Horisont 2020-foranstaltningerne til udvidelse af deltagerkredsen var godt udformet, men opnåelsen af bæredygtige forandringer vil hovedsagelig afhænge af de nationale myndigheders indsats

Resumé

I I sin Europa 2020-strategi fremhævede Kommissionen forskning og innovation som en væsentlig drivkraft for social og økonomisk velfærd samt miljømæssig bæredygtighed i EU. EU har siden 1984 ydet støtte til forskning og innovation under successive "rammeprogrammer". Horisont 2020, ottende rammeprogram, omfattede perioden 2014-2020 (og havde et budget på 76,4 milliarder euro). Det er nu blevet efterfulgt af Horisont Europa (med et budget på 95,5 milliarder euro) for perioden 2021-2027.

II Der er betydelige forskelle mellem EU-medlemsstaterne hvad angår forsknings- og innovationsresultater. Denne "innovationskløft" kommer bl.a. til udtryk i meget forskellige grader af deltagelse i rammeprogrammerne, hvor finansiering tildeles på grundlag af topkvalitet. En lav deltagelse begrænser igen de underpræsterende landes muligheder for at afhjælpe manglerne i deres forsknings- og innovationssystemer. Med henblik på at mindske innovationskløften og forbedre deltagelsen blev der under Horisont 2020 øremærket 935 millioner euro til foranstaltninger vedrørende "udvidelse af deltagerkredsen", der specifikt rettede sig mod de medlemsstater, der haltede bagefter. Målet var at øge kapaciteten hos forskningsinstitutioner i disse medlemsstater, f.eks. med hjælp til at deltage i netværkssamarbejde, at indgå partnerskaber med førende institutioner og at tiltrække højt kvalificeret personale. Disse foranstaltninger er blevet styrket under Horisont Europa og har nu et budget på 2,95 milliarder euro.

III Vi valgte at foretage denne revision for at informere de politiske beslutningstagere om forhold vedrørende udformningen og gennemførelsen af udvidelsesforanstaltningerne, navnlig fordi foranstaltningerne fortsætter under Horisont Europa. Denne særberetning er den seneste i en række publikationer fra Revisionsretten, som undersøger støtten fra Horisont 2020.

IV Vi vurderede, om udvidelsesforanstaltningerne under Horisont 2020 var hensigtsmæssige. Til det formål undersøgte vi foranstaltningernes generelle udformning samt gennemførelses- og overvågningsordningerne vedrørende to af dem. Det drejede sig om foranstaltningerne teaming (støtte til ekspertisecentre) og EFR-professorater (tiltrækning af særlig dygtige akademikere til forskningsinstitutioner), der begge skulle generere langsigtede virkninger hos støttemodtagerne.

V Vi konkluderede, at udvidelsesforanstaltningerne var godt udformet til at adressere mange af årsagerne til, at de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, kun i begrænset omfang havde deltaget i de successive rammeprogrammer. Reelle bæredygtige forandringer kræver dog frem for alt investeringer og reformer vedrørende forskning og innovation på nationalt plan.

VI Politikstøttefaciliteten indgår i et sæt instrumenter, som EU anvender til at fremme reformer i de nationale økosystemer. Ikke alle de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, gjorde brug af faciliteten i perioden 2014-2020, og Kommissionen måtte udsætte nogle projekter på grund af manglende ressourcer. Det var op til medlemsstaterne at reagere på de anbefalinger, der blev fremsat i forbindelse med aktiviteterne under politikstøttefaciliteten, men vi konstaterede, at Kommissionen også gjorde brug af den opnåede viden om de nationale forsknings- og innovationssystemer, primært ved udarbejdelsen af sine landevurderinger i forbindelse med det europæiske semester, som blev lagt til grund for landespecifikke henstillinger.

VII Vi konstaterede, at udvidelsesforanstaltningerne havde gavnet en gruppe lande med uensartede resultater vedrørende forskning og innovation og deltagelse i rammeprogrammet. Forskellene mellem landene var også afspejlet i deres deltagelse i udvidelsesforanstaltningerne, om end korrelationen ikke nødvendigvis var fuldstændig.

VIII Det er for tidligt at vurdere foranstaltningernes fulde effekt, men vi konstaterede, at projekter vedrørende teaming og EFR-professorater var begyndt at levere lovende resultater, navnlig med hensyn til publikationer, netværkssamarbejde og adgang til mere tilskudsfinansiering. Der var dog en række udfordringer i forbindelse med deres gennemførelse, f.eks. vedrørende sikring af supplerende finansiering fra andre kilder end Horisont 2020, rekruttering af internationale forskere og - vigtigst af alt - sikring af bæredygtighed ved hjælp af indtægter fra udnyttelse af forskningsresultater.

IX Vi konstaterede, at der var plads til forbedringer med hensyn til overvågningen af projekter vedrørende teaming og EFR-professorater, herunder navnlig målingen af disse instrumenters langsigtede effekt.

X Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker anvendelsen af politikstøttefaciliteten
• sigter mod en mere afbalanceret deltagelse i udvidelsesforanstaltningerne
• fremmer rettidig adgang til supplerende finansiering
• styrker projektstøttemodtagernes kapacitet til at udnytte deres forskningsresultater
• styrker overvågningen af udvidelsesforanstaltningerne.

Indledning

Vigtigheden af forskning og innovation i EU

01 I sin Europa 2020-strategi opstillede Kommissionen målet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremhævede forskning og innovation (FoI) som en væsentlig drivkraft for social og økonomisk velfærd samt miljømæssig bæredygtighed. FoI's vedvarende betydning for EU er også afspejlet i Kommissionens seks prioriteter for 2019-2024, idet FoI spiller en nøglerolle i mindst fire: den europæiske grønne pagt, en økonomi der tjener alle, et Europa klar til den digitale tidsalder og et stærkere Europa i verden.

02 Europa 2020-strategien fastsatte også et mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling for at tiltrække private investeringer, så disse kunne udgøre op til to tredjedele af de samlede investeringer, der for EU som helhed skulle nå 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020. Medlemsstaterne fastsatte deres egne nationale mål på mellem 0,5 % og 4,0 %.

03 EU-budgettet har støttet specifikke finansieringsprogrammer til fremme af FoI siden 1984. Ottende rammeprogram (RP) for forskning og udvikling, Horisont 2020, omfattede perioden 2014-2020 og havde et budget på 76,4 milliarder euro. Niende RP, Horisont Europa, omfatter 2021-2027 og har et budget på 95,5 milliarder euro. FoI støttes også af andre EU-fonde, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som er en af fondene til gennemførelse af samhørighedspolitikken.

04 Både den endelige evaluering af sjette RP (perioden 2002-2006) og midtvejsevalueringen af syvende RP (2007-2013) viste, at visse medlemsstaters deltagelse i rammeprogrammerne konsekvent var lav. Lande med en sådan lav deltagelse begrænser deres FoI-aktørers engagement i EU-baserede og internationale samarbejdsprojekter og ‑fællesskaber.

05 Horisont 2020-forordningen fra 2013 indeholdt følgende betragtning: "Trods en nylig tendens til, at individuelle landes og regioners innovationsresultater konvergerer, er der fortsat klare forskelle blandt medlemsstaterne." Eftersom RP-midler tildeles med fokus på topkvalitet (så kun de bedste forslag udvælges), havde medlemsstater, der haltede bagefter, svært ved at konkurrere med stærkere medlemsstater. I 2011 beskrev Kommissionen for første gang nogle af årsagerne til dette, f.eks. utilstrækkelige nationale FoI-investeringer og ringe adgang til eksisterende netværk. Forordningen indførte derfor "udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen" som et særligt initiativ (i perioden 2014-2020). Det omfattede specifikt de lande, der haltede bagefter. Formålet var at adressere uensartetheden i medlemsstaternes FoI-resultater og udnytte potentialet for topkvalitet i de lande, der haltede bagefter (ved at aktivere eksisterende forekomster af topkvalitet og forbinde dem til ekspertisenetværk), og dermed udvide deltagelsen i Horisont 2020.

06 Udvidelsesforanstaltningerne var en række instrumenter, der skulle understøtte kapacitetsopbygning, skabe forbindelser mellem førende forskningsinstitutioner og lande og regioner, der haltede bagefter, og yde ekspertisebaseret politikstøtte (jf. figur 1).

07 Der blev afsat i alt 935 millioner euro til udvidelsesforanstaltningerne (1,2 % af forpligtelserne under Horisont 2020). Den største andel gik til teamingprojekter (390 millioner euro, dvs. 41 %, jf. figur 2). Foranstaltningerne fortsætter under Horisont Europa, men med nye elementer og en væsentligt større tildeling på 2,95 milliarder euro (3 % af Horisont Europa-budgettet) (jf. bilag I). På grundlag af sin midtvejsevaluering af Horisont 2020 og sin konsekvensanalyse vedrørende Horisont Europa foreslog Kommissionen at forhøje budgettet til 2,1 milliard euro, og EU-lovgiverne forhøjede det yderligere under lovgivningsprocessen.

