Bredbånd i EU's medlemsstater: På trods af fremskridt vil ikke alle Europa 2020-målene blive nået

Resumé

Om bredbånd

I

Bredbånd er den almindelige betegnelse, der anvendes om hurtigere internethastigheder og andre tekniske karakteristika, der muliggør adgang til eller levering af nyt indhold, applikationer og tjenester. En stigning i vigtigheden af de digitale data betyder nu, at gode internetforbindelser ikke blot er af afgørende betydning for, at europæiske virksomheder forbliver konkurrencedygtige i den globale økonomi, men også mere bredt for så vidt angår fremme af social inklusion.

II

EU fastsatte i 2010 som en del af sin Europa 2020-strategi tre mål for bredbånd: at give alle europæere grundlæggende bredbåndsadgang senest i 2013 (op til 30 Mbps megabit pr. sekund), at give alle europæere hurtige bredbåndsnet (på over 30 Mbps) senest i 2020, og at sikre, at mindst 50 % af de europæiske husholdninger har ultrahurtig bredbåndsforbindelse senest i 2020 (på over 100 Mbps). Til støtte for disse mål har EU gennemført en række politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger og stillet ca. 15 milliarder euro til rådighed for medlemsstaterne i perioden 2014-2020 via en række forskellige finansieringskilder og -typer, herunder 5,6 milliarder euro i lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Vores revision

III

Vi undersøgte effektiviteten af Europa-Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens bredbåndsmål.

IV

Revisionen dækkede programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 og alle EU's finansieringskilder, herunder støtte fra EIB. Vores revisionsarbejde omfattede alle de dele af Kommissionen, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med bredbånd, samt EIB. Vi fokuserede på fem medlemsstater for på den måde at opnå en mere indgående forståelse af nationale problematikker: Irland, Tyskland, Ungarn, Polen og Italien. Vi besøgte også en række andre interessenter (såsom nationale tilsynsmyndigheder, erhvervs- og telekommunikationssammenslutninger, forbrugerorganisationer og fagforeninger).

Vores konstateringer

V

Vi konstaterede, at bredbåndsdækningen generelt er blevet forbedret i EU, men at Europa 2020-målene ikke alle vil kunne nås. I landdistrikterne, hvor der er færre incitamenter for den private sektor til at investere i bredbånd, er forbindelsen stadig ikke så god som i byerne, og udnyttelsen af ultrahurtigt bredbånd ligger langt under målet.

VI

For så vidt angår de tre mål kan vi konstatere, at mens næsten alle medlemsstater nåede målet om grundlæggende bredbåndsadgang senest i 2013, vil dette sandsynligvis ikke være tilfældet for 2020-målet om hurtigt bredbånd. Landdistrikterne forbliver problematiske i de fleste medlemsstater: 14 medlemsstater havde i midten af 2017 en dækning på under 50 % i landområderne. For så vidt angår det tredje mål, som vedrører udnyttelse af ultrahurtigt bredbånd, abonnerede blot 15 % af husstandene på internetforbindelser med denne hastighed i midten af 2017 mod målet på 50 % senest i 2020. Hvis deres planer gennemføres efter hensigten, kan tre af de fire undersøgte medlemsstater på trods af disse problemer have gode forudsætninger for at nå Kommissionens mål for 2025. Det ene af målene er, at alle husstande bør have adgang til ultrahurtigt bredbånd, som kan opgraderes til 1 Gbps. Kommissionens støtte blev vurderet positivt af medlemsstaterne, men overvågningen er ikke koordineret på tværs af generaldirektoraterne.

VII

Alle medlemsstater havde udviklet bredbåndsstrategier, men der var svagheder i dem, vi undersøgte. Visse medlemsstater udformede deres strategier sent, og deres mål var ikke altid i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien. Ikke alle medlemsstater havde adresseret udfordringerne i forbindelse med deres eksisterende internetinfrastruktur (deres telefonnetinfrastruktur), hvilket kan have konsekvenser for sikring af tilstrækkelig hastighed på mellemlang og lang sigt.

VIII

Forskellige faktorer begrænsede medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelse af deres bredbåndsmål. Finansieringen i landdistrikter og forstæder blev ikke håndteret korrekt i tre af de medlemsstater, vi undersøgte, og et større EIB-projekt støttet gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer var ikke rettet mod de områder, hvor der er størst behov for støtte fra den offentlige sektor. Vi konstaterede, at de retlige og konkurrencemæssige rammer udgjorde et problem i to medlemsstater. Desuden konstaterede vi, at der manglede koordinering mellem programperioderne i én medlemsstat.

Vores anbefalinger

IX

Vi fremsætter anbefalinger på tre områder, nemlig strategisk planlægning, lovgivningsmæssige rammer og fremme af konkurrence via finansiering. Disse anbefalinger omfatter følgende:

• Medlemsstaterne bør udvikle nye planer for perioden efter 2020.
• Kommissionen bør præcisere anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte, idet visse medlemsstater fortolker dem på en måde, som kan begrænse deres investering i bredbånd. Den bør også støtte medlemsstaternes indsats for at fremme mere konkurrence på området levering af bredbåndstjenester ved at skabe incitamenter til etablering af hensigtsmæssige net og samle mindre projekter i projekter af en vis størrelse, hvor det er relevant.
• EIB bør koncentrere sin støtte via EFSI og Connecting Europes bredbåndsfond om små og mellemstore projekter i områder, hvor der er størst behov for støtte fra den offentlige sektor, i overensstemmelse med målet om at støtte mere risikobetonede projekter.

Indledning

Bredbåndet og dets betydning

01

Overførsel af digitale data via internettet spiller en stadig større rolle for borgerne, den offentlige sektor og virksomhederne. Hvis Europa skal forblive konkurrencedygtigt i den globale økonomi, er gode niveauer med hensyn til internethastighed og -adgang leveret via bredbånd af afgørende betydning. Eksempler:

• En stigning på 10 % i bredbåndsforbindelserne kan øge et lands BNP pr. indbygger med 1 % om året¹.
• en stigning på 10 % i bredbåndsforbindelserne kan øge arbejdsproduktiviteten med 1,5 % over de næste fem år²
• investeringer i bredbånd vil også bidrage til uddannelser af høj kvalitet, fremme social inklusion og være til gavn for landdistrikter og fjerntliggende regioner.

Nogle interessenter³ mener, at bredbåndet er så vigtigt, at det bør betragtes som en central forsyningsydelser på linje med f.eks. veje, vand, elektricitet og gas.

02

Termen "bredbånd" har i forbindelse med internetadgang ikke en specifik teknisk betydning, men anvendes om enhver infrastruktur for højhastighedsinternetadgang, som altid er åben og hurtigere end den traditionelle opkaldsadgang. Kommissionen har defineret tre kategorier af downloadhastighed:

• "grundlæggende bredbåndsadgang" for hastigheder mellem 144 Kbps og 30 Mbps
• "hurtigt bredbånd" for hastigheder mellem 30 og 100 Mbps
• "ultrahurtigt bredbånd" for hastigheder på over 100 Mbps.

03

Et bredbåndsnet er normalt sammensat af tre dele: basisnet, mellemliggende net og slutpunktsforbindelser til slutbrugerne (jf. figur 1)⁴.

04

Ved vurderingen af internethastigheden foretages der en vigtig sondring mellem up- og downloadhastighed. Downloadhastighed henviser til den hastighed, hvormed data modtages fra et fjernsystem, f.eks. når der surfes på internettet eller streames videoer. Uploadhastighed henviser til den hastighed, hvormed data sendes til et fjernsystem, f.eks. i forbindelse med videokonferencer. Andre tekniske karakteristika bliver stadig mere relevante for ydelsen af visse tjenester (såsom videokonference, cloudcomputing, sammenkoblet kørsel og e-sundhed). Den anvendte infrastrukturtype definerer den øvre grænse for forbindelseshastigheden. Bredbåndstjenester kan leveres med følgende fem infrastrukturtyper: optiske fiberlinjer, koaksialkabler, kobbertelefonlinjer, jordbaseret trådløs dækning (antenneanlæg/tårn) og satellit (jf. tabel 1). På grund af den hurtige teknologiske udvikling vil andre teknologier også kunne levere hurtige bredbåndstjenester (jf. tekstboks 1).

Tabel 1

Bredbåndsinfrastrukturtyper og nuværende kommerciel teknologi¹

Trådbåren eller trådløs	Infrastruktur	Vejledende downloadhastighed	Vejledende uploadhastighed
Trådbåren	Fiber	op til 2,5 Gbps	op til 1,2 Gbps
	Koaksialkabler	300 Mbps op til 2 Gbps	op til 50 Mbps
	Kobbertelefonlinjer	5 Mbps op til 100 Mbps	op til 10 Mbps
Trådløs	Jordbaseret trådløs	60 Mbps	op til 10 Mbps
	Satellit	op til 20 Mbps	op til 8 Mbps

Kilde: Revisionsrettens analyse baseret på Acreo Swedish ICT.

