Instrumentet for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) SURE-finansieringen bidrog til jobbevarelsen under covid‑19-krisen, men dens fulde effekt er ukendt

Resumé

I Covid-19-pandemien skabte et alvorligt chok for den europæiske økonomi og gav betydelige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, hvor millioner af job blev bragt i fare. På denne baggrund oprettede EU et midlertidigt instrument kaldet SURE (instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation) for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere pandemiens indvirkning på deres arbejdsmarkeder. Instrumentet var navnlig beregnet til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af nye eller udvidelsen af eksisterende jobbevarelsesordninger. Rådet valgte at udvide anvendelsesområdet for ordningen, som oprindeligt var blevet foreslået af Kommissionen, så SURE også kunne anvendes til at støtte sundhedsrelaterede foranstaltninger.

II I modsætning til traditionel socialpolitisk støtte, der finansieres over EU-budgettet, yder SURE langsigtede lån til medlemsstaterne på gunstige finansielle betingelser. Det er Kommissionen, der forvalter instrumentet, og den kan låne op til 100 milliarder euro på kapitalmarkederne. I august 2022 havde Rådet godkendt 93,3 milliarder euro i finansiel støtte til 19 medlemsstater, hvoraf næsten 92 milliarder euro (98 %) var blevet udbetalt. Rådighedsperioden udløber den 31. december 2022, men Rådet kan beslutte at forlænge denne periode efter forslag fra Kommissionen.

III Vi gennemførte en revision af SURE på grund af instrumentets betydning for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien. Desuden er den finansielle støtte fra SURE på op til 100 milliarder euro betydelig. Vi vurderede, om instrumentet var effektivt med hensyn til at mindske risikoen for arbejdsløshed i EU.

IV Vi konkluderer samlet set, at Kommissionen reagerede hurtigt og effektivt på udfordringen med at hjælpe medlemsstaterne med at bevare beskæftigelsen. Det lykkedes den at skaffe EU-støtte til medlemsstaterne hurtigere end under de normale finansieringsprocedurer. SURE-rammen afspejlede, at der var tale om en nødsituation, og begrænsede den finansielle risiko for EU-budgettet. På aggregeret niveau er der visse tegn på, at SURE-støtten nåede ud til millioner af mennesker, men manglen på omfattende data fra medlemsstaterne begrænser Kommissionens evne til at vurdere de resultater, der er opnået med SURE.

V Kommissionen foreslog en ny, innovativ forordning, som Rådet efterfølgende godkendte rettidigt blot to måneder efter, at covid-19 var blevet erklæret for en pandemi. SURE-støtten gav medlemsstaterne mulighed for at oprette eller udvide eksisterende jobbevarelsesordninger, men på grund af de meget forskellige omstændigheder på de enkelte nationale arbejdsmarkeder var der betydelige forskelle i tilgangen på tværs af EU.

VI SURE-finansieringen er baseret på lån, ikke tilskud. Medlemsstaternes efterspørgsel efter disse lån var i overensstemmelse med Kommissionens forslag til et budget på 100 milliarder euro. Et af de enestående træk ved SURE er, at alle medlemsstater har stillet garantier for op til 25 % af alle de lån, der udbetales under SURE (og som alle skal være betalt tilbage senest i 2050). Disse garantier fungerer som en stødpude, der beskytter EU-budgettet, eftersom de i tilfælde af misligholdelse vil blive taget i brug før Kommissionens egne midler.

VII SURE er et kriseberedskabsinstrument, hvor hurtig udbetaling af midler er et centralt element. De fleste medlemsstater modtog deres første udbetaling mindre end en måned efter deres anmodning. Eftersom jobbevarelsesordninger ofte er udsat for misbrug, kræves det i SURE-forordningen, at låneaftalerne med medlemsstaterne omfatter bestemmelser om kontrol og revision for at minimere risikoen for svig og uregelmæssigheder. Kommissionen iværksatte en ad hoc-undersøgelse vedrørende de nationale revisions- og kontrolsystemer i starten af 2022, hvor størstedelen af finansieringen allerede var blevet udbetalt til medlemsstaterne. Alle medlemsstaterne på nær én rapporterede om tilfælde af uregelmæssigheder og påstået svig. Men eftersom Kommissionen pr. september 2022 ikke havde kendskab til større uregelmæssigheder eller svig under sine egne ansvarsområder i henhold til lovgivningen, havde den ikke iværksat specifikke undersøgelser heraf.

VIII På aggregeret niveau er der tegn på, at SURE nåede ud til millioner af arbejdstagere og selvstændige i de alvorligste perioder af krisen og sammen med andre politiske støtteforanstaltninger bidrog til at mindske risikoen for arbejdsløshed. Instrumentets udformning gør det imidlertid ikke muligt at bestemme SURE's effekt med hensyn til output og resultater separat inden for de nationale ordninger. Konsekvensen er, at Kommissionen ikke kan vurdere SURE's resultater i de enkelte medlemsstater. Manglen på omfattende data fra medlemsstaterne betyder f.eks., at det antal mennesker og virksomheder, som SURE støtter - instrumentets potentielle bidrag til at mindske risikoen for arbejdsløshed - ikke kan vurderes fuldt ud. Medlemsstaternes indberetning af data om sundhedsrelaterede foranstaltninger til Kommissionen er mere begrænset. SURE-forordningen indeholder ikke krav om en obligatorisk evaluering.

IX Vi anbefaler, at Kommissionen gennemfører en omfattende evaluering af SURE med henblik på at udlede erfaringer til brug for potentielle fremtidige kriseinstrumenter.

Indledning

Baggrund

01 EU's medlemsstater traf under covid-19-pandemien en række folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at begrænse spredningen af coronavirus. Disse foranstaltninger medførte - sammen med den økonomiske usikkerhed som følge af pandemien og forstyrrelser af forsyningskæden på grund af grænse- og fabrikslukninger - at EU's produktion og forbrug faldt i betydelig grad. I pandemiens tidlige faser omfattede disse foranstaltninger nedlukninger, der førte til midlertidig lukning af forskellige sektorer af EU's økonomi, såsom turisme og hotel- og restaurationsbranchen¹.

02 Den deraf følgende nedgang i økonomien, som navnlig kunne mærkes i EU's sydlige medlemsstater, bragte millioner af job i fare. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) skønnede i 2020, at ca. 45 millioner job (svarende til 23 % af arbejdsstyrken) på arbejdsmarkedet i EU-27 var udsat for en meget høj risiko for forstyrrelser på grund af covid-19, og at yderligere 22 % af EU's arbejdsstyrke - navnlig arbejdstagere med mellemhøje eller lave kvalifikationer inden for servicesektoren - var udsat for en betydelig risiko².

