Samarbejde

EU’s institutionelle struktur er unik, og dets beslutningsproces er i konstant udvikling. I princippet fremsætter Europa-Kommissionen forslag til ny lovgivning, og Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, der er de to lovgivere, vedtager disse forslag. Medlemsstaterne gennemfører derefter lovgivningen, og Kommissionen sikrer, at den anvendes korrekt. Disse institutioners arbejde suppleres af andre institutioner og organer - åbner i en ny fane..

I 2023 gjorde EU-institutionerne fremskridt med flere centrale lovgivningsinitiativer og intensiverede indsatsen for at gøre EU mere gennemsigtigt, mere ansvarligt og mere effektivt. På baggrund af Kommissionens meddelelse »Mod et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa - åbner i en ny fane.« mødtes EU-landenes stats- og regeringsledere i oktober i Granada, Spanien, for at indlede drøftelser med henblik på at fastlægge Den Europæiske Unions overordnede politiske retningslinjer og prioriteter for de kommende år.

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union går på skift mellem EU-medlemsstaterne hver 6. måned. I 2023 blev formandskabet først varetaget af Sverige og derefter af Spanien.

Fremskridt med lovgivningsinitiativer

Desuden markerer den politiske enighed om den målrettede revision af finansforordningen et vigtigt skridt i retning af at beskytte EU-budgettet (se kapitel 2), øge gennemsigtigheden, forbedre krisestyringen og mindske de administrative byrder for medlemsstaterne.

Sikre, at EU-reglerne anvendes

EU-lovgivningen skal gennemføres og anvendes fuldt ud og korrekt overalt, så borgerne og virksomhederne fuldt ud kan få gavn af den. For at sikre det indledte Kommissionen i 2023 mere end 500 nye traktatbrudsprocedurer, enten fordi medlemsstaterne ikke havde gennemført EU-direktiverne i national ret rettidigt, eller fordi de ikke anvendte EU-reglerne korrekt, eller fordi deres nationale regler ikke var i fuld overensstemmelse med EU-retten.

Til gengæld var det muligt at afslutte 1 000 traktatbrudsprocedurer i løbet af året, efterhånden som medlemsstaterne opfyldte EU-reglerne. Det vil give konkrete fordele såsom stærkere rettigheder på det digitale indre marked, forbedret energieffektivitet, bedre miljøbeskyttelse, bedre finansielle tjenesteydelser og sikrere transport.

Kommissionen fortsatte også sit arbejde med at forebygge overtrædelser, f.eks. ved at yde tidlig støtte i form af praktisk vejledning, møder, uddannelse og teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten.

Aktivt interinstitutionelt samarbejde

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg ydede vigtige og relevante bidrag til Parlamentet, Rådet og Kommissionen og var stærkt engageret i at støtte Ukraine. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fortsatte sit initiativ med at udvælge medlemmer fra kandidatlandene, hvilket skal inddrage repræsentanter for civilsamfundet fra EU-kandidatlandene i udvalgets daglige rådgivningsarbejde.

Via den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine - åbner i en ny fane. fremhævede Det Europæiske Regionsudvalg betydningen af decentralisering og styrkelse af lokalt selvstyre i forbindelse med Ukraines genopretnings- og genopbygningsproces.

De nationale parlamenter i de fleste medlemsstater fortsatte deres aktive samarbejde med EU-institutionerne og kontrollerede, at forslagene til ny lovgivning overholdt nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet definerer, under hvilke omstændigheder det er legitimt for EU at træffe foranstaltninger i stedet for medlemsstaterne. I den forbindelse gav de nationale parlamenter kun udtryk for betænkeligheder i meget få tilfælde. De deltog i den skriftlige og mundtlige politiske dialog med Kommissionen om en lang række emner og i interparlamentariske møder, som Europa-Parlamentet var vært for.

Forbindelserne mellem de øvrige institutioner og Den Europæiske Ombudsmand - åbner i en ny fane. var fortsat både gode og meget konstruktive. Det er fortsat først og fremmest Kommissionen, der er genstand for Ombudsmandens undersøgelser, idet det er den institution, der har den mest direkte kontakt med offentligheden. I 2023 gennemførte Kommissionen ca. tre fjerdedele af Ombudsmandens forslag, og der var kun meget sjældne tilfælde af fejl og forsømmelser.