05

Hver enkelt af disse teknologier har sine egne karakteristika samt omkostninger og fordele, hvor det eksisterende kobbertelefonnet er den billigste teknologi til en lavere hastighed, og fiber leverer den højeste hastighed til en højere pris. Fremtidige applikationer vedrørende tingenes internet (jf. tekstboks 2) vil kræve, at disse net er hurtigere, større og mere pålidelige⁵. Det er generelt dyrere at udbygge teknologi, som giver højere hastigheder, end teknologi, der giver lavere hastigheder, selv om vedligeholdelsesomkostningerne er lavere. Derudover vil operatørernes forvaltningsomkostninger sandsynligvis også blive mindsket gradvist, i takt med at de eksisterende netværk afskaffes.

EU's bredbåndspolitikker

06

Europa 2020 blev lanceret i 2010 og er EU's langsigtede strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst⁶. Den indeholder syv flagskibsinitiativer. Et af disse "En digital dagsorden for Europa"⁷ fastsætter mål for hurtigt og ultrahurtigt internet med henblik på at optimere det sociale og økonomiske potentiale i informations- og kommunikationsteknologierne (IKT), især internettet, for EU's borgere og virksomheder. Den digitale dagsorden, som blev ajourført i 2012⁸, fastlægger følgende tre mål for bredbånd:

• at alle europæere senest i 2013 skulle have grundlæggende bredbåndsadgang til internettet
• at sikre, at alle europæere i 2020 har adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (på over 30 Mbps)
• at sikre, at mindst 50 % af de europæiske husstande har ultrahurtig bredbåndsforbindelse senest i 2020 (på over 100 Mbps).

De to første mål fokuserer på at levere bestemte hastigheder, mens det tredje vedrører efterspørgsel hos brugerne. Disse mål er blevet et referencepunkt for den offentlige politik i hele EU og har formet offentlige og private investeringer. Det tilsvarende mål for USA er anført i tekstboks 3.

07

I 2010 fastlagde Kommissionen også en fælles ramme for indsatsen på EU- og medlemsstatsniveau med henblik på at nå disse mål. Kravene til medlemsstaterne omfattede behovet for: i) at udvikle og iværksætte nationale bredbåndsplaner senest i 2012, ii) at tage skridt, herunder i form af retlige foranstaltninger, til at fremme investeringer i bredbånd, og iii) at udnytte strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fuldt ud.

08

I september 2016 identificerede Kommissionen i en meddelelse, der er almindeligt kendt som "Gigabit Society for 2025"⁹, tre strategiske mål for 2025, som supplerer dem, der er fastsat i den digitale dagsorden for 2020.

• Konnektivitet på mindst én gigabit¹⁰ til alle vigtige samfundsøkonomiske drivkræfter (som skoler, transportknudepunkter og større leverandører af offentlige tjenester).
• Alle byområder og alle større jordbaserede transportruter skal have uafbrudt 5G-dækning.
• Alle europæiske husholdninger, både i landdistrikterne og i byerne, bør have adgang til internetkonnektivitet, der tilbyder downloadhastigheder på mindst 100 Mbps, og som kan opgraderes til gigabithastighed.

EU's finansielle støtte til bredbåndsinfrastrukturer

09

Europa-Kommissionen anslog i 2013, at det ville kræve op til 250 milliarder euro at opfylde bredbåndsmålene for 2020¹¹. Men genudnyttelse af eksisterende infrastruktur og effektiv gennemførelse af direktivet om reduktion af omkostningerne ved etablering af bredbånd¹² kunne nedbringe disse omkostninger¹³.

10

Telekommunikationssektoren er den største private investor i bredbåndsinfrastrukturer. Visse markedssegmenter, såsom landdistrikter, er ikke attraktive for private investorer. Det kræver finansiering fra den offentlige sektor, det være sig national, regional eller kommunal, at sikre rimelige bredbåndsforbindelser i disse områder. EU er en finansieringskilde, der supplerer andre kilder til offentlig finansiering (nationale, regionale eller lokale) i områder, der er ramt af markedssvigt. I nogle medlemsstater kan den udgøre den vigtigste kilde til offentlig finansiering.

11

I programperioden 2014-2020 stiller EU næsten 15 milliarder euro, herunder 5,6 mia. euro i EIB-lån, til rådighed for medlemsstaterne til støtte for bredbånd, hvilket udgør en betydelig stigning i forhold til de tre milliarder euro i perioden 2007-2013. Dette svarer til ca. 6 % af de samlede nødvendige investeringer. Der er fem hovedfinansieringskilder (jf. tabel 2).

Tabel 2

Oversigt over finansieringskilder for programperioderne 2007-2013 og 2014-2020

Finansieringskilde	Støttetype	Beløb i programperioden (millioner euro)
		2014-2020	2007-2013
De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene):
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	Tilskud	6 019	2 456
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	Tilskud	921	282
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)1	Lån	2 032	-
Connecting Europe-faciliteten (CEF)
CEF-låneinstrumentet	Lån	16
WiFi4EU-initiativet	Tilskud	120
Connecting Europes bredbåndsfond (CEBF), hvoraf	Egenkapital	240	-
fra Kommissionen		100
fra EIB og EFSI		140
Den Europæiske Investeringsbank (EIB)	Lån	5 600
Samlet tilgængeligt beløb		14 948	2 738

Kilde: Revisionsrettens analyse baseret på data fra Kommissionen og EIB.

12

Kommissionen forvalter strukturfondene (EFRU og ELFUL) sammen med medlemsstaterne. Kommissionen stiller også en garanti til støtte for projekter, som finansieres af EIB. EIB er ansvarlig for forvaltningen af sine egne lån og af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Kommissionen forvalter Connecting Europe-faciliteten (CEF), og det er planen at investere en del af den finansiering, der er til rådighed for bredbånd under CEF, i Connecting Europes bredbåndsfond (CEBF). CEBF vil blive forvaltet af en uafhængig fondsforvalter og have beføjelser til at handle i overensstemmelse med det mandat, som EIB, Kommissionen og andre finansieringspartnere aftaler.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

13

Formålet med revisionen var at undersøge effektiviteten af Kommissionens, medlemsstaternes og EIB's foranstaltninger med henblik på at nå Europa 2020-strategiens bredbåndsmål. Dette er særlig relevant, da fristen i 2020 nærmer sig, og da Kommissionen har meddelt nye målsætninger for 2025. Med dette for øje undersøgte vi:

• om det er sandsynligt, at medlemsstaterne når Europa 2020-strategiens bredbåndsmål, og om Kommissionen overvågede medlemsstaternes resultater
• om medlemsstaterne havde udarbejdet passende strategier for at nå disse mål
• om medlemsstaterne havde gennemført deres strategier effektivt - bl.a. for så vidt angår de valgte foranstaltninger og finansieringskilder (herunder EIB) og de etablerede retlige, konkurrencemæssige og teknologiske rammer.

Vi undersøgte også Kommissionens støtte i relation til disse tre emner.

14

Denne revision omfattede alle de finansieringskilder, der er opført i tabel 2: EFRU, ELFUL, CEF, EFSI, EIB-lån og CEBF. Den fokuserede på fem medlemsstater: Irland, Tyskland, Ungarn, Polen og Italien. Disse medlemsstater tegner sig for omkring 40 % af EU's befolkning og blev udvalgt med henblik på at skabe en rimelig balance for så vidt angår geografisk spredning og aspekter af bredbåndsdækning, såsom landlighed og udgifter til abonnement. Revisionen omfattede både programperioden 2007-2013 og programperioden 2014-2020.

15

Revisionen dækkede på EU-plan alle Kommissionens generaldirektorater med en væsentlig rolle på bredbåndsområdet¹⁴ samt EIB med hensyn til EFSI og CEBF. Revisionsholdet besøgte forskellige relevante interessenter og NGO'er i Bruxelles og medlemsstaterne: telekommunikationssammenslutninger, forbrugerorganisationer og virksomhedsorganisationer. Besøg i de medlemsstater, der blev undersøgt, omfattede ministerier med ansvar for oprettelse og gennemførelse af bredbåndsstrategien, organer med ansvar for forvaltning af programmer finansieret via ESI-fondene, kompetencekontorer vedrørende bredbånd, og de nationale tilsynsmyndigheder. Vi fik også input fra telekommunikationseksperter vedrørende denne beretnings bemærkninger, konklusioner og anbefalinger.

Bemærkninger

Selv om bredbåndsdækningen er ved at blive bedre i EU, vil nogle af Europa 2020-målene sandsynligvis ikke blive nået

16

Vi gennemgik de fremskridt, som medlemsstaterne siden 2010 har gjort hen imod de tre mål under den digitale dagsorden (jf. punkt 6 og 7). Vi tog ligeledes hensyn til, om det var sandsynligt, at medlemsstaterne ville nå 2025-målene, og vurderede Kommissionens overvågning og dens støtte til medlemsstaterne.