03 På denne baggrund oprettede EU det midlertidige instrument SURE (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation) for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere pandemiens indvirkning på deres arbejdsmarkeder. Instrumentet støtter medlemsstaterne i gennemførelsen af nye eller udvidede jobbevarelsesordninger. Disse ordninger yder offentlig indkomststøtte til virksomheder i økonomiske vanskeligheder for de timer, hvor de ansatte ikke arbejder. Jobbevarelsesinstrumenterne omfatter arbejdsfordelings-, orlovs- og løntilskudsordninger.

Om SURE

04 Det primære formål med SURE er at yde finansiel støtte til medlemsstater, der er udsat for eller er alvorligt truet af voldsomme økonomiske forstyrrelser. Gennem finansiering af jobbevarelsesordninger sigter SURE i sidste ende mod at reducere arbejdsløshed og indkomsttab (jf. figur 1). SURE støtter eksisterende job, men finansierer ikke arbejdsløshedsordninger.

05 Kommissionens oprindelige lovgivningsforslag om SURE var begrænset til beskæftigelsesmålet³. Ved vedtagelsen af SURE-forordningen i maj 2020 besluttede Rådet at udvide forordningens anvendelsesområde, så det omfattede støtte til sundhedsrelaterede foranstaltninger (jf. figur 2).

06 SURE yder lån til medlemsstaterne og er lånefinansieret. Instrumentet forvaltes af Kommissionen og dækker låneoperationer samt administration og udbetaling af lånene. Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) koordinerede som ledende GD oprettelsen og gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) og Generaldirektoratet for Budget (GD BUDG) (jf. tabel 1).

07 SURE er et midlertidigt instrument. Dets rådighedsperiode udløber den 31. december 2022, medmindre Rådet efter forslag fra Kommissionen beslutter at forlænge den.

Finansieringsramme

08 I henhold til forordningen kan Kommissionen låne op til 100 milliarder euro på kapitalmarkederne for at finansiere SURE-støtten⁴. De medlemsstater, der ønsker at modtage SURE-støtte, sender en anmodning til Kommissionen. Kommissionen vurderer de enkelte anmodninger, og hvis de opfylder forordningens betingelser for støtteberettigelse, foreslår den Rådet at godkende den finansielle støtte under SURE. Beslutningen herom sker i form af en gennemførelsesafgørelse fra Rådet om et back-to-back-lån (et lån udstedt på de samme betingelser, som Kommissionen har fået på kapitalmarkederne), som udgør den finansielle støtte til den pågældende medlemsstat.

09 For at finansiere instrumentet udstedte Kommissionen obligationer på kapitalmarkederne. De obligationer, som Kommissionen udstedte, havde forskellige løbetider på mellem fem og 30 år. Der var stor investorinteresse for SURE-obligationerne.

10 Desuden udstedte Kommissionen for første gang obligationerne under SURE-instrumentet som sociale obligationer (jf. tekstboks 1).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

11 Vi vurderede, om SURE var en effektiv reaktion, som kunne mindske risikoen for arbejdsløshed i EU som følge af covid-19-pandemien, og om instrumentet blev gennemført effektivt af Kommissionen. Vi undersøgte navnlig, om:

• oprettelsen af instrumentet var rettidig
• der var indført passende ordninger for at begrænse den finansielle risiko for EU-budgettet gennem SURE
• den lovgivningsmæssige ramme for SURE og dets gennemførelse afspejlede krisesituationen og samtidig minimerede risikoen for svig og uregelmæssigheder
• Kommissionen udviklede en robust ramme for overvågning af gennemførelsen af de nationale jobbevarelsesordninger, som blev finansieret af SURE, og for evaluering af deres effekt
• SURE var effektivt med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med jobbeskyttelse.

12 Den omfattede periode gik fra april 2020, hvor Kommissionen fremsatte forslaget til SURE-forordningen, frem til afslutningen af revisionsfeltarbejdet i september 2022. Revisionen fokuserede på Kommissionen. Revisionens omfang omfattede ikke vurderinger af gennemførelsen af SURE i de enkelte medlemsstater og af Kommissionens forvaltning af låneoperationerne.

13 Vi indhentede data og oplysninger fra de vigtigste GD'er i Kommissionen med ansvar for SURE og fra Eurostat. Vi henvendte os til Eurofound (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) og Centre for European Policy Studies (CEPS, en EU-tænketank).

14 Vores revisionsarbejde omfattede følgende:

• gennemgang af eksisterende EU-lovgivning, Kommissionens vejledning og udveksling af oplysninger med medlemsstaterne samt andre relevante dokumenter
• interviews med repræsentanter for Kommissionen, CEPS og Eurofound
• analyse af processerne for ansøgning og rapportering om SURE i en stikprøve af anmodninger om finansiel støtte
• undersøgelse af medlemsstaternes svar på Kommissionens undersøgelse i starten af 2022 med henblik på at vurdere risikoen for uregelmæssigheder og svig.

15 Vi gennemførte en revision af SURE på grund af dets påståede betydning for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien og for at forhindre, at arbejdsløsheden steg så drastisk, som det oprindeligt blev frygtet. Desuden er den finansielle støtte fra SURE op til 100 milliarder euro betydelig.

Bemærkninger

SURE-instrumentet var en rettidig reaktion til brug for at mindske risikoen for arbejdsløshed under covid-19-pandemien

16 Vi undersøgte, om instrumentet var en rettidig reaktion til brug for at mindske risikoen for arbejdsløshed under covid-19-pandemien, og analyserede navnlig tidslinjen for de involverede processer fra den dato, hvor covid-19 blev erklæret for en pandemi. Vi undersøgte herudover, om Kommissionen havde foretaget en passende vurdering af det forventede niveau af anmodninger om SURE-lån med henblik på at fastsætte finansieringsrammen, og undersøgte desuden Kommissionens skøn over de hypotetiske finansielle besparelser for medlemsstaterne, som blev opnået gennem SURE.

EU indførte SURE hurtigt

17 Verdenssundhedsorganisationen erklærede covid-19 for en pandemi den 11. marts 2020. Den 2. april, mindre end en måned senere, forelagde Kommissionen sit forslag til SURE-forordning for Rådet. På det tidspunkt havde Kommissionen allerede indledt forhandlinger med medlemsstaterne om deres villighed til at stille fælles garantier til rådighed for en del af låntagningen.

18 To måneder efter, at covid‑19 blev erklæret for en pandemi, den 19. maj 2020, vedtog Rådet forordningen med visse ændringer, f.eks. udvidelsen af anvendelsesområdet for finansiel støtte under SURE til også at omfatte sundhedsrelaterede foranstaltninger (jf. punkt 05).

