Energieffektivitet i bygninger: Der er stadig behov for mere fokus på omkostningseffektivitet

Resumé

I

EU's ledere, der står over for udfordringen med at modvirke klimaændringerne, har forpligtet sig til at spare 20 % af EU-medlemsstaternes forventede energiforbrug inden 2020 og 32,5 % inden 2030. Forbedring af energieffektiviteten i bygninger er et vigtigt redskab til at kunne nå disse mål. Bygninger tegner sig for størstedelen af energiforbruget og har det største potentiale for energibesparelser.

II

Den seneste vurdering af medlemsstaternes fremskridt hen imod energieffektivitetsmålene viser, at EU's 2020-mål sandsynligvis ikke vil blive nået, da EU's energiforbrug har været stigende igen siden 2014. Vi vil fremsætte anbefalinger, der bør bringe EU tættere på at nå sit 2030-energieffektivitetsmål ved at forbedre omkostningseffektiviteten i udgifterne under samhørighedspolitikken for 2021-2027.

III

Samlet set blev der afsat et budget på ca. 14 milliarder euro fra samhørighedspolitikkens operationelle programmer, dvs. 4 % af alle midler under samhørighedspolitikken for 2014-2020 (357 milliarder euro), til forbedring af energieffektiviteten i bygninger, heraf 4,6 milliarder euro til beboelsesejendomme. Medlemsstaterne afsatte endvidere 5,4 milliarder euro til national medfinansiering for alle bygninger, heraf 2 milliarder euro til beboelsesejendomme.

IV

Vi besøgte fem medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Italien (Puglia) og Litauen), som har afsat omkring 2,9 milliarder euro af deres samhørighedsmidler til energieffektivitet i bygninger. Vi vurderede, om dette budget blev udnyttet omkostningseffektivt, og om Kommissionen og medlemsstaterne havde gennemført anbefalingerne fra vores særberetning nr. 21/2012 om energieffektivitet i offentlige bygninger.

V

Kommissionen har udsendt en omfattende vejledning om forbedring af investeringer i energieffektivitet i bygninger, herunder deres omkostningseffektivitet, som vi anbefalede i vores særberetning nr. 21/2012. Vi konstaterede eksempler på god praksis: brug af finansielle instrumenter kombineret med tilskud og graduering af støtteniveauet for at mobilisere mest mulig privat finansiering og mindske risikoen for dødvægt.

VI

Medlemsstaterne stillede krav om, at projekterne skulle baseres på et energisyn for at opnå et vist omfang af energibesparelser og forbedre bygningernes energiklassificering. I de fleste tilfælde tildelte de budgetmidlerne til projekter efter først til mølle-princippet, hvorved de ikke kunne vurdere projekternes relative omkostninger og fordele. Det betød, at de sjældent prioriterede projekter, der gav energibesparelser eller andre fordele til lavere omkostninger.

VII

Overvågningssystemet stiller ikke data til rådighed om energibesparelserne ved at bruge EU-midler til renovering af beboelsesejendomme. Derfor kan Kommissionen ikke vurdere EU-budgettets bidrag til EU's energieffektivitetsmål. Der er ingen indikatorer til måling af de andre fordele, som disse investeringer kan give.

VIII

Ligesom i vores særberetning nr. 21/2012 konkluderer vi, at omkostningseffektivitet ikke er et styrende princip i forbindelse med EU's udgifter til energieffektivitet i bygninger. Bedre forvaltning, navnlig inden for udvælgelse af projekter, kan føre til øgede energibesparelser pr. investeret euro.

IX

Det er vigtigere end nogensinde at sikre omkostningseffektivitet i udgifterne på baggrund af EU's mere ambitiøse energieffektivitetsmål og udsigten til budgetstramninger. Derfor fremsætter vi anbefalinger, som bør bringe EU tættere på at nå sit 2030-energieffektivitetsmål ved at forbedre omkostningseffektiviteten i udgifterne under samhørighedspolitikken for 2021-2027. Disse omfatter planlægning og målretning af investeringer, udvælgelse af projekter, som giver større energibesparelser og andre fordele til lavere omkostninger gennem en vurdering af de relative omkostninger og fordele, anvendelse af indikatorer til at måle energibesparelser og andre fordele og belønningsforanstaltninger, der sparer energi på en omkostningseffektiv måde.

Indledning

Mål og fremskridt inden for energieffektivitet

01

Bedre energieffektivitet betyder anvendelse af et mindre energiinput til et tilsvarende outputniveau¹. Gennem en mere effektiv anvendelse af energi kan EU-borgerne reducere deres energiregninger, bidrage til at beskytte deres sundhed og miljøet og forbedre luftkvaliteten.

02

Typiske EU-medfinansierede investeringer i energieffektivitet omfatter supplerende isolering af bygninger, energieffektive vinduer, varmereguleringssystemer og opgradering af varmesystemer.

03

Energieffektivitetsmålet på 20 % for 2020 (i forhold til det forventede energiforbrug i 2020) blev indarbejdet i direktivet om energieffektivitet 2012/27/EU² fra 2012. Det reviderede direktiv om energieffektivitet 2018/2002/EU³ afspejlede det mere ambitiøst overordnede EU-energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 32,5 %.

04

Den nye Kommission har forpligtet sig til at anvende princippet om energieffektivitet først med fokus på, hvordan EU kan forbedre bygningers energimæssige ydeevne yderligere og øge renoveringstempoet⁴.

05

Data fra Eurostat (februar 2020) viser, at primærenergiforbruget i EU-medlemsstaterne i 2018 lå 4,9 % over 2020-målene (jf. figur 2):

06

Den seneste vurdering af medlemsstaternes fremskridt hen imod energieffektivitetsmålene viser, at EU's 2020-mål sandsynligvis ikke vil blive nået⁵. Denne udvikling gør det endnu vanskeligere at nå EU 2030-målet om at reducere energiforbruget med mindst 32,5 %. Energiforbruget bør falde især i de sektorer, som har det største potentiale for energibesparelser, f.eks. bygninger. Figur 3 viser en sektorfordeling af energiforbruget i EU:

07

Bygninger, navnlig boliger, har det største energiforbrug i EU, efterfulgt af sektorerne transport og industri. Det er også den sektor, der har det største potentiale for energibesparelser i Europa⁶. For husstandene i EU tegner varme og varmt vand alene sig for 79 % af det samlede endelige energiforbrug⁷. Energibesparelser efter renovering af bygninger opnås typisk fra bedre isolering, varme- og kølesystemer samt belysning. Denne beretning har fokus på disse typer investeringer, mens vores nylige særberetning nr. 01/2020 havde fokus på EU's mindstekrav til energieffektivitet og energimærkning af apparater⁸.

08

Kommissionen vurderede, at det ville kræve investeringer i størrelsesordenen 282 milliarder euro pr. år i renovering af bygningsmassen i EU for at nå 2030-energieffektivitetsmålet⁹. Hvis alle EU's budgetterede samhørighedspolitiske investeringer i offentlige bygninger og beboelsesejendomme realiseres, ville det dreje sig om ca. 2 milliarder euro pr. år i perioden 2014-2020.

EU's udgifter og den retlige ramme

09

I 2014-2020 planlagde Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden at investere 14 milliarder euro i energieffektivitet i offentlige bygninger og beboelsesejendomme. Medlemsstaterne har yderligere bidraget med national medfinansiering på 5 milliarder euro. Fordelingen af budgettet pr. medlemsstat findes i bilaget. Figur 4 viser fordelingen af budgettet for EU's samhørighedspolitik til investeringer i energieffektivitet i 2014-2020.

10

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne¹⁰ fra 2010 indeholder flere bestemmelser med sigte på at forbedre energieffektiviteten i både nye og eksisterende bygninger, f.eks.:

1. mindstekrav vedrørende energimæssig ydeevne for nye bygninger og større renoveringer af bygninger
2. obligatoriske energiattester i forbindelse med salg og udlejning af bygninger, som angiver bygningens aktuelle energimæssige ydeevne og anbefaler foranstaltninger til at forbedre dens ydeevne¹¹ (jf. eksemplet i figur 5).

11

Energieffektivitetsdirektivet fra 2012 indeholder også bestemmelser, der har til formål at forbedre energieffektiviteten i bygninger. Det gælder bl.a. ordninger for energispareforpligtelser, som pålægger de forpligtede parter, f.eks. energileverandører eller energidistributører, at overholde de kvantitative energisparemål for hele deres kundeportefølje. Konklusionen i konsekvensanalysen af det reviderede direktiv var, at de ved udgangen af 2016 havde bidraget med større energibesparelser (34 %) end nogen anden enkeltforanstaltning (frivillige aftaler, skatteforanstaltninger og finansieringsordninger og incitamenter).

12

Energieffektivitetsdirektivet fra 2012 indeholder også krav om, at medlemsstaterne hvert tredje år skal fremsende deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner, som omfatter væsentlige foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og forventede og/eller opnåede energibesparelser. Kommissionen evaluerer de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og vurderer, i hvilket omfang medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde deres nationale energieffektivitetsmål. Kommissionen sender sin årlige vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet. På baggrund af sin vurdering af rapporterne og de nationale energieffektivitetshandlingsplaner kan Kommissionen fremsætte anbefalinger til medlemsstaterne.