Som vogter af EU’s finanser gennemførte Den Europæiske Revisionsret en række finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner, herunder på områder som genopretningsfonden NextGenerationEU, EU’s økonomiske konkurrenceevne, modstandsdygtighed over for sikkerhedstrusler, respekt for europæiske værdier, klimaændringer og bekæmpelse af svig. Kommissionen accepterede som den mest reviderede enhed langt størstedelen af de anbefalinger, der blev rettet til den, med henblik på at sikre, at EU’s midler tilvejebringes og anvendes i overensstemmelse med de relevante regler, og at der opnås de ønskede resultater hermed.

God forvaltning

Øge offentlighedens tillid

Gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed er de vigtigste kendetegn ved et demokrati baseret på retsstatsprincippet. De fremmer god forvaltningspraksis og skaber tillid til den politiske beslutningsproces. De udgør også yderst vigtige politiske redskaber til forebyggelse af korruption. Efter beskyldninger om korruption og den efterfølgende anholdelse af et medlem af Europa-Parlamentet ved udgangen af 2022 gennemførte Parlamentet i 2023 en række reformer - åbner i en ny fane. med henblik på at styrke dets integritet, uafhængighed og ansvarlighed som et middel til at forhindre yderligere indblanding i dets arbejde.

Med henblik på at øge offentlighedens tillid til EU-institutionerne fremlagde Kommissionen i juni et forslag - åbner i en ny fane. til et interinstitutionelt etisk organ med det formål at fastlægge fælles standarder for medlemmernes etiske adfærd og en formel mekanisme for samarbejde og udvekslinger om etiske krav. Kommissionen opfordrede alle EU-institutionerne (Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg) til at indlede forhandlinger og afholdt de første politiske og tekniske møder om en potentiel aftale.

I juni formaliserede Den Europæiske Centralbank sine ansvarlighedsordninger - åbner i en ny fane. med Parlamentet. Dialogen mellem Centralbanken og Parlamentet er af afgørende betydning i den henseende. Den giver banken mulighed for at forklare sine handlinger og politikker i detaljer over for EU-borgernes valgte repræsentanter og lytte til, hvad der skaber bekymring hos dem. På den måde kan borgerne og deres repræsentanter bedømme bankens resultater i lyset af dens primære mål om at fastholde prisstabilitet.

Bedre regulering

Kommissionens dagsorden for bedre regulering - åbner i en ny fane. er kernen i dens arbejde med at sikre EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed ved hjælp af en mere intelligent og effektiv regulering. Dette bygger på en dokumenteret ramme, der er anerkendt - åbner i en ny fane. af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

I 2023 forpligtede - åbner i en ny fane. Kommissionen sig til at reducere den byrde, der er forbundet med indberetningskravene, med 25 % over tid. Den fremlagde 41 initiativer i sit arbejdsprogram - åbner i en ny fane. og gjorde det til en prioritet at strømline de indberetningskrav, som pålægger virksomheder og forvaltninger uforholdsmæssigt store byrder. Målet er at reducere de administrative byrder uden at underminere de politiske mål eller sænke de sociale, økonomiske, miljømæssige eller andre standarder, herunder forbrugerbeskyttelsen. Processen vil blive baseret på 200 bidrag fra virksomheder, offentlige myndigheder, civilsamfundet og borgere i en særlig indkaldelse af feedback.

Rationalisering og forenkling af rapporteringskravene

Målet om at rationalisere og forenkle rapporteringskravene sker i flere skridt. Første skridt handler om at fjerne forældede rapporteringselementer såsom dem med begrænset anvendelighed. Dette arbejde støtter moderniseringen af rapporteringsprocessen ved at gennemføre digitalisering og ny teknologi for at indsamle data mere effektivt. Strategien går derudover ud på at sænke rapporteringshyppigheden, sammenlægge opgaver, der overlapper hinanden, reducere antallet af berørte virksomheder og give interessenter rigelig tid til at tilpasse sig de nye krav. Flere forslag viser denne strategi i praksis. EU-toldkodeksen er udformet med henblik på at skabe en ensartet EU-grænseflade for indberetning, som forventes at lette videreanvendelsen af data og føre til besparelser på ca. 2 milliarder euro. Det reviderede direktiv om kombineret transport skal forenklede procedurerne, f.eks. ved at anvende platforme for digitale transportdata til at kontrollere opfyldelse af betingelserne, med forventede besparelser på 430 millioner euro. Formålet med at justere tærsklerne i regnskabsdirektivet er at mindske indberetningsbyrden over hele linjen, hvilket potentielt kan komme mere end 1 million virksomheder til gavn. Endelig er formålet med alternativ tvistbilæggelse at reducere visse oplysningsforpligtelser og gå i retning af en onlineplatform med en forventet økonomisk besparelse på ca. 630 millioner euro.

