipendier ("Konkurrenceevne"), direkte støtte til landbrugere ("Naturressourcer") samt lønninger og pensioner til EU-ansatte ("Administration").
- Omkostningsgodtgørelser med høj risiko: EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt mere komplekse regler), f.eks. i forbindelse med forskningsprojekter ("Konkurrenceevne"), investeringer i regionaludvikling og landdistriktsudvikling ("Samhørighed" og "Naturressourcer") og udviklingsbistandsprojekter ("Et globalt Europa").
For regnskabsåret 2020 var "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" det mest fejlbehæftede FFR-underudgiftsområde, efterfulgt af "Økonomisk, social og territorial samhørighed".
Note: Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at udtage denne stikprøve og anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2020).
Som EU's eksterne revisor har vi ikke mandat til at undersøge sager med mistanke om svig. Vores revisioner er derfor ikke specifikt udformet til at opdage svig. Ikke desto mindre støder vores revisorer regelmæssigt på sager, hvor vi har mistanke om, at der kan være foregået svig.
I 2021 sendte vi OLAF 15 sager med mistanke om svig, som vi var stødt på under vores revisionsarbejde. Vi sendte OLAF seks sådanne sager i 2020. Vores årsberetning om EU-budgettet indeholder yderligere oplysninger om arten af de sager, hvor der er mistanke om svig, og om de efterfølgende finansielle inddrivelser, der anbefales af OLAF.
I juni 2021 indledte vi også et samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), og en administrativ ordning vedrørende dette samarbejde blev underskrevet den 3. september 2021. I 2021 sendte vi EPPO to sager med mistanke om svig, som vi var stødt på under vores revisionsarbejde.
Årsberetningen om performance
Opdelingen af vores årsberetning i to separate dele er et toårigt pilotprojekt, der blev indledt med årsberetningen for regnskabsåret 2019. Den anden del af årsberetningen vedrører performance i forbindelse med udgiftsprogrammerne under EU-budgettet.
Vi undersøgte, om og i givet fald hvordan Kommissionen og EU-lovgiverne havde benyttet erfaringerne fra de foregående flerårige finansielle rammer (FFR'er) til at forbedre udgiftsprogrammernes udformning og performance i perioden 2021-2027.
Vi undersøgte også de resultater, der var opnået gennem EU-programmerne under FFR for 2014-2020. Vores mål var at fastslå, hvor mange relevante performanceoplysninger der forelå, og på baggrund af disse oplysninger vurdere, hvor god EU-udgiftsprogrammernes performance rent faktisk havde været.
I denne sammenhæng gennemgik vi den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som er Kommissionens vigtigste overordnede performancerapport om EU-budgettet.
Vi foretog også en opfølgning på de revisionsanbefalinger, vi fremsatte i vores særberetninger fra 2017.
Årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2020
De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), der blev indført i 1959, er EU's vigtigste instrument til levering af bistand til udviklingssamarbejde. De har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'erne) i verdensøkonomien. De finansieres af EU-medlemsstaterne og forvaltes uden for EU-budgettet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). De vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.
Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 finansieres udviklingsbistanden AVS-landene og OLT'erne over EU-budgettet.
Som i de foregående år afgav vi en "blank erklæring" om både EUF-regnskaberne og indtægterne, men en "afkræftende erklæring" om EUF-udgifterne for regnskabsåret 2020. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne var 3,8 % (3,5 % for regnskabsåret 2019).
De særlige årsberetninger om EU's agenturer
EU-agenturerne er særskilte juridiske enheder, der er oprettet med henblik på at udføre tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, som hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker. Der er 43 agenturer i alt
Note: ELA og EPPO blev ikke revideret i 2020, fordi de endnu ikke var finansielt uafhængige. Oversigten viser også det nyeste agentur, HADEA (Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område), som blev oprettet den 1. april 2021. På samme tidspunkt ophørte CHAFEA med at eksistere, og INEA og EASME skiftede navn til henholdsvis CINEA (Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø) og EISME (Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er). Endvidere blev GSA omdøbt til EUSPA (Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet) den 12. maj 2021.
I regnskabsåret 2020 var det samlede budget for alle agenturerne under vores revisionsmandat (undtagen SRB) på 3,7 milliarder euro, svarende til 2,2 % af EU's almindelige budget for 2020. De tilsvarende tal for regnskabsåret 2019 var henholdsvis 3,3 milliarder euro og 2,2 %.
Vores revision af agenturerne bekræftede samlet set de positive resultater fra de foregående år. Vi afgav "blanke erklæringer" om de 41 agenturers regnskaber og om indtægterne. Vi godkendte de betalinger, der lå til grund for agenturernes regnskaber, undtagen vedrørende Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Agenturet for Cybersikkerhed (ENISA). For disse tre agenturer afgav vi erklæringer med forbehold, hovedsagelig på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med udbud og mangler i delegationsprocedurerne vedrørende godkendelse af budgettransaktioner.
Den særlige årsberetning om fællesforetagenderne for regnskabsåret 2020
Fællesforetagenderne er EU's offentlig-private partnerskaber med erhvervsinteressenter, forskningsgrupper og medlemsstater og spiller en vigtig rolle i forbindelse med at støtte markedsdrevne projekter inden for strategiske forsknings- og innovationsområder og dermed i forbindelse med at gennemføre EU's forskningspolitik.
Otte af de ni fællesforetagender gennemfører specifikke forsknings- og innovationstiltag under Horisont 2020-programmet inden for transport, energi, sundhed, biobaserede industrier, elektronikkomponenter og -systemer samt digital forskning. Det niende fællesforetagende, "Fusion for Energy", finansieres af Euratom og er ansvarligt for Europas bidrag til den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).
For regnskabsåret 2020 afgav vi "blanke erklæringer" om samtlige fællesforetagenders regnskaber, indtægter og betalinger.
Ligesom de foregående år indeholdt vores revisionserklæring om 2020-regnskabet for fællesforetagendet Fusion for Energy (F4E) dog supplerende oplysninger, primært for at gøre opmærksom på risikoen for, at der i forbindelse med gennemførelsen af ITER-projektet kan opstå yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser.
De særlige årsberetninger om Europaskolerne og om eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans
Vi udsendte vores årlige beretning om gennemgangen af de 13 Europaskolers konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2020. Vores gennemgang afslørede ingen væsentlige fejl i regnskabet, men vi var ikke i stand til at bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning var i fuld overensstemmelse med deres finansforordning og personalevedtægt.
Vi rapporterer også årligt om de eventualforpligtelser for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Rådet og Kommissionen, der opstår som følge af udførelsen af deres opgaver under forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. I vores beretning om regnskabsåret 2020 konkluderer vi, at SRB og Kommissionen gjorde en rimelig indsats for at oplyse eventualforpligtelser, når de havde grund til det.
