Kapitel 4 – Økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi til Europa

To unge står på en græsmark foran to vindmøller. Den ene holder en miniaturemodel af en vindmølle, der er forbundet med en anordning, som den anden holder.
© AFP

Indledning

Efter én af de værste globale energikriser i årtier traf Den Europæiske Union i 2023 drastiske foranstaltninger for at spare energi, diversificere sin energiforsyning og fremskynde omstillingen til ren energi. De fortsatte kriser inden for klima, miljø og biodiversitet, som udspiller sig i hele verden, har yderligere understreget behovet for en hurtig indsats. I løbet af året fortsatte EU med at udfase fossile brændstoffer fra Rusland for at beskytte sin økonomi og samtidig gøre den mere bæredygtig gennem en stigning i produktionen af vedvarende energi og energieffektivitetsforanstaltninger.

EU iværksatte en omfattende reform af sit elmarked, så forbrugerne beskyttes bedre mod energiprischok. Der blev også indført nye initiativer for at styrke EU’s konkurrenceevne og opbygge industriel kapacitet inden for rene teknologier. Disse initiativer skal sikre adgang til kritiske råstoffer og mindske den strategiske afhængighed af kritiske teknologier og værdikæder og dermed forbedre EU’s økonomiske sikkerhed og teknologiske suverænitet.

Energisikkerhed

Udfasning af fossile brændstoffer fra Rusland

For at sikre, at borgerne i Den Europæiske Union har adgang til økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi, lancerede EU REPowerEU-planen - åbner i en ny fane. i maj 2022. Målet er at mindske EU’s afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland betydeligt ved at producere mere ren energi hjemme, reducere energiforbruget og diversificere EU’s energiforsyning. Inden for de første 12 måneder efter lanceringen havde EU gjort betydelige fremskridt med hensyn til disse tre mål - åbner i en ny fane..

Ved udgangen af 2023 udgjorde EU’s samlede import af gas fra Rusland kun 42,9 milliarder m³ sammenlignet med 80 milliarder m³ i 2022 og mere end 150 milliarder m³ i 2021. I årets løb blev Norge og Nordafrika igen de største leverandører af rørledningsgas til EU, mens USA var den største leverandør af flydende naturgas (LNG).

Ud over REPowerEU bidrager flere værktøjer til, at EU’s medlemsstater kan diversificere deres gasforsyning. Ét af disse, AggregateEU - åbner i en ny fane., EU’s mekanisme for fælles gasindkøb, giver gas- og gasforbrugende virksomheder mulighed for at slutte sig sammen for at samle efterspørgslen, koordinere brugen af infrastruktur, forhandle med internationale partnere og planlægge fælles indkøb af gas og brint.

Ursula von der Leyen og Jens Stoltenberg står smilende blandt en gruppe mennesker, alle iført jakker med høj synlighed.
Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen (fjerde fra venstre), og Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær (femte fra venstre), besøger det norske selskab Equinor, en naturgasplatform ud for Norges vestkyst, den 17. marts 2023.

En yderligere EU-foranstaltning til imødegåelse af forsyningssikkerhedsproblemer, der blev indført i 2022, er forordningen om gaslagring - åbner i en ny fane., der pålægger medlemsstaterne at fylde 90 % af deres lagerfaciliteter senest den 1. november for at sikre tilstrækkelige lagre til vinteren. Denne foranstaltning var med til at sikre, at lagrene nåede op på 95 % af kapaciteten inden vinteren 2022/2023. Eftersom priserne var betydeligt lavere — og mindre svingende — end i 2022, gik det særlig hurtigt med at opfylde lagrene i 2023, og mens 90 %-målet blev nået den 18. august - åbner i en ny fane., holdt lagrene sig over 95 % af kapaciteten i begyndelsen af december.

Et stort orlogsfartøj med en helikopterlandingsplads på agterskibet sejler i retning af en boreplatform på havet.
© NATO

Flere nye energiinfrastrukturprojekter - åbner i en ny fane., der er afsluttet i løbet af de seneste 2 år, har også hjulpet EU med at sikre alternative gasforsyningskilder. Eksempler herpå er den baltiske rørledning (Baltic Pipe) og gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien samt nye terminaler til flydende naturgas i forskellige medlemsstater.