Kommissionen fortsatte også med at gennemføre »én ind, én ud«-princippet, som sikrer, at nyligt indførte byrder udlignes ved at fjerne en tilsvarende byrde inden for samme politikområde. Dette princip supplerer Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering - åbner i en ny fane., hvorigennem Kommissionen systematisk søger at kortlægge og fjerne bureaukrati og unødvendige omkostninger, når EU-lovgivningen revideres og evalueres.

Styrkelse af det administrative samarbejde

Effektive nationale offentlige forvaltninger er afgørende for at føre EU’s og de nationale politikker ud i livet, gennemføre reformer til gavn for både borgere og virksomheder og kanalisere investeringer i en retning, der befordrer den grønne og den digitale omstilling og en bedre konkurrenceevne. ComPAct-initiativet - åbner i en ny fane. indeholder et nyt sæt principper, der skal styrke det europæiske administrative rum, idet det skal støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at afhjælpe kvalifikationskløfter og opfylde målet om, at 100 % af de vigtigste offentlige tjenester skal være tilgængelige online senest i 2030. Dette vil sætte EU’s økonomier og samfund i stand til at opfylde de ambitiøse klima- og energimål for 2030 og gøre de offentlige forvaltninger i EU mindre bureaukratiske, hurtigere med hensyn til at levere tjenester, mere gennemsigtige og tættere på borgerne. I den forbindelse var det en vigtig milepæl i bestræbelserne for at nå EU’s digitale mål for 2030 - åbner i en ny fane., at der i november blev opnået enighed - åbner i en ny fane. om forordningen om et interoperabelt Europa (se kapitel 5). Når forordningen er vedtaget, vil den løfte udvekslingen af oplysninger i den offentlige sektor i EU op på næste niveau og fremskynde sektorens digitale omstilling.

Strategisk fremsynethed

EU integrerer gradvist fremsynethed i sin politikudformning for at fremtidssikre sine politikker i den stadig mere komplekse globale kontekst. I overensstemmelse med værktøjskassen for bedre regulering undersøges mulige scenarier, tendenser, risici og nye spørgsmål, hvilket giver indsigt, der er nyttig i forbindelse med strategisk planlægning og politikudformning. I sidste ende vil strategisk fremsynethed hjælpe EU med at foregribe og reagere bedre på fremtidige behov og på en ellers uventet negativ udvikling og komplekse kriser som dem, vi har oplevet i de senere år.

I den strategiske fremsynsrapport 2023 - åbner i en ny fane. blev de sociale og økonomiske udfordringer i forbindelse med opnåelse af bæredygtighed og opretholdelse af borgernes trivsel analyseret. Den kastede også lys over, hvordan en vellykket håndtering af disse udfordringer kan bidrage til at styrke EU’s globale lederskab. I rapporten foreslås 120 konkrete indsatsområder, og der redegøres for de første resultater af pilotprojektet om tilgangen »mere end BNP - åbner i en ny fane.«, som skal støtte udviklingen af fremskridtsindikatorer, som i højere grad tager højde for miljømæssige og sociale aspekter.

I løbet af året videreudviklede Kommissionen også sit samarbejde med medlemsstaterne gennem det EU-dækkende fremsynsnetværk - åbner i en ny fane., som blev oprettet i 2021, og som har bidraget til en øget interesse for og investering i strategisk fremsynethed på nationalt plan. Netværket understøtter også bredere drøftelser på EU-plan såsom arbejdet med rapporten om et modstandsdygtigt EU i 2030 - åbner i en ny fane. under det spanske rådsformandskab og erklæringen - åbner i en ny fane. fra Det Europæiske Råds møde i Granada, Spanien.

