Begrænsning af grov korruption i Ukraine:
Der er adskillige EU-initiativer, men resultaterne er stadig utilstrækkelige

Resumé

I

Ukraine har i mange år lidt under korruption - især grov korruption. EU har støttet adskillige reformer til styrkelse af retsstaten og bekæmpelse korruption i Ukraine.

II

Vigtige EU-dokumenter omtaler kampen mod korruption, men henviser ikke specifikt til grov korruption. "Grov korruption" defineres som misbrug af magt på højt niveau, der er til gavn for de få og påfører enkeltpersoner og samfund alvorlig og omfattende skade. Oligarker og særinteresser er de grundlæggende årsager til denne korruption. Grov korruption og "state capture" - erobring af staten - hæmmer konkurrence og vækst og skader den demokratiske proces.

III

Forebyggelse og bekæmpelse af korruption er ét af flere mål for EU's bistand til Ukraine. Kommissionen og EU's rådgivende mission i Ukraine har støttet kapacitetsopbygning i institutioner, der arbejder for at fremme retsstaten, navnlig de nyoprettede institutioner til bekæmpelse af korruption. I vores revision fokuserede vi på grov korruption, eftersom denne udgør den største hindring for retsstaten og den økonomiske udvikling i Ukraine. Vi undersøgte, om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen effektivt har vurderet den specifikke situation med hensyn til grov korruption og truffet de nødvendige foranstaltninger til at støtte reformer i Ukraine. Vi fokuserede på EU's bidrag til retsreformer og korruptionsbekæmpelsesreformer i gennemførelsesperioden 2016-2019.

IV

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen har betragtet korruptionsbekæmpelse som en tværgående prioritet og har kanaliseret midler og tiltag ind i forskellige sektorer. Generelt konstaterede vi, at der i denne tilgang ikke var tilstrækkeligt fokus på grov korruption. EU har bidraget til at begrænse korruptionsmulighederne, men grov korruption er stadig et væsentligt problem i Ukraine. Retsreformerne er ramt af tilbageskridt, korruptionsbekæmpelsesinstitutionerne er i fare, tilliden til disse institutioner er fortsat lav, og antallet af domme for grov korruption er beskedent. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen har betragtet begrænsning af korruption som en tværgående prioritet, men de har ikke udformet og gennemført en specifik strategi for bekæmpelse af grov korruption. De projekter, vi undersøgte, fokuserede ikke udelukkende på bekæmpelse af grov korruption, men halvdelen af dem omfattede aktiviteter, der indirekte adresserede problemet.

V

Kommissionens støtte til projekter i civilsamfundet og uafhængig journalistik var relevant og bidrog ikke blot til at sikre gennemsigtighed, men også til at udstille korrupte praksis.

VI

Kommissionen støttede antimonopoludvalgets aktiviteter og reformer vedrørende virksomhedsledelse i statsejede virksomheder, men dens oprindelige fokus var på at tilpasse Ukraines lovgivning til EU's standarder og principper snarere end at håndhæve konkurrencelovgivningen.

VII

Kommissionen og Den Europæiske Unions rådgivende mission i Ukraine ydede intensiv støtte til retsreformer. Et stort antal dommere, anklagere og medlemmer af domstolsforvaltningsorganer har dog endnu ikke været genstand for integritetskontrol. Kommissionen hjalp også med at oprette og udvikle specifikke institutioner til korruptionsbekæmpelse. Vi konstaterede imidlertid, at det aktuelle miljø i Ukraine truer bæredygtigheden af disse institutioner, eftersom de stadig er afhængige af retsvæsenet, anklagemyndigheden og de retshåndhævende myndigheder, som ikke er blevet reformeret.

VIII

EU-projekterne bidrog også til at udforme en række digitale værktøjer til forebyggelse af korruption, men adskillige værktøjer krævede yderligere engagement fra de nationale myndigheders side. Det er en kendt sag, at den aktuelle mangel på nøjagtige databaser begrænser sådanne værktøjers effektivitet med hensyn til krydskontrol og gennemsigtighed. EU-projekterne arbejder på at afhjælpe disse problemer.

IX

Koordinering af EU-betingelser med andre donorer har spillet en rolle i forbindelse med ændring af Ukraines forfatning, styrkelse af den retlige ramme og oprettelse af institutioner. Kommissionen kunne dog i højere grad have gjort brug af betingelser til at støtte reformer inden for retsvæsenet.

X

EU har et system til overvågning og evaluering af sine projekter. I halvdelen af de reviderede projekter er det imidlertid vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning de har bidraget til at bekæmpe nogen former for korruption, idet de angivne udfald ikke er målbare (fordi der mangler referencescenarier, mål og relevante indikatorer) og kun beskriver output og aktiviteter.

XI

På grundlag af disse konklusioner anbefaler vi, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU's rådgivende mission i Ukraine og Kommissionen:

• udformer og gennemfører specifikke foranstaltninger rettet mod grov korruption
• vurderer og justerer omfanget af støtten til civilsamfundsorganisationer og undersøgende journalistik
• bidrager til at fjerne hindringer for fri og retfærdig konkurrence
• forbedrer overvågningen og rapporteringen med henblik på at informere og træffe korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt
• fokuserer på integritet og reformengagement ved ydelse af kapacitetsopbygningsstøtte
• støtter digitalisering af registre
• fastsætter strengere betingelser vedrørende Kommissionens støtte.

Indledning

Ukraine: en strategisk partner for EU

01

Ukraine er en geopolitisk og strategisk partner for EU¹. Det er et af Europas største lande målt på areal og befolkningstal og også et af EU's direkte nabolande. I de seneste år er mange ukrainere migreret til EU².

02

EU har nu i mere end 20 år støttet Ukraines reformdagsorden med henblik på økonomisk integration og dybere politiske forbindelser. Ukraine har været omfattet af den europæiske naboskabspolitik siden 2003. I 2007 indledte Ukraine og EU indledte forhandlingerne om landets associeringsaftale (AA), herunder om et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA). I november 2013 suspenderede Ukraine undertegnelsen af AA/DCFTA, hvilket udløste Euromaidanrevolutionen i 2014³. AA/DCFTA blev endelig undertegnet i juni 2014 og trådte i kraft i september 2017. Associeringsaftalen skal bringe Ukraine og EU tættere på hinanden gennem dybere politiske bånd, stærkere økonomiske forbindelser og respekt for fælles værdier.

03

I marts 2014 annekterede Rusland Krim og Sevastopol, og en væbnet konflikt brød ud i det østlige Ukraine. Som følge heraf indførte EU restriktioner mod dem, der var ansvarlige for handlinger, der truede Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Korruption i Ukraine

04

Ukraine har en lang historie med korruption og er præget af både simpel korruption og grov korruption. Simpel korruption er udbredt og accepteres i store dele af befolkningen som nærmest uundgåelig. Borgerne retfærdiggør ofte deres deltagelse i simpel korruption ved at bemærke, at højtstående embedsmænd og oligarker er involveret i langt mere omfattende svindel⁴. Eksperter har anslået, at kolossale summer - et tocifret milliardbeløb i dollar - hvert år går tabt som følge af korruption i Ukraine⁵.

05

Transparency International definerer grov korruption som misbrug af magt på højt niveau, der er til gavn for de få på bekostning af de mange og påfører enkeltpersoner og samfund alvorlig og omfattende skade. I Ukraine er den grove korruption baseret på uformelle forbindelser mellem regeringsembedsmænd, parlamentsmedlemmer, anklagere, dommere, retshåndhævende myndigheder, direktører for statsejede virksomheder og enkeltpersoner/selskaber med politiske forbindelser (jf. figur 1). Der findes omkring 3 500 statsejede virksomheder på centralt niveau og 11 000 på kommunalt niveau⁶.

06

"State capture", hvor staten erobres af blokke af magtfulde politiske og økonomiske eliter med en pyramideagtig struktur, som har infiltreret de offentlige institutioner og økonomien, betragtes som et særtræk ved korruptionen i Ukraine⁸. Både Den Internationale Valutafond (IMF) og Ukraines regering anerkender, at særinteresser har modarbejdet strukturelle reformer⁹. Den grove korruption, som eksisterer på grund af den svage retsstat og oligarkernes udbredte indflydelse, strider mod EU's værdier og er en alvorlig hæmsko for Ukraines udvikling¹⁰. Grov korruption og korruption på højt plan hæmmer konkurrence og vækst, skader den demokratiske proces og danner grundlag for udbredt simpel korruption.

07

Endvidere har undersøgende journalister regelmæssigt offentliggjort artikler om oligarkers ulovlige finansielle strømme (herunder hvidvask af penge i udlandet), selv i EU¹¹. I en rapport anslås det, at omkostningerne ved skatteunddragelse via offshoreselskaber andrager mindst en milliard euro om året¹².

08

De tre største hindringer for udenlandske investeringer i Ukraine var de samme i hele perioden fra 2016 til 2020¹³: udbredt korruption, manglende tillid til retsvæsenet samt oligarkers markedsmonopolisering og "state capture" (jf. figur 2). I de seneste år har de udenlandske direkte investeringer i Ukraine ligget under 2016-niveauet (jf. bilag I).

09

Forskellige undersøgelser, navnlig fra IMF (jf. figur 3), har vist en forventet korrelation mellem begrænsning af den udbredte korruption på den ene side og økonomisk vækst og deraf følgende forbedringer af borgernes hverdag på den anden. Forskellige interessenter¹⁴ er enige om, at der ikke kan ske reelle forandringer i Ukraine uden et opgør med særinteressernes indflydelse.

EU's støtte til Ukraine

10

Ukraine er et land i EU's Østlige Partnerskab¹⁵. EU og Ukraine har et fælles mål om yderligere økonomisk integration og politisk associering. EU skal derfor adressere mange prioriteter (god regeringsførelse, økonomi, handel, energi, klimaændringer, mobilitet, civilsamfundet og humanitær bistand), ikke blot gennem økonomisk samarbejde, men også gennem politisk dialog. Ukraine er det næststørste modtagerland under det europæiske naboskabsinstrument. Siden 2014 har Kommissionen i alt bevilget omkring 5,6 milliarder euro til programmer for makrofinansiel bistand (MFA-programmer) og 2,2 milliarder euro til bistandsprogrammer. Kommissionen garanterer også lån fra Den Europæiske Investeringsbank for 4,4 milliarder euro. EU er Ukraines største donor¹⁶.

11

Finansieringen af Det Europæiske Naboskabsinstrument skal ydes under overholdelse af retsstatsprincippet¹⁷. Dette er en grundlæggende værdi for EU¹⁸ og et styrende princip for EU's udenrigspolitik¹⁹. I AA/DCFTA nævnes retsstaten og kampen mod korruption som centrale elementer i en styrkelse af samarbejdet mellem Ukraine og EU²⁰.

12

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen har adresseret korruption på en flerdimensional måde gennem politisk dialog, politikdialog og projektaktiviteter samt ved fastsættelse af betingelser for budgetstøtte- og MFA-programmer. Efter ophævelsen af korruptionsbekæmpelseslovene i 2010 gjorde EU visumliberaliseringen betinget af, at Ukraine opfyldte en række benchmarks, bl.a. vedrørende lovgivning om korruptionsbekæmpelse og oprettelse af organer til korruptionsbekæmpelse²¹.