08 Under Horisont 2020 omfattede udvidelsesforanstaltningerne de tretten medlemsstater, der var tiltrådt siden 2004 (EU-13), plus Luxembourg og Portugal (figur 3). De samme lande er omfattet under Horisont Europa, bortset fra at Luxembourg er skiftet ud med Grækenland. Desuden er regionerne i Frankrigs og Spaniens yderste periferi også tilføjet gruppen. Horisont Europa-forordningen fastsætter, at denne gruppe vil forblive uændret i hele programperioden.

Roller og ansvarsområder

09 Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation (GD RTD) har hovedansvaret for EU's politik vedrørende forskning, videnskab og innovation (herunder udformningen og forvaltningen af RP'erne). Horisont 2020 blev gennemført på grundlag af flerårige arbejdsprogrammer, hvori Kommissionen fastsatte sine prioriteter, som blev lagt til grund for indkaldelser af projektforslag.

10 Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (REA) varetager forvaltningen (projektudvælgelse, ‑gennemførelse og ‑overvågning) af alle udvidelsesforanstaltningerne undtagen politikstøttefaciliteten, som forvaltes af GD RTD, og COST, som forvaltes af COST-organisationen.

11 Projekter finansieret under udvidelsesforanstaltningerne kan modtage supplerende finansiering fra andre kilder, f.eks. EFRU. EFRU gennemføres på grundlag af operationelle programmer, som udarbejdes af nationale/regionale myndigheder og godkendes af Kommissionen. Forvaltningsmyndighederne med ansvar for de pågældende programmer vurderer og udvælger projekter til supplerende finansiering og overvåger støttemodtagernes gennemførelse af dem.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12 Formålet med denne revision var at belyse udvidelsesforanstaltningernes udformning og fremhæve forhold, der kan vanskeliggøre deres gennemførelse, især fordi disse foranstaltninger er blevet styrket under Horisont Europa. Eftersom udvidelsesforanstaltningerne var nye under Horisont 2020, og de fleste af udvidelsesprojekterne stadig er i gang, fokuserede revisionen ikke på at vurdere foranstaltningernes effekt, som først forventes fuldt udfoldet fra midten af 2020'erne.

13 Vi har allerede i vores tidligere særberetninger om Horisont 2020¹ påpeget, at EU-medlemsstaternes deltagelse i RP'erne er uensartet. Vi besluttede os for i denne revision at undersøge de udvidelsesforanstaltninger, der blev indført i ottende RP, og supplere vores tidligere revisioner vedrørende Horisont 2020.

14 Vi fokuserede på teaming og EFR-professorater, som er de to udvidelsesforanstaltninger, der sigter mod at skabe langsigtede virkninger, samt på politikstøttefacilitetens rolle. I denne beretning vurderer vi ikke synergierne mellem Horisont 2020 og fondene til gennemførelse af samhørighedspolitikken, da dette emne forventes behandlet i en senere beretning.

15 Vores revisionsspørgsmål var, om udvidelsesforanstaltningerne under Horisont 2020 var egnede til at mindske FoI-kløften. For at besvare dette spørgsmål vurderede vi:

• om udvidelsesforanstaltningerne var godt udformet
• om udvidelsesforanstaltningerne var på rette vej til at opfylde deres mål
• om Kommissionen har et effektivt system til at overvåge udvidelsesforanstaltningernes effekt.

16 Vi undersøgte bevis indhentet fra en række forskellige kilder:

• en skrivebordsgennemgang af relevante dokumenter
• spørgeskemaer og interview med Kommissionen og REA samt forvaltningsmyndighederne og de nationale kontaktpunkter med ansvar for udvidelsesforanstaltningerne i Kroatien, Polen, Portugal, Rumænien og Slovenien
• statistiske analyser af Horisont 2020-data og data om medlemsstaternes FoI-investeringer
• dybtgående analyser af en skønsmæssigt udvalgt stikprøve på fem projekter vedrørende EFR-professorater og seks teamingprojekter - fire finansieret under den første forslagsindkaldelse (arbejdsprogrammet for 2016-2017) og to finansieret under den anden forslagsindkaldelse (2018-2020). Projektanalyserne byggede på data indsamlet indtil medio 2021. For nærmere detaljer om vores metode, jf. bilag II
• detaljerede analyser af den supplerende finansiering til samtlige teamingprojekter.

Bemærkninger

Udvidelsesforanstaltningerne er for det meste hensigtsmæssige, men de kan kun kickstarte FoI-forbedringer

17 Formålet med udvidelsesforanstaltningerne var at mindske FoI-kløften og den vedvarende lave deltagelse i RP'erne ved at udnytte potentialet for topkvalitet i de lande, der vurderedes at halte bagefter (jf. punkt 05).

18 Kommissionen identificerede strukturelle forhold (f.eks. forvaltningsmæssige og institutionelle svagheder og/eller fragmenterede nationale FoI-økosystemer og/eller manglende forbindelser mellem uddannelse og forskning) som en af årsagerne til, at visse medlemsstater halter bagefter med hensyn til innovationsresultater. EU har et sæt instrumenter til at fremme reformer, og ét af disse er politikstøttefaciliteten (jf. punkt 06).

19 Vi vurderede:

• om udvidelsesforanstaltningerne var udformet til at adressere årsagerne til lav FoI-performance
• om der var sammenhæng mellem udvidelsesforanstaltningerne og andre EU-foranstaltninger til at fremme reformer i medlemsstaterne
• om udvidelsesforanstaltningerne var rettet mod de lande, der haltede bagefter.

Foranstaltningerne adresserede for det meste årsagerne til lav FoI-performance, men nationalt engagement er nødvendigt for at øge FoI-investeringerne

20 Adskillige forskningspublikationer har analyseret årsagerne til, at der i de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, var lav FoI-performance og begrænset deltagelse i Horisont 2020². Som eksempler på konstaterede årsager kan nævnes: utilstrækkelige FoI-økosystemer (fragmenteret forvaltning eller begrænsede investeringer), svage forbindelser til internationale samarbejdsnetværk, mangel på menneskelig kapital, hjerneflugt, begrænset samarbejde mellem offentlige og private organer om innovation og begrænset internationalisering i FoI-institutioner.

21 Vi undersøgte, om udvidelsesforanstaltningerne specifikt adresserede disse årsager. Resultaterne er vist i tabel 1.

22 Bortset fra niveauet af nationale (offentlige og private) FoI-investeringer blev alle årsagerne adresseret af en eller flere udvidelsesforanstaltninger. Foranstaltningerne fokuserede imidlertid ikke på innovation og tilbød kun begrænset støtte til det netværk af nationale kontaktpunkter, der giver støttemodtagerne information og bistand vedrørende RP'et. Vi konkluderede i vores særberetning nr. 28/2018, at der var behov for støtte til dette netværk. Det skal bemærkes, at udvidelsesforanstaltningerne under Horisont Europa nu omfatter denne type støtte såvel som støtte til at adressere hjerneflugt og støtte til at fremme topkvalitet på universiteter og økosystemer for stedbaseret innovation (jf. bilag I).

23 I tekstboks 1 forklares det, hvordan de to foranstaltninger, som vi fokuserede på i vores analyse af projektgennemførelsen (teaming og EFR-professorater), adresserede årsagerne til FoI-kløften.

24 Udvidelsesforanstaltningerne under Horisont 2020 adresserede ikke specifikt niveauet af nationale (offentlige og private) FoI-investeringer. Faktisk antyder udvidelsesforanstaltningernes beskedne budget (jf. punkt 07), at disse foranstaltninger først og fremmest skulle have en katalysatoreffekt på FoI-resultaterne i almindelighed og på Horisont 2020-deltagelsen i særdeleshed.

25 Der er dog andre EU-foranstaltninger, der har til formål at fremme investeringer, dels under Horisont 2020 og andre EU-programmer, dels i forbindelse med det europæiske semester, dvs. den årlige cyklus for samordning af de økonomiske politikker og finanspolitikkerne i EU (jf. også vores særberetning nr. 16/2020 om det europæiske semester).

26 Endvidere har medlemsstaterne hovedansvaret for niveauet af offentlige investeringer. Niveauet af nationale (offentlige og private) FoI-investeringer og styrken af de nationale FoI-økosystemer påvirker i høj grad FoI-resultaterne og deltagelsen i Horisont 2020. For nærmere oplysninger om denne korrelation, jf. bilag III.

27 I 2020 investerede EU 2,3 % af sit BNP i FoI. FoI-investeringsniveauerne varierer meget mellem EU-medlemsstaterne (jf. figur 4), men ingen af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, investerede så meget som EU-gennemsnittet, og kun to (Slovenien og Tjekkiet) investerede mere end 2,0 %. Det skal endvidere bemærkes, at de fleste medlemsstater - og langt de fleste af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen - ved udgangen af 2020 stadig var langt fra at have nået deres investeringsmål (jf. punkt 02), som i de fleste tilfælde lå under EU-gennemsnittet (jf. figur 4).

