EU i 2022

Indledning

I 2022, netop som den globale økonomi begyndte at komme på fode igen efter covid-19-pandemien, stod verden over for en ny geopolitisk krise. Den 24. februar 2022, næsten 8 år efter den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, indledte Rusland en angrebskrig mod Ukraine, der har ført til voldsomme ødelæggelser for det Ukrainske folk og tragiske tab af menneskeliv. Ud over at Ruslands handlinger har skabt en hidtil uset humanitær krise, har de også udløst den værste energikrise i Europa siden 1970’erne. Dette har også ført til en stigning i fødevarepriserne på verdensplan og gjort den globale fødevareusikkerhed endnu større.

Den Europæiske Unions reaktion var forenet, beslutsom og øjeblikkelig. De 27 medlemsstater og deres partnere rundt om i verden fordømte den uprovokerede og uberettigede angrebskrig og satte hurtigt og viljefast ind med skrappe sanktioner for at isolere Rusland økonomisk og indskrænke landets evne til at finansiere krigen.

EU viste sin klare støtte til Ukraine og øgede sin politiske, humanitære og finansielle støtte til landet. For første gang nogensinde gjorde EU ekstraordinært brug af direktivet om midlertidig beskyttelse, således at der kunne ydes øjeblikkelig beskyttelse til de millioner af ukrainere, der blev tvunget til at flygte fra deres hjem.

Samtidig mobiliserede EU alle midler til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at håndtere følgerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den massive tilstrømning af flygtninge til nabolandene.

Ruslands angrebskrig førte også til ændringer i den europæiske sikkerhedsarkitektur. I marts vedtog EU det strategiske kompas for at styrke EU’s sikkerhedsmæssige og forsvarsmæssige stilling inden 2030 (se kapitel 8).

Derudover udarbejdede Europa-Kommissionen en helt ny plan, REPowerEU, som skal bidrage til at gøre EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer (se kapitel 2).

Efter Det Europæiske Råds historiske afgørelse i juni 2022 gav EU Ukraine status som kandidatland (se kapitel 8).

Solidaritet med Ukraine

En øjeblikkelig og samlet reaktion

EU’s reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine var øjeblikkelig. Med reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne vedtog EU i 2022 mere end 200 foranstaltninger som reaktion på invasionen. Den havde tre formål: at isolere Rusland og holde det ansvarligt for angrebskrigen, invasionen og krænkelserne af den humanitære folkeret, herunder krigsforbrydelserne; at indføre en hidtil uset række sanktioner for at sikre, at angrebskrigen får alvorlige konsekvenser for Ruslands økonomi, og for at forpurre Ruslands muligheder for at fortsætte angrebskrigen samt at yde vidtrækkende støtte til Ukraine. EU holdt også op med at samarbejde med de russiske myndigheder, men fortsatte med at yde støtte til civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige medier.

I april gik verden sammen om i solidaritet at rejse 9,1 mia. EUR til personer, der flygter fra den russiske invasion. Beløbet omfattede 1 mia. EUR fra EU-budgettet og yderligere 1 mia. EUR fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Donorarrangementet og -kampagnen Stand Up for Ukraine blev lanceret af Europa-Kommissionen og den canadiske regering i samarbejde med den internationale fortalerorganisation Global Citizen som reaktion på en opfordring fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Som en påskønnelse af det polske folks generøsitet over for flygtningene blev donorarrangementet afholdt i Warszawa (Polen), med deltagelse af den polske præsident Andrzej Duda.

---

Solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine skabte nye logistikruter med henblik på at forbinde Ukraine med globale handelspartnere via jernbaner, veje og indre vandveje. De er blevet en livline for den ukrainske økonomi og har bidraget med 15 mia. EUR i hårdt tiltrængte indtægter til ukrainske landbrugere og virksomheder samt hjulpet Ukraine med at eksportere sine varer, først og fremmest korn, for at sikre fødevaresikkerheden i udviklingslandene (se kapitel 8). De gjorde det også muligt for Ukraine at importere, hvad landet havde brug for, lige fra humanitær bistand til dyrefoder og gødning.

---

Platformen til styrkelse af modstandsdygtighed i forsyningskæden og platformen for kontaktformidling mellem virksomheder ved hjælp af solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine har hjulpet ukrainske og europæiske virksomheder med at håndtere forstyrrelser i de internationale forsyningskæder og finde løsninger til at kunne eksportere landbrugsprodukter fra Ukraine.

---

De europæiske transportkorridorer blev udvidet til at omfatte Moldova og Ukraine for at forbedre transportforbindelserne med EU. Begge lande vil få adgang til Connecting Europe-faciliteten, som kan anvendes til at støtte grænseoverskridende projekter med henblik på fjerne flaskehalse.

EU’s aftaler med Moldova og Ukraine vil også bidrage til at gøre det lettere at transportere varer på tværs af grænserne.

---

Nye regler sikrede, at al ukrainsk import kunne indføres i EU helt told- og kvotefrit. Alle handelsrestriktioner, der var indført over for Ukraine før krigen, som f.eks. antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger, blev suspenderet.

---

Fælles vejledning gjorde det muligt for medlemsstaternes myndigheder at sikre hurtig, retfærdig og fleksibel anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for personer, der flygter fra Ukraine.

---

Nye regler gjorde det muligt for ukrainere, der var flygtet til EU, fortsat at bruge deres ukrainske kørekort i EU og lempede kravene til erhvervschauffører.

---

Moldova og Ukraine blev synkroniseret med det kontinentale europæiske elnet. Ukraine vil også drage fordel af EU’s fælles indkøb af gas, flydende naturgas og brint (se kapitel 2).

---

Teleoperatører fra EU og Ukraine sørgede for opkald og internetbrug til en overkommelig pris eller gratis til flygtninge og gratis SIM-kort til mobiltjenester til ukrainere i Europa.

---

EU mobiliserede 25 mio. EUR til at øge Ukraines cyberrobusthed og digitale modstandsdygtighed som led i nødpakken på 330 mio. EUR.

EU-sanktioner

Siden marts 2014 har EU gradvist indført sanktioner mod Rusland. De blev i første omgang indført som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og den bevidste destabilisering af Ukraine.

EU afskar også Ruslands adgang til EU’s kapitalmarkeder, f.eks. ved at indføre krav om indefrysning af aktiver og finansieringsforbud over for en række russiske banker, udelukke visse banker fra SWIFT-netværket og begrænse adgangen til vigtig finansiel markedsinfrastruktur. Et forbud mod transaktioner med Ruslands centralbank betyder, at den ikke længere kan få adgang til de aktiver, den har i centralbanker og private institutioner i EU.

EU forbød også statsejede russiske medier at arbejde i EU for at begrænse misinformation og desinformation. Derudover lukkede EU sit luftrum og sine EU-havne for russiske fly og skibe og indførte et forbud mod russiske vejtransportvirksomheder. Af andre foranstaltninger kan nævnes et forbud mod import af råolie fra Rusland ad søvejen, et globalt prisloft på olie, som blev fastlagt sammen med G7-partnerne, samt et forbud mod import af alle former for russisk kul.

De sanktioner, som EU og lande rundt om i verden har indført, er begyndt at svække Ruslands økonomiske grundlag, idet de forhindrer Rusland i at få adgang til vigtige teknologier og markeder og begrænser landets evne til at føre krig. Ruslands fremtidige økonomiske vækst forventes at blive betydeligt svagere end i andre nye markeder, udviklingsøkonomier og udviklede økonomier.

• Forbud mod at levere finansielle betalingsmeddelelser (navnlig gennem SWIFT) for 10 russiske banker
• Restriktioner for Ruslands adgang til EU’s kapital- og finansmarkeder
• Forbud mod transaktioner med Ruslands centralbank og den russiske regionaludviklingsbank
• Forbud mod at forsyne Rusland med pengesedler denomineret i euro
• Forbud mod transaktioner med russiske statsejede enheder
• Forbud mod at levere kreditvurderingstjenester til russiske enheder
• Forbud mod at levere tegnebøger til kryptovaluta

I november nåede Rådet for Den Europæiske Union til enighed om at udvide den liste over strafbare handlinger i EU, der er udarbejdet i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at medtage overtrædelser af EU-sanktioner. Som følge af denne afgørelse fremsatte Kommissionen et forslag til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelse af EU’s restriktive foranstaltninger.

Bekæmpelse af desinformation

I 2022 fortsatte EU sit arbejde med at udvikle værktøjer, hvormed gerningsmænd bag skadelig informationsmanipulation og indblanding, herunder dem, der er ude på at skade valg og åbne mediemiljøer, kan pålægges politiske, økonomiske og omdømmemæssige omkostninger.

EU-Udenrigstjenestens arbejde omfattede overvågning, analyse og afsløring af den russiske regerings informationsmanipulation og desinformation via øget kommunikation og webstedet EUvsDisinfo.

EU udvidede den direkte støtte til Ukraines strategiske kommunikationsindsats og arbejdede tæt sammen med internationale og ligesindede partnere, navnlig G7 og NATO, for at bekæmpe krigspropaganda. Kommissionens netværk til bekæmpelse af desinformation overvågede og analyserede falske fortællinger og anbefalede foranstaltninger og modfortællinger i ugentlige rapporter udarbejdet af Kommissionen.

EU arbejder tæt sammen med onlineplatforme og andre relevante interessenter om at bekæmpe udbredelsen af desinformation. Siden 2018 har adfærdskodeksen om desinformation tjent som redskab for relevante aktører i branchen til at nå til enighed om selvregulerende normer for bekæmpelse af desinformation. I juni 2022 blev en forbedret version af kodeksen undertegnet af 34 parter (større onlineplatforme, nye og specialiserede platforme, interessenter i reklamebranchen, faktatjekkere samt forsknings- og civilsamfundsorganisationer). Den reviderede kodeks skal fjerne det finansielle incitament for dem, der spreder desinformation, sikre gennemsigtighed i politiske reklamer og styrke faktatjekkere.

Håndtering af den humanitære krise

Siden Ruslands angrebskrig begyndte, er de humanitære behov i Ukraine vokset til et hidtil uset niveau. I slutningen af 2022 havde over 13 millioner mennesker i landet modtaget humanitær bistand. Ud af den samlede finansielle støtte til Ukraine omfattede den humanitære bistand 485 mio. EUR til humanitære bistandsprogrammer til fordel for civile, der var ramt af den væbnede konflikt i Ukraine, og 38 mio. EUR til Moldova, som også blev hårdt ramt af krigen. EU’s humanitære bistand var en afgørende støtte med adgang til basale varer og tjenester såsom uddannelse, sundhedspleje og fødevarer. Der blev ydet yderligere 200 mio. EUR i støtte til fordrevne personer i Ukraine.

EU’s førsteprioritet var at beskytte den ukrainske civilbefolkning. Sammen med ukrainske civilbeskyttelsesmyndigheder indledte Kommissionen den største og mest komplekse operation i EU-civilbeskyttelsesmekanismens historie for at sikre, at Ukraine og nabolandene fik leveret den mest pressende bistand af ikkeøkonomisk art, og at de mennesker, der flygtede fra den væbnede konflikt, blev sikkert evakueret. Ved årets udgang beløb værdien af næsten 78 000 ton bistand fra EU-medlemsstaterne og lande uden for EU, som bidrager til mekanismen, kombineret med bistand fra rescEU-reserverne sig til ca. 0,5 mia. EUR.

Sammen med medlemsstaterne og Verdenssundhedsorganisationens Regionale Kontor for Europa oprettede Kommission knudepunkter ved den ukrainske grænse og i de hårdest ramte medlemsstater for at fremskynde fordelingen af flygtninge og overførslen af patienter. Europæiske transportvirksomheder trådte til i begyndelsen af krigen for at tilbyde flygtninge fra Ukraine gratis transport til europæiske lande.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen koordinerede medicinske evakueringer af ukrainske civile og militære patienter med behov for fortsat behandling eller akut lægehjælp til lande i EU og Norge. Kommissionen oprettede logistiske knudepunkter for at kanalisere bistanden fra Europa og hjælpe humanitære partnere på stedet. Der blev bl.a. oprettet medicinske knudepunkter i Jasionka (Polen), Iaşi (Rumænien) og Košice (Slovakiet), for at garantere en sikker evakuering af patienter og forberede modtagelsen af en stor tilstrømning af patienter i de lande, der grænser op til EU. Evakueringerne blev støttet af det nye rescEU-fly til medicinsk evakuering,som finansieres af EU og drives af Norge. Ved årets udgang var flere end 1 670 patienter blevet overført til hospitaler i 19 europæiske lande.

Som et fremragende eksempel på europæisk solidaritet med Ukraine og dets befolkning tilbød alle 27 medlemsstater samt Nordmakedonien, Norge og Tyrkiet som led i EU-civilbeskyttelsesmekanismen at hjælpe Ukraine i løbet af hele året. Der blev opbygget et ekstra lager af hårdt tiltrængte produkter, f.eks. medicinsk udstyr og nødly, for at samle de produkter, som private virksomheder havde doneret.

30 lande tilbød deres bistand

Over 77 500 ton ikkemonetær bistand blev doneret

1 260 elektriske generatorer

1 105 transformere

185 ambulancer

125 brandbiler

129 tunge maskiner

33 ponton- og Baileybroer

Ruslands angrebskrig mod Ukraine lægger også pres på medlemsstaternes sundhedssystemer, som ydede pleje til dem, der blev fordrevet til EU. Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber kunne som led i en aftale med EU yde psykologisk og følelsesmæssig støtte til personer, der var fordrevet, både internt i Ukraine og i EU og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det Europæiske Lægemiddelagentur og Kommissionens Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet overvågede nøje forsyningerne af vigtig medicin og vigtigt medicinsk udstyr, bl.a. vacciner til børn og vacciner til andre formål, for at forhindre eventuelle problemer med forsyningskæden. De medlemsstater, der modtog flygtninge, blev også tilbudt yderligere støtte i form af spildevandsovervågning, der tjener til at konstatere forskellige sygdomme. Kommissionen koordinerede disse tiltag med internationale partnere såsom Verdenssundhedsorganisationen.

Ruslands vedvarende og bevidste angreb på Ukraines energiinfrastruktur påvirkede i alvorlig grad landets energiforsyningsinfrastruktur. EU leverede sammen med medlemsstaterne og private virksomheder nødudstyr til en værdi af flere millioner euro, således at Ukraine kunne generere energi. Derudover blev der indsamlet 32 mio. EUR til dækning af de mest presserende behov via Ukraines energistøttefond, som blev oprettet af Energy Community på Kommissionens anmodning. I december bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU ville mobilisere ca. 30 mio. EUR til at købe op til 30 millioner energisparepærer til Ukraine.

EU leverede også modforanstaltninger og udstyr til brug i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler til en værdi af over 40 mio. EUR fra EU’s reserver og bevilgede 13 mio. EUR til restaurering af laboratorier, som blev skadet af den russiske besættelsesmagt ved Tjernobyl.

Vi tager imod dem, der flygter fra den væbnede konflikt

Den 4. marts traf EU med største hast for første gang nogensinde afgørelse om at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse for at yde hurtig og effektiv hjælp. Ud over at yde de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig, beskyttelse og give dem en klar retlig status og opholdstilladelse i en EU-medlemsstat, gav EU også adgang til skolegang, social velfærd, beskæftigelse, lægebehandling og bolig.

Kommissionen oprettede EU’s solidaritetsplatform som et centralt kontaktpunkt for overvågning og koordinering af den operationelle indsats. Platformen, som også er tilgængelig på russisk og ukrainsk, gjorde det muligt for EU’s medlemsstater at udveksle vigtige oplysninger om den efterfølgende tilstrømning til de europæiske lande af millioner af fordrevne. I marts fremlagde Kommissionen en 10-punktsplan for at styrke den europæiske koordinering af flygtningemodtagelsen.

Kommissionen iværksatte også en oplysningskampagne for at informere flygtninge om deres rettigheder og om pålidelige informationskilder, når de rejser til EU. Ved udgangen af 2022 var ca. 4,5 millioner mennesker officielt registreret med henblik på midlertidig beskyttelse i EU’s medlemsstater.

Undervisning under konflikten

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft alvorlige konsekvenser for landets skolesystem og har ramt elever, lærere og administrations- og uddannelsesfaciliteter, hvoraf tusindvis har lidt skade. Med støtte fra Den Europæiske Union har UNICEF leveret undervisningsmaterialer og tilrettelagt kurser for lærere, så de kan undervise i livsfærdigheder og yde psykologisk støtte.

Ifølge EU’s skøn var omkring en tredjedel af flygtningene fra Ukraine børn i skolealderen. Disse børn fik de samme rettigheder og blev omfattet af den samme beskyttelse som børn, der er EU-borgere. I begyndelsen af det nye skoleår i september blev cirka en halv million ukrainske børn integreret i skolesystemerne i 20 medlemsstater.

Kommissionen har støttet de nationale uddannelsessystemer med en praktisk håndbog for skoleåret 2022/2023, retningslinjer om hurtig anerkendelse af ukrainske akademiske kvalifikationer, peerlæring, onlineplatforme og fleksible finansieringsordninger inden for rammerne af Erasmus+-programmet, der yder støtte til uddannelse, ungdom og idræt i Europa.

I juni opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at ændre deres ansøgninger i henhold til EU’s skoleordning om støtte for skoleåret 2022/2023 for at tilgodese fordrevne børn fra Ukraine. Ordningen yder støtte til uddeling af frugt, grøntsager, mælk og visse mejeriprodukter til skolebørn fra børnehaveniveau til gymnasieniveau. Som følge heraf blev der omfordelt i alt 2,9 mio. EUR til de berørte lande.

Kommissionen lancerede desuden MSCA4Ukraine, der finansieres inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, og som har fået tildelt et budget 25 mio. EUR til at støtte forskere, der er flygtet fra krigen. Dette gjorde det muligt for dem at fortsætte deres arbejde i akademiske og andre organisationer i EU’s medlemsstater og Horisont Europa-associerede lande, samtidig med at de kunne opretholde deres forbindelser til forsknings- og innovationssamfundet i Ukraine.

I 2022 afsatte EU 100 mio. EUR til rehabilitering af ødelagte ukrainske skoler og donerede 14 mio. EUR til indkøb og transport af skolebusser til børn i Ukraine. Kommissionen tilrettelagde også en solidaritetskampagne og opfordrede offentlige og private enheder til at donere skolebusser til Ukraine. Frem til december var 240 busser via EU-civilbeskyttelsesmekanismen blevet overdraget fra EU’s medlemsstater til Ukraine.

VIDEO Driving Ukraine’s Future.

Støtte til EU-medlemsstaterne

EU handlede også hurtigt og solidarisk for at støtte de medlemsstater, der modtog og indkvarterede dem, der var flygtet fra Ukraine, og stillede øjeblikkelig 3,5 mia. EUR til rådighed fra pandemikriseinstrumentet for genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU). Medlemsstaterne og deres regioner kunne også omdirigere eksisterende midler til at yde elementær materiel bistand såsom mad og tøj gennem initiativet »Samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa« (CARE). For at udvide denne støtte yderligere og bistå medlemsstaterne med at yde støtte til flygtningene fremlagde Kommissionen i juni forslaget om fleksibel bistand til områder (FAST-CARE). I alt er der potentielt op til 17 mia. EUR til rådighed under CARE for 2014-2020 (herunder REACT-EU som nævnt ovenfor) og op til 17 mia. EUR under FAST-CARE for 2021-2027.

De midler, der er afsat til området indre anliggender i perioden 2014-2020 og 2021-2027, kunne også bruges til at støtte EU-medlemsstaterne i deres indsats for at modtage dem, der er flygtet fra Ukraine. Der blev desuden stillet 400 mio. EUR til rådighed for medlemsstater i frontlinjen, som skal hjælpe til at dække udgifterne til indkvartering, mad og sundhedspleje og støtte grænseforvaltningen.

Ni medlemsstater har ansøgt om støtte via EU’s instrument for teknisk støtte til gennemførelsen af direktivet om midlertidig beskyttelse. Dette omfattede bl.a. hjælp til dem, der er flygtet fra Ukraine, med at finde arbejde i EU og tilpasning af skolernes læseplaner til de ukrainske elevers behov.

Efter at have suspenderet samarbejdsprogrammerne med Rusland og landets allierede Belarus overførte EU 26,2 mio. EUR, der oprindeligt var afsat til projekter, som skulle gennemføres med disse to lande, så midlerne i stedet kunne bruges til at styrke medlemsstaternes samarbejde med Moldova og Ukraine.

EU foretog også ændringer af den retlige ramme for 15 grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer, hvis gennemførelse blev afbrudt af den russiske angrebskrig. Disse ændringer blev foretaget for at sikre, at projekter til støtte for medlemsstaterne og til fordel for moldovere og ukrainere fortsat kunne gennemføres. Der var også tale om projekter til støtte for flygtninge.

• Fuld udnyttelse af fleksibiliteten og forenkling af alle samhørighedsfonde
• 30 % af finansieringen skal gå til lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer
• Fleksibilitet til at gennemføre projekter, der er forsinkede på grund af mangel på råmaterialer og arbejdskraft
• Forenklet støtte på 100 EUR pr. flygtning pr. uge i 26 uger
• Yderligere 3,5 mia. EUR i forfinansiering fra samhørighedsområdet.

Hjælp til landbrugere og fiskere

Foranstaltningerne til støtte for de landbrugere i EU, der blev hårdest ramt af krigen, omfattede en ekstraordinær bistandspakke på 500 mio. EUR. Landbrugere i EU modtog ekstra støtte via midlerne til landdistriktsudvikling, hvilket satte medlemsstaterne i stand til at udbetale et engangsbeløb til de berørte landbrugere og landbrugsfødevarevirksomheder. Desuden forventes den midlertidige lempelse for 2022/2023 af reglerne om vekseldrift, som har til formål at bidrage til så stor en kornproduktion som muligt, at ca. 1,5 millioner ha kan indgå i produktionen igen.

Ruslands anvendelse af energieksporten som våben har i kølvandet på covid-19-pandemien forværret en allerede vanskelig situation på gødningsmarkedet. Da gaspriserne lå højest, førte det i september 2022 til en stigning på ca. 149 % i omkostningerne til kvælstofgødning i forhold til året før. Kommissionen fremsatte derfor forslag til en lang række initiativer for at sikre adgangen til gødning til overkommelige priser i EU og resten af verden. Foranstaltningerne til støtte for landbrugerne omfattede målrettet økonomisk støtte, som f.eks. specifik støtte i henhold til de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte, støtte til alternative gødningsløsninger og oprettelse af et markedsobservatorium for gødningsstoffer, som skal øge gennemsigtigheden på markedet.