Offentliggørelsen af vores årsberetninger markerer også starten på dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet afgør, om Kommissionen og andre organer har forvaltet EU-budgettet tilfredsstillende. I bekræftende fald meddeler det dem "decharge".
I oktober 2021 begyndte vi at præsentere vores 2020-årsberetninger for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og for Rådets Budgetudvalg. Efterfølgende præsenterede vi dem også for Europa-Parlamentet på dets plenarmøde og for Rådet for Økonomi og Finans.
Desuden præsenterede vi i løbet af 2021 vores årsberetninger for de nationale parlamenter og regeringer i 20 medlemsstater.
Udtalelser
Som EU's uafhængige eksterne revisor bidrager vi til at forbedre den økonomiske forvaltning ved at afgive udtalelser om Kommissionens forslag til ny eller ændret lovgivning. EU-retten kræver, at vi skal høres i forbindelse med lovgivningsforslag med væsentlig finansiel indvirkning. Andre institutioner kan også anmode os om at afgive udtalelser om andre specifikke spørgsmål. Alle vores udtalelser fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet.
I 2021 offentliggjorde vi to sådanne udtalelser. Den første vedrørte et lovgivningsforslag om oprettelse af brexittilpasningsreserven. Den anden vedrørte ændringer af eksisterende regler med henblik på at øge forudsigeligheden for medlemsstaterne og præcisere procedurerne for tvistbilæggelse ved overdragelsen af egne indtægter.
Andre kommunikationsprodukter
Orienteringer om kommende revisioner
Vores orienteringer om kommende revisioner oplyser om igangværende opgaver vedrørende (forvaltnings)revision. De er baseret på det forberedende arbejde, der udføres, og hensigten er, at de skal være en informationskilde for personer med interesse i den politik og/eller det program, der revideres.
I 2021 udsendte vi seks orienteringer om kommende revisioner (14 i 2020).
ECA Journal
Hver udgave af ECA Journal indeholder artikler om et specifikt tema - for det meste set fra et revisionsperspektiv - skrevet af personer i og uden for EU-institutionerne.
I 2021 udsendte vi tre udgaver:"Strategy development in a rapidly changing world", "The new CAP creating new horizons" og "Disasters and crisis management".
Konferencer og webinarer
I 2021 var vi også (med)arrangør af en række konferencer og webinarer. De fleste af disse arrangementer blev stadig afholdt på afstand og var åbne for interesserede parter.
Fem eksempler:
Under det portugisiske EU-formandskab afholdt Tribunal de Contas og Revisionsretten en konference om "Europæiske midler - forvaltningskontrol og ansvarlighed" i Lissabon den 21.-22. juni 2021. Det var det første fysiske møde siden covid-19-pandemiens udbrud i begyndelsen af 2020. Delegationerne fra de to overordnede revisionsorganer mødtes med højtstående repræsentanter for Portugal og drøftede følgende emner: prioriteter og udfordringer i tilknytning til den flerårige finansielle ramme og genopretnings- og resiliensplanen, europæisk finansiering og klimaomstillingen, den digitale fremtid, de offentlige finansers bæredygtighed samt forvaltning og kontrol af europæiske fonde.
Den 9. juli 2021 var Revisionsretten vært for en virtuel højniveaukonference om finansiel styring i EU. Den havde til formål at fremme drøftelser om EU's finansielle sektors modstandsdygtighed og dens parathed til at håndtere en ny krise og støtte den økonomiske genopretning. Valdis Dombrovskis, ledende næstformand i Kommissionen, åbnede konferencen, der havde deltagelse af fremtrædende talere og panelmedlemmer fra EU og fra internationale institutioner, medlemsstaterne, den finansielle sektor og den akademiske verden.
Den 6. oktober 2021 afholdt Revisionsretten en hybridworkshop for at reflektere over konferencen om Europas fremtid med Federica Mogherini, rektor for Europakollegiet og EU's tidligere højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og næstformand for Europa-Kommissionen. Federica Mogherini fremhævede flere aspekter af pandemien, som efter hendes opfattelse ville forme drøftelserne om Europas fremtid. Revisionsrettens ansatte blev opfordret til at give udtryk for deres idéer om Europas fremtid, ikke kun ud fra deres perspektiv som revisorer, men også som EU-borgere.
Den 10. oktober 2021 fandt den 8. internationale konference om finansielle markeder med titlen "Udvikling af kapitalmarkederne i de baltiske lande" sted i Vilnius. Konferencen var bygget op omkring anbefalingerne og konklusionerne i særberetning nr. 25/2020: "Kapitalmarkedsunionen - En langsom start i retning af et ambitiøst mål". Mange talere på højt niveau, bl.a. Ingrida Šimonytė, Republikken Litauens premierminister, og Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, samledes for at drøfte, hvordan man bedst udvikler et indre marked for kapital, der giver borgerne, erhvervslivet og myndighederne effektive investerings- og finansieringsmuligheder.
På FN's klimakonference i Glasgow i 2021 - COP26-topmødet - var Revisionsretten medvært for to sideløbende arrangementer: Den holdt sammen med EUROSAI en drøftelse om eksterne revisorers bidrag til at omsætte klimaindsatsen til handling og tilrettelagde sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) et arrangement om kanalisering af finansiering i retning af tilpasning til klimaændringer. Eva Lindström, medlem af Revisionsretten, præsenterede resultaterne af Revisionsrettens revision vedrørende bæredygtig finansiering, og EIB's næstformand Ambroise Fayolle præsenterede EIB's nye tilpasningsplan.
Innovation og digital revision
Revisionsretten intensiverede sin indsats for at gøre bedst mulig brug af moderne teknologi og nye revisionsteknikker til at levere flere og bedre oplysninger til ansvarlighedsprocessen. Revisionsretten gjorde også øget brug af teknologi og data inden for revision til en nøgleprioritet i sin strategi for 2021-2025.
I juli 2021 vedtog Revisionsretten sin udviklingsplan for øget brug af data og teknologi inden for revision. Planen fastsætter mål og målsætninger for de næste fem år med henblik på at gøre bedre brug af teknologi til at opfylde Revisionsrettens revisionsmål.
Revisionsretten oprettede efter vedtagelsen af sin udviklingsplan et nyt team kaldet DATA (Data And Technology for Audit). DATA er et centraliseret team af eksperter - hovedsagelig dataanalytikere og IT-revisorer - der støtter revisionsholdene og er ansvarligt for gennemførelsen af udviklingsplanen i hele Revisionsretten.
I løbet af 2021 opbyggede vi teamet gennem både ekstern og intern rekruttering, navnlig ved at inddrage dataanalytikere fra ECALab, Revisionsrettens innovationslaboratorium. Dette er næste skridt i videreudviklingen af tidligere ECALab-pilotprojekter og -tjenester.