Kommissionen tog i november endnu et skridt hen imod at gøre EU’s energisystem klar til fremtiden ved at offentliggøre sin første liste over projekter af fælles interesse - åbner i en ny fane., der fuldt ud er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Den forventes formelt vedtaget i begyndelsen af 2024. Listen - åbner i en ny fane., der offentliggøres hvert 2. år, indeholder projekter, der vil forbedre sammenkoblingen af medlemsstaternes energisystemer. Projekterne kan drage fordel af fremskyndede tilladelsesprocedurer og finansiering. Det er den første liste under den reviderede forordning om transeuropæiske energinet, der udelukker projekter vedrørende fossile brændstoffer og omfatter brint- og elektrolysatorprojekter. Den omfatter også projekter, der vil forbinde EU’s energisystem med Det Forenede Kongerige, Vestbalkan og nordafrikanske lande.

Et stort tankskib ligger til kaj i en havn. I baggrunden ses store grønne områder og et større byområde.
Et LNG-tankskib ved en skibsterminal, der for nylig blev anlagt i Tyskland med henblik på at importere gas som et alternativ til Nord Stream-gasrørledningerne. LNG er naturgas, der er afkølet, hvorved gassen kondenseres til en væske, der kun fylder en sekshundrededel af den oprindelige volumen. Med denne betydelige reduktion kan den transporteres sikkert og effektivt om bord på LNG-tankskibe. Brunsbüttel, Tyskland, september 2023.

Adgang til økonomisk overkommelig energi

Siden sommeren 2021 er energipriserne steget kraftigt, hvilket har ramt forbrugerne hårdt og bragt mange i fare for energifattigdom. I 2023 fokuserede EU på at indføre regler, der reformerer energimarkedet, for at beskytte forbrugerne mod fremtidige prischok. Disse langsigtede foranstaltninger supplerer de nødforanstaltninger, der blev truffet i 2022, såsom markedsmekanismen, der begrænser uforholdsmæssigt høje gaspriser - åbner i en ny fane., og et ekstra bidrag - åbner i en ny fane., der pålægges visse energiselskaber, der har ekstraordinære overskud.

Selv om EU har et velintegreret indre energimarked, der har været til gavn for forbrugerne i over 20 år, har energikrisen vist, at der er behov for yderligere forbedringer. Derfor fremlagde Kommissionen i marts 2023 et forslag om at revidere reglerne for udformningen af EU’s elmarked - åbner i en ny fane.. Denne reform vil give forbrugerne flere rettigheder og valgmuligheder og samtidig øge deres beskyttelse ved at gøre energiudgifterne uafhængige af den kortsigtede elmarkedspris og ved at gøre EU’s energimarked mere modstandsdygtigt. Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed - åbner i en ny fane. om reformen ved årets udgang.

Den reviderede udformning af EU’s elmarked styrker og beskytter forbrugerne

Forbrugerne har nu ret til:

  • fastpriskontrakter, der giver dem mulighed for at fastlåse sikre, langsigtede priser
  • flere forskellige kontrakter
  • deling af den vedvarende energi, de producerer, med naboer.
  • Den beskytter sårbare kunder mod afbrydelser.
  • Den beskytter mod fremtidig markedsmanipulation og energiusikkerhed.
  • Den kræver, at energileverandørerne beskytter mod høje prisstigninger og risikoen for sammenbrud.

EU’s bestræbelser på at diversificere sine energiforsyninger og -leverandører har også bidraget til at reducere energipriserne — og deres udsving — i forhold til de ekstreme forhold, der blev konstateret i 2022. Med EU-energiplatformen - åbner i en ny fane. (og særlig AggregateEU-mekanismen, der er omtalt tidligere i kapitlet) samles efterspørgslen, og der gennemføres fælles energiindkøb. Dette giver bedre priser for EU’s forbrugere.