13

EU-Udenrigstjenesten er ansvarlig for den politiske dialog og sammen med Kommissionen ansvarlig for at udforme strategien over for Ukraine. Som reaktion på den udfordrende situation i Ukraine i 2014 besluttede Kommissionen at iværksætte "særlige foranstaltninger" (støttepakker)²² hvert år fra 2014 frem til 2017. Kommissionen nedsatte også en særlig støttegruppe (støttegruppen for Ukraine), der skulle bistå de ukrainske myndigheder med at gennemføre de nødvendige økonomiske og politiske reformer, navnlig efter undertegnelsen af AA/DCFTA. Siden 2018 har samarbejdet været baseret på den flerårige programmering for perioden 2018-2020.

14

EU's rådgivende mission (EUAM)²³ er en civil mission, der hører under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne overvåger. Missionen blev operationel i Ukraine i december 2014. Den har mandat til at støtte Ukraine i udviklingen af bæredygtige, ansvarlige og effektive sikkerhedstjenester, der styrker retsstaten.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

15

Formålet med revisionen var at undersøge, om EU's støtte til reformer i Ukraine havde været effektiv med hensyn til at bekæmpe grov korruption.

16

For at besvare det overordnede revisionsspørgsmål stillede vi EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen tre underspørgsmål:

• Havde de vurderet den specifikke situation vedrørende grov korruption i Ukraine, og havde de hjulpet Ukraine med at håndtere situationen?
• Havde deres støtte til retsreformer givet de forventede resultater?
• Havde deres bistand til korruptionsbekæmpelsesreformer givet de forventede resultater?

17

I 2016 rapporterede vi om EU's bistand til Ukraine²⁴. Vi bemærkede, at Kommissionen siden 2010 i stigende grad havde fremhævet risiciene ved det oligarkiske system, og at der trods den væsentlige indsats, der efter Euromaidanrevolutionen var blevet gjort for at bekæmpe korruptionen, var behov for yderligere konsolidering af rammerne for korruptionsbekæmpelse. Vi konkluderede, at EU's bistand til Ukraine til var delvis effektiv med hensyn til bekæmpelse af korruption.

18

Eftersom oligarkernes korruption og "state capture" er væsentlige problemer i Ukraine (jf. punkt 04-08), fokuserede vi i vores revision på EU's støtte til reformer vedrørende bekæmpelse af grov korruption. Vi behandlede primært gennemførelsesperioden 2016-2019, men tog også hensyn til tidligere og senere begivenheder. Ved revisionen vurderede vi EU-Udenrigstjenestens, Kommissionens og EUAM's aktiviteter. Vi vurderede hverken de enkelte EU-medlemsstaters eller de ukrainske myndigheders indsats.

19

Vores arbejde omfattede gennemgange af dokumentation og samtaler med repræsentanter for Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EUAM. Vi interviewede også væsentlige interessenter, herunder Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Europarådet, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), IMF, projektledere, støttemodtagere og civilsamfundsorganisationer. Med henblik på vores revision foretog vi en detaljeret analyse af to programmer for makrofinansiel bistand (MFA III og IV) og af 22 projekters aktiviteter vedrørende bekæmpelse af grov korruption (jf. bilag II). Vi rådførte os med Kommissionen og EUAM ved udvælgelsen af projekterne og udvalgte dem, der efter størst sandsynlighed ville bidrage til at bekæmpe korruption. Med hensyn til de projektaktiviteter, der potentielt kunne adressere grov korruption, undersøgte vi, om de indhøstede erfaringer og de trufne modvirkningsforanstaltninger adresserede risiciene vedrørende grov korruption, og om interventionerne var relevante, understøttede konkurrencen og skabte resultater vedrørende reformer af retsvæsenet og korruptionsbekæmpelsen.

20

Vi besøgte Ukraine i den indledende fase, hvor vi fastlagde revisionens omfang. Pandemien forhindrede os imidlertid i som oprindelig planlagt at gennemføre et besøg i oktober 2020, så vi afholdt i stedet videomøder med projektledere og et begrænset antal støttemodtagere. Trods disse begrænsninger lykkedes det os at gennemføre revisionen.

Bemærkninger

1. EU's strategi fokuserede ikke specifikt på kampen mod grov korruption, og det var svært at overvåge dens bidrag

21

I de følgende afsnit ser vi på, om EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen:

1. identificerede grov korruption og det oligarkiske systems indflydelse som et gennemgribende problem og adresserede grov korruption med tilstrækkeligt fokus
2. adresserede grov korruption gennem øget konkurrence og forbedret virksomhedsledelse
3. overvågede sin støtte tilstrækkeligt.

1.1. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen fokuserede ikke specifikt på at adressere grov korruption

22

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen indsamlede information fra mange kilder for at forberede deres politiske interventioner og bistandstiltag. De udarbejdede dog ikke et dokument, som beskrev de grundlæggende årsager til grov korruption.

23

Kommissionen har anerkendt, at korruption på højt plan har været et stort problem i Ukraine i mange år. Allerede i 2014 var Kommissionen udmærket bekendt med, at Ukraine var domineret af oligarker, og at dette havde ført til korrupte systemer kendetegnet ved endemiske interessekonflikter og vertikal magt²⁵. Under EU-Ukraine-dialogen understregede EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen behovet for at prioritere kampen mod korruption, og de advarede om, at eksempler på manglende retsforfølgelse af og sanktioner mod højtprofilerede lovovertrædere havde svækket befolkningens tillid.

24

De fleste vigtige EU-dokumenter²⁶ henviser til behovet for at tackle korruptionen i Ukraine, men fastsætter kun få specifikke mål på dette område. Målene i associeringsdagsordenen EU-Ukraine fra 2015 omfatter én kortsigtet prioritet, som er at opnå betydelige fremskridt i kampen mod korruption, bl.a. ved gennemførelse af den omfattende lovpakke til bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget den 14. oktober 2014, dvs. ved først at oprette et nationalt kontor for bekæmpelse af korruption og et nationalt agentur for forebyggelse af korruption og sikre, at de begge fungerer effektivt²⁷.

25

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bevilgede årlig støtte til Ukraine fra 2014 til 2017. Fra 2018 fastlagde de en landestrategi (den fælles støtteramme)²⁸ med følgende prioriteter:

1. styrkelse af institutioner og god regeringsførelse, herunder retsstaten og sikkerhed
2. økonomisk udvikling og markedsmuligheder, herunder udvikling af den private sektor og forbedring af erhvervsklimaet
3. konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaændringer
4. mobilitet og mellemfolkelige kontakter, herunder social inklusion.

26

Prioriteterne henviser ikke specifikt til kampen mod korruption, men et af de underliggende mål omhandler styrket forebyggelse og bekæmpelse af korruption og styrkede institutioner til korruptionsbekæmpelse, herunder oprettelse af domstole til korruptionsbekæmpelse. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen betragtede korruption som en tværgående prioritet²⁹, der krævede en multidimensional tilgang, snarere end som en enkeltstående prioritetssektor. De udviklede imidlertid ikke en fokuseret strategi for bekæmpelse af grov korruption og det oligarkiske systems dominans. Ifølge visse akademikere er det ikke sådan, at en organisation kan undvære en strategi, når blot den har en holistisk tilgang. I forbindelse med en multidimensional tilgang er der faktisk særlig behov for en strategi, eftersom den bestemmer, hvordan de mål, organisationen har valgt ved at analysere en given situation, skal opfyldes³⁰.

27

Som led i deres tilgang anvendte EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen en bred vifte af instrumenter, herunder projekter, betingelser og politisk dialog/politikdialog. De støttede forskellige sektorer og reformer (jf. punkt 25 og figur 4). Kommissionen bevilgede 5,6 milliarder euro til MFA-programmer og udbetalte 1,6 milliarder euro under MFA-program I og II efterfulgt at 2,2 milliarder euro under MFA-program III og IV, hvis betingelser vedrørende korruptionsbekæmpelse vi analyserede. Desuden udbetalte Kommissionen 839 millioner euro af de bevilgede 2,2 milliarder euro til kapacitetsopbygningsprogrammer, der potentielt kan adressere korruption. Med hensyn til korruption fokuserede programmerne primært på institutionsopbygning, navnlig ved at støtte oprettelse og operationalisering af institutioner/agenturer til korruptionsbekæmpelse, der skal efterforske, retsforfølge og sikre domfældelse i sager om korruption på højt plan.

28

Kommissionen gav os en liste over programmer og projekter i perioden 2016-2020. Disse omfattede mange aktiviteter og støttemodtagere, og nogle af dem bekæmpede korruption. Kommissionens sporbarhedssystem er baseret på, at hvert projekt tildeles en sektorkode. Men Kommissionen har hverken let ved at identificere specifikke korruptionsbekæmpelsesaktiviteter eller ved at beregne den tilhørende finansiering til de enkelte modtagerinstitutioner.

29

Ét projekt (projekt 12 i bilag II) skulle forbedre gennemførelsen af politikken for korruptionsbekæmpelse i Ukraine. Projektets overordnede mål henvistes ikke til grov korruption, men dets aktiviteter omfattede støtte til korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og journalister, der undersøger sager om grov korruption, samt identificering af korruptionsrisici.

30

Adskillige projekter (projekt 8, 11, 12 og 15 i bilag II) ydede støtte til identificering af korruptionsrisici i lovforslag. I alt lykkedes det disse projekter at opdage og gøre myndighederne opmærksomme på korruptionsrisici i mere end 250 lovforslag fra 2018 til 2020.

31

Vi konstaterede også, at 11 projekter (projekt 3, 4, 6, 7, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 20 i bilag II) omfattede aktiviteter, der støttede oprettelse eller styrkelse af de nye korruptionsbekæmpelsesagenturer samt styrkelse af den retlige ramme, retsvæsenet, efterforskningsorganerne og erhvervsklimaet, og at disse aktiviteter bidrager til at bekæmpe grov korruption, hvis de gennemføres effektivt.

32

Bortset fra projektet til udvikling af databasen over "politisk eksponerede personer" tacklede de reviderede projekter ikke det oligarkiske system direkte. Gode eksempler på støtte til dette formål kunne være finansiering af ekspertanalyser med henblik på at identificere skattefritagelser eller statsstøtteprogrammer, der burde indstilles, at kortlægge korruptionssystemer og "state capture", at identificere monopoler og deres ulemper samt at verificere selskabers ejerforhold. En anden mulighed kunne være at finansiere revisioner af statsejede selskaber. I støtten til Ukraines parlament, det statslige skattevæsen og antimonopoludvalget (AMCU) var kampen mod grov korruption ikke en topprioritet. De EU-finansierede projekter adresserede kun indirekte grov korruption i forbindelse med retshåndhævelse (gennem aktiviteter såsom strategisk rådgivning og kurser om whistleblowing, korruptionsbekæmpelseslovgivning og integritet).

33

Grov korruption og ulovlige finansielle strømme - herunder hvidvask af penge - hænger uløseligt sammen. Som Kommissionen har anerkendt³¹, er der en høj risiko for hvidvask af penge i udlandet, selv i EU. Tre af de reviderede projekter omfattede begrænsede aktiviteter til bekæmpelse af hvidvask af penge (projekt 7, 12 og 13 i bilag II). Ét af dem (projekt 12) støttede også statens finansielle overvågning og var ikke begrænset til spørgsmålet om hvidvask af penge. MFA-programmet indeholdt en betingelse om, at Ukraine senest i december 2019 skulle vedtage en lov mod hvidvask af penge i overensstemmelse med associeringsaftalen og EU's fjerde hvidvaskdirektiv. Denne lov blev vedtaget og trådte i kraft i april 2020, men er endnu ikke blevet gennemført.