De erhvervsdrivende i EU’s fiskeri- og akvakultursektor blev også hårdt ramt af de stigende energi- og råvarepriser. For at bistå den kriseramte sektor aktiverede EU Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for at yde støtte til de erhvervsdrivende og træffe specifikke kriseforanstaltninger. Disse initiativer supplerer dem, der er tilgængelige i henhold til de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte, som blev vedtaget for at hjælpe EU-virksomheder med at klare de høje energipriser og andre konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine (se kapitel 2 for yderligere oplysninger).

Støtte til efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydelser

EU traf en række foranstaltninger for at drage de russiske beslutningstagere til ansvar for de grove krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret i Ukraine.

I marts besluttede samtlige EU-medlemsstater i fællesskab med andre partnerlande at indbringe situationen i Ukraine for Den Internationale Straffedomstol. Samtidig med at EU fortsat støttede domstolens arbejde, erklærede EU sig rede til at samarbejde med det internationale samfund om at oprette en international ad hoc-domstol eller en »hybriddomstol« med henblik på at efterforske og retsforfølge Ruslands aggressionsforbrydelse.

Ved udgangen af 2022 havde Ukraine og 14 EU-medlemsstater indledt undersøgelser af de internationale forbrydelser, som Rusland har begået i Ukraine. Nogle af disse medlemsstater arbejder allerede direkte sammen med Ukraine og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) via det fælles efterforskningshold, der er oprettet for at indsamle beviser og efterforske krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Eurojusts mandat blev styrket i juni 2022, hvorved det fik beføjelse til at sikre, analysere og opbevare bevismateriale vedrørende internationale forbrydelser.

EU ændrede også mandatet for EU’s rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor i Ukraine for at sætte den i stand til også at yde støtte til de ukrainske myndigheder i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) har nedsat en taskforce, som skal indsamle og analysere offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på at bistå Ukraine og Den Internationale Straffedomstol med at overvåge onlineindhold.

I november 2022 forelagde Kommissionen en række muligheder for medlemsstaterne, som skal sikre, at Rusland drages til ansvar for de grusomheder, der begås i forbindelse med den uprovokerede aggression mod Ukraine. På kort sigt foreslog Kommissionen at oprette en ny finansiel struktur for at forvalte Ruslands indefrosne og immobiliserede offentlige aktiver, investere dem og anvende provenuet til gavn for Ukraine. På længere sigt, når sanktionerne er ophævet, kan disse midler anvendes til at sikre Ruslands fulde kompensation for de skader, landet har forvoldt Ukraine.

Genopbygning af Ukraine

Ruslands aggressionskrig har allerede forårsaget massive ødelæggelser af byer og samfund i hele Ukraine, og Verdensbanken anslår, at omkostningerne til genopbygning vil nå op på 600 mia. EUR. Der vil være behov for en kollektiv international indsats for at støtte Ukraine i genopbygningen af landet og dets økonomi.

Med fokus på den langsigtede genopbygning afholdt Kommissionen sammen med G7-formandskabet den 25. oktober en international ekspertkonference i Berlin (Tyskland) om genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine. Berlinkonferencen, som byggede videre på de drøftelser, der fandt sted på konferencen om Ukraines genopretning den 4. og 5. juli i Lugano (Schweiz), resulterede i yderligere ekspertrådgivning om genopbygningsprocessen. Resultatet af konferencen vil bidrage til etableringen af en international koordineringsplatform i tråd med det forslag, som Kommissionen fremsatte i maj. I december blev G7-lederne enige om at oprette en sådan donorkoordineringsplatform for flere instanser sammen med Ukraine og internationale partnere og i tæt samarbejde med relevante internationale organisationer og internationale finansielle institutioner. Platformen kommer til at spille en afgørende rolle med at kortlægge, hvilke ressourcer der er behov for til Ukraines reparations-, genopretnings- og genopbygningsindsats. Den vil blive ledet af EU, Ukraine og USA i fællesskab og vil i sit arbejde blive bistået af det tekniske sekretariat med et kontor i Bruxelles (Belgien) med Kommissionen som vært og et kontor i Kyiv (Ukraine) med Ukraines regering som vært.

Indledning

Den tredobbelte krise med klimaændringer, biodiversitetstab og forurening er en presserende udfordring, som kræver øjeblikkelig handling. Den europæiske grønne pagt udgør fortsat EU’s køreplan for håndtering af denne akutte situation.

Dertil kommer, at to verdenshistoriske begivenheder — covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine — har været med til at styrke EU’s tilsagn om at holde kursen mod den grønne omstilling og øge den hastighed, med hvilken forandringerne finder sted.

I 2022 understregede de stadigt mere ekstreme vejrbegivenheder behovet for yderligere tiltag på EU-niveau og internationalt niveau for at bekæmpe klimaændringer, øge modstandsdygtigheden over for tørke og genoprette økosystemer. Af andre initiativer kan nævnes strengere regler for forurenende stoffer, reduktion af brugen af kemiske pesticider, håndtering af emballageaffald og opbygning af en mere bæredygtig fremtid.

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt

Det er EU’s langsigtede vækststrategi at sikre Europas klimaneutralitet inden 2050. Dette mål er fastsat i den europæiske klimalov sammen med det retligt bindende tilsagn om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Den europæiske grønne pagt er EU’s plan for, hvordan dette mål kan nås. I 2022 fortsatte EU sin ambitiøse indsats for at nå klimamålene.

Det er en hjørnesten i EU’s politik at bekæmpe klimaændringer, og det vigtigste værktøj til at reducere drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv måde er EU’s emissionshandelssystem (ETS), som er en markedsplads, hvor deltagerne kan handle emissionskvoter med hinanden med henblik på størst mulig effektivitet. I 2022 nåede Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union til enighed om Europa-Kommissionens forslag om revision af EU’s emissionshandelssystem. Der blev også indgået politiske aftaler om forslag vedrørende emissioner og kulstofoptag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, oprettelse af en social klimafond og styrkelse af emissionsstandarderne for biler og -varevogne.

Globale tiltag for planeten

I 2022 offentliggjorde Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, som er det førende internationale organ for vurdering af klimaændringer, tre rapporter, hvor det bekræftes, at planeten opvarmes hurtigt grundet menneskers påvirkning, og hvor kursen for tilpasning og afbødning fastsættes. EU arbejder fortsat sammen med internationale partnere om at øge ambitionerne ved at styrke sektorspecifikke mål, nå mål for økonomien som helhed og fremlægge nulemissionsstrategier.

EU’s diplomati sikrede ved FN’s generalforsamling i marts støtte til en retligt bindende global aftale om bekæmpelse af plastforurening. Ifølge planen skal forhandlingerne afsluttes inden 2024. Den fremtidige aftale skal støtte eksisterende initiativer og aftaler, navnlig i stadierne for udformning og produktion i livscyklussen for plast. Den vil samle alle interessenter for at nå det overordnede mål om at eliminere udledning af plast i miljøet.

FN’s klima- og miljøkonferencer

På partskonferencerne (COP’erne) under FN’s Basel-, Rotterdam- og Stockholmkonvention, som er miljøaftaler med den fælles målsætning at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod farlige kemikalier og farligt affald, blev der i juni 2022 gjort fremskridt med hensyn til forsvarlig forvaltning af kemikalier og affald. Der blev bl.a. truffet en skelsættende afgørelse om at kontrollere den globale handel med elektronikaffald og forebygge ukontrolleret dumpning heraf. EU foreslog også udvikling af globale standarder for håndtering af brugte dæk, som er en meget stor kilde til mikroplast. Der blev igen opfordret til inden 2025 at brugen af polychlorerede biphenyler — kemikalier, der i udpræget grad er til stede i ældre elektronisk udstyr og olier.

Forud for FN’s årlige klimakonference, COP27, i Sharm el-Sheikh i Egypten, deltog EU i konstruktive forhandlinger med det formål at sætte skub i den globale klimaindsats i tråd med Parisaftalens temperaturmål for den globale opvarmning på 1,5 °C.

På COP27 i Egypten førte EU under ledelse af ledende næstformand Frans Timmermans an i opfordringen til alle parter om hurtigt at træffe foranstaltninger for at nedbringe drivhusgasemissionerne og foretage en tilpasning til klimaændringernes uundgåelige konsekvenser i de kommende årtier.

Konferencen vedtog et arbejdsprogram vedrørende modvirkning for at øge ambitionerne og fremme gennemførelsen. I erkendelsen af det akutte behov for at intensivere den globale indsats og støtte de mest sårbare udviklingslande, der er påvirket af klimaændringerne, støttede EU etableringen af en ny fond, der skal hjælpe med at afværge, minimere og håndtere tab og skader. Dermed er fundamentet lagt for større solidaritet mellem dem, der har brug for hjælp, og dem, der er i stand til at hjælpe. EU og Den Afrikanske Union offentliggjorde et initiativ med en Team Europe-tilgang til tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer i Afrika inden for rammerne af Global Gateway (se kapitel 8) og mobiliserede 1 mia. EUR.

I forbindelse med arrangementet lancerede EU også et skovpartnerskab med fem partnerlande (Guyana, Mongoliet, Republikken Congo, Uganda og Zambia), og der blev bebudet en ambitiøs, langsigtet investeringsplan for retfærdig energiomstilling for Sydafrika. EU indgik to vigtige strategiske partnerskaber om bæredygtige råmaterialer og vedvarende brint, et med Namibia og et med Kasakhstan, og intensiverede samarbejdet med Egypten om omstillingen til ren energi, herunder via et strategisk partnerskab om vedvarende brint.

© FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse

#ForOurPlanet er en ny årligt tilbagevendende EU-kampagne, som blev søsat i 2022 i forbindelse med COP27 og COP15, og som skal samle global støtte til natur- og klimaindsatsen i de kommende år.

Den 15. konference under FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, der fandt sted i maj, førte til vedtagelse af 38 afgørelser, som understreger den rolle, som bæredygtig arealforvaltning spiller i håndtering af adskillige kriser. Det vigtigste resultat var et globalt tilsagn om at styrke modstandsdygtigheden over for tørke og investere i landskabsretablering med henblik på fremtidig velstand.

EU var stærk fortaler for vigtigheden af genopretning af økosystemer, genplantning af skov og naturbaserede løsninger for beskyttelsen af jord og jordbund, og fremhævede den vigtige forbindelse, der er mellem beskyttelse af naturen og håndtering af virkningerne af tørke og klimaændringer.

I 2022 blev de globale kræfter også forenet på den største biodiversitetskonference i ti år for at nå til enighed om en ny global biodiversitetsramme. FN’s biodiversitetskonference (COP15), som oprindeligt skulle have været afholdt i 2020, fandt sted i to omgange grundet covid-19-pandemien. Første del fandt sted virtuelt i Kunming i Kina fra den 11. til den 15. oktober 2021, hvor parterne gentog deres tilsagn om at nå målene for 2050-visionen om »at leve i harmoni med naturen«, og de vedtog Kunmingerklæringen. I forbindelse med anden del af konferencen, som løb af stablen i Montreal i Canada fra den 7. til den 19. december 2022, mødtes 196 lande for at nå en global aftale om beskyttelse af naturen og planeten med langsigtede mål for 2050 og milepæle for 2030. EU arbejdede under ledelse af kommissær Virginijus Sinkevičius sammen med alle parter for at indgå en ambitiøs global aftale om beskyttelse, genopretning, bæredygtig anvendelse af og investering i biodiversitet og økosystemer.

På den 19. partskonference under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, som fandt sted i Panama City i Panama fra den 14. til den 25. november 2022, bidrog EU aktivt til at nå vigtige resultater, som muliggør bæredygtig handel med mere end 500 arter, der for nyligt er opført på listerne til konventionen. Dette er afgørende for at håndtere det globale biodiversitetsstab, som er en trussel mod vores sundhed, fødevaresikring og levebrød.

Fakta om tab af biodiversitet

Én million arter er truet af udryddelse.

Mennesket har ændret tre fjerdedele af jordens overflade radikalt.

75 % af verdens afgrøder er afhængige af bestøvere.

Halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af naturen.

70 % af alle lægemidler mod kræft stammer fra eller er inspireret af naturen.

Beskyttelse og genoprettelse af Europas natur

Ekstremt vejr

Europa oplevede rekordhøje tørkeniveauer i 2022. Som forudset af Det Europæiske Tørkeobservatorium blev afgrøderne væsentligt mindre, og energiproduktionen faldt pga. reduceret vandkraftproduktion.

Vandlevende organismer og pramtransport oplevede også problemer grundet de store floders historisk lave vandniveauer. I løbet af sommeren blev der registreret høje tørkeniveauer, hvor skovbrande resulterede i tab af afgrøder og infrastruktur på 60 % af EU’s område. Sammen med civilbeskyttelsesforanstaltninger kostede dette EU mere end 2,4 mia. EUR.

Høje temperaturer og en alvorlig mangel på regn påvirkede næsten alle Europas floder og vanskeliggjorde energiproduktionen og flodtransporten.

Disse ekstreme vejrbegivenheder kan undgås i fremtiden ved at reducere drivhusgasemissionerne og håndtere klimakrisen. EU’s Fit for 55-pakke af forslag vil øge ambitionerne og målene på dette område. Desuden vil EU’s klimatilpasningsstrategi hjælpe med at øge de europæiske borgere, landbrugere og virksomheders evne til at klare ekstremt vejr.

Ifølge kortet fra september 2022 over den kombinerede tørkeindikator befandt 35 procent af Unionens område sig i en alarmerende tilstand og 25 procent i en kritisk tilstand. Det var især Vesteuropa (blandt andet Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige) og de øst- og sydøsteuropæiske lande, der var ramt af den største mangel på jordfugtighed. Plantestress som følge af jordfugtigheden og manglende vegetation kendetegnede næsten hele arealet i EU. Underskuddet af regn var mindre udbredt, men dog ligeligt fordelt på hele Unionens område. I de sydlige dele af Grækenland, Spanien og Italien og i dele af Østeuropa var de normale forhold genoprettet. Den midlertidige genopretning af jordfugtigheden og vegetationen var ubetydelig på daværende tidspunkt.

Beskyttelse af skove og vilde dyr

Skovbrande var også et alvorligt problem, hvor et rekordstort samlet areal på 800 000 hektar blev afbrændt i Europa i 2022. Redningshold brugte Copernicus’ nødkorttjeneste, som anvender satellitbilleder og andre geospatiale data, til at hjælpe lande som Grækenland, Spanien, Frankrig og Portugal og en række ikke-EU-lande med at bekæmpe brande hen over sommeren.

Den europæiske skovbrandsinformationstjeneste observerede, at sæsonen for skovbrande strakte sig længere end de sædvanlige måneder for juli, august og september med mange alvorlige tilfælde senere på året. Selv områder, der tidligere ikke har været berørt, såsom Central- og Nordeuropa var oftere ramt af skovbrande. Eftersom 38 % af de arealer, som brændte i 2022, ligger i beskyttede Natura 2000-områder, har de uhåndgribelige biodiversitetsstab gjort økosystemerne mere sårbare. EU’s Solidaritetsfond, der oprindeligt blev oprettet i 2002 for at yde finansiel støtte til genopbygning af områder ramt af naturkatastrofer, blev mobiliseret igen i 2022 som reaktion på de skader, som skovbrandene forvoldte i Europa.

Skove spiller en central rolle med hensyn til at beskytte de europæiske økosystemer og biodiversiteten. De er også vigtige med hensyn til at binde CO₂, som ellers ville blive udledt i atmosfæren og forværre klimaændringerne. På ét år førte skovbrande til et anslået økonomisk tab på mere end 2 mia. EUR med mere end 25 millioner ton CO₂ udledt i atmosfæren. I sin tale om Unionens tilstand i september bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU vil fordoble sin brandslukningskapacitet forud for næste sæson for skovbrande.

I november foreslog Kommissionen den første EU-dækkende frivillige ramme for pålidelig certificering af kulstoffjernelse af høj kvalitet. Hvis det bliver vedtaget, vil dette værktøj bidrage til bekæmpelse af klimaændringerne og til at nå EU’s klima-, miljø- og nulforureningsmål.

Ultimo 2022 var der blevet plantet næsten 9,5 millioner træer i EU som del af tilsagnet om at plante 3 milliarder træer. Tilsagnet er en del af EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og EU’s skovstrategi for 2030, som forpligter Den Europæiske Union til at plante mindst yderligere 3 milliarder træer i EU inden 2030 under overholdelse af økologiske principper.

EU’s reviderede handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, der ligeledes er en del af biodiversitetsstrategien, skal sørge for, at EU’s tiltag mod handel med vilde dyr og planter er en omfattende reaktion på de aktuelle udfordringer. Den bygger på fire prioriteter: håndtering af årsagerne til handel med vilde dyr og planter, undersøgelse af nye retlige og politiske værktøjer, styrkelse af håndhævelsen og fremme af globalt samarbejde.

For at nå målet om at være klimaneutral senest i 2050 er EU nødt til at reducere sine emissioner til et minimum, men det er ikke muligt at reducere dem til nul. For at opveje for de resterende emissioner vil EU skulle fjerne adskillige hundrede millioner ton CO₂ fra atmosfæren hvert år.

De typer kulstoffjernelse, der kan certificeres i henhold til den foreslåede ramme, omfatter:

Kulstofbindende dyrkning, som f.eks. genopretning af skove og jordbund og forvaltning af vådområder og tørvemoser.

Permanent lagring, som f.eks. bioenergi med kulstofopsamling og -lagring, eller kulstofopsamling og -lagring direkte fra atmosfæren.

Kulstoflagring i langtidsholdbare produkter og materialer, som f.eks. træbaseret byggeri.

Takket være EU’s certificeringsramme kan flere virksomheder, landbrugere, skovbrugere og andre interessenter få adgang til disse nye muligheder, da de vil kunne ansøge om en harmoniseret og pålidelig certificering.

I juni 2022 vedtog Kommissionen en pakke af forslag til genopretning af forringede økosystemer som et vigtigt skridt i retning af at undgå sammenbrud i økosystemet og forebygge de værste virkninger af klimaændringer og tab af biodiversitet. Kommissionen er også i færd med at modernisere lovgivningen for at sikre tilgængeligheden af forskellige frø og planteformeringsmateriale af høj kvalitet med henblik på at opfylde målene om bæredygtighed, klimatilpasning og biodiversitet.

VIDEO Deltagere i EU’s grønne uge 2022 taler om loven om naturgenopretning, juni 2022.

Life-programmet er EU’s finansieringsinstrument for miljø- og klimaindsatsen. Det har eksisteret siden 1992 og har samfinansieret mere end 5 500 projekter både i og uden for EU. Efter at have tilsluttet sig programmet i juni 2022 kan Ukraine også få gavn af denne finansiering. Det betyder, at Ukraine kan få støtte til at genoprette sit miljø efter de alvorlige skader forårsaget af Ruslands angrebskrig, fra forurening og ødelæggelse af økosystemer til andre langsigtede virkninger. På kort sigt kan Life-programmet understøtte Ukraines genopbygning i form af behovsanalyser og bidrage til at tackle jord- og vanddekontaminering, herunder gennem naturbaserede løsninger. Ukraine er det andet land uden for EU, der deltager i Life-programmet, næstefter Island.

På vej mod nulforurening

Som led i dens ambition om at frigøre EU fra skadelig forurening senest i 2050 fremsatte Kommissionen i oktober forslag om strengere regler for luftkvalitet, forurenende stoffer i overflade- og grundvand og rensning af byspildevand. I sidste ende vil disse regler forbedre folkesundheden, nedbringe antallet af for tidlige dødsfald og sundhedsudgifterne på lang sigt.

Luftkvalitet

De foreslåede nye regler vil:

• fastsætte foreløbige luftkvalitetstandarder for 2030 for EU, som er nøje tilpasset Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer
• reducere antallet af dødsfald, der følger af niveauer af det væsentligste forurenende stof PM_2.5, der overstiger Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer med mere end 75 % i 10 år
• sikre, at personer, hvis helbred lider skade som følge af luftforurening, får ret til erstatning i tilfælde af overtrædelse af EU’s luftkvalitetsregler samt ret til at blive repræsenteret af en ikkestatslig organisation ved kollektive erstatningssøgsmål
• koste mindre end 0,1 % af bruttonationalproduktet, hvilket er mindst syv gange mindre end fordelene for økonomien og samfundet.

Vandkvalitet

De nye forslag fastsætter:

• nye og skærpede standarder for en række skadelige stoffer, der findes i overfladevand og grundvand
• en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at reducere tilstedeværelsen af disse forurenende stoffer
• mere omkostningseffektiv og mere retfærdig spildevandsrensning i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler
• forebyggende foranstaltninger for industrien (anvendelse af andre eller færre industrikemikalier) og landbruget (f.eks. anvendelse af færre eller mindre skadelige pesticider).

Forslagene imødekommer også de specifikke krav, der blev fremsat på konferencen om Europas fremtid (se kapitel 9), hvor borgerne opfordrede til en drastisk reduktion i brugen af kemiske pesticider og gødningsstoffer og til udvikling af bæredygtigt landbrug.

Hertil kommer, at EU og Middelhavslandene har fremsat et forslag for Den Internationale Søfartsorganisation om at oprette et svovlemissionskontrolområde i Middelhavet. Målet er at forbedre luft- og vandkvaliteten ved at mindske udledningen af svovlrelaterede forurenende stoffer fra skibsfart.

Forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholder foranstaltninger, der skal reducere EU’s fødevaresystems miljøaftryk og bidrage til at afbøde de økonomiske tab, der allerede er opstået som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet. Målet er at nå en reduktion på 50 % i brugen af kemiske og mere farlige pesticider senest i 2030 og indføre mere miljøvenlige metoder til bekæmpelse af skadegørere. Der opstilles forbud mod alle pesticider i grønne byområder, herunder offentlige parker og haver, legepladser, skoler, rekreative områder og sportspladser, offentlige stier og beskyttede områder i overensstemmelse med Natura 2000.