13

De nationale energi- og klimaplaner vil erstatte de nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Medlemsstaterne skal forelægge disse planer senest ved udgangen af 2019, og de vil udgøre et væsentligt instrument i medlemsstaternes planlægning. De vil også spille en væsentlig rolle i afdækningen af investeringsbehov på energieffektivitetsområdet. Pr. 31. januar 2020 havde 18 ud af 27 medlemsstater forelagt deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner.

Delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne

14

I Kommissionen er det Generaldirektoratet for Energi, som udformer og gennemfører EU's energipolitik. Det fremsætter forslag med henblik på at fremme energieffektivitet, fører tilsyn med direktivernes gennemførelse og overvåger medlemsstaternes fremskridt hen imod energimålene med støtte fra Det Fælles Forskningscenter og Det Europæiske Miljøagentur.

15

Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik er ansvarligt for forvaltningen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Det bidrager til EU's energipolitik ved at yde finansiering og deler ansvaret for programmernes produktivitet og effektivitet med medlemsstaterne. I perioden 2014-2020 udarbejdede det retningslinjer for indholdet af partnerskabsaftaler og programmer, og det godkendte disse retningslinjer ved regnskabsperiodens begyndelse efter drøftelser med medlemsstaterne. Når disse er på plads, er generaldirektoratets vigtigste rolle at overvåge gennemførelsen af disse programmer ved at deltage i overvågningsudvalg og modtage årlige gennemførelsesrapporter. Det er ikke involveret i udvælgelsen af de enkelte projekter. Endelig evaluerer det resultaterne af finansieringen.

16

Medlemsstaterne fastsætter prioriteter inden for energieffektivitet i deres nationale lovgivning og i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner på grundlag af en behovsvurdering. Medlemsstaterne udarbejder operationelle programmer, og de udpegede forvaltningsmyndigheder skal vælge projekter ved anvendelse af hensigtsmæssige udvælgelsesprocedurer og -kriterier under hensyntagen til omkostningseffektivitet. I perioden 2014-2020 gav Kommissionen forvaltningsmyndighederne omfattende vejledning om, hvordan de kunne udforme og gennemføre deres programmer (jf. figur 6). Forvaltningsmyndighederne overvåger projektoutput og -resultater baseret på resultatindikatorer og rapporterer til Kommissionen om energibesparelser og andre fordele, som de operationelle programmer giver. 

Revisionens omfang og revisionsmetoden

17

Det er vigtigere end nogensinde at sikre omkostningseffektivitet i udgifterne på baggrund af EU's mere ambitiøse energieffektivitetsmål og udsigten til budgetstramninger. Sigtet med denne beretning er at vurdere, hvor omkostningseffektivt EU-medfinansierede energieffektivitetsinvesteringer i bygninger bringer EU tættere på at nå sine mål. Vi vil fremsætte anbefalinger, der bør bringe EU tættere på at nå sit 2030-energieffektivitetsmål ved at forbedre omkostningseffektiviteten i udgifterne under samhørighedspolitikken for 2021-2027.

18

Det overordnede revisionsspørgsmål var, om EU-medfinansierede investeringer i energieffektivitet i bygninger blev udvalgt ved hjælp af kriterier, som sandsynligvis vil maksimere deres omkostningseffektivitet. For at besvare dette spørgsmål undersøgte vi, om Kommissionen og medlemsstaterne fastsætter de rette betingelser for udvælgelse af omkostningseffektive investeringer (herunder behovsvurdering, målretning af støtten, resultatramme), og om medlemsstaterne anvendte passende udvælgelseskriterier.

19

Vi besøgte fem medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Italien (Puglia), Litauen), som blev udvalgt efter omfanget af deres investeringer i energieffektivitet og med henblik på geografisk balance. Disse medlemsstater afsatte omkring 2,9 milliarder euro af deres 2014-2020-budget fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til dette område.

20

Vores revision omfattede gennemgang og vurdering af:

1. nationale and regionale behovsvurderinger og nationale energieffektivitetshandlingsplaner
2. operationelle programmer og projektudvælgelsesprocedurer
3. overvågningssystemer og projektdata om energibesparelser.

21

Vi fokuserede på investeringer i energieffektivitet i beboelsesejendomme medfinansieret af EFRU og Samhørighedsfonden. Vi vurderede, hvordan disse investeringer er på linje med EU's energieffektivitetspolitik. Vi fulgte også op på vores særberetning nr. 21/2012 om energieffektivitet i offentlige bygninger, hos Kommissionen og i de tre medlemsstater, vi besøgte på tidspunktet for vores revision (Tjekkiet, Italien og Litauen), med henblik på at vurdere, i hvilket omfang Kommissionen og medlemsstaterne havde gennemført vores anbefalinger fra den beretning¹².

Bemærkninger

Bedre retningslinjer fra Kommissionen om behovsvurdering har haft en begrænset virkning på den overordnede målretning

22

Partnerskabsaftaler og operationelle programmer giver mulighed for klar målretning af investeringerne, når de baseres på sunde behovsvurderinger, herunder:

1. en vurdering af energiforbruget og potentialet for energibesparelser i alle sektorer for at kunne identificere de bygningskategorier og støttemodtagere, som de målrettes mod
2. en identificering af hindringer for investeringer og af de områder, hvor der er brug for yderligere støtte, i medlemsstaternes nationale energieffektivitetshandlingsplaner
3. en vurdering af, hvilken form for støtte (f.eks. tilskud eller finansielle instrumenter) der er bedst egnet til at imødekomme de konstaterede behov og fremme gennemgribende renovering.

De medlemsstater, vi besøgte, havde ikke identificeret et klart grundlag for målretning af EU-midler

23

Kommissionen har udsendt en omfattende vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de vurderer deres behov og udformer deres operationelle programmer vedrørende finansiering af investeringer i energieffektivitet i bygninger. Figur 6 viser en køreplan over de væsentlige skridt, Kommissionen anbefalede forvaltningsmyndighederne at tage.

24

Alle de fem medlemsstater, vi besøgte, konstaterede i deres partnerskabsaftaler og operationelle programmer, at der var behov for at øge energieffektiviteten i deres bygningsmasse, navnlig i beboelsesejendomme. De fleste af disse planlægningsdokumenter henviste til behovsvurderinger i de nationale energieffektivitetshandlingsplaner eller andre nationale strategidokumenter på energiområdet.

25

De fem medlemsstaters nationale energieffektivitetshandlingsplaner indeholdt ikke alle de oplysninger, der var anbefalet i Kommissionens vejledningsnotat og skabelon¹³, f.eks. de forventede og opnåede energibesparelser for hver enkelt foranstaltning, herunder EU-finansierede foranstaltninger. Energieffektivitetsdirektivet fra 2012 krævede ikke, at medlemsstaterne indførte de foranstaltninger, der indgik i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner, eller indberettede deres energibesparelser.

26

Tabel 1 giver et overblik over hovedelementerne i behovsvurderingerne for de fem operationelle programmer, vi undersøgte:

Operationelt program	Var bygningerne klassificeret efter energiforbrug?	Var der sat tal på potentielle energibesparelser og investeringsbehov?	Var der en klar begrundelse for at anvende EU-midler?
Bulgarien Vækstregioner	Nej	Nej	Ja
Tjekkiet Integreret regionalt	Nej	Nej	Ja
Irland Sydlige og østlige regioner	Ja	Ja	Nej (jf. tekstboks 1)
Italien (Puglia) Regionalt	Nej	Nej	Ja
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	Ja	Ja	Ja

Kilde: Revisionsretten.

27

For Tjekkiet og Italien (Puglia) svarer resultaterne til de resultater, der rapporteredes i vores særberetning nr. 21/2012, hvor vi konstaterede, at de operationelle programmer for 2007-2013 ikke var baseret på rigtige behovsvurderinger. Vurderingerne fastlagde ikke de specifikke sektorer, hvor der kunne opnås energibesparelser, og mulighederne for at opnå disse besparelser på omkostningseffektiv vis, hvilket ville begrunde valget af foranstaltninger og omkostningerne hertil.

28

På dette grundlag anbefalede vi Kommissionen at gøre finansiering under samhørighedspolitikken for 2014-2020 betinget af en passende behovsvurdering på programniveau. Tre (Bulgarien, Tjekkiet og Italien (Puglia)) af de fem medlemsstater, vi besøgte i 2019, baserede stadig ikke deres operationelle programmer på en solid vurdering af energiforbruget og havde heller ikke kvantificeret potentielle energibesparelser og de tilsvarende investeringsbehov. Situationen i Litauen er blevet bedre, da de nationale myndigheder nu kvantificerer investeringsbehov og potentielle energibesparelser.

Medlemsstaterne er klar over, at der er hindringer for investeringer, som ikke er imødegået

29

Bedre energieffektivitet giver betydeligt lavere energiregninger, men mange investeringer i energieffektivitet i bygninger bliver ikke realiseret på grund af markedshindringer¹⁴. Disse er bl.a. mangel på viden og ekspertise om finansiering af energieffektivitet og deraf følgende fordele, høje indledende omkostninger, reguleringsmæssige hindringer med hensyn til bygninger med flere ejere (hvor der ofte kræves enstemmighed i boligforeninger) og en skæv incitamentsfordeling eller ejer/lejer-dilemmaet¹⁵. Det betyder en situation, hvor bygningens ejer betaler for energieffektivitetsopgraderinger, men ikke kan høste fordelene ved det lavere energiforbrug, som tilfalder lejeren. For ejeren kan incitamentet til at investere i forbedringer af energieffektiviteten derfor være begrænset.