19 SURE er enestående, hvilket gør det vanskeligt at foretage én-til-én-sammenligninger. Men mens det i gennemsnit tog seks måneder fra Kommissionens forslag til Rådets vedtagelse af ændringer til forordningen om fælles bestemmelser⁵ som reaktion på tidligere kriser, blev SURE-forordningen vedtaget inden for to måneder. Dette var medvirkende til, at de første lån blev udbetalt tidligt til medlemsstaterne under covid-19-krisen.

20 Efter vedtagelsen af forordningen i maj 2020 skaffede Kommissionen finansiering på kapitalmarkederne og udbetalte de første lån til medlemsstaterne i oktober samme år (jf. figur 3).

Medlemsstaternes efterspørgsel efter SURE-finansiering var på linje med Kommissionens skøn

21 SURE yder finansiel støtte til medlemsstater, der er udsat for forstyrrelser på arbejdsmarkedet som følge af covid-19-pandemien. Med henblik på at måle den forventede efterspørgsel efter SURE-lån udarbejdede Kommissionen i slutningen af marts 2020 tre scenarier, der tog hensyn til nedlukningernes potentielle varighed, deres omfang og antallet af lande, der anmodede om lån. Dette førte til et anslået finansieringsbehov på mellem 50 milliarder euro og 100 milliarder euro til jobbevarelsesordninger. Kommissionen valgte at henholde sig til scenariet med det højeste finansieringsbehov (100 milliarder euro) på grund af den daværende usikkerhed om de fulde virkninger af covid-19-pandemien.

22 Kommissionens skøn var tilstrækkeligt til at tilfredsstille den EU-dækkende efterspørgsel efter finansiel støtte fra SURE, selv om Rådet havde medtaget sundhedsrelaterede foranstaltninger i forordningens anvendelsesområde. Otte medlemsstater (Danmark, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Finland og Sverige) valgte ikke at gøre brug af SURE. Alle disse medlemsstater havde allerede indført nationalt finansierede jobbevarelsesordninger.

23 I august 2022 havde Rådet godkendt i alt 93,3 milliarder euro i finansiel støtte til 19 medlemsstater. I august 2022 var næsten 92 milliarder euro (98 %) af det samlede beløb blevet udbetalt (jf. figur 4).

24 Næsten halvdelen af støtten blev udbetalt til to medlemsstater, Italien og Spanien. Kun to medlemsstater, Polen og Rumænien, hvor udgifterne til foranstaltninger, der var berettiget til SURE-støtte, var lavere end forudset, anmodede ikke om udbetaling af alle de tilgængelige lån.

Kommissionen skønner, at medlemsstaterne potentielt sparede ca. 8 milliarder euro ved hjælp af SURE

25 En af grundene til medlemsstaternes store efterspørgsel efter SURE-støtte er muligheden for at få adgang til finansiering med forholdsvis lave omkostninger. Kommissionen skønnede, at den finansielle støtte, der er udbetalt under SURE, takket være EU's AAA-kreditvurdering har ført til, at medlemsstaterne har sparet 8,5 milliarder euro i renter i forhold til, hvad de hypotetisk ville have betalt, hvis de selv havde lånt det samme beløb på kapitalmarkedet⁶.

26 Vi kontrollerede, at de anslåede rentebesparelser afspejler lånenes størrelse og forskellen mellem EU's og de enkelte medlemsstaters kreditvurdering. Næsten 86 % af de samlede anslåede besparelser er fordelt på fem af modtagermedlemsstaterne (Italien, Spanien, Rumænien, Polen og Grækenland), hvor de ligger mellem 0,5 milliarder euro og 3,8 milliarder euro.

SURE-instrumentet medfører kun en begrænset finansiel risiko for EU-budgettet

27 På baggrund af SURE-forordningens bestemmelser og regler og garantiaftalerne med medlemsstaterne analyserede vi, om der blev indført ordninger for at begrænse den finansielle risiko for EU-budgettet.

Medlemsstaterne garanterede 25 % af alle lån under SURE

28 Selv om SURE-finansieringen er baseret på lån og ikke på tilskud, er der fortsat en risiko for EU-budgettet, hvis en eller flere medlemsstater misligholder deres tilbagebetaling af lånene. Det var derfor et centralt element i SURE, at alle medlemsstaterne aftalte at yde uigenkaldelige anfordringsgarantier i forhold til deres relative andel af EU's samlede bruttonationalindkomst, som dækkede 25 % af SURE-finansieringsrammen. Det resterende beløb garanteres af EU-budgettet.

29 Medlemsstaternes garantier var beregnet til at fungere som en stødpude for at beskytte EU-budgettet. Hvis en medlemsstat ikke betaler en rate til tiden, kan Kommissionen bede alle de øvrige medlemsstater om at hæfte. I tilfælde af misligholdelse forventes Kommissionen i henhold til lovgivningen "at undersøge muligheden" for at bruge EU-budgettet til at tilbagebetale udestående gæld⁷. Den har imidlertid også mulighed for først at trække på medlemsstaternes garantier. Kommissionen meddelte os, at dette sandsynligvis ville være dens foretrukne fremgangsmåde. Hvis hele stødpudegarantien fra medlemsstaterne på 25 milliarder euro udnyttes, vil den resterende gæld blive tilbagebetalt af EU-budgettet. Disse ordninger giver investorerne garanti for, at der er meget begrænset risiko for, at EU misligholder sin gæld, hvilket skyldes EU's AAA-kreditvurdering (jf. punkt 25).

Supplerende forsigtighedsregler begrænser den finansielle risiko for EU-budgettet yderligere

30 SURE-forordningen indeholder desuden to centrale mekanismer (der betegnes "forsigtighedsregler"), som skal mindske den maksimale årlige eksponering for hver medlemsstat⁸:

• Det samlede årlige tilbagebetalingspligtige beløb begrænses til 10 milliarder euro, svarende til 10 % af den samlede tilgængelige finansiering under SURE. Kommissionen udstedte obligationer med forskellige løbetider for at nå dette mål
• Højst 60 % af den samlede tilgængelige finansiering må tildeles tre medlemsstater samlet.

Efter vores mening indebærer disse forsigtighedsregler en yderligere begrænsning af den finansielle risiko for EU-budgettet i tilfælde af misligholdelse fra en medlemsstats side.

31 SURE yder finansiering til medlemsstaterne i form af lån. Tilbagebetalingen skal ske mellem 2025 og 2050, og den gennemsnitlige løbetid er på 14,5 år⁹. Figur 5 viser en opdeling efter land af de forskellige løbetidsfrister og viser, hvordan forsigtighedsreglerne fungerer. Mellem 2025 og 2050 er der f.eks. tre år, hvor det maksimale lånebeløb på 10 milliarder euro forfalder. Til forskel fra tidligere kriser havde mange medlemsstater behov for støtte på samme tid. Medlemsstaterne indsendte deres anmodninger om samlede midler sammen med deres foretrukne løbetid for lånene. I overensstemmelse hermed programmerede Kommissionen forskellige SURE-lån med forskellige løbetider.