Kommissionen har også indført en mekanisme til at korrigere prisstigninger på gasmarkedet ved at fastsætte en ny benchmarkpris for flydende naturgas. Dette var nødvendigt som et alternativ til den tidligere tilgang, hvor den gaspris, der blev anvendt på den nederlandske Title Transfer Facility, blev anvendt som proxyværdi. Denne pris var imidlertid ikke længere pålidelig, da den ikke afspejlede de nye markedsvilkår. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder - åbner i en ny fane. offentliggør nu regelmæssigt et benchmarktal, der har langt mindre udsving end prisen på Title Transfer Facility.

Endelig har EU givet medlemsstaterne mulighed for at støtte sårbare familier og små og mellemstore virksomheder gennem ekstraordinære foranstaltninger kendt som SAFE (støtte til energi til overkommelige priser). Gennem disse foranstaltninger, der henhører under samhørighedspolitikkens regler - åbner i en ny fane., kan medlemsstaterne anvende ubrugte EU-midler under deres tildeling for 2014-2020 til at yde direkte støtte til risikogrupper, der står over for øgede energiomkostninger.

Effektiv energiudnyttelse

Energisektoren — opvarmning af boliger, forsyning af industri og transport — tegner sig for næsten tre fjerdedele af de globale drivhusgasemissioner. Det betyder, at en mindskelse af energiforbruget gør en stor forskel i kampen mod klimaændringer. EU ønsker at reducere sine emissioner med mindst 55 % inden 2030 (i forhold til 1990-niveauet) som fastsat i den europæiske grønne pagt (se kapitel 3).

I vinteren 2022/2023 faldt gasforbruget i EU med 18 % (eller 53 milliarder m³) takket være et mildere vejr og en fælles indsats fra EU, medlemsstaterne, enkeltpersoner og virksomheder. For at sikre en nøje balance mellem energiforsyning og -efterspørgsel er der dog stadig behov for frivillige energispareforanstaltninger. Nødforordningen om reduktion af gasforbruget - åbner i en ny fane. (der oprindeligt blev vedtaget i juli 2022 - åbner i en ny fane.) er derfor blevet forlænget. Målet er at reducere forbruget med yderligere 60 milliarder m³ mellem april 2023 og marts 2024. Andre nødregler fra 2022 om markedskorrektionsmekanismen, solidaritet og tilladelser er også blevet forlænget for at imødegå yderligere problemer.

En metalgryde varmes op på et gaskomfur.
© Adobe Stock

I det nye direktiv om energieffektivitet - åbner i en ny fane. er der fastsat mere ambitiøse langsigtede mål for energiforbruget

Et nyt mål om at reducere energiforbruget med 11,7 % inden 2030 i forhold til det forventede forbrug (det oprindelige mål foreslået i 2021 var 9 %).

Medlemsstaterne skal opnå en årlig besparelse på 1,3 % af det endelige energiforbrug inden 2024, med en stigning til 1,9 % i 2028, hvilket er en forøgelse i forhold til 2023-niveauet på 0,8 %.

En forbedring af energianvendelsen i bygninger er en anden vigtig måde at spare energi på. Den politiske aftale om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne - åbner i en ny fane. i december vil hjælpe byggesektoren med at reducere sit energiforbrug og gøre bygningerne grønnere. Revisionen indeholder en række foranstaltninger, der skal hjælpe EU’s regeringer med at styrke bygningers energimæssige ydeevne med særligt fokus på at forbedre de bygninger, der har den dårligste ydeevne.

Energibesparelser opnås ikke blot ved at bruge mindre energi og udnytte den mere effektivt, men også gennem fabrikanternes udformning af dagligdagsprodukter og apparater. De nye EU-regler for miljøvenligt design - åbner i en ny fane. præciserer, at elektriske apparater bør bruge mindre energi i standbytilstand, og giver fabrikanterne 2 år til at forbedre deres produkters ydeevne. Tørretumblere, produkter til lokal rumopvarmning, mobiltelefoner, tablets og industrielle ventilatorer er blandt de produkter, der er omfattet af de nye eller reviderede og strengere regler. Disse ændringer vil blive afspejlet i EU’s energimærke - åbner i en ny fane., som fortsat nyder bred anerkendelse og anvendes af forbrugerne i EU. 