30

I Bulgarien, Tjekkiet og Litauen fortalte forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne os, at vanskeligheder med at nå til enighed i bygninger med flere ejere var en væsentlig hindring for forbedring af energieffektiviteten.

31

Andre forhindringer, der især er i vejen for anvendelse af mekanismer vedrørende kontrakter om energimæssig ydeevne, er regler for offentlige udbud, da der er retlig usikkerhed om sådanne kontrakters hovedelementer, og det er vanskeligt at skelne mellem bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser¹⁶, og om, hvordan disse kontrakter skal posteres i landenes offentlige forvaltningers nationalregnskaber. Kommissionen arbejder på at fjerne disse forhindringer: I 2017 offentliggjorde Eurostat et vejledningsnotat¹⁷ med afklaring af, hvordan disse kontrakter skal posteres i nationalregnskaberne. I 2018 blev dette notat suppleret af yderligere vejledning udarbejdet i samarbejde med EIB¹⁸.

32

I ingen af de fem operationelle programmer, vi undersøgte, var der en beskrivelse af forhindringerne for investeringer i energieffektivitet på landenes område og de foranstaltninger, der skulle iværksættes for at imødegå dem. To af de fem medlemsstater, vi besøgte, rapporterede dog om særlige initiativer til at fjerne nogle af forhindringerne:

• Litauen besluttede, at det var nok med et simpelt flertal blandt ejerne for at nå til enighed om energieffektivitetsopgraderinger i bygninger med flere lejligheder og gav 100 % offentlig støtte til opgraderinger for husstande med lav indkomst (jf. tekstboks 2).
• Fra 2018 kunne andelsboligforeninger i Tjekkiet ansøge om EU-finansiering til investeringer i energieffektivitet, og i 2019 iværksatte landet en national reklamekampagne, som skulle øge kendskabet til finansiering af energieffektivitet.

Tilskud er fortsat den vigtigste form for støtte til EU-finansierede investeringer i energieffektivitet og er ikke forbeholdt gennemgribende renovering

33

Investeringer i energieffektivitet giver fordele for både ejerne (højere værdi) og beboerne (lavere energiomkostninger). Inden medlemsstaterne benytter tilskud i betydeligt omfang, bør de overveje at anvende finansielle instrumenter og innovative markedsmekanismer, f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne og ordninger for energispareforpligtelser.

34

Investeringen på 4,6 milliarder euro, der er blevet godkendt af medlemsstaterne til energieffektiv renovering af beboelsesejendomme, vil blive finansieret med 72 % af tilskud og med 28 % af finansielle instrumenter.

35

I alle de fem medlemsstater, vi besøgte, indeholdt partnerskabsaftalerne en hensigt om at se nærmere på anvendelsen af finansielle instrumenter til støtte for investeringer i energieffektivitet i bygninger. Hidtil er det dog kun Litauen, der har anvendt EU-midler til at indføre et sådant instrument for beboelsesejendomme (jf. tekstboks 2).

36

Kommissionen anbefalede medlemsstaterne at anvende EU's samhørighedsmidler, især i form af tilskud, til primært at støtte gennemgribende renovering, der er mere omfattende end mindstekravene for energimæssig ydeevne, og som giver betydelige energibesparelser (typisk over 60 %¹⁹).

37

Tabel 2 giver et overblik over typerne af støttemodtagere, støtteformerne og den offentlige støttesats i de fem operationelle programmer, vi undersøgte:

Operationelt program	Typer af støttemodtagere	Støtteform	Offentlig støttesats
Bulgarien Vækstregioner	Private ejere	Tilskud	100 %
Tjekkiet Integreret regionalt	Private ejere	Tilskud	30 % eller 40 % (afhængig af energibesparelserne)
Irland Sydlige og østlige regioner	Offentlige og private ejere	Tilskud	100 %
Italien (Puglia) Regionalt	Offentlige enheder	Tilskud	100 % (eller 90 % til støttemodtagere med 10 % medfinansiering af projektet)
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	Private ejere	Kombination af lån og tilskud	15 %-40 % tilskud 100 % tilskud til husstande med lav indkomst

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte.

38

Litauens anvendelse af forskellige satser for offentlig støtte er god praksis med hensyn til at mobilisere mest mulig privat finansiering og mindske risikoen for dødvægt. Denne graduering giver mulighed for at yde højere tilskud til projekter, der vedrører større energibesparelser, herunder installation af individuelle målere, og til husstande med lav indkomst (hvilket bidrager til at mindske energifattigdom).

39

I Tjekkiet forelagde kun en fjerdedel af støttemodtagerne projekter, der var berettiget til offentlig støtte på 40 %, hvilket krævede energibesparelser på mindst 40 % og energiklassificering "B" efter arbejdet. Tre fjerdedele af støttemodtagerne forelagde projekter, der var berettiget til den lavere offentlige støttesats (30 %), hvilket kun krævede energibesparelser på 20 %. Støttemodtagerne opfattede den trinvise fordel ved den højere støttesats som utilstrækkelig til at opveje de højere omkostninger ved mere gennemgribende renoveringsprojekter.

40

Bulgarien, Irland og Italien (Puglia) graduerede ikke den offentlige støttesats for at fremme mere gennemgribende renoveringer eller tage højde for investeringernes omfang eller kompleksitet, men kun - for så vidt angår Italien (Puglia) - de offentlige enheders vilje til at finansiere 10 % af investeringen. Irland forklarede, at det skyldes, at en af de to EU-medfinansierede ordninger er målrettet mod ældre og sårbare mennesker med risiko for energifattigdom.

41

Den manglende graduering af støtten tyder på finansiering med en meget høj støttesats af selv simple opgraderinger (f.eks. belysningsopgraderinger eller udskiftning af fyr) med hurtige tilbagebetalingstider og beskedne enhedsomkostninger. Tekstboks 3 viser eksempler på to operationelle programmer målrettet energieffektivitetsopgraderinger, der udgør "lavthængende frugter".

42

Disse opgraderinger, der kan betegnes som "lavthængende frugter", kan føre til en fastlåsning, dvs. når der først er gennemført nogle grundlæggende energieffektivitetsforanstaltninger, bliver det mindre omkostningseffektivt at passe mere omfattende fremtidige foranstaltninger ind²⁰. Det kan mindske bygningsmassens potentiale for energibesparelser på mellemlang og lang sigt, da det er begrænset, hvor mange renoveringer en husstand kan udføre, normalt en eller højst to. Behovet for offentlig støtte, navnlig i form af tilskud med en støttesats på 100 %, er derfor mindre aktuelt for simple opgraderinger end for mere gennemgribende renoveringer. Eftersom simple opgraderinger med en hurtig tilbagebetalingstid normalt er finansielt levedygtige, burde de være blevet finansieret uden offentlig støtte eller ved hjælp af finansielle instrumenter.

Udvælgelsen af projekter er ikke i tilstrækkelig grad baseret på overvejelser om omkostningseffektivitet

43

Omkostningseffektivitet bør være en væsentlig bestemmende faktor for beslutninger om offentlige udgifter, især hvad angår projekter om energieffektivitet. En cost-benefit-analyse af investeringerne giver mulighed for at vælge dem, der giver større energibesparelser og andre fordele pr. investeret euro, i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i finansforordningens artikel 33²¹. Ifølge konsekvensanalysen af forslaget til energieffektivitetsdirektivet kan målet om at spare 20 % af EU's forventede energiforbrug inden udgangen af 2020 nås ved at indføre omkostningseffektive foranstaltninger. Medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger til fremme af omkostningseffektive gennemgribende renoveringer af bygninger²².

44

Kommissionen gav medlemsstaterne vejledning i, hvordan udvælgelseskriterier, som prioriterer mere omkostningseffektive projekter²³, kan anvendes. Det bør gøres ved:

1. at kræve, at projekterne skal være baseret på et energisyn og/eller en energiattest. De bør identificere og kvantificere omkostningseffektive energibesparelsesmuligheder og give mulighed for at overvåge og kontrollere projektets faktiske energibesparelser
2. at fastsætte minimums- og/eller maksimumsgrænseværdier for nøgleparametre, f.eks. mængden af energibesparelsen, den energiklassificering, som bygningen som minimum bør opnå, nettonutidsværdien, den simple tilbagebetalingstid²⁴ og omkostningerne pr. sparet energienhed. Disse grænseværdier bør minimere risikoen for finansiering af meget simple foranstaltninger, der sandsynligvis vil blive udført alligevel (f.eks. udskiftning af belysning, som typisk tilbagebetales meget hurtigt), samt investeringer, der indebærer alt for store omkostninger i forhold til de energibesparelser, de giver (dvs. hvor tilbagebetalingstiden er længere end de anvendte materialers levetid). Figur 8 viser en klassificering af investeringer i energieffektivitet, hvor mere komplekse og ambitiøse renoveringer normalt medfører højere omkostninger og længere tilbagebetalingstider
3. at vurdere projekternes relative omkostninger og fordele, herunder sidegevinster og eksternaliteter (f.eks. sundhed, social samhørighed, byfornyelse, vækst og beskæftigelse, reduktion af luftforurening og klimaforandringer, besparelser på det offentlige budget, …), som investeringerne i energieffektivitet bør medføre, og prioritere projekter, der bidrager til politikmålene på den mest omkostningseffektive måde.