Politikstøttefacilitetens evne til at fremkalde de nødvendige ændringer i de nationale FoI-systemer var begrænset, eftersom den også afhænger af medlemsstaternes engagement, men faciliteten knytter an til andre reformrelaterede EU-foranstaltninger

28 Som reaktion på det anerkendte behov for reformer i medlemsstaterne (jf. punkt 18) indførte Kommissionen i perioden 2014-2020 nye instrumenter for at fremme reformprocessen og hjælpe medlemsstaterne med at tackle de underliggende problemer. Nogle af disse instrumenter blev indført på områderne forskningspolitik og samhørighedspolitik. Under Horisont 2020 drejede det sig om politikstøttefaciliteten (jf. punkt 06).

29 Vi undersøgte, om der var sammenhæng mellem politikstøttefaciliteten og andre EU-støtteforanstaltninger, og om Kommissionen reagerede hensigtsmæssigt på resultaterne af sin 2019-evaluering af faciliteten.

30 Tekstboks 2 oplyser om de forskellige tiltag, der blev tilbudt under faciliteten, og antallet af projekter finansieret i de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Det samlede budget var forholdsvis lavt (blot 5,7 millioner euro), og nogle projekter kom sent i gang på grund af personalemangel i Kommissionen.

31 Medlemsstaterne deltog i aktiviteterne under politikstøttefaciliteten på frivillig basis. Vi konstaterede, at fire lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen (Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg og Portugal), i 2014-2020 ikke deltog i de aktiviteter, der direkte vedrørte reformer i FoI-systemerne (peerevalueringer og specifik støtte).

32 I overensstemmelse med nærhedsprincippet beslutter de deltagende lande selv, om og hvordan de vil følge op på de anbefalinger, der er fremsat i forbindelse med disse aktiviteter. I sin 2019-evaluering af politikstøttefaciliteten konkluderede Kommissionen, at den ikke havde lagt tilstrækkelig vægt på opfølgning og overvågning af de faktiske politikændringer. Det er derfor vigtigt at sikre, at den opnåede viden om nødvendige nationale reformer ikke går tabt, men udnyttes i forbindelse med det europæiske semester. Arbejdet vedrørende det europæiske semester resulterer i, at Rådet hvert år godkender landespecifikke henstillinger på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

33 Vi analyserede de årlige landevurderinger, der danner grundlag for de landespecifikke henstillinger, og konstaterede, at Kommissionen først i 2019 begyndte udtrykkeligt at henvise til den viden, der var opnået i forbindelse med aktiviteterne under politikstøttefaciliteten³. Alle sådanne henvisninger var selektive, dvs. kun de vigtigste punkter fra PSF-aktiviteterne blev omtalt.

34 Det var også først i 2019, at Kommissionen begyndte mere systematisk at rette landespecifikke henstillinger om FoI til medlemsstaterne. Vores analyse af de landespecifikke FoI-henstillinger for 2019 viste, at disse var af generel karakter og fokuserede på investeringer snarere end på reformer. Mellem 2015 og 2018 modtog nogle lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, ingen landespecifikke henstillinger om FoI (for nærmere detaljer, jf. bilag IV). Vi konkluderede allerede i vores særberetning nr. 16/2020 om det europæiske semester, at Kommissionen ikke fremsatte tilstrækkelig mange landespecifikke henstillinger vedrørende forskning.

35 Ikke desto mindre er det medlemsstaterne, der er ansvarlige for deres egne FoI-systemer og dermed for at tage de nødvendige skridt til at gennemføre nødvendige reformer. Kommissionens analyse af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2019 viste, at over halvdelen af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, et år efter henstillingen kun havde gjort begrænsede fremskridt eller slet ikke havde gjort fremskridt.

36 Gennemførelse af reformer er også et centralt aspekt i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsætter, at den skal bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Kommissionen skal vurdere overholdelsen af denne betingelse, før den godkender en genopretnings- og resiliensplan forelagt af en medlemsstat. På revisionstidspunktet var det for tidligt at vurdere, i hvilket omfang gennemførelsen af reformer planlagt under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil være vellykket i praksis, dvs. realisere de fremskridt, der er beskrevet på papir (f.eks. i en retsakt).

37 Den øgede betydning af reformer i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten og de begrænsede fremskridt med gennemførelsen af landespecifikke henstillinger (jf. punkt 32) understreger vigtigheden af, at Kommissionen yder politikstøtte.

38 Ifølge Kommissionens 2019-evaluering af politikstøttefaciliteten havde langt størstedelen af de interessenter, der besvarede en spørgeundersøgelse, en meget positiv opfattelse af fordelene ved faciliteten. Ikke desto mindre indeholdt evalueringen en række anbefalinger om:

1. at opgradere politikstøttefacilitetens rolle som drivkraft for reformer (f.eks. ved også at bruge den til at fremme en mere systematisk og udvidet dialog mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen)
2. at udvide politikstøttefacilitetens anvendelsesområde (f.eks. ved at forlænge dens varighed og vedtage en opfølgningsramme med henblik på at støtte projekternes gennemførelse og overvåge deres effekt)
3. at forbedre politikstøttefacilitetens mekanismer (f.eks. ved at styrke indsatsen vedrørende formidling og kommunikation for at øge synligheden og sikre større effekt af resultaterne i de involverede lande).

39 Tre år senere har Kommissionen dog stadig ikke gennemført disse anbefalinger fuldt ud. Kommissionen meddelte os, at den på grundlag af erfaringer med udvalgte medlemsstater agter at videreudvikle den dybtgående bilaterale dialog om FoI med de medlemsstater, der er villige til at deltage i processen (litra a)), og at der i øjeblikket arbejdes på at forbedre formidlingen, kommunikationen og synligheden (litra c)).

40 Kommissionens opfølgning på de anbefalinger til medlemsstaterne, der fremsættes i forbindelse med aktiviteterne under politikstøttefaciliteten (litra b)), foretages i øjeblikket hovedsagelig i forbindelse med semesterprocessen og vil fremover også blive foretaget i forbindelse med overvågningen af genopretnings- og resiliensplanerne (jf. punkt 36). Desuden er der som reaktion på dette litra i 2019-evalueringen indført en ny tjeneste i politikstøttefaciliteten under Horisont Europa, "PSF Open". Denne tjeneste giver medlemsstater, der allerede har deltaget i en aktivitet under politikstøttefaciliteten, mulighed for at få støtte til at gennemføre de relaterede anbefalinger. Politikstøttefaciliteten er dog fortsat en efterspørgselsstyret facilitet. Vi kunne ikke vurdere, om "PSF Open"-tjenesten er hensigtsmæssig, da de praktiske aspekter vedrørende dens gennemførelse endnu ikke er fastlagt.

41 Det personale i Det Fælles Forskningscenter, som vi interviewede, fremhævede betydningen af, at ledsageforanstaltninger støtter medlemsstaterne i forbindelse med reformer af deres FoI-systemer. Som eksempler nævnte de løbende støtte, investeringsvejledning og rådgivning om de mest hensigtsmæssige værktøjer og foranstaltninger, men intet af dette blev ydet af politikstøttefaciliteten under Horisont 2020.

Nogle modtagerlande havde betydeligt mindre gavn af udvidelsesforanstaltningerne end andre

42 Afgørelsen om, hvilke lande der skulle have gavn af udvidelsesforanstaltningerne under Horisont 2020, blev truffet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsprogrammerne. Arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen efter udvalgsproceduren, dvs. med bistand fra et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Med hensyn til Horisont Europa blev landelisten vedtaget af EU-lovgiverne og inkluderet i selve forordningen.

43 Udvælgelsen af landene hørte således ikke direkte under Kommissionens ansvar, men den fremlagde en analyse for at muliggøre en evidensbaseret beslutningsproces i overensstemmelse med sine principper om bedre regulering. Denne analyse var baseret på en række indikatorer, der var udvalgt med det formål at afspejle årsagerne til lav performance.

44 På baggrund af en evaluering af de indikatorer, der blev anvendt vedrørende Horisont 2020, anvendte Kommissionen et andet sæt indikatorer til sin analyse vedrørende Horisont Europa (jf. bilag V for nærmere detaljer om indikatorerne for begge perioder). Denne analyse, der som uofficielt dokument blev forelagt EU-lovgiverne med henblik på opstilling af landelisten under Horisont Europa, omfattede ikke oplysninger om landenes:

1. deltagelse i tidligere RP'er. Dette er en relevant indikator i betragtning af, at udvidelsesforanstaltningernes umiddelbare mål er at øge deltagelsen (jf. artikel 7.5 i Horisont Europa-forordningen)
2. position i tværnationale og tværfaglige forskningsnetværk. Dette er en relevant indikator, da en central position i sådanne netværk vidner om stærke forbindelser og afspejler landenes RP-deltagelse. Størstedelen af RP'ernes budget bliver brugt på samarbejdsbaserede FoI-projekter for bl.a. at fremme etablering af tværnationale og tværfaglige netværk, da Kommissionen betragter dette som en vigtig merværdi ved RP'erne.