Vores fokus er flyttet til at levere håndgribelige løsninger til vores revisorer i større målestok, men behovet for forskning og innovation er fortsat stort. Gennem ECALab og DATA-teamet undersøger vi fortsat teknologimuligheder som tekstmining, procesmining og kunstig intelligens. Vi indførte f.eks. muligheden for at anvende robotstyret procesautomatisering med henblik på centraliseret og automatiseret indsamling af revisionsbevis, hvilket øger hastigheden og pålideligheden i forbindelse med download af dokumentation. Vi anvendte robotstyret procesautomatisering i 17 revisionsopgaver.
Vi har været aktivt involveret i gruppen vedrørende ny teknologi under det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling, der arbejder med at indføre teknologier som kunstig intelligens, augmented reality og blockchain i EU-institutionerne. I september 2021 besluttede vi at fokusere på at samarbejde med EU-institutionerne og -organerne om at udvikle en tilgang til at udnytte distributed ledger-teknologier til at opfylde vores specifikke behov.
ECALab fortsatte også med at fremme international vidensdeling gennem TiNA, et netværk, der er oprettet af Revisionsretten, og som samler fagfolk fra medlemsstaternes OR'er med henblik på at vidensdele og samarbejde om "teknologi og innovation inden for revision".
Institutionelle forbindelser
Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale parlamenter og de nationale regeringer, fordi effekten af vores arbejde i vid udstrækning afhænger af, hvordan de bruger vores revisionsresultater og anbefalinger.
Europa-Parlamentet
I marts 2021 inviterede Udvalgsformandskonferencen Revisionsrettens formand til en udveksling af synspunkter om vores strategi for 2021-2025 og arbejdsprogrammerne for 2021+ og 2022+.
Revisionsrettens medlemmer og revisionshold inviteres regelmæssigt til møder i EP-udvalg og -organer, navnlig Budgetkontroludvalget (CONT), for at præsentere resultaterne af vores arbejde.
I det meste af 2021 fortsatte Europa-Parlamentet med at afholde sine plenar- og udvalgsmøder som hybridmøder. På trods af de pandemirelaterede restriktioner gav Revisionsretten fremmøde i Europa-Parlamentet 147 gange, hvilket er det højeste årlige antal nogensinde.
I 2021 præsenterede vores medlemmer i alt 19 særberetninger og fire analyser for CONT-udvalget. Revisionsrettens ordførere deltog også i 13 høringer i CONT-udvalget om dechargen for 2020 og fem høringer om dechargen for 2019.
Derudover gav medlemmerne 46 præsentationer om særberetninger, analyser og udtalelser til 17 andre EP-udvalg. Nogle af disse møder fandt sted samlet, når flere udvalg var interesseret i den samme beretning.
Rådet for Den Europæiske Union
Som hovedregel behandler Rådets forberedende organer alle vores særberetninger kort efter offentliggørelsen, men ikke nødvendigvis alle analyser og udtalelser. I 2021 præsenterede vi 28 særberetninger og én udtalelse for to udvalg (Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser) og 18 arbejdsgrupper i Rådet.
I 2021 deltog Revisionsrettens formand Klaus-Heiner Lehne og andre medlemmer af Revisionsretten også i seks møder med faste repræsentanter ved Den Europæiske Union. Desuden inviterede Rådets Budgetudvalg ledere i Revisionsretten til at give en præsentation af vores strategi for 2021-2025, arbejdsprogrammerne for 2021+ og 2022+, den digitale strategi for revision af agenturerne og budgetforslaget for 2022.
Portugal: januar-juni 2021
Slovenien: juli-december 2021
Langt de fleste af EU-Rådets møder blev afholdt på afstand. Ikke desto mindre deltog Revisionsrettens medlemmer i en række fysiske møder, f.eks. følgende:
- I april 2021 præsenterede Revisionsrettens medlem João Figueiredo Revisionsrettens hovedbudskaber med relation til vores miljørelaterede arbejde på et uformelt møde i Rådet mellem EU's miljøministre i Lissabon.
- I november 2021 mødtes Revisionsrettens formand Klaus-Heiner Lehne og Revisionsrettens medlem Tony Murphy med den slovenske finansminister i hans egenskab af formand for Rådet (økonomi og finans) inden præsentationen af årsberetningen for 2020 for EU's finansministre.
De nationale parlamenter og regeringer
På trods af restriktionerne som følge af pandemien præsenterede vi i 2021 vores arbejde på 97 møder med de nationale parlamenter i 21 medlemsstater. Disse møder fandt hovedsagelig sted fysisk (80 fysiske møder og 17 virtuelle møder).
Vores medlemmer og ledere præsenterede vores arbejde på 107 møder med regeringer og regeringsorganer i 20 medlemsstater i 2021. Disse møder fandt hovedsagelig sted fysisk (81 fysiske møder og 26 virtuelle møder).
Europa-Kommissionen
Revisionsrettens medlemmer og kommissærerne har regelmæssig bilateral kontakt om planlagte og igangværende revisionsopgaver.
I årevis har det også været en fast praksis for vores medlemmer at holde et årligt møde med deres modparter i Europa-Kommissionen.
I 2021 blev de dog enige om at udsætte dette årlige møde på grund af covid-19-pandemien.
Samarbejde med andre overordnede revisionsorganer
Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer
Vores samarbejde med de overordnede revisionsorganer (OR'erne) i de 27 medlemsstater finder hovedsagelig sted inden for rammerne af Kontaktkomitéen for EU's overordnede revisionsorganer. Dette forum letter dialog og udveksling mellem OR'erne i EU-medlemsstaterne og Den Europæiske Revisionsret.
I 2021 indledte vi - sammen med OR'erne i Belgien og Tyskland - et samarbejde med fokus på gennemførelsen af Next Generation EU, navnlig om revision vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner i EU og på nationalt niveau. Vores initiativ blev modtaget meget positivt, idet revisorer og revisionsledere fra 18 OR'er i EU gjorde brug af denne mulighed for regelmæssigt at mødes og drøfte relevante spørgsmål og revisionsmetoder.
Under normale omstændigheder mødes Kontaktkomitéen årligt. På grund af covid-19 blev det årlige møde, der efter planen skulle finde sted i oktober 2020, imidlertid udsat til 2022. Revisionsretten tilrettelagde et mellemliggende onlinemøde, der blev afholdt i november 2021.
I juli 2021 offentliggjorde vi på vegne af Kontaktkomitéen et revisionskompendium om udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Kompendiet indeholder oplysninger om effekten af og reaktionen på pandemien på nationalt og overnationalt niveau og giver et overblik over relevant revisionsarbejde udført og offentliggjort i 2020 af OR'erne i EU.
Dette var det fjerde revisionskompendium fra Kontaktkomitéen, som nu udgiver et kompendium hvert år.