34

Rådet indførte i 2014 sanktionsordningen mod misbrug af midler for at indefryse aktiver tilhørende 22 personer, der var anklaget for svindel med statslige midler i Ukraine³². I 2020 stod kun ti af de oprindelige personer stadig på listen, fordi Rådet havde taget de øvrige af efter en dom fra Den Europæiske Unions Domstol. De oplysninger, som EU-Udenrigstjenesten havde indsamlet, var ikke solide nok³³. EU-Udenrigstjenesten foretog indefrysning af aktiver for at forhindre, at penge blev overført til andre lande, før der kunne afsiges domme. I modsætning til USA har EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen endnu ikke foreslået Rådet en model, der kan begrænse adgangen til EU for ukrainere, der er mistænkt for grov korruption. EU-Udenrigstjenesten har heller ikke anbefalet Rådet at indføre indrejseforbud under sanktionsordningen mod misbrug af midler.

35

Vi konstaterede, at fire projekter (projekt 12, 13, 14 og 16 i bilag II) direkte begrænsede korruptionen og sparede midler. Støttemodtagerne fik tilskud til at gennemføre undersøgelser, og den dokumentation, der blev indsamlet gennem projekterne, blev videresendt til de retshåndhævende myndigheder. Disse projekter har bidraget til at afdække korruptionssystemer, øge den offentlige bevidsthed om korruption og fastholde emnet på den politiske og offentlige dagsorden.

36

Som ledende aktør med hensyn til reform af sikkerhedssektoren rådgav EUAM om udformning og aktiviteter i forbindelse med projekt 18 (jf. bilag II). Selv om Kommissionen havde udbetalt 29 millioner euro, havde projektet på revisionstidspunktet kun leveret et begrænset antal output på grund af forsinkelser og udformningsproblemer.

37

Oprindelig var EUAM's mandat begrænset til ydelse af strategisk rådgivning med henblik på reform af den civile sikkerhedssektor. EUAM bidrog til bekæmpelsen af grov korruption via lovgivning og støtte til reformer af anklagemyndigheden og sikkerhedstjenesterne. Korruptionsbekæmpelse var ganske vist ikke EUAM's hovedaktivitet, men kun to af dens 50 opgaver vedrørte direkte korruption. EUAM betragtede korruptionsbekæmpelse som en tværgående prioritet. Missionen ydede rådgivning, mentorbistand og støtte vedrørende risikovurderinger og korruptionsbekæmpelsesprogrammer. EUAM's mandat begrænser imidlertid dens støtte til risici, der identificeres inden for - ikke uden for - retshåndhævende myndigheder, hvilket betyder, at den ikke kan identificere korruptionssystemer, der involverer flere interessenter.

1.2. EU's støtte til bekæmpelse af konkurrencebegrænsende strukturer og adfærd gav begrænsede resultater

38

De ukrainske oligarker dominerer en lang række økonomiske sektorer og markeder, der er tæt knyttet til statsejede virksomheder³⁴ (jf. figur 5). Denne situation fordrejer konkurrencen. Kommissionens projekter fokuserede ikke på ledelse af og reformer i statsejede virksomheder, men EU fremmede konkurrence på forskellige måder (jf. bilag VI).

39

Kommissionen støttede reformer vedrørende energi, korruptionsbekæmpelse, retsvæsenet, bankvæsenet, valgsystemet og den offentlige administration og støttede også undersøgende journalistik. Trods denne støtte og støtten fra andre donorer gjorde oligarker og særinteresser vedvarende forsøg på at undergrave reformbestræbelserne.

40

Enkeltpersoner/virksomheder med politiske forbindelser - især oligarker - har påvirket den retlige ramme for at opnå en række fordele fra staten³⁵ og benytter selskaber, der nyder godt af eksklusive forbindelser med statsejede virksomheder³⁶ (jf. figur 1). EU-finansierede eksperter fra projekt 17 (jf. bilag II) identificerede adskillige moratorier, der giver selskaber - hovedsagelig statsejede virksomheder - mulighed for at fortsætte driften uden at gå konkurs eller tilbagebetale forfalden gæld (jf. figur 6). Kommissionen leverede kapacitetsopbygning, men fastsatte ikke MFA-betingelser om, at Ukraine skulle ophæve disse moratorier. Sådanne fordele fremmer "state capture" og korruption, begrænser konkurrencen på markedet og hindrer nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet³⁷.

41

Med henblik på at fremme privatisering bør virksomhedsledelsen forbedres. EU bidrog til dette (jf. projekt 20 in bilag II) via EBRD's multidonorkonto³⁹ (MDA) (jf. figur 7). Siden MDA's oprettelse har 14 donorer, herunder EU, bidraget med mere end 53 millioner euro. Adskillige statsejede virksomheder (f.eks. Naftogaz, Ukrzaliznytsia [jernbaner], Ukrenergo [energitransmission] og Ukrposhta [postvæsenet]) har reformeret deres virksomhedsledelse, navnlig ved at oprette uafhængige tilsynsråd som anbefalet af EBRD. Vi bemærkede, at der var opnået ledelsesmæssige resultater i Naftogaz, som blev vendt fra et tabsgivende til et rentabelt selskab og var den næststørste skatteyder i 2019. Men resultatopnåelsen er truet i energisektoren: Naftogaz led tab i 2020 og udpegede en ny administrerende direktør uden at følge den korrekte procedure. Dette blev kritiseret af det nationale agentur for forebyggelse af korruption (NACP).

42

Det er fastsat ved lov, at statsejede virksomheder skal udarbejde korruptionsbekæmpelsesprogrammer. Kommissionen ydede tilskud til uafhængige medier og aktivister (jf. punkt 35), som afdækkede korruptionssystemer, der involverede statsejede og kommunale virksomheder. Med undtagelse af disse tilskud havde EU-projekterne ikke fokus på at identificere tilfælde af grov korruption, der involverede statsejede virksomheder, og der blev ikke ydet støtte til udarbejdelse af korruptionsbekæmpelsesprogrammer, selv om Ukraine alene på nationalt plan har omkring 3 500 statsejede virksomheder (jf. punkt 05). Den medfinansierede EBRD-MDA skal efter planen støtte de ukrainske jernbaner i denne henseende, men først fra 2021.

43

AMCU var ikke vant til at beskæftige sig med markedskonkurrence. Loven om statsstøtte blev vedtaget i 2014, men trådte først i kraft i august 2017. I løbet af den reviderede periode konsoliderede Kommissionen AMCU ved hjælp af to projekter (projekt 10 og 19 i bilag II) og EBRD's MDA (projekt 20 i bilag II. De EU-finansierede projekter havde fokus på lovgivningsmæssig tilnærmelse (tilpasning af den ukrainske lovgivning til EU's standarder og principper), men endnu ikke på håndhævelse af konkurrencelovgivningen. Kommissionen støttede AMCU i forbindelse med oprettelsen af den nye afdeling for overvågning af statsstøtte og det evalueringshold vedrørende offentlige udbud, der behandler appelsager, samt på området fusioner og overtagelser. Trods den EU-finansierede støtte og den seneste udvikling er AMCU ikke stærkt nok til at håndtere de største sager om statsstøtte, og det lader til at mangle uafhængighed⁴¹.

1.3. Kommissionen og EUAM overvåger deres støtte, men der er behov for større fokus på forventede resultater og virkninger

44

Kommissionen har et system til overvågning af sine projekter. Halvdelen af projekterne havde dog ingen klare indikatorer, referencescenarier eller mål, og dette gjorde rapporteringen mindre relevant (jf. tekstboks 1). To ud af 21 projekter⁴² (projekt 12 og 15 i bilag II) angav output og udfald tilfredsstillende i deres logframes og henviste til årlige mål og resultatniveauer.

45

EU-projekterne vedrørende virksomhedsledelse og konkurrence (projekt 10, 19 og 20 i bilag II) leverede de forventede output (godkendte retlige instrumenter, afholdte uddannelseskurser osv.). EU-projekterne definerede imidlertid ikke relevante udfald (jf. eksemplerne i tekstboks 2) og mere langsigtede virkninger, der kunne bidrage effektivt til kampen mod konkurrencebegrænsende strukturer og adfærd. Indikatorerne for konkurrenceevne (jf. bilag V for indikatorer i den fælles støtteramme) viser ikke væsentlige fremskridt. Ukraines konkurrenceevne er fortsat lav.

46

Kommissionen overvågede betingelserne for MFA-støtte og budgetstøtte, benchmarkene for visumliberalisering og den generelle situation i landet ved hjælp af politisk dialog og politikdialog, kontakter til civilsamfundsorganisationer, undersøgelser og evalueringer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten rapporterer offentligt om fremskridtene med reformer i Ukraine, navnlig i rapporter om gennemførelsen af associeringsaftalen og rapporter vedtaget inden for rammerne af visumliberaliseringsmekanismen. Der foreligger imidlertid ikke nogen offentlig rapportering om EU's bidrag til Ukraines resultater med hensyn til bekæmpelse af forskellige former for korruption. Åben rapportering om resultaterne hæmmes af, at strategiske dokumenter på højt niveau såsom den fælles støtteramme for EU's støtte til Ukraine (2018-2020) og EUAM's operationelle plan generelt mangler mål (jf. figur 8).

47

EU rapporterer ikke om indikatorerne i den fælles støtteramme (f.eks. om resultater vedrørende Worldwide Governance Indicators, om befolkningens tillid til anklagesystemet, retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder og om resultater vedrørende indikatorer fra Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen) med det formål at overvåge Ukraines fremskridt i et offentligt, regelmæssigt og standardiseret format. Disse indikatorer viser, at Ukraine kun havde gjort beskedne fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption (jf. bilag III og bilag IV).

48

Kommissionen brugte forskellige rapporter fra internationale organisationer til at overvåge Ukraines fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption, f.eks. fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og OECD. Greco anerkendte, at vigtige reformer var undervejs, men anførte, at det i lyset af den beskedne gennemførelse af dens anbefalinger (kun 16 % var gennemført fuldt ud) ville kræve en større indsats at nå et acceptabelt overholdelsesniveau⁴³. OECD rapporterer også om begrænsede fremskridt⁴⁴.

49

EUAM oplyser om overvågning af sine opgaver (målsætninger) i sine rapporter, men måler dem ikke systematisk i forhold til kontrollerbare indikatorer. Desuden er overvågningen af udfald sjældent baseret på kvantificerbare data, og den beskriver aktiviteter og output snarere end udfald. Hertil kommer, at EUAM efter mere end fem års operationer i landet ikke havde foretaget en effektevaluering. Dette er ikke i overensstemmelse med værktøj nr. 43 i EU's værktøjskasse til bedre regulering⁴⁵.

2. EU's støtte til retsreformer gav utilstrækkelige resultater

50

I dette afsnit ser vi på, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten:

1. forberedte deres interventioner på retsområdet med henblik på også at adressere problemet med grov korruption
2. ydede støtte til retsreformer, der gav de forventede resultater
3. fremmede digitale værktøjer, der gav de forventede resultater.

2.1. Kapacitetsopbygningsprojekterne har gavnet mindre end forventet

51

Reform af retsvæsenet har været en af Ukraines højeste prioriteter, siden landet blev medlem af Europarådet i 1995. I 2014 bemærkede den ukrainske regering selv, at retsvæsenet blev betragtet som en af de mest korrupte institutioner i landet⁴⁶.

52

Kommissionen ydede betydelig kapacitetsopbygningstøtte, som f.eks. omfattede analyser fra internationale og lokale eksperter, rådgivning, metodologi, udtalelser, håndbøger, kurser, seminarer, rundbordsmøder, studiebesøg, kommunikationsaktiviteter og støtte til etablering af IT-systemer (jf. figur 9). Vi anslår, at denne støtte udgør næsten 85 % af budgettet for de reviderede projekter. Kommissionen kan imidlertid ikke fremlægge et overslag over de involverede beløb. EU-projekter bidrog til omarbejdelsen af forfatningen og en lang række love og regulativer. Hvad angår vedtagelse af lovgivning er den retlige ramme nu i højere grad tilpasset EU's standarder.