45 Vi analyserede derfor disse to indikatorer. Alle de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, havde en lavere deltagelse i Horisont 2020 end de lande, der ikke var omfattet af initiativet (jf. figur 5).

46 Landenes størrelse har dog stor betydning for denne statistik. Et andet og mere meningsfuldt billede viser sig, hvis der tages højde for dette forhold. Vi normaliserede dataene efter befolkningsstørrelse (finansiering pr. indbygger) og efter forskerantal (fuldtidsækvivalenter). For ikke at overse eventuelle forvridninger forbundet med forskellige lønskalaer, normaliserede vi også dataene efter BNP (jf. figur 6).

47 Figur 6 viser store forskelle mellem de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. De fleste af disse lande lå lavt. De stærkeste af dem havde dog et deltagelsesniveau på højde med de bedst præsterende af de lande, der ikke var omfattet af initiativet. Ikke desto mindre er alle landene undtagen Luxembourg fortsat omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen under Horisont Europa (jf. punkt 08).

48 Lignende forskelle kan ses med hensyn til landenes deltagelse i forskningsnetværk (jf. figur 7). Kommissionen bemærkede i sin flashrapport om overvågning af Horisont 2020 (2018), at adskillige EU-13-lande i periodens løb konsekvent rangerede nederst.

49 Også vedrørende tildelingen af finansiering fra udvidelsesforanstaltningerne viser der sig forskelle mellem de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen (jf. figur 8). Omkring halvdelen af finansieringen under Horisont 2020 gik til kun tre af de 15 lande. Landenes størrelse har dog stor betydning for denne variabel. Et mere meningsfuldt billede viser sig, når dataene normaliseres efter befolkningsstørrelse (jf. figur 9). Af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen (jf. punkt 47), var det landene med de svageste forbindelser, der også havde også mindst gavn af udvidelsesforanstaltningerne.

50 Da vi så nærmere på de to foranstaltninger, vi havde valgt at analysere (jf. punkt 14), konstaterede vi følgende:

• Over 60 % af de teamingprojekter, der blev finansieret under Horisont 2020, blev gennemført af blot fire lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Cypern lå forrest med seks projekter (24 %). Fem lande havde ingen teamingprojekter (jf. bilag VI for nærmere detaljer).
• Ca. 51 % af projekterne vedrørende EFR-professorater var koncentreret i blot to lande, der var omfattet af initiativet. Tre lande havde ingen projekter vedrørende EFR-professorater, og fire havde kun ét (jf. bilag VI for nærmere detaljer).

51 De årsager, der forklarer visse landes lave deltagelse i tidligere perioder (jf. punkt 05, 20 og 21), forklarer også forskellene mellem de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Erfaringerne med RP'erne og især med udvidelsesforanstaltningerne skal hjælpe landene til at forbedre deres kapacitet til at udarbejde konkurrencedygtige projektforslag og etablere samarbejde, men denne effekt vil først udfolde sig i de kommende år (jf. punkt 12).

Der var udfordringer med gennemførelsen af udvidelsesforanstaltningerne, men de første resultater viser sig

52 Vi identificerede en række aspekter, der var vigtige for en smidig gennemførelse. Det drejede sig om:

• rettidig levering af supplerende finansiering til teamingprojekter, da denne finansiering normalt dækkede udgifter til infrastruktur og udstyr. Desuden er avanceret infrastruktur og udstyr afgørende for at tiltrække internationale forskere
• rekruttering af internationale forskere for at bringe FoI-topkvalitet til landet
• sikring af bæredygtighed. For at opnå en varig effekt skulle ekspertisecentre, der modtog teamingstøtte, på lang sigt kunne fungere uden støtte, og dette skulle de dokumentere i en forretningsplan vedlagt deres projektforslag. Projekter vedrørende EFR-professorater skulle medføre strukturelle ændringer i værtsinstitutionerne, hvis de skulle skabe topkvalitet på varig basis⁴.

53 Vi interviewede projektstøttemodtagere, forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter og analyserede støttedokumentation (tilskudsaftaler og overvågningsrapporter) for at vurdere, om håndteringen af disse aspekter var vellykket i de reviderede projekter. Ingen teamingprojekter var afsluttet på tidspunktet for vores revision, men fire projekter vedrørende EFR-professorater var netop forbi. Vi vurderede også, om udvidelsesforanstaltningerne var begyndt at bidrage til at lukke innovationskløften.

Den supplerende finansiering var ofte forsinket

54 Den supplerende finansiering til de 24 igangværende teamingprojekter beløb sig ifølge tilskudsaftalerne til 784 millioner euro, over det dobbelte af Horisont 2020-bevillingerne. De operationelle programmer under EFRU leverede 44 % af den supplerende finansiering. De resterende 56 % udgjordes af nationale midler (både offentlige og private), bidrag i naturalier, tilskud og indtægter genereret af ekspertisecentrene.

55 Vores dokumentgennemgang og detaljerede analyse af alle teamingprojekterne viste, at 55 % af støttemodtagerne fra den første forslagsindkaldelse og mindst 28 % fra den anden havde oplevet forsinkelser med hensyn til at opnå supplerende finansiering, navnlig fra operationelle programmer (EFRU-finansiering og national medfinansiering). Der forelå kun begrænsede oplysninger om levering af supplerende finansiering til projekterne fra den anden forslagsindkaldelse, da disse projekter havde løbet i under halvandet år, da vi indsamlede data.

56 Disse lange forsinkelser - i ét tilfælde næsten to år (jf. tekstboks 3) - og de tunge administrative procedurer i forbindelse med opnåelse af supplerende finansiering (EFRU-midler og/eller nationale midler) var blandt de angivne årsager til de forsinkelser med hensyn til opførelse eller modernisering af bygninger, der forekom i fire af de seks projekter. Med henblik på sin "Policy Impact Report" fra 2021 foretog REA en spørgeundersøgelse rettet til de 24 teamingprojekters støttemodtagere og drog lignende konklusioner om forsinkelser. REA's undersøgelse afslørede desuden, at 60 % af støttemodtagerne fra 2016-forslagsindkaldelsen endnu ikke havde afsluttet deres opførelse eller renovering af bygninger i begyndelsen af 2021.

57 Foruden de nævnte forsinkelser havde fire af de seks teamingprojekter i vores stikprøve haft problemer med forvaltningen af den supplerende finansiering, hovedsagelig på grund af tidsmæssige eller lovgivningsmæssige forhold. Ved hjælp af andre analyser identificerede vi f.eks. følgende forhold:

• Tidsmæssigt var EFRU-indkaldelserne vedrørende supplerende finansiering ikke koordineret med de tilsvarende indkaldelser vedrørende teamingprojekter. Dette blev allerede i 2018 fremhævet i en teknisk rapport fra Kommissionens Fælles Forskningscenter.
• Horisont 2020-projekter kan løbe indtil 2026, og omkostninger indtil da kan godkendes. Det er imidlertid kun omkostninger afholdt inden udgangen af 2023, der er berettigede til EFRU-finansiering. Støttemodtagerne anfører, at de vil have svært ved at få brugt deres supplerende EFRU-midler inden denne frist. Denne bekymring gælder især projekter finansieret under den anden forslagsindkaldelse vedrørende teaming (tilskudsaftaler indgået i 2019-2020) (jf. tekstboks 3). Vi konstaterede, at der i otte ud af ti projekter finansieret under 2016-indkaldelsen allerede var oplevet forsinkelser og anmodet om forlængelser. Vi konstaterede også, at covid-19-pandemien havde påvirket tidsplanerne. Det er derfor sandsynligt, at endnu flere projekter fra den anden indkaldelse vil få de samme problemer, hvilket vil bringe deres gennemførelse i fare, især hvis den tabte finansiering fra EFRU ikke erstattes af nationale midler.

58 Projekter vedrørende EFR-professorater kan også modtage supplerende EFRU-finansiering. To af de fem projekter i vores stikprøve modtog denne slags finansiering, men også med betydelige forsinkelser - i ét tilfælde fire år efter tildelingen af Horisont 2020-tilskuddet.

59 REA, som er ansvarligt for udvælgelsen af projekter og for deres gennemførelse, var ikke i stand til at foretage i) en grundig forudgående vurdering af den supplerende finansiering til teamingprojekter eller ii) efterfølgende overvågning af, om midlerne faktisk var udbetalt. Dette begrænsede REA's evne til at træffe korrigerende foranstaltninger. REA fremhævede i sin "Policy Impact Report" fra 2021:

• at teamingprojekter ikke altid rapporterer om supplerende finansiering på en ensartet og harmoniseret måde, hvilket gør det vanskeligt at sammenholde den modtagne finansiering med de tilsagn, der er angivet i projektansøgningen
• at leveringen af supplerende finansiering bør overvåges nøjere.