Alle medlemsstater nåede målet om grundlæggende bredbåndsdækning i 2016

Mål 1: at alle europæere senest i 2013 skulle have grundlæggende bredbåndsadgang til internettet

17

Ved udgangen af 2013 havde alle medlemsstaterne undtagen de tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) nået målet for grundlæggende bredbåndsdækning. Ved udgangen af juni 2016 havde næsten alle EU-borgere adgang til basale bredbåndsnet, og 98 % af husstandene havde adgang til fastnetbredbåndsforbindelser.

To af de fem undersøgte medlemsstater kan nå målet om 30 Mbps-forbindelser senest i 2020, men dækningen i landdistrikterne er fortsat problematisk i de fleste medlemsstater

Mål 2: at sikre, at alle europæere i 2020 har adgang til hurtige bredbåndsforbindelser (på over 30 Mbps)

18

Vi konstaterede væsentlige forbedringer i de fleste medlemsstater for så vidt angår dette mål. I EU steg antallet af husstande med adgang til hurtige bredbåndsforbindelser fra 48 % i 2011 til 80 % i juni 2017. På denne dato havde Malta allerede nået målet. Der er dog fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne: Grækenland og Frankrig havde nået ca. 50 % dækning, og yderligere syv medlemsstater lå stadig under 80 % (jf. figur 2).

19

I de fem reviderede medlemsstater gik udviklingen også hen imod en øget dækning mellem 2011 og 2017 (jf. figur 3). Ungarn, Irland og Italien havde gennem en kombination af private og offentlige investeringer øget deres højhastighedsbredbåndsdækning siden 2011. Disse tre medlemsstater havde desuden planer om yderligere at forøge denne dækning i landdistrikter og forstæder.

20

I lyset af de tidligere fremskridt og aktuelle planer er det dog for Irlands og Italiens vedkommende ikke sandsynligt, at de 30 Mpbs vil være tilgængelige for alle borgere i 2020. To medlemsstater, Ungarn og Tyskland, kunne stadig nå 100 % dækning af befolkningen med 30 Mpbs i 2020, baseret på deres udbygningsplaner. I Polen viste udbygningsplanerne ved udgangen af 2017, at 13 % af husstandene ikke vil være dækket i 2020, primært husstande i forstæder og landdistrikter (jf. punkt 57).

21

Denne generelle stigning i højhastighedsbredbåndsdækning skjuler et stort misforhold mellem bredbåndsdækningen i byområder og landdistrikter. I EU var 47 % af husstandene i landdistrikterne dækket i 2016, mens det samlede gennemsnit var på 80 %¹⁵. Kun i tre relativt små eller urbaniserede medlemsstater, nemlig Malta, Luxembourg og Nederlandene, var landdistrikterne dækket i samme omfang som byområderne (jf. figur 4). I mange medlemsstater ligger dækningen i landdistrikterne langt under den samlede dækning, og i 14 medlemsstater er højhastighedsbredbåndsdækningen i landdistrikter under 50 %. Uden en god bredbåndsdækning risikerer landdistrikterne at gå glip af de økonomiske og sociale fordele, denne kan resultere i (jf. punkt 1).

22

I Frankrig tog den ajourførte nationale bredbåndsplan for 2013 sigte på en dækning af hele befolkningen med hastigheder på 30 Mbps senest i 2022, hvor 80 % af befolkningen skal være dækket via fiber. I en rapport fra januar 2017 stillede den franske revisionsret imidlertid spørgsmålstegn ved relevansen af anvendelse af fiber i visse områder, idet omkostningerne i forbindelse med fibernet er høje og tidsplanen for gennemførelse for lang. Frankrig overvejer nu at anvende andre teknologier, såsom faste trådløse 4G-forbindelser i visse områder.

Størstedelen af de undersøgte medlemsstater når sandsynligvis ikke målet om udnyttelse i 2020 …

Mål 3: at sikre, at mindst 50 % af de europæiske husstande har ultrahurtig bredbåndsforbindelse senest i 2020 (på over 100 Mbps)

23

Tilgængeligheden af ultrahurtigt bredbånd er en forudsætning for, at husstandene kan abonnere på 100 Mbps-tjenester. Udnyttelsen drives imidlertid også af efterspørgslen og afhænger af mange variabler såsom befolkningens alder og uddannelse, abonnementsprisen og købekraften. Mål 3 er fortsat en stor udfordring for alle medlemsstater. Selv om udnyttelsen er steget siden 2013, var den i 2017 stadig på under 20 % i 19 medlemsstater, hvilket er langt fra målet på 50 %. I EU abonnerede blot 15 % af husstandene på forbindelser på mindst 100 Mbps i midten af 2017 (jf. figur 5). Vi konstaterede, at målene for gigabitsamfundet for 2025 (punkt 8) ikke omfatter udnyttelse.

24

I de fem undersøgte medlemsstater spændte udnyttelsen fra under 5 % til næsten 30 % 2017. For disse fem medlemsstater, med undtagelse af Ungarn, ville stigningen i den viste udnyttelse siden 2013 ikke være tilstrækkelig til at nå målet om en udnyttelse på 50 % senest i 2020 (jf. figur 6).

… men tre af de undersøgte medlemsstater kan på grundlag af deres nuværende planer have gode forudsætninger for at nå 2025-målene

25

Kommissionens meddelelse fra 2016 om gigabitsamfundet fastsatte tre strategiske mål for 2025. Målene supplerer de mål, der er fastlagt i den digitale dagsorden for 2020, og kræver hastigheder på 100 Mpbs op til 1 Gbps.

26

Som forklaret ovenfor (jf. punkt 20) er det ikke sandsynligt, at Irland og Italien når 100 % dækning på 30 Mpbs i 2020. Men hvis deres nuværende planer gennemføres efter hensigten, vil Irland og Italien sammen med Ungarn have bedre forudsætninger for at nå 2025-målene. De teknologier, der anvendes i disse medlemsstater for at øge dækningen, og som hovedsagelig omfatter koaksialkabler og fiber, muliggør hastigheder på over 100 Mbps, som i nogle tilfælde kan opgraderes til 1 Gbps. De to andre medlemsstater er nødt til at tilpasse deres planer for at afspejle 2025-målene.

Kommissionens støtte blev vurderet positivt af medlemsstaterne, men dens overvågning er ikke koordineret på tværs af generaldirektoraterne

27

Vi undersøgte, om Kommissionen vejledte medlemsstaterne om bredbånd og støttede medlemsstaterne i den praktiske gennemførelse af deres planer. Vi vurderede, om Kommissionen støttede medlemsstaterne i overvågningen af deres resultater, herunder hvorvidt Kommissionen tilskyndede medlemsstaterne til at afhjælpe manglerne i forbindelse med deres realisering af bredbåndsmålene.

Kommissionens vejledning og støtte omfattede flere spørgsmål og blev løbende anvendt for at forbedre gennemførelsen

28

Kommissionen gav en bred vifte af retningslinjer om en række forskellige emner. Den omfattede meddelelser (såsom EU-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet)¹⁶, forklarende vejledninger vedrørende forskellige områder udarbejdet af tredjeparter til Kommissionen (f.eks. "Guide to High-Speed Broadband Investment"¹⁷ og "The broadband State aid rules explained, An eGuide for Decision Makers"¹⁸) samt formidling af god praksis. Et eksempel på en nyttig vejledning fra Kommissionen gives i tekstboks 4.

29

Foruden skriftlige retningslinjer leverede Kommissionen praktisk teknisk støtte (f.eks. gennem Jaspersinitiativet²⁰), ekspertise og rådgivning til medlemsstaterne i forskellige sammenhænge (f.eks. med henblik på opfyldelse af forhåndsbetingelserne, herunder vedrørende kortlægning som omtalt ovenfor²¹, og med henblik på gennemførelse af de operationelle programmer). Kommissionen har desuden oprettet det europæiske netværk af kompetencekontorer vedrørende bredbånd (jf. tekstboks 5).

30

De fem undersøgte medlemsstater meddelte os, at de vurderede den formelle og uformelle støtte fra Kommissionen som positiv.

Kommissionen foretog en regelmæssig, men ikke tilstrækkelig koordineret overvågning

31

Kommissionen overvåger løbende status for bredbånd i medlemsstaterne og samler oplysningerne på EU-plan. Der findes imidlertid ingen fælles overvågning på tværs af Kommissionens generaldirektorater med henblik på at støtte realiseringen af bredbåndsmålene under Europa 2020-strategien.

32

Personale fra GD CNECT besøger medlemsstaterne årligt og udarbejder markedsrapporter og reguleringsmæssige rapporter, såsom indekset for digitalisering af økonomi og samfund (DESI) og den europæiske statusrapport på det digitale område (EDPR). Disse dokumenter giver medlemsstaterne mulighed for at sammenligne deres resultater over tid og med andre medlemsstater. Selv om Kommissionen indsamler de relevante data og har rapporteret om disse i EDPR og dens forgængere, indeholder de konnektivitetsindikatorer, der rapporteres i DESI, ikke mål 3 (50 % af husstandene med abonnementer på over 100 Mbps).