53

Et af de vigtigste resultater har været at forenkle domstolssystemet og oprette en ny højesteret (projekt 6, 7 og 15 i bilag II), hvilket skete i december 2017. Projekterne inden for retssystemet leverede størstedelen af de planlagte output (f.eks. mangelanalyse, anbefalinger, udarbejdelse af en strategi for retsvæsenet, overvågningsværktøjer, rådgivning og støtte til institutioner samt støtte til processen for udvælgelse af dommere). Analyserne og overvågningen af retssystemet har været nyttige med henblik på at identificere svagheder.

54

Ifølge Europarådet bidrog de forskellige lovgivningsændringer til, at man formelt kunne nå 90 % af de lovgivningsmæssige og institutionelle mål med strategien og handlingsplanen for reform af retsvæsenet⁴⁷.

55

Bæredygtigheden af Kommissionens interventioner og støtte til reformer er imidlertid konstant truet, hvilket fremgår af de hyppige ændringsforslag til love og forsinkelser eller fordrejninger af regulativer, som hindrer en effektiv gennemførelse af reformerne. I projekt 12 (jf. bilag II) henledte EU-finansierede eksperter også opmærksomheden på, at en aktivitet anses for at være gennemført ved vedtagelsen af en lov, selv om den retlige ramme kun er delvis gennemført eller slet ikke er gennemført. I 2020 påpegede Venedigkommissionen, at der var tale om en ekstraordinær hastesituation, og den vurderede, at problemerne med retsreformerne skyldtes den ringe lovgivningsproces, manglen på en holistisk tilgang, manglen på egentlige konsekvensanalyser, manglen på klarhed og den ringe gennemførelse af de vedtagne love⁴⁸. I løbet af den reviderede periode var der talrige forsøg på at udvande de reformer, der blev støttet af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten (jf. tekstboks 3).

56

Kommissionen havde ydet bistand til retsvæsenet i årtier, men modstanden mod forandring førte til store tilbageskridt, som Kommissionens analyse og modvirkningsforanstaltninger ikke kunne forhindre. Kun halvdelen af de reviderede projekter havde et særligt afsnit med "indhøstede erfaringer". Kommissionens tilgang til at sikre bæredygtighed var baseret på et langsigtet engagement vedrørende retsstatsprincippet, politisk dialog/politikdialog og fastsættelse af betingelser. Kommissionen forbedrede sin tilgang ved at oprette et specifikt projekt til bekæmpelse af korruption (jf. punkt 29), men den gjorde ikke sin tekniske bistand betinget af, at tidligere anbefalinger var gennemført, at tidligere output var bæredygtige, eller at den forvaltningsmæssige integritet var sikret. Kommissionen aflyste et planlagt twinningprojekt med CCU i 2021, efter at denne domstol i oktober 2020 traf afgørelse om at erklære korruptionsbekæmpelsesreformerne ugyldige.

57

En af de mest udfordrende opgaver er at sikre, at reformen af anklagemyndigheden er i overensstemmelse med EU's standarder. Kommissionens budgetstøtteprogram indeholdt krav om, at loven om reform af den offentlige anklagemyndighed skulle vedtages og træde i kraft. Formålet med loven var at afmonopolisere anklagemyndighedens beføjelser, men Kommissionens evaluatorer konstaterede, at loven ikke gjorde anklagemyndigheden tilstrækkeligt uafhængig af pres fra politiske interessenter. Metoden for tildeling af sager til anklagerne er ikke robust nok til at forhindre indblanding. Desuden var loven ikke gennemført fuldt ud, og den trængte til revision.

58

Kommissionen hjalp anklagemyndigheden med at udvikle en køreplan for reform af anklagesystemet, herunder oprettelse af en kvalifikations- og disciplinærkommission for anklagere (QDCP). Trods Kommissionens og EUAM's bestræbelser gik det imidlertid meget langsomt med at få gang i reformprocessen (jf. tekstboks 4). Der skete store fremskridt i september 2019, da præsidenten underskrev loven om omorganisering af anklagemyndigheden. Dette involverede en reduktion af antallet af regionale og lokale anklagere (fra 15 000 til 10 000), nedlæggelse af den militære anklagemyndighed, vurdering af alle anklagere, gennemførelse af en resultatevaluering og suspension af QDCP indtil september 2021⁵¹.

59

Reformerne vedrørende retshåndhævelse og anklagesystemet har endnu ikke forbedret tilliden, som fortsat er lav (jf. figur 10). Adskillige organisationer har rapporteret om tilfælde af embedsmisbrug inden for de retshåndhævende myndigheder⁵⁴. En undersøgelse foretaget for EUAM viser også et fald i befolkningens tillid til, at EU's og EUAM's foranstaltninger er tilstrækkelige og nyttige med hensyn til at fremme reformer (jf. bilag VII).

2.2. Vigtige institutioner er ikke omfattet af EU's støtte til retsreformer, som er ramt af tilbageskridt

60

Retsreformerne omfattede revurdering eller evaluering af alle dommere (jf. figur 11). Kommissionen ydede betydelig støtte til denne proces, som blev styret af den høje kvalifikationskommission for dommere (HQCJ) med bistand fra rådet for offentlig integritet, repræsenteret af civilsamfundsorganisationer. Den første udvælgelsesprocedure i 2017 vedrørte højesteretsdommere. Højesteret befinder sig øverst i retshierarkiet. Fra 2018 blev udvælgelsesproceduren anvendt vedrørende nye dommerkandidater, siddende dommere og HACC-dommere. Med hensyn til sidstnævnte blev der brugt en innovativ procedure, hvor Public Council of International Experts - et særligt rådgivende organ bestående af anerkendte internationale juridiske eksperter - bistod HQCJ.

61

Sammen med andre donorer stillede Kommissionen - i sit budgetstøtteprogram (projekt 3 i bilag II) - krav om vedtagelse af forfatningsændringer og en lov om oprettelse af et højt domstolsråd (HCJ) med henblik på at garantere retsvæsenets uafhængighed og integritet. Kommissionens støtte til udvælgelsesprocessen og retsreformerne er imidlertid i fare. De fleste af de dommere, der blev udnævnt efter dommerkongressens system, var ikke blevet evalueret (jf. figur 12).

62

CCU, HCJ og HQCJ spiller også strategiske roller i retssystemet. Deres medlemmers integritet er derfor af afgørende betydning, men den blev ikke kontrolleret, da de blev udnævnt (jf. eksempler i bilag VIII). Som led i MFA-programmet stillede Kommissionen i juli 2020 krav om nedsættelse af en etikkommission med mandat til at kontrollere HCJ-medlemmernes integritet. På revisionstidspunktet var denne betingelse ikke blevet opfyldt. Hverken denne betingelse eller forpligtelsen til at foretage integritetskontrol i andre højtstående retlige organer såsom HQCJ og CCU blev indføjet i MFA-programmerne, inden reformen blev iværksat.

63

I mange år er der i EU's politiske dialog blevet lagt vægt på behovet for at reformere retsvæsenet med henblik på at styrke befolkningens tillid, som lå mellem 5 % og 12 % i 2015⁵⁶. Dette er også en af de indikatorer, der anvendes til at måle opnåelsen af EU's forventede resultater. Tilliden ligger imidlertid stadig meget lavt, mellem 14 % og 17 % i 2019⁵⁷.

2.3. Kommissionens støtte til udvikling af digitale værktøjer til at tackle korruption hæmmes af datakvalitetsproblemer og modstand mod forandringer og reform

64

EU-projekterne omfattede en række digitale værktøjer, der skal hjælpe med at forebygge korruption. Der blev især ydet støtte til at betale for udvælgelsesprøver inden for retsvæsenet, til at digitalisere e-sagsstyringen i korruptionsbekæmpelsesagenturerne (jf. tekstboks 5), til at ajourføre databasen over "politisk eksponerede personer"⁵⁸, til at udvikle websteder, til at udvikle ProZorro-platformen for offentlige udbud og til at forberede e-sagsstyring for kuratorer, notarer og private fogeder. Civilsamfundet tog initiativ til platformene ProZorro og DoZorro for offentlige e-udbud for at sikre gennemsigtighed og overvågning. Disse værktøjer bidrager til at afsløre korruption og kan afskrække fra nogle former for korrupt praksis. Kommissionen ydede indirekte finansiering til udviklingen af ProZorro og til uddannelseskurser via EBRD's MDA. Civilsamfundet udviklede også databasen over "politisk eksponerede personer". Den samler information fra forskellige registre, bl.a. med angivelser af aktiver, og kan anvendes af finansielle institutioner i forbindelse med deres kontroller.

65

Kommissionen finansierede NABU's datalager, som giver mulighed for automatiske søgninger og sammenkobler forskellige databaser. Kommissionen indkøbte også datastyringssystemer til justitsministeriet med henblik på at digitalisere dokumenter og gøre søgninger lettere.

66

Kommissionens vurdering af de registre, der anvendes inden for retsvæsenet, udgjorde en nyttig støtte (projekt 6 og 17 i bilag II). Eksperterne henledte navnlig opmærksomheden på den manglende interoperabilitet mellem registrene, manglen på entydige identifikatorer, manglen på ensartede adresser samt mangler eller unøjagtigheder i de registrerede data. Alle disse problemer gjorde det vanskeligere af foretage krydskontroller, hvilket forsinkede fuldbyrdelsen af domstolsafgørelser (projekt 6 i bilag II) og muliggjorde ulovlige overtagelser af virksomheder eller ejendomme ved hjælp af korrupte praksis, også kaldet "corporate raiding" (jf. figur 13). Kommissionen ydede støtte på en række områder med henblik på sikring af ejendomsrettigheder (jf. figur 14).

67

Oprettelsen af portalen for åbne data⁵⁹ var et vigtigt skridt i retning af at øge gennemsigtigheden og begrænse korruptionsmulighederne. En af betingelserne for budgetstøtte i 2016 var sikring af adgang til offentlige registre. Selv om Ukraine har gjort fremskridt på dette område, er der fortsat adskillige mangler:

• Høje gebyrer og restriktive søgefunktioner begrænser brugen af offentlige registre.
• Det lovbestemte antal åbne statslige registre er endnu ikke nået.
• Registrenes kvalitet er ujævn.

68

Anvendelse af den seneste teknologiske udvikling (f.eks. big data og datamining) som forebyggende værktøjer til bekæmpelse af korruption forudsætter, at man får løst de problemer, der skyldes mangel på pålidelige data (f.eks. i registre).

69

MFA-program III og IV indeholdt adskillige betingelser vedrørende bedre adgang til information (offentliggørelse af revisionsrapporter, afholdelse af offentlige udbud og verifikation af oplysninger om selskabers ejerforhold).

3. Kommissionen støttede korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, men de har svært ved at levere de forventede resultater

70

I det følgende afsnit ser vi på, om Kommissionen:

1. fastsætte relevante betingelser med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af grov korruption og indsamlede og analyserede tilstrækkelige oplysninger til at vurdere fremskridtene
2. ydede støtte til korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, der leverede de forventede resultater.