60 Vi analyserede dataene om supplerende finansiering i tilskudsaftalerne vedrørende alle teamingprojekterne og konstaterede, at de ikke var præsenteret klart og konsekvent. REA drog lignende konklusioner i sin "Policy Impact Report". Vi konstaterede navnlig, at:

• 28 % af projektforslagene omfattede både sikret supplerende finansiering og usikret finansiering (konkurrencebaserede tilskud, indtægter fra forskningsprojekter osv.) og skelnede ikke mellem dem.
• 56 % af projektforslagene omfattede supplerende finansiering i form af bidrag i naturalier, men beskrev ikke i tilstrækkelig grad, hvordan disse bidrag blev vurderet.
• 36 % af projekterne omfattede supplerende finansiering med varighed ud over den syvårige teamingprojektperiode. Projektforslagene indeholdt ikke altid oplysninger nok til, at det kunne beregnes, hvor meget af finansieringen der skulle ligge inden for de syv år. Efter projektafslutningen er det desuden ikke muligt for REA at kontrollere, om den supplerende finansiering faktisk er udbetalt.

61 Vi noterer os, at REA og/eller Kommissionen har truffet indledende foranstaltninger som reaktion på konklusionerne i REA's "Policy Impact Report" fra 2021. Navnlig har de standardiseret i) de oplysninger om supplerende finansiering, der skal indsendes sammen med projektforslaget, og ii) rapporteringen om den supplerende finansiering (så tilsagnene kan sammenholdes med de faktisk modtagne beløb), og desuden kan bidrag i naturalier ikke længere betragtes som supplerende finansiering.

62 Med hensyn til overvågningsproblemerne (jf. punkt 59) konstaterede vi, at disse delvis skyldtes, at tilsagnene fra de nationale myndigheder og andre bidragydere om at yde supplerende finansiering undertiden er vage og ikke kan håndhæves. Som eksempler kan følgende nævnes:

• at beløbet ikke er angivet
• at der anvendes udtryk som "vi vil overveje at bidrage med op til [...] euro om året"
• at der gives et samlet tilsagn vedrørende samtlige konkurrerende projekter fra et givet land, hvilket indebærer en risiko for, at det ikke vil være muligt at støtte alle de projekter, der udvælges.

Det var tidskrævende at rekruttere internationalt personale

63 På grundlag af vores interview med projektstøttemodtagere og analyse af periodiske statusrapporter om projekterne i vores stikprøve (jf. punkt 15) konstaterede vi, at det havde været vanskeligt og tidskrævende at rekruttere internationalt personale (jf. tabel 2). Det samme konkluderede REA i sin "Policy Impact Report" fra 2021.

64 Disse vanskeligheder skyldes bl.a. behovet for at flytte og opfattelsen af, at det ikke er attraktivt at gøre forskerkarriere i visse af de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Utilfredsstillende løn kan også spille en rolle, navnlig når forskningscentrene er offentlige organer, idet retlige begrænsninger for, hvor gode ansættelsesvilkår de kan tilbyde deres personale, kan hæmme deres evne til at rekruttere førende internationale forskere. REA bekræftede, at ekspertisecentre i teamingprojekter ofte har været tilbøjelige til at ansætte nationale ansøgere.

Sikring af bæredygtighed er fortsat en udfordring

65 Bæredygtighed kræver, at projekterne søger yderligere konkurrencebaserede tilskud, men også genererer indtægter ved at udnytte deres forskningsresultater. To forudsætninger for dette er, at de sikrer deres forskningsarbejde høj synlighed og etablerer forbindelser til erhvervslivet, så de kan bringe deres innovation på markedet. Hovedansvaret for at sikre bæredygtighed ligger hos projektstøttemodtagerne og de nationale myndigheder. Kommissionen kan dog også stille værktøjer til rådighed for at lette vejen mod bæredygtighed.

66 Vores analyse af periodiske statusrapporter om de mest avancerede projekter i vores stikprøve (jf. punkt 16) og deres genererede indtægter viste, at de fleste af projekterne ikke er sikret langsigtet bæredygtighed. De vigtigste forhold i denne forbindelse er vist i tabel 3.

67 Vi analyserede tilskudsaftalerne i vores stikprøve af teamingprojekter og konstaterede, at 75 % indeholdt resultatindikatorer for kommercialisering. Men på revisionstidspunktet var ingen af dem i nærheden af at have nået deres målværdi. Endvidere havde 50 % af projekterne endnu ikke genereret nogen indtægter.

68 Resultaterne af vores analyse af forhold med betydning for teamingprojekternes bæredygtighed er på linje med REA's resultater:

• I den spørgeundersøgelse, der lå til grund for REA's 2021-rapport, oplyste 80 % af respondenterne fra den første indkaldelse af teamingforslag, at de havde været i stand til at tiltrække tilskud, og 50 % sagde, at de genererede andre typer indtægter. Det står dog ikke klart, om de tilgængelige indtægtskilder vil være tilstrækkelige til at sikre ekspertisecentrenes finansielle bæredygtighed. Desuden anførte 40 % af respondenterne, at de endnu ikke var i stand til at generere andre indtægter end konkurrencebaseret forskningsfinansiering.
• Ifølge en anden analyse foretaget af REA i oktober 2020 havde kun tre af de ti igangværende teamingprojekter fra 2016-indkaldelsen etableret forbindelser til erhvervslivet.

69 Med henblik på forbedring af teamingprojekters kommercialisering omtalte Rådets afgørelse om gennemførelse af Horisont 2020 muligheden for "at knytte forbindelser til innovative klynger og at anerkende ekspertise i medlemsstater og regioner, der halter bagefter inden for forskning, udvikling og innovation, bl.a. gennem ekspertevalueringer og tildeling af udmærkelser til de institutioner, der lever op til internationale standarder". Kommissionen har dog ikke indført ekspertevalueringer og kun i begrænset omfang indført tildeling af udmærkelser.

70 Vi bemærker, at Kommissionen under Horisont Europas initiativ om udvidelse af deltagerkredsen har indført en ny foranstaltning, der skal støtte "ekspertiseknudepunkter". Hensigten er bl.a. at skabe bedre forbindelser mellem videnskab og erhvervsliv. Der er dog ingen garanti for, at de nuværende teamingprojekter vil få gavn af dette tiltag: F.eks. skal ekspertiseknudepunkterne være tematiske, så teamingprojekter med fokus på andre emner end dem, der dækkes af knudepunkterne, kan risikere ikke at få støtte. Desuden adresserer tiltaget ikke støttemodtagernes manglende bevidsthed om og ekspertise med hensyn til at udnytte deres forskningsresultater bedst muligt.

71 Under Horisont 2020 og Horisont Europa har alle medlemsstater adgang til andre initiativer, der har til formål at skabe forbindelser mellem forskersamfundet og erhvervslivet - f.eks. de såkaldte videns- og innovationsfællesskaber. Kommissionen har imidlertid ikke aktivt fremmet etableringen af forbindelser mellem projekter og innovationsfællesskaber.

72 Med henblik på at formidle forskningsresultater og fremme udnyttelsen af dem fører Kommissionen en særlig database kaldet Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (CORDIS). Den indeholder oplysninger om alle EU-støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder projektresultater og publikationer, som projektstøttemodtagerne er forpligtet til at registrere i CORDIS. Vi konstaterede imidlertid, at oplysningerne i CORDIS er forældede og kun delvis pålidelige (navnlig med hensyn til projekter vedrørende EFR-professorater).

Der er tidlige tegn på konkrete resultater

73 Under hensyntagen til, at et af udvidelsesforanstaltningernes mål (jf. punkt 05) var at øge de omfattede landes deltagelse i Horisont 2020, og at foranstaltningerne først forventes at have effekt på mellemlang og lang sigt (jf. punkt 12), undersøgte vi de tidlige tendenser med hensyn til deltagelse. Vi vurderede også, om projekterne allerede var begyndt at vise konkrete resultater.

74 De lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, sikrede sig en større andel af finansieringen under Horisont 2020 end under syvende RP (+ 1,7 procentpoint og + 31 % i relative tal) (jf. tabel 4). Alle disse lande på nær Kroatien og Ungarn øgede deres deltagelse i både procentpoint og relative tal (for detaljerede oplysninger om hver medlemsstat, jf. bilag VI).

75 Efter fradrag af forpligtelserne vedrørende udvidelsesforanstaltningerne var stigningen i forpligtelserne til de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, mindre markant, nemlig 1,1 % i procentpoint og 20 % i relative tal. Landene med størst deltagelse i udvidelsesforanstaltningerne (jf. figur 9) var også blandt de lande, der øgede deres deltagelse mest fra syvende RP til Horisont 2020, hvad angår finansiering (jf. tabel 10 i bilag VI) og netværkssamarbejde (jf. figur 7).

76 Vi konstaterede, at projekterne i vores stikprøve allerede havde leveret en række positive immaterielle og materielle resultater. For teamingprojekternes vedkommende var det bl.a. følgende:

• Ifølge støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne blev der vakt stor politisk interesse for de konkrete projekter og for FoI generelt hos de nationale og regionale myndigheder.
• Projekterne skabte beskæftigelse for forskere og innovatorer (tre af de fire nye centre fra den første forslagsindkaldelse, som vi analyserede, havde skabt op til 70 forskningsjob hver).
• Nogle output var allerede fremkommet, hovedsagelig i form af videnskabelige publikationer (fire projekter fra den første indkaldelse, men stadig for tidligt for projekterne fra den anden indkaldelse).
• Projekterne rejste mere supplerende finansiering end krævet (jf. punkt 11).