33

GD REGIO's overvågning er baseret på de indikatorer, der er fastsat for hvert enkelt operationelt program, og foretages via overvågningsudvalgene, hvor Kommissionen har en rådgivende rolle, og de årlige gennemførelsesrapporter. Den fælles outputindikator, som Kommissionen har fastlagt for EFRU-udgifterne, muliggør ikke fremskridt hen imod opfyldelsen af alle de tre mål under den digitale dagsorden for 2020, der skal overvåges, da den er defineret som yderligere husstande med adgang til bredbånd på mindst 30 Mbps og ikke er opdelt i hurtigt bredbånd (over 30 Mbps) og ultrahurtigt bredbånd (over 100 Mbps). Dette gør sig også gældende i forbindelse med ELFUL, hvor GD AGI har defineret outputindikatoren som den procentdel af befolkningen, der nyder godt af forbedrede tjenesteydelser/infrastruktur (IT eller andet). For så vidt angår både EFRU og ELFUL skelner de fælles indikatorer ikke mellem hurtigt bredbånd og ultrahurtigt bredbånd.

34

Vores undersøgelse af de udvalgte medlemsstater viste et antal forsinkelser, som påvirker realiseringen af Europa 2020-målene. For Irlands vedkommende har den nationale bredbåndsplan siden 2015 været ramt af forsinkelser. I Tyskland har forhandlingerne om det virtuelle ubundtede lokale adgangsprodukt (virtual unbundled local access product - VULA) (punkt 48) været tidskrævende med potentielt skadelige konkurrencemæssige virkninger. Endelig konstaterede vi med hensyn til Polen, at de operationelle programmers overvågning ikke fremhævede spørgsmålet om underudnyttelse af basisinfrastrukturen (punkt 76-78). Ingen af disse tre mangler var på tidspunktet for revisionen blevet udtrykkeligt identificeret af Kommissionens overvågning, og der var ikke blevet truffet nogen afhjælpende foranstaltninger af de berørte myndigheder i medlemsstaterne.

Alle medlemsstater havde udviklet bredbåndsstrategier, men der var svagheder i dem, vi undersøgte

35

Vi undersøgte, om medlemsstaterne udformede strategier og mål med udgangspunkt i Europa 2020-strategiens målsætninger vedrørende bredbånd, og om de var fuldstændige for så vidt angår identificering af de tilgængelige ressourcer, finansieringskilderne og ansvaret for gennemførelsen. Vi undersøgte også, om medlemsstaterne havde fremsendt en analyse, der begrundede valget af teknologi (optisk fiber, kobber, koaksialkabler, antenne, satellit) til de forskellige dele af bredbåndsnettet (jf. punkt 3).

Alle medlemsstater udformede strategier, men de var forsinkede, og deres mål var ikke altid i overensstemmelse med målene i Europa 2020

Strategiernes tidsplan

36

Under EU's flagskibsinitiativ "En digital dagsorden for Europa" (punkt 6) skulle medlemsstaterne "udvikle og iværksætte nationale bredbåndsplaner senest i 2012 for at opfylde de mål for dækning, hastigheder og brug, der er fastlagt i Europa 2020-strategien".

37

Vi konstaterede, at de undersøgte medlemsstater udviklede bredbåndsstrategier, men at kun Irland offentliggjorde sin strategi inden fristen i 2012 (jf. tabel 3). De øvrige fire medlemsstater offentliggjorde deres strategier i 2014 og 2015. Irland reviderede sin strategi i slutningen af 2015 som følge af de identificerede markedssvigt. De sene vedtagelser af medlemsstaternes strategier reducerede den tid, der var til rådighed for gennemførelse, fra otte år til fem eller seks år, og gjorde derved potentielt målene om forøget bredbåndsdækning senest i 2020 vanskeligere for disse medlemsstater.

Tabel 3

Datoer for offentliggørelse af strategier

Medlemsstat	Dato for offentliggørelse af strategien
Irland	August 2012: National bredbåndsplan. Blev efterfølgende revideret i december 2015.
Polen	Januar 2014: National bredbåndsplan
Tyskland	August 2014: Den digitale dagsorden 2014-2017
Ungarn	December 2014: Den nationale infokommunikationsstrategi
Italien	Marts 2015: National strategi for ultrahurtigt bredbånd

Overensstemmelse med Europa 2020-målene

38

Vi undersøgte, om medlemsstaterne opstillede mål på grundlag af Europa 2020-bredbåndsmålene. Vi konstaterede, som fremhævet i tabel 4, at både mål 1 og 2 om grundlæggende og hurtig bredbåndsdækning indgik i de undersøgte medlemsstaters strategier. I fire af de fem undersøgte medlemsstater var mål 1 allerede nået, da strategierne blev offentliggjort. I nogle tilfælde var de fastsatte mål mere ambitiøse end Europa 2020-målene:

• I Tyskland er målet for så vidt angår mål 2 ikke en dækning på 30 Mpbs i 2020, men en dækning på 100 % af befolkningen med hastigheder på 50 Mbps i 2018.
• I Ungarn er målet for så vidt angår mål 2, at hver enkelt husstand skal have adgang til internet på mindst 30 Mbps i 2018 i stedet for 2020.

Tabel 4

De undersøgte medlemsstaters bredbåndsmål i forhold til Europa 2020-målene

Mål	Tyskland	Ungarn	Irland	Italien	Polen
Mål 1: Grundlæggende bredbåndsadgang for hele befolkningen i 2013	✓✓	✓	✓	✓	✓
Mål 2: 30 Mbps-dækning for hele befolkningen i 2020	✓✓	✓✓	✓	✓	✓
Mål 3: Over 50 % af husstandene har abonnement på 100 Mbps i 2020	✘	~	✘	~	~

Forklaring: ✓ : samme mål, ✓✓ : mere ambitiøst mål, ~ mål om dækning, men ikke mål om udnyttelse, ✘ intet mål.

39

I visse medlemsstaters strategier var målene mere detaljerede end Europa 2020-målene, som er mål på højt niveau. I Irland fastsatte strategien yderligere minimumsmål for up- og downloadhastigheder på henholdsvis 7,5 og 1,7 Mbps. I Irland fastsatte strategidokumentet downloadhastigheden til mindst 30 Mbps og indeholdt yderligere mål med hensyn til f.eks. den minimale uploadhastighed og tjenestens tilgængelighed.

40

Ingen af de undersøgte medlemsstater lod deres strategier omfatte et nationalt mål vedrørende mål 3 om, at 50 % af husstandene skulle have ultrahurtigt bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mbps. Ungarn, Polen og Italien medtog mål om 100 Mbps-dækningen af husstande. (Dækningen er en nødvendig forudsætning for at nå målet om udnyttelse, men er ikke tilstrækkelig i sig selv). I Italien er målet et levere mindst 100 Mbps til 85 % af befolkningen og til alle offentlige bygninger samt industriområder, logistiske knudepunkter og områder af større økonomisk interesse. Den italienske strategi indeholder ikke et mål om udnyttelse, men investeringsplanen, som fastlægger, hvordan strategien skal gennemføres, omfatter et mål om udnyttelse. I Ungarn og Polen er målene, at 50 % af husstandene skal have adgang til tjenester med hastigheder på mindst 100 Mbps i 2020.

De undersøgte medlemsstaters strategier, som blev indgivet til Kommissionen, var ikke altid fuldstændige

41

Kommissionen udviklede forhåndsbetingelser til programperioden 2014-2020, og de er udformet med henblik på at sikre, at de nødvendige betingelser for en effektiv og produktiv anvendelse af de europæiske struktur-og investeringsfonde er på plads. Medlemsstaterne skulle som en betingelse for at opnå finansiering fastslå, om de relevante forhåndsbetingelser var opfyldt, og dokumentere dette i deres partnerskabsaftaler²² eller operationelle programmer (OP'er) (eller have til hensigt at gøre dette inden udgangen af 2016)²³.

42

Forhåndsbetingelsen vedrørende bredbåndsinfrastruktur fandt anvendelse på medlemsstater, som ansøgte om EFRU-medfinansiering, og krævede, at de havde indført en national eller regional bredbåndsplan, som omfattede:

• en plan for infrastrukturinvesteringer baseret på økonomiske analyser under hensyntagen til private og offentlige infrastrukturer og investeringsplaner
• bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet i overensstemmelse med statsstøttereglerne
• foranstaltninger til fremme af privat investering²⁴.