Kommissionen indførte en fleksibel ramme for SURE, som ikke fulgte de normale finansieringsordninger

32 Vi vurderede, om forvaltningsrammen for SURE afspejlede, at der var tale om en nødsituation. Vi analyserede også de processer, som Kommissionen indførte for anmodning om og tildeling af finansiel støtte under SURE, frem til udbetalingen til medlemsstaterne og underbyggede vores analyse med en stikprøve af tilfælde. Endelig vurderede vi, om Kommissionen tog de første skridt til at vurdere risikoen for svig og uregelmæssigheder i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af de jobbevarelsesordninger, som finansieres af SURE.

SURE-rammen afspejler, at der var tale om en nødsituation

33 SURE er et kriseberedskabsinstrument, der er beregnet til at yde midlertidig og tilbagebetalingspligtig finansiel støtte til medlemsstaterne. Derfor er SURE-rammen - der består af selve forordningen og Kommissionens valg med hensyn til gennemførelsen - bevidst gjort enklere end Kommissionens normale finansieringsprocedurer.

34 F.eks. kræves det ikke i SURE-forordningen, at Kommissionen skal gennemføre en analyse af anvendelsesområdet for og udformningen af de eksisterende eller planlagte nationale jobbevarelsesordninger, når den vurderer medlemsstaternes anmodninger om finansiel støtte. Eftersom disse jobbevarelsesordninger varierede betydeligt (med hensyn til de støttede virksomheders størrelse, sektor og omsætning, de støtteberettigede grupper af arbejdstagere, ordningens niveau og varighed og medtagelsen af et forbud eller ej mod afskedigelser) på tværs af medlemsstaterne, ville en sådan analyse have forsinket udbetalingen af lån betydeligt.

De opstillede betingelser i SURE-forordningen var brede, og Kommissionen vurderede dem i tæt kontakt med medlemsstaterne

35 11 af de 19 medlemsstater, der modtog SURE-midler, afsatte den finansielle støtte til at oprette nye jobbevarelsesordninger, og otte anvendte den til at udvide eller ændre eksisterende ordninger (jf. figur 6).

36 I SURE-forordningen¹⁰ opstilles to hovedbetingelser for anvendelse af instrumentet:

• En pludselig og kraftig stigning i de offentlige udgifter med direkte tilknytning til jobbevarelsesordninger (betingelsen om den udløsende faktor).
• SURE-støtten skal bruges til jobbevarelsesordninger (dvs. arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger) eller til sundhedsrelaterede foranstaltninger (betingelsen om støtteberettigelse).

37 På grundlag af vores gennemgang af en stikprøve på 31 tilfælde (herunder sundhedsrelaterede foranstaltninger) konstaterede vi, at Kommissionen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om disse to betingelser for anvendelse af SURE var opfyldt.

38 Støtteberettigelsesbetingelserne i forordningen var brede og gav medlemsstaterne et betydeligt råderum til at beslutte, hvad EU-finansieringen skulle anvendes til. Dette gjorde Kommissionens arbejde med at vurdere støtteansøgningerne mindre besværligt. Kommissionens kontroller begrænsede sig derfor til at bekræfte, at de foranstaltninger, hvortil der blev anmodet om midler, ville hjælpe arbejdstagere med at bevare deres job i forbindelse med covid-19. Lovgivningen krævede dog ikke, at Kommissionen vurderede foranstaltningernes omkostningseffektivitet. I lovgivningen hedder det, at SURE-instrumentet "skal supplere de nationale foranstaltninger … gennem at yde finansiel bistand"¹¹. Kommissionen mente, at dette krav var opfyldt gennem de betingelser, der er knyttet til instrumentet, og at der ikke var behov for at vurdere SURE-støttens komplementaritet med de andre nationale foranstaltninger i medlemsstaterne.

39 For at lette en hurtig udbetaling af midlerne opretholdt Kommissionen desuden tætte bilaterale kontakter til medlemsstaterne under vurderingsprocessen for de foreslåede ordninger, f.eks. for at:

• forklare betingelserne for anvendelsen af instrumentet (navnlig gennem bilaterale møder på teknisk niveau forud for medlemsstaternes indsendelse af den formelle anmodning om støtte). Kommissionen måtte f.eks. til tider præcisere over for medlemsstaterne, at visse nationale foranstaltninger ikke var berettiget til støtte under SURE (jf. tekstboks 2)
• få yderligere præciseringer, hvor dette var nødvendigt, vedrørende de oplysninger, som medlemsstaterne havde indsendt.

Kilde: Revisionsretten baseret på dokumenter fra Kommissionen.

40 I tilfælde, hvor Kommissionen bemærkede en mindre udnyttelse af SURE-midler i forhold til det planlagte, indledte den aktivt drøftelser med de nationale myndigheder for at hjælpe dem med at udnytte den tilgængelige finansiering - f.eks. gennem indførelse af supplerende støtteberettigede foranstaltninger eller udvidelse af eksisterende foranstaltninger.

SURE-instrumentets anvendelsesområde blev udvidet af Rådet til også at omfatte finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket har mindsket dets primære fokus på beskæftigelse

41 Det anerkendes i SURE-forordningen, at dens primære formål er beskæftigelse. Medtagelsen af finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger (der findes eksempler på dette i figur 2) mindsker det primære fokus på at fastholde arbejdstagere i beskæftigelse. Sundhedsrelaterede foranstaltninger er støtteberettigede, men de skal fortsat udgøre et "supplement"¹².

42 Den uformelle vejledning fra Kommissionen, som blev drøftet og vedtaget på et møde i Rådets arbejdsgruppe i august 2020, gik ud på, at andelen af de samlede SURE-udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger i en medlemsstat ikke måtte overstige 15 %. Generelt blev dette loft overholdt, eftersom medlemsstaternes udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger udgjorde ca. 5 % af det samlede SURE-budget.

43 I sidste ende fortolkede Kommissionen med opbakning fra Rådet imidlertid udtrykket "supplement" således, at andelen af SURE-udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger i hver medlemsstat ikke måtte overstige 50 %. Fire af de syv medlemsstater, som bevilgede SURE-finansiering til sundhedsrelaterede foranstaltninger, holdt andelen af disse udgifter under 15 %. Portugal brugte 23 % af sine SURE-lån på sundhedsrelaterede foranstaltninger og Ungarn og Rumænien næsten 50 %. De resterende tolv medlemsstater gjorde ikke brug af denne facilitet.