77 De tidlige positive resultater af projekterne vedrørende EFR-professorater var bl.a. følgende:

• Støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne rapporterede, at projekterne sikrede professorerne og værtsinstitutionerne international anerkendelse.
• 80 % af projekterne i stikprøven havde gavn af øget netværkssamarbejde.
• 60 % af projekterne i stikprøven førte til strukturelle ændringer i værtsinstitutionen.

78 I tekstboks 4 beskrives to eksempler på lovende projekter med konkrete resultater.

Kommissionen har ikke sikret tilstrækkelige ordninger til at overvåge udvidelsesforanstaltningernes effekt

79 I henhold til EU's finansforordning skal Kommissionen fastsætte mål for sine programmer og bruge resultatindikatorer til at overvåge, at der gøres fremskridt med at nå dem. Vi vurderede, om ordningerne for overvågning af udvidelsesforanstaltningerne var hensigtsmæssige.

80 Allerede i vores årsberetning for 2015 påpegede vi svagheder i udformningen af Horisont 2020, navnlig med hensyn til resultatindikatorer og fastsættelse af alt for generelle og overordnede mål.

81 Af de indikatorer, der blev defineret for Horisont 2020, vedrørte kun én specifikt initiativet om udvidelse af deltagerkredsen (og den var begrænset til EFR-professorater og twinningaktiviteter): Udvikling [i procent] (sammenlignet med en referenceperiode [3 år] før undertegnelsen af tilskudsaftalen) i antallet af publikationer i anerkendte tidsskrifter inden for den finansierede forskningsinstitutions forskningsområde.

82 Siden 2016 har adskillige dokumenter udarbejdet for Kommissionen eller REA fremhævet betydningen af at indføre dataindsamling vedrørende specifikke og målbare nøgleresultatindikatorer⁵, navnlig for teamingprojekter. REA har f.eks. foreslået nøgleresultatindikatorer, der måler "strukturelle ændringer" i en organisation, eller indikatorer vedrørende de oplysninger, der gives i projektforslag, eksempelvis om antallet af patenter, licensaftaler, ansatte forskere og nye forskningsprojekter.

83 Som reaktion på disse forslag gav Kommissionens arbejdsprogram for 2018-2020 vedrørende udvidelsesforanstaltningerne følgende detaljer om overvågning:

• I forbindelse med teaming skulle nye/opgraderede ekspertisecentres potentielle effekt styrkes ved anvendelse af målbare nøgleresultatindikatorer, og forbedringer af FoI-økosystemet på mellemlang og lang sigt skulle også påvises ved hjælp af indikatorer (f.eks. forskningsintensitet).
• Med hensyn til EFR-professorater indeholdt arbejdsprogrammet eksempler på indikatorer til måling af stigningen i forskningsekspertise (f.eks. publikationer i fagfællebedømte tidsskrifter, samarbejdsaftaler med erhvervslivet, intellektuel ejendom, nye innovative produkter og tjenesteydelser).

84 Kommissionen definerede imidlertid ingen detaljerede nøgleresultatindikatorer vedrørende teaming, og indikatorerne vedrørende EFR-professorater manglede referenceværdier og mål. I stedet skulle indikatorerne defineres og beskrives nærmere i de enkelte projekters tilskudsaftaler. Fraværet af fælles indikatorer gør det vanskeligt at drage konklusioner om projekternes effekt.

85 Projektstøttemodtagerne skal regelmæssigt rapportere om deres fremskridt. Derudover gennemfører REA regelmæssige undersøgelser for at vurdere den faktiske udvikling, navnlig i forbindelse med teamingprojekter. Disse undersøgelser har med succes identificeret de største problemer, der påvirker projekterne (jf. punkt 56).

86 Udvidelsesprojekterne forventes at få virkninger på mellemlang til lang sigt i værtslandene. Tilskudsaftalerne omfatter derfor også en formidlings- og udnyttelsesplan, som støttemodtagerne forventes at gennemføre efter EU-finansieringsperiodens udløb. Kommissionen har imidlertid ikke planlagt nogen opfølgning eller overvågning af projekterne efter finansieringsperiodens udløb.

Konklusioner og anbefalinger

87 Vores samlede konklusion er, at de udvidelsesforanstaltninger, der blev indført under Horisont 2020, var hensigtsmæssige, idet de adresserede mange af årsagerne til nogle medlemsstaters lave deltagelse i rammeprogrammerne. Forskellene mellem FoI-økosystemerne i de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, betød imidlertid, at landene ikke havde lige stor gavn af initiativet. Foranstaltningernes fulde effekt forventes først fuldt udfoldet i løbet af de kommende år. Disse foranstaltninger kan sammen med andre reformfremmende EU-foranstaltninger kickstarte FoI-fremskridt i modtagerlandene, men reelle bæredygtige forandringer kræver, at de nationale regeringer fuldt ud medvirker til at opprioritere FoI med både investeringer og reformer.

88 Udvidelsesforanstaltningerne under Horisont 2020 adresserede mange af de forhold, der påvirker FoI-resultaterne. Ikke desto mindre fungerer de primært som en katalysator for fremskridt, eftersom det er de nationale FoI-investeringsniveauer og reformer - og dermed strategiske nationale beslutninger - der er afgørende for de enkelte landes resultater (jf. punkt 20-27).

89 Politikstøttefaciliteten indgår i en række af instrumenter, som EU har indført for at fremme reformer i medlemsstaterne, hvoraf det seneste er genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den viden, som Kommissionen opnåede ved at anvende politikstøttefaciliteten, især fra 2019 og frem, har den brugt selektivt i sit arbejde vedrørende det europæiske semester. Politikstøttefacilitetens evne til at fremkalde de nødvendige ændringer i de nationale systemer var dog begrænset, eftersom i) de ressourcer, der var til rådighed for faciliteten, var begrænsede, ii) ikke alle de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, anmodede om støtte fra faciliteten, og iii) medlemsstaterne frit kunne beslutte, i hvilket omfang de ville gennemføre de reformer, der i forbindelse med faciliteten blev identificeret som nødvendige (jf. punkt 28-37).

90 Kommissionen har endnu ikke fuldt ud gennemført anbefalingerne fra sin egen 2019-evaluering af politikstøttefaciliteten, men ifølge dens oplysninger til os har den til hensigt at i) videreudvikle dialogen om nationale strategier - både mellem sig selv og de medlemsstater, der er villige til at engagere sig i denne proces, og mellem medlemsstaterne - og ii) gøre en større indsats vedrørende formidling og kommunikation. Under "PSF Open", som er et nyt element i den efterspørgselsdrevne politikstøttefacilitet for perioden 2021-2027, kan medlemsstaterne søge støtte til gennemførelse af reformer i deres FoI-systemer, men Kommissionen har endnu ikke fastlagt alle de praktiske aspekter (jf. punkt 38-41).

Anbefaling 1 - Styrke anvendelsen af politikstøttefaciliteten

Med henblik på effektivt at bruge sine disponible instrumenter til at fremkalde de ændringer i de nationale FoI-systemer, der er nødvendige for at sikre fremskridt i de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, bør Kommissionen:

1. omsætte sine intentioner til konkrete tiltag vedrørende i) bedre formidling af og kommunikation om politikstøttefacilitetens resultater og ii) forbedring af dialogen (f.eks. ved at fastlægge formål, redskaber, timing og regelmæssighed), hvis resultater også bør indgå i Kommissionens arbejde vedrørende det europæiske semester og dens overvågning af opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanernes delmål
2. udforme "PSF Open"-tjenesten på en sådan måde, at den kan yde løbende støtte til de nationale myndigheder, der gennemfører reformer på grundlag af anbefalinger hidrørende fra aktiviteter under politikstøttefaciliteten, anmodninger fremsat i forbindelse med det europæiske semester eller tilsagn afgivet i genopretnings- og resiliensplaner.

Måldato for gennemførelsen: a) - inden udgangen af 2022, b) - medio 2022.

91 Vi konstaterede, at de fleste af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, rangerede lavt med hensyn til Horisont 2020-deltagelse (modtaget finansiering pr. indbygger) og forbindelser til partnere i EU. Ikke desto mindre havde nogle få lande et deltagelses- og forbindelsesniveau på højde med de bedst præsterende af de lande, der ikke var omfattet af initiativet (jf. punkt 45-51).

92 Afgørelsen om, hvilke lande der skulle have gavn af udvidelsesforanstaltningerne under Horisont Europa, blev truffet af EU-lovgiverne. Denne afgørelse kan ikke tages op til revision midtvejs i perioden. Kommissionen fremlagde en understøttende analyse af nogle få indikatorer, der var valgt som referencer for årsagerne til lav performance. Analysen omfattede ikke oplysninger om landenes i) deltagelse i tidligere rammeprogrammer og ii) forbindelser til partnere i EU (jf. punkt 42-44).