43

De fem undersøgte medlemsstater fastslog alle, at forhåndsbetingelserne vedrørende bredbånd var opfyldt. Som led i sin undersøgelse af partnerskabsaftalerne og OP'erne vurderede Kommissionen også betingelsen som opfyldt for disse medlemsstaters vedkommende. Vi fandt imidlertid svagheder i medlemsstaternes planer for infrastrukturinvesteringer. For det første indeholdt ingen af de undersøgte medlemsstaters strategier, som nævnt i punkt 40, mål om udnyttelse af forbindelser på 100 Mbps, som er det tredje mål vedrørende bredbånd i Europa 2020-strategien. For det andet var Tysklands bredbåndsplaner ufuldstændige.

44

I Tyskland var et vigtigt element i bredbåndsstrategien den kortlægningsproces, som blev indledt i 2010. Hvis der ikke leveres data af god kvalitet fra denne proces og den efterfølgende identifikation af, hvor den private sektor sandsynligvis investerer, og hvor der er behov for offentlig intervention, er myndighederne ikke i stand til at udvikle den omfattende plan for infrastrukturinvesteringer, som kræves i forhåndsbetingelserne. Kvaliteten af dataene fra bredbåndskortlægningen er blevet væsentligt forbedret siden lanceringen i 2010, men er ikke altid tilfredsstillende, da større bredbåndsoperatører ikke ajourfører kortet lige så hurtigt, som de etablerer nettet.

Ikke alle de undersøgte medlemsstater havde håndteret udfordringerne i forbindelse med deres eksisterende infrastruktur

45

Alle de undersøgte medlemsstater opererer med deres egne teknologiske, konkurrencemæssige og retlige rammer, og dette påvirker den enkelte medlemsstats metode til at nå Europa 2020-målene. Polen og Ungarn har en relativt mindre udviklet eksisterende kobberinfrastruktur i deres telefonsystemer. Når de offentlige myndigheder benyttede "gap funding"-modellen i forbindelse med offentlige udbud om bredbåndsinfrastruktur (jf. tekstboks 6), var resultatet almindeligvis brug af kabel- og fiberløsninger.

46

Tyskland, Italien og Irland har en veludviklet eksisterende kobberinfrastruktur. I Tyskland og Italien, var der, når "gap funding"-modellen blev anvendt ved offentlige udbud om bredbåndsinfrastruktur, en tendens til at anvende den kobberinfrastruktur, der var ejet af den etablerede operatør (den nationale, historiske telekommunikationsoperatør). I Irland anvendes "gap funding"-modellen til det offentlige udbud vedrørende den nationale bredbåndsplan, men udbuddets krav for så vidt angår hastigheder betyder, at der ikke er incitament til at anvende kobber. I Italien besluttede myndighederne i 2016 at anvende den direkte investeringsmodel for offentlige udbud til at etablere et engrosnet med åben adgang. Det har resulteret i en stigning i anvendelsen af fiberløsninger og adgang til infrastruktur og tjenesteydelser til overkommelige priser.

47

I Tyskland gør den etablerede operatør omfattende brug af vectoringteknologi (støjreduktion) for at forbedre bredbåndsdækningen. Dette er en teknologi, der muliggør øget hastighed over kobberlinjer. Det er på nuværende tidspunkt muligt at nå hastigheder på mellem 60 og 100 Mbps ved anvendelse af vectoring. I fremtiden vil hastigheder på over 100 Mbps ved download måske være mulige.

48

Vectoring har den fordel, at det er billigere end at etablere en ny infrastruktur. Vectoring har imidlertid også sine begrænsninger. For det første kan kun et begrænset antal brugere anvende de annoncerede hastigheder. Jo flere brugere der er tilsluttet, jo lavere er hastigheden. For det andet er vectoring en kortsigtet løsning, idet den ikke er fremtidssikret på samme måde, som fiber og koaksialkabler er det. Vectoring er måske godt nok til at opfylde Europa 2020-målene, men det er usandsynligt, at det er tilstrækkeligt for ambitionerne om et gigabitsamfundet i 2025, hvor der vil blive krævet hastigheder på 1 Gbps (punkt 8). For det tredje er forudsætningen for vectoring, at kun én udbyder har fysisk adgang til slutpunktsforbindelsen (figur 1), hvilket potentielt begrænser konkurrencen. Tyskland meddelte i september 2016 som følge af omfattende drøftelser med Kommissionen, at det agtede at anvende et virtuelt ubundtet lokalt adgangsprodukt (VULA) i forbindelse med udbygningen af offentligt finansierede bredbåndsinfrastrukturer (jf. tekstboks 7).

Forskellige faktorer begrænsede medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelse af bredbåndsmålene

49

Vi undersøgte gennemførelsen af bredbåndsplanerne i medlemsstaterne for at identificere de faktorer, der begrænsede medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå bredbåndsmålene. Vi fokuserede på finansiering i landdistrikter, retlige og konkurrencemæssige rammer og koordineringen mellem forskellige programperioder og finansieringskilder.

Finansiering i landdistrikter og forstæder håndteres ikke korrekt i visse medlemsstater

50

Vi vurderede, om medlemsstaterne og EIB analyserede behovene for bredbånd i forskellige områder (byer, forstæder og landdistrikter²⁶). Vi undersøgte også, om de identificerede og tildelte relevante finansieringskilder for at håndtere hvert enkelt område afhængigt af dets karakteristika, sikre komplementaritet og undgå overlapninger.

51

Som forklaret i punkt 9 blev det beløb, der er nødvendigt for at nå Europa 2020-bredbåndsmålene, anslået til op til 250 milliarder euro i 2013. EIB anslog også, at halvdelen af omkostningerne er i landdistrikter, hvor 20 % af befolkningen bor.

Undersøgte medlemsstater

52

Private operatører leverer de fleste investeringer i bredbånd. Resten af finansieringen - til dækning af "finansieringsgabet" - besluttes på nationalt plan. Fire af de undersøgte medlemsstater (Ungarn, Irland, Italien og Polen) vurderede finansieringsgabet. På trods af at alle de undersøgte medlemsstater brugte EU-midler, kommer hovedparten af den offentlige støtte til bredbånd, undtagen i Polen og Ungarn, fra det nationale budget²⁷. Tre af de fem undersøgte medlemsstater identificerede områder med utilstrækkelig bredbåndshastighed og afsatte midler fra ESI-fondene og offentlig finansiering.

53

Vi konstaterede, at blandt de medlemsstater, der havde identificeret finansieringsgabet, havde kun Ungarn og Italien afsat tilstrækkelige ressourcer til at nå fuld dækning med hurtigt bredbånd for alle husstande. De ungarske myndigheder foretog en bredbåndskortlægning i 2014-2015 og konstaterede, at 883 000 lokaliteter skulle dækkes. Private operatører forpligtede sig til at dække 384 000 lokaliteter, mens knap 500 000 lokaliteter blev overladt til offentlig intervention. Myndighederne udarbejdede flere indkaldelser af forslag og tildelte 164 millioner euro fra EFRU og 29 millioner euro fra det nationale budget, så operatørerne via "gap funding"-modellen fik i alt 193 millioner euro i støtte til en samlet investering på 240 millioner euro inklusive privat finansiering.

54

De italienske myndigheder gennemførte en kortlægning i 2016 og 2017 og bevilgede tre milliarder euro til finansiering af bredbånd i alle de områder, som ikke var kommercielt rentable. Myndighederne besluttede i 2016 at anvende den direkte investeringsmodel (tekstboks 6) til at etablere et engrosnet med åben adgang. På tidspunktet for revisionen var tildelingen af offentlige midler endnu ikke afsluttet, men den blev anslået til 1,4 milliarder euro fra EFRU og ELFUL (inklusive den nationale medfinansiering) og 1,6 milliarder euro fra andre nationale kilder.

55

I Irland definerede den kortlægningsproces, der indledtes i 2013, det interventionsområde, som skulle dækkes af den nationale bredbåndsplan, oprindeligt 757 000 lokaliteter. Kortlægningen blev afsluttet i april 2017 med 540 000 lokaliteter i området for offentlig intervention, idet den etablerede operatør havde besluttet at dække 300 000 lokaliteter, og eftersom yderligere lokaliteter var blevet tilføjet. Det beløb, den irske regering tildelte til etablering af bredbånd, var på 275 millioner euro for 2016-2021, herunder 75 millioner euro fra EFRU. Selv om udbudsprocessen ikke var afsluttet på tidspunktet for revisionen, er det højst usandsynligt, at dette beløb er tilstrækkeligt til at udbedre finansieringsgabet. Hertil kommer, at to af de tre resterende tilbudsgivere mellem september 2017 og januar 2018 besluttede at trække sig fra processen. Med kun én tilbudsgiver tilbage i udbudsprocessen er virkningen på omkostningerne og tidsplanen for bredbåndsudbygningen stadig uklar pr. marts 2018.