Energisyn og energiattester udgør et godt grundlag for evaluering af investeringer

45

Alle de fem medlemsstater, vi besøgte, stillede krav om, at projekter skulle være baseret på et energisyn, en energiattest eller i det mindste en energivurdering (i Irland medførte dette ikke en attest med angivelse af husstandens energiklassificering før arbejdet). Dette er en klar forbedring i forhold til resultaterne af vores særberetning nr. 21/2012, hvor vi konstaterede, at energisyn endnu ikke var normal praksis i Tjekkiet, Italien og Litauen. På daværende tidspunkt konkluderede vi, at energisyn ikke altid var obligatoriske eller af god kvalitet²⁵, og vi anbefalede at bruge energisyn som det primære udvælgelseskrav.

46

I alle de fem medlemsstater, vi besøgte, skulle støttemodtagerne fremlægge en energiattest efter arbejdet med angivelse af den nye energiklasse og energiforbruget i den renoverede bolig eller bygning. Forskellen mellem det energiforbrug, der er angivet i attesten henholdsvis før og efter arbejdet, giver et skøn over, hvor stor en energibesparelse projektet har givet.

47

I Italien (Puglia) krævede forvaltningsmyndigheden, at projekter skal omfatte systemer til overvågning af, hvor meget energi der faktisk produceres og forbruges i bygningerne. I Litauen blev tilskudssatsen, som supplerer EU-medfinansierede lån, forhøjet for de projekter, der omfattede montering af individuelle målere i husstande (jf. punkt 38).

48

Trods deres begrænsninger udgør skøn baseret på forskellen mellem energiforbruget i attesten hhv. før og efter arbejdet alligevel et nemt tilgængeligt tal for energibesparelsen pr. projekt. Dette tal kan sammenlignes med projektomkostningerne til beregning af de anslåede omkostninger pr. sparet energienhed. I vores særberetning nr. 21/2012 anbefalede vi Kommissionen at overvåge de operationelle programmers omkostningseffektivitet på grundlag af omkostningen pr. sparet energienhed²⁶. Kommissionen var imidlertid ikke helt enig i vores anbefaling og gennemførte den ikke.

De nationale myndigheder udvælger projekter, der forventes at spare energi, men undertiden med høje omkostninger

49

Tabel 3 giver et overblik over mindstekravene til energieffektivitet og de maksimale grænseværdier for omkostningen pr. sparet energienhed for projekter som led i de fem operationelle programmer, vi undersøgte:

Operationelt program	Mindste energiklassificering efter arbejdet	Mindste energibesparelse efter arbejdet	Maksimal omkostning pr. sparet energienhed?
Bulgarien Vækstregioner	C	60 % for gennemgribende renoveringer, ellers intet mindstekrav	Nej, kun omkostningsloft pr. kvadratmeter
Tjekkiet Integreret regionalt	Nej	20 % for projekter, der modtager tilskudssatsen på 30 %	Nej, men en høj andel af privat medfinansiering (60-70 %) mindsker risikoen for "forgyldning"
	C	30 % for projekter, der modtager tilskudssatsen på 30 %
	B	40 % for projekter, der modtager tilskudssatsen på 40 %
Irland Sydlige og østlige regioner	Forbedring med mindst én energiklasse	Intet krav	Nej
Italien (Puglia) Regionalt	C	10 % (eller 30 % for at få den bedste score)	Nej
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	D	20 % for projekter, der modtager tilskudssatsen på 15 % (frem til 2017)	Nej, men en høj andel af privat medfinansiering (60-85 %) mindsker risikoen for "forgyldning"
	C	40 % for projekter, der modtager tilskudssatsen på 40 % (frem til 31.10.2017) og tilskudssatsen på 30 % (fra 1.11.2017)

Kilde: Revisionsretten baseret på oplysninger fra forvaltningsmyndighederne.

50

I Bulgarien, Tjekkiet, Italien og Litauen sikrede disse mindstekrav til energieffektivitet efter arbejdet projekter med et minimumsambitionsniveau²⁷. Det er en positiv udvikling i forhold til resultaterne af vores tidligere revision.

51

Manglen på lofter for omkostningerne pr. energienhed medfører dog en risiko for at finansiere projekter med små energibesparelser i forhold til omkostningerne. Det indebærer, at besparelserne på energiregningen efter projekterne kan være utilstrækkelige til at tilbagebetale den oprindelige investering inden for de anvendte materialers levetid (typisk 30 år²⁸).

52

Risikoen er lavere, når støttemodtagerne medfinansierer en stor andel af projektomkostningerne, f.eks. i Tjekkiet og Litauen, og højere ved en meget stor andel af offentlig støtte, f.eks. i Bulgarien, Irland og Italien (Puglia). Tabel 4 giver et overblik over den gennemsnitlige simple tilbagebetalingstid for støttede investeringer i energieffektivitet i de fem operationelle programmer, vi undersøgte:

Operationelt program	Gennemsnitlig simpel tilbagebetalingstid for støttede projekter
Bulgarien Vækstregioner	Ikke tilgængelig (da der ikke er indsamlet data om energibesparelser)
Tjekkiet Integreret regionalt	9 år
Irland Sydlige og østlige regioner	Ikke tilgængelig (da der ikke er indsamlet data om energibesparelser)
Italien (Puglia) Regionalt	24 år
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	11 år

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte, og ved anvendelse af elprisen for privatkunder i 2018 (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_price_statistics).

53

Den gennemsnitlige simple tilbagebetalingsperiode for projekter om energieffektivitet i de operationelle prorammer, vi undersøgte, var på mellem 9 og 24 år. Disse perioder er længere end det simple gennemsnit på syv år for de 5 152 projekter, der er registreret på platformen for risikosikring af energieffektivitet. Denne platform indeholder data fra offentlige og private investeringsfonde og finansielle institutioner, nationale og regionale myndigheder samt leverandører af energieffektivitetsløsninger over hele EU²⁹. Kommissionen oprettede denne platform for at øge investeringer i energieffektivitet i EU ved hjælp af dataudveksling og analyse af afsluttede projekter.

54

I Italien (Puglia) var der ikke noget loft for omkostningerne pr. sparet energienhed, hvilket førte til finansiering af flere dyre projekter med alt for lave energibesparelser til at tilbagebetale de høje indledende investeringsomkostninger inden for de anvendte materialers eller selve bygningens levetid. Som figuren nedenfor viser, er der for 35 % af projekterne ikke sandsynlighed for tilbagebetaling af de indledende investeringsomkostninger inden for 30 år.

55

Da Bulgarien og Irland ikke havde overvågningsdata om energibesparelser ved projekter i beboelsesejendomme, var det ikke muligt at vurdere investeringernes omkostningseffektivitet.

56

I Irland sigtede det operationelle program for de sydlige og østlige regioner mod at støtte omfattende og ambitiøse forbedringer af energieffektivitet, der medfører opjustering med mindst én energiklasse³⁰. I praksis fastsatte projekterne ingen energisparemål, der blev ikke rapporteret om, hvor meget energi der blev sparet, og for over halvdelen af de husstande, der modtog støtte, blev energiklassificeringen ikke forbedret (jf. punkt 85).

57

Disse resultater er i tråd med de resultater, der rapporteredes i vores særberetning nr. 21/2012, hvor vi konkluderede, at omkostningerne ved energieffektivitetsprojekter i offentlige bygninger ofte var for høje i forhold til energibesparelsen, og at tilbagebetalingstiden var alt for lang (i gennemsnit omkring 50 år)³¹. På den baggrund anbefalede vi Kommissionen at fastsætte en maksimalt acceptabel simpel tilbagebetalingstid og en standardinvesteringsomkostning pr. energienhed, der skal spares, ved udvælgelsen af projekter.

58

Ifølge Kommissionens "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding" kan der fastsættes en maksimal og/eller minimal tilbagebetalingstid for de projekter, som er berettigede til finansiering, men dette kan medføre en fastlåsning, hvor "lavthængende frugter" finansieres som en prioritet³². Ingen af de forvaltningsmyndigheder, vi reviderede, havde dog fastsat sådanne grænseværdier i praksis.

De mest omkostningseffektive projekter var stadig ikke prioriteret i udvælgelseskriterierne

59

Tabel 5 giver et overblik over projektudvælgelsesprocedurerne, den primære budgettildeling og projektudvælgelseskriterierne i de fem operationelle programmer, vi undersøgte:

Operationelt program	Projekt­udvælgelses­procedure	Væsentligste budget­tildelingskri­terier	Væsentligste projekt­udvælgelseskri­terier
Bulgarien Vækstregioner	Åbne indkaldelser (92 % af budgettet)	Kommunerne udvælger bygninger på grundlag af alder, antal husstande, beliggenhed, …, ikke på grundlag af energibesparelsernes omkostningseffektivitet	For åbne indkaldelser var der ingen kriterier vedrørende energibesparelsernes omkostningseffektivitet
	Indkaldelse af konkurrerende forslag (8 % af budgettet)		For 2018-indkaldelsen inden for akse 2 vedrørte de kriterier, der gav flest point, energibesparelsernes omkostningseffektivitet
Tjekkiet Integreret regionalt	Åbne indkaldelser	Åbne indkaldelser, hele landet	Ingen kriterier vedrørte energibesparelsernes omkostningseffektivitet
Irland Sydlige og østlige regioner	Åbne indkaldelser	Budgettildeling til lokale myndigheder baseret på antal modtagne henvendelser, ikke på energi-besparelsernes omkostningseffektivitet	Ingen kriterier vedrørte energibesparelsernes omkostningseffektivitet
Italien (Puglia) Regionalt	Indkaldelse af konkurrerende forslag	Indkaldelse af konkurrerende forslag	De kriterier, der gav flest point (65 ud af 100) vedrørte energibesparelser
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	Åbne indkaldelser	Åbne indkaldelser	Ingen kriterier vedrørte energibesparelsernes omkostningseffektivitet

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte.