3.1. Kommissionen støttede især korruptionsbekæmpelsesreformerne ved fastsættelse af betingelser, men dens vurdering af fremskridt var stadig skønsbaseret

71

Kommissionen fastsatte betingelser vedrørende korruptionsbekæmpelse - hovedsagelig krav om lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer - for at sikre, at de nye korruptionsbekæmpelsesenheder blev oprettet og gjort operationelle. MFA-lånenes betingelser vedrørende korruptionsbekæmpelse supplerede foranstaltningerne i forbindelse med budgetstøtte og visumliberalisering. Betingelsernes formulering gav imidlertid en vis skønsmargin, idet der ofte manglede klare referencescenarier og målbare mål. Generelt var der ikke nok fokus på korrekt gennemførelse af love og korruptionsbekæmpelsesforanstaltninger og på konkrete udfald. Desuden fokuserede betingelserne på det nye korruptionsbekæmpelsessystem, men ikke tilstrækkeligt eller tidligt nok på integritet og uafhængighed i retsvæsenet og retshåndhævelsessektoren (jf. punkt 61 og 62).

72

Kommissionens vurdering af betingelserne i forbindelse med budgetstøtte, visumliberalisering og MFA var baseret på oplysninger fra myndighederne, civilsamfundet, EU-finansierede eksperter og internationale organisationer. Når betingelser helt åbenlyst ikke blev overholdt, reducerede Kommissionen udbetalingen af budgetstøtte (kun 52,5 % af 2016-tranchen blev udbetalt), og af samme grund blev den tredje MFA III-tranche på 600 millioner euro annulleret. Den første MFA IV-tranche på 500 millioner euro blev dog udbetalt kort efter.

73

Kommissionen kunne først foreslå Europa-Parlamentet og Rådet at ophæve visumpligten, når den vurderede, at alle benchmarks var blevet opfyldt. Kommissionens fortolkning af betingelserne var imidlertid skønsbaseret, hvilket førte til en uforholdsmæssigt positiv vurdering. Vores analyse viste, at ét af de tre korruptionsbekæmpelsesbenchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering⁶⁰ ganske vist var opfyldt, men at de to andre kun var delvis opfyldt (jf. tekstboks 6). Dette betød ikke, at det visumfri system blev taget op til fornyet overvejelse.

3.2. De korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, som EU hjalp med at oprette, har stadig svært ved at levere de forventede resultater

74

Den nationale korruptionsbekæmpelsesstrategi for 2014-2017 fastsatte, at der skulle oprettes institutioner til korruptionsbekæmpelse (de vigtigste er vist i figur 15). EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen tilskyndede også regeringen til at oprette disse institutioner og få dem til at fungere effektivt. EU støttede oprettelsen af de specialiserede korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, men retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder forblev væsentligt kompromitterede af korruption.

Det nationale agentur for forebyggelse af korruption

75

NACP udarbejdede en national korruptionsbekæmpelsesstrategi for 2018-2020 baseret på gennemførelsen af den foregående. EU-finansierede eksperter ansat af projekt 12 (jf. bilag II) vurderede, at omkring 40 % af den foregående strategi og statens program var fuldt gennemført, og at 30 % var delvis gennemført. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen glædede sig over regeringens godkendelse af strategien i april 2018, men parlamentet vedtog den aldrig. De EU-finansierede projekter og EUAM fremsatte yderligere anbefalinger vedrørende udkastet til den nationale korruptionsbekæmpelsesstrategi for 2020-2024. Dokumentet blev førstebehandlet i parlamentet i november 2020. Andenbehandlingen var i gang, da vi færdiggjorde vores beretning.

76

Trods Kommissionens støtte levede NACP's verifikationsopgaver stadig ikke op til Grecos anbefalinger⁶¹. Adskillige EU-betingelser fastsatte krav om et effektivt system til verifikation af aktiver. Systemet for e-angivelse af aktiver er ikke så effektivt, som det burde være. Der er ikke afsagt nogen domme for ulovlig berigelse (jf. figur 16 og tekstboks 6). Angivelserne af aktiver fungerer dog som et forebyggelsesværktøj, fordi de offentliggøres.

77

Det EU-finansierede MDA-projekt og EUAM hjalp med udarbejdelse af korruptionsbekæmpelsesprogrammer (jf. punkt 37), og NACP godkendte dem efterfølgende. Langt størstedelen af dem adresserede imidlertid ikke væsentlige korruptionsrisici, og proceduren blev behandlet som en formalitet og en fluebensøvelse⁶².

78

Kommissionen begrænsede efterhånden sit engagement med NACP, efter at dette agenturs omdømme var blevet svækket, og gjorde f.eks. IT-bistand betinget af fremskridt inden for centrale virkeområder. Andre donorer havde allerede tidligere indstillet deres bistand på grund af negative tendenser.

79

Med Kommissionens støtte blev en ny struktur for NACP udarbejdet i oktober 2019. En ny leder for NACP blev udnævnt i januar 2020 efter at have bestået en prøve under tilsyn af en international udvælgelseskommission.

Det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse

80

Det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse (NABU) har et godt ry i det internationale samfund. Selv om EU's politiske støtte har bidraget til at holde NABU operationelt og uafhængigt, er agenturet konstant truet af modstandere, der bl.a. fremsætter beskyldninger om embedsmisbrug. EU-finansierede eksperter udarbejdede forslag til NABU's beføjelser, men denne lovgivning er også konstant truet (f.eks. blev retten til at anfægte korruptionsrelaterede forretningsaftaler afskaffet⁶³). I september 2020 erklærede CCU, at centrale bestemmelser i NABU-loven var forfatningsstridige. Dette vil få betydning for lederudnævnelsen, for det civile tilsynsråd og for den uafhængige revision, der endnu ikke er udført⁶⁴.

81

Kommissionen og EUAM arrangerede et stort antal kurser, workshopper og studiebesøg og ydede også rådgivning til NABU med fokus på efterforskningsopgaver. NABU's statistikker viser, at der er sket fremskridt vedrørende antallet af igangværende efterforskninger (jf. figur 17). Agenturet beregnede sit økonomiske bidrag til samfundet ved at sammenligne sit budget (30 millioner euro) med den opnåede økonomiske effekt (undgåelse af tab på 450 millioner euro)⁶⁵. Dets kapacitet til at efterforske sager på højt plan er vokset betydeligt, navnlig når man sammenligner med antallet af højtstående profiler, der blev efterforsket før og efter NABU's oprettelse⁶⁶. Størstedelen af sagerne involverer statsejede virksomheder⁶⁷, og omkring 18 % af "meddelelserne om mistanke" involverede højtstående embedsmænd⁶⁸. På revisionstidspunktet var NABU i færd med at efterforske omfattende korruptionssager såsom Rotterdam+-sagen og Privatbank-sagen⁶⁹.

82

Men NABU er kun ét af leddene i korruptionsbekæmpelseskæden. NABU-efterforskningernes resultater afhænger af f.eks. anklagerne og det kriminaltekniske kontor, der validerer bevismaterialet. Ifølge NABU er dets arbejde længe blevet hindret af Ukraines nationale sikkerhedstjeneste (SBU)⁷⁰, som har det tekniske udstyr og personalet til aflytninger, samt af manglende rettigheder til aflytninger og utilstrækkelig adgang til registre. Gennem sin politiske dialog udførte EU sammen med andre donorer et vellykket lobbyarbejde for en lov (vedtaget i oktober 2019), der gav NABU mulighed for at gennemføre hemmelige efterforskninger med aflytninger. Men i praksis og trods EU's engagement har SBU bevaret kontrollen med aflytninger.

Den specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse

83

Selv om SAPO er ansvarlig for at indbringe korruptionssager på højt plan for retten, er den fortsat del af den offentlige anklagemyndighed og derfor ikke helt uafhængig. I tillæg til EUAM's aktiviteter ydede Kommissionen primært støtte gennem fire projekter (projekt 6, 12, 13 og 15 i bilag II). Opnåelsen af vellykkede udfald blev undergravet af SAPO-ledelsens begrænsede uafhængighed og af sagspukler⁷¹. Kommissionen reducerede sin støtte efter aflytningsskandalen i 2018, hvor det blev hævdet, at SAPO's leder havde lagt pres på anklagere og domstole⁷².

Domstolen for korruptionssager på højt plan

84

Inden HACC blev oprettet i september 2019 var et betydeligt antal korruptionssager på højt plan strandet i domstolene efter at være blevet sendt videre af SAPO/NABU, hvilket OECD betegnede som chokerende⁷³. I lyset af denne situation har det internationale samfund⁷⁴ og civilsamfundsorganisationer argumenteret for oprettelse af en uafhængig domstol med en pålidelig ansættelsesprocedure. Som led i den politiske dialog anmodede EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen i 2016 om vedtagelse lovgivningen om HACC.

85

Kommissionen ydede betydelig støtte til oprettelsen af HACC (jf. figur 9). Efter en gennemsigtig udvælgelsesprøve blev 38 dommere udnævnt i april 2019. Den længe ventede domstol, som både har en førsteinstans og en appelinstans, åbnede officielt den 5. september 2019 og begyndte at behandle de første sager på højt plan i sidste kvartal af 2019.

86

I september 2020 havde HACC afsagt 16 domme og foretaget én frifindelse (jf. figur 18). I modsætning til de almindelige domstole, hvor korruptionssager har stået i stampe i mange år, er HACC begyndt at vise de første lovende resultater. På revisionstidspunktet var dens effektivitet, uafhængighed og bæredygtighed imidlertid truet.

Agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver

87

EUAM og det kommissionsfinansierede projekt 12 (jf. bilag II) støttede oprettelsen af agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver (ARMA) helt fra begyndelsen. Projektet omfattede en teknisk vurdering og ydelse af lovgivningsbistand til ARMA. Det finansierede også IT-værktøjer (f.eks. basisudstyr, ARMA's websted og udstyr til videokonferencer) og kurser. Agenturet startede på bar bund, og alle medarbejdere skulle oplæres. ARMA øgede sin kapacitet til sporing og forvaltning af aktiver og har behandlet et stigende antal sager om inddrivelse af aktiver⁷⁵.

88

I oktober 2020 hævdede ARMA, at det havde fundet og opsporet ulovligt erhvervede aktiver til en værdi af mere end 100 milliarder UAH (næsten 3 milliarder euro). Ikke desto mindre er ARMA's mandat begrænset, eftersom det kun må finde og opspore aktiver efter anmodning fra retshåndhævende myndigheder. ARMA forvalter en voksende mængde aktiver, men i værdi udgør de kun 4 % af de opsporede aktivers værdi (ca. 119 millioner euro).

Konklusioner og anbefalinger

89

Vi konstaterede, at EU har støttet korruptionsbekæmpelsesreformer og bidraget til at begrænse korruptionsmulighederne, men at grov korruption stadig er et væsentligt problem i Ukraine. Retsreformerne er ramt af tilbageskridt, korruptionsbekæmpelsesinstitutionerne er i fare, tilliden til disse institutioner er fortsat lav, og antallet af domme for grov korruption er beskedent.

90

Oligarker og særinteresser er de grundlæggende årsager til korruption og de største hindringer for retsstaten og den økonomiske udvikling i Ukraine. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen var bekendt med de mange forbindelser mellem oligarker, højtstående embedsmænd, regeringen, parlamentet, retsvæsenet og de statsejede virksomheder. EU-Udenrigstjenesten har endnu ikke foreslået en model, der gør det muligt at begrænse adgangen til EU for ukrainere, der er mistænkt for grov korruption, og at forhindre dem i at bruge deres aktiver i EU. Kampen mod korruption nævnes i vigtige EU-dokumenter, men der findes ingen overordnet strategi, der specifikt adresserer grov korruption. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen behandlede korruption som en tværgående prioritet og kanaliserede midler og tiltag ind i forskellige sektorer. Dette omfattede støtte til de korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, der har til opgave at bekæmpe korruption på højt plan. Den multisektorielle tilgang fokuserede ikke tilstrækkeligt på grov korruption (jf. punkt 22-28 og 34).