Færre emissioner fra transport og industri

I 2022 lancerede EU derudover industrialliancen om værdikæden for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Den er et nyt initiativ, der har til formål at fremme produktionen og forsyningen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for luftfart og vandvejstransport. Alliancens arbejde vil være vigtigt for at sikre de nødvendige alternative brændstoffer til sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart og søfart. Der blev også gjort yderligere fremskridt med hensyn til at udvikle regler for anvendelsen af alternative brændstoffer i disse sektorer. Hvis disse vedtages i 2023, sættes der dermed en klar kurs for dekarboniseringen af disse sektorer.

Kommissionens forslag om at modernisere direktivet om industrielle emissioner vil i væsentlig grad reducere de skadelige emissioner fra industrianlæg og Europas største husdyrbrug og samtidig skabe langsigtet investeringssikkerhed, tilskynde til innovation og øge Europas energi- og ressourceuafhængighed. Det reviderede direktiv vil omfatte ca. 50 000 store agroindustrielle anlæg i Europa, der vil skulle overholde emissionsbegrænsningerne ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker som fastlagt af industrien, nationale eksperter, EU-eksperter og civilsamfundet. De nye regler omfatter mere effektive tildeling af godkendelser og målrettet innovationsstøtte til frontløbere og industriens investeringer i den cirkulære økonomi. Dette vil styrke forbindelserne mellem forureningsbekæmpelse og dekarbonisering og øge gennemsigtigheden og offentlighedens deltagelse i godkendelsesprocessen.

Kommissionen fremsatte i november også et forslag til nye emissionsnormer. Disse nye Euro 7-normer skal sikre, at biler, varevogne, lastbiler og busser bliver meget renere, navnlig i de byer, hvor luftforureningsproblemerne er størst, og i en meget længere periode end under de nuværende regler. Forslaget omhandler emissioner fra udstødningsrør, bremser og dæk. Det bidrager også til at overholde de nye strengere luftkvalitetsstandarder. Desuden vil det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer blive omdannet til en EU-portal for industrielle emissioner, hvor borgerne kan finde oplysninger om forurenende aktiviteter i deres umiddelbare omgivelser.

Hvad er nyt i Euro 7-forordningen?

For alle biler, varevogne, lastbiler og busser:

grænser for emissioner fra bremser

regler om forurening med mikroplast fra dæk

køretøjerne skal overholde emissionsreglerne i en længere periode

mere effektive emissionsprøvninger

digital overvågning af overholdelsen

bedre prøvninger af markedsovervågningen.

For køretøjer med interne forbrændingsmotor:

brændstof- og teknologineutrale emissionsgrænser

regulering af yderligere forurenende stoffer

prøvninger på vej af en bredere vifte af kørselsforhold.

For elektriske køretøjer og pluginhybridkøretøjer:

krav til batteriers holdbarhed.

Fremme af økologisk landbrug og kvalitetsfødevarer

Bæredygtigt landbrug og anvendelsen af færre pesticider er afgørende for at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt. I 2021 forelagde medlemsstaterne deres planer om at reformere den fælles landbrugspolitik efter Kommissionens henstillinger. I august 2022 godkendte Kommissionen formelt disse strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som skitserer hver medlemsstats påtænkte anvendelse af direkte betalinger og økonomiske tiltag til støtte for udviklingen af landdistrikterne. Den nye lovgivning, som skal træde i kraft i 2023, vil bane vejen for en mere retfærdig, grønnere og mere effektiv landbrugspolitik. Den skal sikre en bæredygtig fremtid for de europæiske landbrugere, yde mere målrettet støtte til mindre bedrifter og give EU’s medlemsstater større fleksibilitet til at tilpasse foranstaltningerne til de lokale forhold.

I marts vedtog Kommissionen et forslag om at styrke ordningen for beskyttelse af geografiske betegnelser, herunder for visse vine, landbrugsprodukter og spiritus. Ordningen for geografiske betegnelser beskytter navnene på specifikke produkter for at fremme de unikke kvaliteter og karakteristika eller det omdømme, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, samt den traditionelle ekspertise, der er forbundet med deres produktion.

Den første overrækkelse af EU-priserne for økologi fandt sted i Bruxelles, Belgien, på EU-dagen for økologi i september 2022. De otte vindere — fra Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Østrig og Sverige — er alle et billede på væksten og innovationen i den europæiske økologiske sektor og dens bidrag til at mindske landbrugets indvirkning på klimaet og miljøet.

Bæredygtig livsstil

Byer og borgere spiller en central rolle i at gøre Europa grønt og bæredygtigt. EU sigter mod at støtte projekter, der drives af mennesker, og lokale myndigheder i forbindelse med udformningen af denne nye verden gennem finansiel støtte og miljøinitiativer.

I 2022 underskrev 100 borgmestre i forskellige dele af EU aftalen om grønne byer og forpligtede deres byer til at tage fat på fem områder af miljøforvaltningen: luft, vand, natur og biodiversitet, cirkulær økonomi og affald samt støj. Dette EU-initiativ har til formål at gøre byerne renere, grønnere og sundere.

Initiativet det nye europæiske Bauhaus, der blev bebudet i 2020, samler borgere, eksperter, virksomheder og institutioner for at gentænke bæredygtig livsstil både i og uden for Europa. Ud over at skabe en platform for eksperimenter og forbindelser støtter initiativet positive forandringer ved også at give smukke, bæredygtige og inklusive projekter adgang til EU-finansiering.

Det europæiske initiativ for byområder, der blev oprettet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, skal støtte byinnovation og byernes kapacitet og viden med henblik på at opbygge en bæredygtig fremtid. Den første indkaldelse af forslag, der blev offentliggjort i oktober, stillede 50 mio. EUR til rådighed i EU-støtte til innovative projekter i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus. Byerne blev opfordret til at fremlægge idéer til projekter inden for den cirkulære økonomi og kulstofneutralitet, bevarelse af kulturarven, tilpasning af bygninger til økonomisk overkommelige boligløsninger og fornyelse af byområder i overensstemmelse med det nye europæiske Bauhaus’ værdier om bæredygtighed, inklusion og æstetik.

Vinderne af nyt europæisk Bauhaus-priserne i 2022 blev annonceret på den første festival for det nye europæiske Bauhaus, der blev afholdt i juni, hvor folk fra hele EU samledes for at fejre og dele grundlæggende og kreative tilgange til den grønne omstilling. Der blev uddelt priser til projekter fra 15 forskellige medlemsstater.

For at fremhæve innovationsånden hos unge mennesker uddeler det nye europæiske Bauhaus sin »Rising Star«-pris til projekter, der er udviklet af mennesker under 30 år. Som supplement til det europæiske ungdomsår 2022 blev der sat fokus på det nye europæiske Bauhaus i DiscoverEU, som er et årligt initiativ, der hjælper 18-årige med at rejse gratis rundt i Europa. I den forbindelse blev der udviklet en ny europæisk Bauhaus-rute, som deltagerne kan følge.

VIDEO Publikumsprisen gik til projektet Gardens of the Future (fremtidens haver) fra Cypern, hvor et forladt område i den opdelte hovedstad Nicosia omdannes til en fælles have.

Samtidig med bebudelsen af koalitionen for klimauddannelse har EU fremsat en indkaldelse af interessetilkendegivelser til omdannelse af uddannelsessteder for at skabe et netværk, der skal omdanne læringsrum i hele samfundet.

Som reaktion på den væbnede konflikt i Ukraine er det nye europæiske Bauhaus’ eksperter i færd med at analysere behovet for nødboliger og udforme bæredygtige boliger som forberedelse til genopbygning efter krigen (se kapitel 1).

VIDEO Projektet »FOLK concept« fra Polen har til formål at genoplive den traditionelle landlige byggestil og bevare den polske kulturarvs skatte.

Bæredygtig og intelligent mobilitet

Kommissionen har officielt lanceret alliancen for nulemissionsluftfart, som er et frivilligt europæisk initiativ mellem private og offentlige interessenter med henblik på at udvikle brintdrevne og elektriske luftfartøjer til kommerciel brug. Med et anslået antal nulemissionsluftfartøjer på 26 000 vil alliancen senest i 2050 opfylde forpligtelsen til at tilpasse sektoren til EU’s klimaambitioner.

EU’s forordning om den generelle sikkerhed af motorkøretøjer trådte i kraft i 2022 med det formål at øge sikkerheden i biler og andre køretøjer og samtidig fastlægge en ramme for automatiserede køretøjer. Som den første af sin slags i verden skal denne ramme beskytte forbrugerne, sætte skub i innovationen og forbedre den europæiske bilindustris konkurrenceevne.

Inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten 2021-2027, som er EU’s finansieringsinstrument til støtte for den grønne pagt, investerer Kommissionen i en lang række transportinfrastrukturprojekter i hele EU. Disse har til formål at forbedre infrastrukturen på tværs af grænserne og fremme nye teknologier. Som eksempler kan nævnes tunnelen mellem Lyon og Torino, den faste forbindelse over Femern Bælt og Rail Baltica-projektet.

For at gøre Europas transportinfrastruktur klar til både civil og forsvarsmæssig brug har Kommissionen vedtaget en handlingsplan for militær mobilitet og fremrykket tilskudsprocessen for projekter, der støtter militær mobilitet. Andre projekter vil bidrage til etableringen af infrastruktur til de forventede stigninger i energieffektiv mobilitet og nulemissionsmobilitet.

Connecting Europe-faciliteten stiller tilskud på i alt 25,8 mia. EUR til rådighed til medfinansiering af projekter inden for det transeuropæiske transportnet i EU’s medlemsstater.

Efter det europæiske år for jernbanetransport 2021 begyndte EU at gennemføre sin nye handlingsplan til fremme af passagertransport over lange afstande og på tværs af landegrænser. Kommissionen har opfordret jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og nationale myndigheder til at foreslå grænseoverskridende pilotprojekter til tjenester, der skal tackle de resterende hindringer for jernbanetransport på tværs af grænserne. Omstillingen til bæredygtig transport, som er en del af den omfattende grønne pagt, vil sikre, at EU’s samfund og økonomi kan trives i et sundt og sikkert miljø langt efter 2050.

Der skal sættes skub i den internationale passagertogdrift. I 2018 udgjorde passagertrafikken 7 procent af den internationale trafik i EU, mens godstrafikken tegnede sig for 52 procent. I 2019 var der 2 804 konventionelle passagerfjerntog per uge, hvilket er en stigning i forhold til 2 545 i 2001, og antallet af internationale højhastighedstog blev næsten fordoblet fra 637 per uge i 2001 til 1 244 per uge i 2019. Der var et væsentligt fald i den internationale nattogsdrift fra 1 257 per uge i 2001 til 445 per uge i 2019. I alt var der en stigning på 95 procent i den internationale højhastighedstogdrift, et fald på 65 procent i den internationale nattogdrift og en stigning på 1 procent i den samlede internationale togdrift.

Indledning

EUs mål om klimaneutralitet er tæt forbundet med EU’s vision om at føre Europa ind i den digitale tidsalder. 10-årsplanen, der også er kendt som Europas digitale årti, omfatter mål for digitalisering af offentlige tjenester og virksomheder, etablering af digital infrastruktur, som f.eks. 5G og supercomputere, og sikring af, at EU-borgerne har de nødvendige færdigheder til at navigere selvsikkert i det digitale miljø. Politikprogrammet for det digitale årti 2030, som EU vedtog i 2022, skal sikre, at medlemsstaterne når disse mål.

EU’s digitale årti vil være en tid med banebrydende omstillinger til en sikrere og mere bæredygtig verden. Med henblik herpå traf EU i 2022 foranstaltninger til at ajourføre cybersikkerhedsreglerne, anerkende digitale rettigheder og øge ansvarligheden hos udbydere af digitale tjenester, samtidig med at EU indførte den nødvendige digitale infrastruktur og støttede udviklingen af digitale færdigheder. Kommissionen fremlagde også forslag til nye regler for mere retfærdig adgang til data og gjorde fremskridt med at regulere digitaliseringen af forskellige sektorer.

Digitalisering for borgerne

En menneskecentreret tilgang til digitalisering er udgangspunktet for EU’s digitale årti. Det betyder, at fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal overholdes online såvel som offline. I 2022 vedtog EU erklæringen om digitale rettigheder og principper for det digitale årti, som fastsætter klare referencepunkter for at sikre, at borgerne både nyder beskyttelse og handlekraft, når de interagerer med nye teknologier.

Det første princip er mennesket i centrum. Digitale teknologier bør beskytte menneskers rettigheder, støtte demokratiet og sikre, at alle digitale aktører handler ansvarligt og sikkert. EU fremmer disse værdier i hele verden. Det andet princip er solidaritet og inklusion. Teknologi bør samle folk, ikke skille dem ad. Alle bør have adgang til internettet, digitale færdigheder, digitale offentlige tjenester og rimelige arbejdsvilkår. Det tredje princip er valgfrihed. Mennesker bør kunne drage fordel af et retfærdigt onlinemiljø, være beskyttet mod ulovligt og skadeligt indhold og stå stærkt, når de interagerer med nye og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens. Det fjerde princip er deltagelse. Borgerne bør kunne deltage i den demokratiske proces på alle niveauer og have kontrol over deres egne data. Femte princip er sikkerhed og tryghed. Det digitale miljø bør være sikkert og trygt. Alle brugere, også børn og ældre, bør stå stærkere og beskyttes. Det sjette princip er bæredygtighed. Digitalt udstyr bør fremme bæredygtighed og den grønne omstilling. Folk har brug for at vide, hvordan deres apparater påvirker miljøet, og hvor meget energi de bruger.

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed

I takt med at europæerne bruger mere tid online, og samfundet bliver stadig mere netforbundet, bliver cybertrusler stadig mere almindelige og potentielt farligere. Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør også en unik trussel mod Europas cyberforsvar.

I 2022 ajourførte EU lovgivningen om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i alle medlemsstater. De nye regler, der er kendt som NIS 2-direktivet og blev offentliggjort i december 2022, erstattede det tidligere direktiv om net- og informationssikkerhed (NIS-direktivet) den 16. januar 2023. For at øge det overordnede cybersikkerhedsniveau i Europa udvider de nye regler listen over kritiske enheder og sektorer, der skal træffe risikostyringsforanstaltninger.

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

Spildevands- og affaldshåndtering

Fremstilling af visse kritiske produkter (som f.eks. lægemidler, medicinsk udstyr og kemikalier)

Fødevarer

Digitale tjenester (såsom platforme for sociale netværkstjenester og datacentertjenester)

Rummet

Post- og kurérvirksomhed

Offentlig forvaltning

© Adobe Stock

Kritisk infrastruktur såsom undersøiske kabler og rørledninger til transport og kommunikation er ofte tæt forbundet med mange forskellige digitale tjenester og skal derfor beskyttes. Sabotagen mod Nord Stream-gasrørledningerne og andre hændelser har gjort det klart, at EU’s kritiske infrastrukturs integritet er truet. Den nyligt vedtagne lovgivning vil snart udstyre EU med en ajourført og omfattende retlig ramme til at styrke den kritiske infrastrukturs fysiske modstandsdygtighed og cyberrobusthed.

I lyset af det hurtigt skiftende trusselsbillede fremsatte Europa-Kommissionen forslag til at styrke kapaciteten til at sikre tidlig varsling og reaktion på forstyrrelser af kritisk infrastruktur gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen. I forslaget opfordres der også til et styrket samarbejde med vigtige partnere og nabolande om kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.

For de digitale produkter, som vi bruger i vores dagligdag, fremlagde Kommissionen i september 2022 et forslag til en ny forordning om cyberrobusthed. Mange produkter, som f.eks. babyalarmer, intelligente enheder eller stemmestyrede højttalere, har i dag et lavt cybersikkerhedsniveau, hvilket betyder, at sårbarheder er udbredte og der er inkonsekvente sikkerhedsopdateringer. Derudover er det ofte vanskeligt for brugerne af disse produkter at finde ud af, om specifikke produkter er sikret mod cybertrusler. Det nye forslag skal sikre, at producenterne forbedrer deres produkters sikkerhed og gennemsigtigheden af sikkerhedsindstillingerne.

Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder

Onlineplatforme er et andet centralt element i vore dages digitale verden. De giver folk mulighed for at kommunikere, få information og handle online. Men samtidig kan de også udgøre en risiko i forbindelse med ulovligt eller skadeligt indhold og urimelig markedspraksis. Derfor har EU vedtaget forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, som begge trådte i kraft i november 2022.

Forordningen om digitale tjenester vil sætte en hidtil uset standard for onlineplatformes og søgemaskiners ansvarlighed med hensyn til ulovligt og skadeligt indhold. Når den først finder anvendelse for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i efteråret 2023 og derefter for alle andre platforme i februar 2024, vil den sikre bedre beskyttelse af internetbrugere og deres grundlæggende rettigheder online. Udbyderne vil drage fordel af et sæt fælles regler for det indre marked, og mindre platforme vil lettere kunne opskalere.

I forlængelse heraf vil reglerne i forordningen om digitale markeder, som finder anvendelse fra den 2. maj 2023, begrænse urimelig praksis hos store onlineplatforme, også kendt som gatekeepere. Gatekeeperne er alle udpeget senest den 6. september 2023, og de skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i forordningen, senest den 6. marts 2024. Forordningen omfatter en liste over påbud og forbud, som gatekeepere skal efterleve. Det vil f.eks. ikke længere være muligt for gatekeepere at rangordne deres egne produkter højere end tilsvarende tredjepartsprodukter, der tilbydes på gatekeeperens platform.

Regulering af platforme for korttidsudlejning

For at beskytte turister foreslog Kommissionen også at gøre data om reservationer af korttidsleje og -indkvartering mere gennemsigtige, navnlig når det drejer sig om at anmode om oplysninger om reelt ejerskab, adresseoplysninger og virksomhedsregistreringsnumre. Dette skal gøre det muligt for byens myndigheder at arbejde sammen med reservationsplatforme om at fjerne uautoriserede opslag og beskytte forbrugerne mod at bestille ulovlig indkvartering.

Endnu et årti med roaming

Takket være den nye og forbedrede roamingforordning, der trådte i kraft i juli 2022, kan borgerne »roame til hjemmetakst« i mindst 10 år mere og få bedre mobilhastigheder, når de rejser i udlandet. De kan også få oplysninger om tjenester, der er forbundet med ekstra omkostninger, er bedre beskyttet mod uventede gebyrer, når telefoner automatisk tilsluttes satellitnet, og modtager oplysninger om alternative måder at få fat i beredskabstjenester i udlandet i EU på.

Universaloplader

Takket være de nye regler vil EU’s forbrugere snart kunne anvende den samme oplader til alle deres elektroniske enheder og fravælge at købe ekstra opladere med en ny enhed. Ved udgangen af 2024 vil alle mobiltelefoner, tablets og kameraer, der sælges i EU, skulle være udstyret med et USB-C-stik til opladning. Fra foråret 2026 vil forpligtelsen også gælde bærbare computere. Dette vil sætte forbrugerne i stand til at reducere mængden af elektronisk affald.

De former for elektronisk udstyr, der er omfattet af universalopladerdirektivet, er mobiltelefoner, mus, tastaturer, bærbare computere, e bogslæsere, mobile navigationssystemer, bærbare højttalere, hovedtelefoner og høretelefoner, håndholdte videospilkonsoller, digitalkameraer og tablets.

Fotos: © Adobe Stock

Digital indsats rettet mod industrien

Konnektivitet

Øget konnektivitet fremmer livskvaliteten og økonomien, og konnektivitet har stadig større betydning for at leve bæredygtigt. Der er dog stadig en digital kløft mellem byområder, landdistrikter og fjerntliggende områder.

EU’s medlemsstater har forpligtet sig til at investere ca. 130 mia. EUR fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i foranstaltninger, der bidrager til den digitale omstilling, herunder i konnektivitetsforanstaltninger. Tallet svarer til 26 % af det samlede beløb, som medlemsstaterne havde anmodet om i forbindelse med faciliteten ved udgangen af 2022 og ligger et godt stykke over minimumskravet på 20 % til digitale udgifter (se kapitel 6 for yderligere oplysninger om genopretnings- og resiliensplanerne).

De 27 nationale genopretnings- og resiliensplaner omfatter konnektivitetsforanstaltninger til en værdi på i alt ca. 16,5 mia. EUR. Målet er at rulle digital netinfrastruktur ud i løbet af de næste fire år, herunder i landdistrikter og fjerntliggende regioner, med henblik på at sætte dem i stand til at blomstre og at fremme innovation og bæredygtighed. EU vil også foretage investeringer i konnektivitet ved hjælp af den nye Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, InvestEU og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

I 2022 iværksatte Kommissionen også de første indkaldelser af forslag i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten for at forbedre EU’s konnektivitetsinfrastruktur. Kommissionen vil medfinansiere initiativer, der skal udstyre Europas vigtigste transportruter og lokalsamfund med 5G-konnektivitet, med henblik på at udrulle eller opgradere vigtige net, der understøtter avancerede teknologier og skaber grundlaget for at etablere operationelle digitale platforme for transport- og energiinfrastruktur i hele EU.

Programmet for et digitalt Europa

Med et budget på 7,5 mia. EUR fra 2021 til 2027 år er programmet for et digitalt Europa det første EU-finansieringsprogram, der fokuserer på at udbrede digital teknologi til offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere.

I 2022 blev der iværksat adskillige indkaldelser af forslag. De omfattede finansieringsmuligheder for projekter vedrørende dataområder, blockchaininfrastruktur, kurser i digitale færdigheder for viderekomne, kunstig intelligens (AI) og aktiviteter til forbedring af cybersikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Der blev iværksat flere indkaldelser af forslag i forbindelse med nationale centre for højtydende databehandling, udrulning af avancerede nationale systemer og net til kvantekommunikationsinfrastruktur og europæiske digitale innovationsknudepunkter.

Forordningen om europæiske mikrochips: styrkelse af Europas konkurrenceevne

Mikrochips og halvledere er byggestenene i alle elektroniske produkter lige fra intelligente enheder til rum- og forsvarssystemer. De spiller en central rolle i vore dages økonomier og i vores dagligdag. Den seneste tids globale mangel på mikrochips har påvirket forsyningskæderne, forårsaget mangel på produkter lige fra biler til medicinsk udstyr og i visse tilfælde endda tvunget fabrikker til at lukke.