Det europæiske strategi- og politikanalysesystem samler ni EU-institutioner og -organer med det formål at foregribe fremtidige risici og muligheder. I 2023 fokuserede samarbejdet på udarbejdelsen af den nye Global Trends Report - åbner i en ny fane., som skal foreligge i begyndelsen af 2024.

Stærkere demokrati gennem borgerinitiativer og retfærdighed

Øget arbejdsmarkedsdeltagelse og fokus på fremtidige færdigheder

Ændring af politiske og økonomiske indikatorer i retning af bæredygtig og inklusiv velfærd

Udnyttelse af det indre marked til forfægtelse af en nulemissionsøkonomi

En stærkere forbindelse mellem EU’s interne og eksterne politikker

Et skift i produktion og forbrug i retning af bæredygtighed

Styrkelse af demokratiet

Sikring af retsstaten

Eftersom den russiske angrebskrig mod Ukraine varer ved, er det afgørende, at demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet proaktivt forsvares og opretholdes i og uden for EU. Rapporten om retsstatssituationen - åbner i en ny fane. 2023 ydede et vigtigt bidrag hertil og viste, at 65 % af de henstillinger vedrørende retsstatsprincippet, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, var blevet helt eller delvist efterkommet. Dette afspejler den betydelige indsats, der gøres i medlemsstaterne for at gennemføre de nødvendige reformer med henblik på at styrke retsstatsprincippet på fire centrale områder: retsvæsenet, rammen for bekæmpelse af korruption, mediefrihed og mediepluralisme. I betragtning af de positive resultater i medlemsstaterne meddelte - åbner i en ny fane. Kommissionen i 2023, at den ville åbne rapporten om retsstatssituationen for de mere udviklede tiltrædelseslande for at støtte dem i deres reformbestræbelser.

Udenlandsk indblanding i demokratiske systemer

81 %

af EU’s befolkning er enige i, at udenlandsk indblanding er et alvorligt problem, der bør løses

81 %

af EU’s befolkning er enige i, at enheder, der repræsenterer udenlandske regeringer på EU’s område, bør registreres for at forhindre skjult indblanding

Civilsamfundets rolle i forbindelse med fremme og beskyttelse af demokratiet

87 %

af EU’s befolkning tillægger civilsamfundet en vigtig rolle med hensyn til at beskytte demokratiet og fremme den demokratiske debat

Kilde: Flash Eurobarometer-undersøgelse 528 - åbner i en ny fane., december 2023.

Demokrati og valg

78 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at stemmeafgivelse kan baseres på desinformation

72 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at valg i EU kan manipuleres gennem cyberangreb

70 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at lande uden for EU kan øve skjult indflydelse på valg

65 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at de kan blive presset til at stemme på en bestemt måde

63 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at valgresultater kan manipuleres

53 %

af EU’s befolkning er bekymrede for, at personer, der ikke har stemmeret, vil stemme

Forsvar af demokratiet

I et sundt og velfungerende demokrati kan borgerne frit give udtryk for deres meninger, vælge deres politiske ledere og få indflydelse på deres fremtid. Demokratiet i EU er stærkt, men det står over for udfordringer som følge af stigende ekstremisme, indblanding i valg, spredning af manipulerende information og trusler mod journalister.

Pakken om forsvar af demokratiet - åbner i en ny fane., der blev vedtaget i december, har til formål at tackle udfordringer såsom udenlandsk indblanding og opbygge modstandsdygtighed indefra ved at tilskynde til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse. Det centrale element i pakken er et forslag - åbner i en ny fane. om at øge gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed ved at kaste lys over skjult udenlandsk indflydelse. Ved hjælp af fælles standarder for interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, vil foranstaltningerne også forbedre det indre markeds funktion. Pakken indeholder desuden to henstillinger: én om at styrke valgafviklingen - åbner i en ny fane. i EU og en anden om at fremme borgeres og civilsamfundets inklusive deltagelse - åbner i en ny fane. i den politiske beslutningsproces.

Der blev også opnået en politisk enighed om de nye regler - åbner i en ny fane. om gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame, i henhold til hvilke politiske annoncer skal mærkes tydeligt og skal indeholde oplysninger om, hvem der har betalt for dem, og hvor meget, hvilket valg, hvilken folkeafstemning eller lovgivningsproces de er knyttet til, og om de er rettet mod en bestemt målgruppe.