91

Projektet under EU's korruptionsbekæmpelsesinitiativ fokuserede udelukkende på korruption og ydede navnlig støtte til korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med grov korruption. Ingen af de andre projekter, vi reviderede, havde et overordnet mål om specifikt at begrænse grov korruption, men halvdelen af dem omfattede aktiviteter, der adresserede problemet. Grov korruption og ulovlige finansielle strømme - herunder hvidvask af penge - hænger uløseligt sammen, men de projekter, vi reviderede, omfattede kun et meget lille antal aktiviteter, som adresserede risici for hvidvask af penge. Også i sine programmer for makrofinansiel bistand (MFA) og benchmarks for visumliberalisering fastsatte Kommissionen betingelser med henblik på at fremme reformer. EU's rådgivende mission (EUAM) støttede de ukrainske myndigheders forsøg på at reformere den civile sikkerhedssektor. Som en af sine tværgående prioriteter samarbejdede den med de retshåndhævende myndigheder om at begrænse korruption. EUAM's mandat omfatter imidlertid ikke bekæmpelse af grov korruption (jf. punkt 29-37 og 71-73).

Anbefaling 1 - Udformning og gennemførelse af specifikke foranstaltninger rettet mod grov korruption

Med henblik på at begrænse grov korruption bør EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen:

1. som led i EU's flerdimensionelle tilgang til korruptionsbekæmpelse udvikle et strategidokument om forebyggelse og bekæmpelse af grov korruption, herunder "state capture". Dette dokument bør identificere nøgleforanstaltninger med en veldefineret tidsramme rettet mod de grundlæggende årsager, herunder den oligarkiske struktur
2. sammen med medlemsstaterne og internationale partnere analysere og overveje mulighederne for at udarbejde en model, der kan forhindre ukrainske enkeltpersoner (oligarker og personer under deres indflydelse), som er mistænkt for grov korruption, i at rejse ind i EU og bruge deres aktiver dér
3. styrke overvågningen af og støtten til gennemførelsen af lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge i Ukraine.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

92

Kommissionens støtte til projekter i civilsamfundet og uafhængige medier var hensigtsmæssig med henblik på forebyggelse og afsløring af korruption. Civilsamfundet udviklede f.eks. ProZorro-platformen og databasen over "politisk eksponerede personer", som begge dannede grundlag for overvågning af reformer og bevidstgørelse af offentligheden om korrupte praksis og magtmisbrug (tekstboks 4 og punkt 29, 35 og 64).

Anbefaling 2 - Vurdering og justering af omfanget af støtten til civilsamfundsorganisationer og undersøgende journalistik

Med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og fremme reformer bør Kommissionen:

1. vurdere og justere omfanget af sin støtte til civilsamfundet og undersøgende journalistik ved at lægge særlig vægt på bekæmpelse af korruption og støtte bestræbelser på at begrænse indflydelsen fra de oligarkejede medier
2. hjælpe støttemodtagere i civilsamfundet med at udvikle systematiske mekanismer (f.eks. en resultattavle) til overvågning af korruptionsbekæmpelsesreformerne og regelmæssigt dokumentere de finansierede projekters resultater.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

93

Der hersker bred enighed om, at økonomisk indflydelsesrige enkeltpersoner og virksomheder i "state capture"-situationer opnår fordele fra staten, navnlig via statsejede virksomheder. Kommissionen har støttet privatisering af store statsejede virksomheder. Den har fokuseret på virksomhedsledelse i sin politikdialog og i MFA-betingelserne, men disse reformer er truet. Den har også støttet opbygningen af institutionel kapacitet i Ukraines antimonopoludvalg, men på revisionstidspunktet var udvalget stadig for svagt til at håndhæve konkurrencepolitikken. Der er behov for en langt større indsats, navnlig fordi så mange virksomheder i Ukraine har status af oligopoler eller monopoler (jf. punkt 38-43).

Anbefaling 3 - Bidrag til at fjerne hindringer for fri og retfærdig konkurrence

Med henblik på at fremme retfærdig konkurrence bør Kommissionen:

1. identificere de virksomheder, der er under oligarkindflydelse og skaber hindringer for fri og retfærdig konkurrence, og undgå at støtte dem (via projekter, lån og garantier)
2. støtte de ukrainske myndigheders bestræbelser på at afvikle monopoler, der er under oligarkindflydelse, når den frie og retfærdige konkurrence er truet
3. øge sin institutionelle støtte til antimonopoludvalget med henblik på at styrke dets kapacitet og uafhængighed, idet den samtidig forsøger at sikre sig, at udvalget har integritet og reformengagement.

Tidsramme: inden udgangen af 2023.

94

Kommissionen har et system til overvågning og evaluering af sin støtte. I halvdelen af de reviderede projekter er det imidlertid vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning de har bidraget til at bekæmpe nogen former for korruption, idet de angivne udfald ikke er målbare (fordi der mangler referencescenarier, mål og relevante indikatorer) og kun beskriver output og aktiviteter. Desuden har EUAM ikke offentliggjort sin effektevaluering (jf. punkt 44-49).

95

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen rapporterer hvert år om reformfremskridt i Ukraine, men der foretages ingen specifik rapportering om fremskridt vedrørende EU's bidrag til bekæmpelse af forskellige former for korruption. Rapporteringssystemet er ikke baseret på forud fastsatte mål og indikatorer og sammenligning med referencescenarier (jf. punkt 45-47, 55-57 og 71).

Anbefaling 4 - Forbedring af overvågningen og rapporteringen med henblik på at informere og træffe korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt

EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EUAM bør:

1. forbedre systemet for overvågning og offentlig rapportering (baseret på klare og specifikke målsætninger, forud fastsatte mål og indikatorer og sammenligning med referencescenarier), navnlig med hensyn til bekæmpelse af grov korruption i Ukraine, ved at fokusere på EU's bidrag
2. kræve, at projektlederne udfylder deres projektlogframes korrekt ved at sammenligne projektresultaterne med referencescenarier og forventede mål.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

96

Den manglende reformvilje og modstanden mod korruptionsbekæmpelses- og retsreformer førte til store tilbageskridt, som modvirkningsforanstaltninger ikke kunne forhindre. I et udfordrende miljø er bæredygtigheden af tidligere resultater konstant i fare (jf. punkt 55-58).

97

Kommissionen og EUAM ydede intensiv bistand til retsreformer, især til domstolen for korruptionssager på højt plan, som nu har leveret sine første resultater i form af domme. Kommissionen og EUAM ydede også betydelig støtte til vurderingen af dommeres og anklageres kvalifikationer og integritet. Et stort antal dommere, anklagere og medlemmer af domstolsforvaltningsorganer har dog endnu været genstand for integritetskontrol (jf. figur 18, tekstboks 4, og punkt 60-63 og 84-86).

98

Kommissionen hjalp med at oprette og udvikle de nye institutioner til korruptionsbekæmpelse. Men hvis ét led i den institutionelle kæde er svagt, kan kæden ikke fungere korrekt. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen har aktivt bestræbt sig på at befæste den ramme for korruptionsbekæmpelse, der konstant er truet, og forsøgt at indlejre den i den eksisterende organisatoriske sammenhæng. Det er imidlertid en konstant kamp at forsøge at integrere de nye institutioner i det eksisterende miljø (jf. punkt 74-88).

Anbefaling 5 - Fokus på integritet og reformengagement ved ydelse af kapacitetsopbygningsstøtte til institutioner

For at gøre EU-støtten mere effektiv bør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten:

1. ved ydelse af institutionel støtte til institutioner i retsvæsenet, retshåndhævelsessektoren og anklagesystemet lægge vægt på kriterier vedrørende integritet og reformengagement (eksempelvis at tidligere anbefalinger er gennemført, at tidligere output er bæredygtige, og at den forvaltningsmæssige integritet er sikret)
2. ved ydelse af bistand forsøge at sikre sig, at der udføres integritetsvurderinger i forbindelse med nøgleposter i retsvæsenet og retshåndhævelsessektoren (dvs. dommere ved forfatningsdomstolen, retspræsidenter, medlemmer af den høje kvalifikationskommission for dommere og medlemmer af det høje domstolsråd).

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

99

EU-projekterne bidrog også til at udforme en række digitale værktøjer til forebyggelse af korruption, men adskillige værktøjer krævede yderligere engagement fra de nationale myndigheders side. Vurderingen af justitsministeriets registre viste sig nyttig, idet den gjorde det muligt at identificere svagheder, navnlig en mangel på nøjagtige data. Det svækker verifikationen af e-angivelser af aktiver, at der er unøjagtigheder i nogle af de registre, der søges i. Ulovlig overtagelse af virksomheder eller ejendomme er et alvorligt problem i Ukraine og en stor risiko for investorer. Kommissionen er ved at adressere dette problem (punkt 64-69 og 76).

Anbefaling 6 - Støtte til digitalisering af registre

Med henblik på øget gennemsigtighed i offentlige registre, beskyttelse af ejendomsrettigheder og kontrol med anvendelsen af offentlige midler bør Kommissionen støtte digitalisering af de vigtigste offentlige registre. Støtten bør styrke deres interoperabilitet og datakvalitet og sikre forvaltningen af dem.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

100

Koordinering af EU's betingelser med andre donorer har spillet en rolle i forbindelse med ændring af forfatningen, styrkelse af den retlige ramme og oprettelse af institutioner. En række betingelser var dog ikke specifikke nok og gav en vis fortolkningsmargin. Kommissionen anerkendte, at der var sket fremskridt, og vurderede derfor nogle betingelser som opfyldt. Vores vurdering er imidlertid mere kritisk, navnlig hvad angår projekternes udfald (jf. punkt 61 og 71-73).

101

Kommissionen gjorde i begyndelsen kun begrænset brug af betingelser til at reformere retsvæsenet. Den fokuserede først på de forfatningsændringer, der var nødvendige for at omorganisere retsvæsenet, og på at opbygge korruptionsbekæmpelsesinstitutionerne. I sit seneste MFA-program (juli 2020) fastsatte Kommissionen krav om integritetskontrol vedrørende domstolsforvaltningsorganerne. Nogle resultater er blevet neutraliseret af særinteresser. Et af de seneste eksempler er forfatningsdomstolens afgørelse om at erklære kravet om e-angivelse af aktiver forfatningsstridigt. Pres fra EU og det internationale samfund fik lovgiverne til at genindføre pligten til at angive aktiver og sanktionerne for manglede overholdelse, men sanktionerne er ikke afskrækkende nok. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen forhindrede tilbageskridt i et vist omfang, men de opnåede resultater er konstant truet (punkt 55, 61, 71 og 73 samt tekstboks 3 og figur 16).

102

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen har anbefalet forbedret virksomhedsledelse i de mange statsejede virksomheder i Ukraine og fremme af privatisering. EU-finansierede eksperter har imidlertid konkluderet, at de moratorier, der forhindrer fuldbyrdelse af domstolsafgørelser og beskytter statsejede virksomheder mod konkurs eller mod at skulle tilbagebetale deres gæld, er et stort problem (jf. punkt 38-41).

Anbefaling 7 - Fastsættelse af strengere betingelser vedrørende Kommissionens støtte

Med henblik på at garantere og sikre reformer, når den udformer og vurderer MFA-betingelser, bør Kommissionen:

1. indføre strenge krav om reformer af retsvæsenet, anklagesystemet og de retshåndhævende myndigheder, navnlig med henblik på at sikre deres uafhængighed og integritet
2. på en dokumenteret måde undersøge mulighederne for at fjerne gældsmoratorier for statsejede virksomheder med henblik på at gøre dette til en betingelse i et fremtidigt MFA-program.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 20. juli 2021.