For at forhindre den slags påvirkninger i fremtiden har EU fremsat forslag til forordningen om europæiske mikrochips, som skal bidrage til at opbygge EU’s økosystem for halvledere ved at opfylde adskillige strategiske mål. Et af målene er at styrke EU’s førerposition inden for forskning og teknologi, hvilket skal forstærke EU’s evne til at innovere inden for design, fremstilling og emballering af avancerede mikrochips. Samtidig har mikrochipforordningen også til formål at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for avanceret fremstilling, således at EU fortsat er et attraktivt sted for verdens største talenter på dette vigtige område.

Fremskridt med den europæiske datastrategi

Data — navnlig industridata — bidrager til at sætte skub i den digitale økonomi, men disse datas fulde potentiale er stadig stort set uudnyttet. Dataforordningen, som der blev fremsat forslag om i 2022, omfatter nye regler for, hvem der kan gøre brug af og få adgang til de data, der genereres i alle økonomiske sektorer i EU.

Den europæiske datastrategi fra 2020 har til formål at gøre EU førende i et datadrevet samfund. Datastyringsforordningen fra 2020 gør det nemmere at dele data på tværs af sektorer og medlemsstater. Dataforordningen fra 2022 præciserer, hvem der må skabe værdi på grundlag af data. Der er ti fælles europæiske dataområder lige fra industri til mobilitet og fra den europæiske grønne pagt til energi og sundhed. Forbrugere og virksomheder genererer data, når de benytter produkter og tjenester. Med dataforordningen vil de nyde godt af lavere priser på eftersalgsservice og reparation af deres forbundne enheder. Hvis en fabriksrobot bryder sammen i dag, er det kun producenten, der har adgang til dataene. Det betyder, at firmaet ikke har andre muligheder end at kontakte producenten for at få den repareret. Fremover vil brugeren kunne anmode om, at en reparatør, som måske er billigere, også får adgang til dataene. Forbrugere og virksomheder vil også drage fordel af nye muligheder for at benytte tjenester, som er afhængige af at kunne tilgå dataene. En landbruger, som har udstyr fra forskellige producenter som for eksempel en traktor og et automatisk vandingssystem kan i dag ikke outsource dataanalyser af sit udstyr. Dataene findes kun hos den enkelte producent. Fremover vil landbrugeren kunne få skræddersyet rådgivning fra en virksomhed, der indsamler dataene fra det forskellige udstyr. Forbrugere og virksomheder vil også få bedre adgang til data, der indsamles eller genereres af det enkelte udstyr. I dag er det sådan, at hvis en caféejer ønsker at servere bedre kaffe, og producenten af kaffemaskinen ønsker at forbedre sit produkt, er det kun producenten, der kan tilgå de data, som maskinen genererer, for at designe næste generation af kaffemaskiner. Caféejeren derimod har ingen adgang til dem. Dataforordningen fastsætter, at fremover skal begge parter have adgang til alle de data, der indsamles af maskinen.

Derudover vil »GreenData4All«-initiativet bidrage til at sikre Europas grønne og digitale omstilling ved at ajourføre EU’s regler om geospatiale miljødata og offentlig adgang til miljøoplysninger. Målet er at gøre data lettere tilgængelige med henblik på innovation og evidensbaserede beslutninger.

Digitalisering af sundhedsplejen i EU

Sundhedsdata giver tjenesteydere og forskere inden for sundhedssektoren værdifuld indsigt. Covid-19-pandemien fremskyndede udviklingen og udbredelsen af digitale sundhedsprodukter og -tjenester, og telesundhed blev almindeligt brugt. Desuden har pandemien vist, at ajourførte, pålidelige FAIR-sundhedsdata (sundhedsdata, der er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige) er afgørende for at yde effektiv pleje i krisetider og for at udvikle effektiv behandling.

Det europæiske sundhedsdataområde, der blev foreslået i maj 2022, er det første fælles dataområde på et specifikt felt, der udspringer af EU’s datastrategi, og det er en integreret del af opbygningen af en europæisk sundhedsunion. Det sætter den enkeltes interesser og rettigheder i centrum.

Målet er at sikre, at enkeltpersoner i EU har øget kontrol over deres elektroniske sundhedsdata og er i stand til at dele deres elektroniske patientjournaler med en læge efter eget valg, selv i en anden medlemsstat. Det skal også sikre en retlig ramme bestående af pålidelige styringsmekanismer i EU og medlemsstaterne og et sikkert databehandlingsmiljø. Dette vil gøre det muligt for forskere, innovatorer, politiske beslutningstagere og lovgivere på både EU-niveau og nationalt niveau at få adgang til relevante elektroniske sundhedsdata for at fremme bedre diagnosticering, behandling og trivsel for fysiske personer og føre til bedre og velinformerede politikker. Det har også til formål at bidrage til et reelt indre marked for digitale sundhedsprodukter og -tjenester ved at harmonisere reglerne og dermed øge sundhedssystemernes effektivitet.

Rummet

I 2022 blev der foretaget cirka 500 000 målinger om dagen, 176 organisationer fra 22 medlemsstater blev registreret, der var 13 608 forbiflyvninger på kort afstand, 7 episoder med fragmenteringsanalyser, 77 episoder med genindtrængningsanalyser, 756 episoder med kollisionsundgåelse af stor interesse og 310 overvågede satellitter.

Et sådant system kræver også robust overvågning og sporing i rummet for at beskytte den rumbaserede infrastruktur. EU’s system til overvågning og sporing i rummet har været aktivt siden 2016 og overvåger nu 310 EU-satellitter, så de undgår kollisioner i rummet. For at håndtere den eksponentielle stigning i antallet af satellitter og mængden af affald i kredsløb vedtog EU i 2022 en fælles meddelelse om en EU-tilgang til sikker rumtrafikstyring.

Rummet spiller også en vigtig rolle på forsvarsområdet. I overensstemmelse med handlingsplanen for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne tjener EU’s køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar til at underrette borgere og interessenter om de seneste initiativer vedrørende teknologi og dens betydning for sikkerhed og forsvar. I planen fastsættes et mål om at mindske EU’s strategiske afhængighed i forbindelse med kritiske teknologier og værdikæder for sikkerhed og forsvar.

Dronestrategi 2.0

Som det blev bebudet i november i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, har EU nu lanceret sin dronestrategi 2.0. Strategien omfatter 19 foranstaltninger, der skal føre til et sikkert og bæredygtigt økosystem for droner senest i 2030. De omfatter fælles regler for luftdygtighed, uddannelseskrav til piloter, støtte til forskning og innovation samt fastlæggelse af kriterier for et frivilligt cybersikkerhedsgodkendt dronemærke. Målet er også at udvide brugen af droner til transport af passagerer og gods, overvågning af kritisk infrastruktur, overvågning af olieudslip og sikkerhed og forsvar og samtidig styrke befolkningens accept ved at tage hånd om bekymringer vedrørende støj, sikkerhed og privatlivets fred.

Digital uddannelse

Digital uddannelse og digitale færdigheder

Borgerne skal de have de nødvendige færdigheder for at kunne drage fordel af omstillingen til den digitale verden og trives i den. Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund for 2022 viste, at kun 54 % af de europæiske borgere mellem 16 og 74 år har grundlæggende digitale færdigheder, mens målet for det digitale årti er, at 80 % skal have det senest i 2030. Dette viser, at der er et akut behov for en større indsats for at opbygge europæernes digitale færdigheder. Platformen for digitale færdigheder og job, der blev lanceret i 2022, har til formål at afhjælpe denne mangel.

EU har også arbejdet sammen med medlemsstaterne om at kortlægge de udfordringer, der er forbundet med at levere IT-uddannelse og -færdigheder af høj kvalitet til alle. Resultatet af disse drøftelser vil indgå i handlingsplanen for digital uddannelse. I 2022 fortsatte EU med at udstikke retningslinjer for lærere og undervisere om desinformation og etisk anvendelse af kunstig intelligens og data i undervisningen, som begge er vigtige elementer inden for digitale færdigheder. Efter udviklingen af det europæiske digitale uddannelsescentrum blev der i juni 2022 dannet et fællesskab, hvor undervisere kan udveksle bedste praksis.

EU har undervist 10 000 piger på tværs af Europa i digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder gennem Girls Go Circular-initiativet.

I marts 2022 var EU vært for det første interessentforum for digital uddannelse.

Den 10. udgave af EU’s programmeringsuge blev afholdt fra den 8. til den 23. oktober 2022 med 75 070 aktiviteter i 77 lande.

Fotos: © Adobe Stock

Supercomputere og kunstig intelligens

Supercomputere

Et europæisk supercomputerøkosystem i verdensklasse er afgørende for at fremme videnskabelig topkvalitet og industriens styrke. Et netværk af supercomputere vil også sikre EU’s teknologiske suverænitet, hvilket betyder, at dets vigtige digitale teknologier ikke vil være ejet af andre parter.

Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU) er en juridisk enhed, der giver de deltagende lande mulighed for at samle deres ressourcer for at bygge supercomputere, og i juni 2022 blev supercomputeren LUMI indviet i Kajaani (Finland). Den blev i november 2022 efterfulgt af indvielsen af supercomputeren Leonardo i Bologna (Italien). LUMI og Leonardo er de to hurtigste supercomputere i Europa og indtager henholdsvis tredje- og fjerdepladsen på verdensplan.

Deres computerkraft supplerer fællesforetagendet EuroHPC’s eksisterende supercomputere: Discoverer i Bulgarien, Karolina i Tjekkiet, MeluXina i Luxembourg og Vega i Slovenien. Yderligere to EuroHPC-supercomputere er ved at blive bygget: MareNostrum5 i Barcelona (Spanien), og Deucalion i Portugal.

I 2022 blev det offentliggjort, at Europas første supercomputer i exaskala, Jupiter, skal hostes i forskningscentret Jülich Supercomputing Centre i Tyskland. Exaskala-kapacitet udgør en vigtig teknologisk milepæl for EU og fremmer i høj grad europæisk videnskabelig topkvalitet. Dette vil gavne komplementære teknologier såsom kvantedatabehandling, digitale tvillinger og big data.

I oktober 2022 blev seks lande i EU udvalgt til at hoste og drive de første kvantecomputere: Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Polen. Kvantecomputere er i stand til at foretage beregninger, der er for komplicerede for almindelige computere.

Kunstig intelligens (AI)

Kunstig intelligens er en af de vigtigste fremspirende teknologier: AI er allerede kernen i mange af dagligdagens værktøjer, som f.eks. algoritmer på sociale medier, og vil ligge til grund for nye teknologier såsom selvkørende køretøjer.

I 2022 fortsatte Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union forhandlingerne om den foreslåede forordning om kunstig intelligens, som har til formål at indføre en fælles lovgivningsmæssig ramme for AI. Kommissionen og den spanske regering har præsenteret et pilotprojekt vedrørende den første reguleringsmæssige sandkasse for kunstig intelligens, der skal gøre det muligt for virksomheder at undersøge virkningerne af rammens regler for visse AI-projekter i et kontrolleret miljø. Dette skal bidrage til at sikre gennemførelsen af lovgivningen inden for to år. Prøveforløbet blev indledt i oktober 2022, og resultaterne vil blive offentliggjort i andet halvår af 2023.

Digital finans

Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed

2022 var en vigtig milepæl med hensyn til pakken om digital finans: Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed blev offentliggjort den 14. december 2022 og trådte i kraft den 16. januar 2023. Finanssektoren bliver mere og mere afhængig af software og digitalisering, og risiciene i forbindelse informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er derfor stigende. Den nye lovgivning skal sikre, at finansvirksomheder kan modstå IKT-relaterede trusler. Banker, børser, clearingcentraler og andre finansvirksomheder vil skulle overholde strenge standarder for at forebygge og begrænse virkningerne af IKT-relaterede hændelser. Der indføres også en tilsynsramme for tjenesteudbydere, der leverer kritiske tjenester såsom cloudcomputing, til finansielle institutioner.

Elementerne i en strategi for digital finans for Europa omfatter: et digitalt marked for finansielle tjenesteydelser, et innovationsbefordrende regelsæt, håndtering af risiciene ved den digitale omstilling og et europæisk område for finansielle data, der skal fremme datadreven innovation.

Forordning om kryptoaktiver

EU er blandt de første store jurisdiktioner i verden til at udforme en omfattende regelramme om kryptoaktiver, nemlig den foreslåede forordning om markeder for kryptoaktiver. De nye regler vil skabe en klar retlig ramme for kryptoaktiver, der ikke allerede er reguleret af anden EU-lovgivning på det finansielle område, og dermed beskytte forbrugerne, markedsintegriteten og den finansielle stabilitet.

For »stablecoins« (dvs. kryptovalutaer, der er mindre volatile end klassiske kryptovalutaer) fastsættes strenge krav til etablering, godkendelse og forvaltning af reserver. Dette omfatter EU-tilsyn med systemisk vigtige »stablecoins«. Udbydere af kryptoaktivtjenester vil også skulle godkendes på EU-plan og vil derfor kunne levere deres tjenester i hele EU.

Derudover er Europa-Parlamentet og Rådet nået til enighed om forslaget om at ændre forordningen om pengeoverførsler. Der indføres dermed en forpligtelse for alle udbydere af kryptotjenester, der er involveret i kryptooverførsler, til at indsamle data om afsenderne og modtagerne af de overførsler af kryptoaktiver, som de står for, og stille disse data til rådighed for de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De nye regler vil i væsentlig grad forbedre overvågningen og sporbarheden af overførsler af kryptoaktiver og sikre overholdelse af de relevante foranstaltninger, der kræves i henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe.

Indledning

I 2022 fortsatte EU’s genopretningsplan NextGenerationEU med at levere resultater i praksis og finansiere vigtige foranstaltninger til at styrke økonomiens og samfundets modstandsdygtighed og fremskynde den grønne og den digitale omstilling.

Efter en kraftig udvikling i årets første halvdel begyndte EU’s vækst at aftage, og inflationen begyndte at stige som en af konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. På trods af udfordringerne var resultaterne på arbejdsmarkedet stadig overbevisende.

Med usikre økonomiske udsigter som følge af de risici, der knytter sig til den fremtidige gasforsyning, har EU fremskyndet sin omstilling til ren energi for at bringe sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer til ophør. Samtidig fortsatte EU sit arbejde med at styrke det indre markeds modstandsdygtighed og støtte industrien og virksomhederne på vejen mod klimaneutralitet.

Europas økonomiske vækst

Tendenser

EU’s økonomi gik ind i en udfordrende fase i anden halvdel af 2022. De chok, der blev udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, ramte EU’s økonomi både direkte og indirekte og førte den ind på en kurs med lavere vækst og højere inflation. Den hurtige stigning i energi- og fødevarepriserne udhulede husholdningernes købekraft i hele EU.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine havde alvorlige konsekvenser for visse dele af EU’s økonomi, men arbejdsmarkedet klarede sig fortsat godt med arbejdsfordelingsordninger, som blev støttet af SURE-initiativet (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation). Arbejdsløsheden nåede et rekordlavt niveau på 6,2 % i 2022.

Overordnet set forventes EU’s økonomi fortsat at vokse, men i et betydeligt langsommere tempo end tidligere forventet. Prognoserne for den økonomiske aktivitet og inflationen er fortsat stærkt afhængige af, hvordan krigen udvikler sig, og af dens konsekvenser for gasforsyningen i Europa.

I den forbindelse er den hurtige gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten til en værdi af 723,8 mia. EUR, som er kernen i NextGenerationEU-genopretningsplanen, fortsat en prioritet, da den giver lige præcis det, som Europa har brug for i dag.

Et nyt kapitel for nationale genopretnings- og resiliensplaner

Som det centrale instrument i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten udformet til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien. Den har til formål at gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i den grønne og den digitale omstilling.

Dette sker via støtte til gennemførelsen af vigtige investeringer og reformforanstaltninger, som er beskrevet i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Der er tale om en lang række foranstaltninger fra reduktion af den offentlige transports CO₂-fodaftryk i Portugal over modernisering af sundhedsydelser i Slovakiet til digitalisering af offentlige tjenester i Estland. Europa-Kommissionen anslår, at den samlede stimulerende virkning fra NextGenerationEU kan styrke EU’s økonomiske vækst med op til 1,5 % frem mod 2027 og bidrage til at skabe op mod 1,5 millioner nye job.

Den samlede pakke next generation EU beløber sig til 806,9 milliarder euro. Faciliteten for genopretning og resiliens består af et samlet beløb på 723,8 milliarder euro, hvoraf 338 milliarder euro ydes i form af tilskud og 385,8 milliarder euro ydes i form af lån. Den vil sætte skub i EU gennem finansiering af rene teknologier og vedvarende energi, renovering af bygninger med henblik på at forbedre deres energieffektivitet, opladning og optankning med henblik på at fremme bæredygtig transport og opladningsstationer, udrulning af hurtige bredbåndstjenester, modernisering gennem en digitalisering af den offentlige forvaltning, opskalering af dataskyen og bæredygtige processorer samt omskoling og opkvalificering gennem finansiering af uddannelse, der fremmer digitale færdigheder. Bidraget fra next generation EU til andre programmer beløber sig til 83,1 milliard euro og består af 50,6 milliarder euro til react EU, 10,9 milliarder euro til fonden for retfærdig omstilling, 8,1 milliard euro til udvikling af landdistrikterne, 6,1 milliarder euro til invest EU, 5,4 milliarder euro til horisont Europa og 2 milliarder euro til resc EU.

En rapport, der blev offentliggjort i juli, bekræfter, at der er gjort store fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at medlemsstaternes ambitiøse reform- og investeringsdagsorden er på rette spor. I december var alle 27 genopretnings- og resiliensplaner blevet godkendt, og medlemsstaterne havde indgået forpligtelser for mere end 200 mia. EUR til klimaudgifter og 130 mia. EUR til digitale udgifter. Dette svarer til mere end henholdsvis 40 % og 26 % af de samlede beløb, som medlemsstaterne havde anmodet om under genopretnings- og resiliensfaciliteten ved udgangen af 2022, hvilket er et godt stykke over de mål på 37 % og 20 %, der er fastsat i forordningen.

Faciliteten er også kernen i REPowerEU-planen, EU’s reaktion på de socioøkonomiske problemer og forstyrrelserne på det globale energimarked som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Den støtter en koordineret planlægning og finansiering af relevant infrastruktur, energiprojekter og reformer, som skal give EU en mere pålidelig, økonomisk overkommelig og bæredygtig energiforsyning gennem et forbedret energimiks og et skift væk fra russiske fossile brændstoffer (se kapitel 2). I december blev der opnået politisk enighed om at medtage særlige kapitler i medlemsstaternes eksisterende genopretnings- og resiliensplaner til støtte for REPowerEU-prioriteterne.

Som et resultatbaseret instrument er betalinger under faciliteten betinget af, at medlemsstaterne når milepælene og målene for de investeringer og reformer, der indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner. I nogle medlemsstater har denne struktur vist sig at bidrage til at fremskynde reformer og dermed sikre en effektiv gennemførelse. Medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer — en forudsætning for godkendelse af genopretnings- og resiliensplanerne — har også skabt en følelse af nationalt ejerskab, som er afgørende for, at vanskelige reformer kan lykkes.

Webstedet med resultattavlen for genopretning og resiliens giver et klart overblik over, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale planer skrider frem.

Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at gennemføre deres genopretnings- og resiliensplaner med instrumentet for teknisk støtte — EU-programmet, der yder skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og gennemføre reformer. Kommissionen har reageret på anmodninger fra 19 medlemsstater om støtte. Derudover modtager 17 medlemsstater teknisk støtte til gennemførelsen af REPowerEU-planen.

Resterende lån (til en aktuel værdi af 225 mia. EUR) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og nye tilskud til en værdi af 20 mia. EUR finansieret gennem faciliteten ved hjælp af en kombination af kilder: nemlig Innovationsfonden (60 %) og det fremrykkede salg af kvoter under emissionshandelssystemet (40 %)

5,4 mia. EUR i midler fra brexittilpasningsreserven, som medlemsstaterne frivilligt vil kunne overføre til faciliteten med henblik på at finansiere REPowerEU-foranstaltninger

Midler fra samhørighedspolitikken

Connecting Europe-faciliteten

Innovationsfonden

National finansiering og EU-finansiering til støtte for REPowerEU’s målsætninger

Nationale beskatningsforanstaltninger

Private investeringer

Den Europæiske Investeringsbank

En ramme for økonomisk styring, der er tilpasset fremtidens udfordringer

Efter en åben og givtig offentlig debat har Kommissionen offentliggjort retningslinjer for en enklere og mere effektiv ramme for økonomisk styring. Kommissionens forslag har til formål at fremme større nationalt ejerskab til og bedre håndhævelse af finanspolitikken og den økonomiske politik, samtidig med at der gives mulighed for reformer og investeringer og de høje offentlige gældskvoter nedbringes på en realistisk, gradvis og holdbar måde. På denne måde skal den nye ramme bidrage til at opbygge fremtidens grønne, digitale og modstandsdygtige økonomi og samtidig sikre holdbarheden af de offentlige finanser i alle medlemsstater.

Kroatien forbereder sig på at indføre euroen

I juli vedtog EU de endelige retsakter, som var nødvendige for, at Kroatien kunne indføre euroen den 1. januar 2023. Det skete efter en periode, hvor Kroatien gennemførte intensive forberedelser og gjorde en betydelig indsats for at opfylde alle de nødvendige krav. Forberedelserne til valutaombytningen blev suppleret af en omfattende oplysningskampagne under ledelse af de kroatiske myndigheder med bistand fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

Med Kroatien gør 20 EU-medlemsstater og 347 millioner EU-borgere nu brug af EU’s fælles valuta. Euroen vil give kroatiske borgere og virksomheder praktiske fordele. Den vil gøre det lettere at rejse og bo i udlandet, øge markedernes gennemsigtighed og konkurrenceevne og lette handelen. Eurosedler og -mønter vil også blive et håndgribeligt symbol for alle kroater på den frihed, de fordele og muligheder, som EU giver.

Styrkelse af Europas økonomiske, sociale og territoriale samhørighed

EU’s regionalpolitik, også kendt som samhørighedspolitikken, har til formål at udligne forskelle mellem regionerne. Den leverer resultater inden for EU’s politiske prioriteter, navnlig økonomisk, social og territorial samhørighed og den grønne og den digitale omstilling.