Kommissionen udbetalte midlerne til medlemsstaterne hurtigt

44 Kommissionen gennemførte hurtigt sin vurdering af medlemsstaternes anmodninger. Dette betød, at 13 af de 19 medlemsstater, der anmodede om SURE-finansiering, modtog den første udbetaling mindre end en måned efter anmodningen om midler, mens fem medlemsstater modtog den inden for yderligere en måned. Den sidste medlemsstat bad om at modtage midlerne senere, fem måneder efter anmodningen.

SURE-låneaftalerne omfattede bestemmelser vedrørende risikoen for svig og uregelmæssigheder, men den retlige ramme indeholdt ikke krav om at vurdere robustheden af medlemsstaternes kontrolsystemer

45 Kriseberedskabsforanstaltninger som de jobbevarelsesordninger, der finansieres af SURE, er særligt udsat for potentielle uregelmæssigheder og misbrug, som det er blevet påpeget af det Kommissionsfinansierede netværk den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde¹³ og i adskillige beretninger fra overordnede revisionsorganer¹⁴.

46 SURE-forordningen indeholder krav om, at låneaftalen med de enkelte medlemsstater skal indeholde bestemmelser vedrørende kontroller og revisioner med henblik på at minimere risikoen for svig og uregelmæssigheder som krævet i finansforordningen¹⁵. Kommissionen har systemer, der er beregnet til at forhindre svig og uregelmæssigheder mellem EU og medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for korrekt anvendelse af midlerne på nationalt plan, for at forhindre uregelmæssigheder og svig og for potentielt at inddrive misbrugte midler fra modtagerne. Den retlige ramme indeholder ikke noget krav om, at Kommissionen skal vurdere robustheden af de kontrolsystemer i medlemsstaterne, som styrer gennemførelsen af de nationale foranstaltninger, der støttes med EU-midler. I overensstemmelse med den retlige ramme for tildeling af lån fokuserede Kommissionen på EU's og medlemsstaternes ansvar som henholdsvis långiver og låntagere. Som en efterfølgende kontrol dækker Kommissionens kontrol f.eks., om de foranstaltninger i medlemsstaterne, der støttes af SURE, er i overensstemmelse med dem i Rådets gennemførelsesafgørelser. Vi bemærker, at brugen af lån som en mekanisme til at yde finansiering betyder, at Kommissionens juridiske ansvar vedrørende svig og uregelmæssigheder er mindre omfattende, end når den tildeler finansiering i form af tilskud under samhørighedspolitikken.

47 Som reaktion på vores revision og for at fremskaffe flere oplysninger om anvendelsen af låneaftalerne i praksis gennemførte Kommissionen i januar 2022 en ad hoc-undersøgelse vedrørende revisions- og kontrolsystemer blandt modtagermedlemsstaterne under SURE. På det tidspunkt var ca. 95 % af lånene allerede blevet udbetalt. I deres svar på undersøgelsen anførte medlemsstaterne, at de til de foranstaltninger, der blev støttet af SURE, anvendte de revisions- og kontrolsystemer, der var indført forud for pandemien. Med én undtagelse anførte alle medlemsstaterne, at de havde konstateret tilfælde af uregelmæssigheder eller svig. I alle sådanne tilfælde gennemførte de pågældende medlemsstater en undersøgelse. Dette førte til retlige skridt med henblik på at inddrive uretmæssigt anvendte midler i 13 medlemsstater¹⁶. Hvis Kommissionen nærer alvorlig tvivl vedrørende en medlemsstats brug af SURE-midler, har den mulighed for at iværksætte undersøgelser. Pr. september 2022 havde Kommissionen ikke gennemført nogen undersøgelser, da den ikke havde kendskab til større uregelmæssigheder eller svig under sine egne ansvarsområder i henhold til lovgivningen, som angivet i foregående punkt. Brugen af lån betyder, at potentielle uregelmæssigheder i de nationale ordninger begrænser den finansielle risiko for EU-budgettet. Der resterer ikke desto mindre en risiko for EU's omdømme, hvis foranstaltninger, der støttes finansielt via EU-budgettet, opfattes som værende udsat for svig.

SURE-lånene bidrog til at finansiere de nationale jobbevarelsesordninger, så den stigende arbejdsløshed under covid-19-krisen kunne standses

48 Vi undersøgte, om SURE opfyldte det overordnede mål om at finansiere nationale ordninger til støtte af arbejdstagere i medlemsstaterne under krisen og om at mindske risikoen for arbejdsløshed. Instrumentets udformning gør det ikke muligt at bestemme SURE's effekt separat inden for disse ordninger. Vi analyserede data fra Eurostat og Eurofound samt oplysninger fra Kommissionen og en sammenlignende IMF-undersøgelse.

49 En af de primære metoder, som de nationale regeringer anvendte i forsøget på at bekæmpe en potentielt stigende arbejdsløshed, var at anvende jobbevarelsesordninger, der var berettiget til SURE-støtte (jf. tekstboks 3). Disse ordninger og lignende foranstaltninger gjorde det muligt for arbejdsgivere, som oplevede midlertidige fald i efterspørgsel eller produktion (navnlig under nedlukningsperioderne i løbet af pandemien), at reducere de ansattes timetal i stedet for at afskedige dem. På denne måde kunne de ansatte beholde deres job og samtidig opretholde deres indkomstniveau.

50 I 2021 offentliggjorde Eurofound¹⁸ en undersøgelse med en sammenligning af den indvirkning, som henholdsvis finanskrisen i 2008 og covid‑19-krisen havde på arbejdsløshed. Undersøgelsen viste, at arbejdsløsheden i de første år af covid‑19-krisen i de medlemsstater, der modtog støtte fra SURE, steg mindre end under finanskrisen i 2008-2010. Selv om pandemien førte til et betydeligt fald i økonomisk aktivitet, gav dette sig ikke udslag i et tilsvarende fald i beskæftigelsen, som kun oplevede et ret beskedent fald. Selv om faldet i bruttonationalproduktet blev ledsaget af en betydelig reduktion i antallet af arbejdstimer, skete der ikke en tilsvarende stor stigning i arbejdsløsheden¹⁹. Ifølge Eurofound faldt beskæftigelsen i EU kun med 2,4 % mellem 2. kvartal af 2019 og 2. kvartal af 2020, selv om andelen af arbejdstagere, der var i beskæftigelse, men ikke arbejdede, blev mere end fordoblet til 17 %.