Bilag

Bilag I - Udenlandske direkte investeringer (FDI), 2016-2019

Bilag II - Reviderede programmer og projekter

Nr.	KONTRAKTTITEL	BEVILGET BELØB (i euro)	KONTRAKTBELØB (i euro)	UDBETALT BELØB (i euro) frem til oktober 2020
1	MFA III	1 800 000 000		1 200 000 000
2	MFA IV	1 000 000 000		1 000 000 000
3	2014/344231 Statsopbygningskontrakt for Ukraine	355 000 000	305 125 000	305 125 000
4	2014/345095 Styrkelse af forfatningsmæssige, korruptionsbekæmpende og retlige reformer i Ukraine (Reanimation Package of Reforms-initiativet)	394 974	394 974	394 974
5	2014/351692 Konsolidering af politikudvikling inden for retsvæsenet i Ukraine	520 000	520 000	520 000
6	2013/328160 Projekt for støtte til reform af retsvæsenet i Ukraine	7 857 467	7 857 467	7 506 681
7	2014/346257 Gennemførelse af programsamarbejdet med Europarådet i Det Østlige Partnerskab	30 400 000	30 400 000 heraf 3 357 220 i Ukraine	30 400 000 heraf 3 259 547 i Ukraine
8	2016/373210 Styrkelse af Reanimation Package of Reforms-koalitionen	918 771	918 771	918 771
9	2015/369527 STØTTE TIL UKRAINES STATSLIGE SKATTEVÆSEN VEDRØRENDE STYRKELSE AF IBM-ELEMENTER PÅ TOLDOMRÅDET	1 800 000	1 800 000	1 723 068,09
10	2016/374091 Styrkelse af den institutionelle kapacitet i Ukraines antimonopoludvalg til at gennemføre markedsundersøgelser og effektivt håndhæve konkurrencelovgivningen i henhold til EU's standarder.	1 688 065	1 688 065	1 688 065
11	2016/374814 Rada za Evropu: Kapacitetsopbygning til støtte for Ukraines parlament	1 255 926	1 255 926	1 255 926
12	2016/382642 Korruptionsbekæmpelse og støtte til nøglereformer	14 500 000	14 500 000	14 500 000
13	2017/388596 Styrkelse af civilsamfundets rolle i tilsynet med de offentlige finanser	682 670	682 670	670 849
14	2017/388935 Bekæmpelse af korruption og gennemførelse af reformer på regionalt plan	729 541	729 541	656 586
15	2017/389065 Styrkelse af civilsamfundets rolle med hensyn til at fremme demokratiske reformer og sikre mere ansvarlighed, ansvar og kvalitet i den offentlige forvaltning	685 805	685 805	656 199
16	2017/392878 Støtte til forebyggelse og efterforskning af korruption gennem borgerengagement på lokalt plan	748 944	748 944	674 050
17	2017/390764 PRAVO JUSTICE: Støtte til retsreformer i Ukraine	15 290 000	15 290 000	9 584 385
18	2017/392754 Støtte til reformer vedrørende retsstatsprincippet i Ukraine (PRAVO - politi, anklagemyndighed, god regeringsførelse)	36 000 000	36 000 000	29 061 551
19	2017/387956 Støtte til Ukraines antimonopoludvalg vedrørende håndhævelse af statsstøtteregler	2 900 100	2 900 100	2 320 080
20	EBRD's multidonorkonto til stabilisering og bæredygtig vækst i Ukraine
	2016/379989 EBRD's multidonorkonto til stabilisering og bæredygtig vækst i Ukraine	8 000 000	8 000 000	8 000 000
	2017/394778 EBRD Addendum nr. 1 til EBRD's multidonorkonto til stabilisering og bæredygtig vækst i Ukraine	9 000 000	9 000 000	9 000 000
	2018/401226 Addendum nr. 2 til EBRD-delegationsaftale ENI/2016/379-989 - EBRD's multidonorkonto til stabilisering og bæredygtig vækst i Ukraine (forsøgskontrakt)	1 700 000	1 700 000	1 700 000
	2019/409355 Addendum nr. 3 til EBRD-delegationsaftale ENI/2016/379-989 - EBRD's multidonorkonto til stabilisering og bæredygtig vækst i Ukraine (forsøgskontrakt)	10 000 000	10 000 000	10 000 000
21	EUAM06BP406 Styrkelse af korruptionsbekæmpelseskapaciteten hos Ukraines nationale politi ved anvendelse af moderne teknologi til retshåndhævelse	49 900		25 575
22	EUAM01BP0501 Styrkelse af gennemsigtighed, ansvarlighed og tilsyn i Ukraines civile sikkerhedssektor	157 000		102 484
23	EUAM05BP505 Institutionel uafhængighed for Ukraines offentlige anklagemyndighed og støtte til selvstyrende organer	86 700		20 642
24	EUAM6.1.5BP605 Styrkelse af korruptionsbekæmpelseskapaciteten hos institutioner i Ukraines civile sikkerhedssektor	55 600		22 342,60
MFA i alt		2 800 000 000		2 200 000 000
Projekter i alt		473 378 683		409 364 432
Revideret i alt		3 273 378 683		2 609 364 432

Bilag III - Begrænsede fremskridt med hensyn til adressering af korruption i Ukraine

Bilag IV - Udvikling med hensyn til retsstatsindikatorer, 2012-2019

Bilag V - Udvikling med hensyn til indikatorer for konkurrenceevne, 2015-2020

Bilag VI - EU's bidrag til at forbedre konkurrencen i Ukraine

POLITISK DIALOG (dialog på højt niveau med regeringen)	• Udformning og gennemførelse af planer for privatisering af statsejede virksomheder i henhold til internationale standarder • Sigter mod at svække oligarkernes indflydelse på økonomien ved hjælp af markedsorienterede reformer og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption • Glæder sig over Ukraines fornyede engagement med hensyn til bekæmpelse af særinteressers indflydelse (fjernelse af oligarker)
POLITIKDIALOG (dialog inden for rammerne af det finansielle samarbejde)	• Reform af statsejede virksomheder • Fokus på energisektoren, deltager i energiudvalgets møder • EU fungerede som "observatør" i forbindelse med udvælgelsen af medlemmer til tilsynsråd i statsejede virksomheder
TEKNISK BISTAND	• Hoveddonor til EBRD's multidonorkonto (MDA) • Støtte til Ukraines antimonopoludvalg (AMCU)
BETINGELSER	• Programmer for makrofinansiel bistand

Kilde: Revisionsretten på grundlag af revisionsdokumentation.

Bilag VII - Tilstrækkelighed og nytte af EU's og EUAM's foranstaltninger til fremme af reformer

Bilag VIII - Udnævnelser af dommere til forfatningsdomstolen og medlemmer af det høje domstolsråd

Akronymer og forkortelser

AA: Associeringsaftale

AMCU: Ukraines antimonopoludvalg

ARMA: Agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver

CCU: Ukraines forfatningsdomstol

DCFTA: Vidtgående og bredt frihandelsområde

EBRD: Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EUAM: Den Europæiske Unions rådgivende mission i Ukraine

GD: Generaldirektorat

Greco: Sammenslutningen af Stater mod Korruption

HACC: Domstolen for korruptionssager på højt plan

HCJ: Det høje domstolsråd

HQCJ: Den høje kvalifikationskommission for dommere

IMF: Den Internationale Valutafond

MDA: Multidonorkonto (Multi-Donor Account) (EBRD)

MFA: Makrofinansiel bistand (Macro-Financial Assistance)

NABU: Ukraines nationale kontor for korruptionsbekæmpelse

NACP: Ukraines nationale agentur for forebyggelse af korruption

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

QDCP: Kvalifikations- og disciplinærkommissionen for anklagere

SAPO: Den specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse

SBU: Ukraines nationale sikkerhedstjeneste

SCU: Ukraines højesteret

UAH: Ukrainsk hryvnia

Glossar

Budgetstøtte: Direkte overførsel af EU-bistand til statskassen i et partnerland (Ukraine) på bestemte betingelser.

Grov korruption: Defineret af Transparency International som misbrug af magt på højt niveau, der er til gavn for de få på bekostning af de mange, og påfører enkeltpersoner og samfund alvorlig og omfattende skade.

Logframe: Et dokument, der beskriver et EU-projekts målopfyldelse, resultater og aktiviteter med henvisning til referencescenarier, mål og indikatorer.

Moratorier: Juridiske bestemmelser, der forbyder fuldbyrdelse af en domstolsafgørelse mod staten eller en statsejet virksomhed.

Oligarker: En lille gruppe velhavende personer - ofte fra erhvervslivet og som regel ikke folkevalgte - der har den reelle kontrol over et land.

Output: Det, der produceres eller opnås af et EU-finansieret projekt.

"State capture": En form for korruption, der gavner personer, der for egen vindings skyld påvirker den retlige ramme og besættelsen af nøglepositioner på bekostning af de mange.

Statsejet virksomhed: En virksomhed, der helt eller delvis ejes af en stat.

Særinteresser: Personer eller organisationer med en økonomisk eller personlig interesse i en virksomhed, et selskab eller et eksisterende system.

Udfald: Tilsigtede eller utilsigtede øjeblikkelige eller mere langsigtede ændringer, som skyldes et projekt og normalt relaterer sig til dets mål (f.eks. forbedret statsstøtteovervågning og -kontrol efter uddannelse af arbejdsstyrken).

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Juhan Parts, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Ken-Marti Vaher, attaché Margus Kurm, ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, opgaveansvarlig Aurelia Petliza og revisorerne Joël Costantzer og Dirk Neumeister. Mark Smith ydede sproglig støtte. Alexandra-Elena Mazilu ydede grafisk støtte. Ramune Sarkauskiene ydede sproglig og administrativ støtte.

Slutnoter

¹ EU-Udenrigstjenesten, "EU-Ukraine relations – factsheet", 2020, og Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine, 2021.

² EU-Udenrigstjenesten, "Interview of the High Representative/Vice-President Josep Borrell with Ivan Verstyuk of Novoe Vremya", 21. september 2020.

³ Revisionsrettens særberetning nr. 32/2016: EU's bistand til Ukraine, punkt 7.

⁴ USAID, "Changing corrupt behaviors assessment: addressing everyday corruption in Ukraine", 2015, s. 7.

⁵ Centre for Economic Strategy, "How much does the budget lose due to the lack of good governance?", 2018, s. 41.

⁶ Chatham House, "Are Ukraine's Anti-corruption Reforms Working?", 2018, s. 23.
Strategic Advisory Group for Support of Ukrainian Reforms, Reforms in Ukraine after revolution of Dignity: what was done, why not more, and what to do next, 2019, s. 115.

⁷ IMF, "Government of Ukraine Report on the Diagnostic Study of Governance Issues Pertaining to Corruption, the Business Climate and the Effectiveness of the Judiciary", 2014, s. 4, 9 og 20;
OECD, Prevention and Prosecution of Corruption in State-Owned Enterprises, 2018, s. 8;
IMF Country Report No 17/84, punkt 32;
Stiftung Wissenschaft und Politik, ""Deoligarchisation" in Ukraine, Promising Visions, Murky Realities", 2016, s. 1-2 og 4-5;
ECFR, "Survival of the richest: how oligarchs block reforms in Ukraine", 2016, s. 3-8;
ECFR, "Guarding the guardians: Ukraine's security and judicial reforms under Zelensky", 2019, s. 5-6, 8, 11, 13-14;
Jacques Delors Institut, "Supporting Ukraine's difficult path towards reforms", 2015, s. 7.