I 2022 vedtog Kommissionen partnerskabsaftalerne for 2021-2027 om EU-midler med alle medlemsstaterne. Disse aftaler er centrale instrumenter i finansieringsperioden, da de indeholder de enkelte landes strategier for investering af finansieringen til EU’s regioner, for 2021-2027. Iværksættelsen af aftalerne blev efterfulgt af vedtagelsen af 380 nationale, regionale og tematiske samhørighedspolitiske programmer, herunder territoriale planer for retfærdig omstilling og 80 grænseoverskridende programmer, hvori strategierne udmøntes i specifikke praktisk orienterede initiativer.

Together projektet Interreg Spanien-Portugal, som løber i perioden 2021-2027, er Unionens største grænseoverskridende finansieringsprogram med et budget på 320 millioner euro. Budgettet til together om samarbejde i Nordvesteuropa, Atlanterhavsområdet og det arktiske område er på 467 millioner euro. Budgettet til together om en retfærdig omstilling med målrettede investeringer i Karlovarsky, Ustecky og Moravskoslezsky i Tjekkiet er på 1,64 milliarder euro.

Sikring af en retfærdig omstilling

Mekanismen for retfærdig omstilling, som er et vigtigt redskab til at sikre, at omstillingen til en klimaneutral økonomi sker på en retfærdig måde, hvor ingen lades i stikken, er allerede begyndt at vise resultater med hensyn til at indfri løftet om at mobilisere investeringer for op til 55 mia. EUR inden 2029. Omkring 67 af de forventede 70 territoriale planer for retfærdig omstilling er blevet vedtaget i 26 medlemsstater.

En ny magnetfabrik for sjældne jordarter i Ida-Virumaa i Estland var det første projekt, som modtog finansiering fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Andre kul- og kulstofintensive regioner er også i gang med at udvælge de første investeringer under fonden.

Støtten til regioner omfattet af retfærdig omstilling blev øget gennem platformen for retfærdig omstilling, som giver adgang til skræddersyet støtte og udveksling af oplysninger og bedste praksis på platformens portal og på de halvårlige konferencer.

I februar offentliggjorde Kommissionen den ottende samhørighedsrapport, hvori situationen i EU’s regioner vurderes på tværs af flere politikområder, herunder økonomi, energi, transport, innovation, demografi og samfund. Af rapporten fremgik det, at de fleste mindre udviklede regioner takket være samhørighedspolitiske investeringer er ved at indhente efterslæbet, og at kløften mellem dem og mere velstående områder i EU bliver mindre. Samtidig er der tendenser — bl.a. økonomisk stagnation i nogle områder, en voksende innovationskløft og befolkningsaldring — som kræver politisk bevågenhed.

Mennesker først — en ny strategi for regionerne i den yderste periferi

For at fremme samhørigheden i EU vedtog Kommissionen i 2022 en ny og moderniseret strategi for engagement i og støtte til regionerne i EU’s yderste periferi. De ni oversøiske territorier — De Kanariske Øer (Spanien), Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin (Frankrig) samt Azorerne og Madeira (Portugal) — står fortsat over for særlige strukturelle betingelser, både udfordringer og fordele, som kræver skræddersyede løsninger. Den nye strategi sætter mennesker først ved at foreslå konkrete foranstaltninger til forbedring af levevilkårene for territoriernes 5 millioner indbyggere. Der er tale om støtte til den grønne og den digitale omstilling og en indsats, som tager udgangspunkt i territoriernes unikke aktiver såsom den unge befolkning, de omfattende havområder, den enestående biodiversitet og forskningsmulighederne. Strategien skal yde specifik bistand og sikre, at regionerne i den yderste periferi fuldt ud kan drage fordel af EU’s politikker og udnytte deres muligheder.

Strategien blev iværksat med lanceringen af to særlige bistandsinstrumenter, der blev lanceret i 2022: en ordning til en værdi af 1 mio. EUR for små tilskud til unge til gennemførelse af lokale projekter inden for områder efter eget valg og et projekt til en værdi af 1 mio. EUR til støtte for bæredygtig blå turisme. I henhold til strategien vil der desuden blive oprettet et nyt rådgivningsværktøj, der specielt er udformet til regionerne i den yderste periferi, nemlig et on demand-instrument, der skal bidrage til at udvikle, forbedre og gennemføre regionale udviklingsstrategier for territorierne i den yderste periferi.

Krisesikring af det indre marked

I næsten 30 år har det indre marked været EU’s vigtigste aktiv, der for virksomhederne er ensbetydende med sikkerhed, stordriftsfordele og et globalt springbræt og for forbrugerne med et bredt udbud af kvalitetsprodukter og -tjenester.

De seneste kriser har imidlertid udfordret det indre markeds normale funktion, navnlig i begyndelsen af covid-19-pandemien, hvor virksomheder og borgere led under adgangsrestriktioner, forstyrrelser i forsyningskæderne og manglende forudsigelighed med hensyn til regler. Senest har konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine vist, hvor hurtigt nogle forsyningskæder kan afbrydes, og hvordan risikoen for mangel på visse varer og tjenester i Europa kan tvinge virksomhederne til at søge efter nye markeder.

Som følge heraf har Kommissionen foreslået en ny ramme til beskyttelse af det indre markeds funktion i krisetider. Nødinstrumentet for det indre marked skal bidrage til at sikre, at varer, tjenester og personer fortsat kan bevæge sig frit i det indre marked, sikre velfungerende forsyningskæder og garantere tilgængeligheden af og adgangen til kritiske varer og tjenester.

Turismen var en af de sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien, og den første til at drage fordel af et nyt initiativ til fremskyndelse af den grønne og den digitale omstilling blandt EU’s industrier. I overensstemmelse med ajourføringen fra 2021 af EU’s industristrategi offentliggjorde Kommissionen i februar 2022 omstillingsforløbet for turisme — en plan, der er udarbejdet sammen med erhvervslivet og civilsamfundet, og som beskriver de vigtigste initiativer, mål og betingelser for at opnå den dobbelte omstilling og langsigtet robusthed i sektoren.

Efter en opfordring til EU’s turistbranche om at dele deres konkrete foranstaltninger og mål blev der i løbet af 2022 offentliggjort mere end 250 tilsagn. Der er tale om initiativer fra offentlige myndigheder og destinationsforvaltningsorganisationer, som dels skal sikre udarbejdelse og gennemførelse af strategier for miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig turisme, dels skal gøre det muligt for udbydere af turisttjenester at arbejde med onlinereservationsværktøjer og udveksle oplysninger om deres tilbud digitalt. Den private sektor er også aktivt engageret heri, idet flere store virksomheder har givet konkrete tilsagn om at reducere deres CO₂-fodaftryk, vandforbrug og affaldsgenerering. Desuden har både små og store private interessenter fastsat mål for adgang til bæredygtige valgmuligheder inden for turisme.

Initiativet om et nødinstrument for det indre marked — krisestyringsrammen

Rådgivende gruppe

koordinerer og rådgiver Kommissionen

Beredskabsplanlægning

Denne ramme finder anvendelse, når der ikke er nogen krise, og det indre marked fungerer normalt.

Overvågning af det indre marked

aktiveres af en gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen, når en hændelse kræver overvågningsforanstaltninger.

Nødsituation for det indre marked

aktiveres af en rådsafgørelse, hvis en krise fører til, at det indre marked påvirkes i alvorlig grad.

Ud over at se indad for at styrke den europæiske økonomis modstandsdygtighed tager EU også fat på områder, hvor det er afhængigt af lande uden for EU. I februar 2022 udsendte Kommissionen sin anden dybdegående analyse med fokus på fem strategiske områder: sjældne jordarter og magnesium, kemikalier, solpaneler, cybersikkerhed og IT-software.

På grundlag af analysens resultater har Kommissionen fulgt op med en række initiativer, herunder lanceringen af European Solar Photovoltaic Industry Alliance. Dette initiativ skal øge Europas produktionskapacitet inden for sol- og solcelleteknologier til 30 gigawatt om året inden 2025 i alle segmenter af solcelleværdikæden. Hvis dette mål nås, vil det øge BNP med 60 mia. EUR om året i Europa og skabe mere end 400 000 nye arbejdspladser.

Standarder er det stille grundlag for det indre marked og den globale konkurrenceevne. Fra wi-fi-frekvenser til forbundet legetøj eller skibindinger er de en usynlig, men grundlæggende del af dagligdagen. Som led i den nye standardiseringsstrategi, har Kommissionen fremlagt nye regler, der fastlægger en mere strategisk tilgang til standarder og forankrer demokratiske værdier i teknologiapplikationer. Den nye strategi vil være til gavn for virksomheder og forbrugere ved at sikre produkters og tjenesters interoperabilitet, reducere omkostningerne, forbedre sikkerheden og fremme innovation.

I 2022 fremlagde Kommissionen også reviderede regler for at sikre, at designlovgivningen tager hensyn til nye digitale aspekter ved produkter, og gøre det lettere, billigere og mere forudsigeligt at beskytte industrielle design i EU.

Selv om EU har en særlig beskyttelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus og andre landbrugsprodukter og fødevarer, findes der i øjeblikket ikke en sådan beskyttelse for håndværks- og industrivarer. De nye regler, som Kommissionen har foreslået, vil betyde, at producenterne også kan beskytte produkter som Muranoglas, Donegaltweed, Limogesporcelain, Solingenbestik og Bolesławieckeramik og bekæmpe forfalskninger i og uden for Europa. De vil også gøre det lettere for forbrugerne at genkende kvaliteten af sådanne produkter.

Nye standarder bør defineres for brintkvaliteten og teknisk interoperabilitet med henblik på at gøre det muligt for industrier at dekarbonisere ved hjælp af brint.

Råstoffer, der anvendes i batterier — som forsyner elbiler og en række andre elektroniske enheder med strøm — bør udvindes i overensstemmelse med strenge miljø- og arbejdsstandarder.

De mikrochip, der er nødvendige for at muliggøre smarture og andre forbundne enheder, kræver en stærk beskyttelse mod cybertrusler.

Fair konkurrence

I et vanskeligt år havde europæerne mere end nogensinde behov for kvalitetsprodukter til rimelige priser. Et af de bedste redskaber, Kommissionen kan bruge til at beskytte forbrugerne og understøtte økonomien, er dens beslutninger på konkurrence- og statsstøtteområdet, som sikrer, at konkurrencen på det indre marked er dynamisk og fair.

Et eksempel på, hvordan EU’s system til at kontrollere konkurrencen kan forsvare borgernes interesser, var en dom fra Den Europæiske Unions Domstol i september, som i vid udstrækning bekræftede en afgørelse, som Kommissionen havde truffet mod Google, og fastsatte bøden til mere end 4 mia. EUR. Forbuddet mod Illuminas erhvervelse af GRAIL, en aftale, der ville have begrænset udvalget af test til tidlig opsporing af kræft, er en anden afgørelse, der viser, hvordan konkurrencepolitikken kan understøtte innovation. Kommissionen forbød aftalen, da Illumina ikke tilbød afhjælpende foranstaltninger, der kunne fjerne Kommissionens betænkeligheder.

Bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug

Vores nuværende økonomiske model, hvor vi forbruger og smider væk, udtømmer vores ressourcer, forurener vores miljø, skader biodiversiteten og forårsager klimaændringer. Den gør også Europa afhængig af ressourcer andre steder fra. Med dette in mente og som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi fremlagde Kommissionen i marts 2022 en pakke af forslag med henblik på at gøre bæredygtige produkter til normen i EU.

Forslagene bygger på de gode resultater i forbindelse med EU’s eksisterende regler om miljøvenligt design, som har medført en reduktion af EU’s energiforbrug og betydelige besparelser for forbrugerne. Alene sidste år sparede de eksisterende krav til miljøvenligt design forbrugerne for 120 mia. EUR.

Forslaget til en forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter omhandler produktdesign, som er afgørende for op til 80 % af et produkts miljøpåvirkning i dets livscyklus. Det udvider den eksisterende ramme for miljøvenligt design og fastsætter krav til forbedring af produkters cirkularitet, energimæssige ydeevne og andre aspekter af produkters miljømæssige bæredygtighed.

Pakken omfattede også en ny strategi til at gøre tekstiler mere holdbare, reparerbare, genbrugelige og genanvendelige. Den har til formål at afhjælpe problemerne med »fast fashion«, tekstilaffald og destruktion af usolgte tekstiler samt at sikre, at produktionen heraf finder sted med respekt for de sociale rettigheder.

Gøre produkter grønnere, mere cirkulære og energieffektive ved hjælp af krav til miljøvenligt design.

Forbedre oplysninger om produkter og miljømæssig bæredygtighed til forbrugerne og aktørerne i forsyningskæden ved at indføre digitale produktpas.

Forebygge destruktion af usolgte forbrugsprodukter.

Fremme bæredygtige forretningsmodeller.

Fastsætte obligatoriske krav til grønne offentlige udbud.

De nye regler, som Kommissionen fremsatte forslag til, skal sikre, at forbrugerne kan træffe informerede og miljøvenlige valg ved køb af produkter. Uanset om der er tale om en mobiltelefon eller et køkkenapparat, vil forbrugerne få bedre information om, hvor længe produktet ventes at holde, og om det kan repareres. De nye regler vil også forbyde »greenwashing« og praksis, der vildleder forbrugerne om et produkts holdbarhed.

Under udarbejdelsen af forslaget hørte Kommissionen flere end 12 000 forbrugere og virksomheder samt forbrugereksperter og nationale myndigheder. Kontrol af miljøanprisningers pålidelighed blev betragtet som den største hindring for at engagere sig i den grønne omstilling.

Den foreslåede revision af byggevareforordningen skal styrke og modernisere de regler, der har været i kraft siden 2011. Den skal skabe en harmoniseret ramme for vurdering og formidling af byggevarers miljø- og klimamæssige ydeevne.

I den anden pakke om cirkulær økonomi, som blev fremlagt i november, fremsatte Kommissionen forslag til nye EU-regler for håndtering af emballage, som er en voksende kilde til affald og frustration hos forbrugerne. De nye regler skal sikre, at forbrugerne har mulighed for at vælge genbrugsemballage, fjerne unødvendig emballage, begrænse overemballering og indføre tydelig mærkning for at gøre korrekt genanvendelse lettere. Pakken omfattede også et initiativ, der skal skabe klarhed for forbrugerne og industrien om biobaseret, komposterbar og biologisk nedbrydeligt plast, og som fastsætter, i hvilke sammenhænge anvendelsen af denne type plast reelt er til gavn for miljøet, og hvordan den bør udformes, bortskaffes og genanvendes.

Virksomheder spiller en vigtig rolle i opbygningen af en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund. Kommissionen vedtog i februar et forslag til et direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Forslaget har til formål at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i alle globale værdikæder. Virksomhederne vil skulle forankre hensyn til menneskerettigheder og miljø i deres forretningsaktiviteter og virksomhedsledelse.

Omkring halvdelen af de adspurgte forbrugere i en EU-undersøgelse sagde, at de ville være villige til at betale ekstra for et produkt, der holder længere uden behov for at få det repareret.

Kilde: Forberedende undersøgelse med henblik på at indsamle dokumentation om, hvordan forbrugerne kan spille en mere aktiv rolle i den grønne omstilling.

Byggevarer

genererer årligt 30 % af affaldet i EU.

Bygninger

forbruger 40 % af energien i EU.

Bygge- og anlægsarbejde

tegner sig for 9,4 % af EU’s samlede CO₂-fodaftryk.

Cement, stål, aluminium og plast

genererer 15 % af EU’s CO₂-emissioner.

Fremrykning af bæredygtige investeringer

Der er behov for mange private investeringer, hvis EU skal nå sit mål om klimaneutralitet senest i 2050. Bæredygtig finansiering går ud på at omlægge investeringer til miljøvenlige økonomiske aktiviteter, og den er central for den grønne og den digitale omstilling. EU er allerede førende på verdensplan med hensyn til at fastsætte miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder på de finansielle markeder og har skabt det første klassificeringssystem af sin slags for bæredygtige aktiviteter i EU (kendt som EU-taksonomien).

I 2022 ajourførte Kommissionen reglerne ved at medtage specifikke omstillingsaktiviteter, der omfatter gasteknologi og nuklear teknologi, i overensstemmelse med EU’s klima- og miljømål, som træder i kraft i 2023.

Hvilke gasrelaterede aktiviteter er omfattet?

• Elproduktion fra gasformige fossile brændstoffer
• Højeffektiv produktion af varme/køling og elektricitet fra gasformige fossile brændstoffer
• Produktion af varme/køling fra gasformige fossile brændstoffer i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

Hvilke atomrelaterede aktiviteter er omfattet?

• Forskning, udvikling og udbredelse af avancerede teknologier (»generation IV«), der minimerer affald og forbedrer sikkerhedsstandarderne
• Nye atomkraftprojekter med eksisterende teknologier til produktion af elektricitet eller varme (»generation III+«) (indtil 2045)
• Opgraderinger og ændringer af eksisterende atomkraftværker med henblik på forlængelse af levetiden (indtil 2040)

Retfærdig, enkel og moderne beskatning og told

EU’s langsigtede dagsorden for beskatning med henblik på et retfærdigt og bæredygtigt erhvervsklima omfatter målrettede foranstaltninger til fremme af investeringer og iværksætteri.

I december fremlagde Kommissionen en omfattende pakke om merværdiafgift (moms) i den digitale tidsalder for at få den til at fungere bedre for virksomhederne i den moderne økonomi. Pakken vil også gøre EU’s momssystem mere modstandsdygtigt over for svig ved at udnytte mulighederne i digitaliseringen.

De vigtigste foreslåede foranstaltninger omfatter indførelsen af en fælles momsregistrering i hele EU, overgangen til digital indberetning i realtid for grænseoverskridende virksomheder og ajourførte momsregler for passagertransport- og indkvarteringsplatforme. Foranstaltningerne vil gøre EU’s momssystem bedre egnet til vore dages globaliserede og digitaliserede erhvervsklima og styrke bekæmpelsen af svig.

Kommissionen har også foreslået nye gennemsigtighedsforanstaltninger på skatteområdet for alle tjenesteudbydere, der gennemfører transaktioner i kryptoaktiver for EU-kunder (se også kapitel 3). I øjeblikket opnår brugere af kryptoaktiver betydelige afkast, som går under de nationale skattemyndigheders radar. Det medfører betydelige indtægtstab for de offentlige budgetter. Kommissionen har foreslået, at alle udbydere af kryptoaktivtjenester uanset deres størrelse eller forretningssted skal indberette transaktioner foretaget af kunder, der er bosiddende i EU. Forslaget udvider også de eksisterende krav til rapportering og informationsudveksling til at omfatte elektroniske penge og afgørelser, der er truffet til fordel for enkeltpersoner med en stor nettoformue.

I december nåede medlemsstaterne også til enstemmig enighed om det kommende direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Den Europæiske Union. Takket være denne historiske enighed vil EU være frontløber med hensyn til anvendelsen af den globale skattereformaftale, som blev udarbejdet i 2021 af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Direktivet indeholder et fælles sæt regler for, hvordan den effektive minimumsskattesats på 15 % beregnes, således at den anvendes korrekt og konsekvent i hele EU. Minimumsskattesatsen på 15 % er aftalt på globalt plan mellem 137 lande. Når direktivet er gennemført, vil det skabe rimelighed, gennemsigtighed og stabilitet i den internationale selskabsskatteramme. Medlemsstaterne skal gennemføre de nye regler senest den 31. december 2023.

I 2022 iværksatte Kommissionen også en høring om beskatning i fremtiden under hensyntagen til de aktuelle udfordringer og fremtidige megatendenser. Den mundede ud i et skattesymposium på højt plan i november, hvor ministre, ledere af internationale organisationer, interessenter og forskere drøftede centrale spørgsmål om det fremtidige skattemiks.

Stærkere finansielle markeder

Forbrugerøkonomi: hurtig udrulning af straksbetalinger

Straksbetalinger gør det muligt at overføre penge på et hvilket som helst tidspunkt inden for 10 sekunder, hvilket øger transaktionshastigheden og bekvemmeligheden i betydelig grad, f.eks. når man skal betale regninger eller modtage hasteoverførsler (f.eks. i tilfælde af en akut medicinsk nødsituation). De bidrager også til at forbedre pengestrømmene og spare virksomhederne for omkostninger, navnlig små og mellemstore virksomheder som detailhandlende. I oktober fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag om at tilbyde alle borgere og virksomheder, der har en bankkonto i EU og i lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, straksbetalinger.

Forbrugere, virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt betalingsudbydere kan drage fordel af straksbetalinger. Straksbetalinger gør det muligt for forbrugere, virksomheder og små og mellemstore virksomheder straks at modtage penge, som de har til gode, samt at vælge mellem flere forskellige betalingsmetoder. Forbrugere kan lettere styre deres egne midler og få varer, som er købt online, tilsendt hurtigere. Virksomheder og små og mellemstore virksomheder kan på den anden side spare omkostninger ved at fjerne behovet for garantitjenester. Virksomheder, små og mellemstore virksomheder og detailforhandlere får også større likviditet. En anden fordel for både forbrugere, virksomheder og små og mellemstore virksomheder er, at der frigives op mod 200 milliarder euro, som hver dag er fastlåst i det finansielle system, og som i stedet kunne anvendes produktivt, hvilket vil give økonomiske fordele i en størrelsesorden på 1,34 til 1,84 milliarder euro om året. Betalingsudbydere har også mulighed for at innovere, f.eks. ved at udvikle nye mobilbetalingsapplikationer. Straksbetalinger er til gavn for alle, fordi de sikrer et mere robust detailbetalingssystem.

Mod en mere effektiv og robust kapitalmarkedsunion

Kapitalmarkedsunionen er EU’s langsigtede plan for udbygning af det indre marked for kapital. Målet er at få penge — investeringer og opsparing — til at flyde let i hele EU, så de kan være til gavn for forbrugere, investorer og virksomheder, uanset hvor de befinder sig.

For at gøre fremskridt med planen fremlagde Kommissionen i 2022 to forslagspakker. I marts foreslog Kommissionen ændringer af forordningen om værdipapircentraler for at gøre afviklingen på EU’s finansielle markeder sikrere og mere effektiv. Afvikling henviser til levering af værdipapirer til en køber mod levering af kontanter til en sælger. Det kan tage op til to arbejdsdage at afvikle en transaktion, hvilket kan medføre både kreditrisici og juridiske risici i denne periode. Det er derfor afgørende for EU’s finansielle system at sikre, at disse transaktioner afvikles sikkert og effektivt. Forslaget sigter mod at indføre mere forholdsmæssige og effektive regler for at reducere efterlevelsesomkostninger og regelbyrden for værdipapircentraler, fremme deres evne til at tilbyde en bredere vifte af tjenester på tværs af grænser og forbedre det grænseoverskridende tilsyn.