51 EU's tilgang kan sammenlignes med tilgangen i USA. Ifølge en IMF-undersøgelse fra 2022²⁰ skyldtes stigningen i arbejdsløsheden i USA som følge af covid-19 primært midlertidige afskedigelser af arbejdstagere: I andet kvartal af 2020 udgjorde antallet af midlertidigt afskedigede arbejdstagere mere end 70 % af de nye arbejdsløse. I hele 2020 faldt beskæftigelsen i USA med 6,2 %, og arbejdsløsheden steg med 4,4 procentpoint sammenlignet med henholdsvis 1,4 % og 0,4 procentpoint i EU.

På grund af begrænsede overvågningsdata og manglende efterfølgende evaluering kan SURE's effekt ikke vurderes fuldt ud

52 Vi vurderede, om Kommissionen udviklede en robust ramme for overvågning af og rapportering om gennemførelsen af SURE. Med henblik herpå analyserede vi Kommissionens overvågningsprocesser fra dataindsamlingen i medlemsstaterne til offentliggørelsen af de halvårlige rapporter om anvendelsen af den finansielle støtte. Vi vurderede også, om Kommissionen har planlagt en evaluering af instrumentet i overensstemmelse med sine interne regler.

Overvågnings- og rapporteringskravene fokuserer på anvendelsen af den finansielle støtte snarere end de opnåede resultater

53 I SURE-forordningen fokuserer overvågnings- og rapporteringskravene for Kommissionen og medlemsstaterne primært på anvendelsen af den finansielle støtte og output snarere end på, hvilke resultater der er opnået gennem de nationale jobbevarelsesordninger, som støttes af SURE.

54 Ud over at kontrollere, om de rapporterede foranstaltninger var i overensstemmelse med dem, som Rådet vedtog i sin gennemførelsesafgørelse, fokuserede Kommissionens finansielle overvågning på, hvordan lånet blev anvendt, og på de samlede udgifter til de foranstaltninger, der blev finansieret under SURE. Dette gav Kommissionen mulighed for proaktivt at indgå i drøftelser med de nationale myndigheder de steder, hvor anvendelsen af SURE-midlerne var mindre end planlagt (jf. punkt 40).

55 Kommissionen vurderer, at SURE i de 19 medlemsstater, der anvender instrumentet, ydede støtte til ca. 31,5 millioner personer og 2,5 millioner virksomheder i 2020. De medlemsstater, hvor flest personer modtog støtte, var Italien (10,8 millioner), Spanien (5,7 millioner) og Polen (3,6 millioner). I fem andre medlemsstater var der mere end én million personer, som også modtog støtte: Grækenland, Tjekkiet, Belgien, Portugal og Rumænien. I august 2022 vurderede Kommissionen, at ca. ni millioner personer i 2021 var omfattet af jobbevarelsesordninger finansieret af SURE²¹.

56 De indberettede data fra medlemsstaterne om output, såsom antallet af omfattede arbejdstagere og virksomheder, var generelt baseret på skøn, var ikke altid omfattende (som det blev rapporteret i de halvårlige beretninger om SURE) og varierede somme tider betydeligt. Disse data dannede grundlag for de beretninger, som Kommissionen indsendte til Europa-Parlamentet og Rådet (jf. tekstboks 4).

57 I tidens løb leverede medlemsstaterne flere data. Den øgede datatilgængelighed førte dog også til betydelige variationer i de data, der blev indberettet i de forskellige halvårlige beretninger. F.eks. blev antallet af personer, som modtog støtte i 2021, rapporteret som 5 millioner, 3 millioner og 9 millioner i henholdsvis anden, tredje og fjerde halvårlige beretning.

58 Kommissionens kontroller af de outputdata, der blev indberettet af medlemsstaterne, var begrænsede og fokuserede på, om der var bred overensstemmelse med de tidligere indsendte data, og på foranstaltningernes omkostninger, idet den brugte forskellige tilgængelige kilder for arbejdsmarkedsdata (f.eks. Eurostat). Kontrollerne omfattede kun en vurdering af, om medlemsstaternes oplysninger om antallet af modtagere af SURE-midler (angivet som arbejdstagere, selvstændige eller virksomheder og opdelt efter sektor) forekom "sandsynlige".

59 Desuden indsendte medlemsstaterne generelt oplysningerne på et aggregeret niveau. Manglen på detaljerede data om output for og resultater af de nationale jobbevarelsesordninger betyder, at det ikke er muligt at udpege de centrale modtagere under de nationale foranstaltninger, der er finansieret af SURE²². Covid-19-pandemien medførte et stort chok på arbejdsmarkedet, men det var ikke alle sektorer, virksomheder og grupper af arbejdstagere, der blev ramt på samme måde. Arbejdstagere i mindre sikre job, selvstændige og sårbare grupper af arbejdsstyrken (såsom kvinder, ældre medarbejdere, udlændinge, personer med handicap og personer med lavere uddannelsesniveau) havde større sandsynlighed for at blive berørt af foranstaltningerne vedrørende fysisk afstand og andre restriktioner, som i alvorlig grad forstyrrede deres udsigter på arbejdsmarkedet²³.

60 Kommissionen anmodede ikke om data fra medlemsstaterne om, hvad der blev opnået med de sundhedsrelaterede foranstaltninger, eftersom disse havde meget forskellige anvendelsesområder og mål (jf. punkt 41-43). Disse foranstaltninger kan finansieres ved hjælp af en række forskellige finansieringsinstrumenter på EU-plan og nationalt plan og gennemføres typisk decentralt af en lang række forskellige myndigheder og organer, hvilket medfører en risiko for dobbeltfinansiering. Samlet udgør de sundhedsrelaterede foranstaltninger ca. 3,2 milliarder euro af den samlede finansielle ramme for SURE, og de varierer betydeligt med hensyn til art og anvendelsesområde.

Kommissionens halvårlige rapporter om anvendelsen af finansiel støtte fra SURE kan kun give brede skøn over resultaterne

61 Ved udgangen af september 2022 havde Kommissionen i overensstemmelse med forordningen²⁴ offentliggjort fire halvårlige rapporter om anvendelsen af den finansielle støtte fra SURE. Disse rapporter udgør grundlaget for at holde Europa-Parlamentet, Rådet og andre interessenter informeret. De omfatter oplysninger om gennemførelsen af den finansielle støtte (f.eks. de resterende beløb til udbetaling og tilbagebetalingsordninger) og om, i hvilken udstrækning de ekstraordinære begivenheder, der gav anledning til SURE, fortsat var gældende.

62 SURE-forordningen indeholder ingen krav om, at Kommissionen skal rapportere om instrumentets resultater eller effektivitet, men rammen for sociale obligationer indeholder krav om rapportering af dets effekt (jf. tekstboks 1). For at overholde dette krav omfatter de halvårlige rapporter også oplysninger om de resultater, der er opnået med de jobbevarelsesordninger, der finansieres af SURE (jf. tekstboks 5).