56

I Tyskland identificerede myndighederne ikke de samlede omkostninger ved dækning af alle husstande med hastigheder på 30 Mbps, og de adresserede derfor ikke manglen på investeringer centralt²⁸. Den tyske regering afsatte mere end 4 milliarder euro via det føderale bredbåndsprogram for perioden 2014-2017 til finansiering af kommunale bredbåndsprojekter. De 16 "Länder" (delstater) og den føderale investeringsbank²⁹ har deres egne finansieringsprogrammer³⁰. Desuden beløber EU-midlerne til bredbånd sig til 362 millioner euro: 225 millioner euro fra ELFUL og 137 millioner euro fra EFRU. Endelig har EIB bevilget 2,2 milliarder euro via seks lån siden 2014. Da de tyske myndigheder ikke har forelagt en analyse af finansieringsgabet, er det imidlertid ikke klart, om dette niveau for offentlig støtte vil være tilstrækkeligt til at nå 100 % dækning med 30 Mbps.

57

I Polen blev det i den nationale bredbåndsplan, som blev offentliggjort i januar 2014, anslået, at 5,7 millioner husstande endnu ikke var dækket af hurtigt bredbånd, hvilket ville koste i alt 4,3 milliarder euro. Private operatører ville dække 3,1 million husstande i kommercielt rentable områder, hvilket ville koste 2 til 3 milliarder euro. De EFRU-midler, som stilles til rådighed for det operationelle program for et digitalt Polen, anslås i den nationale bredbåndsplan til mellem 1,3 og 2,2 milliarder euro. På tidspunktet for revisionen var to af de nationale finansieringsinstrumenter, der er angivet i den nationale bredbåndsplan³¹, ikke etableret, og potentielle nye finansieringskilder til udvikling af bredbånd var ikke blevet identificeret. Pr. januar 2018 var der blevet afholdt tre indkaldelser af forslag til det operationelle program for et digitalt Polen, og et finansielt instrument var blevet gennemført. Vi konstaterede, at da størstedelen af EFRU-midlerne allerede var blevet forpligtet, kan omkring 1,3 millioner husstande - blandt de mest vanskelige at forbinde - forblive uforbundne, hvis der ikke findes yderligere finansieringskilder.

EIB-finansiering

58

EIB-strategien tager hensyn til den digitale dagsorden for Europas tre bredbåndsmål i sine operationelle planer for 2014-2016 og for 2017-2019. EIB kan til finansieringen af bredbåndsinfrastrukturen anvende en række forskellige lån og finansielle instrumenter, afhængigt af projektstørrelser og risikoniveauer. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har til formål at finansiere mere risikobetonede mellemstore og store projekter (15-50 millioner euro og over 50 millioner euro). Connecting Europes bredbåndsfond (CEBF), som ikke var operationel ved udgangen af december 2017, er primært udformet til at yde finansiering på op til 30 millioner euro til mindre projekter.

59

Fra 2015 til 2017 har EIB ydet 2,0 milliarder euro fra EFSI til finansiering af bredbåndsrelaterede projekter. Vi undersøgte et projekt, der finansieredes via EFSI og tegnede sig for omkring en fjerdedel af dette beløb - EFSI-lånet var på 500 millioner euro - med samlede projektomkostninger på 1,8 milliarder euro. Projektet tog sigte på at øge bredbåndsdækningen gennem brug af fiber.

60

Vi konstaterede tre væsentlige svagheder i forbindelse med dette projekt. For det første fokuserede projektet ikke på utilstrækkeligt dækkede områder, men styrkede hovedsagelig dækningen via højhastighedsbredbånd i områder, der allerede er kommercielt rentable, såsom byer. For det andet fandt vi ikke bevis for, at EFSI var det bedste finansieringsværktøj. Dette projekt kunne være blevet finansieret med et EIB-lån på grund af sin størrelse og på grund af de områder, hvor det etablerede bredbåndsforbindelse. For det tredje havde projektet for så vidt angår visse områder allerede modtaget næsten 400 millioner euro i tilskud fra EFRU, hvilket reducerede risikoen for EIB.

61

CEBF's planlagte størrelse er ca. 500 millioner euro: 100 millioner euro, som Kommissionen stiller til rådighed via CEF³², 140 millioner euro fra EIB (egne midler og EFSI), 150 millioner euro fra andre internationale finansielle institutioner samt nationale erhvervsfremmende banker³³ og et mål om mindst 100 millioner euro fra private investorer. På tidspunktet for revisionen skulle CEBF efter planerne være operationel i begyndelsen af 2018. CEBF er udformet med henblik på at finansiere mindre, mere risikobetonede bredbåndsprojekter i utilstrækkeligt dækkede områder gennem egenkapital og kvasiegenkapital. Mindre projekter kan sammenlægges med henblik på at nå en vis størrelse og opfylde betingelserne for støtte fra CEBF.

62

CEBF sigter mod at investere i 7-12 bredbåndsprojekter hvert år fra 2017 til 2021 i 20 lande. Det bør støtte etableringen af bredbånd til yderligere 3 til 6 millioner husstande. CEBF er udformet til at supplere andre finansieringsinstrumenter fra EIB ved at fokusere på mindre projekter. CEBF's tilstræbte størrelse, omkring 500 millioner euro, betyder imidlertid, at den kun kan give et begrænset bidrag til de nødvendige investeringer i områder med lav bredbåndsdækning.

De retlige og konkurrencemæssige rammer udgør et problem i visse medlemsstater

63

Vi undersøgte, om medlemsstaterne havde indført passende retlige og lovgivningsmæssige rammer, som er udformet med henblik på at fremme konkurrencen på området bredbåndstjenester i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Vi analyserede derfor hver undersøgt medlemsstat i forhold til:

• Kommissionens anbefaling om reguleret adgang til den næste generation af accesnet³⁴
• direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester³⁵
• Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd³⁶.

64

Vi konstaterede, at Ungarn, Italien og Polen havde passende lovgivnings- og konkurrencemæssige rammer for bredbånd. For så vidt angår Irland og Tyskland konstaterede vi svagheder, som medfører konkurrencemæssige problemer.

65

ComReg, den nationale tilsynsmyndighed i Irland, dokumenterede i 2015 og 2016 flere klager fra operatører vedrørende netadgang og prisfastsættelse med eksempler fra 2010 og fremefter. Processen med at analysere klagerne var langvarig og resulterede i nogle tilfælde i retssager (der var ikke kendskab til udfaldet af disse på tidspunktet for revisionen), idet den etablerede operatør ikke efterlevede afgørelsen eller tiltaget. Irlands evne til at håndhæve sine reguleringsmæssige afgørelser og tiltag var derfor begrænset. Vi konstaterer, at ComReg søger at øge sine beføjelser.

66

I Tyskland fandt vi tre svagheder, som påvirker den konkurrencemæssige sammenhæng:

• En retlig forpligtelse havde været gældende i mere end fire år med henblik på at gøre det lettere at skifte operatør. Men det fremgår at det antal klager, den nationale tilsynsmyndighed har modtaget, at det stadig er problematisk for kunder at skifte bredbåndsleverandør, idet det tager lang tid og ofte har forstyrrende konsekvenser.
• En uafhængig test, udført i 2015 og 2016, viste, at kun 12 % af brugerne modtog den maksimale dataoverføringshastighed, som var fastsat i deres kontrakt³⁷.
• Alternative operatører har klaget over den type tjenesteydelser, som de kan tilbyde ved hjælp af VULA, og over metoden til regulering af vectoringteknologien (punkt 47-48). Det har medført, at visse operatører har besluttet at bygge deres egne fibernet.

Statsstøtte til bredbåndsinvesteringer

67

Offentlige investeringer i bredbånd i medlemsstaterne er som andre former for investering omfattet af statsstøttereglerne, der er udformet med henblik på at begrænse eventuelle konkurrencefordrejninger som følge af offentlig støtte³⁸. Retningslinjerne for statsstøtte til bredbånd blev vedtaget i 2009 og revideret i januar 2013. De fastlægger omfanget af en eventuel statslig intervention på bredbåndsområdet for så vidt angår hastigheder på 30 Mbps ved at definere forskellige områder som sorte, grå eller hvide, afhængigt af omfanget af konkurrencen om at yde dækning³⁹. De hvide områder er i princippet berettiget til statsstøtte. I de grå områder skal Kommissionen gennemføre en mere detaljeret analyse med henblik på at efterprøve, om der er behov for statslig intervention. I de sorte områder leveres bredbåndstjenesterne på konkurrencevilkår, og statsstøtte tillades kun på visse betingelser, herunder afhængigt af om der opnås en markant ændring i den leverede tjeneste.

68

Kommissionen er af den opfattelse, at selv om disse retningslinjer henviser til den digitale dagsorden, som specifikt nævner 30 Mbps, er de også relevante for 100 Mbps og målene for gigabitsamfundet. Visse medlemsstater fortolker imidlertid retningslinjerne for statsstøtte på en anden måde: De er af den opfattelse, at offentlige midler ikke er tilladt, når interventionen øger hastigheden til over 30 Mbps i sorte og grå områder. Disse forskellige fortolkninger har ført til, at medlemsstaterne vælger ikke anvende offentlige investeringer til støtte for operatører i sorte og grå områder.