Den anden pakke af forslag er rettet mod tre centrale områder: styrkelse af EU’s clearingsystem, harmonisering af insolvensreglerne på tværs af medlemsstater og lettelse af virksomhedernes byrde i forbindelse med børsnotering.

Indledning

I 2022 fortsatte EU med at arbejde hen imod et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa og gjorde fremskridt med en række initiativer, som Europa-Kommissionen tidligere havde lanceret. Trods de eksterne udfordringer, som EU har stået over for, prioriteres det fortsat at indfri løftet om at sikre forbedringer for alle i Europa på områderne uddannelse, sociale rettigheder og arbejdsvilkår, herunder sikring af tilstrækkelige mindstelønninger og en langtidspleje af god kvalitet til en overkommelig pris.

På det andet europæiske topmøde om bekæmpelse af racisme mødtes EU’s stats- og regeringschefer med græsrodsorganisationer for at konsolidere arbejdet på området ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Bestræbelserne for at skabe større opmærksomhed omkring ligestillingsspørgsmål kulminerede med offentliggørelsen af de første vindere af prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed. Det europæiske forum for beskæftigelse og sociale rettigheder afholdt sit første møde, hvor man især drøftede, hvordan der kan opnås en retfærdig og inklusiv grøn omstilling.

En retfærdig økonomi med henblik på den grønne og den digitale omstilling

For at sikre, at omstillingen til en klimaneutral økonomi og et klimaneutralt kontinent er retfærdig for alle, skal EU’s socialpolitikker tilpasses dets prioriteter på det grønne og det digitale område. Dette omfatter aktiv støtte til beskæftigelsesmuligheder, lige adgang til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet kombineret med investeringer i social beskyttelse for de mest sårbare og bekæmpelse af fattigdom.

I 2022 fremlagde medlemsstaterne deres nationale sociale mål for 2030 for at gennemføre handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Deres forpligtelser vil tilsammen sikre, at EU når eller endda når længere end de overordnede mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse.

Et centralt forslag inden for rammerne af Fit for 55-lovgivningspakken om klimaneutralitet (se kapitel 2) vedrørte oprettelsen af en social klimafond til støtte for økonomisk dårligt stillede husstande, små virksomheder og mikrovirksomheder samt transportbrugere ved, at der tages fat på CO₂-prissætningens indvirkning på borgerne.

Ét år efter, at EU vedtog den langsigtede vision for EU’s landdistrikter, er flere end tusind organisationer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan gået sammen om 2022-pagten for landdistrikterne for at skabe et stærkere samarbejde mellem offentlige myndigheder på tværs af politikområder og om at fremme den socioøkonomiske levedygtighed og bæredygtighed i landdistrikterne.

Hvordan bekæmper Europa-Kommissionen forskelsbehandling og fremmer mangfoldighed?

• Med lovgivning, strategier og handlingsplaner, som f.eks.:
  • EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025
  • strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025
  • strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025
  • EU’s strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2021-2030
  • strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030
  • prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed
  • den europæiske mangfoldighedsmåned
  • handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.
• Ved at samarbejde med medlemsstaterne.
• Ved at yde finansiering gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Socialfond Plus.
• Ved at støtte frivillige initiativer som de europæiske mangfoldighedschartre.

Medlemsstaterne har givet tilsagn om at øge beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i alderen 20 til 64 til mindst 78,5 procent, hvilket er mere end Unionens oprindelige mål om mindst 78 procent. De har også givet tilsagn om, at mindst 57,6 procent af alle voksne senest i 2030 skal deltage i uddannelse hvert år sammenlignet med Unionens mål om mindst 60 procent. Medlemsstaterne har også givet tilsagn om, at mindst 15,6 millioner færre personer senest i 2030 skal være i risiko for fattigdom eller social udstødelse, hvilket er mere end Unionens mål om mindst 15 millioner færre.

Støtte til arbejdstagere

Europa-Parlamentet og EU’s medlemsstater nåede til politisk enighed om direktivet om passende mindstelønninger, hvori der fastlægges en ramme for at sikre nationale mindstelønninger, der er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere en anstændig livskvalitet. De nye regler vil fremme kollektive forhandlinger om fastsættelse af lønninger og forbedre arbejdstagernes faktiske adgang til beskyttelse af mindstelønnen i EU.

Derudover trådte direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union i kraft. Det sikrer arbejdstagere i hele Europa mere stabilitet og giver dem mulighed for at modtage rettidige og mere fuldstændige oplysninger om væsentlige aspekter af deres job såsom deres arbejdssted og løn.

Hjælp til unge med at komme i arbejde

Som led i det europæiske ungdomsår 2022 blev ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve) lanceret med henblik på at hjælpe dårligt stillede unge (i alderen 18-30 år) med at få adgang til arbejdsmarkedet på tværs af EU’s grænser.

ALMA sikrer deltagerne et superviseret undervisningsophold i en anden EU-medlemsstat i en periode på 2-6 måneder efterfulgt af intensiv uddannelse og bistand til at finde et egnet job, når de kommer tilbage. I hver fase er der coaching og rådgivning. ALMA, der finansieres inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus, vil supplere de eksisterende programmer såsom Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps ved at tilgodese de unge, der ikke er omfattet af disse programmer.

Social ulighed og arbejdsløshed er unge europæeres største bekymringer.

Kilde: Europas fremtid,
Særligt Eurobarometer,
nr. 517, 2022.

88 %
af europæerne mener, at et socialt Europa er vigtigt for dem personligt.

Kilde: Sociale emner, Særligt Eurobarometer, nr. 509, 2021.

Støtte til mennesker i nød

En tilstrækkelig mindsteindkomst (kontantydelser, der fungerer som et socialt sikkerhedsnet og ikke er det samme som mindsteløn) bidrager til at sikre, at alle kan betale deres regninger og leve et værdigt liv. Det er særlig vigtigt i tider med økonomisk tilbagegang, da det hjælper med at afbøde fald i husstandsindkomsten for de mennesker, der har størst behov, og bidrager til bæredygtig og inklusiv vækst. Selv om der findes mindsteindkomstordninger i alle medlemsstaterne, er der stor forskel på, hvor tilstrækkelige de er, hvor langt de når ud, og hvor effektive de er med hensyn til at støtte mennesker.

Flere end
95 millioner
mennesker i EU var i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2021.

Omkring 20 % af de arbejdsløse, der er i risiko for fattigdom, er ikke berettiget til nogen indkomststøtte.

Det anslås, at
30 % til 50 %
af den støtteberettigede befolkning ikke deltog i minimumsindkomstordninger.

Henstillingen sigter mod at:

beskytte de mest sårbare ved at mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse

skabe incitamenter og støtte til at reintegrere dem, der kan vende tilbage til arbejdsmarkedet

bidrage til at nå EU’s 2030-mål for beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse

bevare de offentlige finansers bæredygtighed.

I 2022 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om en tilstrækkelig mindsteindkomst for at bistå medlemsstaterne med at modernisere deres mindsteindkomstordninger og gøre dem mere effektive med hensyn til at løfte mennesker ud af fattigdom og samtidig fremme integrationen på arbejdsmarkedet af dem, der kan arbejde.

Et europæisk år for unge

For at fremhæve hvordan den grønne og den digitale omstilling giver unge muligheder og for at tilføre EU’s politikker et ungdomsperspektiv har Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, erklæret 2022 for det officielle europæiske år for unge.

VIDEO Video om det europæiske ungdomsår

For at sætte fokus på de spørgsmål, der optager de unge, såsom klimaændringerne og miljøet, beskæftigelse og mental sundhed, blev der lanceret en interaktiv »Voice your Vision«-platform for at give unge mulighed for at indtale deres budskaber om de politikområder, der indgår i året for unge, og for at give deres mening til kende.

For at fremme unges aktive deltagelse og engagement blev der iværksat en række dialoger om ungdomspolitik, som har givet unge mulighed for at debattere med medlemmer af kommissærkollegiet, mens »youth talks« har givet unge mulighed for at udbrede nye idéer og inspirere deres jævnaldrende til at spille en vigtig rolle i forandringsprocessen.

Den Europæiske Ungdomsportal indeholdt alle de muligheder, der var forbundet med det europæiske år for unge. Den havde en del med historier skrevet af unge journalister og et afsnit om ungdomspolitik, der omfattede initiativer, der direkte gavner unge. Den Europæiske Ungdomsportals kort over aktiviteter indeholdt over 8 500 aktiviteter, der fandt sted i og uden for Europa.

VIDEO Ungdomspolitisk dialog om finansiering af fremtidige EU-prioriteter med deltagelse af Johannes Hahn, kommissær med ansvar for budget og administration, som led i det europæiske ungdomsår, september 2022.

Uddannelse, kvalifikationer og livslang læring

I 2022 styrkede medlemsstaterne deres samarbejde inden for den nye strategiramme for det europæiske uddannelsesområde og anvendte betydelige EU-midler på uddannelsessektoren. Initiativet »det europæiske uddannelsesområde«, der blev udformet i 2017, hjælper medlemsstaterne med at arbejde sammen om at opbygge mere modstandsdygtige og inklusive uddannelsessystemer. I statusrapporten for 2022 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 gøres der status over gennemførelsen af initiativerne vedrørende det europæiske uddannelsesområde og politiske reformer og fremskridt hen imod mål på EU-plan.

På området ligestilling, retfærdighed, inklusion og ligestilling mellem kønnene vedtog Rådet henstillinger om unge volontørers mobilitet i EU for at gøre frivilligt arbejde mere tilgængeligt for dem, der har færre muligheder. Rådet vedtog yderligere henstillinger om veje til succes i skolen for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt.

EU ønskede også at sætte universiteterne i stand til at levere bedre og mere inklusiv uddannelse og forskning. To vigtige milepæle i den forbindelse i 2022 var: meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter og Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for videregående uddannelse. Målet var at udvikle en ægte europæisk dimension i sektoren for videregående uddannelse, der bygger på fælles værdier. Ekspertise og inklusion er særlige træk ved de europæiske videregående uddannelser. Efter EU’s stats- og regeringschefers opfordring til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke partnerskaber mellem universiteter omfatter initiativet Europauniversiteter nu 44 alliancer, der involverer 340 højere uddannelsesinstitutioner i 31 lande.

I samarbejde med medlemsstaterne og interessenter vil Rådets henstilling fra 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed være med til at afhjælpe de manglende færdigheder ved at sikre, at EU-borgere kan drage fordel af personlig læring og karriereforløb gennem hele livet.

I 2022 blev de første 11 Erasmus+-lærerakademier, som omfatter 182 organisationer fra 23 lande, lanceret. De vil modtage i alt 15 mio. EUR over 3 år for at sikre lærere læringsmuligheder og mobilitet. Grøn og digital uddannelse er også afgørende for etableringen af det europæiske uddannelsesområde.

Derudover deltog EU i FN’s uddannelsestopmøde om forandring og sendte et stærkt politisk signal om behovet for at fremskynde indsatsen for at nå FN’s verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. Kommissionsformand Ursula von der Leyen blev nævnt som én af de fem globale frontløbere, og EU stod bag indkaldelser med henblik på at øge den globale finansiering af uddannelse.

I 2022 sikrede EU og medlemsstaterne, at lærende i alle aldre ville være i stand til at få adgang til viden og færdigheder med henblik på at leve et mere bæredygtigt liv og håndtere et arbejdsmarked under forandring i den digitale tidsalder. Via Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling og den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed kombineret med den igangværende strukturerede dialog om digital uddannelse og digitale færdigheder tages der fat på EU’s stigende behov for færdigheder i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling.

Det er derfor nødvendigt at sikre, at Europas arbejdsstyrke har de rette færdigheder for at overgå til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. I juni vedtog Rådet en henstilling om individuelle læringskonti for at fremme uddannelse af voksne i den erhvervsaktive alder. I henstillingen foreslås det, at medlemsstaterne opretter »individuelle læringskonti« for at forbedre adgangen til uddannelse og holde arbejdstagerne i beskæftigelse. Målet er at øge antallet af personer, der hvert år deltager i uddannelse.

Rådet vedtog også en henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, hvori medlemsstaterne opfordres til at vedtage foranstaltninger vedrørende de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af klima-, energi- og miljøpolitikker. Blandt disse foranstaltninger er en omfattende politisk pakke om økonomisk overkommelig og inkluderende uddannelse og livslang læring samt lige muligheder.

Pagten for færdigheder inden for rammerne af den europæiske dagsorden for færdigheder har til formål at bringe offentlige og private organisationer sammen ved at lette oprettelsen af omfattende partnerskaber om færdigheder og tilskynde dem til at give konkrete tilsagn om opkvalificering og omskoling af voksne. I 2022 nåede pagten op på 1 000 medlemmer, som forpligtede sig til at sikre konkrete uddannelsestilbud til arbejdstagere i hele Europa og modtog tilsagn om at hjælpe med at uddanne 6 millioner mennesker. Derudover sikrer Erasmus+-programmet og andre EU-programmer betydelige midler til initiativer på EU-plan og uddannelsesreformer på nationalt og lokalt plan.

I oktober vedtog Kommissionen et forslag om at udnævne 2023 til det europæiske år for færdigheder. Sammen med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og offentlige og private aktører vil det puste nyt liv i livslang læring i EU, hjælpe borgere med at få de rette kvalifikationer til kvalitetsjob og give virksomhederne mulighed for at afhjælpe deres mangel på kvalificeret arbejdskraft. For yderligere at udnytte den europæiske arbejdsstyrkes fulde potentiale vil der være øget fokus på kvinder, unge og dem, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse.

Intensivering af indsatsen for at fremme en Union med lige muligheder

I 2022 fortsatte Kommissionen med at gennemføre sine strategier for ligestilling inden for en række områder, herunder ligestilling mellem kønnene (bl.a. ligeløn), bekæmpelse af racisme, antisemitisme og forskelsbehandling af romaer, LGBTIQ-samfundet og rettigheder for personer med handicap.

Ligestilling mellem kønnene

I Kommissionens rapport fra 2022 om ligestilling mellem kønnene i EU gøres der status over de vigtigste initiativer til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i de seneste 12 måneder på nøgleområderne i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025.

I juni 2022 blev der indgået en historisk aftale om kønsfordelingen i virksomheder i EU med direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, som efterfølgende fik Europa-Parlamentets fulde godkendelse. I virksomheder i EU, der er børsnoterede i EU, skal medlemmer af det underrepræsenterede køn ifølge direktivet udgøre mindst 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer og 33 % af alle bestyrelsesmedlemmer. I henhold til direktivet skal udnævnelsesprocedurerne endvidere være klare og gennemsigtige.

I december nåede Parlamentet og Rådet til politisk enighed om foranstaltninger for løngennemsigtighed efter et forslag, som Kommissionen fremlagde i 2021. De nye regler vil styrke gennemsigtigheden og sikre en effektiv håndhævelse af princippet om lige løn til kvinder og mænd og ligeledes forbedre adgangen til domstolsprøvelse for ofre for lønmæssig forskelsbehandling.

stigning på
26 %

Der er mulighed for en stigning på 26 % i den globale vækst, hvis vi udligner kønsskævheden.

Kilde: The power of parity: How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth.

1 ud af 5

Mindst 1 ud af 5 millennials føler, at de hele tiden eller ofte diskrimineres på grund af et aspekt af deres baggrund. Race og etnicitet var de hyppigst nævnte faktorer.

Kilde: The Deloitte Global 2021 Millennial and Gen Z Survey.

Investering i kvinder og piger i EU og hele verden

• Ligestilling mellem kønnene er nu et centralt element i det nye EU-budget, NextGenerationEU og finansieringen af EU’s optræden udadtil.
• Over 100 forskellige initiativer for at opnå ligestilling mellem kønnene indgår i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner.
• 1,55 mia. EUR er tildelt i perioden 2021-2027 i forbindelse med EU’s program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.
• 500 mio. EUR er tildelt inden for rammerne af det globale Spotlightinitiativ mellem EU og FN.
• 85 % af initiativerne under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde skal fremme ligestilling mellem kønnene.

Bekæmpelse af kønsbestemt vold

På kvindernes internationale kampdag i marts 2022 foreslog Kommissionen EU-regler til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Med forslaget til direktiv vil der ske en kriminalisering af sex uden samtykke, kvindelig kønslemlæstelse og cybervold, hvilket omfatter deling uden samtykke af intime billeder, cyberstalking, cyberchikane og tilskyndelse på nettet til vold eller had.

De foreslåede regler styrker ofres adgang til domstolsprøvelse og tilskynder medlemsstaterne til at indføre et enkelt kontaktpunkt, således at alle støtte- og beskyttelsestjenester er placeret samme sted.

Ifølge reglerne bør ofre ligeledes kunne kræve erstatning under straffesagen. I forslaget opfordres der også til at sikre ofrenes adgang til passende og særlig beskyttelse, f.eks. via gratis hjælpelinjer og krisecentre for voldtægtsofre, og det indeholder bestemmelser om målrettet støtte til grupper med særlige behov, eller som er udsatte, herunder kvinder, der flygter fra væbnede konflikter.

Et EU, der drager omsorg

Enhver har ret til økonomisk overkommelige plejeydelser: fra børnepasning og førskoleundervisning til langtidspleje i hjemmet og pleje i nærmiljøet. Deltagelse i førskoleundervisning har en positiv indvirkning på et barns udvikling og bidrager til at mindske risikoen for social udstødelse og fattigdom igennem hele livet. Langtidspleje giver mennesker, der som følge af alderdom, sygdom eller handicap er afhængige af hjælp til dagligdagens aktiviteter, mulighed for at bevare deres selvstændighed og leve et værdigt liv. For manges vedkommende er disse tjenester imidlertid stadig ikke økonomisk overkommelige eller tilgængelige.

I 2022 vedtog Kommissionen den europæiske plejestrategi. Strategien bidrager til plejemodtageres trivsel, ligestilling mellem kønnene og social retfærdighed. Denne ambitiøse plan har til formål at styrke adgangen til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og reviderer Barcelonamålene om førskoleundervisning og børnepasning, som fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Det er vigtigt at investere i pleje for at tiltrække og fastholde kompetence i plejesektoren, som ofte er kendetegnet ved vanskelige arbejdsvilkår og lave lønninger, samt for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og udnytte sektorens økonomiske potentiale og jobskabelsespotentiale. Denne investering vil også forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Eftersom kvinder stadig bærer hovedparten af omsorgsansvaret, idet 90 % af den formelle arbejdsstyrke i plejesektoren udgøres af kvinder, og 7,7 millioner kvinder står uden for arbejdsmarkedet på grund af omsorgsforpligtelser, kan en effektiv plejesektor opveje de fortsatte uligheder mellem kønnene såsom kønsbestemte forskelle i løn og pension.

For at løse disse problemer foreslår Kommissionen konkrete foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at øge adgangen til økonomisk overkommelige plejeydelser af høj kvalitet og samtidig forbedre omsorgspersonernes arbejdsvilkår og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Fra august 2022 har alle medlemsstater været forpligtet til at tage de nye EU-regler om balance mellem arbejdsliv og privatliv i anvendelse.

Næsten 90 % af det formelle plejepersonale er kvinder.

7,7 millioner kvinder arbejder ikke på grund af ulønnede omsorgsforpligtelser.

Investeringer i pleje kan skabe yderligere 13,6 millioner job i EU inden 2030.

I 2019 blev kun 27 % af de børn, der var i risiko for fattigdom og social udstødelse, tilmeldt førskoleundervisning og børnepasning sammenlignet med 35 % af børn i den almene befolkning.

Omkring én tredjedel af de husholdninger, der har behov for langtidspleje, bruger ikke hjemmepleje, fordi de ikke har råd til det.

Fotos © Adobe Stock

---

Gennemførelse af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025

EU har udsendt nye retningslinjer for strategier og handlingsplaner til fremme af ligestilling af LGBTIQ-personer, som hjælper medlemsstaterne med at gennemføre foranstaltninger til at sikre ligestilling for deres LGBTIQ-samfund. Retningslinjerne omfatter fastsættelse af klare mål for fremme af ligestilling med fokus på de mest sårbare personer i LGBTIQ-samfundet, og på hvordan de sikres beskyttelse gennem effektive lovlige veje.

Kommissionen vedtog også et forslag om at harmonisere anerkendelsen af forældreskab mellem medlemsstaterne, beskytte børns grundlæggende rettigheder og skabe retssikkerhed for familierne (se kapitel 5).

Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030

Personer med handicap har ligesom alle andre ret til at deltage fuldt ud på alle livets områder. På trods af fremskridt på nogle områder er der stadig mange hindringer. Kun halvdelen af personer med handicap er i beskæftigelse sammenlignet med tre ud af fire personer uden handicap. I 2021 var 29,7 % af EU’s befolkning på 16 år eller derover med et handicap (nedsat funktionsevne) i risiko for fattigdom eller social udstødelse, mens den tilsvarende andel for personer uden handicap kun udgjorde 18,8 %.

I 2022 offentliggjorde Kommissionen en overvågningsramme, hvor man kan følge de fremskridt, der gøres med hvert af de 64 tiltag i strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. Der er allerede gennemført to flagskibsinitiativer i strategien: oprettelsen af en handicapplatform, hvor EU’s medlemsstater, civilsamfundet og institutionerne arbejder sammen om at realisere strategiens mål, og fornyelsen af Kommissionens HR-strategi med foranstaltninger til fremme af mangfoldighed og inklusion af personer med handicap.

Beskæftigelsespakken for personer med handicap, der har til formål at forbedre mulighederne for personer med handicap på arbejdsmarkedet, blev iværksat i september. Pakken vil bidrage til at udforme nationale politikker, der inddrager personer med handicap i den grønne og den digitale omstilling.