60

Bortset fra Italien (Puglia) og en mindre indkaldelse af forslag (8 % af budgettet) i Bulgarien tildelte de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte, i praksis budgetmidlerne til energieffektivitetsprojekter i beboelsesejendomme ved hjælp af åbne indkaldelser, dvs. efter først til mølle-princippet. Det gav forvaltningsmyndighederne mulighed for at have en stadig strøm af ansøgninger og generelt hurtige sagsbehandlingstider.

61

En sådan åben indkaldelsesprocedure giver imidlertid ikke mulighed for en vurdering af projekternes relative omkostninger og fordele. Den omfatter energibesparelsernes omkostningseffektivitet og desuden de sidegevinster, investeringer i energieffektivitet kan give (f.eks. bedre sundhed, byfornyelse samt reduktion af energifattigdom, energiregninger, klimaforandringer og luftforurening). Projekter, som gav større energibesparelser eller andre fordele til lavere omkostninger, blev derfor ikke prioriteret.

62

Kun Italien (Puglia) anvendte en indkaldelse af konkurrerende forslag til at vurdere energieffektivitetsprojekternes relative omkostningseffektivitet (jf. tekstboks 4).

63

Disse resultater er i tråd med de resultater, der rapporteredes i vores særberetning nr. 21/2012, hvor vi konkluderede³³, at omkostningseffektivitet ikke var en afgørende faktor for medlemsstaternes tildeling af finansiering til foranstaltninger og projekter inden for energieffektivitet. På dette grundlag anbefalede vi at anvende projektudvælgelseskriterier, der er baseret på standardinvesteringsomkostninger pr. energienhed, der skal spares.

64

Ifølge Kommissionens "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding" skal medlemsstaterne anvende kriterier til bestemmelse af, hvilke energieffektivitetsprojekter, der er mest omkostningseffektive og bør prioriteres ved udvælgelsen³⁴. De nuværende resultater viser imidlertid, at dette i stor udstrækning ikke er gennemført.

Svag resultatramme

65

Oplysninger om resultaterne af udgifter til energieffektivitet bør vise, hvad der er opnået med EU-budgettet, og at midlerne er brugt forsvarligt (ansvarlighed)³⁵. Det bør fremgå af disse oplysninger, at medlemsstaterne udvalgte omkostningseffektive projekter.

66

For at sikre, at udgifterne er resultatorienterede, bør resultatrammen ifølge Kommissionens vejledning³⁶ omfatte:

1. specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål for hvert operationelt program, som definerer, hvordan EU-medfinansierede foranstaltninger bidrager til EU's energieffektivitetsmål
2. indikatorer, der giver mulighed for at overvåge projekternes fysiske output og resultater. Da det vigtigste formål med de reviderede udgifter er at spare energi, bør disse indikatorer primært give oplysning om den sparede energimængde og eventuelt om projekternes øvrige resultater. Overvågningssystemet bør give mulighed for at aggregere disse data med henblik på at rapportere, hvor meget energi de operationelle programmer har sparet, og dermed om EU-budgettets bidrag til EU's energieffektivitetsmål
3. forhåndsbetingelser for at sikre, at de nødvendige betingelser for produktiv og effektiv investering er på plads, og en resultatreserve til belønning af de operationelle programmer, der kan vise, at de giver omkostningseffektive energibesparelser.

Fælles indikatorer måler, hvor meget energi der spares ved investeringer i offentlige bygninger, men ikke i beboelsesejendomme

67

Alle de fem operationelle programmer, vi undersøgte, fastlagde specifikke mål for deres energieffektivitetsforanstaltninger ud fra behovet om at øge bygningsmassens energieffektivitet, navnlig beboelsesejendomme (jf. punkt 24). Målene er relevante for EU's overordnede energieffektivitetsmål og er tidsbegrænsede (da resultaterne bør være opnået senest i 2023). Ingen af de operationelle programmer, vi undersøgte, fastsatte dog hverken den forventede energibesparelse, investeringerne skulle give, eller de forventede omkostninger pr. sparet energienhed.

68

De fondsspecifikke forordninger³⁷ indeholder en liste over fælles outputindikatorer, som medlemsstaterne bør anvende, når den pågældende indikator er relevant som udtryk for den støttede investerings output. De to fælles outputindikatorer, som er relevante for investeringer i energieffektivitet i bygninger, er:

1. fælles outputindikator 31 "antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering", som bør vedrøre udgifter til energieffektiv renovering af beboelsesejendomme
2. fælles outputindikator 32 "nedgang i det årlige primære energiforbrug i offentlige bygninger", som måler, hvor meget energi, der spares ved udgifter til primært energieffektiv renovering af offentlige bygninger.

69

Figur 10 og figur 11 viser fremskridtene frem til 2018 i forhold til målværdien for 2023 for fælles outputindikator 31 og 32.

70

Hvad angår investeringer i energieffektivitet i offentlige bygninger oplyser fælles outputindikator 32 om, hvor meget energi, der er sparet. Men når det drejer sig om investeringer i energieffektivitet i beboelsesejendomme, oplyser fælles outputindikator 31 om antallet af husstande med forbedret energiklassificering og ikke om energibesparelsen.

71

Da der ikke er en fælles indikatorrapportering om den sparede energimængde ved investeringer i beboelsesejendomme, er det ikke muligt at vide, hvor meget energi, der vil blive sparet ved investeringen af de planlagte 4,6 milliarder euro³⁸ af EU-budgettet for 2014-2020 i energieffektive investeringer i beboelsesejendomme. Det er heller ikke muligt at kvantificere, hvor meget EU-budgettet i alt har bidraget til EU's energieffektivitetsmål.

72

Disse resultater svarer til resultaterne i vores særberetning nr. 21/2012, hvor vi konkluderede³⁹, at resultatindikatorerne for energieffektivitetsforanstaltninger ikke var velegnede med henblik på overvågningen af programmerne, og at resultaterne af energieffektivitetsforanstaltninger i hele EU ikke kunne aggregeres. På den baggrund anbefalede vi at anvende sammenlignelige resultatindikatorer i hele EU. Kommissionen har delvis gennemført denne anbefaling ved for perioden 2014-2020 at indføre fælles outputindikator 32 om energibesparelser ved EU-finansierede investeringer, men kun for offentlige bygninger. For perioden 2021-2027 har Kommissionen foreslået den fælles resultatindikator RCR26 "Årligt endeligt energiforbrug (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri)".

73

Ud over de fælles outputindikatorer omfattede de fem operationelle programmer, vi undersøgte, følgende programspecifikke indikatorer, som bør målrettes de specifikke investeringer, de støtter:

Operationelt program	Indikator	Måleenhed	Referenceværdi i 2013	Værdi i 2018 (eller senest indberettede)	Fremskridt
Bulgarien Vækstregioner	Endeligt energiforbrug for husstande	(i 1 000 toe*)	2 257	2 319	-
	Endeligt energiforbrug for offentlig forvaltning, handel og tjenesteydelser	(i 1 000 toe)	964	1 200	- -
Tjekkiet Integreret regionalt	Endeligt energiforbrug for husstande	MWh/år	70 027 778	80 497 553	- -
Irland Sydlige og østlige regioner	Gennemsnitligt varmeresultat for boligenheder i den sydlige og østlige region	kWh/m2/år	210	144	++
Italien (Puglia) Regionalt	Den offentlige forvaltnings elforbrug pr. arbejdsenhed	GWh	3,2	3,3	-
Litauen Investeringer i vækst og beskæftigelse	Endeligt energiforbrug for tjenesteydelses- og husholdnings­sektorerne	(i 1 000 toe)	2 110	2 090	+

* Ton olieækvivalent (toe) er udtryk for den mængde energi, der frigives ved afbrænding af ét ton råolie. Det svarer til ca. 11 630 kilowatttimer (kWh).

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte.

74

I alle de fem medlemsstater, vi besøgte, er disse såkaldte resultatindikatorer statistiske, da de f.eks. oplyser om energiforbruget for alle bygninger i en medlemsstat, ikke kun bygninger, som er renoveret gennem EU-finansierede projekter. Disse indikatorer oplyser derfor ikke om de energibesparelser, som EU-finansierede investeringer i energieffektivitet giver.

75

Tre af de fem medlemsstater, vi besøgte, indsamlede data om den sparede energimængde under individuelle projekter, herunder projekter vedrørende beboelsesejendomme. Kommissionen anmodede dog ikke medlemsstaterne om at fremlægge data til overvågning af de gennemsnitlige omkostninger pr. sparet energienhed.

76

Kommissionen og medlemsstaterne angav i deres planlægningsdokumenter, at investeringer i energieffektivitet også giver andre fordele end energibesparelser (f.eks. bedre sundhed, byfornyelse og livskvalitet samt reduktion af energifattigdom, energiregninger og luftforurening). Ingen af de medlemsstater, vi besøgte, anvendte dog indikatorer til at måle disse yderligere fordele.