EU vil gøre bæredygtige produkter til normen. Hen imod slutningen af året nåede Parlamentet og Rådet til enighed om initiativet vedrørende bæredygtige produkter - åbner i en ny fane., der blev foreslået i marts 2022, og som udfordrer den traditionelle »brug-og-smid-væk-kultur«. Initiativet skal sikre, at produkter udformes, så de kan holde, og dermed reducere mængden af affald og bidrage til at bevare ressourcer.

En person viser energimærker frem, mens en anden person peger på dem. I baggrunden ses rækker af vaskemaskiner og andre husholdningsapparater.

Kommissionen anslår, at en reduktion af elforbruget for produkter i standbytilstand vil give en besparelse på 1,36 million ton CO2 om året. Forbrugerne får også økonomisk gavn af dette, idet de samlede besparelser for denne gruppe anslås til 530 mio. EUR om året frem til 2030.

Fart på produktionen af grøn energi

Omstilling til ren, vedvarende energi er afgørende for at nå den europæiske grønne pagts mål om et klimaneutralt Europa. REPowerEU-planen, som er afgørende for denne omstilling, fokuserer på produktion af grøn energi, udfasning af fossile brændstoffer fra Rusland og fremme af energibesparelser. Genopretnings- og resiliensfaciliteten - åbner i en ny fane. og industriplanen for den grønne pagt - åbner i en ny fane. er afgørende for at støtte REPowerEU og yde finansiel og strategisk støtte til omstillingen til vedvarende energi og det bredere mål om et klimaneutralt Europa.

Den europæiske grønne pagt

Europa skal gøres til det første klimaneutrale kontinent inden 2050

Industriplanen for den grønne pagt

Opbygning af den industrielle kapacitet inden for de grønne teknologier, som udgør den grønne pagt.

REPowerEU

Tilvejebringelse af sikker og bæredygtig energi til Europa til overkommelige priser som reaktion på forstyrrelser på energimarkedet.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretning efter pandemien og forberedelse på den grønne og den digitale omstilling.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en væsentlig rolle i finansieringen af grønne energiprojekter og grøn infrastruktur med henblik på at fremskynde omstillingen til vedvarende energi, idet ca. 42 % af dens midler er afsat til den grønne omstilling. (Se kapitel 2 for yderligere oplysninger om faciliteten). Medlemsstaterne er i færd med at ændre deres genopretnings- og resiliensplaner, så de omfatter et særligt REPowerEU-kapitel, hvor de viser, hvordan de vil omsætte målene i deres genopretningsplaner. Indtil videre har 23 medlemsstater indgivet deres REPowerEU-kapitler, og ifølge de ændrede planer er der afsat 61,87 mia. EUR til vedvarende energi og energinet, herunder 35,51 mia. EUR specifikt til produktion af vedvarende energi. Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver også medlemsstaterne mulighed for at afsætte midler til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse - åbner i en ny fane. på områder som brint og batterier.

Ud over facilitetens støtte til investeringer i både modne og innovative teknologier for vedvarende energi blev der i 2023 forelagt en række bredere initiativer for at tackle de strukturelle udfordringer, der påvirker EU’s sektor for ren energi. Et af disse initiativer, industriplanen for den grønne pagt, har til formål at forbedre konkurrenceevnen for nettonulteknologier i EU (og dermed fremskynde omstillingen til klimaneutralitet) ved at bygge videre på det indre markeds styrker. EU har forenklet lovgivningen, så det bliver lettere at skaffe de råstoffer, der er nødvendige for rene teknologier, og har gjort det lettere at opnå finansiering til grøn energiteknologi. EU er fast besluttet på at opkvalificere og omskole mennesker til at arbejde i sektoren for rene teknologier og på at forbedre den åbne handel dels for at sikre adgang til råstoffer, dels for at sikre gode betingelser for grønne teknologier. Lokalsamfundene vil således drage fordel af de arbejdspladser af høj kvalitet, som industrien for ren teknologi giver, samtidig med at den enkelte vil nyde godt af fordelene ved et renere miljø og en mere bæredygtig markedsøkonomi.