Fortrængning af offentlige investeringer

69

Operatørerne er ikke på nuværende tidspunkt retligt forpligtet til at gennemføre de udbygningsplaner, de har udarbejdet under kortlægningsprocessen. En operatør kan beslutte ikke at etablere bredbånd i et område, hvor denne tidligere havde planer om at investere. Modsat kan en operatør også beslutte at etablere bredbånd i et område, hvor denne tidligere ikke havde planer om at investere, hvilket kan fortrænge offentlige investeringer (jf. tekstboks 8). Begge tilfælde medfører en forsinkelse i bredbåndsdækningen i områder med markedssvigt.

Nogle medlemsstater har forbedret koordineringsprocessen for bredbåndsinvesteringer, men vi konstaterede manglende koordinering mellem programperioderne i en af de undersøgte medlemsstater

70

Vi undersøgte, om medlemsstaterne forvaltede og koordinerede bredbåndsprojekterne på det rette niveau og sikrede stordriftsfordele sammen med passende teknisk og administrativ kapacitet. Vi undersøgte også, om medlemsstaterne koordinerede deres foranstaltninger mellem programperioderne for at bidrage bedst muligt til gennemførelsen af deres strategier.

Processen for koordinering af bredbåndsinvesteringer

71

I tre af de undersøgte medlemsstater, nemlig Irland, Italien og Ungarn, konstaterede vi, at et passende koordineringsniveau støttede etableringen af bredbånd og sikrede stordriftsfordele. I Irland overvåges gennemførelsen af den nationale bredbåndsplan af ministeriet for kommunikation, klimatiltag og miljø (DCCAE). DCCAE sikrer, at bredbåndsstrategierne gennemføres med offentlige tilskud (EFRU og det nationale budget), og det forvalter den hertil relaterede udbudsproces på nationalt plan.

72

I Italien var finansieringskilderne for bredbånd i programperioden 2007-2013 ikke koordineret på tværs af EFRU, ELFUL og nationale midler i de tidlige år. I programperioden 2014-2020 er en enkelt enhed, Infratel, ansvarlig for gennemførelsen af den nationale bredbåndsplan. Selskabet ejes 100 % af ministeriet for økonomisk udvikling. Infratel har ansvaret for gennemførelse og overvågning af den nationale bredbåndsplan, og dette omfatter forvaltningen af udbudsprocessen. Infratel koordinerer også midlerne fra de nationale og regionale kilder og fra EFRU og ELFUL. De forskellige kilder til finansiel støtte bidrager dermed på en koordineret måde til at nå bredbåndsmålene.

73

I Ungarn offentliggjorde regeringen den nationale bredbåndsplan i 2014 (den nationale infokommunikationsstrategi), og programmet for ultrahurtigt internet (SZIP) blev lanceret i 2015 for at sikre etablering af et hurtigt bredbåndsnet. For så vidt angår etableringen af bredbåndsstrukturen forvaltes EFRU-midler og nationale midler centralt for programperioden 2014-2020.

74

I Polen konstaterede vi, at koordineringen af finansieringskilderne var blevet forbedret. EFRU blev brugt sammen med national støtte i programperioden 2007-2013. Afgræsningerne mellem nationale og regionale OP'er var fastlagt tydeligt, men der var forsinkelser med hensyn til at give meddelelse om støtteordningen vedrørende basisinfrastruktur i hvert enkelt regionalt OP, hvilket igen skabte forsinkelser i etableringen af slutpunktsforbindelsen. Vi fandt ikke nogen problemer med overlapning i perioden 2014-2020, eftersom støtten kanaliseres under ét EFRU-OP.

75

I Tyskland konstaterede vi en mangel på koordinering i anvendelsen af de forskellige finansieringskilder. Ansvaret for etableringen af bredbånd ligger på regionalt plan (delstaterne) og kommunalt plan, hvorimod finansieringsstøtten ydes på nationalt og regionalt plan, hvilket resulterer i en fragmenteret bredbåndsinfrastruktur. Ud over de EU-midler, der stilles til rådighed via to ELFUL-programmer og otte EFRU-programmer, og den føderale finansiering fra den nationale plan under den digitale dagsorden 2014-2017 har 16 delstater og den føderale investeringsbank⁴⁰ deres egne finansieringsprogrammer (punkt 56). Ved udgangen af december 2017 var ingen projekter blevet gennemført, selv om mere end 3 milliarder euro var blevet afsat til regionale myndigheder.

Koordinering mellem programperioderne i Polen

76

I Polen konstaterede vi, at myndighederne ikke havde sikret en koordineret udnyttelse af midlerne i den foregående og nuværende programmeringsperiode.

77

I programperioden 2007-2013 blev 240 millioner euro i EU-støtte brugt til at opbygge bredbåndsinfrastrukturer i områder med utilstrækkelig dækning i fem forskellige regioner i det østlige Polen med samlede projektomkostninger på 347 millioner euro. Projekterne blev behandlet som store projekter og godkendt direkte af Kommissionen. De var også genstand for en beslutning om statsstøtte truffet af Kommissionen. De nationale og regionale myndigheder forventede, at slutforbindelsen ville blive etableret direkte af private operatører, eller at private operatører ville blive støttet med midler fra OP'et for et digitalt Polen i programperioden 2014-2020.

78

Indkaldelserne af forslag under OP'et for et digitalt Polen tilskyndede imidlertid ikke tilbudsgivere til at tilslutte sig den basisinfrastruktur, som blev finansieret i perioden 2007-2013. På tidspunktet for revisionen i juni 2017 blev mindre end 1 % af basiskapaciteten udnyttet. Vi fik ikke forelagt bevis for, at Polen har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på denne underudnyttelse.

Konklusion og anbefalinger

79

Vi konkluderer, at ikke alle bredbåndsmål vil blive nået i 2020, selv om der er gjort fremskridt. Alle medlemsstater nåede målet om grundlæggende bredbåndsdækning i 2016. To af de fem undersøgte medlemsstater kan nå målet om 30 Mbps-forbindelser i 2020, men dækningen i landdistrikterne er fortsat problematisk i de fleste medlemsstater. Ingen af de undersøgte medlemsstater forventes at nå målet om udnyttelse i 2020, men tre af de undersøgte medlemsstater kan på grundlag af deres nuværende planer have gode forudsætninger for at nå 2025-målene. Kommissionens støtte blev vurderet positivt af medlemsstaterne, men dens overvågning er ikke koordineret på tværs af generaldirektoraterne (punkt 16-34).

80

Alle medlemsstater udviklede bredbåndsstrategier, men nogle blev offentliggjort senere end fristen i 2012, og der var svagheder i de strategier fra medlemsstaterne, vi undersøgte. Strategierne var ikke altid i overensstemmelse med Europa 2020-målene: Selv om nogle strategier fastsatte mål, der var mere krævende end målene i Europa 2020-strategien, havde ingen af de medlemsstater, vi undersøgte, ladet et nationalt mål vedrørende mål 3 om, at 50 % af husstandene skulle have ultrahurtigt bredbånd, indgå i deres strategier (punkt 36-40). Ifølge de ordninger om forhåndsbetingelser, der gælder for ESI-fondene for 2014-2020, skal medlemsstaterne have nationale eller regionale planer på plads med detaljerede oplysninger om planlagte investeringer. Kommissionen vurderede, at disse betingelser var opfyldt af alle de undersøgte medlemsstater, men vi fandt ét eksempel, hvor der manglede et vigtigt element: Tyskland havde ikke udviklet data af tilstrækkelig kvalitet til at danne grundlag for en omfattende investeringsplan, selv om kvaliteten af kortlægningsdataene er blevet bedre i de seneste år (punkt 41).

81

Medlemsstaternes beslutninger om bredbåndsinvesteringer påvirkes af deres eksisterende infrastruktur. I modsætning til Polen og Ungarn havde Italien, Irland og Tyskland en veludviklet kobberinfrastruktur i deres eksisterende telefonsystemer. Italien og Irland havde udformet deres investeringer med henblik på at tilskynde tilbudsgivere til at bevæge sig væk fra kobber og over til fiber, som kan nå langt højere hastigheder. Tyskland gør derimod udstrakt brug af "vectoringteknologi". Den har den fordel, at den øger hastighed over kobber, men den giver ikke den samme fremtidssikrede hastighed som fiber, og den kan også begrænse konkurrencens spillerum (punkt 45-48).

82

Forskellige faktorer begrænsede medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelse af bredbåndsmålene. Disse vedrører finansieringen og de konkurrencemæssige og retlige rammer.

83

For så vidt angår finansiering var det kun Tyskland, der ikke havde identificeret den støtte, der var nødvendig fra den offentlige sektor til at dække "finansieringsgabet". Tyskland har stillet over 8 milliarder euro til rådighed fra en blanding af kilder, men det er ikke klart, om dette vil være tilstrækkeligt. Af de øvrige fire medlemsstater har kun Ungarn og Italien tildelt tilstrækkelige offentlige midler til at nå mål 2 om hurtigt bredbånd til alle husstande. Polen har f.eks. ikke indført to af de finansielle redskaber, der er specificeret i dets nationale plan, og ikke identificeret potentielle nye finansieringskilder (punkt 52-57).