Indikatorer kan ikke anvendes til overvågning af omkostningseffektivitet

77

Ingen af indikatorerne i de fem medlemsstater, vi besøgte, måler omkostningseffektiviteten af investeringer i energieffektivitet i bygninger. I tråd med tilsvarende resultater i vores tidligere revision anbefalede vi at overvåge omkostningerne pr. sparet energienhed og den tilbagebetalingsperiode, der er planlagt og opnået⁴⁰. Det kan bidrage til at identificere benchmarks og grænseværdier for udvælgelse af projekter (jf. punkt 58) og til at vurdere de operationelle programmers resultater med hensyn til at nå de forventede resultater ved tildelingen af resultatreserven (jf. punkt 82).

78

Kommissionen var dog ikke helt enig i vores anbefaling, da den mente, at sammenligneligheden af de anbefalede indikatorer ville være begrænset, da indikatorerne afhang af mange faktorer (f.eks. energipriser, klima). Kommissionens overvågningssystem for 2014-2020 var ikke udformet til at overvåge investeringernes omkostningseffektivitet, dvs. ved at indsamle data om omkostningerne pr. sparet energienhed. Trods den hævdede øgede resultatorientering af udgifterne under samhørighedspolitikken i 2014-2020 er vores anbefaling derfor endnu ikke gennemført.

79

På grundlag af Kommissionens tal beregnede vi den gennemsnitlige omkostning pr. renoveret husstand (jf. figur 12). Kommissionen mener imidlertid ikke, at disse tal rapporterer om investeringernes faktiske omkostninger og omfatter hele spektret af de konkrete fordele.

Kommissionen tildelte resultatreserven til energieffektivitetsforanstaltninger på grundlag af udgifter og output frem for energibesparelser

80

Med henblik på at sikre, at de nødvendige foranstaltninger for at fremme omkostningseffektive investeringer i energieffektivitet er på plads, krævede Kommissionen, at medlemsstaterne skulle opfylde en specifik forhåndsbetingelse ved begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020. De foranstaltninger, der skulle være på plads for at opfylde betingelsen, omfattede:

1. mindstekrav vedrørende bygningers energimæssige ydeevne
2. et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne
3. strategisk planlægning af energieffektivitet
4. levering af individuelle målere til slutkunder.

81

Med undtagelse af Italien havde alle de medlemsstater, vi besøgte, indført disse foranstaltninger fra begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020. Italien indførte foranstaltning a) og b) i 2017, dvs. tre år efter begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020.

82

For at sikre, at de operationelle programmer er resultatorienterede, har EU oprettet en resultatreserve (svarende til 6 % af finansieringen under samhørighedspolitikken) og tildelte den i august 2019 til prioriteter, som havde nået deres milepæle. Hvis der er to indikatorer, skal de begge nå mindst 85 % af deres milepælsværdi. Hvis der er tre (eller flere) indikatorer, skal to af dem nå mindst 85 % af deres milepælsværdi, mens én skal nå mindst 75 % af sin milepælsværdi.

83

Som angivet i vores tidligere beretninger⁴¹ udtrykkes milepælene i form af udgifts- og outputindikatorer. De fem operationelle programmer, vi undersøgte, udtrykte milepælene for energieffektivitetsforanstaltninger i form af udgifter og antal husstande med forbedret energiklassificering.

84

Bortset fra Litauen besluttede Kommissionen, om den ville tildele resultatreserven til energieffektivitetsforanstaltninger på grundlag af udgifter og output, ikke energibesparelser i beboelsesejendomme eller investeringernes omkostningseffektivitet.

85

For Irlands vedkommende var de rapporterede indikatorer "antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering" og "støtteberettigede udgifter i alt", som blev indberettet til Kommissionen, ikke pålidelige. Efter vores revision og Kommissionens bemærkninger rapporterede de irske myndigheder, at 52 % af de husstande, der blev renoveret under ordningen Better Energy Warmer Homes-ordningen i 2017, ikke opnåede en bedre energiklassificering. De irske myndigheder er i øjeblikket i gang med at gennemgå projekterne for de husstande, der blev renoveret i 2014, 2015, 2016 og 2018 for at kontrollere, hvor mange der ikke opnåede en bedre energiklassificering.

86

For Litauens vedkommende konstaterede Kommissionen i august 2019 på grundlag af en revisionsrapport om det nationale system, at der var en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af hele overvågningssystemet og dataene om fælles og specifikke indikatorer. Det gjaldt ikke kun energieffektivitetsforanstaltninger. Derfor har Kommissionen endnu ikke tildelt resultatreserven til nogen foranstaltninger i Litauens operationelle program.

Konklusioner og anbefalinger

87

Vi undersøgte fem operationelle programmer i Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Italien (Puglia), Litauen, som afsatte omkring 2,9 milliarder euro af deres budget fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til dette område. Vi vurderede, om dette budget blev udnyttet omkostningseffektivt, og om Kommissionen og medlemsstaterne havde gennemført anbefalingerne fra vores særberetning nr. 21/2012 om energieffektivitet i offentlige bygninger.

88

Ligesom i vores tidligere særberetning konkluderer vi, at omkostningseffektivitet ikke styrer EU's udgifter til energieffektivitet i bygninger. Trods bedre retningslinjer fra Kommissionen konstaterede vi vedvarende svagheder, navnlig i projektudvælgelsen. De finansierede investeringer har stadig ikke fokus på at opnå de størst mulige energibesparelser for de investerede midler. Projektudvælgelsesprocedurer med mere fokus på omkostningseffektivitet kan give større energibesparelser pr. investeret euro.

89

Da disse midler er underlagt delt forvaltning, er både Kommissionen og medlemsstaterne ansvarlige for at bruge midlerne med størst mulig virkning. Kommissionen mener imidlertid, at det udelukkende er medlemsstaternes ansvar at udvælge projekter. Det er vigtigere end nogensinde at sikre omkostningseffektivitet i udgifterne på baggrund af EU's mere ambitiøse energieffektivitetsmål og udsigten til budgetstramninger.

90

Vi konstaterede, at der ikke kunne tages passende højde for de behov, som medlemsstaterne havde identificeret i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner, i udformningen af de operationelle programmer for 2014-2020 på grund af tidsbegrænsninger. For perioden 2021-2027 skal medlemsstaterne forelægge deres nationale energi- og klimaplaner for Kommissionen senest den 31. december 2019 og de nationale langsigtede renoveringsstrategier for Kommissionen senest den 10. marts 2020. Disse strategiske dokumenter bør foreligge tids nok til, at de kan afspejles af medlemsstaterne i samhørighedspolitikkens programmer.

91

For så vidt angår behovsvurderingerne i de operationelle programmer konstaterede vi følgende:

• Alle de fem operationelle programmer, vi undersøgte, identificerede et behov for at øge energieffektiviteten i bygningsmassen, navnlig med hensyn til beboelsesejendomme, men kvantificerede ikke de potentielle energibesparelser og de tilsvarende investeringsbehov (punkt 23-28).
• I ingen af de fem operationelle programmer, vi undersøgte, var der en beskrivelse af forhindringerne for investeringer i energieffektivitet. Litauen og Tjekkiet havde dog taget initiativer til at imødegå nogle af forhindringerne (punkt 29-32).
• Selv om investeringer i energieffektivitet sparer en strøm af omkostninger for bygningens ejer og/eller lejer, hvilket er et godt forretningsgrundlag for anvendelse af tilbagebetalingspligtige finansielle instrumenter, anvendte fire af de fem operationelle programmer, vi undersøgte, stadig tilskud som den eneste finansieringskilde til disse investeringer. Kun Litauen har med vellykket resultat indført et finansielt EU-instrument med præferencelån som bidrag til renovering af omkring 4 000 bygninger med flere lejligheder (punkt 33-35).
• Trods Kommissionens retningslinjer om at give incitament til gennemgribende renoveringer ved at forhøje støttesatsen for sådanne projekter, graduerede tre af de fem medlemsstater, vi besøgte, ikke støttesatsen, da de ydede 100 % tilskud uanset projekternes forventede energibesparelser. Litauen og Tjekkiet graduerede støttesatsen for at mobilisere mest mulig privat finansiering (punkt 36-42).

Anbefaling 1 - Bedre planlægning og målretning af investeringer

Før Kommissionen godkender programmer, der indebærer brug af samhørighedsmidler til energieffektivitetsforanstaltninger, bør den kontrollere, at programmerne:

1. er baseret på analyser af, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at oprette finansielle instrumenter eller markedsmekanismer, f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne, og tilskynde til omkostningseffektiv brug af EU-finansierede tilskud til gennemgribende renoveringer, der er mere omfattende end mindstekravene til energimæssig ydeevne og tager højde for særlige markedsforhold
2. stemmer overens med de nationale energi- og klimaplaner og de nationale langsigtede renoveringsstrategier
3. fastsætter den forventede energibesparelse ved brugen af EU-midler

Tidsramme: rettidigt forud for godkendelsen af programmerne for 2021-2027.