Platformen for vidensdeling og samarbejde med andre OR'er i EU om teknologi og innovation inden for revision (TINA), som vi lancerede i november 2020, har nu 498 registrerede brugere fra 26 OR'er i EU, Kommissionen og Revisionsretten.
Netværket har afholdt 12 direkte onlinearrangementer om emner som robotstyret procesautomatisering, procesmining, blockchain og cybersikkerhed med gennemsnitligt 60 deltagere pr. arrangement.
OR'er i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande
Vi støtter også OR'erne i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo[*], Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet).
I 2021 støttede vi Sigma (Støtte til forbedret regeringsførelse og forvaltning) - et fælles initiativ fra OECD og Den Europæiske Union - i forbindelse med afholdelsen af workshopper om revision af offentlige udgifter relateret til covid-19.
[*] Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
INTOSAI
I 2021 fortsatte vi med aktivt at deltage i aktiviteterne i Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI). Som næstformand for Udvalget for Professionelle Standarder (PSC) leverede vi input til INTOSAI's taskforce vedrørende strategisk planlægning og samarbejdede aktivt med formændene for andre måludvalg. I november 2021 deltog vi i det virtuelle møde i INTOSAI's bestyrelse.
Vi deltog også i PSC's underudvalg og i aktiviteter og projekter under INTOSAI's arbejdsgrupper, navnlig vedrørende miljørevision, big data, finansiel modernisering og lovgivningsreform samt evaluering af offentlige politikker og programmer. Vi deltog også i taskforcen vedrørende INTOSAI's revisorprofessionalisering og i INTOSAI's udviklingsinitiativ.
EUROSAI
Vi var også aktivt involveret i aktiviteterne i Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI), som er INTOSAI's regionale gruppe for Europa, navnlig i arbejdsgrupperne om miljørevision, informationsteknologier, revision af midler til katastrofer og i dens taskforce vedrørende revision og etik.
I 2021 fortsatte vi arbejdet i projektgruppen om "Forberedelse på fremtidige risici og klimakriser: Er det på tide at revidere med et langsigtet perspektiv?" (ledet i fællesskab med Det Forenede Kongeriges OR) inden for rammerne af porteføljen "Fremadrettet tænkning og nye udfordringer". Vi bidrog også aktivt til projektgruppen om revision af reaktionen på covid-19.
Sammen med EUROSAI afholdt vi et sideløbende arrangement på COP26 om "Omsættelse af klimaindsatsen til handling".
Vores forvaltning
Medlemmerne
Revisionsretten fungerer som et kollegialt organ med 27 medlemmer, et fra hver medlemsstat. Efter høring af Europa-Parlamentet udnævner Rådet hvert medlem efter indstilling fra de respektive nationale regeringer. Vi har ingen indflydelse på indstillingen eller udnævnelsen af medlemmer.
Vores medlemmer har en mandatperiode på 6 år, der kan fornyes. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU's almene interesse. Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring om dette for EU-Domstolen.
I 2021 udnævnte Rådet et nyt polsk medlem, Marek Opioła, til at fuldføre mandatet for det tidligere medlem Janusz Wojciechowski fra den 1. februar 2021. Janusz Wojciechowski blev udnævnt til EU-kommissær for landbrug i 2019.
Vores portugisiske medlem João Figueiredo afgik desværre ved døden den 29. juni 2021. Udnævnelsesproceduren med henblik på at fuldføre hans mandat var stadig i gang ved udgangen af 2021.
Kollegiet mødtes 20 gange i 2021. På grund af pandemien fandt de fleste af møderne sted som hybridmøder, hvor nogle medlemmer deltog på stedet i Revisionsretten, mens andre deltog på afstand. Deltagelsen i disse møder var på 97 %. Vores medlemmer deltog også i afdelings- og udvalgsmøder (jf. også Revisionsafdelinger og udvalg).
En gang om året deltager vores medlemmer, generalsekretæren og direktørerne i et todages seminar for at drøfte vigtige spørgsmål vedrørende institutionens langsigtede strategi, arbejde og organisation.
Under dette års seminar drøftede medlemmerne følgende centrale emner:
- fremtiden for revisionserklæringen
- Next Generation EU-instrumentet
- fremtiden for performanceberetninger
- indvundne erfaringer fra covid-19-krisen
- Revisionsrettens deltagelse i konferencen om Europas fremtid
- Revisionsrettens kommunikationsstrategi
- arbejdsprogrammet for 2022+.
Formanden
Formanden er ansvarlig for institutionens strategi, planlægning og resultatstyring, kommunikation og medierelationer, institutionelle forbindelser, juridiske anliggender og intern revision. Formanden repræsenterer også Revisionsretten i forbindelse med dens eksterne forbindelser.
Vores medlemmer vælger formanden af deres midte for en periode på tre år, som kan fornyes. Den valgte person påtager sig derefter opgaven som første blandt ligemænd (primus inter pares), leder Revisionsrettens møder og sikrer, at Revisionsrettens afgørelser gennemføres.
Klaus-Heiner Lehne blev valgt som formand i september 2016 og blev genvalgt i september 2019.
Note: Pr. februar 2022.
Revisionsafdelinger og udvalg
Medlemmerne er knyttet til én af fem revisionsafdelinger, hvor de fleste af vores beretninger, analyser og udtalelser vedtages. Revisionsafdelingerne fordeler deres opgaver på deres medlemmer. Hvert medlem rapporterer til afdelingen og til Revisionsretten i forbindelse med udførelsen af deres egne revisionsopgaver. Revisionsarbejdet udføres af professionelle revisorer, der arbejder for revisionsafdelingernes direktorater.
I hver revisionsafdeling vælger medlemmerne en afdelingsformand for en toårig periode, som kan fornyes. I december 2021 var formændene for vores fem revisionsafdelinger Samo Jereb, Iliana Ivanova, Bettina Jakobsen, Mihails Kozlovs og Tony Murphy.
Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen beskæftiger sig med Revisionsrettens revisionspolitikker, standarder og metode, revisionsstøtte og udvikling samt kvalitetskontrol af revisionen. Det består af ét medlem fra hver revisionsafdeling og ledes af Jan Gregor.
Administrationsudvalget og, hvor det er relevant, medlemskollegiet, der begge ledes af formanden, træffer beslutninger om bredere strategiske og administrative spørgsmål. Administrationsudvalget består af formanden, afdelingsformændene, formanden for Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen og medlemmet med ansvar for institutionelle forbindelser (Rimantas Šadžius pr. december 2021).
I 2021 var der 95 afdelingsmøder, 12 møder i Administrationsudvalget og 9 møder i Udvalget for Kvalitetskontrol af Revisionen. På grund af pandemien fandt størstedelen af disse møder sted som hybridmøder. Deltagelsen i disse møder var på henholdsvis 98 %, 96 % og 96 %.
Vores andre udvalg er Etikudvalget (der ledes af Joëlle Elvinger), Udvalget for Intern Revision (der ledes af Ivana Maletić) og Det Rådgivende Fremsynsudvalg (der pr. december 2021 ledes af Helga Berger).