På konferencen i anledning af den europæiske dag for personer med handicap, der blev tilrettelagt af Kommissionen og Det Europæiske Handicapforum, uddelte Věra Jourová, næstformand for Kommissionen med ansvar for værdier og gennemsigtighed, og Helena Dalli, kommissær med ansvar for ligestilling, Access City-prisen 2023, som gives til byer, der har gjort en indsats for at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap og fremme deres deltagelse. Skellefteå i Sverige vandt prisen for sin innovative tilgang og sit langsigtede engagement for at forbedre tilgængeligheden i det offentlige rum og i transportinfrastrukturen.

EU’s handicapplatform er en anden ramme, som gør det muligt for relevante interessenter at udveksle erfaringer og god praksis, lære af hinanden og samarbejde.

© Adobe Stock

En ægte antiracistisk Europæisk Union

Som led i foranstaltningerne inden for rammerne af EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025 afholdt Kommissionen i marts 2022 det andet europæiske topmøde om bekæmpelse af racisme sammen med EU-institutionerne, medlemsstaterne, civilsamfundet, ligestillingsorganer og græsrodsorganisationer. Siden iværksættelsen af handlingsplanen er medlemsstaterne blevet anmodet om at udarbejde nationale planer mod racisme. Topmødet var en lejlighed til at drøfte de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen heraf, navnlig de fælles vejledende principper til støtte for udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale handlingsplaner mod racisme.

Kommissionen arbejdede også sammen med medlemsstaterne om en evalueringsrapport om deres nationale strategiske rammer for romaerne som opfølgning på EU’s nye strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse, der analyserer medlemsstaternes tilsagn og udstikker retningslinjer for eventuelle nødvendige forbedringer.

EU har fortsat sit arbejde med at bekæmpe racistiske og fremmedfjendske hadforbrydelser og hadefuld tale og sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af rammeafgørelsen om bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefuld tale ved hjælp af straffelovgivningen, herunder gennem traktatbrudsprocedurer.

Bekæmpelse af antisemitisme

Kommissionen har påbegyndt gennemførelsen af den allerførste EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv 2021-2030. Rådet vedtog konklusioner om bekæmpelse af racisme og antisemitisme i marts 2022 og opfordrede medlemsstaterne til inden udgangen af 2022 at udforme nationale strategier mod antisemitisme. Medlemsstaterne blev også opfordret til at anvende de ikkebindende arbejdsdefinitioner af antisemitisme og holocaustbenægtelse og -forvrængning, der er vedtaget af International Holocaust Remembrance Alliance.

EU’s første pris for mangfoldighed

I april 2022 offentliggjorde Kommissionen vinderne af den første pris nogensinde som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed, der skal sætte fokus på byer og regioner i hele EU, der går foran med et godt eksempel inden for inklusive politikker. Vinderne, som er byer i fem medlemsstater, blev anerkendt for den indsats, de gør for at skabe mere retfærdige samfund ved at fremme mangfoldighed og inklusion med hensyn til køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder, LGBTIQ-rettigheder og integration af romaer.

Den årlige pris til europæiske hovedstæder for inklusion og mangfoldighed er et initiativ inden for rammerne af EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025 og indgår i Kommissionens arbejde for at skabe en sand union med lige muligheder. Vinderne blev offentliggjort i løbet af den europæiske mangfoldighedsmåned 2022. Under temaet »At bygge broer« drøftede repræsentanter for erhvervslivet, den akademiske verden, ikkestatslige organisationer og Kommissionen, hvordan arbejdspladser kan gøres inkluderende, og hvordan forskellige former for forskelsbehandling kan håndteres på samme tid gennem en effektiv og tværgående inklusions- og mangfoldighedspolitik.

VIDEO Repræsentanter for vinderne af den første pris som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed forklarer, hvilke virkninger prisen har på lokalt plan, deres motivation for at deltage, og hvilke fordele indsatsen for et Europa med større lighed og inklusion har.

Indledning

I et år med stadig større usikkerhed forblev EU en drivkraft for multilateralisme og førte an i reaktionen på globale udfordringer ved at forfølge en ambitiøs naboskabspolitik, udvise solidaritet og udvikle omfattende partnerskaber for at sikre og fremme fred, stabilitet, demokrati og menneskerettigheder på verdensplan.

Forenet og fast besluttet i deres reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og de deraf følgende fødevare- og energikriser leverede EU og dets medlemsstater humanitær bistand, nødhjælp og finansiel, operationel og militær støtte til Ukraine (se kapitel 1).

EU’s medlemsstater bekræftede også deres tilsagn om at påtage sig et større ansvar for europæisk sikkerhed og forsvar, i tæt samarbejde med internationale partnere, for at beskytte fælles interesser og værdier.

Sikkerhed og forsvar

For at forbedre EU’s evne til at beskytte sine borgere, værdier og interesser og bidrage til fred og sikkerhed på internationalt plan vedtog Rådet et strategisk kompas, som EU’s ledere godkendte i marts 2022. I overensstemmelse med den kurs, der er udstukket med Versailleserklæringen, har det strategiske kompas til formål at intensivere investeringer, udnytte innovative og kritiske teknologier og opbygge et mere integreret og konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmarked. Planen er at øge EU’s forsvarsbudget og forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om kapaciteter og standardisering af udstyr.

Samarbejdet mellem EU og NATO udgør fortsat en integreret del af europæisk stabilitet og sikkerhed. I 2022 ansøgte yderligere to EU-medlemsstater, Finland og Sverige, om optagelse i NATO og gav således afkald på deres langvarige militære alliancefrihed.

Desuden tilsluttede Danmark sig i 2022 de øvrige 26 medlemsstater i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket yderligere øgede EU’s kapacitet til at indtage en ledende rolle i fredsbevarende operationer, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed.

De sandsynligvis langvarige virkninger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine (se kapitel 1) for den europæiske og globale sikkerhedsorden har nødvendiggjort et endnu tættere samarbejde med partnere som. f.eks. FN, NATO, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Afrikanske Union og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

På grund af den usikre verdensorden bør der foretages en trusselsanalyse, og Rådet vedtog derfor et strategisk kompas for EU. Strategien og handlingsplanen bygger på fire hovedsøjler: samarbejde om at bekæmpe fælles trusler, hurtig og beslutsom handling i krisetider, investering i kapacitet og teknologier og sikring mod trusler og beskyttelse af Unionens borgere.

Den europæiske fredsfacilitet leverede militært udstyr og sikkerhedsinfrastruktur til Ukraines væbnede styrker, hvilket på afgørende vis støttede Ukraines forsvar. Det var første gang i EU’s historie, at EU leverede dødbringende udstyr til et land, så det kunne forsvare sig mod et angreb. Ved hjælp af den europæiske fredsfacilitet støttede EU også partnerlande gennem bistandsforanstaltninger, bl.a. Moldova, Mozambique, Niger, Somalia og landene på Vestbalkan, og støttede Den Afrikanske Union.

EU iværksatte også Den Europæiske Unions militære bistandsmission til støtte for Ukraine for at styrke Ukraines væbnede styrkers kapacitet til at forsvare landets territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og sætte dem i stand til at afskrække og reagere på potentielle fremtidige militæroffensiver udført af Rusland og andre potentielle aggressorer.

EU og dets medlemsstater mobiliserede hurtigt den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler for at sikre årvågenhed over for kriminelle, som udnytter den igangværende militære aggression i Ukraine. Et EU-støtteknudepunkt for intern sikkerhed og grænseforvaltning i Moldova blev oprettet i Moldova.

EU ydede fuld operationel og finansiel støtte til frontlinjelandene (se kapitel 1). Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) tilbyder støtte ved EU’s grænser med Rusland og Ukraine for at bistå de lokale myndigheder med at håndtere de store antal flygtninge, som ankommer. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) er også til stede og arbejder nært sammen med alle medlemsstater om at forebygge og bekæmpe kriminalitet som f.eks. menneskehandel, ulovlig handel med skydevåben, hvidvask af penge og udbytning af arbejdskraft.

Naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger

Vestbalkan og Tyrkiet

EU støttede fortsat det europæiske perspektiv i regionen og indledte forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien i juli. EU gav også kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina i december.

Udvidelsespakken for 2022 omfattede en detaljeret oversigt over gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, der har en værdi af 30 mia. EUR, som led i Global Gateway-strategien (se nedenfor). Den har til formål at lukke det tydelige socioøkonomiske hul mellem EU og regionen og at forbedre regionens energisikkerhed.

Europa-Kommissionen bekræftede sin henstilling om afskaffelse af visumordningen for Kosovo (Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring). Inden for rammerne af EU’s tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro og Serbien opretholdt EU sin regelmæssige dialog med de to lande både på politisk og teknisk niveau.

Den 6. december blev det første topmøde mellem EU og Vestbalkan afholdt i Tirana, Albanien, og udgjorde en vigtig lejlighed til på ny at bekræfte tiltrædelsesperspektivet for partnerne på Vestbalkan. Kommissionen bebudede energistøttepakken, som omfatter 1 mia. EUR i tilskud til at bistå landene på Vestbalkan i at klare energikrisen og fremme landenes omstilling til ren energi. På topmødet blev også en fælles erklæring fra telekomoperatørerne i EU og på Vestbalkan hilst velkommen. Erklæringen vedrørte en fremtidig reduktion af roamingtaksterne mellem EU og Vestbalkan og en forpligtelse til tilpasning til EU’s visumpolitik.

EU fortsatte sin dialog på højt plan med Tyrkiet på udvalgte områder af fælles interesse, særlig klimaændringer og migration. Et intensivt engagement på handelsområdet fortsatte også.

Det østlige partnerskab

Efter Det Europæiske Råds afgørelse i juni 2022 gav EU Moldova og Ukraine status som kandidatlande og gav Georgien et europæisk perspektiv.

EU fortsatte med at gennemføre sin ambitiøse økonomiske plan og investeringsplan som led i Global Gateway-strategien (se nedenfor) i hele den østlige partnerskabsregion med henblik på at støtte små og mellemstore virksomheder og den grønne og den digitale omstilling.

For så vidt angår de østlige partnerlande,investerer EU 2,3 mia. EUR med det mål at mobilisere investeringer på op til 17 mia. EUR på tværs af alle sektorer. Dette omfatter projekter vedrørende digital konnektivitet, såsom etablering af et fiberoptisk kabel under Sortehavet og udvikling af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur. Transportruter for mennesker og varer mellem Kaukasusregionen og EU er også en prioritet.

Med undertegnelsen af aftalememorandummet om energi med Aserbajdsjan blev EU’s energisikkerhed og Aserbajdsjans grønne omstilling styrket.

Efter det manipulerede præsidentvalg i Belarus i 2020 og regimets deltagelse i Ruslands angrebskrig mod Ukraine øgede EU sine sanktioner over for Belarus’ regime. EU yder dog stadig støtte til og udviser solidaritet med det belarusiske folk, både i landet og i eksil.

De sydlige nabolande

Gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for de sydlige nabolande, som er led i Global Gateway-strategien (se nedenfor) er godt i gang, og vigtige projekter tager form på de prioriterede områder grøn omstilling og modstandsdygtighed over for klimaændringer. I 2022 blev der givet tilsagn om 30 mia. EUR til investeringer i de sydlige nabolande, mestendels i infrastruktur til vedvarende energi.

I november intensiverede EU og Egypten deres samarbejde om omstillingen til ren energi med undertegnelsen af et aftalememorandum om et strategisk partnerskab om vedvarende brint.

Rusland angrebskrig mod Ukraine medførte adskillige negative virkninger for de sydlige nabolande, særlig blandt dem, der er strukturelt afhængige af import af fødevarer og lider under forværrede socioøkonomiske forhold, som allerede fulgte af covid-19-pandemien.

Kommissionen støttede partnerlandenes modstandsdygtighed gennem programmer målrettet mod f.eks. økonomisk genopretning, social beskyttelse, jobskabelse og landbrug. Der blev stillet 225 mio. EUR til rådighed for de sydlige nabolande via fødevare- og resiliensfaciliteten for at afbøde virkningerne af potentielle fødevarekriser som følge af en høj grad af afhængighed af fødevareimport, som forstyrres af Ruslands angrebskrig mod Ukraine (se »Fødevaresikkerhed« nedenfor).

Internationale partnerskaber og humanitær bistand

Global Gateway

I 2022 arbejdede EU på udrulningen af Global Gateway-strategien, som er EU’s positive og bæredygtige tilbud om at finansiere investeringer. Global Gateway-strategien, som blev lanceret i slutningen af 2021 for at støtte større investeringer i projekter vedrørende hård og blød infrastruktur, har til formål at fremme intelligente, rene og sikre forbindelser i digitale net og energi- og transportsektoren samt styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemer.

Ved at følge en »Team Europe« -tilgang enedes EU, dets medlemsstater, udviklingsbanker og finansielle institutioner om at bidrage til at mobilisere 300 mia. EUR i senest 2027 til at investere i partnerlande. Den første større »Global Gateway Africa - Europe«-investeringspakke på 150 mia. EUR blev lanceret på topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union i februar.

Der blev foretaget væsentlige investeringer i løbet det første af pakkens gennemførelsesår. Investeringerne har til formål at fremme digital konnektivitet ved hjælp af datakabler under vand og forbindelser til lands mellem EU og dets partnere, at øge produktionen af vedvarende energi med investeringer i solkraftværker og vindmølleparker og at øge adgangen til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier og den dertil knyttede fremstillingskapacitet.

Med en »Team Europe«-tilgang forblev EU og dets medlemsstater de førende bidragydere på verdensplan, hvad angår officiel udviklingsbistand, med 71,6 mia. EUR i 2021 (seneste tilgængelige data), hvilket udgør 41 % af den globale bistand. Tilsammen bidrager de også med over halvdelen af al global bistand til uddannelse og støtter uddannelsessektoren i over 100 lande i hele verden. EU står fortsat i spidsen, når det drejer sig om indsatsen for at opfylde FN’s 2030-dagsrden og nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

I 2022 blev også 45 år med forbindelser mellem EU og ASEAN markeret. I løbet af jubilæumstopmødet mellem EU og ASEAN bebudede EU og dets medlemsstater med en »Team Europe«-tilgang mobiliseringen af 10 mia. EUR som led i Global Gateway til at fremskynde infrastrukturinvesteringer i ASEAN-lande. Der blev udpeget et antal flagskibsprojekter i den indopacifiske region, som f.eks. Team Europes initiativ om bæredygtig konnektivitet.

For at støtte partnerlandenes bestræbelser på at håndtere pandemien og konsekvenserne heraf var der allerede mobiliseret 53,7 mia. EUR, hvoraf 47,7 mia. EUR var blevet udbetalt, ved udgangen af 2021. I 2022 fortsatte EU og det medlemsstater med at føre an, når det drejer sig om international covid-19-solidaritet, med 502,2 millioner vaccinedoser delt med partnerlande. Heraf blev 422 millioner doser delt gennem COVAX (1,1 millioner doser gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen), og 80,2 millioner doser blev delt bilateralt (38 millioner gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen).

EU tildelte yderligere 300 mio. EUR til at fremskynde udrulningen og udbredelsen af vacciner i adskillige lande, hvoraf de fleste ligger i Afrika, og yderligere 100 mio. EUR til at styrke sundhedssystemerne og forbedre adgangen til diagnose og behandling. For at styrke sundhedskapaciteten globalt bidrog EU til at oprette en ny international fond for pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats og vil bidrage med 427 mio. EUR til den.

I 2022 blev der gjort fremskridt med gennemførelsen af Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier i Afrika, og der blev bebudet et initiativ til støtte for lignende bestræbelser i Latinamerika og Caribien. Dette vil supplere og yderligere styrke de sociale, økonomiske og videnskabelige bånd mellem EU og Latinamerika og Caribien.

EU har også fremlagt en strategi med henblik på at styrke partnerskabet mellem medlemsstaterne og Golfstaternes Samarbejdsråd på centrale politikområder såsom energi, den grønne omstilling og klimaændringer, handel og økonomisk diversificering, regional stabilitet og global sikkerhed, humanitære og udviklingsmæssige udfordringer og tættere mellemfolkelige kontakter. EU stræber mod et styrket samarbejde med arabiske donorer om fælles prioriteter.

Humanitær bistand og civilbeskyttelse

I løbet af de seneste 30 år har EU bidraget til at lindre lidelserne for millioner af de mest sårbare mennesker i mere end 110 lande. I 2022 mobiliserede Kommissionen 2,2 mia. EUR i humanitær bistand med henblik på at være med til at tage hånd om de mest presserende behov hos de berørte befolkninger rundt om i verden. Hver syvende euro i EU’s budget for humanitær bistand er afsat til »glemte nødsituationer« såsom hungersnøden i Sahelregionen.

Kommissionen fortsatte også med at yde humanitær bistand til 4 millioner flygtninge i Tyrkiet, hvoraf de fleste var flygtninge fra krigen i Syrien. Yderligere 50 mio. EUR supplerede de 325 mio. EUR i humanitær bistand, der allerede blev bebudet ved udgangen af 2021 til programmet for det sociale krisesikkerhedsnet i Tyrkiet, hvilket bringer EU’s samlede humanitære bistand til Tyrkiet siden 2012 op i nærheden af 3,4 mia. EUR.

EU ledede den 9.-10. maj 2022 den sjette Bruxelleskonference om støtte til Syriens og den omkringliggende regions fremtid, der samlede 55 lande og 22 internationale organisationer. Konferencen, som er det vigtigste donorarrangement for Syrien og den omkringliggende region, mobiliserede bistand til syrere i landet og i nabolandene gennem tilsagn om i alt over 6,4 mia. EUR.

I 2022 blev der oprettet et nyt redskab, den europæiske humanitære beredskabskapacitet, med henblik på at udfylde huller, hovedsagelig inden for logistik, i den humanitære indsats i forbindelse med pludselige naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

VIDEO Et bageri får efter krigen hjælp til at tænde ovnene igen, Aleppo (Syrien), marts 2022.

Den europæiske humanitære beredskabskapacitet vil bidrage til at støtte humanitære aktører og beredskabsfolk med sine lagre af nonfoodartikler til indkvartering, vand, sanitet og hygiejne samt ved hjælp af sundhedseksperter og logistikeksperter og fælles logistiktjenester som for eksempel humanitære luftbroer, humanitære flyvninger, leveringer til den endelige destination, transporttjenester og oplagring.

EU-finansierede humanitære bistandsaktioner dækker en række forskellige sektorer, herunder fødevaresikkerhed, sundhedspleje, husly og uddannelse i nødsituationer, men også beskyttelsestjenester, herunder mod kønsbaseret vold. Bistanden ydes ud fra de fire grundlæggende humanitære principper: medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

EU er fortsat fast besluttet på at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret for at kunne opfylde sine humanitære bistandsmål og forbedre sine humanitære partneres sikkerhed, men krænkelser af den humanitære folkeret er fortsat en udfordring i hele verden.

EU er en stor humanitær donor i Yemen

Efter 7 års krig er Yemen stadig ramt af en af verdens værste humanitære kriser. Millioner af yemenitter er fordrevet, fattige og underernærede. Derudover er mere end halvdelen af befolkningen ramt af fødevareusikkerhed. EU’s humanitære bistand hjælper yemenitterne med fødevarebistand, sundhedspleje, uddannelse, vand og husly. EU bidrager også til at forbedre hygiejnetjenesterne på områder med høj fødevareusikkerhed og fejlernæring, i konfliktramte områder og blandt fordrevne befolkningsgrupper.

Afrikas Horn

633 mio. EUR (Team Europe)
til at bekæmpe ekstrem fødevareusikkerhed som følge af en hidtil uset tørke, covid-19-pandemien og Ruslands aggression mod Ukraine.

Sahelregionen og området omkring Tchadsøen

954 mio. EUR (EU og dets medlemsstater)
til at bekæmpe den akutte og stadig stigende fødevareusikkerhed i hele Afrika.

Syrien og regionen

6,4 mia. EUR
samlet tilsagn afgivet på konferencen om Syrien i 2022.
EU og dets medlemsstater gav tilsagn om 4,8 mia. EUR. De har været de største donorer af humanitær bistand og bistand til fremme af modstandsdygtigheden til denne region med 27,4 mia. EUR tildelt siden 2011.

Afghanistan og regionen

Over 115 mio. EUR
til støtte for humanitære organisationer. (Plus yderligere finansiering som reaktion på det ødelæggende jordskælv med en styrke på 5,9, der ramte det østlige Afghanistan i juni 2022).

Yemen

170 mio. EUR
til dem, der er berørt af konflikten.
Siden krigens begyndelse i 2015 har EU bidraget med mere end 1,2 mia. EUR som reaktion på krisen, herunder 862 mio. EUR i humanitær bistand og 407 mio. EUR i udviklingsbistand.

Myanmar/Burma

27 mio. EUR
til at imødekomme de umiddelbare behov hos de mest sårbare, herunder fordrevne og konfliktramte samfund.

Fødevaresikkerhed

Blokaden af ukrainsk eksport og ødelæggelsen af marker til afgrødeproduktion indebar betydelige risici for både fødevaretilgængeligheden og prisoverkommeligheden i EU’s nabolande, i Nordafrika og Mellemøsten, men også i Asien, Afrika syd for Sahara og Latinamerika. Dette drejede sig især om hvede, der er en basisfødevare.

Via en »Team Europe«-tilgang samlede EU ressourcer og ekspertise i samarbejde med medlemsstaterne og finansielle institutioner for at tackle den globale fødevarekrise samtidig med, at man fuldt ud anerkender behovet for at samarbejde multilateralt med internationale partnere.

Som en del af indsatsen vedrørende den globale fødevareusikkerhed mobiliserede EU yderligere 600 mio. EUR i støtte til de berørte lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet samt 225 mio. EUR til Nordafrika og Mellemøsten. Dette bragte den anslåede samlede EU-støtte til global fødevaresikkerhed og fødevaresystemer frem til 2024 op på over 8,3 mia. EUR.

Det samlede bidrag fra EU til den globale sikkerhed på verdensplan er 8,3 milliarder euro fordelt som følger: på verdensplan 1,32 milliarder euro, Afrika syd for Sahara 3,21 milliarder euro, De sydlige nabolande 1,12 milliarder euro, Asien og Stillehavsområdet 1,05 milliard euro, Vestbalkan og Tyrkiet 886 millioner euro, Latinamerika og Caribien 384 millioner euro og Det østlige naboskab 294 millioner euro.