Den grønne industriplan er baseret på fire komplementære søjler

Forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer

Hurtigere adgang til finansiering

Bedre kvalifikationer

Åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder

Som led i industriplanen for den grønne pagt, der specifikt vedrører forenkling af de lovgivningsmæssige rammer for sektoren for ren teknologi, fremsatte Kommissionen desuden i marts 2023 forslag til en forordning om kritiske råstoffer - åbner i en ny fane. og en forordning om nettonulindustri - åbner i en ny fane.. Disse to forordninger vil sammen understøtte EU’s produktionskapacitet inden for nettonulteknologi og sikre, at der er de nødvendige råstoffer til rådighed til produktion af ren teknologi i EU.

I en tid med global efterspørgsel efter kritiske råstoffer og et stadigt mere udfordrende geopolitisk miljø i hastig forandring er det afgørende at sikre, at EU har adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af disse stoffer. Dette er også afgørende for EU’s konkurrenceevne, navnlig i sektorer såsom grønne og digitale teknologier samt i forsvars- og luftfartsindustrierne.

Forordningen om kritiske råstoffer, som formelt blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i november - åbner i en ny fane., vil styrke den interne kapacitet inden for kritiske råstoffer i hele forsyningskæden. I forordningen er der fastsat tydelige mål om at øge kapaciteten til udvinding, forarbejdning og genanvendelse inden 2030. Derudover vil EU diversificere sine importkilder for at undgå at være afhængig af en enkelt leverandør for mere end 65 % af forbruget. Denne strategi indebærer, at der indgås internationale partnerskaber med støtte fra Global Gateway - åbner i en ny fane..

Kritiske råstoffer

Kritiske råstoffer er startpunktet i mange industrielle forsyningskæder, og den globale efterspørgsel efter dem er stigende.

Sjældne jordarter er nøglekomponenter i permanente magneter, som anvendes i vindmøller.

Lithium, kobolt og nikkel anvendes til fremstilling af batterier.

Silicium anvendes til halvledere.

Forordningen om nettonulindustri vil styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i EU’s sektor for produktion af nettonulteknolgier, hvilket vil bidrage til et mere sikkert og bæredygtigt energisystem. Med denne forordning forbedres vilkårene for at iværksætte nettonulprojekter i EU og tiltrække investeringer. Der er fastsat et ambitiøst mål: Inden 2030 skal EU’s strategiske kapacitet til at producere nettonulteknologier nå eller overstige 40 % af EU’s udrulningsbehov. Opnåelsen af dette mål vil sætte betydeligt skub i fremskridtet hen imod den Europæiske Unions klima- og energimål for 2030 og den mere vidtrækkende omstilling til klimaneutralitet. Derudover vil opnåelsen af målet styrke EU-industriens konkurrenceevne, skabe job af høj kvalitet og støtte EU’s bestræbelser på at opnå energiuafhængighed.

Slutteligt afspejles EU’s mål om at fremskynde anvendelsen af vedvarende energi — navnlig vedvarende energi, der produceres i Europa — også i EU’s energipolitik. Én af de største milepæle i 2023 var revisionen af direktivet om vedvarende energi - åbner i en ny fane. med henblik på at fremme udbredelsen af vedvarende energi. Med revisionen blev EU’s mål for vedvarende energi øget til mindst 42,5 % inden i 2030 med en ambition om at nå 45 % sammenlignet med det tidligere mål på 32 %, der blev fastsat i 2018. I det reviderede direktiv tages fat på nylige flaskehalse og manglende effektivitet gennem indførelse af nye foranstaltninger vedrørende vedvarende brint og vedvarende energi i transportsektoren og industrien. Tekniske spørgsmål såsom bæredygtighedskriterier for bioenergi tydeliggøres, og de tidligere midlertidige regler, der blev fastsat for at forkorte og forenkle tilladelsesprocesserne - åbner i en ny fane. i forbindelse med projekter om vedvarende energi, gøres permanente.