Vores øverste ledelse består af generalsekretæren og direktørerne. Der er i alt ti direktorater: fem tilknyttet revisionsafdelingerne, ét under Udvalget for kvalitetskontrol af revisionen, ét under Formandens Kontor og tre under Generalsekretariatet.
Den 1. januar 2021 tiltrådte Zacharias Kolias som Revisionsrettens generalsekretær for en periode på seks år.
Note: Pr. februar 2022.
Performancemåling
Vi anvender et sæt nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at informere vores ledelse om fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores strategiske mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse vores institutionelle interessenter om vores performance. Vi opdaterede KPI'erne for at understøtte vores strategi for 2021-2025. Følgende fem KPI'er giver et bredt overblik over vores performance som organisation med hensyn til formidlingen, effekten og opfattelsen af vores arbejde:
- antal offentliggjorte beretninger (i forhold til det planlagte antal)
- medietilstedeværelse
- effekten og opfattelsen af vores arbejde (feedback fra interessenter)
- fremmøder i andre institutioner og for nationale parlamenter og regeringer samt internationale aktiviteter
- gennemførelse af vores anbefalinger.
I 2021 offentliggjorte vi trods de vanskelige omstændigheder som følge af covid-19 32 beretninger, det samme antal som i 2020, nærmere bestemt 27 særberetninger og 5 analyser. Det er imidlertid otte beretninger mindre end de 40, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2021+, da nogle af revisionerne blev forsinket i løbet af året.
Antal offentliggjorte beretninger
I 2021 udsendte vi i alt 55 publikationer.
Medietilstedeværelse
I 2021 registrerede vi ca. 67 000 onlineartikler og opslag på sociale medier vedrørende vores revisionsberetninger, andre publikationer eller Revisionsretten generelt. Der er tale om en væsentlig stigning i forhold til tidligere år (2020: 32 000, 2019: 51 000).
Mediedækningen kan variere betydeligt alt efter beretningernes emner og kompleksitet. Eksterne faktorer, f.eks. en vigtig begivenhed eller politisk udvikling, kan også påvirke mediernes interesse for vores publikationer. I nødsituationer som covid-19-pandemien fokuserer mediebevågenheden endvidere især på kriserelevant materiale.
Siden covid-19-nedlukningen har vi fremmet vores publikationers synlighed online, hvilket har gjort det muligt for os at øge kontakten med journalister. Dette har haft en positiv indvirkning på vores mediedækning.
Sammenlignet med tidligere år steg interessen for vores revisionsberetninger betydeligt. Dette var også tilfældet for andre publikationer og Revisionsretten generelt, der fik en mediedækning på samme niveau som før covid-19-krisen.
I 2021 udsendte vi 49 pressemeddelelser på 23 EU-sprog samt orienterende noter, vejledninger til medierne og (brugsklare) audio-erklæringer på visse sprog. Vi udarbejdede også holdningsdokumenter til offentliggørelse i indflydelsesrige aviser og gav en række interview til store europæiske medieforetagender, der dækker radio, tv og den skrevne presse. Derudover afholdt vi 26 pressebriefinger online, herunder landespecifikke pressebriefinger i forbindelse med årsberetningen. Vores briefinger tiltrak i alt 527 journalister, hvoraf de fleste repræsenterede store nationale medier i EU-medlemsstater.
I 2021 havde vi igen over en million besøg på vores websted med omkring 546 000 unikke besøgende.
De sociale medier giver os mulighed for at interagere direkte med borgerne. På baggrund af covid-19-krisen reducerede vi i 2021 fortsat vores aktivitet på de sociale medier; vi postede i alt 718 opslag om Revisionsretten og dens arbejde via vores sociale mediekanaler (2020: 1 007 opslag).
I 2021 fortsatte vi med at henvise til artikler i ECA Journal i vores opslag på de sociale medier. 28 % af vores opslag gengav artikler, der tidligere var offentliggjort i ECA Journal (2020: 32 %).
Ved udgangen af 2021 havde vores tre konti på de sociale medier (Twitter, LinkedIn, Facebook) tiltrukket omkring 39 000 følgere, en stigning fra 35 000 i 2020.
Effekten og opfattelsen af vores arbejde
Vi vurderer den sandsynlige effekt og nytte af vores arbejde som opfattet af læserne af vores beretninger i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne, medlemsstaternes permanente repræsentationer, nationale agenturer og OR'er, NGO'er, den akademiske verden, medierne og andre steder.
Siden 2018 har vi gennemført anonymiserede elektroniske undersøgelser for at indhente kvalitativ feedback om udvalgte beretninger fra vores læsere og give dem mulighed for at fremsætte generelle forslag til vores arbejde.
I 2021 mente 83 % af næsten 500 respondenter, at vores beretninger var nyttige i deres arbejde, og 79 % vurderede, at de havde en effekt. Dette svarer til sidste års resultat (2020: hhv. 84 % og 75 %).
Fremmøder i andre institutioner og for nationale parlamenter og regeringer samt internationale aktiviteter
I 2021 præsenterede vi ved i alt 419 lejligheder resultaterne af vores arbejde for udvalg i Europa-Parlamentet, forberedende organer i Rådet, nationale parlamenter og nationale regeringer.
Desuden deltog vi i 154 internationale aktiviteter. Dette inkluderer aktiviteter i internationale organisationer inden for offentlig revision, navnlig INTOSAI og EUROSAI, samt bilaterale arrangementer med andre OR'er, konferencer, møder og aktiviteter rettet mod et bredere publikum.
I 2021 opdaterede vi vores fremmøde-KPI for at inkludere fremmøder for nationale regeringer og vores internationale aktiviteter.
Vores interaktion med vores europæiske og internationale interessenter steg væsentligt og nåede op på et niveau, der oversteg niveauet før covid-19-pandemien.
Gennemførelse af vores anbefalinger
Vi måler gennemførelsen af vores anbefalinger på grundlag af det opfølgende arbejde, der udføres af vores revisorer. I 2021 analyserede vi de anbefalinger, vi fremsatte i vores beretninger fra 2017.
Analysen viste, at 94 % af de 35 anbefalinger i vores årsberetning for 2017 og 89 % af de 161 anbefalinger i vores særberetninger fra 2017 var gennemført fuldt ud, i de fleste henseender eller i nogle henseender.
Vores personale
Personaletildeling
Ved udgangen af 2021 var der som i de foregående år 853 faste og midlertidige stillinger i Revisionsretten. 527 af disse stillinger var i revisionsafdelingerne, herunder 104 stillinger i medlemmernes kabinetter.
Derudover arbejdede 92 kontraktansatte og 25 udstationerede nationale eksperter for os ved årets udgang (2020: hhv. 83 og 15).