EU arbejdede på at øge sin fødevareproduktion, lette handelen med fødevarer og foder fra Ukraine og styrke den lokale fødevareproduktion. Efter anmodning fra de ukrainske landbrugsmyndigheder blev adgangen til EU’s markeder bevaret og lettet på en fleksibel måde for både import til og eksport fra ukrainske markeder. Solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine understøttede nye logistikruter med henblik på at forbinde Ukraine med globale handelspartnere (se afsnit 1).

EU støttede også FN’s bestræbelser i forbindelse med Sortehavsinitiativet for at lette sikker transit af korn og relaterede fødevarer og gødningsstoffer fra ukrainske havne ved Sortehavet til flere distributionshavne.

Takket være disse initiativer blev der fra maj til december 2022 ifølge oplysninger fra det ukrainske landbrugsministerium eksporteret ca. 29 millioner ton landbrugsprodukter fra Ukraine. I december blev der mobiliseret yderligere 1 mia. EUR til at opretholde og opskalere solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine.

VIDEO Solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine.

Handel og teknologi

Nye redskaber

For at løse problemet med, at andre globale magter bruger handel som våben, har EU indført en række nye redskaber. I 2022 trådte instrumentet for internationale offentlige udbud i kraft, hvilket giver EU større muligheder for at skaffe virksomheder i EU adgang til markederne for offentlige udbud uden for EU.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union gjorde fremskridt med behandlingen af instrumentet til bekæmpelse af tvang, som vil hjælpe EU med at tackle økonomisk tvang, hvor et land uden for EU forsøger at presse EU eller medlemsstaterne til at træffe politiske valg. Instrumentet vil give EU mulighed for at indføre modforanstaltninger i form af handels- eller investeringsrestriktioner eller andre former for restriktioner.

Desuden har den nye meddelelse om handelspartnerskabers styrke til formål at øge bidraget fra EU’s handelsaftaler til at fremme bæredygtig udvikling og beskytte klimaet, miljøet og arbejdstageres rettigheder på verdensplan. Den nye tilgang omfatter anvendelse af handelssanktioner for overtrædelser af centrale klima- og arbejdsmarkedsbestemmelser.

Aftaler

I juni afsluttede EU og New Zealand forhandlingerne om en handelsaftale, der omfatter de hidtil mest ambitiøse bæredygtighedsforpligtelser i en EU-handelsaftale. Den vil åbne nye muligheder for europæiske landbrugere, virksomheder og arbejdstagere.

VIDEO EU og New Zealand undertegner en frihandelsaftale, juni 2022.

I 2022 fortsatte forhandlingerne om handelsaftaler med Australien og Indien. Der blev også udført teknisk og juridisk arbejde i forbindelse med handelsaftalen mellem EU og Mercosur. Der blev indgået en politisk aftale med Chile om at afslutte forhandlingerne om en handelsaftale.

I 2022 undertegnede EU sin første omfattende lufttransportaftale mellem to blokke med de 10 ASEAN-lande, der dækker en samlet befolkning i EU og ASEAN-landene på over 1,1 milliarder mennesker. Aftalen vil åbne markeder, forbedre de direkte forbindelser og skabe økonomiske fordele og nye muligheder takket være indførelsen af et fælles regelsæt for alle luftfartstjenester mellem EU og ASEAN-landene. Dette vil gavne både forbrugere, luftfartsselskaber og lufthavne. Aftalen er baseret på fælles høje standarder inden for områder som miljø, arbejdsmarkedsspørgsmål og fair konkurrence samt luftfartssikkerhed.

Omfattende lufttransportaftale mellem ASEAN og EU

erstatter flere end 140 bilaterale lufttrafikaftaler med medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer.

Hav og fiskeri

Den nye WTO-aftale om at sætte en stopper for skadelig fiskeristøtte er et afgørende skridt i retning af at sikre, at fiskeristøtte på verdensplan har bæredygtighed som det centrale mål og dermed vil bidrage til beskyttelsen af havene. Aftalen forbyder støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri samt fiskeri på det uregulerede åbne hav. Det er også forbudt at yde støtte til fiskeri af overfiskede bestande, for hvilke der ikke er indført fiskeriforvaltningsforanstaltninger med henblik på at genopbygge bestanden til et sundt niveau.

VIDEO Resultaterne af Verdenshandelsorganisationens 12. ministerkonference: aftale om fiskeristøtte, juni 2022.

Desuden indeholdt den fælles meddelelse om EU’s dagsorden for international havforvaltning forslag til foranstaltninger, som skal sikre rene, sunde og bæredygtigt forvaltede have. I overensstemmelse med dagsordenen afgav EU 52 frivillige tilsagn til en værdi af op til 7 mia. EUR, hvilket er et konkret eksempel på EU’s rolle som global leder med hensyn til beskyttelse af verdenshavene. Dagsordenen spiller en vigtig rolle med hensyn til at gennemføre det blå element i den europæiske grønne pagt. I dagsordenen tages des hensyn til centrale tendenser såsom de stadig mere omfattende virkninger af klimaændringerne, den farlige nedgang i biodiversiteten og de ændrede geopolitiske forhold.

EU har forpligtet sig til at styrke den internationale havforvaltningsramme på globalt og regionalt plan og til at gøre havene bæredygtige senest i 2030 ved at anlægge en koordineret og komplementær tilgang til fælles udfordringer og kumulative virkninger.

EU vil også som reaktion på den voksende konkurrence i internationale farvande og udfordringerne for det multilaterale samarbejde fortsætte med at gøre havet til et sikkert og trygt område.

Ved at ajourføre sin politik bekræftede EU sit aktive engagement i at fremskynde gennemførelsen af FN’s 2030-dagssorden og verdensmål 14 for bæredygtig udvikling.

Digitale partnerskaber

På ministermødet i Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA i 2022 bekræftede EU og USA igen deres støtte til et åbent, globalt, interoperabelt, pålideligt og sikkert internet som nedfældet i erklæringen om internettets fremtid og erklæringen om europæiske digitale rettigheder og principper. De to parter drøftede også gennemførelsen af fælles principper for kunstig intelligens og blev enige om at udarbejde en fælles køreplan for evaluerings- og måleværktøjer til brug i forbindelse med pålidelig kunstig intelligens og risikostyring.

I 2022 lancerede EU også et handels- og teknologiråd med Indien og digitale partnerskaber med Japan, Singapore og Sydkorea.

Indledning

I 2022 arbejdede Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen tæt sammen ikke blot for at kunne sætte ind i tilfælde af nødsituationer, men også for at forbedre EU’s lovgivning og skabe endnu bedre resultater for borgerne. I betragtning af de muligheder og udfordringer, der ligger forude på vejen mod en bæredygtig genopretning, er det fortsat vigtigt at handle så effektivt som muligt med EU’s fremtid for øje. Det er et fælles mål at opnå bedre resultater for EU-borgerne ved at forbedre EU-reglerne, og det er alle EU’s institutionernes og medlemsstaternes ansvar.

Større initiativer i 2022

I løbet af året gjorde institutionerne fremskridt med en række større initiativer. Rådet for Den Europæiske Union vedtog det strategiske kompas, som er en ambitiøs handlingsplan for, hvordan EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik kan styrkes inden 2030, og hvordan der kan opnås en aftale blandt EU’s ledere om at styrke Europas forsvarsindustrielle grundlag (se kapitel 8).

Hvad angår den grønne dagsorden og bæredygtig og inklusiv vækst nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om en revision af EU’s emissionshandelssystem, oprettelsen af Den Sociale Klimafond og gennemførelsen af den nye CO₂-grænsetilpasningsmekanisme. De nåede også frem til en foreløbig aftale om at mindske risikoen for skovrydning og til en politisk aftale om virksomheders bæredygtighedsrapportering (se kapitel 3).

Med hensyn til vigtige digitale sager gav en politisk aftale mellem Parlamentet og Rådet mulighed for at færdiggøre forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder samt for ny lovgivning om universalopladere (se kapitel 4).

Parlamentet og Rådet nåede også til politisk enighed om direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer, om løngennemsigtighedsforanstaltninger og om direktivet om passende mindstelønninger (se kapitel 7).

Rådet ledede drøftelserne om EU’s eksterne forbindelser (se kapitel 8) og var vært for topmøderne mellem EU og Den Afrikanske Union og mellem EU og Vestbalkan. Det indledte desuden tiltrædelsesforhandlinger Nordmakedonien og Albanien (se kapitel 8). Parlamentet og Rådet nåede desuden til enighed om centrale retsakter om konkurrencefordrejende udenlandske subsidier og instrumentet for internationale offentlige udbud.

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union går på skift mellem EU-medlemsstaterne hver 6. måned. I 2022 gik Parlamentet, det franske og det tjekkiske formandskab for Rådet samt Sverige og Spanien, som skal varetage formandskabet i 2023, sammen om at gøre fremskridt med de interinstitutionelle forhandlinger om både det fælles europæiske asylsystem og pagten om migration og asyl og undertegnede en fælles køreplan (se kapitel 5).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg ydede vigtige og relevante bidrag til Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bl.a. til Kommissions arbejdsprogram for 2023, og bidrog aktivt til de endelige anbefalinger fra konferencen om Europas fremtid.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremhævede de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af den militære aggression i Ukraine, og Det Europæiske Regionsudvalg vedtog Marseillemanifestet, som er en opfordring til Europas ledere om at lytte til de millioner af politikere, der er valgt regionalt og lokalt i hele EU, og som ønsker at bringe Europa tættere på borgerne.

Ny formand for Parlamentet

Den tidligere formand for Europa-Parlamentet, David-Maria Sassoli, gik desværre bort i begyndelsen af 2022. Formand Sassoli vil blive husket som en ægte europæisk leder og forkæmper for demokratiet. I sine mere end ti år i Parlamentet forsvarede han uophørligt EU og dets værdier, men mente også, at Europa måtte stræbe efter mere: at være mere forenet, tættere på borgerne og mere tro mod sine værdier.

I forbindelse med midtvejsvalget blev Roberta Metsola valgt som ny formand den 18. januar 2022 med et absolut flertal på 458 ud af 690 afgivne stemmer.

Parlamentet nedsatte tre nye parlamentariske udvalg: ét om udenlandsk indblanding, herunder desinformation, ét om erfaringer fra covid-19-pandemien og ét om undersøgelse af brugen af Pegasus-spyware.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltog regelmæssigt i debatterne, navnlig om forberedelsen af og opfølgningen på Det Europæiske Råds møder og om Ukraine. Den 14. september 2022 holdt hun den årlige tale om Unionens tilstand, hvor hun understregede de politiske prioriteter for 2023 og for anden halvdel af Kommissionens mandatperiode.

Fokus på borgerne

Konferencen om Europas fremtid

Konferencen om Europas fremtid, hvor europæerne i løbet af et helt år fik mulighed for at udtrykke, hvad de forventer af EU, blev afsluttet i 2022. Det var den største og mest vidtrækkende høring af sin art med 5 millioner individuelle besøgende på den flersprogede digitale platform, hvor over 720 000 personer deltog i mere end 6 600 live-arrangementer, herunder nationale borgerpaneler og EU-borgerpaneler.

Der blev afholdt fire EU-borgerpaneler med hver 200 borgere, som blev tilfældigt udvalgt fra alle 27 medlemsstater. Der blev taget nøje hensyn til at inkludere enkeltpersoner, der afspejler EU’s mangfoldighed med hensyn til geografisk oprindelse, køn, alder, socioøkonomisk baggrund og uddannelsesniveau. Der blev lagt særlig vægt på at sikre, at en tredjedel af hvert panel skulle bestå af unge (16-25 år). Deltagerne drøftede deres anbefalinger på konferencens plenarforsamlinger, hvor medlemmer af civilsamfundet, folkevalgte repræsentanter fra alle forvaltningsniveauer og andre interessenter mødtes for at nå til enighed om 49 konferenceforslag, som efterfølgende blev forelagt EU-institutionerne.

På Europadagen den 9. maj 2022 blev den endelige rapport med samtlige forslag og med en detaljeret beskrivelse af 326 foranstaltninger forelagt for Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens formænd under afslutningsceremonien for konferencen. Resultaterne er struktureret omkring konferencens ni emner, der spænder fra klimaændringer og sundhed til europæisk demokrati og den digitale omstilling.

Den 17. juni fremlagde Kommissionen sin meddelelse om konferencen om Europas fremtid med en vurdering af forslagene og en kortlægning af vejen frem. I sin tale om Unionens tilstand bekræftede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at borgerpanelerne vil blive et fast element i Kommissionens politikudformning, og skitserede nye forslag som følge af konferencens konklusioner. Over 80 % af de nye initiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 følger direkte eller indirekte op på konferencens forslag. Den 2. december 2022 afholdt Parlamentet, Rådet og Kommissionen et feedbackarrangement for at redegøre over for borgerne, hvordan institutionerne følger op på forslagene fra konferencen.

I december var Kommissionen vært for det første europæiske borgerpanel om reduktion af madspild. Reduktion af affald og navnlig madspild er genstand for et lovgivningsforslag, der indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023, i overensstemmelse med de forslag, der blev fremsat på konferencen om Europas fremtid.

Inspireret af konferencen vil Kommissionens nye interaktive onlineværktøj, portalen »Deltag i debatten«, samle alle oplysninger om de mekanismer til inddragelse af borgerne, som Kommissionen har iværksat. Dette nye onlineknudepunkt vil integrere de vigtigste elementer fra konferencens flersprogede digitale platform og danne grundlag for et nyt system for demokratisk engagement og innovation.

De rådgivende udvalg var også fuldt ud inddraget i konferencen. Den 27. april 2021 vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en resolution om konferencen »En ny fortælling om Europa« og afholdt 75 arrangementer i hele Europa, hvoraf 45 arrangementer samlede mere end 7 600 deltagere. I dokumentet »Det organiserede civilsamfunds vision for Europas fremtid« præsenteres resultaterne af disse høringer, og det indeholder endvidere nærmere oplysninger om de anbefalinger og idéer, der indgår i de 326 endelige forslag, som blev vedtaget på konferencen.

Det Europæiske Regionsudvalg afholdt mere end 120 borgerdialoger, både lokalt og på tværs af grænserne, hvis idéer og anbefalinger blev uploadet til platformen. Regionsudvalgets Gruppe på Højt Plan om Europæisk Demokrati vedtog sin endelige rapport om demokratiet i EU som led i de lokale og regionale myndigheders bidrag til konferencen.

Det europæiske borgerinitiativ

2022 markerede også 10-årsjubilæet for det europæiske borgerinitiativ. Kommissionen fejrede i årets løb denne vigtige milepæl sammen med interinstitutionelle partnere, initiativtagere og formidlere. At gøre borgerne bedre bekendt med det europæiske borgerinitiativ var formålet med en række arrangementer og PR-tiltag omkring Europadagen samt på den årlige dag for det europæiske borgerinitiativ, der blev afholdt den 2. juni i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Det syvende vellykkede initiativ, »Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø«, blev forelagt Kommissionen til gennemgang i 2022. To andre initiativer opnåede hver mere end 1 million underskrifter: KStop finning — stop handelen« og »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg«. Kommissionen vil reagere på disse tre initiativer i 2023.

I 2022 registrerede Kommissionen også ti nye initiativer med en opfordring til, at der gøres en EU-indsats på forskellige områder såsom sport, uddannelse, beklædningssektoren, grøn energi, dyrebeskyttelse, landdistriktspolitik og et tobaksfrit miljø.

Arbejde i krisetider

I 2022 viste EU-institutionerne endnu en gang deres store modstandsdygtighed over for uforudsete nødsituationer. Genopretningen efter covid-19-pandemien var kun lige kommet i gang, da Rusland indledte sin uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine. EU-institutionernes medarbejdere har siden arbejdet utrætteligt på at støtte det ukrainske folk i dets kamp for frihed og på at hjælpe borgere og virksomheder i medlemsstaterne med at håndtere konsekvenserne af krigen.

Den 1. marts 2022 afholdt Parlamentet et ekstraordinært plenarmøde, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj holdt tale for medlemmerne live fra Kyiv i Ukraine. Han understregede, at ukrainerne »kæmper for deres rettigheder, friheder og liv samt for at være ligeværdige medlemmer af Europa«. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, deltog også i debatten. Parlamentet gav udtryk for en urokkelig støtte til Ukraine og opfordrede til sanktioner over for Rusland og til nye bestræbelser på at give Ukraine status som EU-kandidatland.

Efterfølgende afholdt Parlamentet regelmæssige plenarforsamlinger om Ukraine og vedtog 16 beslutninger. Ruslan Stefanchuk, formand for det ukrainske parlament (Verkhovna Rada), deltog personligt i plenarforsamlingen i juni 2022. Sideløbende deltog ukrainske ministre og højtstående embedsmænd jævnligt i flere forskellige parlamentariske udvalgsmøder og havde drøftelser med medlemmer af Parlamentet vedrørende den seneste udvikling i Ukraine.

Hyldest til det ukrainske folk

Europa-Parlamentets Sakharovpris for 2022 blev tildelt Ukraines modige befolkning ved en ceremoni den 14. december.

Sakharovprisen for tankefrihed består af et certifikat og et pengebeløb på 50 000 EUR og er en årlig pris, som hylder enkeltpersoner og organisationer, der forsvarer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Frankrig og Tjekkiet varetog det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Rådet stræbte efter at levere en stærk og samlet reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den deraf følgende fødevare- og energikrise. Under Det Europæiske Råds vejledning overvågede det gennemførelsen af hidtil usete foranstaltninger og ydelsen af omfattende bistand til Ukraine.

Kommissionen traf i løbet af året vidtrækkende foranstaltninger på alle områder til støtte for Ukraine og vedtog i 2022 mere end 200 foranstaltninger som reaktion på invasionen. Et betydeligt antal af disse afgørelser handler om at sikre, at EU kan yde den nødvendige humanitære bistand og finansielle støtte til Ukraine, hjælpe medlemsstaterne med at tage imod ukrainere, der flygter fra krigen, og håndtere de økonomiske konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine (se kapitel 1). Den fremsatte også en række forslag med henblik på at revidere sin energipolitik for at mindske EU’s afhængighed af russiske fossile brændstoffer (se kapitel 2).

Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine og dets befolkning er en direkte udfordring af EU’s værdier og den regelbaserede verdensorden. I den årlige retsstatsrapport fra 2022 blev der sat særligt fokus på vigtigheden af at værne om demokratiske værdier, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. For første gang indeholdt rapporten specifikke henstillinger til medlemsstaterne for at hjælpe med at indkredse, hvor der er brug for forbedringer, og tilskynde til nødvendige reformer.

Kommissionen udøvede fortsat sin rolle som traktaternes vogter og traf 1 410 afgørelser om traktatbrudsprocedurer med henblik på at håndhæve EU-retten. Overholdelse af retsstatsprincippet er også vigtigt for en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-budgettet og en effektiv brug af midlerne. I december 2022 vedtog Rådet budgetbeskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne af forordningen om konditionalitet over for Ungarns tilsidesættelse af retsstatsprincippet.

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret fortsatte deres konstruktive samarbejde i kraft af deres gennemførelses- og revisionsbeføjelser. På det årlige møde i juli drøftede medlemmerne, hvordan EU’s budget fortsat bidrager til at nå Unionens politiske prioriteter, leverer konkrete resultater til borgerne og føjer merværdi til medlemsstaternes indsats.

Også under håndteringen af kriserne fortsatte Kommissionen arbejdet med at sikre en gennemsigtig og effektiv beslutningstagning gennem sin dagsorden for bedre regulering. Det betyder, at forslagene er baseret på solid dokumentation, bygger på omfattende høringer via portalen »Deltag i debatten« og gennemgås af et uafhængigt tilsynsorgan, som er Udvalget for Forskriftskontrol. I Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings rapport om lovgivningsmæssige resultater rangerer Kommissionens ramme for bedre regulering i toppen.

I 2022 påbegyndte Kommissionen den fuldstændige gennemførelse af »én ind, én ud«-tilgangen, som sikrer, at nye byrder udlignes ved at fjerne tilsvarende byrder på det samme politikområde. Tilgangen fokuserer på de omkostningsmæssige konsekvenser, som Kommissionens forslag har for borgere og virksomheder, og supplerer Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit). Kommissionen gør inden for rammerne af Refit en systematisk indsats for at indkredse og fjerne bureaukrati og unødvendige omkostninger og nå politiske målsætninger, når EU’s lovgivning revideres og evalueres. En ekspertgruppe på højt niveau, Fit for Future-platformen, støttede dette arbejde ved at vedtage 10 udtalelser med anbefalinger til, hvordan EU’s lovgivning kan forenkles og gøres mere effektiv. Kommissionen gjorde desuden en indsats for at sikre, at bæredygtighedsmålene og den digitale omstilling håndteres og fremmes gennem bedre regulering.

Strategisk fremsynethed

EU stræber efter at fremtidssikre sine politikker ved i stigende grad at indarbejde fremsynethed i den politiske beslutningstagning. Med den strategiske fremsynethed foregribes tendenser, risici og nye problemstillinger og deres potentielle konsekvenser og muligheder for at få nyttig viden til brug ved strategisk planlægning, politikudformning og beredskab. Den understøtter udformningen af nye EU-initiativer og gennemgangen af eksisterende politikker i overensstemmelse med værktøjskassen for bedre regulering. I sidste ende vil den strategiske fremsynethed bidrage til, at EU kan reagere bedre på hidtil usete og meget komplekse situationer på baggrund af stigende usikkerhed.

I 2022 fokuserede det interinstitutionelle samarbejde om fremsynethed, som finder sted inden for rammerne af det europæiske strategi- og politikanalysesystem, på geopolitikken. Der blev iværksat en europæisk strategi og et pilotprojekt om horisontafsøgning for at finde tegn på forandringer, som potentielt kan få stor indvirkning på EU i fremtiden.

En vellykket forvaltning af den grønne og den digitale omstilling er hjørnestenen i at skabe en bæredygtig, retfærdig og konkurrencedygtig fremtid.

Kommissionens strategiske fremsynsrapport 2022 fokuserede på samspillet mellem den grønne og den digitale omstilling i en hastigt skiftende geopolitisk kontekst. Kommissionen fortsatte også med at analysere de vigtigste megatendenser, som påvirker fremtiden, såsom migration, klimaændringer, digitalisering og uligheder. Samarbejdet med medlemsstaterne via det EU-dækkende fremsynsnetværk, som omfatter fremtidsministrene, blev udviklet yderligere.