Fremme af frie og retfærdige valg og sikring af retsstatsprincippet og mediefriheden er grundlæggende, når det drejer sig om at få alle borgere til at føle, at de er frie og har indflydelse.

Valg til Europa-Parlamentet

Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk - åbner i en ny fane. fremmer konkrete og praktiske udvekslinger om en række emner, der er relevante for at sikre frie og retfærdige valg, herunder cybersikkerhed. Netværket vil fortsat støtte samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024.

VIDEO Videomeddelelse fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, om valget til Europa-Parlamentet den 6.-9. juni 2024.

Mediefrihed

I 2023 blev der indgået en politisk aftale om den europæiske forordning om mediefrihed - åbner i en ny fane., et nyt regelsæt, der skal beskytte medier og journalister bedre mod politisk indblanding og sikre, at medierne lettere kan varetage deres opgaver på tværs af grænserne. I forordningen foreslås et nyt uafhængigt europæisk råd for medietjenester bestående af nationale medietilsynsmyndigheder eller -organer for at styrke samarbejdet på EU-plan, herunder mod udenlandsk propaganda, og bidrage til gennemførelsen af de nye regler.

Der blev også opnået enighed om de nye regler - åbner i en ny fane. til beskyttelse af journalister, rettighedsforkæmpere, civilsamfundsorganisationer og andre, som er mål for strategiske retssager på grund af offentligt engagement. De nye regler vil omfatte tidlig afvisning af ubegrundede krav, retsmidler mod urimelige retssager og beskyttelse mod udenlandske retsafgørelser, der ikke vil blive anerkendt eller fuldbyrdet i EU.

Projektet Free Media Hub EAST - åbner i en ny fane., der ledes af Prags civilsamfundscenter - åbner i en ny fane. og støttes af Kommissionen, tildelte i 2023 over 2,2 mio. EUR i tilskud til eksisterende og etablerede uafhængige belarusiske og russiske medier, der arbejder i EU (hovedsagelig i Tjekkiet, Tyskland, Letland, Litauen og Polen).

EU husker kampen og hylder fortsat alle dem, der har betalt den højeste pris for frihed. Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed 2023 - åbner i en ny fane. blev tildelt Jina Mahsa Amini og bevægelsen Woman, Life, Freedom i Iran.

Større mulighed for indflydelse til borgerne

EU er fast besluttet på at lytte mere opmærksomt til borgere og interessenter. At åbne de politiske beslutningsprocesser op for offentligheden er en anden måde, hvorpå EU kan gøres mere gennemsigtigt, ansvarligt og effektivt.

I løbet af de senere år har Kommissionen yderligere styrket sine høringsaktiviteter gennem portalen Deltag i debatten - åbner i en ny fane., som er det centrale sted for al feedback og input fra borgere og interessenter. Der kan gives input i forbindelse med indkaldelser af feedback, vedtagne forslag og udkast til retsakter. For at nå mere bredt ud har Kommissionen øget antallet af høringer, der oversættes til alle officielle EU-sprog (fra 59 % i 2019 til 83 % i 2023).

Borgerpaneler

Mellem december 2022 og april 2023 afholdt Kommissionen den første serie af en ny generation af borgerpaneler - åbner i en ny fane., og dette nye format for borgerdeltagelse blev således indarbejdet i den politiske beslutningsproces. På grundlag af erfaringerne fra konferencen om Europas fremtid og som reaktion på de opfordringer, der kom til udtryk på konferencen, giver panelerne 150 tilfældigt udvalgte borgere mulighed for at drøfte og komme med anbefalinger, inden Kommissionen fremsætter forslag.

Panelerne drøftede initiativerne om madspild, virtuelle verdener og læringsmobilitet. Anbefalingerne blev samlet i borgerrapporter, som dannede grundlag for udarbejdelsen af og blev offentliggjort sammen med Kommissionens endelige forslag. Kommissionens initiativer blev fremlagt henholdsvis den 5. juli (madspild), den 11. juli (virtuelle verdener) og den 15. november (læringsmobilitet). De nye borgerpaneler bidrager til en bredere høringsproces, hvorigennem Kommissionen indsamler dokumentation fra borgere og interessenter.