Anbefaling 2 - Sigte mod en mere afbalanceret deltagelse i udvidelsesforanstaltningerne

For at undgå situationer, hvor størstedelen af udvidelsesprojekterne går til nogle få lande, bør Kommissionen nøje overvåge deltagelsen i udvidelsesforanstaltningerne under Horisont Europa og, hvis der opstår vedvarende betydelige ubalancer, tage skridt til at sikre et mere afbalanceret deltagelsesmønster.

Måldato for gennemførelsen: under gennemførelsen af udvidelsesforanstaltningerne

93 Støttemodtagerne i projekterne vedrørende teaming og EFR-professorater havde oplevet forsinkelser og/eller problemer, der kunne indvirke negativt på projektresultaterne (jf. punkt 52 og 53). Der var navnlig tale om:

• forsinkelser i leveringen af den supplerende finansiering vedrørende Horisont 2020-tilskud, der - især i forbindelse med teamingprojekter - hovedsagelig kommer fra EFRU. Teamingprojekter kan løbe frem til 2026, men de omkostninger, der skal dækkes af EFRU-tilskud, skal være afholdt inden udgangen af 2023, så nogle støttemodtagere kan få svært ved at få brugt midlerne (jf. punkt 54-62)
• problemer med rekruttering af internationale forskere (jf. punkt 63 og 64). Dette viste sig at være en tidskrævende opgave, men i sidste ende blev den løst i de fleste projekter
• problemer med at sikre projekternes langsigtede bæredygtighed, f.eks. ved at fokusere på synlighed og etablere forbindelser til erhvervslivet for at fremme udnyttelsen af forskningsresultater (jf. punkt 65-72).

94 Supplerende finansiering er afgørende, navnlig med hensyn til at finansiere infrastruktur og udstyr i de ekspertisecentre, der støttes i forbindelse med teaming. REA var imidlertid ikke i stand til at foretage korrekt evaluering og overvågning af denne finansiering, hovedsagelig fordi der manglede harmoniserede data, og somme tider fordi tilsagnene fra finansieringsyderne var vage (jf. punkt 59-62).

Anbefaling 3 - Fremme rettidig adgang til supplerende finansiering

For at mindske risikoen for, at projekter får problemer med supplerende finansiering fra operationelle programmer under EFRU, bør Kommissionen tilskynde forvaltningsmyndighederne til at anvende en forenklet procedure for tilskudsgodkendelse, f.eks. ved fuldt ud at tage hensyn til den evaluering, der foretages i forbindelse med Horisont Europa-finansieringen.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2022.

95 Projekter vedrørende teaming og EFR-professorater har til formål at skabe langsigtede virkninger De analyserede projekter havde imidlertid kun begrænset kapacitet til at udnytte deres forskningsresultater. Hovedansvaret for at sikre bæredygtighed ligger hos projektlederne og de nationale myndigheder, men Kommissionen yder også støtte i denne henseende. Støtten har form af initiativer (under Horisont 2020 og Horisont Europa), der har til formål at skabe forbindelser mellem forskning og erhvervsliv. Der er dog ingen garanti for, at de nuværende projekter vedrørende teaming og EFR-professorater vil få gavn af disse initiativer (jf. punkt 65-71).

96 CORDIS-databasen, som indeholder resultaterne af de projekter, der støttes af de forskellige rammeprogrammer, anvendes ikke effektivt til at fremme synligheden og lette udnyttelsen af forskningsresultater opnået i forbindelse med teaming og EFR-professorater, da den ikke ajourføres systematisk (jf. punkt 72).

Anbefaling 4 - Styrke projektstøttemodtagernes kapacitet til at udnytte deres forskningsresultater

Med henblik på at forbedre projekternes bæredygtighedsudsigter bør Kommissionen:

1. yde støtte (f.eks. uddannelse og coaching) til udvidelsesprojekter, især teamingprojekter, for at sikre bedre udnyttelse af deres forskningsresultater
2. fremme kontakter mellem projektstøttemodtagerne og potentielle erhvervspartnere, navnlig gennem eksisterende EU-initiativer, der har til formål at skabe forbindelser mellem forskning og erhvervsliv (f.eks. videns- og innovationsfællesskaber)
3. bidrage yderligere til projekternes synlighed ved at opfordre støttemodtagerne til at udarbejde regelmæssige opdateringer om deres projektresultater og gøre dem offentligt tilgængelige på de EU-platforme, der er oprettet til dette formål.

Måldato for gennemførelsen: inden udgangen af 2023.

97 På revisionstidspunktet var det for tidligt at vurdere, om udvidelsesforanstaltningerne har givet de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, det forventede resultatløft, da en eventuel effekt først vil udfolde sig i den periode, hvor Horisont Europa gennemføres. Det er derfor ikke overraskende, at der ved udgangen af Horisont 2020-perioden kun var sket en beskeden stigning i disse landes deltagelsesniveau i forhold til syvende rammeprogram (navnlig når man ser bort fra effekten af de øremærkede midler til udvidelsesforanstaltningerne) (jf. punkt 73-75).

98 Ikke desto mindre konstaterede vi, at projekter vedrørende teaming og EFR-professorater allerede var begyndt at levere de første positive resultater - trods de nævnte gennemførelsesvanskeligheder. Navnlig teamingprojekter har tiltrukket betydelige beløb i supplerende finansiering, er begyndt at offentliggøre videnskabelige resultater og har skabt beskæftigelse for forskere, og de fleste projekter vedrørende EFR-professorater har bidraget til at skabe strukturelle ændringer i værtsinstitutionerne (jf. punkt 76-78).

99 Overvågningen af fremskridtene med hensyn til at opfylde målet om "udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen" samt af de enkelte foranstaltninger (såsom teaming og EFR-professorater) har været hæmmet af en mangel på resultatindikatorer, og af, at de få eksisterende indikatorer (vedrørende EFR-professorater) manglede referenceværdier og målværdier. Desuden har Kommissionen ikke planer om at overvåge de individuelle projekter efter deres afslutning, selv om i) kontinuitet er et af foranstaltningernes hovedmål, og ii) mange resultater og virkninger først vil vise sig senere (jf. punkt 79-86).

Anbefaling 5 - Styrke overvågningen af udvidelsesforanstaltningerne

Med henblik på effektiv overvågning af udvidelsesforanstaltningerne og deres virkninger bør Kommissionen:

1. opstille specifikke mål og omsætte dem til passende nøgleresultatindikatorer på foranstaltningsniveau
2. følge op på teamingprojekter - også efter deres afslutning - for at kunne drage konklusioner om deres virkninger på mellemlang til lang sigt.

Måldato for gennemførelsen: a) - inden udgangen af 2024, b) - to år efter projektafslutningen.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 3. maj 2022.

Bilag

Bilag I - Udvidelsesforanstaltninger under Horisont Europa

Udvidelsesforanstaltningerne under Horisont Europa har et budget på 2,95 milliarder euro (3 % af Horisont Europa-budgettet). Ordningen er blevet udvidet og omfatter nu fire foranstaltninger mere:

• Topkvalitetsinitiativet for universiteter skal forandre sektoren for videregående uddannelse og dens omgivende økosystemer, herunder forskningscentre uden for universiteterne.
• Ekspertiseknudepunkter skal fremme innovationsøkosystemer i og uden for de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, ved at skabe bedre forbindelser mellem den akademiske verden, erhvervslivet og det offentlige i overensstemmelse med regionale eller nationale strategier for intelligent specialisering.
• Hjernemobilitet fremmes af et sæt foranstaltninger, der skal gøre det mere attraktivt for forskere at arbejde i de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, ved at yde konkurrencebaserede tilskud og udbrede attraktive arbejds- og ansættelsespraksis.
• Hop-on-faciliteten yder tilskud til enheder i lande med lav FoI-performance, der tilslutter sig allerede udvalgte FoI-samarbejdsaktioner.

Tabel 5 viser budgettildelingerne til de forskellige foranstaltninger under Horisont Europa.

Bilag II - Metode

Vi udførte vores revision på grundlag af følgende revisionsbevis:

1. skrivebordsgennemgange af offentlige dokumenter og interne kommissionsdokumenter, bl.a. lovgivningstekster, retningslinjer, konsekvensanalyser, evaluerings- og overvågningsrapporter, meddelelser
2. spørgeskemabesvarelser fra og opklarende videomøder med forvaltningsmyndigheder og nationale kontaktpunkter med ansvar for udvidelsesforanstaltninger i fem medlemsstater (Kroatien, Polen, Portugal, Rumænien og Slovenien), der blev udvalgt på grundlag af deres FoI-performance og deres samlede deltagelse i RP'et i almindelighed og i udvidelsesforanstaltningerne i særdeleshed
3. statistiske analyser af data fra forskellige kilder: CORDA, Business Objects, den europæiske resultattavle for innovation, Eurostat og CORDIS
4. detaljerede analyser af en stikprøve af projekter vedrørende teaming og EFR-professorater, der blev udvalgt på et skønsmæssigt grundlag, især blandt projekter på et fremskredent gennemførelsesstadium (jf. tabel 6). De detaljerede analyser omfattede i) en gennemgang af projektrelaterede dokumenter (forslag, tilskudsaftaler, overvågningsrapporter osv.) og ii) spørgeskemabesvarelser fra og opklarende videomøder med støttemodtagerne
5. detaljerede analyser af den supplerende finansiering til samtlige teamingprojekter.