Kommissionen har ikke evalueret SURE-instrumentet

63 I henhold til finansforordningen, den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og retningslinjerne for bedre regulering forventes Kommissionen at evaluere EU-programmers resultater med hensyn til effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan²⁶. Ved disse evalueringer skal det kritisk og objektivt vurderes, om et EU-instrument var egnet til formålet og nåede de ønskede resultater til de lavest mulige omkostninger baseret på et solidt evidensgrundlag for succeser og mangler²⁷. Inden for rammerne af "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" forpligtede Kommissionen sig desuden til at evaluere erfaringerne med SURE²⁸. SURE-forordningen indeholder imidlertid ikke noget specifikt krav om, at Kommissionen skal evaluere instrumentets resultater.

64 Med hensyn til de initiativer, der blev foreslået som hasteforanstaltninger under covid‑19-pandemien, og for hvilke der ikke blev gennemført offentlige høringer og konsekvensanalyser, havde Kommissionen i april 2021 specificeret, at den i et arbejdsdokument fra dens tjenestegrene, der ville blive offentliggjort senest tre måneder efter lovgivningsforslaget, ville "[redegøre] klart for, hvordan og hvornår retsakten efterfølgende [ville] blive evalueret"²⁹. Eftersom SURE-forordningen blev vedtaget i maj 2020, blev dette ikke gjort for SURE.

Konklusioner og anbefalinger

65 Covid-19-pandemien skabte et alvorligt chok for den europæiske økonomi og gav betydelige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, hvor millioner af job blev bragt i fare. Vi konkluderer samlet set, at Kommissionen reagerede hurtigt på udfordringen med at hjælpe medlemsstaterne med at bevare beskæftigelsen, idet den skaffede EU-støtte til medlemsstaterne syv måneder efter, at covid-19 blev erklæret for en pandemi, hvilket var hurtigere end under de normale finansieringsprocedurer. Forvaltningsrammen afspejlede, at der var tale om en nødsituation, og instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) var udformet på en sådan måde, at det begrænsede den finansielle risiko for EU-budgettet. På aggregeret niveau er der visse tegn på, at SURE-støtten nåede ud til millioner af mennesker, men udformningen af instrumentet - hvor EU ydede lånefinansiering til at støtte nationale ordninger - og manglen på omfattende data fra medlemsstaterne begrænser Kommissionens evne til at vurdere de resultater, der er opnået med SURE.

66 SURE blev oprettet og lanceret i en nødsituation, hvor der gennemførtes restriktive foranstaltninger for at begrænse spredningen af coronavirus, og hvor medlemsstaterne stod over for en pludselig og kraftig stigning i de offentlige udgifter. På denne baggrund foreslog Kommissionen en ny, innovativ forordning, som Rådet efterfølgende godkendte rettidigt blot to måneder efter, at covid-19 var blevet erklæret for en pandemi. De fleste medlemsstater - 19 i alt - valgte at anvende instrumentet, og næsten halvdelen af de i alt 100 milliarder euro i støtte gik til Italien og Spanien. SURE-støtten gjorde det muligt for medlemsstaterne at oprette eller udvide eksisterende jobbevarelsesordninger. Generelt blev der oprettet nye jobbevarelsesordninger i de østlige EU-medlemsstater, men på grund af de meget forskellige omstændigheder på de enkelte nationale arbejdsmarkeder var der betydelige forskelle i tilgangen på tværs af EU. Kommissionen skønnede, at medlemsstater med en lavere kreditvurdering end EU tilsammen har sparet omkring 8,5 milliarder euro i renter sammenlignet med, hvad de skulle have betalt, hvis de selv havde optaget lånene (jf. punkt 17-26).

67 SURE-støttens struktur var en nyskabelse og begrænsede risikoen for EU-budgettet. Finansieringen er baseret på lån i stedet for tilskud, og alle medlemsstaterne (herunder dem, der har valgt ikke at gøre brug af SURE) har stillet uigenkaldelige anfordringsgarantier for op til 25 % af alle de lån, der udbetales under instrumentet (og som alle skal være betalt tilbage senest i 2050). Disse garantier fungerer som en stødpude, der beskytter EU-budgettet, eftersom medlemsstaternes garantier i tilfælde af misligholdelse vil blive taget i brug før Kommissionens egne midler. Desuden er der indført forsigtighedsregler for at mindske eksponeringen pr. år og pr. medlemsstat. Samlet set har der været en stor efterspørgsel efter SURE-lånene, hvor næsten 92 milliarder euro er blevet udbetalt pr. august 2022 (jf. punkt 27-31).

68 SURE er et kriseberedskabsinstrument, hvor der prioriteres hurtig udbetaling af midler. Kommissionens procedurer i forbindelse med SURE var enklere end for normale interventioner fra Kommissionens side. F.eks. er SURE-forordningen kortfattet, men bred hvad angår betingelserne for udløsning og støtteberettigelse, hvilket betyder, at medlemsstaterne har et betydeligt råderum til at beslutte, hvad EU-finansieringen skal bruges til. Som følge heraf udførte Kommissionen ingen kontrol af, om de nationale foranstaltninger, der blev støttet af SURE, var omkostningseffektive eller supplerede andre ordninger. Udvidelsen af SURE-instrumentets anvendelsesområde til også at omfatte finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger har mindsket dets primære fokus på beskæftigelse. I sidste ende accepterede Kommissionen med opbakning fra Rådet, at tre af de 19 medlemsstater brugte mere end 15 % af deres SURE-lån på sundhedsrelaterede foranstaltninger (jf. punkt 32-43).

69 Kommissionen udbetalte finansieringen til medlemsstaterne hurtigt: De fleste medlemsstater modtog deres første udbetaling mindre end en måned efter deres anmodning. Jobbevarelsesordninger er ofte udsat for misbrug, og det kræves i SURE-forordningen, at låneaftalerne med medlemsstaterne omfatter bestemmelser vedrørende kontrol- og revisionssystemer for at minimere risikoen for svig og uregelmæssigheder. Kommissionen iværksatte en ad hoc-undersøgelse vedrørende revisions- og kontrolsystemer i medlemsstaterne i starten af 2022, hvor størstedelen af finansieringen allerede var blevet udbetalt. Alle medlemsstaterne på nær én rapporterede om tilfælde af uregelmæssigheder og påstået svig, hvilket førte til inddrivelse af uretmæssigt anvendte midler i 13 medlemsstater. Men eftersom Kommissionen pr. september 2022 ikke havde kendskab til større uregelmæssigheder eller svig under sine egne ansvarsområder i henhold til lovgivningen, havde den ikke iværksat specifikke undersøgelser heraf (jf. punkt 44-47).