Vedvarende energi

Efter vedtagelsen af EU’s strategi for solenergi - åbner i en ny fane. og lanceringen af industripartnerskabet for biomethan - åbner i en ny fane. i 2022 begyndte EU i 2023 at fokusere på vedvarende brint og vindkraft.

Men hensyn til brint og at få sat gang i denne teknologi var det første skridt at definere, hvad vedvarende brint dækker over. Dette blev fastsat i de delegerede retsakter om brint - åbner i en ny fane., hvori vigtigheden af at skabe mere vedvarende energi for at producere vedvarende brint også blev præciseret. Fastsættelse af disse EU-standarder er afgørende for, at denne sektor kan udvides.

I december udgjorde en politisk aftale om pakken om kulstoffattig gas og brint - åbner i en ny fane. en anden vigtig milepæl. Dette initiativ har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende energi og kulstoffattige gasser med et særligt fokus på at skabe et marked for vedvarende brint.

Kadri Simson og Pascal De Buck iført sikkerhedshjelme og gule signaljakker poserer for kameraet bag en skulptur i form af bogstavet H og tallet 2 foran en rørledning.
Kadri Simson, kommissær med ansvar for energi (til venstre), og Pascal De Buck, administrerende direktør og CEO for Fluxys (til højre), ved et besøg på stedet i forbindelse med anlæggelsen af en gasrørledning til brint, Lokeren, Belgien, den 7. juli 2023.

I marts offentliggjorde den europæiske alliance for ren brint - åbner i en ny fane., som blev etableret i 2020 med henblik på at støtte en omfattende udbredelse af rene brintteknologier inden 2030, en køreplan - åbner i en ny fane. til standardisering vedrørende brint. I køreplanen gives et samlet overblik over de huller, udfordringer og behov i forbindelse med standardiseringen, som alliancens medlemmer har afdækket. Alliancen har også offentliggjort en lærebog om brintforsyningskorridorer - åbner i en ny fane., hvori der gives et ajourført overblik over udviklingen af centrale infrastrukturprojekter i hele EU, som er nødvendige for at etablere en kulstoffattig europæisk basisinfrastruktur for brint - åbner i en ny fane.. Dette er et initiativ, der tager sigte på anvendelsen af både eksisterende og nye gasledninger for at oprette et brintnet på tværs af kontinentet.

Hvad angår produktionen af vedvarende brint fornyede det europæiske partnerskab om elektrolysatorer sit tilsagn - åbner i en ny fane. til den fælles erklæring - åbner i en ny fane. fra 2022 om en tidobling af EU’s kapacitet til elektrolyseproduktion inden 2025.

Kommissionen har også foreslået at oprette en fælleseuropæisk brintfacilitet, Den Europæiske Brintbank - åbner i en ny fane.. Brintbanken vil sikre investeringssikkerhed og forretningsmuligheder for europæisk og global produktion af vedvarende brint. Dette vil ske gennem to finansieringsmekanismer, hvoraf den ene stimulerer EU’s produktion af brint og den anden stimulerer import til EU, gennem en vurdering af efterspørgslen og infrastrukturbehovene samt koordinering af forskellige finansieringskilder til mere strømlinede investeringer i vedvarende brint.

Frans Timmermans står på en talerstol på en scene. Bag ham ses teksten »Verdenstopmødet om brint 2023«.
Frans Timmermans, daværende ledende næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt, taler ved verdenstopmødet om brint 2023, Rotterdam, Nederlandene, den 11. maj 2023.

Kommissionen undertegnede i marts en fælles erklæring - åbner i en ny fane. med europæiske interessenter med henblik på at fremme forskning og innovation inden for vedvarende brint for at sætte skub i udbredelsen af vedvarende brint og omstillingen til ren energi.