De europæiske borgerinitiativer

I april registrerede Kommissionen det 100. europæiske borgerinitiativ - åbner i en ny fane. siden dets indførelse i 2012. I løbet af året som helhed registrerede Kommissionen 37 nye initiativer, der opfordrer til en EU-indsats på forskellige områder såsom værdig behandling af migranter, dyrevelfærd, jernbanenet, beskatning, bevarelse af ukrainsk kultur og uddannelse i unionsborgerskabet.

Kommissionen reagerede i 2023 også på fire initiativer, der opnåede det nødvendige antal støttetilkendegivelser, og hvorved der blev stillet krav om at sikre en reduktion af pesticidanvendelsen, et stop for handelen med hajfinner, et ophør med dyreforsøg og et forbud mod produktion af og handel med pelsvarer. Indtil videre har ti initiativer modtaget mere end 1 million støttetilkendegivelser siden 2012.

Rapporten fra 2023 - PDF åbner i en ny fane. om de nye regler for det europæiske borgerinitiativ, som har været i kraft siden 2020, viser, at de skaber en mere tilgængelig, mindre byrdefuld og mere brugervenlig ramme for initiativtagere og tilhængere. I rapporten foreslås også praktiske forbedringer med hensyn til, hvordan man kan øge den generelle bevidsthed om borgerinitiativet og oplyse borgerne om deres ret til at anvende dette, og hvordan der kan sikres en mere synlig opfølgning på initiativer, der opnår det nødvendige antal støttetilkendegivelser.

Styrkelse af borgernes rettigheder

Unionsborgerskabet er ét af Den Europæiske Unions vigtigste resultater. For at markere 30-året for unionsborgerskabet foreslog Kommissionen foranstaltninger - åbner i en ny fane. til styrkelse af de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, ledsaget af vejledning til borgerne med de vigtigste oplysninger om deres rettigheder. I rapporten om unionsborgerskab 2023 - åbner i en ny fane. fremhæves de fremskridt, der er gjort med hensyn til at fremme dels de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, dels de fælles værdier og den demokratiske deltagelse i EU siden offentliggørelsen af den seneste rapport i 2020.

Sikre børn og unge større indflydelse

Næsten 20 % af EU-borgerne er børn. De har ret til at udtale sig om spørgsmål, der vedrører dem. I 2023 skabte EU-platformen for børns deltagelse - åbner i en ny fane. endnu flere muligheder for at deltage i beslutningsprocessen for børn og unge under 18 år. Næsten 50 organisationer i hele EU, der arbejder direkte med børn, er blevet medlemmer af platformen, siden den blev oprettet i oktober 2022.

Den første generalforsamling i EU-platformen for børns deltagelse, der ledes af og er skabt sammen med børn og teenagere fra EU, fandt sted i Bruxelles i juni. Omkring 60 børn mødtes for at drøfte de emner — demokrati, klimaændringer, mental sundhed, sikkerhed og fattigdom — som vil være retningsgivende for platformens arbejde i 3 år.

Det europæiske ungdomsår - åbner i en ny fane. 2022 satte unge højt på den politiske dagsorden på alle niveauer og bidrog til at integrere ungdomsperspektivet på tværs af forskellige politikområder. Ungdomsåret skabte omfattende mobilisering og engagement og øgede gennem en række EU-programmer og politiske initiativer bevidstheden om EU’s muligheder blandt millioner af unge, der deltog i 13 000 aktiviteter i 67 lande. En række nye former for unges deltagelse så dagens lys, spændende fra platformen for unge stemmer - åbner i en ny fane. og »Youth Talks - åbner i en ny fane.« til politikdialoger - åbner i en ny fane. og puljen af europæiske unge journalister - åbner i en ny fane.. Kampagner på de sociale medier, der løb fra februar 2022 til maj 2023, resulterede i 210 millioner visninger og 10 millioner interaktioner og nåede ud til 91,4 millioner mennesker.

For at blive aktive borgere er der behov for, at unge forstår, hvordan demokratiet fungerer, og hvilke rettigheder og forpligtelser de har. Værktøjskassen - åbner i en ny fane. »EU Democracy in Action«, der blev offentliggjort i maj, introducerer elever til det europæiske borgerinitiativ og tilskynder dem til at spille en aktiv rolle i europæiske spørgsmål.