84

EIB kan anvende en række forskellige lån og finansielle instrumenter, afhængigt af projektets størrelse og risikoniveau. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) skal finansiere mere risikobetonede, større projekter. Vi undersøgte et lån på 500 millioner euro, som EIB bevilligede fra denne fond til et bredbåndsprojekt. Dette projekt fokuserede ikke på etablering af bredbånd i hvide og grå områder og havde allerede modtaget støtte fra EFRU på næsten 400 millioner euro. Lånet var derfor ikke i overensstemmelse med målet om at finansiere mere risikobetonede bredbåndsprojekter (punkt 58-60).

85

De retlige og konkurrencemæssige rammer, som Ungarn, Italien og Polen har indført, var tilstrækkelige. I Irland kan begrænsninger af den nationale tilsynsmyndigheds beføjelser til at håndhæve sine afgørelser reducere spillerummet for effektiv konkurrence, og de konkurrencemæssige rammer i Tyskland var påvirket af en række problemer. Tyskland var også påvirket af den omstændighed, at operatørerne ikke var retligt bundet af de forpligtelser, de tidligere havde givet med hensyn til deres investeringsplaner, hvilket kunne føre til yderligere forsinkelser i udbredelsen af bredbånd i områder, hvor konkurrencen var begrænset. I 2013 ajourførte Kommissionen sine retningslinjer for statsstøtte til bredbånd. Vi konstaterede imidlertid, at nogle medlemsstater fortolker retningslinjerne på en måde, der kan begrænse den offentlige finansiering, de stiller til rådighed for bredbånd i områder, hvor dækningen allerede er på 30 Mbps (punkt 63-69).

86

Fordi medlemsstaterne har adgang til så mange forskellige finansieringskilder, og fordi projekterne gennemføres over så lang tid, er en effektiv koordinering afgørende for vellykkede investeringer i bredbånd. I Irland, Italien og Ungarn konstaterede vi, at passende koordineringsniveauer støttede etableringen af bredbånd og sikrede stordriftsfordele. Dette var ikke tilfældet i Tyskland. Endelig har Polen brugt ca. 240 millioner euro i programperioden 2007-2013 på bredbåndsstrukturen i den østlige del af landet. Der var imidlertid ikke noget incitament for operatørerne til efterfølgende at gøre brug af denne infrastruktur, hvoraf mindre end 1 % blev anvendt på tidspunktet for vores revision i juni 2017, og der var ingen beviser for, at de polske myndigheder havde truffet foranstaltninger til at løse problemet (punkt 76-78).

87

Vores anbefalinger er samlet i tre områder, nemlig strategisk planlægning, lovgivningsmæssige rammer og fremme af konkurrence.

Strategisk planlægning

1. Kommissionen bør anmode alle medlemsstater om baseret på de fremskridt, de har gjort hen imod de tre Europa 2020-mål indtil nu, at fremhæve de områder, hvor disse mål måske ikke kan nås i 2020, og angive afhjælpende foranstaltninger, hvor det er muligt.

   Måldato for gennemførelsen: september 2018.

2. Alle medlemsstaterne bør som led i forberedelserne til programperioden efter 2020 udvikle reviderede planer for at vise, hvordan de agter at opfylde de relevante mål på højt plan for bredbånd efter 2020, både for så vidt angår 2025-målene for gigabitsamfundet og andre mål.

   Måldato for gennemførelsen: december 2019.

3. Kommissionen bør for programperioden efter 2020 udvikle fælles ensartede output- og resultatindikatorer til brug i medlemsstaternes operationelle programmer, som gør det muligt at følge de fremskridt, der gøres i forhold til målene på højt plan, under hensyntagen til nødvendigheden af at begrænse antallet af indikatorer.

   Måldato for gennemførelsen: december 2019.

Lovgivningsmæssige rammer

1. Alle medlemsstaterne bør gennemgå mandatet for deres nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med EU's reviderede regelsæt for telekommunikation med henblik på at sikre, at de er i stand til at håndhæve deres henstillinger og tiltag over for operatørerne (herunder sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse).

   Måldato for gennemførelsen: december 2019.

2. Kommissionen bør over for medlemsstaterne præcisere anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte med hensyn til målene for 100 Mbps og gigabitsamfundet.

   Måldato for gennemførelsen: december 2018.

Fremme af konkurrence gennem finansiering

1. Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i at tilskynde til etablering af engrosnet med åben adgang i hvide og grå områder ved at udvikle passende retlige rammer, vejledning og retningslinjer. Denne nettype bør fremme et passende konkurrencepræget miljø og medføre bedre tjenesteydelser for brugerne.

   Måldato for gennemførelsen: juni 2020.

2. Kommissionen bør formidle bedste praksis og udstede vejledning og retningslinjer for at tilskynde til, at medlemsstaternes myndigheder, hvor det er relevant, samler små projekter med henblik på at opnå stordriftsfordele. Dette bør gøre projekterne mere kommercielt rentable og derved lette adgangen til finansiering.

   Måldato for gennemførelsen: december 2018.

3. EIB bør koncentrere sin støtte via EFSI og CEBF om små og mellemstore projekter i hvide og grå områder i overensstemmelse med målet om at støtte mere risikobetonede projekter. Output- og resultatindikatorerne til brug ved projektafslutningen bør desuden, hvor det er relevant, omfatte antallet af dækkede lokaliteter i hvide og grå områder og en angivelse af de mulige bredbåndshastigheder.

   Måldato for gennemførelsen: december 2018.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 21. marts 2018.

Glossar og forkortelser

2025-målene for gigabitsamfundet: I september 2016 identificerede Kommissionen i en meddelelse kaldet "Gigabit Society for 2025" tre strategiske målsætninger for 2025, som supplerer dem, der er fastsat i den digitale dagsorden for 2020.

Basisnet: Den primære højhastighedshardware og de primære transmissionslinjer i et telekommunikationsnet (f.eks. internettet).

CEF: Connecting Europe-faciliteten

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

EFSI: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

ESI-fonde: Europæiske struktur- og investeringsfonde

Etableret operatør: Et selskab, som oprindeligt fungerede som et monopol, men som nu leverer tjenester på konkurrencevilkår. Mange etablerede operatører har arvet fordele fra deres tidligere status som monopol (f.eks. netværk og kunder).

EU: Den Europæiske Union

Europa 2020's bredbåndsmål: Bredbåndsrelaterede mål fastsat i den digitale dagsorden for Europa, et af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer, som Kommissionen vedtog i 2010. Disse mål er, i) at alle europæere senest i 2013 skulle have grundlæggende bredbåndsadgang til internettet (fra 144 Kbps op til 30 Mbps), ii) at alle europæere i 2020 har bredbåndsdækning (på over 30 Mbps), og iii) at sikre, at mindst 50 % af de europæiske husstande har ultrahurtig bredbåndsforbindelse i 2020 (på over 100 Mbps).

Forhåndsbetingelser: Betingelser baseret på foruddefinerede kriterier, som anses for nødvendige forudsætninger for, at EU-støtten anvendes effektivt og produktivt. Når medlemsstaterne udarbejdede operationelle programmer (OP'er) for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF) i programperioden 2014-2020, skulle de vurdere, om disse betingelser var opfyldt. Hvis de ikke var opfyldt, skulle der udarbejdes handlingsplaner for at sikre, at de var opfyldt senest 31. december 2016.

Gbps: En enhed for dataoverførsel, der svarer til 1 000 000 000 bit pr. sekund.

GD: Generaldirektorat

GD AGRI: GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD CNECT: GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi

GD COMP: Generaldirektoratet for Konkurrence

GD ECFIN: GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender

GD REGIO: GD for Regionalpolitik og Bypolitik

Kbps: En enhed for dataoverførsel, der svarer til 1 000 bit pr. sekund.

Mbps: En enhed for dataoverførsel, der svarer til 1 000 000 bit pr. sekund.

NBP: National bredbåndsplan

OP: Operationelt program

Udnyttelse: I denne beretning er "udnyttelse" en indikator, der er valgt af Europa-Kommissionen. Den defineres som den procentdel husstande, der har et bredbåndsabonnement, sammenlignet med det samlede antal husstande.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II, hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og inklusion. Det ordførende medlem er afdelingens formand, Iliana Ivanova. Hun fik støtte fra kabinetschef Mihail Stefanov og attaché James Verity, ledende administrator Niels-Erik Brokopp, opgaveansvarlig Romuald Kayibanda samt revisorerne Przemyslaw Dowgialo, Alessandra Falcinelli, Anna Fiteni, Agota Marczinko, Ana Popescu, Michael Spang, Lutz Venske og Angelika Zych.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-872-9814-0	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/498637	QJ-AB-18-008-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-9834-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/650658	QJ-AB-18-008-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.