EU har også truffet foranstaltninger til at fremskynde udbredelsen af vindkraft og innovation på dette område. I modsætning til brintkraft, som stadig er i den indledende fase, er EU’s vindkraftsektor allerede en succeshistorie. Sektoren har opnået normaliserede energiomkostninger, der er på linje med eller endda under - PDF åbner i en ny fane. omkostningerne ved fossile brændstoffer, og i 2023 (januar-august) produceredes i gennemsnit 17,2 % - åbner i en ny fane. af den elektricitet, der blev forbrugt i EU, ved vindkraft. Der er dog stadig visse udfordringer såsom forsinkelser med hensyn til tilladelser, mangel på færdigheder, og at nationale udbud er udformet til at sætte omkostninger før bæredygtighed. Derudover har vindmølleproducenterne ikke modtaget nogen konkrete planer for udbredelse af vindenergi fra medlemsstaterne, hvilket besværliggør projektplanlægningen i en tid med global konkurrence og stigende råvarepriser.

For at tage fat på nogle af de udfordringer, der stadig findes i sektoren, fremlagde Kommissionen i oktober den europæiske handlingsplan for vindkraft - åbner i en ny fane..

Den europæiske handlingsplan for vindkraft består af seks hoveddele, der afhjælper de relaterede problemer og vil bidrage til, at vindkraftkapaciteten vokser fra 204 gigawatt i 2022 til det ønskede mål på 500 gigawatt i 2030

1. Fremskyndelse af udbredelse og udstedelse af tilladelser 2. Forbedret udformning af auktioner 3. Adgang til finansiering 4. Et retfærdigt og konkurrencebaseret internationalt miljø 5. Færdigheder 6. Inddragelse af industrien og medlemsstaternes forpligtelser

Handlingsplanen omfatter lancering af initiativet »Accele-RES«, som vil bidrage til digitalisering af tilladelsesprocessen og omfatter et særligt onlineværktøj, der kan bruges i denne proces. Med handlingsplanen gøres EU’s vindmølleindustri mere konkurrencedygtig, da adgangen til udenlandske markeder lettes for EU’s vindkraftsproducenter, der ydes beskyttelse mod handelsforvridninger (såsom urimelig subsidiering af vindrelaterede produkter, der importeres til EU), og vindenergiudstyr standardiseres med henblik på at forbedre interoperabiliteten, kvaliteten og bæredygtigheden.

Slutteligt gav 21 medlemsstater tilsagn om vindkraft - åbner i en ny fane. inden udgangen af 2023 med angivelse af de vindenergiprojekter og den udbredelse af vindenergi, de påtænker for den nærmeste fremtid (2024-2026). Dette vil skabe større sikkerhed for både producenter og investorer, hvilket vil føre til, at der iværksættes flere vindkraftprojekter.

Fire personer iført sikkerhedshjelme og gule signaljakker står smilende blandt rækker af store hvide elektricitetsenheder.
Et batteribaseret energilagringsanlæg (opført af virksomheden Energy Cells) på i alt 200 megawatt og en kapacitet på 200 megawatttimer. Dette projekt, der modtog 87,6 mio. EUR i finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil gøre det muligt for Litauen at frakoble sig det russiskkontrollerede elnet og blive synkroniseret med det kontinentale europæiske elnet, Vilnius, Litauen, den 25. juli 2023.

Støtte til omstillingen til vedvarende energi

Omstillingen til vedvarende energi betyder også, at der skal findes metoder til generering og lagring af energien med henblik på f.eks. vindstille eller overskyede perioder.

Én metode til lagring af vedvarende energi er anvendelsen af batterier. Siden 2017 har den europæiske batterialliance - åbner i en ny fane., som EU oprettede for at støtte det europæiske batteriøkosystem, spillet en vigtig rolle i at støtte fremskridtene på dette område. Alliancens syvende. møde på højt plan - PDF åbner i en ny fane. fandt sted i marts 2023, og her blev vigtigheden af, at tilstrækkeligt mange arbejdstagere udstyres med de færdigheder, som er nødvendige i batteriindustrien, understreget.