⁸ IMF Country Report No 17/84, 2017, s. 15.

⁹ Jf. IMF, "Government of Ukraine Report on the Diagnostic Study of Governance Issues Pertaining to Corruption, the Business Climate and the Effectiveness of the Judiciary", juli 2014, punkt 7;
IMF, Country report No 17/83, april 2017, og
Financial Times, "Ukraine courts cannot be allowed to throw out anti-corruption gains", Volodymyr Zelensky, 1. november 2020.

¹⁰ Atlantic Council, "Corruption, Democracy, and Investment in Ukraine", 2007, s. 5, og IMF Country Report No 17/84, 2017, s. 5, 6 og 15.

¹¹ Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister, "With Deutsche Bank's help, an oligarch's buying spree trails ruin across the US heartland" og "'Enough is enough': How FinCEN Files exposes a broken system that keeps dirty cash flowing", 2020.

¹² Profit shifting in Ukraine's iron ore exports, 2018, s. 3.
Institute of Social and Economic Transformation, Comparative Analysis of Fiscal Effect of Tax Avoidance Instrument Use in Ukraine: New Challenges, 2020, s. 44.

¹³ Dragon Capital og Centre for Economic Strategy, "Foreign Investor Survey", november 2020, og
European Business Association, "Investment Attractiveness Index First
Half of 2020".

¹⁴ Verdensbanken, Ukraine systematic country diagnostic toward sustainable recovery and shared prosperity, 2017, punkt 9 og 19;
IMF, "Statement by the IMF Managing Director on Ukraine", 2019; og
OECD, Prevention and Prosecution of Corruption in State-Owned Enterprises, 2018, s. 16.

¹⁵ "Eastern Partnership".

¹⁶ Baseret på OECD's data vedrørende officiel udviklingsbistand til Ukraine, gennemsnit for 2018-2019.

¹⁷ Artikel 1, stk. 4, og artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument.

¹⁸ Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

¹⁹ Artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og EU-Udenrigstjenesten: "A Global Strategy for the European Union's Foreign and Security Policy", juni 2016, s. 26.

²⁰ Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side. EUT L 161 af 29.5.2014, præambel, artikel 1, stk. 2, litra e), artikel 2 og 3 og afsnit IV.

²¹ "Annex 1 of the Commission Implementing Decision on the Special Measure 2016 for Anti-Corruption and Support to Key Reforms in favour of Ukraine: action document for EU Anti-Corruption Initiative in Ukraine", s. 4.

²² Oversigt over EU-støtten.

²³ Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine).

²⁴ Revisionsrettens særberetning nr. 32/2016: EU's bistand til Ukraine.

²⁵ "Action Document for the State Building Contract for Ukraine" (projekt 3 i bilag II), s. 2-4.

²⁶ Associeringsaftalen, de særlige foranstaltninger (2014-2017), den fælles støtteramme for 2018-2020, de operationelle konklusioner fra Associeringsrådet og den operationelle plan for FSFP-missionen EUAM Ukraine (ikke offentligt tilgængelige).

²⁷ "EU-Ukraine Association Agenda", 16. marts 2015, s. 6.

²⁸ "Programming of the European Neighbourhood Instrument (ENI) - 2017-2020 - Single Support Framework for EU support to Ukraine (2018-2020)".

²⁹ Rådet for Den Europæiske Union, "Concept of operations for EU civilian advisory mission in Ukraine agreed
", 2014; og "Programming of the European Neighbourhood Instrument (ENI) – 2017-2020 – Single Support Framework for EU support to Ukraine (2018-2020)".

³⁰ Linda Höglund, Mikael Holmgren Caicedo, Maria Mårtensson & Fredrik Svärdsten (2018), "Strategic management in the public sector: how tools enable and constrain strategy making", International Public Management Journal, 21:5, 822-849, DOI: 10.1080/10967494.2018.1427161.

³¹ Europa-Kommissionen, "List of countries in the scope of the EU assessment on high risk third countries under Directive (EU) 2015/849 and list of priority 1 countries (for assessment in 2018)" og Kommissionens vurderinger (ikke offentligt tilgængelige).

³² Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014 om gennemførelse af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine.

³³ F.eks. dom afsagt af Retten (niende afdeling), 28. januar 2016, sag T-486/14.

³⁴ OECD, "State-Owned Enterprise Reform in the Hydrocarbons Sector i Ukraine", 2019, s. 30-31, 51, og
Centre for European Policy Studies, "The Struggle for Good Governance in Eastern Europe, oligarchs as key obstacles to reform", 2018, s. 61.

³⁵ Verdensbanken, "Crony capitalism in Ukraine: impact on economic outcomes", 2018, s. 5. Ifølge Verdensbankens definition har et selskab med politiske forbindelser mindst én politisk eksponeret person blandt sine ejere, aktionærer eller direktører.

³⁶ OECD, 4th monitoring result: Prevention and Prosecution of Corruption in State-Owned Enterprises, 2018, s. 8.

³⁷ Verdensbanken, Reducing Market Distortions for a More Prosperous Ukraine, 2019, s. 20;
European Council of Foreign Relations, "Survival of the richest: How oligarchs block reform in Ukraine", 2016, s. 8; og
OECD, Anti-Corruption Reforms in Ukraine: Prevention and Prosecution of Corruption in State-Owned Enterprises, 2017, s. 8 og 53.

³⁸ Revisionsretten på grundlag af Europarådets "Supporting Ukraine in executing judgments by the European Court of Human Rights. Report on a mission to Ukraine for bilateral consultations with Ukrainian authorities concerning the improvement of enforcement proceedings", 2018, s. 5, og PRAVO JUSTICE-projektet.

³⁹ "EBRD Ukraine Stabilisation and Sustainable Growth Multi-Donor Account".

⁴⁰ Transparency International, "Dnipro Hotel sold for over UAH 1 billion", 15. juli 2020; EBRD's MDA, bilag II: Individual Project Reports of the 2019 annual report; og
Erhvervsombudsmandsrådet, Annual Report 2019.

⁴¹ Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, "Association Implementation Report on Ukraine", 2020, s. 20; Verdensbanken, Reducing Market Distortions for a More Prosperous Ukraine, 2019, s. 34; OECD, SME Policy Index: Eastern Partner Countries 2020, 2020, s. 484.

⁴² MFA-programmer og budgetstøtteprogrammer ikke medregnet.

⁴³ Greco, Fourth Evaluation Round: Corruption prevention in respect of members of Parliament, judges and prosecutors, Ukraine, 2020, punkt 189.

⁴⁴ OECD, Anti-corruption reforms in Ukraine: 4th round of monitoring of the Istanbul Anti-Corruption Action Plan, statusrapport, 2019, s. 6.

⁴⁵ Europa-Kommissionen, værktøjskassen til bedre regulering, værktøj nr. 43 "What is an evaluation and when is it required?"

⁴⁶ IMF, "Government of Ukraine Report on the Diagnostic Study of Governance Issues Pertaining to Corruption, the Business Climate and the Effectiveness of the Judiciary", 2014, s. 3 og 4.

⁴⁷ Europarådet, "Assessment of the 2014-2018 judicial reform in Ukraine and its compliance with the standards and recommendations of the Council of Europe", 2019, s. 4.

⁴⁸ Venedigkommissionens erklæring nr. 999/2020 om lovforslag nr. 3711.

⁴⁹ Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, "Association implementation report on Ukraine", 2019.

⁵⁰ Democracy Reporting International, "The Attempt of the Constitutional Court of Ukraine to Determine Fundamentals of the Judicial Reform Process", 2020, afgørelse nr. 2-r/2020.

⁵¹ Centre of Policy and Legal Reform, "Political Points for 29 August – 5 September 2019", og "Ukrainian President signs law on reform of prosecutor's office", 23. september 2019.

⁵² Reanimation Package of Reforms-initiativet, Reforms under the Microscope, 2017, s. 57.

⁵³ Greco, Fourth evaluation round:Corruption prevention in respect of members of Parliament, judges and prosecutors, Ukraine, marts 2020, anbefaling xxiii.

⁵⁴ Europarådet, "Corruption undermines human rights and the rule of law", 19. januar 2021;
Det Forenede Kongeriges indenrigsministerium, "Country Policy and Information Note Ukraine: Organised crime and corruption", september 2019, side 9, 19 og 25;
"UKRAINE 2019 HUMAN RIGHTS REPORT";
European Council of Foreign Relations, "Guarding the guardians: Ukraine's security and judicial reforms under Zelensky", august 2019.

⁵⁵ CEPEJ-statistik (2020 edition) om antallet af domstole, Venedigkommissionens erklæringer 969/2019, 999/2020 og 1012/2020 samt DEJURE FOUNDATION, "Proposal for a model for selecting trustworthy judges", 21. juni 2019.

⁵⁶ KIEV INTERNATIONAL INSTITUTE OF SOCIOLOGY, "Comparative analysis of national surveys, Corruption in Ukraine 2015"; USAID Fair Justice project, "National public opinion survey on Democratic, Economic and Judicial Reforms, Including Implementation of the Law on the Purification of Government", 2015 og EUAM's opinionsundersøgelser, 2015-2019.

⁵⁷ Razumkov Center,"Ukraine 2019-2020: Broad Opportunities, Contradictory Results"; Democratic Initiatives Fund, "Survey results", juni 2019, og EUAM's opinionsundersøgelser, 2015-2019.

⁵⁸ Det offentlige register over politisk eksponerede personer i Ukraine.

⁵⁹ En portal, der giver borgerne gratis adgang til data.

⁶⁰ "Visa Liberalisation Action Plan Block 2.3.1.: Preventing and fighting organised crime, terrorism and corruption", 2010.

⁶¹ Greco, Fourth Evaluation Round: Corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors, anbefaling (i), anden del ikke opfyldt.

⁶² OECD, Anti-corruption Reforms in Eastern Europe and Central Asia - Progress and Challenges, 2016-2019, 2020, s. 31.

⁶³ Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, "Association Implementation Report on Ukraine", 2019, s. 9.

⁶⁴ NABU, "Constitutional crisis requires an immediate solution to restore the effective work of anti-corruption institutions - NABU statement", 6. november 2020.

⁶⁵ NABU report, January-June 2010.

⁶⁶ OECD, 4th Round of Monitoring of the Istanbul Anti-Corruption Action Plan, Ukraine, 2017, s. 11 og 143.

⁶⁷ NABU report, January-June 2020.

⁶⁸ NABU report, July-December 2019.

⁶⁹ OECD, Snapshot of Ukraine's Energy Sector: Institutions, Governance and Policy Framework, 2019, s. 41, og NABU, "Former PrivatBank top managers notified of suspicion".

⁷⁰ NABU, "Undercover operation conducted by the NABU and the SAPO was failed due to the lack of the right of autonomous wiretapping", 30. november 2017.

⁷¹ Europa-Kommissionen, "Action Document for the EU Anti-Corruption Initiative in Ukraine (Phase II)", s. 6.

⁷² ANTAC, "Register of dumped cases".

⁷³ OECD, 4th Round of Monitoring of the Istanbul Anti-Corruption Action Plan, Ukraine, 2017, s. 155.

⁷⁴ OECD, Anti-Corruption Reforms in Ukraine, Round 3: Monitoring of the Istanbul Anti-Corruption Action Plan, marts 2015, s. 84.

⁷⁵ ARMA rapporterede om sine aktiviteter i 2019.

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59383

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-6493-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/571840	QJ-AB-21-018-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6498-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/740466	QJ-AB-21-018-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

• Figur 1, 5, 6, 11, 12, 13, 14, 16 og 18 samt bilag VIII: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.