Ansættelse
Vores ansættelsespolitik følger EU-institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår, og vores ansatte har en bred vifte af akademiske og professionelle baggrunde.
I 2021 ansatte vi 80 nye medarbejdere (2020: 62 medarbejdere): herunder 16 tjenestemænd, 21 midlertidigt ansatte, 30 kontraktansatte og 13 udstationerede nationale eksperter.
Vores ASPIRE-program for revisorer er udformet til at lette nye medarbejderes arbejdsmæssige integration, da det giver dem mulighed for at opnå erfaring på arbejdspladsen i forskellige revisionsopgaver og tage del i målrettede uddannelsesaktiviteter i løbet af de første tre år.
Vi gav også 56 universitetskandidater praktikophold (2020: 44) af tre til fem måneders varighed. I 2021 arbejdede vores praktikanter fra deres oprindelseslande i praktikperioderne med start i marts og maj og under samme hybridform som Revisionsrettens andre ansatte i praktikperioden med start i oktober, hvor de kombinerede arbejde på stedet og fjernarbejde.
Aldersprofil
Tre fjerdedele (76 %) af vores ansatte i aktiv tjeneste var ved udgangen af 2021 i alderen 40-59 år, hvilket var det samme som i 2020.
Næsten tre fjerdedele (73 %) af vores direktører og ledende administratorer er 50 år eller derover (2020: 80 %). Det betyder, at en del af ledelsen vil skulle udskiftes i løbet af de næste 5-10 år, når disse ansatte pensioneres.
Lige muligheder
Samlet set har vi lige mange kvinder og mænd ansat.
Vi er fast besluttet på at tilbyde vores ansatte lige karrieremuligheder på alle niveauer i organisationen. Vi beskæftiger lige mange kvinder og mænd, og i 2021 var mere end en tredjedel (36 %) af vores direktører og ledende administratorer kvinder (35 % i 2020).
Andelen af kvindelige ledende administratorer i Revisionsretten nåede op på 37,5 % (29 % i 2020), hvilket er tæt på 2027-målet på 40 %. Med vores nye flerårige politik og handlingsplan for 2021-2025 gik vi i 2021 fra en politik for lige muligheder til en bredere tilgang vedrørende Mangfoldighed og Inklusion.
Vi er ligeledes stadig fast besluttet på at sørge for geografisk balance på ledelsesniveau.
Støtte til revisionsarbejdet
Revisionsmetode
I 2021 gjorde vi vores interne digitale platform AWARE (Accessible Web-based Audit Resource) tilgængelig på vores websted. Dette giver offentligheden et enkelt adgangspunkt til vores revisionsmetode og -vejledning.
Faglig videreuddannelse
Som forventet var onlinelæring normen i 2021. Ud fra de erfaringer, vi opnåede sidste år, var vi i stand til at tilrettelægge et rekordstort antal læringsaktiviteter (616) om forskellige emner, der rakte fra revision til databeskyttelse. I nogle få tilfælde gav folkesundhedssituationen mulighed for hybrid- eller klasseundervisning.
Det store antal onlineaktiviteter og fraværet af begrænsninger for antallet af deltagere havde en positiv indvirkning på uddannelsesindikatorerne, som steg betydeligt i forhold til 2020.
Endnu en gang overopfyldte vi målet for faglig videreuddannelse, der var fem dage om året for revisorer, ekskl. sprogkurser - i overensstemmelse med Den Internationale Revisorsammenslutnings anbefalinger - og to dage for andre ansatte.
Vores revisorer havde i gennemsnit 8,5 uddannelsesdage (5,4 i 2020), mens andre ansatte i gennemsnit havde 4,2 uddannelsesdage (3,1 i 2020).
Vores prioritet er at støtte Revisionsrettens revisionsaktivitet ved at tilbyde relevant og rettidig uddannelse. Vi afholdt derfor fortsat skræddersyede kurser om forskellige emner. Som eksempler kan nævnes cirkulær økonomi, fri bevægelighed under covid-19-krisen, god budgetforvaltning, kulregioner under omstilling, offentlige udbud, den nye FFR for 2021-2027, genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-toldkodeksen.
Vi intensiverede vores uddannelsesaktiviteter inden for svig, etik og integritet og afholdt flere kurser og præsentationer om relaterede emner. Vi inviterede undervisere og talere fra OLAF, EPPO, Eurojust og Transparency International til at dele deres viden og erfaringer med vores ansatte.
Ligesom i 2020 blev uddannelsesdagen 2021 til en virtuel uddannelsesuge. Vi benyttede lejligheden til at bevæge os ud over de fysiske grænser ved at invitere talere fra lande uden for Europa. Revisionsarrangementet omfattede indlæg fra (i talerækkefølge) OR'erne i Australien, Sydafrika, Brasilien, Japan og Canada. Andre meget interessante præsentationer omhandlede bl.a. miljø, kommunikation og dataanalyse.
Oktober 2021 var den niende europæiske måned for cybersikkerhed, et initiativ, der fremmer onlinesikkerhed og øger EU-borgernes bevidsthed om cybersikkerhed. Revisionsretten havde den ære at være medvært for åbningsarrangementet sammen med Europa-Kommissionen. Vi udarbejdede et pakket månedlangt program, der samlede centrale cybersikkerhedseksperter fra EU-institutionerne og deres kolleger i Luxembourg.
I november 2021 afholdt vi for første gang arrangementet "Clear Language Days" i Revisionsretten. Denne tematiske uge, der var bygget op omkring den uddeling af priser for klart sprog, Revisionsrettens bedste særberetninger fejres og belønnes, var en lejlighed til at reflektere over klart sprog og de udfordringer, vi står over for, når vi henvender os til offentligheden.
I 2021 fortsatte vi vores uddannelsesprogram for karriererådgivere, mentorer, interne formidlere og fortrolige kontaktpersoner. For at støtte vores medarbejdere i det nye hybridmiljø og bidrage til at øge modstandsdygtigheden afholdt vi flere præsentationer og workshopper om emner som covid-19, ensomhed og mobning på arbejdspladsen, chikane under nedlukningen, mindfulness og betydningen af at koble fra, når vi telearbejder.
Oversættelse
I 2021 oversatte og reviderede vi over 227 000 sider (2020: 235 000), herunder 29 800 sider outsourcet arbejde. Vores oversættere deltog også i vores revisionsaktiviteter ved at yde sproglig støtte under revisionsbesøg og onlinemøder samt ved udarbejdelsen af beretninger. De var desuden involveret i kommunikationsarbejde, hvor de ydede sproglig rådgivning og forbedrede kvaliteten ved at skræddersy budskaber til målgruppen, f.eks. gennem kulturel tilpasning.
Vi ansatte og uddannede et irsk sprogteam med henblik på fra 2022 at kunne levere det samme output på irsk som på andre sprog.