Retfærdig omstilling og opkvalificering af arbejdstagere i industrier, der påvirkes af omstillingen til ren energi, er også vigtige faktorer i omstillingen til vedvarende energi. Derfor har den Europæiske Union udpeget år 2023 som året for færdigheder (se kapitel 6 for yderligere oplysninger).

Ud over at håndtere manglen på specifikke færdigheder ved hjælp af initiativer som handlingsplanen for vindkraft bidrog Kommissionen i 2023 til lanceringen af et storstilet færdighedspartnerskab for energiintensiv industri - åbner i en ny fane. og et storstilet færdighedspartnerskab for vedvarende energi - åbner i en ny fane.. Disse partnerskaber vil sikre, at arbejdsstyrken i disse industrier besidder de færdigheder, der skal til for at følge med EU’s omstilling til vedvarende energi, og vil gøre det nemmere for dem at navigere i et arbejdsmarked under forandring. Partnerskaberne har til formål at afdække mangel på færdigheder og udvikle passende undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer til håndtering af disse mangler.

Energiomstillingen i fiskeri- og akvakultursektorerne

I februar 2023 fremlagde Kommissionen en meddelelse om energiomstillingen i EU’s fiskeri- og akvakultursektor - åbner i en ny fane.. Foranstaltningerne i dette initiativ har til formål at støtte omstillingen til renere energikilder i sektoren og vil derigennem bidrage til at reducere sektorens nuværende afhængighed af fossile brændstoffer, som ikke er miljømæssigt bæredygtig, og som gør sektoren sårbar over for stigninger i energipriserne. (Se kapitel 3 for yderligere oplysninger). 

Et digitalt genereret billede af et skib på havet.
Et dansk designet miljøvenligt fiskerfartøj, der giver en brændstofbesparelse på mindst 25 % pr. kilo fiskeprodukt. Innovationer som disse vil sammen med de strukturer, som EU har indført, fremskynde energiomstillingen i denne sektor. © ULSTEIN

Partnerskaberne supplerer også eksisterende initiativer såsom den europæiske batterialliances akademi - åbner i en ny fane., der har til formål at uddanne, omskole og opkvalificere arbejdstagere for at kunne opfylde efterspørgslen efter faglært arbejdskraft i den hurtigt voksende europæiske batteriværdikæde. I øjeblikket er akademiet i gang med at udvikle og udrulle banebrydende uddannelse i samarbejde med uddannelsesudbydere på tværs af medlemsstaterne.

Med forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer er der også blevet indført centrale initiativer til fremme af faglært arbejdskraft i EU. Med forordningen om nettonulindustri oprettes akademier for nettonulindustrien til støtte for produktionen af nettonulteknologier. På samme måde oprettes med forordningen om kritiske råstoffer et råstofakademi, hvor fokus er på at styrke de færdigheder, der er afgørende for arbejdsstyrken i forsyningskæden for kritiske råstoffer.

2023 var også året, hvor dialogerne om omstillingen til ren energi blev iværksat. I den første - åbner i en ny fane. dialog var fokus på brint, og repræsentanter fra hele forsyningskæden for brint samledes for at udveksle idéer og bedste praksis for, hvordan man kan styrke den industrielle dimension af den europæiske grønne pagt. Den anden dialog - åbner i en ny fane. fandt sted med repræsentanter fra de energiintensive industrier.

For at støtte omstillingen til vedvarende energi yder EU slutteligt praktisk rådgivning og skræddersyet vejledning til medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte. I 2023 bidrog dette instrument til, at 17 medlemsstater kunne afdække, hvilke reformer og investeringer, der var nødvendige for at udfase fossile brændstoffer fra Rusland - åbner i en ny fane.. De områder, hvor der var behov for teknisk støtte, omfattede hurtigere tilladelser vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet og bygningsrenovering, brint- og biomethanproduktion, diversificering af gasforsyning og dekarbonisering af industrien. Denne støtte vil bidrage til at realisere den grønne omstilling og reducere energipriserne til fordel for personer og virksomheder.