Bilag III - Relation mellem FoI-investeringer og FoI-performance

Vi konstaterede en positiv korrelation mellem:

• de nationale FoI-investeringer pr. indbygger og resultaterne på den europæiske resultattavle for innovation - "Summary Innovation Index". Jo større nationale FoI-investeringer pr. indbygger i perioden 2014-2020, desto højere placering på 2021-resultattavlen (jf. figur 10)
• de nationale FoI-investeringer pr. indbygger (i perioden 2014-2020) og deltagelsesniveauet i Horisont 2020 (jf. figur 11).

Figur 11 illustrerer korrelationen mellem de nationale FoI-investeringer pr. indbygger (2014-2020) og deltagelsesniveauet i Horisont 2020. Determinationskoefficienten, (R²), som forklarer den andel af variationen i én variabel, der kan forudsiges ud fra den anden variabel, er 0,45. Udelades Cypern (en outlier i datasættet), stiger R² imidlertid til 0,65. De fleste af de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, er koncentreret i det nederste venstre hjørne med både lave nationale FoI-investeringer og lav Horisont 2020-finansiering pr. indbygger. Alle disse undtagen Tjekkiet og Luxembourg ligger under trendlinjen.

Bilag IV - Landespecifikke henstillinger vedrørende FoI

I perioden 2014-2020 blev følgende landespecifikke henstillinger vedrørende FoI fremsat til de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen:

• 2014: 10 af de 15 lande, der var omfattet af initiativet, modtog henstillinger, hovedsagelig om etablering af forbindelser mellem FoI og industripolitik.
• 2015-2018: Hvert år blev der fremsat henstillinger til mellem to og fem lande. Fem lande modtog ingen henstillinger (Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Slovenien og Rumænien).
• 2019: På nær ét land modtog alle de lande, der var omfattet af initiativet, henstillinger om at fokusere deres investeringsrelaterede økonomiske politik på FoI.
• 2020: 10 af de 15 lande modtog henstillinger, hovedsagelig om fokusering af investeringer i FoI.

Bilag V - Indikatorer anvendt i den analyse, Kommissionen forelagde EU-lovgiverne med henblik på udvælgelsen af lande, der skulle være omfattet af initiativet

1. Horisont 2020:
   
   Medlemsstaten skulle score under 70 % af EU-27-gennemsnitsværdien for den sammensatte indikator vedrørende forskningsekspertise, som bestod af fire variabler:
   
   
   • andelen af de oftest citerede publikationer, hvor mindst en af ophavsmændene har en tilknytning til landet
   • antallet af videnskabelige universiteter og offentlige forskningsorganisationer i topklasse
   • antallet af patentansøgninger
   • den samlede værdi af de modtagne tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd.
2. Horisont Europa:
   
   
   • en bruttonationalindkomst på under 90 % af EU-gennemsnittet
   • den procentdel af videnskabelige publikationer fra landets forskere, der ligger blandt de 10 % oftest citerede publikationer (dvs. citeret i andre forskningsdokumenter)
   • et antal patentansøgninger pr. million indbyggere under EU-gennemsnittet.

Bilag VI - Statistikker

Med hensyn til de to analyserede foranstaltninger giver tabel 7 og tabel 8 et overblik over deltagelsesniveauet for de lande, der var omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Det fremgår, hvor mange af de indsendte projektforslag der blev udvalgt til finansiering ved afslutningen af den konkurrencebaserede udvælgelsesproces. Den vigtigste faktor bag et lands succesrate er dets samlede FoI-performance. Andre faktorer er f.eks. erfaringer fra tidligere deltagelse, de nationale aktørers kombinerede indsats for at øge deltagelsen og eksisterende netværksforbindelser. Disse konstateringer stemmer overens med bemærkningerne i vores særberetning nr. 02/2020 (punkt 43) om SMV-instrumentet.

Akronymer og forkortelser

BNP: Bruttonationalprodukt

CORDIS: Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling

COST: Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

FoI: Forskning og innovation

GD RTD: Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation

PSF: Politikstøttefaciliteten

REA: Den Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning

RP: Rammeprogram

Glossar

Bidrag i naturalier: Ikkefinansielle ressourcer, som tredjeparter stiller gratis til rådighed for en støttemodtager.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, hvis formål er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker skævheden mellem regioner.

Det europæiske semester: En årlig cyklus, der danner ramme om koordineringen af de økonomiske politikker i EU-medlemsstaterne og overvågningen af fremskridt.

Det Fælles Forskningscenter: Kommissionens tjeneste for videnskab og viden, der yder videnskabelig rådgivning og støtte vedrørende EU-politik.

Europa 2020-strategien: EU's tiårige strategi fra 2010 for styrkelse af væksten og jobskabelsen.

Finansielt instrument: Finansiel støtte fra EU-budgettet i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter.

Forpligtelse: Et beløb, som er øremærket i budgettet til at finansiere en specifik udgift, f.eks. en kontrakt eller en tilskudsaftale.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal offentlig (eller privat) myndighed, som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten: EU's finansielle støttemekanisme, der har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og stimulere genopretningen på mellemlang sigt, samtidig med at den grønne og digitale omstilling fremmes.

Landespecifikke henstillinger: Årlig vejledning, som Kommissionen i forbindelse med det europæiske semester udsender til de enkelte medlemsstater om deres makroøkonomiske politikker, budgetpolitikker og strukturpolitikker.

Nationalt kontaktpunkt: En enhed, som en EU-medlemsstat eller et andet deltagende land opretter og finansierer med henblik på at støtte og vejlede ansøgere og støttemodtagere under Horisont 2020 eller Horisont Europa.

Nærhedsprincippet: Princippet om, at EU kun handler, når dette er mere effektivt, end at medlemsstaterne selv handler på centralt, regionalt eller lokalt plan.

Operationelt program: Den grundlæggende ramme for gennemførelse af EU-finansierede samhørighedsprojekter i en bestemt periode, som afspejler prioriteterne og målene i partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater.

Stedbaseret innovation: Innovation, der fremmes af tæt interaktion mellem innovationsaktører såsom firmaer, forskningsenheder og lokale/regionale myndigheder i en territorial kontekst, hvor geografisk nærhed letter vidensudveksling og samarbejde.

Tildeling af finansiering på grundlag af topkvalitet: Tildeling på grundlag af indkaldelser af forslag i indbyrdes konkurrence, som bedømmes efter meritter af uafhængige fagfæller, således at kun de bedste projekter udvælges uden hensyntagen til geografisk fordeling.

Udvalgsproceduren: Udvalgsproceduren anvendes, når Kommissionen har fået tildelt gennemførelsesbeføjelser i en lovtekst. Den indebærer, at Kommissionen bistås af et udvalg bestående af repræsentanter for alle EU-landene. Udvalget vedtager typisk ved afstemning en formel udtalelse om den fremgangsmåde, Kommissionen har foreslået. Afhængigt af proceduren kan udvalgets udtalelse være mere eller mindre bindende for Kommissionen.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61346

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61346

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og ‑programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Ivana Maletić, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Sandra Diering, attaché Tea Japunčić, ledende administrator Marion Colonerus, opgaveansvarlig Juan Antonio Vazquez Rivera og revisorerne Marco Montorio og Katja Mravlak. Thomas Everett ydede sproglig støtte.

 

Fra venstre til højre: Marco Montorio, Tea Japunčić, Juan Antonio Vazquez Rivera, Ivana Maletić,Sandra Diering, Katja Mravlak.

Slutnoter

¹ Særberetning nr. 02/2020 (punkt 41) og særberetning nr. 04/2016 (punkt 86).

² "Final report of the MIRRIS project", juni 2016; "MLE on National Practices in Widening Participation and Strengthening Synergies: Summary Report", Europa-Kommissionen, 2018; "Overcoming innovation gaps in EU-13 Member States", Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, marts 2018; "Mobilising European Structural and Investment Funds and Horizon 2020 in support of innovation in less developed regions", Det Fælles Forskningscenter, november 2018.

³ "Research and Innovation analysis in the European Semester 2020 Country Reports", Europa-Kommissionen, maj 2020.

⁴ Målet (at skabe topkvalitet på varig basis) blev anført i Horisont 2020-arbejdsprogrammet om udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen.

⁵ Endelig rapport, "H2020 Advisory Group on Spreading Excellence and Widening Participation" juni 2016; "Brainstorming on Future Widening Actions in Horizon Europe: Contribution from REA B5", oktober 2019; "Policy Impact Report on Teaming", REA, juni 2021.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-8333-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/51724	QJ-AB-22-015-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-8312-0	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/0810	QJ-AB-22-015-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Ikoner i figur 1: © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.