92

Med hensyn til projektudvælgelse konstaterede vi følgende:

• Alle de fem medlemsstater, vi besøgte, stillede krav om, at projekter skulle være baseret på et energisyn, og at der skulle leveres en energiattest for bygningen før og efter arbejdet (punkt 45-48).
• Alle de medlemsstater, vi besøgte - undtagen Irland - havde krav om, at projekter skulle have et vist ambitionsniveau, ved at fastsætte mindstekrav for bygningers energiklassificering efter arbejdet og/eller mindstekrav for energibesparelser i procent, som projekterne skulle give. Der var dog ingen lofter for omkostningerne pr. sparet energienhed, hvilket førte til projekter med for høje omkostninger i forhold til den forventede energibesparelse (punkt 49-58).
• Bortset fra Italien (Puglia) tildelte de medlemsstater, vi besøgte, budgetmidlerne til projekter efter først til mølle-princippet i form af åbne indkaldelser, som hverken giver mulighed for at overveje projektets omkostninger i forhold til dets fordele eller at prioritere projekter, der kan forventes at give større energibesparelser eller andre fordele til lavere omkostninger (punkt 59-64).

Anbefaling 2 - Bedre projektudvælgelsesprocedurer

For perioden 2021-2027 bør Kommissionen sikre, at forvaltningsmyndighederne opfylder finansforordningens krav med hensyn til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, navnlig ved at anvende projektudvælgelsesprocedurer, der:

• fastsætter minimums- og/eller maksimumsgrænseværdier for nøgleparametre (f.eks. mængden af energibesparelsen, den energiklassificering, bygningen som minimum bør opnå efter projektet, nettonutidsværdien, den simple tilbagebetalingstid eller omkostningerne pr. sparet energienhed)
• vurderer projekternes relative omkostninger og fordele og udvælger de projekter, der giver større energibesparelser og andre fordele til lavere omkostninger.

Tidsramme: rettidigt forud for godkendelsen af programmerne for 2021-2027.

93

Med hensyn til resultatrammen konstaterede vi følgende:

• Der er ikke nogen indikator, som målerenergibesparelsen ved investering i beboelsesejendomme, så det er ikke muligt at vide, hvor meget EU-budgettet bidrager til EU's energieffektivitetsmål. Der er heller ikke nogen indikator, som måler de andre fordele, som investeringerne bør give (punkt 67-76).
• Ingen af de medlemsstater, vi besøgte, havde indikatorer for måling af omkostningseffektiviteten af investeringer i bygninger, da Kommissionen ikke havde udformet sit overvågningssystem for 2014-2020 til at oplyse om omkostningerne pr. sparet energienhed (punkt 77-79).
• Alle de forvaltningsmyndigheder, vi besøgte (bortset fra i Italien (Puglia)), gennemførte i god tid de foranstaltninger, der var defineret i forhåndsbetingelserne for investeringer i energieffektivitet. Kriterierne for tildeling af resultatreserven sikrede dog ikke, at udgifterne var resultatorienterede, da Kommissionen baserede tildelingen på udgifter og output frem for på energibesparelser eller omkostningseffektivitet (punkt 80-86).

Anbefaling 3 - Mere resultatorienteret resultatramme til bedre overvågning af fremskridt hen imod EU's energieffektivitetsmål og bedre ansvarlighed

Kommissionen bør:

1. fremlægge oplysninger om både de samlede udgifter og den sparede energimængde eller investeringernes øvrige resultater
2. definere indikatorer for overvågning af investeringernes omkostningseffektivitet
3. anvende disse indikatorer i forbindelse med beslutninger om tildeling af resultatreserven i midtvejsevalueringen i perioden 2021-2027.

Tidsramme: rettidigt forud for godkendelsen af programmerne for 2021-2027 med hensyn til b), og når alle programmerne for 2021-2027 er godkendt med hensyn til a) og c).

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 30. marts 2020.

Bilag

Bilag I - Samhørighedsmidler til energieffektivitet i bygninger 2014-2020

Medlemsstat	Budget for beboelses­ejendomme	Budget for offentlige bygninger	Budget for bygninger (beboelses­ejendomme og offentlige bygninger i alt)	% af budgettet til bygninger af det samlede samhørigheds-budget i medlemsstaten	% af budgettet for bygninger brugt pr. 31.12.2018	Udgifter til beboelses­ejendomme pr. 31.12.2018
AT	0	5 893 940	5 893 940	1 %	19 %	0
BE	12 000 000	26 330 513	38 330 513	2 %	14 %	2 004 843
BG	116 091 519	80 508 006	196 599 525	3 %	15 %	12 844 101
CY	20 500 000	23 500 000	44 000 000	6 %	20 %	7 058 821
CZ	373 969 708	617 437 463	991 407 171	5 %	21 %	90 193 054
DE	0	892 832 893	892 832 893	5 %	9 %	0
DK	0	0	0	0 %	0 %	0
EE	174 636 461	1 863 044	176 499 505	5 %	46 %	80 542 195
ES	557 157 926	1 028 280 396	1 585 438 322	5 %	7 %	80 505 722
FI	1 996 928	12 011 720	14 008 648	1 %	19 %	571 466
FR	454 230 674	257 357 785	711 588 459	5 %	22 %	126 810 646
GR	248 138 321	307 639 356	555 777 677	3 %	8 %	26 600 287
HR	90 000 000	181 810 805	271 810 805	3 %	23 %	42 350 578
HU	250 323 411	902 749 679	1 153 073 090	5 %	27 %	65 880 774
IE	84 500 000	0	84 500 000	8 %	27 %	22 653 118
IT	41 534 286	1 053 215 228	1 094 749 514	3 %	10 %	1 793 395
LT	336 171 919	160 392 880	496 564 799	7 %	46 %	208 021 084
LU	1 203 638	2 407 277	3 610 915	9 %	39 %	636 990
LV	150 000 000	182 545 246	332 545 246	8 %	6 %	6 587 902
MT	5 088 170	4 866 946	9 955 116	1 %	33 %	2 400 000
NL	9 652 206	20 164 314	29 816 520	3 %	33 %	800 000
PL	750 703 882	1 502 887 179	2 253 591 061	3 %	23 %	68 664 689
PT	143 626 068	442 916 876	586 542 944	3 %	3 %	10 061 529
RO	444 330 119	741 840 094	1 186 170 213	5 %	9 %	81 954 405
SE	13 637 164	12 561 834	26 198 998	2 %	6 %	908 540
SI	6 600 000	142 360 000	148 960 000	5 %	26 %	1 016 859
SK	111 388 554	474 886 480	586 275 034	4 %	34 %	111 338 723
UK	161 251 913	75 302 550	236 554 463	2 %	14 %	6 710 616
EU-28	4 558 732 867	9 154 562 505	13 713 295 372	4 %	18 %	1 058 910 337

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Europa-Kommissionen.

Glossar

Energieffektivitet: anvendelse af et mindre energiinput til en tilsvarende mængde økonomisk aktivitet eller tjenesteydelser. Investeringer i energieffektivitet giver et bedre økonomisk og socialt afkast end investeringer i energiforsyning. Energieffektivitet øger potentialet for økonomisk vækst, gør virksomhederne mere konkurrencedygtige, nedbringer husholdningernes energiregninger og resulterer i lavere energiimportafhængighed, reducerede emissioner og bedre luftkvalitet.

Energisyn: et standardenergisyn består af en omfattende energianalyse af en facilitets energisystemer. Det omfatter navnlig, at der fastlægges en basislinje for dens energiforbrug samt en evaluering af potentielle energibesparelser og omkostningseffektiviteten af hensigtsmæssigt udvalgte energibesparelsesforanstaltninger.

Forhåndsbetingelser: betingelser baseret på forud fastsatte opfyldelseskriterier i forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser, som betragtes som nødvendige forudsætninger for, at EU's samhørighedsmidler anvendes effektivt og produktivt. Ved udarbejdelsen af de operationelle programmer for programmeringsperioden 2014-2020 skulle medlemsstaterne vurdere, om disse betingelser var opfyldt. Hvis de ikke var opfyldt, skulle der udarbejdes handlingsplaner med henblik på at sikre opfyldelse af betingelserne senest den 31. december 2016.

Forvaltningsmyndighed: et nationalt, regionalt eller lokalt organ, som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et operationelt program. Det har bl.a. til opgave at udvælge projekter til finansiering, overvåge projekternes gennemførelse og rapportere til Kommissionen om opnåede resultater.

Kontrakter om energimæssig ydeevne: kontraktlig ordning mellem modtageren og leverandøren af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, som kontrolleres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor investeringerne (arbejde, leverance eller tjenesteydelse) i den samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt grad af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt kriterium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomiske besparelser (artikel 2, stk. 27, i energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU).

Metode med omkostningsoptimering vedrørende bygninger: metoden med omkostningsoptimering sigter mod at skabe et retsgrundlag for en skærpelse af de mindstekrav, medlemsstaterne stiller til bygningers energimæssige ydeevne, for at sikre, at alle økonomisk rationelle foranstaltninger bliver vedtaget.

National energieffektivitetshandlingsplan: strategiske redskaber for medlemsstaternes planlægning, koordinering og gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger i alle sektorer. De fastsætter ansvarsområder, kan anslå behov og tildele budgetmidler. Energieffektivitetshandlingsplanerne udgør en forpligtelse, som medlemsstaterne skal opfylde, men de er ikke direkte knyttet til samhørighedsfinansiering. Der er ikke noget retligt krav eller nogen forpligtelse til at rapportere om de energibesparelser, der opnås gennem EU-fondene, og heller ingen forpligtelse til at anvende EU-midler til finansiering af de områder, der er angivet i energieffektivitetshandlingsplanerne.