Informationssikkerhed
Eftersom Revisionsrettens medarbejdere i fuldt omfang kunne bruge deres IT-udstyr under covid-19-pandemien, var cybersikkerhed fortsat særdeles relevant i 2021. Vi oplevede gentagne cyberangreb og brud på datasikkerheden, men installerede nye applikationer for at give vores institution en mere robust beskyttelse.
Efter året før at have vedtaget vores nye politik for klassificering af oplysninger udarbejdede vi retningslinjer for klassificering af Revisionsrettens oplysninger, herunder vejledning om at give adgang til disse oplysninger via en intern delingsplatform.
Vi vedtog også afgørelse nr. 41-2021 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer. Vi anmodede repræsentanter for Europa-Kommissionen om at aflægge et vurderingsbesøg i vores forbedrede administrative område med henblik på godkendelse af Revisionsrettens behandling af informationer, der er klassificeret "EU-Restricted".
De vigtigste resultater vedrørende denne periode var:
- afholdelse af de første to simulerede phishingkampagner i Revisionsretten for at måle brugernes cyberbevidsthed
- vedtagelse af EU Sign som Revisionsrettens officielle e-signaturløsning. EU Sign er en elektronisk signaturtjeneste, der leveres af Europa-Kommissionen
- installation af et nyt værktøj til beskyttelse af følsomme mapper og filer.
2021 var et udfordrende år med hensyn til sårbarhedsstyring på grund af det store antal trusler, der krævede hurtig indgriben fra IT-holdene for at afhjælpe kritiske softwarefejl.
Bygninger
Vi ejer for nærværende tre bygninger ("K1", "K2" og "K3"), der fungerer som en enkelt, integreret teknisk enhed. Vi lejer desuden kontorlokaler til vores backupcenter (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg.
På grund af covid-19-krisen arbejdede næsten alle vores ansatte hjemmefra i 2021, og eksterne besøg skulle begrænses så meget som muligt. De fleste af Revisionsrettens ansatte blev vaccineret, da covid-19-vaccinerne blev tilgængelige. Dette kombineret med et fald i antallet af nye covid-19-infektioner i løbet af sommeren gjorde det muligt at pålægge de ansatte at arbejde regelmæssigt i Revisionsrettens bygninger i løbet af efteråret. På linje med de andre EU-institutioner indførte Revisionsretten fra den 13. september 2021 to dages obligatorisk fysisk tilstedeværelse for ansatte om ugen (månedligt gennemsnit). Efter fremkomsten af omikronvarianten blev dette antal dog reduceret til én dag om ugen.
Samtidig traf vi alle de nødvendige sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, således at de ansatte, der var til stede i bygningerne, kunne arbejde under de bedst mulige vilkår, indtil situationen igen blev normal.
I 2021 blev Revisionsrettens mødelokaler tilpasset for at muliggøre hybridmøder.
K1
K1-bygningen, som åbnede i 1988, rummer kontorer for op til 310 ansatte og mødelokaler. Kælderetagerne rummer parkeringsanlæg, tekniske faciliteter, lagerarealer, biblioteket og hovedarkivlokalet, mens den øverste etage udelukkende anvendes til tekniske faciliteter.
K1 blev moderniseret i 2008, så den opfyldte de nationale sundheds-, sikkerheds- og miljøkriterier. Overalt, hvor det var muligt, blev teknologien i K1 tilpasset, så den blev kompatibel med teknologien i K2 og K3.
K2
K2-bygningen åbnede i 2003. Kælderetagerne rummer parkeringsanlæg, tekniske faciliteter, lagerarealer og fitnesscenter. Øverste etage anvendes udelukkende til tekniske faciliteter. De øvrige etager anvendes til kontorer for op til 241 ansatte, mødelokaler, en konferencesal med tolkekabiner, videokonferencelokaler, et cafeteria og basale køkkenområder.
K2-bygningen er ved at blive renoveret for at optimere indretningen af arbejdspladserne og opgradere en række tekniske installationer. Dette arbejde, der blev sat i bero i begyndelsen af covid-19-krisen, blev genoptaget i november 2020 og bør være afsluttet inden udgangen af 2022.
Som aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2014 dækker vi omkostningerne ved denne opgradering over det resterende budget til K3-byggeprojektet, der blev fuldført for nogle få år siden.
K3
K3-bygningen åbnede i 2012. Kælderetagerne rummer parkeringsanlæg, tekniske faciliteter og lagerarealer, læsseramper, affaldsoplagringsfaciliteter, trykkeri, køkkener og arkiver. Stueetagen rummer kantine, cafeteria og undervisningslokaler. Herudover er der kontorer for op til 503 ansatte, mødelokaler og et IT-lokale. Sjette sal rummer receptionslokaler, et køkken og tekniske faciliteter. K3-bygningen er certificeret som "meget god" efter BREEAM-metoden, verdens førende metode til evaluering og certificering af bygningers bæredygtighed.
Revisionsrettens bygninger på Kirchbergplateauet i Luxembourg.
Miljøforvaltning
Som EU-institution har vi pligt til at anvende princippet om forsvarlig miljøforvaltning i alle vores aktiviteter. Vi er derfor fast besluttet på løbende at mindske vores miljøbelastning. Hvert år overvåger og analyserer vi de drivhusgasemissioner, vores aktiviteter genererer.
Revisionsretten er stolt af sin certificering under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Vi har et velfungerende EMAS-miljøledelsessystem, og vi overholder fuldt ud certificeringskravene i ISO 14001:2015.
Siden marts 2020 har pandemien unægteligt haft følgende positive indvirkninger på vores miljøindikatorer:
- CO2-emissionerne fra arbejdsrelaterede rejser og pendling er faldet drastisk.
- De indikatorer, der er direkte forbundet med medarbejdernes fysiske tilstedeværelse i bygningerne, f.eks. papir- og vandforbrug samt affaldsproduktion, er faldet kraftigt på grund af det omfattende telearbejde.
- Energiforbruget faldt også, om end i ringere grad, i perioder med nedlukning og reduceret tilstedeværelse, hvor medarbejderne hovedsagelig telearbejdede hjemmefra.
Vores samlede drivhusgasemissioner i 2020 var på 6 144 ton CO2-ækvivalent (tCO2e), 43 % lavere end i 2014, hvor vi begyndte at måle vores CO2-emissioner.
Revisionsretten vil i en særlig rapport redegøre for de bestræbelser, der i 2021 er gjort i retning af bæredygtighed.
Vores ansvarlighed
Finansielle oplysninger
Vores institution finansieres over udgiftsområdet administrationsudgifter i EU-budgettet.
I 2021 beløb vores budget sig til ca. 153,7 millioner euro.
Vores budget udgør ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter (mindre end 0,1 % af EU's samlede udgifter).