70 På aggregeret niveau er der tegn på, at SURE nåede ud til millioner af arbejdstagere og selvstændige i de alvorligste perioder af krisen og sammen med andre politiske støtteforanstaltninger bidrog til at mindske risikoen for arbejdsløshed. Instrumentets udformning gør det imidlertid ikke muligt at bestemme SURE's effekt med hensyn til output og resultater separat inden for de nationale ordninger. Konsekvensen er, at Kommissionen ikke kan vurdere SURE's resultater i de enkelte medlemsstater. Manglen på omfattende data fra medlemsstaterne betyder f.eks., at det antal mennesker og virksomheder, som SURE støtter - instrumentets potentielle bidrag til at mindske risikoen for arbejdsløshed - ikke kan vurderes fuldt ud. Der er desuden kun få overvågningsdata om sundhedsrelaterede foranstaltninger, idet disse havde meget forskellige anvendelsesområder og mål. SURE-forordningen indeholder ikke krav om en obligatorisk evaluering (jf. punkt 48-64).

Anbefaling – Evaluere SURE

Med henblik på at udlede erfaringer til brug for potentielle fremtidige nødinstrumenter og i overensstemmelse med sine forpligtelser i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder bør Kommissionen evaluere gennemførelsen af SURE. En sådan evaluering bør omfatte: i hvilken udstrækning SURE og de nationale foranstaltninger, instrumentet støttede, tilførte merværdi (for alle SURE-mål, herunder de sundhedsrelaterede foranstaltninger), om og i givet fald hvordan SURE supplerede de nationale foranstaltninger, og om SURE-rammen - i betragtning af de tilfælde, medlemsstaterne indberettede - var effektiv med hensyn til at minimere risikoen for uregelmæssigheder og svig.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 3. kvartal 2024.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 9. november 2022.

Forkortelser

CEPS: Centre for European Policy Studies

Eurofound: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

GD BUDG: Generaldirektoratet for Budget

GD ECFIN: Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender

GD EMPL: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

SURE: Europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation

Glossar

Arbejdsfordelingsordning: Offentligt program, som under visse omstændigheder giver virksomheder i økonomiske vanskeligheder mulighed for midlertidigt at reducere antallet af arbejdstimer for deres ansatte, som modtager offentlig indkomststøtte for de timer, hvor de ikke arbejder.

Eurofound: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, et EU-agentur, der leverer oplysninger, rådgivning og ekspertise inden for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik på grundlag af komparative oplysninger, forskning og analyser.

Foranstaltninger, der svarer til arbejdsfordelingsordninger: Andre arbejdsmarkedsforanstaltninger end arbejdsfordelingsordninger, som beskytter beskæftigelsen ved at yde indkomststøtte til ansatte og selvstændige.

Sundhedsrelaterede foranstaltninger: Foranstaltninger, der har til formål at reducere erhvervsmæssige risici og sikre beskyttelsen af arbejdstagere og selvstændige på arbejdspladsen, og, hvor det er relevant, visse andre sundhedsrelaterede foranstaltninger.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62745

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62745

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef James Verity og attaché Ivan Genchev, ledende administrator Pietro Puricella, opgaveansvarlig Jussi Bright og revisorerne Fernando Pascual Gil, Andras Augustin Feher, Zeljko Mimica og Cristina Jianu.

Fra venstre til højre: Fernando Pascual Gil, James Verity, Jussi Bright, Iliana Ivanova, Ivan Genchev, Pietro Puricella, Zeljko Mimica.

Slutnoter

¹ J. S. Marcus et al.: "The impact of COVID-19 on the Internal Market", Europa-Parlamentet, 2021.

² Pouliakas, K., Branka, J.: EU jobs at highest risk of COVID-19 social distancing: Is the pandemic exacerbating the labour market divide?, nr. 1, CEDEFOP working paper, 2020.

³ Kommissionens forslag til Rådets forordning om SURE, COM(2020) 139.

⁴ Artikel 5 i forordning (EU) 2020/672.

⁵ Jf. forordningerne om fælles bestemmelser i forbindelse med programperioderne 2007-2013 og 2014-2020: henholdsvis Rådets forordning (EU) nr. 1083/2006 og forordning (EU) nr. 1303/2013.

⁶ SURE: Status efter to år, fjerde halvårlige beretning, COM(2022) 483.

⁷ Artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) 2020/672.

⁸ Artikel 9 i forordning (EU) 2020/672.

⁹ SURE: Status efter to år, fjerde halvårlige beretning, COM(2022) 483.

¹⁰ Artikel 3 i forordning (EU) 2020/672.

¹¹ Artikel 2 i forordning (EU) 2020/672.

¹² Artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672.

¹³ "COVID-19: combating fraud in short-term financial support schemes", Den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde, maj 2021.

¹⁴ De overordnede revisionsorganer i Kroatien (2021), Irland (2021) og Letland (2020).

¹⁵ Artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2020/672 som krævet i artikel 220, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1046.

¹⁶ SURE efter 18 måneder: tredje halvårlige beretning, COM(2022) 128.

¹⁷ COVID-19: Implications for employment and working life, COVID-19 series, Eurofound, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

¹⁸ Monitoring convergence in the European Union: Looking backwards to move forward - Upward convergence through crises, Eurofound, serien "Challenges and prospects in the EU", 2021.

¹⁹ Commission report on labour market and wage developments in Europe, december 2021, s. 45.

²⁰ European Labor Markets and the COVID-19 Pandemic: Fallout and the Path Ahead, Den Internationale Valutafond, marts 2022.

²¹ SURE: Status efter to år, fjerde halvårlige beretning, COM(2022) 483.

²² COVID-19: Implications for employment and working life, COVID-19 series, Eurofound, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

²³ EU jobs at highest risk of COVID-19 social distancing, Cedefop, 2020.

²⁴ Artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2020/672.

²⁵ SURE: Status efter to år, fjerde halvårlige beretning, COM(2022) 483.

²⁶ Artikel 34 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Punkt I.3 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, 12.5.2016, s. 1. SWD(2021) 305, retningslinjerne for bedre regulering, 3.11.2021, s. 23.

²⁷ Meddelelse fra Kommissionen, Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning, COM(2021) 219, s. 16-17. SWD(2021) 305, retningslinjerne for bedre regulering, 3.11.2021, s. 23.

²⁸ Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, 2021, s. 18.

²⁹ Meddelelse fra Kommissionen, Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning, COM(2021) 219, s. 13-14.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-9158-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/20949	QJ-AB-22-026-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9157-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/24751	QJ-AB-22-026-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Ikoner i figur 1 og 2: Der er anvendt grafik fra Flaticon.com i disse figurer. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.