Omkostningseffektiv investering: det alternativ, som med de laveste omkostninger når et bestemt resultatniveau, eller det alternativ, som når det højeste resultatniveau med et bestemt omkostningsniveau. Begrebet kan også bruges ved sammenligning og prioritering af alternative projekter under et program. (Kreith, F., Goswami, Y. D. Handbook of Energy Efficiency and Renewable Energy, Taylor & Francis, Boca Raton, USA, 2007). Princippet om produktivitet, der vedrører det optimale forhold mellem de anvendte ressourcer, de gennemførte aktiviteter og de mål, der nås, er et krav til EU's budgetudgifter (jf. finansforordningens artikel 33, stk. 1, litra b)).

Operationelt program (OP): fastlægger en medlemsstats eller regions prioriteter og specifikke mål, og hvordan finansieringen (EU-midler samt national offentlig og privat medfinansiering) fra de samhørighedspolitiske fonde vil blive anvendt i en given periode (på nuværende tidspunkt 2014-2020) til at finansiere projekter. Projekterne skal bidrage til at opfylde et bestemt antal mål, der er fastsat for OP'ets prioritetsakse. Et OP udarbejdes af medlemsstaten og skal godkendes af Kommissionen, før der kan udbetales midler fra EU-budgettet. OP'er kan kun ændres i løbet af perioden, hvis parterne er enige om det.

Ordninger for energispareforpligtelser: markedsbaserede instrumenter, som er defineret i artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU, med krav om, at "forpligtede parter" skal opfylde kvantitative energisparemål over hele deres portefølje. Forpligtede parter kan være energileverandører i detailleddet, energidistributører eller distributører af brændstof til transport.

Partnerskabsaftaler: indgås mellem Europa-Kommissionen og de enkelte medlemsstater for programmeringsperioden 2014-2020. De udstikker de nationale myndigheders planer for, hvordan midlerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) skal anvendes, og beskriver de enkelte landes strategiske mål og investeringsprioriteter med angivelse af deres forbindelse til de overordnede målsætninger i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De udarbejdes af medlemsstaterne i dialog med Kommissionen og skal vedtages af Kommissionen.

Resultatreserve: udgør 6 % af de ressourcer, der er blevet tildelt til EFRU og Samhørighedsfonden med henblik på målet om investeringer i vækst og beskæftigelse. Disse midler indgår i programmerne, men tildeles eller omfordeles endeligt på grundlag af resultatgennemgangen i 2019.

Samhørighedspolitik: EU's vigtigste investeringspolitik, der tager sigte på at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem EU's regioner og medlemsstater. Revisionen omfattede navnlig to fonde:

a) Samhørighedsfonden: en EU-fond, der har til formål at mindske de økonomiske og sociale forskelle og fremme bæredygtig udvikling i EU ved at finansiere investeringer i medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger er lavere end 90 % af gennemsnittet i EU

b) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU): en EU-fond, der tager sigte på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i hele Den Europæiske Union ved at mindske de uligheder, der findes mellem EU's regioner, gennem finansiel støtte, navnlig til prioritetsområder såsom innovation og forskning, den digitale dagsorden, små og mellemstore virksomheder og lavemissionsøkonomi, miljø og bæredygtig transport.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger fremlægger resultaterne af dens revisioner vedrørende EU's politikker og programmer eller forvaltningsmæssige spørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af João Figueiredo, medlem af Revisionsretten, med støtte fra ledende administrator Michael Bain, opgaveansvarlig Lorenzo Pirelli og revisorerne Aris Konstantinidis, Radostina Simeonova og Jolanta Žemailaitė. Miroslava Chakalova‑Siddy og Richard Moore ydede sproglig støtte.

Fra venstre mod højre: Lorenzo Pirelli, João Figueiredo, Paula Betencourt, Aris Konstantinidis, Terje Teppan-Niesen og Michael Bain.

Slutnoter

¹ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1). Artikel 2, stk. 4: Output kan være i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi.

² Ibid.

³ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).

⁴ Den europæiske grønne pagt - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. COM(2019) 640 final af 11.12.2019.

⁵ COM(2019) 224 final, 2018-vurdering af medlemsstaternes fremskridt hen imod de nationale 2020-mål for energieffektivitet og hen imod gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet som krævet i henhold til artikel 24, stk. 3, i direktiv 2012/27/EU.

⁶ Kommissionen (2017), "Good practice in energy efficiency" - Lessons learnt, s. 18 og COM SWD(2016) 408 final, "Evaluation of the Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings", s. 15.

⁷ Jf. https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/heating-and-cooling.

⁸ Jf. særberetning nr. 01/2020: "EU's foranstaltninger inden for miljøvenligt design og energimærkning: Et vigtigt bidrag til større energieffektivitet begrænses af betydelige forsinkelser og manglende overholdelse af lovgivningen".

⁹ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (2016) 405 final, "Impact assessment accompanying the Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2012/27/EU on Energy Efficiency".

¹⁰ Direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

¹¹ Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne

¹² Jf. særberetning nr. 21/2012: "Omkostningseffektiviteten af investeringer i energieffektivitet under samhørighedspolitikken": https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR12_21/SR12_21_DA.PDF.

¹³ COM(2013) 762 final: Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet - Kommissionens vejledning, og SWD(2013) 180 final: "Guidance for National Energy Efficiency Action Plans", afsnit 3.2.4 og 3.2.5.

¹⁴ Kommissionen (2017): "God praksis inden for energieffektivitet", s. 15.

¹⁵ Rapport fra Det Fælles Forskningscenter (2014), "Overcoming the split incentive barrier in the building sector".

¹⁶ Det italienske nationale energiagentur: ENEA (2017): "The Energy Performance Contracts".

¹⁷ Kommissionen (2017), "Eurostat Guidance note: the recording of energy performance contracts in government accounts".

¹⁸ https://www.eib.org/attachments/pj/guide_to_statistical_treatment_of_epcs_en.pdf.

¹⁹ Jf. direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og COM(2013) 225 final, Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger.

²⁰ Jf. Europa-Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding", s. 45.

²¹ Finansforordning EU/EURATOM 2018/1046 af 18 juli 2018.

²² Artikel 4 i energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU.

²³ Jf. Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding".

²⁴ Den simple tilbagebetalingstid er en af metoderne til evaluering af omkostningseffektivitet som angivet i Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding". Den måler den nødvendige tid til, at projektets kumulerede besparelser er tilstrækkelige til at tilbagebetale den oprindelige investering.

²⁵ Jf. vores særberetning nr. 21/2012, punkt 41-44.

²⁶ Jf. særberetning nr. 21/2012, anbefaling 2.

²⁷ I overensstemmelse med Europa-Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding", s. 55, som anbefaler forvaltningsmyndighederne at indføre krav om, at energiklassificeringen skal forbedres med mindst to eller tre klasser, hvis projektet skal være støtteberettiget, med henblik på at undgå at plukke "lavthængende frugter".

²⁸ På grundlag af bestemmelserne i EU-direktiv 2010/31/EF og Europæisk Standard EN 15459:2007.

²⁹ Jf. https://deep.eefig.eu/.

³⁰ Jf. afsnit 4, litra c), i 2014-2020 Irish Southern and Eastern Regional Operational Programme.

³¹ Jf. særberetning nr. 21/2012, punkt 52, litra a).

³² Jf. Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding", s. 54.

³³ Jf. særberetning nr. 21/2012, punkt 51, litra b).

³⁴ Kommissionen (2014), "Technical Guidance on Financing the energy renovation of buildings with Cohesion policy funding", s. 54.

³⁵ I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i finansforordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018, artikel 33.

³⁶ Kommissionens "Guidance for Member States on performance framework, review and reserve" (2014) og Kommissionens vejledning om forhåndsbetingelser (2014).

³⁷ Artikel 5 og bilag I til forordning (EU) nr. 1300/2013 om Samhørighedsfonden. Artikel 6 og bilag I i forordning (EU) nr. 1301/2013 om EFRU.

³⁸ Det budget, medlemsstaterne har tildelt pr. 31. januar 2020.

³⁹ Jf. særberetning nr. 21/2012, punkt 51, litra c).

⁴⁰ Jf. vores særberetning nr. 21/2012, anbefaling 2.

⁴¹ Særberetning nr. 15/2017 (https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=43174), udtalelse nr. 6/2018 (https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=47745), briefingpapiret "Levering af performance på samhørighedsområdet" (https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=50385).

⁴² Forordning (EU) 2018/1999, artikel 2, stk. 18.

⁴³ Vedtaget som led i pakken "Ren energi til alle europæere" i november 2016, COM(2016) 860 final af 30.11.2016.

⁴⁴ "Feasibility study to finance low-cost energy efficiency measures in low-income households from EU funds", endelig rapport til GD for Energi, august 2016, https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/low_cost_energy_efficiency_measures_-_final_report.pdf.

⁴⁵ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2014, artikel 5, stk. 1.

⁴⁶ COM(2018) 375 final af 29.5.2018, se navnlig artikel 67.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	23.1.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	16.12.2019
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	11.3.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	20.4.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-4412-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/758216	QJ-AB-20-004-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-4375-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/55655	QJ-AB-20-004-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

figur 1: © Shutterstock / Af PIXEL to the PEOPLE

figur 5: © Shutterstock / Af Milagli

billede i tekstboks 3: © Shutterstock / Af Marko Mitrovicv.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.