Gennemførelsen af 2021-budgettet
| REGNSKABSÅRET 2021 | Endelige bevillinger | Forpligtelser | Udnyttelse i % (forpligtelser/ bevillinger) | Betalinger |
| Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen | (tusind euro) | |||
| 10 - Medlemmer af institutionen | 10 654 | 10 138 | 95 % | 10 111 |
| 12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | 114 511 | 112 601 | 98 % | 112 601 |
| 14 - Andet personale og eksterne ydelser | 7 835 | 7 152 | 91 % | 6 861 |
| 162 - Tjenesterejser | 1 529 | 383 | 25 % | 266 |
| 161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen | 2 660 | 2 519 | 95 % | 2 144 |
| Afsnit 1 i alt | 137 189 | 132 793 | 97 % | 131 983 |
| Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter | ||||
| 20 - Fast ejendom | 4 306 | 4 306 | 100 % | 2 282 |
| 210 - IT&T | 9 141 | 9 141 | 100 % | 4 484 |
| 212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger | 880 | 837 | 95 % | 470 |
| 23 - Løbende administrative udgifter | 385 | 324 | 84 % | 296 |
| 25 - Møder og konferencer | 496 | 90 | 18 % | 69 |
| 27 - Oplysninger og offentliggørelse | 1 325 | 1 074 | 81 % | 739 |
| Afsnit 2 i alt | 16 533 | 15 772 | 95 % | 8 340 |
| Revisionsretten i alt | 153 722 | 148 565 | 97 % | 140 323 |
Budgettet for 2022
Budgettet for 2022 er 5,48 % større end budgettet for 2021.
| REGNSKABSÅRET 2021 | 2022 | 2021 |
| Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen | (tusind euro) | |
| 10 - Medlemmer af institutionen | 11 715 | 10 704 |
| 12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | 120 838 | 114 120 |
| 14 - Andet personale og eksterne ydelser | 8 444 | 7 861 |
| 162 - Tjenesterejser | 2 452 | 2 988 |
| 161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen | 2 732 | 2 613 |
| Afsnit 1 i alt | 146 181 | 138 286 |
| Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter | ||
| 20 - Fast ejendom | 3 778 | 3 358 |
| 210 - IT&T | 8 228 | 8 171 |
| 212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger | 944 | 901 |
| 23 - Løbende administrative udgifter | 574 | 565 |
| 25 - Møder og konferencer | 675 | 696 |
| 27 - Oplysninger og offentliggørelse | 1 761 | 1 745 |
| Afsnit 2 i alt | 15 960 | 15 436 |
| Revisionsretten i alt | 162 141 | 153 722 |
Note: De angivne tal er fra det oprindelige budget.
Intern og ekstern revision
Intern revision
Vores tjeneste for intern revision rådgiver institutionen om risikostyring. Den yder uafhængige og objektive sikkerheds- og konsulenttjenester med henblik på at tilføre merværdi og forbedre vores institutions aktiviteter. Tjenesten for intern revision rapporterer til det Udvalg for Intern Revision, som er sammensat af tre medlemmer af Revisionsretten og en ekstern ekspert. Udvalget overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er fastsat i tjenesten for intern revisions arbejdsprogram, og sikrer dennes uafhængighed.
I 2021 fortsatte tjenesten for intern revision med at gennemgå Revisionsrettens risikostyringspolitik og udsendte rapporter om tre opgaver: "lige muligheder", "håndtering af svig" og "forretningskontinuitet og foranstaltninger til beskyttelse af personalet under covid-19-krisen". Den afsluttede også det centrale revisionsarbejde vedrørende to andre opgaver, nemlig "IT-styring" og "ansættelsesprocessen", for hvilke der vil blive udsendt rapporter i 2022.
Samlet set afslørede tjenesten for intern revision ingen mangler, der på grund af deres art eller omfang kunne så tvivl om den samlede pålidelighed af de interne kontrolsystemer, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede havde indført for at sikre vores finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2021.
Ekstern revision
Vores årsregnskab revideres af en uafhængig ekstern revisor. Denne revision er vigtig, fordi den viser, at vi selv følger de principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som vi undersøger overholdelsen af i de enheder, vi reviderer.
Vores eksterne revisor - PricewaterhouseCoopers Sàrl - offentliggjorde sin beretning om vores regnskab for regnskabsåret 2020 den 6. maj 2021.
Den eksterne revisors erklæringer - regnskabsåret 2020
Om vores årsregnskab:
"Det er vores opfattelse, at det ledsagende årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultaterne af dens transaktioner og af dens pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1)."
Om vores ressourceanvendelse og kontrolprocedurer:
"Under arbejdet som beskrevet i denne erklæring er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at:
- de midler, Revisionsretten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten
- de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier giver den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger."
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022
| ISBN 978-92-847-7449-4 | ISSN 2315-389X | doi:10.2865/175219 | QJ-AA-22-001-DA-N | |
| HTML | ISBN 978-92-847-7425-8 | ISSN 2315-389X | doi:10.2865/537151 | QJ-AA-22-001-DA-Q |
| ISBN 978-92-847-7477-7 | ISSN 1684-0658 | doi:10.2865/917907 | QJ-AA-22-001-DA-C |
Denne publikation foreligger på 24 sprog og i følgende format:
 |
MEDDELELSE OM OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2022.
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.
Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.
Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.
Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf, såfremt det nævnes:
* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Jennifer Jacquemart.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/John Charlton.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Xavier Lejeune.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Boryana Katsarova.
* © Den Europæiske Union 2021, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Seyllou Diallo/Stefan Heunis.
* © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Parlamentet/Daina Le Lardic.
* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
* © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
* © Den Europæiske Union 2021, kilde: Europa-Parlamentet.
Gengivelse af følgende billeder er tilladt med kildeangivelse:
* © Den Europæiske Union 2021, kilde: Kontaktkomitéen af Overordnede Revisionsorganer i Den Europæiske Union.
Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:
* © Getty Images/Xavier Lejeune, © Getty Images/Stadratte, © Getty Images/gorodenkoff.
* © Getty Images/Darwel.
* © Getty Images/RADZONIMO.
* © Getty Images/EmirMemedovski.
* © Getty Images/insta_photos.
* © Getty Images/serts.
* © Getty Images/Jevtic.
* © Getty Images/Denis Suslov.
* © Getty Images/Vertigo3d.
* © Getty Images/typhoonski.
* © Getty Images/tommy.
* © Pixabay/Alexas Fotos, © Getty Images/valio84sl & beijingstory, © Nuno André Ferreira.
* © MicroStockHub/Getty Images.
* © Republikken Litauens finansministerium/Litauens banksammenslutning.
* © UKCOP26.ORG
* © GLOBAL VIEW SPRL - fotograf: Simon Schmitt. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).
Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.
Anvendelse af Revisionsrettens logo
Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
- på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
- på følgende nummer: +32 22999696 eller
- pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.